Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn"

Transkript

1 Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: august CVR:

2 Forord: Nærværende rapport er udarbejdet som en del af projektet SDHplus (Solar District Heating plus), som er et europæisk samarbejdsprojekt, der er støttet af EU's Intelligent Energy Europe-program. Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til PlanEnergi eller på hjemmesiden D3.1: Case study on an innovative SDH plant For: Bornholms Forsyning A/S Toftelunden 1A 3790 Hasle Kontaktperson: Torben Jørgensen Tlf.: Rapport udarbejdet af Daniel Trier Tlf.: Indholdet i nærværende rapport er vejledende. Hverken EACI (Executive Agency for Competitiveness & Innovation), Europakommissionen, forfatteren eller PlanEnergi kan drages til ansvar for brugen af denne. Indholdet angiver ikke nødvendigvis EU's synspunkter. Kvalitetsikret af Niels From Tlf.: Projektreference: 720, WP3 Side 2 af 22

3 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for undersøgelsen Afgrænsning af projektet 4 2 Sammenfatning 5 3 Metode 5 4 Beskrivelse af energisystem 6 5 Forudsætninger Varme- og effektbehov Fjernvarmetemperaturer Solvarmeanlæg Varmelager Biomassekedel og -brændsel El-kedel Spildevand Elektrisk varmepumpe Absorptionsvarmepumpe til kaskadekobling Central / bygning / jordkøb Finansielle forhold 12 6 Resultater Solvarmeanlæg samt biomassekedel med røggasveksling og kaskadekoblede varmepumper baseret på spildevand Kondensvand-varmeudvinding Solvarmeanlæg samt biomassekedel med røggasveksling 14 7 Følsomhedsanalyse Biomasseprisen Biomassekedelstørrelse Øget varmegrundlag Solfangerpris Tankvolumen Mere spildevand tilgængeligt 19 8 Konklusion 20 Bilag 21 Bilag 1: Danmarkskort med årlig solindstråling på vandret flade 21 Bilag 2: Brugergrænseflade i simuleringsmodellen 22 Side 3 af 22

4 Indledning Nærværende rapport har til formål at undersøge økonomien i et fjernvarmeværk bestående af et solvarmeanlæg, en biomassekedel, en absorptionsvarmepumpe og en elektrisk varmepumpe, der trækker varme ud af spildevand fra et nærliggende rensningsanlæg. 1.1 Baggrund for undersøgelsen Bornholms Forsyning ønsker at sikre en billig og miljøvenlig fjernvarmeproduktion til beboerne i byerne Sandvig, Allinge, Sandkaas og Tejn. Solar District Heating plus (SDHplus) * er et internationalt samarbejdsprojekt, som støttes af EU s Intelligent Energy Europe-program, hvor PlanEnergi deltager som partner. Projektets formål er at fremme udbredelsen af solvarmebaseret fjernvarme i Europa. Som en del af projektet undersøges innovative løsninger for solvarme i kombinationen med øvrige varmekilder. På et møde den 3. maj 2013 afholdt på Nexø Halmvarmeværk, blev det af Bornholms Forsyning og PlanEnergi i fællesskab besluttet at inkludere mulighederne for et nyt varmeværk ved Allinge som case, bestående af både solvarme, varmepumpe(r) og biomasse. På denne måde kan forsyningen principielt blive 100 % baseret på vedvarende energi såfremt elektriciteten kommer fra vedvarende energikilder. PlanEnergi har efterfølgende opstillet en beregningsmodel, der kan benyttes til at belyse forskellige scenarier for et energisystem til Allinges kommende fjernvarmeværk. 1.2 Afgrænsning af projektet Der regnes ikke på selve fjernvarmenettet. Afgrænsningen går ved Allinge fjernvarmeværk, og der regnes således for det forventede forsyningsbehov, som skal leveres fra varmeværket. Der regnes altså ikke på fjernvarmenettet og de enkelte forbrugere. Et kortudsnit af Allinge og omegn ses på figur 1.1. * Yderligere informationer om projektet kan findes på hjemmesiden Side 4 af 22

5 Figur 1.1. Oversigtskort over det nordlige Bornholm (Kilde: Krak.dk). 2 Sammenfatning Det vurderes at der er et godt potentiale for at inkludere et solvarmeanlæg ifm. fjernvarmeværket ved Allinge for dermed at reducere varmeprisen samtidigt med at man reducerer brændselsforbruget. En løsning med kaskadekobling af varmepumper for at udnytte spildevandet fra Allinges rensningsanlæg er undersøgt, og det konkluderes, at for andre varmeværker med tilgængeligt spildevand vil det være interessant at undersøge muligheden for at udnytte denne ressource. 3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt. Dette er i modsætning til f.eks. worst case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved worst case-metoden er, at man risikerer at indbygge så megen sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. Side 5 af 22

6 Alle beløb i rapporten er i 2013-kr. ekskl. moms, med mindre andet er udtrykkeligt nævnt. Til beregning energiproduktioner og projektøkonomien opbygges en beregningsmodel af energisystemet i det dynamiske simuleringsprogram TRNSYS Programmet beregner hvad der sker i energisystemet time for time over en periode på et år (8.760 timer). Solindstrålingen i Danmark varierer med ca. ±10 % afhængigt af hvor i landet man befinder sig, jf. bilag 1. Dette er der taget højde for i beregningerne ved at korrigere det beregningsmæssige solvarmeareal med forholdet mellem den lokale solindstråling (aflæst på bilag 1) og solindstrålingen i TRNSYS (angivet i vejrfilen DK-Kobenhavn-Taastrup tm2). Sidstnævnte har en årlig solindstråling på 988,4 kwh/m 2 på en vandret flade. I Allinge er solindstrålingen aflæst til at være ca. 8 % højere end i Taastrup-vejrfilen. 4 Beskrivelse af energisystem For at udnytte energien i biomassen bedst muligt er det ikke ønskværdigt blot at brænde det af i en almindelig kedel for at producere varme. Som minimum bør biomassen anvendes i en kedelenhed, der også kan trække varme ud af røggassen således at man får en højere udnyttelse af brændslet ift. almindelig kedeldrift. Ved hjælp af en såkaldt hedtvandskedel, der producerer vand ved ca. 140 C (under tryk), kan man udnytte energien i biomassen som drivvarme i en absorptionsvarmepumpe. Denne kræver dog en varmekilde til at trække den ekstra varme fra. Det kan være en lukket kreds, som får tilført varme fra en elektrisk varmepumpe. Den elektriske varmepumpe trækker så varme fra det nærliggende rensningsanlægs spildevand. Varmepumperne installeres dermed i en såkaldt kaskadekobling, dvs. at den elektriske varmepumpe benyttes til at flytte varme fra rensningsanlæggets spildevand til en lukket kreds ved middeltemperatur (ca. 20 C) hvorefter absorptionsvarmepumpen flytter denne varme videre fjernvarmenettet. På denne måde kan energi ved lav temperatur (i spildevandet) udnyttes ved høj temperatur i fjernvarmenettet. Ved at lade den elektriske varmepumpe indgå i en kaskadekobling med absorptionsvarmepumpen, kan der opnås en betydeligt højere COP i forhold til en situation, hvor den elektriske varmepumpe skulle levere fjernvarmenettets fremløbstemperatur. En skitsering af energisystemet ses på figur 4.1. De vigtigste komponenter i brugergrænsefladen for modellen, der er opbygget i simuleringsprogrammet TRNSYS, findes i bilag 2. Side 6 af 22

7 Figur 4.1. Skitse af energisystemet. ECO betyder economiser. ABS betyder absorptionsvarmepumpe. I tilfælde af at biomassekedlen ikke er tilstrækkelig stor eller hvis man ønsker at undgå en overdimensioneret kedel kunne man evt. installere en el-kedel til spids- og reservelast. Dette kræver til gengæld at el-nettet kan håndtere de store ændringer i el-behovet. 5 Forudsætninger 5.1 Varme- og effektbehov Der er taget udgangspunkt i det årlige varmebehov for Sandvig, Allinge, Sandkaas og Tejn som angivet i Varmeplan Bornholm 2013 (Varmeplanen). I denne angives at det opgivne nettovarmebehov er beregnet for den del af boligmassen, som med fordel ville kunne omstilles til fjernvarme, dvs. olieopvarmede boliger og erhvervsarealer samt blokvarmecentraler. El-opvarmning er ikke medregnet på grund af de relative høje konverteringsomkostninger. Således vil der principielt set være potentiale for en fjernvarmedækning over 100 % af det varmebehov, der inkluderes for Sandvig-Alling, Sandkaas og Tejn fra Varmeplanens tabel 5, side 21, da det totale antal ejendomme er 1964 mod de 1330, der inkluderes i nettovarmebehovet. På figur 5.1 ses en indikation af de el-opvarmede boliger (ikke varmepumper) i Sandvig, Allinge, Sandkaas og Tejn. En mulighed for en uddybende undersøgelse kunne være at inkludere disse forbrugere for at vurdere økonomien i at tilslutte (en del af) dem til fjernvarmenettet. Varmeplan Bornholm 2013, Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø. dagsorden-og-referater.brk.dk/sites/politiske_internet/internet/2013/infref6826-bilag/bilag pdf Side 7 af 22

8 Figur 5.1. El-opvarmede boliger (ikke varmepumper) i Sandvig, Allinge, Sandkaas og Tejn. Udsnit fra bilag til Varmeplanen. Antages 90 % tilslutning og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet, fås et årligt bruttovarmebehov på ca MWh, hvilket fremgår af tabel 5.1. Tilslutning Ledningstab 90% 14% Nettovarmebehov Varmebehov justeret Varmebehov ab værk MWh/år MWh/år MWh/år Sandvig-Allinge Tejn Sandkaas I alt Tabel 5.1. Årligt varmebehov for Sandvig, Allinge, Sandkaas og Tejn ved 90 % tilslutning og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet. For at finde fordelingen af Graddøgns-Afhængigt Forbrug (GAF) og Graddøgns-Uafhængigt Forbrug (GUF) samt behovet pr. måned, er der taget udgangspunkt i data fra Nexø Halmvarmeværk. Månedsværdierne er sammenholdt med EMD s skyggegraddøgn for Bornholm for at finde fordelingen mellem GAF og GUF. Det fremgår af figur 5.2, at der er rimelig god overensstemmelse mellem de målte og de beregnede værdier. Side 8 af 22

9 Figur 5.2. Oplyst varmebehov samt beregnet fordeling mellem GAF og GUF i 2011/2012. GAF-andelen, som beregnes til 64,3 %, er benyttet i beregningerne for Allinge og omegn. 5.2 Fjernvarmetemperaturer Fremløbs- og returtemperaturerne i fjernvarmenettet er antaget at være hhv. 75 C og 35 C. 5.3 Solvarmeanlæg Det er antaget at et større solvarmeanlæg (> m 2 ) koster kr./m kr. alt inkl. Solfangerne påtænkes opstillet på en grund som Bornholms Forsyning køber ifm. opførelsen af varmeværket. Derfor inkluderes omkostningen til jordkøb ikke i solvarmeanlægsinvesteringen. Ifølge bilag 1 er solindstrålingen på en vandret flade i Allinge ca kwh/m 2 /år, hvilket der er taget højde for ved at korrigere beregningen som bygger på vejrdata for Taastrup. For solvarmeanlægget antages omkostninger til drift og vedligehold på 6 kr./mwh, hvilket hovedsageligt dækker over strømforbrug til pumper. 5.4 Varmelager Der er antaget en lagertank som vil give en øget forsyningssikkerhed i form af backup-kapacitet (i en begrænset periode) såfremt der skulle være nedbrud af hele eller dele af produktionsenhederne. Bornholms Forsyning råder ovre mobile backup-enheder, som kan flyttes til værket på relativt kort tid i sådanne tilfælde. Lagertanken vil således hjælpe med til at opretholde forsyningen indtil der kan sættes reservekapacitet i drift. Alternativt ville der kræves en permanent reservekapacitet på stedet. Tanken vil desuden kunne hjælpe med til at lagre solvarme såfremt der ikke er behov for den samtidigt med at den produceres. Tanken er prissat ud fra prisoplysninger fra en producent. I beregningerne antages en startomkostning på 1,5 Mkr. og en marginalpris på 700 kr./m 3. Investeringen i jordarealet er inkluderet som en separat investering, jf. tabel 6.1/6.2. Side 9 af 22

10 5.5 Biomassekedel og -brændsel Træfliskedlen med tilhørende røggasveksler antages at koste 17,0 Mkr. for en enhed på i alt 8 MW, hvoraf de 6 MW leveres direkte som kedelvarme og 2 MW stammer fra røggassen (som køles med en absorptionsvarmepumpe). Der antages drift- og vedligeholdelsesomkostninger på 50 kr./mwh for kedlen. Træflisen antages at have en pris på 180 kr./mwh. Dertil lægges den kommende forsyningssikkerhedsafgift på 27,4 kr./gj (= 98,64 kr./mwh). ** I praksis kan man enten inkludere en varmeveksler, der forvarmer fjernvarmereturvandet vha. biomassekedlens røggas inden det når til absorptionsvarmepumpen, som også udnytter kondenseringsenergien, eller dimensionere absorptionsvarmepumpen lidt større, så den kan udnytte al energien i én og samme proces. Hvad der er mest fordelagtigt vil afhænge af de konkrete tilbud, der kan indhentes fra leverandørerne af de forskellige komponenter. Som en samlet enhed, antages en virkningsgrad på 108 %. En virkningsgrad over 100 % kan opnås ift. nedre brændværdi fordi man ligeledes udnytter kondensvarmen i røggassen. 5.6 El-kedel El-/spidslastkedlen antages at koste 1,0 Mkr. for en el-kedel på 1,2 MW. Drift og vedligehold prissættes til 4 kr./mwh. Virkningsgraden fastsættes til 99 %. Prisen for el svarer til el-prisen på spotmarkedet for 2012 plus gældende afgifter (ekskl. moms). Ved at inkludere en el-kedel, kan man undgå at betale for en ekstra stor fliskedel, som sjældent vil blive kørt på fuld last. 5.7 Spildevand Hvis det rensede spildevand, der udledes af Allinges rensningsanlæg er tilgængeligt for fjernvarmeværket, kan dette fungere som varmekilde til en elektrisk varmepumpe. Forudsættes det at spildevandet køles maks. 8 K ned dog maks. ned til 3 C, vil der være et begrænset energipotentiale til rådighed som angivet på figur 5.3 nedenfor. Figuren og beregningerne tager udgangspunkt i spildevandmængder opgivet af Bornholms Forsyning. ** Notat fra Energistyrelsen 2. marts energipolitik/politiske-aftaler-paa-energiomraadet/energiaftalen-22-marts- 2012/Forsyningssikkerhedsafgiftens%20fordeling%20på%20opvarmningsformer.pdf Baseret på Technology Data For Energy Plants, side 122. Energinet.dk/Energistyrelsen, maj Temperaturenheden Kelvin benyttes ofte for at indikere at der er tale om en temperaturforskel. F.eks. er 15 C 10 C = 5 K. Side 10 af 22

11 Figur 5.3. Maksimalt energipotentiale fra spildevandet baseret på informationer fra Bornholms Forsyning. 5.8 Elektrisk varmepumpe Varmepumpen prissættes til 2,8 Mkr./MW varme kr. som inkluderer selve varmepumpen samt rørføring og installation i forbindelse hermed. Pris-udtrykket er baseret på informationer fra en leverandør. Varmepumpen skaleres lineært i forhold til ydelse og pris. Der tages udgangspunkt i en varmepumpe med en effekt på 550 kw varme. Der regnes med el-spotpriser for DK-Øst Dertil lægges 740 kr./mwh svarende til gældende afgifter for el til varmepumper. Eftersom den elektriske varmepumpe ikke skal levere en temperatur svarende til fjernvarmenettets fremløbstemperatur, kan der opnås en høj COP. I beregningerne antages en COP på 7, Absorptionsvarmepumpe til kaskadekobling Absorptionsvarmepumpe er defineret ud fra en opgivet pris på et anlæg med 1,0 MW hedtvandseffekt: Drivvarmeeffekt: 1,0 MW Køleeffekt: 0,75 MW (ned til 15 C) Fjernvarmeeffekt: 1,75 MW (op til 75 C) Pris: 2,5 Mkr. Absorptionsvarmepumpen skaleres lineært i beregningerne Central / bygning / jordkøb Tilslutninger, rørarbejder, konstruktion af en bygning til komponenterne m.v. antages at beløbe sig til en pris på ca. 6,5 Mkr. Der antages køb af m 2 jord á 220 kr./m 2, dvs. 11,0 Mkr. Side 11 af 22

12 5.11 Finansielle forhold Der regnes med en teknisk levetid for hele anlægget på 20 år. Tilsvarende antages et annuitetslån til finansiering af investeringerne med en løbetid på 20 år. Lånerenten er sat til 2,5 %. I praksis kan Bornholms Forsyning optage kommunegaranterede lån hos KommuneKredit med en afbetalingsperiode på 25 år til en rente på 2,5 %, men for ikke at risikere at skulle betale af på et lån til enheder, hvis levetid er udløbet, antages lånets løbetid at være 20 år for alle enheder. 6 Resultater I dette kapitel sammenholdes energiomsætning og selskabsøkonomi for flere forskellige løsningsmuligheder. 6.1 Solvarmeanlæg samt biomassekedel med røggasveksling og kaskadekoblede varmepumper baseret på spildevand Den samlede varmepris beregnes ved summen af de samlede variable omkostninger og afskrivninger på investeringen divideret med årsvarmebehovet (ab værk). Antages et solvarmeanlæg på m 2 fås med de anvendte forudsætninger en varmepris på 412 kr./mwh. Figur 6.1 nedenfor angiver fordelingen mellem de forskellige forsyningskilder. Figur 6.1. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank samt hedtvandskedelanlæg med røggaskondensering og kaskadekobling af varmepumper til udnyttelse af spildevandsvarme. El-varme angiver behovet fra elkedlen. På figur 6.1 angiver El-varmepumpebidrag (inkl. el) summen af spildevandsvarme + den el, der skal til for at drive den elektriske varmepumpe. Drivvarme til kaskadekobling angiver den driv- Side 12 af 22

13 varme, der leveres til absorptionsvarmepumpen ( Hedtvandskedel -kredsen på figur 4.1) for at trække varmen fra den lukkede kreds mellem el-varmepumpens varme side og absorptionsvarmepumpen (jf. figur 4.1). Grunden til at bidraget fra den elektriske varmepumpe ikke er jævnt/synkront fordelt over årets måneder, er tilgængeligheden af spildevand, jf. figur 5.3. F.eks. er bidraget i oktober væsentligt højere end i marts. Indsættes i stedet et større solvarmeanlæg på m 2 solfangere, kan varmeprisen sænkes til 406 kr./mwh. Fordelingen er illustreret på figur 6.2 og de tilhørende investeringsomkostninger er angivet i tabel 6.1. Til gengæld fortrænges en større del af spildevandsvarmen. Uden solvarmeanlæg kan den elektriske varmepumpe levere 7 % af varmebehovet. Dette er i figur 6.1 reduceret til 6 % og i figur 6.2 til 5 %. Figur 6.2. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank samt hedtvandskedelanlæg med røggaskondensering og kaskadekobling af varmepumper til udnyttelse af spildevandsvarme. Investering [millioner kr.] Biomassekedel med røggasvasker 17,0 Kaskadekoblede VPer 4, m² solfangere inkl. anlæg 15,5 Køb af jord 11,0 Lagertank 2,9 Varmecentral 6,5 El-kedel 1,2 I alt 58,3 Tabel 6.1. Investeringsbehov for scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank samt hedtvandskedelanlæg med røggaskondensering og kaskadekobling af varmepumper til udnyttelse af spildevandsvarme. I varmeprisen udgør de variable omkostninger ca. 2/3, mens afskrivninger udgør ca. 1/3. Side 13 af 22

14 Alternativt kunne man nedskalere de kaskadekoblede varmepumper til ½ størrelse. Dette vil især give en lavere ydelse i de måneder, hvor spildevandet udnyttes mest. Varmeprisen kan således reduceres til 404 kr./mwh grundet den lavere investering i de kaskadekoblede varmepumper. At spildevandsvarmebidraget i en stor del af året kan opretholdes med en mindre varmepumpeløsning indikerer at variationerne i spildevandmængde og -temperatur er en betydeligt begrænsende faktor for denne systemkonfiguration. I praksis har det dog vist sig at varmeværket i Allinge ikke vil blive placeret i nærheden af rensningsanlægget, og spildevandet er derfor ikke umiddelbart tilgængeligt. Det vurderes ikke at være rentabelt at transportere spildevandet til varmeværket og denne løsning vil dermed ikke blive realiseret i Allinge. Derfor regnes der i det følgende på alternativer til den aktuelle situation. Til gengæld betyder placeringen af varmeværket at det kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af en transformerstation, hvilket gør el-nettet robust ift. installation af en el-kedel/el-kedler. En tænkt situation med et forøget spildevandsgrundlag, som er tilgængeligt for et tilsvarende varmeværk er beskrevet i afsnit Kondensvand-varmeudvinding En anden mulighed kunne evt. være at udnytte varmen i den vandmængde, der opstår ved kondensering af træflis-røggassen. For at vurdere dette laves en overslagsberegning af potentialet: Antages at al varmen produceres af træflis med et væskeindhold på 40 %, vil den vandmængde, der er til rådighed være Energipotentiale kondensvand Varmebehov abværk Fugtindhold Virkningsgrad kedelenhed flis Varmekapacitet Brændværdi flis kondensvand Indsætter man talværdier fås Energipote ntiale MWh kg kj % ,19 år ton kg K 4, MWh 6 kj 108% 2,64 3,6 10 ton MWh kondensvand 6 MWh K år I gennemsnit bliver dette på timebasis et potentiale på ca. ½ kw per K. Hvis det antages at der kan opnås en temperaturreduktion i kondensvandet på 50 K, vil potentialet således være 26 kw eller 229 MWh per år svarende til under 1 % af varmebehovet. Løsningen vurderes dermed ikke at kunne svare sig. Desuden ville man skulle være opmærksom på at kondensvandet evt. ville være aggressivt, dvs. potentielt skadeligt for varmepumpen. 6.3 Solvarmeanlæg samt biomassekedel med røggasveksling I det konkrete tilfælde forventes Allinge og omegn som følge af ovenstående at blive forsynet af en biomassekedel med tilhørende røggasveksling og et solvarmeanlæg. Betydningen af dette solvarmeanlægs størrelse blev allerede indikeret ved det fald i varmeprisen man kunne se, ved at solfangerarealet blev øget fra til m 2. Fordelingen som vist på figur 6.3 resulterer ligeledes i en varmepris på 406 kr./mwh. Dette indikerer at opstillingen med kaskadekoblede varmepumper ville kunne tjene sig selv hjem i bereg- Side 14 af 22

15 ningsperioden, men at det i det givne tilfælde ikke ville resultere i en besparelse med mindre man nedskalerede varmepumperne. Til gengæld vil en fordeling af forskellige forsyningsformer generelt gøre værkets økonomi mindre følsomt overfor svingninger i brændselsprisen. Figur 6.3. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering. Investering [millioner kr.] Biomassekedel med røggasvasker 17, m² solfangere inkl. anlæg 15,5 Køb af jord 11,0 Lagertank 2,9 Varmecentral 6,5 El-kedel 1,2 I alt 54,1 Tabel 6.2. Investeringsbehov for scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering. Solvarmeanlægget kan derved dække ca. 1/6 af varmebehovet. Til sammenligning resulterer et varmeværk uden solvarmeanlæg i en varmepris på 425 kr./mwh. Regnes med et endnu større solfangerareal på m 2 fås en fordeling som angivet på figur 6.4 med en varmepris på 402 kr./mwh og en solvarmedækning på ca. 1/5 af det årlige varmebehov. Side 15 af 22

16 Figur 6.4. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering. Dette indikerer at det kan betale sig at installere et stort solvarmeanlæg under de givne forudsætninger. Man skal dog være opmærksom på at solvarmen til enhver tid skal kunne afsættes for at undgå overophedning af solfangervæske og/eller lagertanken. For produktionen angivet på figur 6.4 ses herunder en indikation af dagenes solvarmeproduktion sammenholdt med varmebehovet. Figur 6.5a. Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering. Side 16 af 22

17 Figur 6.5b. Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering. Udsnit for juni-august. Det ses at der om sommeren vil være flere dage med større varmeproduktion end varmebehov. Lagertanken kan afhjælpe dette, men der kan opstå perioder med meget solskin og lavt behov, hvor man må køle tanken ved at cirkulere solfangervæsken om natten. Desuden er der en væsentlig usikkerhedsfaktor i behovet i Allinge og omegn. Derfor regnes der som udgangspunkt med et solvarmeanlæg på m 2. I praksis vil det sandsynligvis være fornuftigt at opføre solvarmeanlægget med mulighed for at kunne udvide arealet såfremt behovet giver mulighed for det. 7 Følsomhedsanalyse For at vurdere påvirkningen af nogle væsentlige antagelser i beregningerne, er der udført følsomhedsanalyse på en række parametre (på baggrund af scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og kedelanlæg med røggaskondensering). Biomassepris Kedelstørrelse Varmegrundlag Solfangerpris Tankvolumen Spildevandsmængde Side 17 af 22

18 7.1 Biomasseprisen Regnes med en 50 % stigning i biomasseprisen, så den bliver 270 kr./mwh, bliver den samlede varmepris 481 kr./mwh. Hvis man derimod ser bort fra forsyningssikkerhedsafgiften, fås med biomasseprisen på 180 kr./mwh en varmepris på 323 kr./mwh. I denne forbindelse skal det nævnes at solvarmeanlægget hjælper med til at udjævne påvirkningen af brændselsprisen. 7.2 Biomassekedelstørrelse Hvis der benyttes en mindre kedelenhed på 4,5 MW + 1,5 MW absorptionsvarmepumpe og prisen antages at være 1,75 Mkr./MW + 3,0 Mkr., dvs. her 13,5 Mkr., kan varmeprisen reduceres til 401 kr./mwh. Denne reduktion vil dog gøre forsyningen mere sårbar ift. at der evt. i praksis vil forekomme et højere varmebehov end det, der her er antaget i nærværende rapport. På figur 7.1 ses at det er en relativt lille del af forsyningen der skal dækkes af el-(kedel-)varme. Figur 7.1. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank og et mindre kedelanlæg med røggaskondensering. 7.3 Øget varmegrundlag Som angivet i afsnit 5.1 er der flere potentielle forbrugere, der med en fordelagtig fjernvarmepris muligvis vil ønske at blive tilkoblet fjernvarmesystemet. På den baggrund er der udført en beregning, hvor der antages 100 % tilslutning af de boliger, der på nuværende tidspunkt forsynes af individuelle oliefyr (mod 90 % som udgangspunkt (jf. tabel 5.1). I praksis er det muligt at nogle af boligerne i forsyningsområdet, der er el-opvarmede ligeledes kunne ønske at blive tilsluttet. Til gengæld vil tilslutningen næppe nå 100 % blandt de oliefyrsopvarmede boliger. Bruttovarmebehovet bliver i dette tilfælde ca MWh. En beregning med dette behov uden øvrige ændringer resulterer i en varmepris på 399 kr./mwh (ift. 406 kr./mwh med 90 % tilslutning). Dette indikerer hvor vigtigt det er at få så mange som muligt koblet til fjernvarmenettet for at opnå den lavest mulige kollektive varmepris. Side 18 af 22

19 Selv med det øgede varmebehov vil der ikke være behov for 2 stk. 1,2 MW el-kedler. 2 enheder (i stedet for én) er således kun relevant hvis man ønsker øget reservekapacitet og/eller udvidede muligheder for til enhver tid at kunne producere varme på den mest fordelagtige produktionsform. 7.4 Solfangerpris Forøges investeringsomkostningerne i solvarmeanlægget til kr./m kr. (i stedet for kr./m kr.) bliver varmeprisen med m 2 solfangere 417 kr./mwh og således stadig billigere end en løsning baseret udelukkende på biomasse. 7.5 Tankvolumen En beregning med m 3 lagertank i stedet for m 2 ændrer kun marginalt ved varmeprisen (reduceres til 405 kr./mwh). For ikke at underdimensionere lageret ift. en evt. udvidelse af solvarmeanlægget, og for at sikre den fornødne reservekapacitet vurderes det dermed ikke at være fornuftigt at vælge det mindre tankvolumen på m Mere spildevand tilgængeligt For at vurdere potentialet for princippet, antages i denne beregning at alle forudsætninger er som i den konkrete case i Allinge, men med den undtagelse at der forudsættes 3 gange så meget spildevand tilgængeligt ved værket, som angivet for Allinges rensningsanlæg. Figur 7.2 nedenfor kan sammenlignes med figur 6.2, som har samme forudsætninger, men blot en mindre spildevandmængde til rådighed. Figur 7.2. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank samt hedtvandskedelanlæg med røggaskondensering og kaskadekobling af varmepumper til udnyttelse af spildevandsvarme fra et rensningsanlæg med 3 gange større spildevandmængde end i Allinge. Side 19 af 22

20 Antages i stedet at der er en ubegrænset mængde spildevand til rådighed, vil kapaciteten af de kaskadekoblede varmepumper kunne udnyttes fuldt ud. I dette tilfælde ses at bidraget fra spildevandet især i begyndelsen af året stiger. Dette stemmer overens med fordelingen på figur 5.3. Varmeprisen falder i dette tilfælde til 395 kr./mwh. Figur 7.3. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 2 lagertank samt hedtvandskedelanlæg med røggaskondensering og kaskadekobling af varmepumper til udnyttelse af en ubegrænset spildevandsmængde fra et rensningsanlæg (dog med samme enhedsstørrelser som hidtil antaget). Således kan det vurderes at kaskadekoblingen kan være en interessant løsning for fjernvarmeværker, der måtte have bedre tilgængelighed til spildevand (mht. placering og mængde) end i Allinge. 8 Konklusion Som følge af at tilgængeligheden til spildevand ved den valgte placering af Allinges nye varmeværk ikke gør det muligt at etablere den analyserede konfiguration med kaskadekoblede varmepumper, vil en alternativ løsning med et stort solvarmeanlæg på omkring m 2 være at foretrække. Dette svarer til en solvarmedækning på op mod 1/5 af behovet. Den samlede varmepris er beregnet til et niveau omkring 406 kr./mwh. På den baggrund anbefales det at inkludere et stort solvarmeanlæg i planerne for det nye fjernvarmeværk i Allinge. Desuden kan det konkluderes, at det for fjernvarmeværker, der har adgang til spildevand, vil være relevant at undersøge muligheden for at udnytte denne ressource vha. en kaskadekobling af varmepumper. Side 20 af 22

21 Bilag Bilag 1: Danmarkskort med årlig solindstråling på vandret flade Danmarkskort fra DMI med årlig solindstråling på en vandret flade i [kwh/m 2 /år]. Side 21 af 22

22 Bilag 2: Brugergrænseflade i simuleringsmodellen Hovedkomponenter i TRNSYS-simuleringsmodellens brugergrænseflade. De mørkegrønne pile indikerer solfangerkredsen med solfangervæske, mens røde og blå pile indikerer hhv. høj og lav temperatur i anlæggets øvrige kredse. Side 22 af 22

100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed

100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed 100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2.

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas August 2013 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Geotermi og samdrift i

Geotermi og samdrift i Geotermi og samdrift i NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Aarhus C Tel. +45 9682 48 Fax +45 8613 636 SJÆLLAND Postadresse:

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for forsyninger til fjernvarme i Østermarie, Østerlars og Gudhjem NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Ordinær Generalforsamling

Ordinær Generalforsamling Ordinær Generalforsamling Nørre Aaby Kraftvarmeværk a.m.b.a.. Tirsdag d. 8. april 2014 -kl. 18.00, Grønnegade 7, Nørre Aaby Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg.

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. Hjallerup Fjernvarme VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. Sal DK 8000

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181 Referat Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune.

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune. NOTAT Projekt Varme- og klimastrategi for Egedal Kommune Kunde Egedal Kommune Notat nr. 1 Dato 2009-08-27 Tidspunkt Til Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug Fra Anders Dyrelund 1. Indledning Dette

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

M ø l l e r & K o. Teknisk Vurdering

M ø l l e r & K o. Teknisk Vurdering Teknisk Vurdering M ø l l e r & K o E N E R G I P L A N L Æ G N I NG Til: Tønder Kommune Dato: 16. oktober 2013 Vedr.: Udarbejdet af : Kvalitetssikring : Projektforslag for etablering af solvarme-, damvarme,

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012 Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted August 2012 Rev. 12 marts 2014 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere