SKOLEBESTYRELSEN KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEBESTYRELSEN KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP"

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE foto: Vibeskolen SÆT PULSEN OP DANSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRAVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER OM BØRN, DER ER INAKTIVE, OVERVÆG- TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER MEGET I MEDIERNE Men virkeligheden er ikke helt så entydig. Sammenlignet med for år siden er mange flere børn nemlig blevet mere fysisk aktive. Men samtidig er mange flere børn blevet fysisk inaktive, og dén polarisering er et problem. Både når det gælder deres sundhed og forudsætninger for at trives og lære i skolen. VI BESØGER ULLERSLEV Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Folkesundhed, og rapporten derfra viser, at 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har Vibeskolen flere elever, der bruger mindst fire timer hver dag foran computeren, nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på landsplan. Men det bliver der gjort noget ved. Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med de lokale idrætsforeninger har skolen fået opsat nogle spændende motionsbaner i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette forår er en gruppe af skolens lærere ved at formulere en bevægelsespolitik, der skal animere lærere og pædagoger til at få be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag.

2 DaNSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Fol- BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRaVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER kesundhed, og rapporten derfra viser, at OM BØRN, DER ER INaKTIVE, OVERVÆG- 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har MEGET I MEDIERNE Vibeskolen flere elever, der bruger mindst Men virkeligheden er ikke helt så entydig. fire timer hver dag foran computeren, Sammenlignet med for år siden nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på er mange flere børn nemlig blevet mere landsplan. fysisk aktive. Men samtidig er mange Men det bliver der gjort noget ved. flere børn blevet fysisk inaktive, og dén Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med polarisering er et problem. Både når det de lokale idrætsforeninger har skolen fået gælder deres sundhed og forudsætninger opsat nogle spændende motionsbaner for at trives og lære i skolen. i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter VI BESØGER ULLERSLEV i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette for- Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er år er en gruppe af skolens lærere ved at stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 animere lærere og pædagoger til at få formulere en bevægelsespolitik, der skal be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag. 2 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 2 April årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S foto: Vibeskolen SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 TEMa OM KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP UD MED RØV TIL BÆNK EN TREDJEDEL AF DE DANSKE SKOLE- BØRN DYRKER IKKE MOTION I FRITIDEN. TIL GENGÆLD BRUGER DE MELLEM 2 OG 4 TIMER DAGLIGT FORAN SKÆRMEN Det fremgår af en ny rapport fra Rockwool Fonden, som samtidig påviser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget børn bevæger sig, og hvor godt de klarer sig i skolen: Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik. Undersøgelsen fik Børne- og undervisningsminister Christine Antorini til at love, at regeringen i sit udspil til et løft af folkeskolen vil have lagt aktivitetstimer ind i løbet af skoledagen: Det er vigtigt, at børn bevæger sig og er aktive i løbet af dagen, hvis de skal lære noget. Bevægelse er sundt for både krop og hoved og påvirker elevernes resultater i skolen, lød det. Rapporten understøtter regeringens projekt Læring i Bevægelse, som går ud på at få skoler og dagtilbud til at dele deres viden og erfaringer og skabe ny viden om betydningen af fysisk aktivitet i relation til læring. Målet er bl.a. at øge indlæringen, styrke elevernes sociale og personlige kompetencer og forbedre motivationen. 60 minutter om dagen I november 2012 inviterede Børne- og Undervisningsministeren til symposium i Idrættens Hus, hvor over 300 lærere, pædagoger, skoleledere og andre fagfolk mødtes for at udveksle viden og erfaringer. Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik Her kunne professor dr.med. Bente Klarlund Pedersen påvise, at der er sket en stigning i forskellen mellem børn med den bedste og børn med den dårligste kondition. Hendes anbefalinger til børn og unge mellem 5 og 17 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at der mindst 3 gange om ugen skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed, hvis konditionen og muskelstyrken skal vedligeholdes eller øges. I efteråret 2011 samledes forskere fra Danmark og Sverige til en konsensuskonference for at diskutere forholdet mellem fysisk aktivitet og læring. De konkluderede, at der er en dokumenteret sammenhæng: Fysisk aktivitet forbedrer sproglige færdigheder og evnen til problemløsning, udvikler mentale og sociale processer og øger hjernens modstandsevne mod svækkelser. Bedst er det, hvis de er varierede og udfordrende, og den fremmer læring, når den er integreret i undervisningen ud over idrætstimerne. Pris til Svendborg Måderne, hvorpå kommunerne og skolerne kan medvirke til mere bevægelse, flere fysiske aktiviteter og mere motion i og uden for klasseværelset, er mange. Team Danmark samarbejder med 18 kommuner landet over om at etablere Idrætsskoler, som ud over den obligatoriske idrætsundervisning har mindst 2 ugentlige idrætstilbud fra klasse. Sidste år modtog Svendborg Kommune prisen som den første kommune, der har

3 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 3 implementeret Team Danmarks Idrætsskolekoncept på alle sine skoler. Her får alle elever fra 0.-6.klasse seks ugentlige idrætstimer. De indgår desuden i verdens største forskningsprojekt om effekterne af børns fysiske aktivitet. Sæt skolen i bevægelse Men mindre kan også gøre det. Sæt Skolen i Bevægelse er et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden, som går ud på at inspirere skolerne til at gennemføre en aktivitetsuge i uge illustration: Sæt skolen i bevægelse Skolerne tilmelder sig via hjemmesiden og får forskelligt materiale i form af over 100 øvelser og film, der kan sætte eleverne i gang med at bevæge sig mindst 60 minutter dagligt, både i og uden for klasselokalet. Også efter uge 20. Sundskolenettet.dk er et nationalt netværk, der skal udvikle sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle data om danske skolebørns sundhed. Bag initiativet står Rockwool Fonden, og omdrejningspunktet er en årlig måling af elevernes vægt, højde, BMI, livvidde, hoppehøjde, kondition og skridttælling. Resultaterne lægges ind på en fælles database, så eleven, forældrene og skolen kan følge med i sundhedstilstanden. I var vinderen Firhøjskolen i Kalundborg, hvis elever havde et gennemsnitligt kondital på 55,9. En præmie gik også til Trekronerskolen i Roskilde, som havde det højeste gennemsnitlige kondital for de 20 pct. af eleverne, som var i dårligst form, nemlig 46,42. På Grantofteskolen i Ballerup vandt de, fordi de havde hævet det gennemsnitlige kondital fra 39 til 44 hos de 20 pct. af eleverne i dårligst form. Også Trygfonden hjælper i samarbejde med Dansk Skoleidræt skolerne med at få styr på sundheden. Seks skoler deltager i et pilotprojekt, Styr på Sundheden, der skal gøre det lettere at opfylde Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og indføre daglig bevægelse i skolen. Konceptet skal udvikle elevernes handlekompetence, fx ved indførelse af daglige motions- eller bevægelsesbånd, hvor eleverne kommer ud og rører sig, før de skal ind og sidde stille på skolebænken. Fra næste skoleår bliver projektet udvidet med flere skoler. HULAHOP OG LEG Med hulahopringe i pauserne og legepatruljer i frikvartererne, udeskole og oplæg til lærerne om, hvordan de bringer motion og bevægelse ind i klassen, får de københavnske skolebørn hjælp til at blive mere fysisk aktive. Det sker gennem projekt som er et samarbejde mellem Folkesundhed København, Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og Dansk Skoleidræt. Konceptet er ved at blive udbredt til alle kommunens skoler for at fremme sundhed, trivsel, læring og udvikling og det sociale miljø på skolen. At det ikke kommer af sig selv, viser den undersøgelse, som KL offentliggjorde på KL s Skolerigsdag i februar: 68 pct. af lærerne bruger mest tid på traditionelle undervisningsformer i klasserummet, mens kun 4 pct. har ugentlige forløb, hvor eleverne kommer ud af skolen. Det fik formanden for KL, Erik Nielsen til at gå på talerstolen: Vi må væk fra den traditionelle røv til bænk-undervisning og frem mod mere undersøgende og kreative undervisningsforløb, hvor man er aktiv og kan se en mening med det, man lærer. Vi ved, at virkelighedsnære forløb fremmer elevens læring, men det er ikke særlig mange, der bruger den tilgang.

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE andre forsøger at forcere det høje hegn ind til mellemtrinnet. Bare for sjov Vibeskolen ligger i et område, hvor de lokale idrætsforeninger spiller en vigtig rolle. Her er lys og luft og gode faciliteter, når det gælder haller, fodboldbaner osv. Ifølge en forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed om Unges Dagligdag, som blev gennemført på Vifoto: Vibeskolen Motion hver dag hele året PÅ VIBESKOLEN VED NYBORG HAR SKO- LEBESTYRELSEN OG LEDELSEN EN VISI- ON OM MOTION HVER DAG, OG MED STØTTE FRA BL.A. DE LOKALE IDRÆTS- FORENINGER HAR DE ETABLERET EN STOR AGILITYBANE, EN MULTIBANE OG EN PANNA BANE, SOM INSPIRERER TIL AT LØBE, KLATRE, GLIDE, KRYBE ELLER SPILLE BOLD. Og banerne bliver brugt! Også sådan en februardag med knitrende frost, hvor det kan være fristende at blive inde i sit lune klasseværelse, hvis man da ikke lige vil ud og slås med sne. En større gruppe piger kappes om at løbe og rutche op og ned ad Agilitybanen, og henne i Multibanen dribler nogle store drenge med bolden til hinanden, mens to

5 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 5 beskolen i 2012, dyrker 53 pct. af eleverne fra 5. til 9.klasse da også sport eller motion mindst fire timer om ugen (37 pct. på landsplan), og 70 pct. af eleverne cykler til og fra skole (45 pct. på landsplan). Frikvartersaktiviteter Da fire skoler blev samlet under ét som Vibeskolen, valgte de at videreføre det daglige motionsbånd for elever fra 0.-6.klasse, som skolen i Aunslev havde gode erfaringer med. Det er nu afløst af frikvartersaktiviteter, hvor lærere og pædagoger på skift har ansvar for at sætte aktiviteter i gang. Det kan være på den nye Agilitybane eller lege som Allemine-kyllinger, Banke-bøf, Stikbold og forskellige former for gemmelege og fangelege. Meningen er at motivere børnene og sætte dem i gang med en leg, som de så selv starter op i næste frikvarter. Der er selvfølgelig ingen tvang, men vi spotter de børn, der står for sig selv, og prøver at få dem med. Tit er det bare dét, der skal til, fortæller Charlotte Nielsen og Alberte Hansen, der som hhv. pædagog og børnehaveklasseleder har dagens tjans i frikvarteret. VI HAR EN STOR DEL ELEVER OG FORÆLDRE, DER DYRKER IDRÆT, MEN VI HAR OGSÅ EN RESTGRUPPE, SOM FYSISK ER INAKTIVE, OG SOM VI HAR VALGT AT LAVE TILTAG FOR Stafetløb i matematik Nu hvor foråret er på vej, er det snart sjippetove og svingtove, der hentes frem. Mens eleverne i indskolingen skal ud og have frisk luft i hvert frikvarter, kan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen bruge hallen på skift. Da vi kigger ind, er en 6.klasse i gang med at spille håndbold og svinge sig i tovene. Det er fri leg med voksenopsyn, og det er sjovt! Andre foretrækker at danse henne i danseværkstedet, hvor to drenge og resten piger er i gang med at indøve en dans, som de snart skal optræde med til morgensang. Alle kan komme, hvis de synes, det er fedt at danse, fortæller lærer Birgit Landtved, der i næste time skal have matematik med indlagt divisionsstafet: Her bliver klassen delt op i seks hold, der på 10 minutter skal kappes om at løse flest mulige divisionsopgaver, der er sat op for enden af en lang gang. Så snart man har regnet et stykke, løber man tilbage og giver blyanten til den næste. Dét får pulsen op, og kinderne er røde, da de skal tilbage og sidde stille ved bordene. Både fysisk og bygningsmæssigt er vi rigtig heldige, bl.a. med et motionscenter, som de lokale foreninger også bruger. Det betyder, at vi har en stor del elever og forældre, der dyrker idræt, men vi har også en restgruppe, som fysisk er inaktive, og som vi har valgt at lave tiltag for, fortæller skoleleder Karen Rasmussen. Bare jeg kunne tabe mig! Et af dem er Motion for Sjov, som Birgit Landtved tog initiativ til, efter at en pige, der var lidt overvægtig, havde betroet sig til hende på en lejrskoletur: Åh, jeg kunne så godt tænke mig at tabe mig inden min konfirmation! sagde hun. Det var hjerteskærende. Jeg svarede, at hvis du gerne vil, og din mor giver dig lov, vil jeg gerne starte et hold op. Som Vibeskolen En 2-3 faset distriktskole i Nyborg Kommune, som er en fusion af 4 skoler med ca. 678 elever fordelt på 2 afdelinger i hhv. Ullerslev og Aunslev, begge med SFO. sagt så gjort, og jeg fik et hold med 12 elever fra 5. og 6.klasse, som var utroligt entusiastiske. En overgang kom de allerede kl og lavede motion i vores motionscenter. Det var så sejt! Og pigen? Hun tabte sig også lidt, men det vigtigste var, at hun fik meget mere selvværd. I dag går hun i motionscentret fire gange om ugen. Hun bliver aldrig slank, men lever meget mere sundt og trives i sin klasse. Siden er Motion for Sjov blevet en stor succes og lagt ind i skemaet: Vi etablerede et samarbejde med motionscentret, uddannede en lærer i Teenfitness, og fik sundhedsplejersken og en diætist ind over. Nu har vi udvidet til to hold fra 0.-6.klasse, og evalueringen viser, at ud af 18 elever går 16 i motionscenter i fritiden. Forældrene er med på det og kommer, når vi holder møder og taler motion, sundhed og kost, fortæller Karen Rasmussen. SKOLEBESTYRELSEN, VIBESKOLEN Skolebestyrelsen kan fremme bevægelse i skolen ved at have fokus på det i: skolens værdiregelsæt, principper og budget, fx ved at sikre, at der afsættes ressourcer til at understøtte bevægelsesaktiviteter både i pauser og i undervisningen tilsynet, fx. ved at holde ledelsen op på, at ressourcerne anvendes til at fremme bevægelse, og lade fasekoordinatorer fortælle om, hvorledes bevægelsesaktiviteter integreres i hverdagen kommunikationen med forældrene, fx ved at understrege vigtigheden af bevægelsesaktiviteter i relation til trivsel og læring støtten til ildsjælenes arbejde med bevægelsesaktiviteter, fx. ved at give dem taletid i skolebestyrelsen, så vi bliver udfordret i vores opfattelse af, hvad en skoledag indeholder den gode historie om bevægelsesaktiviteter i skolen, som vi skal være med til at fortælle. Lene Jørgensen, formand

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE illustration: per dalager jensen Nemt at ramme ved siden af DER ER FORSKEL PÅ AT SÆTTE FYSISKE AKTIVITETER I GANG FOR ALLE OG FOR DE 20 PCT., DER RØRER SIG FOR LIDT Man kan ikke generalisere og sige, at børn over én kam bevæger sig for lidt. For gennemsnittet af danske børn er lige så aktive og i lige så god form, som de var for 20 år siden. Derfor er det vigtigt, at skolerne gør sig klart, hvilken gruppe børn, de vil rette deres fokus på, når de sætter bevægelsesaktiviteter i gang. Lektor, phd. Jesper von Seelen fra University College Syddanmark udgav i 2012 sammen med kollegaen Mette Munk en statusrapport over, hvordan det står til med idrætsfaget i skolerne. Rapporten var baseret på en undersøgelse blandt 651 skoleledere og idrætslærere fra 7.-9.klasse samt interviews med skoleledere, lærere og elever på seks skoler i Danmark. Konklusionen er, at en positiv udvikling er i gang. Men von Seelen mener samtidig, at der i debatten om børns fysiske aktiviteter verserer nogle skrøner, som det er vigtigt at se nærmere på. Hvis man er en skoleleder eller en skolebestyrelse og gerne vil gøre en sundhedsmæssig forskel på sin skole, er der stor forskel på at sige, at vi vil gerne have at alle eleverne bevæger sig 20 pct. mere og at vi vil gerne gøre noget specifikt for de 20 pct., der ikke er vant til at røre sig. De pædagogiske værktøjer, man skal bruge over for de to grupper, er vidt forskellige. Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig og ikke har en idrætskultur med hjemmefra. Ikke mere af det samme Meget tyder på, at boldspil har overtaget den dominerende rolle, som gymnastikken tidligere har haft. Men visse af de traditioner, der ligger i idrætsverdenen, er ikke hensigtsmæssige for børn, der ikke er så dygtige til at bevæge sig, siger von Seelen. Hvis man fx sætter et boldspil i gang og tæller, hvor mange gange børnene hver især rører ved bolden, vil man opdage, at det er de dygtige, der rører bolden mest. Det betyder, at de børn, der i forvejen er sunde, bliver mere sunde, mens de børn, der ikke når at sparke eller slå til bolden, bliver ved med at være inaktive. Så hvis skolen bare prøver at løse problemet ved at give dem endnu mere idræt af samme skuffe, vil det ikke hjælpe dem ret meget. Man er nødt til at sætte nogle tiltag i gang, som er rettet mod dem, der ikke synes, det er sjovt. Er det boldspillet, der er problemet? Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig Nej, boldspil kan sagtens være en god aktivitet. Men man kan fx også spille fodbold med 3 eller 5 bolde eller man kan spille 5 mod 5. Men at spille 11 mands bold, hvor spillerne gerne må tackle hinanden hårdt, er en dårlig ide for de idrætsusikre elever. Ingen former for idræt er dårlige, bare man tænker de pædagogiske udfordringer ind. Det gælder om at sikre, at ingen føler sig udleverede som dårlige spillere, men at alle oplever at have en andel i spillet. Ud af klasseværelset Hvordan kan vi få mere bevægelse ind i skoledagen? Det ville vi vist alle gerne have et svar på. Og når man som jeg beskæftiger sig med disse ting, får man nemt et indtryk af, at det buldrer af sted i kommunerne og på skolerne. Hver gang, jeg er ude at tale med skolerne, oplever jeg, at sundhed står højt på dagsordenen, og det fylder jo også meget i medierne. Derfor overrasker det mig meget, når Rockwool Fonden kan offentliggøre en undersøgelse, der viser, at kun 4 pct. af lærerne i de almene fag har ugentlige aktiviteter uden for klasseværelset. Men folkeskolen er en supertanker, som det tager tid at vende.

7 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 7 Kort nyt Playspots og motoriklandskaber For det ER en rigtig god ide at komme ud af klasseværelserne, også når det gælder andre fag end idræt, mener Jesper von Seelen: Det er svært at spå om fremtiden, men jeg føler mig overbevist om, at om 10 år er idræt og bevægelse tænkt meget mere ind som en integreret del af hverdagen. Men der ligger en stor udfordring i at skabe lokale brugbare erfaringer med hensyn til, hvordan vi gør det i virkeligheden. Ikke Messias Hvad siger du til, at mange skoler har indført motionsbånd hver dag? Det kan være en rigtig god ide. Men ikke hvis det erstatter idrætstimerne, som det gør på visse skoler. Jeg tror, det er vigtigt at adskille tingene. Der er aktiviteter, som har med idræt at gøre, og så er der aktiviteter, som har med elevernes sundhed og læring at gøre, og som fungerer som løftestang og redskab i hele skoledagen. De tre ting giver forskellige pædagogiske udfordringer og forskellige løsninger. Mere fokus spå idræt og bevægelse er ikke løsningen på alle folkeskolens problemer. Det har stor betydning for børns sundhed, trivsel og læring, og det er et rigtig godt værktøj. Men det giver ikke fred i Mellemøsten! Det nytter ikke at tale om det, som om det er Messias, der er kommet, og kan redde folkeskolen på 14 dage. Hvad kan motivere de årige til at være mere fysisk aktive? Det er forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet ved at finde svar på. Over to år følger projektet 1350 elever fra 14 skoler i region Syddanmark for at undersøge, om og hvordan fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Sammen med TrygFonden og fem kommuner i Syddanmark har LAG, Lokale- og Anlægsfonden, gennemført udviklingsprojektet Playspots, der har resulteret i fem forskellige bud. En af skolerne er Gråsten Skole, der har fået et anlæg, der skal motivere eleverne til løb, skating, klatring, parcour mm: Det er en stor glæde for os at få etableret dette nyskabende playspot. Det skaber grobund for nye aktiviteter i og omkring skolens liv, siger viceskoleleder Mogens Hansen: Det er vores håb, at skolens udeareal kan blive mere attraktivt for de ældste elever, både i skoletiden og i fritiden. Playspottet bliver en helt unik og spændende port til et bevægelsesområde, hvor kun fantasien hos den enkelte begrænser aktivitetsniveauet. Det er en fantastisk chance på denne måde at få et anlæg, der er specialdesignet lige til Gråsten Skole. Loa-Fonden, der udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, har desuden sammen med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og P+P Arkitekter A/S udviklet spændende motoriklandskaber, der skal afløse indretningen af de gammeldags gymnastiksale. Eksempler kan findes i idekataloget Fra gymnastiksal til motorik, der kan downloades på Kan man spise sig klog? elever er i øjeblikket med til et eksperiment, der skal besvare spørgsmålet, om man kan øge indlæringen i skolen alene ved at spise sundere og bevæge sig mere. Det er forskere fra OPUS ved Københavns Universitet, der i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og med støtte fra Nordeafonden gennemfører Masseeksperimentet Et projekt, som involverer 1300 skoleklasser, der skal være med til at teste, om børn og unge fx har sværere ved at koncentrere sig, hvis de springer morgenmaden over. Jeg håber, at vi forskningsmæssigt er i stand til at bevise, at det faktisk er af stor betydning for koncentrationen og læringen i læsning og matematik, hvad elever spiser i skolen, og om de har en aktiv livsstil, fortæller professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, til

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Synspunkt Af FINN KRISTENSEN, FORMAND FOR DANSK SKOLEIDRÆT SÆT GANG I HELE SKOLEDAGEN SKOLEN ER ET GODT STED AT STARTE, HVIS MAN GERNE VIL SØRGE FOR, AT BØRN OG UNGE RØRER SIG MERE Der findes allerede mange gode tiltag, som kan integreres på forskellig vis i løbet af skoledagen for at højne aktivitetsniveauet blandt skolebørn. Og der er god grund til at lade sig inspirere for mere idræt, leg og bevægelse på skoleskemaet giver både bedre sundhed, trivsel og indlæring for eleverne. Både danske og udenlandske forskere har nu klart meldt ud, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring. Det er sød musik i ørerne på alle os, der længe har arbejdet for at få eleverne mere op af stolene og give dem mulighed for at bevæge sig mere i løbet af hele skoledagen, så det ikke kun er i idrætstimerne, de får sved på panden. Skolen er nemlig et helt centralt sted at starte, når det handler om at gøre danske børn og unge mere fysisk aktive, for det er netop i skolen, at alle børnene kommer. Også dem der aldrig har været, og måske aldrig bliver, en del af idrætsforeningerne. Hvis vi skaber rammerne for en god bevægelseskultur i skolen, hvor alle elever får mulighed for at få positive oplevelser med at bevæge sig og bruge kroppen, så er vi også med til at skabe fundamentet for livslang fysisk aktivitet hos de nye generationer, der vokser op. Når det gælder om at sætte mere fysisk aktivitet på dagsordenen ude på de enkelte skoler, så spiller skolebestyrelserne en vigtig rolle, fordi de er med til at beslutte, hvilke principper skolen skal drives efter, og hvor skolens ressourcer skal bruges. I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag ved at bringe de gode budskaber og argumenter samt relevant inspiration videre til både forældre og lærere. På den måde kan skolebestyrelsen gå forrest og være med til at tage ansvar for, at fysisk aktivitet sættes på dagsordenen og prioriteres i skolens arbejde. I Dansk Skoleidræt har vi masser af gode forslag til, hvordan man kan motivere eleverne til at bevæge sig i løbet af HELE skoledagen dvs. både i undervisningen og i frikvartererne, samt før og efter sko- I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag letid. Vi har fx Legepatruljen, der allerede sætter gang i frikvarteret på godt halvdelen af de danske skoler. Vi har Sæt Skolen i Bevægelse, der giver en masse idéer og inspiration til, hvordan man kan lave aktiv undervisning i alle fag. Vi har Skolesport, der er et idrætstilbud efter skoletid i samarbejde med de lokale idrætsforeninger, som især de idrætsusikre og foreningsløse børn har glæde af. Vi har Styr på Sundheden, som sætter skolens obligatoriske sundhedsundervisning i system, og vi har det nye projekt Gå- og cyklebus, der sikrer, at både de yngste og ældre elever får en aktiv start på dagen lige fra morgenstunden. Lad jer inspirere af disse og andre tiltag, der på forskellig vis bidrager til, at der bogstavelig talt kommer mere gang i skoledagen. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være! For når idræt, leg og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen, giver det positive udsving på både trivsels-, sundheds- og læringsbarometret. NÆSTE NUMMER Tema i næste nummer er DET LOKALE SAMARBEJDE Skolebestyrelsen 3/13 udkommer 22. maj

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september Pris: 325,00 kr. for en voksen og et barn Instruktør: Helle Tag mor, far eller en anden voksen med til tumlingeleg.

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Snejbjerg Skole - En idrætsskole Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE Gør motion til viden Gudbjerg Skole gør motion til viden Gudbjerg Skole er en lille landsbyskole med ca. 130 elever i 0. 6. klasse. Skolen er placeret i Gudbjerg by ca.

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til institutionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer i skoleåret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen VELKOMMEN til skolerne på Bispebjerg Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen Tagensbo Skole Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære forældre Jeg vil gerne benytte

Læs mere

Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik 2011/2012. Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik

Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik 2011/2012. Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik Augustenborgs Bevægelsespolitik for skoleåret 2011-2012 (28/04/2011 -TSG) Anbefalet i PR og vedtaget i SB maj 2011 Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik Eleverne på Augustenborg Skole

Læs mere

Sundere, gladere og klogere børn

Sundere, gladere og klogere børn Sundere, gladere og klogere børn Vil I være med? Svendborgprojektet Aktive børn i dagtilbud Baggrund Svendborg Kommune sætter nu endnu mere fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene vi kalder projektet

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus!

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Badmintonklubben i den lille sjællandske by Dalby mistede størstedelen af sine børne- og ungdomsspillere efter

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

ER UGESKEMA SVARET? TEMA OM UGESKEMAREVOLUTIONEN NUMMER 6/15

ER UGESKEMA SVARET? TEMA OM UGESKEMAREVOLUTIONEN NUMMER 6/15 NUMMER 6/15 TEMA OM UGESKEMAREVOLUTIONEN FOTO: MADS KRABBE, KRABBEDESIGN.DK ER UGESKEMA SVARET? HVORDAN KAN SKOLERNE SIKRE, AT ELEVERNE BLIVER SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN? MÅSKE ER UGESKEMAET SVARET. rige efter

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Høringssvar fra personalet på Horne Skole

Høringssvar fra personalet på Horne Skole Høringssvar fra personalet på Horne Skole Horne Skole Den gode historie Udeskole i indskolingen. Skolens rammer er ikke kun det indendørs rum. Skolens rum strækker sig ud over fortovskanten. Ved implementeringen

Læs mere

Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune

Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune Kost og bevægelsespolitik, Sankt Helene Skole Sankt Helene Skoles kostpolitik består af tre niveauer: Gribskov Kommunes overordnede kostpolitik, skolens generelle målsætninger og skolens konkrete anvisninger

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 143-147 Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Omstilling til ny folkeskole September 2016

Omstilling til ny folkeskole September 2016 Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN KLAR TIL REFORMEN?

SKOLEBESTYRELSEN KLAR TIL REFORMEN? SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 6/13 Tema om Skolereformen foto: colourbox KLAR TIL REFORMEN? Skolebestyrelserne spiller en vigtig rolle, når skolereformen skal rulles ud. Men kun halvdelen føler sig klædt på

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere