Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Onsdag den 2. september 2015 kl. 10:00 til 15.00

Transkript

1 Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Onsdag den 2. september 2015 kl. 10:00 til Tradium i Randers, Blommevej 40, 8930 Randers NØ. I Hovedbygningen, mødelokalet ved kantinen. Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, (Formand) DI Organisation for erhvervslivet Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Hanne Lindberg Greisen, DI Mette Louise Pedersen, DI B-siden Pia Maul Andersen, (Næstformand) 3F Industrigruppen Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Niels Rude 3F Østfyn, Uddannelsessekretær (afbud) Herluf Schmidt, Carpenter ApS (afbud) Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal (afbud) IF-sekretariatet: Jens Henneberg Andersen Tradium Steffen Damgaard, Uddannelsesleder Program for dagen 9:30 10:00 Morgenbrød 10:00 12:00 Møde med Tradium og rundvisning 12:00 12:45 Fælles frokost 12:45 15:00 Udvalgsmøde Program med Tradium 10:00 11:00 Møde med Tradium - Tradiums erfaringer med AUB-projektet Jern og Metal (se også mødematerialet til UU mødet 5. maj 2015) - Tradiums syn på industrioperatøruddannelsens trin 2, specialet i produktivitet - Øvrige spørgsmål. 11:00-12:00 Rundvisning på Tradiums faciliteter til industrioperatøruddannelsen. Side 1 af 7

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning på mødet med Tradium 3. Opfølgning fra mødet 5. maj Industribager -speciale 3.2. GVU 3.3. Fejl i bekendtgørelsen 4. Meddelelser 4.1. Formandskabet 4.2. Medlemmer 4.3. Sekretariatet 5. Orienteringspunkter 5.1. Nygodkendte virksomheder 5.2. Aktivitetsliste 5.3. Ny web-portal Erhvervsuddannelse.dk 5.4. AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen 5.5. Status på AUB projektet IOP i jern- og metalindustrien 6. RKV 7. Praktikopgavevejledning 8. Udvikling af Trin 2, specialet i Produktivitet 9. Næste møde 10. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Referer til punkt 1. Referat fra udvalgsmødet den 5. maj Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste Projektbeskrivelse Udvikling af AMU uddannelse 5.4 strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen 5. RKV-værktøj 6 6. Udkast til praktikopgavevejledning 7 7. Analyse af trin 2, specialet produktivitet 8 Side 2 af 7

3 Dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden Egne notater 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra udvalgsmødet den 5. maj 2015 er vedlagt som bilag Opfølgning på mødet med Tradium Udvalget bedes drøfte, om mødet Tradium tidligere på dagen har givet anledning til særlige opmærksomhedspunkter eller iværksættelse af nye initiativer. Drøftelse og evt. beslutning 3. Opfølgning fra mødet 5. maj Industribager -speciale Der er fortsat drøftelser i gang om muligheden for at lave et speciale på industrioperatøruddannelsen rettet mod bage-industrien. Der gives en status på dette på mødet. 3.2 GVU På sidste møde bad udvalget om at få oplyst antallet af GVU-aftaler for industrioperatøruddannelsen. IF har i alt modtaget 1030 GVUaftaler for Industrioperatøruddannelsen siden De fordeler sig på følgende måde i forhold til hvilket årstal de har startdato. 570 GVU-aftaler for IOP fordelt på årstal for startdato START I 2015 START I 2014 START I 2013 START FØR 2013 IKKE OPLYST Det bemærkes, at der er sket en markant stigning i Det skyldes især, at skolerne har været særligt opmærksomme på, at med EUD-reformens ikrafttrædelse 1. august 2015, Side 3 af 7

4 udløb mulighed for at benytte GVU. Der aflyses af EUV. En del skoler har været usikre på at igangsætte nye industrioperatørhold på EUV-spor i august efter ny EUD-reform, og har i stedet valgt at starte GVU-hold ultimo juli Fejl i bekendtgørelsen Der er en række mindre fejl i den version af bekendtgørelsen som UVM har publiceret. UVM har lovet at rette fejlene, men det er endnu ikke sket. Det har ikke været muligt at få oplyst fra UVM, hvornår fejlene vil blive rettet. Orientering 4. Meddelelser 4.1. Formandskabet Christine Bernt Henriksen, DI, afbeskikkes fra udvalget pr. 2. september. Mette Louise Pedersen tiltræder som ny repræsentant for Dansk Industri. I den forbindelse overgår formandskabet til 3F resten af året Medlemmer 4.3. Sekretariatet Orientering 5. Orienteringspunkter 5.1. Nygodkendte virksomheder Se vedlagte bilag Aktivitetsliste Se vedlagte bilag Ny web-portal Erhvervsuddannelse.dk Industriens Uddannelser har i august lanceret en online-portal, der skal gøre det tydeligt, hvordan AMUkurser og erhvervserfaring giver merit ind i erhvervsuddannelserne. Et simpelt login med NemID vil give brugerne af portalen et overblik over de AMUkurser der allerede er gennemført og vise hvilke erhvervsuddannelser der kan gennemføres på reduceret tid. Se Side 4 af 7

5 Hvis tiden tillader det, vil sekretariatet demonstrere portalen under eventuelt. 5.4 AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen Se projektbeskrivelse bilag 4 Projektet er i gang. Der er planlagt workshops i Middelfart i september og oktober. 5.5 Status på AUB projektet IOP i jern- og metalindustrien Se evt. mødematerialet fra UU-mødet 5. maj. Projektet er i gang. Der er planlagt midtvejsevaluering medio oktober. Jf. også dagens møde med Tradium. Orientering 6. RKV-værktøj og skolemøde om RKV og EUD-reform 2. juli Se RKV-værktøj i bilag 5. Der blev afholdt møde for IOP-skolerne 2. juli. På dagsordenen var præsentation af det fælles RKV-værktøj, som udvalget på mødet 5. maj besluttede at stille til rådighed for skolerne, samt skolernes forberedelse af nye uddannelsesforløb efter EUD-reformens ikrafttrædelse 1. august. Mødet blev afholdt hos EUC Lillebælt i Fredericia og der var bred tilslutning. Flere skoler var interesserede, men forhindrede i at deltage. Sekretariatet præsenterede det fælles RKVværktøj. Skolerne tog vel i mod redskabet. Det aftales at skolerne tager værktøjet i brug og melder tilbage, så værktøjet løbende kan tilpasses og udvikles. Til skolernes forberedelser var der oplæg fra tre skoler, Skive Tekniske Skole, EUC Nordvestsjælland og Københavns Tekniske Skole. Skolerne var i fuld gang med forberedelserne af nye uddannelsesforløb, men alle skoler der planlagde opstart af industrioperatørhold efter sommerferien, har valgt at opstarte GVU-hold ultimo juli. Orientering og drøftelse. Side 5 af 7

6 7. Styrkelse af arbejdet med praktikopgaverne Se vedlagte bilag 6. Udvalget har tidligere besluttet at arbejdet med praktikopgaver skal styrkes. Det skal ske ved at lade praktikopgaverne været et tema på årets faglærerkonference samt ved at udarbejde en vejledning vedr. praktikopgaverne. På faglærerkonferencen vil de skoler der har gode erfaringer med praktikopgaverne inspirer og videreformidle deres erfaringer til de øvrige skoler via oplæg og gruppediskussioner, og de vil få præsenteret den nye vejledning til praktikopgaver. Sekretariatet har lavet et første udkast til vejledningen. Det er tanken at praktikopgavevejledningen kan fungere som et supplement og indstik til den eksisterende praktikvejledning. Hvis udvalget kan godkende formatet for praktikopgavevejledningen vil den blive sendt til kommentering hos to skoler og suppleret med opgaveeksempler og citater fra virksomheder og skuemestre. Udvalget vil herefter får det endelige vejleding sendt til godkendelse. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og beslutte, om formatet på vejledningen vedr. praktikopgaver svarer til behovet og udvalgets forventninger. Drøftelse og beslutning 8. Trin 2 - udvikling og øget anvendelse Bilag med analyse af trin 2 eftersendes Udvalget har tidligere besluttet at der skal ske en revision af uddannelsens trin 2, specialet produktivitet. Baggrunden for beslutningen er, at trin 2, specialet produktivitet ikke er blevet anvendt i det forventede omfang, kombineret med en formodning om at en del voksne elever pga. manglende merit når et kompetenceniveau på trin 1, der reelt svarer til trin 2. Side 6 af 7

7 Indstilling Udvalget bedes drøfte og beslutte hvilke initiativer der skal iværksættes i forhold til en revision af uddannelsens trin 2. Drøftelse og beslutning 9. Næste møde De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer og der er stillet forslag til afholdelsessteder: Dato Sted 24. november 2015 København 10. Eventuelt 12.1 Præsentation af web-portalen Hvis tiden tillader det, vil sekretariatet demonstrere portalen. Side 7 af 7

8 Referat fra mødet i Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag den 5. maj 2015 kl. 10:00 til Erhvervsskolen Nordsjælland Peder Oxes Allé Hillerød Mødedeltagere A-siden Christine B. Henriksen, (Formand) DI Organisation for erhvervslivet Jette Nielsen, Radiometer Hanne Lindberg Greisen, DI Julia Knudsen, elev DI IF-sekretariatet: Jens Henneberg Andersen Solvej Sigaard Knoth B-siden Pia Maul Andersen, (Næstformand) 3F Industrigruppen Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Niels Rude 3F Østfyn, Uddannelsessekretær Herluf Schmidt, Carpenter ApS Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Erhvervsskolen Nordsjælland Lennart S. Rasmussen, uddannelseskonsulent Lisa R. E. Hansen, uddannelsesleder Afbud fra Svend Jensen, Bosal-Sekura Program for dagen Møde med Erhvervsskolen Nordsjælland Præsentation og drøftelse af skolens aktuelle indsatsområder, herunder planer vedr. det elevopsøgende arbejde og implementeringen af EUV Frokost Udvalgsmøde Side 1 af 9

9 OPSUMMERING AF DAGSORDEN Dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning på mødet med Erhvervsskolen Nordsjælland 3. Opfølgning fra mødet 6. marts Meddelelser 4.1. Formandskabet 4.2. Medlemmer 4.3. Sekretariatet 5. Orienteringspunkter 5.1. Nygodkendte virksomheder 5.2. Aktivitetsliste 5.3. Skolemøder om EUD-reformen 5.4. Orientering om status på godkendelsen af skoler til praktikcenter for IOP 5.5. Industribager -speciale 6. EUV og RKV 7. Praktikopgaver 8. Udvikling af Trin 2, specialet i Produktivitet 9. Status på AUB projektet IOP i jern- og metalindustrien 10. Status på AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen 11. Næste møde 12. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Referer til punkt 1. Referatet fra udvalgsmødet den 6. marts Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste Hovedpointer fra skolemøder vedr. EUD reformen Fælles initiativer vedr. EUV og RKV Udvikling af trin Status på AUB projektet IOP i jern- og metalindustrien 9 Side 2 af 9

10 Dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra udvalgsmødet den 6. marts 2015 er vedlagt som bilag 1. Egne notater Dagsorden godkendt. Referat godkendt. 2. Opfølgning på mødet med Erhvervsskolen Nordsjælland Udvalget bedes drøfte, om mødet med Erhvervsskolen Nordsjælland tidligere på dagen har givet anledning til særlige opmærksomhedspunkter eller iværksættelse af nye initiativer. Drøftelse og evt. beslutning 3. Opfølgning fra mødet 6. marts 2015 EUD reformen Siden sidste udvalgsmøde har der været en længere drøftelse med ministeriet om formuleringsdetaljer i bilaget til uddannelsesbekendtgørelsen hvor i de nye standardmeritter beskrives. Men bekendtgørelsen burde nu være godkendt. 2. Udvalget var enige om, at Erhvervsskolen Nordsjælland gør det godt i forhold til industrioperatøruddannelsen. Udvalget noterer sig, at planerne for EUV endnu ikke er konkretiseret, og vurderer det er et generelt forhold gældende for alle skoler, og at der er behov for at følge dette. Beslutning Udvalget ønsker at rose skolen for mødets forberedelse og afholdelse, og beder sekretariatet om at give rosen videre. Sekretariatet bedes orientere skolens LUU om, at mødet har været afholdt. Der skal følges op på brug af GVU-planer, og udvalget ønsker at kende antallet af GVU-planer til næste møde. 3. BEK er godkendt, men UVM har lavet fejl i indtastningerne i den publicerede version. Fejlene vil blive rettet. Uddannelsesordningen og de nye fagbeskrivelser som blev fremlagt for udvalget på sidste møde har været til høring på skolerne og der kom ikke nogen kommentarer. Bekendtgørelsen, uddannelsesordningen og fagbeskrivelserne kan findes her: Nygodkendte virksomheder På sidste møde blev det bemærket at en af de nygodkendte virksomheder øjensynligt har en elev i gang på trin 2. Dette var en fejl eleven er i gang på trin 1. De øvrige opfølgningspunkter fra sidste møde er indarbejdet i dagsordenen for dette møde. Side 3 af 9

11 Orientering 4. Meddelelser 4.1. Formandskabet 4.2. Medlemmer 4.3. Sekretariatet Orientering Jens Henneberg Andersen er blevet ansat som ny konsulent hos Industriens Uddannelser og får ansvar for industrioperatør uddannelsen. 4.1 Formandskabet oplyser, at på seneste REU-møde blev det besluttet, at formatet på de årlige udviklingsredegørelser, der skal indsendes til ministeriet i september, er lavet om, så det nu mere præcist skal fremgå hvilke ændringer der skal laves i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen det kommende år. 4.2 Det oplyses, at der onsdag 6. maj i tv-programmet Penge på DR1 kl. 21:25 er indslag om ufaglært til faglært, hvor der medvirker en industrioperatør i uddannelse på SDE. Udsendelsen kan ses er: Orienteringspunkter 5.1. Nygodkendte virksomheder Se vedlagte bilag Aktivitetsliste Se vedlagte bilag Skolemøder om EUD-reformen På faglærerseminaret i november 2014 besluttede lærerne, at de gerne vil mødes og drøfte de nye rammer for uddannelsen, som EUD-reformen medfører. Der blev i første omgang aftalt to møder, som nu har været afholdt. Hovedpointerne fra de to møder kan læses i bilag Orientering om status på godkendelsen af skoler til praktikcenter for IOP. Ministeriet behandler i øjeblikket ansøgninger fra skolerne om godkendelse som praktikpladscentre og dermed retten til at udbyde skolepraktik. Følgende skoler har ansøgt om at blive praktikcenter for IOP: Københavns Tekniske Skole Mercantec Viden Djurs EUC Nordvestsjælland EUC Lillebælt EUC Syd Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle På mødet gives der en statusorientring. 4.3 Taget til efterretning. 5.1 Ingen bemærkninger. 5.2 Ingen bemærkninger 5.3 Udvalget vurderer, at der er behov for at afholde flere skolemøder med særlig fokus på EUV, evt. allerede inden sommer. Udvalget noterer sig, at skolerne orienterer hinanden om praksis ved grundforløbsprøver, og udvalget forventer at sekretariatet også indgår i orienteringerne. Udvalget sætter pris på det kortfattede bilag med beskrivelse af mødet. Organisationerne (DI/3F/DM) støtter gerne op om skolemøderne, og sekretariatet må meget gerne henvende sig hvis behov. 5.4 De skoler der har søgt, er godkendt, bortset fra VidenDjurs og SDE. Det oplyses at ES Nordsjælland ikke har søgt godkendelse. 5.5 IOP industribager, Møde Middelfart 4. maj Bageindustrien fik før nytår 2014 afslag fra UVM på oprettelse af EUD som industribager, da UVM vurderer uddannelsesbehov er dækket af IOP. Der har siden været drøftelser mellem IF og bagindustrien. Senest møde i Middelfart 4. maj 2015 med deltagelse af DI og fire store virksomheder, Side 4 af 9

12 5.5 Industribager -speciale Der er i øjeblikket drøftelser i gang om muligheden for at lave et speciale på industrioperatøruddannelsen rettet mod bage-industrien. Der gives en status på dette på mødet. Orientering Lantmannen Schulstad, Lantmannen Unibake, Kohberg, samt Kelsen Cooking. De tre førstnævnte virksomheder deltog i arbejdet med at oprette industribager som EUD. Holdningen på mødet var, at IFs model for IOP ser fornuftig ud, selvom der indledningsvist var en vis skepsis. De deltagende virksomheder tog det forbehold, at de skulle hjem og overveje yderligere. I givet fald forventes opstart primo 2016, og de deltagende virksomheder forventer at kunne stille med elever på årsbasis. Virksomhederne var positive over for at bruge trin 2 produktivitetsspecialet. Hvis både brød- og kageindustri skal omfavnes. Der planlægges møder for interessenter igen 22. juni på EUC Lillebælt. 6. EUV og RKV 6.1 IF handlingsplan for EUV og RKV Et vigtig og nyt element ved erhvervsuddannelsesreformen er de nye voksenuddannelsesforløb (EUV) og de tilhørende realkompetencevurderinger (RKV). En stor andel af eleverne på IF uddannelser er voksne det gælder ikke mindst på industrioperatøruddannelsen. Derfor er det vigtigt, at målgrupperne for IF uddannelser kender til de nye uddannelsesmuligheder for voksne samt at skolerne får implementeret de nye voksenforløb på en god måde, så kvaliteten i uddannelserne sikres. 6.1 Ingen bemærkninger. IF har derfor igangsat og er involveret i en række initiativer, der har til formål at styrke kendskabet til implementeringen af de nye voksenforløb og realkompetencevurderingerne på IF s erhvervsuddannelser. Disse beskrives i bilag RKV værktøj til IOP Et af de elementer der indgår i IF handlingsplan, som beskrives i bilag 5, er udarbejdelsen af et værktøj til strukturering og dokumentation af RKV-vurderingen. Disse skal udvikles i efteråret På industrioperatøruddannelsen har der dog allerede gennem noget tid været arbejdet med et sådan RKV-værktøj, som blev udviklet i 2013/14 i samarbejde mellem tre skoler ini- 6.2 Udvalget noterer sig, at skolerne i modsætning til tidligere, nu efterspørger et fælles redskab til RKV. Beslutning Udvalget beslutter, at RKV-redskabet udviklet i samarbejde med tre skoler og la tilrettes med aktuelle forhold og gøres tilgængeligt for alle skoler med IOP-uddannelsen. Side 5 af 9

13 tieret af en efterspørgsel fra Arla. Det har været planen at værktøjet skulle udbredes til de øvrige skoler, men udbredelsen har afventet EUD-reformen. RKV-værktøjet kan ses her: De øvriges skolers interesse for at anvende RKV-værktøjet har tidligere været begrænset. Det tyder dog på, at det har ændret sig som følge af reformens øgende fokus på RKV. På skolemødet 9. april (jf. pkt. 5.3) gav skolerne udtryk for, at de meget gerne vil anvende værktøjet. De efterspørger, at det opdateres med de ændringer der er lavet i uddannelsens indhold med virkning fra 1. august og derefter udsendes til skolerne snarest muligt. Et opdateret RKV-værktøj og en stor opfordring til skolerne om at bruge værktøjet - vil være med til at sikre en større ensartethed og bedre dokumentation for kompetencevurderingerne. Men en sådan opdatering af det nuværende RKV-værktøj vil givetvis kun være en midlertidig løsning, som vil skulle revideres igen, når der besluttes en fælles skabelon for RKVværktøjer for IF s uddannelser i efteråret Man vil således skulle udsende to forskellige RKV-værktøjer til skolerne inden for kort tid. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og beslutte om det eksisterende RKV-værktøj skal opdateres og udsendes til alle IOP-skoler snarest, eller om udvalget ønsker at afvente et fælles IF RKVredskab inden der sendes noget ud til skolerne. Drøftelse og beslutning 7. Praktikopgaver Udvalget har ønsket at sikre kvaliteten i brugen af praktikopgaver. Praktikrapporter skal med som tema til årets faglærerkonference, og sekretariatet er blevet bedt om at undersøge forskellige måder hvorpå kvaliteten i brugen af praktikopgaver kan sikres. 7. Beslutning Udvalget beslutter, at sekretariatet udarbejder en fælles vejledning, som kan være guidende i arbejdet med praktikopgaver for både skoler, virksomheder og elever r. Formen kunne være en kort vejledning med kommentarer om fordelene ved brug af praktikopgaver, fx kunne der indgå udtalelser fra Radiometer, ES Nordsjælland og skuemester. Side 6 af 9

14 Sekretariatet har kontaktet de øvrige uddannelsessekretariater i driftsfællesskabet om deres brug af praktikopgaver. Det varierer om de øvrige uddannelser har centrale krav om praktikopgaver. De der har bruger ikke fælles vejledninger, men lader denne koordinering ske decentralt mellem skolerne. Sekretariatet kan fortsætte undersøgelsen med kontakt til virksomheder og skoler og på denne baggrund udarbejde et oplæg til fælles vejledning til praktikopgaver til næste udvalgsmøde. Oplægget kan med eventuelle bemærkninger fra udvalget være udgangspunkt for tema om praktikopgaver til årets faglærerkonference. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og beslutte, om der skal laves en fælles vejledning for praktikopgaverne. Drøftelse og beslutning 8. Trin 2 - udvikling og øget anvendelse Udvalget har tidligere besluttet at der skal ske en revision af uddannelsens trin 2, specialet produktivitet. Baggrunden for beslutningen er, at trin 2, specialet produktivitet ikke er blevet anvendt i det forventede omfang, kombineret med en formodning om at en del voksne elever pga. manglende merit når et kompetenceniveau på trin 1, der reelt svarer til trin Beslutning Udvalget beder sekretariatet om at udarbejde den foreslåede analyse. Det understreges at det er en mindre analyseopgave. I forhold til tidsplan gør udvalget opmærksom på, at de konkrete ændringsforslag til uddannelsesordning skal være klar i september, jf. seneste REU-møde (se ad 4.1), og hermed følger at den foreslåede tidsplan skal ændres og faglærerkonferencen kan ikke inddrages i analysen. Samtidig foreslår udvalget at der blev kigget på de analyser der blev udarbejdet i forbindelse med den første udvikling af trin 2. I bilag 6 findes et oplæg til opgavebeskrivelse vedr. udvikling af uddannelsen trin 2. Indstilling Udvalget bedes drøfte og beslutte hvilke initiativer der skal iværksættes i forhold til en revision af uddannelsens trin 2. Drøftelse og beslutning 9. Status på AUB projektet IOP i jernog metalindustrien 9.1 Status på projektet Projektet er i gang. Der er god progression i booking af møderækker med virksomheder, og der er produceret en film, som skolerne i 9.1 Taget til efterretning. Side 7 af 9

15 Region Midtjylland kan bruge i den opsøgende indsats. 9.2 Udbredelse af filmen I forbindelse med skolemødet om hovedforløb for IOP hos IU 9. april spurgte skolerne til muligheden for at få produceret en lignende, mere generel film om industrioperatøruddannelsen til landsdækkende brug. Sekretariatet vurderer, at en eventuel produktion af en ny, mere generel film bør indgå i en samlet projektmodel med afsætning af midler til forberedelse og opfølgning, men det kan være en fordel at afvente endelig projektevaluering af AUB-projektet IOP jern og metal. 9.2 Beslutning Udvalget beslutter, at endelig evaluering af projektet afventes, før der træffes beslutning om at til føre yderligere midler eller laves strategi for opsøgende arbejde og brug af materialer, herunder film. Det besluttes at filmen sendes rundt til hele udvalget. Filmen kan ses her (udvalget så den lange version): (kort) (lang) Der redegøres nærmere for 9.1 og 9.2 i bilag 7 Indstilling: Det drøftes og besluttes, hvordan skolernes ønske om generel film om IOP-uddannelsen håndteres. Drøftelse og beslutning 10. Status på AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen Projektet har til formål at undersøge hvorvidt og hvordan indholdet i industrioperatøruddannelsen kan dækkes via AMU. Projektet i gang med opstartsfasen, som bl.a. indeholder etablering af styregruppe og udarbejdelse af mere præcis projektplan. Sekretariatet vil på mødet givet en mundtlig statusbeskrivelse. Orientering 10. Projektet er ved at blive startet op, der er forslag til styregruppe, men der er endnu ikke kommer svar fra alle og styregruppen er ikke godkendt. Projektet består af tre faser, 1) desk research april-maj, 2) workshops med skoler maj-august, 3) udvikling og afprøvning af AMU-pakker september-december. Det samlede projekt har afsluttes juni Forslag til styregruppe: Pia Maul Andersen, Forhandlingssekretær, 3F Industrigruppen Christine Bernt Henriksen, Chefkonsulent, Dansk Industri Charlotte Jacobsen, Faglig sekretær, 3F Industri Vestegnen Bendt Andersen, HR konsulent, Linak A/S Jette Nielsen, HR konsulent, Radiometer Medical ApS Niels Rude, Uddannelsessekretær, 3F Østfyn Erik Jensen, Endnu ikke accepteret, TECH College Aalborg Bo Hansen, Endnu ikke accepteret, 3F Karin Søndergaard, Endnu ikke accepteret, HR konsulent, Sapa Group / Dansk Industri 11. Næste møde 11. Mødet afholdes i Randers fra kl. 10:00-15:00. Side 8 af 9

16 De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer og der er stillet forslag til afholdelsessteder: Fokus områder vil være på ny EUD-reform, AUBprojektet Jern & Metal. Udvalget vil overveje at invitere de skoler der deltager i projektet. Dato Sted 2. september 2015 Tradium 24. november 2015 København 12. Eventuelt Side 9 af 9

17 Bilag 2 Nygodkendte virksomheder pr. 26. august 2015 CVR Navn Adresse Postnr By Telefon Titel Uddannelsesansvarlig Godkendt Elever p.t A/S PEDER NIELSEN BESLAGFABRIK NØRREGADE Brønderslev jbc@pn.dk Produktionsdirektør Jacob Bøhme Christensen FERROSAN MEDICAL DEVICES A/S SYDMARKEN Søborg rihe@ferrosanmd.com HR Assistent Rikke Heysterberg DITLEV-BURKE INDUSTRIAL TOOLS A/S BOBJERGVEJ Asnæs Bo.Engelberth@Ditlevburke.com Produktionschef Bo Engelberth HOSTA INDUSTRIES A/S GØRTLERVEJ Hjallerup pt@hosta.dk Driftleder Per Thomsen DLF-TRIFOLIUM A/S NY ØSTERGADE Roskilde tj@dlf.dk Afd. Leder Thomas Jørgensen BOEHRINGER INGELHEIM DANMARK A/S STRØDAMVEJ København Ø ole.joergensen@boehringer-ingelheim.com Plant Manager Ole Jørgensen AAGE VESTERGAARD LARSEN A/S KLOSTERMARKEN Mariager jhk@avl.dk Produktionschef Jørn Knudsen ARLA FOODS AMBA SØNDERHØJ Viby J. sandra.schnoor@arlafoods.com Uddannelsesansvarlig Sandra Schnoor

18 Bilag 3 Skoleaktivitet på Industrioperatøruddannelsen pr. 26. august 2015 igangværende elever i alt 475 Bilag 3 Skole Virksomheder med elever på skolen Antal elever Godkendt til Campus Bornholm Beck Pack Systems A/S 1 3 Elever på skolen: 13 Jensen Denmark A/S Udlærte i 2014: 5 DLF-Trifolium A/S 1 1 Scandinavian Considaret ApS 1 1 Erhvervsskolen Nordsjælland Haldor Topsøe 5 20 Elever på skolen: 87 Meggitt A/S 1 2 Udlærte i 2014: 93 Novo Nordisk A/S, Hillerød Novo Nordisk A/S, Gentofte Novo Nordisk A/S, Bagsværd 8 40 Novo Nordisk, Måløv 3 40 Ferrosan Medical Devices A/S 2 2 Radiometer Medical ApS 1 20 EUC Lillebælt Abena Produktion A/S 1 5 Elever på skolen: 45 Arla Foods Amba Kruså Mejeri (koncern) Udlærte i 2014: 3 Arla Foods Amba Troldhede Mejeri (koncern) FiberVisions a/s 1 1 Danfloor A/S 2 2 Egetæpper A/S, Herning 4 4 Egetæpper A/S, Gram 1 1 Foamtex ApS 2 2 Gåsdal Bygningsindustri A/S 7 7 Hammer Tæpper A/S 1 1 Novo Nordisk, Kalundborg 1 70 Rockwool A/S 1 20 EUC Nordvestsjælland Avista Oil Danmark A/S 2 1 Elever på skolen: 75 Danæg Products A/S 1 4 Udlærte i 2014: 57 Ditlev-Burke Industrial Tools A/S 7 5 CP Kelco 2 20 Novo Nordisk A/S Novozymes A/S 5 5 Royal Unibrew A/S 2 20 Boehringer Ingelheim Danmark A/S 1 1 SK Service A/S 1 1 Unicon A/S 1 1 EUC Syd Abena Produktion A/S 1 5 Elever på skolen: 26 Benteler Aluminium Systems DK A/S 1 8 Udlærte i 2014: 28 Brødrene Hartmann A/S 4 10 Lesjöfors A/S 2 6 Lindab A/S 2 20 Sapa Extrusion Denmark A/S 4 20 Sapa Precision Tubing Tønder A/S, Tønder 6 10 Sapa Precision Tubing Tønder A/S, Løgumkloster 3 10 Sapa Precision Tubing Tønder A/S, Bredebro 2 5 Skærbæk Bygningsindustri A/S 1 6 Københavns Tekniske Skole DNP Denmark A/S 1 2 Elever på skolen: 72 Triplan International A/S 2 2 Udlærte i 2014: 47 Region Hovedstaden, Center for HR Novo Nordisk A/S, Bagsværd NOVO NORDISK A/S, Kalundborg Novo Nordisk A/S, Gentofte Novo Nordisk A/S, Måløv 5 40 Novozymes A/S 3 5 Rich Müller A/S 1 5 Statens Serum Institut 3 4 Side 1 af 2

19 Bilag 3 Skoleaktivitet på Industrioperatøruddannelsen pr. 26. august 2015 igangværende elever i alt 475 Bilag 3 Antal elever Godkendt til Skole Virksomheder med elever på skolen Mercantec Dan-color A/S 1 2 Elever på skolen: 12 Danlind 3 6 Udlærte i 2014: 0 Dolle A/S 1 1 Gibo Plast A/S 1 2 Hkscan Denmark A/S 2 6 Morsø Jernstøberi A/S 1 4 Pro Tec Vinduer A/S 1 4 Scandinavian Tobacco Group Holstebro A/S 2 2 Skive Tekniske Skole BM Silo 1 3 (låner Mercantecs godkendelse) Outline Vinduer A/S 2 2 Elever på skolen: 10 Dali A/S 2 2 Udlærte i 2014: 10 Danlind as 1 6 Kpk Døre og Vinduer A/S 1 4 Pro Tec Vinduer A/S 3 4 Syddansk Erhvervsskole Arla Foods Amba Birkum Ost (koncern) Elever på skolen: 29 Exhausto A/S 2 10 Udlærte i 2014: 7 Ib Andresen Industri A/S 3 20 Vola A/S 3 10 A/S Østbirk Bygningsindustri 2 9 Aage Østergaard Horsens A/S 1 5 Glud & Marstrand A/S, Hedensted 2 2 Glud & Marstrand A/S, Løsning 4 4 Schur Pack Denmark A/S 2 10 Wienerberger A/S 8 12 Tech College Aalborg Andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel A M B A 1 1 Elever på skolen: 41 Arla Foods Amba Bislev Mejeri (koncern) Udlærte i 2014: 29 Arla Foods Amba Nørre Vium Mejeri & Pakkeri 4 2 Arla Foods Amba Akafa 2 10 Bageriet Aurion A/S 1 2 Cubic-Modulsystem A/S 3 10 Fynbo Foods A/S 1 3 Hedegaard A/S 2 10 Hosta Industries A/S 1 2 Nordisk Parfumerivarefabrik A/S 2 5 Nordjyllands Regionsvaskeri A/S 2 15 Nordjyske Medier A/S 1 2 Novo Nordisk A/S 7 20 Rockwool A/S 3 20 Rolltech A/S 2 2 Steeltec A/S 1 2 Segezha Packaging A/S 2 2 Urtekram Int. A/S, Klm A/S Peder Nielsen Beslagfabrik 1 3 Aage Vestergaard Larsen A/S 2 3 Tradium Affaldscenter, Affaldvarme, Center For Miljø Og Energi 1 3 Elever på skolen: 65 Carletti A/S Udlærte i 2014: 38 Daka Denmark A/S 1 3 Dan-Doors A/S 2 2 Danfoss A/S 2 20 Danlind A/S 3 5 Develtron A/S 1 1 Expedit A/S 2 5 Hmf Group A/S 3 10 Midtvask Regionshospital Viborg 2 6 Systemair A/S 1 2 Sintex A/S 1 10 EUC Nord og Videndjurs har p.t. ingen elever Side 2 af 2

20 Projektbeskrivelse for Udvikling af AMU uddannelsesstrukturer, der understøtter operatørerhvervsuddannelser. Udgangspunktet er industrioperatøruddannelsen Projektets formål og mål Formålet med projektet er at afdække, i hvilket omfang pakker af AMU-kurser kan erstatte uddannelseselementer i korte operatørerhvervsuddannelser. Udgangspunktet for analysen er industrioperatøruddannelsen. Industrioperatøruddannelsen er tværfaglig og uddannelsesdækker mange brancher og produktioner. Kravet til pakker af AMU-kurser vil være tilsvarende tværfagligt. Analysen skal afdække, i hvilket omfang uddannelsen kan erhverves gennem pakker af AMU-kurser. Analysen skal også afdække, i hvilket omfang uddannelsens elementer ikke er dækket af AMU kurser og, hvorvidt det vil være værdifuldt ud fra et fagligt uddannelsesperspektiv at udvikle de manglende AMUkurser. Analysen skal endvidere afdække, hvorvidt AMU-kurser helt eller deltvist kan erstatte dele af uddannelsens praktikmål, og i hvilket omfang nuværende AMU-pakkers opbygning (medico- og driftsoperatør) kan bruges som udgangspunkt for tilsvarende opbygning inden for andre brancher, f.eks. metalbearbejdning og fødevareproduktion. Projektets mål Målet for projektet er en sammensætning af pakker af AMU-kurser, der i videst muligt omfang vil kunne erstatte uddannelseselementer på industrioperatøruddannelsen. Ud fra analysens resultater skal der udvikles flere standardiserede pakker af AMU-kurser, der vil kunne understøtte bevægelsen fra ufaglært til uddannet industrioperatør. Pakkerne vil skulle indskrives som standardmeritter på industrioperatøruddannelsen, og skal derfor også have et realistisk elevpotentiale. Det er forventningen, at en eller flere af pakkerne skal kunne anvendes inden for andre erhvervsuddannelser, f.eks. til erhvervelse af almen teknisk-faglige kompetencer. Projektdesign Projektet består af 3 faser: 1. Afdækningen af sammenhængen mellem eksisterende AMU-kurser og industrioperatøruddannelsens kompetencemål 2. Udvikling af AMU-pakker, der matcher dele af industrioperatøruddannelsen 3. Afprøvning og evaluering De enkelte faser bliver beskrevet uddybende nedenfor: Afdækningen af sammenhængen mellem eksisterende AMU-kurser og operatøruddannelse kompetencemål Side 7 af 9

21 Med kompetencemål fra industrioperatøruddannelsen som udgangspunkt, f.eks. for hver skoleperiode, findes principielt ækvivalerende AMU-mål. Dette arbejde sker på basis af uddannelsesordningen for industrioperatør og fra beskrivelsen af kompetencemål af relevante AMU-mål. Undervisningen på industrioperatøruddannelsen er i høj grad projektorienteret, da denne metode understøtter uddannelsens mål om forståelse af produktionshelhed og projektarbejde i forbindelse hermed. Det er derfor afgørende, at det ovenstående sammenligningsarbejde suppleres med en beskrivelse af de projekter, der fremgår af de lokale undervisningsplaner på de udbydende skoler. Disse projekter med deres fokuspunkter og helhedsorientering, der bryder med en traditionel fagopdeling, vil være afgørende for den dimensionering af AMU-pakker, der i sidste ende skal tilbydes som alternativ til industrioperatøruddannelsen, ikke mindst i rammen af den kommende EUV. Dette arbejde gennemføres af ekstern konsulent, med bistand fra IU. Udvikling af AMU-pakker, der matcher dele af industrioperatøruddannelsen På to workshops med deltagelse af 3 skoler, der både udbyder industrioperatøruddannelsen og relevante AMU-mål, konstrueres med baggrund i udredningsarbejdet fra fase 1 relevante uddannelsespakker. Disse AMU-pakker skal så være tilstrækkeligt sammenhængende til, at den projektorienterede, helhedsorienterede tilgang, som udgør en altafgørende styrke for industrioperatøren, bibeholdes i de AMU-pakker, som AMU-vejen i den kommende EUV skal kunne benytte sig af. På den første workshop drøftes råmodellerne fra udredningsfasen med henblik på to faktorer: 1. Hvordan matcher kompetencemålene fra hhv. industrioperatøruddannelsens enheder og AMU-pakker hinanden? 2. Danner sammensætningen af pakkerne tilstrækkelig basis for at udvikle en projektorienteret, helhedsorienteret tilgang i pakkerne? Efter workshoppen får skolerne en hjemmeopgave. De skal med deres AMU-undervisere og industrioperatørundervisere drøfte konklusionerne fra første workshop som input til den anden workshop. På den anden workshop vil fokus være på følgende: Optimering af AMU-pakkerne Drøftelse af potentielle projekter i AMU-pakkerne, der kan modsvare tilsvarende projekter i industrioperatøruddannelsen Resultatet af udviklingsfasen er beskrivelsen af en prototype af AMU-pakker, der vil kunne udbydes som AMU-vejen til at blive faglært industrioperatør. Afprøvning og evaluering Med henblik på at sikre, at de foreslåede AMU-pakker ikke forbliver rene papirkonstruktioner, men et attraktivt alternativ for virksomheder og ufaglærte medarbejdere, gennemføres en afprøvning af AMU-pakkerne f.eks. med deltagelse af medarbejdere fra mindst to virksomheder i de 3 deltagende skolers typiske rekrutteringsgrundlag til industrioperatøruddannelsen. Den eksterne konsulent gennemfører interview med deltagere og produktionsledelse i de deltagende virksomheder. For det første med henblik på at vurdere, om AMU-pakkerne i fremtiden kunne være et attraktivt alternativ, for det andet at vurdere, om industrioperatøruddannelsens styrke kan bibeholdes i den måde undervisningen i AMU-pakkerne gennemføres på. Underviserne skriver dagbog med refleksioner over afprøvningen. Efter afprøvningen og evaluering beskrives AMU-pakkerne i deres endelige sammensætning. Organisering Industriens Fællesudvalg nedsætter en styregruppe bestående af: Formandskabet for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Side 8 af 9

22 2 medlemmer af Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 1-2 LUU medlemmer fra hver deltagende skole Udviklingsarbejdet gennemføres af en projektgruppe, der består af: EUC Syd, Københavns Tekniske Skole og Tech College Aalborg, hver med to undervisere, der har erfaring fra hhv. industrioperatør og relevante AMU-kurser Kubix er gennemgående ekstern konsulent Industriens Fælleudvalg bistår med råd, vejledning, kontakter til skoler og relevante virksomheder og følger projektet tæt med henblik på forankring af projektets resultater Budget Er Vedlagt. Tidsplan Fase 1: 30. maj 30. juni 2015 Fase 2: 1. august 30. november 2015 Fase 3: 11. december juli 2016 Side 9 af 9

23 Bilag 5 - fælles RKV-værktøj Kompetenceafklaring til Industrioperatøruddannelsen Trin 1 OBS: koden til at låse dokumentet op er: IOP

24 Industrioperatør Praktikopgaver

25 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Eleven skal undervejs i uddannelsen løse 3 praktikopgaver*. Det er praktikvirksomhedernes ansvar, at eleverne udarbejder og afleverer opgaverne og virksomheden stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. Formålet med praktikopgaverne give eleven mulighed for at sammenfatte og videregive sine indlærte erfaringer træne eleven i skriftligt at dokumentere og vidererapportere om driftsmæssige forhold på en systematisk måde og i et sprog, så andre forstår det sikre at eleven opnår erfaring med at anvende teorien i praksis og får det ind under huden understøtte at elevens erfaringer i virksomheden bæres med tilbage på skole og bliver en del af undervisningen Citat fra virksomhed. Vi har fået meget ud af arbejdet med praktikrapporter * Elever som gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne uden praktik (EUV 1), skal dog ikke udarbejde praktikopgaver. EUV elever, som gennemfører uddannelsen med afkortet praktik, kan få nedsat antallet af praktikopgaver. Skolen afgør, hvor mange praktikopgaver den enkelte EUV 2 elev skal udarbejde for at nå uddannelsens samlede mål.

26 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Arbejdet med praktikopgaverne Opgaverne formuleres af virksomheden - i samarbejde med eleven - og virksomheden stiller de fornødne ressourcer til rådighed. Ved uddannelsens start laver skolen en oversigt over hvornår praktikopgaverne skal laves og afleveres. Skolen kan også være behjælpelig med at finde på gode konkrete praktikopgaver. Der bør tilstræbes, at praktikopgaverne tænkes ind i sammenhæng med, det eleven ellers skal arbejde med i praktiktiden. Det kan derfor være en god ide at aftale emnerne for praktikopgaverne i starten af praktikperioden, samtidig med at der laves en plan for hele praktiktiden. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder, og har karakter af mindre projekter, hvor sværhedsgraden stiger undervejs i uddannelsen. Opgaven beskrives så fyldestgørende som muligt, så virksomhed og elev har en fælles forståelse af opgaven. I bilag 1 findes en skabelon som kan bruges til beskrivelse af praktikopgaverne

27 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Emner for praktikopgaver En praktikopgave kan være en beskrivelse af en opgave, et anlæg eller en proces i virksomheden. Men en praktikopgave kan også være en god anledning til at få beskrevet og løst en konkret udfordring i produktionen - det kan evt. være en idé eller et mindre projekt, som har samlet støv i skuffen, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at finde tid og ressourcer til det i den daglige drift. Dette giver ofte større indlæring og motivation end standard-opgaver som f.eks. beskrivelse af et anlæg eller en proces. Det bør med andre ord tilstræbes, at der i praktikopgaverne er et forbedringselement. Dermed bliver opgaverne alt andet lige mere meningsfulde og motiverende ( jeg kan være med til at gøre en forskel ), og samtidig skaber de værdi for virksomheden ( vi får som virksomhed konkret nytte ud af det ). I bilag 2 findes konkrete forslag og ideer til emner for praktikopgaver. Citat fra virksomhed. Vi har fået meget ud af arbejdet med praktikrapporter

28 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Dokumentation og evaluering af praktikopgaver Praktikopgaverne dokumenteres gennem udarbejdelse af mindre rapporter, procedurebeskrivelser, anlægsdokumentation eller lign. En praktikrapport kan også være en fx en drejebog til en film/videoklip + selve filmen (f.eks. en instruktionsvideo til betjening af maskine/udstyr). Skolen vejleder eleven om udarbejdelse af rapporter og dokumentation. Dokumentationen afleveres til skolen. Eventuelle virksomheds-fortrolige oplysninger kan naturligvis i så fald udelades. Hvis dette omfatter hele rapporten, bør tages kontakt til skolen for at drøfte situationen, herunder hvorledes eleven kan vejledes om rapporteringsteknik. Virksomheden kommenterer og evaluerer praktikopgaverne, og kvitterer på praktikerklæringen for, at eleven har lavet dem. Bilag 3 er et skema til bedømmelse af praktikrapporter. Formidling af praktikopgaver Den praktikansvarlige og eleven bør drøfte, om resultatet af praktikopgaven med fordel kan præsenteres og drøftes på et produktionsmøde eller en anden relevant sammenhæng i virksomheden.

29 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Bilag 1: Skabelon til praktikopgave [Titel/overskrift] Elev(er): Praktikperiode: Modul: Ansvarlig: Vejleder: [Elevnavn(e)] [Praktikperiode] [Praktikmodul] [Ansvarlig for praktikrapporten/-projektet] [Vejleder(e) i praktikrapport/-projekt forløbet] Evaluering: [Ansvarlig for evaluering af praktikrapporten/- projektet] Kopi til: [ Modulansvarlig, praktikansvarlig] o.s.v Opgave: [Formulering af praktikopgaven] Produkt: [Hvad skal produktet (rapport, løsningsmodel, præsentation, m.m.) være af praktikrapporten/- projektet] Tidsplan: [Hvilken tid er der afsat til praktikrapporten/- projektet, og hvornår skal det være færdigt (slut- /afleveringsdato)] Milepæle : [Milepæle i praktikrapporten/-projektetforløbet eller status tilbagemeldinger] Bemærk: [Bemærkninger]

30 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Eksempel på udfyldt praktikopgave skabelon Tema: Flaskehals mellem råvaresiloerne og produktion Elev: Praktikperiode: Modul: Ansvarlig: Vejleder: Evaluering: Peter Petersen Praktik (P27) mellem H1 & H2 Produktionsafdeling faststof Produktionschefen Praktikansvarlig Produktionschefen og praktikansvarlig Kopi til: Peter Petersen, produktionschefen, praktikansvarlig, produktionsafdeling for faststof Opgave: Produkt: Tidsplan: Milepæle : Bemærk: Analysere hvor flaskehalsen er mellem råvaresiloerne og produktionsafdeling faststof og årsagen til den. Baggrunden for projektet er, at vi skal have hævet overføringskapaciteten med mindst 10% til efteråret. En skriftlig rapport og 10 minutters fremlæggelse på et produktionsmøde i afdelingen. Rapporten skal afleveres den 1/6-xx og fremlægges i juni måned. Projektet skal fra den xx/xx til den xx/xx 20xx. Der er ikke afsat speciel tid til projektet. Tiden til projektarbejdet skal I selv aftale med afdelingens produktionsteam. Når flaskehalsen er fundet og kan dokumenteres, skal produktionschefen have en tilbagemelding. Driftsforsøg/-test skal aftales med produktionschefen. Der kan søges hjælp og vejledning i konstruktions- og værkstedsafdelingen.

31 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Eksempel 2 på praktikopgave

32 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen Eksempel 3 på praktikopgave

33 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen BILAG 3: Skema til bedømmelse af praktikrapport/- projekt Elevs navn: Rapport/projekt: Modul: Praktikperiode: Samlet vurdering/den løste opgave: Bemærkninger: For dårligt Tilfredsstillende Udmærket Layout/teknisk udførelse: Bemærkninger: For dårligt Tilfredsstillende Udmærket Disposition/overskuelighed: Bemærkninger: For dårligt Tilfredsstillende Udmærket Besvarelse/indhold: Bemærkninger: For dårligt Tilfredsstillende Udmærket

34 Praktikopgaver på industrioperatøruddannelsen For yderligere information kontakt skolen Hver skole indsætter sin kontaktinfo

35 Bilag august 2015 JHA Notat - Udvikling af trin 2, specialet i produktivitet Udvalget besluttede på sit møde 5. maj, at få udarbejdet en mindre analyse af industrioperatøruddannelsens trin 2, speciale i produktivitet. I det følgende omtales specialet alene som Trin 2. Analysen er oplæg til udvalgets tidligere beslutning om, at undersøge om der skal foretages en revision af specialet. Baggrunden for beslutningen er, at Trin 2 ikke er blevet anvendt i det forventede omfang, kombineret med en formodning om, at en del voksne elever pga. manglende merit når et kompetenceniveau, der reelt svarer til Trin 2. Analysen består af en redegørelse for anvendt metode, opsummering af baggrunden for udviklingen af Trin 2, opsamling af kompetencemål fra bekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen til industrioperatør samt input og indtryk af trin 2 fra udvalgte skoler og virksomheder. Udvalget har understreget, at der skulle være tale om en mindre analyseopgave, og det er søgt imødekommet både i omfang og i valg af metoder. Metode I det følgende redegøres for valg af metoder, for at synliggøre hvilket grundlag analysen bygger på. Analysen bygger på desk research, dvs. dokumentgennemgang samt interviews og observationer på skoler og virksomheder. I analysen indgår gennemgang af tilgængelige referater fra møder i udviklingsudvalget for industrioperatør, samt notater i forbindelsen med udviklingen af Trin 2. Det har ikke været tilvejebringe et fuldstændigt af notater og eventuelle rapporter, så der er her tale om nedslag i de historiske dokumenter. Trin 2 blev udviklet samtidig med specialet i montage, der siden er afviklet, men det er fravalgt at inddrage dette speciale, da det ville gøre analysen mere omfattende. Hertil kommer en gennemgang af de aktuelle kompetencemål i bekendtgørelsen for industrioperatøruddannelsen. Der er ikke set på historiske dokumenter, dvs. krav og mål fra tidligere bekendtgørelser og uddannelsesordninger er ikke Side 1/9

36 gennemgået, og udviklingen af disse er således ikke belyst. Det er ikke vurderet relevant, da Trin 2 har været så lidt i anvendelse, at det ikke er udvikling og ændringer og disse, der er en faktor i forhold til den meget begrænsede anvendelse af Trin 2. I analysen indgår også interviews og observationer fra skoler og virksomheder, samt telefoninterviews med udvalgte personer, primært fra skoler. Forud for besøgene er der udarbejdet korte, strukturerede interview- og observationsguides, for at sikre ensartehed i undersøgelsen. Disse er dog også udbygget undervejs, på baggrund af de indsamlede informationer. Skoler og virksomheder er ikke udvalgt på systematisk vis, da det kunne gøre analysen mere omfattende end det var hensigten. I stedet er der rettet henvendelse til skoler og virksomheder, der alligevel dukkede i forbindelse med sekretariatets daglige opgaver. Det er dog sikret, at den ene skole, Tradium i Randes, der rent faktisk har kørt et uddannelsesforløb med Trin 2 indgår. Det fremgår ved indledning til afsnit om skoler og virksomheder, hvilke skoler og virksomheder der har deltaget. På baggrund af ovenstående giver analysen et godt indblik i de aktuelle forhold vedrørende Trin 2, men ønskes et mere dybdegående og fyldestgørende forståelse, bør der foretages en mere systematisk og omfattende inddragelse af skoler og virksomheder. Der er i analysen heller ikke taget kontakt til tidligere eller nuværende elever, som kunne have haft berøring med Trin 2, men en sådan inddragelse ville også styrke en analyse. Brugen af Trin 2 Ud fra det undersøgte, er det så vidt vides kun Tradium i Randers, der har gennemført et enkelt uddannelsesforløb hvor der er udannet et hold industrioperatører med Trin 2. Det står i skarp kontrast til de antagelser der lå til grund for udviklingen af specialet. Trin 2 fremstår i dag som en mulighed for elever, skoler og virksomheder, men ikke som aktiv del af industrioperatøruddannelsen. Baggrund for udvikling af Trin 2 I det følgende redegøres for udviklingen af Trin 2, specialet i produktivitet. Oplysninger bygger på interne notater fra perioden Der blev i samme periode udviklet et speciale i montage, som afløser for Side 2/9

37 montageoperatøruddannelsen, men dette speciale findes ikke mere. Udvikling og afvikling af specialet i montage er ikke undersøgt her. Udviklingen af et Trin 2 på Industrioperatøruddannelsen blev betragtet som en naturlig følge af udviklingen i industrien, hvor uddannelsesniveauet blandt medarbejdere løbende højnes og specialiseres. Et Trin 2 skulle kvalificere og specialisere industrioperatørens kompetencer for at leve op til arbejdsmarkedets behov. Industrioperatørerne skulle kunne tilegne sig spidskompetencer inden for et bestemt fagområde, men stadig på operatørniveau. Et centralt argument var, at Trin 2 også ville give Industrioperatøruddannelsen en generel bredere appel i forhold til unge. Uddannelsen havde på daværende tidspunkt ligesom tilfældet er i dag) ikke appel til unge. Langt størstedelen af de, som søger uddannelsen er voksne over 25 år. I forbindelse med udviklingen af trin 2 var antagelsen dog, at dette forhold var under forandring, og der inden for en overskuelig fremtid ville være større søgning af unge. Man antog, at en af forklaringerne på uddannelsens manglende appel til unge var, at den blev opfattet som en blindgyde, da den kun gav få og begrænsede muligheder for videreuddannelse. Det blev i udviklingsarbejdet betragtet som en sidegevinst, at tidligere uddannede industrioperatører fik mulighede for at erhverve sig yderligere kompetencer. Udviklingen af specialet Trin 2 skete i samarbejde med de industrier, der på tidspunktet beskæftigede industrioperatører, og som ønskede en klarere specialisering end uddannelsen gav mulighed for i dens daværende sammensætning. Specialet blev udviklet til montørniveau. Trin 2 blev nyudviklet på baggrund af virksomhedernes interne udvikling, hvor en større del af ansvaret for produktionen overgik til selvstyrende teams. Det blev bl.a. lagt til grund, at der ikke fandtes en uddannelse eller et speciale, som var på niveau med det der blev til industrioperatørens Trin 2. Specialet blev set som en direkte specialisering af den grundlæggende arbejdsorganiseringsforståelse som Industrioperatør-uddannelsen er karakteriseret ved. Antagelsen i udviklingsarbejdet var, at de virksomheder der bidrog til udviklingen, havde en forventning til at specialet skulle realiseres, og skolerne vurderer at kunne gennemføre elever på Trin 2 det første år. Det blev Side 3/9