Naturgeografi med innovativ didaktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgeografi med innovativ didaktik"

Transkript

1 Naturgeografi med innovativ didaktik INDHOLD Naturgeografi med innovativ didaktik... 1 Hvad er innovation?... 2 Innovationsforståelser... 2 Innovationskompetencer... 3 Pædagogisk motivation for innovative forløb... 4 Lærerens opgaver: Grundlæggende metoder i innovativ undervisning... 4 KIE- modellen... 5 Innovationsdiamanten... 5 Design to Improve Life- kompasset... 7 Opsummering: Metoder i innovative forløb i naturgeografi... 7 Om forholdet mellem innovationskompetencer og særfaglige formål... 8 Forløbsforslag Tema 1: Hvad gør vi når monsterregnen kommer? Klimatilpasning med særligt fokus på vand Tema 2: Klimaændringer og energi Tema 3: Partikelforurening - trafik og planlægning i storbyer Tema 4: Hvordan får vi rent badevand ved Kalveboderne? Naturgenopretning i byen Tema 5: Tsunamier og pladetektonik Tema 6: Drivhuseffekten Ideer til øvrige forløb Tema 1: Klimatilpasning fuldt udfoldet forløb... 16

2 Hvad er innovation? Innovation betegner det: at nytænke og forbedre - altså ikke blot forandre - en eksisterende praksis på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af relevant viden. 1 Innovation forudsætter kreative ideer og kan dermed ikke alene være reproduktive. Men det betyder ikke, at innovation behøver være nyskabende i absolut forstand. Forbedringer kan have karakter af justeringer,, eller der kan være tale om overførsel af viden og metoder fra en kontekst til en anden. Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. 2 I innovative processer er det yderligere væsentligt, at de sigter mod at skabe værdi i bred forstand. I undervisning betyder dette konkret, at de innovative elementer kan have forskellige fokus fx: - på praktisk løsning af konkret problem (her fx risikoen for oversvømmelser eller jordskælv eller ved oversvømmelser efter ) - på forbedring af viden eller erkendelse hos en anden gruppe (her fx andre elevgrupper eller eksterne partnere) - på at styrke elevernes mulighed for at skabe værdi generelt (styrke elevernes innovationskompetencer jf. nedenfor). Innovationsforståelser Innovationsforståelsen i den gymnasiale undervisning skelnes mellem to former: 1. Den alment orienterede innovationsforståelse der sigter mod almen dannelse. Målet er tænksomme elever, der kan nytænke og udvirke almene- offentlige forbedringer gennem kritisk og etisk refleksion i relation til epokale nøgleproblemer (fx klima- og miljøproblemer og den globale ulighed). 2. Den markedsrettede innovationsforståelse der sigter mod erhvervskompetence. Målet er entreprenante elever der kan omsætte kreativitet og nytænkning til nye salgbare produkter på et faktisk eller simuleret marked I undervisningsplanlægningen kan der desuden fokuseres på enten en privat opfattelse af innovation, hvor det er elevens egen forståelse, der er i centrum; eller der kan eksperimenteres med en absolut innovationsforståelse, hvor målet er reel nytænkning. 1 Innovation af Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen i Gymnasiepædagogik 2. udgave, s Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM,

3 Innovationskompetencer I praksis er det ikke altid muligt at planlægge undervisningen på en måde, der entydigt sigter mod, at eleverne udformer praktiske problemløsninger eller forbedringer for andre. I den didaktiske praksis skal vi derfor tænke målet om værdiskabelse bredere. Sigtet må være at styrke elevernes innovationskompetencer gennem en undervisning, der er stærkt fagligt forankret og med anvendelsen af metoder, der fremmer de innovative kompetencer hos eleverne. De innovative kompetencer er: 1. Kreativitet evnen til at uddrage væsentlige udfordringer i en kompleks problemstilling, fortolke en opgave selvstændigt, udvikle idéer og vælge de bedste ud. 2. Samarbejdskompetence evnen til at arbejde sammen med mennesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet. 3. Navigationskompetence evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave. Navigationskompetencen kan fremmes ved at gøre eleverne bevidste om, at deres eget netværk og naturen eller byrummet i sig selv kan være kilde til den relevante viden. 4. Handlekompetence evnen til at få ting til at ske og modet til at løbe en risiko. I styrkelsen af handlekompetencen kan rollemodeller og praktiske øvelser være gode metoder. 5. Formidlingskompetence evnen til at formidle det færdige projekt relevante løsningsforslag - på en overbevisende måde. 3 Ideelt set til dem, der berøres af udfordringen. Formålet med en undervisning, der fremmer de innovative kompetencer, er, at eleverne skal blive i stand til at skabe værdi for andre. Chancen for at dette kan ske øges, hvis eleverne får det mod og den viden, der skal til for at handle på deres egen kreativitet. Styrkelsen af de innovative kompetencer i undervisningen kan ske i alle typer forløb og i forbindelse med arbejdet med alle typer emner. Det er progressive processer, hvor eleven gradvist opnår en erkendelse af egne muligheder for handling. Se figuren herunder. 3 https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/

4 Styrkelsen af de innovative kompetencer elevernes self efficacy - er en progressiv proces, der styrkes gennem erfaringer i undervisningen. 4 Pædagogisk motivation for innovative forløb I innovationsforløb arbejdes der med lokale og globale problemer og udfordringer. At inddrage lokalsamfundet ligger lige for. Fagligheden præsenteres på den måde i en ny og meningsfuld sammenhæng for eleven, og da det faglige forbindes med praksis, skaber det interesse og motivation for eleverne i form af oplevelse af ejerskab, medejerskab og ansvarlighed Innovativ undervisning er endvidere deltagerstyret forstået på den måde, at eleverne har stor indflydelse på de problemstillinger, løsninger og formidlingsformer, der anvendes. Hertil komme undervisningsdifferentiering også i spil, fordi princippet lægger op til at medtænke de forudsætninger g erfaringer den enkelte elev bringer med sig. Forudsætningen for et vellykket innovationsprojekt er også en bevidsthed om lærerens rolle. Læreren er den der sætte rammerne og fasciliterer processen, og desuden skal læreren sikre opnåelse af de faglige mål og metoder samt skabe rammerne for et produkt i det virkelige liv. Grundlæggende metoder i innovativ undervisning Planlægningen og gennemførelsen af innovative undervisningsforløb kan tage udgangspunkt i forskellige modeller. I hæftet metoder 5 refereres en lang række modeller, men særligt tre modeller, som vi kort redegør for nedenfor, har vundet indpas i gymnasieundervisningen. 4 Nicolai Nybye og Anders Rasmussen Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Fonden for Entreprenørskab https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/

5 En model, der har opnået stor udbredelse er KIE- modellen. KIE- modellen KIE modellen er en enkel innovationsdidaktisk model, hvor læringen og processen er delt op i tre forskellige rum. Det kreative rum, det innovative rum og det entreprenante rum. Hvert rum har sine klare formål og regler. Ved at opdele processen i tre adskilte rum, er det lettere at holde styr på rammerne og skabe overblik over den innovative læringsproces. 6 Innovationsdiamanten Lotte Darsø s Innovations- diamant giver en innovative didaktik med større vægt på fagligheden og inddragelsen af videns- skabelse. Kort fortalt er det centrale i Darsø s tankegang, at sociale relationer og kreativitet er det centrale i innovativ pædagogik. Nytænkning fremmes, hvis vi er opmærksomme på relationerne mellem de mennesker, der (sammen!) skaber det nye og værdifulde. 6 Hæftet: Metoder s.18. Hæftet findes på https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/

6 Innovationsdiamanten illustrerer et syn på læringsprocessen, der typisk tager udgangspunkt i etablering af relationer mellem deltagerne i processen: Eleverne tildeles eksempelvis roller, som de skal varetage i processen. Dernæst kommer videns- afklaringen: I teamet finder man ud af, hvad man ved om et givent emne. Som den tredje delproces kan teamet arbejde med at formulere, hvilken viden de mangler for at kunne løse et givent problem indenfor det aktuelle emne. Her taler Darsø om erkendt ikke- viden. Antagelsen er, at viden om, hvad man ikke ved, ofte reelt er en forudsætning for læring af nyt. Konceptualisering kan indgå i flere dele af den innovative læringsproces, men som del- afslutning er udformningen af et fysisk eller visuelt koncept ofte en god ide. Konceptualiteringen kan indgå i en præsentation, eller det kan være et nyt udgangspunkt for afklaring af ikke- viden. Underviserens roller påvirkes naturligvis af, at fokus flytter sig fra viden (og overførsel af denne) til større fokus på relationer, (erkendt) ikke- viden og koncepter. I kursushæftet Innovationskraft beskrives dette skift således: I den innovative didaktik vil vi ikke bare have eleverne til at beherske fagets grundfærdigheder, vi vil have dem til at udfordre og videreudvikle dem. Til dette formål er den klassiske lærerrolle utilstrækkelig og ofte en forhindring. Det er fuldstændig umuligt for underviseren at bevare rollen som ekspert, hvis eleverne hele tiden bevæger sig ud i det ukendte, hvor hverken du eller andre eksperter har været før. For at kunne hjælpe eleverne i alle innovationens facetter har vi derfor brug for at kunne skifte fra at være ekspert til at blive facilitator. Facilitering er et nyt ord, der for ganske nyligt har entreret det danske sprog (en sproglig innovation). Facilitering kommer af det latinske ord Facilis, som betyder at gøre let. En facilitator er en person, som skal gøre det let for en gruppe mennesker at nå deres mål. I modsætning til 6

7 fageksperten, som har fokus på at komme med alle de rigtige svar, fokuserer facilitatoren på at skabe de bedste rammer for, at gruppen selv kan finde svarene. 7 Design to Improve Life- kompasset En mere udfoldet metodebeskrivelse, der på mange måder minder om innovations- diamanten, er udviklet af organisationen INDEX: Design to Improve Life. 8 Kompasset indeholder flere end 120 forskellige konkrete metoder fordelt på de fire faser: 1. Forberedelse 2. Forståelse 3. Formgivning 4. Færdiggørelse Det, der gør designprocesser af denne type særligt egnede i et fag som naturgeografi, er, at arbejdet med navigationskompetencerne (fx informationssøgning), kreativiteten og handlekompetencen danner en logisk helhed. Elementer og ideer fra Design to Improve Life- kompasset er det metodiske grundlag for det eksempel på et fuldt udfoldet innovationsforløb, der kan ses nedenfor. Se en mere detaljeret beskrivelse på siden Opsummering: Metoder i innovative forløb i naturgeografi I de forløb, der er beskrevet herunder, har vi været inspireret af de modeller, der er beskrevet ovenfor. Særligt design- modellen er egnet, når man planlægger forløb til et fag som naturgeografi/geografi. Det er bestemt ikke altid, man kan gennemgå alle faser i fx designmodellen, men generelt vil et forløb i naturgeografi typisk have følgende del- elementer. 1. Forberedelse: Problemidentifikation eleverne afdækker problemernes karakter og anvender fagets centrale modeller og hypoteser i deres indkredsning. 2. Forståelse: Kernefaglighedens plads, hvor eleverne arbejder med vidensindsamling og med forståelse og anvendelse af viden på konteksten. Fagets begreber, modeller og kredsløb kommer i spil. Eksperimenter og persona- metoder kan indgå. 7 ye.dk/media/146996/kursusmappe_modul_1.pdf 8 7

8 3. Formgivning / løsningsudvikling: Her tænkes og udvikles løsninger med faget f.eks. til hvordan man slipper af med det overskydende vand ved kraftige regnskyl. Prototyping og udformning af egne eksperimenter kan indgå i denne fase. 4. Færdiggørelse / præsentation: Det er her eleverne viser omgivelserne (ideelt set brugerne), hvad de er nået frem til og får respons. Alle delprocesser kan gentages og det kan være fint at vende tilbage til faser med formulering af ikke- viden. Her er læringsfællesskaber (fx med eksterne partnere) og mentorordninger (fx med yngre elever) gode og effektfulde metoder. Evalueringsdimensionen inddrages ved at eleverne laver vurderinger af deres ideers gennemførlighed og kvalitet. Vurdering af økonomisk-, social- og økonomisk bæredygtighed kan ske med udgangspunkt i diagrammer som fx dette fra Index. Om forholdet mellem innovationskompetencer og særfaglige formål Det centrale spørgsmål for faget naturgeografi er, hvordan vi skaber undervisningssituationer, der udvikler elevernes innovative kompetencer og hvor fagets centrale mål, kompetencer og metoder kommer i spil. Kompetencer: I naturgeografi arbejder vi hen mod en styrkelse af elevernes a. empirikompetencer b. repræsentationskompetencer c. analytiske kompetencer d. modelleringskompetencer e. perspektiverings - og kontekstkompetencer f. kommunikationskompetencer Alt dette gøres i arbejdet med kernestoffet og det supplerende stof. Ved at opstille innovationskompetencerne i et skema sammen med de faglige kompetencedimensioner kan vi få en matrix, der kan bruges til sammenligning, vurdering og formativ evaluering (evt. selvevaluering) af udbyttet af undervisningsforløb. 8

9 Skema 1: Kompetence- dimensioner i innovative forløb i naturgeografi Kreativitet Samarbejds- kompetence Navigations- kompetence Handle- kompetence Empirikompetencer Repræsentationskomp etencer Analytiske kompetencer Modelleringskompete ncer Perspektiverings - og kontekstkompetencer Faglige mål: De faglige mål for naturgeografi kommer naturligt i spil i flere af de delprocesser, vi har redegjort for ovenfor. Fx vil kompetencen til At kunne identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre samt kunne udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indgå i både forberedelsesfasen og forståelsesfasen. På tilsvarende vis vil kompetencen til: At kunne indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser samt kunne sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indgå i samtlige faser. Metoder: Naturgeografifagets tradition er en skelnen og vekslen mellem forskellige metoder i undervisningen: den induktive, dedutive og abduktive samt den problemidentificerende og problemløsende metode. Den innovative metode skal ses som et supplement til de traditionelle metoder, som kan indgå i forskellige faser i processen. Det særlige ved innovation er 9

10 arbejdet med at fremme de særlige innovative kompetencer hos eleven og at faget anvendes til at udtænke løsninger på konkrete udfordringer i vores omgivelser - sammen med involverede aktører og med fokus på fokus på problemløsninger. De traditionelle metoder kan komme ind i forskellige faser af arbejdsprocessen. Den problemidentificerende metode kommer naturligt ind forberedelsesfasen. I forståelsesfasen og formgivningsfasen kan både induktive og deduktive metoder indgå og i forbindelse med formgivnings/løsningsfasen er den problemløsende metode central. Forløbsforslag Tema 1: Hvad gør vi når monsterregnen kommer? Klimatilpasning med særligt fokus på vand 1. Fag: Naturgeografi 2. Spørgsmål: Hvordan tilpasser vi os oversvømmelser fra stigende havspejl, skybrud og spildevand fra overfyldte kloakker (fx i skolens/elevernes lokalområde)? 3. Motivation: Der er behov for at nytænke løsninger, der kan løse problemet med for meget vand de forkerte steder og samtidig skabe rekreativ, natur- eller miljømæssig merværdi. Kan vi udnytte det overskydende vand som ressource, eller kan klimatilpasningsløsninger samtidig bruges til andre formål, fx rekreative formål? 4. Tema/case/problemformulering: eleverne skal finde løsninger på hvordan vi tilpasser os de stigende og intensiverede nedbørsmængder i et afgrænset lokalområde. 5. Formål/faglige mål: at eleverne kan tilegne sig faglige begreber, modeller og forklaringsrammer. Her særligt vandkredsløbet i byen, nedbørsforhold, nedsivning i forhold til jordbund og landskabsformer, betydningen af forskellige overflader at eleverne skal anvende faget til i konteksten at være problemløsende og tænke innovative løsninger. 6. Ud af huset, feltarbejde, eksperimenter mv.: Indsamling af nedbørsdata, forsøg med nedsivning, interview med målgruppe, nærundersøgelse af lokalitet. 7. Ekstern kontakt: (dataindsamling/interview, vurdering af realiserbarhed): Interview med ekstern kontakt (vandekspert fra kommunen) og vurdering af realiserbarhed. 8. Produkteksempler: Plancher og prototyper. 9. Eksempler på løsninger: Løsninger blev fremstillet i forbindelse med Danmarksudfordringen design to improve life udfordringen 2013: 10

11 Løsningseksempler: Drænflise, grønne tage der tilbageholder vand, regnvandsbassin der samtidig fungerer som rekreativt område, etablering af gennemtrængelige overflader i villahaver, genanvendelse af overfladevand fra Københavns lufthavn. 10. Evalueringsmetode: Sammenhængen mellem problem og løsning evalueres fagligt. Vurdering af Impact og Context altså hvorvidt løsningen er realisabel og en reel løsning samt om den er bæredygtig. 11. Arbejdsproces: Processen følger Indexmodellen, hvor metoderne er beskrevet i detaljer: Forbered: open space, mind mapping, sum- up Forstå: researche, vidensmapping, analysere, undersøge målgruppe og brugerprofil vha. persona, Formgiv: brain- storm, idé- poker, designe, brugerteste Færdiggørelse og formidling. 12. Moduler: 10 moduler a 90 min. 13. Link til udfoldet forløb: Se herunder 14. Materialer og litteratur: Ressourcerum i forbindelse med Danmarksudfordringen. Tema 2: Klimaændringer og energi 1. Fag: Naturgeografi og fysik 2. Spørgsmål: Global opvarmning fup eller faktum? Hvad kan vi selv gøre ved det? 3. Motivation: Klimaændringerne trænger sig på og dermed er det relevant, hvordan vi selv kan bidrage ved at nedsætte energiforbrug og udledning af drivhusgasser i egne hjem. 4. Tema/case/problemformulering: Hvordan får vi nedbragt vores energiforbrug og udledning af drivhusgasser i egne hjem? 5. Formål/faglige mål: At eleverne kan vurdere videnskabelighed, tilegne sig faglige begreber, modeller og forklaringsrammer og anvende dem selvstændigt til at finde og tage kritisk stilling til informationer og undersøgelser. At de selv kan udvikle og gennemfører simple eksperimenter og foretage undersøgelser af deres nære omgivelser. 6. Kernestof: Strålingsbalancen, havstrømme, klimaændringer, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet mv. 7. Ud af huset, eksperimenter mv.: Eksperimenter med havstrømme (blå isterninger). Udregninger på baggrund af iskernedata, ekskursion til Aarhus Universitet - klimakortlægning via foaminifer- analyser, albedo- målinger mv. Ekskursion til Tangeværket / El Museet med introduktion til iskerner, klimaforandringer og div. energikilder. På El museet lavede eleverne eksperimenter med sol- og vindenergi. Til test af drivhusteorien udviklede eleverne selv eksperimenter, som skulle kvalitetsvurderes af andre grupper. 11

12 Det særligt innovative i dette forløb var: 1) at eleverne individuelt skulle udvikle eksperimenter til andre elever, og 2) at eleverne skulle kortlægge deres husstands energiforbrug og CO2- udledning og at de på baggrund af disse kortlægninger skulle: A) vurdere deres undersøgelses pålidelighed og B) Komme med klar og faseinddelt strategi til nedbringelse af udledningerne. Strategierne blev sammenlignet, vurderes og sat i relation til data fra model- familier (data fra nettet). 8. Ekstern kontakt: El museet i Tange, KraftVarme (Aarhus), familierne selv, Aarhus Universitet. 9. Produkteksempler: Mange små skriftlige par- og gruppe- rapporter fra div. eksperimenter. Skriftlig rapport med plan for strategi til nedbringelse af eget energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Fremlæggelse for andet hold (1.g ere som skulle i gang med tilsvarende forløb). 10. Eksempler på løsninger: Samkørselsordninger (bl.a. koordineret via apps), dele- el- cykler, fjernelse af parkeringspladser på skolen, skyde hunden og spise mindre kød fra kvæg mv. 11. Arbejdsproces: Inspireret af Lotte Darsø s innovationsdiamant vekslede vi mellem formulering af viden og ikke- viden. Gennem mange små og afsluttede eksperimentelle forløb med tydelige mål og klar feedback bevægede eleverne sig gradvist mod en større erkendelse af problemets karakter både det klimamæssige og erkendelsen af udfordringerne i deres egen husholdning. Afslutningen bestod i en grafisk / visuel udformning og præsentation af egne undersøgelsesdesigns, metodekritik og praktiske strategiforslag. 12. Evalueringsmetode: Alle elever fremlagde deres analyse af husstandens CO2- udledninger i matrixgrupper, hvor den bedste (af de fire fremlagte analyser og løsningsforslag) blev udvalgt til fremlæggelse på plenum. 13. Moduler: 12 moduler a 90 min. 14. Materialer: a. NV- forløbet "Klima og havis": gym.dk/~pj/nv/fov c16/?1-20 b. Energi Museet: c. Kraft Varme: aarhus/home.aspx d. Institut for Geoscience: gymnasier- og- skoler/ 12

13 Tema 3: Partikelforurening - trafik og planlægning i storbyer 1. Fag: Naturgeografi 2. Spørgsmål/motivation: Hvordan løser vi den udfordring der ligger i stigende biltrafik og luftforurening i verdens storbyer? Skal gøres konkret og rettes mod en bestemt storby. 3. Formål/faglige mål: at eleverne kan: o foretage systematiske feltobservationer o analysere og tolke rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale o forstå modeller særligt gadeplansmodellen over luftforurening 4. Kernestof: Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed. Det urbane klima herunder lokal luftcirkulation og luftens stabilitet. Luftforureningsmodeller: gaderumsmodel ("Street Canyon Model") model som kan bruges til at beregne luftforurening fra trafik i gader. 5. Ud af huset, feltarbejde, eksperimenter mv.:. Trafiktællinger i udvalgt lokalområde, kvartersanalyse, dataindsamling om luftforurening. 6. Ekstern kontakt: Interview med planlægger, NGO, politikere, beboere mv. 7. Produkteksempler: Forslag/strategi til hvordan man kan indrette et lokalområde under hensynstagen til forskellige trafikanter og så der tages højde for den udfordring der ligger i byens partikelforurening. Produktet skal indeholde: identificering og faglig indkredsning af lokalområdets udfordringer. Skitse/model/strategi over løsningsforslag. 8. Eksempler på løsninger: Omdirigering af den tungere trafik, udbygning af metrosystem, adskillelse af trafikanter, roadpricing, placering af arbejdspladser og boliger tæt på hinanden (som i de gamle hutonområder i Beijing). 9. Arbejdsproces: forløbet er gennemført i forbindelse med studietur til Beijing med inspiration og anvendelse af dele af Index- processen. 10. Moduler: 5 moduler a 90 min (forberedelse inden studietur), studietur, efterbehandling 2 moduler. 11. Link til materialer / litteratur: Metodesheet: Trafiktællinger Metodesheet: Partikelforurening Transportplanlægning - Bæredygtig byudvikling i Beijing Partikelforurening forandrer klimaet skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 1.2, ) KU Trafikkens forurening - med fokus på partikler, kvælstofoxider og EU regulering. Det økologiske råd. Luftforureningsmodeller Air quality China 13

14 Tema 4: Hvordan får vi rent badevand ved Kalveboderne? Naturgenopretning i byen 1. Fag: naturgeografi (i samarbejde med biologi) 2. Spørgsmål: Hvordan får vi rent badevand ved Kalveboderne og samtidig inddraget Harrestrup å som rekreativt område? 3. Motivation: Forureningen af Harrestrup å er årsagen til, at der ikke er rent badevand ved Kalveboderne (nærmere bestemt ved Valbyparken og Kystagerparken) hvordan får vi løst det og samtidig inddraget åens og områdets rekreative potentialer? 4. Tema/case/problemformulering: der er her fokus på løsninger der kan løse problemet med forureningen af vores åer (og dermed badevandet ved åernes udløb) samtidig med at åerne tænkes ind i byernes rekreative og oplevelsesmæssige sammenhænge. Eleverne kan vælge i deres løsninger at have fokus på enten rent vand i åerne eller rekreativ udnyttelse af området. 5. Ud af huset, feltarbejde, eksperimenter mv.: Ekskursion til Harrestrup å med målinger af vandføring. Ekskursion til spildevandsanlæg. 6. Ekstern kontakt: Kommunen Center for miljø og planlægning herunder om helhedsplanen for Harrestrup å. 7. Produkteksempler: Flere små og store opgaver: sammenligning af åens forløb før og nu, tegning af Harrestrup Ås afvandingsområde, måling af vandføring i åen, profiltegning. Brugerundersøgelser (interview). Ekskursionsrapport med skitse af løsningsforslag. 8. Evalueringsmetode: øvelse i at vurdere forslag ved at vurdere andres forslag (Her helhedsplanen for Harrestrup å). 9. Arbejdsproces: Første del fokuserer på forståelse af problemet og dets naturgeografiske grundlag. Derefter en løsningsorienteret del med innovative forslag. 10. Moduler: 7 moduler(á 90 minutter) 11. Materialer/links: Badevandsprognose for København Tema 5: Tsunamier og pladetektonik 1. Fag: Naturgeografi 2. Tema/case/problemformulering: Tsunamier hvorfor kommer de og hvordan kan vi mindske deres konsekvenser? 3. Formål/faglige mål: At eleverne forstår de geologiske og fysiske mekanismer bag tsunami- dannelse, samt erkender udfordringerne med varsling og modellers betydning for konsekvensvurdering i forbindelse med naturkatastrofer. 4. Ud af huset, eksperimenter mv.: Eksperiment i bølge- kar (måling af sammenhængen mellem havbundens form og hældning og bølgehøjden). 14

15 Ekskursion til havneområde med foredrag om planlægning af sikring mod oversvømmelser, GIS- øvelser og kortlægningsopgave. 5. Produkt: Rapport om tsunamibølger og deres årsager, løsningsforslag til udbredelse af varslingssystem i bestemt område. 6. Eksempler på løsninger: Varslingsapp (koblet på satellitsystemer), fremme af mangrove- områder, uddannelsesplaner (bl.a. lokale ofre der kan fortælle), opsætning af bøjer med visuelle indikatorer 7. Ekstern kontakt: Eleverne opsøgte app- udviklere og undersøgte hvordan en varslingsapp kan laves og udbredes lokalt. Ekspert fra Dansk Hydrologisk Institut holdt foredrag om mulige konsekvenser af massive oversvømmelser. 8. Arbejdsproces: Første del fokuserer på forståelse af problemet og dets naturgeografiske grundlag. Her forklares pladebevægelser, jordskælvsmåling, seismisk, pladegrænser og der laves eksperimenter med bølgeudbredelse og bølge- opbygning i forhold til kystprofil. Eleverne opfinder selv eksperiment, der gengiver tsunami- effekter i forskellige miljøer. 9. Den løsnings- og handlingsorienterede del af forløbet fokuserer på den praktiske udformning af eksperimenter og varslingssystemer. Herunder skal eleverne selv planlægge og gennemføre kontakt til relevante ressourcepersoner/virksomheder. 10. Moduler: 10 moduler 11. Relevante links til opgaver og materialer: rdskaelv.html cfm rdensindre.html b%c3%b8lgers- hastighed b%c3%b8lgers- hastighed Tema 6: Drivhuseffekten Dette forløb var ganske simpelt! Eleverne fik uden særlig forudgående viden den opgave, at de skulle udforme et eksperiment, der skulle kunne påvise eksistensen af drivhuseffekten (eller rettere at koncentrationen af CO2 (og vanddamp) påvirker temperaturudviklingen under solindstråling). 15

16 Eleverne fik div. måleudstyr og fysiske materialer og skulle derefter opstille eksperimentet, dokumentere det og skrive en øvelsesvejledning til det med angivelse af teori og dataindsamlingsmetoder samt forslag til hypotese. Alle gruppe fik udformet et eksperiment. Næsten alle fik det til at virke og en enkelt gruppe var meget opsatte på at lave en prototype, der kunne produceres og sælges til andre gymnasier. Innovative kompetence- dimensioner: Samarbejdskompetence, Navigationskompetence og kreativitet! Den teoretiske baggrund var Darsø, hvor den kollektive søgen eller penduleren mellem viden og ikke- viden samt konceptualisering giver en meget klar forbindelse til teorien bag. Ideer til øvrige forløb A. Kyst og kystsikring (landskabsdannelse og klima) B. Bæredygtighed og energi (konkret problemstilling fx egen husstand eller egen skole) C. Landbrug: udvaskning af næringsstoffer = problemet / randzoner god eller dårlig ide? (eleverne formulerer strategi for lokale forhold) D. Fødevareproduktion: bylandbrug, transportminimering, CO2- fodspor E. Din husstand: transport, fødevarer, energi, osv. F. Affald: minimering, genanvendelse, forurening/bæredygtighed osv. (vurdering af løsningsforslag (øvelse i at vurdere forslag ved at vurdere andres forslag) G. Energi: vedvarende energi (lagringsproblemer) H. Byplanlægning i lokalområdet: fremtidens udfordringer: Anvendelse af metoder og modeller til at undersøge byudviklingen, byrum og fremtidens udfordringer til byerne. F.eks. udvikling af ny bydel i lokalområdet. Produkt: f.eks. bydelsmodel, skitser, fotos, poster, film. I. Det lokale byklima: indretning af byrummet og vegetationens betydning. Anvende viden om strålingsbalance, albedo, vindforhold, bygningsmaterialer og overflader lokalt. Feltarbejde: Måling af vejrparametre lokalt. Metode: måling af klimadata, BAF- index. Innovativ løsning: Anvende viden om lokale klimatiske forhold som temperatur, vind og skyggeforhold til at bestemme hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere f.eks. en cafe eller en terrasse. J. Fremtidens by: Udarbejdelse af et innovativt løsningsforslag, hvor nyskabelser i forhold til byens liv og/eller funktioner spiller en væsentlig rolle for løsningen. 16

17 Tema 1: Klimatilpasning eksempel på fuldt udfoldet forløb Fag: Naturgeografi og samfundsfag Problemformulering: Klimaforandringer med for meget vand fra oven, fra neden og fra siden. Hvordan tilpasser vi os oversvømmelser fra stigende havspejl, skybrud og spildevand fra overfyldte kloakker? Omfang: 11 lektioner Lektionsskema: De fire faser i forløb om klimatilpasning (inspireret af Index/designmetoder) Fase / Aktivitet aktiviteter Forberedelse (en lektion) Forståelse (fire lektioner) Lektion 1: Intro og teamdannelse Åbner: Kort video med oversvømmelse (gerne lokal og ny) Team- dannelse: Sammensætning af teams via Open mind- metoden (Der spørges åbent: Hvad mener du problemet med øgede vandmængder består i?) L- Oplæg: Introduktion til forløbet, dets ide og lidt fakta fra IPCC s nyeste prognoser for nedbørs- og stormflodsforhold (ca min) Mindmap- øvelse i teams: Systematisk mindmap over forhold med relation til betydningen af mere vand fra oven, fra neden og fra siden. Lukker: Opsamling ved at de enkelte teams bestemmer, hvilken del af deres mindmap, der anser for mest interessant / hvor ligger problemet? Lektien til denne lektion: Aktuelle artikler om oversvømmelser og deres omkostninger / uddrag fra seneste IPCC- rapport. Lektion 2: Problemidentifikation Åbner: På bindkort over lokalområdet (med højdekurver og vandløb) indtegner eleverne i par de områder de forventer kan blive berørt af større vandmængder. Kortene hænges op og inddrages i efterfølgende oplæg og diskussion. Oplæg: Foredrag om klima- udfordringer og klimatilpasning v. ekstern konsulent (fx kommunen eller Dansk Hydrologisk Institut) Øvelse: Simulering af forskellige scenarier via til- brug- for- klimatilpasning/den- kommunale- risikokortlaegning.aspx Lukker: Eleverne tegner på skitsekort de mest berørte områder og angiver disse områders karakteristika (boligtype, befæstning mv.). Lektie til denne lektion: Dokumentation om lokal klimatilpasning (Klimaplan eller lign.) 17

18 Lektion 3: Teori (vandets kredsløb, vandskel og oplande) Åbner: CL- struktur hvor pigerne udveksler viden med drengene (differentieret lektie) Opsamling v. underviseren: Gennemgang af vandets kredsløb og de forskellige dele af kredsløbet der påvirkes af klimaændringer. Øvelser: Teams arbejder én af disse opgaver: (selvvalgt) / / Lukker/Sum- up: Hvert team laver kort præsentation, hvor de fortæller hvordan besvarelsen af deres øvelse kan bruges i bestræbelserne på at forstå klimatilpasningsproblemerne. Lektie til denne lektion: + differentieret forberedelse (pigerne forbereder mundtlig gennemgang af figur / drengene forbereder gennemgang af figur ) Lektion 4: Planlægning og prioriteringer Åbner: I par gættes på, hvordan og af hvem forskellige beslutninger - med relevans for klimatilpasning - tages (arbejdsark udleveres) eleverne retter selv deres gæt via retteark med de korrekte svar. Oplæg ved lokalpolitiker: I vores tilfælde var det Rådmand Peter Thyssen, der havde ansvaret for Aarhus Kommunes klimatilpasning. Tema: beslutninger og prioriteringer i forhold til klimatilpasning. Byvandring med lokalpolitiker: Udpegning af anlægsarbejder med relation til klimatilpasning. Lektie til denne lektion: teksten Politik og forvaltning på forskellige niveauer Lektion 5: Feltarbejde Åbner: 10 sek. tænkeøvelse: Du skal ringe til en person, der bor i et udsat område. Hvad vil du spørge ham/hende om? L- Oplæg: Introduktion til arbejde med persona - metoden og kravene til den første skriftlige opgave i forløbet (Opgave 1: Projektbeskrivelse (med problem- identifikation, forklaring og persona)). Teamarbejde: Planlægning af feltarbejde i teams. Alle teams udformer strategi for kontakt til relevante personer/organisationer i forhold til identifikation og dybere forståelse af deres problem. Lektie til denne lektion: Opgave 1 inkl. bilag læses grundigt og der forberedes spørgsmål. 18

19 Lektion 4: Feltarbejde (lægges som sidste blok) Alle teams arbejder selvstændigt med deres feltarbejde (Opgave 1), der skal dokumenteres fotografisk / via interview. Lektion 5: Fremlæggelse og justering af projektbeskrivelse Åbner: Hver team fortæller den sjoveste/tåbeligste hændelse fra deres feltarbejde L- oplæg om konstruktiv kritik (mhp. arbejdet med justering af projektbeskrivelsen Forberedelse af fremlæggelse af projektbeskrivelse Fremlæggelser: Teams fremlægger overfor hinanden deres projektbeskrivelse og foretager sammen justeringer Lektie til denne lektion: Alle teams forbereder projektbeskrivelse (jf ) Formgivning Lektion 6: Idegenerering og muck- up Åbner: Idé- poker L- Introduktion: Beskrivelse af Mock- up- opgaven Muck- up- opgaver: I teams laves rå model af løsningsdesign Lektie til denne lektion: Færdige projektbeskrivelser med videoklip af lokalitet og interviewperson (afleveres i justeret udgave som skriftlig opgave med teoriafsnit) Lektion 7: Præsentation af muck- up (løsnings- model) Præsentationer: Alle teams præsenterer deres modeller. Alle andre teams giver deres vurdering af modellen (http://designtoimprovelifeeducation.dk/da/node/79) Test af ideen: Brugertest forberedes i teams teste Lektie til denne lektion: Præsentation af modeller samt læse tekst om brugertest Færdiggør Lektion 8: Færdiggørelse af modellen og dokumentation for sammenhæng mellem problem og løsning Åbner: Gennemgang af bruger- feedback (lektien) Teamarbejde med færdiggørelse af modellen og (faglig) dokumentation for sammenhæng mellem problem og løsning Lektie til denne lektion: Brugertest / feedback fra potentielle brugere / målgruppen. Bruger- feedback på ideen skal dokumenteres med korte citater eller lyd- eller video- interview. Lektion 9: Opsamling og effektuering 1 Åbner: Hvert team tegner skitse af design- overblik (30 min) 19

20 L- oplæg: Evalueringskriterier og krav til endelig præsentation gennemgås Teamarbejde: Der tages kontakt til eventuelle producenter (fabrikker/virksomheder mhp. vurdering af det realistiske i løsningen) og der udarbejdes præsentationsmaterialer (inspireret af ) dvs. plancher egnet til præsentationen færdiggøres. Præsentationsmaterialerne udgør en skriftlig opgave og der tildeles elevtid også fra SA) Lektie til denne lektion: Evalueringskriterier og arbejdsark om vurdering af innovative ideer læses. Lektion 10: Præsentation og vurdering af de innovative ideer Afsluttende præsentationer for eksterne interessenter (kommune/grundejerforeninger/?) Eksterne opponenter/dommere udfylder de tre evalueringsmodeller og giver konstruktiv kritik på ideerne og en vurdering af deres realisérbarhed (Evalueringsmodellerne findes her: ) Afslutning: De eksterne dommere (kan være ældre studerende) udpeger vinder- team og motivation (med inddragelse af form, impact og context ), gives mundtligt. Lektion 11: Evaluering Evaluering af særfaglige kompetencer og innovations- kompetencer: I matrix- grupper på tværs af design- teams formuleres skriftligt en evaluering af udbyttet af forløbet i forhold til de 24 dimensioner i Skemaet Kompetence- dimensioner i innovative forløb i naturgeografi. Evaluering af det faglige udbytte: Skriftlig besvarelse af opgaven: Orkan, storm og forhøjet vandstand (laves i par, hvor de to deltagere ikke har været i designteam sammen) Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af Morten Winther Bülow, Aarhus Katedralskole og Lis Petersen, Ørestad Gymnasium, inviteret af fagkonsulent Lars Andersen, Undervisningsministeriet. September

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Bæredyg(ghed i undervisningen

Bæredyg(ghed i undervisningen Bæredyg(ghed i undervisningen Erfaringer med Index- model i undervisningen Indhold Fra madkultur (l Index Index i det konkrete vand i NV Hvad tænker eleverne? Projekt i biologi - madkultur Formål: at ændre

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG 4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG DETTE ER ET INNOVATIONSFORLØB ALT ER TILLADT! 4 HVIDE T-SHIRTS UDLEVERES TIL HVER STUDERENDE Med udgangspunkt i sætningen 'fra idé til salg' skal de studerende: generere

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/2012 Institution Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere