Ældres oplevelse af frivilligt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældres oplevelse af frivilligt arbejde"

Transkript

1 Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Maj 2007 Hold 2004A Bachelorgruppe 10 Cecilia Glimberg Nina Maglehøj Skjødt Sanne Jensen Stine Vest Hansen Metodevejleder: Susanne Fortmeier Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Resumé Formålet med denne undersøgelse er at få en viden om og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Problemstilling: Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? Undersøgelsen bygger på otte kvalitative semistrukturerede interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer eller foreninger. Virksomhedsteorien har været det teoretiske grundlag for vores projekt. Vi nåede frem til det resultat, at det frivillige arbejde har forskellig betydning for vores informanter. Alligevel er der mønstre, der relaterer sig til, hvad det frivillige arbejde betyder for informanterne, samt hvor meget det tidsmæssigt fylder i deres hverdagsliv. Vi identificerede tre typer. Type I: For disse informanter handler det frivillige arbejde om at få struktur i hverdagen, sociale relationer, en følelse af at gøre en forskel og om at hjælpe andre. Type II: Det frivillige arbejde betyder for disse informanter, at de får indfriet et livslangt behov om at drage omsorg for og hjælpe andre. Type III: For en enkelt informant, som udgør denne type, er en gammel interesse blevet til et frivilligt arbejde, der i dag tidsmæssigt fylder meget i hverdagen. Typerne har dog visse fællestræk. Type I og II har begge, udover det frivillige arbejde, også andre aktiviteter i deres hverdag, der fylder, så som deres børnebørn. Informanterne i type II og III har det tilfælles, at det frivillige arbejde, de udfører, er en virksomhed for dem. Det frivillige arbejde opleves dog for alle informanter som meningsfuldt. Mange af vores informanter finder, at det frivillige arbejde giver dem glæde og livstilfredshed, og for nogle medfører det personlig udvikling. Søgeord: Ældre, frivilligt arbejde, meningsfuldhed, virksomhedsteori Tegn uden mellemrum: 1.699

3 Summary The aim of this project is to gain knowledge and understanding about the meaning of voluntary work for elderly people who have left the labour market and then chosen to engage themselves as volunteers in different ways. Research question: Why do some elderly people who have retired after the age of sixty choose to become volunteers, which benefits do they achieve and how does voluntary work influence their everyday life? The study is based on eight qualitative semistructured interviews with elderly people who work as volunteers in different organizations. The activity theory by Leont ev has been the theoretical foundation for our project. The project concludes that the voluntary work has different meaning for the different informants. There are however still patterns which relate to what voluntary work means for the informants and how much time it takes up in their everyday life. We identified three types. Type I: For these informants, voluntary work is about structuring their everyday life, social relations, creating a feeling of making a difference and about helping others. Type II: For these informants, voluntary work fulfills a life-long need for caring and helping others. Type III: For the one informant who fits into the third type, an old interest has become a voluntary job, which takes up a lot of time in the everyday life. The different types do however have common features. Besides voluntary work, individuals from type I and II both have other activities such as grand children which take up time in their everyday life. The informants in type II and III have in common that voluntary work they do is an activity 1 for them. All the informants experience voluntary work as meaningful. Many informants find that the voluntary work gives them joy and life satisfaction and for some it leads to personal development. Keywords: Elderly, voluntary work, meaningfulness, activity theory Characters without spaces: The concept derives from the activity theory by Leont ev

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 4 1. INDLEDNING 6 2. PROBLEMBAGGRUND ÆLDREPOLITIK ALDRINGSTEORIER ERGOTERAPEUTISK AKTIVITETSTANKEGANG OVERGANGEN FRA ARBEJDENDE TIL PENSIONIST FRIVILLIGT ARBEJDE OPSAMLING FORMÅL PROBLEMSTILLING DEFINITION AF NØGLEBEGREBER FORFORSTÅELSE OG TEORETISK REFERENCERAMME ARBEJDSHYPOTESER VIRKSOMHEDSTEORI Virksomheder Behov og motiv Mål Meningsfuldhed ARBEJDETS BETYDNING METODE FORSKNINGSTYPE OG UNDERSØGELSESMETODE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER KONTAKT TIL INFORMANTER DELTAGERE I UNDERSØGELSEN INTERVIEWFORM UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE AFPRØVNING OG TILPASNING INTERVIEWSITUATIONEN TRANSSKRIBERING ETISKE OVERVEJELSER ANALYSE RESULTATER PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE Annie Birte Carl Dorit Erik Finn Githa 26 4

5 Indholdsfortegnelse Henny HVORFOR GIVER DET MENING AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVAD GIVER MENING VED AT ARBEJDE FRIVILLIGT? HVILKEN BETYDNING HAR DET FRIVILLIGE ARBEJDE FOR HVERDAGSLIVET? TRE TYPER Type I: Den idealistiske Birtes historie Type II: Den empatiske Finns historie Type III: Den igangsættende Hennys historie DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER Meningsfuldhed Motiverne for at arbejde frivilligt Udbytte af det frivillige arbejde DISKUSSION AF METODE Forskningstype og undersøgelsesmetode Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Deltagere i undersøgelsen Interviewform Interviewguide Afprøvning og tilpasning Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analyse PERSPEKTIVERING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER LITTERATURLISTE BILAGSINDEKS 55 5

6 1. Indledning 1. Indledning Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i frivilligt arbejde blandt efterlønnere og pensionister. Projektet bygger på otte kvalitative interviews med ældre, der arbejder frivilligt i forskellige organisationer. Igennem vores uddannelse til ergoterapeuter har vi fået et grundigt indblik i aktiviteter og deres betydning for menneskets hverdagsliv. Arbejdet er en vigtig aktivitet i et menneskes liv, og når man ophører med at arbejde, mister mange dermed en betydningsfuld aktivitet. I opgaven undersøges betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. Vi undersøger, hvorfor nogle pensionerede ældre vælger at arbejde frivilligt, hvad de får ud af det, og hvilken rolle det spiller i deres hverdagsliv. 2. Problembaggrund I det følgende beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til formålet med undersøgelsen. Derefter følger problemstillingen samt en definition af nøglebegreber. 2.1 Ældrepolitik Ældre og ældrepolitik er et omdiskuteret emne i Danmark og i dansk politik, både når det handler om kommunal ældreomsorg, pensionsordninger og tilpasning af ældre til arbejdsmarkedet (Andersen, 2002). Ældre over 65 år udgjorde 15 % af den danske befolkning i 2005, og det forventes, at dette tal vil stige markant de kommende år (Halkjær & Højgaard, 2005). Det er specielt de store årgange, der er født efter anden verdenskrig, som indenfor de kommende år går på pension eller efterløn (Jeune, 2002). I Danmark kan man modtage folkepension, når man fylder 65 år, og mange forlader arbejdsmarkedet i denne alder. Det er muligt at forlade arbejdsmarkedet før, hvis man vælger at gå på efterløn. Dette kan man gøre, allerede fra man fylder 60 år, hvis man opfylder nogle specifikke krav som f.eks. at have været medlem af en A-kasse i minimum 30 år. Efterlønnen gennemgik en række ændringer i 1999, hvor man gjorde det mere 6

7 2. Problembaggrund økonomisk attraktivt at vente med at gå på efterløn, til man fylder 62 år (Andersen, 2002). Dette er en del af den strategi, den nuværende regering efterlever, da de i de kommende år vil forsøge at trække befolkningen senere tilbage fra arbejdsmarkedet pga. et kraftigt fald i arbejdsstyrken som følge af befolkningsudviklingen (Venstres Landsorganisation, 2004). Trods dette vælger mange danskere at gå på efterløn, allerede når de er i begyndelsen af 60 erne (Swane, 2002). Vi ved, at levetiden er forlænget, og kvinders middellevetid kom i år 2004/05 op på 80,2 år, og mænds middellevetid kom op på 75,6 år. Til sammenligning var danskernes middellevetid i år 1984/85 77,5 for kvinder og 71,6 for mænd, og middellevetiden har været stigende lige siden (Danmarks Statistik, 2006). Dette giver dem en masse år udenfor arbejdsmarkedet og dermed tid, som skal udfyldes på anden vis med andre aktiviteter. 2.2 Aldringsteorier Når man beskæftiger sig med det aldrende menneskes aktiviteter, vil det, ud fra en ergoterapeutisk synsvinkel, være relevant at se på forskellige aldringsteorier. Her finder man flere bud på idealer om den gode alderdom og hvilke aktiviteter, alderdommen bør indeholde. Som eksempel kan nævnes Tornstams Gerotranscendence. Tornstam har gennem kvalitative interviews fundet frem til, at mange mennesker ændrer deres værdier, verdensbillede og selvbillede, når de bliver ældre, så fokus flyttes fra den ydre verden til den indre, og der er et tiltagende behov for at være alene (Tornstam, 1997). Eftersom vi i vores projekt vil fordybe os i fortællinger fra folk, der lever et udadvendt og aktivt liv, har vi valgt at koncentrere os om de aldringsteorier, der beskriver aktiviteter. I følge Havighursts aktivitetsteori fra 1961 er succesfuld aldring betinget af, om mennesket formår at bibeholde deres midaldrende værdier og aktiviteter. Tabte aktiviteter må således erstattes af nye, f.eks. i forbindelse med pensionering. Det samme gælder for sociale aktiviteter for at undgå rolletab. Ifølge aktivitetsteorien menes der at være en positiv sammenhæng mellem aktivitet og livstilfredshed (Adams, 2004; Jonsson, 2000). Kontinuitetsteorien af Atchley fra 1976 beskriver, at individer søger kontinuitet som en måde at forholde sig til de konstante ændringer, der sker i aldringsprocessen. Kontinuiteten søges bl.a. ved at fastholde deltagelse i aktiviteter, som personen også udførte før pensionsalderen (Jonsson, 2000). 7

8 2. Problembaggrund 2.3 Ergoterapeutisk aktivitetstankegang Havighursts og Atchleys aldringsteorier stemmer godt overens med ergoterapeutisk tankegang. Det er nemlig en grundlæggende ergoterapeutisk antagelse, at mennesker har brug for kreative og produktive aktiviteter og trives ved at engagere sig i dem. Dette dækker både over et biologisk og et psykologisk behov. Biologisk, fordi aktivitetsudøvelse har effekter såsom at bevare fysisk kondition, udvikle nervesystemet og generere motoriske færdigheder. Psykologisk, fordi mennesket engagerer sig i aktivitet for at opdage, skabe, bruge evner eller indse graden af kompetence i aktiviteter. Både biologisk og psykologisk trivsel er altså afhængig af deltagelse i aktivitet, da aktiviteter giver de pågældende individer tilfredsstillelse, udvikling af evner gennem træning og selvrealisering (Kielhofner, 2002). Det er også en grundlæggende ergoterapeutisk værdi, at mennesket har brug for meningsfulde aktiviteter. Hvad der er meningsfuldt for den enkelte person bygger på en subjektiv oplevelse af eget liv og egen situation, og hvad den givne kultur, man lever i, tillægger de forskellige aktiviteter i hverdagen af betydning og værdi (Fortmeier & Thanning, 2003). Inden for ergoterapi er arbejde en vigtig bestanddel i vores måde at tænke aktiviteter på, og der er tradition for at dele menneskets aktiviteter ind i tre områder: Leg/fritid, daglige gøremål/egenomsorg og arbejde (Kielhofner, 2002; Law, Polatajko, Baptiste & Townsend, 2002). Det at have et arbejde udfylder flere forskellige funktioner i et menneskets liv. Det giver os en indkomst, struktur på livet og i de fleste tilfælde også social status og socialt samvær med kollegaerne. Arbejdet er altså en væsentlig del af voksenlivet, og mister man sit arbejde, kan man opleve store tab i alle fire nævnte funktioner (Yuill & McMillan, 2004). Ordet arbejde defineres oftest som almindeligt lønarbejde, men i ergoterapeutisk forstand ses ordet i en bredere sammenhæng. For eksempel kan det også være praktiske opgaver i hjemmet, drage omsorg overfor andre, uddannelse eller frivilligt arbejde (Yuill & McMillan, 2004). 2.4 Overgangen fra arbejdende til pensionist Overgangen fra arbejdende til pensionist medfører en stor ændring i et menneskes liv. Hans Jonsson beskriver denne overgang i sit studie fra Studiet bygger på fem 8

9 2. Problembaggrund undersøgelser, hvor han har undersøgt pensionsprocessen, og han har interviewet svenske ældre før, under og efter denne proces. Jonsson finder, at der sker ændringer i mange af menneskets daglige aktiviteter og deres betydning igennem pensionsprocessen. Blandt andet forårsager manglen på ydre krav, som er relateret til krav forbundet med det at have et arbejde, en manglende indre motivation hos deltagerne. Undersøgelsespersonerne beretter også om, at velkendte aktiviteter skiftede mening efter pensionen. Aktiviteters mening dannes nemlig ikke kun af aktiviteten selv, men af den sammenhæng aktiviteten udføres i og skal ses i lyset af personens livshistorie (Jonsson, 2000). Deltagerne i Jonssons undersøgelse beskriver, efter de er blevet pensionister, hvordan alle deres daglige aktiviteter tager længere tid at udføre, end før de gik på pension. De beskriver, at det nedsatte tempo i dagligdagen, er kommet som en glidende proces, og det er specielt mærkbart om morgenen. Deltagerne oplever det som en positiv forandring i deres liv, fordi de føler en form for ejerskab over deres dag. De udtrykte også paradokset i at være chef over sin egen tid. Nogle oplever det positivt og fortæller, hvordan pensionisttilværelsen er det eneste tidspunkt i et menneskes liv, hvor man selv kan bestemme over sin egen tid. Nogle oplever dette som noget negativt og beskriver, at de gerne vil have stillet flere krav udefra, samt have nogle produktive aktiviteter som kan regulere og strukturere hverdagen. Der er dog ingen af deltagerne, der vil gå tilbage til livet, som det var før, da de havde lønarbejde. Jonsson, Josephsson og Kielhofner (2001) finder ydermere, at personer efter pensioneringen mangler aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde, som arbejdet kunne. De skriver at: The presence or absence of engaging occupations appeared to be the main determinant of whether participants were able to achieve positive life experiences as retirees. (Jonsson et al., 2001, s. 428). Engagerende aktiviteter betegnes her som værende fyldt med positiv mening, intensitet og er aktiviteter, som ikke udelukkende giver fornøjelser. Aktiviteterne skal passe ind i personens samlede aktivitetsmønster og give et socialt fællesskab med den engagerende aktivitet som centrum for fællesskabet. Desuden skal den engagerende aktivitet have form som et arbejde. Som eksempler på engagerende aktiviteter kan nævnes at hjælpe sine børn, dyrke en særlig interesse eller frivilligt arbejde (Jonsson et al., 2001). 9

10 2. Problembaggrund 2.5 Frivilligt arbejde Det dokumenteres i flere videnskabelige undersøgelser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære. Morrow-Howell, Hinerlong, Rozario og Tang (2003) finder i deres undersøgelse, at der er en signifikant sammenhæng mellem frivilligt arbejde og tre indikatorer for velvære; selvvurderet helbred, funktionsniveau og depressive symptomer. Dette resultat støttes af en anden undersøgelse foretaget af Black og Living (2004), der bl.a. finder, at rollen som frivillig fremmer psykisk velbefindende. I Danmark spiller frivilligt arbejde også en vigtig rolle for mange mennesker, og det tyder på, at frivilligt arbejde er blevet mere ubredt i Danmark med årene (Leeson, 2005). Leeson har for organisationen Ældre Sagen lavet et fremtidsstudie, der ser på fremtidens ældre og deres fritid og deres holdninger til frivilligt arbejde. Rapporten Fritid og frivilligt arbejde er nummer fem i et samlet fremtidsstudie, hvor bl.a. også arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, netværk og økonomi er blevet undersøgt. Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, som tog sin start i 1987 og er siden blevet fulgt op i 1997 og 2002/03. Formålet med undersøgelsen er at belyse en række forhold omkring fritidsanvendelse for fire aldersgrupper over 45 år på forskellige stadier i deres liv. Ældre Sagen ønskede at belyse, hvad fremtidens ældre forventer at bruge deres fritid på. Leeson beskriver, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet medfører et liv af fritid. Det er ikke kun et spørgsmål om pension og økonomi men også et spørgsmål om at tilpasse sig til livet uden arbejde. Fremtidsstudiet viser, at næsten halvdelen af de tilbagetrukne savner samvær med kollegaer, en femtedel det at være til nytte og have noget at lave og lidt over en femtedel savner selve arbejdet. Samtidig viser studiet også de positive sider ved tilbagetrækningen. Man bruger mere tid på venner, familie og fritidsaktiviteter. Man bestemmer selv over dagen og kan få tid til andet i tilværelsen end arbejde, og ingen har svært ved at få tiden til at gå eller mangler indhold i tilværelsen. Studiet viser, at det ikke er passivitet, der kendetegner pensionisttilværelsen i Danmark. Det konkluderes, at man har mere fritid som ældre og bruger denne aktivt. Ifølge fremtidsstudiet synes nogle afgørende grunde til, hvorfor man udfører frivilligt arbejde at være interessen for den enkelte sag og lysten til at gøre noget for andre. Derudover har det sociale i at møde nye mennesker, interessen for at lære noget nyt og det at få mening og indhold i tilværelsen også en afgørende rolle (Leeson, 2005). 10

11 2. Problembaggrund 2.6 Opsamling Som beskrevet bliver de ældre i det danske samfund en større og større gruppe i de kommende år, og eftersom levealderen stiger, fylder pensionsalderen efterhånden op mod en tredjedel af mange menneskers liv. Som ergoterapeuter ved vi, hvor vigtigt det er for menneskelig trivsel at bevare meningsfulde aktiviteter gennem hele livet, og mange mennesker mister en vigtig og meningsgivende aktivitet, når de stopper med at arbejde. Flere undersøgelser viser, at frivilligt arbejde har positiv effekt både i forhold til helbred og velvære, og i Danmark ser det ud til at frivilligt arbejde er blevet mere udbredt med årene. Derfor synes vi, det kunne være interessant at få indsigt i, hvorfor nogle ældre har valgt at udføre frivilligt arbejde i deres pensionsalder, og det leder os frem til det følgende formål med vores undersøgelse. 11

12 3. Formål 3. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få indsigt i og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde for ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, og derefter har valgt at engagere sig som frivillige på forskellige måder. 4. Problemstilling Hvorfor vælger nogle pensionerede ældre eller ældre på efterløn at arbejde frivilligt, hvad får de ud af det, og hvilken betydning har det frivillige arbejde i forhold til deres hverdagsliv? 5. Definition af nøglebegreber Vælger: Hermed forstår vi, de bevæggrunde informanterne angiver for at arbejde frivilligt, og dermed hvilke motiver de har herfor. Pensionerede ældre eller ældre på efterløn: Her forstås ældre, der har fratrådt arbejdsmarkedet indenfor de sidste ti år, fordi de er gået på folkepension, som man kan gøre, fra man er 65 år, eller ældre der er gået på efterløn, som man kan gøre, fra man er 60 (Andersen, 2002). Arbejde frivilligt: Ved frivilligt arbejde forstår vi en arbejdsindsats, som er frivillig og ulønnet, og som udføres for andre end en selv og den nærmeste familie indenfor en forening eller organisation (Leeson, 2005), (Koch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl, 2005). Får de ud af det: Med dette mener vi, hvad informanternes subjektive følelsesmæssige oplevelse er af dét at arbejde frivilligt. Hverdagsliv: Med begrebet hverdagsliv forstår vi den hverdag, vores informanter lever i med tilhørende daglige aktiviteter og social interaktion. Vi ønsker specielt at have fokus på hverdagen set som værende rummeligt og tidsmæssigt struktureret, og vi vil have betydningen af arbejde for det voksne menneske med i vores forståelse af hverdagen. Vi er 12

13 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme blevet inspireret til forståelse af hverdagslivet fra sociologen Schultz, der definerer dagliglivets verden, som den virkelighed, der uden videre tages for givet. Hverdagslivets verden er genstanden og scenen for vores handlen og interaktion med andre mennesker. Den mening, der er i forskellige oplevelser i hverdagen, er resultatet af en subjektiv tolkning ud fra tidligere erfaringer og det oplevede nu. Man kan vælge at rette sin opmærksomhed mod forskellige lag af en oplevelse, men én virkelighed fremtræder som mere virkelig end andre, og det er hverdagens virkelighed. Den er på forhånd arrangeret i mønstre, der er uafhængige af det enkelte menneskes oplevelse. Så selv om man har sin egen oplevelse af en given situation, ved man, at dagliglivets verden er lige så virkelig for andre som én selv, men at andre ser denne fælles verden fra en anden synsvinkel. Sker der noget uventet så ens liv ændrer sig, har man et instinktivt behov for at genvinde orienteringen inden for hverdagens tidsstruktur for at vende tilbage til hverdagens virkelighed (Borg, 2003). 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Med baggrund i vores ergoterapeutiske viden har vi en forståelse for, at mennesker har brug for meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, og at mennesket udvikles gennem disse. Derudover har vi dannet os nogle arbejdshypoteser om processen omkring tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og overgangen til pensionisttilværelsen samt oplevelsen af at engagere sig i frivilligt arbejde. Dette har vi bl.a. gjort på baggrund af vores studier af videnskabelige undersøgelser. Specielt er vi blevet inspireret af Jonssons studier (2000) af pensionsprocessen. Det teoretiske grundlag for projektet består af ergoterapeutiske og sociologiske teorier. Vi tager udgangspunkt i virksomhedsteorien og ser desuden på arbejdets betydning for mennesket. 6.1 Arbejdshypoteser Vi har i vores arbejdsproces haft følgende arbejdshypoteser: Når man stopper med at arbejde, oplever mennesket: - Frafald af ydre krav og hermed påvirkes den indre motivation - Frafald af socialt samvær med kollegaer 13

14 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme - Mangel på struktur i hverdagen - Velkendte aktiviteter ændrer mening (Jonsson, 2000) I pensionisttilværelse savner mennesket aktiviteter, der kan engagere dem på samme måde som arbejdet, og som kan give dem en form for forpligtigelse i hverdagen (Jonsson, 2000). Det at arbejde frivilligt giver struktur i dagligdagen (Jonsson, 2000). Motiverne for at engagere sig i frivilligt arbejde kan både være altruistiske og egoistiske (Black & Living, 2004). Motiverne for at arbejde frivilligt kan være: - Interessen for den enkelte sag - Lysten til at gøre noget for andre - Møde nye mennesker - Lære noget nyt - Få mening og indhold i tilværelsen (Leeson, 2005) 6.2 Virksomhedsteori Virksomhedsteorien stammer fra en psykologisk retning kaldet den kulturhistoriske skole. De kendteste russiske psykologier indenfor denne retning er L. S. Vygotskij, A. R. Luria og A. N. Leontjev. De var med til at bygge grundstenene for den kulturhistoriske skole i 1920 erne og 1930 erne (Leontjev, 2002; Borg, 2003). Leontjev interesserede sig bl.a. meget for forståelsen af den menneskelige udvikling. Han udviklede en psykologisk teori, virksomhedsteorien, som bygger på den historiskdialektiske materialismes menneskesyn, hvilket betyder, at mennesket udvikler sig på baggrund af de samfundsmæssige forhold, samtidig med at det forandrer sin virkelighed. Ved at mennesket forandrer sin virkelighed, forandrer det også sig selv (se figur 1) (Jerlang & Ringsted, 2003). MENNESKE Krop, følelse, motiv, behov, bevidsthed mm. VIRKSOMHED OMVERDEN Andre mennesker, sociale, historiske, kulturelle, naturhistoriske forhold mm. Figur 1. Menneske virksomhed omverden (Fortmeier & Thanning, 2003, s.31). 14

15 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme For ergoterapeuter har virksomhedsteorien været interessant siden 1980 erne, fordi den beskæftiger sig med mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne, og fordi den ser aktiviteter som afgørende for menneskelig udvikling (Fortmeier & Thanning, 2003) Virksomheder Med begrebet virksomhed menes de handlinger, der virkeliggør et menneskeligt forhold til virkeligheden, og som tilfredsstiller et modsvarende behov hos mennesket. Hvis en aktivitet skal kunne betegnes som en virksomhed, kræves det, at der er overensstemmelse mellem personens motiv og handlingens mål. Al menneskelig aktivitet kan ikke betegnes som virksomheder, men for at udvikle sine evner og personlighed, er det en nødvendighed at indgå i egentlige virksomheder, som giver mulighed for udvikling af nye motiver og færdigheder. Det at aktiviteten kan betegnes som en virksomhed betyder samtidig, at aktiviteten opleves som meningsfuld, og at den rummer udviklingsmuligheder (Fortmeier & Thanning, 2003) Behov og motiv Et motiv forstås, ifølge virksomhedsteorien, som drivkraften bag en handling, og her ligger hensigten og meningen med virksomheden gemt. Et motiv modsvarer altid et behov. Behovet i sig selv er ikke handlingsrettet. Handlingen sættes i gang ved forestillingen om den genstand, der kan tilfredsstille behovet, og dette er motivet. Der vil altså altid være et motiv til en handling, men det kan godt være ubevidst for den handlende. Der vil ofte være flere niveauer af motiver for en virksomhed, hvoraf nogle er meningsgivende og andre stimulerende motiver. De meningsgivende motiver er overordnet de stimulerende, som ofte er af følelsesmæssig karakter. De kan virke inciterende for aktiviteten, men giver ikke i sig selv mening til virksomheden (Fortmeier & Thanning, 2003). 15

16 6. Forforståelse og teoretisk referenceramme Mål Ved målet for en aktivitet forstås det konkrete resultat og udbytte af handlingen. Ifølge virksomhedsteorien er der ved overensstemmelse mellem motiv og mål tale om, at aktiviteten opleves som meningsfuld (Fortmeier & Thanning, 2003) Meningsfuldhed Motiverne i aktiviteten siger noget om, hvilken mening aktiviteten har for personen. For at kunne forstå hvilke aktiviteter der hos et menneske opleves som meningsfulde, er det nødvendigt at have kendskab til personens motiver og aktivitetens konkrete mål. Man må kende sammenhængen mellem motiv og mål, i denne forbindelse ligger nemlig meningsfuldheden med aktiviteten (Fortmeier, 1998). 6.3 Arbejdets betydning Det at have et arbejde har igennem tiderne ændret sig fra at være en grundlæggende menneskelig aktivitet for overlevelse til lønarbejdet, som vi kender det i dag. Ydermere er den del af vores liv, vi bruger på arbejdet, blevet formindsket, men samtidig er arbejdets plads i den enkeltes liv vokset til at være en dominerende aktivitet i hele det voksne hverdagsliv. Som ergoterapeuter definerer vi ikke nødvendigvis arbejde som lønarbejde. Arbejde kan også være af uddannelsesmæssig karakter, husarbejde og andre erhvervslignende aktiviteter betalte eller frivillige. Disse aktiviteter har karakter som erhvervsarbejdet med sammenhængende opgaver, der udføres dagligt efter et vist struktureret mønster, og de har et nyttighedsaspekt (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Inden for virksomhedsteorien tales der om dominerende virksomheder i de forskellige aldersperioder. For barnet i børnehavealderen er det legen, som ungt menneske er det læring, og for det voksne menneske er det arbejdet. Disse virksomheder er særlig vigtige for den psykiske udviklingen og kaldes derfor dominerende virksomheder. Det der er kendetegnet ved arbejde som dominerende virksomhed er, at mennesket tilegner sig viden og færdigheder. Mennesket er ligeledes igennem arbejdet i kontakt med andre mennesker. På denne måde er arbejdet af stor betydning for tilegnelsen af både den personlige, sociale og faglige handlekompetence. 16

17 7. Metode Psykologisk set fortsætter arbejdet med at være den dominerende virksomhed ind i pensionisttilværelsen, det kan f.eks. være i form af foreningsarbejde, der giver pensionisten sociale relationer og en oplevelse af at være til nytte (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003; Fortmeier & Thanning, 2003). 7. Metode I dette afsnit redegøres for de metodemæssige valg, vi har taget gennem projektet. Der redegøres for den forskningstype og undersøgelsesmetode, vi har anvendt, og herefter følger en beskrivelse af processen med skabelsen af vores empiri. 7.1 Forskningstype og undersøgelsesmetode Den viden vi havde brug for i forhold til at besvare vores problemstilling var viden om menneskelige egenskaper som erfaringer, opplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud, 2004, s. 32). Et kvalitativt forskningsdesign gav os mulighed for at indhente netop denne form for viden. Ved at anvende det kvalitative forskningsinterview fik vi mulighed for at spørge ind til den mening og betydning, der ligger bag menneskers adfærd (Malterud, 2004; Kvale, 1997). Da vores undersøgelses empiri består af informanternes subjektive fortolkninger og forståelse af sig selv, bevæger vi os indenfor den forstående forskningstype. Den forstående forskningstype er kendetegnet ved, at den viden, vi som forskere indhenter, er baseret på de udforskedes perspektiv (Launsø & Rieper, 2005). Den indhentede viden skal ydermere forstås som værende påvirket af den kontekst, de udforskede befinder sig i. Kontekst forstås som de sammenhænge, hvori de udforskedes forståelser og handlinger dannes (Launsø & Rieper, 2005, s. 22). Vi tager konteksten i betragtning gennem hele forskningsprocessen, og dette afspejles allerede i problemstillingen, hvor vi stiller spørgsmålet vedrørende det frivillige arbejdes påvirkning på informanternes hverdagsliv. 7.2 Udvælgelse af informanter Vores forforståelse har spillet en stor rolle for udvælgelsen af informanter og opstilling af de kriterier, vi mente, der kunne være vigtige i forhold til at svare på vores problemstilling. 17

18 7. Metode Oprindeligt opstillede vi en række specifikke kriterier for vores informanter. Disse indbefattede, at informanterne skulle være gået på efterløn eller være folkepensionister, men det måtte ikke være mere end 3-5 år siden, informanterne havde forladt arbejdsmarkedet, da de skulle kunne huske og reflektere over overgangen fra arbejde til pension. Informanterne måtte ikke have været på førtidspension, da vi ønskede at undersøge raske ældre, der havde haft et almindeligt arbejdsliv. Informanterne skulle minimum have haft frivilligt arbejde i 6 måneder, da det frivillige arbejde skulle være blevet en del af informantens daglige/ugentlige rutine, og de skulle arbejde frivilligt minimum én gang om ugen. Vi mente, det ville være optimalt, hvis informanterne havde haft en pause mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde, da vi på baggrund af Jonssons studier (2000) havde dannet en hypotese om, at de i denne periode ville opleve afsavn i forhold til socialt samvær med kolleger og struktur i hverdagen og derfor vælge at engagere sig i frivilligt arbejde. Undervejs i udvælgelsesprocessen måtte vi dog erkende, at vi ikke var i stand til at finde informanter, der opfyldte alle kriterierne. Vi valgte derfor at frafalde nogle af kriterierne, ikke mindst grundet projektets tidsperspektiv. Et af de kriterier vi valgte fra var dét, at informanterne skulle have forladt arbejdsmarkedet indenfor de sidste 3-5 år. Dette gjorde vi, fordi vi fandt ud af, at de informanter, der havde været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 5 år, stadig var i stand til at huske og reflektere over tiden omkring arbejdets ophør. Et andet kriterium, der var vanskeligt at opfylde, var dét vedrørende pausen mellem lønarbejdet og det frivillige arbejde. Vi valgte derfor at inkludere informanter, der ikke havde haft en pause, da de ved den indledende kontakt alligevel lød til at kunne bidrage med spændende refleksioner. Vi har med udvælgelsen af vores informanter stræbt efter at opnå maksimal variation. Dette har vi gjort ved at vælge informanter, der repræsenterede forskellige typer af frivilligt arbejde, både i forhold til organisation/forening, arbejdets karakter og ved både at inkludere mænd og kvinder (Maunsbach & Lunde, 1995). 7.3 Kontakt til informanter Vi fik kontakt til vores informanter ved at henvende os telefonisk eller pr. mail til forskellige organisationer og foreninger, der drives af frivillige, eller som benytter sig af frivillig arbejdskraft. 18

19 7. Metode Ved første kontakt til eventuelle informanter stillede vi dem en række spørgsmål for at sikre, at de overordnet set var relevante for vores undersøgelse (se bilag 1). På baggrund af disse svar udvalgte vi de informanter, vi vurderede passede bedst i forhold til vores undersøgelse og ringede tilbage til dem og bekræftede deres deltagelse. Deltagerne var allerede over telefonen blevet gjort bekendt med formålet med vores projekt. Alligevel valgte vi forud for interviewene at udsende et brev til deltagerne med praktiske oplysninger, formålet med projektet samt en samtykkeerklæring (se bilag 2 + 3). Heri beskrev vi, at de til enhver tid kunne trække deres deltagelse tilbage, og at alle de informationer, de gav os, ville blive anonymiserede (Kvale, 1997). 7.4 Deltagere i undersøgelsen De otte deltagere i undersøgelsen er mellem år. Fem kvinder og tre mænd. Informanterne har arbejdet frivilligt fra 9 mdr.-10 år. Det frivillige arbejde, de otte informanter udfører, er af forskellig karakter og falder indenfor følgende kategorier: kulturområdet, sundheds- og sygdomsområdet, det sociale område, miljøområdet, rådgivning og juridisk bistand og internationale aktiviteter (se bilag 4) (Koch-Nielsen et al., 2005). 7.5 Interviewform Formålet med det kvalitative forskningsinterview er ifølge Kvale (1997, s. 41): at indhente beskrivelser af interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meninger med de beskrevne fænomener. På baggrund af formålet med vores undersøgelse mente vi, det ville være relevant at udføre semistrukturerede interviews, da de informationer, man indsamler ved denne form for interview, er kendetegnet ved at være righoldige, nuancerede og med høj detaljeringsgrad. Ydermere er der indenfor denne form for interview mulighed for at opstille en række temaer som rettesnor, men der er samtidig mulighed for en vis åbenhed overfor rækkefølge og form af spørgsmål (Dyhr & Schmidt, 1995; Kvale, 1997). 19

20 7. Metode 7.6 Udarbejdelse af interviewguide Før vi gik i gang med interviewene, udarbejdede vi en interviewguide for at være sikre på, at vi fik afdækket vores problemstilling. Vi definerede følgende temaer, som vi mente ville få os hele vejen rundt om vores problemstilling: - Tiden omkring pensionen eller efterlønnen - Fakta om informantens frivillige arbejde - Baggrund for valg af frivilligt arbejde - Udbyttet af frivilligt arbejde - Aktivitetshistorie - Aktivitetsmønster Vi valgte først at udforme en interviewguide, hvor vi på baggrund af tematiseringen udformede formål og forskerspørgsmål til hvert tema. Videre herfra udformede vi deciderede spørgsmål, vi kunne bruge i interviewsituationen (se bilag 5). Dette var godt som et teoretisk udgangspunkt men for at få et arbejdsredskab, vi kunne bruge i interviewsituationen, valgte vi at udforme en anden udgave af interviewguiden. I denne udgave havde vi kun temaerne og de konkrete spørgsmål med inklusiv stikord, der undervejs kunne hjælpe os til at få uddybet spørgsmålene (se bilag 6). Guiden skulle ikke følges til punkt og prikke men var derimod vejledende og gav mulighed for, at man også kunne forfølge informantens svar. Vi havde tænkt over at formulere spørgsmålene sådan, at de både havde en tematisk og dynamisk dimension. Tematisk, så de forholdt sig til interviewets emne og teoretiske opfattelse og kunne bidrage til vidensproduktion. Dynamisk, så de kunne fremme en positiv interaktion og motivere interviewpersonen (Kvale, 1997). I og med at vi i vores forskningsdesign bevæger os indenfor den forstående forskningstype, har vi i udformningen af vores spørgsmål også været meget opmærksomme på kontekstens betydning. Vi har udover at spørge ind til det dominerende tema det frivillige arbejde - også spurgt ind til informanternes aktivitetshistorie fysiske og sociale omgivelser (Launsø & Rieper, 2005). 7.7 Afprøvning og tilpasning Efter udarbejdelsen af vores interviewguide valgte vi at foretage et prøveinterview. Dette gjorde vi for det første for at sikre, at spørgsmålene var forståelige og gav os svar, der 20

21 7. Metode afdækkede vores problemstilling. For det andet for at afprøve interviewguiden som redskab og få erfaringer herved. På baggrund af prøveinterviewet valgte vi som den væsentligste ændring at lave om på den grafiske opsætning af guiden, så den blev et mere overskuelig redskab for intervieweren. Vi tilføjede desuden stikord, for at få mere præcise og uddybende svar. 7.8 Interviewsituationen Vi foretog i alt otte interviews af 40 til 90 minutters varighed, som blev optaget på en mp3- optager. For at sikre at vores informanter befandt sig i så trygge omgivelser som muligt under interviewet, lod vi det være op til dem, hvor interviewene skulle afholdes. Oplevelsen af en tryg atmosfære under interviewet, mener Kvale (1997), er af afgørende betydning for, hvorvidt informanterne kan udtrykke sig åbent om følelser og oplevelser. Fire informanter valgte, at interviewet skulle foregå på deres frivillige arbejdspladser og et enkelt blev foretaget på ergoterapeutskolen. De resterende tre blev foretaget i informanternes egne hjem. Vi havde valgt, at der til hvert interview var to personer til stede, hvor den ene havde rollen som interviewer, og den anden var suppleant og havde ansvar for optagelsen og desuden fulgte med i interviewguiden og kunne stille supplerende spørgsmål. Vi valgte, at der var to, der var faste interviewere og to, der var faste suppleanter til alle interviewene. Dette gjorde vi, fordi vi ønskede, at intervieweren skulle få indarbejdet en rutine i at interviewe. Inden interviewet startede vi med at briefe informanterne om formålet med undersøgelsen og om, hvordan interviewet ville forløbe (se bilag 7) (Kvale, 1997). Efter endt interview slukkede vi mp3-optageren og debriefede informanten. Vi evaluerede, hvordan det havde været at deltage, da vi ville sikre, at informanten ikke følte ubehag over det foretagede interview (se bilag 8) (Kvale, 1997). 7.9 Transskribering Inden vi gik i gang med transskriberingerne, havde vi udarbejdet nogle fælles retningslinier (se bilag 9). Dette havde vi gjort, for at transskriberingerne skulle blive ensartede og sammenlignelige. Retningslinierne skulle desuden hjælpe med at oversætte interviewene fra tale- til tekstform med det formål at gengive meningen i det, der blev sagt frem for en ordret gengivelse (Kvale, 1997; Malterud, 2003). Transskriptionerne blev foretaget af en af 21

22 7. Metode de personer, der havde været til stede ved interviewet. Efterfølgende blev interviewmaterialet gennemlyttet igen sammen med en anden person fra gruppen, der ikke havde været tilstede under interviewet. Lydoptagelsen blev her sammenholdt med det transskriberede materiale, så eventuelle fejl kunne rettes Etiske overvejelser Vi havde inden interviewene gjort os nogle overvejelser omkring svære emner, der ville kunne dukke op undervejs, eftersom vi via vores interviewguide ville spørge en del ind til informanternes livshistorie. Vi havde besluttet, at vi ikke ville spørge ind til dødsfald og lignende, som ikke havde relevans for vores projekt. Inden interviewet gjorde vi informanterne opmærksom på, at de kunne undlade at svare på spørgsmål, som de ikke ønskede at tale om eller bede om at få mp3-optageren slukket undervejs, hvis de ville fortælle noget, de ikke ønskede båndet Analyse Vi lagde ud med at anvende Giorgis fænomenologiske tilgang til analysen som beskrevet af Malterud (2004). Denne tilgang viste sig dog ikke at være brugbar i forhold til vores analyse, da vi endte med nogle meget store temaer, og ved kodningen af de transskriberede interviews viste det sig, at alt for store dele af interviewene kunne falde ind under disse temaer. Denne tilgang skabte dermed ikke det tilsigtede overblik, og desuden havde vi et ønske om, at den enkelte informant skulle fremtræde tydeligt i vores resultater. Grundet dette valgte vi i stedet at benytte en metode, hvor vi indledningsvis fremstillede en historie om hver informant. For at sikre at historierne blev ensartede, udarbejdede vi et skelet over, hvilke indholdspunkter historierne skulle have. Historierne er bygget op omkring spørgsmålene i vores problemstilling ved i forskellige afsnit at behandle hvert af de tre spørgsmål. Overskrifterne blev: Præsentation, Motiver for at arbejde frivilligt, Udbytte af det frivillige arbejde, og Det frivillige arbejdes relation til hverdagen. Under disse overskrifter lod vi den enkelte informant svare på vores problemstilling (se bilag 10). I næste trin i vores analyse valgte vi at gå på tværs af historierne. Ved at anvende virksomhedsteorien kunne vi gennem det første spørgsmål fra vores problemstilling se på de otte informanters motiver og behov for at arbejde frivilligt. Dette blev til ét samlet afsnit 22

23 8. Resultater om, hvorfor det giver mening at arbejde frivilligt. Dernæst så vi på spørgsmål nummer to, der relaterer sig til informanternes udbytte af at arbejde frivilligt, og samlede dette i et afsnit om, hvad der giver mening ved at arbejde frivilligt. Til slut anvendte vi tredje spørgsmål i vores problemstilling til at lave et afsnit om det frivillige arbejdes betydning for hverdagslivet. Denne analyse gjorde det muligt for os at sammenligne forskellige typer af motiver og udbytte samt arbejdets indflydelse på hverdagen. Sammenligningen medførte endvidere, at vi, når vi også så på selve det frivillige arbejdes art og karakteristika, fandt, at der dukkede mønstre op, som kunne forene nogle af informanterne i forskellige typer. Typerne repræsenterer forskellige tilgange til og resultater af at arbejde frivilligt, og de er baserede på en sammenfatning af motiver for og udbytte af det frivillige arbejde, hvilken indflydelse det frivillige arbejde spiller for hverdagslivet samt betydningen af selve arbejdets art. I analysen har vi brugt citater fra vores informanter, og vi har været opmærksomme på, at disse er taget ud af en kontekst, og vi har forsøgt at være så tro mod deres umiddelbare mening som muligt (Kvale, 1997). 8. Resultater I de følgende afsnit præsenteres vores resultater. Indledningsvis introduceres vores otte informanter, herefter redegør vi for, hvorfor det frivillige arbejde giver mening, hvad der giver mening, og hvilken betydning det frivillige arbejde har for informanternes hverdagsliv. Til sidst identificeres tre typer af frivillige, og disse eksemplificeres med tre uddybede informanthistorier. 8.1 Præsentation af informanterne Her præsenteres kort hvem vores otte informanter er, hvad de tidligere har arbejdet med, hvad de nu arbejder frivilligt med og lidt om deres øvrige liv. For længere beskrivelser af hver informants historie se bilag De anvendte navne er ikke informanterne rigtige navne Annie Annie er 76 år og har været gift med sin mand i 55 år. De bor i en lejlighed i en forstad til en storby og har to sønner og to børnebørn. Annie har tidligere arbejdet som sekretær på en 23

24 8. Resultater videregående uddannelsesinstitution. Annie gik på efterløn som 62-årig og arbejder nu frivilligt på et hospice en gang om ugen, og der har hun arbejdet i 10 år. Hendes arbejde består bl.a. i at lytte til og tale med patienterne eller at gå ture, læse højt eller spille spil med dem. Annie beskriver arbejdet som værende meget forskelligartet, men hun siger, at det vigtigste er at kunne lytte. Annie har et aktivt liv med mange interesser. De to børnebørn kommer jævnligt på besøg, og derudover spiller hun bridge et par gange om ugen. Hun cykler meget og går tur hver dag - ofte med børnebørnene Birte Birte er 62 år og har været gift med sin mand i 40 år. De bor sammen i en lejlighed i en storby, og sammen har de to døtre og et barnebarn på halvanden år. Birte er efterlønner men har tidligere haft et lederjob indenfor det offentlige. Hun gik på efterløn for 3 år siden og arbejder nu frivilligt i en humanitær hjælpeorganisation en gang om ugen, hvilket hun har gjort i ni måneder. Hendes arbejdsopgaver i organisationen er mest af praktisk karakter, og hun betegner det selv som lidt af et rutinejob, hvor hun bl.a. sender breve og passer telefoner. I sin fritid er Birte meget sammen med barnebarnet. Hun ser også den øvrige familie meget og sørger for at holde kontakt med vennerne via telefon, breve osv. Derudover går Birte til gymnastik en gang om ugen, hun løser kryds og tværs, går ture, går i biografen og er meget glad for at høre musik Carl Carl er 70 år gammel. Han er gift, bor i hus i provinsen og har 2 børn og 6 børnebørn. Carl har arbejdet som plejer på et psykiatrisk plejehjem gennem 35 år. Han valgte som 60- årig at gå på efterløn, og han havde planlagt, at når han stoppede med at arbejde, ville han bare sidde og glo ud i luften, filosofere og nyde livet. Dette gjorde han i 2 år, inden han blev frivillig i en pensionistforening, hvor han nu arbejder frivilligt ca timer om ugen fordelt på 2-4 dage. Han har arbejdet der i otte år og er i dag leder for foreningen lokalt. Carl står for driften af foreningens besøgstjeneste, og hans arbejdsopgaver er af administrativ art, men han tager sig også af trivslen hos de øvrige frivillige i foreningen. I sin fritid kan Carl lide at binde blomster. Hans børnebørn og samværet med dem har desuden en meget høj prioritet i hans liv, og Carl og hans kone er også tit sammen med deres fælles venner. 24

25 8. Resultater Dorit Dorit er 63 år gammel, enlig og bor i en lejlighed i en storby. Hun har været gift tidligere og har tre børn med sin eksmand og et enkelt barnebarn. Dorit har tidligere været bibliotekar men gik på efterløn for halvandet år siden. Hun arbejder nu frivilligt en gang om ugen som receptionist i en organisation for menneskerettigheder, og det har hun gjort i ni måneder. Dorit går på folkeuniversitetet en gang om ugen, hvor hun tager nogle kurser i kunst og historie. Hun ser tit sine børn og passer sit barnebarn fast en gang om ugen. Hun ser venner og veninder ofte og bruger også meget tid på tre ældre damer i sin familie, som hun skriver til, ringer til og besøger meget. Hun elsker desuden at cykle og gå ture Erik Erik er 63 år og bor sammen med sin kone i et hus i en forstad til en storby. De har ingen fælles børn, men de har to børn hver fra tidligere ægteskaber. I alt har de tre børnebørn og et mere er på vej. Erik har tidligere arbejdet som salgschef indenfor godstransport, og han arbejder nu frivilligt i en humanitær organisation, der hjælper børn i den tredje verden. Her arbejder han fast to gange om ugen og hjælper gerne til, hvis de har brug for mere af hans tid. Han har været i organisationen i fem år, og hans arbejdsopgaver går ud på at registrere indkommen post samt andet forefaldende kontorarbejde. I sin fritid tager Erik sig af sin kone, der lige har været syg pga. en blodprop. Han sørger derfor for at smøre hendes madpakke, lave mad og købe ind. Erik holder af at se fjernsyn, læse bøger og får også cyklet meget til hverdag. De ser deres børn og børnebørn engang imellem, men Erik fortæller, at de ikke overrender hinanden Finn Finn er 63 år og bor i hus på landet med sin kone, som han har kendt i 16 år. Finn har været gift tre gange før og har en datter med hver af de tre tidligere koner. Han har desuden tre børnebørn og to yderligere på vej. Finn har tidligere haft mange forskellige jobs men har stort set altid arbejdet med at hjælpe mennesker, der har det svært. Han har bl.a. arbejdet med skizofrene, krigstraumatiserede og fysisk handicappede. Finn blev fyret som 61-årig fra sit sidste arbejde pga. nedskæringer, og han arbejder nu som frivillig på en telefonrådgivning en gang om ugen, hvor han tager imod opkald fra folk, der er i krise. Finns øvrige liv består af at se sin familie og sine venner, og så dyrker han sin 25

26 8. Resultater altoverskyggende interesse flyvning, så tit han kan. Derudover elsker han at se film og læse gode bøger, og han er også meget glad for naturen og elsker at gå ture med hunden eller løbe Githa Githa er 64 år, enke og bor alene i et rækkehus i en lille landsby. Githa har to voksne børn og fire børnebørn. Githa har tidligere arbejdet som fuldmægtig i et inkassofirma og gik på efterløn, da hun var 60 år. Herefter startede hun, sammen med sin mand, et kattehjem op på deres ejendom. Senere flyttede Githa fra ejendommen men fortsatte det frivillige arbejde med at hjælpe dyrene på et andet kattehjem. Her har hun været et år, en gang om ugen, og hjælper til med rengøring af bure, lokaler og pasning af kattene. Githa beskriver tiden, efter hun havde forladt arbejdsmarkedet, som meget svær. Hun følte sig isoleret og savnede den daglige kontakt med kollegerne. Da hun ydermere blev alene fortæller hun, at det hele er blevet meget bart og tomt, og at der ikke rigtig er noget at stå op til. Githas store interesse er katte, men derudover går hun også til kor, linedance og svømning Henny Henny er 67 år og bor sammen med sin mand i en forstad til en storby. Hun har en datter og et barnebarn. Henny er uddannet korrespondent og har arbejdet i forsikringsbranchen men blev fyret fra sit arbejde som 58-årig. Samtidig med fyringen indledtes et større omlægningsarbejde i hendes lokalområde, hvor dele af byen skulle rives ned til fordel for et motorvejsanlæg. Henny syntes, det var synd, at de gamle og historiske bygninger skulle gå tabt og tog initiativ til at danne en bevarelsesforening, der i dag er vokset til et omfangsrigt arbejde. Arbejdsopgaverne består i at arrangere og afholde møder, skrive artikler og holde taler. Henny beskriver, at det er et 24-timers job, som hun altid er mere eller mindre i gang med. Hun står for kontakten udadtil i foreningen, og hun er også med til det praktiske arbejde med restaureringen af de gamle bygninger. Udover bevaringsarbejdet interesserer Henny sig for slægtsforskning, hun læser meget og er indimellem sammen med sit barnebarn. 26

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forbered din fremtid. Dansk Magisterforening 12. oktober Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer

Forbered din fremtid. Dansk Magisterforening 12. oktober Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer Forbered din fremtid Poul-Erik Tindbæk Senior konsulent, Aarhus kommune Efteråret 2010 Dansk Magisterforening 12. oktober 2010 Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer over 64 år Seniorpolitik

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring

Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk. Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk Ældres brug af sociale medier 1. Hvem er de ældre? 2. Teknologiforståelser og brug af sociale medier 3. Et forsøg

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II E12v Senest revideret 02-08-2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Brugerstudier i Dansk Fitness

Brugerstudier i Dansk Fitness Brugerstudier i Dansk Fitness - Observationer og overvejelser om Mødesteder for ældre I april måned (2011) foretog jeg en række brugerstudier i Dansk Fitness med henblik på at undersøge betydningen af

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere