Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni"

Transkript

1 Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt

2 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person, der oplever i stedet for mig eksisterer jeg længere? Selvforstyrrelser Af Camilla Brødslev Poulsen Studiet af såkaldte selvforstyrrelser integrerer to aktuelle tendenser inden for skizofreniforskning, dels den filosofisk fænomenologisk inspirerede psykopatologi og dels interessen i tidlig intervention. For at identificere skizofreni i dens indledende faser synes fænomenologiske metoder relevante og kan supplere moderne psykiatris mere ensidige fokus på observerbare symptomer. På Psykiatrisk Center Hvidovre arbejder vi såvel klinisk som forskningsmæssigt inden for en fænomenologisk ramme, hvilket har ført til udarbejdelsen af et diagnostisk instrument, Examination of Anomalous Self- Experience (EASE), til brug ved udredning af selvforstyrrelser. Tidlig intervention ved skizofreni Det er velkendt viden, at skizofreni er en af de mest lidelsesfulde psykiske lidelser. Hertil kommer, at denne lidelse er en af de mest gådefulde og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie. Tidlig intervention ved skizofreni er et centralt forskningsemne, der forskes i verden over, og som også i Danmark er stærkt repræsenteret. Blandt andet kan nævnes de ambulante OPUS-team samt specialafsnit for førstegangsindlagte patienter på Psykiatrisk Center Hvidovre. Denne forskning er baseret på ønsket om at identificere sårbare unge mennesker i de tidlige faser af skizofreni, så at man i kraft af tidlig behandling kan forbedre prognosen. Betegnelsen tidlig intervention dækker over indsats i forskellige faser af sygdomsforløbet. Fokus har tidligere typisk været rettet mod ønsket om at forkorte varigheden af ubehandlede psykoser. Men tidlig intervention retter sig nu i stigende grad mod ønsket om at udskyde eller helt forebygge psykosen, og der interveneres i den såkaldte prodromalfase, dvs. fasen forud for en eventuel psykotisk udvikling. Selvforstyrrelser skizofreniens kerne? En nyere strømning inden for tidlig interventionsforskning er en filosofisk fænomenologisk inspireret tradition, som forsker i de såkaldte selvforstyrrelser. Psykolog nyt

3 Skizofreni er en af de mest gådefulde lidelser og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie Man kan definere selvforstyrrelser som ikke-psykotiske forstyrrelser i den præ-refleksive subjektive oplevelse, man har af sit eget selv, verden og andre. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om en forstyrrelse i den ganske grundlæggende form for selvbevidsthed og altså ikke om forstyrrelser i fx personligheden, det sociale eller narrative selv. Det vil sige, at selvbevidsthed her ikke skal forstås som en højere form for refleksion over eget indre liv, men som noget, der altid opstår, så snart man oplever igennem sit førstepersonsperspektiv. Termerne bevidsthed, selvbevidsthed og selv bruges synonymt og dækker i denne forbindelse over samme indhold. Eksempler på, hvordan selvforstyrrelser kan opleves hentet fra EASE [11]: Jeg har en følelse af, at det ikke er mig, som oplever verden; det er, som om en anden person var her i stedet for mig. Jeg har haft en underlig fornemmelse af, at der mangler en forbindelse mellem mig selv og det, jeg tænker. Jeg føler mig ikke som et rigtigt menneske, som en person med en sjæl. Jeg føler mig som en ting, der kan skiftes ud. Mit førstepersonsperspektiv er blevet erstattet af et tredjepersonsperspektiv. Flere nyere empiriske undersøgelser peger på, at der ved de tidlige forstyrrelser ved skizofreni netop er tale om sådanne forstyrrelser i selvet, og at disse endvidere i betydelig grad er specifikke for skizofreni, fx [1], [2], [3], [4], [5]. Selvforstyrrelserne synes således at indikere et potentiale som fænotypisk sårbarhedsmarkør for senere udvikling af en skizofreniform psykose. Man kan med udtrykke det sådan, at der opereres med den hypotese, at selvforstyrrelserne udgør skizofreniens kerne. Det må understreges, at skizofreniens ætiologi er et komplekst emne, og at der i denne sammenhæng er tale om ætiologiske forhold på et fænotypisk niveau, og der tages således ikke stilling til biologiske faktorer. Interessen i selvforstyrrelser omfatter også skizofreniens patogenese og rejser spørgsmålet om, hvilken sammenhæng der er mellem de tidlige tegn på skizofreni og senere udviklede psykotiske symptomer. Når først psykosen er brudt ud, vil de psykotiske symptomer typisk være så dominerende, at det er meget svært at undersøge de tidlige, mere subtile former for forstyrrelser, og det vanskeliggør hermed også forskning i ætiologi og patogenese. Metodemæssige overvejelser Igennem den neo-behavioristiske periode har moderne psykiatri (såvel som bevidsthedsforskning) været præget af en objektivistisk drejning. Således har førstepersonsperspektivet været ekskluderet især baseret på begrundelser om uvidenskabelighed og har måttet vige pladsen for et såkaldt objektivt tredjepersonsperspektiv. Denne tendens ses i de aktuelle udgaver af diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV [6] [7], der primært retter sig imod objektive symptomer, dvs. symptomer, man kan observere i en given adfærd, og undertoner, hvordan symptomerne opleves. Dette medfører visse metodemæssige problemstillinger i forbindelse med undersøgelsen af selvforstyrrelser. I kraft af disses subjektive, oplevelsesmæssige natur indfanges de ikke umiddelbart af traditionelle videnskabelige observationsmetoder, dvs. heller ikke af de anvendte diagnosesystemer. Der eksisterer således ikke noget begreb om selvet eller selvbevidsthed i diagnosesystemerne. Det er i sagens natur ikke muligt at opdage subjektive selvforstyrrelser med objektive observationsmetoder. Der synes at være behov for andre metoder, som kan rette sig mod identifikation af patientens subjektive oplevelser, og flere forskergrupper arbejder som nævnt i forlængelse heraf inden for en fænomenologisk tilgang. Filosofisk fænomenologi og bevidsthed Interessen for den filosofiske fænomenologi har været stærkt stigende siden begyndelsen af 1990 erne og har fået sin renæssance inden for bevidsthedsfilosofi og psykopatologi. Filosofisk fænomenologi er en retning inden for kontinental filosofi med E. Husserl som foregangsmand og senere udviklet af navne som M. Merleau-Ponty og M. Heidegger. Et af dens hovedbidrag er en grundig undersøgelse og beskrivelse af de grundlæggende strukturer i den menneskelige bevidsthed. Bevidsthed forstås her som den fænomenale, dvs. den oplevende, bevidsthed. Som den danske filosof D. Zahavi beskriver, er et grundlæggende træk ved det at være bevidst førstepersonsperspektivet; når man oplever noget, hvad end det måtte være, er man ikke i tvivl om, hvem der oplever det [8]. Det strider i 10 Psykolog nyt

4 udgangspunktet mod umiddelbar fornuft fx at begynde at spekulere over, om det nu er mig eller en anden, der er ved at skrive denne tekst. Vi oplever med os selv som førsteperson, og dette træk ved bevidstheden er givet helt implicit og prærefleksivt. Der knytter sig med andre ord en umiddelbar fornemmelse af ejerskab eller min-hed til den oplevende bevidsthed. Det er derudover karakteristisk for bevidstheden, at den opleves som en sammenhængende enhed, og at den forbliver at være på samme måde over tid, dvs. kontinuerlig. Eksempelvis må vi ikke fortløbende spørge os selv, om vi nu stadig oplever os selv og verden på nogenlunde samme måde, som vi gjorde for lidt siden. Der er her tale om oplevelsens formelle aspekt, og indholdet kan naturligvis ændres over tid. Bevidsthed opleves som noget privat og ikke umiddelbart tilgængeligt for andre mennesker, dvs. som noget fra omverdenen afgrænset. Bevidsthed har ingen rumlig karakter, dvs. der er ikke tale om noget, der kan undersøges som en fysisk genstand og ej heller opleves som noget fysisk. Bevidsthed opleves endvidere som tæt sammenknyttet med kroppen og som udgangspunktet for vore handlinger [8]. Fænomenologisk inspireret psykiatri Fænomenologisk psykiatri er en strømning, som tager udgangspunkt i den husserlske fænomenologi og har som hovedformål at beskrive abnorme bevidsthedsfænomener. Denne skole er historisk repræsenteret af navne som psykiaterne W. Blankenburg og E. Minkowski og aktuelt herhjemme af blandt andre psykiateren J. Parnas, som arbejder tæt sammen med den amerikanske psykolog, L.A. Sass. Et hovedbudskab i forståelsen af skizofreni inden for denne ramme er, at der primært er tale om en ændring i selve de grundlæggende strukturer i selvbevidstheden, som blev 12 Psykolog nyt

5 belyst ovenfor. Der lægges således en kritisk distance til en udbredt forståelse i moderne psykiatri, hvor skizofreni defineres som en slags hjernefejl, hvor man fx forklarer psykose som et resultat af defekter i højere mentale funktioner (fx defekt evne til meta-kognitive processer). Som Sass påpeger, er der tværtimod tale om en form for overdreven refleksion ( hyperrefleksivitet ) snarere end en reduktion eller defekt i refleksionen [9]. En manglende umiddelbar og spontan forståelse af sig selv og omverdenen tænkes at lægge til grund for denne overdrevne refleksion. Den fænomenologiske psykiatri argumenter for, at det ikke giver mening at adskille symptomer og det oplevende subjekt, idet der ved skizofreni først og fremmest netop synes at være tale om forstyrrelser i den grundlæggende oplevende bevidsthed. En sådan adskillelse ses typisk i forhold til somatiske sygdomme, hvor det ikke umiddelbart synes oplagt at lede efter mening i symptomerne. Der tages således afstand fra ideen om, at symptomer ved skizofreni skulle være uforståelige eller meningsløse. Ifølge Parnas tager psykopatologiforskningen ofte et forkert udgangspunkt i spørgsmålet om mening, idet selve indholdet oftest tillægges den afgørende betydning. Parnas nævner som eksempel en patient, der mener, at han er Jesus. Selve indholdet i dette forekommer ganske vist uforståeligt og er vanskeligt at leve sig ind i. Imidlertid må selve formen i stedet sættes i centrum for undersøgelsen. Der synes at være tale om en ændring i bevidsthedskonfigurationen, hvorved det konkrete indhold kan ses som en tematisering af oplevelsesformen. Med andre ord synes indholdet at være afhængigt af formen, og det undersøges primært, hvordan frem for hvad der opleves. Således bliver oplevelsen af at være Jesus en tematisering af ændringerne i oplevelsesmåden (selvforstyrrelser) frem for et for kert indholdsprodukt forårsaget af defekte hjerneprocesser [10]. De forskellige symptomer, der kan give sig til kende i sygdomsbilledet, ses som manifestationer af en grundlæggende forstyrrelse, autismen (ikke at forveksle med infantil autisme ). Autisme defineres af J. Parnas som en... mangelfuld automatisk samklang... inden for områderne selvbevidsthed, intentionalitet (rettethed mod verden) og intersubjektivitet [10]. Den skizofreniforme autisme skal således ikke forstås som et velafgrænset symptom, men snarere som det, der binder givne symptomer sammen til en helhed. Symptomatologien ved skizofreni må ud fra denne psykopatologiske ramme forstås som en Gestalt af sammenhængende symptomer, frem for at operere med en kvantitativ optælling et princip, ICD-10 og DSM-IV er baseret på. Psykiatrisk Center Hvidovre, EASE Der findes på Psykiatrisk Center Hvidovre en stor klinisk såvel som forskningsmæssig interesse i den begyndende skizofreni. Denne interesse har bl.a. ført til udarbejdelsen Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi af check-listen, Examination of Anomalous Self Experience (EASE) [11], som benyttes ved semistrukturerede interviews omhandlende de præ-psykotiske selvforstyrrelser. På specialafsnit for førstegangsindlagte patienter indlægges som hovedregel patienter i alderen år, hvor der er tale om en ikke-afklaret diagnose, men hvor der er mistanke om en lidelse inden for det skizofrene spektrum. Udredningsopgaverne varetages som hovedregel af en psykiater, men også psykologer deltager i denne del. Behandlingen tilrettelægges i høj grad ud fra, hvilke problemstillinger der tydeliggøres igennem den grundige psykopatologiske udredning. EASE dækker over følgende domæner: Kognition og bevidsthedsstrøm, selvbevidsthed og nærvær, kropslige oplevelser, afgrænsning og transitivisme samt eksistentiel reorientering, og der findes under hvert domæne en række forskellige eksempler på selvforstyrrelser. Med EASE tilbydes således et alternativt udredningsinstru- Psykolog nyt

6 ment, som lægger op til en fænomenologisk undersøgelse af patientens subjektive oplevelse. En sådan undersøgelse kan potentielt identificere forstyrrelser i selvet, hvilke netop synes at være indikator for risiko for en senere psykotisk udvikling. EASE synes indtil videre at være det eneste udredningsinstrument specifikt rettet mod selvforstyrrelserne. Der kan dog ikke stilles psykiatriske diagnoser ud fra dette instrument, hvilket i Danmark fortsat må ske ud fra ICD-10. Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden om forstyrrelserne i selvet kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi. Der findes indtil videre kun sparsom litteratur om dette, se dog fx [12], [13]. Camilla Brødslev Poulsen, cand.psych. Ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre, tidligere tilknyttet specialafsnittet for førstegangsindlagte patienter Referencer [1] Klosterkötter, J., Schultze-Lutter, F., Gross, G., Huber, G., Steinmeyer, E.M (1997): Early Self-Experienced Neuropsychological Deficits and Subsequent Schizophrenic Diseases: An 8-year Average Follow-up Prospective Study. I: Acta Psychiatrica Scandinavica. Vol. 95: [2] Parnas, J., Jansson, L., Sass, L.A. & Handest, P. (1998): Self-experience in the prodromal phases of schizophrenia: A Pilot Study of First-admissions. I: Neurology, Psychiatry and Brain Reseach, vol. 6: [3] Møller, R. & Husby, P. (2000): The Initial Prodrome in Schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, 26 (1): [4] Handest, P. (2003): Subjektiv og ekspressiv psykopatologi hos førstegangsindlagte patienter inden for det skizofrene spektrum. The Copenhagen Study s inklusionsundersøgelse. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. [5] Vollmer-Larsen, A. (2009): Diagnostic Stability and Outcome. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. [6] World Health Organization (2000): International Classification of Diseases, 10th Revision, Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard. København. [7] American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV). American Psychiatric Association. Washington D.C. [8] Parnas, J. (2009): Skizofreni, i: Mors et al. (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. Zahavi, D. og Parnas, J. (2009): Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien, i: (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. [9] Sass, L.A. (1992): Madness and Modernism. Insanity in the Light of Modern Art, Literature and Thought. BasicBooks / Harvard University Press. USA. [10] Parnas, J. (2000): Skizofreni sygdomsbegreb og -udvikling. I: Jørgensen, P., Larsen, T.K., Rosenbaum, B. (red.): Tidlig indsats ved skizofreni. Udvikling og behandling. FADL s Forlag Aktieselskab. København. [11] Parnas, J., Møller, P., Kircher, T., Thalbitzer, J., Jansson, L., Handest, P., Zahavi, D.: (2005) EASE: Examination of anomalous self-experience. [12] Nelson, B., Sass, L.A., Skodlar, B. (2009): The Phenomenological Model of Psychotic Vulnerability and Its Possible Implications for Psychological Interventions in the Ultra-High Risk ( Prodromal ) Population. I: Psychopathology, vol. 42: [13] Nelson, B., Sass, L.A. (2009): Medusa s Stare: A Case Study of Working With Self-Disturbance in the Early Phase of Schizophrenia. Clinical Case Studies vol. 8: Psykolog nyt

Forsker i eye tracking

Forsker i eye tracking 14 20. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Forsker i eye tracking Et århusiansk forskningsprojekt har fulgt mere end hundrede spædbørns øjenbevægelser. Hvor de ser hen og hvor længe kan give

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Projektets ramme

Indholdsfortegnelse. Projektets ramme Indholdsfortegnelse Projektets ramme 1. Indledning og problemfelt... 3 1.1 Problemformulering... 10 2. Motivation... 10 3. Afgrænsning... 11 4. Dimensionsforankring... 13 5. Introduktion til teori, metode

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Selvforstyrrelser i prodromalfasen: fænomenologisk beskrivelse og assessment

Selvforstyrrelser i prodromalfasen: fænomenologisk beskrivelse og assessment Selvforstyrrelser i prodromalfasen: fænomenologisk beskrivelse og assessment V. Kirstine A. Olsen, cand.psych og ph.d.stip. Institut for Psykologi, KU og Enheden for Psykoterapeutisk Uddannelse og forskning,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Prærefleksiv kropslig selvoplevelse som fænomenologisk grundbegreb i psykiatrien. Indholdsfortegnelse

Prærefleksiv kropslig selvoplevelse som fænomenologisk grundbegreb i psykiatrien. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning og problemfelt... 2 Projektets overordnede ramme... 2 Naturalisering af bevidstheden: Et fænomenologisk og psykiatrisk problemfelt... 2 Skizofreni og broken-brain modellen...

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide... Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Hold 14 II Forår 2016

Hold 14 II Forår 2016 Læseplan for Modul 8 - den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten?

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Mie Frydenlund Feilberg Fagfestival, Region Syd Oktober 2016 Psykiatripakker - 1 Regionerne implementerede

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose 12. oktober 2011 Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Dorland s Medical Dictionary Diagnose: kunsten at

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Nordisk konference 2012

Nordisk konference 2012 Nordisk konference 2012 Fremtiden inden for børneog ungdomspsykiatri Betydningen af DSM-5 og guidelines for udredning og behandling 13. og 14. juni 2012 Aalborg Velkommen til Aalborg Begreberne inden for

Læs mere

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer?

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? *) Peter W. Jepsen 2006 *) Am J Psychiatry 2006;163:1670-2 Tre teser om hvad sygdomme er Sygdomme er i virkeligheden produktet af en biologisk fejl (Objektivisme)

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Psykiatrisk udredning og diagnostik

Psykiatrisk udredning og diagnostik PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 245 Psykiatrisk udredning og diagnostik Aksel Bertelsen & Ole Mors Denne artikel, som er den første i en ny serie om psykiatri i almen praksis, gennemgår de grundlæggende principper

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 91 Offentligt RISIKOVURDERINGER PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tine Wøbbe, ledende psykolog, afd. R, Psykiatrisk Center Sct Hans Retspsykiatrisk

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere