Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, tioisieme série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, tioisieme série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik rn. v. 880 Juni 889, S 7. 8 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v: Juli 889 December 89, S De offentlige Jernbaner 890/9. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 8. Civil it etspleie 889, (Statistigue de la justice chile.) 9. Norges Skibsfart 890. ( Statistique de la navigation.) 50. Rekruteringsstatistik 89. (Statistique du recndement.) 5. Skiftevæsenet 889. (Tableaux des successions et faillita.) 5. Norges kommunale Finantser 889. (Finances des corn munes.) 5. Veterinærvæsenet 890. (Compte rendu du service vétérinaire.) 5. Norges Handel 89. (Statistique du commerce.) 55. Folkemængdens Bevægelse 889. (Mouvement de la population.) 5. Norges Sparebanker 89. (Statistique des caisses d'epargne.) 57. Strafarbeidsonstalter 889/90. (Statistique des ntaisons centrales pénitentiaires.) 58. Den norske Statstelegraf 89. (Statistique des télégraphes de l'etat.) 9. Distriktsfængsler 890. (Prisons départementale,s.) 0. Norges Postvæsen 89. (Statistique postale.). De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) t. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 890. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Norges Fiskerier 89. (Grandes péches maritimes.). Sindssygeasylernes Virksomhed 89. (Statistique des hospices d'aliénés.) 5. Norges Bergveerkseirift 889 og 890. (Statistique des mines et usines.). Civil Retspleie 890. ( Statistique de la justice civile.) 7. Folkemængdens Bevægelse 890. (Mouvement de la population.) 8. De offentlige Jernbaner 89/9. (Rapport sur la chemins de fer publics.) 9, Norges Skibsfart 89. ( Statistique de la navigation.) 70. Norges Fabrikanlwg 890. (Etablissements industriels.) 7. Skiftevæsenet 890. (Tableaux des successions et faillites.) 7. Rekruteringsstatistik 89. (Statistique du recrutement.) 7. Norges Sparebanker 89. (Statistique des caisses el'épargne.) 7. Norges Handel 89. (Statistique du commerce.) 75. Skolestatistik 889. ( Statistiqu,e de l'instruction publique.) ). 7. Dee norske Statstelegraf 89. (Statistique des Mlégraphes de 77, Strafarbeidsanstalter :'.890/9. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 78. Norges kommunale Finantser '890 "( Finances (les communes.), 9. Norges Postvæsen 89. (Statistique postale.) 80. Distriktsfængsler 89. (Prisons départementales,) 8. Veterinærvæsenet 89. (Compte, renda du service vétérinaire.) Bygninger Norges almindelige BrandforsikringsIndretning for. (Statistique de l'institution générale da assurances des bdtiments cant re l'incendie.) b. Norges Fiskerier 89. ( Grandes péches maritimes.) 8 Kriminalstatistik 890. (Statistique de la justice criminelle.) 85. Snaidhedstilst. og Medicinalforholdene 89. ( Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 8. Cix ; Retspleie 89. (Statistique de la justice civile.) 87. De offentlige Jernbaner 89/9. ( Rapport sur les chemins de fer publics ) 88. Krirninaisiatistik 89. (Statistique de la justice civile.) Fortsættelse: se Omslagets die Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 9. BERETNING on SKOLEVÆSENETS TILSTAND KONGERIGET NORGE FOR AARET 890. (Statistique de l'instruction publique pour l'année 890.) UDGIVEN AF KIRKE OG UNDERVISNINGSDEPARTEMENTET. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS $. A S C H E HO UG & C O. 89,

4 TRYKT I H. TANGENS BOGTRYKKERI.

5 In dhol d. Side. De vigtigste resultater af skolestatistiken for 890 I XXIV. Résumé de la statistique seolaire pour rannée 890 XXV LI. Tabel I. Landdistriktets folkeskolevæsen 8.. Herredskassernes, verkers og brugs samt krcdsenes udgifter til det lavere skolevæsen i rigets bygder 8.. Uddrag af amtskassernes regnskab vedkommende skolevæsenet 5.. Aftenskoler Byernes skolevæsen 85.. Kommunale og private gutte og pigeskoler Højere almueskoler Offentlige almenskoler, kommunale og private middelskoler Seminarierne. 0. Oversigt over udgifter til undervisningsvæsenet i 890. Anhang Læreres afgang fra folkeskolen i Skoledirektørernes indberetninger. 9. Beretninger om amts og folkehoiskoler Trykfeil og rettelser 0.

6 T able des matire s. Pages. Résumé de la statistique scolaire pour l'année 890 LI. (Traðuction francaise pages XXV LI). Tableau no. Tableau indignant la situation de l'enseignement public primaire dans les communes rurales du Royaume 8. Tableau des dépenses des caisses communales, des caisses des mines et fabriques des établissements industriels, ainsi que de celles des cercles scolaires an profit de Penseignement public primaire dans les communes mimics du Royaume 8!. Extrait des comptes des caisses préfectorales en 890 relatifs Penseignement public primaire 5 A. Tableau contenant un compterendu du fonctionnement des écoles du soir durant l'exercice 7 5. Tableau indignant la situation de l'enseignement public primaire dans les villes de toute catégorie du Royaume 85. Tableau contenant un compterendu des écoles communales, des écoles secondaires privées pour les garons et pour les filles, des écoles primaires supérieures ainsi que des écoles privées secondaires pour les deux sexes 7 7. Tableau des écol.es primaires supérieures dans les communes rurales Compterendu du fonctionnement des écoles de l'enseignement public secondaire, des écoles communales intermédiaires, ainsi que des écoles libres privées de lettres et de sciences Compterendu du fonctionnement des séminaires durant Penn& scolaire Aperçu des feats de l'enseignement public en 890 Annexe indignant la sortie des instituteurs dans les écoles primaires en Rapports des directeurs des &oleo pour rannée 890 concernant l'enseignement public primaire, les écoles populaires préfectorales etc... 0 Fautes d'impression 0.

7 De vigtigste resultater af skolestatistiken for 890. I. Folkeskolen. A. Landdistrikterne.. Om Skolernes ordning, undervisningen og skolesøgningen. Landets skolekommuner, hvis antal i 890 udgjorde 5 mod 8 i 885, var inddelt i 98 skolekredse mod 90 i 885. I disse kredse holdtes skolen i a. i fast skolevæsenetb. i fast c. paa omgang d. tilsammen. tilhørende lokale. leiet lokale,i gaardene ' 98 Skolekredsenes antal er saaledes i det sidst forløbne femaar aftaget med 9, idet omgangsskolernes antal er aftaget med og de faste skolers antal forøget med. let af nye skolehuse, anskaffet for kommunernes regning, er foroget med. let af kredse, hvis born var delt i særskilt mødende afdelinger, udgjorde i med 7 50 afdelinger, hvorefter antallet af skolehold eller klasser udgjorde I 890 var antallet af delte skolekredse 9 med 8 9 afdelinger, og antallet af skolehold eller klasser altsaa 58. Hertil kommer de enslig beliggende bosteder, der i 890 udgjorde 9 mod 0 i 885. let af ha an dgj ernings skoler for piger udgjorde 8 i 890 mod 8 i 885. Høiest i denne henseende staar fremdeles Kristiania, Hamar og Kristiansand stifter med henholdsvis, 8 og 99 skoler. let af almindelige arbeid s skole r (for gutter) er steget med 0 fra 90 i 885 til 50 i 890. Af smaabørnskoler var der i mod 09 i 885. Det største antal fandtes i Stavanger amt (med ikke mindre end 08) samt i Hedemarken og Søndre Trondhjem amter. A

8 Il let af skolepligtige born udgjorde: i landdistrikterne: i byerne: tilsammen for hele riget: i Som det vil sees, har i femaaret 8890 (i modsætning til i femaaret 8885, da der i et par aar endog viste sig at være nedgang,) antallet af de skolepligtige born været i stadig stigning saavel i landdistrikterne som i byerne. Tilvæksten var i aarene 8889 nogenlunde jevn (dog ikke overstigende 5 000), men i 890 sees antallet at være vokset med 7. Grunden til denne betydelige stigning er formentlig kun for en ringere del at tilskrive det større antal fødsler i aarene Saaledes som af skoledirektøren i Hamar stift antydet, turde aarsagen snarere være den, at skolestyrene i sine opgaver over antallet af skolepligtige børn ogsaa tildels har taget born i 7aarsalderen med, uagtet 0 i lov om folkeskolen paa landet af. juni 889 om børns ret til optagelse i folkeskolen først skulde træde i kraft fra. januar 89 (kfr. kirkedepartementets rundskr. 889). Af de skolepligtige born i landdis trik t ern e, hvoraf 075 var.gutter og var piger, udeblev aldeles fra skolen 799 eller 0,75 pct. mod 0 eller,0 pct. i 885, medens eller ca.,0 pct. undervistes udenfor kredsskolen mod i eller ca.,0 pct. Resten af de skolepligtige born undervistes i folkeskolen, deraf i faste skoler 8 55 eller ca. 9 pct. (af de folkeskolen søgende born) og i omgangsskoler 0 eller omtr. pct. mod i 885 henholdsvis 97 5 eller ca. 9 pct. og 5 08 eller ca. 7 pct. Kristiansand og Bergen stifter har fremdeles de fleste børn, som undervises i omgangsskole. Da de skolepligtige born i 890 udgjorde 8 8 og antallet af skolekredse var 98, kom der saaledes gjennemsnitlig omtr. 8 born paa hver kreds (i 885 omtr. 5), eller naar kun de skolesøgende børn regnes, omtr. 7 (i 885 ). I faste skoler undervistes ca. 9 (i 885 7), i omgangsskoler som i 885 omtr. born i hver kreds. Tages hensyn til de særskilt modende afdelinger, bliver antallet af børn gjennemsnitligt for hvert skolehold eller klasse omtr. (i 885 ca. ). Med hensyn til antallet af børn, for hvem der er bestemt en kortere skoletid end den lovbefalede eller 9 uger, viser der sig fremdeles at være nedgang. 890 var antallet 9 0, medens det i 885 var 5 5 og i Alene i Tromso stift udgjorde tallet 00 mod i let af born, som deltog i kredsskolens frivillige undervisning viser sig fremdeles at være i stigende, idet det i 890 udgjorde

9 III 8, mod 7 i 885 og 80 i 880. Af det samlede antal kom fremdeles omtrent halvdelen paa Kristiania stift. I forhold til de skolesøgende børn udgjorde antallet af born, der søgte den frivillige skole, i hele riget 5 pct. For de enkelte stifter stillede forholdet sig saaledes: i Kristiania stift.. 8 pct. i Hamar stift 7 i Kristiansand stift.. 7 i Bergen stift Trondhjem stift 7 i Tromso stift, let af o vb ef al ed e skol e dag e, i hvilke alle skolepligtige skolesøgende børn tilsammen skulde have søgt skolen, udgjorde 99 0 eller i gjennemsnit for hvert barn 5 dage, medens det gjennemsnitlige dagantal i 885 var 57. Heraf forsømtes 7 98 dage eller 0 pct. henved dage mod i 885 pct. henved 7 dage pr. barn. I de enkelte stifter udgjorde let af lovbefalede Altsaa gjennemsnitl. anskoledage gjennemsnitl. tal dage, hvori hvert for hvert barn: Deraf forsømte barn virkelig har sogt dage: skolen: Kristiania stift. 5 (5 i 885) 5, (,8 i 885),8 (7, i 885) Hamar stift 5 (55 ) 5, (, ) 8, (8, Kristiansand stift ( ) 9,0 (0,0 ) 5,0 (5.0 Bergen stift 0 ( ), (,8 ) 55,8 (57, Trondhjem 'stiff. 5 (58 ), ( 5, ) 5,7 (5,7 TI omsø 5 (5 ) 7, ( 8, ) 5,7 (,9 Hertil kommer saa den frivillige skole, der navnlig for Kristiania, Hamar og Kristiansand stifter forøger skoletiden for en større del af skolekommunerne, saaledes i Kristiania stift efter skoledirektørens beretnirg til / uge eller til 80 dage for over /5 af børnene. Forsømmelserne udgjorde, som ovenfor nævnt, for hele riget 0 pct. For de enkelte stifter stillede forholdet sig saaledes i 890 sammenholdt med 885: Kristiania stift,7 pct. 9,9 pct. Hamar stift, lf 0,,, Kristiansand stift 5, 7),8 77 Bergen stift.. 7,8 ft 7,0 YY Trondhjem stift 9, tf 7, tt Troms0 5,8 If,8,) let af born i folkeskolen, der havde en I sengere skolevei end / mil, var 0 7 mod 5 i 885.

10 IV. Om lærerne. let af ær ere i landdistriktet var 78 og af lære rin d er 9 mod i 885 henholdsvis 5 og 7. Af lærerne havde 9 bestaaet _lovbefalet lærerprøve, medens 09 var uden prøve; af lærerinderne havde 0 lovbefalet examen, altsaa. uden prove. I 885 var forholdet for lærerne 7 og 8 og for lærerinderne 9 og 8. Lærernes og lærerindernes s amle de ant al skoleuger udgjorde: lovbefalet frivillige tilsammen i i Af det samlede antal skoleuger udgjorde den frivillige skoletid, pet. mod,0 i 885 for hele riget og for i 885 i 890 Kristiania stift.., pct., pct. Hamar stift..., 7,,7 r Kristiansand stift,8 ) 0,5 t) Bergen stift, y;,7 Trondhjem stift,7 7),9 7) Troms0 stift 0,9 7 0,» Af lærerne oppebar alderstillæg: af iste grad af den grad (efter 5 aars tjeneste) (efter 0 aars tjeneste) i i Af samt!ige lærere og lærerinder oppebar altsaa i 890 omtrent tre fjerdedele alderstillæg. let af lærerboliger er i femaaret steget med 98, idet 89 lærere i 890 havde fri bolig mod 7 i 885; af disse havde delvis jordvei af lovbefalet størrelse mindre i medens 77 lærere havde bolig uden jordvei mod 55 i (i 885: 8) lærere var tillige kirkesangere med en aarlig pengeindtægt som saadanne af kr (i 885 kr. 70 5). Den gjennemsnitlige indtægt som kirkesanger udgjorde altsaa kr. 08,5 mod kr. 97,50 i 885. Lærernes og lærerindernes samlede in dtægter af kommun ern e, fraregnet kirkesangerindtægterne, men iberegnet den antagelige værdi af naturalydelser, udgjorde i 890 kr mod i 885 kr. 8, eller gjennemsnitlig henholdsvis ca. kr. og ca. kr.. Regnes, at en lærerinde dels paa grund af kortere undervisningstid, dels paa grund af mindre ugelon kun har den halve indtægt mod en lærer, blir gjennemsnitslønnen for en lærer i 890 kr. 70 mod i 885 kr.. De lærere,

11 V der tillige er kirkesangere, havde altsaa en gjennemsnitlig indtægt i 890 af kr. 9 mod i 885 af kr. 8. Foruden løn af kommunen oppebar samtlige fast ansatte lærere og lærerinder i henhold til lov af 9. juni 878 et lønstillæg af statskassen stort kr.,00 pr. skoleuge, lærere med over 5 aars tjenestetid kr. 5,00, lærerinder kr.,00 ugentlig. Derhos oppebar lærere og lærerinder, der havde en ugeløn af kommunen af over henholdsvis kr. 8,00 og kr. 5,00, et tilsvarende tillæg af statskassen indtil kr.,00 ugentlig. En lærer kunde saaledes oppebære af statskassen en ugentlig løn af kr. 7,00, en lærerinde af kr.,00. De omhandlede tillæg, der i 885 udbetaltes med kr. 50 eller gjennemanitlig for hver kr. 9, udgjorde i budgetterminen 8909 for landdistriktets lærere og lærerinder kr. 8 eller gjennemsnitlig for hver kr.. Lærernes gjennemsnitsindtoegt er altsaa i femaaret steget fra kr. 7 til kr. 78 eller med kr.. I det forlobne femaar har følgende antal lærere foradt skolens tjeneste: Tilsammen Kristiania stift Hamar stift Kristiansand stift. Bergen stift Trondhjem stift.. Tromso stift Af disse er gaaet over til lærerstilling udenfor folkeskolen, til praktisk livsvirksomhed, 7 er blevne landmænd og 8 har søgt yderligere uddannelse. I samme tidsrum forlod følgende antal lærerinder skolens tjeneste: 88, hvoraf overgik til anden lærerstilling, 5 indtraadte i ægteskab, 887, , i 889 8, 7 i 890 7, 9 tils. 8, Om skolevæsendts økonomi. De i de statistiske tabeller (tabel ) meddelte oplysninger angaaende skolevæsenets økonomi er uddragne af de til det statistiske centralbureau afgivne extrakter af kommuneregnskaberne og omfatter kun de egentlige

12 VI udgifter til skolernes drift. I disse extrakter er pensioner, udgifter til administration samt afdrag, tilbagebetalte forskud og renter opført som almindelige kommuneudgifter og ikke som særlige udgifter vedkommende skolevæsenet. Forsaavidt udgifterne til skolevæsenet ikke dækkes af offentlige midler eller af amtsskolekasserne, hvorom som hidtil oplysning vil blive meddelt i generaloversigten over skolevæsenets udgifter, udredes de ved udligning paa samme maade som de øvrige herredsudgifter. De mindre skolek assers udgifter (til løn og kostholdgodtgjørelse til lærere, indkjøb af lærerjord, opførelse og vedligeholdelse samt leie af skolehus, bøger og andre udgifter) udgjorde i 890 kr. 5 9 mod for de tilsvarende posters vedkommende i 885 kr Udgifterne er saaledes steget med kr eller med omtrent, pct. Udgifterne har i de forløbne fem aar for de enkelte poster udgjort:.l ærerlo n. Leie af skolelokaler. liostholdsgodtgjorelse. Indkjob af lærerjord. Opførelse og vedligeholdelse af skolehuse. Boger og andre læremidler samt skoleinventar. Iøvrigt. Tilsam. i 88.. i i i ' Udgifterne til indkjøb af lærerjord samt til opførelse og vedligeholdelse af skolehuse har i det forløbne femaar fremdeles været i aftagende. Der er nemlig anvendt: til lærerjord: til skolehuse: i femaaret kr. kr Til bøger og andre læremidler har i begge de nævnte femaarsperioder været anvendt omtrent de samme bel0b, nemlig henholdsvis kr. 7 9 og kr Af herredskassernes samlede udgifter til det lavere skolevæsen dækkedes i 890 ved bidrag af offentlige midler og af amtsskolekasserne kr. 98:og kr. 57 mod i 885 kr og kr Kre ds enes udgifter er i 0bet af femaaret, forsaavidt angaar udgifterne i penge, steget fra kr i 885 til kr i 890, medens værdien af naturalydelser er aftaget fra kr til kr Amtsskolekassernes udgifter udgjorde i 890 kr mod kr i 885; heraf tilveiebragtes ved udligning paa amtskassen i 890 kr , i 885 kr. 8, medens resten, henholdsvis kr. 7 80, og kr. 7 udrededes af oplysningsvæsenets fond.

13 Foruden de ovennævnte bidrag af offentlige midler udrededes derhos som ovenfor nævnt af statskassen til lønstillæg til lærere i 890 kr. 8 mod i 885 kr. 50. De samlede udgifter til det lavere folkeskolevæsen i landdistrikterne udgjorde saaledes : i 885 i 890. Skolekassernes udgifter. kr kr Kredsenes udgifter i penge naturalydelser /7 7 88» Amtsskolekassernes udgifter efter fradrag af, hvad der er tilflydt de mindre skolekasser og altsaa indbefattet under, 0 05,, Lønstillæg til lærere. If kr kr Heraf udrededes af offentlige midler: Af de under opførte belob... kr kr. 98 OplysningsvEesenets fonds tilskud til amtsskolekasserne Lønstillæg af statskassen 50 8 tilsammen af offent lige midler... kr kr. 9 Altsaa udredet af herrederne.. kr. 78 kr Af de samlede udgifter udredede saaledes i 885 herrederne ca. 7 pct. og staten 8 pct., i 890 henholdsvis ca. 7 pct. og 7 pct. Hvert barns undervisning kostede i det hele aarlig i 890 kr., mod i 885 kr.,. Deraf udredede herrederne kr. 0,5, staten kr.,90 i 890 mod henholdsvis kr. 0,5 og kr.,08 i Højere almueskoler paa landet. Af høiere almueskoler, hvori foruden en videregaaende undervisning i kredsskolens fag tillige undervises i andre udenfor kredsskolens fagkreds liggende gjenstande, deriblandt enkelte steder i et fremmed sprog, fandtes i 885 med 99 elever. 890 udgjorde disse skolers antal 9 med tilsammen 0 elever (8 gutter, 8 piger) fordelte paa 5 klasser. Af eleverne var i den skolepligtige alder. Undervisningen besørgedes af

14 VIII lærere og 8 lærerinder med tilsammen 87 skoleuger. Lærernes og lærerindernes samlede pengeindtægt udgjorde kr eller (naar lærerinder regnes = lærer) omtr. kr. 800 for hver lærer, mod i 885 omtrent kr Af udgifterne dækkedes kr. 08 af amtsskolekasserne, kr. 80 ved bidrag af offentlige midler ; kr. 508 indkom som skolepenge. 5. Amtsskoler, folkehøiskoler og aften skoler. Af a mt s skoler og lignende private skoler (folkehøiskoler) fandtes i ' 88 57,. hvoraf 8 var gutteskoler med pigekursus, 8 gutteskoler uden pigekursus og alene pigeskoler. I 8909 har følgende med offentlige bidrag understøttede antal skoler været i virksomhed : i Kristiania stift 8 skoler, hvoraf privat. Hamar 8 _.. Kristiansand ) Bergen _ Trondhjem _... 8 Tromsø _... 7 tils. 8 skoler, hvoraf 0 private. Af skolerne var 9 gutteskoler med pigekursus, gutteskoler uden pigekursus, 8 fællesskoler for gutter og piger og 7 alene pigeskoler; af disse sidste var praktiske jenteskoler. Det gjennemsnitlige elevantal var i guttekurserne og i pigekurserne 9. De samlede udgifter til heromhandlede skoler udgjorde i 8909 ca. kr. 0, hvoraf ca. kr. 90 udrededes som amts og statsbidrag. Angaaende aften sk olern e hidsættes følgende oplysninger for femaaret 889: skoler. elever gutter. piger. undervisningstimer. Udgifter Som det vil sees, er der i femaaret (bortseet fra en mindre stigen i 88788) indtraadt en betydelig nedgang i aftenskolernes og deres elevers antal, der i 8909 er sunket ned til mindre end / af, hvad det var i det foregaaende læseaar. Grunden hertil er at soge i statsbidragets ind ved kursets begyndelse.

15 Ìx skrænkning samt i den for første gang ved bevilgningen for 8909 trufne bestemmelse om, at vedkommende kommune selv skal udrede en fjerdedel af lærerlønningerne. Det gjennemsnitlige antal elever og undervisnimgstimer samt udgift for hver skole udgjorde: Elever. TJndervisningstimer. Udgift pr. skole. Udgift pr. elev. i ,8,,,, 8 ca. kr kr.,8,95,58,5,00 For de enkelte stifter stillede timetallet sig i 8909 for hver skole sammenlignet med 8858 saaledes: i Kristiania stift. 59/ 0 Hamar stift 8 Kristiansand stift 0 5 Bergen stift 7 Trondhjem stift Tromsø stift Ligesom tidligere har den største del af undervisningstiden været anvendt til modersmaal og regning, i 8909 saaledes henholdsvis 80 og 5 55, medens det fag, der kan opvise det største timetal næstefter disse (historie), alene har havt 79 timer. Af udgifterne til disse skoler udrededes i 8909 kr som offentlige bidrag og kr. 09 som kommunernes eller kredsenes bidrag.

16 B. kjebstæder og ladesteder. let af sk ol OPI i g tige born i samtlige rigets kjøbstceder og ladesteder er, som ovenfor nævnt, i femaaret steget fra 8 9 i 885 til 75 9 i 890 eller med børn. Af de skolepligtige børn undervistes : I folkeskolen. I private skoler, hvis undervisning ikke gik ud over folke skolens I højere skoler. I hjemmet. Born, som ingen undervisning fik. i Procentvis stillede forholdet sig saaledes: 9, i 880,5,9,o ,8 7,8,,5, 0,o 0,9 0,9 0,8 0,8 Som det vil sees, er søgningen til folkeskolerne i de sidst forløbne femaar steget forholdsvis betydelig, medens søgningen til privatskolerne og de høiere skoler er aftaget i omtrent samme forhold. Det hænger formentlig tildels sammen med, at folkeskolens undervisning stadig er forbedret, og med den paa mange steder indførte kombination mellem folkeskolen og middelskolen, men den væsentligste grund ligger naturligvis at tilvæksten i barneantallet har været forholdsvis størst i de samfundslag, der i regelen benytter folkeskolen. Samtlige born, der søgte folkeskolen, var delt i 0 klasser mod 77 i 885; heraf var i gutteklasser, 09 pigeklasser og 9 klasser for begge kjøn. I de store byer or i almindelighed børnene delt efter kjøn, medens dette sjeldnere finder sted i de mindre byer. Det gjennemsnitlige elevantal i hver klasse var, i 890 mod, i 885. Det gjennemsnitlige antal elever i folkeskolerne var i 890 7, der skulde have søgt skolen i tilsammen 89 dage. Det gjennemsnitlige antal skoledage for hvert barn bliver saaledes 50,8 mod,8 i 885. let af for sømte skole dage udgjorde for samtlige born eller 8, pct. mod 7,9 pct. i 885. Paa grund af sygdom forsømtes 0 dage eller 5, pct., af anden gyldig grund dage eller,9 pct., uden gyldig grund 05 dage eller, pct, mod henholdsvis,0 pct.,, pct. og,8 pct. i 885. I de enkelte stifter udgjorde forsømmelserne procentvis:

17 X I i Kristiania stift... 8, 7, Hamar stift 9,7 8, Kristiansand stift 8,8 8,5 Bergen stift 5,8 5, Trondhjem stift. 0,9 8,5 Troms0 stift,5,5 I de storre byer stillede forholdet sig saaledes: Kristiania 8, ( 8,7 ) Fredrikstad 7,0 ( 7, ) Fredrikshald,7 ( 5, ) Drammen 5,8 ( 7,0 ) Larvik, ( 9,7 ) Kristiansand Stavanger Bergen Kristiansund Trondhjem 8,9 (, ),5 ( 7,0) 5,7 ( 5,),5 (, ) 0,9 (, ) I fuldstændige lærerposter (i regelen med 0 timer for lærere og 7 for lærerinder) var i 890 ansat lærere og 758 lærerinder mod henholdsvis 5 og 59 i 885. let af lærere er saaledes i femaaret forøget med 8 og af lærerinder med 7. Anvendelsen af lærerinder har, som det ses, været i betydelig stigning. Medens i 875 af det samlede lærerpersonale 5 af hundrede var lærere og lærerinder, var i 880 forholdet 7 lærere mod 5 lærerinder, i 885 mod 59 og endelig i mod. De samlede udgifter til byernes folkeskolevæsen udgjorde kr. 9 5, heri ikke medregnet udgifter til nybygning og indkjob af skolelokaler eller renter og afdrag af gjteld. I 885 udgjorde de samme udgifter kr. 97, og udgifterne er saaledes steget med kr Af udgifterne dækkedes kr ved tilskud af kommunerne, medens kr. 5 5 udrededes af statsmidler. Da det gjennemsnitlige antal born var 7, kostede altsaa hvert barns undervisning kr. 0, mod i 885, da det gjennemsnitlige antal elever var 75, kr. 8,7. Medregnes de af staten udredede lønstilkeg til lærerpersonalet, der i 890 udgjorde kr. 0 7 og i 885 kr. 0, bliver udgiften ved hvert barns undervisning kr., mod kr.,09 i 885.

18 XII II. Den Were undervisning.. Offentlige skoler for den 'Were almendannelse, kommunale og private middelskoler og gymnasier. De offentlige almenskolers antal var i 890 uforandret 7, hvoraf var udstyret baade med latin og.realgymnasium, 9 blot med latingymnasium mod 0 i 885, idet Molde latingymnasium nedlagdes ved udgangen af skoleaaret 88990, kun med realgymnasium (Hamar), medens alene var middelskoler. Ved 8 skoler fandtes forberedelsesklasser. Den til den offentlige skole i Fredrikshald knyttede praktiske realklasse var ikke i virksomhed i 890. De private middelskoler med gymnasium var i 890 ligesom i Hertil kommer det til Fredrikstad kommunale middelskole knyttede kommunale latingymnasium samt det ved Hamar offentlige skole oprettede private latingymnasium, der bestyres af den offentlige skoles rektor. af de heromhandlede skoler, samtlige i Kristiania, var udstyret baade med latin og realgymnasium. I det hele var i 890 antallet af private latin og realskoler mod 8 i 885 (iberegnet Fredrikstad skole). De kommunale middelskoler, hvis antal i 885, naar Fredrikstad skole medregnes, var, er i 890 steget til. skoler underholdes af kommunerne alene, alle de Øvrige med statsbidrag. Samtlige de heromhandlede private og kommunale middelskoler havde ret til at afholde middelskolens afgangsexamen med samme virkning som offentlige skoler. Idet man henviser til de i tabel 8 meddelte statistiske opgaver for hver enkelt skole, hidsættes her et sammendrag af nogle af de vigtigste i samme indeholdte oplysninger:

19 CZJ N. XIII CO Co Co CC r CO Co ö r Co N. Co Co N. Co N. :} C\ cc, CC CO CO CA 00 G) 0 CD rd

20 XIV I 88 udgjorde det samlede elevantal i de høiere skoler 9 ; der har altsaa fundet en tilvækst sted af 550. Herved er dog at mærke, at i den i statistiken i 885 meddelte oversigt var ikke medtaget elevantallet ved de private højere pigeskoler, der i 890 var 57. Tilvæksten for de øvrige skoler har saaledes udgjort 0, og denne falder udelukkende paa de private og kommunale skoler, hvis elevantal er vokset med henholdsvis og 7, tilsammen 87, medens elevantallet ved de offentlige skoler er gaaet ned med 5. Nedgangen i elevantallet ved de offentlige skoler viser sig at have været i samtlige afdelinger, men mest dog i latingymnasiet, med 70; i middelskolen var nedgangen. Ogsaa ved de private latingymnasier er elevantallet gaaet ned, nemlig fra 58 i 88 til 5 i 89. Ved realgymnasierne har søgningen holdt sig omtrent uforandret (i 88: 7 ved de offentlige og 0 ved de private gymnasier mod i 89 henholdsvis og 5). Af middelskolens elever tilhørte 55 latinlinjen og 5 58 engelsklinjen, mod i 88 henholdsvis 05 og 0, hvori dog ikke de private pigeskolers elever var medregnede. Elevantallet fordelte sig saaledes : i de offentlige skoler 0 latinlinjen (i 88: 58), 78 engelsklinjen (i 88: ), kommunale 0 ( 07), 7 ( ), private gutteskoler ( 50), 7 ( 8), pigeskoler 88 I forberedelsesklasserne er elevantallet vokset fra 0 i 88 til 8 i 89, eller naar de private pigeskoler ikke medtages, til 5; ved de kommunale og private skoler er der en tilvækst af tilsammen 9, medens der ved de offentlige skoler er en nedgang af 5 elever. Det gjennemsnitlige elevantal i hver klasse var i de offentlige skoler 7 (7 i 88), i de kommunale middelskoler (), i de private gutteskoler omtrent 8 () og i de private pigeskoler omtrent 9. Inden skolernes forskjellige afdelinger var elevantallet gjennemsnitlig i hver klasse: i de offentlige i de kommunale i de private gutteskoler i de private pigeskoler latingymnasiet realgymnasiet middelskolen forberedelsesskolen Exam e n artium afholdtes i 89 ved offentlige gymnasier, kommunal og 5 private skoler, der havde faaet examensret (deri iberegnet Hamar latingymnasium). Af de ovenfor omhandlede 0 elever, der underkastede sig :examen artium i 89, aflagde 7 examen for undervisnings

21 XV inspektionen i Kristiania. Foruden disse 7 underkastede endvidere 5 sig examen for undervisningsinspektionen. Examen artium i 89 er saaledes absolveret af tilsammen, hvoraf 0 med klassisk og 7 med realartium. 5 af kandidaterne var elever af de skoler, ved hvilke de absolverede examen, medens 8 var privatister. Middelskoleex am en afholdtes i 89 ved samtlige offentlige og kommunale skoler samt private gutteskoler og ved af de private pigeskoler. Det samlede antal, der underkastede sig examen, var 9, hvoraf 0 paa latin og 05 paa engelsklinjen ; 5 var piger. I 88 underkastede sig denne examen 5 paa latinlinjen, 797 paa engelsklinjen, deraf piger. De samlede udgifter ved de heromhandlede højere skoler udgjorde: ved de offentlige almenskoler. kr kommunale skoler // 907 private gutteskoler 8 8 pigeskoler 78 8 kr Da der mangler opgave over udgifterne for private gutteskoler og private pigeskoler, lader der sig ikke opgive noget paalideligt angaaende den gjennemsnitlige udgift for hvert barns undervisning for de private skolers vedkommende. Ved de offentlige skoler kostede hvert barns undervisning kr. 5 aarlig og ved de kommunale middelskoler kr., mod i 88 henholdsvis kr. og kr... Kommunale og private gutte og pigeskoler. I 88 fandtes der af saadanne skoler 89 med tilsamman elever, hvoraf 55 gutter og 5 piger. I 890 var antallet af skoler 80 med. 070 elever, deraf 9 gutter og 7 piger. Grunden til den store nedgang i antallet af elever i femaaret er at søge i, at de private skoler med. ret til at afholde middelskolens afgangsexamen nu er medtagne under opgaverne paa tabel 8. Af skolerne var udelukkende gutteskoler 7 pigeskoler kombinerede gutte og pigeskoler 0 Af skolerne var kommunale og 7 private. Lærernes antal var og lærerinderes 8.

22 XVI III. Om uddannelse af lærere. I 885 var antallet af seminarier 7, heri medregnet hjælpeseminariet i Kviteseid; dette sidste blev nedlagt ved udgangen af keseaaret let af elever ved seminarierne har i det forløbne femaar været: deraf udexaminerede :.,, 70 Af eleverne havde i fri bolig i Asker, Kristiansand, Klæbu og Tromsø seminariers bygninger, medens 75 havde stipendium, deri iberegnet de elever, der ved Tromso seminar havde frit ophold paa finnefondets bekostning. Tilgangen af lærere har i femaaret udgjort tilsammen 85 eller gjennemsnitlig 7 aarlig. Af de udexaminerede lærere var allerede Pør sin indtrædelse paa seminariet i lærerstilling, saa at den virkelige tilgang bliver 9. Samtidig er som ovenfor oplyst afgaaet fra skolens tjeneste 8 lærere og antallet af lærerposter forøget a) i landdistrikterne fra 5 i 885 til 78 i 890 eller med 5 b) i byerne fra 5 til eller med 8 Tilsammen skulde altsaa 555 af de dimitterede seminarister have faaet ansættelse ved folkeskolen. Af resten har naturligvis en stor del faaet ansættelse ved private eller kommunale skoler, men tilgangen har vistnok fremdeles været større end behovet. Ved seminarierne virkede 7 lærere, deraf med akademisk uddannelse. Seminariernes samlede udgifter udgjorde i 8909 kr. 0 50, hvoraf kr udrededes af offentlige midler. Da elevantallet var 5, kostede altsaa hver elevs undervisning i det nævnte skoleaar kr. 8 mod kr. 8 i Ifølge lov om seminarier og prøver for lærere og lærerinder i folkeskolen af de juni 890 skal de, der ønsker fast ansættelse i lærerpost ved folkeskolen, have underkastet sig enten den la vere lærerprøve, der danner betingelsen for ansættelse i smaaskolen paa landet, eller den h øjere lærerprøve, der danner betingelsen for lignende ansættelse ogsaa i højere lærerposter i folkeskolen. Prøverne afholdes under ledelse af examenskommissionen for seminarierne ved ethvert offentligt seminarium samt ved de privatseminarier, der af kongen tilstaaes ret til at afholde saadanne prover. Overensstemmende med den nye ordning afholdtes prover første gang i 89, nemlig den højere lærerprøve ved privatseminariet i Seljord, hvor 5 examinander bestod prøven, og den lavere lærerprøve ved de offent

23 lige seminarier; ved disse tildeltes 0 (deraf 9 mænd og 8 kvinder) vidnesbyrd for bestaaet lavere lærerprøve. Til f orb er e dels e skurser for lavere lærerprøver og for optagelse i seminarier var for første gang for terminen 8909 bevilget kr. 000, der fordeltes til 9 kurser, hvoraf i Kristiania stift, i Hamar stift, i Kristiansand stift, i Bergen stift, i Trondhjem stift og i Tromso stift. De i henhold til lov af de mai 89 og reglement af de novbr. 87 tidligere afholdte praktiske lærerindekurser og prøver af lste gra d afholdtes for sidste gang i terminen 8909 med afsluttende prover høsten 89. Udgifterne herved udgjorde i nævnte termin ca. kr. 95,00; deraf var kr ,00 stipendier for piger, der agtede at underkaste sig lærerindeprøven af høiere grad. Til uddannelse af sloidlterere har der siden 88 været afholdt offentlige kurser; saadanne afholdtes ogsaa sommeren 890, nemlig dobbeltkurser i Fredrikshald (0 deltagere), paa Stord ( deltagere) og et tredobbelt kursus paa Hamar ( deltagere); i det hele deltog altsaa. Udgifterne til kurserne, der varede i uger, udgjorde i terminen 8909 kr. 5 55,00; desuden udrededes der som stipendier til deltagerne tils. kr. 7 85,00; udgiften for hver deltager var saaledes ca. kr. 98,00. Til uddannelse af lærerinder i kvindeligt haandarbeide for folkeskolen har der siden budgetaaret med offentlige bidrag aarlig været afholdt kurser ved frk. M ari e Rosin g i Kristiania. For terminen 8909 var statsbidraget kr. 800,00, for hvilket frk. Rosing var forpligtet til at stille fripladse (8 ved hvert kursus) til disposition til uddeling af kirkedepartementet. Kursernes varighed var 0 uger. Til uddannelseskurser for lærere og lærerinder ved folkeskolen har der paa oplysningsvæsenets fonds budget siden terminen aarlig (med undtagelse af terminen 88990) været bevilget bidrag. Kursernes oprindelige øiemed var at bibringe lærerne kjendskab til landsmaalet, men fagkredsen er senere efterhaanden blevet udvidet til at omfatte de fleste fag, hvori der undervises i folkeskolen, og navnlig modersmaalet, naturfag, historie og geografi. For terminen 8909 var hertil bevilget kr. 000,00, der var fordelt paa kurser ( i Hamar stift, intet i Kristiania stift, og i hvert af de øvrige stifter). I kurserne deltog tilsammen lærere og lærerinder, hvoraf 09 havde mindre stipendier. Kurserne, der holdtes i sommeren 890, varede ca. uger. For at uddannes som lærere i gymnastik har aarlig 9 civile elever deltaget i centralskolens kursus for uddannelse af gymnastiklærere. I forbindelse hermed kan anføres, at der høsten 887 afholdtes et ugers repetitionskursus for gymnastiklærerinder under ledelse af gymnastikinspektøren. I kurset deltog lærerinder; omkostningerne var kr. 70,00, der medgik væsentlig til stipendier for deltagerne. C

24 Vlð tndelig kan mærkes, at der i maannderne februar mai 887 ved kunst og haandverksskolen i Kristiania holdtes et kursus til uddannelse af lær ere og lærerinder i tegning for folkeskolen og middelskolen. optoges som elever ved kurset, hvortil var bevilget kr. 000,00 som bidrag til vikarløn for deltagende lærere. Lignende kurser afholdtes i 888 og 889. IV. Skoler for abnorme born. Ifølge abnormskoleloven af 8de juni 88 bæres udgifterne ved abnorme børns undervisning af staten, medens forpleiningsudgifterne for uformuende born under deres ophold ved skolerne udredes af amtskassen og vedkommende herredskasse i landdistrikterne, og af vedkommende bykasse for born fra byerne. let af d øv stumsk o er var i 890 det samme som i 885, nemlig 7. De skolepligtige døvstumme børns antal var i 88 opgivet til, hvoraf 5 var optagne i skole. I skoleaaret 8909 havde døvstuminstituterne tilsammen elever, fordelte paa tilsammen 5 klasser, nemlig: Det offentlige institut i Trondhjem.. 5 elever, fordelt paa 7 klasser, Det private 88 9 Balchens skole i Kristiania. 9 Rosings 99 0 Kristiansands døvs tuminstitut 5 5 Bergens 7 9 Hamar 0 7 Hvor stort antallet af optagelsesberettigede døvstumme børn var i det nævnte skoleaar, har man ingen paalidelige opgaver over. De samlede statsudgifter ved døvstumme børns undervisning udgjorde i 8909 kr. 78,00 eller, med fradrag af indtægter ved det offentlige institut i Trondhjem (kr. 0,00), kr. 8 78,00 mod i 8858 kr. 59; den gjennemsnitlige udgift pr. elev bliver saaledes omtrent kr. 8,00 mod i 8858 kr. 7,00. Af amtskasserne udrededes i 890 til. døvstumme børns ophold paa instituterne kr. 9. Hvormeget der af herreds og bykasserne udbetaltes i samme Øjemed, kan ikke opgives. B li ndeskole rn e var i skoleaaret 8909 fremdeles. Efter en i begyndelsen af 890 foretagen optælling af blinde born i undervisningsberettiget alder var antallet 55 (mod i 88 5). Heraf var ikke optagne paa skole, medens de Øvrige var optagne:

25 XIX a) i Kristiania blindeinstitut.. 7, fordelte paa klasser, b) i Trondhjems blindeskole.. 0, Statens udgifter til undervisning af disse born udgjorde i nævnte skoleaar tilsammen kr. 5 9,00 eller gjennemsnitlig for hvert barn omtr. kr. 98,00 mod i 8858 henholdsvis kr og kr.. Amtskassernes udgifter i 890 ved blinde børns ophold paa institut var kr. 7. Den af A. Lønvig bestyrede arbeidsskole for konfirmere de blinde i Kristiania var i 8909 besøgt af elever, som oplærtes til snedkere og kurvmagere. Skolen havde et statsbidrag af kr. 00,00; hver elev kostede saaledes gjennemsnitlig ca. kr. 5,00. For aandssvage børn blev abnormskoleloven af 88 først sat i kraft ved kgl. resol. af 9ðe december 89 fra iste juli 89 at regne. Efter den i 88 foretagne tælling af aandssvage børn i alderen 8 aar var antallet 59. Efter de i 890 indkomne schemaer skulde det samlede antal undervisningsberettigede aandssvage born udgjøre ca. 00, hvoraf ifølge anstillede beregninger kun ca. 00 ansaaes undervisningsdygtige og skikkede til optagelse i institutet. I februar 89 undervistes i de aandssvageinstituter tilsammen elever, nemlig: i Hansens institut, Lindern 05 born, Lippestads, Thorshaug Sæthres ved Bergen 8 born; Desuden undervistes i til folkeskolen knyttede klasser for abnorme børn i Kristiania Trondhjem 5 tilsammen 9 born. Hvormange børn undervistes i sinkeklasser i andre byer, savner man oplysning om. Hver af de fuldstændige skoler for aandssvage børn nød statsbidrag paa betingelse, at bidraget anvendtes efter kirkedepartementets bestemmelse til nedsættelse af betalingen for elevers ophold og undervisning i instituterne. I 8909 androg statsbidraget til de skoler til kr. 00,00 eller gjennemsnitlig omtrent kr.,00 for hver elev mod i 8858 henholdsvis kr. 8 00,00 og kr.,00. Udgifterne ved de nævnte klasser for abnorme børn udrededes af vedkommende bykommuner. Af amtskasserne udbetaltes i 890 til aandssvage børns undervisning kr ,00.

26 XX V. Fagskoler. Den kongelige kunst og haandverksskole i Kristiania havde i skoleaaret overlærere ved dag og aftenskolen, overlærere og 5 lærere ved aftenskolen. Dagskolen (8 maaneders kursus) søgtes af 8 elever, der var fordelte paa 8 klasser. Aftenskolen (ligeledes 8 maaneders kursus) havde 08 elever, fordelte paa klasser, hvoraf 7 parallele. Af dagskolens elever var 85 og af aftenskolens kvinder. Undervisningsfagene var: frihaands, konstruktions og ornamenttegning, modellering, bygningstegning, fagtegning for haandverkere og dekorativt maleri. Derhos holdtes foredrag over perspektiv, arithmetik og geometri, anatomi og kunsthistorie. Skolens udgifter i budgetaaret 8909 var kr ,00, hvoraf kr. 50,00 udrededes af staten, kr: 0 000,00 af Kristiania kommune, kr. 5 0,00 indkom som skolepenge. let af offentlige tegne skoler udgjorde i Angaaende disse skoler hidsættes følgende oplysninger for skoleaaret 8909: Skoler. elever. Udgifter. Statsbidrag til bestridelse af udgifterne. Kr. Kr. Fredriksstads tegneskole Den tekniske'søndags og aftenskole i Bergen Aalesunds tegneskole Kristiansunds do. Molde do. Tromso do. Hamar do. Kragerø do. Arendal do. Risør do ca I de fleste tegneskoler undervises der kun i elementær frihaands og konstruktionstegning, enkelte har dog ogsaa optaget modellering og fagtegning samt norsk, geometri og regning med bogførsel blandt sine undervisningsgjenstande. Af tekniske aftenskoler var 9 i virksomhed i skoleaaret Disse skolers formaal er at meddele de for haandverk og lignende indu Denne skole er tilknyttet den tekniske skole i Bergen og nyder statsbidrag sammen med denne.

27 XXI stri nødvendigste kundskaber og færdigheder. Kurset er i regelen treaarigt, og de to første aar fælles for alle elever, i det sidste aar meddeles undervisningen i almindelighed særskilt for ) arbeidere i det almindelige haandverk, ) arbeidere i den mekaniske (eller kemiske) industri og ) bygningshaandverkere. Undervisningsgjenstandene er i almindelighed frihaandstegning og konstruktionstegning med geometri, fagtegning og modellering, fysik, mekanik, maskinlære, kemi, modersmaalet, regning med bogførsel og skrivning. Undervisningstiden er 0 á timer ugentlig i 78 maaneder. Om følgende skoler, der var i virksomhed i budgetaaret 8909, hidsættes efterstaaende oplysninger: Skoler. Elevantal. Udgifter. Bidrag af statskassen. Kr. Kr. Vaterlands tekniske aftenskole i Kristiania Sagenes do. do. i do. Stavanger tekniske aftenskole Kristiansands do. Skiens do. Trondhjems do. Porsgrunds do. Fredrikshalds do. Drammens do Med de tekniske aftenskoler i Kristiansand og Skien var forbundne handelsklasser, der i 8909 søgtes af tilsammen henholdsvis 0 og 5 elever, og hvis udgifter udgjorde henholdsvis omtrent kr. 50,00 og,00. Til Skiens skole har desuden været knyttet et tegnekursus for kvinder, der var besøgt af elever. Angaaende de tekniske el ement æ r skole r, hvis antal uforandret er, hidsættes følgende tabellariske oplysninger for 8909: Skoler. faste. elever tilsammen. Skolens udgifter. hospiterende. Udexaminerede. Statsbidrag. Trondhjelns tekniske læreanstalt Kristiania tekn. skole Bergens do. do Kr. Kr

28 XXII I skoleaaret 8858 var det samlede elevantal ved disse skoler 5, hvoraf 7 udexamineredes. Samtlige de heromhandlede arter af skoler er kommunale og nyder med undtagelse af de tekniske aftenskoler i Kristiania og den tekniske søndags og aftenskole i Bergen et statsbidrag, der er reguleret til et bestemt belob for hver skole, men hvoraf ikke udbetales mere end det belob, der svarer til halvdelen af skolens udgifter efter fradrag af skolepenge. Disse sidste er dog ved tegneskolerne og de tekniske aftenskoler lave, og bestaar i almindelighed kun i indskrivningspenge for hvert skoleaar. Hertil kommer Skiensfjordens skole til uddannelse af mekaniske arb ei de r e, hvis formaal er ved et it aarigt kursus at uddanne unge mænd til dygtige mekaniske arbeidere ved en afpasset theoretisk undervisning og en dermed haand i haand gaaende praktisk uddannelse. Denne skole havde i skoleaaret 8909 elever, udgifterne udgjorde kr. 05,00, statsbidraget kr. 000,00. Af kvindelige industriskoler var i skoleaaret 8909 igang, nemlig den kvindelige industriskole i Kristiania, Anna Kreetz's kvindelige industriskole i Bergen og Elen Ofstads kvindelige industriskole i Trondhjem. Undervisningsgjenstandene i disse skoler er vævning (jacquard og anden vævning), Om, finere haandarbeider af forskjellig slags samt tegning; ved skolen i Bergen undervistes dog ikke i vævning. Undervisningskurset var i som og væveafdelingerne maaneder til aar, for finere haandarbeider maaneder. Til skolen i Kristiania var knyttet et maaneders lærerindekursus. Samtlige skoler nyder statsbidrag mod, at et vist beløb tilveiebringes paa anden maade. For skoleaaret 8909 hidsættes følgende oplysninger om disse skoler : elever. paa aarskurserne, de kortere kurser. Ant al lærere. lærerinder. Udgifter. Deraf dækkedes af statsbidrag. Den kvindelige industri. skole i Kristiania Kr. 8 Kr Anna Kreetz's skole i Bergen 8 5 5,, 5,, 000 Elen Ofstads skole Trondhjem , Kr. 7 7 Kr. 500

29 XXII I Af andre skoler, hvis formaal er uddannelse for praktisk bedrift, skal her alene nævnes følgende, der var i virksomhed i Den elementære bergskole paa Kongsberg, der nærmest er beregnet paa arbeidere ved sølvverket. Skolen, hvis kursus er aarigt, optager kun 8 elever; udgifterne bæres af sølvverket med et statsbidrag af kr. 00. Kristiania handelsgymnasium, der oprettedes i 87 for Kristiania kommunes regning, søgtes af 5 mandlige elever i 5 klasser og 58 kvinder i partier. Kurset for mænd er aarigt, for kvinder aarigt. Skolen havde 8 lærere. Den h øier e landbrugs skole i Aas prestegjeld, hvis formaal er at meddele theoretisk og praktisk undervisning i landbrug, er oprettet 859 for statens regning. Den bestaar af afdelinger, den lavere, den højere og havebrugsafdelingen. Den lavere afdeling og havebrugsafdelingen begge med aarigt kursus havde henholdsvis 0 og elever. Den højere afdeling med aarigt kursus var ikke igang i 8909, men havde i elever. Foruden direktøren har skolen 7 lærere, deri iberegnet kassereren og gartneren, der begge ved siden af disse sine stillinger ogsaa meddeler undervisning. Udgifterne vedkommende institutet androg til kr ,88, hvoraf kr , tilskud af statskassen. 8 amt sl an db rugs s k oler med formaal at meddele theoretisk og praktisk undervisning i landbrug med tilsammen 8 elever. Statens tilskud til disse 8 skoler, hvis udgifter udredes af staten og vedkommende amtskommune med omtrent halvdelen hver, udgjorde tilsammen kr. 75,00. gartnerskole i Nedenes amt med 5 elever og et statsbidrag af kr. 00,00. 7 af staten understøttede s rti man ds skoler med formaal at forberede til navigationsexamen. Skolernes styrmandsklasser søgtes af tilsammen 57 elever, af hvilke fremstillede sig til examen og 0 bestod samme. Desuden søgtes skipperklasserne af tilsammen 5 elever, af hvilke meldte sig til examen, der bestodes af 5. De samlede udgifter til de af staten understøttede skoler udgjorde ca. 8 0 kr., hvoraf 7 0 kr. dækkedes ved skolepenge og kr. ved statsbidrag, der ydes paa betingelse af, at vedkommende kommune yder mindst et ligestort bidrag.

30 XXiV I denne forbindelse kan nævnes arb eid erak ade mi e rn e, hvis formaal navnlig er at meddele mænd og kvinder, fortrinsvis af arbeiderklassen, undervisning om naturens, menneske og samfundslivets foreteelser, oplyse om naturlovene og den menneskelige kulturs udvikling og væsentlige resultater saavel paa det aandelige som paa det materielle omraade. Det første arbeiderakademi oprettedes i 885 i Kristiania med et statsbidrag af kr. 000 paa betingelse af, at mindst kr. 000 udenfor medlemskontingenten udrededes til akademiet af Kristiania kommune eller erhvervedes paa anden maade. Senere er flere byer kommet efter, og i budgetaaret 8909 var der arbeiderakademier i virksomhed foruden i Kristiania, i Trondhjem, Bergen og Drammen. Angaaende virksomheden i nævnte aar hidsættes følgende statistiske oplysninger: Arbeiderakademiet i forelæsninger. tilhørere. Gjennemsnitl. antal tilhørere ved hvert foredrag. Statsbidrag. Kristiania Tronclhj em. Bergen Drammen 70 7 om ugen Kr ,, 00 ikke oplyst I 0,, 000 Det overveiende antal tilhørere har tilhørt arbeiderklassen. Statsbidragene tilstodes paa betingelse af, at mindst det dobbelte bidrag tilveiebragtes paa anden maade. I almindelighed er adgangen til foredragene gratis. Universitetet, der tildels maa betragtes som en fagskole for uddannelse af størstedelen af statens civile embedsmænd, havde i professorer og 58 studerende, nemlig : Theologer 50, deraf underkastede sig embedsexamen jurister 0, 0 medicinere 50, 5 studerende til sproglighistorisk lærerexamen... 90, 9 z studerende til matematisknaturvidensk. lærerexamen, 9 mineraloger 8, studerende til examen philosophicum 5, 9 sig examen. Universitetets udgifter udgjorde kr , hvoraf kr dækkedes ved tilskud af statskassen og kr ved bidrag af oplysningsvmenets fond.

31 Résumé de la statistique scolaire pour l'année 890. I. Ecole publique primaire. A. Communes rurales.. Organisation des écoles, enseignement et fréquentation. Les arrondissements scolaires du pays, dont le nombre était de 5 en 890, contre 8 en 885, étaient divisés en 98 circonscriptions scolaires, contre 90 en 885. Dans ces circonscriptions, l'école se tenait: a. en local fixe appartenant b. en local fixe c. alternativement fl radministration loué. dans les fermes. d. total. de rinstruction publique Le nombre des circonscriptions scolaires a done diminué pendant les cinq derniéres années de 9, en ce que le nombre des écoles ambulantes a diminué de, tandis que celui des écoles fixes a augmenté de. Le nombre des nouvelles maisons d'école acquises pour le compte des communes a augmenté de. Le nombre des circonscriptions dans lesquelles les enfants &talent divisés en groupes fréquentant séparément l'école, était en 885 de 0 comprenant 7 50 sections, ce qui donnait un total de 0 80 groupes scolaires ou classes. En 890, le nombre des circonscriptions scolaires divisées était de 9 comprenant 8 9 sections, et le nombre des groupes scolaires ou classes était par conséquent de 58. Il faut y ajouter les domiciles isolés, qui étaient en 890 de 9 contra 0 en 885. Le nombre des écoles de filles pour les ouvrages manuels s'élevait en 890 8, contre 8 en 885. Les diocéses les plus avancés å cet égard sont toujours ceux de Christiania, de Hamar et de Christiansand qui ont respectivement, 8 et 99 holes. Le nombre des écoles ordinaires pour les travaux manuels (pour garçons) a augmenté de 0, de 90 en 885 å 50 en 890. D