SKOLEBESTYRELSEN KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEBESTYRELSEN KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP"

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE foto: Vibeskolen SÆT PULSEN OP DANSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRAVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER OM BØRN, DER ER INAKTIVE, OVERVÆG- TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER MEGET I MEDIERNE Men virkeligheden er ikke helt så entydig. Sammenlignet med for år siden er mange flere børn nemlig blevet mere fysisk aktive. Men samtidig er mange flere børn blevet fysisk inaktive, og dén polarisering er et problem. Både når det gælder deres sundhed og forudsætninger for at trives og lære i skolen. VI BESØGER ULLERSLEV Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Folkesundhed, og rapporten derfra viser, at 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har Vibeskolen flere elever, der bruger mindst fire timer hver dag foran computeren, nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på landsplan. Men det bliver der gjort noget ved. Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med de lokale idrætsforeninger har skolen fået opsat nogle spændende motionsbaner i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette forår er en gruppe af skolens lærere ved at formulere en bevægelsespolitik, der skal animere lærere og pædagoger til at få be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag.

2 DaNSKE BØRN FÅR FOR LIDT MOTION, medvirket i en forskningsprojekt om Unges dagligdag fra Statens Institut for Fol- BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT, BØRN FRaVÆLGER IDRÆT... OVERSKRIFTER kesundhed, og rapporten derfra viser, at OM BØRN, DER ER INaKTIVE, OVERVÆG- 53 pct. af Vibeskolens elever dyrker sport TIGE OG BEVÆGER SIG FOR LIDT, FYLDER og motion fire timer ugentlig. På landsplan er tallet kun 37 pct. Til gengæld har MEGET I MEDIERNE Vibeskolen flere elever, der bruger mindst Men virkeligheden er ikke helt så entydig. fire timer hver dag foran computeren, Sammenlignet med for år siden nemlig 25 pct., hvor det kun er 17 pct. på er mange flere børn nemlig blevet mere landsplan. fysisk aktive. Men samtidig er mange Men det bliver der gjort noget ved. flere børn blevet fysisk inaktive, og dén Gennem et stærkt samarbejde, bl.a. med polarisering er et problem. Både når det de lokale idrætsforeninger har skolen fået gælder deres sundhed og forudsætninger opsat nogle spændende motionsbaner for at trives og lære i skolen. i skolegården, og lærere og pædagoger skiftes til at sætte Frikvartersaktiviteter VI BESØGER ULLERSLEV i gang. Børn, der er fysisk inaktive, får tilbud om Motion for Sjov, og i dette for- Vi er taget til den nye distriktsskole i Nyborg Kommune, Vibeskolen, hvor der er år er en gruppe af skolens lærere ved at stærkt fokus på idræt, leg og motion, både i og uden for timerne. Skolen har i 2012 animere lærere og pædagoger til at få formulere en bevægelsespolitik, der skal be- vægelse ind i skolen og SFO en. Visionen som skolebestyrelsen har vedtaget for nylig er Motion hver dag. 2 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 2 April årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S foto: Vibeskolen SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 2/13 TEMa OM KROPPEN I SKOLE SÆT PULSEN OP UD MED RØV TIL BÆNK EN TREDJEDEL AF DE DANSKE SKOLE- BØRN DYRKER IKKE MOTION I FRITIDEN. TIL GENGÆLD BRUGER DE MELLEM 2 OG 4 TIMER DAGLIGT FORAN SKÆRMEN Det fremgår af en ny rapport fra Rockwool Fonden, som samtidig påviser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget børn bevæger sig, og hvor godt de klarer sig i skolen: Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik. Undersøgelsen fik Børne- og undervisningsminister Christine Antorini til at love, at regeringen i sit udspil til et løft af folkeskolen vil have lagt aktivitetstimer ind i løbet af skoledagen: Det er vigtigt, at børn bevæger sig og er aktive i løbet af dagen, hvis de skal lære noget. Bevægelse er sundt for både krop og hoved og påvirker elevernes resultater i skolen, lød det. Rapporten understøtter regeringens projekt Læring i Bevægelse, som går ud på at få skoler og dagtilbud til at dele deres viden og erfaringer og skabe ny viden om betydningen af fysisk aktivitet i relation til læring. Målet er bl.a. at øge indlæringen, styrke elevernes sociale og personlige kompetencer og forbedre motivationen. 60 minutter om dagen I november 2012 inviterede Børne- og Undervisningsministeren til symposium i Idrættens Hus, hvor over 300 lærere, pædagoger, skoleledere og andre fagfolk mødtes for at udveksle viden og erfaringer. Jo mere tid, børn bruger passivt foran skærmen, jo dårligere klarer de sig i læsning. Og jo mere de motionerer, jo bedre synes de at klare sig i matematik Her kunne professor dr.med. Bente Klarlund Pedersen påvise, at der er sket en stigning i forskellen mellem børn med den bedste og børn med den dårligste kondition. Hendes anbefalinger til børn og unge mellem 5 og 17 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at der mindst 3 gange om ugen skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed, hvis konditionen og muskelstyrken skal vedligeholdes eller øges. I efteråret 2011 samledes forskere fra Danmark og Sverige til en konsensuskonference for at diskutere forholdet mellem fysisk aktivitet og læring. De konkluderede, at der er en dokumenteret sammenhæng: Fysisk aktivitet forbedrer sproglige færdigheder og evnen til problemløsning, udvikler mentale og sociale processer og øger hjernens modstandsevne mod svækkelser. Bedst er det, hvis de er varierede og udfordrende, og den fremmer læring, når den er integreret i undervisningen ud over idrætstimerne. Pris til Svendborg Måderne, hvorpå kommunerne og skolerne kan medvirke til mere bevægelse, flere fysiske aktiviteter og mere motion i og uden for klasseværelset, er mange. Team Danmark samarbejder med 18 kommuner landet over om at etablere Idrætsskoler, som ud over den obligatoriske idrætsundervisning har mindst 2 ugentlige idrætstilbud fra klasse. Sidste år modtog Svendborg Kommune prisen som den første kommune, der har

3 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 3 implementeret Team Danmarks Idrætsskolekoncept på alle sine skoler. Her får alle elever fra 0.-6.klasse seks ugentlige idrætstimer. De indgår desuden i verdens største forskningsprojekt om effekterne af børns fysiske aktivitet. Sæt skolen i bevægelse Men mindre kan også gøre det. Sæt Skolen i Bevægelse er et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden, som går ud på at inspirere skolerne til at gennemføre en aktivitetsuge i uge illustration: Sæt skolen i bevægelse Skolerne tilmelder sig via hjemmesiden og får forskelligt materiale i form af over 100 øvelser og film, der kan sætte eleverne i gang med at bevæge sig mindst 60 minutter dagligt, både i og uden for klasselokalet. Også efter uge 20. Sundskolenettet.dk er et nationalt netværk, der skal udvikle sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle data om danske skolebørns sundhed. Bag initiativet står Rockwool Fonden, og omdrejningspunktet er en årlig måling af elevernes vægt, højde, BMI, livvidde, hoppehøjde, kondition og skridttælling. Resultaterne lægges ind på en fælles database, så eleven, forældrene og skolen kan følge med i sundhedstilstanden. I var vinderen Firhøjskolen i Kalundborg, hvis elever havde et gennemsnitligt kondital på 55,9. En præmie gik også til Trekronerskolen i Roskilde, som havde det højeste gennemsnitlige kondital for de 20 pct. af eleverne, som var i dårligst form, nemlig 46,42. På Grantofteskolen i Ballerup vandt de, fordi de havde hævet det gennemsnitlige kondital fra 39 til 44 hos de 20 pct. af eleverne i dårligst form. Også Trygfonden hjælper i samarbejde med Dansk Skoleidræt skolerne med at få styr på sundheden. Seks skoler deltager i et pilotprojekt, Styr på Sundheden, der skal gøre det lettere at opfylde Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og indføre daglig bevægelse i skolen. Konceptet skal udvikle elevernes handlekompetence, fx ved indførelse af daglige motions- eller bevægelsesbånd, hvor eleverne kommer ud og rører sig, før de skal ind og sidde stille på skolebænken. Fra næste skoleår bliver projektet udvidet med flere skoler. HULAHOP OG LEG Med hulahopringe i pauserne og legepatruljer i frikvartererne, udeskole og oplæg til lærerne om, hvordan de bringer motion og bevægelse ind i klassen, får de københavnske skolebørn hjælp til at blive mere fysisk aktive. Det sker gennem projekt som er et samarbejde mellem Folkesundhed København, Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og Dansk Skoleidræt. Konceptet er ved at blive udbredt til alle kommunens skoler for at fremme sundhed, trivsel, læring og udvikling og det sociale miljø på skolen. At det ikke kommer af sig selv, viser den undersøgelse, som KL offentliggjorde på KL s Skolerigsdag i februar: 68 pct. af lærerne bruger mest tid på traditionelle undervisningsformer i klasserummet, mens kun 4 pct. har ugentlige forløb, hvor eleverne kommer ud af skolen. Det fik formanden for KL, Erik Nielsen til at gå på talerstolen: Vi må væk fra den traditionelle røv til bænk-undervisning og frem mod mere undersøgende og kreative undervisningsforløb, hvor man er aktiv og kan se en mening med det, man lærer. Vi ved, at virkelighedsnære forløb fremmer elevens læring, men det er ikke særlig mange, der bruger den tilgang.

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE andre forsøger at forcere det høje hegn ind til mellemtrinnet. Bare for sjov Vibeskolen ligger i et område, hvor de lokale idrætsforeninger spiller en vigtig rolle. Her er lys og luft og gode faciliteter, når det gælder haller, fodboldbaner osv. Ifølge en forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed om Unges Dagligdag, som blev gennemført på Vifoto: Vibeskolen Motion hver dag hele året PÅ VIBESKOLEN VED NYBORG HAR SKO- LEBESTYRELSEN OG LEDELSEN EN VISI- ON OM MOTION HVER DAG, OG MED STØTTE FRA BL.A. DE LOKALE IDRÆTS- FORENINGER HAR DE ETABLERET EN STOR AGILITYBANE, EN MULTIBANE OG EN PANNA BANE, SOM INSPIRERER TIL AT LØBE, KLATRE, GLIDE, KRYBE ELLER SPILLE BOLD. Og banerne bliver brugt! Også sådan en februardag med knitrende frost, hvor det kan være fristende at blive inde i sit lune klasseværelse, hvis man da ikke lige vil ud og slås med sne. En større gruppe piger kappes om at løbe og rutche op og ned ad Agilitybanen, og henne i Multibanen dribler nogle store drenge med bolden til hinanden, mens to

5 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 5 beskolen i 2012, dyrker 53 pct. af eleverne fra 5. til 9.klasse da også sport eller motion mindst fire timer om ugen (37 pct. på landsplan), og 70 pct. af eleverne cykler til og fra skole (45 pct. på landsplan). Frikvartersaktiviteter Da fire skoler blev samlet under ét som Vibeskolen, valgte de at videreføre det daglige motionsbånd for elever fra 0.-6.klasse, som skolen i Aunslev havde gode erfaringer med. Det er nu afløst af frikvartersaktiviteter, hvor lærere og pædagoger på skift har ansvar for at sætte aktiviteter i gang. Det kan være på den nye Agilitybane eller lege som Allemine-kyllinger, Banke-bøf, Stikbold og forskellige former for gemmelege og fangelege. Meningen er at motivere børnene og sætte dem i gang med en leg, som de så selv starter op i næste frikvarter. Der er selvfølgelig ingen tvang, men vi spotter de børn, der står for sig selv, og prøver at få dem med. Tit er det bare dét, der skal til, fortæller Charlotte Nielsen og Alberte Hansen, der som hhv. pædagog og børnehaveklasseleder har dagens tjans i frikvarteret. VI HAR EN STOR DEL ELEVER OG FORÆLDRE, DER DYRKER IDRÆT, MEN VI HAR OGSÅ EN RESTGRUPPE, SOM FYSISK ER INAKTIVE, OG SOM VI HAR VALGT AT LAVE TILTAG FOR Stafetløb i matematik Nu hvor foråret er på vej, er det snart sjippetove og svingtove, der hentes frem. Mens eleverne i indskolingen skal ud og have frisk luft i hvert frikvarter, kan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen bruge hallen på skift. Da vi kigger ind, er en 6.klasse i gang med at spille håndbold og svinge sig i tovene. Det er fri leg med voksenopsyn, og det er sjovt! Andre foretrækker at danse henne i danseværkstedet, hvor to drenge og resten piger er i gang med at indøve en dans, som de snart skal optræde med til morgensang. Alle kan komme, hvis de synes, det er fedt at danse, fortæller lærer Birgit Landtved, der i næste time skal have matematik med indlagt divisionsstafet: Her bliver klassen delt op i seks hold, der på 10 minutter skal kappes om at løse flest mulige divisionsopgaver, der er sat op for enden af en lang gang. Så snart man har regnet et stykke, løber man tilbage og giver blyanten til den næste. Dét får pulsen op, og kinderne er røde, da de skal tilbage og sidde stille ved bordene. Både fysisk og bygningsmæssigt er vi rigtig heldige, bl.a. med et motionscenter, som de lokale foreninger også bruger. Det betyder, at vi har en stor del elever og forældre, der dyrker idræt, men vi har også en restgruppe, som fysisk er inaktive, og som vi har valgt at lave tiltag for, fortæller skoleleder Karen Rasmussen. Bare jeg kunne tabe mig! Et af dem er Motion for Sjov, som Birgit Landtved tog initiativ til, efter at en pige, der var lidt overvægtig, havde betroet sig til hende på en lejrskoletur: Åh, jeg kunne så godt tænke mig at tabe mig inden min konfirmation! sagde hun. Det var hjerteskærende. Jeg svarede, at hvis du gerne vil, og din mor giver dig lov, vil jeg gerne starte et hold op. Som Vibeskolen En 2-3 faset distriktskole i Nyborg Kommune, som er en fusion af 4 skoler med ca. 678 elever fordelt på 2 afdelinger i hhv. Ullerslev og Aunslev, begge med SFO. sagt så gjort, og jeg fik et hold med 12 elever fra 5. og 6.klasse, som var utroligt entusiastiske. En overgang kom de allerede kl og lavede motion i vores motionscenter. Det var så sejt! Og pigen? Hun tabte sig også lidt, men det vigtigste var, at hun fik meget mere selvværd. I dag går hun i motionscentret fire gange om ugen. Hun bliver aldrig slank, men lever meget mere sundt og trives i sin klasse. Siden er Motion for Sjov blevet en stor succes og lagt ind i skemaet: Vi etablerede et samarbejde med motionscentret, uddannede en lærer i Teenfitness, og fik sundhedsplejersken og en diætist ind over. Nu har vi udvidet til to hold fra 0.-6.klasse, og evalueringen viser, at ud af 18 elever går 16 i motionscenter i fritiden. Forældrene er med på det og kommer, når vi holder møder og taler motion, sundhed og kost, fortæller Karen Rasmussen. SKOLEBESTYRELSEN, VIBESKOLEN Skolebestyrelsen kan fremme bevægelse i skolen ved at have fokus på det i: skolens værdiregelsæt, principper og budget, fx ved at sikre, at der afsættes ressourcer til at understøtte bevægelsesaktiviteter både i pauser og i undervisningen tilsynet, fx. ved at holde ledelsen op på, at ressourcerne anvendes til at fremme bevægelse, og lade fasekoordinatorer fortælle om, hvorledes bevægelsesaktiviteter integreres i hverdagen kommunikationen med forældrene, fx ved at understrege vigtigheden af bevægelsesaktiviteter i relation til trivsel og læring støtten til ildsjælenes arbejde med bevægelsesaktiviteter, fx. ved at give dem taletid i skolebestyrelsen, så vi bliver udfordret i vores opfattelse af, hvad en skoledag indeholder den gode historie om bevægelsesaktiviteter i skolen, som vi skal være med til at fortælle. Lene Jørgensen, formand

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE illustration: per dalager jensen Nemt at ramme ved siden af DER ER FORSKEL PÅ AT SÆTTE FYSISKE AKTIVITETER I GANG FOR ALLE OG FOR DE 20 PCT., DER RØRER SIG FOR LIDT Man kan ikke generalisere og sige, at børn over én kam bevæger sig for lidt. For gennemsnittet af danske børn er lige så aktive og i lige så god form, som de var for 20 år siden. Derfor er det vigtigt, at skolerne gør sig klart, hvilken gruppe børn, de vil rette deres fokus på, når de sætter bevægelsesaktiviteter i gang. Lektor, phd. Jesper von Seelen fra University College Syddanmark udgav i 2012 sammen med kollegaen Mette Munk en statusrapport over, hvordan det står til med idrætsfaget i skolerne. Rapporten var baseret på en undersøgelse blandt 651 skoleledere og idrætslærere fra 7.-9.klasse samt interviews med skoleledere, lærere og elever på seks skoler i Danmark. Konklusionen er, at en positiv udvikling er i gang. Men von Seelen mener samtidig, at der i debatten om børns fysiske aktiviteter verserer nogle skrøner, som det er vigtigt at se nærmere på. Hvis man er en skoleleder eller en skolebestyrelse og gerne vil gøre en sundhedsmæssig forskel på sin skole, er der stor forskel på at sige, at vi vil gerne have at alle eleverne bevæger sig 20 pct. mere og at vi vil gerne gøre noget specifikt for de 20 pct., der ikke er vant til at røre sig. De pædagogiske værktøjer, man skal bruge over for de to grupper, er vidt forskellige. Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig og ikke har en idrætskultur med hjemmefra. Ikke mere af det samme Meget tyder på, at boldspil har overtaget den dominerende rolle, som gymnastikken tidligere har haft. Men visse af de traditioner, der ligger i idrætsverdenen, er ikke hensigtsmæssige for børn, der ikke er så dygtige til at bevæge sig, siger von Seelen. Hvis man fx sætter et boldspil i gang og tæller, hvor mange gange børnene hver især rører ved bolden, vil man opdage, at det er de dygtige, der rører bolden mest. Det betyder, at de børn, der i forvejen er sunde, bliver mere sunde, mens de børn, der ikke når at sparke eller slå til bolden, bliver ved med at være inaktive. Så hvis skolen bare prøver at løse problemet ved at give dem endnu mere idræt af samme skuffe, vil det ikke hjælpe dem ret meget. Man er nødt til at sætte nogle tiltag i gang, som er rettet mod dem, der ikke synes, det er sjovt. Er det boldspillet, der er problemet? Det, der er sjovt og udbytterigt for elever, der er dygtige til idræt, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke er vant til at røre sig Nej, boldspil kan sagtens være en god aktivitet. Men man kan fx også spille fodbold med 3 eller 5 bolde eller man kan spille 5 mod 5. Men at spille 11 mands bold, hvor spillerne gerne må tackle hinanden hårdt, er en dårlig ide for de idrætsusikre elever. Ingen former for idræt er dårlige, bare man tænker de pædagogiske udfordringer ind. Det gælder om at sikre, at ingen føler sig udleverede som dårlige spillere, men at alle oplever at have en andel i spillet. Ud af klasseværelset Hvordan kan vi få mere bevægelse ind i skoledagen? Det ville vi vist alle gerne have et svar på. Og når man som jeg beskæftiger sig med disse ting, får man nemt et indtryk af, at det buldrer af sted i kommunerne og på skolerne. Hver gang, jeg er ude at tale med skolerne, oplever jeg, at sundhed står højt på dagsordenen, og det fylder jo også meget i medierne. Derfor overrasker det mig meget, når Rockwool Fonden kan offentliggøre en undersøgelse, der viser, at kun 4 pct. af lærerne i de almene fag har ugentlige aktiviteter uden for klasseværelset. Men folkeskolen er en supertanker, som det tager tid at vende.

7 Tema om KROPPEN I SKOLE SKOLEBESTYRELSEN 2/13 7 Kort nyt Playspots og motoriklandskaber For det ER en rigtig god ide at komme ud af klasseværelserne, også når det gælder andre fag end idræt, mener Jesper von Seelen: Det er svært at spå om fremtiden, men jeg føler mig overbevist om, at om 10 år er idræt og bevægelse tænkt meget mere ind som en integreret del af hverdagen. Men der ligger en stor udfordring i at skabe lokale brugbare erfaringer med hensyn til, hvordan vi gør det i virkeligheden. Ikke Messias Hvad siger du til, at mange skoler har indført motionsbånd hver dag? Det kan være en rigtig god ide. Men ikke hvis det erstatter idrætstimerne, som det gør på visse skoler. Jeg tror, det er vigtigt at adskille tingene. Der er aktiviteter, som har med idræt at gøre, og så er der aktiviteter, som har med elevernes sundhed og læring at gøre, og som fungerer som løftestang og redskab i hele skoledagen. De tre ting giver forskellige pædagogiske udfordringer og forskellige løsninger. Mere fokus spå idræt og bevægelse er ikke løsningen på alle folkeskolens problemer. Det har stor betydning for børns sundhed, trivsel og læring, og det er et rigtig godt værktøj. Men det giver ikke fred i Mellemøsten! Det nytter ikke at tale om det, som om det er Messias, der er kommet, og kan redde folkeskolen på 14 dage. Hvad kan motivere de årige til at være mere fysisk aktive? Det er forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet ved at finde svar på. Over to år følger projektet 1350 elever fra 14 skoler i region Syddanmark for at undersøge, om og hvordan fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Sammen med TrygFonden og fem kommuner i Syddanmark har LAG, Lokale- og Anlægsfonden, gennemført udviklingsprojektet Playspots, der har resulteret i fem forskellige bud. En af skolerne er Gråsten Skole, der har fået et anlæg, der skal motivere eleverne til løb, skating, klatring, parcour mm: Det er en stor glæde for os at få etableret dette nyskabende playspot. Det skaber grobund for nye aktiviteter i og omkring skolens liv, siger viceskoleleder Mogens Hansen: Det er vores håb, at skolens udeareal kan blive mere attraktivt for de ældste elever, både i skoletiden og i fritiden. Playspottet bliver en helt unik og spændende port til et bevægelsesområde, hvor kun fantasien hos den enkelte begrænser aktivitetsniveauet. Det er en fantastisk chance på denne måde at få et anlæg, der er specialdesignet lige til Gråsten Skole. Loa-Fonden, der udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, har desuden sammen med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og P+P Arkitekter A/S udviklet spændende motoriklandskaber, der skal afløse indretningen af de gammeldags gymnastiksale. Eksempler kan findes i idekataloget Fra gymnastiksal til motorik, der kan downloades på Kan man spise sig klog? elever er i øjeblikket med til et eksperiment, der skal besvare spørgsmålet, om man kan øge indlæringen i skolen alene ved at spise sundere og bevæge sig mere. Det er forskere fra OPUS ved Københavns Universitet, der i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og med støtte fra Nordeafonden gennemfører Masseeksperimentet Et projekt, som involverer 1300 skoleklasser, der skal være med til at teste, om børn og unge fx har sværere ved at koncentrere sig, hvis de springer morgenmaden over. Jeg håber, at vi forskningsmæssigt er i stand til at bevise, at det faktisk er af stor betydning for koncentrationen og læringen i læsning og matematik, hvad elever spiser i skolen, og om de har en aktiv livsstil, fortæller professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, til

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 2/13 Tema om KROPPEN I SKOLE Synspunkt Af FINN KRISTENSEN, FORMAND FOR DANSK SKOLEIDRÆT SÆT GANG I HELE SKOLEDAGEN SKOLEN ER ET GODT STED AT STARTE, HVIS MAN GERNE VIL SØRGE FOR, AT BØRN OG UNGE RØRER SIG MERE Der findes allerede mange gode tiltag, som kan integreres på forskellig vis i løbet af skoledagen for at højne aktivitetsniveauet blandt skolebørn. Og der er god grund til at lade sig inspirere for mere idræt, leg og bevægelse på skoleskemaet giver både bedre sundhed, trivsel og indlæring for eleverne. Både danske og udenlandske forskere har nu klart meldt ud, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring. Det er sød musik i ørerne på alle os, der længe har arbejdet for at få eleverne mere op af stolene og give dem mulighed for at bevæge sig mere i løbet af hele skoledagen, så det ikke kun er i idrætstimerne, de får sved på panden. Skolen er nemlig et helt centralt sted at starte, når det handler om at gøre danske børn og unge mere fysisk aktive, for det er netop i skolen, at alle børnene kommer. Også dem der aldrig har været, og måske aldrig bliver, en del af idrætsforeningerne. Hvis vi skaber rammerne for en god bevægelseskultur i skolen, hvor alle elever får mulighed for at få positive oplevelser med at bevæge sig og bruge kroppen, så er vi også med til at skabe fundamentet for livslang fysisk aktivitet hos de nye generationer, der vokser op. Når det gælder om at sætte mere fysisk aktivitet på dagsordenen ude på de enkelte skoler, så spiller skolebestyrelserne en vigtig rolle, fordi de er med til at beslutte, hvilke principper skolen skal drives efter, og hvor skolens ressourcer skal bruges. I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag ved at bringe de gode budskaber og argumenter samt relevant inspiration videre til både forældre og lærere. På den måde kan skolebestyrelsen gå forrest og være med til at tage ansvar for, at fysisk aktivitet sættes på dagsordenen og prioriteres i skolens arbejde. I Dansk Skoleidræt har vi masser af gode forslag til, hvordan man kan motivere eleverne til at bevæge sig i løbet af HELE skoledagen dvs. både i undervisningen og i frikvartererne, samt før og efter sko- I, der sidder i landets skolebestyrelser, kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe en mere aktiv skoledag letid. Vi har fx Legepatruljen, der allerede sætter gang i frikvarteret på godt halvdelen af de danske skoler. Vi har Sæt Skolen i Bevægelse, der giver en masse idéer og inspiration til, hvordan man kan lave aktiv undervisning i alle fag. Vi har Skolesport, der er et idrætstilbud efter skoletid i samarbejde med de lokale idrætsforeninger, som især de idrætsusikre og foreningsløse børn har glæde af. Vi har Styr på Sundheden, som sætter skolens obligatoriske sundhedsundervisning i system, og vi har det nye projekt Gå- og cyklebus, der sikrer, at både de yngste og ældre elever får en aktiv start på dagen lige fra morgenstunden. Lad jer inspirere af disse og andre tiltag, der på forskellig vis bidrager til, at der bogstavelig talt kommer mere gang i skoledagen. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være! For når idræt, leg og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen, giver det positive udsving på både trivsels-, sundheds- og læringsbarometret. NÆSTE NUMMER Tema i næste nummer er DET LOKALE SAMARBEJDE Skolebestyrelsen 3/13 udkommer 22. maj

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN Esrum Gymnastik TINGBAKKESKOLEN Mandag start den 20.9.10. TINGBAKKEHALLEN 2010-2011. 16.30 17.30 i SALEN Drenge far 5 til 8 år Ved Stig serup Bevægelse og motion i leg med redskaber, der giver sved på

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

I får også en valgseddel, som I skal udfylde med 3 prioriterede ønsker både for mandag/tirsdag og torsdag/fredag.

I får også en valgseddel, som I skal udfylde med 3 prioriterede ønsker både for mandag/tirsdag og torsdag/fredag. Understøttende undervisning i frokostbåndet Her kan du se hvilke muligheder eleverne i udskolingen havde i 1. periode for at vælge sig ind på understøttende undervisning (USU) i frokostbåndet. Den understøttende

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN STYR PÅ RAMMERNE

TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN STYR PÅ RAMMERNE NUMMER 6/14 TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN FOTO: STRANDGÅRDSKOLEN, MIKAL SCHLOSSER STYR PÅ RAMMERNE SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆ- DAGOGER ER EN AF DE STORE UDFOR- DRINGER I SKOLEREFORMEN. MEN GE- VINSTEN

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere