Allerød Kommune. Klimascreening. Klima i kommuneplanen. Januar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerød Kommune. Klimascreening. Klima i kommuneplanen. Januar 2009"

Transkript

1 Allerød Kommune Klimascreening Klima i kommuneplanen Januar 2009

2 Allerød Kommune KLIMASCREENING Klima i kommuneplanen Januar / KDM 2 5/ KDM HKa HKa 3 8/ HKa All. Komm. HKa Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I

3 Klimascreening Side i 1. INDLEDNING Status på Allerød kommunes erfaringer Karakteristik af kommunen Indsatsområder Fremgangsmåde RESUMÉ Kort resumé over virkemidler med størst effekt, organisering HOVEDOMRÅDE: BYGNINGER Fokusområde: Energibesparelser i kommunens egne ejendomme og virksomheder Projekt: Oprettelse af kommunal energisparefond Projekt: Samarbejde med et forsyningsselskab Projekt: ESCO projekter på kommunens ejendomme Fokusområde: Krav til nye byudviklingsområder Projekt: Lavenergiklasse 1 eller bedre Projekt CO2 neutral bydel Fokusområde: Energibesparelser i den private boligmasse Projekt: Energirenovering i case-område Alternativt Projekt energirenovering i caseområde Projekt: Klimaprojektgruppe og heatmapping HOVEDOMRÅDE: TRANSPORT Fokusområde: Begrænse behovet for transportarbejde Projekt: Kontorhotel Projekt: Allerød jobbørs Fokusområde: Flytte transportarbejde fra individuel bilkørsel Projekt: Byfortætning omkring stationen Projekt: Samkørselsplads i Lynge Projekt: Aktiv cykelstrategi Fokusområde: Kommunens egne køretøjer Projekt: Udbud og indkøb af kommunens køretøjer ENERGIFORSYNING Fokusområde og projekt: Revision af varmeplanen... 30

4 Klimascreening Side ii 5.2 Fokusområde og projekt: Vindmøllestrategi HOVEDOMRÅDE: INDUSTRI OG VIRKSOMHEDER Fokusområde og projekt: Industriel symbiose Vassingerød Fokusområde og projekt: Allerød Klimapartnerskaber LANDBRUG OG SKOVDRIFT Fokusområde: Landbrug Projekt: Vådområder i lavbundsjord Projekt: Forsøg med energipil på miljøfølsomme arealer Halm til kraftvarmeproduktion Fokusområde: Skovbrug Projekt: Skovrejsning HOVEDOMRÅDE: INDKØBPOLTIK Fokusområde og projekt: Energirigtig indkøbspolitik DET VIDERE ARBEJDE BILAG

5 Klimascreening Side 1 1. INDLEDNING Byrådet i Allerød Kommune har besluttet, at kommunen skal gøre en aktiv indsats for at reducere emissionen af drivhusgasser fra aktiviteter i kommunen som geografisk område. Dette ses af Allerød Kommunes Planstrategi fra 2007 som indeholder en vision om, at kommunen nærmer sig CO 2 -neutralitet i Denne langsigtede vision er siden udmøntet i Byrådets beslutning om at tilslutte sig Green Cities samarbejdet (tidl. Dogme 2000), hvor de otte deltagende kommuner forpligter sig til at reducere drivhusgas-emissionerne med 25% inden 2015, i forhold til 2006 i kommunen som geografisk område. Kommuneplanen fastlægger kommunens fremtidige fysiske udvikling og har derfor afgørende indflydelse på fremtidens CO 2 -emissioner fra såvel by som land. Derfor er det vigtigt at tænke forebyggelse af drivhusgas-emissioner ind i kommuneplanarbejdet. 1.1 Status på Allerød kommunes erfaringer På en række områder har Allerød Kommune allerede en del erfaringer med reduktion af drivhusgasemissioner: Energibesparelser i kommunens ejendomme: Der er gennemført en lang række projekter. Energimærkning er i gang, og vedligeholdelsesstandarden er højere end normalt for kommunale ejendomme. Grønt regnskab for kommunens ejendomme er tidligere afprøvet. I perioden er der sket en udskiftning af hele kommunens vejbelysning til smart light. Energikrav i nye lokalplaner. Energikrav ved udbud af kommunale ejendomme til byggeri: Ved udbud af den gamle rådhusgrund er der stillet krav om bæredygtigt byggeri. Planstrategi 2007 indeholder desuden målsætninger om bæredygtigt nybyggeri og energieffektivisering af eksisterende ejendomme. Grøn indkøbspolitik vedtaget og implementering er i gang. Under overvejelse: Kurveknækkeraftale med Elsparefonden, Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, partnerskabsaftale med DONG Energy. Økologisk drift af kommunalt ejede landbrugsarealer.

6 Klimascreening Side 2 Tre vindmøller eksisterer allerede ved Kollerød. I 2007 blev diskuteret udskiftning med kæmpemøller efter henvendelse fra ejeren, men dette blev afvist pga. naboindsigelser. Der er en god dialog med kommunens virksomheder, bl.a. om ny erhvervs-politik. Det er under overvejelse at etablere et miljønetværk/bæredygtighedsnetværk med virksomheder. Som led i Green Cities-samarbejdet udarbejdes en ansøgning til EU's Life-program om projekt vedr. CO 2 -reduktioner i virksomheder. Der pågår allerede aktiv borgerinddragelse, -dialog og -information gennem Foreningen Grøn Guide i Allerød, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Cyklistforbund, Rådet for Bæredygtig Udvikling, Grønt Råd m.fl. Den Grønne Guide har miljøbutik på Allerød Station og formidler bl.a. information til borgerne om klimapåvirkninger, energibesparelser etc. Mange skoler og daginstitutioner har erfaringer med miljø-/energitiltag, fx via Grønt Flag, Grøn Skole, Den Grønne Karavane, Klimakaravane, det Minigrønne Flag, og der er erfaringsopsamling bl.a. via den Grønne Guide. Omfattende cykelstinet, gode cykelparkeringsfaciliteter og aktiv Vi- Cykler-til-Arbejde-kampagne gennem mange år med konstant stigende deltagelse. Der pågår forhandlinger med Hillerød kommune, DSB, Banestyrelsen og nationale myndigheder om etablering af ny station mellem Allerød og Hillerød. Omkring en sådan station vil kunne skabes en ny bydel med gode muligheder for bæredygtig transport. 1.2 Karakteristik af kommunen Allerød kommune består af 3 byområder, Lillerød, Lynge og Blovstrød og et erhvervsområde, Vassingerød. Kommunen rummer store skovarealer og ca. halvdelen af kommunens areal er landbrug. Allerød kommunes 1 udvikling er fra omkring år 1900 især sket omkring Allerød station. Denne udvikling blev accelereret med Fingerplanen fra, der udlagde stationsnære områder til byudvikling. På trods af fingerplanen er Lynge også vokset en del gennem årene og rummer i dag ca. 25 % af kommunens indbyggere. Dette giver nogle særlige udfordringer i forhold til offentlig transport. Allerød kommune oplevede i 60erne og 70erne samme eksplosive vækst i parcelhusbyggeri, som mange andre omegnskommuner til København gjorde i samme periode. Det bebyggede areal blev fordoblet på blot 20 år, og stadig i dag udgør byggeriet fra denne periode næsten halvdelen af det samlede bebyggede areal. Eftersom alle disse bygninger blev opført før bygningsreglementerne fik 1 Her menes det område som i dag er Allerød kommune. Allerød kommune blev dannet ved kommunesammenlægningen i 1970

7 Klimascreening Side 3 energikrav, er der nogle særligt gode muligheder for at gennemføre energibesparelser her. I løbet af 80erne og 90erne blev stort set alle bygninger i byzonen tilsluttet naturgasnettet, og dette er derfor den primære opvarmningsform. Langt hovedparten af boligerne i Allerød er privatejede. Kommunen rummer en lang række virksomheder, lige fra produktionsvirksomheder til vidensvirksomheder. Kommunen har næsten balance mellem antallet af arbejdspladser og erhvervsaktive. Uheldigvis er ud- og indpendlingen alligevel meget stor, primært til og fra København og omegnskommunerne. 1.3 Indsatsområder Indsatsområderne i klimascreeningen er udvalgt i forhold til de sektorer som er de største enkeltudledere af CO2. CO2 er i denne rapport lig med CO2 ækvivalenter. På figuren herunder ses de nationale CO2-emissioner fordelt på sektorer i energiproduktionen. Sektoren energi eksklusiv vejtrafik svarer her til el- og varmeproduktion, og netop i denne sektor bliver energien ikke brugt samme sted som den produceres (på el- og varmeværker etc.), men bliver helt overvejende brugt i bygningsmassen og lidt i industrielle processer, transport (primært eltog på Sjælland) og landbrug. Da det ikke er muligt at udvælge indsatsområder i klimaplanen hensigtsmæssigt, uden at betragte CO2-regnskabet i både energiproduktions- og forbrugsleddet, er dette forhold væsentligt. For en mere detaljeret oversigt over energiproduktion og -forbruget i Danmark, se energistyrelsens energistrømsoversigt i bilag 1. Det samlede danske CO2 udslip fordelt på sektorer. Kilde: Denmark s National Inventory Report 2008.

8 Klimascreening Side 4 Ved at opgøre CO2-emissionerne på landsplan både i produktions- og forbrugsleddet fås ca. følgende fordeling på sektorer af de samlede emissioner: Bygningers el- og varmeforbrug ca. 40% Transport ca. 25% Industrielle processer ca. 15% Landbrug, metal, lattergas og CO2 ca. 20% El- og varmeproduktion til disse sektorer, hvor de ikke selv producerer deres energi; CO2-emissioner fra importerede produkter, der udgør et vanskeligt bestemmeligt bidrag udover ovenstående; undersøgelser viser, at det ligger på 10 20% af totalemissionerne fra danske aktiviteter. Det kan påvirkes gennem vores indkøb. Det antages, at Allerød kommune ligger noget over landsgennemsnittet i totale emissioner. Dog er udledningen i landbrugssektoren sandsynligvis lidt lavere end landsgennemsnittet pga. af et mindre landbrugsareal med lavere husdyrtæthed. Til gengæld er udledningen fra bygninger og transport sandsynligvis væsentligt større pga. en højere befolkningstæthed, en overvejende parcelhusbebyggelse og stor pendling. Følgende 6 hovedindsatområder er udvalgt med udgangspunkt i CO2-emissioner fra både produktions- og forbrugssiden: Byggeri, Transport, Energiforsyning, Industri/virksomheder, Landbrug og skovbrug og Indkøbspolitik. Skovbrug er medtaget under Landbrug, da der inden for dette område er gode muligheder for at optage CO2. Indkøbspolitik er medtaget som et ekstra indsatsområde, da der er gode muligheder for at ændre CO2 udslippet fra transport, landbrug og energiforsyningen ved at ændre i indkøbspolitikken. 1.4 Fremgangsmåde Arbejdet med denne klimascreening har været forankret i Allerød Kommunes Planforum med reference til Økonomiudvalget. Det primære materiale til denne klimascreening er fremkommet gennem en række åbne interview med nøglemedarbejdere i Allerød kommune. Flere af de interviewede har efterfølgende sendt supplerende materiale i form af kort og specifikke oplysninger inden for de enkelte områder. Af øvrigt skriftligt materiale

9 Klimascreening Side 5 er især Allerød kommunens Planstrategi fra 2007 og kommuneplanen fra 1995 blevet anvendt. Følgende personer er blevet interviewet í forbindelse med klimascreeningen. Niels Erik von Freiesleben, Natur - og Miljøteamet vedr. klimascreeningen generelt, indkøbspolitik og partnerskaber; Erik Christiansen, Natur og Miljøteamet vedr. landbrug; Ole Sørensen, Natur og Miljøteamet vedr. vådområder og naturpleje; Hasmik Margaryan, Natur og miljøtemaet vedr. industri og virksomheder; Poul Rasmussen og Karen Tommerup, Planteamet vedr. byudvikling og klimascreeningen generelt; Stine Kirkeskov, Drifts og anlægsteamet vedr. transport og energiforsyning; Bo Frederiksen, Byggesagsteamet vedr. bygninger; Ole Guldager, Kommunale ejendomme vedr. bygninger og energiforsyning; Hardy Götze, Direktør. Derudover har der været kontakt med John Flørning fra Vattenfall i forbindelse med kortlægning energiforsyningsmulighederne. Interview og øvrige materialer er i klimascreeningen blevet suppleret med erfaringer fra klimarelaterede tiltag i andre kommuner. Efter interviewrunden og gennemgang af supplerende materiale, er rapporten udarbejdet i udkast og efterfølgende gennemgået med Niels Erik von Freiesleben og Poul Rasmussen. Herefter er rapporten behandlet i en workshop, der afholdtes 14. januar 2009 med deltagelse af en række udvalgte personer. Workshoppen havde fokus på at afgøre, hvilke foreslåede initiativer, der skulle håndteres i kommuneplanen og hvordan, dette skulle gøres. Efter workshoppen er den endelige version af rapporten udarbejdet.

10 Klimascreening Side 6 2. RESUMÉ Denne rapport er struktureret efter en række hovedområder i en kommunal klimaindsats, der har vist sig generelt relevante i stort set alle sammenhænge. Projektforslag er begrundet og formuleret under hvert hovedområde, men mange projekter hænger sammen på kryds to tværs af hovedområderne en klimaindsats er ikke en sektoropdelt arbejdsopgave, men udgør en sammenhængende helhed, hvis den skal fungere i praksis. For at kunne vurdere de forskellige mulige projekter i forhold til hinanden, er der med inspiration fra KL opstillet en simpel matrix med fokus på fire væsentlige kriterier for en kommune. Hvert projekt vurderes for dets relative synlighed for kommunens borgere og andre interessenter, det samlede CO2 reduktionspotentiale for hele kommunen, potentielle synergier med andre kommunale prioriteter og projektets relative forventede ressourceforbrug for kommunen. Da klimascreeningen er en overordnet og indledende øvelse til en egentlig klimaplan for Allerøde, vurderes kriterierne med en høj, middel eller lav værdi relativt til de andre initiativer. Vurderingen er grov og foreløbig og afhænger naturligvis også af karakteren og omfanget af indsatsen. Det har ikke været meningen med opgaven eller muligt at lave en deltaljeret beregning af omkostningseffektiviteten i de enkelte projekter. En eventuel detailkortlægning vil afhænge af en række yderligere faktorer, herunder den politiske beslutningsproces i kommunen. Projekt/virkemiddel Synlighed CO2 reduktionspotentiale/klimaeffekt Synergier Ressourceforbrug Byggeri Oprettelse af kommunal energisparefond Lav Middel Middel Middel Samarbejde med forsyningsselskab Lav Middel Middel Lavt ESCO projekter på kommunens ejendomme Middel Middel Middel Middel

11 Klimascreening Side 7 Lavenergiklasse 1 eller bedre Middel Middel, på langt Middel Lavt sigt højt CO2-neutral bydel Høj Middel, på langt Høj Middel sigt højt Energirenovering i case-område Høj Middel Høj Middel Klimaprojektgruppe og heatmapping Høj Lavt Høj Middel Transport Kontorhotel Middel Middel Middel Middel Allerød jobbørs Høj Lavt Middel Lavt Byfortætning omkring stationen Høj Middel Middel Middel Samkørselsplads i Lynge Lav Middel Middel Lavt Aktiv cykelstrategi Middel Middel Høj Højt Udbud og indkøb af kommunens Middel Lavt Middel Middel køretøjer Energiforsyning Revision af varmeplan Middel Høj Høj Middel Vindmøllestrategi Lav Høj på sigt Lav Lavt Industri/virksomheder Industriel symbiose, Vassingerød Middel Middel Middel Middel Allerød Klimapartnerskaber Middel Middel Middel Middel Landbrug og skovbrug Vådområder i lavbundsjord Middel Højt Høj Højt Forsøg med energipil på miljøfølsomme Lav Middel Høj Middel arealer Halm til kraftvarmeproduktion Lav Middel Middel Lavt Skovrejsning Middel Middel Lav Højt Indkøbspolitik Energirigtig indkøbspolitik Høj Middel Middel Lavt 2.1 Kort resumé over virkemidler med størst effekt, organisering De på kort og mellemlangt sigt største CO2-reduktionspotentialer ligger på områderne Byggeri, Energiforsyning, Landbrug og skovdrift. De øvrige anbefalede områder er dog også vigtige, enten på længere sigt eller fordi de er vigtige signaler om kommunens klimapolitik og handlekraft.

12 Klimascreening Side 8 Stort set alle de foreslåede tiltag i denne rapport hænger meget indbyrdes sammen på kryds og tværs og er derfor svære at adskille. Derfor anbefales det organisatorisk at etablere en tværorganisatorisk klimaprojektgruppe med deltagelse af beslutningsdygtige repræsentanter for alle relevante organisatoriske enheder i Allerød Kommune samt vigtige eksterne parter på ad hoc basis. Denne projektgruppe skal løbende iværksætte, planlægge, lede og koordinere den samlede klimaindsats i kommunen efter udarbejdelsen af en egentlig prioriteret og godkendt plan for indsatsen.

13 Klimascreening Side 9 3. HOVEDOMRÅDE: BYGNINGER Bygningsområdet er generelt kendetegnet ved, at der findes en lang række energisparemuligheder på både varme- og el siden, muligheder som ikke bliver realiseret på grund af en lang række barrierer hos forbrugerne, herunder manglende interesse, manglende ressourcer, manglende viden og manglende vilje. På bygningsområdet er 3 fokusområder valgt ud, hvoraf kommunen har direkte indflydelse på 2, nemlig kommunens egne ejendomme og nye byudviklingsområder. Derudover er udvalgt et særligt område, som fylder specielt meget i Allerød kommune, nemlig de privatejede boliger. 3.1 Fokusområde: Energibesparelser i kommunens egne ejendomme og virksomheder I modsætning til mange andre kommuner har Allerød kommune ikke et stort renoveringsefterslæb på de kommunale ejendomme. Ejendommene er løbende blevet vedligeholdt og renoveret, og i forbindelse med renoveringer er der også foretaget energisparetiltag. Renoveringsindsatsen har dog altid haft udgangspunkt i det almindelige vedligeholdesbehov fremfor energispareindsatsen. Det vurderes derfor, at der, især i bygningsmassen fra før 1980, fortsat er et stort rentabelt energisparepotentiale. I forhold til den samlede bygningsmasse i kommunen fylder kommunale bygninger ikke meget, sandsynligvis ikke over ca. 10%. Til gengæld er det synligt og et vigtigt eksempel til efterfølgelse, at kommunen går forrest.

14 Klimascreening Side 10 Kommunen er blevet pålagt at energimærke alle bygninger. Foreløbigt er en af kommunes skoler blevet energimærket. Energimærkning af rådhuset er ved at blive gennemført, mens de andre bygninger ikke bliver energimærket foreløbigt pga. manglende ressourcer. Det foreslås, at energimærkning tænkes ind som en integreret del af energispareindsatsen, således at de indgår som del af foranalysen, uanset hvilke af nedenstående projekter eller kombination af projekter, der vælges. Det vurderes, at de største barrierer for gennemførelse af energispareprojekter i kommunen er mangel på viden og velegnede finansieringsmodeller. Nedenstående 3 projekter adresserer disse problemer Projekt: Oprettelse af kommunal energisparefond Formål Formålet med en kommunal energisparefond er at skabe en selvfinansierende enhed, som har til opgave at realisere rentable energibesparelser i kommunes ejendomme. En kommunal fond har brug for et engangsbeløb til igangsættelse af de første projekter, og vil derefter være selvfinansierende ved, at den får tilført de energibesparelser som opstår på driften. Beskrivelse og organisering Kommunen har organiseret sine institutioner som kontraktstyrede virksomheder. En kommunal fond kan indgå en aftale med den enkelte virksomhed om, at den investerer i energibesparelser mod, at den får tilført de årlige besparelser i en årrække, eksempelvis 5, 8 eller 10 år afhængig af hvilke typer energibesparelser der er tale om. Efter kontraktens udløb tilfalder besparelsen den enkelte institution. Det vurderes, at en kommunal energisparefond har brug for et engangsbeløb på 5-6 millioner. Vælges denne tilgang er det nødvendigt at ansætte en person med speciale i energibesparelser i store og mellemstore bygninger. Energisparefonden forankres i teamet kommunale ejendomme, således at der fortsat gennemføres almindelig vedligeholdelse i forbindelse med energispareprojekter. Teamet har allerede ansat en person med speciale i ventilationsanlæg, som også naturligt vil indgå i en kommunal energisparefond. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Fordelen ved denne tilgang er, at den fulde energibesparelse tilfalder kommunen selv, og at der er mulighed for at accelerere indsatsen, hvis der viser sig en større driftsbesparelse end forventet. Nyansættelse af 1 person med speciale i energibesparelser er med til at styrke organisationens samlede viden om energisparemuligheder, og denne person kan også indgå som del af et team, der vejleder kommunens borgere om energisparemuligheder, se projekt om klimaprojektgruppe. Væsentlige udfordringer

15 Klimascreening Side 11 Det er i dag normen, at energibesparelser tilfalder kommunekassen eller de enkelte virksomheder direkte. Således skal der i år hentes driftsbesparelser på kr. på rådhuset og kr. på andre bygninger. Derudover er det et problem at fremskaffe den nødvendige kapital til start af en kommunal energisparefond. Hvis ikke beløbet kan hentes på kommunes almindelige budgetter, er det en oplagt mulighed at låne beløbet på de favorable lånebetingelser som kommunen har. Generelt er det nødvendigt, at kommunerne får lov til at sammentænke anlæg og drift ved energibesparelser, således at anlægsloftet ikke bliver en begrænsede faktor for sunde investeringer. Derudover kan det være svært at oparbejde den nødvendige ekspertise til at finde det fulde potentiale på energispareområdet, og her kan blive behov for konsulentbistand. Partnerskab Denne tilgang kan gennemføres uden et fast partnerskab, men rådgivning kan tilkøbes i mindre omfang ved specialopgaver. CO2 Alle projekter i dette fokusområde er rettet mod kommunens egne bygninger. I forhold til den store boligmasse udgør kommunale bygninger kun mindre del. Til gengæld er projekterne nødvendige at gennemføre, hvis kommunen skal være troværdig i forhold til at ændre borgernes adfærd. Det reelle CO2 reduktions potentiale afhænger af foranalyserne, men vil sandsynligvis samlet set være mellemstort Projekt: Samarbejde med et forsyningsselskab Formål Formålet er at realisere rentable energibesparelser i kommunes ejendomme. Beskrivelse og organisering Kommunen kan ved at indgå partnerskab med et forsyningsselskab få finansieret investeringerne i energibesparelser. Afdrag på investeringerne betales løbende tilbage, typisk i form af besparelser på driften. Forsyningsselskabet garanterer ikke energibesparelserne, men eftersom forsyningsselskabet har en interesse i at fastholde en stor kunde, er der en vis sikkerhed for, at der bliver gennemført gode projekter. Kommunen kan vælge at indgå en rammeaftale, som kommunens egne virksomheder kan tilslutte sig. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Fordelen ved denne tilgang er, at forsyningsselskabet har opbygget en større ekspertise på området, og derfor må forventes hurtigere og nemmere at finde de store besparelsespotentialer. Et forsyningsselskab har endvidere mulighed for at

16 Klimascreening Side 12 anlægge en mere holistisk analyse på sammenhængen mellem energibesparelser og forsyning. Væsentlige udfordringer Forsyningsselskabet er ikke nødvendigvis fuldstændig objektiv, idet de kan have en interesse i at fremme salget af egne produkter. Derudover vil en ekstern partner tage en risikopræmie, hvilket gør finansieringen dyrere end hvis kommunen selv gennemførte samme projekt. Samtidig vil kernekompetencen på dette område handle om energieffektive bygninger, som generelt er en knap kompetence på markedet i dag og ikke nødvendigvis findes hos et forsyningsselskab. Partnerskaber Der skal indgås partnerskab med et forsyningsselskab, eksempelvis DONG. Dette partnerskab kan eventuelt også udstrækkes til at gælde andre projektmuligheder på energiområdet. CO2 Samme som forrige projekt Projekt: ESCO projekter på kommunens ejendomme Formål Formålet er at realisere rentable energibesparelser i kommunes ejendomme. Beskrivelse og organisering Et ESCO (Energy Service Company) projekt kan organiseres på flere måder. Typisk vil der dog være tale om et såkaldt garanteed savings - projekt, som går ud på at ESCOen garanterer en bestemt energibesparelse på en række af kommunens ejendomme. I denne type projekt er det stadigvæk kommunen, der optager lånet til energibesparelserne, som så tilbagebetales over driftsbesparelserne. Kommunen har imidlertid en større sikkerhed, da ESCOen er forpligtet til at betale differencen mellem det garanterede forbrug og det faktiske forbrug, hvis garantien ikke opfyldes. Efter kontraktens udløb, typisk efter 10 år, tilfalder energibesparelserne kommunen. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge ESCOens forretning afhænger direkte af, om den lever op til de garantier den stiller. Kommunen har således en stor sikkerhed for, at de lovede energibesparelser opnås. ESCOens kerneområde er energibesparelser, og det må derfor forventes, at den har fuldt overblik over de muligheder der eksisterer for energibesparelser. Det vil være muligt at udbyde energimærkningsopgaven for de kommunale ejendomme som del af et samlet ESCO udbud. Derved kan det samtidig

17 Klimascreening Side 13 sikres at energimærkninger rent faktisk bliver anvendt i forbindelse med at de udføres. Væsentlige udfordringer En ESCO må antages, at indlægge en vis risikomargin i den garanti, den stiller til kommunen. Derudover er der en del forhold, som skal afklares i kontrakten mellem kommunen og ESCOen. Dette inkluderer, hvad der konkret skal måles på i forhold til garantiopfyldelsen, og hvordan man håndterer de adfærdsmæssige aspekter ved energiforbruget. Hvad sker der ved udvidelse af bygningsarealet eller væsentlige ændringer på personnomineringen i bygningen? Disse forhold gør transaktionsomkostningerne forholdsvis høje, og det vil derfor være nødvendigt at udbyde et større antal af kommunens ejendomme samlet for at minimere disse omkostninger. Det kommunale anlægsloft er for nuværende en begrænsende faktor, også for denne model. Herudover er det også et problem, at der p. t. er meget få udbydere på ESCO-markedet, idet dette marked reelt ikke er udviklet i Danmark endnu. Partnerskaber Der skal indgås kontrakt med en ESCO. Der vil være størst sikkerhed ved et selskab som er velkonsolideret, og som må forventes også at eksistere og leve op til sine garantier om 10 år. Derudover er det oplagt, at søge partnerskab med andre kommuner, der er i gang med eller overvejer at indgå ESCO-kontrakter. Dogmesamarbejdet kan fungere som platform for dette samarbejde, i det eksempelvis Københavns kommune også overvejer at indgå ESCO kontrakter. Andre kommuner har dog mere konkrete erfaringer, som eksempelvis Kalundborg, Middelfart og Vallensbæk. 3.2 Fokusområde: Krav til nye byudviklingsområder Allerød kommune har to større områder, der er udlagt til byudvikling. Det ene er en ny stationsby på kommunegrænsen mellem Allerød og Hillerød. Det andet område er arealet på begge side af Sortemosevej, som også er stationsnært. Derudover er der flere mindre områder i de eksisterende bydele som byudvikles. Det foreslås i det følgende, at kommunen arbejder videre med to projekter. Først, at der stilles krav om lavenergiklasse 1 for nybyggeri i alle lokalplaner. Dernæst, at der arbejdes aktivt med at udvikle plangrundlaget for en CO2 neutral bydel omkring Sortemosevej. Dette projekt kan fungere som inspiration for borgere i kommunen og også være en forløber for arbejdet med en CO2 neutral ny stationsby på kommunegrænsen. Kommunen har stor indflydelse på nye byområder, og mulighederne for at nå ambitiøse mål på CO2 området er langt større, hvis alle muligheder tænkes ind allerede når bydelen planlægges. Hvis ikke der stilles ambitiøse mål for nye byområder, vil de positive effekter af tiltag

18 Klimascreening Side 14 i de eksisterende områder blive udvandet efterhånden som kommunen udbygges Projekt: Lavenergiklasse 1 eller bedre Formål At sikre at nye bygninger ikke påvirker Allerød kommunens CO2- udledning i væsentlig negativ grad. Beskrivelse Lavenergiklasse 2 bliver lovpligtigt allerede fra Et mål om energiklasse 2 vil kun have betydning for godkendelser i 2009, og vil derfor kun have en lille effekt. Krav om lavenergiklasse 1 vil derimod sende et vigtigt signal fra kommunen, og kan være med til at inspirere bygningsejere af eksisterende bygninger til at foretage lavenergirenoveringer. Herudover arbejdes der i øjeblikket i regeringen med tiltag på dette område, der sandsynligvis også vil fremrykke kravet om lavenergiklasse 1 og yderligere definere en lavenergiklasse 0 ca. på niveau med passivhusstandard. Lavenergiklasse 1 byggeri er typisk 5-10 % dyrere end den energistandard, der er gældende for nuværende. Der er dog eksempler på, at godt organiserede byggeprojekter kan holdes inden for den samme anlægsramme. En eventuel forøget anlægsomkostning vil blive tilbagebetalt gennem sparet energiforbrug gennem en årrække. Organisering Lavenergiklasse 1 skrives ind i den kommende kommuneplan og effektueres i lokalplanerne. Da der dog formentlig allerede vil ske ændringer i disse klasser relativt snart, kan det være vigtigt at finde formuleringer i kommuneplanen, der tillader brug af de til enhver tid gældende skrappeste krav i både kommuneplan og lokalplaner. Her skal man dog være opmærksom på, at krav om lavenergibyggeri uanset klasse, stiller bygherren frit med hensyn til valg af energiforsyning i princippet kan man derfor vælge oliefyr, hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt at finde måder at anvise de relevante valg af energiforsyning på ved krav om lavenergibyggeri. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Lavenergibyggeri bliver ofte kombineret med en ekstra indsats for et godt og sundt indeklima. Flere koncepter, herunder Bolig + konceptet arbejder også med fleksible boliger, der passer til en families skiftende boligbehov. Væsentlige udfordringer

19 Klimascreening Side 15 Det er vigtigt, at formidle totaløkonomibetragtningen i forbindelse med indførelse af krav om lavenergiklasse 1, så anlæg og drift tænkes sammen i en helhed. Partnerskaber Bygningers energiforbrug indgår i dag ikke direkte i betingelser for långivning til bygherrer, selvom det sparede energiforbrug giver et højere rådighedsbeløb. En helhedsbetragtning, hvor energiregningen regnes med ind i den månedlige ydelse vil åbne op for en større låneramme for bygherrer, både ved renovering og nybyggeri. Et partnerskab med et låneinstitut kan være med til at sætte fokus på denne mulighed. CO2 CO2 effekten er lille på kort sigt, men signalet er vigtigt og effekten på længere sigt er større herudover er den omkostningsneutral for kommunen. Dette gælder også for bygningsejerne, hvis der anlægges en helbetragtning på investering, drift og levetid Projekt CO2 neutral bydel Formål At vise vejen mod det 21. århundredes byplanlægning, og sikre at kommunens udvikling ikke påvirker CO2- udledningen negativt. Beskrivelse Projektet er tværgående og har også berøring med hovedindsatsområderne transport og energiforsyning. Udvikling af en ny bydel fra bar mark giver unikke muligheder for at planlægge en by, som har et lavt energiforbrug, et lavt transportbehov og en CO2 neutral energiforsyning. Eftersom byområdet er nyt, kan der også arbejdes med andre forudsætninger for bosættelsen, så længe disse er klart formidlet til nye bydelsborgere. Det foreslås, at der i den CO2 neutrale bydel arbejdes med et nyt koncept for byudvikling, som afløser for de sidste 40 års parcelhusplanlægning. Parcelhusområderne er kendetegnet ved store energiforbrug og især et stort transportforbrug. Bilen(erne) og parcelhuset opfattes i dag som en uadskillig enhed - en nødvendighed for at bosætte sig i et forstadsområde. Det foreslås, at bilen fjernes helt fra bybilledet i den nye bydel, efter samme forbillede som middelalderbyer rundt omkring i Europa. Alle lokale veje er således bilfrie, hvilket frigør en del plads til fællesarealer, legepladser og sikre cykelstier. Beboere i den nye bydel tilbydes ikke parkeringsplads til egen bil ved boligen, men får i stedet mulighed for at tilmelde sig bydelens delebilsordning, hvor beboerne for et mindre månedligt beløb får adgang til en række forskellige køretøjer, der kan dække et hvert tænkeligt transportbehov.

20 Klimascreening Side 16 Den nærliggende S-togstation giver mulighed for nem og hurtig adgang til den offentlige transport og nye cykelstier binder lokalområdet sammen. Boligerne bygges i varierende højde og tæthed, men alle enheder er lavenergiflerfamiliehuse med fællesbygninger, hvor der vil være mulighed for blandt andet fællesspisning. Der planlægges en samlet serviceenhed med børnepasning, indkøbsmulighed, kontorhotel og samkørselsplads nærmest stationen. Se også projekt om kontorhotel og samkørselsplads i Lynge i transportafsnittet. Energiforsyningen er en del af den reviderede varmeplan se projekt om revision af varmeplan, og vil kunne bestå af et decentralt forsyningssystem, der dækker området med solvarme og jordvarme. Så vidt muligt opføres bygningerne med bygningsintegrerede solceller på alle sydvendte flader. I kombination med vindenergi dækker denne forsyning bydelens energibehov. Organisering Projektet forankres i Planteamet. Projektet er tværgående og har berøring med samtlige hovedindsatsområder. Projektet skrives ind i kommuneplanen. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Allerød kommune har i planstrategien formuleret et mål om at tilbyde billige boliger i kommunen. Ved at tilbyde boliger med lave udgifter til energi og en boform, hvor bilejerskab kan undgås kan dette mål opfyldes. Det foreslås derfor, at den CO2-neutrale bydel beskrives som en del af målet om billige boliger. Den CO2 neutrale bydel kan fungere som et pilotprojekt for en helt ny CO2 neutral stationsby mellem Allerød og Hillerød. Væsentlige udfordringer Byudviklingskonceptet kræver et opgør med forstadsområder som parcelhusområder. Projektet kræver eksponering, eftersom de fleste boligsøgende i Allerød området i dag formentligt kigger efter traditionelle parcelhuse. Partnerskaber Der kan indgåes en lang række partnerskaber i dette projekt. Københavns kommune arbejder med en CO2 neutral bydel i Ørestaden ved Sundby metro station og i Nordhavns-kvarteret. Københavns delebiler vil sikkert være interesserede i at afprøve delebilkonceptet i et forstadsområde. CO2

21 Klimascreening Side 17 Projektet skal undgå en fremtidig udledning, men har også en karakter, hvor det vil skabe interesse for efterfølgelse langt ud over kommunegrænsen. Projektet kan derfor have en positiv effekt på byudviklingsprojekter i andre kommuner. 3.3 Fokusområde: Energibesparelser i den private boligmasse I Allerød kommune er langt hovedparten af alle boliger privatejede. Dette giver nogle helt særlige udfordringer eftersom bygningsejerne har forskellige præferencer, og de enkeltvis kun udgør en lille del af det samlede CO2 udslip. Boligerne er næsten udelukkende opvarmet med individuel naturgas, hvilket gør energibesparelser mere interessante både i forhold til økonomi og CO2 besparelser. Projekterne i dette fokusområde går ud på, at vække bygningsejernes interesse og give dem en større viden om de muligheder de har Projekt: Energirenovering i case-område Formål At sætte et større energirenoveringssamarbejde i gang i et område, hvor bygningsmassen er ensartet og der er store besparelsespotentialer. Projektet skal fungere som inspiration til andre borgere. Beskrivelse Flere steder i Allerød Kommune findes relativt store og ensartede parcelhusbebyggelser, f.eks. Allerød Villapark. Der vil i den slags områder være stor synergi i at tænke energirenoveringerne ind i et samlet projekt. Der kan eventuelt indgås en samlet entreprise med deraf følgende rabat på materialer og udførelse. Det anslås, at ca. 1/3 af ejerne kan være interesseret i, at deltage i sådan et projekt, men dette bør undersøges nærmere ved en spørgeskemaundersøgelse før det i gangsættes. Organisering Projektet kan forankres i et eventuelt klimaprojektgruppe eller i et af de eksisterende teams. Det bør overvejes om kommunen skal opfordre en tredjepart til at udbyde opgaven samlet, hvorpå de enkelte bygningsejerere så tilmelder sig projektet. Afhængig af mængden af tilmeldinger kan prisen variere. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Projektet kan skabe stor synlighed omkring kommunens indsats for at hjælpe private boligejere med at gennemføre rentable energibesparelser. Projektet kan være med til at løfte et helt område, sådan at værdistigninger som følge af renoveringerne bliver større end ved enkeltprojekter. Der er gode muligheder for at samtænke energirenoveringerne med en ændring af forsyningen i det samlede område, områdets infrastruktur m. v. Projektet skal derfor koordineres med projekt revision af varmeplan, hvor alternativer til naturgas indgår.

22 Klimascreening Side 18 Væsentlige udfordringer Det er vanskeligt at håndtere 600 individuelle bygherrer på en gang. Især i forhold til eventuelle fejl og mangler ved udførelsen er det vigtigt, at det fra starten er klart, hvem der har ansvaret for hvad. Det anbefales derfor at kommunen blot faciliterer at der kommer et sådant tilbud til borgerne, men udliciterer ansvaret for gennemførelsen til andre parter. Partnerskaber Virksomheder, der arbejder med energirenovering. Albertslund kommune har gode erfaringer med at udbyde store områder til energirenovering og har bistået hermed. CO2 Der vil være en mellemstor CO2 effekt af det samlede projekt. Projektet vil fokusere på rentable energibesparelser med mindre de enkelte bygningsejere ønsker at udvide renoveringen. Kommunen vil have udgifter til en spørgeskemaundersøgelse og kontakt med interesserede virksomheder. Det kan overvejes at lægge disse udgifter ind i de samlede transaktionsomkostninger. Kommunen kan eventuelt også få udgifter til investeringer i ændret forsyning, infrastruktur m.v Projektet kan opstartes i 2009 og være gennemført på 2-3 år Alternativt Projekt energirenovering i caseområde En anden mulighed er, at arbejde med et mindre case- område, eksempelvis en klimavillavej med 8-10 huse, hvor der både eksperimenteres med energibesparelser, forsyning og klimatilpasningstilag. Projektet vil således være bredere i sit sigte, men være mindre omfattende i forhold til deltagere. Projektet kan kobles op på andre lignende pilotprojekter på parcelhus-området. Realdania-fonden v. datterselskabet Realea A/S støtter et forsøgsprojekt i Århus med energirenoveringer af 4 parcelhuse. Det kan selvfølgelig også vælges at gennemføre projektet med det bredere sigte, eller man kan vælge en mellemting Projekt: Klimaprojektgruppe og heatmapping Formål Give Allerød kommunes borgere information om deres energiforbrug, vejledning om energisparemuligheder og alternativer til naturgasforsyningen - samt evt. koordinere fælles indkøb af materialer. Beskrivelse Projektet består af flere elementer. Den ene del er, at kommunen anvender heatmapping som et kommunikationsværktøj med byens borgere. Heatmapping

23 Klimascreening Side 19 er varmesøgende fotografier, som afslører hvor bygningernes varmetab kommer fra, og de er meget illustrative især ved sammenligning med andre bygninger. Kommunen kan eksempelvis indgå en kontrakt på 500 heatmapping billeder, som udbydes billigt til byens borgere efter først til mølle princippet. Heatmapping tilbuddet kan være en del af opstarten på et kommunalt klimaprojektgruppe. Projektgruppen skal være synligt på forsiden af kommunens hjemmeside og inkludere en række dybe links til elsparefonden og andre let forståelige klimaog energisparesider. Projektgruppen skal kunne vejlede om de mest almindelige former for energieffektiviseringstiltag med speciale i enfamiliehuse, og skal kunne henvise til både finansieringsmuligheder og gode prisbevidste udførende virksomheder. Hvis det viser sig relevant kan gruppen påtage sig, at koordinere storindkøb af materialer på borgernes vegne. Organisering Klimaprojektgruppen kan bestå af ansatte fra teamet kommunale ejendomme, byggesagsteamet, ejendomsteamet, planteamet, samt den grønne guide. Medarbejdere fra byggesagsteamet og fra kommunale ejendomme kunne indgå. Se også under projekt om en kommunal energisparefond. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Kommunen er den offentlige aktør, der har den tætteste borgerkontakt, og som samtidig har erfaring med forskellige andre typer kampagner og borgerrettede aktiviteter. Kommunen har en grøn guide, som er finansieret 100 % af kommunen. Hvis en del af den grønne guides ressourcer kan anvendes til et borgerrettet klimaprojektgruppe, er der mulighed for at skabe en god sammenhæng mellem kommunale og grøn guide aktiviteter. Det er vigtigt, at kommunens initiativ også kommer til at fungere som borgernes nemme indgang til al den viden og de tilbud, der allerede ligger i andre offentlige og offentligt støttede initiativer, herunder klimaministeriets 1 ton mindre kampagne og Elsparefonden. I forbindelse med at Allerød kommunens varmeplan skal revideres er klimaprojektgruppen en vigtig platform for at kommunikere de nye muligheder som opstår for borgerne. Se projekt revision af varmplan. Derudover bør det overvejes om man skal opstarte klimaprojektgruppen samtidigt i alle dogme-kommunerne, da der sandsynligvis vil være en del synergieffekter at høste ved et fælles initiativ. Væsentlige udfordringer Det er vigtigt, at dette projekt prioriteres i forhold til andre arbejdsopgaver, hvis det skal have den nødvendige effekt. Det kan være en udfordring at skabe en stærk og sammenhængende enhed, der går på tværs af allerede eksisterende teams og institutioner

24 Klimascreening Side 20 Partnerskaber Grøn guide, dogme samarbejdskommuner, Klimaministeriet, Elsparefonden, energiforsyningsselskab m.fl. CO2 Reduktion af energiforbruget og omlægning af forsyningen i enfamilehuse har samlet set et stort CO2 reduktionspotentiale. Projektet har omkostninger til kampagnematerialer, evt. nyansættelser/omprioritering af anvendt tid, og udvikling af kommunal klimaindgang på nettet. Projektet kan sættes i gang i 2009.

25 Klimascreening Side HOVEDOMRÅDE: TRANSPORT Vejtrafikken alene står for 19,3 % af CO2 udslippet i Danmark. Det antages at Allerød kommune ligger noget over gennemsnittet på trods af, at kommunen har en S-togsstation. Denne antagelse bygger, bl.a. på det høje bilejerskab i kommunen i forhold til nabokommunerne et forhold, der tidligere er dokumenteret. Som det ses af ovenstående er bilejerskabet ligesom i resten af Danmark stigende, og der er derfor en særlig udfordring forbundet med at vende denne udvikling. Store dele af byområderne ligger ikke stationsnært, og kommunens største arbejdspladser ligger tæt på motorvejen, men ikke stationen. På trods af, at kommunen har ca. ligeså mange erhvervsaktive som der er arbejdspladser, er der alligevel en tendens til, at Allerøds borgere hovedsageligt pendler ud og ansatte i Allerød kommune pendler til kommunen.

26 Klimascreening Side 22 Transportsektorens CO2 udledning fordelt på transportformer i Mio. tons CO2. Kilde Transportministeriet Fokusområderne på transportområdet er udvalgt i forhold til, at det primære mål er at reducerer vejtrafikken. Første fokusområde er at begrænse behovet for transportarbejde. Det transportarbejde som ikke kan undgås, flyttes så vidt muligt fra individuel bilkørsel til andre transportformer. Det sidste fokusområde er konvertering af brændsel på kommunens egne køretøjer, da det er her kommunen har mulighed for at gøre en direkte indsats og samtidig påvirke borgernes valg af køretøjer, altså: 1. Begrænse behovet for transportarbejde; 2. Flytte transportarbejdet fra individuel bilkørsel; 3. Kommunens egne køretøjer. 4.1 Fokusområde: Begrænse behovet for transportarbejde Det er en særlig og langsigtet indsats at begrænse folks transportbehov. Det er i høj grad en planlægningsopgave med stor relevans for kommuneplanen, idet den består i at indrette byer og samfund, hvor afstandene mellem hverdagsfunktioner som arbejde, indkøb, pasning og sport er minimeret. I dette fokusområde er udvalgt 2 projekter som har særligt fokus på den usædvanligt store ind- og udpendling, der foregår til og fra Allerød kommune. Projektet om en CO2 neutral bydel i bygningsafsnittet er relateret til dette fokusområde Projekt: Kontorhotel

27 Klimascreening Side 23 Formål At give Allerød borgere, der arbejder langt hjemmefra en mulighed for at arbejde i et lokalt kontorfælleskab, således at pendlerture til og fra kontorarbejdspladser undgås. Beskrivelse Mange arbejdspladser i hovedstaden er vidensarbejde, der fortrinsvis kræver gode kontorforhold med internetopkobling og mulighed for at kommunikere ubesværet med kollegaer. Et kontorhotel kan indrettes, så medarbejdere fra en række større virksomheder uden for kommunen kan arbejde lokalt i Allerød. Kontorhotellet skal have gode mødelokaler med videofaciliteter, således at der fortsat er mulighed for at kommunikere med visuel kontakt. Der er gode erfaringer med kontorhoteller i Holland, især omkring Amsterdam. Organisering Der skal gives mulighed for at opføre et kontorhotel i kommuneplanen. Kontorhotellet kan eventuelt placeres i en ny planlagt bydel ved Sortemosevej, så stationsnært som muligt. Projektet foreslås derfor i første omgang placeret i planteamet. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Et kontorhotel giver mulighed for, at der opstår nye forbindelse mellem virksomheder, som ellers ikke ville komme i kontakt med hinanden. Ved planlægningen af et kontorhotel bør det overvejes, om der skal placeres andre funktioner i eller ved kontorhotellet. F.eks. kunne der placeres børneinstitutioner og indkøbsmuligheder samme sted, således at kontorhotelbrugernes hverdag lettes yderligere, og transportarbejde mellem de daglige gøremål undgås. Trængsel på vejene i og omkring hovedstaden er et voksende problem. Et kontorhotel i Allerød og lignende hoteller i andre omegnsområder vil være med til at løse dette problem. Væsentlige udfordringer Kontorhoteller er endnu ikke set i Danmark og det kræver derfor en klar udmelding, at man ønsker sådan en udvikling i Allerød. Partnerskaber Det vil være oplagt, at indgå partnerskab med eksempelvis Københavns kommune, da de modtager mange pendlere fra Allerød, og også har en interesse i at begrænse biltrafikken i byen. Derudover bør det overvejes at indgå partnerskab med nogle større virksomheder, som kunne tænkes at drive projektet. Lokale virksomheder med behov for mere kontorplads kunne også være interessenter i et kontorhotel.

28 Klimascreening Side 24 CO2 CO2 effekten af dette projekt vurderes isoleret set at være lille, men til gengæld meget synligt, da det er nyt i Danmark. Projektet skal gennemføres under almindelige virksomhedsbetingelser, men kommunen bør afsætte ressourcer til at indgå og koordinere partnerskaber mellem interessenter. Projektets planlægningsfase kan sættes i gang i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan og et kontorhotel kan være opført i løbet af 2-3 år Projekt: Allerød jobbørs Formål At give Allerøds borgere mere information om de mange jobmuligheder, der findes i virksomheder i deres egen kommune. Formålet er, at undgå nogle af de lange pendlerture ud af kommunen. Beskrivelse Allerød kommune har omtrent lige så mange arbejdspladser som erhvervsaktive. Alligevel er der en stor ud- og indpendling i kommunen. En lokal jobbørs vil kunne ændre på dette forhold. En Allerød jobbørs kan være en portal på kommunens hjemmeside, måske suppleret med fysiske opslag på Rådhuset og i børneinstitutionerne, hvor der er god mulighed for at komme i kontakt med forældre. Organisering Projektet kan være en del af den almindelige udvikling af kommunens hjemmeside forankret i Byrådssekretariatet. Kommunen har allerede overtaget ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som nu er samlet i Jobcenter Allerød. Der skal derfor være et tæt samarbejde med Jobcenter Allerød om at overføre lokale jobtilbud til kommunens egen hjemmeside. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Tiltaget vil opleves som et servicetilbud til borgerne. Hvis folk skifter arbejdsplads undgås lange transporttider, hvilket kan udmøntes i mere fritid og måske mere lokalt engagement. Allerød kan skifte fra sovebys prædikat til driftig erhvervsby. Tiltaget kan indgå som del af et eventuelt projekt om klimapartnerskab med Allerøds virksomheder. Partnervirksomheder kan fremhæves særligt på siden. Derudover kan selve udviklingen af hjemmesiden ske samtidig med at projekt klimaprojektgruppe synliggøres på siden. Væsentlige udfordringer Det skal afklares om kommunen har lov til at fremhæve lokale jobtilbud på sin egen side. Der skal ske jævnlige opdateringer for at tiltaget er interessant.

29 Klimascreening Side 25 Partnerskaber Jobcenter Allerød. CO2 Hvis projektet bliver en succes har det potentielt en mellemstor CO2 effekt. Der er behov for et mindre udviklingsbeløb til at lave selve jobportalen på hjemmeside. Vedligeholdelsen kan dækkes fra almindelig drift. Tiltaget kan være i gang i løbet af 1/2 års tid 4.2 Fokusområde: Flytte transportarbejde fra individuel bilkørsel Individuel biltransport har den absolut højeste CO2 udledning per tilbagelagte kilometer. I myldretiden i København er den gennemsnitlige belægning i bilerne i København på blot 1,2 personer. Derfor er der store CO2 reduktioner forbundet med at flytte det nødvendige transportarbejde fra individuel biltransport til samkørsel, offentlig transport og cykling. Nedenfor er udvalgt 3 projekter, som adresserer netop disse muligheder Projekt: Byfortætning omkring stationen Formål Øgning af befolkningstætheden og antallet af arbejdspladser i nærheden af stationen med det formål at flere får nem adgang til offentlig transport. Beskrivelse Byomdannelsen til en tættere og potentielt mere attraktiv bymidte er allerede beskrevet i Planstrategiens afsnit om bæredygtig bydannelse s. 38. Organisering Projektet integreres i kommuneplanen og forankres i Planteamet. Fordele, positive afledte effekter og sammenhænge Byen vil opleves som mere levende og attraktiv, især hvis der samtidig udvikles gode fællesarealer og offentlige tilbud, eksempelvis på kulturområdet. Ved højere bebyggelsesprocenter er mulighederne for at bygge energieffektivt tillige større. Væsentlige udfordringer Det eksisterende byggeri lægger en række begrænsninger for hastigheden af byomdannelsen. CO2 Lille CO2 effekt på kort sigt. Dette projekt har dog meget langsigtede perspektiver, idet byomdannelsen skal finde sted over en års periode. På langt sigt

30 Klimascreening Side 26 er stationsnært byggeri med til at begrænse vejtrafikken og den langsigtede effekt kan dermed blive betydelig Projekt: Samkørselsplads i Lynge Formål At skabe et attraktivt alternativ til individuel biltransport. Formålet er at få flere personer til at køre sammen i bil og derved undgå unødig bilkørsel. Beskrivelse En lang række bysamfund i hovedstadsområdet er ikke koblet på fingerplanens S-togsnet. Dette gælder også Lynge i Allerød kommune. På grund af de dårlige offentlige transporttilbud sker en endnu større del af pendlingen med bil fra Lynge end fra de stationsnære områder. Samkørsel benyttes i dag stort set ikke på trods af, at mange af byens indbyggere sandsynligvis arbejder i og omkring København på de samme tidspunkter. Kommunen ejer allerede en grund og Gladgård i den sydlige del af Lynge ikke langt fra bytorvet, netop hvor vejen fra Slangerup og Lynge mødes. Her kunne der indrettes en attraktiv samkørselsplads, eventuelt sammen med andre tilbud for byen, så som børnepasning, indkøb eller cafe. Herved samles en række hverdags funktioner på ét sted, og samkørsel kobles med andre gøremål.

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag

Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden... 2 3. Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE BYRÅDETS FORORD Allerød Kommune er et godt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor skal vi alle yde vores bidrag til at mindske de negative

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning

Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Nyborg Kommune Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Arbejdsdokument Januar 2009 Nyborg Kommune Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning Arbejdsdokument Januar 2009 1 14.406.00-0101

Læs mere

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere