Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien."

Transkript

1 Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien. AUC Trafikdage 95. Resume af indlæg Henrik Gudmundsson 1 Danmarks Miljøundersøgelser & Handelshøjskolen i København Indhold: 1. Introduktion 2. Strategier for bæredygtig udvikling, - mål, midler og metoder 3. Sverige 4. Californien 5. Sammenfatning Referencer 1. Introduktion Trafikken fortsætter med at vokse. Denne udvikling har miljøeffekter på lokalt, regionalt og globalt plan. I mange lande gøres en indsats for at begrænse de skadelige eller uønskede virkninger. Med et vist held på nogle områder (for eksempel blyudslip) og med knapt så imponerende resultater på andre områder (for eksempel udslip af CO2). Der sker hele tiden en vis udvikling i reguleringsstrategierne. Der sker også en udvikling i tænkningen omkring reguleringen og dens genstand. Tidligere regulerede man trafikken, senere lavede man handlingsplaner for transporten og nu analyserer man mobiliteten. Jeg har sat mig for at efterspore konsekvenserne for transportreguleringen som følge af målet om bæredygtig udvikling. De spørgsmål jeg stiller er følgende: - for det første hvilke krav og forventninger kunne man have til en transportregulering, der tager udgangspunkt i et mål om bæredygtig udvikling? - for det andet hvilke tendenser er der i den faktiske regulering, som korresponderer til disse krav og forventninger? 1 kandidatstipendiat støttet af Transportrådet og Forskerakademiet. Projektet er tilknyttet Handelshøjskolen i København, TTR, og Danmarks Miljøundersøgelser. Kontaktadresse: DMU, PO.BOX 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.

2 Disse spørgsmål er interessante, fordi bæredygtighedsstrategier kan føre over mod behov for grundlæggende nytænkning i forhold til transportområdet. Hvor går grænsen for, hvad der kan gøres med inkrementelle forandringer i transportsystemets, hvor man må genoverveje mobilitetens rolle i samfundet og transportsystemernes grundlæggende indretning. Spørgsmålet er, om og hvordan dette reflekteres i den faktiske udvikling. Jeg har for nylig haft mulighed for at gøre kortere ophold ved forskningsinstitutioner i Sverige og Californien. Der har jeg blandt andet forsøgt at samle nogle elementer til et billede af nyudviklinger i reguleringsperspektivet i disse stater. Det er naturligvis problematisk at ville direkte sammenligne eller overføre erfaringer mellem så forskellige lande. Transportmønstrene er forskellige, og samfundsstrukturen er det i endnu højere grad. Amerikanere bruger i gennemsnit 3 gange så meget transportenergi som typiske europæere og 5 gange så meget som japanerne, ikke mindst på grund af et helt andet urbaniseringsregime. Grunden til at se på Sverige og Californien er iser at disse stater begge er kendte for at være forholdsvis fremskredne og opfindsomme, hvad angår visse former for regulering af transport og miljø. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at færdiganalysere det indsamlede materiale, og analyserammen er også under stadig udvikling. Dette indlæg er derfor tænkt som et foreløbigt oplæg en analyseramme. Det er samtidig ønsket at formidle (højst selektiv) information om, hvad der sker på transportomraadet i de pågældende lande. Konkret holder jeg mig til miljømæssig regulering af persontransport. 2. Strategier for bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler ifølge den gængse definition om at tilfredsstille de nuværende behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov i fare (WCED 1987) Der findes ikke en alment accepteret mere operationel definition på bæredygtig udvikling. Meget groft sagt er der 4 temaer som er gennemgående i debatten: - effektivitet i resourceudnyttelsen over flere generationer, - bevaring af specielt naturresourcernes fulde værdi, - lighed i velfærdsudvikling og afskaffelse af fattigdom, - udvikling af nye samfundsmæssige processer og institutioner. Sidste år foreslog Mattias Höjer og jeg ved trafikdagene et muligt udgangspunkt for operationalisering. Ifølge økologisk økonomi er det centrale i bæredygtig udvikling at bevare det der kaldes naturkapitalen. Det vil sige at klodens økosystemer og resourcer besidder værdiskabende evner, som skal beskyttes og bevares, fordi mennesker og samfund er fundamentalt afhængige af disse evner. Dette indebærer igen fastlæggelse af kritiske niveauer for 2

3 miljøets tilstand eller belastning, som vil sikre at den værdiskabende evne i bredeste forstand bevares. Med andre ord konkrete mål for ressourcer med en naturkapitalfunktion. Bæredygtig udvikling kan siges at være en udvikling frem mod sådanne mål ved hjælp af metoder som samtidig sikrer: - lige fordeling af velfærdsændringer, - samfundsøkonomisk efficiens i resourceudnyttelsen. Selve målene tænkes ikke at være til forhandling eller afvejning i er sådant perspektiv. Det der kan afvejes er tidsplaner, strategiske delmål og virkemidler for at opfylde dem. Bæredygtighedsmål afløser dermed ikke andre samfundsøkonomiske orienterede mål, men danner en ramme for dem. Herfra er der stadig langt til at opstille generelt accepterede bæredygtighedsmål og beskrive hvordan transporten kan bidrage til at opfylde dem. Det er ikke sigtet her. Fokus er hvordan strategiudviklingen på transportområdet kan inspireres af bæredygtighedsperspektivet. Her koncentrerer jeg mig specielt om tre temaer, som jeg anser for centrale i strategiudviklingen, nemlig mål, midler og metoder. a. Mål For det første vil bæredygtig udvikling have betydning for hvilke målsætninger, der konkret formuleres for transportreguleringen. Herunder hvad målene indeholder, hvor præcise de er, hvor meget de forpligter enkelte sektorer, hvor langt og bredt de går ud, hvor integreret de forskellige målsætninger ses, og hvilke kompromiser som indgår i fastlæggelse af målene. b. Midler For det andet har bæredygtig udvikling betydning for hvordan genstanden for reguleringen opfattes og hvilken betydning målene har for, hvordan den reguleres. Her kan en hypotese være, at det er nødvendigt at inddrage både systemets teknologiske komponenter og anvendelsen af dem, både transportsystem og mobilitet eller både udbuds- og efterspørgsels siden, om man vil. Det er specielt interessant i hvilket omfang reguleringen alene fokuserer på inkrementelle forbedringer eller om der også indtænkes mere grundlæggende ændringer i transportadfærden og denne betydning for individer og grupper. Er reguleringen på vej mod at ændre eller opløse nogle af de centrale elementer og institutioner, der danner kernen i transportsystem og mobilitet, f.eks. personbilen i fri dressur? 3

4 c. Metoder For det tredje har målet betydning for, hvilke metoder der er relevante at bruge til at analysere og implementere forskellige strategier. Meget komplekse problemer, med lang losningshorisont og med mange sociale kontroverser kan kræve helt nye metoder og procedurer. Dels kan der være tale om bedre integration af forskelle politikområder såsom miljøpolitisk, transportpolitik og skattepolitik. Og dels kan der være tale om nye analysemodeller. Nogle ville mene at komplekse problemer kræver mere avancerede modeller, mens andre vil mene at de kræver helt andre vurderingsmetoder og scenarier, der er mere åbne, gennemskuelige og aktor orienterede end modeller ofte vil være det. I det følgende vil jeg plukke nogle enkelte interessante eksempler på mål midler og metoder fra de to cases. 3. Sverige a. Målsætninger Betydningsfulde målsætninger for transport og miljø er fastlagt i den svenske regerings propositioner fra de seneste 7-8 år. I den svenske regerings seneste miljøpolitisk udmelding er målet et økologisk bæredygtigt samfund, som er tilpasset til hvad natur og mennesker tåler. Der er på regeringsniveau fastlagt konkrete målsætninger for en række miljomessige ressourcer og belastningstyper. Det er endvidere besluttet at målene skal nås på den mest omkostningseffektive måde. Spørgsmålet om fordelingseffekter er ikke direkte berørt. Disse mål er ikke specielt langsigtede eller vidtgående. Horisonten er generelt omkring år 2000 og reduktionerne moderate. Det fremgår dog, at man ikke med den hidtil vedtagne politik vil være i stand til at opfylde målene for CO2 og NOX. Der er ikke fastlagt specifikke mål for transportsektoren. Derimod er det slået fast, at alle sektorer har et miljoansvar, herunder for at opnå miljomålene på en omkostningseffektiv måde. Indtil analyser heraf foreligger kan målene tolkes som proportional (Eriksson 1992). Det er lidt omvendt i forhold til Danmark, hvor differentieringen i forhold til transportsektoren er gået forud for omkostningsanalyser. Man har i Sverige som næste skridt sat sig for at definere og udvikle et "miljoanpasset transportsystem", et interessant arbejde som nu er i gang. Regeringen ser målet som mere end en satsning at opnå konkrete reduktioner i udslip. Det handler om at udvikle et transportmoenster, som i øvrigt understøtter en bæredygtig samfundsindretning. Det vender vi tilbage til om lidt. Ser vi på den svenske trafikpolitik har den i mange år været bygget op om et omkostningsansvar 4

5 for de enkelte trafikarter. Det vil sige at hver trafikart skal dække sine samfundsøkonomiske omkostninger blandt andet gennem afgifter og skatter (Hansson 1994). Dette princip er gennem årene udviklet til også at inddrage marginale miljomessige omkostninger forbundet med ulykker og luftforurening. Det svenske afgiftssystem på transportomraadet kan dermed siges at være ret enestående, idet det i høj grad bygger på samfundsøkonomiske effektivitets kriterier med inddragelse af eksterne miljoomkostninger. I praksis befinder man sig dog langt fra idealet, eftersom afgiftsopkrævningen ikke er knyttet til selve effekten (f.eks. emissionernes skadelighed i forskellige miljøer). Det er interessant at se, at det stringente samfundsøkonomiske målsetningsprincip er kommet under nogen indflydelse af bæredygtighedstankegangen. I de seneste afgiftsreformer, hvor der er indført kuldioxidskat og et øget element af NOx afgifter, er satserne ikke defineret efter et skadesomkostningsniveau men snarere efter en second best strategi, som tager udgangspunkt i målsætninger. b. Midler De vigtigste styringsmidler, som anvendes for at nå miljomål i Sverige er krav til køretøjer og brændstoffer, dvs traditionelle miljøpolitisk midler. Som nævnt betjener man sig derudover af en række økonomiske styringsmidler, herunder emissions- og energiafgifter og differentierede afgifter for køretøjer og benzin afhængig af miljoklasser. Dette må ses som det kombinerede resultat at målsætninger i miljopolitikken og trafikpolitikken. Gennem afgifterne søger man at påvirke trafikanternes valg med hensyn til valg af f.eks. biltype og korselsomfang. Det klassiske eksempel på en effekt af systemet er fra flyomraadet, hvor Linjegflyg selskabet udskiftede alle deres flymoterer til lav-nox typer, for at spare NOx afgift. Der kan dog ikke siges at være tale om afgifter, som for alvor virker prohibitivt på bestemte valg. Klimatkomiteen har foreslået en afgiftsforøgelse på benzin, som skulle øge prisen til 9,50 SEK i for at nå målet i år 2000, man har også beregnet behov for stigninger til omkring 41 SEK pr liter, hvis der ad den vej skulle opnås væsentlige reduktioner til I praksis er dog ikke indført satser, som vil sikre mål blot for år c. Metoder Det igangsatte arbejde med at udforme et miljoanpasset transportsystem rummer interessante perspektiver for at komme ud over denne problematik. Projektet gennemføres som et tværgående samarbejde mellem en lang række myndigheder og aktorer. Udredningsprojektet skal søge at: - definere målene for et miljoanpasset transportsystem - tegne konturerne af, hvordan et sådant system kunne se ud 5

6 - foreslå midler til at realisere systemet. Man bevæger sig ud på en årig tidshorisont, og udgangspunktet er miljomål skal fastlægges ud fra naturbetingede forhold og ikke afvejes i forhold til andre mål. I stedet kan man variere tidshorisonten for opnåelsen af målene. Forprojektet har blandt andet vist, at der er behov for nye metoder til at vurdere muligheder og konsekvenser. Det er klart, at afgiftsstigninger af det format, der blev antydet ovenfor vil kræve gennemgribende ændringer i samfund og dagligdag. Man kan ikke længere tage aktuelle preferencer, teknologier og institutioner for givne. Dette begrænser stærkt anvendeligheden af traditionelle modeller. Der må udvikles scenario metoder, der ikke implicerer disse forhold, men som bringer dem i spil (Steen og Åkerman 1994) 4. Californien a. Målsætninger Det mest markante element i den miljomessige regulering af transport i USA (og Californien) er luftforureningslovgivningen, Clean Air Act, specielt de ændringer der er indført i 1990 (Clean Air Act Amendments, CAAA 1990). Denne lovgivning angiver en række meget specifikke miljomål, tidsfrister og tiltag, der skal udmøntes i såkaldte State Implementation Plans (SIP's). Californien har derudover sin egen lovgivning, California Clean Air Act (CCAA), som på nogle punkter går videre. I CCAA er der blandt andet det velkendte krav til bilproducenterne om markedsføring af en vis mængde Zero Emission Vehicles. Et andet vigtigt lovkompleks er Intermodal Surface Transportation Act, (ISTEA), fra ISTEA inddrager brede mål om miljø, effektivitet og lighed i transportpolitikken. Der er lagt op til tæt koordinering med miljøplanlægningen. Endelig findes reguleringen af bilers energiforbrug i form af de såkaldte CAFE standards. CAFE stiller krav til producenterne om at en bestemt gennemsnitlig energieffektivitet i den årlige produktion af biler i forskellige grupper. Det er omdiskuteret, i hvor høj grad denne regulering har ansvaret for den reduktion på omkring 40% i nye personbilers energiforbrug, som er opnået siden CAFE blev indført i 70'erne. Talrige andre interessante initiativer er i gang I det følgende behandler jeg kun nogle udvalgte elementer med udgangspunkt i CAAA. CAAA angiver som sagt strategier og tidsfrister for overholdelse af miljomål. Der er tale om luftkvalitetsmål (National, Ambient Air Quality Standards, NAAQS). Der er 6 stoffer Ozon, CO, SO2, NO2, PM-10 og bly. 138 millioner mennesker i USA bor i områder, hvor grænserne overskrides. I følge det oplyste er der tale om standarder, der alene er fastlagt ud fra sundhedshensyn. Der er ikke indbygget nogen afvejning med andre hensyn eller mål i selve standarderne. Der gennemføres altså en meget omfattende planlægning, alene legitimeret med 6

7 sundhedshensyn og sundhedsomkostninger. Der er forskellige krav og rammer for de enkelte forureningskomponenter, afhængig af hvor svære overskridelserne er, gradueret i 5 klasser fra marginal til extrem. Kun Los Angeles området falder i den extreme kategori. De hårdest belastede områder, skal gennemføre mere vidtgående transporttiltag, men har også længere tidsfrister. Planlægningen tages endog meget seriøst af de forskellige aktorer. b. Midler. Ser man rent på opnåelse af målene, er de mest markante tiltag af teknologisk art, i form af de såkaldte clean fuels and vehicles programs, som staterne skal indføre. Californien er pilotområde for clean fuel vehicles programmet fra I forvejen har Californien de meste restriktive emissionsnormer i verden, senest skærpet fra Det interessante er, at skærpelserne ikke formuleres som individuelle krav til hvert enkelt køretøj, men som en årlig gennemsnitsemission for alle køretøjer markedsført af hver producent. Dette giver naturligvis producenterne større flexibilitet. Producentgennemsnittet skærpes år for år frem til Californiens program er samtidig specielt fordi det indeholder kravet om Zero Emission Vehicles. En bestemt procentdel af de køretøjer som produceres og markedsføres skal være ZEV. Kravet begynder med 2% i 1998 og stiger til 10% i Kravet i 1998 gælder de 7 største producenter. Fra 2003 gælder det også mellemstørrelse producenter, f.eks. Volvo. Kravet om ZEV's gælder produktion og markedsføring, ikke salg. Der er etableret et credit trading program. Det vil sige at producenterne kan handle med kravene, og overføre dem mellem producenter og fra ar til ar, indenfor visse grænser. På trods af heftige angreb fra forskellige sider er programmet stadig uændret i kraft. Ifølge den seneste vurdering i 1994, har programmet allerede medført omfattende udviklingsaktivitet hos producenter af komponenter og biler. Vurderingen er der vil være stærkt forbedrede og økonomisk rentable elbiler på markedet i tide til Det ser imidlertid ikke ud til, at ZEV's eller elbiler vil ender markant på folks transportadfærd eller mobilitet, bortset fra en eventuelt yderligere diversitet. Dels er der tale om en begrænset mængde biler. Dels betyder teknologiudviklingen at bilerne i brugsegenskaber nærmer sig det niveau konventionelle personbiler har. Omfattende analyser fra Institute of Transport Studies i Davis har vist at mange husholdninger, omkring halvdelen, formentlig er parat til at anskaffe elbiler selv med rækkevidde under 100 miles, på grund af de øvrige fordele (Sperling 1995). Transportation Control Measures En anden slags midler som skal anvendes i de mest belastede områder er de såkaldte Transportation Control Measures, TCM's, som sigter mod at begrænse og omlægge transportarbejdet. Der er liste på 16 typer TCM's med alt fra programmer til at få folk til at anvende carpools, over cykelfremmetiltag, komprimering af arbejdsugen og skrotning af gamle 7

8 biler. Det mest effektive i luftforureningssammenhæng anses for at være skrotningsinitiativer, både for personbiler og lastbiler. Det har imidlertid været politisk ugennemførligt med effektive programmer indtil videre. Employer Trip Reduction Plans/Employee Commute Options Det mest omdiskuterede element i TCM's er de arbejdsgiverrettede tiltag, ECO. Kravet indebærer at arbejdsgivere med mere end 100 ansatte skal udarbejde en plan der reducerer de ansattes solo kørsel i bil i myldretiden. Målet skal være at opnå en 25% forøgelse i den gennemsnitlige belægning over 4 år. I Los Angeles området omfatter kravet mere end virksomheder. Det har haft en vis effekt, belægningsgraden er øget, men der er divergerende resultater i forskellige analyser (Young 1994, CARB 1994). Langt størstedelen opnås ved at folk caarpoler. Der er meget voldsom kritik af denne regulering. Programmerne hævdes at være meget ineffektive i forhold til at begrænse luftforureningen og meget administrationstunge. Det kan blandt andet undre, at programmerne alene fokuseret på persontrafik, hvor bla arbejdsgiverorganisationer har foreslået at inddrage service- og godstransport også. Miljoyndighederne mener programmerne skal fastholdes men gives større flexibilitet. Der er bevægelser i kongressen for at afskaffe programmet, men der sker samtidig nye mange ting lokalt, som f.eks. nye skattefri tilskud til at pendle med den offentlige trafik i San Fransisco området, såkaldte commuter checks. C. Metoder Ifølge de såkaldte compliance bestemmelser, skal trafikplanlegningen underlægges de "emisionsbudgetter", der fastlægges i SIP. Der må ikke vedtages trafikplaner, projekter eller lignende, som forer til højere miljobelastning fra trafikken and angivet i en SIP for et givet år. I modsat fald kan de (betydelige) føderale tilskud til lokale trafikprojekter bortfalde. Til gengæld er disse tilskud gjort mere flexible, så de kan anvendes mere direkte til formal, der bedst understøtter den statslige SIP. Disse bestemmelser har tilsyneladende medført et stærkt intensiveret koordineringsarbejde mellem trafik- og miljømyndigheder i de større byområder. Afgifter vedbliver at være et kontroversielt emne. I Californien har luftmyndighederne ikke desto mindre haft et omfattende afgiftsudredningsprojet i gang i et par år. Projektet vurderer konsekvenserne og borgernes accept af en række mulige afgiftsinstrumenter i transportereguleringen. Et meget grundigt og gennemgribende scenariearbejde, baseret på en iterativ proces vekslende mellem modelanalyser og focus grupper er ved at være afsluttet. Flere centrale personer vurderer at stemningen er mere positiv blandt folk end politikerne synes at forstå (Deakin 1995). Spørgsmålet er dog om det trænger igennem. 5. Sammenfatning Udvikling og implementering af miljomål er ved at blive et centralt element i transportpolitikken. Målene forpligter mere eller mindre formelt til indgreb på transportområdet. Målenes betydning øges gennem tættere integration af trafik og miljøplanlægning. De anvendte miljomål er dog 8

9 indtil videre forholdsvis kortfristede, snævre og ikke specielt integrerede, og de bygger ikke på bæredygtighedskriterier. I deres nuværende form synes målene først og fremmest at synliggore utilstrekkeligheden i inkrementelle, tekniske miljoforbedringer. Den konkrete planlægning som sker med udgangspunkt i målene synes derimod ikke at anfægte transportsystemernes struktur eller mobilitetens rolle i samfundet. Der er i USA tendenser som kan ændre marginalt i bilens anvendelseformer mv gennem øget udbud af biltyper (elbiler) og organiseret carpooling/vanpooling. Det er tænkeligt at dette vil medføre mere differentieret men måske også øget mobilitet. Strukturelt orienterede tiltag rettet mod delingen hjem/arbejdsplads (telecommuting, compressed work weeks) rummer spændende perspektiver. Konkret kan det dog føre til øget mobilitet i fritiden. Økonomiske styringsmidler anvendes i voksende omfang, men mest som hjælpeværktoj i forhold til udvikling og målopfyldelse via teknologisiden, ikke som direkte adfærdsregulerende instrument. Mange og formentlig opfindsomme initiativer kan forventes på dette område i de kommende år. Stærke politiske barrierer forhindrer mere radikale eller adfærdsrettede initiativer, specielt i USA. Dette kan fore til endnu tættere kobling mellem afgifter og anvendelse (cigarkasseordninger) som eneste mulighed for implementering. Dette synes allerede meget mere udbredt i USA end i Nordeuropa. Miljomålsætninger synes alt i alt at kunne generere betydelige innovationer på transportområdet. Nyudviklinger som elbiler og ECO programmer var næppe kommet uden dette omdrejningspunkt, for better or worse. Den mere langsigtede planlægning med udgangspunkt i bæredygtighedsmål, som både den svenske og den amerikanske miljoadministration nu har initieret, vil muligvis åbne for mere grundlæggende overvejelser og mere helhedsorienterede scenarier. Indtil videre synes der ikke at foreligge decideret radikale oplæg til nytænkning af transportens funktion i samfundet. 9

10 Referencer CARB, California Environmental Protection Agency. Air Resources Board. The California State Implementation Plan for Ozone. Volume I - IV. Sacramento. November Davis, Stacy, C.: Transportation Energy Data Book: Edition 14. Oak Ridge National Laboratory, Eriksson, Gunnar: Ge innehålll til trafikverkens miljoansvar. NORDPLAN, meddelande 1992:26. Stockholm Hansson, Lars: Trafikpolitik og okonomiske styremidler i Sverige. Konferenceindleg. Styr paa Trafikken. Transportraadet. 30. maj Kobenhavn Deakin, Elisabeth: The changing context of transportation planning: The Intermodal surface transportation act of 1991, the clean air act amendments of 1990, and their implications for planning and programming. Background paper. Dept. of City of Regional Planning. UC Berkeley. Berkeley Deakin, Elisabeth, Pers. comm, samt udskrifter fra hoeringer i California Air Resources Board, 1994 Federal Register, 16. april Part III Environmental Protection Agency, 40 CFR part 52. State Implementation Plans; general Preamble for the Implementation of Title I of the Clean Air Act Amendments of 1990; Proposed Rule. Jansson, A-M., Hammer, M., Folke, C. and Costanza, R. (Eds.): Investing in Natural Capital, The Ecological Economic Approach to Sustainability, Island Press, Washington D.C Lawrence Berkeley Laboratory: OECD Transport database. Diverse Udtræk pr juli Miljön. Vårt gemensamma ansvar. Regeringens Skrivelse 1994/95:120 Mobile Source Division: Staff report low-emisson vehicle and zero-emission vehicle program review. Air Resources Board, Sacramento, april Nichols, Mary D.: EPA Response to Clean Air Act Advisory Committee ECO Recommendations, MEMORANDUM, Air Division Directors Regions I-X, Environmental Protection Agency, Washington, June 29, 1995 Sperling, Daniel: Future Drive. Electric Vehicle and Sustainable Transportation. Island Press, Sveriges Offentliga Utredningar: Proposition 1987/1988:50. Trafikpolitiken infor 90 tallet. Stockholm Steen, Peter og Åkerman, Jonas: Syntes av studier over omställningen av energi- och transportsystemen i Sverige. FMS 12, rapport. Stockholm. augusti U.S Congrees, Office of Technology Assessment: Saving Energy in U.S. Transportation. OTA-ETI-589. Government Printing Office. Washington D.C Young, Rou & Luo, Rongsheng: Five Year Results of Employeee Commute options in Southern California. Commuter Transportation Servives. Los Angeles. December WCED: Our Common Future. Oxford Univ. Press

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Miljøminister Connie Hedegaard

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Miljøminister Connie Hedegaard Miljø- og Planlægningsudvalget SAU alm. del - Samrådsspørgsmål I Offentligt Program for studietur på USAs vestkyst Californien og Washington Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Miljøminister Connie

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Esben Pedersen Sales & Marketing Director

Esben Pedersen Sales & Marketing Director 1 Esben Pedersen Sales & Marketing Director European Tesla Roadster Maj 2009 LIGHTNINGCAR\Mgmt Presentations\GS Prepared Managment Presentation fortesla\tesla_management_presentation_v41_-_printout_adjusted.ppt

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere