1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING... 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 8 1.1 PROBLEMSTILLING... 10 1.2 PROBLEMFORMULERING... 11 1.3 AFGRÆNSNING... 11 1.4 BEGREBSAFKLARING... 12"

Transkript

1 Abstract The main purpose of this dissertation is to investigate the influence of pre- existing personality traits on de- velopment of posttraumatic stress disorder (PTSD) in a group of Danish soldiers deployed to Afghanistan (N = 454). The survey has a prospective design, where the soldiers are measured on three occasions: before de- ployment, at homecoming and 2.5 years after homecoming from Afghanistan. The data is collected using questionnaires, where personality traits are measured using the NEO Five Factor Inventory, and the devel- opment of PTSD- symptoms is measured using the Posttraumatic Stress Disorder Checklist. The analysis showed a PTSD- prevalence of 9.2 % in the total sample of soldiers 2.5 years after homecoming. Friedman and Wilcoxon rank- sum- test showed a significant increase in PTSD- symptoms over the three measuring occasions. Using Kruskal- Wallis, Mann- Whitney U and Spearman s rho the statistical analysis identified significant rela- tionships between the pre- existing personality domains of neuroticism and agreeableness with the devel- opment of PTSD- symptoms 2.5 years after homecoming. The findings indicate that a high score within the domain of neuroticism can comprise a predisposing vulnerability to the development of symptoms of PTSD, and a high score within the domain of agreeableness can comprise a predisposing resilience factor. However statistical analysis revealed that pre- existing personality traits cannot by itself explain the development of symptoms of PTSD among the soldiers, since a number of additional significant risk factors were identified. The implications of these findings indicates that knowledge of both pre- and post existing vulnerability- and resilience factors can be valuable for both screening and educational matters within the area of military psy- chology. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING LITTERATURSØGNING VALG AF TEORI FREMGANGSMÅDE POSTTRAUMATISK STRESSFORSTYRRELSE HISTORISK PERSPEKTIV PÅ POSTTRAUMATISKE STRESSREAKTIONER DIAGNOSEBESKRIVELSE AF POSTTRAUMATISK STRESSFORSTYRRELSE DSM- IV- TR: diagnostiske kriterier for posttraumatisk stressforstyrrelse DSM- V FORLØB, FOREBYGGELSE OG BEHANDLING Komorbiditet Prævalens Risiko- og resiliensfaktorer i forhold til udvikling af posttraumatisk stressforstyrrelse hos soldater før, under og efter en udsendelse Posttraumatisk stressforstyrrelse og personlighed Posttraumatisk stressforstyrrelse og hjernen TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ POSTTRAUMATISKE STRESSREAKTIONER SÅRBARHED: DIATESE- STRESS MODELLEN PERSONLIGHEDSPSYKOLOGISK PERSPEKTIV Fem Faktor Modellen (FFM) RESILIENS ET SALUTOGENETISK PERSPEKTIV KOGNITIVE PERSPEKTIVER Skemateori Shattered assumptions METODE

3 4.1 PRÆSENTATION AF USPER PSYK SPECIALETS EMPIRISKE ANALYSE Metode og design Dataindsamling Fortrolighed og etiske overvejelser Anvendte test Valg af statistisk metode Beskrivelse af statistiske test Fremgangsmåde STATISTISK ANALYSE OG RESULTATER DEMOGRAFISKE DATA UDVIKLING I PTSD- SYMPTOMER Udsendt igen efter ISAF 7 og udvikling af PTSD- symptomer 2,5 år efter hjemkomst SAMMENHÆNG MELLEM PERSONLIGHEDSFAKTORER FØR UDSENDELSE OG SYMPTOMER PÅ PTSD 2,5 ÅR EFTER HJEMKOMST Test på mandlige soldater Test på kvindelige soldater ANDRE RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PTSD METODEKRITIK FORTOLKNING AF RESULTATER OG DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

4 Figuroversigt Figur 1: NEO- PI resultater for undersøgelsesgruppen for gruppen af vietnamveteraner i Talbert et al. (1996) Figur 2: Diatese- stress model for udvikling af PTSD Figur 3: Personlighedssystemets virkemåde ifølge FFT Figur 4: Assimilation og akkommodation i skematilpasning Figur 5: NEO PI- R T- scorer fordelt på alder Figur 6: Udvikling i PCL- score i undersøgelsesperioden for de tre grupper af soldater, der scorer lav, moderat og høj på PCL- skalaen 2,5 år efter hjemkomst Figur 7: NEO- FFI profil for mandlige soldater målt før udsendelse (N= ) Figur 8: Sammenhæng mellem score på personlighedsfaktorerne neuroticisme og venlighed (NEO- FFI) målt før udsendelse og soldaternes PCL- score 2,5 år efter hjemkomst

5 Tabeloversigt Tabel 1: Oversigt over de seks måletidspunkter i USPER PSYK Tabel 2: Oversigt over identificerede risikofaktorer i USPER PSYK Tabel 3: Baggrundsinformation for undersøgelsesgruppen samt opsplittet på mænd og kvinder Tabel 4: Soldaternes PCL- score før udsendelse og 2,5 år efter hjemkomst Tabel 5: Test for samlet forskel i PCL- score på de tre måletidspunkter for grupperne af soldater, der scorer hhv. lav, moderat og høj på PCL- skalaen 2,5 år efter hjemkomst Tabel 6: Parvise test for eksplicitte forskelle i PCL- score på de tre måletidspunkter for grupperne af soldater med lav, moderat og høj score på PCL 2,5 år efter hjemkomst Tabel 7: PCL- medianværdier på de tre måletidspunkter for grupperne med lav, moderat og høj PCL- score 2,5 år efter hjemkomst opdelt på udsendt/ikke udsendt efter ISAF Tabel 8: Deskriptive mål for soldaternes score på de fem personlighedsfaktorer i NEO- FFI målt før udsendelse Tabel 9: PCL- medianværdier 2,5 år efter hjemkomst for grupperne af mandlige soldater i de fem personlighedsfaktorer i NEO- FI målt før udsendelse Tabel 10: Test for samlet forskel i PCL- score 2,5 år efter hjemkomst mellem grupperne af mandlige soldater i de fem personlighedsfaktorer i NEO- FI målt før udsendelse Tabel 11: Parvise test for eksplicitte forskelle i PCL- score 2,5 år efter hjemkomst mellem grupperne i personlighedsfaktorerne neuroticisme og venlighed målt før udsendelse Tabel 12: Korrelationskoefficienter mellem soldaternes NEO- FFI- score før udsendelse og PCL- score 2,5 år efter hjemkomst Tabel 14: Test for samlet forskel i PCL- score 2,5 år efter hjemkomst mellem grupperne af kvindelige soldater i de fem personlighedsfaktorer i NEO- FFI målt før udsendelse

6 Tabel 15: Test for andre risikofaktorer for udvikling af PTSD- symptomer

7 Bilagsoversigt Bilag 1: Beskrivelse af anvendte test i projekt USPER PSYK Bilag 2: Tidsmæssig oversigt over anvendte test i USPER PSYK Bilag 3: Normtabel for mænd (NEO- FFI) Bilag 4: Normtabel for kvinder (NEO- FFI) Bilag 5: Observeret PCL- medianværdi for de kvindelige soldater

8 1. Indledning Menneskers reaktioner på traumatiske oplevelser har altid været betragtet med stor interesse og nysgerrig- hed, da det er stærke og fascinerende temaer, der berører de fleste. Dette afspejles langt tilbage i historien, hvor forfattere som Homer i værket Iliaden og Shakespeare i Henrik IV har beskrevet fysiske og psykiske reaktioner forårsaget af kampstress hos personer som Achilles og Hotspur, der i dag meget vel kunne blive betragtet som symptomer på posttraumatisk stress (Turnbull, 1998). Traumatiske oplevelser er dog ikke forbeholdt sagnfigurer, men kan ramme os alle i løbet af livet. Epidemio- logiske undersøgelser forudsiger, at 74 % kvinder og 81 % mænd i den generelle befolkning i løbet af deres livstid vil opleve en traumatisk begivenhed, der potentielt kan resultere i udvikling af diagnosen posttrauma- tisk stressforstyrrelse (Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)). Det er dog en relativt lille gruppe, der udvikler PTSD. Livstidsprævalensen for at få diagnosen er ca. 8 % blandt den generelle befolkningsgruppe i USA og ca. 7 % i Europa (Bomyea, Risbrough, & Lang, 2012). Prævalensen af PTSD er væsentligt højere blandt udsatte befolkningsgrupper såsom soldater udsendt til krigsområder, hvor risikoen er 1,5 3,5 gange højere end hos individer, der ikke har været udsendt (Magru- der et al., 2009). Netop udsendte soldater har de seneste årtier fået stor opmærksomhed i Danmark som følge af Danmarks engagement i krige på især Balkan, i Irak og Afghanistan. I perioden fra 1992 til 2009 har det danske forsvar haft ca udsendelser til internationale missioner opereret af de Forenede Nationer (FN) (Kofod et al., 2010, s. 5-13). Konsekvenserne af de mange år med udsendelse af soldater til krigsområder har løbende vist sig. Senest har Forsvaret offentliggjort en undersøgelse benævnt projekt USPER PSYK (2013), hvor 9,7 % af hold 7 (ISAF 1 7) bestående af 749 soldater udsendt til Afghanistan i 2009 i dag rapporterer svære symptomer på PTSD. Efter- reaktioner på krigsdeltagelse har fået særlig opmærksomhed i den generelle befolkning og medierne, hvor der ses overskrifter om emnet som fx: Regeringen bøjer sig for pres om PTSD- ramte veteraner 2. Et eksem- pel på, hvorledes veteraners psykiske velbefindende kan påvirke et helt samfund, på trods af at krigsdelta- 1 ISAF: International Security Assistance Force (2002-) i Afghanistan under NATO-kommando (Lyk-Jensen et al. (2011)) 8

9 gelsen ikke har fundet sted i det pågældende land, er at finde i USA. Her har mange veteraner fra Vietnam- krigen som følge af psykiske efterreaktioner figureret i offentlige behandlingssystemer efter hjemkomst fra missionsområdet (Dohrenwend et al., 2006). Krigsdeltagelse stiller krav til både Forsvaret og det offentlige system om forskellige former for støtte til nu- værende, kommende og tidligere udsendte. Samstemmende med dette har der i de seneste årtier været et stort forskningsmæssigt fokus på soldater og deres psykiske velvære. PTSD har i denne forbindelse fået stor forskningsmæssig opmærksomhed, da det er en lidelse med store psykiske og sociale konsekvenser for de ramte individer (Bomyea, Risbrough, & Lang, 2012). Det har vist sig, at selve traumeeksponeringen ikke står alene som udløsende faktor for udvikling af PTSD, hvorfor der har været et stort fokus på at identificere risikofaktorer for udvikling af PTSD. I militære sam- menhænge er dette kommet til udtryk ved et fokus på optimering af screeningsprocedurer og forberedelse af soldater før udsendelse (Iversen et al., 2008). Risikofaktorer udgør et centralt fokus i belysningen af, hvorfor nogle individer udvikler PTSD, mens de fleste formår at vende tilbage til deres oprindelige funktionsniveau som før traumeeksponeringen. Én af forkla- ringsårsagerne på dette er ifølge Jørgensen og Mathiassen (1998), at traumeoplevelsen og de efterfølgende reaktioner hænger sammen med den ramtes personlighed, som den manifesterer sig i indre reaktionsmøn- stre, kognitiv forståelse og evne til introspektion og bearbejdning. Ud fra denne tankegang har graden af in- dividuation en betydning i forhold til sammenbrud i ekstremsituationer, og traumatiseringsprocessen 3 må anskues som influeret af personlige og kognitive faktorer på lige fod med de kontekstuelle såsom omstæn- dighederne omkring den traumatiske begivenhed. Dette er bekræftet af flere forskningsundersøgelser, der finder, at personlighedsstræk, især det neurotiske, kan udgøre en form for sårbarheds- eller resiliensfaktor (robusthed) for udvikling af PTSD. Undersøgelserne er dog forbundet med en vis usikkerhed, da de ofte er retrospektivt designet som følge af traumets uforudsi- gelige natur (Breslau et al., 1991; Bensimon, 2012; Bomyea et al., 2012). Herved indgår ikke baselinedata om 2 16/ Traumatiseringsprocessen defineres som den fysiske og psykiske proces, der finder sted fra traumet indtræffer og de efterfølgende fysiske og psykiske reaktioner (Jørgensen og Mathiasen, 1998). 9

10 soldaternes personlighedstræk og andre potentielle sårbarheds- og resiliensfaktorer, hvilket vanskeliggør be- lysningen af hvilke faktorer ud over selve traumeeksponeringen, der påvirker udvikling af PTSD. Forsvaret har netop afsluttet den sidste opfølgningsundersøgelse i projekt USPER PSYK 2,5 år efter soldater- nes hjemkomst fra Afghanistan, hvor soldaterne er undersøgt med en række test før, under og fire gange ef- ter udsendelsen. Via det prospektive design er der skabt grundlag for at undersøge, hvilke faktorer før, under og efter udsendelsen, der kan siges at øve indflydelse på udvikling af PTSD blandt danske udsendte soldater, herunder eventuelle prædisponerende sårbarheds- og resiliensfaktorer. 1.1 Problemstilling Forskningslitteraturen viser, at udvikling af PTSD ikke kun betinges af selve traumeeksponeringen, men der- imod skyldes et kompliceret samspil af en lang række faktorer. Personlige karakteristika, heriblandt person- lighedstræk, har vist sig at kunne udgøre sårbarheds- eller resiliensfaktorer i forhold til udvikling af PTSD. Som følge af metodemæssige begrænsninger er størstedelen af de eksisterende undersøgelser af sådanne sammenhænge dog forbundet med en vis grad af usikkerhed, da der ikke foreligger baselinemateriale på un- dersøgelsespersonerne forud for traumeeksponeringen. Der kan på denne baggrund opstilles en hypotese om, at personlighedstræk udgør en del af forklaringen på individuation i forhold til udvikling af PTSD. Belysning, af hvorvidt personlighedstræk udgør prædisponeren- de sårbarheds- eller resiliensfaktorer for udvikling af PTSD, er dog et forholdsvist uudforsket område. Som følge af dette findes det med udgangspunkt i kvantitative data fra projekt USPER PSYK relevant at undersøge, om personlighedstræk kan siges at udgøre prædisponerende sårbarheds- eller resiliensfaktorer for udvikling af PTSD blandt danske udsendte soldater. 10

11 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående indledning og problemstilling opstilles følgende problemformulering: Det ønskes empirisk undersøgt, hvorvidt personlighedstræk udgør prædisponerende sårbarheds- eller resili- ensfaktorer for udvikling af PTSD i en undersøgelsesgruppe af danske soldater udsendt til Afghanistan. Til besvarelse af problemformuleringen opstilles nedenstående arbejdsspørgsmål: Findes der en sammenhæng mellem prædisponerende personlighedstræk målt før udsendelse og se- nere udvikling af symptomer på PTSD i en undersøgelsesgruppe af danske udsendte soldater? Hvilke personlighedstræk er der i så fald tale om, og fungerer de som sårbarheds- eller resiliensfakto- rer for udvikling af PTSD? Findes der alternativt andre sårbarheds- eller resiliensfaktorer i undersøgelsesgruppen med betyd- ning for udvikling af symptomer på PTSD? Hvilke implikationer kan undersøgelsens fund have i forhold til fremtidig udsendelse af danske solda- ter til internationale missioner? 1.3 Afgrænsning Specialets fokus vil være på posttraumatiske stressreaktioner udtrykt ved udvikling af PTSD og symptomer herpå. Herved er fokus lagt på langsigtede posttraumatiske stressreaktioner, og af denne grund vil akutte posttraumatiske stress- og krisereaktioner ikke blive berørt. Eksempelvis vil diagnosen akut stressforstyrrel- se (Acute Stress Disorder (ASD)) ikke blive inddraget. ASD er en akut stressreaktion, der opstår inden for de første fire uger efter en traumatisk oplevelse og varer mellem to dage til fire uger (308.3 Acute Stress Disor- der: American Psychiatric Association, 2000). Individuation i sårbarhed og resiliens undersøges i specialet i forhold til PTSD med fokus på patologiske reak- tioner på traumatiske oplevelser. Traumatiske oplevelser kan dog også være berigende, hvilket en stigende 11

12 forskningstrend bevidner om med undersøgelser omkring posttraumatisk vækst (Posttraumatic Growth (PTG)). PTG er baseret på ideen om, at lidelse kan medføre vækst og positiv udvikling (Tedeschi, et al., 1996). PTG er også aktuelt inden for militærpsykologien, hvor positiv udvikling i forbindelse med udsendelse under- søges. PTG vil dog ikke belyses nærmere i specialet. Ud over det personlighedspsykologiske perspektiv vil flere teoretiske retninger inddrages i belysningen af præeksisterende sårbarheds- og resiliensfaktorers betydning for udvikling af PTSD. Af pladsmæssige årsager vil det udviklingspsykologiske perspektiv ikke blive inddraget på trods af, det har re- levans i forhold til den udvikling, soldater må undergå i forbindelse med udsendelse til et krigsområde. Af samme grund vil teorier med afsæt i et neurobiologisk perspektiv heller ikke blive inddraget. Ligeledes vil te- orier om mestring som eksempelvis Lazarus heller ikke indgå i den teoretiske belysning, om end det er rele- vant. Med udgangspunkt i den udvalgte undersøgelsesgruppe af soldater fokuseres udelukkende på voksne i be- lysningen af udvikling af PTSD. 1.4 Begrebsafklaring I specialet vil testdeltagerne overvejende benævnes soldater, da de ved projektets start før udsendelsen per definition er soldater. Jeg anvender dog også benævnelsen veteran, der er en fællesbetegnelse for militær- personel, der har været udsendt til minimum én international operation. Veteraner kan således fortsat være ansat inden for Forsvaret, men kan også være ansat i civilt arbejde, i gang med en civil uddannelse eller an- det. 4 Traumatiske begivenheder er et centralt begreb i nærværende speciale. Ordet traume kommer af det græ- ske ord trauma og betyder sår. Termen bruges både for legemlige eller psykiske beskadigelser af ydre på- virkning (Elklit i Bjerg, 2007, s. 671). Traumatiske begivenheder er betinget af en udefrakommende påvirkning, der dog ikke opleves på samme måde hos alle individer. Som følge af dette er subjektive elementer ligeledes indlejret i begrebet. Inklusion af såvel den normative og subjektive definition af traumebegrebet sikres via henvisning til definitionen af stres

13 sorkriteriet i PTSD- diagnosen hos de seneste udgaver af både diagnosesystemet International Classification of Diseases (ICD- 10) (WHO, 1993) og det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM- IV) (APA, 2000). ICD- 10 beskriver en traumatisk begivenhed som en situation af kor- tere eller længere varighed af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, der vil medføre kraftig på- virkning hos praktisk talt alle individer. Definitionen i DSM- IV indebærer en følelsesmæssigt belastende ople- velse, der kan bestå i at have oplevet eller været vidne til en eller flere begivenheder, der involverer død, trusler om død, alvorlig lemlæstelse eller indskrænkning af egen eller andres fysiske integritet, samt at man reagerer herpå med stor frygt og hjælpeløshed (APA, 2000). Begrebet risikofaktorer defineres i nærværende speciale ud fra en epidemiologisk tilgang, hvor risikofaktorer beskrives som faktorer eller forhold, der forøger risikoen for sygdom, skade eller lignende. Risikofaktorer er derved ikke i sig selv årsag til sygdom, da de blot forøger sandsynligheden for, at den forekommer (Bjerg, J., 2007). I forlængelse af definitionen på risikofaktorer skal begreberne sårbarhed og resiliens også belyses. Sårbarhed og resiliens er i semantisk betydning hinandens modsætninger (Zand, 2007). Sårbarhedsfaktorer og risikofak- torer henviser i ordets betydning til det samme. Sårbarhed omhandler således karakteristika, der kan medfø- re, at et individ eller en gruppe af individer ikke besidder de fornødne fysiske, psykiske og/eller sociale res- sourcer til at klare belastende livsbegivenheder (Blaikei et al., 2004). Resiliens er det modsatte af sårbarhed og betyder modstandsdygtighed eller robusthed i form af ressourcemæssige egenskaber til at overvinde be- lastninger i livet. Dette indebærer, at resiliens udgør en form for beskyttende faktorer, der involverer indivi- dets fysiske og psykiske potentialer samt støttende ressourcer i det omgivende miljø (Zand, 2007). Ved undersøgelse af psykiske efterreaktioner på traumatiske begivenheder må der nødvendigvis knyttes en kommentar omkring normale i forhold til patologiske reaktioner. Apitzsch (1998) berører dette emne og sammenligner stressorens rolle i PTSD- diagnosen med den udefrakommende kraft, der kan forårsage brud på en knogle. Denne metafor giver stof til eftertanke, for sammenlignes PTSD med en patologisk tilstand som et benbrud, kan det overvejes, om det samme gør sig gældende for udvikling af PTSD. Hvis stressoren er af tilstrækkelig kraftig styrke, vil udvikling af PTSD muligvis kunne betragtes som en forventelig reaktion på vis- se ekstreme situationer. Apitzsch understreger dog, at en sådan sammenligning er for enkel til at yde retfær- dighed for de store variationer i menneskers reaktionsmåder. En normal traumerespons kan indbefatte 13

14 mange symptomer på PTSD som eksempelvis mareridt om traumet, øget årvågenhed mm., uden det resulte- rer i udvikling af PTSD. Det afgørende er graden af symptomforløbet målt i intensitet og varighed samt symp- tomkombinationen. Dette aspekt berøres senere i afsnittet om kriterier for PTSD- diagnosen. Begrebet arousal vil blive anvendt, da det er en del af symptombeskrivelsen for PTSD. Arousal er et engelsk begreb, der kan oversættes til årvågenhed, parathed eller lignende. Begrebet henviser til den neurofysiologi- ske forandring i centralnervesystemet, der spænder fra et lavt aktivitetsniveau ved eksempelvis søvn over i den vågne tilstand, hvor aktivitetsniveau og arousal stiger, til deciderede stresstilstande med høj arousal (Bjerg, 2007). Forsøg på at håndtere belastende begivenheder i livet defineres ofte som coping, der henviser til et individs indre og ydre håndtering af en given belastende situation. Den ydre coping relaterer sig til, hvorledes indivi- det igennem adfærd forsøger at gøre noget ved situationen, hvorimod den indre coping henviser til den tan- kemæssige og emotionelle bearbejdning. Coping oversættes i visse sammenhænge til mestring. Der eksiste- rer dog en sondring mellem disse to begreber, da coping nærmere henviser til et mestringsforsøg uden en implicit forventning om succes (Lahad, 2013). 1.5 Litteratursøgning Søgning af anden forskningslitteratur samt teoretisk litteratur er foretaget igennem Københavns Universi- tetsbiblioteks søgemaskine REX. I søgning af forskningslitteratur er der anvendt følgende søgeord alene og i kombinationer: ptsd, personality traits, combat exposure, vulnerability, resilience riscfactor med flere. Der anvendes den nyeste litteratur tilgængelig, men indholdet vægtes dog højere end datoen. Der inddrages overvejende artikler fra peer- reviewed tidsskrifter. Artiklerne er publiceret i tidsskrifter som eksempelvis: Journal of Consulting and Clinical Psychology, Journal Of Traumatic Stress, Journal of Anxiety Disorders, Per- sonality And Individual Differences med flere. Der anvendes primært engelsksprogede artikler, og stort set alle de inddragne forskningsundersøgelser har afsæt i den vestlige kultur. Dette indebærer, at specialet har en kulturel begrænsning. De fleste forsknings- undersøgelser, der inddrages i specialet, er foretaget i militære sammenhænge. Da diagnosen for PTSD er universel og ikke opdelt i f.eks. militære eller civile sammenhænge, må det dog antages, at forskning omkring 14

15 PTSD inden for forskellige populationer er i stand til at belyse generelle aspekter af lidelsen. Af denne grund medtages ligeledes studier af civile populationer. 1.6 Valg af teori Der findes til dags dato ikke nogen universel teori, der forklarer forekomsten af PTSD (Schnurr et al., 2004). Dette skyldes med stor sandsynlighed, at det komplicerede samspil af faktorer, der resulterer i udvikling af PTSD, ikke lader sig indfange i én teori. Som beskrevet i indledningen eksisterer der flere faktorer med be- tydning for udvikling af PTSD ud over den kausale effekt af selve traumeeksponeringen. Udvikling af PTSD in- flueres således af mange forskellige faktorer i et kompliceret samspil. Som følge heraf er valg af teori foreta- get ud fra en integrativ tilgang, hvilket indebærer, at mulige sammenhænge mellem personlighedstræk og udvikling af PTSD vil belyses i en multidisciplinær teoretisk referenceramme. Dette er inspireret af diatese- stress modellen (McKeever og Huff, (2003)), der via integrering af forskellige teoretiske perspektiver udgør en integrativ model i belysningen af PTSD, hvor både de kontekstuelle, biologiske og personlige faktorer ind- går. Diatese- stress modellen indgår derfor på baggrund af dette i den teoretiske belysning af problemformu- leringen samt for at belyse sårbarhedsaspektet i udvikling af PTSD. Det personlighedspsykologiske perspektiv vil blive beskrevet med udgangspunkt i Fem Faktor Modellen (FFM) og Fem Faktor Teorien (FFT) fremlagt af Costa & McCrae (2003). FFM og FFT har afsæt i trækpsykolo- gien og danner fundament for flere personlighedstest herunder NEO- PI- R, der indgår i en kort version i den empiriske del af specialet. Herefter vil resiliensperspektivet blive belyst ud fra Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng og ge- nerelle modstandsressourcer. Herudover inddrages det kognitive aspekt med henblik på betydningen af den subjektive vurdering og bearbejdning af traumatiske begivenheder ud fra skemateori som fremlagt af Horo- witz og Janoff- Bulman. I diskussionen vil det neurobiologiske og sociale aspekt omkring udvikling af PTSD også blive inddraget. Dette vil dog ikke ske ud fra en overordnet teoretisk ramme, men i stedet ud fra gennemgang af eksisterende forskningslitteratur inden for dette område. 15

16 1.7 Fremgangsmåde Efter dette første indledende kapitel vil den historiske udvikling af PTSD- diagnosen blive belyst i kapitel to. Kapitlet vil ligeledes indeholde en gennemgang af PTSD- diagnosen ud fra centrale aspekter med relevans for specialets arbejdsspørgsmål. Specialets tredje kapitel vil bestå i en fremstilling af de anvendte teorier, der senere vil blive inddraget i ana- lysen og diskussionen af de empiriske fund. Kapitel fire udgør en metodebeskrivelse af specialets empiriske analyse. Da analysen baseres på data fra pro- jekt USPER PSYK, beskrives dette indledningsvist, hvorefter metoden for den empiriske analyse præsenteres. Resultaterne af de statistiske analyser fremstilles i kapitel fem, der danner specialets empiriske fundament. Kapitel seks udgør specialets forenende kapitel. Kapitlet vil indeholde en fortolkning og diskussion af specia- lets fundne empiriske resultater, der tager afsæt i de præsenterede teoretiske perspektiver og tidligere forskningsmæssige fund. Konklusionen, der via en opsummering af de væsentligste fund i belysningen af sammenhængen mellem personlighedstræk og udvikling af PTSD forsøger at besvare den opstillede problemformulering, præsenteres i kapitel syv. Ottende og sidste kapitel indeholder specialets perspektivering. Her vil der ud fra de empiriske fund blive ud- foldet andre relevante problemstillinger, der i fremtiden kan findes interessante at belyse empirisk. 2. Posttraumatisk stressforstyrrelse At beskæftige sig med PTSD kræver en grundlæggende viden om oprindelsen af diagnosen, ætiologi og be- handling samt andre vigtige aspekter ved lidelsen. Dette kapitel vil derfor omhandle PTSD og de forskellige aspekter, der knytter sig hertil. Fokus vil blive lagt på faktorer med relevans for specialets problemformule- ring herunder empiriske undersøgelser omhandlende personlighedens betydning for udvikling af PTSD og andre risikofaktorer for udvikling af PTSD. 2.1 Historisk perspektiv på posttraumatiske stressreaktioner PTSD blev i 1980 anerkendt som særskilt diagnostisk kategori i tredje udgave af det amerikanske diagnosesy- stem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) (American Psychiatric Association, 1980), hvor diagnosen dækkede over akutte, kroniske og forsinkede typer af stressforstyrrelser. Dette skete hoved- 16

17 sageligt som en konsekvens af Vietnamkrigen og de mange krigsveteraner, som efterfølgende søgte hjælp for posttraumatiske stresssymptomer (Friedman, Keane & Resick, 2007). Tolv år senere i 1992 blev PTSD også implementeret som selvstændig diagnose i den tiende udgave af diag- nosesystemet International Classification of Disesases (ICD- 10) udgivet af Verdenssundhedsorganisationen (World Health Organisation, 1992). Posttraumatiske stressreaktioner har dog optaget mennesker længe før Vietnamkrigen, inden de blev aner- kendt som en reel diagnose. Op igennem tallet og starten af tallet udvikledes anerkendelsen af posttraumatiske stressreaktioner, og at disse havde et stereotypt mønster, der kunne udgøre en form for syndrom (Bennet, 2011). Posttraumatiske stressreaktioner blev på denne tid oftest observeret i forbindelse med krigsdeltagelse eller store ulykker som togulykker, hvilket fremgår af terminologien: railway spine, soldier s heart, shell shock, war psychoneurosis, battle fatigue m.m. (Turnbull, 1998). Som det fremgår af terminologien, blev traumatiske efterreaktioner forklaret ud fra et fysiologisk perspektiv, hvor man mente, at de fysiske og psykiske symptomer skyldtes påvirkning på nervesystemet, der resulterede i en midlertidig dysfunktion (ibid.). Psykoanalytikeren Sigmund Freud beskæftigede sig også med traumatiske efterreaktioner under påvirkning af første verdenskrig. Han betragtede traumatiske begivenheder som eksterne stressfaktorer, der var stærke nok til at bryde igennem et menneskes psykisk beskyttende skjold og herved påføre skade. Han introducere- de begrebet traumatisk neurose for posttraumatiske stressreaktioner og beskrev, at det afveg fra den kend- te form for neurose. Han fandt det dog vanskeligt at beskrive, hvori afvigelsen lå (ibid.). Fra et historisk per- spektiv er hans beskrivelse af den traumatiske neurose betydningsfuld, da han som en af de første beskriver de centrale symptomer på PTSD ud fra et psykologisk perspektiv frem for den tidligere antagelse om, at symptomerne udelukkende var fysiologisk betingede. Hans beskrivelse af traumatiske stressreaktioner i The Introductory Lectures on Psychoanalysis (1917) har ligheder med diagnosesystemernes beskrivelse af PTSD- symptomer i dag: The traumatic neuroses give a clear indication that a fixation to the traumatic accident lives at their root. These pa- tients regularly repeat the traumatic situation in their dreams; where hysteriform attacks occur that admit of an analy- sis, we find that the attack corresponds to a complete transplanting of the patient into the traumatic situation. It is as though these patients had not yet finished with the traumatic situation, as though they were still faced by it as an im- mediate task which has not been dealt with; and we take this view quite seriously. (Wilson, 1994, s. 684 nederst 685 øverst) 17

18 Flere fagfolk heriblandt psykiateren Abram Kardiner, som beskæftigede sig med amerikanske krigsveteraner fra 1. Verdenskrig, sluttede sig til Freuds antagelse om, at posttraumatiske stressreaktioner var psykiske re- aktioner på en traumatisk oplevelse, der ikke udelukkende kunne forklares ud fra fysisk påvirkning (Fried- man, Keane & Resick, 2007). Kardiner interesserede sig endvidere for individuationen i udvikling af PTSD og fremlagde hypotesen om, at personlighedstræk var udslagsgivende for udvikling af posttraumatiske stressre- aktioner (Kardiner & Spiegel, 1947). Kardiner anså personlighedstræk som en præeksisterende sårbarhed for udvikling af posttraumatiske stressreaktioner, men anerkendte også, at personligheden kunne forandres som følge af den traumatiske neurose. 2.2 Diagnosebeskrivelse af posttraumatisk stressforstyrrelse I klinisk praksis anvendes i Danmark primært diagnosesystemet ICD- 10. I forskningsøjemed anvendes dog of- test det beskrevne amerikanske diagnosesystem 5, og størstedelen af den internationale forskningslitteratur er baseret på DSM. Som følge af dette anvendes DSM som overordnet diagnosebeskrivelse af PTSD i specia- let, da det herved er muligt at sammenligne specialets resultater med anden international forskning. Diagno- seforskellene mellem ICD- 10 og DSM- IV vil kortfattet blive beskrevet senere i kapitlet. Den første udgave af diagnosesystemet DSM blev udgivet i 1952 samtidig med, Koreakrigen fandt sted. In- flueret af dette indeholdt denne udgave en beskrivelse af reaktioner på overvældende stress under beteg- nelsen gross stress reaction. Gross stress reaction dækkede over en flygtig tilstand efter udsættelse for svær fysisk og/eller emotionel stress, der kunne udvikle sig til en kronisk neurotisk reaktion. DSM II blev ud- givet i 1968 efter en periode med relativ global fred, hvor diagnosen gross stress reaction udgik (Price et al., 2006). DSM III, der udkom i 1980, reflekterede de følger, Vietnamkrigen havde haft på hjemvendte ameri- kanske veteraner. 2,5 millioner soldater gjorde tjeneste i Vietnamkrigen i perioden 1964 til 1973, hvoraf 1,6 millioner var udsendt i deciderede kampområder amerikanske soldater mistede livet i Vietnamkri- gen, og det skønnes, at veteraner lider af psykiske problemer efter krigsdeltagelsen. Ud af disse har veteraner fået konstateret PTSD (ibid.). 5 Sundhedsstyrelsen: 20rapporten%20Behandling%20af%20PTSD%20hos%20veteraner.ashx 18

19 Siden PTSD blev anerkendt som selvstændig diagnose i DSM III i 1980, er der løbende blevet udgivet revide- rede versioner, men den basale struktur er forblevet den samme. Den største ændring forekom i forbindelse med udgivelse af DSM- IV i Her blev stressorkriteriet ændret fra en normativ til en subjektiv beskrivelse med vægt på, hvorledes den traumatiske begivenhed opleves af individet (Turnbull, 1998). Sidst diagnosen for PTSD blev revideret i DSM var i 2000, hvor teksten blev opdateret, men det indholdsmæssige forblev det samme. Denne udgave benævnes DSM- IV- TR (TR forkortelse for text revision ) (APA, 2000) DSM-IV-TR: diagnostiske kriterier for posttraumatisk stressforstyrrelse PTSD er kategoriseret som en angstlidelse i DSM- IV- TR. Diagnosebeskrivelsen er bygget op omkring seks symptomkriterier kategoriseret fra A til F, der alle skal være til stede i et vist omfang, før en diagnose på PTSD kan stilles (APA, 2000). Det første kriterium, der benævnes stressorkriteriet, forudsætter eksponering for en traumatisk begivenhed, hvor personen skal have oplevet begge af følgende kriterier: A1: Udsættelse for en følelsesmæssigt belastende begivenhed, der indebærer en oplevelse af, at væ- re vidne til eller at blive konfronteret med en eller flere begivenheder, der involverer død, trussel om død eller alvorlig lemlæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet (A1 symptomer). A2: Reaktionen på denne oplevelse viser sig i form af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel (A2 symptomer) (ibid.). Herudover skal personen have oplevet mindst ét genoplevelsessymptom (B- kriteriet), tre undgåelsessymp- tomer (C- kriteriet) og to årvågenhedssymptomer (D- kriteriet), der alle skal være opstået efter den traumati- ske oplevelse (ibid.): B: Den traumatiske begivenhed bliver vedvarende genoplevet på én eller flere af følgende måder: 1. gentagne invaderende og belastende erindringer om begivenheden inklusiv billeder, tanker og perceptioner 2. gentagne belastende drømme om begivenheden 3. at opføre sig eller føle det som om begivenheden gentager sig inklusiv hallucinationer og flashbacks 4. intens psykisk stress ved eksponering af interne eller eksterne påvirkninger, der minder om den traumatiske begivenhed 19

20 5. Fysiske reaktioner ved eksponering af interne eller eksterne påvirkninger, der minder om den traumatiske begivenhed C: vedvarende forsøg på undgåelse af stimuli, der kan forbindes med traumet, samt følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse tilkendegivet ved tre eller flere af følgende symptomer: 1. anstrengelse for at undgå tanker, følelser eller samtaler vedrørende den traumatiske oplevel- se 2. anstrengelse for at undgå aktiviteter, steder eller mennesker, der kan vække erindringer fra den traumatiske oplevelse 3. manglende evne til at huske vigtige aspekter fra den traumatiske oplevelse 4. mærkbar nedsat interesse eller deltagelse i aktiviteter, der ville have været betydningsfulde for personen inden den traumatiske oplevelse 5. følelse af afsondrethed eller fremmedgørelse fra andre 6. nedsat evne til at føle 7. oplevelse af, at ens fremtid bliver forkortet D: Vedvarende symptomer på øget arousal med to eller flere af følgende symptomer: 1. vanskeligheder ved at falde i søvn og/eller sove 2. fremherskende irritabilitet og vredesudbrud 3. Koncentrationsvanskeligheder 4. overdreven vagtsomhed 5. tendens til let at blive forskrækket (ibid.) Kriterierne for B, C og D- symptomerne skal være af mindst én måneds varighed (E- kriteriet), og kan tidligst optræde én måned efter den traumatiske oplevelse har fundet sted. Symptomerne skal være af en sådan grad, at de forårsager væsentlig funktionsnedsættelse i dagligdagen, herunder både socialt, arbejdsmæssigt og i andre vigtige funktionsområder (F- kriteriet). Endvidere skal det specificeres, om: forløbet er akut (varighed af symptomer er under 3 måneder) forløbet er kronisk (varighed af symptomer er over 3 måneder) 20

21 symptomerne har et forsinket frembrud senere end 6 måneder efter den traumatiske oplevelse (ibid.) Diagnosebeskrivelsen i DSM- IV- TR og ICD- 10 ligner grundlæggende hinanden i symptomkriterierne. Der er dog væsentlige forskelle, hvoraf stressorkriterierne især adskiller sig. I DSM- IV- TR udgør den subjektive ople- velse en del af stressorkriteriet, og indirekte eksponering anerkendes, hvilket ikke er tilfældet i ICD- 10. I DSM- IV- TR kræves der tre symptomer inden for symptomklyngen vedrørende undgåelse, hvor ICD- 10 kræver ét. Dette kan være en medvirkende årsag til, at det i studier er påvist, at flere diagnosticeres med PTSD i ICD- 10 i forhold til DSM- IV- TR (Eid & Herlofsen, 2004). Herudover eksisterer en væsentlig forskel i forhold til E- kriteriet i DSM- IV- TR, hvor det eneste krav til den tidsmæssige ramme af sygdomsforløbet er, at symptomkri- terierne skal være opfyldt i mindst én måned og først kan vurderes én måned efter traumeeksponeringen. I ICD- 10 derimod er det et diagnostisk krav, at symptomdebut skal ske inden for et halvt år efter traumeek- sponeringen (ibid.). Forskelle mellem diagnosesystemer er ikke uden betydning. Arbejdsskadestyrelsen har i flere år anerkendt PTSD som en arbejdsskade, hvilket kan udløse en økonomisk godtgørelse for varige mén. 6 Hidtil har Arbejds- skadestyrelsen taget udgangspunkt i diagnosebeskrivelsen i ICD 10, hvor symptomdebut skal finde sted in- den for et halvt år efter traumet, før PTSD- diagnosen kan opfyldes. Nyligt offentliggjorte undersøgelser af danske veteraner, heriblandt projekt USPER PSYK, har i tråd med diagnosebeskrivelsen i DSM- IV påvist en stor forekomst af forsinkede reaktioner, der kan udvikles op til flere år efter hjemkomst. Som følge af dette har Folketinget vedtaget at anerkende symptomdebut senere end et halvt år efter den traumatiske oplevel- se DSM-V Samtidig med udformningen af nærværende speciale er den femte udgave af DSM blevet udgivet i maj 2013, og ændringerne i diagnosebeskrivelserne baseret på de seneste års forskning er i hovedtræk offentliggjort. PTSD inkluderes i et nyt kapitel i DSM- V, der hedder Trauma- and Stressor- Related Disorders (APA, 2013), og stressorkriteriet bliver mere specifikt defineret. A2- stressorkriteriet udgår, da forskning har vist, at indivi- dets respons i form af intens frygt, hjælpeløshed og rædsel ikke har afgørende betydning for PTSD- frembrud

22 Der tilføjes en fjerde symptomklynge i form af negativ kognition og humør, der henviser til et mylder af følel- ser fra en vedholdende og forvrænget oplevelse af skyld. I forhold til symptomklyngen arousal medtages og- så fight perspektivet, der henviser til en mere aggressiv adfærd. Endvidere kræves der i DSM- V både symp- tomer på undgåelsesadfærd og følelsesløshed (ibid.). Distinktionen mellem akut og kronisk PTSD udgår, men det er fortsat et krav, at lidelsen varer mere end én måned (ibid.). I offentliggørelsen af ændringerne i DSM- V (ibid.) kommenteres det, hvorvidt PTSD fortsat skal benævnes disorder (lidelse) eller måske ændres til inju- ry (skade) i stedet. Dette er sket på opfordring fra militære ledere, der finder betegnelsen lidelse upassen- de. Dette afvises dog af APA- komiteen, der henviser til, at diskussionen måske nærmere ligger i, hvorvidt det militære miljø bør ændre indstillingen til psykisk sygdom (ibid.). 2.3 Forløb, forebyggelse og behandling PTSD er overvejende en reversibel lidelse, men en tredjedel af PTSD- tilfælde har et mere kompliceret forløb, der kan strække sig længere end fem år uden behandling (Breslau, 2009). Et kronisk forløb kan føre over i en vedvarende personlighedsændring. Ask Elklit (2007) skriver, at ICD- 10 på dette punkt er det amerikanske DSM- system overlegent. Årsagen til dette er, at ICD- 10 rummer en diagnosekategori (F62) Personligheds- ændringer efter katastrofeoplevelser, der bruges til at beskrive langvarige forandringer, der varer mere end to år. Denne diagnose er karakteriseret ved en fjendtlig eller mistroisk holdning over for omverdenen, social tilbagetrækning, følelse af tomhed og/eller håbløshed, en kronisk følelse af anspændthed samt en følelse af fremmedgjorthed. Belastningen skal være særdeles udtalt, og der må ikke være tvivl om, at personligheds- forandringen ikke har eksisteret forud for traumet (WHO, 1993). PTSD- forløbet er karakteriseret ved et fluktuerende symptomniveau, hvor de forskellige symptomer kan svinge i sværhedsgrad. En mindre del af individer diagnosticeret med PTSD kommer sig inden for få måneder, men størstedelen, 82 %, opfylder DSM- kriterierne for et kronisk forløb. Af disse har 74 % et forløb, der strækker sig ud over 6 måneder (Breslau, 2009). Hos nogle er lidelsen livslang (Yule et al., 1998). Generelt er prognosen for bedring dårligere uden behandling (Friedman et al., 2007), men selv efter 1 2 år er der fort- sat 50 % chance for bedring ved behandling (ibid). PTSD- forløb er fundet at være forskellige hos mænd og kvinder. Et amerikansk studie fandt, at gennemsnits- tiden fra lidelsens start til bedring var 4 år for kvinder og 1 år for mænd (Breslau et al., 1999). Omvendt er det fundet, at kvinder responderer bedre på behandling af PTSD end mænd (Wilson et al., 2001). 22

23 Der er fundet effekt af flere behandlingstyper, hvoraf traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest anvendte. Grundantagelsen i CBT er, at mindet om den traumatiske oplevelse snarere end den traumatiske oplevelse i sig selv er hovedårsagen til PTSD- symptomer (Rubin et al., 2008). Sammenlignes ve- teranpopulationer med andre populationer ses generelt en lavere behandlingseffekt hos veteraner. Bradley (2005) forklarer dette med, at der inden for militæret findes en kultur, der i en vis udstrækning stigmatiserer behandling af psykiske problemer og som følge af dette ikke er åben over for behandling. En anden mulig forklaring kan findes i, at der blandt veteraner er en overvægt af mænd, der ikke responderer lige så effektivt på behandling som kvinder. Endvidere kan veteraner arbejde i et militært miljø, hvor de løbende udsættes for alvorlige traumatiske oplevelser, hvilket komplicerer et PTSD- forløb (ibid.) Komorbiditet Der ses en væsentlig komorbiditet mellem PTSD og andre psykiske lidelser. Depression er den hyppigst fore- kommende komorbide lidelse, og herudover er der især fundet komorbiditet med angst, tvangslidelser og fobier (Kilpatrick et al., 2009). Individer diagnosticeret med anden psykiatrisk lidelse har en højere risiko (16 % - 48 %) for at få PTSD end den generelle befolkning (7,8 % - 9,2 %), hvilket muligvis kan forklares med en højere risikoadfærd, der udsætter individet for større risiko for at blive udsat for traumatiske oplevelser (Wolf et al., 2010). PTSD kan endvidere være associeret med et misbrug af rusmidler. Shea et al. (2004) fandt i en undersøgelse af veteraner fra Vietnamkrigen en forekomst af rusmiddelmisbrug på 22,2 % blandt veteraner med PTSD og en forekomst på 9,2 % blandt veteraner uden PTSD (ibid.). En anden komorbid lidelse blandt primært ud- sendte soldater er traumatic brain injury (TBI), der betyder traumatisk hjernerystelse. Under udsendelse til missioner, der indebærer kamprelaterede handlinger, er der højrisiko for at få TBI i forbindelse med spræng- ninger af eksempelvis vejsidebomber. TBI kan give følger i form af hovedpine, lysfølsomhed, søvnproblemer og kognitive forstyrrelser. TBI kan ligeledes forårsage adfærdsmæssige symptomer såsom ændring i humør og upassende adfærd. Hoge et al. (2008) fandt blandt en gruppe af amerikanske kampsoldater (N=2525) ud- sendt til Irak i et år, at 15 % af soldaterne rapporterede skader, der opfylder kravene for TBI. Endvidere fandt de en komorbiditet på 44 % mellem TBI og PTSD. 23

24 2.3.2 Prævalens Som beskrevet i indledningen er prævalensen af PTSD blandt udsatte populationer som udsendte soldater en del højere end hos den generelle befolkning. Hoge et al (2004) fandt, at prævalensen af PTSD blandt solda- ter, der har været udsendt, ligger mellem 12,4 % - 18,9 %. En analyse af PTSD blandt Vietnamveteraner fore- taget af The National Vietnam Veterans Readjustment Study (NVVRS) viste en livstidsprævalens på 18,7 % og en fortsat prævalens på 9,1 % år efter hjemkomst (Dohrenwend et al., 2006). Det skal bemærkes, at amerikanske soldater typisk har en udsendelse på et år uden leave- periode i modsætning til de danske solda- ter, der er udsendt et halvt år med en leave- periode på 3 uger halvvejs i udsendelsen (Forsvaret, 2013). Det- te kan være én af årsagerne til, at undersøgelser af amerikanske soldater generelt finder en højere præva- lens af PTSD end undersøgelser af eksempelvis danske og engelske soldater (Rona et al., 2009). Det er dog ikke alle, der finder en høj sammenhæng mellem PTSD og højeksponerede populationer som sol- dater. Iversen et al. (2008) fandt i et studie af soldater fra Storbritannien, der havde været udsendt til Irak, en PTSD- prævalens på 3,8 %. En medvirkende årsag til den lave prævalens hos de engelske soldater kan skyl- des, at grænseværdien for PTSD i den anvendte skala Posttraumatic Stress Disorder Checklist (PCL) i under- søgelsen var fastsat højere (cut- off > 50) end den anbefalede grænseværdi (cut- off > 44) (Blanchard et. al., 1996). Det er ved sammenligninger af PTSD- prævalens vigtigt at specificere undersøgelsestidspunktet, da undersøgelser foretaget 2-3 måneder efter hjemkomst sjældent vil vise lige så høj PTSD- prævalens som se- nere målinger. En tidligere undersøgelse af prævalensen af psykisk belastning blandt danske veteraner er foretaget af Bache og Hommelgaard (1994), som undersøgte psykologiske efterreaktioner ved hjælp af spørgeskemaundersø- gelse hos en bataljon af danske soldater udsendt til Kroatien i 1993 (N=514). De fandt, at 7 % af de udsendte soldater var særligt belastede 6 måneder efter hjemkomst karakteriseret ved varige kombinationer af krafti- ge reaktioner på fem symptomvariable bestående af genoplevelse, skyld, arousal, undgåelse og fysiske reak- tioner. Denne gruppe var under udsendelsen udsat for væsentligt flere stressfyldte oplevelser end gennem- snittet, og de var i mindre grad end de øvrige soldater i stand til at tale med kollegaerne i deres enhed om oplevelserne. Udsendelsen medvirkede for denne gruppe oftere til familiemæssige problemer. 23 % var no- get belastede efter hjemkomst, hvilket defineres som en varig, svag kombination af reaktioner på de fem ovenstående symptomvariable, og de sidste 70 % var ikke belastede efter hjemkomst. 24

25 2.3.3 Risiko- og resiliensfaktorer i forhold til udvikling af posttraumatisk stressforstyrrelse hos soldater før, under og efter en udsendelse Hvorfor nogen udvikler PTSD efter en traumatisk oplevelse, mens andre oplever en naturlig rekonvalescens, har optaget forskningsmiljøet de seneste årtier. Især soldater, der har været udsendt til international mission med sandsynlighed for kampdeltagelse, har været en undersøgt gruppe i forhold til risiko- og resiliensfakto- rer. Årsagen til dette skal findes i, at udsendte soldater er højeksponerede for traumatiske oplevelser i for- hold til den generelle baggrundsbefolkning. De fundne risikofaktorer i forskningslitteraturen inddeles ofte ud fra det tidsmæssige perspektiv før, under og efter udsendelsen. Risikofaktorer før udsendelsen udgør negative barndomsoplevelser (Iversen et al., 2008), alder (jo lavere al- der, jo højere risiko) (Bramsen et al., 2000), tidligere traumer (Bolton et al., 2001), uddannelsesniveau, køn (kvinder er mere udsatte), ansættelsesforhold (korttidskontrakt i forhold til fastansættelse) (Berntsen et al. 2012), social støtte (Brewin et al. 2000), tidligere psykiatriske problemer herunder PTSD før udsendelse, tid- ligere behandling for psykiatriske eller emotionelle problemer (Rona et al., 2009; Sandweiss et al., 2011) og graden af neuroticisme (jo højere, jo mere risiko) (Bomyea et al., 2012). Identificerede risikofaktorer under udsendelsen består i den subjektive vurdering af trussel på livet (Iversen et al., 2008), grad af kampeksponering (Rona et al., 2009) herunder at have slået én eller flere fjender ihjel (Pitman et al., 1991), sammenhold i enheden (Rona et al., 2009, Brailey et al., 2007), emotionel belastning (Ozer et al., 2003) og fysisk tilskadekomst (Sandweiss et al., 2011). Risikofaktorer relateret til perioden efter hjemkomst udgøres af traumatiske begivenheder (Berntsen et al., 2012), manglende social støtte (Yehuda et al., 2004) og dårlig modtagelse ved hjemkomst (Ginzburg og kolle- ger, 2002). Social støtte Ved gennemgang af den eksisterende forskningslitteratur omkring sårbarheds- og resiliensfaktorer fremgår det, at social støtte har stor betydning for udvikling af PTSD. Sharon et al. (2000) fandt i en undersøgelse om social støtte og udvikling af PTSD- symptomer blandt veteraner fra Vietnamkrigen, at det er afgørende at ha- ve nære relationer, der kan støtte og yde omsorg, samt at føle sig værdsat. Ud fra dette definerer Sharon et al. social støtte ud fra et emotionelt aspekt: ( ) Perceived social support, which is defined as the belief that 25

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Indholdsfortegnelse Forord.... 3 Resumé.... 5 Baggrund.... 10 Rapportens formål.... 11 Metode

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.

VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Denne rapport er downloadet fra SoldaterNyt.dk - Danmarks største militære portal. VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Besøg

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009.

Undersøgelsesgruppen består af 610 soldater udsendt med Hold 7 til Afghanistan i perioden februar til august 2009. Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resumé... 3 Baggrund... 6 Undersøgelsens formål... 6 Litteratur og teori... 7 Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)... 7 Undersøgelser om PTSD... 8 Depression... 10 Undersøgelser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009

Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009 DELRAPPORT 1 Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD.

En 40 års follow up undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget behandling viste, at 66 % havde lidt af PTSD. Komorbiditet og faktorer i udviklingen af PTSD Tekst: Jens Hardy Sørensen, CETT Redaktion: CETT I mindst hundrede år har psykologer formodet, at forfærdelige begivenheder såsom at miste en nærtstående

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Lars Sveistrup Hansen, ergoterapeut, leder af DSI NETTET I, lsh@dsinettet.dk, se også www.dsinettet.dk.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Lars Sveistrup Hansen, ergoterapeut, leder af DSI NETTET I, lsh@dsinettet.dk, se også www.dsinettet.dk. Casebeskrivelse: Ergoterapeutisk behandling af soldater på PTSD I et år har ergoterapeuterne i DSI NETTETs bofællesskab Danmarksvej i Kgs. Lyngby arbejdet med målrettet rehabilitering af en soldaterveteran

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere