SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99"

Transkript

1 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 Et udvalg under kommunalteknisk chefforening 2. udgave Februar 2000

2 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 AUC, DSFL, KMS, KTC, FULS, Kommuner, Amter og DE FOTOGRAMMETRISKE FIRMAER Et udvalg under kommunalteknisk chefforening 2. udgave Februar 2000

3 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 1 af 148 Standarden kan kopieres med angivelse af kilde INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...4 Læsevejledning FOTOGRAMMETRISK KORTLÆGNING Flyvefotografering Signalering Flyvefotografering Kontaktkopier Krokering Paspunktsmåling Koordinering Markmålingens nøjagtighed Koordinatlister Aerotriangulation Aerotriangulationens nøjagtighed KORTDATABASENS NØJAGTIGHED Geometrisk nøjagtighed Nøjagtighed i planen Nøjagtighed i højden Tematisk nøjagtighed Logisk nøjagtighed Fuldstændighed KORTKONTROL Kontrol af geometrisk nøjagtighed Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planen Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planen Kontrol af middelfejl på koter Kontrol af middelfejl på koter og højdemodel, DHM Kontrol af tematisk nøjagtighed Kontrol af logisk nøjagtighed Kontrol af fuldstændighed REGISTRERING Grundlæggende forudsætninger for registrering Datastruktur Oversigt over objektopdeling for de tre kortstandarder Beskrivelse af objekter Digital Højde Model (DHM) Basisdata Supplerende registreringer til styrkelse af DHM Genbrug af objekter fra kortdata til DHM...28

4 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 2 af Specielle forhold vedrørende datafangst Oversigt over objekter til DHM Beskrivelse af standardiserede tillægsydelser RETTIGHEDER OG PLIGTER Generelt Rettighedsforhold Levering Opbevaring Forsinket leverance og misligholdelse Ansvar Forsikring Tvister VEJLEDNING OM AFTALEINDGÅELSE Generel anvendelse af teknisk kortværk Aftaleindgåelse AJOURFØRING AF DIGITALE TEKNISKE KORT Indledning Definitioner Tekniske krav til kortajourføringen Procedure for indgåelse af konkrete ajourføringsaftaler BILAG A: AJOURFØRING AF TEKNISKE KORT - VEJLEDNING...43 A.1 Indledning...43 A.2 Hovedprincipper for ajourføringen...43 A.2.1 Årsager til kortajourføring...43 A.2.2 Samspillet mellem parterne...44 A.3 Definitioner og terminologi...45 A.3.1 Objekter (hvilke objekter skal ajourføres og hvornår)...45 A.3.2 Geografisk dækning...46 A.3.3 Grundighed...46 A.3.4 Registreringsmetode...46 A.3.5 Nøjagtighedsklasser...47 A.3.6 Levering...47 A.4 Identifikation af ændringer...47 A.4.2 Identifikation af ændringer ved sammenligning med situationen...48 A.5 Integration af ændringer...48 A.5.1 Teknisk udførelse af integration...49 A.5.2 Organisation og integration af ændringer...49 A.6 Oprindelses-/nøjagtighedsoplysninger...49 A.6.1 Områderelaterede data...50 A.6.2 Objektrelaterede data...50 A.7 Udveksling...50 A.7.1 Format...50 A.7.2 Brugergrupper/metoder...51

5 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 3 af 148 A.8 Anbefalinger...52 BILAG B: BEGREBSFORKLARING...53 BILAG C: OBJEKTBESKRIVELSER BYGNING ANLÆG VEJ STI SPOR VAND GRÆNSE OG TOPOGRAFI FLADESIGNATUR TEKNIK DIVERSE Fil: TK99-2.WP

6 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 4 af 148 INDLEDNING Nærværende specifikation afløser "Specifikationer for digitale tekniske kort" af maj Den tekniske udvikling og erfaringerne med produktion og brug af digitale kort medfører et løbende behov for at tilpasse og udvide specifikationen på flere områder. Samtidig er der dog et stærkt ønske om, at specifikationen ikke ændres hele tiden, da hver ændring kræver tilpasninger af systemer og arbejdsrutiner hos både brugere og producenter. Den foregående version af specifikationen stammer fra 1993 og har således fungeret uændret i 6 år. De foretagne ændringer tilstræber at fortsætte udviklingen mod at tilvejebringe geografiske data med større anvendelighed i kommunernes geografiske informationssystemer (GIS). På det indholdsmæssige plan er der sket følgende: - Der er indført et nyt afsnit om aftaleindgåelse. - Der er indført et nyt afsnit om ajourføring af digitale tekniske kort og samtidig er det oprindelige bilag om ajourføring bevaret som vejledningsstof. - I afsnittet om rettigheder og pligter er 5.2 revideret. For så vidt angår det tekniske indhold i specifikationen er der sket følgende udvikling: - Der er udarbejdet en væsentlig mere detaljeret objektspecifikation med mere præcise måleinstruktioner samtidig med at regler for opgradering er beskrevet for hvert enkelt objekt. Disse objektbeskrivelser er at finde i bilag C. - Der er forsøgt indarbejdet en større sammenhæng mellem de tekniske kort og TOP10DK, men en egentlig fælles specifikation af objekter er ikke opnået med denne specifikation. - Kravene om større geometrisk sammenhæng i data (grundlag for fladedannelse, topologi og GIS) er fortsat øget. - Geometritypen AREAL er indført - Dobbeltregistrering er lovliggjort mellem arealer samt mellem arealerne Sø og Vandhul i forhold til linierne Hegn, Bygværk og Kajkant - Anvendelse af splines er indskrænket f.eks. må splines ikke forekomme i arealer. - I forbindelse med ajourføring skal der tages mest muligt hensyn til de eksisterende kortdata. - I forhold til TK93 er der indført følgende nye objekter: Bygværk havn, Chikane, Vejmidte diverse, Indkørselsvejmidte, Vandløbsmidte over 2.5, Vandløbsmidte under 2.5, Skovpolygon, Bypolygon, Kommunegrænse, Radio-TV-mast, Signalstander og Skilteportal. - I forhold til TK93 er der nedlagt følgende objekter: Lukkelinie, Sø-punkt, Højspændingsmast, Usynlig vej, Signaleret teknik og Brandstander. Specifikationen tager af historiske årsager udgangspunkt i den fotogrammetriske fremstillingsmetode, men kan også anvendes som retningsgivende for andre metoder. Det overvejes senere at supplere med et afsnit om landmåling.

7 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 5 af 148 Revision af specifikationen er udført af et udvalg under Kommunalteknisk Chefforening. Udvalget består af følgende personer, der kommer fra et bredt spektrum af organisationer: Claudio Pannicelli, formand Flemming Hjorth Jens Juhl Søren Buch Lars Flemming Frits Frandsen Vagn Hyldgård Kim Frandsen Per Johannsen Aimée Ena Petersen, Birthe Jacobsen Susi Finkielmann Christian Bennetzen Vagn W. Laursen Kurt Forbech Toft Høje-Taastrup kommune, Kommunalteknisk Chefforening Kort & Matrikelstyrelsen Aalborg Universitet Blominfo Kampsax Geoplan Grundkort Fyn FULS, Naturgas Midt/Nord FULS, Galten Elværk Jysk Fynske kortgruppe, Kolding kommune IKS-gruppen, Vordingborg kommune EKKO, Høje-Taastrup kommune Københavns og Frederiksberg kommuner Amtsrådsforeningen, Ribe amt DSFL Scankort, Sekretær for udvalget Udvalget er nedsat permanent med den opgave at foretage en løbende revision af nærværende specifikation. Udvalget modtager gerne forslag til forbedringer. Disse bedes sendt til sekretæren Kurt Toft, Scankort, der vil rundsende disse til udvalgets medlemmer. Nærværende specifikation kan frit hentes på internettet under: som en PDF-fil. 2. udgave Februar 2000 Efter en høringsrunde blandt udvalgets medlemmer i Januar 2000 er standarden blevet rettet for stavefejl, formuleringsfejl, uoverensstemmelser og inkonsekvente objektbeskrivelser. Disse rettelser forefindes både som rettelsesblade og som en ny udgave af TK99. Begge versioner kan, ligesom den tidligere udgave, hentes vederlagsfrit på: som PDF-filer.

8 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 6 af 148 Læsevejledning Et af hovedformålene med denne kortspecifikation er at kunne henvise til den i forbindelse med indgåelse af aftaler mellem rekvirent og kortproducent. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at den i specifikationen angivne arbejdsfordeling mellem rekvirent og producent er den mest almindelige, men at den naturligvis kan ændres i den konkrete aftale. Kap. 1 indeholder en beskrivelse af den fotogrammetriske kortlægningsmetode, herunder kravene til flyvefotografering, paspunktsmåling og aerotriangulation. Kapitlet har størst interesse for dem, der vil have et mere detaljeret kendskab til den fotogrammetriske kortlægningsmetode og dens indvirkning på kvalitet og økonomi i forbindelse med forhandlinger om kortlægningsopgaver. Kap. 2 og 3 definerer kravene til kortdatabasens nøjagtighed og beskriver hvordan denne kontrolleres. Disse afsnit er derfor grundlæggende viden i forbindelse med valg af korttype. Kap. 4 gennemgår de grundlæggende forudsætninger for registrering af data til digitale kort og de enkelte TK-korttyper defineres med hensyn til formål, nøjagtighed og indhold. Der findes også en detaljeret vejledning i registrering af de enkelte objekttyper. Denne vejledning (kapitel 4.4) findes bagest i standarden i bilag C. Kapitlet indeholder endvidere et afsnit om standardiserede tillægsydelser, som kan have interesse, hvis en rekvirent har særlige ønsker til et kortprodukt. Dette kapitel må betragtes som specifikationens centrale del, og vil i de fleste sammenhænge være det man skal koncentrere sig om i forbindelse med valg af korttype og ved indgåelse af aftale mellem rekvirent og kortproducent. Kap. 5 indeholder forhold vedrørende rettigheder og pligter i forbindelse med aftaler mellem rekvirent og kortproducent. Dette afsnit kan indgå som et særligt bilag i forbindelse med indgåelse af kontrakter mellem de to parter. Kap. 6 er et nyt kapitel i form af en vejledning i indgåelse af aftaler mellem rekvirent og leverandør. Kap. 7 er også et nyt kapitel med mere konkrete retningslinier angående ajourføring af kort ud fra en betragtning om, at større og større dele af dagens kortproduktion handler om ajourføring og opgradering af eksisterende kort. Bilag A: Ajourføring af tekniske kort er vejledningsstof og har som sådan ingen bindende virkning men skal mest opfattes som orientering om emnet. Bilag B: Indeholder en forklaring på nogle af de begreber, der anvendes her i specifikationen. Bilag C: Indeholder den detaljerede beskrivelse af alle specifikationens objekter.

9 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 7 af FOTOGRAMMETRISK KORTLÆGNING 1.1 Flyvefotografering Signalering I det omfang der ikke findes naturlige paspunkter i tilstrækkeligt omfang og kvalitet foretages signalering af paspunkter ved rekvirentens foranstaltning. Som grundlag for signaleringsarbejdet kan det fotogrammetriske firma fremsende et kortbilag visende de planlagte flyvelinier for fotograferingen. Samtlige relevante GI-punkter i området signaleres. Et passende antal andre kendte koordinerede punkter signaleres, herunder evt. de kvalitetsmæssigt bedste punkter fra det landsdækkende fikspunktregister ved KMS. Hvis der ikke på denne måde opnås en tilfredsstillende paspunktsdækning, signaleres supplerende punkter, der koordineres og benyttes som paspunkter. Endvidere kan rekvirenten vælge at signalere tekniske installationer og MV-punkter, evt. i et samarbejde med KMS. En signaleringsvejledning kan fås ved henvendelse til de fotogrammetriske firmaer eller KMS Flyvefotografering Flyvefotograferingen foretages af et fotogrammetrisk firma. Flyvefotograferingen skal foregå i klart vejr i perioden 15. marts - 5. maj, eller efter aftale. o Fotograferingen må ikke udføres ved lavere solhøjder end 30, med mindre andet er aftalt. Flyvehøjde, og dermed billedmålforholdet, samt objektivtype, filmtype og evt. filtre fastsættes i samarbejde med det fotogrammetriske firma. Billedmålforholdet fastlægges ud fra overvejelser om nøjagtighed. Flyvefotograferingen skal udføres således, at billeddækningen bliver med 60% ±5% længdeoverlap og 20% ±10% sideoverlap. Det fotogrammetriske firma skal umiddelbart efter flyvningen fremkalde og kontrollere, om negativerne er af en tilfredsstillende kvalitet, således at områder med dårlig billedkvalitet og manglende billeddækning afsløres og om muligt omfotograferes. Det fotogrammetriske firma har ansvaret for, at billederne er egnet til det påtænkte formål. Er det ikke tilfældet, skal rekvirenten gøres opmærksom på evt. tab af nøjagtighed og fuldstændighed.

10 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 8 af Kontaktkopier Det fotogrammetriske firma leverer 4-8 uger efter flyvefotograferingen 1 sæt kontaktkopier påført billednumre samt et billedindeks på et passende baggrundskort visende billedmidte, billednummer og flyvelinier. Dårlige kopier, der skyldes kopieringsprocessen, kan vederlagsfrit forlanges omkopieret Krokering Krokering foretages af rekvirenten efter aftale med det fotogrammetriske firma. Såfremt andet ikke er aftalt, skal denne krokering ske i overensstemmelse med KMS's krokeringsvejledning af januar Efter arbejdets udførelse skal de anvendte kontaktkopier, paspunktsskitser m.v. returneres til rekvirenten, såfremt det ønskes. 1.2 Paspunktsmåling Rekvirenten tilvejebringer det nødvendige paspunktsgrundlag. Punkterne skal kunne klassificeres som beskrevet i "Brugervejledning for Danmarks Geografiske Referencenet" (1988), artsgruppe 1 for fundamentale net og 2 for mindre net. Normens øvrige krav må drøftes for hver opgave. Paspunkter udpeget af det fotogrammetriske firma evt. i et samarbejde med rekvirenten skal koordineres i GI-system34/DNN(GM/GI) idet de knyttes til GI-punkter eller punkter af tilsvarende kvalitet (artsgruppe 1). Punkternes antal, placering og tæthed skal være tilstrækkelig for opgavens krav. Højdepaspunkter koteres i et overbestemt nivellementsnet, der knyttes til mindst to højdefikspunkter. Eller udføres med GPS med en tilsvarende kvalitet. Ved kortlægning fra små billedmålforhold kan det aftales, at der ikke bestemmes højdepaspunkter, men i stedet anvendes højdeinformation fra det landsdækkende fikspunktregister. Opmålingen i plan og højde skal have et sådant omfang og en sådan kvalitet, at eventuelle fejl i observationer, koordinater og koter kan konstateres, samt at den ønskede nøjagtighed kan dokumenteres.

11 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 9 af Koordinering Koordinering af paspunkter ved landmåling udføres på rekvirentens foranledning. Den, der udfører arbejdet, har ansvaret for, at de udvalgte punkter måles, og at de beregnede koordinater og koter har en middelfejl, der svarer til opgavens krav. Er det på grund af forholdene ikke muligt at opnå de stillede krav, skal rekvirenten gøres opmærksom på konsekvenserne for det videre arbejde. Ofte er det muligt i samarbejde med det fotogrammetriske firma at finde alternative muligheder Markmålingens nøjagtighed Punktmiddelfejlen defineres således: ) S ) \ ) [ Landmålingsbestemte paspunkter til digital kortlægning, koordineres med følgende middelfejl: Det forudsættes, at GI-nettet i området er homogent. Billedmålforhold Plan nøjagtighed Højdenøjagtighed ) S ) ] 1: cm 5 cm 1: cm 8 cm Fig. 1.1 Middelfejl ved målinger i marken Skal der udføres nykoordinering og/eller fortætning af fikspunkter (netrenovering), og skal disses middelfejl være bedre end 5 cm, skal paspunkterne være tilsvarende bedre, dvs. bedre end 2-3 cm Koordinatlister Efter paspunktmålingen modtager det fotogrammetriske firma fra rekvirenten et eksemplar af koordinatlister, beregninger, netplaner og skitser til alle paspunkter.

12 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 10 af Aerotriangulation Det fotogrammetriske firma gennemfører normalt en aerotriangulation forud for digitaliseringen. Eventuel koordinering af særlige signalerede punkter (f.eks. teknik) kan aftales. Hovedoplysninger fra beregningen tilsendes rekvirenten til orientering. Rekvirenten kan rekvirere en kopi af hele beregningen Aerotriangulationens nøjagtighed Punkter, bestemt ved aerotriangulation, har en middelfejl (i forhold til GI), der er afhængig af billedmålforholdet. Med udgangspunkt i billedmålforholdet vil punktmiddelfejlene være mindre end eller lig med værdierne anført nedenfor: Billedmålforhold Plan nøjagtighed Højdenøjagtighed ) S ) ] 1: cm 10 cm 1: cm 20 cm 1: cm 50 cm 1: cm 60 cm 1: cm 75 cm Fig. 1.2 Middelfejl efter aerotriangulation

13 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 11 af KORTDATABASENS NØJAGTIGHED Dette kapitel beskriver de nøjagtigheder rekvirenten kan forvente, når et kort er udført efter denne specifikation (TK99). Kapitlet er opbygget således, at begrebet nøjagtighed er inddelt i 4 undergrupper: - Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden. - Tematisk nøjagtighed I denne specifikation forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper. - Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder kravene til intern struktur. - Fuldstændighed Ved fuldstændighed forstås den procentdel af registrerede objekter ift. dem der findes i modellerne (flyfoto-par). Ved totalajourføring anvendes grænseværdierne på den samlede mængde af data, idet det forudsættes at det eksisterende kort overholdt kvalitetskravene på registrerings-tidspunktet/ opgraderings-tidspunktet. Ved udpeget ajourføring gælder det samme som for totalajourføring, dog alene indenfor de arealer der er udpeget. 2.1 Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden. Punktmiddelfejlen defineres i kapitel Den geometriske nøjagtighed for en database indgår som en vigtig faktor for dens oprindelses- og nøjagtighedsregistre. Den geometriske nøjagtigheden skal derfor angives enten som en sikker registrering, usikker registrering eller som en udefineret registrering. Sikker registrering vil for fotogrammetrisk veldefinerede punkter ligge inden for nøjagtighederne angivet i skemaet figur 2.1 alt afhængig af billedmålforholdet. For ikke veldefinerede registreringer så som skove, kystlinier og lignende, kan der forventes en væsentlig forøgelse af middelfejlen. I nøjagtighedsoplysningerne vil disse objekter stadig have en værdi som veldefinerede registreringer.

14 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 12 af 148 Usikker registrering vil optræde hvor en given kombinationen af registreringsmetode og forhold i naturen ikke gør det muligt, at registrere med den nøjagtighed metoden ellers kan levere. Dette kan f.eks. være skygger fra træer og bygninger. Usikker registrering angives med en nøjagtighed på 10 gange den nøjagtighed, der ellers kunne opnås som angivet i skemaet figur 2.1. Udefineret registrering anvendes, når den anvendte registreringsmetode ikke giver en brugbar koordinat f.eks. koten ved borddigitalisering. Udefineret registrering gives en nøjagtighed på Selve koten skal ved udefineret registrering angives til m. Der skal altså være en logisk sammenhæng mellem registreringsmetode, objektets synlighed i modellerne og værdien for nøjagtigheden. Data må kun udveksles med de nøjagtighedsværdier, som er anført i skemaerne i figur 2.1 og 2.2 samt for udefineret nøjagtighed. For data fremstillet med landmåling (DSFL-metode LL) må tillige værdien 5 cm. anvendes Nøjagtighed i planen De enkelte objekters nøjagtighed vil være afhængig af billedmålforholdet, billedkvalitet, paspunktsgrundlagets nøjagtighed, og paspunkternes beliggenhed i modellerne, objekternes form og definition i billedmaterialet, samt instrumenter og operatør. Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linie og terræn. Med udgangspunkt i billedmålforholdet er punktmiddelfejlen mindre end eller lig med: Billedmålforhold Plan nøjagtighed Usikker Pilhøjde i planen ) S ) pilhøjde 1: cm 100 cm 20 cm 1: cm 200 cm 40 cm 1: cm 700 cm 125 cm 1: cm 850 cm 150 cm 1: cm 1000 cm 200 cm Fig. 2.1 Kortdatabasens middelfejl i planen De anførte middelfejl gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter som signalerede punkter og fritliggende nedløbsriste og lignende. For bygninger registreret i store billedmålforhold, forventes en ca. dobbelt så stor middelfejl. For ikke veldefinerede objekter som træer, hække og

15 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 13 af 148 ubefæstede veje kan man forvente en væsentlig forøgelse af middelfejlen. Labile grænser som kystlinier, søer og brugsgrænser kan kun relateres til optagelsesøjeblikket Nøjagtighed i højden De under afsnit nævnte forhold for objekters nøjagtighed gælder også for højdebestemmelser. Middelfejlen på kurven og DHM udtrykkes ved middelfejlen på punkter interpoleret ud fra kurver eller DHM. Kravet til pilhøjder gælder kun når disse skal indgå i en DHM (strukturlinier og brudlinier), og derfor kun for linier, der er anvendelige hertil (se kapitel ). Pilhøjden i højden er afvigelsen mellem den målte linie og terræn. Med udgangspunkt i billedmålforholdet er middelfejlen på registrerede højder mindre end eller lig med: Billedmålforhold Højdenøjag- Usikker Ved tillægsydelsen DHM tighed ) ) S NXUYH ) og '+0 ) pilhøjde 1: cm 150 cm 25 cm 1: cm 300 cm 50 cm 1: cm 750 cm 125 cm 1: cm 850 cm 140 cm 1: cm 1000 cm 175 cm Fig. 2.2 Kortdatabasens middelfejl i højden De anførte tal gælder for vidvinkelkamera (c = 152 mm). For normalvinkel (c = 305 mm) er værdierne dobbelt så store. Kurverne omtalt ovenfor er enten digitaliseret direkte eller genereret ud fra en digital højdemodel. 2.2 Tematisk nøjagtighed I denne specifikation forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper.

16 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 14 af 148 Netværkstopologi: a) Vejmidter b) Stimidter 99 % c) Vandløbsmidter d) Kyst/Kajkant Bygværk - havn (grænse mod hav) Tematisk nøjagtighed Alle objekttyper individuelt 97 % Fig. 2.3 Kortets tematiske nøjagtighed For netværk, som defineret i skemaet, er kravene strammet, således at den tematiske nøjagtighed indenfor objekttyperne i netværket skal være 99 %. Ved netværkstema forstås objekter der er logisk sammenhængende i et netværk indenfor de enkelte grupperinger a,b,c og d. 2.3 Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder nedenstående krav til intern struktur. Definition Logisk nøjagtighed Snap Se kapitel 4 Min 97 % Objektsammenfald Helt eller delvist sammenfald mellem 2 eller Max 1 % flere objekter, dog undtaget multikodning Arealoverlap Arealer må ikke skære eller krydse andre Max 1 % arealobjekter, men må godt have fælles arealbegrænsning. Et areal må godt ligge 100% inden i et andet areal eks. BYGNING i SKOV. Objektoverlap VEJ-, STI- og VANDLØBSMIDTE skal 100 % registreres indenfor parallelt afgrænsende objekter som f. eks. VANDLØBSMIDTE mod VANDLØB - KANAL. Netværkstopologi Fuld topologi inden for den enkelte objekt- Min 99 % klasse Oprindelse Objekter kan kun have én oprindelse Min 100% *1

17 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 15 af 148 Definition Logisk nøjagtighed Korrekt data/type- Se kapitel % *2 angivelse (punkt/linie/areal) Fig. 2.4 Kortets logiske nøjagtighed *1 Minimumsindhold er DSFL-basisformatets angivelser (ver ) samt oplysning om oprindelse dækkende over ny produktion, ajourføring eller opgradering. *2 Dog kan arealer (bygning/sø) skæres efter ønske fra rekvirent eller hvor arealer skæres i områdegrænser kan 100 % ikke opfyldes. 2.4 Fuldstændighed Ved fuldstændighed forstås procentdelen af registrerede objekter ift. dem der findes i modellerne. Kortet skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter i kortet (der er tydeligt synlige i modellerne) skal være tilfældigt fordelt. Der er mange forhold, der har indflydelse på fuldstændigheden, for eksempel: billedkvaliteten, billedmålforholdet, kontrastforhold, skygge, bevoksning og tætheden af objekterne. Kortets indhold skal svare til den ønskede korttype (jvf. kapitel 4.3) med eventuelle supplerende ydelser. Kortets indhold skal nøje svare til, hvad man kan se i de foreliggende billeder. Ethvert objekt skal kunne ses i de 2 på hinanden følgende billeder, der tilsammen danner den fotogrammetriske model. Fuldstændighedsprocenten skal som minimum se således ud: Fuldstændighed Bygninger med adresse 100 % * Øvrige bygninger 97 % Veje/husnr/vejnavne ift CPR-vej 100 % * Vindmøller 100 % * Signaleret teknik 95 % * Øvrige objekter hver for sig 95 % Fig. 2.5 Kortets fuldstændighed * i forhold til det af rekvirenten leverede manuskript, jvf. kapitel 6.

18 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 16 af 148 Der kan afviges fra antallet af objekter i klasser der er sparsomt repræsenteret i datasættet eller som er meget markante i deres fysiske placering. Disse objekter forventes at have en fuldstændighed på 100 %.

19 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 17 af KORTKONTROL Følgende kapitel omhandler kontroller af rekvirerede data. Kontrollerne kan udføres af kommunen, kommunens kortkonsulent eller rekvireres hos aktuel eller alternativ producent. Det er til enhver tid den aktuelle producents ansvar at kvaliteten af data er overholdt. Kontrollerne i 3.1 kræver at der foretages supplerende målinger af punkter i marken. Kontrol 3.2 og 3.4 foretages ved hjælp af de aktuelt anvendte flyfoto. Der foretages løbende i produktionen kontrol af både tematisk nøjagtighed og fuldstændighed hvilket dog ikke udelukker efterfølgende kontrol af disse. * Punkter optælles ved antal. * Linier optælles ved samlet længde. Længden af manglende objekter måles ved borddigitalisering af kortgrundlag i 1:5.000 til 1: * Netværk optælles ved antal objekter fra knudepunkt til knudepunkt. * Arealer optælles ved længden af omkredsen, bygninger dog ved antal. Kontrol 3.3 foretages primært maskinelt. 3.1 Kontrol af geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planen For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af planmiddelfejlen, skal der foretages mindst 25 uafhængige afstandsmålinger jævnt fordelt over den database, der ønskes kontrolleret. Beregning af den relative punktmiddelfejl: ) SXQNW ) DIVWDQG M V P V N n : antal målinger s : afstand målt i marken m s : afstand beregnet ud fra punkter i kortdatabasen k Q Grove fejl (max 5 %) vil forekomme. Grove fejl defineres som fejl større end 3 gange middelfejlen på punkterne. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen.

20 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 18 af 148 Den relative punktmiddelfejl kan også kontrolleres ved indmåling af 25 veldefinerede punkter. Målingerne skal foretages med overlegen nøjagtighed. De beregnede lokale koordinater transformeres konformt (kun parallelforskydning og drejning) over databasens koordinater. Transformationens indpasningsmiddelfejl vil svare til den relative punktmiddelfejl Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planen Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl (i forhold til GI-punkterne). En kontrol heraf er ofte kostbar at udføre. Dette skyldes, at kontrolmålingens samlede punktmiddelfejl i forhold til GI-nettet, skal være mindst 3 gange mindre end den forventede punktmiddelfejl på de objekter, man kontrollerer. En kontrol bør omfatte mindst 25 veldefinerede objekter, som f.eks. signalerede punkter og fritliggende nedløbsriste Kontrol af middelfejl på koter Kotemiddelfejlen i databasen kontrolleres ved at foretage en kotering af mindst 25 uafhængige kontrolpunkter, der også er koteret i databasen. Kotemiddelfejlen ) ] M. P. N K : Kote bestemt i marken m K : Kote fra kortdatabase. k Q Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. De medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Nivellementet skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i kortdatabasen Kontrol af middelfejl på koter og højdemodel, DHM Kurvenøjagtigheden kontrolleres på samme måde uanset, om kurverne er udtegnet direkte eller genereret ud fra en DHM. Kurvenøjagtigheden kan i praksis udtrykkes ved middelfejlen på kontrolpunkter, interpoleret lineært mellem højdekurver og bilineært i højdemodel. På hvert udsnit, der ønskes kontrolleret, indmåles og koteres mindst 25 uafhængige kontrolpunkter, beliggende i mindst 3 profiler, der tilsammen skærer mindst 20 højdekurver. De samme

21 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 19 af 148 punkters koter interpoleres mellem højdekurver eller i DHM, og middelfejlen beregnes som under Kontrol af tematisk nøjagtighed Den tematiske nøjagtighed kontrolleres ved visuel sammenligning af data med flyfoto. I et repræsentativt rektangulært område indeholdende minimum 200 objekter af samme objekttype tælles samtlige registrerede objekter. Inden for det afgrænsede område optælles og registreres ved hjælp af flyfoto fejlkode objekter. Antallet omregnes til procenter og disse sammenholdes med tabellen over fuldstændighedsprocenter i kapitel 2.2. For netværk optælles objekter indenfor det pågældende netværk jf. tabel Kontrol af logisk nøjagtighed Strukturen i data som foreskrevet i specifikationen kontrolleres ved at kun objekttyper defineret som arealer er registreret som arealer, objekttyper defineret som linier skal være registreret som linier og objekttyper defineret som punkter skal være registreret som punkter. Netværksobjektklasserne: Vejmidter/Sti-midte, Vandløbsmidte og Kyst/kajkant/bygværk - havn - bliver kontrolleret for korrekt objektdannelse og snap. Se fig Kontrol af fuldstændighed Kortet skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter i kortet (der er tydeligt synlige i billederne) skal være tilfældigt fordelt. Ikke tilfældigt fordelte fejl rettes ubetinget. I et repræsentativt rektangulært område indeholdende minimum 200 objekter af samme objekttype tælles samtlige registrerede objekter. Inden for det afgrænsede område optælles og registreres ved hjælp af flyfoto manglende objekter. Antallet omregnes til procenter og disse sammenholdes med tabellen over fuldstændighedsprocenter i kapitel 2.5. Er det ikke muligt at finde min. 200 objekter inden for et område er to muligheder åbne, 1. Længden af manglende objekter opgøres i forhold til længden af registrerede objekter. Dette vil være relevant for arealobjekter og netværksobjekter med en klart defineret objektstruktur. 2. Følgende arealstørrelser anvendes som vejledning ved fuldstændighedskontrol. Antallet af manglende objekter opgøres i forhold til registrerede objekter.

22 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 20 af 148 Billedmålforhold Arealstørrelse Fig. 3.1 Områdestørrelse ved fuldstændighedskontrol 1: km2 1: km2 1: km2 1: km2 Kan området der skal kontrolleres på grund af kystlinier eller kommunegrænse ikke gøres rektangulært defineres kontrolarealet så det er komplet fysisk arealdækkende.

23 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 21 af REGISTRERING 4.1 Grundlæggende forudsætninger for registrering. Koordinatsystem. Det fotogrammetriske firma skal registrere, opbevare og levere kodesatte tredimensionale koordinater, Y, X og Z til de digitaliserede objekter med den specificerede nøjagtighed. Koordinaterne opgives i meter med 2 decimaler i henholdsvis System 34 Jylland/DNNGM, System 34 Sjælland/DNNGI og System 45 Bornholm/DNNGI. Hvor en kote ikke kan overholde den krævede nøjagtighed i den aktuelle nøjagtighedsklasse, skal der angives en dummy-kote på m. Ved nykortlægning med FF eller LL må der ikke forekomme dummy-koter undtagen for tekster og fladesignaturer. Dette krav gælder kun for objekter med sikker oprindelse. Øvrige objekter må gerne indeholde dummy-koter. Geometrityper. Der registreres med følgende 4 geometrityper: Punkt Linie Areal Tekst Et objekt uden udstrækning defineret ved ét koordinatsæt. F.eks. mast og brønd Et objekt med en udstrækning defineret ved mere end et koordinatsæt også kaldet en polygon. Mellem de registrerede punkter trækkes en linie i form af en ret linie, en spline, en cirkelbue eller en hel cirkel. F.eks. brugsgrænse og skrænt-top Et objekt med en udstrækning defineret ved mere end et koordinatsæt også kaldet en polygon. Mellem de registrerede punkter trækkes en linie i form af en ret linie, en cirkelbue eller en hel cirkel. Et areal skal have eksakt koordinatsammenfald i alle 3 koordinater mellem objektets første og sidste koordinatsæt. F.eks. drivhus og sø. Et objekt uden udstrækning defineret ved ét koordinatsæt. Koordinaten er tilknyttet en tekst. F.eks. vejnavn og husnummer Ved registrering af rette linier og kurver skal antallet af registreringer være mindst muligt, samtidig med at nøjagtigheden overholdes. Tanke, beholdere og lignende runde objekter bør registreres som cirkelbuer eller hele cirkler. En cirkelbue fastlægges ved tre punkter på cirkelbuen, mens en hel cirkel fastlægges ved fire punkter på omkredsen, hvor første og sidste punkt er ens. Kurver kan registreres som splines, der går gennem de registrerede koordinatsæt. En spline skal indeholde mindst 3 koordinatsæt. Hvor splines ikke er tilladt i de endelige data ifølge specifikationen, skal data konverteres til rette linier inden leveringen. Dette skal ske ved beregning af plane koordinater til mellempunkter samt interpolering af koter til disse. De interpolerede koter relateres til samme nøjagtighedsklasse som de punkter, de er beregnet ud fra.

24 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 22 af 148 Oprindelse og nøjagtighed. Til samtlige registrede objekter skal der tilknyttes oplysninger om oprindelse og nøjagtighed. Der skal ved hjælp af nøjagtigheden kunne skelnes mellem registreringer, hvor alle tre koordinater overholder den specificerede nøjagtighed under hensyntagen til objektets definition ( sikker registrering ), og registreringer, hvor ikke alle koordinater overholder nøjagtigheden ( usikker registrering ). Ved opgradering skal eksisterende data beholde deres oprindelse i disse tilfælde: - ved ændring af objektkode - ved konvertering af splines til rette linier incl. dannelse af evt. nye mellempunkter - ved snap - ved strukturering af netværksdata (f.eks. snap, overskæring, flytning) Prioritering. Det kan forekomme, at et linieforløb kan have flere betydninger, f.eks. kan placeringen af et autoværn falde sammen med en overkant af en skråning. Der findes 2 prioriteringer. En primær og en sekundær. Primær. En linie skal kodesættes således, at objekter i TK1 er vigtigere end objekter i TK2, og objekter i TK2 er vigtigere end objekter i TK3. Sekundær. Derefter skal en linie kodesættes efter følgende prioritetsrækkefølge, idet det generelt gælder at blødere objekter viger for hårdere : 1. Bygning og anlæg 2. Vej, sti og spor 3. Grænser og topografi 4. Vand 5. Skrænter En linie kan siges at have flere betydninger, når afstanden mellem to linier er mindre end eller lig med pilhøjden i planen for den dårligst definerede linie. F.eks. skal hegn kodesættes som HEGN, hvor de falder oven i kørebanekanter, da hegn er et TK1 objekt, mens kørebanekanter er et TK2 objekt (=den primære prioritering) skønt veje er prioriteret højere end hegn i den sekundære prioritering. 4.2 Datastruktur Snap. Der skal inden for og mellem de med S angivne objekter i en objektklasse foretages registrering, hvor to eller flere linier støder sammen - også kaldet at snappe. Dette sker som hovedregel ved at endepunkter inden for de angivne objekter i objektklassen (objekter mærket med S i skemaet i kapitel 4.3) tilsluttes andre endepunkter eller linier, der ligger

25 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 23 af 148 inden for den specificerede pilhøjde i planen. Ved snap på linie skal det fælles punkt optræde i begge linier. Inden for hver objektklasse angiver objektrækkefølgen i skemat prioritetsrækkefølgen, idet de nederste viger for de øverste. For snappede punkter i planen snappes der også i højden. Hvis højdeforskellen er mindre end den specificerede pilhøjde i højden fastholdes den ene højde (3D snap). Er højdeforskellen større bibeholdes de registrede/interpolerede højder (2D snap). Der skal undtagelsesvis snappes mellem objekter fra forskellige objektklasser. I disse tilfælde vil det være eksplicit specificeret i objektbeskrivelserne. Som efterbehandling af data kan de fotogrammetriske firmaer udføre snap-beregninger. Uanset om der gennemføres snapberegninger eller ej, skal ovenstående snapregler for objekter mærket S overholdes. De angivne snaptolerancer ved snapberegninger må ikke overskrides, da der ellers vil være risiko for at data forvanskes. I figur 4.2 er angivet en faktor. Snaptolerancen findes ved at multiplicere denne faktor med punktmiddelfejlen i planen og højden for det aktuelle billedmålforhold (se også kapitel 2.1) Hvor både plan og højde tolerancen kan overholdes, snappes 3D og hvor kun tolerancen i planen kan overholdes snappes 2D. Såfremt plan tolerancen ikke kan overholdes, udføres der ingen snap. Linieender fra objekter nævnt i de vandrette linier snapper aktivt (=flytter sig) i forhold til de passive objekter i de lodrette søjler (=flytter sig ikke). Der forsøges først punktsnap med den beregnede snaptolerance som radius, dernæst forsøges liniesnap med samme radius. De anførte snap udføres automatisk, hvorfor uheldige/misvisende snap vil kunne forekomme. Aktiv Passiv Bygn Drivh Tank Bygv Kaj Kyst Sø/ Vand Vand Hegn Brgr Vhul midte løb Bygværk Kajkant Kyst Vandløbsmidte Vandløb Land- / By-hegn Brugsgrænse Fig. 4.2 Snapskema Diverse. Som standardiseret tillægsydelse kan fladesignaturer afgrænses af et areal eller af sammenhængende liniestykker, der som minimum er snappet 2D. For datastrukturen gælder endvidere: Arealobjekter må ikke krydse sig selv

26 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 24 af 148 Arealobjekter må ikke indeholde splines Arealobjekter må kun overlappe hvis de ligger helt inde i hinanden Arealobjekter udveksles på DSFL som %F. Overskæres flader af områdeafgrænsning i forbindelse med leveringen, bliver den overskårne flade leveret som %L og eventuelle fladehuller i den overskårne flade leveres ligeledes som %L. Vej-, sti, og vand-midter må ikke krydse sig selv i 3D Vej-, sti, og vand-midter, sø og kyst må kun indeholde rette linier Hvor andre objekter krydser sig selv skal der være fællespunkt. Punktsymboler orienteres vest-øst (%VV=200), med mindre andet er aftalt. 4.3 Oversigt over objektopdeling for de tre kortstandarder Der er defineret tre tekniske kortstandarder - TK1, TK2 og TK3 - med hvert sit anvendelsesområde: TK1: Teknisk oversigtskort (åbent land). TK2: Teknisk kort (landområder). TK3: Detaljeret teknisk kort (byområder). Beskrivelsen af et objekt vil generelt være ens i de tre kortstandarder. Forskellen kommer kun til udtryk i antallet af objekter der medtages, samt i registreringernes nøjagtighed og detaljeringsgrad. Dette vil i givet fald være angivet som en særlig registreringsvejledning i afsnit 4.4. Da detaljeringsgraden er direkte afhængig af nøjagtigheden kan følgende retningslinier opstilles: Standard Plan nøjagtighed Pilhøjde i plan Højdenøjagtighed Ved tillægsydelsen DHM ) S ) pilhøjde ) ] ) NXUYH ) '+0 og ) pilhøjde TK1 100 cm 200 cm 100 cm 175 cm TK2 25 cm 50 cm 35 cm 60 cm TK3 10 cm 20 cm 15 cm 25 cm Fig Nedenfor findes en oversigt over hvilke objektklasser med tilhørende objekter, der indgår i hver af de tre kortstandarder. Endvidere er datatypen angivet, samt den tilhørende kode i DSFL-formatet. For hvert objekt er endvidere angivet om der skal snappes (S). Kun objekter med X markering, indgår i den pågældende kortstandard. Registrering af andre objekter kan aftales individuelt. Objekter, der er skrevet med små bogstaver i kursiv, registreres ikke fotogrammetrisk, men er typisk foretaget ved en editeringsplads.

27 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 25 af 148 OBJEKT OBJEKT KORTTYPE DATA S DSFL KLASSE TK1 TK2 TK3 TYPE N KODE A Bygning P 1.1 BYGNING TAG X X X Areal S %KG4 %U1 1.2 BYGNING MUR X X X Areal S %KG4 %U2 1.3 DRIVHUS X X X Areal S %KG4 %U BEHOLDER - TANK/SILO X X X Areal S %KG4 %U BYGNINGSDETALJER Linie S %KG4 %U4 1.6 BYGNINGSSPRING X X X Linie S %KG4 %U BYGNINGSADSKILLELSE Linie S %KG4 %U48 Anlæg Vej Sti 2.1 BYGVÆRK X X X Linie S %KG4 %U7 2.2 BYGVÆRK HAVN X X X Linie S %KG4 %U6 2.3 KAJKANT X X X Linie S %KG4 %U ANLÆG DIVERSE X Linie %KG4 %U SPORTSANLÆG Linie %KG6 %U HØFDE X Linie %KG4 %U SVØMMEBASSIN Linie %KG4 %U FORTØJNING Punkt %KG4 %U KØREVEJ BEFÆSTET X X Linie %KG3 %U KØREVEJ UBEFÆSTET X X Linie %KG3 %U PARKERING X X Linie %KG3 %U INTERNVEJ BEFÆSTET X X Linie %KG3 %U INTERNVEJ UBEFÆSTET X X Linie %KG3 %U CYKELSTI X Linie %KG3 %U HELLE X Linie S %KG3 %U TRAFIKHEGN X Linie %KG3 %U CHIKANE X Linie %KG3 %U VEJ DIVERSE X Linie %KG3 %U VEJMIDTE X X X Linie S %KG3 %U VEJMIDTE, DIVERSE Linie S %KG3 %U INDKØRSELSVEJMIDTE Linie S %KG3 %U HOVEDSTI X X Linie %KG3 %U STI DIVERSE X Linie %KG3 %U STIMIDTE Linie S %KG3 %U35 Spor 5.1 JERNBANETRACÉ X X X Linie S %KG3 %U SPOR DIVERSE X Linie S %KG3 %U JERNBANESKINNE Linie %KG3 %U621

28 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 26 af 148 Vand 6.1 KYSTLINIE X X X Linie S %KG5 %U SØ X X X Areal S %KG5 %U VANDLØB-KANAL X X X Linie %KG5 %U VANDHUL Areal S %KG5 %U GRØFT X Linie %KG5 %U VANDLØBSMIDTE OVER 2,5 M X X X Linie S %KG5 %U VANDLØBSMIDTE UNDER 2,5 M X X X Linie S %KG5 %U445 Grænse og topografi 7.1 LANDHEGN (HEGN I ÅB.LAND) X X X Linie S %KG5 %U BYHEGN (HEGN) X X X Linie S %KG5 %U1 7.3 BRUGSGRÆNSE X X X Linie S %KG5 %U BEPLANTNINGSLINIE X Linie %KG5 %U SKRÆNT TOP X Linie %KG5 %U SKRÆNT BUND X Linie %KG5 %U LØVTRÆ INDMÅLT X Punkt %KG8 %U NÅLETRÆ INDMÅLT X Punkt %KG8 %U LØVTRÆ SIGNATUR X Punkt %KG8 %U NÅLETRÆ SIGNATUR X Punkt %KG8 %U SKOVPOLYGON Areal %KG6 %U BYPOLYGON Areal %KG6 %U552 Fladesignatur 8.1 LØVSKOV X X X Punkt %KG6 %U NÅLESKOV X X X Punkt %KG6 %U VÅDOMRÅDE X X X Punkt %KG6 %U2 8.4 KRAT/BEVOKSNING X Punkt %KG6 %U HEDE Punkt %KG6 %U KIRKEGÅRD X X X Punkt %KG6 %U GRUSGRAV/RÅSTOF/AFFALD Punkt %KG6 %U34 Teknik 9.1 HØJSPÆNDINGSLEDNING X X X Linie S %KG8 %U HØJSPÆNDING, FUNDAMENT X Areal %KG8 %U MAST X Punkt %KG8 %U RADIO-, TV-MAST X X X Punkt %KG8 %U SIGNALSTANDER Punkt %KT1 %U MAST, FUNDAMENT X Areal %KG8 %U VINDMØLLE X X X Punkt %KG8 %U NEDLØBSRIST X Punkt %KG8 %U BRØNDDÆKSEL X Punkt %KG8 %U STATUE-STEN X Punkt %KG8 %U INSTALLATIONSSKAB X Punkt %KG8 %U DIVERSE SIGNATUR X X Punkt %KG8 %U TEKNIK DIVERSE Punkt 9.14 KM-AFMÆRKNING Punkt %KG3 %U KØREBANEAFMÆRKNING Linie %KG3 %U58

29 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 27 af SKILTEPORTAL Linie %KT1 %U82 Diverse 10.1 Kommunenummer X X X Tekst %D Vejkode X X X Tekst %D Vejnavn X X X Tekst %D Husnummer X X X Tekst %D Bygningsnummer Tekst %D Vandløbspil Punkt %KG5 %U Trappepil Punkt %KG4 %U Stednavn Tekst %D Planfikspunkt Punkt %KG1 %U Planfikspunkt, tekst Tekst %D Højdefikspunkt Punkt %KG1 %U Højdefikspunkt, tekst Tekst %D NATURLIGT PASPUNKT Punkt %KG1 %U Naturligt paspunkt, tekst Tekst %D TERRÆNKOTE Punkt %KG7 %U Terrænkote, tekst Tekst %D VANDSPEJLSKOTE Punkt %KG7 %U Vandspejlskote, tekst Tekst %D SÆRLIGT KOTEPUNKT Punkt %KG7 %U HØJDEKURVE Linie %KG7 %U STRUKTURLINIE Linie %KG7 %U BRUDLINIE Linie %KG7 %U MASKEAREAL Linie %KG7 %U UMÅLT AREAL Linie %KG7 %U DHM-GRÆNSE Linie %KG7 %U Stinavn Tekst %D Tekst diverse Tekst %D Kommunegrænse Linie %KA1 %U1 4.4 Beskrivelse af objekter Udførlig beskrivelse af standardens objekter findes i bilag: C 4.5 Digital Højde Model (DHM) (standardiseret tillægsydelse nr. 3) En DHM beskriver inden for et afgrænset område terrænets højdeforhold, således at der til en vilkårlig YX-koordinat kan afledes en Z-koordinat i terrænhøjde med en given nøjagtighed. En DHM består dels af specielt programmel, dels af data. I det følgende behandles dataregistrering til brug for DHM Basisdata Til sikring af en ensartet dækning af området opsamles et sæt basis data på en af følgende måder: - gittermåling med tæthed efter behov

30 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 28 af udvalgte beskrivende punkter - profilmåling - digitalisering af eksisterende kurveplaner - digitalisering af kurver i stereoinstrument Disse basisdata vil geometrisk set enten være kotepunkter, parallelle linier med varierende Z, eller linier med konstante Z-værdier Supplerende registreringer til styrkelse af DHM Basisdata suppleres med ekstremumspunkter, brudlinier og strukturlinier, således at den ønskede nøjagtighed kan opnås i hele området. Der bør desuden suppleres med umålte arealer og maskearealer, der afgrænser områder, hvor der henholdsvis ikke er målt DHM, f.eks. skove, og ikke altid ønskes udtegnet højdekurver, f.eks. i bygninger Genbrug af objekter fra kortdata til DHM Hvis der er blevet lavet eller skal laves et digitalt teknisk kort i området, kan en del af disse objekter anvende i DHM'en som terrænpunkter, brudlinier eller strukturlinier. En betingelse for, at et objekt kan anvendes er, at målingen sker i terrænhøjde, og at pilhøjden mellem den registrerede linie og terrænet ikke må overstige middelfejlen for DHM'en. De objekter, der normalt vil kunne opfylde denne betingelse, er listet under punkt Desuden kan bygninger og søer uanset målemetode anvendes som maskearealer. Kortdata, der ikke er registreret med henblik på anvendelse til DHM, kan normalt ikke bruges, da pilhøjden oftest ikke vil kunne overholde de stillede krav (se 4.2).

31 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 29 af Specielle forhold vedrørende datafangst Registrering af data til en DHM stiller nogle særlige krav til registreringen, som der normalt ikke er til måling af kortdata: a. To krydsende vektorer, der begge indgår i en DHM, skal i skæringen have et fællespunkt, d.v.s. Y, X og Z koordinaterne skal være identiske. b. Ved skæringer ude af niveau skal der foretages en speciel registrering for at håndtere "kotespringet". Dette håndteres ved, at der registreres et umålt areal i den åbne flade. Det umålte areal skal registreres således, at dets ustrækning i planen bliver mindst mulig. c. Hvor Z-koordinaten ikke kan anvendes, kan der aftales en særlig værdi for Z, som angiver dette. Udveksles som %H9 i DSFL-formatet Oversigt over objekter til DHM Specielle DHM-objekter: Terrænpunkt Særligt kotepunkt Højdekurve Strukturlinie Brudlinie Maskeareal Umålt areal DHM-grænse Fra tekniske kort kan følgende objekter anvendes, såfremt der er registreret med henblik på anvendelse i DHM (se afsnit 4.5.4): Som brud- eller strukturlinier: Kørevej befæstet Kørevej ubefæstet Internvej befæstet Internvej ubefæstet Cykelsti Helle Parkering Vej diverse Vejmidte Hovedsti Sti diverse Stimidte Jernbanetracé Landhegn Brugsgrænse (undtagen mod skov) Sø Kystlinie Vandhul (Grøft) (Vandløb/kanal) Skrænt top Skrænt bund

32 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 30 af 148 Som terrænpunkter Nedløbsriste (Brønddæksler) Til afgrænsning af umålte arealer: Kystlinie Sø Vandhul Kajkant Til maskearealer: Bygning tag Bygning mur Beholder/tank/silo Drivhus (Objekter i parentes anvendes med varsomhed). 4.6 Beskrivelse af standardiserede tillægsydelser Ud over det standardiserede indhold i de tre kortstandarder er det muligt at indgå aftale om følgende standardiserede tillægsydelser med det fotogrammetriske firma. 1. Registrering af signaleret teknik. 2. Registrering af hegnstype (plankeværk, hegnsmur, levende hegn, stengærde og trådhegn). 3. Registrering af data til en digital højdemodel (DHM), (se kapitel 4.5). 4. Snap (koordinat-generering og/eller -sammenfald) efter aftalt metode mellem aftalte objektgrupper ud over det standardiserede. Der indgås individuel aftale, der bl.a. fastlægger: - Hvilke objekter skal der snappes mellem. - Prioriteringen af objekter - hvad snapper på hvad. - Skal højden fastlægges ved 2D-snap eller 3D-snap. - Snaptolerancer for hver kombinationsmulighed af objekter. Denne individuelle ydelse vil normalt blive udført ved en beregningsproces, hvor der ikke umiddelbart vil være mulighed for manuel indgriben. Man må derfor påregne, at der kan opstå visse uhensigtsmæssigheder. 5. Orientering af aftalte symboler. 6. Dobbeltkodning af aftalte objekter.

33 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 31 af Skønsmæssig indlægning af usynlige kørebanelinier. 8. Registrering af bygningsadskillelser: Se kapitel 4.4, punkt D-Bygningsmodellering. Formålet er at registrere en digital model af bygninger. Der registreres et tilstrækkeligt repræsentativt antal linier og lukkede polygoner således, at der kan skabes en digital trådmodel af bygningerne i 3 dimensioner. Det er nødvendigt nøje at aftale, hvorledes lodrette linier genereres eller registreres, hvor detaljeret registreringen skal ske med hensyn til de arkitektoniske detaljer samt hvordan der skal snappes. 11. Editering efter markrevision udført af rekvirenten eller det fotogrammetriske firma efter aftale. 12. Alle tekster påsættes af rekvirenten. 13. Grænseafstemning med eksisterende data. Dette skal aftales individuelt under hensyntagen til datas nøjagtighed og aktualitet. 15. Højder bestemmes på grundlag af koter optaget i Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kort i 1: Opdeling af VEJMIDTE i: VEJMIDTE 0-3 m. %KG3 %U161 VEJMIDTE m. %KG3 %U162 VEJMIDTE m. %KG3 %U163 VEJMIDTE m. %KG3 %U164 VEJMIDTE m. %KG3 %U165 VEJMIDTE m. %KG3 %U166 VEJMIDTE 9 - m. %KG3 %U167 INDKØRSELSVEJMIDTE %KG3 %U168

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Kortstandarder hos KortCenter.dk

Kortstandarder hos KortCenter.dk Halkhoved Plantage Sæby Glyngøre Kortstandarder hos KortCenter.dk Bysted Nautrup Dur Harre Å Vile KortCenter.dk Juni 2009 Harre Indhold af dette hæfte: 1. Indledning side 1 2. Standarder side 1 3. TK-standarder

Læs mere

FOT standard. Navngivning bør ligge tæt på FOT-standard. Aabenraa Kommune GIS & Kort gbla/13-02-2008

FOT standard. Navngivning bør ligge tæt på FOT-standard. Aabenraa Kommune GIS & Kort gbla/13-02-2008 FOT standard Navngivning bør ligge tæt på FOT-standard. Mit forslag er at Feature class starter med FOT, TKR (Teknisk Kort Rest) hvis der ikke sker opdatering i det mere eller TK, hvis der opdateres. Klassen

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

Specifikation FOT 4.0

Specifikation FOT 4.0 Specifikation FOT 4.0 Version: 20090328 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...1 2.1. Geometriske krav og regler...2.1.1 2.1.1 Koordinat- og højdesystem...2.1.1 2.1.2 3D-koordinatsæt...2.1.1 2.1.3 Udefineret

Læs mere

Specifikation FOT 4.0.1. Version: FOT 4.0.1 20091022

Specifikation FOT 4.0.1. Version: FOT 4.0.1 20091022 Specifikation FOT 4.0.1 Version: FOT 4.0.1 20091022 Indholdsfortegnelse. 1.0 Forord... 1 2.1. Geometriske krav og regler...2.1.1 2.1.1 Koordinat- og højdesystem...2.1.1 2.1.2 3D-koordinatsæt...2.1.1 2.1.3

Læs mere

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave 3.1.0 juni 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Forord... 3 Ændringer i forhold til forrige

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 1 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 1 To niveauer af geokodning.... 2 Geometrityper....

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks NOTE 2-2008 WWW.GeoCAD.dk Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks Indførelsen af minimaks ved Kort- & Matrikelstyrelsen den 10. september 2008 vil medføre en række

Læs mere

Vejledning til justering af OP3

Vejledning til justering af OP3 Sidst ændret 16_09_2015 Vejledning til justering af OP3 Baggrund GeoDanmarks nye forretningsmodel gældende fra 2015 lægger stor vægt på homogenitet i GeoDanmark data. Som følge heraf er der i den nye forretningsmodel

Læs mere

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 8. december 2014 Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 Baggrund

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007.

Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Ref: sabje@kms.dk September 2010 FOT2007 datailægning Dette notat beskriver de processer, som FOT-data skal igennem inden de lægges i FOT2007. Når FOT-data er godkendt af det lokale FOT-samarbejde, skal

Læs mere

IKT-2.21 STANDARD FOR DIGITAL AFLEVERING AF LANDMÅLTE DATA

IKT-2.21 STANDARD FOR DIGITAL AFLEVERING AF LANDMÅLTE DATA DTU Campus Service IKT-2.21 STANDARD FOR DIGITAL AFLEVERING AF LANDMÅLTE DATA INDHOLD 28. november 2016 Version 1 Udarbejdet af MMKS (Niras) Kontrolleret af MHFR (Niras) Godkendt af JOLIND 1 Indledning...

Læs mere

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn Data version 1.0 - December 2009 Oktober 2014 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.dk

Læs mere

SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version 1.0 1 af 92. Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0

SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version 1.0 1 af 92. Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version 1.0 1 af 92 Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 1.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBEJEKTTYPER (FOT) version 1.0 2 af 92 Forord... 3 Indledning...

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 2 Hvor kan der fås mere hjælp?... 2 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 2 To niveauer af geokodning....

Læs mere

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave maj 2001

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave maj 2001 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave 3.2.0 maj 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Forord...3 Ændringer i forhold til forrige udgaver...5

Læs mere

Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum

Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf.: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: Catje@gst.dk ref.: Catrine Jensen Referat for 6. møde i GeoDanmark Produktionsforum 17. februar

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

Følgende er en detaljeret beskrivelse af webapplikationen Valdemar, hvordan den er bygget op og hvordan den bruges.

Følgende er en detaljeret beskrivelse af webapplikationen Valdemar, hvordan den er bygget op og hvordan den bruges. Danmarks fikspunktsregister Valdemar. Vejledning Følgende er en detaljeret beskrivelse af webapplikationen Valdemar, hvordan den er bygget op og hvordan den bruges. Hvis du er ny som bruger af applikationen,

Læs mere

GEODATA - HENT. Hent geodata fra Kortforsyningen.dk. Opret login til Kortforsyningen.dk. Login og download på ftp.kortforsyningen.

GEODATA - HENT. Hent geodata fra Kortforsyningen.dk. Opret login til Kortforsyningen.dk. Login og download på ftp.kortforsyningen. Hent geodata fra Kortforsyningen.dk Der er adgang til Kortforsyningen.dk gennem to forskellige overførselsmetoder: Gennem hjemmesiden download.kortforsyningen.dk og gennem en FTP-server på ftp.kortforsyningen.dk.

Læs mere

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt. Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU

Læs mere

Vejdirektoratet. Digital Grundplan - Teknisk Specifikation ver. 5.0. Maj 2012 DRI-KOO /nia

Vejdirektoratet. Digital Grundplan - Teknisk Specifikation ver. 5.0. Maj 2012 DRI-KOO /nia Vejdirektoratet Digital Grundplan - Teknisk Specifikation ver. 5.0 Maj 2012 DRI-KOO /nia INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 Indledning... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Udgangspunkt... 4 1.3 Opbygning af den Tekniske Specifikation

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret. EVA-seminar 4. februar 2010

Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret. EVA-seminar 4. februar 2010 Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret Behov for data om geografisk beliggenhed Dansk Energi Sekretær for Dansk Ledningsejerforum / FULS Sekretær for arbejdsudvalg d vedr. norm

Læs mere

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Afrapportering af FOT-bygningsforsøg Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Produktudviklingskontoret, Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave De ændringer, der er foretaget med FOT version 4.0, handler hovedsagligt om forenkling og operationalisering i forhold til produktion og kvalitetssikring

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen.

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Q RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Erfaringer fra 4 RTK test: Test af enkeltstations RTK, November 2000 Test af GPS referencens RTK løsning i Herning by, September 200 Test af Netværks RTK,

Læs mere

Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen

Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen rbejdsgruppen til udpegning af Fælles Objekttyper i den tekniske og topografiske kortlægning Juni 1999 t t H H H H H H H C C C C C C C C C C C C C C C C p Indledning

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016.

Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016. 12. maj 2016 Vejledning til kommunerne om: Ændringsudpegning til brug for ajourføring af GeoDanmark-data i 2016. Baggrund: Forretningsmodellen indeholder en forpligtelse for kommunerne til at udpege de

Læs mere

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer Referat Specifikationssekretariatet GST/DAB Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 50 89 www.fotdanmark.dk e-mail: kft@gst.dk 30. møde i FOT Specifikationsforum den 21. november 2013, kl. 10:00-15:00

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

De frie data! alt det du ikke vidste. Af Morten Sørensen, NIRAS BentleyUsers årsmøde 2013

De frie data! alt det du ikke vidste. Af Morten Sørensen, NIRAS BentleyUsers årsmøde 2013 De frie data! alt det du ikke vidste Af Morten Sørensen, NIRAS BentleyUsers årsmøde 2013 Formålet I slutningen af 2012 fik vi en kæmpe gave af regeringen og KL de frigav stort set alle deres grunddata.

Læs mere

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version 3.0 1 af 353 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling

Læs mere

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning Juli 2010 Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Opstilling Opstilling af selve instrumentet Instrumentet opstilles på stativet og stilles

Læs mere

Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3

Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3 Rettelser herunder ændringer til FOT specifikationen version 3 Rettelserne i dette rettelsestillæg, udgave 1.0 er typisk af typen fejl og mangler, tolknings- og præciseringsmæssige forhold. Der har været

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data Bestilling og info om DET DIGITALE GRUNDKORT Januar 2013 Bestilling af det digitale grundkort Bestilling sker via klubbens kortansvarlige på mail direkte til kortsupervisor Flemming Nørgaard, flemming@compukort.dk

Læs mere

Kommuneaftale om køb af brugsret til xxxxxxxxx kommunes FOT data.

Kommuneaftale om køb af brugsret til xxxxxxxxx kommunes FOT data. Kommuneaftale om køb af brugsret til xxxxxxxxx kommunes FOT data. Aftalens parter: xxxxxx firma yyyyyy adresse zzzzzzz postnr xxxxx kommune yyyyyy adresse zzzzzzz postnr Kommuneaftalen erstatter tidligere

Læs mere

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres

Læs mere

Høringsrapport Grønland 1:50.000 - topografisk vektorspecifikation

Høringsrapport Grønland 1:50.000 - topografisk vektorspecifikation Afledning og visualisering J.nr. KMS-630-00107 Ref. drr Den juni 2015 Høringsrapport Grønland 1:50.000 - topografisk vektorspecifikation Dette dokument samler resultatet af den tekniske høring vedrørende

Læs mere

DSFL DXF GML Mulig oprindelse:

DSFL DXF GML Mulig oprindelse: Introduktion og indhold Denne vejledning er ét blandt mange i serierne FORMAT og GEODATA, der på forskellig vis omhandler hvilke geodata, der findes hvor og hvorledes de kan hentes hvorledes de kan behandles

Læs mere

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Igennem de seneste år har der været øget fokus på koordinering af den danske kort- og geodataproduktion.

Læs mere

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Spørgsmål og kommentarer rettes til Miljøministeriets hotline: 72544804 eller plansystemdk@blst.dk 1. Indledning - Panorér --hvad gælder for arealet 2. Visning

Læs mere

Kommunale anvendelser af digitale højdemodeller. v/ Per Lykke Larsen, HRKS

Kommunale anvendelser af digitale højdemodeller. v/ Per Lykke Larsen, HRKS www.hrks.dk - Hovedstadsregionens Kortsamarbejde Hvem er HRKS? Sammenslutning af KIFA og EKKO dvs. Frederiksborg (18) og Københavns Amter (20) - måske med Bornholm? Fælleskortlægning, Erfaringsudveksling,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område.

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område. Mellem Nordvand ØrneGårdsvej 17 2820 Gentofte CVR-nr. xxxxxxxx ( Ledningsejeren ) og Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg CVR-nr. 62761113 ( Kommunen ) AFTALE Om Nordvands

Læs mere

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA INF/DRI Systemlinje DGP og VIS side 1 af 13 I:\GIS\DGP\dokumentation\Systemlinie i DGP og Vejman.dk ALU-LUC-NIA_nov2012.doc Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling Kontor Forvaltningsdata Dato 16. februar 2016 Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling 1. Indledning Dette datasæt repræsenterer Danmarks inddeling i 98 kommuner, således som de blev fastlagt i forbindelse

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-38 Bestemmelser om anvendelse af geografiske koordinater Udgave 1, 23. januar 1997 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005. Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2. Bilag B: Postale begreber... 5

Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005. Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2. Bilag B: Postale begreber... 5 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 1 af 21 Officielt postnummerkort Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005 BILAG Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005... 2 Bilag B:

Læs mere

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn 18/3-2009 GKF-09-007 Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn De fynske kommuner forventer i samarbejde med KMS at etablere FOT i 2010. Udbuddet forventes udarbejdet og udsendt ultimo 2009. Fyn

Læs mere

GeoCad modul DSFL ingen 1. Oversætterens opbygning (frdsfl)

GeoCad modul DSFL ingen 1. Oversætterens opbygning (frdsfl) GeoCad modul DSFL Denne note beskriver i korte træk DSFL oversætteren fra/til GeoCAD med udgangspunkt i oversættelse af digitale matrikelkort og levering af digitale ændringskort. Vi har valgt dette eksempel

Læs mere

Den plane nøjagtighed af FOT nedløbsristene kan kontrolleres med kommandoen NEAR, hvis tmpfot_riste og TK_Riste anvendes som indput.

Den plane nøjagtighed af FOT nedløbsristene kan kontrolleres med kommandoen NEAR, hvis tmpfot_riste og TK_Riste anvendes som indput. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 25. august 2010 Journal nr. 201016310 Notat Login haej Sagsbehandler Hans Erik Jacobsen Telefon direkte 76 16 13 15 Nedløbsriste i FOT Nedløbsristene er i forbindelse med

Læs mere

Beskrivelse af omegnskommunernes tekniske kort, samt krav til ajourføring og dataleverance.

Beskrivelse af omegnskommunernes tekniske kort, samt krav til ajourføring og dataleverance. dataleverance. Side 1 (30) Beskrivelse af omegnskommunernes tekniske kort, samt krav til ajourføring og dataleverance. Version 1.8.1, april 2006. Dette dokument beskriver datagrundlaget for tekniske kort

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Standardisering af vejlængder

Standardisering af vejlængder Dato 16. december 2015 Sagsbehandler Marie Lanng Pallisgaard Mail mpa@vd.dk Telefon +45 7244 7409 Dokument 15/18308-1 Side 1/5 Standardisering af vejlængder Definition af vejlængder Et par indledende definitioner

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. april 2013 Nighat Ali nia@vd.dk 7244 3422 VEJLEDNING TIL REGISTRERING AF INDMÅLINGSDATA FOR VEJUDSTYR, HERUNDER VEJBELYSNING, ITS OG SIGNALANLÆG DGP DIGITALE

Læs mere

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning 22-11-2011 Side 2 Disposition > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning FOTdanmark 2011 22-11-2011 Side 3 FOTdanmark Det Fællesoffentlige

Læs mere

Pga. høje afgrøder, kan det være nødvendigt at strippe to flag sammen således at markeringen kan ses på afstand.

Pga. høje afgrøder, kan det være nødvendigt at strippe to flag sammen således at markeringen kan ses på afstand. Rammeaftale AD-AG.R03 Bilag 1: Ydelsesbekrivelser (YB) Ydelsesbeskrivelser (YB) Der er udarbejdet ydelsesbeskrivelser for størstedelen af de opgaver som skal udføres under denne rammeaftale. Nedenfor er

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

FOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kort

FOT-Fælles Objekttyper mellem TOP10DK og kommunernes tekniske kort Perspektiv nr., 00 FOT-Fælles Objekttyper mellem TOPDK og kommunernes tekniske kort Inge Flensted Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen indgik i slutningen af en aftale, som indeholder

Læs mere

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 22. december 2009

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 22. december 2009 NYHEDSBREV 2-2009 WWW.GeoCAD.dk Dato: 22. december 2009 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsendes GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCAD-programmerne. I løbet af 2009 har vi fået mange

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007. Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Af Landinspektør Torben Weinkouff Rasmussen, Vejdirektoratet, Anlægsområdet twr@vd.dk Udbygning af en eksisterende motorvej i bymæssig område

Læs mere

Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt

Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt Til Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt 5. november 2015 PBU/PBU Energinet.dk Udbud af systemydelser 1. Indledning Energinet.dk indbyder hermed til at afgive tilbud på Reserveforsyning til

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum. Tid og Sted. Deltagere. 1. Velkomst og forventninger til dagen

Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum. Tid og Sted. Deltagere. 1. Velkomst og forventninger til dagen GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: catje@gst.dk ref: : Catrine Jensen Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum 24. marts

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Referat. Sted: Afbud Tyge Pontoppidan Jensen (Københavns kommune) Dagsorden. 12. maj 2014

Referat. Sted: Afbud Tyge Pontoppidan Jensen (Københavns kommune) Dagsorden. 12. maj 2014 FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Referat Direkte: 20370597 e-mail: inf@kl.dk ref: inf Møde i FOT-Specifikationsforum den 15. maj 2014, kl. 10:00-15:00 12. maj 2014

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Kortlægning og afsætning

Kortlægning og afsætning Projektrapport Gruppe L5AAL-02 2012 Kortlægning og afsætning Betavej og Den gamle Golfbane Landinspektørstudiet Aalborg Universitet December 2012 Titel: Kortlægning og afsætning Betavej og Den gamle Golfbane

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5 Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Opgavebeskrivelse til Rammeaftale vedrørende ajourføring af kortmateriale for intensivt plejede arealer 2015

Opgavebeskrivelse til Rammeaftale vedrørende ajourføring af kortmateriale for intensivt plejede arealer 2015 Bilag 1 Opgavebeskrivelse til Rammeaftale vedrørende ajourføring af kortmateriale for intensivt plejede arealer 2015 Version 1 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE YDELSER...

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn Data version 1.0 - December 2009 Januar 2011 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.dk Data version

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

VEJLEDNING TIL REGISTRERING AF INDMÅLINGSDATA FOR VEJUDSTYR, ITS OG SIGNALANLÆG

VEJLEDNING TIL REGISTRERING AF INDMÅLINGSDATA FOR VEJUDSTYR, ITS OG SIGNALANLÆG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. april 2013 13/19400-1 Nighat Ali nia@vd.dk 72447522 VEJLEDNING TIL REGISTRERING AF INDMÅLINGSDATA FOR VEJUDSTYR, ITS OG SIGNALANLÆG DGP DIGITALE GRUNDPLANER

Læs mere