Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni"

Transkript

1 Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt

2 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person, der oplever i stedet for mig eksisterer jeg længere? Selvforstyrrelser Af Camilla Brødslev Poulsen Studiet af såkaldte selvforstyrrelser integrerer to aktuelle tendenser inden for skizofreniforskning, dels den filosofisk fænomenologisk inspirerede psykopatologi og dels interessen i tidlig intervention. For at identificere skizofreni i dens indledende faser synes fænomenologiske metoder relevante og kan supplere moderne psykiatris mere ensidige fokus på observerbare symptomer. På Psykiatrisk Center Hvidovre arbejder vi såvel klinisk som forskningsmæssigt inden for en fænomenologisk ramme, hvilket har ført til udarbejdelsen af et diagnostisk instrument, Examination of Anomalous Self- Experience (EASE), til brug ved udredning af selvforstyrrelser. Tidlig intervention ved skizofreni Det er velkendt viden, at skizofreni er en af de mest lidelsesfulde psykiske lidelser. Hertil kommer, at denne lidelse er en af de mest gådefulde og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie. Tidlig intervention ved skizofreni er et centralt forskningsemne, der forskes i verden over, og som også i Danmark er stærkt repræsenteret. Blandt andet kan nævnes de ambulante OPUS-team samt specialafsnit for førstegangsindlagte patienter på Psykiatrisk Center Hvidovre. Denne forskning er baseret på ønsket om at identificere sårbare unge mennesker i de tidlige faser af skizofreni, så at man i kraft af tidlig behandling kan forbedre prognosen. Betegnelsen tidlig intervention dækker over indsats i forskellige faser af sygdomsforløbet. Fokus har tidligere typisk været rettet mod ønsket om at forkorte varigheden af ubehandlede psykoser. Men tidlig intervention retter sig nu i stigende grad mod ønsket om at udskyde eller helt forebygge psykosen, og der interveneres i den såkaldte prodromalfase, dvs. fasen forud for en eventuel psykotisk udvikling. Selvforstyrrelser skizofreniens kerne? En nyere strømning inden for tidlig interventionsforskning er en filosofisk fænomenologisk inspireret tradition, som forsker i de såkaldte selvforstyrrelser. Psykolog nyt

3 Skizofreni er en af de mest gådefulde lidelser og er blevet undersøgt og beskrevet langt tilbage i psykopatologiens historie Man kan definere selvforstyrrelser som ikke-psykotiske forstyrrelser i den præ-refleksive subjektive oplevelse, man har af sit eget selv, verden og andre. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om en forstyrrelse i den ganske grundlæggende form for selvbevidsthed og altså ikke om forstyrrelser i fx personligheden, det sociale eller narrative selv. Det vil sige, at selvbevidsthed her ikke skal forstås som en højere form for refleksion over eget indre liv, men som noget, der altid opstår, så snart man oplever igennem sit førstepersonsperspektiv. Termerne bevidsthed, selvbevidsthed og selv bruges synonymt og dækker i denne forbindelse over samme indhold. Eksempler på, hvordan selvforstyrrelser kan opleves hentet fra EASE [11]: Jeg har en følelse af, at det ikke er mig, som oplever verden; det er, som om en anden person var her i stedet for mig. Jeg har haft en underlig fornemmelse af, at der mangler en forbindelse mellem mig selv og det, jeg tænker. Jeg føler mig ikke som et rigtigt menneske, som en person med en sjæl. Jeg føler mig som en ting, der kan skiftes ud. Mit førstepersonsperspektiv er blevet erstattet af et tredjepersonsperspektiv. Flere nyere empiriske undersøgelser peger på, at der ved de tidlige forstyrrelser ved skizofreni netop er tale om sådanne forstyrrelser i selvet, og at disse endvidere i betydelig grad er specifikke for skizofreni, fx [1], [2], [3], [4], [5]. Selvforstyrrelserne synes således at indikere et potentiale som fænotypisk sårbarhedsmarkør for senere udvikling af en skizofreniform psykose. Man kan med udtrykke det sådan, at der opereres med den hypotese, at selvforstyrrelserne udgør skizofreniens kerne. Det må understreges, at skizofreniens ætiologi er et komplekst emne, og at der i denne sammenhæng er tale om ætiologiske forhold på et fænotypisk niveau, og der tages således ikke stilling til biologiske faktorer. Interessen i selvforstyrrelser omfatter også skizofreniens patogenese og rejser spørgsmålet om, hvilken sammenhæng der er mellem de tidlige tegn på skizofreni og senere udviklede psykotiske symptomer. Når først psykosen er brudt ud, vil de psykotiske symptomer typisk være så dominerende, at det er meget svært at undersøge de tidlige, mere subtile former for forstyrrelser, og det vanskeliggør hermed også forskning i ætiologi og patogenese. Metodemæssige overvejelser Igennem den neo-behavioristiske periode har moderne psykiatri (såvel som bevidsthedsforskning) været præget af en objektivistisk drejning. Således har førstepersonsperspektivet været ekskluderet især baseret på begrundelser om uvidenskabelighed og har måttet vige pladsen for et såkaldt objektivt tredjepersonsperspektiv. Denne tendens ses i de aktuelle udgaver af diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV [6] [7], der primært retter sig imod objektive symptomer, dvs. symptomer, man kan observere i en given adfærd, og undertoner, hvordan symptomerne opleves. Dette medfører visse metodemæssige problemstillinger i forbindelse med undersøgelsen af selvforstyrrelser. I kraft af disses subjektive, oplevelsesmæssige natur indfanges de ikke umiddelbart af traditionelle videnskabelige observationsmetoder, dvs. heller ikke af de anvendte diagnosesystemer. Der eksisterer således ikke noget begreb om selvet eller selvbevidsthed i diagnosesystemerne. Det er i sagens natur ikke muligt at opdage subjektive selvforstyrrelser med objektive observationsmetoder. Der synes at være behov for andre metoder, som kan rette sig mod identifikation af patientens subjektive oplevelser, og flere forskergrupper arbejder som nævnt i forlængelse heraf inden for en fænomenologisk tilgang. Filosofisk fænomenologi og bevidsthed Interessen for den filosofiske fænomenologi har været stærkt stigende siden begyndelsen af 1990 erne og har fået sin renæssance inden for bevidsthedsfilosofi og psykopatologi. Filosofisk fænomenologi er en retning inden for kontinental filosofi med E. Husserl som foregangsmand og senere udviklet af navne som M. Merleau-Ponty og M. Heidegger. Et af dens hovedbidrag er en grundig undersøgelse og beskrivelse af de grundlæggende strukturer i den menneskelige bevidsthed. Bevidsthed forstås her som den fænomenale, dvs. den oplevende, bevidsthed. Som den danske filosof D. Zahavi beskriver, er et grundlæggende træk ved det at være bevidst førstepersonsperspektivet; når man oplever noget, hvad end det måtte være, er man ikke i tvivl om, hvem der oplever det [8]. Det strider i 10 Psykolog nyt

4 udgangspunktet mod umiddelbar fornuft fx at begynde at spekulere over, om det nu er mig eller en anden, der er ved at skrive denne tekst. Vi oplever med os selv som førsteperson, og dette træk ved bevidstheden er givet helt implicit og prærefleksivt. Der knytter sig med andre ord en umiddelbar fornemmelse af ejerskab eller min-hed til den oplevende bevidsthed. Det er derudover karakteristisk for bevidstheden, at den opleves som en sammenhængende enhed, og at den forbliver at være på samme måde over tid, dvs. kontinuerlig. Eksempelvis må vi ikke fortløbende spørge os selv, om vi nu stadig oplever os selv og verden på nogenlunde samme måde, som vi gjorde for lidt siden. Der er her tale om oplevelsens formelle aspekt, og indholdet kan naturligvis ændres over tid. Bevidsthed opleves som noget privat og ikke umiddelbart tilgængeligt for andre mennesker, dvs. som noget fra omverdenen afgrænset. Bevidsthed har ingen rumlig karakter, dvs. der er ikke tale om noget, der kan undersøges som en fysisk genstand og ej heller opleves som noget fysisk. Bevidsthed opleves endvidere som tæt sammenknyttet med kroppen og som udgangspunktet for vore handlinger [8]. Fænomenologisk inspireret psykiatri Fænomenologisk psykiatri er en strømning, som tager udgangspunkt i den husserlske fænomenologi og har som hovedformål at beskrive abnorme bevidsthedsfænomener. Denne skole er historisk repræsenteret af navne som psykiaterne W. Blankenburg og E. Minkowski og aktuelt herhjemme af blandt andre psykiateren J. Parnas, som arbejder tæt sammen med den amerikanske psykolog, L.A. Sass. Et hovedbudskab i forståelsen af skizofreni inden for denne ramme er, at der primært er tale om en ændring i selve de grundlæggende strukturer i selvbevidstheden, som blev 12 Psykolog nyt

5 belyst ovenfor. Der lægges således en kritisk distance til en udbredt forståelse i moderne psykiatri, hvor skizofreni defineres som en slags hjernefejl, hvor man fx forklarer psykose som et resultat af defekter i højere mentale funktioner (fx defekt evne til meta-kognitive processer). Som Sass påpeger, er der tværtimod tale om en form for overdreven refleksion ( hyperrefleksivitet ) snarere end en reduktion eller defekt i refleksionen [9]. En manglende umiddelbar og spontan forståelse af sig selv og omverdenen tænkes at lægge til grund for denne overdrevne refleksion. Den fænomenologiske psykiatri argumenter for, at det ikke giver mening at adskille symptomer og det oplevende subjekt, idet der ved skizofreni først og fremmest netop synes at være tale om forstyrrelser i den grundlæggende oplevende bevidsthed. En sådan adskillelse ses typisk i forhold til somatiske sygdomme, hvor det ikke umiddelbart synes oplagt at lede efter mening i symptomerne. Der tages således afstand fra ideen om, at symptomer ved skizofreni skulle være uforståelige eller meningsløse. Ifølge Parnas tager psykopatologiforskningen ofte et forkert udgangspunkt i spørgsmålet om mening, idet selve indholdet oftest tillægges den afgørende betydning. Parnas nævner som eksempel en patient, der mener, at han er Jesus. Selve indholdet i dette forekommer ganske vist uforståeligt og er vanskeligt at leve sig ind i. Imidlertid må selve formen i stedet sættes i centrum for undersøgelsen. Der synes at være tale om en ændring i bevidsthedskonfigurationen, hvorved det konkrete indhold kan ses som en tematisering af oplevelsesformen. Med andre ord synes indholdet at være afhængigt af formen, og det undersøges primært, hvordan frem for hvad der opleves. Således bliver oplevelsen af at være Jesus en tematisering af ændringerne i oplevelsesmåden (selvforstyrrelser) frem for et for kert indholdsprodukt forårsaget af defekte hjerneprocesser [10]. De forskellige symptomer, der kan give sig til kende i sygdomsbilledet, ses som manifestationer af en grundlæggende forstyrrelse, autismen (ikke at forveksle med infantil autisme ). Autisme defineres af J. Parnas som en... mangelfuld automatisk samklang... inden for områderne selvbevidsthed, intentionalitet (rettethed mod verden) og intersubjektivitet [10]. Den skizofreniforme autisme skal således ikke forstås som et velafgrænset symptom, men snarere som det, der binder givne symptomer sammen til en helhed. Symptomatologien ved skizofreni må ud fra denne psykopatologiske ramme forstås som en Gestalt af sammenhængende symptomer, frem for at operere med en kvantitativ optælling et princip, ICD-10 og DSM-IV er baseret på. Psykiatrisk Center Hvidovre, EASE Der findes på Psykiatrisk Center Hvidovre en stor klinisk såvel som forskningsmæssig interesse i den begyndende skizofreni. Denne interesse har bl.a. ført til udarbejdelsen Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi af check-listen, Examination of Anomalous Self Experience (EASE) [11], som benyttes ved semistrukturerede interviews omhandlende de præ-psykotiske selvforstyrrelser. På specialafsnit for førstegangsindlagte patienter indlægges som hovedregel patienter i alderen år, hvor der er tale om en ikke-afklaret diagnose, men hvor der er mistanke om en lidelse inden for det skizofrene spektrum. Udredningsopgaverne varetages som hovedregel af en psykiater, men også psykologer deltager i denne del. Behandlingen tilrettelægges i høj grad ud fra, hvilke problemstillinger der tydeliggøres igennem den grundige psykopatologiske udredning. EASE dækker over følgende domæner: Kognition og bevidsthedsstrøm, selvbevidsthed og nærvær, kropslige oplevelser, afgrænsning og transitivisme samt eksistentiel reorientering, og der findes under hvert domæne en række forskellige eksempler på selvforstyrrelser. Med EASE tilbydes således et alternativt udredningsinstru- Psykolog nyt

6 ment, som lægger op til en fænomenologisk undersøgelse af patientens subjektive oplevelse. En sådan undersøgelse kan potentielt identificere forstyrrelser i selvet, hvilke netop synes at være indikator for risiko for en senere psykotisk udvikling. EASE synes indtil videre at være det eneste udredningsinstrument specifikt rettet mod selvforstyrrelserne. Der kan dog ikke stilles psykiatriske diagnoser ud fra dette instrument, hvilket i Danmark fortsat må ske ud fra ICD-10. Forskningen i selvforstyrrelserne har så godt som kun omhandlet den udredningsmæssige del. Næste spændende skridt er at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser den øgede viden om forstyrrelserne i selvet kan få i forhold til at integrere denne viden i psykoterapi. Der findes indtil videre kun sparsom litteratur om dette, se dog fx [12], [13]. Camilla Brødslev Poulsen, cand.psych. Ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre, tidligere tilknyttet specialafsnittet for førstegangsindlagte patienter Referencer [1] Klosterkötter, J., Schultze-Lutter, F., Gross, G., Huber, G., Steinmeyer, E.M (1997): Early Self-Experienced Neuropsychological Deficits and Subsequent Schizophrenic Diseases: An 8-year Average Follow-up Prospective Study. I: Acta Psychiatrica Scandinavica. Vol. 95: [2] Parnas, J., Jansson, L., Sass, L.A. & Handest, P. (1998): Self-experience in the prodromal phases of schizophrenia: A Pilot Study of First-admissions. I: Neurology, Psychiatry and Brain Reseach, vol. 6: [3] Møller, R. & Husby, P. (2000): The Initial Prodrome in Schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, 26 (1): [4] Handest, P. (2003): Subjektiv og ekspressiv psykopatologi hos førstegangsindlagte patienter inden for det skizofrene spektrum. The Copenhagen Study s inklusionsundersøgelse. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. [5] Vollmer-Larsen, A. (2009): Diagnostic Stability and Outcome. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. [6] World Health Organization (2000): International Classification of Diseases, 10th Revision, Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard. København. [7] American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV). American Psychiatric Association. Washington D.C. [8] Parnas, J. (2009): Skizofreni, i: Mors et al. (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. Zahavi, D. og Parnas, J. (2009): Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien, i: (2009) Klinisk psykiatri. Munksgaard, Danmark. [9] Sass, L.A. (1992): Madness and Modernism. Insanity in the Light of Modern Art, Literature and Thought. BasicBooks / Harvard University Press. USA. [10] Parnas, J. (2000): Skizofreni sygdomsbegreb og -udvikling. I: Jørgensen, P., Larsen, T.K., Rosenbaum, B. (red.): Tidlig indsats ved skizofreni. Udvikling og behandling. FADL s Forlag Aktieselskab. København. [11] Parnas, J., Møller, P., Kircher, T., Thalbitzer, J., Jansson, L., Handest, P., Zahavi, D.: (2005) EASE: Examination of anomalous self-experience. [12] Nelson, B., Sass, L.A., Skodlar, B. (2009): The Phenomenological Model of Psychotic Vulnerability and Its Possible Implications for Psychological Interventions in the Ultra-High Risk ( Prodromal ) Population. I: Psychopathology, vol. 42: [13] Nelson, B., Sass, L.A. (2009): Medusa s Stare: A Case Study of Working With Self-Disturbance in the Early Phase of Schizophrenia. Clinical Case Studies vol. 8: Psykolog nyt

Forsker i eye tracking

Forsker i eye tracking 14 20. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Forsker i eye tracking Et århusiansk forskningsprojekt har fulgt mere end hundrede spædbørns øjenbevægelser. Hvor de ser hen og hvor længe kan give

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Psykiatribrugeren i holistisk perspektiv contra psykiatriens menneskesyn. Hvad er et holistisk perspektiv? Hvad er psykiatriens menneskesyn?

Psykiatribrugeren i holistisk perspektiv contra psykiatriens menneskesyn. Hvad er et holistisk perspektiv? Hvad er psykiatriens menneskesyn? Psykiatribrugeren i holistisk perspektiv contra psykiatriens menneskesyn Hvad er et holistisk perspektiv? Hvad er psykiatriens menneskesyn? Jeg Kurt Lindekilde er lægen der går sine egne veje som tænker,

Læs mere