Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i miljøteknologi Bacheloruddannelsen i miljøteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Bacheloruddannelsen i miljøteknologi skal danne grundlag for at bachelorerne kan forsætte deres uddannelse i miljøteknologi eller beslægtede områder på kandidatniveau. Det forventes, at hovedparten af de færdiguddannede bachelorer i miljøteknologi vil fortsætte studiet på kandidatniveau, medens en mindre del vil kunne finde ansættelse i rådgivningsvirksomheder og kommunernes tekniske forvaltning. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, gældende pr. 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse,

2 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i miljøteknologi Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Environmental Engineering) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysisk B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7921 AUDD 7921 KOT: Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Ingeniøruddannelserne kemi. fagområdet Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i miljøteknologi, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3.

3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet. Andre forhold: Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at bacheloruddannelsen i miljøteknologi sammen med de samtidig ansøgte bacheloruddannelser i bioteknologi og kemiteknologi ved Aalborg Universitet erstatter Aalborg Universitets eksisterende bacheloruddannelse i kemi, miljø- og bioteknologi med specialiseringer i kemi-, miljø- eller bioteknologi. Tekst til uddannelsesguiden.dk Som miljøingeniør får du mulighed for at beskæftige dig med både lokale og globale miljøproblemer. Miljøproblemer er normalt meget komplekse, og der kræves ofte en stor tværfaglig viden for at kunne beskrive og løse problemerne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 På studiet bliver du bl.a. undervist i kemi, fysik, og biologi. Du vil lære at arbejde tværfagligt og anvende din viden til at løse og forebygge mange forskellige typer af miljøproblemer i vand, jord og luft. Som færdiguddannet kan du videreuddanne dig på kandidatuddannelsen, eller arbejde med drifts, kontrol og rådgivningsmæssige ingeniøropgaver af miljømæssig karakter i både private og offentlige virksomheder og institutioner. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen, Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bacheloruddannelse i miljøteknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse,

5 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Erstatter uddannelsen helt eller delvist en eksisterende uddannelse?... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Adgangskrav for bacheloruddannelser Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Øvrige legalitetsforhold Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Andre forhold Særlige forhold Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Sagsbehandling afsluttet 15. september 2010 Bemærkninger 22. juni 2010 Modtaget supplerende dokumentation ang. antal forventede studerende, de fysiske rammer, beslægtede uddannelser, aktiv deltagelse og uddannelsens struktur 23. juni 2010 Modtaget supplerende dokumentation ang. uddannelsens fagelementer og undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling 12. juli 2010 Modtaget supplerende dokumentation ang. uddannelsens fagelementer 16. juli 2010 Modtaget supplerende dokumentation ang. værkstedskurser. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i miljøteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i miljøteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter En række ekstracurriculære kurser (på i alt 10 ECTS i forventet arbejdsbyrde) ligger ifølge studieordningen uden for uddannelsernes 180 ECTS, hvilket der ikke findes hjemmel for i Uddannelsesbekendtgørelsen jf. 11. Universitetet har tilkendegivet kurserne vil blive en integreret del af projektarbejdet på de forskellige semestre, såfremt kurserne er nødvendige for at gennemføre det valgte projektarbejde og dermed være en del af uddannelsens 180 ECTS jf. mail af 16. juli Den danske titel for fremgår ikke korrekt af studieordningen. Universitetet har tilkendegivet at dette vil blive rettet jf. mail af 24. august Uddannelsens formål fremgår ikke af studieordningen. Universitetet har tilkendegivet at dette vil blive rettet jf. mail af 24. august

11 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Aalborg Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 12 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2011 Erstatter uddannelsen helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Ja Universitetets begrundelse Aalborg Universitet ansøger om en bacheloruddannelse i miljøteknologi. Aalborg Universitet udbyder i dag en bacheloruddannelse i kemi, miljø- og bioteknologi med mulighed for specialisering inden for hvert af de tre områder. Denne uddannelse ønskes opdelt i tre selvstændige uddannelser til erstatning for den nuværende bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen i miljøteknologi, vil sammen med de samtidig søgte bacheloruddannelser i kemiteknologi og bioteknologi ved Aalborg Universitet erstatte Aalborg Universitets allerede eksisterende bacheloruddannelse i kemi, miljø- og bioteknologi, med specialiseringer i kemi, miljøteknik eller bioteknologi. Den nye bacheloruddannelse i miljøteknologi er dermed en mere miljøteknologi-målrettet version af den allerede eksisterende uddannelse, som i så fald ikke udbydes længere. Da færdiguddannede bachelorer fra denne uddannelse i fuldt omfang har videreuddannet sig på kandidatniveau, er det forventeligt, at bachelorer fra den nye uddannelse i miljøteknologi i lige så stor udstrækning vil fortsætte på kandidatuddannelsen i miljøteknologi eller andre kandidatuddannelser. Uddannelsessituationen i dag betyder, at universiteterne i stadig højere grad må udbyde skarpere og mere målrettede uddannelser. Derfor ansøges der om at få en selvstændig bacheloruddannelse, der i højere grad specialiserer de studerende inden for miljøteknologi. Særskilt KOT-optag vil desuden give Universitetet bedre muligheder for at synliggøre uddannelsen internt såvel som eksternt. (Ansøgning, s. 1) Universitetets beskrivelse af uddannelsen Bacheloruddannelsen i miljøteknologi uddanner kandidater der har en bred forståelse af de fysiske, 8

12 kemiske og biologiske processer der er grundlaget for at kunne løse praktiske samfundsmæssige problemer af miljøteknisk art så som spildevandsrensning, forebyggelse af drikkevandsforurening samt forebyggelse og reduktion af miljøpåvirkninger fra industrier. Uddannelsen sigter mod at producere kandidater med stor jobparathed og som kan opfylde behovet hos private og offentlige virksomheder. Kandidaterne vil kunne udfylde en række forskellige stillinger. Nogle af de vigtigste brancheområder for aftagere er: Private rådgivere (inkl. ingeniørfirmaer) Kommunernes tekniske forvaltninger Industrier (miljøstyring og udvikling af miljøvenlige produkter) Analyselaboratorier Iværksættere Bacheloruddannelsen i miljøteknologi skal danne grundlag for at bachelorerne kan forsætte deres uddannelse i miljøteknologi eller beslægtede områder på kandidatniveau. (Ansøgning, s. 1) 9

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Vidensfeltet En bachelor i miljøteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniør- og naturvidenskabelige områder: matematik og statistik fysik, kemi og biologi biokemi, mikrobiologi limnologi og økologi kemiske enhedsoperationer og procesmodellering vandforsyning og afløbssystemer Forståelses- og reflektionsniveauet En bachelor i miljøteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet. Færdigheder Typen af færdigheder En bachelor i miljøteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og varetage analyse-, og procesopgaver inden for det miljøteknologiske område. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke data fra forsøg med mikroorganismer og stofomsætning, samt at fortolke miljøteknologiske problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i miljøteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske miljøteknologiske problemstillinger samt foretage begrundede valg af relevante løsninger. Formidling En bachelor i miljøteknologi kan formidle miljøteknologiske problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere gennem diskussion såvel som skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetencer Handlingsrummet En bachelor i miljøteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i studie- eller arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En bachelor i miljøteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre ingeniører og teknisk personale fra de miljøteknologiske og beslægtede områder med en professionel tilgang. Læring En bachelor i miljøteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige 10

14 læringsmiljøer. Erhvervsmæssige kompetencer Efter endt bacheloruddannelse har bacheloren opnået erhvervskompetencer inden for miljøteknologi, som omfatter: drifts-, kontrol- eller miljømæssige ingeniøropgaver i forbindelse med produktion, rådgivnings-, vejlednings- og kontrolfunktioner i virksomheder eller offentlige myndigheder. 11

15 Uddannelsens struktur Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve Stofomsætning 10 7-trinsskala Intern Eutrofiering et case-studie 5 Bestået/ikke bestået Intern Almen kemi 5 Bestået/ikke bestået Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Kemisk ligevægt 15 7-trinsskala Ekstern Almen biologi 5 Bestået/ikke bestået Intern Calculus 5 7-trinsskala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern Eksperimentel miljøteknologi 15 7-trinsskala Intern Fysisk kemi og transportprocesser 5 7-trinsskala Intern Mikrobiologi 5 7-trinsskala Intern Grundlæggende organisk og uorganisk kemi 5 7-trinsskala Intern Systemanalyse og miljøvurdering: energi- og stofomsætning 15 7-trinsskala Ekstern Anvendt statistik 5 Bestået/ikke bestået Intern Økologi og økotoksikologi 5 7-trinsskala Intern Miljøvurdering og livscyklusanalyse 5 7-trinsskala Intern Drikkevand 15 7-trinsskala Ekstern Reaktor- og procesmodellering 5 Bestået/ikke bestået Intern Kemiske enhedsoperationer 5 7-trinsskala Intern Vandindvinding, -forsyning og -behandling 5 7-trinsskala Intern Bachelorprojekt: a. Byers vandafledning el trinsskala Ekstern b. vandløb og søer Modellering af heterogene processer 5 7-trinsskala Intern Afstrømning af regn- og spildevand 5 7-trinsskala Intern Limnologi og vandløb 5 7-trinsskala Intern SUM 180 (Supplerende dokumentation af 22. juni 2010) 12

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Universitetet anfører, at bacheloruddannelsen i miljøteknologi uddanner kandidater der har en bred forståelse af de fysiske, kemiske og biologiske processer der er grundlaget for at kunne løse praktiske samfundsmæssige problemer af miljøteknisk art såsom spildevandsrensning, forebyggelse af drikkevandsforurening samt forebyggelse og reduktion af miljøpåvirkninger fra industrier (Ansøgning, s. 2). Bacheloruddannelsen i miljøteknologi skal danne grundlag for at bachelorerne kan forsætte deres uddannelse i miljøteknologi eller beslægtede områder på kandidatniveau. Det forventes, at hovedparten af de færdiguddannede bachelorer i miljøteknologi vil fortsætte studiet på kandidatniveau, medens en mindre del vil kunne finde ansættelse i rådgivningsvirksomheder og kommunernes tekniske forvaltning. (Ansøgning, s. 2) Universitetet forventer, at kandidaterne vil kunne udfylde en række forskellige stillinger såsom: Private rådgivere (inkl. ingeniørfirmaer) Kommunernes tekniske forvaltninger Industrier (miljøstyring og udvikling af miljøvenlige produkter) Analyselaboratorier Iværksættere (Ansøgning, s. 2). Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte som relaterer sig til uddannelsens kompetenceprofil. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Universitetet anfører, at uddannelsens studieordning i udviklingsfasen har været sendt i høring hos et antal eksterne aftagere, som repræsenterer både store og små virksomheder inden for eller med tilknytning til det miljøteknologiske område. Desuden er visse aftagere valgt, da de har en kandidatgrad i miljøteknologi fra den nuværende uddannelse ved AAU, kombineret med mange års erfaring i industrien. De adspurgte aftagere er: - COWI Miljøteknik Aalborg - Århus Vand - Krüger A/S - Kloakforsyningen, Aalborg Kommune - NIRAS Klima og energidivisionen, Aalborg. - Rambøll Danmark - Orbicon A/S 13

17 Aftagerundersøgelsen viser, at aftagerne er positive over for uddannelsens opbygning og indhold og der udtrykkes behov for de kompetencer, som uddannelsen giver de studerende. Eksempelvis udtaler Århus Vand A/S, at Kompetenceprofilen passer perfekt på en virksomhed som Århus Vand A/S. Vi arbejder med drikkevand og spildevand og har eget beskedent laboratorium til daglige driftsanalyser. Vi har på nuværende 4-5 besatte stillinger der er relevante for sådanne kandidater. (Bilag 3: Udtalelser fra aftagere). Det er dog uklart hvordan universitetet har inddraget aftagernes udtalelser i udviklingen af uddannelsen. Eksempelvis udtaler COWI Miljøteknik, at I forhold til uddannelsens indhold har vi drøftet at det vil være en fordel med mere anlægsteknik. Det vil være anvendeligt i flere sammenhænge - både i forbindelse med afløbsområdet og i forbindelse med forurenet jord. Det ud til at fagområdet forurenet jord helt mangler - det burde nok være med her på et eller andet niveau. (Bilag 3: Udtalelser fra aftagere). Universitets aftagerpanel som dækker natur- og videnskabsområdet på Aalborg Universitet har også kort drøftet uddannelsen. Af referatet for aftagerpanelets d. 19. maj 2010 fremgår det, at Der var generel opbakning til, at den nuværende bacheloruddannelse i kemi, miljø og bioteknologi opsplittes i tre separate uddannelser fra aftagerpanelet. (Bilag 6: Referat for mødet for aftagerpaneler for Natur og Ingeniørvidenskab ved Aalborg Universitet den 19. maj 2010). Det vurderes på baggrund af ovenstående, at universitetet har inddraget relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen, og at universitetets aftagerpanel ligeledes har forholdt sig til uddannelsen. Det vurderes, at aftagerpanelet kun overordnet har forholdt sig til bacheloruddannelsen i miljøteknologi og det fremgår ikke af universitetets dokumentation, hvordan aftagerpanelet har været inddraget i beslutningen om at splitte den nuværende bacheloruddannelse i kemi, miljø og bioteknologi op i tre separate bacheloruddannelser. Det er desuden uklart, hvordan universitetet har anvendt aftagernes udtalelser i udviklingen af uddannelsen idet universitetet ikke giver eksempler herpå. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet har bedt ovennævnte aftagere om at vurdere uddannelsens studieordning og kompetenceprofil, og det fremgår, at aftagerne er positive over for uddannelsens indhold og struktur. De udtaler sig desuden positivt om at aftage uddannelsens dimittender, dog primært under forudsætning af at bachelorerne tager en overbygning på eksempelvis kandidatuddannelsen i kemi, miljø og bioteknologi på Aalborg Universitet. Universitetet anfører således også, at langt størstedelen fortsætter på kandidatuddannelsen og det vurderes derfor sandsynliggjort, at der er et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Beslægtede uddannelser Universitetet anfører, at bacheloruddannelsen i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og bacheloruddannelsen i miljøteknologi på Syddansk Universitet er beslægtede idet alle giver generiske ingeniørmæssige kompetencer med faglig fokus på det miljøteknologiske område. Til forskel er den ansøgte bacheloruddannelse i miljøteknologi kendetegnet ved dens problem- og projektorienterede undervisningsform, der giver de studerende kompetencer inden for fagligt og tværfagligt samarbejde, og hvor der skal trækkes på flere faglige discipliner i løsningen af komplekse problemstillinger, samt giver de studerende kompetence i formidling disse til fagfæller og ikkespecialister. Kompetenceprofilen omfatter derfor en forholdsvis bred vifte af færdigheder og kompetencer også indenfor samarbejde og projektgennemførsel. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens fokus adskiller sig fra de nævnte beslægtede primært gennem AAU s fokus på problem- og projektorienteret læring. 14

18 Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Universitetet har vedlagt en kandidat- og aftagerundersøgelse fra 2009 til at beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra kandidatuddannelsen i kemi, miljø og bioteknologi fra Aalborg Universitet i perioden som uddannelsen skal erstatte. I alt deltog 83 dimittender fra kandidatuddannelsen i kemi-, miljø- og bioteknologi og undersøgelsen viser, at uddannelsens dimittender i overvejende grad finder beskæftigelse. Således fortsætter 98,7 % enten i beskæftigelse eller i videreuddannelse (Bilag 5: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009: s. 34). Universitetet anfører videre, at mere end 75% af kandidaterne får jobs der ligger inden for deres fagområde. Dette antyder således, at for 75% af kandidaternes vedkommende efterspørges de fagspecifikke og vidensmæssige kompetencer som kandidaterne har opnået via uddannelsen direkte. Endvidere efterspørges kompetencer som evne til at kunne arbejde selvstændigt, arbejde struktureret, overholde deadlines, tilegne sig ny viden, arbejde projektorienteret, analysere, præsentere mundtligt og skriftligt og at have praktisk viden af mere end 90% af de arbejdsgivere, hvor kandidaterne har fået job. Dette er netop kompetencer, som tilegnes ved den problemorienterede og projektorganiserede undervisning, som benyttes på uddannelsen (Ansøgning, s. 4f). Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at beskæftigelsen for civilingeniører fra Aalborg Universitet i perioden (nyeste tal) ligger over gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. År AAU Gennemsnit for hovedområdet på landsplan % 86 % % 90 % % 90 % % 93 % (Egen tabel på baggrund af ansøgningens side 5) På den baggrund vurderes det sandsynliggjort, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 2-5 Bilag 3: Udtalelser fra aftagere Bilag 5: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009 Bilag 6: Referat for mødet for aftagerpaneler for Natur og Ingeniørvidenskab ved Aalborg Universitet den 19. maj

19 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi har ifølge ansøgningen tilknyttet omkring 60 videnskabelige medarbejdere og 40 ph.d.-studerende, og sektionen for miljøteknologi består af et fast VIP-personale på adjunkt, lektor eller professorniveau som forsker inden for følgende områder: - Environmental health microbiology (Lektor Peter Roslev, Lektor Niels Iversen). Dette område dækker: Mikroorganismer i drikkevand samt overfladevand (søer, åer mv.) og omfatter metoder til kildesporing samt økotoksiske effekter af metaller og organiske forbindelser på disse organismer. - Environmental soil science (Professor Per Møldrup). Dette område omfatter transport og omsætningsprocesser i jord og fokuserer på parametre der styrer transport og omsætning af opløselige og gasformige stoffer i jord. - Greenhouse gas management (Lektor Niels Iversen, Lektor Tjalfe G. Poulsen). Dette område dækker: Antropogene og naturlige processer der producerer eller forbruger drivhusgasser samt evaluering af disse processers påvirkning af atmosfærens totale indhold af drivhusgasser. - Sustainable air and waste management (Lektor Tjalfe G. Poulsen). Dette område dækker: Fysiske termiske og biologiske metoder til behandling af fast affald og forurenet luft og omfatter udover identifikation af vigtige styrende parametre og processer også evaluering af hvorledes behandlingssystemerne påvirker det omgivende miljø. - Urban water (Professor Jes Vollertsen, Lektor Asbjørn Nielsen). Dette område dækker fysiske, kemiske, og biologiske processer i kloakker og regnvandsbassiner samt hvorledes disse processer kan påvirkes af ydre forhold. - Akvatisk teknologi (Lektor Jens Ole Frier, Lektor Bent Rønsholdt). Dette område dækker biologiske og fysiske/kemiske forhold for fiskevækst og kvalitet. Universitetet har i det følgende redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og undervisere: 16

20 (Ansøgning, s. 9) Det vurderes sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og undervisernes forskningsområder. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet anfører, at Forskere ved Sektion for Miljøteknologi har en lang tradition for at samvirke med praksis, dvs. øvrige universiteter og forskningsinstitutioner, virksomheder, hospitaler, offentlige institutioner og myndigheder m.fl. i forbindelse med fælles forsknings- og udviklingsprojekter. (Ansøgning, s. 10) Universitetet giver en række eksempler på igangværende forskningsprojekter med eksterne samarbejdspartnere: - Optimization of in situ hybridization techniques for detection of microorganisms in technical systems (wastewater treatment plants and aquaculture). Udføres i samarbejde med DTI, AU, Maersk Oil and Gas, Inter Aqua Advance, ChemoMetec, Århus Kommune - The microbiological database for Danish wastewater treatment systems. Udføres i samarbejde med 50 danske spildevandsanlæg, Krüger, Kemira Miljø - Control of foam forming bacteria in activated sludge. Udføres i samarbejde med Kemira Miljø, Kemira 17

21 Desuden anfører universitetet, at de har et samarbejde med eksterne partnere i forbindelse med studerendes projektarbejde. Eksempler på eksterne studenterprojekter udført af studerende på den eksisterende bacheloruddannelse i kemi, miljø og bioteknologi med specialisering i miljøteknologi er blandt andet: - Nedbrydning af DEHP ved kompostering. Udførtes i samarbejde med Komtek Miljø A/S. - Fysiske egenskaber af forurenet jord. I samarbejde med Niras A/S. - Mikrobiel kildesporing i overfladevand. I samarbejde med Nordjyllands Amt. - Økologisk modellering af Ravn Sø. I samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser. Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at forskningen samvirker med praksis gennem en række konkrete forskningsprojekter og at de studerende gennem uddannelsen får mulighed for at lave projekter i samarbejde med en række forskellige virksomheder. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet anfører, at uddannelsen er tilrettelagt af forskere ved Sektion for Miljøteknologi i samarbejde med Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi, som også vil være involverede i og forestå den videre udvikling af uddannelsen. Én VIP fra Sektion for miljøteknologi har plads i studienævnet som fastlægger de overordnede rammer for undervisningen, sørger for at rekvirere den relevante undervisning på institutter eller eksternt og varetager kvalitetssikringen i samarbejde med institutlederen (Ansøgning, s. 10). Studienævnet udpeger en koordinator for hvert af de 6 semestre blandt VIP-personalet som er ansvarlige for detailplanlægning af undervisningen på de enkelte semestre, løbende evalueringer og fungerer desuden som kontaktperson mellem studerende, studienævn og de øvrige undervisere. De enkelte undervisere er ansvarlige for detailplanlægningen af undervisningsformen (Ansøgning, s. 11). Universitetet har udarbejdet et skema over uddannelsen fagansvarlige på uddannelsens fagområder, og på baggrund af en gennemgang af dette skema samt de medsendte CV er, vurderes det, at tilrettelæggerne er aktive forskere, inden for områder der dækker uddannelsens fagområder. Uddannelsens VIP er Universitetet anfører, at de studerende stort set kun vil blive undervist af aktive forskere: Projektvejledningen vil varetages af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor-, eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. Der er ikke planlagt undervisning, som forventes forestået af undervisningsassistenter eller eksterne lektorer. (Ansøgning, s. 11) Der er ifølge universitetet en række fag på uddannelsen som udbydes centralt og følges af en række uddannelser, der ikke umiddelbart forventes at blive varetaget af VIP-personale fra Institut for kemi, miljø og bioteknologi. Her rekvireres undervisere fra AAU s øvrige institutter (jf. skema 1 på s. 16). Det anføres desuden, at en intern person på adjunkt, lektor eller professorniveau dog altid vil være ansvarlig for kursets indhold, gennemførsel og evaluering. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens undervisere er aktive forskere og at de studerende i udstrakt vil blive undervist af VIP er. Universitetet forventer således et optag på 12 studerende, og det vurderes, på baggrund 18

22 af antallet af tilknyttede VIP er der forventes at varetage undervisningen, at de studerende kan have en tæt kontakt til forskningsmiljøet. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet anfører, at Forskningsmiljøet bag uddannelsen er meget aktivt og de enkelte forskere deltager for en stor dels vedkommende i nationale og internationale forskningsprojekter støttet af både private og offentlige midler. I perioden har de 8 forskere som er ansvarlige for uddannelsen tilsammen publiceret mere end 60 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter med peer review. (Ansøgning, s. 12) (Ansøgning, s. 13) På baggrund tabellen og en gennemgang af undervisernes CV er vurderes det, forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet baseret på forskningsproduktionen. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4: CV er 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Bacheloruddannelsen i miljøteknologi ønskes godkendt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bekendtgørelsens kapitel 4. Uddannelsens titel og navn er bacheloruddannelsen i miljøteknologi (studieordning afsnit 1.1). Uddannelsen er en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse, der har til formål at uddanne studerende til bachelorer i teknisk videnskab inden for miljøteknologi (studieordning afsnit 2.2). Studieordningens kompetenceprofil (studieordning afsnit 2.5) angiver, at der erhverves viden, færdigheder og kompetencer inden for det miljøteknologiske fagområde med særlig vægt på ingeniørfaglige kompetencer som analyse-, proces-, og produktionsopgaver, hvilket indholdsmæssigt (studieordningens kapitel 3 specifikt afsnit 3.8 og 3.9) bibringes ved fokus på ingeniørvidenskabelige discipliner inden for enhedsoperationer, procesmodellering og -regulering, og dimensionering. (Ansøgning, s. 14) Det vurderes på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har sammenlignet uddannelsen med Kvalifikationsrammen i bilag 1: Viden Kvalifikationsrammen Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Studieordning Vidensfeltet En bachelor i miljøteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniør og naturvidenskabelige områder: matematik og statistik fysik, kemi og biologi biokemi, mikrobiologi limnologi og økologi kemiske enhedsoperationer og procesmodellering vandforsyning og afløbssystemer 20

24 Færdigheder Kompetencer Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse og Løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professional tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Forståelses og reflektionsniveauet En bachelor i miljøteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet. Typen af færdigheder En bachelor i miljøteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og varetage analyse, og procesopgaver inden for det miljøteknologiske område. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke data fra forsøg med mikroorganismer og stofomsætning, samt at fortolke miljøteknologiske problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i miljøteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske miljøteknologiske problemstillinger samt foretage begrundede valg af relevante løsninger. Formidling En bachelor i miljøteknologi kan formidle miljøteknologiske problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikke specialister eller samarbejdspartnere og brugere gennem diskussion såvel som skriftlig og mundtlig afrapportering. Handlingsrummet En bachelor i miljøteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i studieeller arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En bachelor i miljøteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre ingeniører og teknisk personale fra de miljøteknologiske og beslægtede områder med en professionel tilgang. Læring En bachelor i miljøteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Bilag 1: Sammenligning af kvalifikationsrammen og studieordningens kompetenceprofil) 21

25 Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 14 Bilag 1: Sammenligning af kvalifikationsrammen og studieordningens kompetenceprofil 22

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det vurderes at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng fra adgangskravene til uddannelsens faglige niveau. Adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial uddannelse med - A niveau i Dansk - B niveau i Engelsk, - A niveau i Matematik - B niveau i Fysik - B niveau i Kemi eller A-niveau i Bioteknologi. Universitetet anfører, at undervisningen i matematik og kemi på første år er tilrettelagt med udgangspunkt i henholdsvis A-niveau i matematik og B-niveau i kemi (Ansøgning, s. 15). Endvidere fremgår det af studieordningens kursusbeskrivelser, at forudsætningerne for at følge kurserne på første år enten er de listede adgangskrav, eller at de studerende har fulgt et kursus, der ligger tidligere i studieforløbet. Eksempelvis er det en forudsætning at de studerende har taget kurset Eutrofiering et case-studie før de tager kurset Stofomsætning (Studieordning, s. 15). Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Universitetet skriver i ansøgningen, at uddannelsens første år bygger videre på de studerendes gymnasiale viden inden for matematik, kemi og biologi. Desuden introduceres de studerende til projektarbejdsformen, gruppearbejde og vidensformidling samt den videnskabelige arbejdsform og metode via fag som Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund eller Fagets videnskabsteori og metoder (Ansøgning, s. 15). Uddannelsens andet år har fokus på de specifikke grundfaglige kurser Fysisk kemi og transportprocesser, Mikrobiologi, Organisk og uorganisk kemi, Anvendt statistik, Økologi og økotoksikologi og Miljøvurdering og livscyklusanalyse (Ansøgning, s. 15). Uddannelsens kurser på tredje studieår fokuserer på teknisk-videnskabelige (ingeniørfaglige) discipliner som eksempelvis Reaktor og procesmodellering og Kemisk enhedsoperationer, hvor de studerende skal anvende den viden, de har erhvervet de første to år (Ansøgning, s. 15). Modulbeskrivelserne i studieordningen viser tillige, at der er faglig progression i løbet af uddannelsen, idet størstedelen af modulerne bygger oven på hinanden. Eksempelvis er det en forudsætning for at tage modulet Anvendt statistik på 4. semester, at de studerende har taget modulerne Fagenes videnskabsteori, Lineær algebra og Calculus på 1. og 2. semester. Det vurderes på denne baggrund, at de studerende får mulighed for gradvist at udvikle deres viden, færdigheder og kompetencer i løbet af studieforløbet. Det vurderes endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at tilrette- 23

27 læggelsen af uddannelsen overordnet understøtter dens kompetenceprofil. Uddannelsens struktur, kompetenceprofil samt de enkelte moduler og deres læringsmål er beskrevet i studieordningens kapitel 3. Kursusbeskrivelsernes læringsmål er ligesom kompetenceprofilen inddelt i viden, færdigheder og kompetencer. For eksempel skal de studerende opnå færdigheder i vurdering og beslutning. Dette udmøntes som færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske miljøteknologiske problemstillinger samt foretage begrundede valg af relevante løsninger (Studieordning, s.7). Læringsmålene i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund understøtter denne kompetence, idet de studerende skal kunne udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå (Studieordning, s. 13). Et andet eksempel på læringsmål, der understøtter denne del af kompetenceprofilen, ses i kurset Eksperimentel miljøteknologi. Her skal de studerende kunne vurdere systemafgrænsninger og kunne vurdere potentielle risici og sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med organismer samt håndtere disse i praksis (Studieordning, s. 25). På baggrund af sammenligning af kompetenceprofilen og læringsmålene vurderes det, at kompetenceprofilens mål er understøttet af læringsmålene. Prøveformer Det vurderes sandsynliggjort, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at disse udprøver de centrale elementer i kompetenceprofilen. Studieordningens kursusbeskrivelser viser prøveformerne for de enkelte kurser. Universitetet anfører således, at studieformen er en kombination af flerfagligt problemorienteret projektarbejde og fagstruktureret kursusundervisning. Skriftlige prøveformer omfatter skriftlig eksamen, udarbejdelse og aflevering af rapporter og journaler, samt løbende aflevering af opgaver. Mundtlige prøveformer omfatter mundtlig eksamen, fremlæggelsesseminarer og aktiv deltagelse (løbende evaluering). Prøveformerne er ofte en blanding af disse, særligt ved udprøvning af projektmodulet, som er en blanding af mundtlig fremstilling af en skriftlig rapport efterfulgt af en mundtlig eksamen. (Ansøgning, s. 16). Eksempelvis er prøveformen i kurset Almen biologi en fire timers skriftlig eksamen. Fagets formål er at bidrage til den studerende tilegner sig grundlæggende viden inden for livets udvikling, fysiologi, cellebiologi og økologi (Studieordning, s. 19). Et andet eksempel er kurset Stofomsætning, hvor prøveformen er mundtlig på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutning. Fagets læringsmål understøtter formidlingskompetencen, idet de studerende her skal lære at forklare enkelte grundlæggende begreber inden for området limnologi, som er behandlet i case-studiet [og] kunne beskrive de anvendte tekniske/naturvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge (Studieordning, s. 44). Pædagogisk afvikling af undervisningen Det vurderes sandsynliggjort, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Universitetets strategi for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling fremgår af Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet, som er en del af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Universitetet anfører, at kompetenceudviklingen på det pædagogisk-didaktiske felt skal ske i et samspil med: de overordnede institutionsmålsætninger for universitets uddannelser, som de er formuleret i strategiske handlingsplaner og universitetets udviklingskontrakt 24

28 de enkelte uddannelsers strategier og mål og de dertil knyttede pædagogiske og didaktiske overvejelser opfølgning på uddannelses- og undervisningsevaluering (Supplerende dokumentation, 23. juni 2010). Universitetet anfører endvidere, at strategiplanen retter fokus både mod uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø samt den enkelte undervisers pædagogiske kompetence. AAU s overordnede strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer bygger derfor på to målsætninger: Alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Der udvikles en kultur og et miljø på AAU s uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. (Supplerende dokumentation, 23. juni 2010). Universitetets Learning lab varetager kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser samt den pædagogiske kompetenceudvikling hos underviserne (Supplerende dokumentation, 23. juni 2010). I forhold til evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen, skriver universitetet, at dette blandt andet sker på styringsgruppemøder, hvor undervisere samt en repræsentant fra hver studenter-projektgruppe deltager. Møderne afholdes 3-4 gange per semester. Styringsgrupperne evaluerer den aktuelle undervisning med henblik på at forventningsafstemme og tilpasse kurserne i løbet af semesteret (Ansøgning, s. 18). På semesterets første styringsgruppemøde evalueres det foregående semesters kurser, projekter og eksaminer. Denne evaluering gives til de til semesteret tilknyttede undervisere og vejledere. Studienævnet supplerer evalueringen med kommentarer, såfremt dette anses for nødvendigt. Evalueringen skal bidrage til løbende udvikling af kurser og projekter (Ansøgning, s. 18). Efter hvert semester har studieleder og institutleder desuden en dialog om studenterevalueringerne. Institutlederen inddrager punkter fra denne dialog i undervisernes MUS (Supplerende dokumentation, 23. juni 2010). Fysiske forhold Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske rammer passer til uddannelsen og antallet af studerende. Universitetet anfører i supplerende dokumentation af 22. juni 2010, at der forventes et optag på 12 studerende. Det anføres videre i ansøgningen, at uddannelsen råder over 1 auditorium (100 personer), 2 seminarrum (50 personer), 4 seminarrum (25 personer). Skemalægningen sikrer, at de enkelte kurser afvikles i et lokale af passende størrelse (Ansøgning, s. 18). Desuden vil uddannelsen blive tildelt et antal grupperum (6 personer) afhængigt af antal studerende. Universitetet anfører, at der er projektor, online-adgang, overheadprojektor og tavler i alle undervisningslokaler. I grupperummene er der ligeledes online-adgang. Endvidere skriver universitetet, at alle optagne studerende tildeles et brugernavn og netværkskapacitet, samt adgang til software, hvortil universitetet har campuslicens (matematik, programmerings- og statistikpakker, vpn-klient, etc.). Via vpn-klienten kan studerende tilgå de samme ressourcer hjemmefra som på campus, hvortil de studerende har rettigheder (Ansøgning, s. 18). Med hensyn til laboratoriefaciliteter anfører universitetet, at hvert semester får den enkelte gruppe udleveret en laboratoriekasse, der indeholder særligt laboratorieudstyr, f.eks. et sæt Finn-pipetter, samt engangsmaterialer (Ansøgning, s. 19). Der er fire studenterlaboratorier tilknyttet uddannelsen med almindeligt laboratorieudstyr. Desuden er der mindre laboratorier med specialudstyr dedikeret til særlige undervisnings- og projektaktiviteter. De studerende har også adgang til speciallaboratorierne i forbindelse med projektarbejde (Ansøgning, s. 19). 25

29 Studieophold i udlandet Det vurderes at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens struktur sikrer de studerende mulighed for at tage et studieophold i udlandet. Universitetet anfører, at studerende, der ønsker at tage et studieophold i udlandet, kan ansøge Studienævnet om forhåndsmerit inden afrejse. Forhåndsmerit kræver, at der udarbejdes en studieplan for opholdet. De studerende skal selv kontakte et udenlandsk universitet for aftale om studieophold. Universitetets internationale kontor kan hjælpe de studerende med oplysninger om samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter (Ansøgning, s. 19). Studieordningen giver desuden mulighed for, at de studerende på 3., 4. eller 5. semester efter ansøgning kan sammensætte uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter, herunder studieophold i udlandet (Studieordning, s. 45). Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordningens kap. 2, 3, 6 Supplerende dokumentation, 22. juni 2010 Supplerende dokumentation, 23. juni