SKOLEBESTYRELSEN KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE foto: Vibeskolen SÆT PULSEN OP DANSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRAVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER OM BØRN, DER ER INAKTIVE, OVERVÆG- TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER MEGET I MEDIERNE Men virkeligheden er ikke helt så entydig. Sammenlignet med for år siden er mange flere børn nemlig blevet mere fysisk aktive. Men samtidig er mange flere børn blevet fysisk inaktive, og dén polarisering er et problem. Både når det gælder deres sundhed og forudsætninger for at trives og lære i skolen. VI BESØGER ULLERSLEV Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Folkesundhed, og rapporten derfra viser, at 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har Vibeskolen flere elever, der bruger mindst fire timer hver dag foran computeren, nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på landsplan. Men det bliver der gjort noget ved. Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med de lokale idrætsforeninger har skolen fået opsat nogle spændende motionsbaner i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette forår er en gruppe af skolens lærere ved at formulere en bevægelsespolitik, der skal animere lærere og pædagoger til at få be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag.

2 DaNSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Fol- BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRaVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER kesundhed, og rapporten derfra viser, at OM BØRN, DER ER INaKTIVE, OVERVÆG- 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har MEGET I MEDIERNE Vibeskolen flere elever, der bruger mindst Men virkeligheden er ikke helt så entydig. fire timer hver dag foran computeren, Sammenlignet med for år siden nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på er mange flere børn nemlig blevet mere landsplan. fysisk aktive. Men samtidig er mange Men det bliver der gjort noget ved. flere børn blevet fysisk inaktive, og dén Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med polarisering er et problem. Både når det de lokale idrætsforeninger har skolen fået gælder deres sundhed og forudsætninger opsat nogle spændende motionsbaner for at trives og lære i skolen. i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter VI BESØGER ULLERSLEV i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette for- Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er år er en gruppe af skolens lærere ved at stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 animere lærere og pædagoger til at få formulere en bevægelsespolitik, der skal be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag. 2 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 2 April årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S post@kommuneforlaget.dk Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon post@kommuneforlaget.dk Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S foto: Vibeskolen SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 TEMa OM KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP UD MED RØV TIL BÆNK EN TREDJEDEL AF DE DANSKE SKOLE- BØRN DYRKER IKKE MOTION I FRITIDEN. TIL GENGÆLD BRUGER DE MELLEM 2 OG 4 TIMER DAGLIGT FORAN SKÆRMEN Det fremgår af en ny rapport fra Rockwool Fonden, som samtidig påviser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget børn bevæger sig, og hvor godt de klarer sig i skolen: Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik. Undersøgelsen fik Børne- og undervisningsminister Christine Antorini til at love, at regeringen i sit udspil til et løft af folkeskolen vil have lagt aktivitetstimer ind i løbet af skoledagen: Det er vigtigt, at børn bevæger sig og er aktive i løbet af dagen, hvis de skal lære noget. Bevægelse er sundt for både krop og hoved og påvirker elevernes resultater i skolen, lød det. Rapporten understøtter regeringens projekt Læring i Bevægelse, som går ud på at få skoler og dagtilbud til at dele deres viden og erfaringer og skabe ny viden om betydningen af fysisk aktivitet i relation til læring. Målet er bl.a. at øge indlæringen, styrke elevernes sociale og personlige kompetencer og forbedre motivationen. 60 minutter om dagen I november 2012 inviterede Børne- og Undervisningsministeren til symposium i Idrættens Hus, hvor over 300 lærere, pædagoger, skoleledere og andre fagfolk mødtes for at udveksle viden og erfaringer. Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik Her kunne professor dr.med. Bente Klarlund Pedersen påvise, at der er sket en stigning i forskellen mellem børn med den bedste og børn med den dårligste kondition. Hendes anbefalinger til børn og unge mellem 5 og 17 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at der mindst 3 gange om ugen skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed, hvis konditionen og muskelstyrken skal vedligeholdes eller øges. I efteråret 2011 samledes forskere fra Danmark og Sverige til en konsensuskonference for at diskutere forholdet mellem fysisk aktivitet og læring. De konkluderede, at der er en dokumenteret sammenhæng: Fysisk aktivitet forbedrer sproglige færdigheder og evnen til problemløsning, udvikler mentale og sociale processer og øger hjernens modstandsevne mod svækkelser. Bedst er det, hvis de er varierede og udfordrende, og den fremmer læring, når den er integreret i undervisningen ud over idrætstimerne. Pris til Svendborg Måderne, hvorpå kommunerne og skolerne kan medvirke til mere bevægelse, flere fysiske aktiviteter og mere motion i og uden for klasseværelset, er mange. Team Danmark samarbejder med 18 kommuner landet over om at etablere Idrætsskoler, som ud over den obligatoriske idrætsundervisning har mindst 2 ugentlige idrætstilbud fra klasse. Sidste år modtog Svendborg Kommune prisen som den første kommune, der har

3 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 3 implementeret Team Danmarks Idrætsskolekoncept på alle sine skoler. Her får alle elever fra 0.-6.klasse seks ugentlige idrætstimer. De indgår desuden i verdens største forskningsprojekt om effekterne af børns fysiske aktivitet. Sæt skolen i bevægelse Men mindre kan også gøre det. Sæt Skolen i Bevægelse er et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden, som går ud på at inspirere skolerne til at gennemføre en aktivitetsuge i uge illustration: Sæt skolen i bevægelse Skolerne tilmelder sig via hjemmesiden og får forskelligt materiale i form af over 100 øvelser og film, der kan sætte eleverne i gang med at bevæge sig mindst 60 minutter dagligt, både i og uden for klasselokalet. Også efter uge 20. Sundskolenettet.dk er et nationalt netværk, der skal udvikle sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle data om danske skolebørns sundhed. Bag initiativet står Rockwool Fonden, og omdrejningspunktet er en årlig måling af elevernes vægt, højde, BMI, livvidde, hoppehøjde, kondition og skridttælling. Resultaterne lægges ind på en fælles database, så eleven, forældrene og skolen kan følge med i sundhedstilstanden. I var vinderen Firhøjskolen i Kalundborg, hvis elever havde et gennemsnitligt kondital på 55,9. En præmie gik også til Trekronerskolen i Roskilde, som havde det højeste gennemsnitlige kondital for de 20 pct. af eleverne, som var i dårligst form, nemlig 46,42. På Grantofteskolen i Ballerup vandt de, fordi de havde hævet det gennemsnitlige kondital fra 39 til 44 hos de 20 pct. af eleverne i dårligst form. Også Trygfonden hjælper i samarbejde med Dansk Skoleidræt skolerne med at få styr på sundheden. Seks skoler deltager i et pilotprojekt, Styr på Sundheden, der skal gøre det lettere at opfylde Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og indføre daglig bevægelse i skolen. Konceptet skal udvikle elevernes handlekompetence, fx ved indførelse af daglige motions- eller bevægelsesbånd, hvor eleverne kommer ud og rører sig, før de skal ind og sidde stille på skolebænken. Fra næste skoleår bliver projektet udvidet med flere skoler. HULAHOP OG LEG Med hulahopringe i pauserne og legepatruljer i frikvartererne, udeskole og oplæg til lærerne om, hvordan de bringer motion og bevægelse ind i klassen, får de københavnske skolebørn hjælp til at blive mere fysisk aktive. Det sker gennem projekt move@school, som er et samarbejde mellem Folkesundhed København, Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og Dansk Skoleidræt. Konceptet er ved at blive udbredt til alle kommunens skoler for at fremme sundhed, trivsel, læring og udvikling og det sociale miljø på skolen. At det ikke kommer af sig selv, viser den undersøgelse, som KL offentliggjorde på KL s Skolerigsdag i februar: 68 pct. af lærerne bruger mest tid på traditionelle undervisningsformer i klasserummet, mens kun 4 pct. har ugentlige forløb, hvor eleverne kommer ud af skolen. Det fik formanden for KL, Erik Nielsen til at gå på talerstolen: Vi må væk fra den traditionelle røv til bænk-undervisning og frem mod mere undersøgende og kreative undervisningsforløb, hvor man er aktiv og kan se en mening med det, man lærer. Vi ved, at virkelighedsnære forløb fremmer elevens læring, men det er ikke særlig mange, der bruger den tilgang.

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE andre forsøger at forcere det høje hegn ind til mellemtrinnet. Bare for sjov Vibeskolen ligger i et område, hvor de lokale idrætsforeninger spiller en vigtig rolle. Her er lys og luft og gode faciliteter, når det gælder haller, fodboldbaner osv. Ifølge en forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed om Unges Dagligdag, som blev gennemført på Vifoto: Vibeskolen Motion hver dag hele året PÅ VIBESKOLEN VED NYBORG HAR SKO- LEBESTYRELSEN OG LEDELSEN EN VISI- ON OM MOTION HVER DAG, OG MED STØTTE FRA BL.A. DE LOKALE IDRÆTS- FORENINGER HAR DE ETABLERET EN STOR AGILITYBANE, EN MULTIBANE OG EN PANNA BANE, SOM INSPIRERER TIL AT LØBE, KLATRE, GLIDE, KRYBE ELLER SPILLE BOLD. Og banerne bliver brugt! Også sådan en februardag med knitrende frost, hvor det kan være fristende at blive inde i sit lune klasseværelse, hvis man da ikke lige vil ud og slås med sne. En større gruppe piger kappes om at løbe og rutche op og ned ad Agilitybanen, og henne i Multibanen dribler nogle store drenge med bolden til hinanden, mens to

5 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 5 beskolen i 2012, dyrker 53 pct. af eleverne fra 5. til 9.klasse da også sport eller motion mindst fire timer om ugen (37 pct. på landsplan), og 70 pct. af eleverne cykler til og fra skole (45 pct. på landsplan). Frikvartersaktiviteter Da fire skoler blev samlet under ét som Vibeskolen, valgte de at videreføre det daglige motionsbånd for elever fra 0.-6.klasse, som skolen i Aunslev havde gode erfaringer med. Det er nu afløst af frikvartersaktiviteter, hvor lærere og pædagoger på skift har ansvar for at sætte aktiviteter i gang. Det kan være på den nye Agilitybane eller lege som Allemine-kyllinger, Banke-bøf, Stikbold og forskellige former for gemmelege og fangelege. Meningen er at motivere børnene og sætte dem i gang med en leg, som de så selv starter op i næste frikvarter. Der er selvfølgelig ingen tvang, men vi spotter de børn, der står for sig selv, og prøver at få dem med. Tit er det bare dét, der skal til, fortæller Charlotte Nielsen og Alberte Hansen, der som hhv. pædagog og børnehaveklasseleder har dagens tjans i frikvarteret. VI HAR EN STOR DEL ELEVER OG FORÆLDRE, DER DYRKER IDRÆT, MEN VI HAR OGSÅ EN RESTGRUPPE, SOM FYSISK ER INAKTIVE, OG SOM VI HAR VALGT AT LAVE TILTAG FOR Stafetløb i matematik Nu hvor foråret er på vej, er det snart sjippetove og svingtove, der hentes frem. Mens eleverne i indskolingen skal ud og have frisk luft i hvert frikvarter, kan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen bruge hallen på skift. Da vi kigger ind, er en 6.klasse i gang med at spille håndbold og svinge sig i tovene. Det er fri leg med voksenopsyn, og det er sjovt! Andre foretrækker at danse henne i danseværkstedet, hvor to drenge og resten piger er i gang med at indøve en dans, som de snart skal optræde med til morgensang. Alle kan komme, hvis de synes, det er fedt at danse, fortæller lærer Birgit Landtved, der i næste time skal have matematik med indlagt divisionsstafet: Her bliver klassen delt op i seks hold, der på 10 minutter skal kappes om at løse flest mulige divisionsopgaver, der er sat op for enden af en lang gang. Så snart man har regnet et stykke, løber man tilbage og giver blyanten til den næste. Dét får pulsen op, og kinderne er røde, da de skal tilbage og sidde stille ved bordene. Både fysisk og bygningsmæssigt er vi rigtig heldige, bl.a. med et motionscenter, som de lokale foreninger også bruger. Det betyder, at vi har en stor del elever og forældre, der dyrker idræt, men vi har også en restgruppe, som fysisk er inaktive, og som vi har valgt at lave tiltag for, fortæller skoleleder Karen Rasmussen. Bare jeg kunne tabe mig! Et af dem er Motion for Sjov, som Birgit Landtved tog initiativ til, efter at en pige, der var lidt overvægtig, havde betroet sig til hende på en lejrskoletur: Åh, jeg kunne så godt tænke mig at tabe mig inden min konfirmation! sagde hun. Det var hjerteskærende. Jeg svarede, at hvis du gerne vil, og din mor giver dig lov, vil jeg gerne starte et hold op. Som Vibeskolen En 2-3 faset distriktskole i Nyborg Kommune, som er en fusion af 4 skoler med ca. 678 elever fordelt på 2 afdelinger i hhv. Ullerslev og Aunslev, begge med SFO. sagt så gjort, og jeg fik et hold med 12 elever fra 5. og 6.klasse, som var utroligt entusiastiske. En overgang kom de allerede kl og lavede motion i vores motionscenter. Det var så sejt! Og pigen? Hun tabte sig også lidt, men det vigtigste var, at hun fik meget mere selvværd. I dag går hun i motionscentret fire gange om ugen. Hun bliver aldrig slank, men lever meget mere sundt og trives i sin klasse. Siden er Motion for Sjov blevet en stor succes og lagt ind i skemaet: Vi etablerede et samarbejde med motionscentret, uddannede en lærer i Teenfitness, og fik sundhedsplejersken og en diætist ind over. Nu har vi udvidet til to hold fra 0.-6.klasse, og evalueringen viser, at ud af 18 elever går 16 i motionscenter i fritiden. Forældrene er med på det og kommer, når vi holder møder og taler motion, sundhed og kost, fortæller Karen Rasmussen. SKOLEBESTYRELSEN, VIBESKOLEN Skolebestyrelsen kan fremme bevægelse i skolen ved at have fokus på det i: skolens værdiregelsæt, principper og budget, fx ved at sikre, at der afsættes ressourcer til at understøtte bevægelsesaktiviteter både i pauser og i undervisningen tilsynet, fx. ved at holde ledelsen op på, at ressourcerne anvendes til at fremme bevægelse, og lade fasekoordinatorer fortælle om, hvorledes bevægelsesaktiviteter integreres i hverdagen kommunikationen med forældrene, fx ved at understrege vigtigheden af bevægelsesaktiviteter i relation til trivsel og læring støtten til ildsjælenes arbejde med bevægelsesaktiviteter, fx. ved at give dem taletid i skolebestyrelsen, så vi bliver udfordret i vores opfattelse af, hvad en skoledag indeholder den gode historie om bevægelsesaktiviteter i skolen, som vi skal være med til at fortælle. Lene Jørgensen, formand

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE illustration: per dalager jensen Nemt at ramme ved siden af DER ER FORSKEL PÅ AT SÆTTE FYSISKE AKTIVITETER I GANG FOR ALLE OG FOR DE 20 PCT., DER RØRER SIG FOR LIDT Man kan ikke generalisere og sige, at børn over én kam bevæger sig for lidt. For gennemsnittet af danske børn er lige så aktive og i lige så god form, som de var for 20 år siden. Derfor er det vigtigt, at skolerne gør sig klart, hvilken gruppe børn, de vil rette deres fokus på, når de sætter bevægelsesaktiviteter i gang. Lektor, phd. Jesper von Seelen fra University College Syddanmark udgav i 2012 sammen med kollegaen Mette Munk en statusrapport over, hvordan det står til med idrætsfaget i skolerne. Rapporten var baseret på en undersøgelse blandt 651 skoleledere og idrætslærere fra 7.-9.klasse samt interviews med skoleledere, lærere og elever på seks skoler i Danmark. Konklusionen er, at en positiv udvikling er i gang. Men von Seelen mener samtidig, at der i debatten om børns fysiske aktiviteter verserer nogle skrøner, som det er vigtigt at se nærmere på. Hvis man er en skoleleder eller en skolebestyrelse og gerne vil gøre en sundhedsmæssig forskel på sin skole, er der stor forskel på at sige, at vi vil gerne have at alle eleverne bevæger sig 20 pct. mere og at vi vil gerne gøre noget specifikt for de 20 pct., der ikke er vant til at røre sig. De pædagogiske værktøjer, man skal bruge over for de to grupper, er vidt forskellige. Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig og ikke har en idrætskultur med hjemmefra. Ikke mere af det samme Meget tyder på, at boldspil har overtaget den dominerende rolle, som gymnastikken tidligere har haft. Men visse af de traditioner, der ligger i idrætsverdenen, er ikke hensigtsmæssige for børn, der ikke er så dygtige til at bevæge sig, siger von Seelen. Hvis man fx sætter et boldspil i gang og tæller, hvor mange gange børnene hver især rører ved bolden, vil man opdage, at det er de dygtige, der rører bolden mest. Det betyder, at de børn, der i forvejen er sunde, bliver mere sunde, mens de børn, der ikke når at sparke eller slå til bolden, bliver ved med at være inaktive. Så hvis skolen bare prøver at løse problemet ved at give dem endnu mere idræt af samme skuffe, vil det ikke hjælpe dem ret meget. Man er nødt til at sætte nogle tiltag i gang, som er rettet mod dem, der ikke synes, det er sjovt. Er det boldspillet, der er problemet? Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig Nej, boldspil kan sagtens være en god aktivitet. Men man kan fx også spille fodbold med 3 eller 5 bolde eller man kan spille 5 mod 5. Men at spille 11 mands bold, hvor spillerne gerne må tackle hinanden hårdt, er en dårlig ide for de idrætsusikre elever. Ingen former for idræt er dårlige, bare man tænker de pædagogiske udfordringer ind. Det gælder om at sikre, at ingen føler sig udleverede som dårlige spillere, men at alle oplever at have en andel i spillet. Ud af klasseværelset Hvordan kan vi få mere bevægelse ind i skoledagen? Det ville vi vist alle gerne have et svar på. Og når man som jeg beskæftiger sig med disse ting, får man nemt et indtryk af, at det buldrer af sted i kommunerne og på skolerne. Hver gang, jeg er ude at tale med skolerne, oplever jeg, at sundhed står højt på dagsordenen, og det fylder jo også meget i medierne. Derfor overrasker det mig meget, når Rockwool Fonden kan offentliggøre en undersøgelse, der viser, at kun 4 pct. af lærerne i de almene fag har ugentlige aktiviteter uden for klasseværelset. Men folkeskolen er en supertanker, som det tager tid at vende.

7 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 7 Kort nyt Playspots og motoriklandskaber For det ER en rigtig god ide at komme ud af klasseværelserne, også når det gælder andre fag end idræt, mener Jesper von Seelen: Det er svært at spå om fremtiden, men jeg føler mig overbevist om, at om 10 år er idræt og bevægelse tænkt meget mere ind som en integreret del af hverdagen. Men der ligger en stor udfordring i at skabe lokale brugbare erfaringer med hensyn til, hvordan vi gør det i virkeligheden. Ikke Messias Hvad siger du til, at mange skoler har indført motionsbånd hver dag? Det kan være en rigtig god ide. Men ikke hvis det erstatter idrætstimerne, som det gør på visse skoler. Jeg tror, det er vigtigt at adskille tingene. Der er aktiviteter, som har med idræt at gøre, og så er der aktiviteter, som har med elevernes sundhed og læring at gøre, og som fungerer som løftestang og redskab i hele skoledagen. De tre ting giver forskellige pædagogiske udfordringer og forskellige løsninger. Mere fokus spå idræt og bevægelse er ikke løsningen på alle folkeskolens problemer. Det har stor betydning for børns sundhed, trivsel og læring, og det er et rigtig godt værktøj. Men det giver ikke fred i Mellemøsten! Det nytter ikke at tale om det, som om det er Messias, der er kommet, og kan redde folkeskolen på 14 dage. Hvad kan motivere de årige til at være mere fysisk aktive? Det er forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet ved at finde svar på. Over to år følger projektet 1350 elever fra 14 skoler i region Syddanmark for at undersøge, om og hvordan fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Sammen med TrygFonden og fem kommuner i Syddanmark har LAG, Lokale- og Anlægsfonden, gennemført udviklingsprojektet Playspots, der har resulteret i fem forskellige bud. En af skolerne er Gråsten Skole, der har fået et anlæg, der skal motivere eleverne til løb, skating, klatring, parcour mm: Det er en stor glæde for os at få etableret dette nyskabende playspot. Det skaber grobund for nye aktiviteter i og omkring skolens liv, siger viceskoleleder Mogens Hansen: Det er vores håb, at skolens udeareal kan blive mere attraktivt for de ældste elever, både i skoletiden og i fritiden. Playspottet bliver en helt unik og spændende port til et bevægelsesområde, hvor kun fantasien hos den enkelte begrænser aktivitetsniveauet. Det er en fantastisk chance på denne måde at få et anlæg, der er specialdesignet lige til Gråsten Skole. Loa-Fonden, der udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, har desuden sammen med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og P+P Arkitekter A/S udviklet spændende motoriklandskaber, der skal afløse indretningen af de gammeldags gymnastiksale. Eksempler kan findes i idekataloget Fra gymnastiksal til motorik, der kan downloades på Kan man spise sig klog? elever er i øjeblikket med til et eksperiment, der skal besvare spørgsmålet, om man kan øge indlæringen i skolen alene ved at spise sundere og bevæge sig mere. Det er forskere fra OPUS ved Københavns Universitet, der i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og med støtte fra Nordeafonden gennemfører Masseeksperimentet Et projekt, som involverer 1300 skoleklasser, der skal være med til at teste, om børn og unge fx har sværere ved at koncentrere sig, hvis de springer morgenmaden over. Jeg håber, at vi forskningsmæssigt er i stand til at bevise, at det faktisk er af stor betydning for koncentrationen og læringen i læsning og matematik, hvad elever spiser i skolen, og om de har en aktiv livsstil, fortæller professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, til

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Synspunkt Af FINN KRISTENSEN, FORMAND FOR DANSK SKOLEIDRÆT SÆT GANG I HELE SKOLEDAGEN SKOLEN ER ET GODT STED AT STARTE, HVIS MAN GERNE VIL SØRGE FOR, AT BØRN OG UNGE RØRER SIG MERE Der findes allerede mange gode tiltag, som kan integreres på forskellig vis i løbet af skoledagen for at højne aktivitetsniveauet blandt skolebørn. Og der er god grund til at lade sig inspirere for mere idræt, leg og bevægelse på skoleskemaet giver både bedre sundhed, trivsel og indlæring for eleverne. Både danske og udenlandske forskere har nu klart meldt ud, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring. Det er sød musik i ørerne på alle os, der længe har arbejdet for at få eleverne mere op af stolene og give dem mulighed for at bevæge sig mere i løbet af hele skoledagen, så det ikke kun er i idrætstimerne, de får sved på panden. Skolen er nemlig et helt centralt sted at starte, når det handler om at gøre danske børn og unge mere fysisk aktive, for det er netop i skolen, at alle børnene kommer. Også dem der aldrig har været, og måske aldrig bliver, en del af idrætsforeningerne. Hvis vi skaber rammerne for en god bevægelseskultur i skolen, hvor alle elever får mulighed for at få positive oplevelser med at bevæge sig og bruge kroppen, så er vi også med til at skabe fundamentet for livslang fysisk aktivitet hos de nye generationer, der vokser op. Når det gælder om at sætte mere fysisk aktivitet på dagsordenen ude på de enkelte skoler, så spiller skolebestyrelserne en vigtig rolle, fordi de er med til at beslutte, hvilke principper skolen skal drives efter, og hvor skolens ressourcer skal bruges. I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag ved at bringe de gode budskaber og argumenter samt relevant inspiration videre til både forældre og lærere. På den måde kan skolebestyrelsen gå forrest og være med til at tage ansvar for, at fysisk aktivitet sættes på dagsordenen og prioriteres i skolens arbejde. I Dansk Skoleidræt har vi masser af gode forslag til, hvordan man kan motivere eleverne til at bevæge sig i løbet af HELE skoledagen dvs. både i undervisningen og i frikvartererne, samt før og efter sko- I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag letid. Vi har fx Legepatruljen, der allerede sætter gang i frikvarteret på godt halvdelen af de danske skoler. Vi har Sæt Skolen i Bevægelse, der giver en masse idéer og inspiration til, hvordan man kan lave aktiv undervisning i alle fag. Vi har Skolesport, der er et idrætstilbud efter skoletid i samarbejde med de lokale idrætsforeninger, som især de idrætsusikre og foreningsløse børn har glæde af. Vi har Styr på Sundheden, som sætter skolens obligatoriske sundhedsundervisning i system, og vi har det nye projekt Gå- og cyklebus, der sikrer, at både de yngste og ældre elever får en aktiv start på dagen lige fra morgenstunden. Lad jer inspirere af disse og andre tiltag, der på forskellig vis bidrager til, at der bogstavelig talt kommer mere gang i skoledagen. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være! For når idræt, leg og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen, giver det positive udsving på både trivsels-, sundheds- og læringsbarometret. NÆSTE NUMMER Tema i næste nummer er DET LOKALE SAMARBEJDE Skolebestyrelsen 3/13 udkommer 22. maj