Hvordan påvirker erstatningsret og ABR 89 teknisk rådgivning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan påvirker erstatningsret og ABR 89 teknisk rådgivning?"

Transkript

1 sem speciale Hvordan påvirker erstatningsret og ABR 89 teknisk rådgivning? Morten Hager (167671) Vejleder: Anne Marie Herforth VIA-UC. AARHUS. BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

2

3 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Abstract My problem statement has been, what is torts law, and how does it afflict the technical advisor. The problem statements sub categories is, what is the basic constrains in Danish torts law? What is ABR 89? In addition, what effect does it have on a technical advisor to agree to ABR 89? To find the theoretical basis, I have read two books called Lærebog I erstatningsret and ABR 89. For the empirical part, I have made a survey witch was sent to 74 drawing offices. All witch had office in Aarhus. In addition to the survey, I have read several numbers of verdicts concerning constructions in Denmark where there have been problems between the client and the advisor. The report shows that the advisor needs to have a responsibility to be sentences for the problem that had occurred, and that the client need to have suffered a loss. If the advisor and the client choses to agree to ABR 89, which isn t a law but something, both parts need to agree to be the baseline for the cooperation, then there are several liability changes. One of them is that the advisor is not responsible for the client s indirect losses, but only the direct losses. Side 1 af 38

4 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Billedliste Figur 1: Grundbegreber Side 6 Figur 2: Opdeling af hovedsag, adcitationssag 1 og 2 side 21 Figur 3: Ansvarsområder med to E er medtaget side 23 Figur 4: Antal ansatte Side 28 Figur 5: Hvad arbejders der mest med side 29 Figur 6: Hvad er ARB 89? side 29 Figur 7: Rådgiverens erstatningsansvar ved flere parter side 30 Figur 8: Hvilke tab skal rådgiver dække side 30 Figur 9: Nedsætning af honorar side 31 Side 2 af 38

5 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering Hovedafsnit Teori Erstatningsret ABR Empiri Domme Spørgeskemaundersøgelse Analyse Konklusion Kildeliste Bilag Side 3 af 38

6 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 1.0 Indledning med problemformulering Jeg vil i denne rapport undersøge, hvordan ABR 89 og den danske lov om erstatningsret påvirker den tekniske rådgiver, hvis der opstår en erstatningssag. Jeg vil herunder tage udgangspunkt i teknisk rådgivning inden for byggebranchen. Når der skal opføres et byggeri, er der altid flere parter der spiller ind, og en af dem er en rådgiver. Men hvad er egentlig en rådgivers ansvarsområder? Jeg vil også undersøge hvad der sker når der forekommer skader, mangler eller forsinkelser og hvordan der skal godtgøres i form af en erstatning. Der skal derfor undersøges hvad erstatning generelt er, og herunder mere specifikt hvad erstatning er i forhold til en rådgiver? Jeg vælger at skrive om dette, da vi som bygningskonstruktører får undervisning i jura, hvorimod arkitekter og ingeniører ikke gør. Men mængden af jura er dog lav, og jeg vil gerne vide mere. Jeg vælger erstatning på baggrund af erfaring fra praktikperioden. Problemformulering: Hvad er erstatningsret, og hvordan forholder det sig til tekniskrådgivning? Underspørgsmål: Hvad er de grundlæggende betingelser i dansk i erstatningsret? Hvad er ABR 89? Hvad vil det sige for en rådgiver at aftale ABR 89? Herunder hvad består rådgiveransvaret af, og hvad er erstatningsansvaret? Afgrænsninger: Der vil ikke blive arbejdet med de aspekter af ABR 89, der ikke omhandler rådgiveransvar og erstatningsret. I øvrigt vil jeg ikke inddrage den forsikringsmæssige del. Heller ikke arbejdsgivers ansvar over for ansatte. Teoretiske grundlag: Som teori til denne rapport, er der indsamlet viden fra Lærebog i erstatningsret 7. udgave, som baggrund for hvad de grundlæggende betingelser i dansk erstatningsret er. ABR 89 er valgt for at forstå baggrunden for, hvad det betyder for ansvaret at aftale ABR 89. Empiri metoder: Indsamle informationer i tidligere domme, samt udsende et spørgeskema. Jeg vælger at benytte domme, da dette vil give et billede af hvordan reglerne kommer til udtryk i praksis. Spørgeskema: Jeg vælger at lave et spørgeskema for at finde ud af, hvor meget den generelle tegnestue i Side 4 af 38

7 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Aarhus egentlig ved om ABR 89, og hvilke konsekvenser den indebærer (en stikprøve). Grunden til at det er blevet valgt kun at sende ud til tegnestuer i Aarhus er af egen interesse. Valget er taget på baggrund af at det er i Aarhus området jeg selv har planer om at søge arbejde. Rapporten struktur: Rapporten er delt op i tre dele. Del et er indledning med problemformulering, valg af metode mm. Del to er hovedafsnittet, der er delt op i teori, empiri og analyse af empiri. Del tre er konklusionen. Der vil i rapporten blive brugt følgende forkortelser: bygherre (BH), rådgiver (RDG), totalentreprenør (TE), underentreprenør (UE), og entreprenør (E). E bruges hvis der i en dom er henvist til TE/UE som E, for at mindske forvirring mellem kilder og rapporten, her under også A for arkitekt og I for ingeniør. Side 5 af 38

8 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 2.0 Hovedafsnit Den første del af hovedafsnittet er den teoretiske del, efterfulgt af den empiriske del. Den teoretiske del er delt op i to afsnit, erstatningsret og ABR 89, hvor der under hvert afsnit vil blive beskrevet hvordan teorien indenfor disse to emner forholder sig. Den empiriske del er ligeledes delt op i to afsnit, domme og spørgeskemaundersøgelse, hvor der under dommene vil blive beskrevet, hvad selve kendelsen er blevet, og betydningen af dette. Ved spørgeskemaerne vil der blive forklaret de resultater der er kommet ud af svarende. 2.1 Teori Denne rapport skal belyse hvordan en teknisk RDG står stillet i en erstatningssag. Det første afsnit handler derfor om de generelle regler der er for erstatning, hvilket også er gældende for en teknisk RDG. Hvor det næste afsnit vil beskrive en mulighed for specielle regler foretaget ved hjælp af et agreed document Erstatningsret Grundbegreber og afgrænsning 1 Erstatningsretten er en samlet betegnelse for de retsregler, der fastlægger betingelserne for, at nogen kan drages til ansvar for en indtrådt skade på en sådan måde at vedkommende bliver forpligtet til at betale erstatning til den som skaden har ramt, samt hvordan erstatningen for den pågældende skade i så fald skal udmåles. Grundbegreberne for erstatningsretten kan groft sagt deles op i tre grundlæggende betingelser. Den første er at der på skadevolderens side skal ligge et ansvar. Herunder er det grundlæggende et culpaansvar eller et strengere ansvar, f.eks. objektivt ansvar eller et skærpet culpaansvar. Den anden betingelse er at skadelidte skal have lidt et tab. Dette kan både være tingsskade eller personskade. Den tredje betingelse er at der skal være en årsagsforbindelse mellem skadevolderes handling og skadelidtes tab (se figur 1). Skadevolder: Ansvarsgrundlag Årsagsforbindelse Skadelidte: Skade Tab Figur 1: Grundbegreber 1 Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 6 af 38

9 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Ved erstatning i og uden for kontrakt er der nogle basale forskelle. Er man erstatningspligtig i kontraktforhold, vil der være nogle foruddiskonterede forhold i kontrakten der beskriver hvordan der skal ageres hvis der opstår en erstatningssag. Dette betyder også at alle parter i kontrakten er bekendtgjort med deres ansvar/risici. Hvorimod uden for kontraktforhold er forløbet af de uforudsete begivenheder ikke foruddiskonteret. Erstatningsansvaret er her det eneste middel til en fordeling af den økonomiske risiko. Objektive betingelser for pålæggelse af erstatningsansvar 2 Der er 3 ting der er væsentlige at undersøge før man pålægger et culpaansvar, det er de objektive betingelser. Det første er, har skaden ramt en anden end skadevolderen selv? Det andet, kan man blive ansvarlig for en undladelse? Og sidst, foreligger der en objektiv ansvarsfrihedsgrund? Man er ikke erstatningsansvarlig over for sine undladelser hvis man undlader at gøre noget som f.eks. at stoppe på en vej hvor der ligger en pakke, for at fjerne den. Selvom man er velvidende om chancen for at godset i pakken vil lide skade. Derimod er man erstatningspligtig for undladelser hvis man er skyld i at den skadelidte, eller godset, kommer i den situation hvor skaden forekommer, og man undlader at informere om at situationen kan være farlig mv. Dette samme ville være gældende, hvis man på en byggeplads opdagede at en anden entreprenørs materiale er opbevaret forkert, og derfor ville kunne få fugt skade. Her vil man ikke være ansvarlig for sine undladelser, men man ville være ansvarlig hvis man var ansvarlig for at placeringen af det opbevaret materiale. To af de objektive ansvarsfrihedsgrunde der kan forekomme er, retsstridighedslæren og samtykke. Retsstridigheden er hvis man strider mod den ret man har. Et eksempel på dette er hvis en BH har hyret en RDG til at lave udbudsmateriale til et etapebyggeri, der ligeledes skal udbydes i etaper. RDG en vælger her at medtage noget fra etape 2, i etape 1. De ting der kommer med fra etape 2, skulle under alle omstændigheder have været opført, men RDG en fratager BH muligheden for selv at bestemme. Den anden er hvis der er givet et samtykke, eller et udtrykkeligt samtykke, til en bestemt skade. Ved alm. samtykke kan en person ikke blive erstatningsansvarlig, hvis der er givet samtykke til at der må udføres en aktion mod en selv eller ens ting. Ved udtrykkeligt samtykke til risiko for en skade, må det forvendtes at den skade forekommer, og den der forvolder skaden her er ansvarsfritaget. At skadelidtes optræden implicerer et samstykke betyder at det er underforstået at den aktivitet man er ved at gå i gang med, har stor risiko for at forvolde en selv skade. Sidst er der tale om en accept af risiko. Dette betyder at man er velvidende om at den handling man foretager har en risiko for skade. Et eksempel på både samtykke og accept af risiko, kunne være hvis en RDG har rådgivet en BH om konsekvenser 2 Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 7 af 38

10 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen samt risici ved brugen af uprøvede materialer. Derved også hvad følgeskaderne kunne være hvis BH vælger at bruge disse materialer. Hvis BH stadig vælger at benytte de uprøvede materialer, giver BH samtykke og accept af risiko. Er disse ikke tilfældet, kan der være tale om et culpaansvar. Culpa. 3 Generelt har man kun erstatningsansvar uden for kontraktforhold, hvis man har handlet culpøst. Der er dog undtagelser, og det er den før omtalte Danske lov som beskriver en situation med objektivt ansvar. Dette gælder både privat personer, såvel som juridiske personer og offentlige personer. Myndighederne har dog nogle særskilte regler. For at kunne blive pålagt et culpaansvar, skal man have handlet forsætteligt eller uagtsomt. Men hvordan afgør man om en person har handlet culpøst? Den klassiske opfattelse af en person der har handlet uagtsomt, er en person der har handlet med mindre omhu end en bonus pater familias (en god familie far) ville have gjort. Dommerens opgaver er her, at sætte sig ind i situationen og finde ud af hvordan en almindelig mand ville have ageret, havde han været i skadevolderens sted. Dette også kaldet en uagtsomhedsbedømmelse. Den klassiske opfattelse rammes af en vis grad af kritik. Dette grundet at det i dag kan være svært at handle efter bonus pater familias, da samfundet er blevet udviklet i en sådan grad, at man som før i tiden ikke nu kan overskue alle aspekter omkring en selv. Ud fra dette synspunkt kan det være svært at sige om skadevolderen burde vide om handlingen var uagtsomt. Det kan derfor være nødvendigt at tage udgangspunkt i den viden skadevolderen havde i selve handlingsøjeblikket, og ikke om det med nyere viden ville være uagtsomt. Dette gælder dog ikke ved love, forskrifter mv. I Danmark lever vi alle under visse love, forskrifter mm., og dem er vi forpligtet til at følge, og man fritages ikke hvis ens kendskab til de pågældende er mangelfuldt. Det samme gælder hvis man f.eks. fra myndigheders side er blevet påbudt et ansvar, forskrift mm., bryder man dette bliver man erstatningsansvarlig. Dette kan f.eks. være en husejers pligt til at rydde sne/is væk fra matriklen om vinteren. Der forefindes undtagelser, heriblandt nødværge, samstykke accept af risiko mv. hvor det kan diskuteres om skadevolderen har handlet culpøst. Der bliver her en grumset overgang mellem det subjektive- og det objektive ansvar. En forskrift skal have en erstatningsretlig relevans, før skadevolder kan gøres erstatningsansvarlig. Det tillige vil skader på en arbejdsplads heller ikke medføre en erstatning, hvis den skadelidte er en udefrakommende der har overskredet de forskrifter der måtte være. Herunder f.eks. en udefrakommende der forvilder sig ind på en byggeplads, og kommer til skade pga. en forskrift der ikke er overholdt. Der er dog undtagelser, herunder 3 Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 8 af 38

11 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen hvis det var kommet den byggepladsansvarlige til kundskab, at der tidligere har være indtræden på byggepladsen, uden forsøg på forbedring af afskærmning for indtræden. Overtrædelsen skal have noget med skadens indtræden at gøre. Der skal med andre ord være en forbindelse mellem den overtrædelse der er gjort, og hvordan skaden er forekommet (årsagsforbindelse). Der skal heller ikke gives erstatning, hvis det kan bevises at skaden stadig ville have været forekommet, selv om alle forskrifter var overholdt. Udover at der er forskrifter der skal overholdes, er der også den almindelige handlepligt at tage højde for. Herunder har ejer af fast ejendom pligt til at vedligeholde ejendommen således der ikke indtræffer skade pga. mangel på vedligeholdelse. Når en erstatningssag er aktuel, er retspraksis ikke et unormalt ord at høre. Dette er et begreb der dækker over det at bruge viden fra tidligere domme, til at fastsætte en nuværende dom. Det er derfor et vigtigt aktiv for de fleste domme. Problemet ligger i at der sjældent er to domme der er ens. Den er derfor mere anvendelig på formularprægede områder som kaution og garanti. Når der skal afsiges om skadevolder er skyldig, er det derfor også almindelig at undersøge om skadevolder har handlet efter sædvane. Sædvane er en betegnelse for erfaring, og derved hvordan man plejer at gøre ting med et godt resultat. Dette gør det nemmere for sagkyndige med betydelig sikkerhed at udtale sig om der er blevet handlet forsvarligt. Har skadevolder handlet på en anden måde end hvad der er sædvane, kan skadevolder blive gjort ansvarlig på denne baggrund. Det er dog ikke en garanti at skadevolder ikke bliver erstatningsansvarlig når skadevolder har handlet efter sædvane, hvis skadevolder samtidig har handlet uagtsomt. Ud over de overstående emner om uagtsomhedsbedømmelse, er der også andre faktorer der kan spille ind. Man kan dele de faktorer op i handlingens faglighed (risiko for at medføre en skade, baseret på tidligere viden), dens skadeevne (størrelsen på den eventuelle skade) og om der kunne have været foretaget nogle foranstaltninger der kunne have afværget skaden. Bliver der anvendt en metode, hvor risici er kendte inden arbejdes start, vil dette medføre culpaansvar. Har man dog taget alle de nødvendige foranstaltninger, vil culpaansvaret være svært at placere på skadevolderen. Der kan derfor her være tale om et agtsomhedskrav, hvis der er viden om at man har handlet agtsomt. Side 9 af 38

12 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Der er flere variationer af agtsomhedskravet, her iblandt professionsansvar. I alle professioner og livsområder er der normer/sædvaner/ god skik som der arbejdes efter. Overtræder man, som en professionel, denne norm bliver man culpaansvarlig. Det gælder derfor kun dem der er inden for de respektive professionsområder/livsområder, eller dem der udgiver sig for at være det. Der er også krav til hvor stort et ansvar man kan pålægge en professionsansvarlig/rdg, ud over forventningen om at der bliver præsteret en god faglig indsats, som tit er afgrænset i en kontrakt. Den gode faglige indsats er bedømt ud fra en med erfaring, men gælder på samme vilkår for en uden erfaring. Ligesom der er flere variationer af agtsomhedskravet, er der også særlige udvidelser og indskrænkelser i ansvaret. Dette kan være grænsen mellem objektiv- og culpaansvar der fremkommer, hvis der f.eks. er med materiale svigt at gøre. Det deles her op i om der kunne være have taget nogle foranstaltninger, som ikke blev gjort, og derved culpaansvar eller om alle foranstaltninger var foretaget, dermed objektivt ansvar. Alt i alt, skal sagen også dømmes på et tidspunkt. Men hvor ligger bevisbyrden ved anvendelse af culpareglen? Det er her skadelidte, ved almindeligt culpaansvar, der har bevisbyrde for om skadevolder har ageret uagtsomt. Derved også føre bevis for at handlingsmetoden ikke var den rette. Bagefter pålægges skadevolder bevisbyrde for om der var nogle omstændigheder der retfærdiggjorde handlingen. Ud over culpaansvaret, kan man som nævnt ovenfor i Grundbegreber og afgrænsning, også have et skærpet ansvar. Et af dem er objektivt ansvar. Side 10 af 38

13 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Skærpet ansvar. 4 Der kommer flere og flere skader, dette som følge af tidens udvikling. Der kommer hele tiden nye metoder til at udføre arbejdet på, og derfor også nye metoder med nye risici. Der er også gamle metoder, som før har været set på som harmløse, der nu betragtes som metoder med risici. Man kan derfor lave en ansvarsskærpelse ved at fastlægge betaling af erstatning, hvis der forekommer skader, om der er brudt et forskrift eller ej. Der til er objektivt ansvar, hvor man bliver pålagt erstatningsansvar selv om det egentlig ikke er en selv der har gjort noget forkert, men derimod nogle man er ansvarlig overfor der har forvoldt skade. En måde hvorpå man kan lave en ansvarsskærpelse, uden at der er tale om objektivt ansvar, er via skærpelse af culpabedømmelsen. Den strenge culpabedømmelse omhandler mest offentlige virksomheder, eller virksomheder som kan ligestilles med dette. Det er mest af alt personskader, eller risiko for personskader, der ligger bag den strenge culpabedømmelse. Den strenge culpabedømmelse munder ud i at man hæver grænsen for agtpågivenheden, og derved sætter højere krav til, hvor meget der skal til før man har handlet agtpågivende. Jo mere man skærper culpabedømmelsen, og derved jo strengere den bliver, jo sværere bliver det at skelne mellem culpa og ikke culpa. Når man kommer så langt i skærpelsen, vil det være nærliggende at pålægge et objektivt ansvar. Man kan også omlægge bevisbyrden for culpa. Dette kan beskrives med et ord, præsumptionsansvar. Denne ansvarstype er hvor bevisbyrden bliver vendt om, og skadevolder skal bevise at der ikke er handlet culpøst. I modsætning til almindeligt culpaansvar der kræver at der kan findes en der er skyld i skaden, enten pga. en uagtsom eller forsætlig handling, bliver man ved objektivt ansvar ansvarlig for skader man ikke selv har gjort. Dette kan f.eks. være gjort af en arbejdsgivers ansatte, her har arbejdsgiveren et objektivt ansvar. Det sidste der nævnes her i rapporten vedr. ansvarsskærpelse som ikke pålægger et objektivt ansvar, er ansvaret for selvstændigt virkende hvervtageres fejl. En arbejdsgiver/arbejdsbestiller (hvervgiver) er ansvarlig for arbejdstagerens (hvervtagerens) fejl. I kontraktforhold er det forventet at det stykke arbejde der er aftalt, også er præsteret. Arbejdsgiveren kan derfor give et stykke arbejde til f.eks. en E som giver det videre til en tredjemand. Her bliver E en pålagt erstatningsansvar for de fejl der er begået af den tredjemand. 4 Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 11 af 38

14 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Udenfor kontraktforhold, er det svært at bevise at hvervgiveren er ansvarlig. f.eks. hvis en husejer skal have renoveret et tag, og håndværkeren her laver en fejl, der beskadiger naboens hus. Omvendt, er det nemmere at give hvervgiveren skyld for en tredjemands fejl, hvis der er pålagt et strengt ansvar på hvervgiveren. Dette kan være hvis en BH udfører en udgravning eller ved andet risikobetonet arbejder. Der foreligger her objektivt ansvar hos BH ren. Der foreligger også objektivt ansvar over for det offentlige, hvis arbejdere har med veje og færdselsbaner at gøre. Andre tilfælde hvor man kan få et objektivt ansvar, er ved ulovbestemt objektivt ansvar. Dette kan f.eks. være skader forvoldt ved udgravning og pilotering. Hvis der sker en skade her, velvidende at risikoen var lav, kan der blive pålagt et objektivt ansvar over for BH ren. For at det skal kunne afvises at BH ren er skyld i at en bygning sætter sig, eller danner revner, skal det bevises at den skadelidte bygning ikke var funderet efter de normer der var gældende på optørringstidspunktet. Generelt bliver objektivt ansvar brugt når culpabedømmelsen ikke er mulig, enten fordi den ikke kan lade sig gennemføre eller bliver meningsløs, f.eks. hvis en person ikke har gjort noget forkert, men én personen er ansvarlig overfor har. Men som i culpaansvar, skal der også i objektivt ansvar være en forbindelse mellem skaden og skadevolders handling (eller ansattes handling). Årsagsforbindelse og adækvans. 5 Ved årsagsforbindelsen skal der tages stilling til om skaden stadig var sket, hvis årsagen ikke havde været til stede. Nærmere forklaret, stilles der en hypotetisk situation op hvor den undladelse der var årsagen til skade blev udført rigtigt. Hvis skaden stadig var sket, undladelse eller ej, er den årsagsforbindelse ikke et erstatningsgrundlag. Der er tre grundpunkter der skal være opfyldt for at kravet om erstatning kan realiseres. Er der et ansvarsgrundlag? Er dette årsagen til skadens indtruffen? Og har dette medført et tab som kan kræves erstattet? Hvis en af de første to udsagn ikke forefindes, kan det ikke betale sig at undersøge om den sidste er tilstede, da de begge skal være opfyldt før der kan kræves erstatning. Der er undtagelser hvor, selv om alle de tre udsagn er opfyldt, kan skadevolder bliver fritaget for erstatningsansvar. Dette grundet manglende adækvans. Med andre ord, at den skade skadelidte lider, ikke var et påregneligt udfald ud fra skadevolders handling. Når der skal findes en sammenhæng mellem handlingen og skaden, sondres der mellem nødvendige og tilstrækkelige betingelser. 5 Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 12 af 38

15 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Nødvendig betingelse er kort sagt at skaden A, ville ikke være sket hvis det ikke var for skadevolderen B. Tilstrækkelig betingelse er hvis A1 og A2 begge laver samme skade på B. Skaden var derfor sket selv om den ene af A1 eller A2 ikke havde gjort nogen skade. Der kan derfor ikke findes en nødvendig betingelse, da skaden stadig var sket selv om A1 eller A2 havde handlet korrekt. Det er op til domstolene selv, at bedømme vægten af de frembragte bevisers årsagsforbindelse. Det kan variere fra dom til dom, men har skadevolder f.eks. handlet culpøst, kan skadelidte få en bevislettelse og derved behøver beviset ikke være af så stærk karakter som hvis der ikke var handlet culpøst. Men hvilke skader skal erstattes på hvilken måde? Den skadelidte skal erstattes økonomisk på en sådan måde, at skadelidte står økonomisk stillet på samme måde som før skadens indtruffen. Skadelidte må ikke tjene på en skade, og har pligt til at begrænse skadens størrelse. Skaderne kan deles groft op i direkte tab, og indirekte tab. Et direkte tab kan være i form af en totalskade eller en delskade, som skadevolder skal erstatte over for skadelidte. I byggebranchen kunne dette være et direkte tab for en BH, hvis en RDG ved sin rådgivning foreskriver en forkert fuge til en række vinduespartier, som BH skal betale for at få udskiftet. Indirekte tab indeholder både driftstab og avancetab. Et eksempel på et indirekte tab, ville være hvis en BH ikke kan få huslejeindtægter fra nogle lejere pga. at en RDG har forsinket byggeriet. Ved flere erstatningsansvarlige hæfter parterne solidarisk 6. Skadelidte kan nøjes med at søge erstatning ved den ene (det fulde beløb) og det er betalers eget ansvar at indhente resten hos de andre der hæfter solidarisk. Generelt er erstatningsret den ret man har som skadelidte over for en skadevolder. Derunder også hvilke ansvar man har i forskellige situationer. Det samme gælder også for en tekniskrådgiver i byggeverdenen. En RDG er basalt en der bistår en BH. I denne rapports tilfælde ved bygge- og anlægssager. RDG en kan både være en RDG der hjælper BH ren med beslutninger, udarbejder det tidlige udbudsmateriale og blandt andet også en TR. I mange tilfælde vil en RDG aftale at arbejde efter et af de agreed documents der arbejdes med i byggebranchen. Den der vil blive arbejdet med her, er ABR Information fundet i Lærebog i erstatningsret 7. udgave side Side 13 af 38

16 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen ABR 89 Generelt om ABR 89 7 ABR 89 er en ny udgave af ABR 75, sammen med ABT 93 og AB 92 udgør disse de agreed documents der arbejdes med i byggebranchen. Reglerne i ABR 89 er lavet til tekniskrådgivning/bistand i bygge- og anlægssager. At ABR 89 er et agreed document, vil sige at den kun gælder, hvis den er aftalt. Der skal dog ikke meget til før den bliver aftalt. En henvisning til den i aftalegrundlaget kan være nok. Ved statsstøttede byggerier er reglen dog anderledes. Her behøver ABR 89 ikke være nævnt, da det er en regel at den skal være aftalt. Som tidligere nævnt, er det kun de ansvar der pålægges en tekniskrådgiver, der vil blive undersøgt i denne rapport. Men hvilke ansvar er det egentlig? Ansvar for tidsfristforlængelser. 8 Når der skal placeres et ansvar hos RDG en for tidsfristforlængelsen, tages der typisk udgangspunkt i culpaansvar, præsumptionsansvar eller objektivt ansvar. Overskrider f.eks. RDG tidsfristen uden at have fået en tidsfristsforlængelse, er RDG en erstatningsansvarlig. Der kan i aftalen fastsættes en dagbod størrelse, som RDG skal betale ved tidsfristsoverskridelse, men erstatningen kan ikke overskride denne dagbod. Er der ikke aftalt en dagbod, vil RDG en blive opkrævet erstatning efter dansk rets almindelige regler, hvor culpaansvaret kan bebrejdes forsinkelsen. Dagboden er typisk et fikseret beløb, det er derfor hverken en procentsats af byggesummen, eller af honorarsummen. Opstår der en forsinkelse fra RDG ens side i projekteringsfasen, og medvirker til forsinkelser i de andre faser, gives der kun dagbod for den ene forsinkelse. Kommer der fra klienten forsinkelser vedr. beslutninger, materialer eller ydelser, kan RDG en kræve erstatning. Der påligges RDG en bevisbyrde, herunder bevis for tabets størrelse. Forekommer det at RDG en får en dagbod, har klienten (BH ren) 30 dage til skriftligt at indkræve denne dagbod, hvorefter den bliver forældet. 7 Information fundet i ABR udgave side Information fundet i ABR udgave side Side 14 af 38

17 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Ansvar for fejl og forsømmelser. 9 Ansvaret hos RDG en ved fejl og forsømmelser ved opgavens løsning er efter dansk rets almindelige erstatningsregler. RDG en er derfor ansvarlig hvis skaden skyldes RDG ens (eller hans ansattes) mangel på faglig dygtighed eller omhu. RDG en er ikke ansvarlig ved ikke kendte fagkredse. RDG en er ikke ansvarlig for fejl ved brug af nye materialer valgt af klienten, med mindre RDG en har rådgivet om brugen af disse materialer uden fornøden omhu. Der skrives oftest i rådgiveraftalen hvilken ydelse der skal præsteres, men ikke på hvilken måde. Det påligger dog RDG at udføre opgaven med en særlig faglighed, og ud fra kutymer og sædvaner. Der aftales oftest inden for byggebranchen at arbejde efter ydelsesbeskrivelsen. Vederlagets størrelse har ikke betydning for ansvarsbedømmelsen. Der er stadig pålagt en RDG at yde et professionelt stykke arbejde, selv om at honoraret er lavt. Vederlagets størrelse kan dog være af vejledende betydning for omfanget/fastlæggelse af ydelsens omfang og indhold. Tages der udgangspunkt i et tilsyn, må det antages at der kun kræves erstatning for senere fejl, hvis det var en fejl der burde have været fundet under det begrænsede tilsyn. Bliver RDG en derimod bedt om at tjekke en bestemt ting, som har et mindre honorar end ved et almindeligt tilsyn, og ikke finder nogle fejl, men at fejlen senere opstår, er RDG en ansvarlig for dette. At man som RDG får ens klients samtykke til at benytte et nyt materiale til et byggeri, er ikke ensbetydende med at klienten er ansvarlig for dette. RDG skal handle under professionelt ansvar, og er derfor ansvarlig for at træffe valgte beslutninger på baggrund af sædvane, kutyme og god faglighed. Er det den anden vej det sker, og BH ren i et pågældende projekt, vælger at benytte et nyt materiale, tilfalder ansvaret BH ren. Dette kræver at RDG har forelagt BH information om mulig risiko og generel information om valget ellers falder ansvaret på RDG en. Arbejdes der med en BH med en faglig ekspertise, kan BH ren blive pålagt et ansvar for fejl. Det kræver en stor faglig ekspertise hos BH ren, før noget af ansvaret kan overføres fra RDG en til BH ren. Der er også mulighed for nedsættelse af ansvaret hos RDG en, hvis BH ren har en betydelig faglig ekspertise, og vælger at deltage aktivt, eller burde deltage aktivt i bestemte beslutninger. RDG en har normalt et ansvar, baseret på culpabedømmelsen. Men hvis RDG en stiller garanti for et arbejde/projekt, bliver ansvarsbedømmelsen meget streng. 9 Information fundet i ABR udgave side Side 15 af 38

18 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen For at kunne pålægge RDG en et ansvar iht. uagtsomhedsbedømmelsen, sker det på baggrund af den viden man havde om materiale/valg på projekterings tidpunktet. Ud over erstatning pga. fejl og forsømmelser, kan der også ske en reduktion af honoraret/et pris afslag. Dette kan ske hvis RDG en ikke har leveret det stykke arbejde der var aftalt. Der kan dog ikke pålægges en honorarreduktion ved forsinkelse, hvis projektet er fuldkomment. Men hvad er RDG egentlig ansvarlig for, som kan gøre klienten/bh ren berettiget til erstatning? RDG en er ansvarlig for projekteringen og forberedelserne her til. Det pålægges derfor RDG en at udarbejde projektmaterialet, og derved definere det tilbudsgiver skal præsentere efter. Opstår der en fejl i udbudsmaterialet der frembringer en tilbagebetaling til en E, er RDG en ikke ansvarlig hvis det er en forståelsesfejl. Glemte ting i udbudsmaterialet der giver anledning til ekstraarbejde, giver ikke RDG en en erstatningspligt over for BH ren, da det var en ting der alligevel skulle have været lavet. Det er derfor ikke en meromkostning i forhold til hvis den glemte ting havde været med fra starten. Ud over dette, er RDG en ansvarlig for, at alle offentlig forskrifter, der er relevante for sagen, er overholdt. Her f.eks. bygningsreglementet eller brandkrav. At sikre at der er tilstrækkelig vejledning, når der henvises til en leverandørs anvisninger, medmindre anvisningerne er i overensstemmelse med god byggeskik og er i gennemarbejdet form. Som byggeleder er der ansvar for planlægning og herunder også tidsplan. Ved afklaring af jordbundsforholdene, kan RDG dog blive fritaget for ansvaret hvis BH bliver fortalt at jordbundsforholdene ikke er gode nok, eller at der er brug for flere prøver, men BH vælger at bygge alligevel, selv om yderlige undersøgelser er anbefalet. RDG en har pligt til at indhente alle de nødvendige tilladelser, og at bygge efter lokalplanen. RDG en har mulighed for ansvarsfritagelse, hvis en mindre opgave bliver givet videre til en E, som skal projektere videre på denne opgave. RDG hæfter her ikke for de fejl E en laver. Et andet tilfælde af ansvarsfritagelse, er ved et mangelfuldt projekt f.eks. et myndighedsprojekt. RDG en er ansvarlig for at tjekke om de bestilte tegninger fra en f.eks. ingeniør, stemmer overens med de baggrundsinformationer RDG en har sendt ud. I udbudsfasen skal BH ren have indhentet tilbud til opførelse af et projekt. BH ren er bistået af en teknisk RDG. Det er ikke unormalt at den tekniske RDG har udarbejdet det tekniske materiale, beskrivelserne og bistået eller lavet det juridiske materiale. Det er heller ikke unormalt at den tekniske RDG er med i udformningen af tildelingskriterier, evalueringsmodeller, udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse, tilrettelæggelse og deltagelse i forhandling med tilbudsgiver, vurdering og eventuel prissætning af de fra tilbudsgivers forbehold og være med til at vælge hvem der har det vindende tilbud. Side 16 af 38

19 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Den juridiske del af udbudsfasen er ikke en del af den tekniske RDG s kompetence, og der er oftest ansat en jurist til at gennemgå det. Den tekniske RDG er derfor heller ikke erstatningsansvarlig over for fejl i det juridiske arbejde. Den tekniske RDG er til gængæld ansvarlig når der er tale om forbehold (ikke juridiske). Der pålægges et erstatningsansvar på RDG en, hvis BH ren lider et tab pga. en fejlvurdering af et forbehold. Da de forbehold der kommer, kun bliver estimeret som et skøn, kan erstatningskravet kun pålægges hvis det er et åbenlyst og afgørende fejlskøn. I udførelsesfasen har RDG en ansvar for projektopfølgning. Herunder at bygningsværket bliver opført iht. projektets intentioner. Derved også at fungere som projektkoordinator, projektleder, og byggepladsleder. RDG en skal koordinere ansvaret hos de andre RDG e (hvis projektleder), koordinere tidsplan/økonomi, og koordinere opstartsmøder med E ene. RDG en skal føre tilsyn, med f.eks. at arbejdet udføres iht. de aftaler der er mellem BH og E. Dertil også ansvaret for at en dagbod kommer til den rette E. RDG, som tilsyn, kan også gøres erstatningsansvarlig, hvis der forekommer en fejl, hvor E udfører et arbejde ukorrekt i forhold til aftale med BH, som tilsynet burde have opdaget, men ikke gjorde. Herunder også godkendelse af materialer der strider imod f.eks. ingeniørens beskrivelser. RDG en er også ansvarlig for BH rens acontobegrænsninger. Hvilket vil sige, at hvis BH ren lider et tab pga. en overfakturering som RDG en ikke skrider ind for at stoppe, bliver RDG en erstatningsansvarlig. Ved valg af materialer, er det primært BH ren selv der er ansvarlig for brugen at nye materialer eller metoder. Der kan dog pålægges RDG en et ansvar, hvis RDG en har handlet uforsvarligt i sin rådgivning om de nye materialer og metoder. Derudover, pålægges det BH ren at informere RDG en om de nye materialer/metoder. RDG en er også ansvarsfritaget hvis der er en fabrikantionsfejl i det leverede materiale. Ved materialer der er nye og uprøvede, er det RDG ens ansvar at finde yderligere information om, om det pågældende materiale er godt nok, ellers skal der ikke meget til for at statuere culpa hos RDG en. Er det derimod RDG en der vælger et nyt materiale/metode, kan det gøres uden at informere BH ren herom. Dette kræver at der i datablade foreligger belæg for at de overholder de krav der måtte være til dem. Vælger RDG derimod at benytte et nyt materiale, på et område hvor brugen af dette er nyt, skal BH ren informeres om dette. RDG en skal udvise særlig agtpågivenhed, ellers skal der ikke meget til før der kan statueres culpa mod RDG en. Side 17 af 38

20 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Ved totalentreprise er RDG en erstatningsansvarlig over for en TE på samme måde som han ville være over for en BH. Når der er tale om en totalentreprise, vil BH en normalt have en bygherrerådgiver der udarbejder et lavdetaljeret udbudsmateriale, her mest baseret på funktionsangivelser. Det kan her pga. den lave detaljeringsgrad være kompliceret at pålægge RDG ansvar for fejl i materialet. Bygherrerådgiveren har her normalt ikke noget at gøre med materialevalget. Bygherrerådgiverens funktion, når der komme noget tilbage fra TE en, er en kontrolfunktion. Eventuelt også subsidiært tilsynsansvar. Som RDG for TE en er der også andre elementer der spiller ind. TE en laver et tilbud på baggrund at et udbudsmateriale af skitsemæssigt karakter. Dette giver dog ikke TE en mulighed for forhøjet tilbudssum, hvis der er for lidt medregnet materiale. Dette fører til spekulation om TE ens RDG er ansvarlig (professions ansvar), hvis der sker en buget overskridelse. Men det må antages at pga. den lave detaljeringsgrad af udbudsmaterialet, burde TE en indkalkulere denne risiko. Hvis der forekommer en økonomisk overskridelse, har RDG en pligt til at projektere ned til den aftalte økonomske ramme, medmindre andet er aftalt. Hvis fejlen først bliver opdaget i udførelsesfasen, kan BH ren ikke gøre krav på erstatning fra RDG en for den merbetaling E en forlanger. Dette skyldes at budgettet er baseret på et skøn, hvilket vanskeliggør bevis for culpa. Det eneste tidspunkt hvor RDG kan gøres ansvarlig for budgetoverskridelse, er hvis RDG en har givet en budgetgaranti. Ved erstatning af meromkostning ved en glemt ydelse, kan der kun kræves erstatning for den difference der er imellem hvis ydelsen var taget med fra starten, og når den ikke var. Kommer en RDG til at skulle give erstatning, hvilket fører til nye materialer, skal det medregnes hvis de nye materialer har mindre vedligeholdelsesudgifter, og derved trækkes det fra erstatningsbeløbet. Det samme gælder den anden vej, hvis der er en højere vedligeholdelsesudgift. Så skal dette også medregnes i form at en højere erstatning. Det skal også nævnes at der forefindes begrænsninger/reguleringer af rådgiveransvaret. Jf. ABR 89 stk ABR 89 skal som førnævnt være underskrevet af begge parter. Men hvad skal der til at for at reglerne er vedtaget? Der er nogle situationer, hvor parternene er uenige om nogle punkter i aftalen, men ellers er enige. Her bliver aftalen ikke underskrevet, men arbejdet påbegyndes. Er det f.eks. et punkt vedr. honorar, er det nemt for RDG en at løfte beviset for at resten er gældende. Side 18 af 38

21 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Ansvarsbegrænsningsklausulers betydning i forhold til indbyrdes regres mellem solidarisk ansvarlige skadevoldere betyder, at hvis der kommer et tab hos BH ren, hæfter begge parter, f.eks. RDG og ingeniør, solidarisk. Men den RDG der har aftalt ABR 89 med en erstatningsbegrænsning med BH ren, hæfter kun for det begrænsede ansvar, og ingeniøren hæfter kun for den del af skyldsgraden der hæftes derpå. Giver disse til tilsammen kun ¾ af summen, kommer BH til at lide tabet på den sidste ¼. Da BH selv har indgået aftalerne om ABR. Imellem RDG en og klienten kan der laves aftale om rådgiveransvarets størrelse, samt om rådgiveransvarets forsikringsdækning. En velbegrundet begrænsning ville være hvis der ikke er et rimligt forhold mellem erstatningsansvaret og det vederlag RDG en får. Det ville ikke være unormalt at begrænse erstatningsansvaret (beløbsmæssigt) til det makimale beløb der ville kunne blive udbetalt af ansvarsforsikringen. RDG ens ansvar afsluttes 5 år efter afleveringsforretningen eller ibrugtagelsen. Hvis der bliver lavet en afleveringsforretning efter ibrugtagelsen, er det efter afleveringsforretningen de 5 år begyndes. Ved etape byggerier/byggerier i flere faser, begynder de 5 år ved fasens afslutning. Krav om erstatning kan kun gøre sig gældende, når de 5 år er overskredet, ved svinagtig adfærd eller grov uagtsomhed. Der skal reklameres når skaden er observeret eller burde have være observeret. Ellers mister klienten retten til at reklamere. Dette skal foregå inden for en rimelig tid. Det skal være til at finde ud, hvem der er årsag til skaden. Det skal klart af reklamationen fremgå, hvem klienten mener er ansvarlig for fejlen. RDG en hæfter ikke for driftstab, avancetab eller anden indirekte tab. Dette undtaget ved grov uagtsomhed. Direkte tab, er et tab der rammer BH eller byggeriet pga. en mangel. Indirekte tab, er når byggeriet bliver forsinket, og BH f.eks. lider tab pga. manglende huslejeindtægt. RDG ren har et pro rata-ansvar og ikke solidarisk ansvar. Pro rata-ansvar betyder at RDG en kun hæfter for den del af fejlen, RDG en selv er skyld i. Dette gælder for alle, der under andre omstændighederne måtte være solidarisk ansvarlige, dog ikke ved totalrådgivning. Dette gælder tillige i forholdet mellem RDG en og den under RDG, hvis der er lavet aftale med to eller flere. Reglen gælder kun for bygge- og anlægssager, samt forberedelse her til. En RDG der på klientens vegne har påtaget sig at føre tilsyn med at aftalte ydelser er kontraktmæssige, er kun erstatningsansvarlig for det tab klient måtte lide ved at RDG en ikke rettidigt har påtalt en ydelse der ikke er som i kontrakten. RDG ens tilsynsansvar er begrænset til 2.5 mio. medmindre andet er aftalt. Side 19 af 38

22 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Tilsynet har fuld regres for solidarisk ansvar med E en, hvis da aftale grundlaget mellem E en og BH ren er klart og entydigt. Hertil nævnes også at E en ikke får en ansvarsnedsættelse, hvis tilsynet begår en fejl. Medmindre tilsynet ikke påberåber fejlen inden afleveringsforretningen. Der er undtagelser i tilsynsansvaret, herunder hvis RDG en foretager egentlig projektering eller godkender en anden udførelsesmetode end foreskrevet. Hvis RDG en har beskrevet opgaven som efter leverandørens anvisninger, er der vejledningspligt hos tilsynet, hvis vejledningerne fra leverandøren ikke er tilstrækkelige. Eller hvis en fra tilsynet godkender materialer/metoder der oprindeligt ikke var foreskrevet i projektet. Tilsynet er subsidiært ansvarlig, hvorimod E en er primært ansvarlig. RDG er ansvarlig for den del af tabet, der skyldes RDG ens ikke rettidige har påtalt at en aftalt ydelse ikke er opfyldt. For at dette kan være gældende skal alle disse ting være opfyldt. Der skal være en veldefineret vejledning, ellers skal tilsynet vejlede herom. E en skal have begået en fejl, hvilket medfører at klienten har misligholdelsesbeføjelser over for E en. Tilsynet skal skride ind for at ændre arbejdsopgaven, hvis den laves forkert, Til sidst skal det nævnes at der ikke kan gøres krav i videre omfang mod RDG ens medarbejder, end der kan mod RDG en. Side 20 af 38

23 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 2.2 Empiri I empirien vil der blive taget udgangspunkt i domme der ligger inden for emnet erstatningsret med henblik på tekniskrådgivning, og et spørgeskema der er sendt ud til diverse tegnestuer Domme For at finde domme der havde relevans for emnet, er der taget udgangspunkt i de domme der er henvist til i ABR 89. Grundlaget for hvilke domme der er valgt, er at de lød interessante og passede godt ind i emnet og problemformuleringen. I alt 23 domme kom i betragtning til at være med i den empiriske del af denne rapport, men efter at have læst resuméet på dem alle, blev nogle fravalgt 10. T:BB I denne sag er der tale om ekstraarbejde og dagbod. Sagen starter med en forklaring af forholdene. Der er fire BH r involveret, en HE med tilhørende UE og en TR der har påtaget sig ansvartet for at udarbejde projektet tillige for byggeledelsen. Herunder også en UR. Fra voldgiftens side, blev det fundet at HE var berettiget til en vis fristforlængelse, pga. svigt af projektet samt i byggeledelse, men BH vælger alligevel at give dagboder ud til HE. Sagen er her delt op i hovedsagen Adcitationssag 1 og adcitationssag 1 og 2 (se figur ABR 89 2). Hovedsagen er mellem HE og BH, hvor HE kræver beløbet for BH TR merarbejde fra de respektive BH r, Hovedsag AB 92 ABR 89 Adcitationssag 2 de fire BH r nedlægger påstand HE UR om frifindelse. I adcitationssag 1 kræver BH rne at TR skal friholde UE UE UE UE BH for de beløb der blev krævet af HE, og samtidig betale det beløb de ikke kunne indkræve som en Figur 2: Opdeling af hovedsag, adcitationssag 1 og 2 dagbod. TR nedlægger her påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse og betaling af et mindre beløb. TR har endvidere nedlagt en påstand om merbetaling fra de respektive BH r. Ved adcitationssag 2 har TE nedlagt påstand om at UR skal friholde TE for alle omkostningerne som TE måtte skulle betale BH fra hovedsagen. UR nedlægger her påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse og betaling af et mindre beløb. UR nedlægger derudover påstand om betaling over for både HE, BH og TR. Alle parter påstår frifindelse Den interessante del at kigge på, er adcitationssag 1 og 2. Da der her i begge tilfælde arbejdes med ABR KFE , KFE , FED , FED Ø, UFR H, T:BB , T:BB VBA, T:BB Ø, T:BB , UFR , KFE og KFE Side 21 af 38

24 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Her bliver TR erstatningsansvarlig over for BH, for de dagboder der ikke kunne pålægges HE, pga. mangelfuldt projektmateriale/byggeledelse. TR fik ikke medhold i kravet om merbetaling ift. det oprindelige honorar. TR kunne ikke overføre hele erstatningsansvaret til UR, da der lå en del af skylden hos TR. TR og UR skulle betale 50% hver af den dagbod der ikke kunne opkræves af BH. UR kunne ikke opkræve merbetaling fra de respektive parter, da der ikke var et aftalegrundlag mellem dem, og der var heller ikke været nogle af parterne der havde udbedt ydelser fra UR. UR kunne godt kræve betaling for merarbejde fra TR, da der i aftalegrundlaget ikke var aftalt et fast honorar. Der kunne kræves betaling her, da der er tale om en ydelse der ligger uden for hvad man måtte forvendte af UR. T:BB Denne sag omhandler en TR der havde krav om merhonorar på baggrund af forlænget byggetid, men BH var ikke enig. I sagen havde TR lavet en aftale med BH (en kommune) om at skulle yde bistand og tekniskrådgivning i forbindelse med renovering af en ældre ejendom. Under forløbet var der en E der gik konkurs. Dette forlængede byggeperioden, som startede på 20 måneder og endte på 26 måneder, hvilket gav TR anledning til merhonorar. BH nægtede TR krav om merhonorar. TR varslede derfor om standsning af arbejde, hvorpå BH s advokat skrev tilbage at TR var forpligtet til at levere byggeledelse m.v. til afleveringen af byggeriet uden udløsning af ekstrahonorar. TR s advokat mente at det var anticiperet misligholdelse, og forlod da pladsen. BH valgte på baggrund af ABR pkt. 8.1 at opsige kontrakten med TR. TR mente ikke der var belæg for opsigelse at kontrakten, og lagde derfor sag an. Voldgiften mente heller ikke der var belæg for opsigelse at kontrakten, men at TR havde krav på merbetaling, dog ikke i det omfang TR havde ønsket til at starte med, men TR s krav var ikke ultimativt og lagde op til forhandling. BH valgte også at lægge sag an på nogle punkter, herunder bl.a. rentetab, manglende budgetopfølgning og forsinkelseskrav. TR sagsøgte også om godtgørelse for flere punkter, bl.a. mistet dækningsbidrag, beboerkontrakt og ekstraarbejde E ens konkurs forvoldte. Se bilag 20 for de resterende punkter. TR får godtgjort de fleste af de søgte punkter. Ved punktet vedr. beboerkontrakt, bliver TR kun tilkendt erstatning for den del der lå ud over, hvad det kunne have været forventet, fra TR s side, at der skulle bruges på beboerhåndtering, herunder beboermøder. BH får også to af sine krav om erstatning igennem, herunder erstatning for rentetab i forbindelse med forudbetalinger og erstatning for manglende budgetopfølgninger. BH skulle også betale TR s sagsomkostninger. Side 22 af 38

25 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen KFE I sagen her er der ikke tale om en forsinkelse, men om en fejl. Arkitekten(R) påstås i denne sag, at lave en fejl i forbindelse med de lydmæssige forhold, og TE mente at der måtte påligge R et ansvar for dette. R havde anvendt nogle vinduespartier der ikke overholdt det daværende bygningsreglement (Br95), og de skulle derfor udskiftes. Vinduerne var en systemleverance som skulle færdigdetaljeres af E. TE mente det sig at R skulle betale for omkostningerne ved udskiftningen af vinduerne. R mente at dette ikke var sådan realiteten var, da R i rådgiveraftalen havde påtaget sig at udføre arkitektfaglig rådgivning, hvilket lydmåling ikke ligger indenunder. Se figur 3 for opdeling af ansvar. BH TE har ikke gjort indsigelser imod kravets opgørelse, men har fremsat modkrav der R MY TE omhandler fem områder hvorpå TE mener I Fortog tjek af lydforhold at R s arbejde har været mangelfuldt. Herunder ændring af vinduespartier, E E friskluftsventiler, rullejalousi, elevatorskakt Ansvarlig for kældertrappe Ansvarlig for vinduer og kældertrappe. Figur 3: Ansvarsområder med to E er medtaget. Sagen er opdelt på en sådan måde at TE agerede byggeleder, og R var hyret her under. Der var derudover tillige af TE ansat en ingeniør (I). Arkitekt ansat til arkitektfaglig rådgivning Under projekteringen finder TE, i samarbejde med I, ud af at lydkravene ikke er overholdt i forhold til Br 95. Det forudsættes at det ville være for dyrt at anvende vinduespartier der ville kunne overholde kravene. Det vælges i stedet at sænke størrelsen på dem, og gøre selve facadepartierne større. Dette skaber omprojektering og ændring af diverse ting i projektet. Efter længere samarbejde mellem R og TE, stoppede R midlertidigt med arbejdet pga. ubetalte tilgodehavender. Men fortsatte arbejdet kort efter da der blev betalt en del og givet løfte om betaling af resten. Det blev dog aldrig betalt, og R førte senere restsag mod TE. R bliver fritaget i alle 5 påstande fra TE. I tilfældene med vinduespartierne blev R frifundet da der ikke var grundlag for at holde R ansvarlig for lydmæssige forhold da det ikke hørte under R s livsområde. Friskluftsventilerne blev flyttet til facaderne, fra tidligere placering i vinduerne, og var en ændring som følge af ændringen af vinduespartierne. R har ikke udvist ansvarspådragende adfærd her. Ved både rullejalousi og elevator, er det begge pga. nye brugeres ønsker at de ikke passede med de oprindelige planer. R har heller ikke her udvist en ansvarspådragende adfærd. Side 23 af 38

26 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Til sidst er det tale om en kældertrappe hvor den tilhørende E havde fejlprojekteret den, og R havde kun lavet en placering af den på en plantegning. Igen ingen ansvarspådragende adfærd. TE kom til gængæld til at skulle betale det beløb R krævede, samt betaling at restomkostningerne. T:BB VG Denne sag omhandler valget af materiale og BH s faglig ekspertise herom. Det er her BH der lægger sag an mod en R og en E. Byggeriet er et etapebyggeri, og problemet opstår i anden etape. Hele problematikken i denne sag, ligger i at R har valgt at benytte et nyt uegnet materiale som undertag, og E har købt samt monteret det. Baggrunden for at R har valgt denne nye variant af undertag, frem for den der blev benyttet i førsteetape, var at der havde været problemer med utætheder i taget på førstetape. R vælger derfor at benytte denne nye variant, uden at informere BH om det. Det kommer senere, før montage, til BH s kundskab at der benyttes denne nye variant. På det tidspunkt hvor denne sag var aktiv, var der kun én større fabrikant af denne type undertage, der blev brugt her i Danmark. BH i denne sag havde arbejdet meget med det alm. undertag før, og havde meget erfaring med byggerier. Voldgiften finder i denne sag E bliver frifundet, da der ikke kunne findes grundlag for at E havde udført sit arbejdede mangelfuldt, og det kunne heller ikke forventes at E burde vide at undertaget ikke kunne holde. R blev gjort erstatningsansvarlig for brugen af den nye variant af tag. Ansvaret blev dog nedsat til 2/3 af tabssummen, og BH måtte selv bære den sidste 1/3 pga. BH s egen faglig ekspertise burde havde sat spørgsmålstegn ved beslutningen. KFE Ikke alle sager behøver at omhandle store byggerier eller store dele at byggerier. KFE er et eksempel på, at der kan komme en sag ud af selv de små dele af byggeriet. Her går sagen mellem en BH og en arkitekt (R). Byggesagen i dette tilfælde er ikke et helt byggeri, men en renovering af et byggeri efter en brand. Det er et forsikringsselskab (F) der har godtaget R s tilbud om renoveringen. Der aftales ABR 89 mellem F og R, og det afgrænses til at R ikke står for byggeledelse. Ved renoveringen af gulvene i bygningen, skal der lægges nye trægulve som skal lakeres, til dette skriver R en liste af normer, forskrifter mv. der skal overholdes at den bydende E. Der kommer senere nogle revnedannelser i gulvene på 3.sal. BH starter med at lægge sag mod E, men taber. Derefter lægger BH sag an mod R, på baggrund af at det skulle være R s projektering/tilsyn der var skyld i fejlen. BH nedlægger påstand om betaling af udgifterne ved udskiftning af gulvene med revner, subsidiært et beløb bestemt af voldgiften. Side 24 af 38

27 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen R nedlægger påstand om betaling af en endnu ikke betalt fakturering, subsidiært frifindelse og mest subsidiært at betale et mindre beløb og frifindelse. Det afgøres at R ikke har lavet nogle projekteringsfejl, og har henvist til diverse normer for at fremme et godt byggeri. Der ved ikke en risikobetonet arbejdes metode. Derudover har R ikke ageret som byggeleder, men kun som tilsyn. Dette munder ud i, at R ikke bliver gjort ansvarlig for de revner der kom i gulvet. BH bliver til gængæld opkrævet beløbet af den ikke betalte fakturerede regning, til betaling hos R. BH skal også betale restudgifterne. KFE & T:BB VBA De næste to domme omhandler begge ansvaret ved valg at materialer, hvor R i den ene får ansvaret for materialevalget, men ikke i den anden. I den første, KFE , skal der i forbindelse med en facaderenovering udsmykkes nogle facader med bl.a. glasursten. Der er allerede forvirring i starten om hvilke sten der skal bruges, der bliver bl.a. skrevet i murebeskrivelsen at der skal bruges klinker. R vælger at bestille nogle sten hos en leverandør (L), uden at stille specifikke krav om stenene, herunder heller ikke kravet om at de skulle være frostsikre. Dette grundet at L havde meget erfaring med glasering af mursten. L ender med at levere de glaserede mursten, og de bliver opsat. Det ender med at der komme frostsprængninger i stenene. BH gør derefter krav om erstatning gældende over for L og R. Baggrunden for erstatningskravet, er at de sten der er blevet leveret og monteret, ikke lever op til de krav det måtte være for sten der bliver udsat for frost. Stenene er strengpresset sten, og ikke blødpresset som kan holde til frost. Både L og R bliver gjort erstatningsansvarlig. L pga. den ikke fagligt korrekte metode at lave sten, der kan holde til frost, på. R bliver gjort ansvarlig, da der ikke er blevet ydet den fornødne faglige omhu i forbindelse med R s rådgivning. I T:BB VBA, skulle R stå for den tekniske rådgivning samt bistå BH i forbindelse med bl.a. fliser i BH s domicil. R havde foreskrevet nogle sten fra en svensk stenhugger. De sten der blev leveret og brugt som gulvbelægning på udendørsterrasserne, var fra leverandørens side godkendte til udendørsbrug, og ville ikke få frostsprængninger selv hvis der ikke blev benyttet tøsalt. Det endte med at der kom frostsprængninger alligevel i stenene. Der har været brugt et produkt, som under test blev beskrevet som egnet til anvendelse sammen med den specifikke sten. Voldgiften fandt ikke at R havde udøvet en ansvarspådragende adfærd. R frifindes for erstatning. Side 25 af 38

28 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen KFE Denne sag omhandler både ansvar under projektering og ansvar ved totalentreprise. I denne sag havde TE indgået en fast prisaftale med en BH. Det var anført at såfremt etagearealet blev mindre end forudsat, skulle kontraktsummen reguleres, men det skulle den ikke hvis etagearealet blev større. TE havde ansat en arkitekt (R) til at tegne projektet. R var under projektet bekendt med de aftaler der lå mellem BH og TE. Da projektet var færdigt, havde R endt med at tegne projektet 385m² for stort. R s fejl ligger i en fejltolkning af hvordan altaner måles med i bruttoetagearealet. Da der fra TE s side ikke kunne gøres krav om merbetaling fra BH, lagde TE sag an mod R. TE fremsatte et krav om erstatning for de 385m² ganget med den m² pris der var projekteret med. Voldgiften mente at R havde begået en fagmæssig fejl, og erkendte derfor R erstatningsansvarlig for det tab TE led pga. manglende merbetaling fra BH, samt sagsomkostningerne. KFE Denne sag omhandler et omfangsdræn der ikke blev etableret på rette tidspunkt. Det er her BH der ligger sag an mod en arkitekt (R) og en ingeniør(i). R var ansvarlig for bl.a. at udarbejde landskabs og beplantningsplanen, jordarbejdet i terræn og agere projekteringsleder. I skulle stå for beton- og jernbetonarbejdet, herunder også fundamentet. Jf. nogle bestemmelser i det daværende bygningsreglement, samt undersøgelser af jordbundsforholdene, var det nødvendigt at anlægge et omfangsdræn. Dette blev ikke medprojekteret, og omfangsdrænet skulle anlægges efter byggeriet var færdigt, hvor vandskader allerede var opstået. BH nedlægger påstand om betaling af de udgifter der er ved at anlægge dette omfangsdræn, mod både R og I principalt i solidum, subsidiært som pro rata. R og I påstår begge frifindelse, subsidiært med betaling af et mindre beløb. De nedlægger selvstændigt påstand mod BH om betaling af et tilbageholdt honorar, samt merbetaling for ekstraarbejdet der er kommet i forbindelse med vandskaden. Voldgiften finder at R og I skal betale halvdelen af erstatningssummen hver. Erstatningssummen er baseret på hvad differencen er mellem hvis omfangsdrænet havde været etableret fra starten, og hvad det kom til at koste at etablere det så sent som det blev gjort. Dertil også halvdelen af omkostningerne af de skader vandet havde forvoldt. R skal tillige betale omkostninger for omplantning at træer. BH skal betale I det tilbageholdte honorar. R og I skal begge betale sagsomkostningerne, samt halvdelen af syns- og skønsomkostningerne. Side 26 af 38

29 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen KFE I denne sag skal en BH have opført en betontank med store krav til præcision og finish. E påtager sig opgaven af at opføre denne. BH har en arkitekt (A) som bistand og til at udføre projekteringsarbejdet. Allerede fra starten, er der svigt i projektet. E bliver forsinket pga. fejl/mangler i A s materiale. For at undgå for meget forsinkelse beder BH E om at lave ekstraarbejde, for at kunne holde tidsplanen. E laver et to-holdskift, så der arbejdes flere timer om dagen. Der er i denne sag tale om en hovedsag mellem E og BH, og en adcitationssag mellem BH og A. E nedlægger 3 påstande over for BH. En om betaling af omkostning af forcering, merforbrug og returbetaling af dagboder mv. BH påstår frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. BH nedlægger påstand om at A skal betale alle omkostninger der måtte ramme BH i hovedsagen. A påstår frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Det er resultaterne fra adcitationssagen der er relevante her, da der er aftalt ABR 89 mellem BH og A. A kendes at skulle betale omkostningerne for merforbrug, landinspektør og forceringsomkostningerne til BH. A bliver her ikke fritaget for at betale det indirekte tab. Side 27 af 38

30 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Spørgeskemaundersøgelse For at finde ud hvad den generelle tegnestue ved om ABR 89, og hvad det vil sige når den er vedtaget, er der blevet laves og udsendt et spørgeskema. Spørgeskemaet er blevet sendt ud til 79 tegnestuer i Aarhus, og der er kommet svar fra 15. Derved en svarprocent på næsten 12%. Spørgeskemaet kan findes i bilagene som bilag 1. Spørgsmål 1 s formål var at finde ud af antallet af ansatte i virksomhederne. Der var her kun mulighed for at vælge en af de 4 svarmuligheder. Jf. danske ark 11, ligger hovedvægten af tegnestuernes antal af ansatte i 1-9 området. Det samme gør sig gældende her i denne undersøgelser. Som det kan ses af figur 4, ligger 8 (ca. 53%) af de 15 tegnestuer der svarede inden for normalværdien af en tegnestue i Danmark. Tegnestuer med ansatte udgjorde 7%, udgjorde 20% og det samme for tegnestuer med over 75 ansatte, her også 20%. Figur 4: Antal ansatte 11 Side 28 af 38

31 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Spørgsmål 2 s formål var at finde ud af hvordan fordelingen var, mellem om der blev arbejdet med professionelle BH og forbruger BH. Som i spørgsmål 1, var der her kun mulighed for at vælge en af de 4 svarmuligheder. Her kan det ses på figur 5, at hovedvægten af svarene, 93%, ligger på professionelle BH. Og kun 7% på at der var en 50/50% vægtning mellem professionelle og forbruger BH. Figur 5: Hvad arbejdes der mest med Dette var de to formelle spørgsmål der skulle bruges som et vurderingsgrundlag, for at finde ud af om der var en forskel på tegnestuernes størrelse, deres arbejdsområder og på deres viden om ABR 89. De sidste spørgsmål omhandler derfor ABR 89. Spørgsmål 3 gik ud på at finde ud hvad tegnestuerens basale viden om hvad ABR 89 er. Det rigtige svar skulle være et agreed document. Som i spørgsmål 1 og 2, var der her kun mulighed for at vælge en af de 3 svarmuligheder. Som det kan ses ud fra figur 6, vidste de fleste også det, men overraskende nok var der alligevel 20% der ikke svarede rigtigt. Det vil sige at 3 ud af de 15 tegnestuer ikke vidste hvad ABR 89 helt konkret var. Figur 6: Hvad er ABR 89? Side 29 af 38

32 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen De tre sidste spørgsmål henvendte sig til tegnestuernes mere konkrete viden om, hvad det vil sige at aftale ABR 89. Spørgsmål 4 gik ud på at finde ud af hvad tegnestuernes viden om ansvarsfordelingen var, hvis der var flere parter involveret. Som i spørgsmål 1,2 og 3, var der her kun mulighed for at vælge en af de 2 svarmuligheder. Her kan det ses ud fra figur 7, at der igen var ca. 80% der svarede rigtigt, og valgte pro rata-ansvar som deres svar. Og ca. 20% valgte den forkerte svarmulighed, solidarisk ansvar. Figur 7: Rådgiveres erstatningsansvar ved flere parter De to sidste spørgsmål omhandlede den mere økonomiske del af ABR 89, og deres påvirkning af RDG en. Spørgsmål 5 skulle bruges til at finde ud af tegnestuernes viden om hvilke tab, man som RDG er erstatningsansvarlig, over for klienten/bh, for. Her havde tegnestuerne, i modsætning til spørgsmål 1-3, mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Det kan ses ud fra svarene på figur 8, at der var angivet 19 svar fra de 14 der havde svaret, hvilket vil sige at der var flere der mente at RDG en også var Figur 8: Hvilke tab skal rådgiver dække? erstatningsansvarlig ved andre skader end den rigtige, direkte tab. Dette giver en svarprocent på ca. 136% hvor ca. 93% svarede rigtigt. Side 30 af 38

33 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Det sidste spørgsmål omhandlede som før omtalt også økonomi, her ikke baseret på BH ens tab, men på RDG ens mulighed for tab. Spørgsmål 6 s skulle tegne et billede af om tegnestuen havde viden om, hvornår der var risiko for at miste en del af det allerede aftale honorar. Som i spørgsmål 5, var der her flere svarmuligheder. Der var i alt 23 svar fra de 14 tegnestuer. Hvilket giver en svarprocent på ca. 164%. Det kan ses ud fra figur 9, at ud af de 164% svarede ca. 71% rigtigt, og at RDG ens honorar kunne blive reduceret hvis der ikke var afleveret det stykke arbejde der var aftalt. Figur 9: Nedsætning af honorar Ser man på hvordan svarene fordeler sig ift. hvor mange beskæftigede (herefter omtalt B, i dette afsnit) der er på tegne stuen 12, kan man ud fra billagene se at der ved dem alle arbejdes mest med professionelle BH. Ved spørgsmål tre, kan det ses at 75% af tegnestuerne med 1-9 B har svaret rigtigt, 0% ved B, 100% ved B og 100% ved over 75 B. Ved spørgsmål fire, har ca. 86% af tegnestuerne med 1-9 B svaret rigtigt, 100% ved B, ca. 67% ved både og over 75 B. Ved spørgsmål fem var der som sagt mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Det kan her ses at tegnestuer med 1-9 B, har haft overvægt af det rigtige svar B har ment at alle svar var rigtige. Ved B har ca. 67% svaret rigtigt. Og tegnestuer med over 75 B har svaret 100% rigtigt. Ved spørgsmål seks, var der som sagt igen mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Her har tegnstuerne med 1-9 B haft overvægt af det rigtige svar (75% ud af 157%), dog med 12 Se bilag 1 Side 31 af 38

34 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen størst vægt på de to andre svarmuligheder tilsammen. Ved B, er der svaret 100% forkert. Ved B er det 50% der har svaret forkert, og ved over 75% ligger hovedvægten også på de forkerte svar (133.33% ud af %). 2.3 Analyse Det vil i dette afsnit blive analyseret hvad der har ligget til grund for resultatet i de forskellige domme, og til sidst vil der blive analyseret på spørgeskemaundersøgelsen. Herunder hvordan besvarelserne adskiller sig, ift. hvor mange ansatte der er i firmaet. Analyse af domme I den første dom (T:BB ) i kap 2.2.1, omhandler et interessant emne om dagboder. Her bliver TR erstatningsansvarlig for det beløb BH ikke kunne opkræve gennem dagboder. Den manglende indkrævning af dagboder, bliver her betragtet som et direkte tab for BH, for ellers ville BH ikke kunne kræve tabet over for TR jf. ARB 89 stk Det kan diskuteres om dette er en fejl fra dommerens side, da det strider imod ABR 89 som var aftalt. Der er andre ting som man kunne have gjort TR erstatningsansvarlig for, som ikke havde været et indirekte tab, f.eks. forlænget lånetid af en kran. Dette havde været et direkte tab, da det ikke var noget BH under alle omstændigheder skulle have betalt, men en ekstraudgift grundet TR s mangelfulde projekt. Det må antages at voldgiften mente at TR s adfærd var af grov uagtsomhedsgrad. Man kan dog se at teori og praksis passer sammen, når man kigger på kravet om forhøjet honorar og erstatningsretningen. Normalt når der er aftalt ABR 89, vil BH skulle søge erstatning hos begge parter, da der vil være pro- rata ansvar. Men da der her er tale om en arkitektvirksomhed der påtog sig at udføre arbejdet som TR, blev det til et solidarisk ansvar, hvilket passer godt med at BH kun søger erstatning hos TR. Vedr. forhøjet honorar passer det også godt med teorien, at TR ikke kan få forhøjet honorar, da der var aftalt fast honorar med BH. At UR godt kan få erstatning, skyldes at UR ikke aftalte fast honorar med TR, og har præsteret et stykke arbejde der ligger uden for hvad man normal kan forvendte. I den næste sag (T:BB ), er det tydligt at se hvordan teori og praksis hænger sammen, og hvordan en mistolkning af teorien kan have konsekvenser. I denne sag havde BH uberettiget opsagt samarbejdet med en TR, og blev straffet for det. Teorien om opsigelse af en kontrakt jf. ARB stk. 8.1, var her ikke berettiget, da forsinkelsen var grundet BH s ansættelsesforhold med E, og det var derfor teoretisk korrekt at TR skulle have godtgørelse for det mistede dækningsbidrag, samt andre poster. Igen er det teoretisk forståligt at BH skulle have dækning for rentetabet, da rentetabet skyldes TR s uagtsomme, og for tidlige, betaling af et endnu ikke udført arbejde, da TR ren var ansvarlig for BH ens aconto bevægelser. Side 32 af 38

35 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Når der tales om bonus pater familias, og om hvordan man ikke kan være lige agtpågivende på alle livsområder, er sagen KFE en god sag at tage fat i. Allerede i den danske erstatningsret, kan det ses at der i mange situationer arbejdes med et professionsansvar, og at man ikke kan gøres ansvarlig for det der foreligger et andet professionsansvar end det man agerer under. I denne sag havde en TE opkrævet betaling af en arkitekt (R), for en fejl der skyldes akustiske problemer, og i overensstemmelse med hvordan det teoretisk er, vandt R retssagen, da det ikke var i R s livsområde at arbejde med akustik. I sagen T:BB VG appellerer dommen til ABR 89 stk , herunder klientens/bh s faglige ekspertise. Pga. BH s faglige ekspertise skal BH bære en del af ansvaret for fejlen ved at R har valgt et nyt undertag, som ikke var egnet til opgaven. Både R såvel som BH har her handlet uagtsomt. R i sit valg af undertag ud fra meget lidt erfaring, og med mangelfuld dokumentation. BH i sin undladelse af at gribe ind, da det kommer til BH s kundskab at der anvendes et nyt materiale. Her passer teori og praksis derfor sammen, i det at R kom til at betale 2/3 af skaden, og BH skulle betale 1/3. Det kan her diskuteres om det var korrekt at placere noget af ansvaret hos BH, da der fra BH s side ikke aktivt blev ageret i situationen. Hele argumentet står og falder på, om det kunne have været forventet af BH, med den viden BH havde, at BH havde skredet ind og deltaget i beslutningen. Igen kan der herske tvivl om beslutningen, da der i ABR 89 står at RDG en kan foreskrive nye materialer ansvarsfrit hvis forudsætningerne er i orden, og at RDG en har orienteret sig med diverse datablade og brochurer. Dette strider lidt imod med byggeskadefondens udtalelse d. 9 marts 1996 Materialet må betegnes som absolut uegnet til brug som undertag 13. I sagen KFE , er det tydeligt at se hvordan såvel teorien og praksis passer sammen, og vigtigheden af, at der har været en ansvarsbegrænsning i aftalegrundlaget, for dommens udfald. Der er her tale om sagen med det lakerede trægulv der fik revner. R bliver her fritaget, da der fra R s side ikke havde været lavet nogle projekteringsfej, og R havde foreskrevet normer mv. til udførelses af opgaven. Der var mellem forsikringsselskabet (F) og R aftalt at arbejde under ABR 89, og under normale omstændigheder skulle R også stå for byggeledelse. Havde R gjort dette, havde R været ansvarlig for tabet af det revnende gulv. R havde dog i aftalegrundlaget skrevet, at der fra R side ikke vil ageret byggeledelse, men kun tilsyn. 13 Bilag 16: T:BB VG Side 33 af 38

36 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen For at blive i ABR 89 s kap , kan sagen T:BB bekræfte at der her igen, i forhold til materialer, er en ligevægt mellem hvad der står i teorien og hvordan man gør det i praksis. Der er her tale om sagen med frostsprængte fliser til belægning udendørs. R bliver her frikendt for erstatning af nye materialer, da materialet fra fabrikantens side var forskrevet at kunne holde til udendørsbrug. R havde indhentet alle de fornødne dokumentationer og fortaget undersøgelser, og havde derfor ikke handlet på en måde der kan betragtes som uagtsomt. Sagen KFE omhandler igen materialer, og viser igen en positiv relation mellem teori og praksis. Dette er sagen om glasursten i en facade, der blev frostsprængt. Domme viser her hvor vigtigt det er ikke blot at antage noget bliver gjort som forventet, og derved også vigtigheden af grundigheden i beskrivelserne. R bliver her gjort ansvarlig, sammen med leverandør (L), da der fra R s side ikke er beskrevet grundigt, hvad der forventes af materialet. Der er fra både R s såvel som L s side udvist brud på det professionelle ansvar, og de bliver erstatningsansvarlige på den baggrund. ABR 89 har mange punkter der er besluttet for at beskytte RDG en. Men kigger man på sagen KFE , kan man ræsonnere sig frem til at ARB 89 ikke beskytter RDG en, hvis RDG en har handlet særligt uagtsomt. Der refereres her til dommen om forøget etageareal, og TE s manglende ret til at forlange merbetaling, da TE jf. ABR 89 ikke kan forlange forhøjet entreprisesum. R havde i denne sag misfortolket en regel i bygningsreglementet, og forøget etagearealet. Havde R ikke været ansat under en TE, ville R ikke have skulle betale erstatning, trods den uagtsomme handling. Dette grundet at årsagen til det forøgede etageareal, var en glemt ydelse (altaner), og ABR 89 siger at det ikke er noget R skal erstatte over for en BH. Man kan i denne dom se hvordan sædvanen, at R ikke er erstatningsansvarlig for glemte ydelser hvis der er aftalt ABR 89, hurtigt bliver ændret, når der er en TE mellem R og BH. Sagen KFE omhandler igen en glemt ydelse. I dette tilfælde er det over for en BH, og skulle under normale omstændigheder ikke erstattes. Dette er dommen med det glemte omfangsdræn. Man kan her været hurtig til at kritisere dommen, da både R såvel som ingeniøren (I) bliver gjort erstatningsansvarlige. Der er i denne sag tale om en økonomisk overskridelse, som R jf. ABR 89 skal forsøge at formindske. Dette er ikke muligt, da byggeriet allerede er var opført, på tidspunktet omfangsdrænet skal anlægges. Der refereres igen til ABR 89 stk , og R skal derfor, samme med medskyldige I, betale den forskel der er mellem hvis forglemmelsen ikke havde fundet sted, kontra nu når forglemmelsen har fundet sted. Ud over dette skal R og I også betale for det direkte tab BH lider af de vandskader der er opstået. Sagens udslag er derfor nu svær at kritisere, da begge erstatningssager stemmer overens med, hvordan det teoretisk fungerer. Side 34 af 38

37 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen Til sidst er der i sagen KFE et eksempel på, hvor praksis strider imod teorien. Her skal R, sammen med ingeniøren (I), betale BH for et indirekte tab. Herunder betaling af omkostningerne af forcering. Det må antages i denne sag, at voldgiften mener, at A og I har handlet groft uforsvarligt i deres projektering, i en sådan grad at de ikke er dækket af ABR 89 stk Analyse af spørgeskema Svar procenten på 12% må antages til at være tilstrækkelig til at kunne generalisere ud fra, dette grundet at spørgeskemaets formål var at fungere som en stikprøve. Der kigges på hvad den generelle tegnestue har af paratviden om ABR 89, og hvordan det fordeler sig ift. det antal beskæftigede der var på tegnestuen. Med en korrekt svarprocent på 80% i spørgsmål tre, må det antages at den generelle tegnestue godt ved hvad ABR 89 er. Går man videre til spørgsmål fire går det stadig godt for tegnestuerne, her er der igen 80% der svarer rigtigt. Det går dog galt i spørgsmål fem, hvor hovedvægten af svarene er forkerte, og det samme gælder for spørgsmål seks. Det må derfor antages at den generelle tegnestue godt ved hvad ABR 89 er, og har en okay viden om hvad det vil sige, når man aftaler at arbejde efter den, men dog også med en del tvivl. Kigger man på fordelingen i forhold til hvor mange beskæftigede der er på tegnestuen, er der generelt en overensstemmelse mellem tegnestuernes antal beskæftigede, og deres korrekte svar procent. Jo flere ansatte, jo flere korrekte svar. Man kan dog være nødt til at forkast de svar der kommer i kategorien 10-24, da der her kun kom svar fra 1, og det er derfor ugunstigt at generalisere i den kategori. Kritik af empiri valg Det kritiske synspunkt man kan komme med, er vedr. spørgeskemaerne. Svarprocenten på 12% antages at være god nok til en stikprøve, men en højere havde være bedre til at lave en generalisering ud fra. Det kunne også have været gunstigt at stille spørgsmålet hvor ofte anvender i ABR 89 som aftalegrundlagt?, i stedet for at antage at der var valgt. Side 35 af 38

38 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 2.0 Konklusion For at kunne gøres erstatningsansvarlig, skal visse kriterier være opfyldt. Skadevolder skal være pålagt et ansvar, skaden skal have ramt den skadelidte og der skal være en årsagsforbindelse. I dansk erstatningsret arbejdes der med den almindelige ansvarsbedømmelse, culpabedømmelsen. Culpa betyder skyld, og der er flere måder hvorpå man kan blive erklæret skyldig. Man kan enten have handlet forsætteligt, uagtsomt eller være pålagt et skærpet culpaansvar. Handler man forsætteligt, handler man bevidst forkert. F.eks. ved at gøre noget i ond tro, eller bevidst skade andre. At have handlet uagtsomt, betyder at man ikke har handlet som en bonus pater familias (en fornuftig familiefar). Det er dog i det danske samfund i dag svært at handle agtsomt i alle livsområderne, da det ville kræve for meget viden. Det kan f.eks. ikke forventes at en tekniskrådgiver både er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør, murer, tømrer mv. og derved har viden indenfor alle disse livsområder. Sidst kan man være pålagt et skærpet culpaansvar, herunder f.eks. et objektivt ansvar. Man er efter dansk erstatningsrets lov erstatningsansvarlig for det direkte tab, såvel som indirekte tab skadelidte måtte lide. ABR 89 er et agreed document, som man kan vælge at udarbejde sit aftalegrundlag efter. Det er i ABR 89 defineret at RDG en oftest arbejder efter ydelsesbeskrivelsen, og at rådgiveransvaret er begrænset af et professionsansvar på en sådan måde, at man ikke er ansvarlig for den juridiske del af arbejdet. Når man som RDG laver et aftalegrundlag på baggrund af ABR 89, kommer der nogle erstatningsansvarsændringer. Der kommer her bl.a. ændringer mht. hvem der er ansvarlig for valget af nye materialer, her er det normalt altid BH der er ansvarlig, RDG en får et pro rata-ansvar og RDG en er kun erstatningsansvarlig for det direkte tab. Generelt stemmer de danske afsagte domme overens med teorien i de to bøger der er læst. Det generelle udtryk der kommer, er at ABR 89 beskytter RDG en i de fleste tilfælde, med mindre RDG en har handlet uagtsomt. Tegnestuerne i Aarhus har et godt indblik i hvad ABR 89 er, men viden om hvad det vil sige at aftale at arbejde med den som grundlag, virker lidt mangelfuld. Der kan dog ikke drages en generalisering ud fra dette, da det kun var en svarprocent på 12%. Side 36 af 38

39 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 4.0 Kildeliste Bo Eyben & Helle Isager, Lærebog i erstatningsret 7. udgave, 3. opslag. Jurist- og Økonomforbundets forlag. Michael Gjedde-Nielsen & Hans Lykke Hansen, ABR udgave, 1. oplag Karnov Group Denmark A/S. Side 37 af 38

40 Morten Hager Dato: sem speciale rapport VIA-UC Aarhus. Bygningskonstruktøruddannelsen 5.0 Bilag Bilag 1 Spørgeskema Bilag 2 - FED Bilag 3 - FED Bilag 4 - KFE Bilag 5 - UFR H Bilag 6 - KFE Bilag 7 - KFE Bilag 8 - KFE Bilag 9 - KFE Bilag 10 - KFE Bilag 11 - KFE Bilag 12 - KFE Bilag 13 - KFE Bilag 14 - KFE Bilag 15 - KFE Bilag 16 - TBB Bilag 17 - TBB Bilag 18 - TBB Bilag 19 - TBB Bilag 20 - TBB Bilag 21 - TBB Bilag 22 - TBB Bilag 23 - UFR H Side 38 af 38

41 Bilag 1 Generelle svar

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56 Opdeling efter beskæftigede

57

58

59

60

61

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave Bo von Eyben og Helle Isager Lærebog i erstatningsret 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Grundbegreber og afgrænsning 1 1. Erstatningsretten 1 1.1. Hvad er

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009 Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Programoversigt 1. Hvad er en entrepriseforsikring? 2. Forskellige entreprisekontrakter 3. Byggeriets

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem RÅDGIVNINGSAFTALE DELAFTALE XX mellem Sønderborg Kommune Bygninger & Energi Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Kontaktperson: Torben Andreas Thygesen og medundertegnede Dato 13-05-2014 xxx Tlf. E-mail: CVR-nr.

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-135.177 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 8. marts 2005 K E N D E L S E Per Aarsleff A/S (advokat Hans-Peter Jørgensen, Århus) mod Amager Strandpark I/S

Læs mere

Lærebog i erstatningsret

Lærebog i erstatningsret Lærebog i erstatningsret 7. udgave Bo von Eyben Helle Isager Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lærebog i erstatningsret Bo von Eyben & Helle Isager Lærebog i erstatningsret 7. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Af advokat Niels Heldgaard Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab www.mowe.dk Indledning Denne artikel behandler nogle af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter 1 Parterne 1.1 Undertegnede Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 443 4760 Vordingborg repræsenteret

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød J.nr.: 8914557 RHH/LCM/mer Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød 1. PARTERNE Frederiksborg Gymnasium og HF Carlsbergvej 15 3400 Hillerød Danmark www.frederiksborg-gymhf.dk

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

SYNOPSIS BYGGECENTRUM BYGHERREKOMPETENCER. 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne. Modul 2 bygherrens aftalegrundlag - ABR AB 92/ABT 93

SYNOPSIS BYGGECENTRUM BYGHERREKOMPETENCER. 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne. Modul 2 bygherrens aftalegrundlag - ABR AB 92/ABT 93 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne ADVOKATAKTIESELSKAB GOTHERSGADE 109 Opgavens økonomiske rammer ABR 89, pkt. 2.12 SYNOPSIS 1123 KØBENHAVN K TLF: 33 14 93 00 WEB: WWW.VILTOFT.DK ADVOKAT HANS LYKKE HANSEN

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

HVORDAN KAN RÅDGIVEREN SIKRE SIG OVER FOR BYGHERREN? AFTALER / ANSVAR MELLEM RÅDGIVER OG BYGHERRE

HVORDAN KAN RÅDGIVEREN SIKRE SIG OVER FOR BYGHERREN? AFTALER / ANSVAR MELLEM RÅDGIVER OG BYGHERRE 2013 HVORDAN KAN RÅDGIVEREN SIKRE SIG OVER FOR BYGHERREN? AFTALER / ANSVAR MELLEM RÅDGIVER OG BYGHERRE Navn: (124533) Vejleder: Vibeke Kragh Uddannelse: Bygningskonstruktør Uddannelsessted: VIA University

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 470-50 for Arkitektforbundet

FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 470-50 for Arkitektforbundet FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 470-50 for Arkitektforbundet Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler ARKITEKTANSVARSFORSIKRING 1.0 FORSIKRINGENS OMFANG 1.1 Forsikringen

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

KONSULENTAFTALE. (herefter kaldet Nochmal) [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet Kunden)

KONSULENTAFTALE. (herefter kaldet Nochmal) [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet Kunden) KONSULENTAFTALE Mellem undertegnede Nochmal Magnoliavej 4, 1. tv 2000 Frederiksberg CVR: 29056323 (herefter kaldet Nochmal) og medundertegnede [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt

Læs mere

Børn skal også betale

Børn skal også betale 1 Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar En baldret rude, en smadret MP3-afspiller eller en cyklist, der bliver væltet, så han brækker armen. Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det,

Læs mere

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 14.1. Erstatningsbetingelserne Uden for kontrakt ifalder en person erstatningsansvar, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

JD CASE - ERSTATNING OG KONTRAKT

JD CASE - ERSTATNING OG KONTRAKT K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R EG. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø JD CASE - ERSTATNING OG KONTRAKT HVEM ER VI? RASMUS SCHMIDT, ADVOKAT (L)

Læs mere

METRO CITYRINGEN INFORMATIONSMØDE ONSDAG DEN 29. FEBRUAR 2012

METRO CITYRINGEN INFORMATIONSMØDE ONSDAG DEN 29. FEBRUAR 2012 INFORMATIONSMØDE ONSDAG DEN 29. FEBRUAR 2012 Dagsorden: 1. Introduktion - hvem er vi? 2. Metroselskabet medpart eller modpart? 3. Hvilke byggearbejder skal vi være mest nervøse for? 4. Hvilke særlige risici

Læs mere

Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v

Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v Entreprisere6slig symposium Bergen, 11-12 november 2013 Højesteretsdommer Niels Grubbe Formand for præsidiet for Voldgi:snævnet for bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Erstatningsansvarsloven 24a

Erstatningsansvarsloven 24a Erstatningsansvarsloven 24a af INGRID ELSE KRISTIANSEN Dette bachelorprojekt behandler muligheden for nedsættelse eller bortfald af erstatningsanvar for børn under 15 år, efter erstatningsansvarslovens

Læs mere

Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale

Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale Bilag 2 Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale Indgået mellem Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde CVR nr. 2614 4744 (Herefter benævnt Kunden) og... CVR nr. (herefter benævnt

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Udgangspunkt: Ingen personlig hæftelse Fonden/selskabet hæfter alene. Ingen personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer eller andre. Forudsætning: Fonden/selskabet

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx Xxxxxxxx xx xxxxxxx xxxxxx Xxxxx xxxxx xxx xx Xxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx Arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx Om- og tilbygning enfamiliehus Xxxxx xxxxx xxx xx, xxxxxxxxx

Læs mere

Bestillerrådgivningsaftale

Bestillerrådgivningsaftale Bestillerrådgivningsaftale København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep. kontor 83 Loushanguan Road Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

Ansvarsbegrænsninger

Ansvarsbegrænsninger Ansvarsbegrænsninger Fortolkning & tilsidesættelse Netværk for it-advokater 21. maj 2012 Jakob B. Sørensen Oversigt 1. Introduktion 2. Vedtagelse og fortolkning 3. Praksis om tilsidesættelse og opretholdelse

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser

Almindelige forsikringsbetingelser Nassau forsikring Almindelige forsikringsbetingelser Professionel ansvarsforsikring for teknisk rådgivning og bistand, TEK-01-01 1.0 Forsikringens omfang Denne forsikring dækker forsikringstageren og alle

Læs mere

Simpel uagtsomhed - En sammenligning mellem forsikringsretlig og erstatningsretlig praksis

Simpel uagtsomhed - En sammenligning mellem forsikringsretlig og erstatningsretlig praksis Simpel uagtsomhed - En sammenligning mellem forsikringsretlig og erstatningsretlig praksis Vejleder: Niels Vase Nancy Olivia Ingleton Stud. Cand. Merc. Jur., Aalborg Universitet 1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Ansvarsforsikring for boligselskaber

Ansvarsforsikring for boligselskaber Side 1 af 8 Ansvarsforsikring for boligselskaber Almindelige forsikringsbetingelser DOB-99-04 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker: 1. UDen

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER RÅDGIVER-/ERHVERVSANSVARSFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. 66-2. Indhold. Indhold. Forsikringens omfang 1

FORSIKRINGSBETINGELSER RÅDGIVER-/ERHVERVSANSVARSFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. 66-2. Indhold. Indhold. Forsikringens omfang 1 FORSIKRINGSBETINGELSER RÅDGIVER-/ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Forsikringsbetingelser nr. 66-2 Forsikring i henhold til samarbejdsaftale mellem Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og TrygVesta (Tryg).

Læs mere

Glashærderiet A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Glashærderiet A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Glashærderiet A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser. 1. Anvendelse Glashærderiet a/s salgs- og leveringsbetingelser er bindende indgået mellem parterne og tilsidesætter dermed alle aftaler og

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 K E N D E L S E Elindco Byggefirma A/S (advokat Ole Bernt Hasling, Roskilde) mod Universitets-

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser

Salgs og leveringsbetingelser Salgs og leveringsbetingelser Indledning Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem parterne og finder anvendelse

Læs mere

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING ERHVERVSANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER 290-1 ALMINDELIGE FORSIKRINGSBETINGELSER i tilslutning til lov om forsikringsaftaler AFSNIT NR. HOVEDAFSNIT 1. De sikrede 2. Omfang 3. Skader forvoldt af

Læs mere

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma)

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Miniudbud og konkretiseres i den konkrete Totalentrepriseaftalekontrakt. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 J.nr.

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J. nr. 98 66.079

Klagenævnet for Udbud J. nr. 98 66.079 Klagenævnet for Udbud J. nr. 98 66.079 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 2. juli 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (advokat Michael Gjedde Nielsen, København) mod

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service. Juli 2008 Leveranceaftale Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 16-07-2008 Kontor: Sagsbeh.: Digitaliseringsafdelingen Niels Kleberg Versionsnr.: 1.0 Leveranceaftale for miniudbud

Læs mere

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne 1 Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne advokat Torkil Høg tho@lett.dk 2 Hvorfor er den erstatningsretlige bedømmelse af overtrædelser af udbudsreglerne interessant? Vi er ikke alle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore

Læs mere

2 Oplysninger vedrørende samtlige personer, der yder rådgivning (indehavere og ansatte)

2 Oplysninger vedrørende samtlige personer, der yder rådgivning (indehavere og ansatte) Nassau forsikring Spørgeskema Professionel ansvarsforsikring for ingeniører og arkitekter 1 Firmaets navn Adresse Telefon Telefax E-mail adresse Hjemmeside Hvornår er firmaet grundlagt Hvilken virksomhed

Læs mere

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER 1. Generelt 1.1 Disse almindelige forretningsbetingelser for tjenester ( Betingelserne ) er gældende for alle tjenester, der leveres af KGH til Kunden,

Læs mere

Kontrakt. tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY. mellem

Kontrakt. tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY. mellem Kontrakt om tilpasning af økonomisk simuleringsmodel m.v. i forbindelse med TYPEVALGSPROCESSEN i anskaffelsen af NYE KAMPFLY mellem Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program Præstøgade 20, 2100 København

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter Kort om mig - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter - Siden 2003, 35 Boligsager efter 116. - Geografi: Region Midtjylland

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere