Ældres oplevelse af frivilligt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældres oplevelse af frivilligt arbejde"

Transkript

1 Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Maj 2007 Hold 2004A Bachelorgruppe 10 Cecilia Glimberg Nina Maglehøj Skjødt Sanne Jensen Stine Vest Hansen Metodevejleder: Susanne Fortmeier Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Resumé Formålet med denne undersøgelse er at få en viden om og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Problemstilling: Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? Undersøgelsen bygger på otte kvalitative semistrukturerede interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer eller foreninger. Virksomhedsteorien har været det teoretiske grundlag for vores projekt. Vi nåede frem til det resultat, at det frivillige arbejde har forskellig betydning for vores informanter. Alligevel er der mønstre, der relaterer sig til, hvad det frivillige arbejde betyder for informanterne, samt hvor meget det tidsmæssigt fylder i deres hverdagsliv. Vi identificerede tre typer. Type I: For disse informanter handler det frivillige arbejde om at få struktur i hverdagen, sociale relationer, en følelse af at gøre en forskel og om at hjælpe andre. Type II: Det frivillige arbejde betyder for disse informanter, at de får indfriet et livslangt behov om at drage omsorg for og hjælpe andre. Type III: For en enkelt informant, som udgør denne type, er en gammel interesse blevet til et frivilligt arbejde, der i dag tidsmæssigt fylder meget i hverdagen. Typerne har dog visse fællestræk. Type I og II har begge, udover det frivillige arbejde, også andre aktiviteter i deres hverdag, der fylder, så som deres børnebørn. Informanterne i type II og III har det tilfælles, at det frivillige arbejde, de udfører, er en virksomhed for dem. Det frivillige arbejde opleves dog for alle informanter som meningsfuldt. Mange af vores informanter finder, at det frivillige arbejde giver dem glæde og livstilfredshed, og for nogle medfører det personlig udvikling. Søgeord: Ældre, frivilligt arbejde, meningsfuldhed, virksomhedsteori Tegn uden mellemrum: 1.699

3 Summary The aim of this project is to gain knowledge and understanding about the meaning of voluntary work for elderly people who have left the labour market and then chosen to engage themselves as volunteers in different ways. Research question: Why do some elderly people who have retired after the age of sixty choose to become volunteers, which benefits do they achieve and how does voluntary work influence their everyday life? The study is based on eight qualitative semistructured interviews with elderly people who work as volunteers in different organizations. The activity theory by Leont ev has been the theoretical foundation for our project. The project concludes that the voluntary work has different meaning for the different informants. There are however still patterns which relate to what voluntary work means for the informants and how much time it takes up in their everyday life. We identified three types. Type I: For these informants, voluntary work is about structuring their everyday life, social relations, creating a feeling of making a difference and about helping others. Type II: For these informants, voluntary work fulfills a life-long need for caring and helping others. Type III: For the one informant who fits into the third type, an old interest has become a voluntary job, which takes up a lot of time in the everyday life. The different types do however have common features. Besides voluntary work, individuals from type I and II both have other activities such as grand children which take up time in their everyday life. The informants in type II and III have in common that voluntary work they do is an activity 1 for them. All the informants experience voluntary work as meaningful. Many informants find that the voluntary work gives them joy and life satisfaction and for some it leads to personal development. Keywords: Elderly, voluntary work, meaningfulness, activity theory Characters without spaces: The concept derives from the activity theory by Leont ev

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 4 1. INDLEDNING 6 2. PROBLEMBAGGRUND ÆLDREPOLITIK ALDRINGSTEORIER ERGOTERAPEUTISK AKTIVITETSTANKEGANG OVERGANGEN FRA ARBEJDENDE TIL PENSIONIST FRIVILLIGT ARBEJDE OPSAMLING FORMÅL PROBLEMSTILLING DEFINITION AF NØGLEBEGREBER FORFORSTÅELSE OG TEORETISK REFERENCERAMME ARBEJDSHYPOTESER VIRKSOMHEDSTEORI Virksomheder Behov og motiv Mål Meningsfuldhed ARBEJDETS BETYDNING METODE FORSKNINGSTYPE OG UNDERSØGELSESMETODE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER KONTAKT TIL INFORMANTER DELTAGERE I UNDERSØGELSEN INTERVIEWFORM UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE AFPRØVNING OG TILPASNING INTERVIEWSITUATIONEN TRANSSKRIBERING ETISKE OVERVEJELSER ANALYSE RESULTATER PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE Annie Birte Carl Dorit Erik Finn Githa 26 4

5 Indholdsfortegnelse Henny HVORFOR GIVER DET MENING AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVAD GIVER MENING VED AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVILKEN BETYDNING HAR DET FRIVILLIGE ARBEJDE FOR HVERDAGSLIVET? TRE TYPER Type I: Den idealistiske Birtes historie Type II: Den empatiske Finns historie Type III: Den igangsættende Hennys historie DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Meningsfuldhed Motiverne for at arbejde frivilligt Udbytte af det frivillige arbejde DISKUSSION AF METODE Forskningstype og undersøgelsesmetode Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Deltagere i undersøgelsen Interviewform Interviewguide Afprøvning og tilpasning Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analyse PERSPEKTIVERING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER LITTERATURLISTE BILAGSINDEKS 55 5

6 1. Indledning 1. Indledning Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i frivilligt arbejde blandt efterlønnere og pensionister. Projektet bygger på otte kvalitative interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer. Igennem vores uddannelse til ergoterapeuter har vi fået et grundigt indblik i aktiviteter og deres betydning for menneskets hverdagsliv. Arbejdet er en vigtig aktivitet i et menneskes liv, og når man ophører med at arbejde, mister mange dermed en betydningsfuld aktivitet. I opgaven undersøges betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Vi undersøger, hvorfor nogle pensionerede ældre vælger at arbejde frivilligt, hvad de får ud af det, og hvilken rolle det spiller i deres hverdagsliv. 2. Problembaggrund I det følgende beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til formålet med undersøgelsen. Derefter følger problemstillingen samt en definition af nøglebegreber. 2.1 Ældrepolitik Ældre og ældrepolitik er et omdiskuteret emne i Danmark og i dansk politik, både når det handler om kommunal ældreomsorg, pensionsordninger og tilpasning af ældre til arbejdsmarkedet (Andersen, 2002). Ældre over 65 år udgjorde 15 % af den danske befolkning i 2005, og det forventes, at dette tal vil stige markant de kommende år (Halkjær & Højgaard, 2005). Det er specielt de store årgange, der er født efter anden verdenskrig, som indenfor de kommende år går på pension eller efterløn (Jeune, 2002). I Danmark kan man modtage folkepension, når man fylder 65 år, og mange forlader arbejdsmarkedet i denne alder. Det er muligt at forlade arbejdsmarkedet før, hvis man vælger at gå på efterløn. Dette kan man gøre, allerede fra man fylder 60 år, hvis man opfylder nogle specifikke krav som f.eks. at have været medlem af en A-kasse i minimum 30 år. Efterlønnen gennemgik en række ændringer i 1999, hvor man gjorde det mere 6

7 2. Problembaggrund økonomisk attraktivt at vente med at gå på efterløn, til man fylder 62 år (Andersen, 2002). Dette er en del af den strategi, den nuværende regering efterlever, da de i de kommende år vil forsøge at trække befolkningen senere tilbage fra arbejdsmarkedet pga. et kraftigt fald i arbejdsstyrken som følge af befolkningsudviklingen (Venstres Landsorganisation, 2004). Trods dette vælger mange danskere at gå på efterløn, allerede når de er i begyndelsen af 60 erne (Swane, 2002). Vi ved, at levetiden er forlænget, og kvinders middellevetid kom i år 2004/05 op på 80,2 år, og mænds middellevetid kom op på 75,6 år. Til sammenligning var danskernes middellevetid i år 1984/85 77,5 for kvinder og 71,6 for mænd, og middellevetiden har været stigende lige siden (Danmarks Statistik, 2006). Dette giver dem en masse år udenfor arbejdsmarkedet og dermed tid, som skal udfyldes på anden vis med andre aktiviteter. 2.2 Aldringsteorier Når man beskæftiger sig med det aldrende menneskes aktiviteter, vil det, ud fra en ergoterapeutisk synsvinkel, være relevant at se på forskellige aldringsteorier. Her finder man flere bud på idealer om den gode alderdom og hvilke aktiviteter, alderdommen bør indeholde. Som eksempel kan nævnes Tornstams Gerotranscendence. Tornstam har gennem kvalitative interviews fundet frem til, at mange mennesker ændrer deres værdier, verdensbillede og selvbillede, når de bliver ældre, så fokus flyttes fra den ydre verden til den indre, og der er et tiltagende behov for at være alene (Tornstam, 1997). Eftersom vi i vores projekt vil fordybe os i fortællinger fra folk, der lever et udadvendt og aktivt liv, har vi valgt at koncentrere os om de aldringsteorier, der beskriver aktiviteter. I følge Havighursts aktivitetsteori fra 1961 er succesfuld aldring betinget af, om mennesket formår at bibeholde deres midaldrende værdier og aktiviteter. Tabte aktiviteter må således erstattes af nye, f.eks. i forbindelse med pensionering. Det samme gælder for sociale aktiviteter for at undgå rolletab. Ifølge aktivitetsteorien menes der at være en positiv sammenhæng mellem aktivitet og livstilfredshed (Adams, 2004; Jonsson, 2000). Kontinuitetsteorien af Atchley fra 1976 beskriver, at individer søger kontinuitet som en måde at forholde sig til de konstante ændringer, der sker i aldringsprocessen. Kontinuiteten søges bl.a. ved at fastholde deltagelse i aktiviteter, som personen også udførte før pensionsalderen (Jonsson, 2000). 7

8 2. Problembaggrund 2.3 Ergoterapeutisk aktivitetstankegang Havighursts og Atchleys aldringsteorier stemmer godt overens med ergoterapeutisk tankegang. Det er nemlig en grundlæggende ergoterapeutisk antagelse, at mennesker har brug for kreative og produktive aktiviteter og trives ved at engagere sig i dem. Dette dækker både over et biologisk og et psykologisk behov. Biologisk, fordi aktivitetsudøvelse har effekter såsom at bevare fysisk kondition, udvikle nervesystemet og generere motoriske færdigheder. Psykologisk, fordi mennesket engagerer sig i aktivitet for at opdage, skabe, bruge evner eller indse graden af kompetence i aktiviteter. Både biologisk og psykologisk trivsel er altså afhængig af deltagelse i aktivitet, da aktiviteter giver de pågældende individer tilfredsstillelse, udvikling af evner gennem træning og selvrealisering (Kielhofner, 2002). Det er også en grundlæggende ergoterapeutisk værdi, at mennesket har brug for meningsfulde aktiviteter. Hvad der er meningsfuldt for den enkelte person bygger på en subjektiv oplevelse af eget liv og egen situation, og hvad den givne kultur, man lever i, tillægger de forskellige aktiviteter i hverdagen af betydning og værdi (Fortmeier & Thanning, 2003). Inden for ergoterapi er arbejde en vigtig bestanddel i vores måde at tænke aktiviteter på, og der er tradition for at dele menneskets aktiviteter ind i tre områder: Leg/fritid, daglige gøremål/egenomsorg og arbejde (Kielhofner, 2002; Law, Polatajko, Baptiste & Townsend, 2002). Det at have et arbejde udfylder flere forskellige funktioner i et menneskets liv. Det giver os en indkomst, struktur på livet og i de fleste tilfælde også social status og socialt samvær med kollegaerne. Arbejdet er altså en væsentlig del af voksenlivet, og mister man sit arbejde, kan man opleve store tab i alle fire nævnte funktioner (Yuill & McMillan, 2004). Ordet arbejde defineres oftest som almindeligt lønarbejde, men i ergoterapeutisk forstand ses ordet i en bredere sammenhæng. For eksempel kan det også være praktiske opgaver i hjemmet, drage omsorg overfor andre, uddannelse eller frivilligt arbejde (Yuill & McMillan, 2004). 2.4 Overgangen fra arbejdende til pensionist Overgangen fra arbejdende til pensionist medfører en stor ændring i et menneskes liv. Hans Jonsson beskriver denne overgang i sit studie fra Studiet bygger på fem 8

9 2. Problembaggrund undersøgelser, hvor han har undersøgt pensionsprocessen, og han har interviewet svenske ældre før, under og efter denne proces. Jonsson finder, at der sker ændringer i mange af menneskets daglige aktiviteter og deres betydning igennem pensionsprocessen. Blandt andet forårsager manglen på ydre krav, som er relateret til krav forbundet med det at have et arbejde, en manglende indre motivation hos deltagerne. Undersøgelsespersonerne beretter også om, at velkendte aktiviteter skiftede mening efter pensionen. Aktiviteters mening dannes nemlig ikke kun af aktiviteten selv, men af den sammenhæng aktiviteten udføres i og skal ses i lyset af personens livshistorie (Jonsson, 2000). Deltagerne i Jonssons undersøgelse beskriver, efter de er blevet pensionister, hvordan alle deres daglige aktiviteter tager længere tid at udføre, end før de gik på pension. De beskriver, at det nedsatte tempo i dagligdagen, er kommet som en glidende proces, og det er specielt mærkbart om morgenen. Deltagerne oplever det som en positiv forandring i deres liv, fordi de føler en form for ejerskab over deres dag. De udtrykte også paradokset i at være chef over sin egen tid. Nogle oplever det positivt og fortæller, hvordan pensionisttilværelsen er det eneste tidspunkt i et menneskes liv, hvor man selv kan bestemme over sin egen tid. Nogle oplever dette som noget negativt og beskriver, at de gerne vil have stillet flere krav udefra, samt have nogle produktive aktiviteter som kan regulere og strukturere hverdagen. Der er dog ingen af deltagerne, der vil gå tilbage til livet, som det var før, da de havde lønarbejde. Jonsson, Josephsson og Kielhofner (2001) finder ydermere, at personer efter pensioneringen mangler aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde, som arbejdet kunne. De skriver at: The presence or absence of engaging occupations appeared to be the main determinant of whether participants were able to achieve positive life experiences as retirees. (Jonsson et al., 2001, s. 428). Engagerende aktiviteter betegnes her som værende fyldt med positiv mening, intensitet og er aktiviteter, som ikke udelukkende giver fornøjelser. Aktiviteterne skal passe ind i personens samlede aktivitetsmønster og give et socialt fællesskab med den engagerende aktivitet som centrum for fællesskabet. Desuden skal den engagerende aktivitet have form som et arbejde. Som eksempler på engagerende aktiviteter kan nævnes at hjælpe sine børn, dyrke en særlig interesse eller frivilligt arbejde (Jonsson et al., 2001). 9

10 2. Problembaggrund 2.5 Frivilligt arbejde Det dokumenteres i flere videnskabelige undersøgelser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære. Morrow-Howell, Hinerlong, Rozario og Tang (2003) finder i deres undersøgelse, at der er en signifikant sammenhæng mellem frivilligt arbejde og tre indikatorer for velvære; selvvurderet helbred, funktionsniveau og depressive symptomer. Dette resultat støttes af en anden undersøgelse foretaget af Black og Living (2004), der bl.a. finder, at rollen som frivillig fremmer psykisk velbefindende. I Danmark spiller frivilligt arbejde også en vigtig rolle for mange mennesker, og det tyder på, at frivilligt arbejde er blevet mere ubredt i Danmark med årene (Leeson, 2005). Leeson har for organisationen Ældre Sagen lavet et fremtidsstudie, der ser på fremtidens ældre og deres fritid og deres holdninger til frivilligt arbejde. Rapporten Fritid og frivilligt arbejde er nummer fem i et samlet fremtidsstudie, hvor bl.a. også arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, netværk og økonomi er blevet undersøgt. Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, som tog sin start i 1987 og er siden blevet fulgt op i 1997 og 2002/03. Formålet med undersøgelsen er at belyse en række forhold omkring fritidsanvendelse for fire aldersgrupper over 45 år på forskellige stadier i deres liv. Ældre Sagen ønskede at belyse, hvad fremtidens ældre forventer at bruge deres fritid på. Leeson beskriver, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet medfører et liv af fritid. Det er ikke kun et spørgsmål om pension og økonomi men også et spørgsmål om at tilpasse sig til livet uden arbejde. Fremtidsstudiet viser, at næsten halvdelen af de tilbagetrukne savner samvær med kollegaer, en femtedel det at være til nytte og have noget at lave og lidt over en femtedel savner selve arbejdet. Samtidig viser studiet også de positive sider ved tilbagetrækningen. Man bruger mere tid på venner, familie og fritidsaktiviteter. Man bestemmer selv over dagen og kan få tid til andet i tilværelsen end arbejde, og ingen har svært ved at få tiden til at gå eller mangler indhold i tilværelsen. Studiet viser, at det ikke er passivitet, der kendetegner pensionisttilværelsen i Danmark. Det konkluderes, at man har mere fritid som ældre og bruger denne aktivt. Ifølge fremtidsstudiet synes nogle afgørende grunde til, hvorfor man udfører frivilligt arbejde at være interessen for den enkelte sag og lysten til at gøre noget for andre. Derudover har det sociale i at møde nye mennesker, interessen for at lære noget nyt og det at få mening og indhold i tilværelsen også en afgørende rolle (Leeson, 2005). 10

11 2. Problembaggrund 2.6 Opsamling Som beskrevet bliver de ældre i det danske samfund en større og større gruppe i de kommende år, og eftersom levealderen stiger, fylder pensionsalderen efterhånden op mod en tredjedel af mange menneskers liv. Som ergoterapeuter ved vi, hvor vigtigt det er for menneskelig trivsel at bevare meningsfulde aktiviteter gennem hele livet, og mange mennesker mister en vigtig og meningsgivende aktivitet, når de stopper med at arbejde. Flere undersøgelser viser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære, og i Danmark ser det ud til at frivilligt arbejde er blevet mere udbredt med årene. Derfor synes vi, det kunne være interessant at få indsigt i, hvorfor nogle ældre har valgt at udføre frivilligt arbejde i deres pensionsalder, og det leder os frem til det følgende formål med vores undersøgelse. 11

12 3. Formål 3. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få indsigt i og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. 4. Problemstilling Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? 5. Definition af nøglebegreber Vælger: Hermed forstår vi, de bevæggrunde informanterne angiver for at arbejde frivilligt, og dermed hvilke motiver de har herfor. Pensionerede ældre eller ældre på efterløn: Her forstås ældre, der har fratrådt arbejdsmarkedet indenfor de sidste ti år, fordi de er gået på folkepension, som man kan gøre, fra man er 65 år, eller ældre der er gået på efterløn, som man kan gøre, fra man er 60 (Andersen, 2002). Arbejde frivilligt: Ved frivilligt arbejde forstår vi en arbejdsindsats, som er frivillig og ulønnet, og som udføres for andre end en selv og den nærmeste familie indenfor en forening eller organisation (Leeson, 2005), (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl, 2005). Får de ud af det: Med dette mener vi, hvad informanternes subjektive følelsesmæssige oplevelse er af dét at arbejde frivilligt. Hverdagsliv: Med begrebet hverdagsliv forstår vi den hverdag, vores informanter lever i med tilhørende daglige aktiviteter og social interaktion. Vi ønsker specielt at have fokus på hverdagen set som værende rummeligt og tidsmæssigt struktureret, og vi vil have betydningen af arbejde for det voksne menneske med i vores forståelse af hverdagen. Vi er 12

13 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme blevet inspireret til forståelse af hverdagslivet fra sociologen Schultz, der definerer dagliglivets verden, som den virkelighed, der uden videre tages for givet. Hverdagslivets verden er genstanden og scenen for vores handlen og interaktion med andre mennesker. Den mening, der er i forskellige oplevelser i hverdagen, er resultatet af en subjektiv tolkning ud fra tidligere erfaringer og det oplevede nu. Man kan vælge at rette sin opmærksomhed mod forskellige lag af en oplevelse, men én virkelighed fremtræder som mere virkelig end andre, og det er hverdagens virkelighed. Den er på forhånd arrangeret i mønstre, der er uafhængige af det enkelte menneskes oplevelse. Så selv om man har sin egen oplevelse af en given situation, ved man, at dagliglivets verden er lige så virkelig for andre som én selv, men at andre ser denne fælles verden fra en anden synsvinkel. Sker der noget uventet så ens liv ændrer sig, har man et instinktivt behov for at genvinde orienteringen inden for hverdagens tidsstruktur for at vende tilbage til hverdagens virkelighed (Borg, 2003). 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Med baggrund i vores ergoterapeutiske viden har vi en forståelse for, at mennesker har brug for meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, og at mennesket udvikles gennem disse. Derudover har vi dannet os nogle arbejdshypoteser om processen omkring tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og overgangen til pensionisttilværelsen samt oplevelsen af at engagere sig i frivilligt arbejde. Dette har vi bl.a. gjort på baggrund af vores studier af videnskabelige undersøgelser. Specielt er vi blevet inspireret af Jonssons studier (2000) af pensionsprocessen. Det teoretiske grundlag for projektet består af ergoterapeutiske og sociologiske teorier. Vi tager udgangspunkt i virksomhedsteorien og ser desuden på arbejdets betydning for mennesket. 6.1 Arbejdshypoteser Vi har i vores arbejdsproces haft følgende arbejdshypoteser: Når man stopper med at arbejde, oplever mennesket: - Frafald af ydre krav og hermed påvirkes den indre motivation - Frafald af socialt samvær med kollegaer 13

14 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme - Mangel på struktur i hverdagen - Velkendte aktiviteter ændrer mening (Jonsson, 2000) I pensionisttilværelse savner mennesket aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde som arbejdet, og som kan give dem en form for forpligtigelse i hverdagen (Jonsson, 2000). Det at arbejde frivilligt giver struktur i dagligdagen (Jonsson, 2000). Motiverne for at engagere sig i frivilligt arbejde kan både være altruistiske og egoistiske (Black & Living, 2004). Motiverne for at arbejde frivilligt kan være: - Interessen for den enkelte sag - Lysten til at gøre noget for andre - Møde nye mennesker - Lære noget nyt - Få mening og indhold i tilværelsen (Leeson, 2005) 6.2 Virksomhedsteori Virksomhedsteorien stammer fra en psykologisk retning kaldet den kulturhistoriske skole. De kendteste russiske psykologier indenfor denne retning er L. S. Vygotskij, A. R. Luria og A. N. Leontjev. De var med til at bygge grundstenene for den kulturhistoriske skole i 1920 erne og 1930 erne (Leontjev, 2002; Borg, 2003). Leontjev interesserede sig bl.a. meget for forståelsen af den menneskelige udvikling. Han udviklede en psykologisk teori, virksomhedsteorien, som bygger på den historiskdialektiske materialismes menneskesyn, hvilket betyder, at mennesket udvikler sig på baggrund af de samfundsmæssige forhold, samtidig med at det forandrer sin virkelighed. Ved at mennesket forandrer sin virkelighed, forandrer det også sig selv (se figur 1) (Jerlang & Ringsted, 2003). MENNESKE Krop, følelse, motiv, behov, bevidsthed mm. VIRKSOMHED OMVERDEN Andre mennesker, sociale, historiske, kulturelle, naturhistoriske forhold mm. Figur 1. Menneske virksomhed omverden (Fortmeier & Thanning, 2003, s.31). 14

15 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme For ergoterapeuter har virksomhedsteorien været interessant siden 1980 erne, fordi den beskæftiger sig med mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne, og fordi den ser aktiviteter som afgørende for menneskelig udvikling (Fortmeier & Thanning, 2003) Virksomheder Med begrebet virksomhed menes de handlinger, der virkeliggør et menneskeligt forhold til virkeligheden, og som tilfredsstiller et modsvarende behov hos mennesket. Hvis en aktivitet skal kunne betegnes som en virksomhed, kræves det, at der er overensstemmelse mellem personens motiv og handlingens mål. Al menneskelig aktivitet kan ikke betegnes som virksomheder, men for at udvikle sine evner og personlighed, er det en nødvendighed at indgå i egentlige virksomheder, som giver mulighed for udvikling af nye motiver og færdigheder. Det at aktiviteten kan betegnes som en virksomhed betyder samtidig, at aktiviteten opleves som meningsfuld, og at den rummer udviklingsmuligheder (Fortmeier & Thanning, 2003) Behov og motiv Et motiv forstås, ifølge virksomhedsteorien, som drivkraften bag en handling, og her ligger hensigten og meningen med virksomheden gemt. Et motiv modsvarer altid et behov. Behovet i sig selv er ikke handlingsrettet. Handlingen sættes i gang ved forestillingen om den genstand, der kan tilfredsstille behovet, og dette er motivet. Der vil altså altid være et motiv til en handling, men det kan godt være ubevidst for den handlende. Der vil ofte være flere niveauer af motiver for en virksomhed, hvoraf nogle er meningsgivende og andre stimulerende motiver. De meningsgivende motiver er overordnet de stimulerende, som ofte er af følelsesmæssig karakter. De kan virke inciterende for aktiviteten, men giver ikke i sig selv mening til virksomheden (Fortmeier & Thanning, 2003). 15

16 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Mål Ved målet for en aktivitet forstås det konkrete resultat og udbytte af handlingen. Ifølge virksomhedsteorien er der ved overensstemmelse mellem motiv og mål tale om, at aktiviteten opleves som meningsfuld (Fortmeier & Thanning, 2003) Meningsfuldhed Motiverne i aktiviteten siger noget om, hvilken mening aktiviteten har for personen. For at kunne forstå hvilke aktiviteter der hos et menneske opleves som meningsfulde, er det nødvendigt at have kendskab til personens motiver og aktivitetens konkrete mål. Man må kende sammenhængen mellem motiv og mål, i denne forbindelse ligger nemlig meningsfuldheden med aktiviteten (Fortmeier, 1998). 6.3 Arbejdets betydning Det at have et arbejde har igennem tiderne ændret sig fra at være en grundlæggende menneskelig aktivitet for overlevelse til lønarbejdet, som vi kender det i dag. Ydermere er den del af vores liv, vi bruger på arbejdet, blevet formindsket, men samtidig er arbejdets plads i den enkeltes liv vokset til at være en dominerende aktivitet i hele det voksne hverdagsliv. Som ergoterapeuter definerer vi ikke nødvendigvis arbejde som lønarbejde. Arbejde kan også være af uddannelsesmæssig karakter, husarbejde og andre erhvervslignende aktiviteter betalte eller frivillige. Disse aktiviteter har karakter som erhvervsarbejdet med sammenhængende opgaver, der udføres dagligt efter et vist struktureret mønster, og de har et nyttighedsaspekt (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Inden for virksomhedsteorien tales der om dominerende virksomheder i de forskellige aldersperioder. For barnet i børnehavealderen er det legen, som ungt menneske er det læring, og for det voksne menneske er det arbejdet. Disse virksomheder er særlig vigtige for den psykiske udviklingen og kaldes derfor dominerende virksomheder. Det der er kendetegnet ved arbejde som dominerende virksomhed er, at mennesket tilegner sig viden og færdigheder. Mennesket er ligeledes igennem arbejdet i kontakt med andre mennesker. På denne måde er arbejdet af stor betydning for tilegnelsen af både den personlige, sociale og faglige handlekompetence. 16

17 7. Metode Psykologisk set fortsætter arbejdet med at være den dominerende virksomhed ind i pensionisttilværelsen, det kan f.eks. være i form af foreningsarbejde, der giver pensionisten sociale relationer og en oplevelse af at være til nytte (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003; Fortmeier & Thanning, 2003). 7. Metode I dette afsnit redegøres for de metodemæssige valg, vi har taget gennem projektet. Der redegøres for den forskningstype og undersøgelsesmetode, vi har anvendt, og herefter følger en beskrivelse af processen med skabelsen af vores empiri. 7.1 Forskningstype og undersøgelsesmetode Den viden vi havde brug for i forhold til at besvare vores problemstilling var viden om menneskelige egenskaper som erfaringer, opplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud, 2004, s. 32). Et kvalitativt forskningsdesign gav os mulighed for at indhente netop denne form for viden. Ved at anvende det kvalitative forskningsinterview fik vi mulighed for at spørge ind til den mening og betydning, der ligger bag menneskers adfærd (Malterud, 2004; Kvale, 1997). Da vores undersøgelses empiri består af informanternes subjektive fortolkninger og forståelse af sig selv, bevæger vi os indenfor den forstående forskningstype. Den forstående forskningstype er kendetegnet ved, at den viden, vi som forskere indhenter, er baseret på de udforskedes perspektiv (Launsø & Rieper, 2005). Den indhentede viden skal ydermere forstås som værende påvirket af den kontekst, de udforskede befinder sig i. Kontekst forstås som de sammenhænge, hvori de udforskedes forståelser og handlinger dannes (Launsø & Rieper, 2005, s. 22). Vi tager konteksten i betragtning gennem hele forskningsprocessen, og dette afspejles allerede i problemstillingen, hvor vi stiller spørgsmålet vedrørende det frivillige arbejdes påvirkning på informanternes hverdagsliv. 7.2 Udvælgelse af informanter Vores forforståelse har spillet en stor rolle for udvælgelsen af informanter og opstilling af de kriterier, vi mente, der kunne være vigtige i forhold til at svare på vores problemstilling. 17

18 7. Metode Oprindeligt opstillede vi en række specifikke kriterier for vores informanter. Disse indbefattede, at informanterne skulle være gået på efterløn eller være folkepensionister, men det måtte ikke være mere end 3-5 år siden, informanterne havde forladt arbejdsmarkedet, da de skulle kunne huske og reflektere over overgangen fra arbejde til pension. Informanterne måtte ikke have været på førtidspension, da vi ønskede at undersøge raske ældre, der havde haft et almindeligt arbejdsliv. Informanterne skulle minimum have haft frivilligt arbejde i 6 måneder, da det frivillige arbejde skulle være blevet en del af informantens daglige/ugentlige rutine, og de skulle arbejde frivilligt minimum én gang om ugen. Vi mente, det ville være optimalt, hvis informanterne havde haft en pause mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde, da vi på baggrund af Jonssons studier (2000) havde dannet en hypotese om, at de i denne periode ville opleve afsavn i forhold til socialt samvær med kolleger og struktur i hverdagen og derfor vælge at engagere sig i frivilligt arbejde. Undervejs i udvælgelsesprocessen måtte vi dog erkende, at vi ikke var i stand til at finde informanter, der opfyldte alle kriterierne. Vi valgte derfor at frafalde nogle af kriterierne, ikke mindst grundet projektets tidsperspektiv. Et af de kriterier vi valgte fra var dét, at informanterne skulle have forladt arbejdsmarkedet indenfor de sidste 3-5 år. Dette gjorde vi, fordi vi fandt ud af, at de informanter, der havde været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 5 år, stadig var i stand til at huske og reflektere over tiden omkring arbejdets ophør. Et andet kriterium, der var vanskeligt at opfylde, var dét vedrørende pausen mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde. Vi valgte derfor at inkludere informanter, der ikke havde haft en pause, da de ved den indledende kontakt alligevel lød til at kunne bidrage med spændende refleksioner. Vi har med udvælgelsen af vores informanter stræbt efter at opnå maksimal variation. Dette har vi gjort ved at vælge informanter, der repræsenterede forskellige typer af frivilligt arbejde, både i forhold til organisation/forening, arbejdets karakter og ved både at inkludere mænd og kvinder (Maunsbach & Lunde, 1995). 7.3 Kontakt til informanter Vi fik kontakt til vores informanter ved at henvende os telefonisk eller pr. mail til forskellige organisationer og foreninger, der drives af frivillige, eller som benytter sig af frivillig arbejdskraft. 18

19 7. Metode Ved første kontakt til eventuelle informanter stillede vi dem en række spørgsmål for at sikre, at de overordnet set var relevante for vores undersøgelse (se bilag 1). På baggrund af disse svar udvalgte vi de informanter, vi vurderede passede bedst i forhold til vores undersøgelse og ringede tilbage til dem og bekræftede deres deltagelse. Deltagerne var allerede over telefonen blevet gjort bekendt med formålet med vores projekt. Alligevel valgte vi forud for interviewene at udsende et brev til deltagerne med praktiske oplysninger, formålet med projektet samt en samtykkeerklæring (se bilag 2 + 3). Heri beskrev vi, at de til enhver tid kunne trække deres deltagelse tilbage, og at alle de informationer, de gav os, ville blive anonymiserede (Kvale, 1997). 7.4 Deltagere i undersøgelsen De otte deltagere i undersøgelsen er mellem år. Fem kvinder og tre mænd. Informanterne har arbejdet frivilligt fra 9 mdr.-10 år. Det frivillige arbejde, de otte informanter udfører, er af forskellig karakter og falder indenfor følgende kategorier: kulturområdet, sundheds- og sygdomsområdet, det sociale område, miljøområdet, rådgivning og juridisk bistand og internationale aktiviteter (se bilag 4) (Koch-Nielsen et al., 2005). 7.5 Interviewform Formålet med det kvalitative forskningsinterview er ifølge Kvale (1997, s. 41): at indhente beskrivelser af interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meninger med de beskrevne fænomener. På baggrund af formålet med vores undersøgelse mente vi, det ville være relevant at udføre semistrukturerede interviews, da de informationer, man indsamler ved denne form for interview, er kendetegnet ved at være righoldige, nuancerede og med høj detaljeringsgrad. Ydermere er der indenfor denne form for interview mulighed for at opstille en række temaer som rettesnor, men der er samtidig mulighed for en vis åbenhed overfor rækkefølge og form af spørgsmål (Dyhr & Schmidt, 1995; Kvale, 1997). 19

20 7. Metode 7.6 Udarbejdelse af interviewguide Før vi gik i gang med interviewene, udarbejdede vi en interviewguide for at være sikre på, at vi fik afdækket vores problemstilling. Vi definerede følgende temaer, som vi mente ville få os hele vejen rundt om vores problemstilling: - Tiden omkring pensionen eller efterlønnen - Fakta om informantens frivillige arbejde - Baggrund for valg af frivilligt arbejde - Udbyttet af frivilligt arbejde - Aktivitetshistorie - Aktivitetsmønster Vi valgte først at udforme en interviewguide, hvor vi på baggrund af tematiseringen udformede formål og forskerspørgsmål til hvert tema. Videre herfra udformede vi deciderede spørgsmål, vi kunne bruge i interviewsituationen (se bilag 5). Dette var godt som et teoretisk udgangspunkt men for at få et arbejdsredskab, vi kunne bruge i interviewsituationen, valgte vi at udforme en anden udgave af interviewguiden. I denne udgave havde vi kun temaerne og de konkrete spørgsmål med inklusiv stikord, der undervejs kunne hjælpe os til at få uddybet spørgsmålene (se bilag 6). Guiden skulle ikke følges til punkt og prikke men var derimod vejledende og gav mulighed for, at man også kunne forfølge informantens svar. Vi havde tænkt over at formulere spørgsmålene sådan, at de både havde en tematisk og dynamisk dimension. Tematisk, så de forholdt sig til interviewets emne og teoretiske opfattelse og kunne bidrage til vidensproduktion. Dynamisk, så de kunne fremme en positiv interaktion og motivere interviewpersonen (Kvale, 1997). I og med at vi i vores forskningsdesign bevæger os indenfor den forstående forskningstype, har vi i udformningen af vores spørgsmål også været meget opmærksomme på kontekstens betydning. Vi har udover at spørge ind til det dominerende tema det frivillige arbejde - også spurgt ind til informanternes aktivitetshistorie fysiske og sociale omgivelser (Launsø & Rieper, 2005). 7.7 Afprøvning og tilpasning Efter udarbejdelsen af vores interviewguide valgte vi at foretage et prøveinterview. Dette gjorde vi for det første for at sikre, at spørgsmålene var forståelige og gav os svar, der 20

21 7. Metode afdækkede vores problemstilling. For det andet for at afprøve interviewguiden som redskab og få erfaringer herved. På baggrund af prøveinterviewet valgte vi som den væsentligste ændring at lave om på den grafiske opsætning af guiden, så den blev et mere overskuelig redskab for intervieweren. Vi tilføjede desuden stikord, for at få mere præcise og uddybende svar. 7.8 Interviewsituationen Vi foretog i alt otte interviews af 40 til 90 minutters varighed, som blev optaget på en mp3- optager. For at sikre at vores informanter befandt sig i så trygge omgivelser som muligt under interviewet, lod vi det være op til dem, hvor interviewene skulle afholdes. Oplevelsen af en tryg atmosfære under interviewet, mener Kvale (1997), er af afgørende betydning for, hvorvidt informanterne kan udtrykke sig åbent om følelser og oplevelser. Fire informanter valgte, at interviewet skulle foregå på deres frivillige arbejdspladser og et enkelt blev foretaget på ergoterapeutskolen. De resterende tre blev foretaget i informanternes egne hjem. Vi havde valgt, at der til hvert interview var to personer til stede, hvor den ene havde rollen som interviewer, og den anden var suppleant og havde ansvar for optagelsen og desuden fulgte med i interviewguiden og kunne stille supplerende spørgsmål. Vi valgte, at der var to, der var faste interviewere og to, der var faste suppleanter til alle interviewene. Dette gjorde vi, fordi vi ønskede, at intervieweren skulle få indarbejdet en rutine i at interviewe. Inden interviewet startede vi med at briefe informanterne om formålet med undersøgelsen og om, hvordan interviewet ville forløbe (se bilag 7) (Kvale, 1997). Efter endt interview slukkede vi mp3-optageren og debriefede informanten. Vi evaluerede, hvordan det havde været at deltage, da vi ville sikre, at informanten ikke følte ubehag over det foretagede interview (se bilag 8) (Kvale, 1997). 7.9 Transskribering Inden vi gik i gang med transskriberingerne, havde vi udarbejdet nogle fælles retningslinier (se bilag 9). Dette havde vi gjort, for at transskriberingerne skulle blive ensartede og sammenlignelige. Retningslinierne skulle desuden hjælpe med at oversætte interviewene fra tale- til tekstform med det formål at gengive meningen i det, der blev sagt frem for en ordret gengivelse (Kvale, 1997; Malterud, 2003). Transskriptionerne blev foretaget af en af 21

22 7. Metode de personer, der havde været til stede ved interviewet. Efterfølgende blev interviewmaterialet gennemlyttet igen sammen med en anden person fra gruppen, der ikke havde været tilstede under interviewet. Lydoptagelsen blev her sammenholdt med det transskriberede materiale, så eventuelle fejl kunne rettes Etiske overvejelser Vi havde inden interviewene gjort os nogle overvejelser omkring svære emner, der ville kunne dukke op undervejs, eftersom vi via vores interviewguide ville spørge en del ind til informanternes livshistorie. Vi havde besluttet, at vi ikke ville spørge ind til dødsfald og lignende, som ikke havde relevans for vores projekt. Inden interviewet gjorde vi informanterne opmærksom på, at de kunne undlade at svare på spørgsmål, som de ikke ønskede at tale om eller bede om at få mp3-optageren slukket undervejs, hvis de ville fortælle noget, de ikke ønskede båndet Analyse Vi lagde ud med at anvende Giorgis fænomenologiske tilgang til analysen som beskrevet af Malterud (2004). Denne tilgang viste sig dog ikke at være brugbar i forhold til vores analyse, da vi endte med nogle meget store temaer, og ved kodningen af de transskriberede interviews viste det sig, at alt for store dele af interviewene kunne falde ind under disse temaer. Denne tilgang skabte dermed ikke det tilsigtede overblik, og desuden havde vi et ønske om, at den enkelte informant skulle fremtræde tydeligt i vores resultater. Grundet dette valgte vi i stedet at benytte en metode, hvor vi indledningsvis fremstillede en historie om hver informant. For at sikre at historierne blev ensartede, udarbejdede vi et skelet over, hvilke indholdspunkter historierne skulle have. Historierne er bygget op omkring spørgsmålene i vores problemstilling ved i forskellige afsnit at behandle hvert af de tre spørgsmål. Overskrifterne blev: Præsentation, Motiver for at arbejde frivilligt, Udbytte af det frivillige arbejde, og Det frivillige arbejdes relation til hverdagen. Under disse overskrifter lod vi den enkelte informant svare på vores problemstilling (se bilag 10). I næste trin i vores analyse valgte vi at gå på tværs af historierne. Ved at anvende virksomhedsteorien kunne vi gennem det første spørgsmål fra vores problemstilling se på de otte informanters motiver og behov for at arbejde frivilligt. Dette blev til ét samlet afsnit 22

23 8. Resultater om, hvorfor det giver mening at arbejde frivilligt. Dernæst så vi på spørgsmål nummer to, der relaterer sig til informanternes udbytte af at arbejde frivilligt, og samlede dette i et afsnit om, hvad der giver mening ved at arbejde frivilligt. Til slut anvendte vi tredje spørgsmål i vores problemstilling til at lave et afsnit om det frivillige arbejdes betydning for hverdagslivet. Denne analyse gjorde det muligt for os at sammenligne forskellige typer af motiver og udbytte samt arbejdets indflydelse på hverdagen. Sammenligningen medførte endvidere, at vi, når vi også så på selve det frivillige arbejdes art og karakteristika, fandt, at der dukkede mønstre op, som kunne forene nogle af informanterne i forskellige typer. Typerne repræsenterer forskellige tilgange til og resultater af at arbejde frivilligt, og de er baserede på en sammenfatning af motiver for og udbytte af det frivillige arbejde, hvilken indflydelse det frivillige arbejde spiller for hverdagslivet samt betydningen af selve arbejdets art. I analysen har vi brugt citater fra vores informanter, og vi har været opmærksomme på, at disse er taget ud af en kontekst, og vi har forsøgt at være så tro mod deres umiddelbare mening som muligt (Kvale, 1997). 8. Resultater I de følgende afsnit præsenteres vores resultater. Indledningsvis introduceres vores otte informanter, herefter redegør vi for, hvorfor det frivillige arbejde giver mening, hvad der giver mening, og hvilken betydning det frivillige arbejde har for informanternes hverdagsliv. Til sidst identificeres tre typer af frivillige, og disse eksemplificeres med tre uddybede informanthistorier. 8.1 Præsentation af informanterne Her præsenteres kort hvem vores otte informanter er, hvad de tidligere har arbejdet med, hvad de nu arbejder frivilligt med og lidt om deres øvrige liv. For længere beskrivelser af hver informants historie se bilag De anvendte navne er ikke informanterne rigtige navne Annie Annie er 76 år og har været gift med sin mand i 55 år. De bor i en lejlighed i en forstad til en storby og har to sønner og to børnebørn. Annie har tidligere arbejdet som sekretær på en 23

24 8. Resultater videregående uddannelsesinstitution. Annie gik på efterløn som 62-årig og arbejder nu frivilligt på et hospice en gang om ugen, og der har hun arbejdet i 10 år. Hendes arbejde består bl.a. i at lytte til og tale med patienterne eller at gå ture, læse højt eller spille spil med dem. Annie beskriver arbejdet som værende meget forskelligartet, men hun siger, at det vigtigste er at kunne lytte. Annie har et aktivt liv med mange interesser. De to børnebørn kommer jævnligt på besøg, og derudover spiller hun bridge et par gange om ugen. Hun cykler meget og går tur hver dag - ofte med børnebørnene Birte Birte er 62 år og har været gift med sin mand i 40 år. De bor sammen i en lejlighed i en storby, og sammen har de to døtre og et barnebarn på halvanden år. Birte er efterlønner men har tidligere haft et lederjob indenfor det offentlige. Hun gik på efterløn for 3 år siden og arbejder nu frivilligt i en humanitær hjælpeorganisation en gang om ugen, hvilket hun har gjort i ni måneder. Hendes arbejdsopgaver i organisationen er mest af praktisk karakter, og hun betegner det selv som lidt af et rutinejob, hvor hun bl.a. sender breve og passer telefoner. I sin fritid er Birte meget sammen med barnebarnet. Hun ser også den øvrige familie meget og sørger for at holde kontakt med vennerne via telefon, breve osv. Derudover går Birte til gymnastik en gang om ugen, hun løser kryds og tværs, går ture, går i biografen og er meget glad for at høre musik Carl Carl er 70 år gammel. Han er gift, bor i hus i provinsen og har 2 børn og 6 børnebørn. Carl har arbejdet som plejer på et psykiatrisk plejehjem gennem 35 år. Han valgte som 60- årig at gå på efterløn, og han havde planlagt, at når han stoppede med at arbejde, ville han bare sidde og glo ud i luften, filosofere og nyde livet. Dette gjorde han i 2 år, inden han blev frivillig i en pensionistforening, hvor han nu arbejder frivilligt ca timer om ugen fordelt på 2-4 dage. Han har arbejdet der i otte år og er i dag leder for foreningen lokalt. Carl står for driften af foreningens besøgstjeneste, og hans arbejdsopgaver er af administrativ art, men han tager sig også af trivslen hos de øvrige frivillige i foreningen. I sin fritid kan Carl lide at binde blomster. Hans børnebørn og samværet med dem har desuden en meget høj prioritet i hans liv, og Carl og hans kone er også tit sammen med deres fælles venner. 24

25 8. Resultater Dorit Dorit er 63 år gammel, enlig og bor i en lejlighed i en storby. Hun har været gift tidligere og har tre børn med sin eksmand og et enkelt barnebarn. Dorit har tidligere været bibliotekar men gik på efterløn for halvandet år siden. Hun arbejder nu frivilligt en gang om ugen som receptionist i en organisation for menneskerettigheder, og det har hun gjort i ni måneder. Dorit går på folkeuniversitetet en gang om ugen, hvor hun tager nogle kurser i kunst og historie. Hun ser tit sine børn og passer sit barnebarn fast en gang om ugen. Hun ser venner og veninder ofte og bruger også meget tid på tre ældre damer i sin familie, som hun skriver til, ringer til og besøger meget. Hun elsker desuden at cykle og gå ture Erik Erik er 63 år og bor sammen med sin kone i et hus i en forstad til en storby. De har ingen fælles børn, men de har to børn hver fra tidligere ægteskaber. I alt har de tre børnebørn og et mere er på vej. Erik har tidligere arbejdet som salgschef indenfor godstransport, og han arbejder nu frivilligt i en humanitær organisation, der hjælper børn i den tredje verden. Her arbejder han fast to gange om ugen og hjælper gerne til, hvis de har brug for mere af hans tid. Han har været i organisationen i fem år, og hans arbejdsopgaver går ud på at registrere indkommen post samt andet forefaldende kontorarbejde. I sin fritid tager Erik sig af sin kone, der lige har været syg pga. en blodprop. Han sørger derfor for at smøre hendes madpakke, lave mad og købe ind. Erik holder af at se fjernsyn, læse bøger og får også cyklet meget til hverdag. De ser deres børn og børnebørn engang imellem, men Erik fortæller, at de ikke overrender hinanden Finn Finn er 63 år og bor i hus på landet med sin kone, som han har kendt i 16 år. Finn har været gift tre gange før og har en datter med hver af de tre tidligere koner. Han har desuden tre børnebørn og to yderligere på vej. Finn har tidligere haft mange forskellige jobs men har stort set altid arbejdet med at hjælpe mennesker, der har det svært. Han har bl.a. arbejdet med skizofrene, krigstraumatiserede og fysisk handicappede. Finn blev fyret som 61-årig fra sit sidste arbejde pga. nedskæringer, og han arbejder nu som frivillig på en telefonrådgivning en gang om ugen, hvor han tager imod opkald fra folk, der er i krise. Finns øvrige liv består af at se sin familie og sine venner, og så dyrker han sin 25

26 8. Resultater altoverskyggende interesse flyvning, så tit han kan. Derudover elsker han at se film og læse gode bøger, og han er også meget glad for naturen og elsker at gå ture med hunden eller løbe Githa Githa er 64 år, enke og bor alene i et rækkehus i en lille landsby. Githa har to voksne børn og fire børnebørn. Githa har tidligere arbejdet som fuldmægtig i et inkassofirma og gik på efterløn, da hun var 60 år. Herefter startede hun, sammen med sin mand, et kattehjem op på deres ejendom. Senere flyttede Githa fra ejendommen men fortsatte det frivillige arbejde med at hjælpe dyrene på et andet kattehjem. Her har hun været et år, en gang om ugen, og hjælper til med rengøring af bure, lokaler og pasning af kattene. Githa beskriver tiden, efter hun havde forladt arbejdsmarkedet, som meget svær. Hun følte sig isoleret og savnede den daglige kontakt med kollegerne. Da hun ydermere blev alene fortæller hun, at det hele er blevet meget bart og tomt, og at der ikke rigtig er noget at stå op til. Githas store interesse er katte, men derudover går hun også til kor, linedance og svømning Henny Henny er 67 år og bor sammen med sin mand i en forstad til en storby. Hun har en datter og et barnebarn. Henny er uddannet korrespondent og har arbejdet i forsikringsbranchen men blev fyret fra sit arbejde som 58-årig. Samtidig med fyringen indledtes et større omlægningsarbejde i hendes lokalområde, hvor dele af byen skulle rives ned til fordel for et motorvejsanlæg. Henny syntes, det var synd, at de gamle og historiske bygninger skulle gå tabt og tog initiativ til at danne en bevarelsesforening, der i dag er vokset til et omfangsrigt arbejde. Arbejdsopgaverne består i at arrangere og afholde møder, skrive artikler og holde taler. Henny beskriver, at det er et 24-timers job, som hun altid er mere eller mindre i gang med. Hun står for kontakten udadtil i foreningen, og hun er også med til det praktiske arbejde med restaureringen af de gamle bygninger. Udover bevaringsarbejdet interesserer Henny sig for slægtsforskning, hun læser meget og er indimellem sammen med sit barnebarn. 26

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

1 Fordeling af projektets skriftlige indhold

1 Fordeling af projektets skriftlige indhold 1 Fordeling af projektets skriftlige indhold Vi har valgt at opdele projektet på følgende måde: Dorte Christine Barlebo: Side: 8, 10, 15, 19, 24, 28, 31, 37, 40 Jannie Johansen: Side: 11, 13, 16, 22, 26,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening På vej mod

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere