Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien."

Transkript

1 Strategier for bæredygtig udvikling og transport, - nogle aktuelle tendenser i Sverige og Californien. AUC Trafikdage 95. Resume af indlæg Henrik Gudmundsson 1 Danmarks Miljøundersøgelser & Handelshøjskolen i København Indhold: 1. Introduktion 2. Strategier for bæredygtig udvikling, - mål, midler og metoder 3. Sverige 4. Californien 5. Sammenfatning Referencer 1. Introduktion Trafikken fortsætter med at vokse. Denne udvikling har miljøeffekter på lokalt, regionalt og globalt plan. I mange lande gøres en indsats for at begrænse de skadelige eller uønskede virkninger. Med et vist held på nogle områder (for eksempel blyudslip) og med knapt så imponerende resultater på andre områder (for eksempel udslip af CO2). Der sker hele tiden en vis udvikling i reguleringsstrategierne. Der sker også en udvikling i tænkningen omkring reguleringen og dens genstand. Tidligere regulerede man trafikken, senere lavede man handlingsplaner for transporten og nu analyserer man mobiliteten. Jeg har sat mig for at efterspore konsekvenserne for transportreguleringen som følge af målet om bæredygtig udvikling. De spørgsmål jeg stiller er følgende: - for det første hvilke krav og forventninger kunne man have til en transportregulering, der tager udgangspunkt i et mål om bæredygtig udvikling? - for det andet hvilke tendenser er der i den faktiske regulering, som korresponderer til disse krav og forventninger? 1 kandidatstipendiat støttet af Transportrådet og Forskerakademiet. Projektet er tilknyttet Handelshøjskolen i København, TTR, og Danmarks Miljøundersøgelser. Kontaktadresse: DMU, PO.BOX 358, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.

2 Disse spørgsmål er interessante, fordi bæredygtighedsstrategier kan føre over mod behov for grundlæggende nytænkning i forhold til transportområdet. Hvor går grænsen for, hvad der kan gøres med inkrementelle forandringer i transportsystemets, hvor man må genoverveje mobilitetens rolle i samfundet og transportsystemernes grundlæggende indretning. Spørgsmålet er, om og hvordan dette reflekteres i den faktiske udvikling. Jeg har for nylig haft mulighed for at gøre kortere ophold ved forskningsinstitutioner i Sverige og Californien. Der har jeg blandt andet forsøgt at samle nogle elementer til et billede af nyudviklinger i reguleringsperspektivet i disse stater. Det er naturligvis problematisk at ville direkte sammenligne eller overføre erfaringer mellem så forskellige lande. Transportmønstrene er forskellige, og samfundsstrukturen er det i endnu højere grad. Amerikanere bruger i gennemsnit 3 gange så meget transportenergi som typiske europæere og 5 gange så meget som japanerne, ikke mindst på grund af et helt andet urbaniseringsregime. Grunden til at se på Sverige og Californien er iser at disse stater begge er kendte for at være forholdsvis fremskredne og opfindsomme, hvad angår visse former for regulering af transport og miljø. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at færdiganalysere det indsamlede materiale, og analyserammen er også under stadig udvikling. Dette indlæg er derfor tænkt som et foreløbigt oplæg en analyseramme. Det er samtidig ønsket at formidle (højst selektiv) information om, hvad der sker på transportomraadet i de pågældende lande. Konkret holder jeg mig til miljømæssig regulering af persontransport. 2. Strategier for bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler ifølge den gængse definition om at tilfredsstille de nuværende behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov i fare (WCED 1987) Der findes ikke en alment accepteret mere operationel definition på bæredygtig udvikling. Meget groft sagt er der 4 temaer som er gennemgående i debatten: - effektivitet i resourceudnyttelsen over flere generationer, - bevaring af specielt naturresourcernes fulde værdi, - lighed i velfærdsudvikling og afskaffelse af fattigdom, - udvikling af nye samfundsmæssige processer og institutioner. Sidste år foreslog Mattias Höjer og jeg ved trafikdagene et muligt udgangspunkt for operationalisering. Ifølge økologisk økonomi er det centrale i bæredygtig udvikling at bevare det der kaldes naturkapitalen. Det vil sige at klodens økosystemer og resourcer besidder værdiskabende evner, som skal beskyttes og bevares, fordi mennesker og samfund er fundamentalt afhængige af disse evner. Dette indebærer igen fastlæggelse af kritiske niveauer for 2

3 miljøets tilstand eller belastning, som vil sikre at den værdiskabende evne i bredeste forstand bevares. Med andre ord konkrete mål for ressourcer med en naturkapitalfunktion. Bæredygtig udvikling kan siges at være en udvikling frem mod sådanne mål ved hjælp af metoder som samtidig sikrer: - lige fordeling af velfærdsændringer, - samfundsøkonomisk efficiens i resourceudnyttelsen. Selve målene tænkes ikke at være til forhandling eller afvejning i er sådant perspektiv. Det der kan afvejes er tidsplaner, strategiske delmål og virkemidler for at opfylde dem. Bæredygtighedsmål afløser dermed ikke andre samfundsøkonomiske orienterede mål, men danner en ramme for dem. Herfra er der stadig langt til at opstille generelt accepterede bæredygtighedsmål og beskrive hvordan transporten kan bidrage til at opfylde dem. Det er ikke sigtet her. Fokus er hvordan strategiudviklingen på transportområdet kan inspireres af bæredygtighedsperspektivet. Her koncentrerer jeg mig specielt om tre temaer, som jeg anser for centrale i strategiudviklingen, nemlig mål, midler og metoder. a. Mål For det første vil bæredygtig udvikling have betydning for hvilke målsætninger, der konkret formuleres for transportreguleringen. Herunder hvad målene indeholder, hvor præcise de er, hvor meget de forpligter enkelte sektorer, hvor langt og bredt de går ud, hvor integreret de forskellige målsætninger ses, og hvilke kompromiser som indgår i fastlæggelse af målene. b. Midler For det andet har bæredygtig udvikling betydning for hvordan genstanden for reguleringen opfattes og hvilken betydning målene har for, hvordan den reguleres. Her kan en hypotese være, at det er nødvendigt at inddrage både systemets teknologiske komponenter og anvendelsen af dem, både transportsystem og mobilitet eller både udbuds- og efterspørgsels siden, om man vil. Det er specielt interessant i hvilket omfang reguleringen alene fokuserer på inkrementelle forbedringer eller om der også indtænkes mere grundlæggende ændringer i transportadfærden og denne betydning for individer og grupper. Er reguleringen på vej mod at ændre eller opløse nogle af de centrale elementer og institutioner, der danner kernen i transportsystem og mobilitet, f.eks. personbilen i fri dressur? 3

4 c. Metoder For det tredje har målet betydning for, hvilke metoder der er relevante at bruge til at analysere og implementere forskellige strategier. Meget komplekse problemer, med lang losningshorisont og med mange sociale kontroverser kan kræve helt nye metoder og procedurer. Dels kan der være tale om bedre integration af forskelle politikområder såsom miljøpolitisk, transportpolitik og skattepolitik. Og dels kan der være tale om nye analysemodeller. Nogle ville mene at komplekse problemer kræver mere avancerede modeller, mens andre vil mene at de kræver helt andre vurderingsmetoder og scenarier, der er mere åbne, gennemskuelige og aktor orienterede end modeller ofte vil være det. I det følgende vil jeg plukke nogle enkelte interessante eksempler på mål midler og metoder fra de to cases. 3. Sverige a. Målsætninger Betydningsfulde målsætninger for transport og miljø er fastlagt i den svenske regerings propositioner fra de seneste 7-8 år. I den svenske regerings seneste miljøpolitisk udmelding er målet et økologisk bæredygtigt samfund, som er tilpasset til hvad natur og mennesker tåler. Der er på regeringsniveau fastlagt konkrete målsætninger for en række miljomessige ressourcer og belastningstyper. Det er endvidere besluttet at målene skal nås på den mest omkostningseffektive måde. Spørgsmålet om fordelingseffekter er ikke direkte berørt. Disse mål er ikke specielt langsigtede eller vidtgående. Horisonten er generelt omkring år 2000 og reduktionerne moderate. Det fremgår dog, at man ikke med den hidtil vedtagne politik vil være i stand til at opfylde målene for CO2 og NOX. Der er ikke fastlagt specifikke mål for transportsektoren. Derimod er det slået fast, at alle sektorer har et miljoansvar, herunder for at opnå miljomålene på en omkostningseffektiv måde. Indtil analyser heraf foreligger kan målene tolkes som proportional (Eriksson 1992). Det er lidt omvendt i forhold til Danmark, hvor differentieringen i forhold til transportsektoren er gået forud for omkostningsanalyser. Man har i Sverige som næste skridt sat sig for at definere og udvikle et "miljoanpasset transportsystem", et interessant arbejde som nu er i gang. Regeringen ser målet som mere end en satsning at opnå konkrete reduktioner i udslip. Det handler om at udvikle et transportmoenster, som i øvrigt understøtter en bæredygtig samfundsindretning. Det vender vi tilbage til om lidt. Ser vi på den svenske trafikpolitik har den i mange år været bygget op om et omkostningsansvar 4

5 for de enkelte trafikarter. Det vil sige at hver trafikart skal dække sine samfundsøkonomiske omkostninger blandt andet gennem afgifter og skatter (Hansson 1994). Dette princip er gennem årene udviklet til også at inddrage marginale miljomessige omkostninger forbundet med ulykker og luftforurening. Det svenske afgiftssystem på transportomraadet kan dermed siges at være ret enestående, idet det i høj grad bygger på samfundsøkonomiske effektivitets kriterier med inddragelse af eksterne miljoomkostninger. I praksis befinder man sig dog langt fra idealet, eftersom afgiftsopkrævningen ikke er knyttet til selve effekten (f.eks. emissionernes skadelighed i forskellige miljøer). Det er interessant at se, at det stringente samfundsøkonomiske målsetningsprincip er kommet under nogen indflydelse af bæredygtighedstankegangen. I de seneste afgiftsreformer, hvor der er indført kuldioxidskat og et øget element af NOx afgifter, er satserne ikke defineret efter et skadesomkostningsniveau men snarere efter en second best strategi, som tager udgangspunkt i målsætninger. b. Midler De vigtigste styringsmidler, som anvendes for at nå miljomål i Sverige er krav til køretøjer og brændstoffer, dvs traditionelle miljøpolitisk midler. Som nævnt betjener man sig derudover af en række økonomiske styringsmidler, herunder emissions- og energiafgifter og differentierede afgifter for køretøjer og benzin afhængig af miljoklasser. Dette må ses som det kombinerede resultat at målsætninger i miljopolitikken og trafikpolitikken. Gennem afgifterne søger man at påvirke trafikanternes valg med hensyn til valg af f.eks. biltype og korselsomfang. Det klassiske eksempel på en effekt af systemet er fra flyomraadet, hvor Linjegflyg selskabet udskiftede alle deres flymoterer til lav-nox typer, for at spare NOx afgift. Der kan dog ikke siges at være tale om afgifter, som for alvor virker prohibitivt på bestemte valg. Klimatkomiteen har foreslået en afgiftsforøgelse på benzin, som skulle øge prisen til 9,50 SEK i for at nå målet i år 2000, man har også beregnet behov for stigninger til omkring 41 SEK pr liter, hvis der ad den vej skulle opnås væsentlige reduktioner til I praksis er dog ikke indført satser, som vil sikre mål blot for år c. Metoder Det igangsatte arbejde med at udforme et miljoanpasset transportsystem rummer interessante perspektiver for at komme ud over denne problematik. Projektet gennemføres som et tværgående samarbejde mellem en lang række myndigheder og aktorer. Udredningsprojektet skal søge at: - definere målene for et miljoanpasset transportsystem - tegne konturerne af, hvordan et sådant system kunne se ud 5

6 - foreslå midler til at realisere systemet. Man bevæger sig ud på en årig tidshorisont, og udgangspunktet er miljomål skal fastlægges ud fra naturbetingede forhold og ikke afvejes i forhold til andre mål. I stedet kan man variere tidshorisonten for opnåelsen af målene. Forprojektet har blandt andet vist, at der er behov for nye metoder til at vurdere muligheder og konsekvenser. Det er klart, at afgiftsstigninger af det format, der blev antydet ovenfor vil kræve gennemgribende ændringer i samfund og dagligdag. Man kan ikke længere tage aktuelle preferencer, teknologier og institutioner for givne. Dette begrænser stærkt anvendeligheden af traditionelle modeller. Der må udvikles scenario metoder, der ikke implicerer disse forhold, men som bringer dem i spil (Steen og Åkerman 1994) 4. Californien a. Målsætninger Det mest markante element i den miljomessige regulering af transport i USA (og Californien) er luftforureningslovgivningen, Clean Air Act, specielt de ændringer der er indført i 1990 (Clean Air Act Amendments, CAAA 1990). Denne lovgivning angiver en række meget specifikke miljomål, tidsfrister og tiltag, der skal udmøntes i såkaldte State Implementation Plans (SIP's). Californien har derudover sin egen lovgivning, California Clean Air Act (CCAA), som på nogle punkter går videre. I CCAA er der blandt andet det velkendte krav til bilproducenterne om markedsføring af en vis mængde Zero Emission Vehicles. Et andet vigtigt lovkompleks er Intermodal Surface Transportation Act, (ISTEA), fra ISTEA inddrager brede mål om miljø, effektivitet og lighed i transportpolitikken. Der er lagt op til tæt koordinering med miljøplanlægningen. Endelig findes reguleringen af bilers energiforbrug i form af de såkaldte CAFE standards. CAFE stiller krav til producenterne om at en bestemt gennemsnitlig energieffektivitet i den årlige produktion af biler i forskellige grupper. Det er omdiskuteret, i hvor høj grad denne regulering har ansvaret for den reduktion på omkring 40% i nye personbilers energiforbrug, som er opnået siden CAFE blev indført i 70'erne. Talrige andre interessante initiativer er i gang I det følgende behandler jeg kun nogle udvalgte elementer med udgangspunkt i CAAA. CAAA angiver som sagt strategier og tidsfrister for overholdelse af miljomål. Der er tale om luftkvalitetsmål (National, Ambient Air Quality Standards, NAAQS). Der er 6 stoffer Ozon, CO, SO2, NO2, PM-10 og bly. 138 millioner mennesker i USA bor i områder, hvor grænserne overskrides. I følge det oplyste er der tale om standarder, der alene er fastlagt ud fra sundhedshensyn. Der er ikke indbygget nogen afvejning med andre hensyn eller mål i selve standarderne. Der gennemføres altså en meget omfattende planlægning, alene legitimeret med 6

7 sundhedshensyn og sundhedsomkostninger. Der er forskellige krav og rammer for de enkelte forureningskomponenter, afhængig af hvor svære overskridelserne er, gradueret i 5 klasser fra marginal til extrem. Kun Los Angeles området falder i den extreme kategori. De hårdest belastede områder, skal gennemføre mere vidtgående transporttiltag, men har også længere tidsfrister. Planlægningen tages endog meget seriøst af de forskellige aktorer. b. Midler. Ser man rent på opnåelse af målene, er de mest markante tiltag af teknologisk art, i form af de såkaldte clean fuels and vehicles programs, som staterne skal indføre. Californien er pilotområde for clean fuel vehicles programmet fra I forvejen har Californien de meste restriktive emissionsnormer i verden, senest skærpet fra Det interessante er, at skærpelserne ikke formuleres som individuelle krav til hvert enkelt køretøj, men som en årlig gennemsnitsemission for alle køretøjer markedsført af hver producent. Dette giver naturligvis producenterne større flexibilitet. Producentgennemsnittet skærpes år for år frem til Californiens program er samtidig specielt fordi det indeholder kravet om Zero Emission Vehicles. En bestemt procentdel af de køretøjer som produceres og markedsføres skal være ZEV. Kravet begynder med 2% i 1998 og stiger til 10% i Kravet i 1998 gælder de 7 største producenter. Fra 2003 gælder det også mellemstørrelse producenter, f.eks. Volvo. Kravet om ZEV's gælder produktion og markedsføring, ikke salg. Der er etableret et credit trading program. Det vil sige at producenterne kan handle med kravene, og overføre dem mellem producenter og fra ar til ar, indenfor visse grænser. På trods af heftige angreb fra forskellige sider er programmet stadig uændret i kraft. Ifølge den seneste vurdering i 1994, har programmet allerede medført omfattende udviklingsaktivitet hos producenter af komponenter og biler. Vurderingen er der vil være stærkt forbedrede og økonomisk rentable elbiler på markedet i tide til Det ser imidlertid ikke ud til, at ZEV's eller elbiler vil ender markant på folks transportadfærd eller mobilitet, bortset fra en eventuelt yderligere diversitet. Dels er der tale om en begrænset mængde biler. Dels betyder teknologiudviklingen at bilerne i brugsegenskaber nærmer sig det niveau konventionelle personbiler har. Omfattende analyser fra Institute of Transport Studies i Davis har vist at mange husholdninger, omkring halvdelen, formentlig er parat til at anskaffe elbiler selv med rækkevidde under 100 miles, på grund af de øvrige fordele (Sperling 1995). Transportation Control Measures En anden slags midler som skal anvendes i de mest belastede områder er de såkaldte Transportation Control Measures, TCM's, som sigter mod at begrænse og omlægge transportarbejdet. Der er liste på 16 typer TCM's med alt fra programmer til at få folk til at anvende carpools, over cykelfremmetiltag, komprimering af arbejdsugen og skrotning af gamle 7

8 biler. Det mest effektive i luftforureningssammenhæng anses for at være skrotningsinitiativer, både for personbiler og lastbiler. Det har imidlertid været politisk ugennemførligt med effektive programmer indtil videre. Employer Trip Reduction Plans/Employee Commute Options Det mest omdiskuterede element i TCM's er de arbejdsgiverrettede tiltag, ECO. Kravet indebærer at arbejdsgivere med mere end 100 ansatte skal udarbejde en plan der reducerer de ansattes solo kørsel i bil i myldretiden. Målet skal være at opnå en 25% forøgelse i den gennemsnitlige belægning over 4 år. I Los Angeles området omfatter kravet mere end virksomheder. Det har haft en vis effekt, belægningsgraden er øget, men der er divergerende resultater i forskellige analyser (Young 1994, CARB 1994). Langt størstedelen opnås ved at folk caarpoler. Der er meget voldsom kritik af denne regulering. Programmerne hævdes at være meget ineffektive i forhold til at begrænse luftforureningen og meget administrationstunge. Det kan blandt andet undre, at programmerne alene fokuseret på persontrafik, hvor bla arbejdsgiverorganisationer har foreslået at inddrage service- og godstransport også. Miljoyndighederne mener programmerne skal fastholdes men gives større flexibilitet. Der er bevægelser i kongressen for at afskaffe programmet, men der sker samtidig nye mange ting lokalt, som f.eks. nye skattefri tilskud til at pendle med den offentlige trafik i San Fransisco området, såkaldte commuter checks. C. Metoder Ifølge de såkaldte compliance bestemmelser, skal trafikplanlegningen underlægges de "emisionsbudgetter", der fastlægges i SIP. Der må ikke vedtages trafikplaner, projekter eller lignende, som forer til højere miljobelastning fra trafikken and angivet i en SIP for et givet år. I modsat fald kan de (betydelige) føderale tilskud til lokale trafikprojekter bortfalde. Til gengæld er disse tilskud gjort mere flexible, så de kan anvendes mere direkte til formal, der bedst understøtter den statslige SIP. Disse bestemmelser har tilsyneladende medført et stærkt intensiveret koordineringsarbejde mellem trafik- og miljømyndigheder i de større byområder. Afgifter vedbliver at være et kontroversielt emne. I Californien har luftmyndighederne ikke desto mindre haft et omfattende afgiftsudredningsprojet i gang i et par år. Projektet vurderer konsekvenserne og borgernes accept af en række mulige afgiftsinstrumenter i transportereguleringen. Et meget grundigt og gennemgribende scenariearbejde, baseret på en iterativ proces vekslende mellem modelanalyser og focus grupper er ved at være afsluttet. Flere centrale personer vurderer at stemningen er mere positiv blandt folk end politikerne synes at forstå (Deakin 1995). Spørgsmålet er dog om det trænger igennem. 5. Sammenfatning Udvikling og implementering af miljomål er ved at blive et centralt element i transportpolitikken. Målene forpligter mere eller mindre formelt til indgreb på transportområdet. Målenes betydning øges gennem tættere integration af trafik og miljøplanlægning. De anvendte miljomål er dog 8

9 indtil videre forholdsvis kortfristede, snævre og ikke specielt integrerede, og de bygger ikke på bæredygtighedskriterier. I deres nuværende form synes målene først og fremmest at synliggore utilstrekkeligheden i inkrementelle, tekniske miljoforbedringer. Den konkrete planlægning som sker med udgangspunkt i målene synes derimod ikke at anfægte transportsystemernes struktur eller mobilitetens rolle i samfundet. Der er i USA tendenser som kan ændre marginalt i bilens anvendelseformer mv gennem øget udbud af biltyper (elbiler) og organiseret carpooling/vanpooling. Det er tænkeligt at dette vil medføre mere differentieret men måske også øget mobilitet. Strukturelt orienterede tiltag rettet mod delingen hjem/arbejdsplads (telecommuting, compressed work weeks) rummer spændende perspektiver. Konkret kan det dog føre til øget mobilitet i fritiden. Økonomiske styringsmidler anvendes i voksende omfang, men mest som hjælpeværktoj i forhold til udvikling og målopfyldelse via teknologisiden, ikke som direkte adfærdsregulerende instrument. Mange og formentlig opfindsomme initiativer kan forventes på dette område i de kommende år. Stærke politiske barrierer forhindrer mere radikale eller adfærdsrettede initiativer, specielt i USA. Dette kan fore til endnu tættere kobling mellem afgifter og anvendelse (cigarkasseordninger) som eneste mulighed for implementering. Dette synes allerede meget mere udbredt i USA end i Nordeuropa. Miljomålsætninger synes alt i alt at kunne generere betydelige innovationer på transportområdet. Nyudviklinger som elbiler og ECO programmer var næppe kommet uden dette omdrejningspunkt, for better or worse. Den mere langsigtede planlægning med udgangspunkt i bæredygtighedsmål, som både den svenske og den amerikanske miljoadministration nu har initieret, vil muligvis åbne for mere grundlæggende overvejelser og mere helhedsorienterede scenarier. Indtil videre synes der ikke at foreligge decideret radikale oplæg til nytænkning af transportens funktion i samfundet. 9

10 Referencer CARB, California Environmental Protection Agency. Air Resources Board. The California State Implementation Plan for Ozone. Volume I - IV. Sacramento. November Davis, Stacy, C.: Transportation Energy Data Book: Edition 14. Oak Ridge National Laboratory, Eriksson, Gunnar: Ge innehålll til trafikverkens miljoansvar. NORDPLAN, meddelande 1992:26. Stockholm Hansson, Lars: Trafikpolitik og okonomiske styremidler i Sverige. Konferenceindleg. Styr paa Trafikken. Transportraadet. 30. maj Kobenhavn Deakin, Elisabeth: The changing context of transportation planning: The Intermodal surface transportation act of 1991, the clean air act amendments of 1990, and their implications for planning and programming. Background paper. Dept. of City of Regional Planning. UC Berkeley. Berkeley Deakin, Elisabeth, Pers. comm, samt udskrifter fra hoeringer i California Air Resources Board, 1994 Federal Register, 16. april Part III Environmental Protection Agency, 40 CFR part 52. State Implementation Plans; general Preamble for the Implementation of Title I of the Clean Air Act Amendments of 1990; Proposed Rule. Jansson, A-M., Hammer, M., Folke, C. and Costanza, R. (Eds.): Investing in Natural Capital, The Ecological Economic Approach to Sustainability, Island Press, Washington D.C Lawrence Berkeley Laboratory: OECD Transport database. Diverse Udtræk pr juli Miljön. Vårt gemensamma ansvar. Regeringens Skrivelse 1994/95:120 Mobile Source Division: Staff report low-emisson vehicle and zero-emission vehicle program review. Air Resources Board, Sacramento, april Nichols, Mary D.: EPA Response to Clean Air Act Advisory Committee ECO Recommendations, MEMORANDUM, Air Division Directors Regions I-X, Environmental Protection Agency, Washington, June 29, 1995 Sperling, Daniel: Future Drive. Electric Vehicle and Sustainable Transportation. Island Press, Sveriges Offentliga Utredningar: Proposition 1987/1988:50. Trafikpolitiken infor 90 tallet. Stockholm Steen, Peter og Åkerman, Jonas: Syntes av studier over omställningen av energi- och transportsystemen i Sverige. FMS 12, rapport. Stockholm. augusti U.S Congrees, Office of Technology Assessment: Saving Energy in U.S. Transportation. OTA-ETI-589. Government Printing Office. Washington D.C Young, Rou & Luo, Rongsheng: Five Year Results of Employeee Commute options in Southern California. Commuter Transportation Servives. Los Angeles. December WCED: Our Common Future. Oxford Univ. Press

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for

Læs mere

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.)

PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.) HVAD SKAL DER TIL PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.) Per Homann Jespersen Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde

Læs mere

Elbiler - kort hjemlig og international status

Elbiler - kort hjemlig og international status Elbiler - kort hjemlig og international status Trafikdage 2012 Michael Rask Energistyrelsen 28. august 2012 Oversigt Sammenfatning/konklusioner Status over danske virkemidler Erfaringer fra ENS forsøgsordning

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling

De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling Per Homann Jespersen Roskilde Universitetscenter phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionen (ISK) 1. ISK er en studiekreds, ikke en kommission og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere