Ældres oplevelse af frivilligt arbejde

Transkript

1 Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Maj 2007 Hold 2004A Bachelorgruppe 10 Cecilia Glimberg Nina Maglehøj Skjødt Sanne Jensen Stine Vest Hansen Metodevejleder: Susanne Fortmeier Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Resumé Formålet med denne undersøgelse er at få en viden om og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Problemstilling: Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? Undersøgelsen bygger på otte kvalitative semistrukturerede interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer eller foreninger. Virksomhedsteorien har været det teoretiske grundlag for vores projekt. Vi nåede frem til det resultat, at det frivillige arbejde har forskellig betydning for vores informanter. Alligevel er der mønstre, der relaterer sig til, hvad det frivillige arbejde betyder for informanterne, samt hvor meget det tidsmæssigt fylder i deres hverdagsliv. Vi identificerede tre typer. Type I: For disse informanter handler det frivillige arbejde om at få struktur i hverdagen, sociale relationer, en følelse af at gøre en forskel og om at hjælpe andre. Type II: Det frivillige arbejde betyder for disse informanter, at de får indfriet et livslangt behov om at drage omsorg for og hjælpe andre. Type III: For en enkelt informant, som udgør denne type, er en gammel interesse blevet til et frivilligt arbejde, der i dag tidsmæssigt fylder meget i hverdagen. Typerne har dog visse fællestræk. Type I og II har begge, udover det frivillige arbejde, også andre aktiviteter i deres hverdag, der fylder, så som deres børnebørn. Informanterne i type II og III har det tilfælles, at det frivillige arbejde, de udfører, er en virksomhed for dem. Det frivillige arbejde opleves dog for alle informanter som meningsfuldt. Mange af vores informanter finder, at det frivillige arbejde giver dem glæde og livstilfredshed, og for nogle medfører det personlig udvikling. Søgeord: Ældre, frivilligt arbejde, meningsfuldhed, virksomhedsteori Tegn uden mellemrum: 1.699

3 Summary The aim of this project is to gain knowledge and understanding about the meaning of voluntary work for elderly people who have left the labour market and then chosen to engage themselves as volunteers in different ways. Research question: Why do some elderly people who have retired after the age of sixty choose to become volunteers, which benefits do they achieve and how does voluntary work influence their everyday life? The study is based on eight qualitative semistructured interviews with elderly people who work as volunteers in different organizations. The activity theory by Leont ev has been the theoretical foundation for our project. The project concludes that the voluntary work has different meaning for the different informants. There are however still patterns which relate to what voluntary work means for the informants and how much time it takes up in their everyday life. We identified three types. Type I: For these informants, voluntary work is about structuring their everyday life, social relations, creating a feeling of making a difference and about helping others. Type II: For these informants, voluntary work fulfills a life-long need for caring and helping others. Type III: For the one informant who fits into the third type, an old interest has become a voluntary job, which takes up a lot of time in the everyday life. The different types do however have common features. Besides voluntary work, individuals from type I and II both have other activities such as grand children which take up time in their everyday life. The informants in type II and III have in common that voluntary work they do is an activity 1 for them. All the informants experience voluntary work as meaningful. Many informants find that the voluntary work gives them joy and life satisfaction and for some it leads to personal development. Keywords: Elderly, voluntary work, meaningfulness, activity theory Characters without spaces: The concept derives from the activity theory by Leont ev

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 4 1. INDLEDNING 6 2. PROBLEMBAGGRUND ÆLDREPOLITIK ALDRINGSTEORIER ERGOTERAPEUTISK AKTIVITETSTANKEGANG OVERGANGEN FRA ARBEJDENDE TIL PENSIONIST FRIVILLIGT ARBEJDE OPSAMLING FORMÅL PROBLEMSTILLING DEFINITION AF NØGLEBEGREBER FORFORSTÅELSE OG TEORETISK REFERENCERAMME ARBEJDSHYPOTESER VIRKSOMHEDSTEORI Virksomheder Behov og motiv Mål Meningsfuldhed ARBEJDETS BETYDNING METODE FORSKNINGSTYPE OG UNDERSØGELSESMETODE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER KONTAKT TIL INFORMANTER DELTAGERE I UNDERSØGELSEN INTERVIEWFORM UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE AFPRØVNING OG TILPASNING INTERVIEWSITUATIONEN TRANSSKRIBERING ETISKE OVERVEJELSER ANALYSE RESULTATER PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE Annie Birte Carl Dorit Erik Finn Githa 26 4

5 Indholdsfortegnelse Henny HVORFOR GIVER DET MENING AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVAD GIVER MENING VED AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVILKEN BETYDNING HAR DET FRIVILLIGE ARBEJDE FOR HVERDAGSLIVET? TRE TYPER Type I: Den idealistiske Birtes historie Type II: Den empatiske Finns historie Type III: Den igangsættende Hennys historie DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Meningsfuldhed Motiverne for at arbejde frivilligt Udbytte af det frivillige arbejde DISKUSSION AF METODE Forskningstype og undersøgelsesmetode Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Deltagere i undersøgelsen Interviewform Interviewguide Afprøvning og tilpasning Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analyse PERSPEKTIVERING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER LITTERATURLISTE BILAGSINDEKS 55 5

6 1. Indledning 1. Indledning Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i frivilligt arbejde blandt efterlønnere og pensionister. Projektet bygger på otte kvalitative interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer. Igennem vores uddannelse til ergoterapeuter har vi fået et grundigt indblik i aktiviteter og deres betydning for menneskets hverdagsliv. Arbejdet er en vigtig aktivitet i et menneskes liv, og når man ophører med at arbejde, mister mange dermed en betydningsfuld aktivitet. I opgaven undersøges betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Vi undersøger, hvorfor nogle pensionerede ældre vælger at arbejde frivilligt, hvad de får ud af det, og hvilken rolle det spiller i deres hverdagsliv. 2. Problembaggrund I det følgende beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til formålet med undersøgelsen. Derefter følger problemstillingen samt en definition af nøglebegreber. 2.1 Ældrepolitik Ældre og ældrepolitik er et omdiskuteret emne i Danmark og i dansk politik, både når det handler om kommunal ældreomsorg, pensionsordninger og tilpasning af ældre til arbejdsmarkedet (Andersen, 2002). Ældre over 65 år udgjorde 15 % af den danske befolkning i 2005, og det forventes, at dette tal vil stige markant de kommende år (Halkjær & Højgaard, 2005). Det er specielt de store årgange, der er født efter anden verdenskrig, som indenfor de kommende år går på pension eller efterløn (Jeune, 2002). I Danmark kan man modtage folkepension, når man fylder 65 år, og mange forlader arbejdsmarkedet i denne alder. Det er muligt at forlade arbejdsmarkedet før, hvis man vælger at gå på efterløn. Dette kan man gøre, allerede fra man fylder 60 år, hvis man opfylder nogle specifikke krav som f.eks. at have været medlem af en A-kasse i minimum 30 år. Efterlønnen gennemgik en række ændringer i 1999, hvor man gjorde det mere 6

7 2. Problembaggrund økonomisk attraktivt at vente med at gå på efterløn, til man fylder 62 år (Andersen, 2002). Dette er en del af den strategi, den nuværende regering efterlever, da de i de kommende år vil forsøge at trække befolkningen senere tilbage fra arbejdsmarkedet pga. et kraftigt fald i arbejdsstyrken som følge af befolkningsudviklingen (Venstres Landsorganisation, 2004). Trods dette vælger mange danskere at gå på efterløn, allerede når de er i begyndelsen af 60 erne (Swane, 2002). Vi ved, at levetiden er forlænget, og kvinders middellevetid kom i år 2004/05 op på 80,2 år, og mænds middellevetid kom op på 75,6 år. Til sammenligning var danskernes middellevetid i år 1984/85 77,5 for kvinder og 71,6 for mænd, og middellevetiden har været stigende lige siden (Danmarks Statistik, 2006). Dette giver dem en masse år udenfor arbejdsmarkedet og dermed tid, som skal udfyldes på anden vis med andre aktiviteter. 2.2 Aldringsteorier Når man beskæftiger sig med det aldrende menneskes aktiviteter, vil det, ud fra en ergoterapeutisk synsvinkel, være relevant at se på forskellige aldringsteorier. Her finder man flere bud på idealer om den gode alderdom og hvilke aktiviteter, alderdommen bør indeholde. Som eksempel kan nævnes Tornstams Gerotranscendence. Tornstam har gennem kvalitative interviews fundet frem til, at mange mennesker ændrer deres værdier, verdensbillede og selvbillede, når de bliver ældre, så fokus flyttes fra den ydre verden til den indre, og der er et tiltagende behov for at være alene (Tornstam, 1997). Eftersom vi i vores projekt vil fordybe os i fortællinger fra folk, der lever et udadvendt og aktivt liv, har vi valgt at koncentrere os om de aldringsteorier, der beskriver aktiviteter. I følge Havighursts aktivitetsteori fra 1961 er succesfuld aldring betinget af, om mennesket formår at bibeholde deres midaldrende værdier og aktiviteter. Tabte aktiviteter må således erstattes af nye, f.eks. i forbindelse med pensionering. Det samme gælder for sociale aktiviteter for at undgå rolletab. Ifølge aktivitetsteorien menes der at være en positiv sammenhæng mellem aktivitet og livstilfredshed (Adams, 2004; Jonsson, 2000). Kontinuitetsteorien af Atchley fra 1976 beskriver, at individer søger kontinuitet som en måde at forholde sig til de konstante ændringer, der sker i aldringsprocessen. Kontinuiteten søges bl.a. ved at fastholde deltagelse i aktiviteter, som personen også udførte før pensionsalderen (Jonsson, 2000). 7

8 2. Problembaggrund 2.3 Ergoterapeutisk aktivitetstankegang Havighursts og Atchleys aldringsteorier stemmer godt overens med ergoterapeutisk tankegang. Det er nemlig en grundlæggende ergoterapeutisk antagelse, at mennesker har brug for kreative og produktive aktiviteter og trives ved at engagere sig i dem. Dette dækker både over et biologisk og et psykologisk behov. Biologisk, fordi aktivitetsudøvelse har effekter såsom at bevare fysisk kondition, udvikle nervesystemet og generere motoriske færdigheder. Psykologisk, fordi mennesket engagerer sig i aktivitet for at opdage, skabe, bruge evner eller indse graden af kompetence i aktiviteter. Både biologisk og psykologisk trivsel er altså afhængig af deltagelse i aktivitet, da aktiviteter giver de pågældende individer tilfredsstillelse, udvikling af evner gennem træning og selvrealisering (Kielhofner, 2002). Det er også en grundlæggende ergoterapeutisk værdi, at mennesket har brug for meningsfulde aktiviteter. Hvad der er meningsfuldt for den enkelte person bygger på en subjektiv oplevelse af eget liv og egen situation, og hvad den givne kultur, man lever i, tillægger de forskellige aktiviteter i hverdagen af betydning og værdi (Fortmeier & Thanning, 2003). Inden for ergoterapi er arbejde en vigtig bestanddel i vores måde at tænke aktiviteter på, og der er tradition for at dele menneskets aktiviteter ind i tre områder: Leg/fritid, daglige gøremål/egenomsorg og arbejde (Kielhofner, 2002; Law, Polatajko, Baptiste & Townsend, 2002). Det at have et arbejde udfylder flere forskellige funktioner i et menneskets liv. Det giver os en indkomst, struktur på livet og i de fleste tilfælde også social status og socialt samvær med kollegaerne. Arbejdet er altså en væsentlig del af voksenlivet, og mister man sit arbejde, kan man opleve store tab i alle fire nævnte funktioner (Yuill & McMillan, 2004). Ordet arbejde defineres oftest som almindeligt lønarbejde, men i ergoterapeutisk forstand ses ordet i en bredere sammenhæng. For eksempel kan det også være praktiske opgaver i hjemmet, drage omsorg overfor andre, uddannelse eller frivilligt arbejde (Yuill & McMillan, 2004). 2.4 Overgangen fra arbejdende til pensionist Overgangen fra arbejdende til pensionist medfører en stor ændring i et menneskes liv. Hans Jonsson beskriver denne overgang i sit studie fra Studiet bygger på fem 8

9 2. Problembaggrund undersøgelser, hvor han har undersøgt pensionsprocessen, og han har interviewet svenske ældre før, under og efter denne proces. Jonsson finder, at der sker ændringer i mange af menneskets daglige aktiviteter og deres betydning igennem pensionsprocessen. Blandt andet forårsager manglen på ydre krav, som er relateret til krav forbundet med det at have et arbejde, en manglende indre motivation hos deltagerne. Undersøgelsespersonerne beretter også om, at velkendte aktiviteter skiftede mening efter pensionen. Aktiviteters mening dannes nemlig ikke kun af aktiviteten selv, men af den sammenhæng aktiviteten udføres i og skal ses i lyset af personens livshistorie (Jonsson, 2000). Deltagerne i Jonssons undersøgelse beskriver, efter de er blevet pensionister, hvordan alle deres daglige aktiviteter tager længere tid at udføre, end før de gik på pension. De beskriver, at det nedsatte tempo i dagligdagen, er kommet som en glidende proces, og det er specielt mærkbart om morgenen. Deltagerne oplever det som en positiv forandring i deres liv, fordi de føler en form for ejerskab over deres dag. De udtrykte også paradokset i at være chef over sin egen tid. Nogle oplever det positivt og fortæller, hvordan pensionisttilværelsen er det eneste tidspunkt i et menneskes liv, hvor man selv kan bestemme over sin egen tid. Nogle oplever dette som noget negativt og beskriver, at de gerne vil have stillet flere krav udefra, samt have nogle produktive aktiviteter som kan regulere og strukturere hverdagen. Der er dog ingen af deltagerne, der vil gå tilbage til livet, som det var før, da de havde lønarbejde. Jonsson, Josephsson og Kielhofner (2001) finder ydermere, at personer efter pensioneringen mangler aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde, som arbejdet kunne. De skriver at: The presence or absence of engaging occupations appeared to be the main determinant of whether participants were able to achieve positive life experiences as retirees. (Jonsson et al., 2001, s. 428). Engagerende aktiviteter betegnes her som værende fyldt med positiv mening, intensitet og er aktiviteter, som ikke udelukkende giver fornøjelser. Aktiviteterne skal passe ind i personens samlede aktivitetsmønster og give et socialt fællesskab med den engagerende aktivitet som centrum for fællesskabet. Desuden skal den engagerende aktivitet have form som et arbejde. Som eksempler på engagerende aktiviteter kan nævnes at hjælpe sine børn, dyrke en særlig interesse eller frivilligt arbejde (Jonsson et al., 2001). 9

10 2. Problembaggrund 2.5 Frivilligt arbejde Det dokumenteres i flere videnskabelige undersøgelser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære. Morrow-Howell, Hinerlong, Rozario og Tang (2003) finder i deres undersøgelse, at der er en signifikant sammenhæng mellem frivilligt arbejde og tre indikatorer for velvære; selvvurderet helbred, funktionsniveau og depressive symptomer. Dette resultat støttes af en anden undersøgelse foretaget af Black og Living (2004), der bl.a. finder, at rollen som frivillig fremmer psykisk velbefindende. I Danmark spiller frivilligt arbejde også en vigtig rolle for mange mennesker, og det tyder på, at frivilligt arbejde er blevet mere ubredt i Danmark med årene (Leeson, 2005). Leeson har for organisationen Ældre Sagen lavet et fremtidsstudie, der ser på fremtidens ældre og deres fritid og deres holdninger til frivilligt arbejde. Rapporten Fritid og frivilligt arbejde er nummer fem i et samlet fremtidsstudie, hvor bl.a. også arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, netværk og økonomi er blevet undersøgt. Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, som tog sin start i 1987 og er siden blevet fulgt op i 1997 og 2002/03. Formålet med undersøgelsen er at belyse en række forhold omkring fritidsanvendelse for fire aldersgrupper over 45 år på forskellige stadier i deres liv. Ældre Sagen ønskede at belyse, hvad fremtidens ældre forventer at bruge deres fritid på. Leeson beskriver, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet medfører et liv af fritid. Det er ikke kun et spørgsmål om pension og økonomi men også et spørgsmål om at tilpasse sig til livet uden arbejde. Fremtidsstudiet viser, at næsten halvdelen af de tilbagetrukne savner samvær med kollegaer, en femtedel det at være til nytte og have noget at lave og lidt over en femtedel savner selve arbejdet. Samtidig viser studiet også de positive sider ved tilbagetrækningen. Man bruger mere tid på venner, familie og fritidsaktiviteter. Man bestemmer selv over dagen og kan få tid til andet i tilværelsen end arbejde, og ingen har svært ved at få tiden til at gå eller mangler indhold i tilværelsen. Studiet viser, at det ikke er passivitet, der kendetegner pensionisttilværelsen i Danmark. Det konkluderes, at man har mere fritid som ældre og bruger denne aktivt. Ifølge fremtidsstudiet synes nogle afgørende grunde til, hvorfor man udfører frivilligt arbejde at være interessen for den enkelte sag og lysten til at gøre noget for andre. Derudover har det sociale i at møde nye mennesker, interessen for at lære noget nyt og det at få mening og indhold i tilværelsen også en afgørende rolle (Leeson, 2005). 10

11 2. Problembaggrund 2.6 Opsamling Som beskrevet bliver de ældre i det danske samfund en større og større gruppe i de kommende år, og eftersom levealderen stiger, fylder pensionsalderen efterhånden op mod en tredjedel af mange menneskers liv. Som ergoterapeuter ved vi, hvor vigtigt det er for menneskelig trivsel at bevare meningsfulde aktiviteter gennem hele livet, og mange mennesker mister en vigtig og meningsgivende aktivitet, når de stopper med at arbejde. Flere undersøgelser viser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære, og i Danmark ser det ud til at frivilligt arbejde er blevet mere udbredt med årene. Derfor synes vi, det kunne være interessant at få indsigt i, hvorfor nogle ældre har valgt at udføre frivilligt arbejde i deres pensionsalder, og det leder os frem til det følgende formål med vores undersøgelse. 11

12 3. Formål 3. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få indsigt i og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. 4. Problemstilling Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? 5. Definition af nøglebegreber Vælger: Hermed forstår vi, de bevæggrunde informanterne angiver for at arbejde frivilligt, og dermed hvilke motiver de har herfor. Pensionerede ældre eller ældre på efterløn: Her forstås ældre, der har fratrådt arbejdsmarkedet indenfor de sidste ti år, fordi de er gået på folkepension, som man kan gøre, fra man er 65 år, eller ældre der er gået på efterløn, som man kan gøre, fra man er 60 (Andersen, 2002). Arbejde frivilligt: Ved frivilligt arbejde forstår vi en arbejdsindsats, som er frivillig og ulønnet, og som udføres for andre end en selv og den nærmeste familie indenfor en forening eller organisation (Leeson, 2005), (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl, 2005). Får de ud af det: Med dette mener vi, hvad informanternes subjektive følelsesmæssige oplevelse er af dét at arbejde frivilligt. Hverdagsliv: Med begrebet hverdagsliv forstår vi den hverdag, vores informanter lever i med tilhørende daglige aktiviteter og social interaktion. Vi ønsker specielt at have fokus på hverdagen set som værende rummeligt og tidsmæssigt struktureret, og vi vil have betydningen af arbejde for det voksne menneske med i vores forståelse af hverdagen. Vi er 12

13 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme blevet inspireret til forståelse af hverdagslivet fra sociologen Schultz, der definerer dagliglivets verden, som den virkelighed, der uden videre tages for givet. Hverdagslivets verden er genstanden og scenen for vores handlen og interaktion med andre mennesker. Den mening, der er i forskellige oplevelser i hverdagen, er resultatet af en subjektiv tolkning ud fra tidligere erfaringer og det oplevede nu. Man kan vælge at rette sin opmærksomhed mod forskellige lag af en oplevelse, men én virkelighed fremtræder som mere virkelig end andre, og det er hverdagens virkelighed. Den er på forhånd arrangeret i mønstre, der er uafhængige af det enkelte menneskes oplevelse. Så selv om man har sin egen oplevelse af en given situation, ved man, at dagliglivets verden er lige så virkelig for andre som én selv, men at andre ser denne fælles verden fra en anden synsvinkel. Sker der noget uventet så ens liv ændrer sig, har man et instinktivt behov for at genvinde orienteringen inden for hverdagens tidsstruktur for at vende tilbage til hverdagens virkelighed (Borg, 2003). 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Med baggrund i vores ergoterapeutiske viden har vi en forståelse for, at mennesker har brug for meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, og at mennesket udvikles gennem disse. Derudover har vi dannet os nogle arbejdshypoteser om processen omkring tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og overgangen til pensionisttilværelsen samt oplevelsen af at engagere sig i frivilligt arbejde. Dette har vi bl.a. gjort på baggrund af vores studier af videnskabelige undersøgelser. Specielt er vi blevet inspireret af Jonssons studier (2000) af pensionsprocessen. Det teoretiske grundlag for projektet består af ergoterapeutiske og sociologiske teorier. Vi tager udgangspunkt i virksomhedsteorien og ser desuden på arbejdets betydning for mennesket. 6.1 Arbejdshypoteser Vi har i vores arbejdsproces haft følgende arbejdshypoteser: Når man stopper med at arbejde, oplever mennesket: - Frafald af ydre krav og hermed påvirkes den indre motivation - Frafald af socialt samvær med kollegaer 13

14 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme - Mangel på struktur i hverdagen - Velkendte aktiviteter ændrer mening (Jonsson, 2000) I pensionisttilværelse savner mennesket aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde som arbejdet, og som kan give dem en form for forpligtigelse i hverdagen (Jonsson, 2000). Det at arbejde frivilligt giver struktur i dagligdagen (Jonsson, 2000). Motiverne for at engagere sig i frivilligt arbejde kan både være altruistiske og egoistiske (Black & Living, 2004). Motiverne for at arbejde frivilligt kan være: - Interessen for den enkelte sag - Lysten til at gøre noget for andre - Møde nye mennesker - Lære noget nyt - Få mening og indhold i tilværelsen (Leeson, 2005) 6.2 Virksomhedsteori Virksomhedsteorien stammer fra en psykologisk retning kaldet den kulturhistoriske skole. De kendteste russiske psykologier indenfor denne retning er L. S. Vygotskij, A. R. Luria og A. N. Leontjev. De var med til at bygge grundstenene for den kulturhistoriske skole i 1920 erne og 1930 erne (Leontjev, 2002; Borg, 2003). Leontjev interesserede sig bl.a. meget for forståelsen af den menneskelige udvikling. Han udviklede en psykologisk teori, virksomhedsteorien, som bygger på den historiskdialektiske materialismes menneskesyn, hvilket betyder, at mennesket udvikler sig på baggrund af de samfundsmæssige forhold, samtidig med at det forandrer sin virkelighed. Ved at mennesket forandrer sin virkelighed, forandrer det også sig selv (se figur 1) (Jerlang & Ringsted, 2003). MENNESKE Krop, følelse, motiv, behov, bevidsthed mm. VIRKSOMHED OMVERDEN Andre mennesker, sociale, historiske, kulturelle, naturhistoriske forhold mm. Figur 1. Menneske virksomhed omverden (Fortmeier & Thanning, 2003, s.31). 14

15 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme For ergoterapeuter har virksomhedsteorien været interessant siden 1980 erne, fordi den beskæftiger sig med mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne, og fordi den ser aktiviteter som afgørende for menneskelig udvikling (Fortmeier & Thanning, 2003) Virksomheder Med begrebet virksomhed menes de handlinger, der virkeliggør et menneskeligt forhold til virkeligheden, og som tilfredsstiller et modsvarende behov hos mennesket. Hvis en aktivitet skal kunne betegnes som en virksomhed, kræves det, at der er overensstemmelse mellem personens motiv og handlingens mål. Al menneskelig aktivitet kan ikke betegnes som virksomheder, men for at udvikle sine evner og personlighed, er det en nødvendighed at indgå i egentlige virksomheder, som giver mulighed for udvikling af nye motiver og færdigheder. Det at aktiviteten kan betegnes som en virksomhed betyder samtidig, at aktiviteten opleves som meningsfuld, og at den rummer udviklingsmuligheder (Fortmeier & Thanning, 2003) Behov og motiv Et motiv forstås, ifølge virksomhedsteorien, som drivkraften bag en handling, og her ligger hensigten og meningen med virksomheden gemt. Et motiv modsvarer altid et behov. Behovet i sig selv er ikke handlingsrettet. Handlingen sættes i gang ved forestillingen om den genstand, der kan tilfredsstille behovet, og dette er motivet. Der vil altså altid være et motiv til en handling, men det kan godt være ubevidst for den handlende. Der vil ofte være flere niveauer af motiver for en virksomhed, hvoraf nogle er meningsgivende og andre stimulerende motiver. De meningsgivende motiver er overordnet de stimulerende, som ofte er af følelsesmæssig karakter. De kan virke inciterende for aktiviteten, men giver ikke i sig selv mening til virksomheden (Fortmeier & Thanning, 2003). 15

16 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Mål Ved målet for en aktivitet forstås det konkrete resultat og udbytte af handlingen. Ifølge virksomhedsteorien er der ved overensstemmelse mellem motiv og mål tale om, at aktiviteten opleves som meningsfuld (Fortmeier & Thanning, 2003) Meningsfuldhed Motiverne i aktiviteten siger noget om, hvilken mening aktiviteten har for personen. For at kunne forstå hvilke aktiviteter der hos et menneske opleves som meningsfulde, er det nødvendigt at have kendskab til personens motiver og aktivitetens konkrete mål. Man må kende sammenhængen mellem motiv og mål, i denne forbindelse ligger nemlig meningsfuldheden med aktiviteten (Fortmeier, 1998). 6.3 Arbejdets betydning Det at have et arbejde har igennem tiderne ændret sig fra at være en grundlæggende menneskelig aktivitet for overlevelse til lønarbejdet, som vi kender det i dag. Ydermere er den del af vores liv, vi bruger på arbejdet, blevet formindsket, men samtidig er arbejdets plads i den enkeltes liv vokset til at være en dominerende aktivitet i hele det voksne hverdagsliv. Som ergoterapeuter definerer vi ikke nødvendigvis arbejde som lønarbejde. Arbejde kan også være af uddannelsesmæssig karakter, husarbejde og andre erhvervslignende aktiviteter betalte eller frivillige. Disse aktiviteter har karakter som erhvervsarbejdet med sammenhængende opgaver, der udføres dagligt efter et vist struktureret mønster, og de har et nyttighedsaspekt (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Inden for virksomhedsteorien tales der om dominerende virksomheder i de forskellige aldersperioder. For barnet i børnehavealderen er det legen, som ungt menneske er det læring, og for det voksne menneske er det arbejdet. Disse virksomheder er særlig vigtige for den psykiske udviklingen og kaldes derfor dominerende virksomheder. Det der er kendetegnet ved arbejde som dominerende virksomhed er, at mennesket tilegner sig viden og færdigheder. Mennesket er ligeledes igennem arbejdet i kontakt med andre mennesker. På denne måde er arbejdet af stor betydning for tilegnelsen af både den personlige, sociale og faglige handlekompetence. 16

17 7. Metode Psykologisk set fortsætter arbejdet med at være den dominerende virksomhed ind i pensionisttilværelsen, det kan f.eks. være i form af foreningsarbejde, der giver pensionisten sociale relationer og en oplevelse af at være til nytte (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003; Fortmeier & Thanning, 2003). 7. Metode I dette afsnit redegøres for de metodemæssige valg, vi har taget gennem projektet. Der redegøres for den forskningstype og undersøgelsesmetode, vi har anvendt, og herefter følger en beskrivelse af processen med skabelsen af vores empiri. 7.1 Forskningstype og undersøgelsesmetode Den viden vi havde brug for i forhold til at besvare vores problemstilling var viden om menneskelige egenskaper som erfaringer, opplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud, 2004, s. 32). Et kvalitativt forskningsdesign gav os mulighed for at indhente netop denne form for viden. Ved at anvende det kvalitative forskningsinterview fik vi mulighed for at spørge ind til den mening og betydning, der ligger bag menneskers adfærd (Malterud, 2004; Kvale, 1997). Da vores undersøgelses empiri består af informanternes subjektive fortolkninger og forståelse af sig selv, bevæger vi os indenfor den forstående forskningstype. Den forstående forskningstype er kendetegnet ved, at den viden, vi som forskere indhenter, er baseret på de udforskedes perspektiv (Launsø & Rieper, 2005). Den indhentede viden skal ydermere forstås som værende påvirket af den kontekst, de udforskede befinder sig i. Kontekst forstås som de sammenhænge, hvori de udforskedes forståelser og handlinger dannes (Launsø & Rieper, 2005, s. 22). Vi tager konteksten i betragtning gennem hele forskningsprocessen, og dette afspejles allerede i problemstillingen, hvor vi stiller spørgsmålet vedrørende det frivillige arbejdes påvirkning på informanternes hverdagsliv. 7.2 Udvælgelse af informanter Vores forforståelse har spillet en stor rolle for udvælgelsen af informanter og opstilling af de kriterier, vi mente, der kunne være vigtige i forhold til at svare på vores problemstilling. 17

18 7. Metode Oprindeligt opstillede vi en række specifikke kriterier for vores informanter. Disse indbefattede, at informanterne skulle være gået på efterløn eller være folkepensionister, men det måtte ikke være mere end 3-5 år siden, informanterne havde forladt arbejdsmarkedet, da de skulle kunne huske og reflektere over overgangen fra arbejde til pension. Informanterne måtte ikke have været på førtidspension, da vi ønskede at undersøge raske ældre, der havde haft et almindeligt arbejdsliv. Informanterne skulle minimum have haft frivilligt arbejde i 6 måneder, da det frivillige arbejde skulle være blevet en del af informantens daglige/ugentlige rutine, og de skulle arbejde frivilligt minimum én gang om ugen. Vi mente, det ville være optimalt, hvis informanterne havde haft en pause mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde, da vi på baggrund af Jonssons studier (2000) havde dannet en hypotese om, at de i denne periode ville opleve afsavn i forhold til socialt samvær med kolleger og struktur i hverdagen og derfor vælge at engagere sig i frivilligt arbejde. Undervejs i udvælgelsesprocessen måtte vi dog erkende, at vi ikke var i stand til at finde informanter, der opfyldte alle kriterierne. Vi valgte derfor at frafalde nogle af kriterierne, ikke mindst grundet projektets tidsperspektiv. Et af de kriterier vi valgte fra var dét, at informanterne skulle have forladt arbejdsmarkedet indenfor de sidste 3-5 år. Dette gjorde vi, fordi vi fandt ud af, at de informanter, der havde været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 5 år, stadig var i stand til at huske og reflektere over tiden omkring arbejdets ophør. Et andet kriterium, der var vanskeligt at opfylde, var dét vedrørende pausen mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde. Vi valgte derfor at inkludere informanter, der ikke havde haft en pause, da de ved den indledende kontakt alligevel lød til at kunne bidrage med spændende refleksioner. Vi har med udvælgelsen af vores informanter stræbt efter at opnå maksimal variation. Dette har vi gjort ved at vælge informanter, der repræsenterede forskellige typer af frivilligt arbejde, både i forhold til organisation/forening, arbejdets karakter og ved både at inkludere mænd og kvinder (Maunsbach & Lunde, 1995). 7.3 Kontakt til informanter Vi fik kontakt til vores informanter ved at henvende os telefonisk eller pr. mail til forskellige organisationer og foreninger, der drives af frivillige, eller som benytter sig af frivillig arbejdskraft. 18

19 7. Metode Ved første kontakt til eventuelle informanter stillede vi dem en række spørgsmål for at sikre, at de overordnet set var relevante for vores undersøgelse (se bilag 1). På baggrund af disse svar udvalgte vi de informanter, vi vurderede passede bedst i forhold til vores undersøgelse og ringede tilbage til dem og bekræftede deres deltagelse. Deltagerne var allerede over telefonen blevet gjort bekendt med formålet med vores projekt. Alligevel valgte vi forud for interviewene at udsende et brev til deltagerne med praktiske oplysninger, formålet med projektet samt en samtykkeerklæring (se bilag 2 + 3). Heri beskrev vi, at de til enhver tid kunne trække deres deltagelse tilbage, og at alle de informationer, de gav os, ville blive anonymiserede (Kvale, 1997). 7.4 Deltagere i undersøgelsen De otte deltagere i undersøgelsen er mellem år. Fem kvinder og tre mænd. Informanterne har arbejdet frivilligt fra 9 mdr.-10 år. Det frivillige arbejde, de otte informanter udfører, er af forskellig karakter og falder indenfor følgende kategorier: kulturområdet, sundheds- og sygdomsområdet, det sociale område, miljøområdet, rådgivning og juridisk bistand og internationale aktiviteter (se bilag 4) (Koch-Nielsen et al., 2005). 7.5 Interviewform Formålet med det kvalitative forskningsinterview er ifølge Kvale (1997, s. 41): at indhente beskrivelser af interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meninger med de beskrevne fænomener. På baggrund af formålet med vores undersøgelse mente vi, det ville være relevant at udføre semistrukturerede interviews, da de informationer, man indsamler ved denne form for interview, er kendetegnet ved at være righoldige, nuancerede og med høj detaljeringsgrad. Ydermere er der indenfor denne form for interview mulighed for at opstille en række temaer som rettesnor, men der er samtidig mulighed for en vis åbenhed overfor rækkefølge og form af spørgsmål (Dyhr & Schmidt, 1995; Kvale, 1997). 19

20 7. Metode 7.6 Udarbejdelse af interviewguide Før vi gik i gang med interviewene, udarbejdede vi en interviewguide for at være sikre på, at vi fik afdækket vores problemstilling. Vi definerede følgende temaer, som vi mente ville få os hele vejen rundt om vores problemstilling: - Tiden omkring pensionen eller efterlønnen - Fakta om informantens frivillige arbejde - Baggrund for valg af frivilligt arbejde - Udbyttet af frivilligt arbejde - Aktivitetshistorie - Aktivitetsmønster Vi valgte først at udforme en interviewguide, hvor vi på baggrund af tematiseringen udformede formål og forskerspørgsmål til hvert tema. Videre herfra udformede vi deciderede spørgsmål, vi kunne bruge i interviewsituationen (se bilag 5). Dette var godt som et teoretisk udgangspunkt men for at få et arbejdsredskab, vi kunne bruge i interviewsituationen, valgte vi at udforme en anden udgave af interviewguiden. I denne udgave havde vi kun temaerne og de konkrete spørgsmål med inklusiv stikord, der undervejs kunne hjælpe os til at få uddybet spørgsmålene (se bilag 6). Guiden skulle ikke følges til punkt og prikke men var derimod vejledende og gav mulighed for, at man også kunne forfølge informantens svar. Vi havde tænkt over at formulere spørgsmålene sådan, at de både havde en tematisk og dynamisk dimension. Tematisk, så de forholdt sig til interviewets emne og teoretiske opfattelse og kunne bidrage til vidensproduktion. Dynamisk, så de kunne fremme en positiv interaktion og motivere interviewpersonen (Kvale, 1997). I og med at vi i vores forskningsdesign bevæger os indenfor den forstående forskningstype, har vi i udformningen af vores spørgsmål også været meget opmærksomme på kontekstens betydning. Vi har udover at spørge ind til det dominerende tema det frivillige arbejde - også spurgt ind til informanternes aktivitetshistorie fysiske og sociale omgivelser (Launsø & Rieper, 2005). 7.7 Afprøvning og tilpasning Efter udarbejdelsen af vores interviewguide valgte vi at foretage et prøveinterview. Dette gjorde vi for det første for at sikre, at spørgsmålene var forståelige og gav os svar, der 20

21 7. Metode afdækkede vores problemstilling. For det andet for at afprøve interviewguiden som redskab og få erfaringer herved. På baggrund af prøveinterviewet valgte vi som den væsentligste ændring at lave om på den grafiske opsætning af guiden, så den blev et mere overskuelig redskab for intervieweren. Vi tilføjede desuden stikord, for at få mere præcise og uddybende svar. 7.8 Interviewsituationen Vi foretog i alt otte interviews af 40 til 90 minutters varighed, som blev optaget på en mp3- optager. For at sikre at vores informanter befandt sig i så trygge omgivelser som muligt under interviewet, lod vi det være op til dem, hvor interviewene skulle afholdes. Oplevelsen af en tryg atmosfære under interviewet, mener Kvale (1997), er af afgørende betydning for, hvorvidt informanterne kan udtrykke sig åbent om følelser og oplevelser. Fire informanter valgte, at interviewet skulle foregå på deres frivillige arbejdspladser og et enkelt blev foretaget på ergoterapeutskolen. De resterende tre blev foretaget i informanternes egne hjem. Vi havde valgt, at der til hvert interview var to personer til stede, hvor den ene havde rollen som interviewer, og den anden var suppleant og havde ansvar for optagelsen og desuden fulgte med i interviewguiden og kunne stille supplerende spørgsmål. Vi valgte, at der var to, der var faste interviewere og to, der var faste suppleanter til alle interviewene. Dette gjorde vi, fordi vi ønskede, at intervieweren skulle få indarbejdet en rutine i at interviewe. Inden interviewet startede vi med at briefe informanterne om formålet med undersøgelsen og om, hvordan interviewet ville forløbe (se bilag 7) (Kvale, 1997). Efter endt interview slukkede vi mp3-optageren og debriefede informanten. Vi evaluerede, hvordan det havde været at deltage, da vi ville sikre, at informanten ikke følte ubehag over det foretagede interview (se bilag 8) (Kvale, 1997). 7.9 Transskribering Inden vi gik i gang med transskriberingerne, havde vi udarbejdet nogle fælles retningslinier (se bilag 9). Dette havde vi gjort, for at transskriberingerne skulle blive ensartede og sammenlignelige. Retningslinierne skulle desuden hjælpe med at oversætte interviewene fra tale- til tekstform med det formål at gengive meningen i det, der blev sagt frem for en ordret gengivelse (Kvale, 1997; Malterud, 2003). Transskriptionerne blev foretaget af en af 21

22 7. Metode de personer, der havde været til stede ved interviewet. Efterfølgende blev interviewmaterialet gennemlyttet igen sammen med en anden person fra gruppen, der ikke havde været tilstede under interviewet. Lydoptagelsen blev her sammenholdt med det transskriberede materiale, så eventuelle fejl kunne rettes Etiske overvejelser Vi havde inden interviewene gjort os nogle overvejelser omkring svære emner, der ville kunne dukke op undervejs, eftersom vi via vores interviewguide ville spørge en del ind til informanternes livshistorie. Vi havde besluttet, at vi ikke ville spørge ind til dødsfald og lignende, som ikke havde relevans for vores projekt. Inden interviewet gjorde vi informanterne opmærksom på, at de kunne undlade at svare på spørgsmål, som de ikke ønskede at tale om eller bede om at få mp3-optageren slukket undervejs, hvis de ville fortælle noget, de ikke ønskede båndet Analyse Vi lagde ud med at anvende Giorgis fænomenologiske tilgang til analysen som beskrevet af Malterud (2004). Denne tilgang viste sig dog ikke at være brugbar i forhold til vores analyse, da vi endte med nogle meget store temaer, og ved kodningen af de transskriberede interviews viste det sig, at alt for store dele af interviewene kunne falde ind under disse temaer. Denne tilgang skabte dermed ikke det tilsigtede overblik, og desuden havde vi et ønske om, at den enkelte informant skulle fremtræde tydeligt i vores resultater. Grundet dette valgte vi i stedet at benytte en metode, hvor vi indledningsvis fremstillede en historie om hver informant. For at sikre at historierne blev ensartede, udarbejdede vi et skelet over, hvilke indholdspunkter historierne skulle have. Historierne er bygget op omkring spørgsmålene i vores problemstilling ved i forskellige afsnit at behandle hvert af de tre spørgsmål. Overskrifterne blev: Præsentation, Motiver for at arbejde frivilligt, Udbytte af det frivillige arbejde, og Det frivillige arbejdes relation til hverdagen. Under disse overskrifter lod vi den enkelte informant svare på vores problemstilling (se bilag 10). I næste trin i vores analyse valgte vi at gå på tværs af historierne. Ved at anvende virksomhedsteorien kunne vi gennem det første spørgsmål fra vores problemstilling se på de otte informanters motiver og behov for at arbejde frivilligt. Dette blev til ét samlet afsnit 22

23 8. Resultater om, hvorfor det giver mening at arbejde frivilligt. Dernæst så vi på spørgsmål nummer to, der relaterer sig til informanternes udbytte af at arbejde frivilligt, og samlede dette i et afsnit om, hvad der giver mening ved at arbejde frivilligt. Til slut anvendte vi tredje spørgsmål i vores problemstilling til at lave et afsnit om det frivillige arbejdes betydning for hverdagslivet. Denne analyse gjorde det muligt for os at sammenligne forskellige typer af motiver og udbytte samt arbejdets indflydelse på hverdagen. Sammenligningen medførte endvidere, at vi, når vi også så på selve det frivillige arbejdes art og karakteristika, fandt, at der dukkede mønstre op, som kunne forene nogle af informanterne i forskellige typer. Typerne repræsenterer forskellige tilgange til og resultater af at arbejde frivilligt, og de er baserede på en sammenfatning af motiver for og udbytte af det frivillige arbejde, hvilken indflydelse det frivillige arbejde spiller for hverdagslivet samt betydningen af selve arbejdets art. I analysen har vi brugt citater fra vores informanter, og vi har været opmærksomme på, at disse er taget ud af en kontekst, og vi har forsøgt at være så tro mod deres umiddelbare mening som muligt (Kvale, 1997). 8. Resultater I de følgende afsnit præsenteres vores resultater. Indledningsvis introduceres vores otte informanter, herefter redegør vi for, hvorfor det frivillige arbejde giver mening, hvad der giver mening, og hvilken betydning det frivillige arbejde har for informanternes hverdagsliv. Til sidst identificeres tre typer af frivillige, og disse eksemplificeres med tre uddybede informanthistorier. 8.1 Præsentation af informanterne Her præsenteres kort hvem vores otte informanter er, hvad de tidligere har arbejdet med, hvad de nu arbejder frivilligt med og lidt om deres øvrige liv. For længere beskrivelser af hver informants historie se bilag De anvendte navne er ikke informanterne rigtige navne Annie Annie er 76 år og har været gift med sin mand i 55 år. De bor i en lejlighed i en forstad til en storby og har to sønner og to børnebørn. Annie har tidligere arbejdet som sekretær på en 23

24 8. Resultater videregående uddannelsesinstitution. Annie gik på efterløn som 62-årig og arbejder nu frivilligt på et hospice en gang om ugen, og der har hun arbejdet i 10 år. Hendes arbejde består bl.a. i at lytte til og tale med patienterne eller at gå ture, læse højt eller spille spil med dem. Annie beskriver arbejdet som værende meget forskelligartet, men hun siger, at det vigtigste er at kunne lytte. Annie har et aktivt liv med mange interesser. De to børnebørn kommer jævnligt på besøg, og derudover spiller hun bridge et par gange om ugen. Hun cykler meget og går tur hver dag - ofte med børnebørnene Birte Birte er 62 år og har været gift med sin mand i 40 år. De bor sammen i en lejlighed i en storby, og sammen har de to døtre og et barnebarn på halvanden år. Birte er efterlønner men har tidligere haft et lederjob indenfor det offentlige. Hun gik på efterløn for 3 år siden og arbejder nu frivilligt i en humanitær hjælpeorganisation en gang om ugen, hvilket hun har gjort i ni måneder. Hendes arbejdsopgaver i organisationen er mest af praktisk karakter, og hun betegner det selv som lidt af et rutinejob, hvor hun bl.a. sender breve og passer telefoner. I sin fritid er Birte meget sammen med barnebarnet. Hun ser også den øvrige familie meget og sørger for at holde kontakt med vennerne via telefon, breve osv. Derudover går Birte til gymnastik en gang om ugen, hun løser kryds og tværs, går ture, går i biografen og er meget glad for at høre musik Carl Carl er 70 år gammel. Han er gift, bor i hus i provinsen og har 2 børn og 6 børnebørn. Carl har arbejdet som plejer på et psykiatrisk plejehjem gennem 35 år. Han valgte som 60- årig at gå på efterløn, og han havde planlagt, at når han stoppede med at arbejde, ville han bare sidde og glo ud i luften, filosofere og nyde livet. Dette gjorde han i 2 år, inden han blev frivillig i en pensionistforening, hvor han nu arbejder frivilligt ca timer om ugen fordelt på 2-4 dage. Han har arbejdet der i otte år og er i dag leder for foreningen lokalt. Carl står for driften af foreningens besøgstjeneste, og hans arbejdsopgaver er af administrativ art, men han tager sig også af trivslen hos de øvrige frivillige i foreningen. I sin fritid kan Carl lide at binde blomster. Hans børnebørn og samværet med dem har desuden en meget høj prioritet i hans liv, og Carl og hans kone er også tit sammen med deres fælles venner. 24

25 8. Resultater Dorit Dorit er 63 år gammel, enlig og bor i en lejlighed i en storby. Hun har været gift tidligere og har tre børn med sin eksmand og et enkelt barnebarn. Dorit har tidligere været bibliotekar men gik på efterløn for halvandet år siden. Hun arbejder nu frivilligt en gang om ugen som receptionist i en organisation for menneskerettigheder, og det har hun gjort i ni måneder. Dorit går på folkeuniversitetet en gang om ugen, hvor hun tager nogle kurser i kunst og historie. Hun ser tit sine børn og passer sit barnebarn fast en gang om ugen. Hun ser venner og veninder ofte og bruger også meget tid på tre ældre damer i sin familie, som hun skriver til, ringer til og besøger meget. Hun elsker desuden at cykle og gå ture Erik Erik er 63 år og bor sammen med sin kone i et hus i en forstad til en storby. De har ingen fælles børn, men de har to børn hver fra tidligere ægteskaber. I alt har de tre børnebørn og et mere er på vej. Erik har tidligere arbejdet som salgschef indenfor godstransport, og han arbejder nu frivilligt i en humanitær organisation, der hjælper børn i den tredje verden. Her arbejder han fast to gange om ugen og hjælper gerne til, hvis de har brug for mere af hans tid. Han har været i organisationen i fem år, og hans arbejdsopgaver går ud på at registrere indkommen post samt andet forefaldende kontorarbejde. I sin fritid tager Erik sig af sin kone, der lige har været syg pga. en blodprop. Han sørger derfor for at smøre hendes madpakke, lave mad og købe ind. Erik holder af at se fjernsyn, læse bøger og får også cyklet meget til hverdag. De ser deres børn og børnebørn engang imellem, men Erik fortæller, at de ikke overrender hinanden Finn Finn er 63 år og bor i hus på landet med sin kone, som han har kendt i 16 år. Finn har været gift tre gange før og har en datter med hver af de tre tidligere koner. Han har desuden tre børnebørn og to yderligere på vej. Finn har tidligere haft mange forskellige jobs men har stort set altid arbejdet med at hjælpe mennesker, der har det svært. Han har bl.a. arbejdet med skizofrene, krigstraumatiserede og fysisk handicappede. Finn blev fyret som 61-årig fra sit sidste arbejde pga. nedskæringer, og han arbejder nu som frivillig på en telefonrådgivning en gang om ugen, hvor han tager imod opkald fra folk, der er i krise. Finns øvrige liv består af at se sin familie og sine venner, og så dyrker han sin 25

26 8. Resultater altoverskyggende interesse flyvning, så tit han kan. Derudover elsker han at se film og læse gode bøger, og han er også meget glad for naturen og elsker at gå ture med hunden eller løbe Githa Githa er 64 år, enke og bor alene i et rækkehus i en lille landsby. Githa har to voksne børn og fire børnebørn. Githa har tidligere arbejdet som fuldmægtig i et inkassofirma og gik på efterløn, da hun var 60 år. Herefter startede hun, sammen med sin mand, et kattehjem op på deres ejendom. Senere flyttede Githa fra ejendommen men fortsatte det frivillige arbejde med at hjælpe dyrene på et andet kattehjem. Her har hun været et år, en gang om ugen, og hjælper til med rengøring af bure, lokaler og pasning af kattene. Githa beskriver tiden, efter hun havde forladt arbejdsmarkedet, som meget svær. Hun følte sig isoleret og savnede den daglige kontakt med kollegerne. Da hun ydermere blev alene fortæller hun, at det hele er blevet meget bart og tomt, og at der ikke rigtig er noget at stå op til. Githas store interesse er katte, men derudover går hun også til kor, linedance og svømning Henny Henny er 67 år og bor sammen med sin mand i en forstad til en storby. Hun har en datter og et barnebarn. Henny er uddannet korrespondent og har arbejdet i forsikringsbranchen men blev fyret fra sit arbejde som 58-årig. Samtidig med fyringen indledtes et større omlægningsarbejde i hendes lokalområde, hvor dele af byen skulle rives ned til fordel for et motorvejsanlæg. Henny syntes, det var synd, at de gamle og historiske bygninger skulle gå tabt og tog initiativ til at danne en bevarelsesforening, der i dag er vokset til et omfangsrigt arbejde. Arbejdsopgaverne består i at arrangere og afholde møder, skrive artikler og holde taler. Henny beskriver, at det er et 24-timers job, som hun altid er mere eller mindre i gang med. Hun står for kontakten udadtil i foreningen, og hun er også med til det praktiske arbejde med restaureringen af de gamle bygninger. Udover bevaringsarbejdet interesserer Henny sig for slægtsforskning, hun læser meget og er indimellem sammen med sit barnebarn. 26

27 8. Resultater 8.2 Hvorfor giver det mening at arbejde frivilligt? I det følgende redegøres for, hvilke typer motiver vores informanter har for at arbejde frivilligt, da dette giver os en forståelse for, hvorfor det frivillige arbejde giver mening for dem. De motiver, vi finder, er vores fortolkninger af, hvad informanterne har sagt. Et af de hyppigst nævnte motiver for at arbejde frivilligt er dét at hjælpe andre. Annie fortæller, at et af hendes motiver for at arbejde frivilligt er, at hun altid har drømt om at blive sygeplejerske. Bag dette motiv ligger der et behov for at ville drage omsorg for og hjælpe. Et sådant behov er der flere af vores andre informanter, der giver udtryk for. Finn siger blandt andet: Det betyder noget for mig at hjælpe andre mennesker til at navigere på en bedre måde, en bedre vej, end den vej de har. Hvorfor det er vigtigt for mig, det aner jeg sgu ikke. ( ) Jeg tror jeg har en medfødt sorg over mennesker, der spilder deres liv. Det gør mig ondt. Så enkelt er det sgu. Finn er altså klar over, at han altid har haft et behov for at hjælpe andre. Carl mener, at hans behov stammer fra barndommen, hvor han hjalp med at dele mad ud til byens fattige og mener, at behovet for at hjælpe har groet i ham siden dengang. Erik, Githa, Dorit og Birte taler ligeledes om det at hjælpe, som et motiv til at arbejde frivilligt. Githa fortæller, at hun tit oplever, at der bliver afleveret moderløse killinger eller så mishandlede katte på kattehjemmet, at de må aflives, og hertil siger hun: Det er hårdt og brutalt ( ) Jamen altså, man kan kun hjælpe de dyr. For Henny kom motivet for det frivillige arbejde som en konsekvens af ydre påvirkninger. Da dele af hendes by skulle rives ned til fordel for et motorvejsanlæg, opstod motivet om at bevare de spor, ældre generationer har sat i vores samfund til fordel for fremtidens generationer. Bag dette motiv ligger et behov for at bevare, og behovet hænger sammen med hendes livslange interesse for gamle huse og landskaber. Et andet motiv for at arbejde frivilligt er behovet for at indgå i sociale relationer, der minder om dem, man havde på arbejdsmarkedet. Birte fortæller, at hun savner de sociale relationer, hun havde, og at hun arbejder frivilligt for at få dækket sine sociale behov. Annie omtaler ligeledes et behov for at være i kontakt med andre mennesker. Nogle informanter nævner, at det frivillige arbejde er med til at opfylde et grundlæggende behov for struktur i hverdagen. Dorit fortæller, at hun gerne vil have noget at lave hver dag, så hun ikke føler, hun spilder dagene, og det er bl.a. derfor, hun har valgt at arbejde 27

28 8. Resultater frivilligt. Hun kan lide at have noget at planlægge ud fra. For Birte er det ligeledes det bagvedliggende behov for struktur, der også er motivet for at arbejde frivilligt. I forbindelse med tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet fortæller Birte om sine overvejelser om, hvordan dagene kunne komme til at se ud som efterlønner: Jeg vidste med mig selv, at jeg skulle passe på, at der ikke blev den der laden-stå-til, som man pludselig luller sig ind i. At nu kan dagen fyldes af bare ingenting. For Henny og Finn handler det frivillige arbejde også om udvikling. Henny udvikler hele tiden nye motiver igennem sit frivillige arbejde. Hendes meningsgivende motiv for at arbejde frivilligt, relaterer sig egentlig til at bevare gamle huse. Henny fortæller dog, at hun ofte finder ud af, at hun mangler viden og færdigheder for at udføre sit arbejde. Hermed opstår der et behov for udvikling, og derfor har hun også et motiv for at få nye færdigheder. Finn taler ligeledes om udvikling: Der var noget, der sagde mig: Hvorfor fanden lever du? Det kan sgu da ikke være fordi, du skal ud og lave pis og pjat hver dag og bare gøre de ting, som ikke kræver noget særligt af dig. Der måtte være noget, der rev i mig, noget der gjorde ondt et sted, for det gør livet jo også. Der har jeg så søgt hen ( ) Og jeg er enig med de folk, der siger, at al virkelig udvikling er forbundet med smerte. Vi tolker dette, som at Finn forsøger at sætte ord på, at han har et grundlæggende behov for at udvikle sig som menneske, og at denne udvikling er forbundet med smerte. Derfor har han valgt et frivilligt arbejde, hvor han selv udvikles gennem det at hjælpe andre, der er i krise. For Finn drejer det sig om at få alle sider af livet med for at kunne værdsætte det, han har. Han siger: Vi søger kontrasten for at få et helt liv ud af det. Dorit fortæller, at hun meget bevidst har valgt den organisation, hun arbejder frivilligt i: ( ) det var helt af idealistiske grunde. Jeg tænkte, at det var sådan et sted, jeg godt ville lægge noget arbejdskraft. Det betyder noget for Dorit, at det er en organisation, hun på forhånd havde et tilhørsforhold til som medlem, hun identificerer sig med deres værdier og går ind for deres sag. Dette gør sig også gældende for Birte og Erik. Birte siger bl.a., at en af grundene til, at hun arbejder i netop dén organisation, er, at hun ved, at den står for noget hæderligt: ( ) jeg ved, at de gør meget for ikke at bruge for mange ressourcer kroner og ører, som går fra de børn, der skal have glæde af dem ( ) Så jeg føler egentlig, at jeg har en slags mission i at komme her. 28

29 8. Resultater 8.3 Hvad giver mening ved at arbejde frivilligt? I følgende afsnit redegøres for vores fortolkning af informanternes udbytte af det frivillige arbejde. Hermed mener vi en beskrivelse af resultatet af informanternes handlinger, både de konkrete resultater og dem af mere følelsesmæssig karakter. Mange informanter udtrykker, at det frivillige arbejde giver dem en følelse af glæde. Carl fortæller, når han bliver spurgt om, hvad der motiverer ham dagligt til at arbejde frivilligt at: (...) det gør glæden! Glæden er altafgørende og det vigtigste for frivillige (...). Glæden er hermed et resultat af Carls aktivitet, og Annie giver ligeledes udtryk for en følelse af glæde ved det frivillige arbejde: Jeg er glad når jeg går hjem, selvom det lyder mærkeligt, når man arbejder her hvor folk er døende. Henny udtrykker glæde ved at få noget gennemført i bevarelsesarbejdet. Hun fortæller: Hvis man får held med sig, så er det en meget stor glæde. Githa udrykker, at arbejdet på kattehjemmet giver hende en følelse, der er mere værd end en månedsløn. Annie og Finn har begge et frivilligt arbejde, hvor de er i kontakt med mennesker, der befinder sig i en svær situation. De beskriver begge to, at deres arbejde giver dem en større livstilfredshed og livskvalitet, og dette kommer sig af den kontrast, de møder, når de udfører deres frivillige arbejde. Finn beskriver, at han altid har søgt kontraster i livet for at få en følelse af helhed. Han siger: Jeg kunne nok ikke få en helhed i mit liv, hvis den alvorlige del ikke var med. Jeg ville føle mig fattig, og det har jeg da tit gjort engang imellem som yngre specielt, hvis man var i underholdningsafdelingen hele tiden (...) Det der river, det giver glæde. Annie fortæller ligeledes: Vi har det egentlig godt alle sammen, når man ser så mange syge mennesker. Så det gør at ens livskvalitet, den skønner man på. Resultatet af deres frivillige arbejde er derfor livstilfredshed og livskvalitet, som de oplever igennem kontrasten. Et andet resultat, der fremtræder i løbet af interviewene, handler om, at det giver nogle af informanterne en følelse af at gøre nytte og gøre en forskel. Henny fortæller: Og så møder jeg en masse spændende mennesker og synes også undertiden, jeg gør en forskel. Dorit og Birte mener, at den organisation, de er frivillige i, gør en forskel i verden, og herigennem føler de, at de er med til at gøre en forskel. Dorit udtrykker: Jeg er ikke medlem af noget politisk parti, men jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der råber vagt i gevær engang imellem. Erik giver udtryk for, at han føler, at han igennem det frivillige 29

30 8. Resultater arbejde gør gavn. Han synes, det er rart at kunne hjælpe nogle, som hjælper andre. Annie fortæller ligeledes med stolthed i stemmen, at hun får tildelt et vist ansvar på hospicet, og hermed udviser personalet hende tillid, og på den måde føler hun, at hun er nyttig. Resultatet af det frivillige arbejde er for nogle af informanterne forbundet med at have sociale relationer. For Annie og Birte har det været et bevidst behov for dem at opbygge sociale relationer. De har begge i deres tidligere arbejde haft kontakt med mange mennesker. Birte fortæller, at hun har savnet kontakten med kollegaerne ved arbejdsophør. Hun siger: Jeg synes, jeg får et netværk. Jeg mener egentlig, at det er netværk, selvom man måske bare ser hinanden en gang om ugen. (...) og så giver det dét sociale liv, som jeg egentlig savner. Annie er også glad for det netværk, hun får igennem det frivillige arbejde på hospicet. Hun fortæller, at hun har det fantastisk godt med både læger og sygeplejersker. Andre informanter har ikke haft et bevidst motiv eller behov for at få sociale relationer igennem det frivillige arbejde, men det har alligevel været et resultat af deres handling. Finn beskriver, at han ikke savnede sine kollegaer ved arbejdsophør og faktisk ikke havde haft særlig meget kontakt med dem i de senere år. Igennem Finns frivillige arbejde beskriver han alligevel, at han har social omgang med kollegaer. Han betegner nogle af sine kollegaer som venner, som han indimellem får en fyraftensøl med. Erik fortæller indirekte om de sociale relationer: Men du føler trods alt, du gør lidt gavn, og du har også noget social omgang. Altså nu sidder jeg herinde alene normalt, men jeg går bare rundt og snakker med de andre, når jeg føler trang. Birte, Erik og Dorit synes, at det frivillige arbejde giver dem struktur i hverdagen. Birte synes, at det er vigtigt at holde sig i gang, og det er vigtigt ikke at udskyde alting til i morgen. Hun kan lide at planlægge sin uge og fortæller: (...) jeg nyder da de dage, der er planlagte. Ja, så det påvirker strukturen. Det gør det! Mest positivt egentlig, fordi man vænner sig til, at der stadigvæk er noget, der skal passe sammen. Birte har i sit tidligere job arbejdet som leder indenfor det offentlige, og hun fortæller, at planlægning altid har været en vigtig del af hverdagen. Erik udtrykker: Jeg synes, det er et dejligt afbræk at komme herind. Det er ikke mere end tre timer et par gange om ugen. Altså jeg får lavet det, der skal laves, og hvis der er behov for mere, så kommer jeg lidt ekstra. Vi tolker ud af dette, at det frivillige arbejde giver Erik afveksling i hverdagen, men det skaber også struktur for ham. Han syntes, det var svært at stoppe med at arbejde og fortæller: ( ) jeg 30

31 8. Resultater savnede det faktisk, det var rigtig modbydeligt ( ) der gik over et år, før jeg vænnede mig til, at jeg ikke skulle på arbejde. Henny og Finn føler, at de har udviklet sig igennem deres frivillige arbejde. Finn udtrykker, at han udvikler sig igennem sit frivillige arbejde, fordi han søger derhen, hvor der er udfordringer. Hermed mener han, at hvis man hele tiden befinder sig dér, hvor der kun er fornøjelser, sker der ingen udvikling. Ligeledes fortæller Henny, hvordan det frivillige arbejde udvikler hende: ( ) af natur der er jeg sådan lidt en vægblomst, der kryber langs panelet, men der blev sørme fordret, at jeg skulle møde op på rådhuset, jeg skulle holde tale, jeg skulle sætte mig ind i digitalfotografering, jeg skulle gå videre med arbejdet på pc er, og jeg skulle henvende mig til mennesker, jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle henvende mig til! Det er en udviklingsproces. Meget interessant. Henny har haft en mere passiv rolle i sit tidligere arbejde som korrespondent, men i hendes nuværende frivillige arbejde er hun blevet frontfigur og igangsætter, og det er en udvikling, hun er stolt af. Udover at Erik synes, at han igennem det frivillige arbejde får struktur, sociale relationer og en følelse af at gøre gavn, synes han også, at han får en bred viden om, hvad der sker ude i verden: Jeg følger jo ligesom med i, hvad der sker i hele verden på børneområdet, og det er egentlig meget interessant. 8.4 Hvilken betydning har det frivillige arbejde for hverdagslivet? I følgende afsnit beskrives, hvordan informanternes hverdagsliv påvirkes af det frivillige arbejde i forhold til tid og struktur. Det frivillige arbejde påvirker informanternes hverdag på forskellig vis. Som tidligere nævnt synes Birte, Dorit og Erik, at det frivillige arbejde giver dem struktur i hverdagen. Der er noget at planlægge ud fra og noget, der giver et afbræk i hverdagen. Birte kan lide, at det frivillige arbejde minder om hendes tid på arbejdsmarkedet, hvor hendes dag var meget tilrettelagt og organiseret. Nogle informanter giver udtryk for, at deres opfattelse af tid har ændret sig, siden de forlod arbejdsmarkedet. Både Annie og Birte føler, at tingene tager længere tid, og at én aktivitet 31

32 8. Resultater nu kan udfylde en hel dag. Birte siger bl.a.: Jeg har i hvert fald også erfaret, at når man har god tid, så er den menneskelige natur ret god til at tilpasse sig. Man tilpasser sig. Altså tiden, jeg er om at lave noget, er måske en anelse længere end førhen. ( ) Men det kræver da meget af én. At man ikke bare sætter sig tilbage og siger: det kan du nå i morgen, og det gider du ikke i dag. Tidsmæssigt varierer det hvor mange timer om ugen informanterne bruger på deres frivillige arbejde, men uafhængigt af dette nævner både Carl, Annie, Henny, Birte og Dorit det frivillige arbejde som en af de vigtigste aktiviteter i deres liv. Så selv om det frivillige arbejde ikke for alle informanternes vedkommende tidsmæssigt har en stor påvirkning for deres hverdagsliv, betyder det alligevel meget. Dorit siger. Selv om det kun er en dag om ugen, så synes jeg, at Z (organisation nævnes) fylder meget - i hvert fald i min bevidsthed. 8.5 Tre typer Gennem vores interviews fandt vi ud af, at der var forskel på, hvad det frivillige arbejde betød for informanterne. Hos vores otte informanter har vi set nogle mønstre og sammenhænge, og ud fra dette er vi kommet frem til tre typer. Disse typer ser vi på baggrund af nogle fællestræk hos informanterne i forhold til behov, motiv og mål for at arbejde frivilligt, samt hvilken betydning det frivillige arbejde har i deres hverdagsliv. Karakteristikaene for hver type beskrives først og efterfølges af en uddybende informanthistorie for at eksemplificere typerne. Vi har valgt disse tre informanthistorier, da vi mener, historierne er kendetegnende for den pågældende type Type I: Den idealistiske Denne gruppe informanter vil igennem deres frivillige arbejde gerne gøre en forskel og hjælpe andre. Arbejdets art har ikke den store betydning for dem og kan være af mere rutinepræget karakter. De arbejdsopgaver, de udfører i organisationerne, kunne sagtens erstattes af andre aktiviteter. Aktiviteten i sig selv er derfor ikke en virksomhed, men omstændigheder omkring den gør, at de får indfriet deres meningsgivende motiv at hjælpe andre. De får ydermere opfyldt deres stimulerende motiver, da organisationen, informanterne er frivillige i, repræsenter en sag, de brænder for. De synes, at det frivillige arbejde er med til at give deres hverdag struktur, men tidsmæssigt fylder det ikke så meget. Deres tidligere arbejde har krævet meget af deres tid, da nogle af dem har haft 32

33 8. Resultater lederstillinger. De føler stadigvæk, de er arbejdsdygtige og vil gerne være med til at gøre en indsats for samfundet, men arbejdet skal ikke længere være så stor en del af hverdagen. Det frivillige arbejde er med til at give denne gruppe sociale relationer, som minder om dem, de havde på arbejdsmarkedet. Birte fortæller, at hun får det netværk, som hun savner fra sit tidligere arbejde. Dette er også et stimulerende motiv, der gør aktiviteten attraktiv, men gør ikke aktiviteten til en virksomhed. Dét der for denne type har stor betydning i hverdagen er familie og venner, og især børnebørnene har høj prioritet. Birte og Dorit passer deres børnebørn minimum en gang om ugen Birtes historie Birte har tidligere haft et lederjob indenfor det offentlige. Hun arbejder nu frivilligt i en humanitær hjælpeorganisation en gang om ugen, hvor hendes arbejdsopgaver mest er af praktisk karakter. I sin fritid går Birte meget op i at være sammen med sit barnebarn og sine børn Motiver for at arbejde frivilligt Inden Birte gik på efterløn, havde hun gjort sig tanker om, at det kunne blive en brat ændring i tilværelsen at stoppe med at arbejde. Derfor kunne hun godt tænke sig at arbejde videre med et eller andet. Birte havde ikke lyst til at leve en tilværelse af laden-stå-til, som hun mener, man nemt kan lulle sig ind i, når man forlader arbejdsmarkedet. Birte fortæller også, at hun er tilhænger af, at man bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Hun mener, at hun sagtens kunne have arbejdet 4-5 år længere og ydet en indsats, både for samfundet og sig selv. Hun siger, at hun synes, det er lidt flot, at hun kan leve sådan et liv, som hun gør. Umiddelbart efter arbejdets ophør startede hun derfor i en frivillig organisation. På grund af en flytning måtte Birte stoppe i organisationen, men hun ville gerne fortsætte med at arbejde frivilligt. Da hun så annoncen fra sin nuværende frivillige organisation, slog hun derfor til med det samme, da hun vidste, at det var en organisation, der stod for noget hæderligt. Hun er nemlig også aktør på den betalende side. Hun føler, at hun har en mission med at komme i organisationen, og hun er glad for både at kunne hjælpe organisationens målgruppe og de ansatte i organisationen. 33

34 8. Resultater Birte beskriver, at dét hun savner mest ved sin tid på arbejdsmarkedet er de sociale relationer, og dette er også en af grundene til, at hun har valgt at arbejde frivilligt Udbytte af det frivillige arbejde Birte fortæller, at hun får rigtig meget ud af at arbejde frivilligt. Det er især de sociale relationer, hun er glad for. Hun føler, at hun får et netværk i organisationen og får det sociale liv, som hun savner. Birte føler også, at hun gør en forskel ved at arbejde i organisationen, og at det giver en helhed. Hun føler sig som et helt menneske - et menneske med ressourcer, der stadig kan bruges Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Birte giver udtryk for, at det frivillige arbejde er blandt de vigtigste aktiviteter i hendes liv, og hun vil fortsætte med at arbejde frivilligt, så længe der er nogen, der vil have hende. Hun synes desuden, at det er praktisk at have et frivilligt arbejde, idet hun så har noget at planlægge ud fra. Det giver hende struktur i hverdagen Type II: Den empatiske Informanterne indenfor denne kategori har haft et livslangt behov, der handler om at drage omsorg for og hjælpe andre, og deres frivillige arbejde afspejler dette. De er i direkte kontakt med dem, de hjælper, og arbejdets art er derfor for denne type informanter meget vigtig. Aktiviteten er for dem en virksomhed i sig selv, fordi motiv og behov er i overensstemmelse med selve aktivitetens indhold og resultat. Deres meningsgivende motiv er at hjælpe andre, og deres bagvedliggende behov er at drage omsorg for og hjælpe andre. Dette er i overensstemmelse med aktivitetens indhold og resultat, som er at andre hjælpes. Annie og Finn har som tidligere nævnt et arbejde, hvor de hjælper mennesker, der er i en svær situation. Det giver deres liv mening, og de oplever glæde ved at møde kontrasterne igennem deres frivillige arbejde. Githa minder i sine motiver for at arbejde frivilligt om Annie og Finn. Hun har altid haft en stor interesse for katte, og dét at hjælpe den enkelte kat er et af hendes motiver for at arbejde frivilligt. Hun er i direkte kontakt med de katte, hun hjælper og står også over for kontrasterne mellem godt og ondt i sit frivillige arbejde. Selvom det frivillige arbejde opleves som meningsfuldt, og er en virksomhed for informanterne i type II, fylder det tidsmæssigt ikke hele deres hverdag. De ligner her type I 34

35 8. Resultater ved at have et indholdsrigt liv ved siden af det frivillige arbejde, hvor andre aktiviteter også fylder meget Finns historie Finn har altid arbejdet med at hjælpe mennesker, der har det svært. Han er nu på efterløn og arbejder frivilligt på en telefonrådgivning en gang om ugen, hvor han tager imod opkald fra folk, der er i krise. Finns øvrige liv består af at dyrke sin familie, sine venner og sine interesser Motiver for at arbejde frivilligt Inden Finn stoppede med at arbejde, havde han gjort sig tanker om det, han kalder payback time. Finn syntes, han har haft et rigt og spændende liv og ville derfor gerne betale tilbage og hjælpe dem, der ikke havde klaret livet ligeså godt som ham. Han havde ikke gjort sig tanker om, hvordan han ville gøre det og havde ikke specielt overvejet, at det skulle være gennem frivilligt arbejde. Men en dag havde en ven set en annonce fra telefonrådgivningen og spurgt Finn, om det ikke var noget for ham. Finn sendte derfor en ansøgning og har nu været på telefonrådgivningen i tre år. Finn fortæller, at han har en medfødt sorg over folk, der har haft det svært, og at han derfor gerne vil hjælp dem tilbage på rette vej. Han føler et ansvar for at hjælpe dem. Finn fortæller, at han hele sit liv har søgt hen imod det der river, da han mener at al virkelig udvikling er forbundet med smerte, og at man kun kan få et helt liv ud af det, hvis man søger kontrasterne, og det har han så gjort Udbytte af det frivillige arbejde Finn synes, han får utrolig meget igen ved at arbejde frivilligt. Han har et par gange fået et brev fra nogle af dem, han har snakket med på telefonrådgivningen, og det betyder meget for ham helt konkret at få bevis på, at det kan lade sig gøre at hjælpe nogen. Finn synes, arbejdet har givet ham selvindsigt og en stor forståelse og respekt for andre mennesker. Han føler taknemmelighed og glæde, når han afslutter en samtale med en person, der virkelig føler, han eller hun er blevet hjulpet. Finn fortæller, at det er vigtigt for ham at give sit liv ekstra mening, og det synes han, han får gennem at hjælpe andre. Ved at opsøge den mørkere side af livet føler han, at har får et helt liv, og det giver ham glæde og livstilfredshed. 35

36 8. Resultater Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Finn nyder at være på efterløn og selv at kunne bestemme over og tilrettelægge sit liv, og han har derfor ikke brug for det frivillige arbejde til at strukturere sin hverdag. Finn relaterer i højere grad sit frivillige arbejde til nogle indre behov for at hjælpe andre, der har det svært, end til sit hverdagsliv Type III: Den igangsættende Henny skiller sig en del ud fra de andre informanter, og skaber denne sidste type. Det der er karakteristisk ved denne type er, at det frivillige arbejde afspejler en livslang interesse og har en stor betydning i hverdagslivet. Arbejdets art er vigtig, og kan ikke skiftes ud med et andet frivilligt arbejde. Ligesom i type II, hænger behov og motiv sammen med aktivitetens indhold og resultat, og det frivillige arbejde er derfor en virksomhed i sig selv. Hennys meningsgivende motiv er at bevare gamle bygninger, og aktivitetens indhold og resultat er i overensstemmelse med dette. Det der adskiller denne type fra type II er, at det frivillige arbejde tidsmæssigt fylder en stor del af hverdagen. Hennys tidligere arbejde har ikke haft så stor betydning for hende, som det frivillige arbejde har. Henny beskriver selv, hvordan det at arbejde frivilligt er hendes store interesse, der optager hende i døgnets 24 timer. Hun oplever det nærmest som et kald. Hun fortæller, hvor stor forskel der er på den rolle, hun havde på sit tidligere arbejde, og den rolle hun har nu, hvor hun er i konstant udvikling Hennys historie Henny er uddannet korrespondent og har tidligere arbejdet i forsikringsbranchen. Da hun gik på efterløn, dannede hun en bevarelsesforening, som nu tager det meste af hendes tid. I hendes sparsomme fritid holder Henny af at læse og være sammen med barnebarnet Motiver for at arbejde frivilligt Henny arbejder frivilligt i bevarelsesforeningen, da det har stor betydning for hende, at de spor ældre generationer har sat i vores samfund anerkendes og bevares. De gamle huse og landsbyer er for Henny en form for idyl i vores moderne samfund - et sted hvor man kan glæde sig over at gå tur og de bringer minder frem fra hendes egen barndom i området. Hun ønsker, at de næste generationer fortsat skal kunne nyde disse åndehuller. 36

37 9. Diskussion Det der motiverer Henny dagligt er, at det er et arbejde, hun synes er spændende og udviklende både personligt og fagligt. Hendes arbejdsopgaver betyder bl.a., at hun skal sætte sig ind i brugen af computere og andet teknisk udstyr. Hun skal sætte sig ind i de love, der gælder på området, og hun lærer hele tiden mere om at bevare og restaurere. Det motiverer ligeledes Henny, at der i lokalområdet er interesse for det, hun laver Udbytte af det frivillige arbejde Henny har altid interesseret sig for landskaber og gamle huse, og det frivillige arbejde har medført, at interessen har udviklet sig til kundskaber. Desuden har det frivillige arbejde givet plads til udvikling af rollen som frontfigur og igangsætter, hvor Henny i sit tidligere arbejde havde en mere underordnet rolle. Det er en udvikling, hun er stolt af at have gennemgået. Endelig føler hun, at hun med sit arbejde gør en forskel Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Henny definerer det frivillige arbejde som en af de mest betydningsfulde aktiviteter i sit liv. Det er en sag, hun brænder for og tidsmæssigt fylder det frivillige arbejde meget i hendes hverdag, og det første, hun gør hver dag, er da også at tjekke sin mail for at se, hvad der er sket siden sidst. Det betyder dog, at hun ikke er en mormor, der altid er til rådighed til f.eks. at hente barnebarnet fra børnehaven. Hun keder sig til gengæld aldrig, og hun synes, hun har en spændende hverdag. 9. Diskussion I det følgende afsnit diskuteres først vores vigtigste resultater og derefter vores valg af metode og teori. 9.1 Diskussion af resultater I dette afsnit diskuteres de resultater, som vi fandt frem til. Resultaterne bliver diskuteret ud fra egne refleksioner samt relevant empiri og teori. Vi har fundet ud af, at det frivillige arbejde betyder noget forskelligt for informanterne. Vi identificerede tre typer ud fra, hvad det frivillige arbejde betyder for informanterne, samt hvor meget det tidsmæssigt fylder i deres hverdagsliv. For type I handler det frivillige 37

38 9. Diskussion arbejde om at få struktur i hverdagen, sociale relationer, en følelse af at gøre en forskel og om at hjælpe andre. For type II handler det om, at de får indfriet et livslangt behov om at drage omsorg for og hjælpe andre. For en enkelt informant, som udgør type III, er en gammel interesse blevet til et frivilligt arbejde, der i dag tidsmæssigt fylder meget i hverdagen. Det frivillige arbejde opleves for alle informanter som meningsfuldt, og for nogle er det en virksomhed. Mange af vores informanter finder, at det frivillige arbejde giver dem glæde og livstilfredshed, og for nogle medfører det personlig udvikling Meningsfuldhed Engagerende aktiviteter Jonssons studie (2000) har til formål at undersøge overgangen fra arbejdende til pensionist. Et af hovedresultaterne i undersøgelsen viser, at for at opleve tilfredshed i pensionisttilværelsen er det vigtig at have engagerende aktiviteter. Jonsson m.fl. beskriver: An engaging occupation is experienced as highly meaningful and important in several respects. For example, some participants described engaging occupations as especially enjoyable, interesting and challenging. (Jonsson et al., 2001, s. 428). Jonsson (2000) beskriver, at engagerende aktiviteter ofte har arbejdslignende karaktertræk og er med til at danne en overgang mellem arbejde og fritid. Vores informanter oplever alle, at deres frivillige arbejde er en meningsfuld aktivitet i deres hverdagsliv. For informanterne er det frivillige arbejde en engagerende aktivitet, som har været med til at gøre pensionisttilværelsen tilfredsstillende. Dette gælder specielt for type III, hvor Henny oplever det frivillige arbejde meget meningsfuldt og udfordrende. Det er en livslang interesse, hvilket også kendetegner engagerende aktiviteter. For type I og II er det frivillige arbejde ligeledes en engagerende aktivitet, men de har også andre engagerende aktiviteter i deres hverdag såsom at passe børnebørnene Dimensioner af mening De tre typer, vi har identificeret, har forskellige behov og motiver for at arbejde frivilligt. Den opdeling, vi har lavet af typerne, afspejler, hvad aktiviteten betyder for dem. Som tidligere nævnt opleves det frivillige arbejde betydningsfuldt for alle informanterne, men der er forskel på, hvor motiverne stammer fra, hvor aktiviteten henter sin mening, og hvorfor den opleves som værende meningsfuld. 38

39 9. Diskussion Fortmeier (1998) har lavet et studie, der har til formål at få en indsigt i og forståelse for, hvad der kan give mening til aktiviteterne hos ældre mænd og hvorfor, set i forhold til deres tidligere liv og nuværende situation og deres helbred. Et af hovedresultaterne viser, at motiverne for de nuværende aktiviteter hos de ældre mænd kan deles ind i tre dimensioner af mening ud fra en bestemmelse af, hvorfra motivet har sin oprindelse. De tre dimensioner bliver delt op i en behovsdimension, en interessedimension og en kulturdimension. Behovsdimensionen omhandler motiver, der afspejler nuværende behov, dvs. at motiverne, der hører til denne dimension, er styrende for de aktiviteter, der indfrier behov, og derfor opleves disse aktiviteter som meningsfulde. Interessedimensionen omhandler motiver, der hænger sammen med en særlig interesse hos personen. I denne dimension ligger motiv og mål i selve aktiviteten, og aktiviteten opleves meningsfuld. I den tredje og sidste dimension, kulturdimensionen, bærer motiverne præg af værdier og holdninger i samfundet (Fortmeier, 1998). Denne inddeling i meningsdimensioner lægger sig tæt op af vores inddeling af informanterne i typer. Dét der giver mening til at arbejde frivilligt for informanterne i type I er motiver, der afspejler værdier og holdninger i samfundet tilsvarende kulturdimensionen. Disse værdier er blevet integreret som personlige værdier hos denne type informanter. Birte udtrykker f.eks., at den organisation hun er frivillig i står for noget hæderligt. Vi mener dog ikke, at man udelukkende kan sige, at alle deres motiver tilhører kulturdimensionen. De har desuden motiver, der igennem aktiviteten indfrier deres behov om f.eks. at indgå i sociale relationer, og derfor tilhører deres motiver og hermed meningen med aktiviteten også behovsdimensionen. Informanterne i type II finder meningen med det frivillige arbejde i motiver, der indfrier deres nuværende og livslange behov om at drage omsorg for og hjælpe andre, og deres motiver falder hermed ind under behovsdimensionen. Samtidig mener vi, at det også er en interesse for dem, og hermed tilhører nogle af deres motiver interessedimensionen. Finn har f.eks. altid haft en interesse i at hjælpe andre, hvilket hans tidligere jobs også bærer præg af. Henny har en særlig interesse i sit frivillige arbejde. Hun repræsenterer type III, hvor motiver og mål ligger i selve aktiviteten. I følge Fortmeier (1998) kan aktiviteter i interessedimensionen give en person oplevelser, spænding, udfordringer eller kræve kreativitet og nytænkning. Hennys meningsgivende motiv handler om at bevare gamle 39

40 9. Diskussion bygninger, og dette er også resultatet af aktiviteten. Hun oplever aktiviteten, som Fortmeier (1998) beskriver det, udfordrende og spændende Motiverne for at arbejde frivilligt En af hovedårsagerne til at mange af vores informanter har valgt at arbejde frivilligt er, at de har et motiv, der handler om at hjælpe andre. Dette gør nogle af informanterne ved at være i direkte kontakt med dem, de hjælper, og andre ved at udføre et arbejde, der er til gavn for andre. Black og Living (2004) har lavet et studie, hvor de undersøger frivilligt arbejde som aktivitet og dets mulige forhold til helbred og velvære. Både kvalitative og kvantitative metoder blev brugt, og de kvalitative data er repræsenteret i denne artikel. Der deltog 109 frivillige i undersøgelsen. Alle deltagere var over 18 år, og både mænd og kvinder deltog. Det fremgår ikke ud fra undersøgelsen, hvilken form for frivilligt arbejde deltagerne udfører, men det er beskrevet, at de skulle arbejde ulønnet og frivilligt i organisationerne. Selvom informantgruppen er meget bredere end vores, finder vi alligevel undersøgelsen relevant i forhold til at diskutere motiver og udbytte af at arbejde frivilligt. Black og Living deler motiverne for at arbejde frivilligt op i to temaer: altruisme og egoisme. Det er i artiklen ikke defineret, hvad der forstås ved disse to begreber. Vi opfatter altruisme som næstekærlighed, altså noget man gør for andre, og egoisme forstår vi, som noget man gør for sig selv. Black og Living finder ligesom os, at et af motiverne for at arbejde frivilligt kan være at hjælpe andre, og dette kategoriserer de som værende et altruistisk motiv. Andre motiver for at arbejde frivilligt hos vores informanter handler om at indgå i sociale relationer og få struktur i hverdagen. Dette understøttes af det, som er nævnt i problembaggrunden, om at arbejdet har fire funktioner: indkomst, struktur, socialt samvær og social status. Ved arbejdets ophør kan man opleve tab i alle disse funktioner, og netop ved at vælge at arbejde frivilligt, har nogle af vores informanter søgt at opretholde nogle af funktionerne (Yuill & McMillan, 2004). Andre informanter har et motiv om at udvikle sig igennem det frivillige arbejde. Henny fortæller, hvordan hun hele tiden skal sætte sig ind i nye ting, og derfor opstår motivet om at få ny viden og færdigheder. Figur 2 illustrerer, hvordan virksomheder, behov og motiver 40

41 9. Diskussion udvikles livet igennem ud fra virksomhedsteoriens forståelse. Modellen giver et billede af udviklingen af virksomheder og personlighed i samspil med omgivelserne og samfundet over tid. Figur 2. Udviklingen af og sammenhængen mellem virksomheder, behov og motiver igennem livet (Fortmeier & Thanning, 2003, s. 170). Omgivelsernes betingelser kræver, at Henny hele tiden udvikler nye færdigheder, dermed opstår der igennem hendes frivillige arbejde, som er en virksomhed, et nyt motiv. Motivet at udvikle sig har ikke været et stimulerende motiv for at arbejde frivilligt men er et motiv, hun har udviklet. Black & Livings (2004) undersøgelse finder som sagt altruistiske og egoistiske motiver, og et af de altruistiske motiver for at arbejde frivilligt er, at man har en speciel interesse i organisationen. Dette er også noget, vores informanter giver udtryk for. Det er specielt informanter, som befinder sig i gruppen den idealistiske, som udtrykker dette. Informanterne i gruppen den idealistiske, har overvejende altruistiske motiver for at arbejde frivilligt, hvorimod de to øvrige grupper er mere egoistiske i deres motiver. Det er dog svært at skille disse begreber så skarpt ad. Man kunne måske mene, at det er naturligt, 41

42 9. Diskussion at man altid har altruistiske motiver for at arbejde frivilligt, men når vi ser virksomhedsteoretisk på informanternes behov og motiver er det tit en blanding af altruisme og egoisme. Hos Annie ser vi f.eks., at hun er drevet af et altruistisk motiv, der handler om at hjælpe andre, men har et bagvedliggende egoistisk behov for at drage omsorg Udbytte af det frivillige arbejde En følelse af glæde blev nævnt som et vigtigt resultat af det frivillige arbejde for nogle af vores informanter. Glæden er, for nogle af disse informanters vedkommende, knyttet til et motiv om at hjælpe andre, mens det for andre handler om glæden ved at udføre et godt stykke arbejde. Black og Living (2004) finder ligeledes i deres undersøgelse, at resultaterne af at arbejde frivilligt er oplevelsen af en række positive følelser. De finder, at det frivillige arbejde bidrager til psykisk velvære, da arbejdet giver personen mulighed for at komme i bedre humør. Nogle af vores informanter får dét ud af at arbejde frivilligt, at de føler, at de gør nytte eller gør en forskel. Dette er et resultat, der også tages op i andre undersøgelser. I Ældre Sagens Fremtidsstudie om fritid og frivilligt arbejde af Leeson (2005) spørges der bl.a. ind til, hvorvidt det frivillige arbejde giver en bedre selvfølelse. Leeson finder, at det ikke er dét, der lægges så meget vægt på, men derimod f.eks. dét at hjælpe andre. Vi mener, at vores informanters svar om gerne at ville gøre nytte og gøre en forskel både handler om at få en bedre selvfølelse og om det at hjælpe andre. Bambrick og Bonder undersøgte i 2005 ældres definition af arbejde og den mening og værdi, de tilskriver denne form for aktivitet. Bambrick og Bonder fandt, at definitionen af aktiviteten arbejde rækker udover opfattelsen af arbejdet som lønarbejde, og at arbejde i stedet kan defineres som produktive aktiviteter af forskellig art, her iblandt frivilligt arbejde. De produktive aktiviteter findes først og fremmest at være karakteriseret ved at give en følelse af nytte. Desuden bidrager de til en positiv selvopfattelse, og gennem dem har man mulighed for at give tilbage til samfundet samt forblive engageret og aktiv. Dette stemmer godt overens med det, som vores informanter udtrykker i forhold til det at være nyttig. Blandt andet siger vores informanter, at de ønsker at give noget tilbage til samfundet gennem deres frivillige arbejde, samt at arbejdet er med til at demonstrere deres menneskelige værd for dem selv og for samfundet. 42

43 9. Diskussion Nogle af vores informanter fortæller, at det frivillige arbejde giver dem struktur i hverdagen. Både fordi der så er noget at planlægge ud fra, men også fordi det giver en følelse af ikke at spilde tiden. Jonsson (2000) finder i sine studier ud af, at mange af hans informanter har en ændret oplevelse af tid og struktur efter pensionen. De oplever, at de har en mindre stresset hverdag, men at pensionen også har en uforudset konsekvens. Det at være herre over sin egen tid gav dem ikke mere frihed til at lave de ting, de gerne ville, men gav dem tværtimod mindre tid og overskud til at tage nye aktiviteter op. Jonsson beskriver, hvordan han fandt, at manglen på ydre krav hænger stærkt sammen med den indre motivation til at involvere sig i aktiviteter, og at de fleste informanter beskrev, hvordan de ønskede flere ydre krav til at strukturere og regulere deres hverdag. De ønskede ikke deres job tilbage, men de ønskede en eller anden form for forpligtigelse. Det er præcis dette, nogle af vores informanter giver udtryk for. Det frivillige arbejde opfylder deres behov for ydre krav, og dette gør, at det bliver nemmere at strukturere hverdagen. Med vores arbejdshypoteser, som bl.a. blev dannet på baggrund af Jonssons studier, havde vi en forventning om, at frivilligt arbejde ville give alle informanterne struktur i hverdagen, og det var overraskende for os, at struktur ikke betød mere for den samlede informantgruppe. De af vores informanter, der har at gøre med mennesker i krise gennem deres frivillige arbejde, beskriver, at arbejdet giver dem en større tilfredshed med deres eget liv. Jonsson m.fl. (2001) finder, at der er sammenhæng mellem livstilfredshed i pensionisttilværelsen og det at have en engagerende aktivitet. Black og Living (2004) beskriver også, hvordan de i deres undersøgelse fandt, at det frivillige arbejde var udbytterigt, stimulerende og gav informanterne en følelse af tilfredshed. De oplevede, at det frivillige arbejde gav dem muligheden for at reflektere over deres eget liv, og det er dette nogle af vores informanter også beskriver. Annie og Finn fortæller, hvordan det netop er kontrasten mellem det, de oplever gennem deres frivillige arbejde og deres øvrige hverdag, der får dem til at værdsætte deres eget liv endnu mere. Flere af vores informanter fortæller også, at en af de ting, de får ud af det frivillige arbejde, er de sociale relationer. Nogle har søgt dem helt bevidst, mens det for andre er kommet som en sidegevinst til arbejdet. Black og Living (2004) finder også i deres undersøgelse, at social kontakt og støtte er et vigtigt udbytte af frivilligt arbejde, og at det for nogle opfylder et behov for nye venner og bekendtskaber. Jonsson m.fl. (2001) finder ligeledes, 43

44 9. Diskussion at social kontakt er et værdsat resultat af at være involveret i en engagerende aktivitet, som det frivillige arbejde er for vores informanter. Et andet resultat af at arbejde frivilligt handler om, at vores informanter udvikles gennem det arbejde, de har. Dette aspekt af det frivillige arbejde findes også af Black og Living (2004) igen som en faktor, der er medvirkende til at give psykisk velvære. Som beskrevet i diskussionsafsnittet om motiver kan udvikling også ses med virksomhedsteoretiske øjne. Gennem virksomheder udvikles nye evner og færdigheder som igen medfører udvikling af personligheden, og dette gør sig gældende for nogle af vores informanter, i særdeleshed Henny. 9.2 Diskussion af metode I følgende afsnit diskuteres vores metodemæssige valg i opgaven, og hvordan det har haft indflydelse på vores resultater Forskningstype og undersøgelsesmetode Vi var fra starten klar over, at den kvalitative forskningsmetode var den metode, der passede bedst til projektet, idet vi ønskede at få en dybere forståelse for den mening og betydning, der ligger bag menneskers adfærd. Den åbenhed, hvormed denne metode er konstrueret, har givet os en viden, der bekræftede mange af vores arbejdshypoteser, som var baseret på den teori og empiri, vi havde læst som forberedelse til vores projekt. I og med at der blev givet plads til informanternes egne fortolkninger og forståelser af, hvorfor de arbejder frivilligt, og hvad de selv mener, det giver dem, har vi også fået viden, der rækker ud over vores indledende forståelse. Vi fandt det desuden brugbart, at vi i undersøgelsen har lagt vægt på kontekstens betydning. Informationer om informanternes hverdag, tidligere arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer m.v. har haft stor betydning for den samlede forståelse af den enkelte informant Udvælgelse af informanter Som nævnt i metodeafsnittet valgte vi at frafalde nogle af de kriterier, vi oprindeligt havde opstillet for vores informanter. Dette gjorde vi, da den mundtlige kontakt vi havde med 44

45 9. Diskussion vores informanter forud for beslutningen om, hvem der skulle være de endelige informanter, viste sig at fortælle meget mere om personen end de opstillede kriterier, der i høj grad var koncentreret omkring faktuelle oplysninger. Blandt andet nåede vi frem til, at det var mere relevant at informanterne af natur var reflekterende og havde gjort sig overvejelser gennem hele deres pensioneringsproces og om deres frivillige arbejde, end at informanterne havde haft en pause eller havde været pensionister eller efterlønnere i max 5 år. Vi vægtede dermed de gode fortællere højere end nogle af vores kriterier Kontakt til informanter Vores kontakt til informanterne var fra starten meget struktureret. Gennem vores spørgsmålsark sørgede vi for fra første kontakt at sikre os, at vi fik de oplysninger, vi skulle bruge fra informanterne, og at de fik de informationer, der var nødvendige for at forstå, hvad projektet drejede sig om. Efter hver endt telefonsamtale noterede vi, hvem vi havde snakket med, og hvad aftalen var, og dette gjorde, at vi ikke mistede overblikket over vores mange kontakter. Brevet og samtykkeerklæringen, som vi sendte forud for interviewene, fungerede også efter hensigten, da der ikke var nogle af informanterne, der gav udtryk for tvivl om, hvad formålet med interviewet var Deltagere i undersøgelsen Blandt vores otte informanter er der nogle, der ligner hinanden meget, og dette medfører, at må vi se kritisk på vores udvælgelse af deltagere til projektet. Blandt andet kan man rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi har opnået en god nok spredning i forhold til vores hensigt om maksimal variation. Et forhold, der har påvirket dette, er dog projektets tidsperspektiv. Det er også givet, at valget om at fravige nogle af de oprindelige udvælgelseskriterier har haft en betydning i forhold til den endelige gruppe af informanter, men det er dog ikke til at vide, hvordan dette har påvirket vores undersøgelse. Vores valg om at have otte deltagere med i vores projekt har medført, at arbejdsbyrden med resultatopgørelsen blev stor. Måske kunne seks informanter have givet os den samme viden. Dog mener vi, at dét, at vi havde en forholdsvis stor informantgruppe, satte os i stand til tydeligere at se mønstre og derved danne typerne. 45

46 9. Diskussion Interviewform Vores valg af semistrukturerede interviews som interviewform fungerede fint. Ofte startede informanterne med at svare lidt forsigtigt på vores spørgsmål, men interviewformen gjorde, at de hurtigt blødte op og blev mere ivrige efter at dele deres oplevelser med os. Måske var vi lidt for opmærksomme på at lade informanten snakke for ikke at afbryde deres tankerække, og det resulterede i, at vi nogle gange fik en meget lang forklaring på noget, der ikke var relevant for vores undersøgelse. I de situationer kunne vi godt have været bedre til at styre interviewet tilbage til de emner, vi gerne ville have besvaret og have været lidt mere konsekvente i forhold til interviewets struktur Interviewguide Vores interviewguide var bygget op omkring vores problemstilling og var meget inspireret af vores arbejdshypoteser og teori. Dette skulle gøre, at den var overskuelig at bruge og nem at overføre til vores opgave. Eftersom interviewene var semistrukturerede, svarede informanterne dog ind imellem på flere spørgsmål under ét eller sprang frem og tilbage mellem dem, hvilket gjorde at transskriberingerne ikke blev så strukturerede, som vi havde regnet med. Interviewguiden fungerede dog stadig efter hensigten, og gennem den følte vi os sikre på, at vi kom ind på alle de emner, der var relevante for vores problemstilling Afprøvning og tilpasning Det prøveinterview, vi foretog os inden vores rigtige interviews, fungerede godt for os. Vi deltog alle i interviewet og fik set, hvordan interviewguiden fungerede i praksis, og det bekræftede os i, at den virkede efter hensigten, men at vi med små tilpasninger kunne gøre overskueligheden bedre for intervieweren. Allerede i dette prøveinterview blev vi klar over, at der var nogle spørgsmål, der var mindre relevante i forhold til problemstillingen. Alligevel valgte vi ikke at tage disse spørgsmål ud, da vi var bange for, at vi ville gå glip af oplysninger, der eventuelt kunne udbygge vores samlede forståelse af informanten. Vi kunne nok godt have strammet lidt op på spørgsmålene omkring informanternes aktivitetshistorie og gjort os helt klart, hvad vi ville have svar på, men på daværende tidspunkt var det stadig lidt uklart for os, hvilke oplysninger vi skulle bruge i vores analyse, og hvilke konsekvenser det ville få at undlade at spørge. 46

47 9. Diskussion Interviewsituationen Det at informanterne selv fik lov at bestemme, hvor interviewet skulle foregå, var positivt, fordi informanterne dermed kunne tage stilling til, om de havde lyst til at lukke os ind i deres hjem, eller om de var mest trygge ved at mødes på deres arbejdsplads. Vores beslutning om at det var de samme to personer, der foretog alle interviewene og de samme to, der var suppleanter, fungerede godt, da vi alle hurtigt kom ind i vores roller. Specielt for de to, der foretog interviewene, var det en fordel at få flere interviews til at forbedre teknikken og kendskabet til interviewguiden. Alligevel var der dog løbende situationer, hvor vores uerfarenhed skinnede igennem. For eksempel kunne vi ved den senere gennemlytning høre, at vi ikke altid gav informanten tid til at svare på vores spørgsmål, inden vi gav dem eksempler på, hvad der kunne svares. Vi var igennem hele interviewsituationen meget opmærksomme på, at informanterne skulle føle sig tilpas og ikke føle, at vi overskred deres grænser, og derfor var vi nok ind imellem lidt for forsigtige med at spørge ind til emner, der kunne have vist sig relevante eller interessante. Hvis informanten gav udtryk for ubehag ved et emne, stoppede vi med at stille spørgsmål til det. I visse tilfælde kunne vi godt have spurgt mere ind til ting, der kunne have hjulpet på vores samlede billede af informanten Transskribering De udførlige retningslinjer, vi havde udarbejdet for transskriberingerne, kom os til gode, da der ikke var tvivl om, hvordan vi skulle nedskrive interviewene. Det viste sig også at være en rigtig god beslutning, at vi nedskrev informanternes udsagn på skriftsprog i stedet for talesprog, idet det gjorde processen med siden hen at finde citater meget nemmere. Det at vi valgte, at det skulle være en person, der havde været til stede ved interviewet, der transskriberede det, gjorde, at eventuelle misforståelser kunne udryddes i det skriftlige materiale. Gennemlytning samt gennemlæsning af de transskriberede interviews blev foretaget med en af dem, der ikke havde været til stede ved interviewet, og dette gjorde, at vi fik ryddet eventuelt tilbageværende misforståelser af vejen Etiske overvejelser Vi havde inden interviewenes start gjort os nogle etiske overvejelser om, hvad vi ville spørge ind til, og hvad vi ville lade være med for at respektere informanternes privatliv. 47

48 10. Perspektivering Generelt er vi tilfredse med vores beslutning om at respektere informanternes privatliv og grænser, men i visse tilfælde har vores overvejelser nok gjort os lidt for bange for ikke at træde nogen over tæerne. Vi kan dermed have bremset os selv i at få interessant og relevant viden om informanterne, der kunne have været brugbar Analyse Valget om at anvende vores egen metode i forhold til analysen af vores resultater synes vi, har givet os mulighed for at belyse vores problemstilling på flere forskellige måder. Først med den enkelte informants stemme, dernæst ved at se på de tre spørgsmål hver for sig og sammenligne informanternes udsagn og slutteligt ved at se på informanterne opdelt i typer med udgangspunkt i den samlede problemstilling. Da vi lagde ud med Giorgis fænomenologiske tilgang til analysen, stødte vi på problemet med nogle alt for store temaer, der lå tæt op ad temaerne i vores interviewguide. Den metode, vi endte med at anvende, mener vi, gav det nødvendige overblik over vores omfattende datamateriale. 9.3 Diskussion af teori Vi har brugt virksomhedsteorien til at belyse, hvorfor nogle ældre vælger at arbejde frivilligt, og hvad de får ud af det. Vi mener teorien har været meget anvendelig for vores projekt, da den ved at se på behov, motiv og resultatet af en handling kan bestemme om en aktivitet er meningsfuld, og om den rummer udviklingsmuligheder (Fortmeier & Thanning, 2003). 10. Perspektivering I vores projekt har vi undersøgt aktiviteten frivilligt arbejdes betydning for en gruppe mennesker på pension eller efterløn. Vi håber, at vores projekt kan bidrage til en større forståelse af, hvilke motiver folk kan have for at arbejde frivilligt, hvilket udbytte det kan give dem, samt hvilken betydning det kan have for deres hverdag. Vi er bl.a. kommet frem til, at det frivillige arbejde giver vores informanter mening i deres pensionisttilværelse, at det er en kilde til glæde og livstilfredshed, at det giver en følelse af at være nyttig, og at det for nogle medfører personlig udvikling. Andre, der har undersøgt betydningen af frivilligt arbejde, er i deres undersøgelser kommet frem til, at der en positiv sammenhæng mellem frivilligt arbejde og helbred og livstilfredshed. Det er interessant, at en aktivitet som 48

49 10. Perspektivering frivilligt arbejde kan have så mange positive påvirkninger på mennesket, og det tyder på, at det kunne være en relevant aktivitet at have for øje for ældre i Danmark, når de har forladt arbejdsmarkedet. Leeson (2005) finder da også i dit studie, at en stor andel af de kommende generationer af ældre i Danmark sandsynligvis vil komme til at udføre frivilligt arbejde. Som vi har skrevet i vores problembaggrund bliver der stadig flere ældre i Danmark. Mange vælger at forlade arbejdsmarkedet tidligt og har mange raske år tilbage at leve i. Jonsson finder ud af, at mange finder overgangen til pensionisttilværelsen svær og anderledes, end de havde forventet. De vil stadig gerne have produktive og arbejdslignende aktiviteter, der kan strukturere hverdagen men ønsker ikke at komme tilbage til lønarbejdet. Eftersom flere af vores informanter beskriver det frivillige arbejde som værende en engagerende aktivitet, som er med til, at de oplever pensionisttilværelsen tilfredsstillende, mener vi at det kunne være en god idé for mange ældre at arbejde frivilligt for at gøre overgangen til pensionisttilværelsen lettere. Det kunne være, at man fra samfundets side skulle udvide mulighederne for frivilligt arbejde og gøre en indsats for at udbrede kendskabet til, hvad mulighederne for frivilligt arbejde er, og hvilke fordele det kunne have for individet. Dette kunne både være en gevinst for det enkelte menneske, og samtidig kunne man udnytte, at mange stadig efter pensionen føler, at de kan bidrage med arbejdskraft til samfundet. På baggrund af den viden, vi har opnået gennem vores projekt, synes vi, det kunne være interessant at få afklaret, om der i den danske befolkning er forskelle i helbred og livstilfredshed mellem frivillige og ikke-frivillige og se på, hvad de længerevarende effekter af at arbejde frivilligt er. Hvis der er den forventede positive effekt, er det en mulighed, at man ved at engagere sig i frivilligt arbejde vil klare sig bedre gennem alderdommen og ikke have brug for ligeså meget hjælp fra samfundets side. Fremtidige undersøgelser kunne også se på aktiviteten frivilligt arbejde i forhold til de forskellige aldringsteorier med fokus på oplevelsen af succesfuld aldring for de kommende generationer af ældre i Danmark. Slutteligt kunne man koncentrere sig om at se på den ergoterapeutiske relevans i forhold til frivilligt arbejde, hvor man kunne undersøge om det frivillige arbejde f.eks. kunne indgå som en del af rehabiliteringen. 49

50 11. Konklusion 11. Konklusion Med dette projekt ønskede vi at få indsigt i og forståelse for, hvorfor nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn vælger at arbejde frivilligt, hvad de får ud af det, og hvilken betydning det frivillige arbejde har i forhold til deres hverdagsliv. Som teoretisk grundlag for projektet har vi anvendt virksomhedsteoriens begreber om behov, motiv og resultat samt teoriens syn på meningsfuldhed og udviklingspotentiale. Dét vi har fundet ud af er, at det frivillige arbejde har en forskellig betydning for vores informanter, og ud fra dette identificerede vi tre typer. For nogle handler det frivillige arbejde om at få struktur i hverdagen, sociale relationer, en følelse af at gøre en forskel og hjælpe andre. Det frivillige arbejde betyder for andre, at de får indfriet et livslangt behov om at drage omsorg for og hjælpe andre. For en enkelt informant er en gammel interesse blevet til et frivilligt arbejde, der i dag tidsmæssigt fylder meget i hverdagen. Det frivillige arbejde opleves for alle informanter som meningsfuldt, og for nogle er det en virksomhed. Mange af vores informanter finder, at det frivillige arbejde giver dem glæde og livstilfredshed, og for nogle medfører det personlig udvikling. 12. Formidlingsovervejelser Vores undersøgelse omkring ældre og frivilligt arbejde giver et indblik i, hvordan de, som udfører det frivillige arbejde, oplever dette. Vi mener, at denne viden kunne være relevant for organisationer og foreninger, der arbejder med frivillige, da det kunne være interessant for dem at se de frivilliges subjektive syn på at arbejde frivilligt. Vi forestiller os, at vi kunne formidle vores viden f.eks. som en artikel til et medlemsblad eller som et indlæg til en hjemmeside. Tegn uden mellemrum:

51 13. Litteraturliste 13. Litteraturliste Adams, K. B. (2004). Changing Investment in Activities and Interests in Elders Lives: Theory and Measurement. International Journal of Aging and Human Development. 2004, (nr. 2, vol. 58), Andersen, B. R. (2002): Ældrepolitik, pensionsordninger og kommunal omsorg. I Swane, C. E., Blaakilde, A. L. & Amstrup, K. Gerontologi. Livet som gammel. (1. udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Bambrick, P. & Bonder, B. (2005). Older adults perceptions of work. Work. A Journal of Prevention, Assessment and Rehabilitation. 2005, 24(1), Bendixen, H. J., Madsen, A. J. & Tjørnov, J. (2003): Ergoterapeutiske begreber og begrebsmodeller med aktivitet og deltagelse i fokus. I Borg, T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Black, W. & Living, R. (2004). Volunteerism as an Occupation and its Relationship to Health and Wellbeing. British Journal of Occupational Therapy. 2004, (vol. 67, nr. 12), Borg, T. (2003): Begreber om hverdagsliv. I Borg, T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Danmarks Statistik. (2006). Danske kvinders middellevetid runder firs år. 2 sider. NYT fra Danmarks Statistik. Lokaliseret d. 13. marts 2007 på &pti=1. Dyhr, L. & Schmidt, L. (1995): Interwievet som forskningsmetode. I Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag. 51

52 13. Litteraturliste Fortmeier, S. (1989). Aktiviteters mening hos ældre mænd. Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne Ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. (2. udg.). FADLs Forlag. Halkjær, P. & Højgaard, J. (Juni 2005). Tal og fakta om ældre. 22 sider. Ældre Sagen. Lokaliseret d. 12. marts 2007 på Jeune, B. (2002): Aldringens demografi og det lange liv. I Swane, C. E., Blaakilde, A. L. & Amstrup, K. Gerontologi. Livet som gammel. (1.udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Jerlang, E & Ringsted, S. (2004): Den kulturhistoriske skole: Vygotskij, Leontjew, Elkonin. I Jerlang, E. (red.), Wedel-Brandt, B., Jonassen, J. A., Egeberg, S., Ringsted, S. & Halse, J. Udviklingspsykologiske teorier. (3. udg., 7. oplag). Hans Reitzels Forlag. Jonsson, H. (2000). Anticipating, Experiencing and Valuing the Transition from Worker to Retiree. A longitudinal Study of Retirement as an Occupational transition. Jonsson, H., Josephsson, S. & Kielhofner, G. (2001). Narratives end Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process. The American Journal of Occupational Therapy. 2001, (vol. 55, nr. 4), Kielhofner, G. (2002). Ergoterapi Det begrebsmæssige grundlag. (2. udg., 2. oplag). FADLs Forlag. Koch-Nielsen, I., Henriksen, L. S., Fridberg, T. & Rosdahl, D. (2005). Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. 165 sider. København: Socialforskningsinstituttet. Lokaliseret d. 6. februar 2007 på 52

53 13. Litteraturliste Kristensen, A., Legarth, K. H. & Winding, K. (2003): Menneskets aktiviteter og deltagelse i forskellige livsaldre. I Borg, T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Kvale, S. (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. (4.oplag). Hans Reitzels Forlag. Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. (5. udg.). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S. & Townsend, E. (2002): Nøglebegreber i ergoterapi. I Townsend, E. (red.), Stanton, S., Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S., Thompson-Franson, T., Kramer, C., Swedlove, F., Brintnell, S. & Campanile, L. Fremme af menneskelig aktivitet Ergoterapi i et canadisk perspektiv. (1. udg., 3. oplag). FADLs Forlag. Leeson, G. W. (2005). Ældre Sagens Fremtidsstudie: Rapport nr.5. Fritid og frivilligt arbejde. Ældre Sagen. Leontjev, A.N. (2002). Virksomhed, bevidsthed, personlighed. Hans Reitzels Forlag. Malterud, K. (2004). Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring. (1. udg., 2. oplag). Universitetsforlaget. Maunsbach, M, & Lunde, I. M. (1995): Udvælgelse i kvalitativ forskning. I Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Akademisk Forlag. Morrow-Howell, N., Hinterlong, J., Rozario, P. A. & Tang, F. (2003). Effects of Volunteering on the Well-Being of Older Adults. Journal of Gerontology. 2003, (vol. 58B, nr. 3),

54 13. Litteraturliste Swane, E. C. (2002): Tværfaglig lærebog i gerontologi. I Swane, C. E., Blaakilde, A. L. & Amstrup, K. Gerontologi. Livet som gammel. (1.udg., 1. oplag). Munksgaard Danmark. Tornstam, L. (1997). Gerotranscendence: The Comtemplative Dimension of Aging. 1997, (nr. 2, vol. 11), Venstre Landsorganisation. (2004). Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 1 side. Venstres Landsorganisation. Lokaliseret d. 12. marts 2007 på Yuill, C. & McMillan. (2004). Work. I Jones, D., Blair, S. E. E., Hartery, T. & Jones, R. K. (red.). Sociology & Occupational Therapy. An Integrated Approach. Churchill Livingstone. 54

55 14. Bilagsindeks 14. Bilagsindeks Bilag 1: Spørgsmål stillet til informanterne ved første kontakt 1 Bilag 2: Brev til informanter 2 Bilag 3: Informeret samtykke 3 Bilag 4: Informantskema 4 Bilag 5: Interviewguide med forskerspørgsmål 5 Bilag 6: Interviewguide arbejdsredskab 8 Bilag 7: Briefing 11 Bilag 8: Debriefing 12 Bilag 9: Transskriptionsregler 13 Bilag 10: Skelet til historier 14 Bilag 11: Annies historie 15 Bilag 12: Birtes historie 17 Bilag 13: Carls historie 19 Bilag 14: Dorits historie 21 Bilag 15: Eriks historie 23 Bilag 16: Finns historie 25 Bilag 17: Githas historie 27 Bilag 18: Hennys historie 29 Bilag 19: Søgehistorie 31 55

56 Bilag 1: Spørgsmål stillet til informanterne ved første kontakt Tak fordi du ringede tilbage! Præsentation af os og vores projekt. Vi vil gerne have en så bred gruppe af informanter som mulig, derfor vil jeg høre, om det er okay, at jeg stiller dig nogle spørgsmål for at se, hvordan du passer ind i forhold til vores kriterier. Så vil jeg gå tilbage til min gruppe, og vi vil se på, hvem vi skal bruge for at få den bredest mulige repræsentation, og så vil jeg vende tilbage til dig for at aftale et eventuelt interview, hvis du stadig er interesseret. Du vil selvfølgelig under alle omstændigheder høre fra mig, så du ved om du er med eller ej. Evt. forklare hvordan interviewet kommer til at foregå: Vi kan komme hjem til dig, hvis du synes, eller vi kan mødes på ergoterapeutskolen eller på dit arbejde - hvad der passer dig bedst. Interviewet kommer til at vare 1-2 timer. Husk at få kontaktinformationer!! Det vi skal spørge dem om: - Hvor gammel er du? - Hvor arbejder du frivilligt? - Hvor længe har du gjort det? - Hvor ofte arbejder du frivilligt? - Hvad har du arbejdet med før? - Hvornår stoppede du med at arbejde? - I hvilken anledning? Pension/efterløn/andet? - Var der en pause mellem dit arbejde og dit frivillige arbejde? - Arbejde du også i organisationen før du blev pensioneret/gik på efterløn? 1

57 Bilag 2: Brev til informanter København d. --/ Kære Hermed fremsender vi, som aftalt, lidt informationer inden vi mødes til interviewet d. Vi er fire ergoterapeutstuderende, som er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt. Vi vil gerne undersøge betydningen af at have frivilligt arbejde, efter man er gået på pension eller efterløn. Vi har vedlagt et ark vedrørende informeret samtykke, som vi gerne vil have dig til at læse igennem og skrive under på inden interviewet. Arket kan du aflevere til os på dagen. Vi mødes kl. og interviewet vil komme til at vare ca. en time. Vi vil også gøre dig opmærksom på, at interviewet optages på en optager, men vil blive slettet efter brug. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål. Vi kan træffes på telefon: XX XX XX XX (Stine) eller på adressen: [email protected]. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Med venlig hilsen Nina, Cecilia, Stine og Sanne 2

58 Bilag 3: Informeret samtykke Informeret samtykke Jeg giver hermed tilladelse til at de informationer jeg giver, vil blive brugt til udarbejdelse af afsluttende ergoterapeutisk bachelorprojekt af nedenstående fire studerende. Alle informationer jeg giver til de studerende vil blive behandlet fortroligt, og jeg vil fremstå anonym i undersøgelsen. Alt råmateriale vil blive destrueret efter brug. Jeg er blevet oplyst om projektet og dets formål. Jeg kan til enhver tid afbryde interviewet, og/eller efterfølgende trække min deltagelse tilbage. Dato Underskrift Ergoterapeutstuderende: Sanne Jensen, Cecilia Glimberg, Nina M. Skjødt, Stine Vest Hansen 3

59 Bilag 4: Informantskema Vores informanter er fordelt på følgende kategorier og har disse karakteristika Informant Kategori Karakteristika Informant A Annie Frivillig på et hospice Sundheds- og sygdomsområdet: hospital Annies arbejde består i at være der for og lytte til patienterne, men hun laver også lidt praktisk arbejde (ordner Informant B Birte Frivillig i humanitær organisation Informant C Carl Leder i pensionistforening Informant D Dorit Frivillig i forening for menneskerettigheder Informant E Erik Frivillig i humanitær organisation Informant F Finn Frivillig på telefonrådgivning Informant G Githa Frivillig på kattehjem Informant H Henny Formand i bevarelsesforening Internationale aktiviteter: international humanitær organisation Det sociale område: pensionistforening/besøgstjeneste Rådgivning og juridisk bistand: Forening for menneskerettigheder Internationale aktiviteter: international humanitær organisation Sundheds- og sygdomsområdet: krisehjælp Miljøområdet: dyreværnsforening Kulturområdet: kulturel forening/lokalhistorisk forening kaffevogn f.eks.). Birte har praktisk arbejde på kontoret. Hun går til hånde med mange forskellige opgaver. Carl står for driften af foreningens besøgstjeneste han har forskellige administrative opgaver og opgaver vedrørende de andre frivilliges trivsel. Dorit fungerer som receptionist (tager telefonen, tager imod folk, praktiske opgaver). Erik har praktisk arbejde på kontoret. Han går til hånde med mange forskellige opgaver. Finn yder krisehjælp over telefonen På kattehjemmet gør Githa rent og passer og plejer kattene. Henny skriver artikler, går til møder, holder taler, står for kontakten til kommunen m.v., laver opsøgende og praktisk arbejde. 4

60 Bilag 5: Interviewguide med forskerspørgsmål TEMA Personlige data Alder Civilstatus Børn/børnebørn Bolig Aktivitetshistor ie Uddannelse Arbejde Pension/efterløn FORSKNINGSSPØRGS MÅL Hvilke informanter interviewer vi i undersøgelsen? Hvordan har informanternes aktivitetshistorie forløbet? I forhold til hvilken uddannelse de har, hvilken type arbejde de har haft og hvornår de er gået på pension. Hvordan har informanterne oplevet processen at gå fra at arbejde til at blive pensionist eller gå på efterløn? INTERVIEWSPØRGS MÅL Hvor gammel er du? Er du gift? Hvis ja, bor I sammen? Har du børn og børnebørn? Bor du i hus eller lejlighed? Har du have? Prøv at fortælle om hvad du har lavet tidligere i dit liv? Hvilken uddannelse har du? Hvad har du arbejdet som? Hvad betød arbejdet for dig? Er der nogle ting du er blevet specielt god til igennem dit arbejde? Hvornår er du gået på pension eller efterløn? Hvorfor stoppede du på arbejdsmarkedet? Hvordan har det været at gå på pension/efterløn? Hvordan oplevede du den periode? Var der noget der svært ved den periode? Var der noget der var godt ved den periode? FORMÅL + VIDEN OM Skabe kontakt, få indsigt samt få et billede af informanten At få indsigt i informantens livsforløb, samt oplevelser og erfaringer med efterløns- og pensionsproces sen 5

61 Aktivitetsmøns ter Fritid, arbejde og egen-omsorg Socialt Hvordan påvirker frivilligt arbejde informanternes aktivitetsbalance? Prøv at fortælle lidt om hvordan en almindelig hverdag ser ud for dig? Har du nogen fritidsinteresse? Hvis ja, hvor meget tid bruger du på dem/det? Og hvor meget betyder det for dig? Hvem dyrker du dem sammen med? Venner/bekendte/familie? At få et billede af informanternes samlede aktivitetsmønst er Er det dig der står for husholdningen derhjemme? Hvad er de vigtigste aktiviteter i dit liv lige nu? Er der nogle aktiviteter du savner at gøre, men som du ikke gør mere? Hvorfor? Fakta om informantens frivillige arbejde Type Varighed Socialt Baggrund for valg af frivilligt arbejde Behov og motiv Hvilken type arbejde udfører informanten, og hvor længe har han/hun gjort det? Hvilke behov og motiver har informanten for at arbejde frivilligt? Hvilke arbejdsopgaver ligger der i dit frivillige arbejde? Hvor lang tid har du arbejdet her? Hvem arbejder du sammen med? Er det nogen du kendte på forhånd? Venner/bekendte/familie? Hvorfor har du valgt at arbejde frivilligt? Hvad fik dig til det? Hvorfor skulle det lige være det her arbejde? At få viden om hvilken type arbejde informanten udfører og hvor længe informanten har udført det At få en forståelse af hvorfor informanterne vælger at arbejde frivilligt 6

62 Hvorfor synes du det er spændende? Er der noget der er negativt ved dit frivillige arbejde? Udbyttet af frivilligt arbejde Mål/resultater Oplevelser Hvad får de ud af det? Hvordan oplever de det at arbejde frivilligt? Hvorfor er det vigtigt for dig at arbejde frivilligt? Hvad giver det dig? Hvad får du ud af det? At få viden om informanternes udbytte af det frivillige arbejde Afslutning Synes du der er sammenhæng i din hverdag? Synes du, du har for meget arbejde eller fritid eller for mange sure pligter? At afslutte interviewet og samle trådene Er der ellers noget du har lyst til at fortælle, noget jeg måske har glemt at spørge dig om? Er det okay hvis vi tager kontakt til dig igen, hvis der er nogle informationer vi mangler? 7

63 Bilag 6: Interviewguide - arbejdsredskab TEMA Personlige data INTERVIEWSPØRGSMÅL Alder Civilstatus Børn/børnebørn Bolig Tiden omkring pensionen eller efterlønnen Hvor gammel er du? Er du gift? Hvis ja, bor I sammen? Hvor mange år har du været gift? Hvem bor du sammen med? Har du børn og børnebørn? Hvor mange? Hvor gamle er de? Hvor ofte ser du dem? Bor du i hus eller lejlighed? Har du have? Hvornår er du gået på pension eller efterløn? Alder? Årstal? Hvorfor stoppede du på arbejdsmarkedet? Valgte du selv at stoppe? Hvorfor? Havde du planlagt, hvad du ville bruge tiden på når du gik på pension? Hvordan har det så været at gå på pension/efterløn? Hvordan oplevede du den periode? Blev det som du regnede med? Ændringer i hverdagen? Kollegaer? Familie? Venner? Hvordan var det lige pludselig at have mere fritid? Begyndte du at dyrke nogle nye/gamle interesser lige efter du stoppede? Var der noget der svært ved den periode? Ensom? Positiv? Negativt? Frihed? Mindre ansvar? Mere alene? Arbejdet er forbundet med at der er nogle, der stille krav til dig (at skulle et sted på et bestemt tidspunkt, at skulle udføre en række opgaver og at der nogle der forventer noget af dig) - Hvordan er det ikke at have det længere? Er det positivt eller negativt? Var der noget der var godt ved den periode? Mere frihed? Flere muligheder? Selvbestemmelse? Fakta om informantens frivillige arbejde Type Nu skal vi snakke lidt om dit firvillige arbejde... Hvilke arbejdsopgaver ligger der i dit frivillige arbejde? Opgaver? Delopgaver? 8

64 Varighed Socialt Hvor lang tid har du arbejdet her? År? Måneder? Hvem arbejder du sammen med? Er det nogen du kendte på forhånd? Venner/bekendte/familie? Hvor ofte arbejder du der? Baggrund for valg af frivilligt arbejde Behov og motiv Nu skal vi tale lidt om dine bevæggrunde for arbejde frivilligt? Hvorfor har du valgt at arbejde frivilligt? Opstod der et specielt behov for det? Fx lysten til at arbejde igen? Fx lyst til at gøre noget for andre? Var det igennem venner? Igennem familie? Andet? Hvad fik dig til det? Interesse? Tidligere erfaringer? Hvorfor skulle det lige være det her arbejde? Udfordrende? Nye kollegaer? Hvorfor synes du det er spændende? Er der noget der er negativt ved dit frivillige arbejde? Krav? Tid? Organisationen? Hvad motiverer dig dagligt? Udbyttet af frivilligt arbejde Mål/resultater Oplevelser Hvorfor er det vigtigt for dig at arbejde frivilligt? Hvad giver det dig? Selvtillid? Struktur? Nye bekendtskaber? Hvad får du ud af det? Aktivitetshistorie Opvækst Uddannelse Nu vil jeg spørge til hvad du har lavet tidligere i dit liv? Hvor er du vokset op henne? Har du nogle søskende? Hvilken uddannelse har du? Hvor gammel var du? Hvad har du arbejdet som? 9

65 Arbejde Pension/efterløn Aktivitetsmønster Fritid, arbejde og egen-omsorg Socialt Hvornår? Hvor længe? Hvorfor? Hvorfor skift? Hvad betød arbejdet for dig? Interesse? Udfordrende? Penge? Indhold? Gøre nytte? Social kontakt? Er der nogle ting du er blevet specielt god til igennem dit arbejde? Prøv at fortælle lidt om hvordan en almindelig hverdag ser ud for dig? Fra du står op til du går i seng? Har du nogen fritidsinteresse? Hvis ja, hvor meget tid bruger du på dem/det? Og hvor meget betyder det for dig? Hvem dyrker du dem sammen med? Venner/bekendte/familie? Læse? Sport? Håndarbejde? Rejser? Venner? Familie? Husdyr? Havearbejde? Er det dig der står for husholdningen derhjemme? Indkøb? Rengøring? Madlavning? Vasketøj? Pengesager? Havearbejde? Hvor ofte ser du familie? Venner? I hvilke sammenhænge? Hvad er de vigtigste aktiviteter i dit liv lige nu? Nævn 3? Eller flere? Hvorfor? Hvad giver de dig? Hvad får du ud af det? Er der nogle aktiviteter du ikke gør mere? Hvorfor? Savner du det? Hvilke? Hvad hindrer? Begrænsninger? Afslutning Nu skal vi til at runde interviewet af. Opsummering af interview. Synes du der er sammenhæng i din hverdag? Synes du, du har for meget arbejde eller fritid eller for mange sure pligter? For meget arbejde? For meget fritid? Oplever du stres? Eller det modsatte? Er der ellers noget du har lyst til at fortælle, noget jeg måske har glemt at spørge dig om? Fx i forhold dit frivillige arbejde? 10

66 Bilag 7: Briefing Inden interviewet går i gang briefer vi informanten omkring interviewet. Kort præsentation af os Vi er fire ergoterapeutstuderende, der er i gang med at lave vores afsluttende bachelorprojekt. Jeg hedder og det er mig, der skal interviewe dig. Det her er og hun vil holde styr på båndoptageren, og hun kommer evt. til at bryde ind engang imellem, hvis hun har nogle supplerende spørgsmål. Formålet med undersøgelsen Kort fortalt er formålet med den her undersøgelse, at finde ud af betydningen af at have frivilligt arbejde, når man er gået på efterløn eller pension. Hvorfor man har valgt at arbejde frivilligt, hvad man får ud af det, og hvordan det i øvrigt påvirker ens hverdagsliv? Praktiske oplysninger Vi vil gøre dig opmærksom på, at interviewet bliver optaget på bånd, og derefter skrevet ned. Du vil fremstå anonym i vores projekt, og vi sletter interviewet på optageren efter brug. Du kan til enhver tid sige fra, hvis du ikke vil svare på spørgsmålene, og sig til hvis du ønsker at vi slukker for båndoptageren, for at holde en pause. Du skal også vide, at du til enhver tid kan trække din deltagelse i undersøgelsen tilbage. Samtykke erklæring underskrives, hvis dette ikke allerede er sket Spørgsmål Har du nogle spørgsmål, før vi går i gang. Båndoptager afprøves Båndoptageren startes Vi vil nu starte optagelse. Interviewet foretages 11

67 Bilag 8: Debriefing Når interviewet er ved at være slut, debriefer vi informanten. Afslutning Så er vi nået igennem alle vores spørgsmål. Er der ellers noget du har lyst til at fortælle, noget jeg måske har glemt at spørge dig om? Båndoptageren stoppes Hvordan synes du det har været at blive interviewet? Er det okay hvis vi tager kontakt til dig igen, hvis der er nogle informationer vi mangler? 12

68 Bilag 9: Retningslinjer for transskribering Informanternes udsagn nedskrives fra tale til tekst på følgende måde: - Fyldord udelades, eks: øh, altså osv. - Ordene nedskrives på skriftsprog, eks: bli r skrives som bliver osv. - Forkert ordstilling og forkert brug af ord rettes, så den rette mening kommer frem. - Hvis informanten påbegynder en sætning flere gange, medtages kun den gang, der giver mening for resten af sætningen. Desuden anvendes følgende retningslinjer: - Interviewene transskriberes i et skema for overskuelighedens skyld. - Informant nummer et bliver anonymiseret med A, informant nummer to med B osv. - Personnavne anonymiseres med X og stednavne med Y. - Informanternes arbejdsplads anonymiseres, men deres stillinger gør ikke. - Følelsesudbrud og betoninger skrives i parentes, eks.: (latter), (suk). - Lyde, der ikke er meningsgivende, udelades, eks.: hosten, nysen. - Korte pauser skrives med tre prikker: - Lange pauser skrives med: (lang pause). - Ord der lægges tryk på, skrives med fed og ord der siges med hævet stemme skrives med STORT. - Hvis informanten peger på en genstand, skrives dette i parentes, eks.: (peger på hals). - Hvis informanten siger noget i direkte tale, markeres dette med anførselstegn, eks.: Og så sagde jeg også til mig selv: Hvad gør jeg nu? - Kan informantens udsagn ikke høres, markeres dette med 5 prikker i en parentes: (..). - Interviewerens anerkendende små lyde udelades, eks: ja, mm osv. - Introduktion til interviewet og uvæsentlig småsnak udelades. 13

69 Bilag 10: Skelet til historier Informants X historie Præsentation Navn, alder, civilstatus, bopæl (og type), børn, børnebørn, tidligere arbejde, frivilligt arbejde, arbejdsopgaver, interesser. Motiver for at arbejde frivilligt Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt? - Hvilke behov har informanterne for at arbejde frivilligt? - Hvornår opstod behovet? - Hvilke motiver har informanterne for at arbejde frivilligt? - Hvad motiverer dem dagligt? - Hvorfor synes de, at det er spændende? Udbytte af det frivillige arbejde Hvad får de ud af det? - Hvilket udbytte har de af det frivilligt arbejde? - Hvorfor synes de, at det er spændende? - Hvad giver det dem? Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? - Er det frivillige arbejde en af de vigtigste/mest betydningsfulde aktiviteter? - Giver det dem struktur i hverdagen at have et frivilligt arbejde? - Er det frivillige arbejde relateret til deres hverdag? - Evt. relaterer deres tidl. arbejde til deres frivillige arbejde 14

70 Bilag 11 Annies historie Annie er 76 år og har været gift med sin mand i 55 år. De bor i en lejlighed i en forstad til en storby og har to sønner og to børnebørn. Annie har tidligere arbejdet som sekretær på en videregående uddannelsesinstitution, hvilket hun har været meget glad for. Hun havde mange varierende arbejdsopgaver, der lå uden for det almindelige sekretærarbejde og havde daglig kontakt med både elever, lærere og andre med forbindelse til skolen. Annie arbejder nu frivilligt på et hospice en gang om ugen tæt på, hvor hun bor, og der har hun arbejdet i 10 år. Annies vigtigste opgave er at være der for patienterne, når de har brug for det. Dette kan bestå i at lytte til og tale med patienterne eller at gå ture, læse højt eller spille spil med dem. Arbejdet består også af at lave te og kaffe til patienterne. Annie beskriver arbejdet som værende meget forskelligartet, men hun siger, at det vigtigste er at kunne lytte. Annie har et aktivt liv med mange interesser. De to børnebørn kommer jævnligt på besøg, og derudover spiller hun bridge et par gange om ugen i en forening. Hun cykler meget og går tur hver dag - ofte med børnebørnene. Motiver for at arbejde frivilligt Grunden til, at Annie i dag arbejder frivilligt, er, at hun deltog i et foredrag igennem kræftens bekæmpelse. Foredraget handlede om hospice, og i denne anledning fortalte de, at de manglede frivillige. Dette tiltrak hende, da hun altid havde drømt om at blive sygeplejerske. Som ung var hun også meldt ind på sygeplejeskolen, men da hun blev gift valgte hun i stedet at gå hjemme. Annie fortæller, at hun udover drømmen om at blive sygeplejerske altid har haft et behov for at have kontakt med andre mennesker. Det, der motiverer hende til at komme en gang om ugen, er, at man aldrig ved hvad dagen bringer, for ikke to dage er ens på et hospice. Udbytte af det frivillige arbejde Annie fortæller, at det at komme på hospice er spændende, fordi hun godt kan lide at glæde og hjælpe andre, og derigennem synes hun også selv, at hun får meget glæde. Annie fortæller også med stolthed i stemmen, at hun bliver tildelt vis ansvar. Hun er glad for at de viser hende denne tillid. 15

71 Når hun går hjem fra hospice, er hun glad, og siger til sig selv, at det har været en god dag. Kontakten med døende mennesker gør også, at hun hver dag påskynder sit eget liv. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Annie fortæller, at det er dejligt, at hun nu har friheden til at gøre, hvad hun har lyst til. Annie nævner det frivillige arbejde som en af de vigtigste aktiviteter i hendes liv lige nu. I arbejdet trækker Annie på sine erfaringer fra sit tidligere sekretærjob, hvor hun var i kontakt med mange mennesker dagligt. 16

72 Bilag 12 Birtes historie Birte er 62 år og har været gift med sin mand i 40 år. De bor sammen i en lejlighed i en storby, og sammen har de to døtre. Den yngste datter har desuden en pige på halvanden år. Birte er efterlønner, men har tidligere haft et lederjob indenfor det offentlige. Hun gik på efterløn for 3 år siden, da hendes stilling var tilpasset således, at hun kunne gå af som 60-årig. Birte arbejder frivilligt i en humanitær hjælpeorganisation en gang om ugen, hvilket hun har gjort i ni måneder. Hendes arbejdsopgaver i organisationen er mest af praktisk karakter, og hun karakteriserer det selv som lidt af et rutinejob. Blandt andet sender hun breve og passer telefoner. I sin fritid går Birte meget op i at være sammen med barnebarnet, som hun minimum passer en gang om ugen. Hun fortæller, at det er meget vigtigt for hende at kunne støtte sine børn. Birte ser også den øvrige familie meget og sørger for at holde kontakt med vennerne via telefon, breve osv. Derudover går Birte til gymnastik en gang om ugen, hun løser kryds og tværs, går ture, går i biografen og er meget glad for at høre musik. Motiver for at arbejde frivilligt Inden Birte gik på efterløn, havde hun gjort sig tanker om, at det kunne blive en brat ændring i tilværelsen at stoppe med at arbejde. Derfor kunne hun godt tænke sig at arbejde videre med et eller andet. Birte havde ikke lyst til at leve en tilværelse af laden-stå-til, som hun mener, man nemt kan lulle sig ind i, når man forlader arbejdsmarkedet. Birte fortæller også, at hun er tilhænger af, at man bliver på arbejdsmarkedet så længe så muligt. Hun mener, at hun sagtens kunne have arbejdet en 4-5 år længere og ydet en indsats, både for samfundet og sig selv. Hun siger, at hun synes, det er lidt flot, at hun kan leve sådan et liv, som hun gør. Umiddelbart efter arbejdets ophør, startede hun derfor i en frivillig organisation. På grund af en flytning måtte Birte stoppe i dén organisation, men hun ville gerne fortsætte med at arbejde frivilligt. Da hun så annoncen fra sin nuværende frivillige organisation, slog hun derfor til med det samme, da hun vidste, at det var en organisation, der stod for noget hæderligt. Hun er nemlig også aktør på den betalende side. Hun føler, at hun har en mission med at komme i organisationen, og hun er glad for både at kunne hjælpe organisationens målgruppe og de ansatte i organisationen. Birte beskriver, at dét hun savner mest ved sin tid på arbejdsmarkedet er de sociale relationer, og dette er også en af grundene til, at hun har valgt at arbejde frivilligt. 17

73 Udbytte af det frivillige arbejde Birte fortæller, at hun får rigtig meget ud af at arbejde frivilligt. Det er især de sociale relationer, hun er glad for. Hun føler, at hun får et netværk i organisationen og får det sociale liv, som hun savner. Birte føler også, at hun gør en forskel ved at arbejde i organisationen, og at det giver en helhed. Hun føler sig som et helt menneske - et menneske med ressourcer, der stadig kan bruges. 18

74 Bilag 13 Carls historie Carl er 70 år gammel. Han er gift, bor i hus i provinsen og har 2 børn og 6 børnebørn. Carl har arbejdet som plejer på et psykiatrisk plejehjem gennem 35 år. Han har altid været meget glad for sit arbejde men valgte som 60-årig at gå på efterløn. Han var mættet efter et langt arbejdsliv, og han brød sig ikke om udviklingen på hans arbejdsplads. Han syntes at både ledelsens og personalets handlemåder blev anderledes. Carl havde planlagt, at når han stoppede med at arbejde, ville han bare sidde og glo ud i luften. Han ville have tid til at filosofere, nyde livet og blive sig selv som Carl. Dette gjorde han i 2 år, inden han blev frivillig i en pensionistforening, hvor han nu arbejder frivilligt ca timer om ugen fordelt på 2-4 dage. Han har arbejdet der i otte år og er i dag leder for foreningen lokalt, og derudover er han med i forskellige kommunale råd og udvalg. Carl står for driften af foreningens besøgstjeneste, og hans arbejdsopgaver er af administrativ art, men han tager sig også af trivslen hos de øvrige frivillige i foreningen. I sin fritid kan Carl lide at binde blomster. Hans børnebørn og samværet med dem har desuden en meget høj prioritet i hans liv. Han er ofte sammen med dem, og går meget op i at være alene med dem, altså uden forældrene. Børnebørnene skal have lov til at være sammen med farmor og farfar og så tager de ud og spiser, går i biografen, i teatret osv. Carl og hans kone er også tit sammen med deres fælles venner. Motiver for at arbejde frivilligt At have med mennesker at gøre og hjælpe dem har været kendetegnende for hele Carls liv. Specielt mennesker der af forskellige årsager har det svært eller er ensomme. Carl mener selv, at behovet for at hjælpe har groet i ham, siden han som dreng i 1940 erne kørte ud med mad og almisser til byens fattige i forbindelse med højtiderne. Derfor ser han det også som helt naturligt, at han nu igen arbejder med mennesker gennem sit frivillige arbejde, selvom det ikke var det, han havde regnet med at skulle gøre, lige efter han var gået på efterløn. Men en dag blev han ringet op af en bekendt, der opfordrede ham til at melde sig som frivillig i den forening, han arbejder for i dag. Den daglige motivation for arbejdet som frivillig er glæden. Han ligger meget vægt på, at motivationen til at arbejde frivilligt skal komme indefra, og at man kun skal gøre det, hvis man kan gøre det med hjertet. 19

75 Udbytte af det frivillige arbejde Det frivillige arbejde giver Carl glæde. Glæde over det gode samarbejde han har med de andre i foreningen og glæde over at hjælpe ensomme, ældre mennesker. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Carl nævner det frivillige arbejde som en af de mest betydningsfulde aktiviteter i sit liv, men han er ikke frivillig, fordi han savner at arbejde, eller fordi han mangler struktur i sin hverdag. Han holder af sin frihed til at vælge, hvad han gerne vil bruge sine dage til. Det frivillige arbejde fylder en del tidsmæssigt i Carls liv, men han oplever aldrig, at han ikke er motiveret for at tage på arbejde, da det, der driver ham, er den bagvedliggende lyst til at arbejde med mennesker. 20

76 Bilag 14 Dorits historie Dorit er 63 år gammel, enlig og bor i en lejlighed i en storby. Hun har været gift tidligere og har tre børn med sin eksmand og et enkelt barnebarn. Dorit har tidligere været bibliotekar men gik på efterløn for halvandet år siden. Hun arbejder nu frivilligt en gang om ugen som receptionist i en organisation for menneskerettigheder, og det har hun gjort i ni måneder. Dorit går på folkeuniversitetet en gang om ugen, hvor hun tager nogle kurser i kunst og historie. Hun ser tit sine børn og passer sit barnebarn fast en gang om ugen. Hun ser venner og veninder ofte og bruger også meget tid på tre gamle damer i sin familie, som hun skriver til, ringer til og besøger meget. Hun elsker desuden at cykle og gå ture. Motiver for at arbejde frivilligt Dorit synes egentlig, at det er spild af samfundets ressourcer, at så mange ældre som hende selv ikke laver nogen form for arbejde overhovedet. Hun føler, hun stadig har en masse at give, og hun vil gerne føle, at hun gør nytte for nogen. Dorit vil gerne have noget at lave hver dag, så hun ikke føler, at hun spilder dagene. Hun havde altid tænkt, at hun gerne ville lave noget frivilligt arbejde, så da hun så, at den organisation, hun arbejder i nu, søgte frivillige, tænkte hun, at det var sådan et sted, hun gerne ville bruge nogle af sine kræfter. Dorit har altid været medlem af organisationen, så hun valgte den af idealistiske grunde, da det er en sag, hun brænder for. Udbytte af det frivillige arbejde Dorit kan godt lide at føle, at hun er en del af en organisation, der gør en forskel. Hun fortæller også, hvordan hun mener, at mennesket er et flokdyr, der gerne vil høre til et eller andet sted, og gennem organisationen føler hun, at hun får et tilhørsforhold. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Dorit nævner sit frivillige arbejde, som en af de mest betydningsfulde aktiviteter i hendes liv og fortæller, at den fylder meget i hendes bevidsthed, selv om hun kun arbejder en gang om ugen. Det frivillige arbejde er med til at strukturere hendes hverdag og giver hende noget at stå op til den dag om ugen, hvor hun arbejder. 21

77 Dorit synes, hun kan bruge flere af sine kvalifikationer som bibliotekar i sit frivillige arbejde, fordi hun er vant til at snakke med mennesker og henvise dem til rette sted. 22

78 Bilag 15 Eriks historie Erik er 63 år og bor sammen med sin kone i et hus i en forstad til en storby. De har ingen fælles børn, men de har to børn hver fra tidligere ægteskaber. I alt har de tre børnebørn, og en mere er på vej. Erik har arbejdet som salgschef indenfor godstransport, hvilket han har været glad for. Efter flere omstruktureringer i organisationen forsvandt hans område, hvilket han ikke var tilfreds med, og derfor stoppede han med at arbejde. Erik arbejder nu frivilligt i en humanitær organisation, der har til formål at hjælpe børn i den tredje verden. Her arbejder han fast to gange om ugen og hjælper gerne til, hvis de har brug for mere af hans tid. Han har været i organisationen i fem år, og hans arbejdsopgaver går ud på at registrere indkommen post samt andet forefaldende kontorarbejde. I sin fritid tager Erik sig af sin kone, der lige har været syg pga. en blodprop. Han sørger derfor for at smøre hendes madpakke, lave mad og købe ind. Erik holder af at se fjernsyn, læse bøger og får også cyklet meget til hverdag. De ser deres børn og børnebørn engang imellem, men Erik fortæller, at de ikke overrender hinanden. Motiver for at arbejde frivilligt Erik har været medlem af organisationen i syv år, hvor han er fadder for et barn. Da han gik på pension, tænkte han, at noget skulle han jo lave, og så kunne han ligeså godt gøre noget for andre. Han opsøgte organisationen og sagde, at han stod til rådighed, hvis de havde brug for hans hjælp. Det, der motiverer Erik til at arbejde frivilligt i organisationen, er at kunne gøre noget for andre - altså at hjælpe nogen, der hjælper andre. Udbytte af det frivillige arbejde Erik synes, at han igennem sit frivillige arbejde får en bred viden om, hvad der sker ude omkring i verden på børneområdet, og det finder han yderst interessant. Han støtter organisationen både økonomisk og med sin frivillige arbejdsindsats. Til gengæld bliver han oplyst om, når der f.eks. bliver bygget en skole eller en brønd et sted i verden, og dette glæder ham, da han får et konkret bevis på, at hans støtte gør en forskel. Erik sætter også pris på den sociale kontakt, han har med de andre i organisationen. 23

79 Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Det frivillige arbejde er en vigtig bestanddel i hans liv, da han føler, det giver ham et afbræk i hverdagen derhjemme, som for en stor del af tiden består i at hjælpe hans kone med praktiske gøremål. I hans tidligere job som salgschef, havde han kontakt til mange mennesker forskellige steder i Europa, hvilket han synes var interessant. Det samme gør sig gældende i hans frivillige arbejde, men her er det hele verden, han er i berøring med. 24

80 Bilag 16 Finns historie Finn er 63 år og bor i hus på landet med sin kone, som han har kendt i 16 år. Finn har været gift tre gange før og har en datter med hver af de tre tidligere koner, hvoraf den yngste af døtrene stadig bor hjemme. Finn har tre børnebørn og to yderligere på vej. Finn har tidligere haft mange forskellige jobs, men bortset fra en otteårs periode, hvor han underviste som flyveinstruktør, har han altid arbejdet med at hjælpe mennesker, der har det svært. Han har bl.a. arbejdet med skizofrene, psykotiske, krigstraumatiserede og fysisk handicappede og arbejdede op til efterlønnen på en sprogskole for flygtninge. Finn blev fyret som 61-årig fra sit sidste arbejde pga. nedskæringer, men det passede ham udmærket, da han selv havde tænkt på at stoppe. Finn arbejder nu som frivillig på en telefonrådgivning en gang om ugen, hvor han tager imod opkald fra folk, der er i krise. Finns øvrige liv består af at dyrke sin familie, sine venner og sine interesser. Han ser både familien og nogle få men meget tætte venner ofte, og så dyrker han sin altoverskyggende interesse, nemlig flyvning, så tit han kan. Derudover elsker han at se film og læse gode bøger, og han er også meget glad for naturen og elsker at gå ture med hunden eller løbe. Motiver for at arbejde frivilligt Inden Finn stoppede med at arbejde, havde han gjort sig tanker om det, han kalder payback time. Finn syntes, han har haft et rigt og spændende liv og ville derfor gerne betale tilbage og hjælpe dem, der ikke havde klaret livet ligeså godt som ham. Han havde ikke gjort sig tanker om, hvordan han ville gøre det og havde ikke specielt overvejet, at det skulle være gennem frivilligt arbejde. Men en dag havde en ven set en annonce fra telefonrådgivningen og spurgt Finn, om det ikke var noget for ham. Finn sendte derfor en ansøgning, og har nu været på telefonrådgivningen i tre år. Finn fortæller, at han har en medfødt sorg over folk, der har haft det svært, og at han derfor gerne vil hjælp dem tilbage på rette vej. Han føler et ansvar for at hjælpe dem. Finn fortæller, at han hele sit liv har søgt hen imod det der river, da han mener at al virkelig udvikling er forbundet med smerte, og at man kun kan få et helt liv ud af det, hvis man søger kontrasterne, og det har han så gjort. 25

81 Udbytte af det frivillige arbejde Finn synes, han får utrolig meget igen ved at arbejde frivilligt. Han har et par gange fået et brev fra nogle af dem, han har snakket med på telefonrådgivningen, og det betyder meget for ham helt konkret at få bevis på, at det kan lade sig gøre at hjælpe nogen. Finn synes, arbejdet har givet ham selvindsigt og en stor forståelse og respekt for andre mennesker. Han føler taknemmelighed og glæde, når han afslutter en samtale med en person, der virkelig føler, han eller hun er blevet hjulpet. Finn fortæller, at det er vigtigt for ham at give sit liv ekstra mening, og det synes han, han får gennem at hjælpe andre. Ved at opsøge den mørkere side af livet føler han, at har får et helt liv, og det giver ham glæde og livstilfredshed. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Finn nyder at være på efterløn og selv at kunne bestemme over og tilrettelægge sit liv, og han har derfor ikke brug for det frivillige arbejde til at strukturere sin hverdag. Finn relaterer i højere grad sit frivillige arbejde til nogle indre behov for at hjælpe andre, der har det svært, end til sit hverdagsliv. 26

82 Bilag 17 Githas historie Githa er 64 år, enke og bor alene i et rækkehus i en lille landsby. Githa har to voksne børn og fire børnebørn, og derudover havde hendes mand to børn og tre børnebørn. Githa gik på efterløn, da hun var 60 år. Hun har tidligere arbejdet som fuldmægtig i et inkassofirma. Hun regnede egentlig med at skulle arbejde igen, men mulighederne var ikke for det, så derfor valgte hun sammen med sin mand at starte et kattehjem på deres ejendom. Senere flyttede Githa fra ejendommen og kattehjemmet, men fortsatte det frivillige arbejde med at hjælpe dyrene på et andet kattehjem. Her har hun været et år, en gang om ugen, og hjælper til med rengøring af bure, lokaler og pasning af kattene. Githa beskriver tiden, efter hun har forladt arbejdsmarkedet, som meget svær. Hun følte sig isoleret og savnede den daglige kontakt med kollegerne. Da hun ydermere blev alene fortæller hun, at det hele er meget bart og tomt, og at der ikke rigtig er noget at stå op til. Githas store interesse er katte, men derudover går hun også til kor, linedance og svømning. Motiver for at arbejde frivilligt Githa begyndte at arbejde på kattehjemmet, fordi en gammel bekendt ringede til hende, efter hun var blevet enke, og spurgte, om hun havde lyst til at starte som frivillig igen. Både for at hjælpe foreningen og fordi katte er hendes store interesse, sagde hun ja. Githa fortæller, at det der motiverer hende dagligt til at komme på kattehjemmet, er ønsket om at kunne hjælpe den enkelte kat. Hun bliver følelsesmæssigt berørt, når katte mishandles, og derfor ønsker hun at gøre en indsats på området. Githa beskriver i øvrigt, at hun synes, at der er en vis prestige i at have et arbejde. Udbytte af det frivillige arbejde Githa fortæller, at hun mest hjælper til på kattehjemmet for dyrenes skyld. Hvis hun skulle få mere ud af det rent personligt, ville hun have valgt et andet arbejde med større faglige udfordringer. Derudover beskriver hun en glæde ved arbejdet, og ved at hjælpe dyrene får hun en følelse inden i, som er meget mere værd end en månedsløn. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen 27

83 Kattene fylder meget i Githas liv, men hun mener ikke, at arbejdet på kattehjemmet påvirker hendes hverdag særlig meget. Hun beskriver dog, at det er et arbejde, som skal passes året rundt, så selv på helligdage tager hun på arbejde. Det betyder, at hun nogle gange går glip af f.eks. familiesammenkomster. Hun fortæller, at hun er, og altid har været, meget engageret i det arbejde, hun nu engang har, og derfor er det vigtigt for hende at passe det til fulde. 28

84 Bilag 18 Hennys historie Henny er 67 år og bor sammen med sin mand i en forstad til en storby. Hun har en datter og et barnebarn. Henny er uddannet korrespondent og har arbejdet i forsikringsbranchen, men blev fyret fra sit arbejde som 58-årig. Samtidig med fyringen indledtes et større omlægningsarbejde i hendes lokalområde, hvor dele af byen skulle rives ned til fordel for et motorvejsanlæg. Henny syntes, det var synd, at mange af de gamle og historiske bygninger skulle gå tabt og tog initiativ til at danne en bevarelsesforening. Det viste sig at være et både omfangsrigt og tidskrævende arbejde at stå i spidsen for en sådan forening, og i dag spænder arbejdsopgaverne over at arrangere og afholde møder, skrive artikler og holde taler. Henny beskriver at det er et 24-timers job, som hun altid er mere eller mindre i gang med. Hun står for kontakten udadtil i foreningen, og hun er også med til det praktiske arbejde med restaureringen af de gamle bygninger. Udover bevaringsarbejdet interesserer Henny sig for slægtsforskning, hun læser meget og er sammen med sit barnebarn. Motiver for at arbejde frivilligt Henny arbejder frivilligt i bevarelsesforeningen, da det har stor betydning for hende, at de spor ældre generationer har sat i vores samfund anerkendes og bevares. De gamle huse og landsbyer er for Henny en form for idyl i vores moderne samfund - et sted hvor man kan glæde sig over at gå tur og de bringer minder frem fra hendes egen barndom i området. Hun ønsker, at de næste generationer fortsat skal kunne nyde disse åndehuller. Det, der motiverer Henny dagligt, er, at det er et arbejde, hun synes er spændende og udviklende både personligt og fagligt. Hendes arbejdsopgaver betyder bl.a., at hun skal sætte sig ind i brugen af computere og andet teknisk udstyr. Hun skal sætte sig ind i de love, der gælder på området, og hun lærer hele tiden mere om at bevare og restaurere. Det motiverer ligeledes Henny, at der i lokalområdet er interesse for det, hun laver. Udbytte af det frivillige arbejde Henny har altid interesseret sig for landskaber og gamle huse, og det frivillige arbejde har medført, at interessen har udviklet sig til kundskaber. Desuden har det frivillige arbejde givet plads til udvikling af rollen som frontfigur og igangsætter, hvor Henny i sit tidligere arbejde havde en mere 29

85 underordnet rolle. Det er en udvikling, hun er stolt af at have gennemgået. Endelig føler hun, at hun med sit arbejde gør en forskel. Det frivillige arbejdes relation til hverdagen Henny definerer det frivillige arbejde som en af de mest betydningsfulde aktiviteter i sit liv. Det er en sag, hun brænder for og tidsmæssigt fylder det frivillige arbejde meget i hendes hverdag, og det første, hun gør hver dag, er da også at tjekke sin mail for at se, hvad der er sket siden sidst. Det betyder dog, at hun ikke er en mormor, der altid er til rådighed til f.eks. at hente barnebarnet fra børnehaven. Hun keder sig til gengæld aldrig, og hun synes, hun har en spændende hverdag. 30

86 Bilag 19: Søgejournal Databaser Cinahl, Pubmed, Aleph, Cochrane, Artikelbasen Søgeord Occupational therapy Volunteerism Elderly Activity Well-being Gerontranscendence Jonsson Activity theory Gerontology Der blev foretaget søgninger på de enkelte ord og på kombinationer af disse. 31