Klar, parat, international! Ti historier om kommunal internationalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar, parat, international! Ti historier om kommunal internationalisering"

Transkript

1 Ti historier om kommunal internationalisering

2 Ti historier om kommunal internationalisering

3 Ti historier om kommunal internationalisering Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Redaktionen er afsluttet den 11. august 2008 Redaktion: Peter Fjerring Fotos i pjecen er venligst lånt af: Forside og side 3: KL. Side 8: Nordisk Ministerråd. Side 11: Anders Gade. Side 13 og 15: Ballerup Kommune. Side 18 og 21: Fanø Venskabsbyforening. Side 23 og 24: Fredericia Kommune. Side 28: Hillerød Kommune. Side 31 og 39: Europa-Kommissionen. Side 32 og 33: Jammerbugt Kommune. Side 36: Kalundborg Kommune. Side 40 og 42: Lejre Kommune. Side 45 og 47: Nordfyns Erhvervsråd. Side 50 og 53: Viborg Kommune. Side 55: Århus Kommune. Side 57: VisitDenmark. Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN: Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf Pjecen udgives med støtte fra:

4 Forord Kommunerne har haft travlt de sidste par år. Opgave- og strukturreformen har ændret på mange ting, og medarbejderne har løbet stærkt. Men på trods af det har mange kommuner også nået et eftersyn af de internationale aktiviteter. Internationale aktiviteter er mange steder blevet en naturlig del af kommunens udvikling og fornyelse. Det gælder venskabsbysamarbejde, internationale projekter og udveksling af erfaringer med udenlandske kommuner. Og der kan være tale om aktiviteter inden for alt lige fra skole og kultur til arbejdsmarked og erhvervsområdet. Erik Fabrin KL s indtryk er, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det internationale område gribes an. Det må kun forstås positivt at den enkelte kommune har fundet en model for det internationale arbejde, der passer til dens ønsker og behov. KL vil med denne pjece præsentere ti forskellige eksempler på kommunal internationalisering. Vi har fået ti kommuner til at fortælle om, hvilke resultater det internationale arbejde har givet hos dem. Peter Gorm Hansen Formålet med pjecen er at gøre det muligt for kommunerne at lære af andre kommuners erfaringer og informere borgere, foreninger og andre interesserede. Vi vil gerne rette en stor tak til de ti medvirkende kommuner. København, september 2008 Erik Fabrin Formand Peter Gorm Hansen Adm. direktør 3

5

6 Indhold 7 Internationale aktiviteter i kommunerne år 2 efter reformen 13 Ballerup en international politik bliver til 18 Fanø borgmesterhåndtryk er ikke nok 23 Fredericia børn og unge i verden 28 Hillerød internationalt arbejde er kommunal kompetenceudvikling 32 Jammerbugt ny kommune med internationalt udsyn 36 Kalundborg med på den internationale scene 40 Lejre ti års venskab med Letland 45 Nordfyn internationale aktiviteter for det lokale erhvervsliv 50 Viborg succes med systemeksport 55 Århus udenlandske ansatte skal føle sig hjemme 5

7

8 Internationale aktiviteter i kommunerne år 2 efter reformen Har opgave- og strukturreformen givet os mere internationalt orienterede kommuner? Det er et spørgsmål, der har samlet sig stor interesse om. Denne pjece søger at belyse dette. Mange har ment, at de nye og større kommuner vil være bedre i stand til at prioritere det internationale område. Der er en udbredt erkendelse af, at den stigende globalisering også påvirker kommunerne på områder som erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse og miljø. Og de fleste er enige om, at kommunerne får mest ud af globaliseringen gennem et aktivt medspil. Internationalt arbejde i kommunerne forklares bedst gennem konkrete eksempler. Denne pjece indeholder derfor ti gode og forskellige historier om kommunal internationalisering. Men hvordan ser billedet ud, hvis man ikke blot ser på de ti eksempler i pjecen, men på samtlige 98 kommuner? KL s EU-kontor har i 1. halvår 2008 indhentet oplysninger om det internationale arbejde i de nye kommuner. Det er sket gennem korte telefoninterviews med samtlige kommuners ansvarlige medarbejder for de internationale aktiviteter. Altså en svarprocent på 100%. Forskelligt, hvad kommunerne gør På baggrund af kontakten til kommunerne har KL lanceret en oversigt, hvor hver kommune bidrager med en kort beskrivelse af dens internationale aktiviteter. I øjeblikket er 83 kommuner med i oversigten. Den er tilgængelig på KL s hjemmeside: 7

9 Læser man oversigtens beskrivelser igennem, må man konkludere, at det er umuligt at drage en entydig konklusion om det internationale arbejde i kommunerne. Det er meget forskelligt, hvad kommunerne gør. Både hvad angår formålet med det internationale arbejde, konkrete indsatsområder, hvordan området er organiseret i kommunen, og hvilke lande der samarbejdes med. 72 kommuner har et skriftligt grundlag KL s rundspørge i 1. halvår 2008 viste, at 72 kommuner har et skriftligt grundlag for det internationale arbejde. Som det fremgår af faktaboksen, kan der være tale om en international strategi, byrådsbeslutning, venskabspolitik el.lign. 28 kommuner har vedtaget eller er ved at udarbejde en international strategi eller politik. Det dækker over en overordnet og tværgående beslutning om det internationale arbejde, rettet mod alle kommunens forvaltninger og institutioner. De danske kommuner har tilsammen 523 venskabsbyer. Det er særligt kommuner i nordiske lande, der arbejdes sammen med. 8

10 En byrådsbeslutning (21 kommuner) er typisk mindre omfattende og detaljeret end en international strategi eller politik. En byrådsbeslutning drejer sig oftest om, hvilke venskabsbyer kommunen skal have. Så er der en række kommuner (14), hvor venskabsbyerne er den centrale aktivitet, og hvor man derfor har en politik eller handlingsplan for venskabsbysamarbejdet. Andet skriftligt grundlag (ni kommuner) omfatter f.eks. de kommuner, der har vedtaget en strategi for den internationale dimension i folkeskolen. Hvad er grundlaget for det internationale arbejde i kommunerne? Antal kommuner International strategi eller politik 28 Byrådsbeslutning 21 Venskabsbypolitik 14 Andet skriftligt grundlag 9 Intet formelt grundlag 13 Uafklaret/ved ikke 13 Total 98 NB: Tallene er baseret på oplysninger indsamlet i 1. halvår Der kan være sket ændringer siden da. Som bekendt er der tale om, at 66 kommuner er blevet til gennem sammenlægning. Mange steder har sammenlægningen givet anledning til at udarbejde et skriftligt grundlag for det internationale område. Blandt de 32 kommuner med uændret kommunegrænse har man typisk fortsat med det hidtidige grundlag. Venskabsbyer som omdrejningspunkt Venskabsbysamarbejdet er stadig omdrejningspunktet for det internationale arbejde i mange kommuner. Opgave- og strukturreformen har dog betydet, at det samlede antal venskabsbyer er reduceret markant. 9

11 88 danske kommuner har venskabsbyer tilsammen 523. Ti kommuner har af forskellige årsager valgt ikke at have venskabsbyer. De 523 er næsten en halvering i forhold til tiden før opgave- og strukturreformen, hvor de 271 kommuner havde tilsammen ca. 900 venskabsbyer. Reduktionen skyldes, at mange af de kommuner, der har været gennem en sammenlægning, ikke har ønsket at overtage samtlige venskabsbyer, som de gamle kommuner havde. Placering af danske venskabsbyer 1. Sverige Norge Finland Tyskland Polen Island Grønland Letland Storbritannien Ungarn 11 Andre lande 91 Total 523 NB: Tallene er baseret på oplysninger indsamlet i 1. halvår Der kan være sket ændringer siden da. Under den gamle kommunestruktur var det dog ikke alle 900 venskabsbyforbindelser, der var lige aktive. Derfor er der også mange inaktive forbindelser blandt de venskabsbyer, som der er sagt farvel til. Der er tale om en markant tilbagegang i antallet af venskabsbyer. Men man kan også stille det op på en anden måde: Hvor de 271 kommuner i gennemsnit havde tre venskabsbyer, har de nye kommuner i gennemsnit fem venskabsbyer. 10

12 Mange kommuner har ikke blot blikket rettet mod lokalområdet, men også mod samarbejde med kommuner i udlandet. Det er stadig nordiske og nordeuropæiske lande, som danske kommuner særligt arbejder sammen med. Og en topti over de 900 venskabsbyer under den gamle kommunestruktur og en topti over de nuværende venskabsbyer indeholder de samme ti lande. På nær Storbritannien, der er kommet med på bekostning af Estland. Indholdet af samarbejdet Samtidig er mange kommuner i gang med at udvikle og forny indholdet af venskabsbysamarbejdet fokus er i høj grad på aktiviteter, hvor der skabes håndgribelige resultater til gavn for kommunen. Traditionelt kan man sige, at mellemfolkelig kontakt har stået stærkt i venskabsbysamarbejdet. Det gælder kontakt mellem skoler, foreninger, kunstnere, idrætsudøvere mv. Det er aktiviteter, som mange kommuner gerne vil fortsætte. 11

13 Men der er også mange kommuner, der i højere grad ønsker at inddrage andre aktiviteter i venskabsbysamarbejdet. Det gælder f.eks. erhvervsområdet, turisme, oplevelsesøkonomi og erfaringsudveksling mellem venskabsbyernes forvaltninger. Selvom venskabsbysamarbejdet er en traditionel form for internationalt samarbejde, er der også andre typer samarbejde, der vinder frem. Det drejer sig bl.a. om tidsbestemte projekter med udenlandske kommuner (eventuelt med støtte fra EU-programmer). Der findes også kommuner, der deltager i internationale netværksorganisationer for kommuner, og endelig er der eksempler på helt uformelle kontakter mellem danske og udenlandske kommuner. Selvom venskabsbyerne står centralt i mange kommuner, kan man derfor alligevel forestille sig en udvikling, hvor venskabsbysamarbejdet kombineres med andre former for internationale aktiviteter. Inspiration på tværs af kommunegrænser KL mærker trods travlheden med at gennemføre opgave- og strukturreformen en stor interesse blandt kommunerne for det internationale arbejde. De store forskelle i det internationale arbejde, der findes fra kommune til kommune, gør udveksling af idéer og erfaringer på tværs af kommunegrænser helt oplagt. Denne pjeces ti historier om kommunal internationalisering skal bidrage hertil. KL s EU-kontor, september

14 Ballerup en international politik bliver til Under overskriften Ballerup i verden verden i Ballerup har Ballerup Kommune fået sin første internationale politik med tilhørende handleplan. Politikken blev vedtaget af det internationale politiske udvalg efter forberedelse i den internationale embedsmandsgruppe og efter høring i lokalsamfundet og med inspiration fra en stort anlagt international konference. En verden i forandring Verden ligger lige uden for døren, vi skal træde ud og være en del af den, sagde Ballerups borgmester, Ove E. Dalsgaard, i forbindelse med lanceringen af den nye politik. Af Susse Bøtefyhr, international koordinator, Ballerup Kommune En kommune er ikke længere en rolig og tilbagetrukket enhed, der behandler sygedagpenge, sikrer vandforsyning og holder bogbestanden ved lige på det lokale bibliotek. Den hidtidige kommunale virkelighed er i hastigt opbrud og afløst af en ny slags kommune, der fungerer som en aktiv og fremskudt del af samfundet i tæt kontakt med borgerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne og samtidig i hård konkurrence med andre kommuner og andre serviceudbydere. Når EU lancerer sin Lissabon-strategi (for vækst og beskæftigelse), eller når den danske regering lancerer sin globaliseringsstrategi, er det alt sammen et udtryk for, at ikke bare kommunerne er i konkurrence, men hele Europa er i konkurrence med voksende økonomier i Asien og en stærk økonomi i USA. Det billede er kommunerne en væsentlig del af. Og den fremtidige kommunale udvikling må således ses som en kombination af specifikke lokale forhold og mere generelle erfaringer fra den nationale såvel som fra den internationale verden. 13

15 Internationalt samarbejde i faste rammer Ballerup Kommune har en meget lang tradition for internationalt samarbejde, og i slutningen af 2006 var tiden kommet til at lægge det i mere faste rammer. Første skridt på vejen var etablering af et internationalt politisk udvalg under forsæde af borgmesteren. Udvalget er et såkaldt 17, stk. 4-udvalg under økonomiudvalget og består af fire økonomiudvalgsmedlemmer og tre eksterne medlemmer fra Internationalt Samråd, en paraplyorganisation bestående af de lokale venskabsforeninger. En vigtig del af udvalgets kommissorium var udarbejdelse af en international politik for kommunen. Næste skridt var nedsættelse af en embedsmandsgruppe med repræsentation fra de områder, der traditionelt har arbejdet meget internationalt, eller som var potentielle nye områder. Denne gruppe fik til opgave at betjene det politiske udvalg, hvilket i første omgang hovedsageligt indebar at udarbejde et udkast til den internationale politik. Inden gruppen gik i gang, blev der foretaget en hurtig hjemmelavet undersøgelse af de sidste fem års internationale aktiviteter i kommunen, som viste mærkbare stigninger på flere områder. En bredt funderet proces Efter nedsættelse af både udvalg og gruppe i slutningen af 2006 drog medlemmerne af den internationale embedsmandsgruppe så af sted til kommunens kursusejendom for at foretage en indledende åben og kreativ brainstorming, som blev meget konstruktivt hjulpet på vej af to KL-konsulenter. Vi interviewede hinanden om, hvordan vi så kommunens internationale opgave, fokus og prioritet, og vi valgte og begrundede billeder, der skulle illustrere vores visioner. Alle disse mange sprudlende idéer og tanker blev samlet til et første råudkast centreret om fem emner, der også blev de endelige: branding, uddannelse, erhverv, mellemfolkelige relationer og international kompetenceudvikling. 14

16 Efter et o.k. fra det politiske udvalg til dette første råudkast var næste skridt en større international konference i juni 2007 med deltagelse af diverse eksterne lokale interessenter og ikke mindst med deltagelse af oplægsholdere, der skulle give deres perspektivering af de fem forskellige fokusområder, vi havde udvalgt. Vi hørte således en meget inspirerende Poul Nyrup Rasmussen, der med helikopterperspektivet gav en generel opdatering af tingenes tilstand på den globale og europæiske scene, og som understregede, hvor vigtigt det er at få de fire demokratiske rum til at hænge sammen: det lokale, det regionale, det nationale og det europæiske. Kun ved at have verdens bedste kommuner kan Danmark forblive forrest i den globale værdikæde, pointerede Nyrup. Erhvervslederen gav gode konkrete råd om branding-strategier, lektoren talte om internationale uddannelsesstrategier, forskeren fortalte om lokalpolitiske og administrative lederes internationale læring på tværs af landegrænser, og kommunaldirektøren fra Kolding fortalte om erfaringer med mellemfolkelige relationer. Kunst ved Ballerups rådhus. Kommunen er kendt for sine mange kulturelle aktiviteter, et dynamisk erhvervsliv og sit internationale engagement. 15

17 Anden fase af konferencen var en workshopdel med fem caféborde svarende til de fem fokusområder. Hver konferencedeltager der hovedsagelig kom fra lokalsamfundet kunne så vælge sig ind på to forskellige grupper og give sit besyv med om, hvad vedkommende syntes var vigtigt at få med i den internationale politik. Alle disse gode input fra konferencen blev enten tilføjet i råudkastet eller gemt til den efterfølgende handleplan. Herefter blev det tilrettede andet udkast sendt ud i en bred høring til politiske udvalg og råd, institutioner og skoler osv., hvorved mange andre end blot den internationale embedsmandsgruppe og deltagerne i den internationale konference fik mulighed for at sætte et fingeraftryk på kommunens internationale politik. Efter indarbejdelse af de mange høringssvar blev politikken præcis et år efter lanceringen, i december 2007, forelagt kommunalbestyrelsen til vedtagelse. Samtidig havde den internationale embedsmandsgruppe udarbejdet et forslag til en handleplan, som også blev vedtaget. Herefter var kommunen klar til implementeringen af politik og handleplan. Implementering og videre perspektiver Nu skulle der konkret kød og blod på handleplanen. De fem forskellige fokusområder blev i starten af 2008 fordelt på forskellige direktørområder, og der blev skrevet en køreplan med rollefordeling, tidsperspektiver for gennemførelse og et budget for de enkelte handlinger. Der var af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af 2008-budgettet blevet afsat ekstra midler til forskellige tiltag under de fem fokusområder. Det detaljerede indhold er nu i færd med at blive udarbejdet i adskillige tværfaglige arbejdsgrupper, som derved får lejlighed til at arbejde med og forholde sig til, hvordan man kan bruge det internationale aspekt til at optimere kommunens funktion. Hvordan kan kommunen for eksempel konkret bruge den internationale dimension til at højne attraktionsværdien og både tiltrække og holde på velkvalificerede medarbejdere, innovative virksomheder, ressourcestærke bor- 16

18 gere og fremtidsorienterede uddannelsesinstitutioner? Eller hvad skal den internationale handleplan for børn og unge indeholde for at sikre de bedste muligheder for at berede de unge på en tilværelse som borgere i en internationaliseret verden? Og hvor skal fokus i kommunens erhvervsservicering ligge? Hvordan fremmer vi de mellemfolkelige relationer bedst, og hvordan skal kommunens internationale lærings- og kompetencestrategi se ud? Alle disse spørgsmål behandles nu ude i organisationen og koordineres og videreudvikles af det politiske internationale udvalg og den administrative internationale gruppe. Næste skridt bliver derefter, at de forskellige tiltag indarbejdes i de forskellige afdelingers årlige udviklingsplaner, hvorved de er sikret fortsat bæredygtighed. Konklusion Da Danmark for et par år siden kom på alverdens avisforsider og blev tophistorie i alverdens tv-aviser i forbindelse med Muhammed-tegningerne, fik danskerne pludseligt og ikke på den allermest behagelige måde øjnene op for, at vi virkelig lever i en meget globaliseret verden. Dét, der står i avisen i Århus den ene dag, får vidtrækkende konsekvenser på den anden side af kloden den næste dag. Derfor er det af allerstørste vigtighed, at det internationale aspekt indgår som et helt naturligt redskab i den kommunale hverdag, og at det er bredt ud i hele organisationen og ikke bare begrænset til en enkelt international medarbejder. Kun på den måde kan kommunerne med Poul Nyrup Rasmussens ord blive de bedste i verden og dermed sikre både Danmark og Europa en fortsat plads i den globale værdikæde. Læs om Ballerup Kommunes internationale politik og andre internationale aktiviteter på hjemmesiden 17

19 Fanø borgmesterhåndtryk er ikke nok På Fanø har byrådet besluttet at lade samarbejdet med Fanøs venskabsbyer blive varetaget af en forening, som nu er en af øens 90 foreninger. På den måde knyttes venskaberne på græsrodsniveau. Fanø Venskabsbyforening har med succes skabt et nordisk samarbejde, hvor også politikerne har deltaget aktivt. Af Annelise Houmann, formand for Fanø Venskabsbyforening Hvordan knyttes venskaber på tværs af landegrænser? Foreningen Norden har især siden 1950 erne formidlet venskabsbyer mellem de nordiske lande. Det har været en stor succes. Samarbejdet har været forankret i det kommunale regi. Venskabsbyerne blev således i starten valgt ud fra, hvilket nummer i rækken af kommuner man var, målt i indbyggertal. Så stift er det ikke mere. Nu kan man gå på frierfødder og finde den venskabsby, der passer bedst til ens egen kommune. Men stadig har venskaberne bestået mest i, at kommunale embedsmænd og politikere tog på udvekslingsrejser til hinandens byer og så, hvordan man løste kommunale problemer hinsidan. På Fanø, Danmarks nu næstmindste kommune, besluttede byrådet i 2001 at gå en anden vej. Det nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle finde ud af at lægge venskabsbysamarbejdet over i foreningsregi. Den daværende borgmester, Kjeld Nielsen, sagde dengang, at han ikke mente, der kom noget frugtbart venskabsbysamarbejde ud af, at borgmestre mødtes og trykkede hinanden i hånden med års mellemrum. Den slags kunne man overlade til handelsdelegationer fra fjerne lande, hvor det kan have en betydning, at borgmesteren ved sin tilstedeværelse bakker erhvervslivet i kommunen op. Men da målet for byrådet på Fanø var, at øens borgere knyttede venskaber med borgere i andre lande, så duede borgmestermodellen ikke. Ja, bureaukratiet stillede sig måske endda hindrende i vejen for, at græsrodssamarbejdet kunne komme i stand. 18

20 Optager andre foreninger som medlemmer Fanø Venskabsbyforening blev stiftet. Den er speciel på den måde, at den optager både enkeltmedlemmer og andre foreninger som medlemmer. Kontingentet er 50 kr. om året. Dertil kommer et kommunalt tilskud på kr. om året. Der er 44 enkeltmedlemmer og syv foreninger (deriblandt Ældre Sagen, der repræsenterer over 800 medlemmer alene på Fanø, motorcykelklubben og museumsforeningerne på øen). Gennem Foreningen Norden blev Fanø forlovet med Gol i Norge, Årjäng i Sverige og Virrat i Finland. Dertil kommer et gammelt venskab med den sydfrisiske ø Terschelling, der dog ikke er en selvstændig kommune i Holland. Målet for Fanø Venskabsbyforening er at skabe reelle venskaber på tværs af landegrænserne. I maj 2005 arrangerede foreningen således en tur til Terschelling, hvor repræsentanter for bl.a. folkedanserne, Shantykoret (sange fra sejlskibenes tid), naturfredningsforeningen, museerne, Agendagruppen (bæredygtig udvikling) og Kulturelt Samråd deltog. Det blev så stor en succes, at et hold på 40 folkedansere i november 2007 tog til Terschelling og gav opvisning sammen med de lokale folkedansere der. Nordisk Træf på Fanø I september 2005 arrangerede Fanø Venskabsbyforening et Nordisk Træf med emnet Turisme og lokal identitet, hvor repræsentanter for de tre andre nordiske byer var inviteret. I invitationen lagde venskabsbyforeningen vægt på, at både børn og unge deltog sammen med foreningsfolk, embedsmænd og politikere. Der kom 50 fra de tre nordiske lande og lige så mange fra selve Fanø. Der var arrangeret workshopper, som bl.a. beskæftigede sig med autentisk turisme, lokal identitet, en fælles hjemmeside, husbytning og ældresamarbejde. Og ikke mindst samarbejdet om at få de unge på venskabsbyernes skoler til at skrive sammen pr. og måske mødes. Lørdag var der koncert, hvor de unge fra de fire nordiske lande gav forrygende eksempler på deres musikalitet sammen med Shantykoret fra Fanø. Fanøs politikere og øverste embedsmænd var også inviteret, og de fik også lejlighed til at trykke ligesindede i hånden fra de andre byer. Men det var 19

21 klart for alle, at træffets vigtigste formål var at skabe venskaber på græsrodsniveau og at udvikle dette venskab, så borgerne i de fire kommuner fik lyst til at besøge hinanden og lære af hinanden. Det nystartede TV Fanø dækkede træffet og lavede en fortræffelig udsendelse, som blev stillet gratis til rådighed for de andre venskabsbyers tvstationer. Nordisk træf i Sverige I september 2007 var 30 personer fra Fanø til træf i Årjäng, hvor også venskabsbyen Gol i Norge deltog med 30 personer i fire dage. Yderligere var tre folkevalgte fra Vasteliina i Estland inviteret af Årjäng Kommune, der stod for arrangementet. Træffet var bygget op med workshopperne: Musik for unge mellem 13 og 16 år, hvor man arbejdede med fælles musikstykker og havde en fremragende koncert i kirken om lørdagen En demokratigruppe med unge fra 15 til 20 år, som diskuterede, hvordan man som ung kan påvirke ens egen kommune En kunstgruppe for kunstinteresserede voksne, som arbejdede sammen i værksted og efterfølgende udstillede værkerne En turismegruppe, som prøvede at finde samarbejdsformer for fremtiden En skoleorganisationsgruppe, som havde udveksling af erfaringer og besøg på skoler En offentlig forvaltningsgruppe med besøg på forskellige institutioner og erfaringsudveksling byerne imellem. En ny venskabsø: Norderney Norderney er en tysk, frisisk ø, som er interessant for Fanø på grund af en Vadehavsaftale og en kulturaftale. Fanø Venskabsbyforening forsøger i øjeblikket at knytte øen tættere til Fanø. Seks personer fra foreningen er inviteret til Norderney, hvor man vil tage kontakt til forskellige foreninger på øen. Et af målene er også at undersøge muligheden for udveksling af forskellige vadehavsprodukter. 20

22 Når Fanø mødes med venskabsbyerne, er der altid rig lejlighed til musikalsk udfoldelse. Hvem kan vi lære noget af? Det har været diskuteret meget i Fanø Venskabsbyforening, hvilken type venskabsby Fanø skal have. Skal det være øer, som ligner Fanø? f.eks. øerne Terschelling og Norderney, der begge ligger i Vadehavet og har et rigt turistliv, som Fanøs erhvervsliv nok kan lære af. Eller skal det være en by som Årjäng, der ligger inde i landet nordøst for Göteborg? Her er der nok turisme i forbindelse med søerne, men især vil Fanø måske kunne lære af byrådets samarbejde med kommunens over 200 foreninger. Ved at lægge venskabsbysamarbejdet i hænderne på kommunens borgere på Fanø har byrådet sluppet gode lokale kræfter løs i det internationale samarbejde. Fanø har altid været en ø med et kosmopolitisk livssyn. For bare 100 år siden havde øen således over store sejlskibe den næststørste flåde uden for København. Fanø kan derfor ikke sammenlignes med andre vestjyske kommuner, hvor fiskeri har været hovederhvervet, indtil turismen tog over. Derfor giver det heller ikke problemer, at der i sommerperioden konstant er gæster på øen. Øens fastboende borgere er glade for de besøgende og for at vise, hvad øen formår. 21

23 Med kommunalreformens berømte kattelem fik Fanø mulighed for at forblive en selvstændig kommune, hvis et flertal af borgerne ønskede det. 2/3 stemte for selvstændighed ved en folkeafstemning i Kun 1/3 ønskede sammenlægning med Esbjerg. Du kan læse mere om Fanø Venskabsbyforening på Reportage fra Fanø Venskabsbyforenings Nordiske Træf kan du se på www. tv-fano.dk. 22

24 Fredericia børn og unge i verden Fredericia Kommune har 15 folkeskoler og ca skoleelever inklusive elever i specialtilbud. Siden 2003 har den internationale dimension i folkeskolen været et politisk indsatsområde, og fra 2005 blev indsatsen intensiveret, bl.a. via målrettet konsulentstøtte fra hhv. skoleafdeling og Pædagogisk Udviklingsafdeling. I 2005 fik skolerne til opgave at udvikle en model for internationalisering frem mod Skolerne fik således tre år til at udvikle en individuel model, som skulle indeholde en beskrivelse og en pædagogisk målsætning for, hvordan man ønskede at arbejde med området fra 0. til 9. klasse (10. klasse skulle beskrives for sig). Af Elise Venndt, pædagogisk udviklingskonsulent, cand.pæd.pæd., Pæ- Vejledning om internationalisering Til hjælp for dette udarbejdede konsulenterne en Vejledning om internationalisering i Fredericia Kommune. Her kunne skolerne lade sig inspirere til at finde idéer til modelarbejdet. I arbejdet blev skolerne bedt om at tænke i to niveauer: organisationsperspektivet og elevperspektivet. dagogisk Udviklingsafdeling, Fredericia Kommune På organisationsniveau skulle skolerne drøfte spørgsmål vedrørende sammensætningen af skolens internationale udvalg, koordinering af indsatserne, sikring af den røde tråd i arbejdet osv. På elevniveau skulle skolerne drøfte spørgsmål af mere pædagogisk og didaktisk karakter: Hvad skulle der arbejdes med på de forskellige årgange? Hvilke fag skulle indgå? Hvilke aktiviteter? Hvordan ville man arbejde? Denne skelnen mellem de to niveauer viste sig at være særdeles relevant. At udvikle en model for internationalisering på en hel skole fordrer, at man tænker helhed og sammenhæng ind i forløbet. Den indsats, der igangsættes i 0. klasse, skal have sammenhæng med den, der følger i 1., 2., 3. osv. I skrivende stund er skolerne i Fredericia i fuld gang med at færdiggøre deres 23

25 model, så den kan træde i værk fra skoleåret 2008/2009. For at synliggøre skolernes arbejde med internationalisering lægger alle skoler deres model ud på skolens hjemmeside, så den samtidig kan tjene til videndeling skolerne imellem. Som en væsentlig del af arbejdet med internationaliseringen har der været nedsat et tværgående netværk bestående af lærere fra hver skole. Tre gange om året er disse blevet inviteret til inspirationsmøder, hvor konsulenterne fra skoleafdelingen og Pædagogisk Udviklingsafdeling var tovholdere. Ud over netværksmøderne blev skolernes internationale udvalg også inviteret til en årlig værkstedsdag. Her har modelarbejdet været på dagsordenen hvert år. Konsulenternes opgave har således været at facilitere, inspirere og udfordre deltagerne til at arbejde med temaet. For skoleåret 2008/2009 arbejdes der på at bruge netværkstimerne til en studietur til Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i Bruxelles for netværksmedlemmerne. Fredericias ønske er at få skolerne ud i verden. I marts 2008 var 8. b på Egumvejens Skole på besøg i Grønlands næststørste by Ilulissat. 24

26 Etablering af internationale linje En helt central indsats i forbindelse med internationalisering i folkeskolen har været etableringen af den internationale linje på en af byens store midtbyskoler, Købmagergade Skole. Den startede i 2001, men kom for alvor rigtig i gang fra skoleåret 2006/2007. En væsentlig årsag til, at man fra politisk hold ønskede at etablere en international linje i Fredericia Kommune, var samfundets krav om øget grad af internationalt samarbejde og globalisering. For at være godt rustet til at medvirke i det internationale samfund så man det som overordentlig væsentligt at skabe et tilbud, som kunne give eleverne mulighed for allerede i folkeskolen at blive tosprogede (dansk og engelsk) samtidig med, at de kunne udvikle en bredere interkulturel forståelse. Fra skoleåret 2007/2008 åbnede endnu en skole dørene for en international linje og fra 2008/2009 etableres yderligere én mere på en af kommunens øvrige skoler. Målet er, at der etableres en international linje i hvert af de fire skoledistrikter i kommunen. Det helt centrale ved linjerne er, at der undervises af teachers who are native speakers of English i de naturfaglige fag ikke i de kulturbærende fag. Dette er helt afgørende. Elever drager ud i verden Ønsket om at få skolerne ud i verden at få den internationale dimension ind i klasserummet er ganske klart. Flere og flere skoler begynder at prøve kræfter med at drage ud i verden. I marts 2008 drog en 8. klasse med to lærere til Ilulissat i Grønland. Klassen blev indkvarteret på den ene af Ilulissats to folkeskoler. Eleverne var af sted i 12 dage og oplevede utrolig mange spændende ting undervejs. En af eleverne havde følgende umiddelbare kommentar fra turen: Jeg blev helt mundlam af benovelse over de naturoplevelser, som vi blev udsat for undervejs. Kommunens 10. klasseskole deltager i dette og i næste skoleår i et projekt under EU s skoleprogram Comenius i samarbejde med lærere og elever fra Tyskland, Storbritannien, Norge og Frankrig. Temaet for samarbejdet kalder de: Geographical distance mental awareness. 25

27 I april 2008 fik skolen besøg af ca. 40 gymnasieelever samt deres lærere. De havde arbejdet med temaet Traditional games, og i Fredericia skulle alle spille håndbold på mix-hold på tværs af nationaliteterne. Eleverne havde forklaret reglerne via en videofilm, de havde lavet. Alle elever skulle lære hinanden forskellige spil, som de fremlagde for hinanden, da de mødtes i april Temaet for næste års samarbejde bliver drama, men titlen skal lærerne først drøfte på et planlægningsmøde. På en af de øvrige skoler har man etableret et samarbejde med en skole i North Carolina, USA. Projektet hedder NC in the World. I første omgang kommer en gruppe lærere og skoleledere til Fredericia i efteråret 2008, og i foråret 2009 tager en delegation fredericianske lærere og skoleledere til North Carolina på en genvisit. Projektet er etableret gennem Cirius under Videnskabsministeriet og er blot starten på et samarbejde, som med tiden gerne skulle brede sig til et større skolesamarbejdsprojekt. Internationalisering dagpasning og klubområdet I Fredericia satses der ikke blot på internationalisering i folkeskolerne, men også på at inddrage dagpasnings- og klubområdet. Man kan endnu ikke tale om, at det er på dagsordenen alle steder, men stadig flere daginstitutioner begynder at indtænke området i det daglige arbejde. Kulturdimensionen indgår på flere måder. I nogle daginstitutioner vægtes det, at børnene besøger hinandens børnehaver. Målet med dette er tidligt at give børnene en tryghed og glæde ved at drage ud i verden og møde det fremmede. I andre daginstitutioner fokuseres der på børnenes egne forskellige kulturer, men ud fra temaet Vi har mere til fælles, end vi er forskellige. Børnenes egne spørgsmål og undren i forhold til sprog, påklædning, madvaner osv. er her et væsentligt afsæt for arbejdet med den internationale dimension. En enkelt daginstitution har valgt at indskrive arbejdet med den internationale dimension som et vigtigt aspekt i institutionens værdigrundlag. Klubområdet har nogle særlige muligheder for at arbejde med den internationale dimension, og også her kræves der en fokuseret indsats for at få processerne i gang. Af projekter på dette felt kan nævnes, at tre klubber har 26

28 deltaget i et udvekslingsprojekt med Antalya i Tyrkiet i Dette var særdeles vellykket og afstedkom en række meget interessante unge-fortællinger, der indgår i det videre arbejde i klubberne. Inspirationsseminar i støbeskeen Sideløbende gør man sig i øjeblikket tanker om at lave et inspirationsseminar om internationalisering. Dette skal dels inspirere til praksis og samtidig give svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi arbejde med internationalisering også på klubområdet? Det er tanken, at man via dette seminar skal få flere klubber i gang med at arbejde med temaet. Union of Baltic Cities, som er en organisation for havnebyer i de baltiske lande, er et andet felt, som man har i kikkerten for en mulig kontakt, som kunne dyrkes. Desuden arbejdes der med en idé omkring lærer/pædagogudveksling med en kristen organisation fra Zambia i 2008/2009. Fredericia Kommune har også i dette skoleår haft besøg af sprogassistenter (udenlandske sproglærere) arrangeret gennem Cirius. I skrivende stund har vi fire: en fra Tyskland, en fra Italien og to fra Tyrkiet. Dette er utrolig givtigt for skolerne. Indkvartering, koordinering og evaluering osv. koordineres via konsulenterne i skoleafdelingen og i Pædagogisk Udviklingsafdeling. Vejledning om internationalisering i Fredericia Kommune og evalueringsrapporten om den internationale linje på Købmagergades Skole kan hentes på adressen 27

29 Hillerød internationalt arbejde er kommunal kompetenceudvikling Er det at besidde kompetencer blevet mere betydningsfuldt end det at have centrale kundskaber og færdigheder? Eller er det bare et nyt hurra-ord? Af Per Kristensen, skolekonsulent, Hillerød Kommune Mange oplever kompetencer som bredere og mere handlingsorienterede end det, vi kalder kundskaber og færdigheder. International kompetenceudvikling må forstås som udviklingen af evnen til at agere og drage nytte af at leve i et globalt samfund. Det internationale arbejde er et nyt element, der spiller en større og større rolle i kommunernes servicetilbud. I den forbindelse er kulturforståelse og tilegnelse af sprog vigtige elementer. Når vi i Hillerød prioriterer det internationale arbejde som en del af kommunens aktiviteter, er det først og fremmest, fordi vi gerne vil give medarbejderne mulighed for at lære af andre kommuners måde at fungere på. Grunden er, at vi hele tiden ønsker at udvikle kommunens service over for borgere og virksomheder. Derudover vil vi gerne spille en mere central rolle som katalysator for vækst i lokalområdet. Det betyder, at vejledningen og servicen fra det offentlige skal være på et niveau, der står mål med de krav og forventninger, man med rette kan stille til en udviklingsorienteret kommune som Hillerød. International forståelse blandt medarbejderne Servicen skal naturligvis også ydes til kommunens egne internationale virksomheder samt virksomheder, der påtænker at slå sig ned i kommunen. Det kræver en international forståelse blandt medarbejderne i kommunen. Den internationale forståelse eller gehør er vanskelig at tilegne sig uden internationale aktiviteter man kan godt lære sprog på skolebænken, men et internationalt gehør kræver aktiviteter i et internationalt miljø. 28

30 Der er naturligvis forskel på, hvordan den internationale verden påvirker den enkelte medarbejder. For en ingeniør er det afgørende, at arbejdet har en høj standard, ellers bliver man udkonkurreret af udenlandske ingeniører. For en lærer er kvaliteten ligeledes afgørende, men indholdet i folkeskolen er forankret i dansk kultur og tradition. Her handler internationalisering især om, at læreren gennem sin undervisning kan formidle viden og holdninger, der sætter eleverne i stand til at begå sig i et internationalt samfund uden tab af national og personlig identitet. Den yngre generation har i øvrigt en god international forståelse, de har gehør for det internationale måske en kompetence, de har tilegnet sig via deres rejseaktiviteter. Udlandsophold for lærere og elever Hvad er det så for aktiviteter, vi bør deltage i? Aktiviteter, der udvikler velfærdsservice til borgerne, skal være i centrum, fordi velfærd ikke kun er for den enkelte, men for samfundet. Det offentlige har en velfungerende uddannelsessektor, sundhedstilbud, omsorgsordninger for børn og ældre og et fleksibelt arbejdsmarked, der giver tryghed. Kan de internationale erfaringer udvikle disse områder? I Hillerød Kommune sender vi lærere på studieophold de seneste år har det været til lande, hvor sproget er engelsk. Studieturen finansieres i sin væsentlighed af Cirius under Videnskabsministeriet, der fordeler EU-midler. Men kommunen betaler for arbejdstiden og eventuelle merudgifter. Sproget forbedres, og refleksion over egen undervisning vil her være i centrum. Derudover benytter vi mulighederne for at sende skoleklasser på udveksling; disse rejser finansieres ofte i et samarbejde mellem skole, hjem, kommune og Cirius. Vi giver så vidt det er muligt alle elever mulighed for at deltage i en rejse til udlandet, inden de forlader skolen. Målet er at give eleverne en international forståelse. 29

31 Kontorelever på uddannelsesophold Vi tilbyder vores kontorelever et uddannelsesophold på 12 uger i deres elevtid. Hvert år har vi kontorelever på ophold i Storbritannien og Irland. Kommunen betaler elevernes løn, forsikring samt transport. Kontorelevernes studieophold skal være planlagt i god tid. Kommunen skal ofte finde et sted, hvor eleverne kan bo, og vi skal lave en skriftlig aftale med kommunen, de skal arbejde i. Eleverne vil ofte gerne bo i hovedstaden, hvilket naturligvis gør deres husleje højere. Målet med kontorelevernes ophold er udvikling af et fremmedsprog samt en international forståelse. Derudover benytter vi det til rekruttering og fastholdelse. Studie- og inspirationsrejser Vi laver studie- og inspirationsrejser for medarbejdere og politikere med det formål at medvirke til udviklingen af faglige og personlige kompetencer, inddrage globale erfaringer med andre velfærdsmodeller og dermed bidrage til udviklingen af nye velfærdsmodeller. Vi håber ligeledes, at vi kan styrke den mellemfolkelige forståelse og nyttiggøre relationerne i netværk. For eksempel samarbejder vi med befolkningsgrupper af anden etnisk herkomst, der er bosiddende i Hillerød, om at skabe en kontakt til deres oprindelsesland. I øjeblikket får vi den største påvirkning gennem de mange internationale grupper, der besøger kommunen. Disse besøg giver anledning til, at forskellige dele af kommunen bliver involveret i arbejdet. Det er ikke kun den kommunale administration og vores institutioner, der bliver involveret, også lokalområdets aktører inddrages, når det er relevant. Alle disse aktiviteter kræver et godt og velfungerende netværk et netværk, som skal passes og plejes, hvis det skal fungere. Det koster tid og penge, men det er nødvendigt for at kunne tilbyde medarbejderne en bred vifte af internationalt arbejde. 30

32 Hillerød tilbyder sine kontorelever et ophold i udlandet som en del af deres elevtid. Opholdene finder sted i Irland og Storbritannien, bl.a. i London. Vi er godt på vej med udviklingen af medarbejdernes internationale kompetence. Medarbejdernes interesse for at deltage i den internationale indsats er stigende. Mangfoldigheden af tilbud såvel indenlands som udenlands tiltager stadig, og hver aktivitet giver mulighed for dannelsen af nye netværk. Derfor har vi gode muligheder for at udvikle vores evner til at agere og drage nytte af at leve i et internationalt samfund og dermed øge de internationale kompetencer. 31

33 Jammerbugt ny kommune med internationalt udsyn Globaliseringen påvirker hverdagen for os alle verden over de nye generationer, den enkelte borger, uddannelsessektoren, internationale og verdensomspændende virksomheder og medarbejdere. Alle har hele kloden som deres daglige arbejdsplads: institutioner, hele den offentlige sektor og det mellemfolkelige område. Udfordringerne på den europæiske og globale dagsorden er mange og stiller krav til nationer, nærmiljøer og hele vores samfundsstruktur. Af Sonia Dornhoff Jensen, international koordinator, Jammerbugt Kommune Derfor har der for Jammerbugt Kommune i Nordjylland heller ikke været nogen tvivl om, at kommunen vil være at finde på den internationale scene i form af partnerskaber og samarbejde med kommuner i det øvrige Europa. Kommunesammenlægning Med ændringen af hele den offentlige struktur, der trådte i kraft den 1. januar 2007, var Jammerbugt Kommune en realitet som den visionære, globale og internationalt bevidste kommune med indbyggertallet Jammerbugt Kommune opstod som en sammenlægning af kommunerne Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup, med direkte adgang til en ca. 60 km. lang kystlinje mod Nordsøen. Jammerbugt Kommune er dermed også ét af Danmarks mest driftige turist- og ferieområder med et stort antal feriegæster og besøgende fra ind- og udland. Som det var tilfældet for hovedparten af de danske kommuner ved kommunalreformen, var det også i Jammerbugt Kommune nødvendigt at foretage en udvælgelse og reduktion i antallet af officielle udenlandske partnerskaber ud fra bl.a. hidtidigt aktivitetsniveau. 32

34 Det var kommunalbestyrelsens helt klare holdning, at ambitionerne i Jammerbugt Kommunes internationale engagement skal være høje, og at det skal være et aktiv for kommunen. Det var også holdningen, at der i valget af deciderede venskabsbyer i det øvrige Europa skulle ses både øst- og sydpå, og at det på sigt også ville være relevant at engagere sig i både Tyskland og Storbritannien, f.eks. i samarbejde med de officielle venskabsbyer. Effektueringen af det internationale engagement Disse overvejelser kom på plads med Jammerbugt Kommunes opstart. Kommunalbestyrelsen vedtog fundamentet for kommunens internationale engagement i form af Jammerbugt Kommunes internationale strategi, og der er stiftet officielt samarbejde med kommuner i Polen, Finland, Sverige og Norge. Området er organisatorisk placeret under borgmesteren, der er i økonomiudvalgets regi afsat penge til finansiering af engagementet som helhed, og der er oprettet et Venskabsbysekretariat, der tager sig af alle anliggender i relation hertil og øvrige ad hoc-opgaver i international sammenhæng. Underskrivelse af officiel samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune og den polske kommune Strzelce Krajenskie i overværelse af repræsentanter for Polens Parlament og gæster fra venskabsbyen Stadt Tornesch i Tyskland. 33

35 Seneste skud på stammen var de tysk-danske drøftelser i foråret 2008 om etablering af fremtidigt samarbejde et samarbejde, som Jammerbugt Kommune har taget initiativ til, og som også kan blive et spændende og perspektivrigt trepartssamarbejde, idet både Jammerbugt Kommune og den tyske kommune Stadt Tornesch har den samme polske by, Strzelce Krajenskie, som officiel venskabsby. Borgmester ønsker internationalt engagement Borgmester Mogens Gade lægger vægt på, at Jammerbugt Kommunes internationale engagement tager sigte på hele den kommunale struktur. Det betyder, at alle områder kan gøres til genstand for temadrøftelser eller blive fokusområder. Det gælder også det mellemfolkelige område, hvor internationalt engagement kan medvirke til den europæiske integration og kontakten mellem borgere i alle aldre. Mogens Gade fortæller: Vi vil på alle måder være opmærksom på at gøre brug af de internationale muligheder i bestræbelserne på at gøre Jammerbugt Kommune til en af landets bedste bosætningskommuner og turist- og ferieområder, men også i bestræbelserne på at synliggøre dansk måde at tænke, udvikle og agere på. Vores engagement er bredt, og vi har i international sammenhæng senest gennemført EU-relaterede projekter omkring bl.a. europæisk landbrugspolitik. Meget at byde på i Jammerbugt Mogens Gade fremhæver, at Jammerbugt Kommune har rigtig meget at byde på. Kommunen øser meget gerne af sine erfaringer inden for alle områder, bl.a. er det kommunens holdning, at den netop afsluttede danske kommunalreform kan gøres til en spændende temadebat politisk og administrativt i forhold til udlandet og venskabsbyer. 34

36 Borgmesteren kan også nævne andre gode eksempler: Jammerbugt Kommunes Ældreråd har sammen med administrativt personale for nylig aflagt virksomhedsbesøg og studier omkring svenske drifts- og fremtidsperspektiver for social- og ældresektoren i vores svenske venskabsby. Kommunens ungdomsskole har ansat en international projektmedarbejder, som vi forventer os meget af vi forventer et stærkt engagement fra skole- og undervisningssektoren. Endvidere har vi her i Jammerbugt Kommune haft besøg af USA s ambassadør James P. Cain, der har ønsket at stifte bekendtskab med Jammerbugt Kommune som led i ambassadørens ReDiscovery Tour. Miljø- og erhvervssamarbejde Mogens Gade fremhæver et par håndgribelige resultater fra samarbejdet med Jammerbugts tyske venskabsby, Stadt Tornesch: Vi ser også her i Jammerbugt Kommune frem til et snarligt fagligt-politisk møde i Tyskland på miljøområdet som led i arbejdet omkring dansk miljøsektor Agenda 21, og erhvervslivet i Jammerbugt Kommune vil i det kommende efterår deltage i et erhvervsfagligt arrangement i Tyskland, hvor der også vil blive lejlighed til at mødes med repræsentanter for de største virksomheder i den nordtyske region. Det er vigtigt, at vi alle føler ejerskab til det internationale område og kan se mulighederne og udfordringerne heri. Dét er jeg helt sikker på, at alle vil gøre i dag, hvor hele verden kan være arbejdspladsen, slutter borgmesteren i Jammerbugt Kommune. Se hjemmesiden for nærmere information om Jammerbugt Kommune. 35

37 Kalundborg med på den internationale scene Kalundborg er indtil videre den eneste danske kommune, der er repræsenteret med eget kontor i Bruxelles, og der er flere gode grunde til, at Kalundborg satser internationalt. Af udviklingschef Claus Steen Madsen, De fire vigtigste grunde er: Internationalisering og EU Kalundborg som industriby og Den industrielle symbiose Venskabsbyerne Erhvervs- og udviklingspolitikken. Kalundborg Kommune Internationalisering og EU Internationaliseringen og globaliseringen påvirker hverdagen for både borgere, institutioner og virksomheder og sætter nye og bredere rammer for vores handlemuligheder. Den øgede konkurrence om arbejdspladser og medarbejdere sætter krav til forbedret servicelevering og fordrer nytænkning, fornyelse og omstilling i kommunerne. Internationaliseringen forstærkes af EU s stadig voksende rolle og indflydelse på den kommunale opgaveportefølje. Medlemskabet af EU indebærer samtidig nye muligheder for kommunerne. Gennem deltagelse i regionale og internationale netværk, fælles projekter med støtte fra EU s økonomiske fonde og programmer kan kommunerne opnå international kompetence og viden samt økonomisk støtte, som tilsammen bidrager til at skabe udvikling. 36

38 Kalundborg som industriby og Den industrielle symbiose Industribyen og Den industrielle symbiose præger Kalundborg Kommune. Den industrielle symbiose er et eksempel på systematisk og kontinuerlig (gen)anvendelse af spild- og affaldsstrømme mellem et antal virksomheder. Symbiosen tiltrækker international opmærksomhed og bringer fokus på Kalundborg. Kalundborg er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store og internationale virksomheder (Novo Nordisk, Novozymes, Statoils raffinaderi, DONG Energy, Grypoc, NKT Flexibles, Kalundborg Havn osv.). Kommunen har også et godt iværksættermiljø med innovation og idéudvikling (produktudviklingsklubben på Produktionsskolen Saltoftevænge). Kommunen har stor glæde af Den industrielle symbiose der fortsat er unik i verden. Venskabsbyerne Venskabsbyerne er et godt udgangspunkt for international erfaringsudveksling, samarbejde og læring. Efter kommunesammenlægningen har Kalundborg Kommune ni venskabsbyer: I Skåne: Bjuv, Svälöv og Örkelljunga En nordisk ring bestående af: Kimito (Finland), Lillesand (Norge) og Nynäshamn (Sverige) I Polen: Mielno/Koszalinski og Ladek/Slupca I Kina: Tianjin. Venskabsbysamarbejdet skal være præget af konkrete projekter og fælles initiativer, som sikrer nye og bedre løsninger på forestående opgaver mere end et samarbejde, der er præget af den traditionelle form for udvekslingsbesøg mellem politikere og topembedsmænd. Jeg håber, at vi fremover får noget mere konkret ud af venskabsbysamarbejdet, f.eks. samarbejde om forskellige EU-projekter, udtalte borgmester Kaj Buch Jensen i forbindelse med et besøg i Polen og fortsatte: Her kan Kalundborg Kommunes EU-kontor spille en vigtig rolle. 37

39 Venskabsbysamarbejdet hviler på partnerskabsaftaler, der angiver konkrete samarbejdsområder. Kommunalbestyrelsen har godkendt en aftale med de skånske kommuner. Den nordiske ring såvel som Polen er under forhandling. Aftalen med de skånske kommuner består af fem indsatsområder: Udveksling af information og besøg i hinandens kommuner Biobrændsel Iværksættere Turisme- og demokratiprojekter Finansiering af projekter gennem EU s programmer og fonde. Erhvervs- og udviklingspolitikken Erhvervs- og udviklingspolitikken er central i forhold til vores internationale satsning. Den årlige erhvervskonference er fælles for de traditionelt opfattede områder: erhvervspolitik, udviklingspolitik, turistpolitik og detailhandelspolitik. Politikken udmøntes i et samarbejde med Kalundborgegnens Erhvervsråd, med hvem der også er indgået en partnerskabsaftale, og et af indsatsområderne er det internationale med omdrejningspunkt i vores EU-kontor i Bruxelles. Indsatsområdet lyder: Ved udgangen af 2008 skal Kalundborgegnens Erhvervsråd sammen med Kalundborg Kommune have lokaliseret og konkret afdækket mindst syv projektforslag, der involverer virksomheder. Vores EU-kontor skal først og fremmest hjælpe og fremme udvikling i vores virksomheder. Vores EU-kontor i Bruxelles er katalysator for frembringelse af EU-relaterede og bilaterale midler. Det gøres ved at tilbyde følgende: screene og matche projekter, søge og formidle partnerskab, fundraising, koordination og skrivning af projekter og være administrativ partner for virksomhederne. Endvidere er EU-kontoret løftestang for at initiere nye projekter. EU-kontoret har indgået samarbejdsaftaler med flere parter og udfører i dag arbejde for bl.a. Odsherred Kommune, Svälöv Kommune i Skåne og en række virksomheder i Kalundborg Kommune. 38

Kimitoöns, Nynäshamn, Lillesand og Kalundborg Kommuner

Kimitoöns, Nynäshamn, Lillesand og Kalundborg Kommuner Kimitoöns Kommun Kalundborg Kommune Nynäshamns Kommun Lillesand Kommune Partnerskabsaftale mellem Kimitoöns, Nynäshamn, Lillesand og Kalundborg Kommuner 2009 2012 Indledning Internationaliseringen og globaliseringen

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Byrådet via Magistraten INDSTILLING Den 1. december 2003 Tlf. Nr.: 8940 2195 Jour. Nr.: 24.10.05I00 Ref.:

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Internationale strategi

Jammerbugt Kommunes Internationale strategi Jammerbugt Kommunes Internationale strategi Indhold Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning og præsentation Side 3 Vision for Jammerbugt Kommune, og det internationale engagement Side 4 Målsætning for det

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Socialpsykiatrien Notat Til: Sagsnr.: /09138 Dato: 03-10- Sag: Sagsbehandler: Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Lars Haase 1. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 blev

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

UDKAST. BALLERUP i VERDEN - VERDEN i BALLERUP. International politik 2010 2013. Handleplan 2.0. Forord

UDKAST. BALLERUP i VERDEN - VERDEN i BALLERUP. International politik 2010 2013. Handleplan 2.0. Forord KOMMUNALDIREKTØREN Internationalt område Dato: 8. september 2010 Tlf. dir.: 44773015 Fax. dir.: 44772704 E-mail: sbb@balk.dk Kontakt: Susse Bøtefyhr Sagsnr: 2010-23505 Dok.nr: 2010-156016 UDKAST BALLERUP

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

International Strategi

International Strategi Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 3. juli 2013 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 International Strategi Esbjerg Kommune 2013 Formål Formålet med den internationale strategi

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Nordisk venskabsbysamarbejde

Nordisk venskabsbysamarbejde Nordisk venskabsbysamarbejde Venskabskommunesamarbejdet med: Svelvik, Vadstena, Nådendal, Vesturbyggd Adm. revideret den 21. april 2015 af Anna Hellesøe Indhold Indledning... 2 Det nordiske venskabskommunesamarbejde...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udkast. Notat om venskabsbysamarbejdet efter kommunesammenlægningen.

Udkast. Notat om venskabsbysamarbejdet efter kommunesammenlægningen. Nordfyns Kommune Ledelsessekretariatet Jan Karnøe 27. maj 2008 Udkast Notat om venskabsbysamarbejdet efter kommunesammenlægningen. Det følgende er et oplæg til politisk drøftelse af fremtiden for venskabsbysamarbejder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark Formål Region Syddanmark skal fremme den internationale dimension i regionale politikker og i den regionale udviklingsstrategi. For at kunne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den internationale dimension i Folkeskolen

Den internationale dimension i Folkeskolen Den internationale dim mension i Folk keskolen 2010-2014 En strategiplan vedrørende Internationalisering udarbejdet af Center for skoler marts 2010 Afgrænsning Nærværende strategi for Den internationale

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Aarhus Kommunes internationale samarbejder

Aarhus Kommunes internationale samarbejder Aarhus Kommunes internationale samarbejder Til drøftelse på temamødet mellem Internationaliseringsudvalget og Magistraten 2. maj 2016 Side 1 af 6 1. Baggrund Aarhus Kommune indgår i en lang række internationale

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Forslag til Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. december 2011 at sende forslaget til Bornholms Udviklingsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere