MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015 GENEREL DEL

Transkript

1 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 GENEREL DEL

2 Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme

3 Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

4

5 Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Forord Generelle bemærkninger... 9 Økonomisk politik Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Tværgående artsoversigt til budget... 51

6

7 Et enigt byråd i Herning Kommune står bag Budget Et budget, hvor de grundlæggende, økonomiske forudsætninger i budgettets første år, 2015, er væsentligt forskellige fra forudsætningerne i overslagsårene Der er nemlig betydelig usikkerhed om statens bidrag, når vi kommer forbi Derfor skal der gøres noget ekstra fra 2016 og frem for at sikre det nødvendige, økonomiske råderum. Hvis Herning Kommune fortsat skal være lokomotivet i Midt- og Vestjylland, må og skal der være råd til de nødvendige investeringer, og det kræver handling. Et mulighedskatalog med forslag til effektiviseringer, større indtægter og reduktioner skal derfor præsenteres for byrådet i foråret På mange områder er Herning Kommune heldigvis inde i en rigtig god udvikling. Herning omtales især positivt i forbindelse med rammebetingelserne for erhvervslivet, satsningen på folkeskolen og vores status som oplevelses- og eventby. Disse tre ben støtter på udmærket vis ambitionen om, at Herning Kommune skal være et godt sted at bo, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed et godt sted at leve. Budget 2015 føjer et fjerde ben til nemlig det sociale område. En række nye initiativer på området er med i budgettet. Målet er at sikre et bedre liv for kommunens udsatte borgere. Tidlige, sociale investeringer kan være én af nøglerne til det. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Kommunes skatteprocent og grundskyldspromille er uændret 24,9 og 20,53. Du kan læse mere om hvilke planer, mål og visioner, der er i Herning Kommune, i budgettet. Budgetdokumentet er struktureret på følgende vis: De hvide sider giver et overordnet indblik for dem, der har behov for generel viden om budgettet. De farvede sider giver udvalg for udvalg (farvemæssigt adskilt), serviceområde for serviceområde mulighed for at gå mere i detaljen og er for dem, der har behov for specifik viden om de enkelte områder. Hvert serviceområde er beskrevet med følgende indhold: Målformuleringer (udfordringer, indsatsområder og politiske årsmål) Driftsbemærkninger Bevillingsoversigt Herudover består budgetmaterialet af en investeringsoversigt og en takstoversigt. God læselyst. 7

8 8

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER 9

10 10

11 1. Resume Budgettet for 2015 blev vedtaget af Byrådet tirsdag den 7. oktober Skatteprocenten blev fastsat til 24,9. Grundskyldspromillen blev fastsat til 5,73 for landbrug og lignende og 20,53 for øvrige ejendomme. Dækningsafgift af offentlige ejendomme blev fastsat til 10,265 promille af grundværdierne og 8,750 promille af forskelsværdien alle uændrede i forhold til Herning kommune har valgt at benytte sig af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 vedr. indkomstskatten. Budgettet for 2015 samt overslagsårene viser et forventet samlet likviditetsunderskud på 17,5 mio. kr. Isoleret set for 2015 budgetteres der med et likviditetsoverskud på 1,4 mio. kr. Resultatet for det skattefinansierede område (excl. renovation) viser i budgetperioden et samlet kassetræk på 3,2 mio. kr. RESULTATET AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: På indtægtssiden udgør indtægterne 4.899,9 mio. kr. fra skatter, statstilskud og generelle tilskud fratrukket udviklingsbidrag til regionerne. Der er netto renteindtægter på 0,4 mio. kr. Der er budgetteret med låneoptagelse til energirenoveringsprojekter med 6,0 mio. kr. De samlede indtægter ekskl. brugerbetalinger udgør således 4.906,3 mio. kr. På udgiftssiden udgør driftsudgifterne 4.697,0 mio. kr., anlægsudgifterne 186,3 mio. kr., samt jordforsyningen en nettoudgift på 8,2 mio. kr. Diverse finansforskydninger inkl. afdrag på lån udgør 16,3 mio. kr. Budgettets samlede udgifter udgør således 4.907,8 mio. kr. 11

12 Tallene er specificeret i tabellen nedenfor i løbende priser Budget Budgetoverslag A Generelle indtægter: Skatteindtægter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionerne Generelle indtægter i alt B Renter og afdrag: Renter (netto) Afdrag på optagne lån Renter og afdrag i alt C Driftsudgifter: Serviceudgifter Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Refusion fra den centrale refusionsordning Drift af ældreboliger PL-reguleringer Driftsudgifter i alt D Anlæg m.v.: Anlæg excl. jordforsyning Jordforsyningen Låneoptagelse Diverse finansforskydninger Anlæg m.v. i alt Ændring i likvide aktiver (A-B-C-D) E Forsyningsvirksomheder i alt Ændring i likvide aktiver (A:E) foran beløbet = tilgang af likvide aktiver 12

13 2. Forudsætninger for budgettet Pris- og lønfremskrivning Herning Kommune anvender som udgangspunkt KLs skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønudviklingen for det kommende år skal vurderes. De seneste år har der ikke været prisfremskrevet på art 2, samt arterne 4.0, 4.5 og 4.9. Dette er også gældende for budget Udviklingen I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 vedr. budgetåret 2015 forventedes en samlet pris- og lønstigning på 1,7 %. Skønnet for lønudviklingen var på 1,80 %, medens prisudviklingen skønnedes til 1,62 %. KL s skøn ultimo juni 2014 er en udvikling i lønninger på 2,08 % og en prisudvikling på 1,89 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 2,0 %. Tabel 2.1: Pris- og lønskøn Sammenvejet Heraf løn Heraf priser Indarbejdet i B15 1,70 % 1,80 % 1,62 % KL juni ,00 % 2,00 % 1,89 % Ændringer 0,30 % 0,20 % 0,27 % Pris- og lønskønnet i rammerne KL s skøn af juni 2014 Der er i tabellen redegjort for, hvilken økonomisk betydning løn- og prisregulering har. Ved prisfremskrivningen anvendes KL s skøn af juni 2014, det vil sige et skøn på 2,0 % for den samlede pris- og lønudvikling - bestående af 2,00 % vedr. løn og 1,89 % vedr. priser. 13

14 Demografiske betingelser Befolkningsprognose Udviklingen i befolkningstal De befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, indebærer nogle betydelige udfordringer. I løbet af de næste år vil der ske en betydelig stigning i antallet af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ligge næsten stabil. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen og efterlønsalderen øges over tid i takt med en forventet stigende levealder, vurderes der ikke som tidligere et fald i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre. Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundhedsvæsenet. Modsat vil den demografiske tendens med et stigende antal ældre isoleret set trække i retning af et stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier. Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har, som det fremgår, afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtægter. Den godkendte befolkningsprognose for for Herning Kommune indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budgetlægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Herning Kommunes planlægning på dagtilbudsområdet, skoleprognose og plejeboligplaner baseres således på befolkningsprognosen. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolkningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er bestemmende for skatteindtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Befolkningstallet i Herning Kommune udgjorde pr. 1. januar I den godkendte prognose fra ultimo 2013 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 6,9 % over 12 år. Den forventede stigning fra jf. prognosen fra ultimo 2013 fremgår af nedenstående tabel. 14

15 Tabel 2.3: Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Ændring fra Aldersfordeling 2026 Antal Procent år ,5% 3,3% 3,4% 3-5 år ,3% 3,6% 3,5% 6-16 år ,8% 14,3% 12,9% år ,2% 10,8% 10,1% år ,4% 17,2% 17,3% år ,3% 27,4% 25,6% år ,0% 5,9% 6,2% år ,1% 10,4% 10,3% år ,3% 5,1% 7,8% 85+ år ,4% 1,9% 2,8% Total ,9% 100,0% 100,0% Flere 0-5-årige og færre 6-16-årige Væsentligt flere ældre Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Der forventes en stigning i antallet af 0-5-årige og et fald i antallet af 6-16-årige. Det samlede antal indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at være stigende i prognoseperioden frem til Der forventes en stor vækst i antallet af ældre over 65 år. Stigningen er særlig markant for gruppen af 75+ årige. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen øget i takt med en forventet stigende levealder, vil forsørgerbyrden øges, men ikke så markant som hidtidig forventet. Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra er illustreret i nedenstående figur ud fra befolkningsprognosen fra 2013: Tabel 2.4: Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune

16 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Indledning Serviceudgifterne udgør 234,6 mia. kr. Ekstraordinært løft af balancetilskud Sanktionslovgivningen fortsætter Anlægsniveauet Kvalitetsfonden Lånepuljer Skattestoppet fortsætter Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter udgør 234,6 mia. kr. i 2015 (230,5 mia. kr. i 2014). Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er i 2015 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedr tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der er samtidig enighed om, at kommunernes investeringer i 2015 udgør 17,5 mia. kr. (18,1 mia. kr. i 2014). Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Der er samtidig enighed om, at kommunerne som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der er afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Aftalen forudsætter uændret kommunal skattefastsættelse i 2015 for kommunerne under ét. Der er enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2015 inden for en ramme på 150 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som nedsætter skatten. Tilskudsordningen finansieres af staten. Beskæftigelsesområdet Ny indsats for forsikrede ledige Program for forberedelse og gennemførsel af reformen Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og KL er enige om, at udspillet indeholder en række tiltag, der styrker det kommunalpolitiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen og sikrer friere rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats gennem regelforenkling samt større fokus på mål- og resultatstyring. KL og regeringen vil på den baggrund tilrettelægge en proces for implementeringen af reformen, der sikrer en god understøttelse af den nye indsats for forsikrede ledige. KL vil i efteråret 2014 tage initiativ til, at der fælleskommunalt arbejdes med den politiske og ledelsesmæssige forankring, og i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet tilrettelægge et program for forberedel- 16

17 se og gennemførelse af reformen. Refusionsomlægningen Styrket prioritering af beskæftigelsesindsatsen Fokus på mål- og resultatstyring i jobcentre Implementering af reformen af førtidspension og fleksjob herunder afbureaukratisering Arbejdsklausuler I forlængelse af kommunernes større ansvar på beskæftigelsesområdet indgår der i udspillet en refusionsomlægning, der styrker kommunernes tilskyndelse til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Refusionsomlægningen vil have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, og regeringen og KL er derfor enige om, at disse konsekvenser skal imødegås ved korrektioner i udligningssystemet. Der skal i den forbindelse gennemføres et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at foretage en samlet vurdering af de ændringer, der er behov for efter Med den kommende beskæftigelsesreform er der behov for en omstilling af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for øget lokalpolitisk fokus og styrket prioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Der er i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2014 gennemført en kortlægning af de kommunale jobcentres ressourceforbrug. Kortlægningen identificerer initiativer til prioritering af jobcentrenes ressourceforbrug, primært ved styrket ledelsesmæssig fokus på mål- og resultatstyring, mere effektiv arbejdstidsanvendelse, regelforenkling samt øget digital understøttelse. Initiativerne anviser et omprioriteringspotentiale i jobcentrene på op mod 550 mio. kr. årligt fuldt realiseret, som kan frigøres til borgernær service i kommunerne. Tilgangen til førtidspension er som ventet reduceret med reformen af førtidspension og fleksjob. Regeringen og KL er enige om at fastholde et stærkt fokus på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Det gælder både fra statsligt, fælleskommunalt og kommunalt hold. Der er på den baggrund enighed om fortsat at have fokus på arbejdet med rehabiliteringsteams og ressourceforløb. Regeringen og KL vil i fællesskab følge arbejdet tæt. Alle ansøgningssager om førtidspension skal i dag behandles af rehabiliteringsteamet. Det gælder også borgere, der ansøger om førtidspension, men som åbenlyst ikke opfylder betingelserne for det. Regeringen og KL er enige om, at det er unødigt bureaukratisk. Regeringen vil søge tilslutning i forligskredsen til at ændre dette. Regeringen og KL blev med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 enige om, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Folkeskole og undervisning Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereformen indebærer et markant og ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alle elever et fagligt løft og de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det indebærer en meget væsentlig omstilling i kommunerne og på de enkelte skoler. Det er kommunalbestyrelserne, der skal sikre, at reformens intentioner realiseres i de kommunale folkeskoler, og at der lokalt er information om reformens betydning for elever og forældre. 17

18 Implementering af Folkeskolereformen Inklusion Kommunerne skal prioritere de fornødne ressourcer Prioritering af kompetenceudvikling Tæt opfølgning og dokumentation af inklusion Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implementeringen af folkeskolereformen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL indgår i et løbende tæt samarbejde om opfølgning på reformen, erfaringsudveksling, koordinering af indsatser mv. Den almindelige folkeskole skal være det bærende fællesskab og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte det igangværende arbejde for en omstilling af folkeskolen mod en højere grad af inklusion. Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle elever. Endvidere er der enighed om, at omstillingen til inklusion kræver, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer samt støtte og rådgivning fra relevante ressourcepersoner. Der er ligeledes enighed om at prioritere kompetenceudvikling af lærere og pædagoger bl.a. inden for de midler, som blev afsat i forbindelse med folkeskolereformen. Endelig er der behov for tæt opfølgning på omstillingen til inklusion. Regeringen og KL er derfor enige om at supplere den allerede aftalte dokumentation og opfølgning på omstillingen til inklusion, så der sikres bedre viden om resultater og effekter både på landsplan og i kommunerne af prioriteringerne på området. Sammenhængende sundhedsvæsen Forpligtende samarbejde i sundhedsaftale Yderligere 350 mio. kr. til den patientrettede forebyggelse De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for perioden , indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. I det lys aftalte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 en kommunal prioritering af 300 mio. kr. til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og ikke mindst samarbejdet mellem regioner og kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at der afsættes yderligere 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Øget samarbejde i praksisudvalg Samtidig er der indgået en ny 3-årig overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Regeringen har i den forbindelse noteret sig, at regioner og kommuner med overenskomstaftalen har forpligtet sig til over tre år at prioritere 200 mio. kr. inden for regionale og kommunale rammer til samarbejdet med almen praksis i regi af praksisplanudvalgene. 18

19 Beredskabsområdet Samling af kommunalt beredskab på færre enheder De nye enheder bliver tværkommunale Flere specialiserede opgaver Reduktion af bloktilskud Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Socialområdet Sociale 2020-mål Regeringen har opstillet en række 2020-mål for den sociale indsats for de mest sårbare og udsatte grupper. De sociale 2020-mål skal bidrage til at skabe bedre vilkår for bl.a. anbragte børn, voldsramte kvinder og stofmisbrugere ved at målrette de eksisterende ressourcer mod de metoder og indsatser, der skaber de bedste resultater for den enkelte. Regeringen og KL er enige om, at der er tale om ambitiøse mål, som sætter en klar retning for den sociale indsats i kommunerne i de kommende år. Regeringen og KL vil i fællesskab arbejde målrettet for at understøtte, at de sociale 2020-mål nås. Det vil bl.a. ske ved at sætte fokus på anvendelsen af de metoder og indsatser, der virker bedst. Løft af ældreplejen Friplejeboliger Med Finansloven for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2014 til ældreområdet. Regeringen og KL er enige om, at midlerne anvendes til et permanent løft af ældreplejen, hvor der er størst behov lokalt. Det kan eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. I forlængelse af økonomiaftalen for 2014 blev der igangsat et arbejde med at se på en ny afregningsmodel for friplejeboliger. Regeringen og KL er på den 19

20 baggrund enige om, at der inden eventuel lovgivning om en ny model for afregning, der sikrer mere lige vilkår for offentlige og private leverandører på området, er behov for at efterprøve modellen i forhold til beregning af takster under hensyntagen til alle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Der skal ligeledes tages stilling til, hvorledes beregningen håndteres i tilfælde, hvor borgeren kommer fra en anden kommune end beliggenhedskommunen. Det er hensigten, at ændringerne skal træde i kraft senest medio Befordring I økonomiaftalen for 2014 blev regeringen og KL enige om, at kommunerne frigør ressourcer ved mere effektiv opgavevaretagelse på det kommunale befordringsområde. Gevinsterne kan indhøstes både ved forbedret udbud og planlægning af kørslen i kommunerne samt ved overdragelse af udbud, trafikindkøb, planlægnings- og driftsopgaver mv. til trafikselskaberne. Effektivisering af befordringsområdet Effektiviseringspotentialet blev fastsat til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Kommunerne har på den baggrund sat fokus på at effektivisere befordringsområdet og indhøster gevinster svarende til 150 mio. kr. i Den indsats skal fortsætte, og kommunerne vil nå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i 2015, 350 mio. kr. i 2016 og 430 mio. kr. i I 2015 prioriteres 100 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet. Modernisering og bedre ressourceudnyttelse I lyset af de stramme økonomiske rammer er der fortsat behov for at udvikle og forbedre den kommunale opgaveløsning inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det skal blandt andet ses i lyset af regeringens ambition om at frigøre 12 mia. kr. i 2020 gennem en modernisering af den offentlige sektor. Modernisering På den baggrund er regeringen og KL enige om at videreføre moderniseringsaftalen og frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden Aftalen indebærer dermed, at regeringen og kommunerne hver forpligter sig til at gennemføre initiativer, der frigør 1 mia. kr. frem til Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Som led i opfyldelsen af aftalen for 2015 har regeringen fremlagt følgende initiativer: Øget anvendelse af anmelderordninger på byggeområdet, som kan bidrage til at reducere de erhvervsrettede sagsbehandlingstider Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet med udgangspunkt i regeringens udspil til en reform samt analysen af de kommunale jobcentre Strukturtilpasninger og konkrete effektiviseringsforslag inden for det kommunale redningsberedskab Effektiviseringsgevinster i Udbetaling Danmark som følge af 3. bølge af digital selvbetjening 20

21 Endelig er der lagt op til initiativer, som vil sikre en bedre ressourceudnyttelse på social- og boligområdet, herunder initiativer vedrørende en mulig revideret afregningsmodel for friplejeboliger og forenkling af reglerne om merudgiftsydelse til børn. KL og regeringen er enige om at initiativerne tilsammen frigør 380 mio. kr. i 2015 stigende til 396 mio. kr. i Regeringen vil fremlægge yderligere initiativer i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber ultimo Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fortsætte den ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsdagsorden og udarbejde en ny digitaliseringsstrategi, som drøftes frem mod økonomiaftalen for Strategien skal være med til at sikre en effektiv og moderne offentlig sektor, der kan bidrage til vækst og velfærd. Digitalisering Som led i den fjerde og sidste bølge af den trinvise overgang til digital kommunikation indføres obligatorisk, digital selvbetjening på fire områder i kommunerne. Det frigør 1,1 mio. kr. i 2016 og 44,4 mio. kr. i 2017 og frem. Der er enighed om at højne brugervenligheden i de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 21

22 3. Indtægter Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og tilskud fra staten det såkaldte bloktilskud. På driftssiden er der bl.a. indtægter fra børnepasning, betaling for madservice og øvrige mindre brugerbetalingsområder. På anlægssiden stammer de største indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Skatter Skatterne består af indkomstskat, dødsbobeskatning, selskabsskat, grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme. Der er i budget 2015 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som er udregnet på baggrund af udskrivningsgrundlaget for Skatteindtægterne består af følgende poster: Tabel 3.1, Sammensætning af skatteindtægter kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Dødsbobeskatning Selskabsskat Grundskyld øvrige ejendomme Grundskyld produktionsjord Dækningsafgift af offentlige ejendomme Forskelsværdier Skatter i alt Indtægterne for årene tager udgangspunkt i KL`s budgetlægningsmodel. Tabel 3.2 Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Udskrivningsgrundlag, indkomstskat: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Skøn over udskrivningsgrundlag Skatteprocent Forudsat stigningsprocent ,1 24, ,2 24,9 2, ,7 24,9 2, ,9 24,9 1,80 Afgiftspligtige grundværdier: , , , ,4 22

23 1.000 kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Øvrige grunde Produktionsjord Grundskyldspromille - produktion Grundskyldspromille - øvrige Dækningsafgift af offentlige ejendomme , ,6 5,73 20, , , ,5 5,73 20, , , ,2 5,73 20, , , ,9 5,73 20, ,5 Promille for offentlige ejendomme 10,265 10,265 10,265 10,265 Forskelsværdier 2.514, , , ,0 Promille for forskelsværdier 8,75 8,75 8,75 8,75 Forudsat stigningsprocent 3,9 4,8 4,5 Tabellen viser det anvendte udskrivningsgrundlag for indkomstskat og afgiftspligtige grundværdier. Tabel 3.3: Statsgaranti contra selvbudgettering i Statsgaranti kr Antal indbyggere Skatter 3.573, , , ,8 Tilskud/udligning 1.326, , , ,6 I alt statsgaranti 4.899, , , ,4 Selvbudgettering kr. Antal indbyggere Skatter 3.537, , , ,9 Tilskud/udligning 1.364, , , ,0 I alt selvbudgettering 4.901, , , ,9 Forskel 1,8 7,7 18,7 29,5 Som det fremgår af tabel 3.3 forventes selvbudgetteringen at give et merprovenu på ca. 1,8 mio. kr. Dette skyldes blandet andet, at befolkningsantallet har meget stor indflydelse på bloktilskuddets størrelse. I statsgarantien garanteres et befolkningsantal pr. 1. januar 2015 på I Herning kommunes befolkningsprognose forventes indbyggere. Da forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering kun udgør 1,8 mio. kr. vælges budgetsikkerheden ved at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det skrå skatteloft Med finansloven for 2013 er bundskatten forhøjet med 0,19 pct.point, og det skrå skatteloft hæves parallelt (med 0,2 pct.point) til 51,7 pct. Den parallelle forskydning opad af det skrå skatteloft sikrer, at også skatteborgere med høje indkomster, og som bor i kommuner med en relativt høj kommuneskat, rammes af den højere bundskat. Ændringen indebærer, at grænsen for kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft stiger til 24,87 pct. fra og med Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen sætter skatten op i forhold til 2007, og hvis udskrivningsprocenten overstiger grænsen på 24,87 pct. Begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft. 23

24 Folketinget har besluttet at hæve bundskatten i forlængelse af regeringens aftale om Vækstplan 2014, hvorfor det tilsvarende forventes at hæve grænsen for kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft. Ejendomsskatter Folketinget vedtog i december 2013 en ændring af vurderingsloven, som bl.a. indebærer at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres. Ændringen indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 % af boligejerne, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De øvrige 90 % af boligejerne, som betaler grundskyld af deres af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten. Mindre provenuet er på landsplan anslået til ca. 90 mio. kr. i 2015 og 285 mio. kr. i Mindre provenuet medvirker til et øget bloktilskud, som dog ikke fordeles ligeligt mellem kommunerne, idet der tages hensyn til de kommuner, hvor boligejerne betaler grundskyld af ejendomsvurderingen og ikke af loftet. Lovændringen vurderes at have minimal betydning for Herning kommune, idet langt de fleste ejendomme er omfattet af grundskatteloftet. Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Reguleringsprocenten er for 2015 fastsat til 6,4 pct. Tabel 3.4: Reguleringsprocent for perioden År Reguleringsprocent 7,0 6,3 6,4 5,6 5,2 4,8 Skønnet landsudvikling 6,6 5,9 4,5 3,9 4,8 4,5 Tabel 3.4 viser den skønnede udvikling i reguleringsprocenten samt den skønnede udvikling i grundværdierne på landsplan. Det forventes at tilbagebetaling af ejendomsskat for tidligere skatteår som følge af ændrede ejendomsvurderinger og/eller gamle systemfejl i beregningen af skatteloftet, særligt ved fradrag for forbedringer vil blive afsluttet i Der er derfor ikke aftalt kompensation fra Dækningsafgift Den kommunale dækningsafgift kan opkræves af dels offentlige ejendomme dels visse erhvervsejendomme. Der opkræves i Herning Kommune alene dækningsafgift af offentlige ejendomme. Dækningsafgiften udskrives på grundlag af grundværdi samt forskelsværdi (bygningsværdi). De afgiftspligtige grundværdier vedr. dækningsafgiften udgør 1.462,8 mio. kr., og 2.514,3 mio. kr. vedr. forskelsværdierne. Der opkræves fortsat 10,265 promille i dækningsafgift og 8,75 promille i forskelsværdier. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme er i den foreløbige opgørelse for 2015 budgetteret til en indtægt på 42,4 mio. kr. 24

25 Selskabsskatter Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er det besluttet af selskabsskattesatsen skal nedsættes fra 25 pct. i 2013 til 22,0 pct. i I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. I Vækstplan 2014 er det besluttet, at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune af nedsættelsen af selskabsskatten ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten. Godt 1/8 tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i 2013, 2014 og Tabel 3.5: Udvikling indtægter fra selskabsskatter for perioden INDKOMSTÅR BUDGETÅR Selskabsskatter i kr Herning Region Midtjylland Hele landet Indeks 2009 = 100 Herning 100,0 94,0 59,1 43,4 48,0 44,4 58,5 Region Midtjylland 100,0 93,9 79,7 53,2 68,9 82,8 71,0 Hele landet 100,0 93,8 68,7 62,3 65,6 72,5 87,0 Som det fremgår at tabel 3.5 er indtægterne fra selskabsskat faldet fra 108 mio. kr. i 2009 til 48 mio. kr. i Fra 2015 ses en stigning i indtægten. Posten skal ses i lyset af, at der dels foretages en selvstændig udligning vedr. selskabsskat og dels indgår indtægterne ved en afbalancering af balancetilskuddet, som er en del af finansieringen jf. aftalen mellem Regeringen og KL. Da udligningen - via balancetilskuddet - sker på landsplan, vil logikken være, at i de år hvor Herning kommunes udvikling ( ) er forskellig fra landsgennemsnittet, vil kommunen opleve tab. 25

26 Tabel 3.6: Skøn over vækst i selskabsskatter for perioden År 2014/ / / /2018 Reguleringsprocent 23,3 4,3 2,3-0,8 Tabellen illustrerer KLs forventninger til udviklingen i budgetperioden. 26

27 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet forklares nærmere i den følgende faktaboks. Tilskud og udligning består af følgende hovedposter: Tabel 3.7: Tilskud og udligning kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Udligning og generelle tilskud Statstilskud Forventet efterregulering af aktivitetsbestemt medfinansiering Likviditetstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Det særlige ældretilskud Tilskud til boligsocialt arbejde Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud og udligning i alt Beløbet vedr. tilskud og udligning er ekstraordinært stort i Det skyldes, at der jf. regeringsaftalen i 2015 er indlagt et ekstra finansieringstilskud på 3 mia. kr. på landsplan. 2 mia. kr. fordeles efter bloktilskudsmodellen, (vores andel ca. 30 mio. kr.) medens den sidste mia. kr. fordeles til kommuner med et højt strukturelt underskud og et lavt beskatningsgrundlag (vores andel 29,256 mio.kr.) For Herning kommunes vedkommende andrager det samlede tilskud således 59,256 mio. kr. 27

28 FAKTA Bloktilskud fordeles efter indbyggertal Bloktilskud fordeles som hovedregel efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Hensigten er, at kompensation for nye opgaver i højere grad end tidligere skal afspejle kommunens faktiske udgifter ved de nye opgaver. Udligningsmetode: Nettoudligning En kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter, beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger ovennævnte grænse på 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Udgifterne til ordningen finansieres at statens samlede tilskud til kommunerne. I 2015 udgør tilskuddet på landsplan 4,8 mia. kr. Beløbet for udligning og generelle tilskud vedrører nettoudligningen, hvor Herning Kommune modtager et nettoudligningstilskud på 924,1 mio. kr. Beløbet beror på en vurdering af udgiftsbehov contra indtægtsmuligheder. En del af de 924,1 mio. kr. vedrører tilskud som ugunstigt stillet kommune. Som ovenfor nævnt er der tale om et tilskud, der udbetales til kommuner med et strukturelt underskud. Herning kommunes tilskud udgør 62,0 mio. kr. i 2015 mod 73,6 mio. kr. i af landets kommuner har i 2015 et strukturelt underskud. Som en del af beregningen af statstilskuddet indgår det såkaldte balancetilskud, som er det tilskud, der afbalancerer udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I 2015 udgør dette -4,6 mia. kr. En del af bloktilskuddet er betinget af, at de kommunale budgetter og regnskaber overholder økonomiaftalen. Puljen andrager fortsat 3 mia. kr. på driftssiden. Det betingede tilskud udbetales først når kommunerne over for ministeren har budgetlagt i overensstemmelse med aftalen. 28

29 Selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med en indtægt på 13,7 mio. kr. i Udlændinge Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Der er budgetlagt med en udgift på 12,4 mio. kr. i Udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver i den region, hvori kommunen ligger. Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger, og er i 2015 beregnet til 127 kr. pr. indbygger. For 2015 andrager den samlede udgift 11,1 mio. kr. For overslagsårene er beløbet prisreguleret. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog i 2010 ansvaret for de forsikrede ledige både hvad angår aktivering og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til ordningen findes på serviceområde 17. Til finansiering af denne udgift modtager kommunen i 2015 et bloktilskud på 157,9 mio. kr. det såkaldte beskæftigelsestilskud. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og som udgangspunkt med en generel regulering for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2015 består af: Et grundtilskud, opgjort som den enkelte kommunens samlede tilskud for 2013 reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt den forventede pris- og lønudvikling. 29

30 Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem de skønnede samlede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret og grundtilskuddet for Merudgiftsbehovet er fordelt på kommunerne i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede) i Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2014: Midtvejsreguleringen af merudgiftsbehovet for 2014 opgøres af forskellen mellem en fornyet beregning af merudgiftsbehovet for 2014 og det oprindeligt beregnede merudgiftsbehov for Merudgiftsbehovet for hele landet opgøres som de skønnede kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2014 fratrukket grundtilskuddet. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede samt modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013: Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 udgør forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2013 og det oprindeligt beregnede beskæftigelsestilskud for 2013 korrigeret for midtvejsreguleringen. Opgørelsen af kommunernes endelige udgifter består af nettoudgifterne til forsikrede ledige i regnskab 2013, jf. bekendtgørelse om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2013 m.v. Merudgiftsbehovet opgøres for den enkelte landsdel som de kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2013 for kommunerne inden for landsdelen fratrukket de samme kommuners samlede grundtilskud korrigeret for lov- og regelændringer fra 2011 til Inden for landsdelen fordeles merudgiftsbehovet på kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort som fuldtidspersoner i Merudgiftsbehovet er fordelt på kommunerne i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) i Tabel 3.8: Udvikling i beskæftigelsestilskuddet og kommunale udgifter Beskæftigelsestilskud i kr Grundtilskud Merudgiftsbehov Beskæftigelsestilskud i alt Kommunale udgifter (regnskab) Forskel Som det fremgår af tabellen har de kommunale udgifter i perioden været større end beskæftigelsestilskuddet. Det særlige ældretilskud Det særlige ældretilskud omfatter et generelt løft og en styrket kvalitet i ældreplejen og udgør 23,1 mio. kr. Det blev givet som et tilskud til et generelt løft af ældreplejen og til en styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. 30

31 Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer - 17 Formålet med 17 - puljen er at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats over for større sociale problemer koncentreret i bestemte dele af kommunen. Ved større sociale problemer forstås det, at der i det specifikke område er en overrepræsentation af borgere med sociale problemer, herunder hjemløse, psykisk syge, misbrug, lav indkomst, høj ledighed, mange på førtidspension og kriminalitetsproblemer. Herning kommune har efter ansøgning modtaget 5,4 mio. kr. Tilskud til bedre dagtilbud I regeringsaftalen blev der på landsplan afsat 0,5 mia. kr., som skal anvendes til bedre kvalitet i dagtilbud. Tilskuddet udgør for Herning kommunes vedkommende 8,4 mio. kr. 31

32 4. Driftsudgifter Driftsudgifter er udgifter til drift af institutioner og udførelsen af service for borgere og virksomheder. Det kan f.eks. være undervisning i skolerne, pasning af børn, service overfor ældre og handicappede, forsørgelse af ledige, tilskud til idræts- og kulturelle aktiviteter samt vedligeholdelse og drift af infrastruktur. Driftsudgifterne opdeles på forskellige serviceområder, og er nærmere beskrevet under de enkelte fagudvalg. Tabel 4.1: Driftsrammer skattefinansieret område kr. netto i 2015 PL Budget Budgetoverslag Serviceudgifter Udgifter til overførselsindkomster Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansering Drift af ældreboliger Den centrale refusionsordning Driftsudgifter i alt Pris- og lønfremskrivning incl. kontrakter Foreløbige driftsudgifter Den samlede drift består af serviceudgifter, udgifter til overførselsindkomster, udgifter til forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering, drift af ældreboliger samt indtægter fra den centrale refusionsordning. FAKTA Serviceudgifterne er defineret som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifter på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til overførsler Overførselsudgifterne er defineret som følgende funktioner: Erhvervsgrunduddannelser, Daghøjskoler, Introduktionsprogram, -ydelse og repatriering, Personlige tillæg, Førtidspensioner, Sygedagpenge, Sociale formål, Kontanthjælp, Kontanthjælp vedrørende visse gruppe af flygtninge, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, Boligydelse til pensionister, Boligsikring, Revalidering, Løntilskud til personer i fleksjob, Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, Seniorjob til personer over 55 år samt Beskæftigelsesordninger. Nettodriftsudgifter til forsikrede ledige Indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Aktivitetsbestemt medfinansering Drift af ældreboliger 32

33 Serviceudgifter i 2015 jfr. økonomiaftalen Et tilbagevendende fokuspunkt i økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen er udviklingen i de såkaldte serviceudgifter. I forhold til økonomiaftalen må kommunerne i 2015 afholde serviceudgifter på 234,6 mia. kr. Herning kommunes tekniske andel heraf udgør mia. kr. Tabel 4.2: Serviceudgiftsramme kr. netto Budget 2015 Nettodriftsudgifter - hovedkonto Forsyningsvirksomheder Overførselsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Den Centrale Refusionsordning Dagpenge til forsikrede ledige Besk.indsats for forsikrede ledige Serviceudgifter Teknisk ramme udmeldt af KL Forskel Som det fremgår af ovennævnte er der en forskel på 25,4 mio. kr. mellem den teknisk udmeldte ramme og Herning kommunes driftsramme. Det skal bemærkes, at det udelukkende er en teknisk ramme for Herning kommune, og at Regeringens sanktionslovgivning tager udgangspunkt i kommunernes samlede serviceramme. Samtidig skal det bemærkes, at der i forbindelse med overførselssagen fra 2013 til 2015 blev overført 1,29 mio. kr. direkte til budgetforslag Der er udelukkende tale om engangsudgifter, som er indarbejdet i budgetforslaget. FAKTA Sanktionsmekanisme Aftalen indebærer etablering af en udgiftsmekanisme, der fremadrettet skal sikre, at udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne. Udgiftsmekanismen medfører, at en del af bloktilskuddet er gjort betinget (3 mia. kr.), og som kun udløses såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau både budget- og regnskabsmæssigt. 33