SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99"

Transkript

1 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 Et udvalg under kommunalteknisk chefforening 2. udgave Februar 2000

2 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 AUC, DSFL, KMS, KTC, FULS, Kommuner, Amter og DE FOTOGRAMMETRISKE FIRMAER Et udvalg under kommunalteknisk chefforening 2. udgave Februar 2000

3 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 1 af 148 Standarden kan kopieres med angivelse af kilde INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...4 Læsevejledning FOTOGRAMMETRISK KORTLÆGNING Flyvefotografering Signalering Flyvefotografering Kontaktkopier Krokering Paspunktsmåling Koordinering Markmålingens nøjagtighed Koordinatlister Aerotriangulation Aerotriangulationens nøjagtighed KORTDATABASENS NØJAGTIGHED Geometrisk nøjagtighed Nøjagtighed i planen Nøjagtighed i højden Tematisk nøjagtighed Logisk nøjagtighed Fuldstændighed KORTKONTROL Kontrol af geometrisk nøjagtighed Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planen Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planen Kontrol af middelfejl på koter Kontrol af middelfejl på koter og højdemodel, DHM Kontrol af tematisk nøjagtighed Kontrol af logisk nøjagtighed Kontrol af fuldstændighed REGISTRERING Grundlæggende forudsætninger for registrering Datastruktur Oversigt over objektopdeling for de tre kortstandarder Beskrivelse af objekter Digital Højde Model (DHM) Basisdata Supplerende registreringer til styrkelse af DHM Genbrug af objekter fra kortdata til DHM...28

4 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 2 af Specielle forhold vedrørende datafangst Oversigt over objekter til DHM Beskrivelse af standardiserede tillægsydelser RETTIGHEDER OG PLIGTER Generelt Rettighedsforhold Levering Opbevaring Forsinket leverance og misligholdelse Ansvar Forsikring Tvister VEJLEDNING OM AFTALEINDGÅELSE Generel anvendelse af teknisk kortværk Aftaleindgåelse AJOURFØRING AF DIGITALE TEKNISKE KORT Indledning Definitioner Tekniske krav til kortajourføringen Procedure for indgåelse af konkrete ajourføringsaftaler BILAG A: AJOURFØRING AF TEKNISKE KORT - VEJLEDNING...43 A.1 Indledning...43 A.2 Hovedprincipper for ajourføringen...43 A.2.1 Årsager til kortajourføring...43 A.2.2 Samspillet mellem parterne...44 A.3 Definitioner og terminologi...45 A.3.1 Objekter (hvilke objekter skal ajourføres og hvornår)...45 A.3.2 Geografisk dækning...46 A.3.3 Grundighed...46 A.3.4 Registreringsmetode...46 A.3.5 Nøjagtighedsklasser...47 A.3.6 Levering...47 A.4 Identifikation af ændringer...47 A.4.2 Identifikation af ændringer ved sammenligning med situationen...48 A.5 Integration af ændringer...48 A.5.1 Teknisk udførelse af integration...49 A.5.2 Organisation og integration af ændringer...49 A.6 Oprindelses-/nøjagtighedsoplysninger...49 A.6.1 Områderelaterede data...50 A.6.2 Objektrelaterede data...50 A.7 Udveksling...50 A.7.1 Format...50 A.7.2 Brugergrupper/metoder...51

5 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 3 af 148 A.8 Anbefalinger...52 BILAG B: BEGREBSFORKLARING...53 BILAG C: OBJEKTBESKRIVELSER BYGNING ANLÆG VEJ STI SPOR VAND GRÆNSE OG TOPOGRAFI FLADESIGNATUR TEKNIK DIVERSE Fil: TK99-2.WP

6 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 4 af 148 INDLEDNING Nærværende specifikation afløser "Specifikationer for digitale tekniske kort" af maj Den tekniske udvikling og erfaringerne med produktion og brug af digitale kort medfører et løbende behov for at tilpasse og udvide specifikationen på flere områder. Samtidig er der dog et stærkt ønske om, at specifikationen ikke ændres hele tiden, da hver ændring kræver tilpasninger af systemer og arbejdsrutiner hos både brugere og producenter. Den foregående version af specifikationen stammer fra 1993 og har således fungeret uændret i 6 år. De foretagne ændringer tilstræber at fortsætte udviklingen mod at tilvejebringe geografiske data med større anvendelighed i kommunernes geografiske informationssystemer (GIS). På det indholdsmæssige plan er der sket følgende: - Der er indført et nyt afsnit om aftaleindgåelse. - Der er indført et nyt afsnit om ajourføring af digitale tekniske kort og samtidig er det oprindelige bilag om ajourføring bevaret som vejledningsstof. - I afsnittet om rettigheder og pligter er 5.2 revideret. For så vidt angår det tekniske indhold i specifikationen er der sket følgende udvikling: - Der er udarbejdet en væsentlig mere detaljeret objektspecifikation med mere præcise måleinstruktioner samtidig med at regler for opgradering er beskrevet for hvert enkelt objekt. Disse objektbeskrivelser er at finde i bilag C. - Der er forsøgt indarbejdet en større sammenhæng mellem de tekniske kort og TOP10DK, men en egentlig fælles specifikation af objekter er ikke opnået med denne specifikation. - Kravene om større geometrisk sammenhæng i data (grundlag for fladedannelse, topologi og GIS) er fortsat øget. - Geometritypen AREAL er indført - Dobbeltregistrering er lovliggjort mellem arealer samt mellem arealerne Sø og Vandhul i forhold til linierne Hegn, Bygværk og Kajkant - Anvendelse af splines er indskrænket f.eks. må splines ikke forekomme i arealer. - I forbindelse med ajourføring skal der tages mest muligt hensyn til de eksisterende kortdata. - I forhold til TK93 er der indført følgende nye objekter: Bygværk havn, Chikane, Vejmidte diverse, Indkørselsvejmidte, Vandløbsmidte over 2.5, Vandløbsmidte under 2.5, Skovpolygon, Bypolygon, Kommunegrænse, Radio-TV-mast, Signalstander og Skilteportal. - I forhold til TK93 er der nedlagt følgende objekter: Lukkelinie, Sø-punkt, Højspændingsmast, Usynlig vej, Signaleret teknik og Brandstander. Specifikationen tager af historiske årsager udgangspunkt i den fotogrammetriske fremstillingsmetode, men kan også anvendes som retningsgivende for andre metoder. Det overvejes senere at supplere med et afsnit om landmåling.

7 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 5 af 148 Revision af specifikationen er udført af et udvalg under Kommunalteknisk Chefforening. Udvalget består af følgende personer, der kommer fra et bredt spektrum af organisationer: Claudio Pannicelli, formand Flemming Hjorth Jens Juhl Søren Buch Lars Flemming Frits Frandsen Vagn Hyldgård Kim Frandsen Per Johannsen Aimée Ena Petersen, Birthe Jacobsen Susi Finkielmann Christian Bennetzen Vagn W. Laursen Kurt Forbech Toft Høje-Taastrup kommune, Kommunalteknisk Chefforening Kort & Matrikelstyrelsen Aalborg Universitet Blominfo Kampsax Geoplan Grundkort Fyn FULS, Naturgas Midt/Nord FULS, Galten Elværk Jysk Fynske kortgruppe, Kolding kommune IKS-gruppen, Vordingborg kommune EKKO, Høje-Taastrup kommune Københavns og Frederiksberg kommuner Amtsrådsforeningen, Ribe amt DSFL Scankort, Sekretær for udvalget Udvalget er nedsat permanent med den opgave at foretage en løbende revision af nærværende specifikation. Udvalget modtager gerne forslag til forbedringer. Disse bedes sendt til sekretæren Kurt Toft, Scankort, der vil rundsende disse til udvalgets medlemmer. Nærværende specifikation kan frit hentes på internettet under: som en PDF-fil. 2. udgave Februar 2000 Efter en høringsrunde blandt udvalgets medlemmer i Januar 2000 er standarden blevet rettet for stavefejl, formuleringsfejl, uoverensstemmelser og inkonsekvente objektbeskrivelser. Disse rettelser forefindes både som rettelsesblade og som en ny udgave af TK99. Begge versioner kan, ligesom den tidligere udgave, hentes vederlagsfrit på: som PDF-filer.

8 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 6 af 148 Læsevejledning Et af hovedformålene med denne kortspecifikation er at kunne henvise til den i forbindelse med indgåelse af aftaler mellem rekvirent og kortproducent. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at den i specifikationen angivne arbejdsfordeling mellem rekvirent og producent er den mest almindelige, men at den naturligvis kan ændres i den konkrete aftale. Kap. 1 indeholder en beskrivelse af den fotogrammetriske kortlægningsmetode, herunder kravene til flyvefotografering, paspunktsmåling og aerotriangulation. Kapitlet har størst interesse for dem, der vil have et mere detaljeret kendskab til den fotogrammetriske kortlægningsmetode og dens indvirkning på kvalitet og økonomi i forbindelse med forhandlinger om kortlægningsopgaver. Kap. 2 og 3 definerer kravene til kortdatabasens nøjagtighed og beskriver hvordan denne kontrolleres. Disse afsnit er derfor grundlæggende viden i forbindelse med valg af korttype. Kap. 4 gennemgår de grundlæggende forudsætninger for registrering af data til digitale kort og de enkelte TK-korttyper defineres med hensyn til formål, nøjagtighed og indhold. Der findes også en detaljeret vejledning i registrering af de enkelte objekttyper. Denne vejledning (kapitel 4.4) findes bagest i standarden i bilag C. Kapitlet indeholder endvidere et afsnit om standardiserede tillægsydelser, som kan have interesse, hvis en rekvirent har særlige ønsker til et kortprodukt. Dette kapitel må betragtes som specifikationens centrale del, og vil i de fleste sammenhænge være det man skal koncentrere sig om i forbindelse med valg af korttype og ved indgåelse af aftale mellem rekvirent og kortproducent. Kap. 5 indeholder forhold vedrørende rettigheder og pligter i forbindelse med aftaler mellem rekvirent og kortproducent. Dette afsnit kan indgå som et særligt bilag i forbindelse med indgåelse af kontrakter mellem de to parter. Kap. 6 er et nyt kapitel i form af en vejledning i indgåelse af aftaler mellem rekvirent og leverandør. Kap. 7 er også et nyt kapitel med mere konkrete retningslinier angående ajourføring af kort ud fra en betragtning om, at større og større dele af dagens kortproduktion handler om ajourføring og opgradering af eksisterende kort. Bilag A: Ajourføring af tekniske kort er vejledningsstof og har som sådan ingen bindende virkning men skal mest opfattes som orientering om emnet. Bilag B: Indeholder en forklaring på nogle af de begreber, der anvendes her i specifikationen. Bilag C: Indeholder den detaljerede beskrivelse af alle specifikationens objekter.

9 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 7 af FOTOGRAMMETRISK KORTLÆGNING 1.1 Flyvefotografering Signalering I det omfang der ikke findes naturlige paspunkter i tilstrækkeligt omfang og kvalitet foretages signalering af paspunkter ved rekvirentens foranstaltning. Som grundlag for signaleringsarbejdet kan det fotogrammetriske firma fremsende et kortbilag visende de planlagte flyvelinier for fotograferingen. Samtlige relevante GI-punkter i området signaleres. Et passende antal andre kendte koordinerede punkter signaleres, herunder evt. de kvalitetsmæssigt bedste punkter fra det landsdækkende fikspunktregister ved KMS. Hvis der ikke på denne måde opnås en tilfredsstillende paspunktsdækning, signaleres supplerende punkter, der koordineres og benyttes som paspunkter. Endvidere kan rekvirenten vælge at signalere tekniske installationer og MV-punkter, evt. i et samarbejde med KMS. En signaleringsvejledning kan fås ved henvendelse til de fotogrammetriske firmaer eller KMS Flyvefotografering Flyvefotograferingen foretages af et fotogrammetrisk firma. Flyvefotograferingen skal foregå i klart vejr i perioden 15. marts - 5. maj, eller efter aftale. o Fotograferingen må ikke udføres ved lavere solhøjder end 30, med mindre andet er aftalt. Flyvehøjde, og dermed billedmålforholdet, samt objektivtype, filmtype og evt. filtre fastsættes i samarbejde med det fotogrammetriske firma. Billedmålforholdet fastlægges ud fra overvejelser om nøjagtighed. Flyvefotograferingen skal udføres således, at billeddækningen bliver med 60% ±5% længdeoverlap og 20% ±10% sideoverlap. Det fotogrammetriske firma skal umiddelbart efter flyvningen fremkalde og kontrollere, om negativerne er af en tilfredsstillende kvalitet, således at områder med dårlig billedkvalitet og manglende billeddækning afsløres og om muligt omfotograferes. Det fotogrammetriske firma har ansvaret for, at billederne er egnet til det påtænkte formål. Er det ikke tilfældet, skal rekvirenten gøres opmærksom på evt. tab af nøjagtighed og fuldstændighed.

10 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 8 af Kontaktkopier Det fotogrammetriske firma leverer 4-8 uger efter flyvefotograferingen 1 sæt kontaktkopier påført billednumre samt et billedindeks på et passende baggrundskort visende billedmidte, billednummer og flyvelinier. Dårlige kopier, der skyldes kopieringsprocessen, kan vederlagsfrit forlanges omkopieret Krokering Krokering foretages af rekvirenten efter aftale med det fotogrammetriske firma. Såfremt andet ikke er aftalt, skal denne krokering ske i overensstemmelse med KMS's krokeringsvejledning af januar Efter arbejdets udførelse skal de anvendte kontaktkopier, paspunktsskitser m.v. returneres til rekvirenten, såfremt det ønskes. 1.2 Paspunktsmåling Rekvirenten tilvejebringer det nødvendige paspunktsgrundlag. Punkterne skal kunne klassificeres som beskrevet i "Brugervejledning for Danmarks Geografiske Referencenet" (1988), artsgruppe 1 for fundamentale net og 2 for mindre net. Normens øvrige krav må drøftes for hver opgave. Paspunkter udpeget af det fotogrammetriske firma evt. i et samarbejde med rekvirenten skal koordineres i GI-system34/DNN(GM/GI) idet de knyttes til GI-punkter eller punkter af tilsvarende kvalitet (artsgruppe 1). Punkternes antal, placering og tæthed skal være tilstrækkelig for opgavens krav. Højdepaspunkter koteres i et overbestemt nivellementsnet, der knyttes til mindst to højdefikspunkter. Eller udføres med GPS med en tilsvarende kvalitet. Ved kortlægning fra små billedmålforhold kan det aftales, at der ikke bestemmes højdepaspunkter, men i stedet anvendes højdeinformation fra det landsdækkende fikspunktregister. Opmålingen i plan og højde skal have et sådant omfang og en sådan kvalitet, at eventuelle fejl i observationer, koordinater og koter kan konstateres, samt at den ønskede nøjagtighed kan dokumenteres.

11 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 9 af Koordinering Koordinering af paspunkter ved landmåling udføres på rekvirentens foranledning. Den, der udfører arbejdet, har ansvaret for, at de udvalgte punkter måles, og at de beregnede koordinater og koter har en middelfejl, der svarer til opgavens krav. Er det på grund af forholdene ikke muligt at opnå de stillede krav, skal rekvirenten gøres opmærksom på konsekvenserne for det videre arbejde. Ofte er det muligt i samarbejde med det fotogrammetriske firma at finde alternative muligheder Markmålingens nøjagtighed Punktmiddelfejlen defineres således: ) S ) \ ) [ Landmålingsbestemte paspunkter til digital kortlægning, koordineres med følgende middelfejl: Det forudsættes, at GI-nettet i området er homogent. Billedmålforhold Plan nøjagtighed Højdenøjagtighed ) S ) ] 1: cm 5 cm 1: cm 8 cm Fig. 1.1 Middelfejl ved målinger i marken Skal der udføres nykoordinering og/eller fortætning af fikspunkter (netrenovering), og skal disses middelfejl være bedre end 5 cm, skal paspunkterne være tilsvarende bedre, dvs. bedre end 2-3 cm Koordinatlister Efter paspunktmålingen modtager det fotogrammetriske firma fra rekvirenten et eksemplar af koordinatlister, beregninger, netplaner og skitser til alle paspunkter.

12 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 10 af Aerotriangulation Det fotogrammetriske firma gennemfører normalt en aerotriangulation forud for digitaliseringen. Eventuel koordinering af særlige signalerede punkter (f.eks. teknik) kan aftales. Hovedoplysninger fra beregningen tilsendes rekvirenten til orientering. Rekvirenten kan rekvirere en kopi af hele beregningen Aerotriangulationens nøjagtighed Punkter, bestemt ved aerotriangulation, har en middelfejl (i forhold til GI), der er afhængig af billedmålforholdet. Med udgangspunkt i billedmålforholdet vil punktmiddelfejlene være mindre end eller lig med værdierne anført nedenfor: Billedmålforhold Plan nøjagtighed Højdenøjagtighed ) S ) ] 1: cm 10 cm 1: cm 20 cm 1: cm 50 cm 1: cm 60 cm 1: cm 75 cm Fig. 1.2 Middelfejl efter aerotriangulation

13 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 11 af KORTDATABASENS NØJAGTIGHED Dette kapitel beskriver de nøjagtigheder rekvirenten kan forvente, når et kort er udført efter denne specifikation (TK99). Kapitlet er opbygget således, at begrebet nøjagtighed er inddelt i 4 undergrupper: - Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden. - Tematisk nøjagtighed I denne specifikation forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper. - Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder kravene til intern struktur. - Fuldstændighed Ved fuldstændighed forstås den procentdel af registrerede objekter ift. dem der findes i modellerne (flyfoto-par). Ved totalajourføring anvendes grænseværdierne på den samlede mængde af data, idet det forudsættes at det eksisterende kort overholdt kvalitetskravene på registrerings-tidspunktet/ opgraderings-tidspunktet. Ved udpeget ajourføring gælder det samme som for totalajourføring, dog alene indenfor de arealer der er udpeget. 2.1 Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden. Punktmiddelfejlen defineres i kapitel Den geometriske nøjagtighed for en database indgår som en vigtig faktor for dens oprindelses- og nøjagtighedsregistre. Den geometriske nøjagtigheden skal derfor angives enten som en sikker registrering, usikker registrering eller som en udefineret registrering. Sikker registrering vil for fotogrammetrisk veldefinerede punkter ligge inden for nøjagtighederne angivet i skemaet figur 2.1 alt afhængig af billedmålforholdet. For ikke veldefinerede registreringer så som skove, kystlinier og lignende, kan der forventes en væsentlig forøgelse af middelfejlen. I nøjagtighedsoplysningerne vil disse objekter stadig have en værdi som veldefinerede registreringer.

14 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 12 af 148 Usikker registrering vil optræde hvor en given kombinationen af registreringsmetode og forhold i naturen ikke gør det muligt, at registrere med den nøjagtighed metoden ellers kan levere. Dette kan f.eks. være skygger fra træer og bygninger. Usikker registrering angives med en nøjagtighed på 10 gange den nøjagtighed, der ellers kunne opnås som angivet i skemaet figur 2.1. Udefineret registrering anvendes, når den anvendte registreringsmetode ikke giver en brugbar koordinat f.eks. koten ved borddigitalisering. Udefineret registrering gives en nøjagtighed på Selve koten skal ved udefineret registrering angives til m. Der skal altså være en logisk sammenhæng mellem registreringsmetode, objektets synlighed i modellerne og værdien for nøjagtigheden. Data må kun udveksles med de nøjagtighedsværdier, som er anført i skemaerne i figur 2.1 og 2.2 samt for udefineret nøjagtighed. For data fremstillet med landmåling (DSFL-metode LL) må tillige værdien 5 cm. anvendes Nøjagtighed i planen De enkelte objekters nøjagtighed vil være afhængig af billedmålforholdet, billedkvalitet, paspunktsgrundlagets nøjagtighed, og paspunkternes beliggenhed i modellerne, objekternes form og definition i billedmaterialet, samt instrumenter og operatør. Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linie og terræn. Med udgangspunkt i billedmålforholdet er punktmiddelfejlen mindre end eller lig med: Billedmålforhold Plan nøjagtighed Usikker Pilhøjde i planen ) S ) pilhøjde 1: cm 100 cm 20 cm 1: cm 200 cm 40 cm 1: cm 700 cm 125 cm 1: cm 850 cm 150 cm 1: cm 1000 cm 200 cm Fig. 2.1 Kortdatabasens middelfejl i planen De anførte middelfejl gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter som signalerede punkter og fritliggende nedløbsriste og lignende. For bygninger registreret i store billedmålforhold, forventes en ca. dobbelt så stor middelfejl. For ikke veldefinerede objekter som træer, hække og

15 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 13 af 148 ubefæstede veje kan man forvente en væsentlig forøgelse af middelfejlen. Labile grænser som kystlinier, søer og brugsgrænser kan kun relateres til optagelsesøjeblikket Nøjagtighed i højden De under afsnit nævnte forhold for objekters nøjagtighed gælder også for højdebestemmelser. Middelfejlen på kurven og DHM udtrykkes ved middelfejlen på punkter interpoleret ud fra kurver eller DHM. Kravet til pilhøjder gælder kun når disse skal indgå i en DHM (strukturlinier og brudlinier), og derfor kun for linier, der er anvendelige hertil (se kapitel ). Pilhøjden i højden er afvigelsen mellem den målte linie og terræn. Med udgangspunkt i billedmålforholdet er middelfejlen på registrerede højder mindre end eller lig med: Billedmålforhold Højdenøjag- Usikker Ved tillægsydelsen DHM tighed ) ) S NXUYH ) og '+0 ) pilhøjde 1: cm 150 cm 25 cm 1: cm 300 cm 50 cm 1: cm 750 cm 125 cm 1: cm 850 cm 140 cm 1: cm 1000 cm 175 cm Fig. 2.2 Kortdatabasens middelfejl i højden De anførte tal gælder for vidvinkelkamera (c = 152 mm). For normalvinkel (c = 305 mm) er værdierne dobbelt så store. Kurverne omtalt ovenfor er enten digitaliseret direkte eller genereret ud fra en digital højdemodel. 2.2 Tematisk nøjagtighed I denne specifikation forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper.

16 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 14 af 148 Netværkstopologi: a) Vejmidter b) Stimidter 99 % c) Vandløbsmidter d) Kyst/Kajkant Bygværk - havn (grænse mod hav) Tematisk nøjagtighed Alle objekttyper individuelt 97 % Fig. 2.3 Kortets tematiske nøjagtighed For netværk, som defineret i skemaet, er kravene strammet, således at den tematiske nøjagtighed indenfor objekttyperne i netværket skal være 99 %. Ved netværkstema forstås objekter der er logisk sammenhængende i et netværk indenfor de enkelte grupperinger a,b,c og d. 2.3 Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder nedenstående krav til intern struktur. Definition Logisk nøjagtighed Snap Se kapitel 4 Min 97 % Objektsammenfald Helt eller delvist sammenfald mellem 2 eller Max 1 % flere objekter, dog undtaget multikodning Arealoverlap Arealer må ikke skære eller krydse andre Max 1 % arealobjekter, men må godt have fælles arealbegrænsning. Et areal må godt ligge 100% inden i et andet areal eks. BYGNING i SKOV. Objektoverlap VEJ-, STI- og VANDLØBSMIDTE skal 100 % registreres indenfor parallelt afgrænsende objekter som f. eks. VANDLØBSMIDTE mod VANDLØB - KANAL. Netværkstopologi Fuld topologi inden for den enkelte objekt- Min 99 % klasse Oprindelse Objekter kan kun have én oprindelse Min 100% *1

17 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 15 af 148 Definition Logisk nøjagtighed Korrekt data/type- Se kapitel % *2 angivelse (punkt/linie/areal) Fig. 2.4 Kortets logiske nøjagtighed *1 Minimumsindhold er DSFL-basisformatets angivelser (ver ) samt oplysning om oprindelse dækkende over ny produktion, ajourføring eller opgradering. *2 Dog kan arealer (bygning/sø) skæres efter ønske fra rekvirent eller hvor arealer skæres i områdegrænser kan 100 % ikke opfyldes. 2.4 Fuldstændighed Ved fuldstændighed forstås procentdelen af registrerede objekter ift. dem der findes i modellerne. Kortet skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter i kortet (der er tydeligt synlige i modellerne) skal være tilfældigt fordelt. Der er mange forhold, der har indflydelse på fuldstændigheden, for eksempel: billedkvaliteten, billedmålforholdet, kontrastforhold, skygge, bevoksning og tætheden af objekterne. Kortets indhold skal svare til den ønskede korttype (jvf. kapitel 4.3) med eventuelle supplerende ydelser. Kortets indhold skal nøje svare til, hvad man kan se i de foreliggende billeder. Ethvert objekt skal kunne ses i de 2 på hinanden følgende billeder, der tilsammen danner den fotogrammetriske model. Fuldstændighedsprocenten skal som minimum se således ud: Fuldstændighed Bygninger med adresse 100 % * Øvrige bygninger 97 % Veje/husnr/vejnavne ift CPR-vej 100 % * Vindmøller 100 % * Signaleret teknik 95 % * Øvrige objekter hver for sig 95 % Fig. 2.5 Kortets fuldstændighed * i forhold til det af rekvirenten leverede manuskript, jvf. kapitel 6.

18 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 16 af 148 Der kan afviges fra antallet af objekter i klasser der er sparsomt repræsenteret i datasættet eller som er meget markante i deres fysiske placering. Disse objekter forventes at have en fuldstændighed på 100 %.

19 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 17 af KORTKONTROL Følgende kapitel omhandler kontroller af rekvirerede data. Kontrollerne kan udføres af kommunen, kommunens kortkonsulent eller rekvireres hos aktuel eller alternativ producent. Det er til enhver tid den aktuelle producents ansvar at kvaliteten af data er overholdt. Kontrollerne i 3.1 kræver at der foretages supplerende målinger af punkter i marken. Kontrol 3.2 og 3.4 foretages ved hjælp af de aktuelt anvendte flyfoto. Der foretages løbende i produktionen kontrol af både tematisk nøjagtighed og fuldstændighed hvilket dog ikke udelukker efterfølgende kontrol af disse. * Punkter optælles ved antal. * Linier optælles ved samlet længde. Længden af manglende objekter måles ved borddigitalisering af kortgrundlag i 1:5.000 til 1: * Netværk optælles ved antal objekter fra knudepunkt til knudepunkt. * Arealer optælles ved længden af omkredsen, bygninger dog ved antal. Kontrol 3.3 foretages primært maskinelt. 3.1 Kontrol af geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planen og i højden Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planen For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af planmiddelfejlen, skal der foretages mindst 25 uafhængige afstandsmålinger jævnt fordelt over den database, der ønskes kontrolleret. Beregning af den relative punktmiddelfejl: ) SXQNW ) DIVWDQG M V P V N n : antal målinger s : afstand målt i marken m s : afstand beregnet ud fra punkter i kortdatabasen k Q Grove fejl (max 5 %) vil forekomme. Grove fejl defineres som fejl større end 3 gange middelfejlen på punkterne. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen.

20 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 18 af 148 Den relative punktmiddelfejl kan også kontrolleres ved indmåling af 25 veldefinerede punkter. Målingerne skal foretages med overlegen nøjagtighed. De beregnede lokale koordinater transformeres konformt (kun parallelforskydning og drejning) over databasens koordinater. Transformationens indpasningsmiddelfejl vil svare til den relative punktmiddelfejl Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planen Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl (i forhold til GI-punkterne). En kontrol heraf er ofte kostbar at udføre. Dette skyldes, at kontrolmålingens samlede punktmiddelfejl i forhold til GI-nettet, skal være mindst 3 gange mindre end den forventede punktmiddelfejl på de objekter, man kontrollerer. En kontrol bør omfatte mindst 25 veldefinerede objekter, som f.eks. signalerede punkter og fritliggende nedløbsriste Kontrol af middelfejl på koter Kotemiddelfejlen i databasen kontrolleres ved at foretage en kotering af mindst 25 uafhængige kontrolpunkter, der også er koteret i databasen. Kotemiddelfejlen ) ] M. P. N K : Kote bestemt i marken m K : Kote fra kortdatabase. k Q Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. De medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Nivellementet skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i kortdatabasen Kontrol af middelfejl på koter og højdemodel, DHM Kurvenøjagtigheden kontrolleres på samme måde uanset, om kurverne er udtegnet direkte eller genereret ud fra en DHM. Kurvenøjagtigheden kan i praksis udtrykkes ved middelfejlen på kontrolpunkter, interpoleret lineært mellem højdekurver og bilineært i højdemodel. På hvert udsnit, der ønskes kontrolleret, indmåles og koteres mindst 25 uafhængige kontrolpunkter, beliggende i mindst 3 profiler, der tilsammen skærer mindst 20 højdekurver. De samme

21 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 19 af 148 punkters koter interpoleres mellem højdekurver eller i DHM, og middelfejlen beregnes som under Kontrol af tematisk nøjagtighed Den tematiske nøjagtighed kontrolleres ved visuel sammenligning af data med flyfoto. I et repræsentativt rektangulært område indeholdende minimum 200 objekter af samme objekttype tælles samtlige registrerede objekter. Inden for det afgrænsede område optælles og registreres ved hjælp af flyfoto fejlkode objekter. Antallet omregnes til procenter og disse sammenholdes med tabellen over fuldstændighedsprocenter i kapitel 2.2. For netværk optælles objekter indenfor det pågældende netværk jf. tabel Kontrol af logisk nøjagtighed Strukturen i data som foreskrevet i specifikationen kontrolleres ved at kun objekttyper defineret som arealer er registreret som arealer, objekttyper defineret som linier skal være registreret som linier og objekttyper defineret som punkter skal være registreret som punkter. Netværksobjektklasserne: Vejmidter/Sti-midte, Vandløbsmidte og Kyst/kajkant/bygværk - havn - bliver kontrolleret for korrekt objektdannelse og snap. Se fig Kontrol af fuldstændighed Kortet skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter i kortet (der er tydeligt synlige i billederne) skal være tilfældigt fordelt. Ikke tilfældigt fordelte fejl rettes ubetinget. I et repræsentativt rektangulært område indeholdende minimum 200 objekter af samme objekttype tælles samtlige registrerede objekter. Inden for det afgrænsede område optælles og registreres ved hjælp af flyfoto manglende objekter. Antallet omregnes til procenter og disse sammenholdes med tabellen over fuldstændighedsprocenter i kapitel 2.5. Er det ikke muligt at finde min. 200 objekter inden for et område er to muligheder åbne, 1. Længden af manglende objekter opgøres i forhold til længden af registrerede objekter. Dette vil være relevant for arealobjekter og netværksobjekter med en klart defineret objektstruktur. 2. Følgende arealstørrelser anvendes som vejledning ved fuldstændighedskontrol. Antallet af manglende objekter opgøres i forhold til registrerede objekter.

22 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 20 af 148 Billedmålforhold Arealstørrelse Fig. 3.1 Områdestørrelse ved fuldstændighedskontrol 1: km2 1: km2 1: km2 1: km2 Kan området der skal kontrolleres på grund af kystlinier eller kommunegrænse ikke gøres rektangulært defineres kontrolarealet så det er komplet fysisk arealdækkende.

23 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 21 af REGISTRERING 4.1 Grundlæggende forudsætninger for registrering. Koordinatsystem. Det fotogrammetriske firma skal registrere, opbevare og levere kodesatte tredimensionale koordinater, Y, X og Z til de digitaliserede objekter med den specificerede nøjagtighed. Koordinaterne opgives i meter med 2 decimaler i henholdsvis System 34 Jylland/DNNGM, System 34 Sjælland/DNNGI og System 45 Bornholm/DNNGI. Hvor en kote ikke kan overholde den krævede nøjagtighed i den aktuelle nøjagtighedsklasse, skal der angives en dummy-kote på m. Ved nykortlægning med FF eller LL må der ikke forekomme dummy-koter undtagen for tekster og fladesignaturer. Dette krav gælder kun for objekter med sikker oprindelse. Øvrige objekter må gerne indeholde dummy-koter. Geometrityper. Der registreres med følgende 4 geometrityper: Punkt Linie Areal Tekst Et objekt uden udstrækning defineret ved ét koordinatsæt. F.eks. mast og brønd Et objekt med en udstrækning defineret ved mere end et koordinatsæt også kaldet en polygon. Mellem de registrerede punkter trækkes en linie i form af en ret linie, en spline, en cirkelbue eller en hel cirkel. F.eks. brugsgrænse og skrænt-top Et objekt med en udstrækning defineret ved mere end et koordinatsæt også kaldet en polygon. Mellem de registrerede punkter trækkes en linie i form af en ret linie, en cirkelbue eller en hel cirkel. Et areal skal have eksakt koordinatsammenfald i alle 3 koordinater mellem objektets første og sidste koordinatsæt. F.eks. drivhus og sø. Et objekt uden udstrækning defineret ved ét koordinatsæt. Koordinaten er tilknyttet en tekst. F.eks. vejnavn og husnummer Ved registrering af rette linier og kurver skal antallet af registreringer være mindst muligt, samtidig med at nøjagtigheden overholdes. Tanke, beholdere og lignende runde objekter bør registreres som cirkelbuer eller hele cirkler. En cirkelbue fastlægges ved tre punkter på cirkelbuen, mens en hel cirkel fastlægges ved fire punkter på omkredsen, hvor første og sidste punkt er ens. Kurver kan registreres som splines, der går gennem de registrerede koordinatsæt. En spline skal indeholde mindst 3 koordinatsæt. Hvor splines ikke er tilladt i de endelige data ifølge specifikationen, skal data konverteres til rette linier inden leveringen. Dette skal ske ved beregning af plane koordinater til mellempunkter samt interpolering af koter til disse. De interpolerede koter relateres til samme nøjagtighedsklasse som de punkter, de er beregnet ud fra.

24 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 22 af 148 Oprindelse og nøjagtighed. Til samtlige registrede objekter skal der tilknyttes oplysninger om oprindelse og nøjagtighed. Der skal ved hjælp af nøjagtigheden kunne skelnes mellem registreringer, hvor alle tre koordinater overholder den specificerede nøjagtighed under hensyntagen til objektets definition ( sikker registrering ), og registreringer, hvor ikke alle koordinater overholder nøjagtigheden ( usikker registrering ). Ved opgradering skal eksisterende data beholde deres oprindelse i disse tilfælde: - ved ændring af objektkode - ved konvertering af splines til rette linier incl. dannelse af evt. nye mellempunkter - ved snap - ved strukturering af netværksdata (f.eks. snap, overskæring, flytning) Prioritering. Det kan forekomme, at et linieforløb kan have flere betydninger, f.eks. kan placeringen af et autoværn falde sammen med en overkant af en skråning. Der findes 2 prioriteringer. En primær og en sekundær. Primær. En linie skal kodesættes således, at objekter i TK1 er vigtigere end objekter i TK2, og objekter i TK2 er vigtigere end objekter i TK3. Sekundær. Derefter skal en linie kodesættes efter følgende prioritetsrækkefølge, idet det generelt gælder at blødere objekter viger for hårdere : 1. Bygning og anlæg 2. Vej, sti og spor 3. Grænser og topografi 4. Vand 5. Skrænter En linie kan siges at have flere betydninger, når afstanden mellem to linier er mindre end eller lig med pilhøjden i planen for den dårligst definerede linie. F.eks. skal hegn kodesættes som HEGN, hvor de falder oven i kørebanekanter, da hegn er et TK1 objekt, mens kørebanekanter er et TK2 objekt (=den primære prioritering) skønt veje er prioriteret højere end hegn i den sekundære prioritering. 4.2 Datastruktur Snap. Der skal inden for og mellem de med S angivne objekter i en objektklasse foretages registrering, hvor to eller flere linier støder sammen - også kaldet at snappe. Dette sker som hovedregel ved at endepunkter inden for de angivne objekter i objektklassen (objekter mærket med S i skemaet i kapitel 4.3) tilsluttes andre endepunkter eller linier, der ligger

25 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 23 af 148 inden for den specificerede pilhøjde i planen. Ved snap på linie skal det fælles punkt optræde i begge linier. Inden for hver objektklasse angiver objektrækkefølgen i skemat prioritetsrækkefølgen, idet de nederste viger for de øverste. For snappede punkter i planen snappes der også i højden. Hvis højdeforskellen er mindre end den specificerede pilhøjde i højden fastholdes den ene højde (3D snap). Er højdeforskellen større bibeholdes de registrede/interpolerede højder (2D snap). Der skal undtagelsesvis snappes mellem objekter fra forskellige objektklasser. I disse tilfælde vil det være eksplicit specificeret i objektbeskrivelserne. Som efterbehandling af data kan de fotogrammetriske firmaer udføre snap-beregninger. Uanset om der gennemføres snapberegninger eller ej, skal ovenstående snapregler for objekter mærket S overholdes. De angivne snaptolerancer ved snapberegninger må ikke overskrides, da der ellers vil være risiko for at data forvanskes. I figur 4.2 er angivet en faktor. Snaptolerancen findes ved at multiplicere denne faktor med punktmiddelfejlen i planen og højden for det aktuelle billedmålforhold (se også kapitel 2.1) Hvor både plan og højde tolerancen kan overholdes, snappes 3D og hvor kun tolerancen i planen kan overholdes snappes 2D. Såfremt plan tolerancen ikke kan overholdes, udføres der ingen snap. Linieender fra objekter nævnt i de vandrette linier snapper aktivt (=flytter sig) i forhold til de passive objekter i de lodrette søjler (=flytter sig ikke). Der forsøges først punktsnap med den beregnede snaptolerance som radius, dernæst forsøges liniesnap med samme radius. De anførte snap udføres automatisk, hvorfor uheldige/misvisende snap vil kunne forekomme. Aktiv Passiv Bygn Drivh Tank Bygv Kaj Kyst Sø/ Vand Vand Hegn Brgr Vhul midte løb Bygværk Kajkant Kyst Vandløbsmidte Vandløb Land- / By-hegn Brugsgrænse Fig. 4.2 Snapskema Diverse. Som standardiseret tillægsydelse kan fladesignaturer afgrænses af et areal eller af sammenhængende liniestykker, der som minimum er snappet 2D. For datastrukturen gælder endvidere: Arealobjekter må ikke krydse sig selv

26 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 24 af 148 Arealobjekter må ikke indeholde splines Arealobjekter må kun overlappe hvis de ligger helt inde i hinanden Arealobjekter udveksles på DSFL som %F. Overskæres flader af områdeafgrænsning i forbindelse med leveringen, bliver den overskårne flade leveret som %L og eventuelle fladehuller i den overskårne flade leveres ligeledes som %L. Vej-, sti, og vand-midter må ikke krydse sig selv i 3D Vej-, sti, og vand-midter, sø og kyst må kun indeholde rette linier Hvor andre objekter krydser sig selv skal der være fællespunkt. Punktsymboler orienteres vest-øst (%VV=200), med mindre andet er aftalt. 4.3 Oversigt over objektopdeling for de tre kortstandarder Der er defineret tre tekniske kortstandarder - TK1, TK2 og TK3 - med hvert sit anvendelsesområde: TK1: Teknisk oversigtskort (åbent land). TK2: Teknisk kort (landområder). TK3: Detaljeret teknisk kort (byområder). Beskrivelsen af et objekt vil generelt være ens i de tre kortstandarder. Forskellen kommer kun til udtryk i antallet af objekter der medtages, samt i registreringernes nøjagtighed og detaljeringsgrad. Dette vil i givet fald være angivet som en særlig registreringsvejledning i afsnit 4.4. Da detaljeringsgraden er direkte afhængig af nøjagtigheden kan følgende retningslinier opstilles: Standard Plan nøjagtighed Pilhøjde i plan Højdenøjagtighed Ved tillægsydelsen DHM ) S ) pilhøjde ) ] ) NXUYH ) '+0 og ) pilhøjde TK1 100 cm 200 cm 100 cm 175 cm TK2 25 cm 50 cm 35 cm 60 cm TK3 10 cm 20 cm 15 cm 25 cm Fig Nedenfor findes en oversigt over hvilke objektklasser med tilhørende objekter, der indgår i hver af de tre kortstandarder. Endvidere er datatypen angivet, samt den tilhørende kode i DSFL-formatet. For hvert objekt er endvidere angivet om der skal snappes (S). Kun objekter med X markering, indgår i den pågældende kortstandard. Registrering af andre objekter kan aftales individuelt. Objekter, der er skrevet med små bogstaver i kursiv, registreres ikke fotogrammetrisk, men er typisk foretaget ved en editeringsplads.

27 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 25 af 148 OBJEKT OBJEKT KORTTYPE DATA S DSFL KLASSE TK1 TK2 TK3 TYPE N KODE A Bygning P 1.1 BYGNING TAG X X X Areal S %KG4 %U1 1.2 BYGNING MUR X X X Areal S %KG4 %U2 1.3 DRIVHUS X X X Areal S %KG4 %U BEHOLDER - TANK/SILO X X X Areal S %KG4 %U BYGNINGSDETALJER Linie S %KG4 %U4 1.6 BYGNINGSSPRING X X X Linie S %KG4 %U BYGNINGSADSKILLELSE Linie S %KG4 %U48 Anlæg Vej Sti 2.1 BYGVÆRK X X X Linie S %KG4 %U7 2.2 BYGVÆRK HAVN X X X Linie S %KG4 %U6 2.3 KAJKANT X X X Linie S %KG4 %U ANLÆG DIVERSE X Linie %KG4 %U SPORTSANLÆG Linie %KG6 %U HØFDE X Linie %KG4 %U SVØMMEBASSIN Linie %KG4 %U FORTØJNING Punkt %KG4 %U KØREVEJ BEFÆSTET X X Linie %KG3 %U KØREVEJ UBEFÆSTET X X Linie %KG3 %U PARKERING X X Linie %KG3 %U INTERNVEJ BEFÆSTET X X Linie %KG3 %U INTERNVEJ UBEFÆSTET X X Linie %KG3 %U CYKELSTI X Linie %KG3 %U HELLE X Linie S %KG3 %U TRAFIKHEGN X Linie %KG3 %U CHIKANE X Linie %KG3 %U VEJ DIVERSE X Linie %KG3 %U VEJMIDTE X X X Linie S %KG3 %U VEJMIDTE, DIVERSE Linie S %KG3 %U INDKØRSELSVEJMIDTE Linie S %KG3 %U HOVEDSTI X X Linie %KG3 %U STI DIVERSE X Linie %KG3 %U STIMIDTE Linie S %KG3 %U35 Spor 5.1 JERNBANETRACÉ X X X Linie S %KG3 %U SPOR DIVERSE X Linie S %KG3 %U JERNBANESKINNE Linie %KG3 %U621

28 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 26 af 148 Vand 6.1 KYSTLINIE X X X Linie S %KG5 %U SØ X X X Areal S %KG5 %U VANDLØB-KANAL X X X Linie %KG5 %U VANDHUL Areal S %KG5 %U GRØFT X Linie %KG5 %U VANDLØBSMIDTE OVER 2,5 M X X X Linie S %KG5 %U VANDLØBSMIDTE UNDER 2,5 M X X X Linie S %KG5 %U445 Grænse og topografi 7.1 LANDHEGN (HEGN I ÅB.LAND) X X X Linie S %KG5 %U BYHEGN (HEGN) X X X Linie S %KG5 %U1 7.3 BRUGSGRÆNSE X X X Linie S %KG5 %U BEPLANTNINGSLINIE X Linie %KG5 %U SKRÆNT TOP X Linie %KG5 %U SKRÆNT BUND X Linie %KG5 %U LØVTRÆ INDMÅLT X Punkt %KG8 %U NÅLETRÆ INDMÅLT X Punkt %KG8 %U LØVTRÆ SIGNATUR X Punkt %KG8 %U NÅLETRÆ SIGNATUR X Punkt %KG8 %U SKOVPOLYGON Areal %KG6 %U BYPOLYGON Areal %KG6 %U552 Fladesignatur 8.1 LØVSKOV X X X Punkt %KG6 %U NÅLESKOV X X X Punkt %KG6 %U VÅDOMRÅDE X X X Punkt %KG6 %U2 8.4 KRAT/BEVOKSNING X Punkt %KG6 %U HEDE Punkt %KG6 %U KIRKEGÅRD X X X Punkt %KG6 %U GRUSGRAV/RÅSTOF/AFFALD Punkt %KG6 %U34 Teknik 9.1 HØJSPÆNDINGSLEDNING X X X Linie S %KG8 %U HØJSPÆNDING, FUNDAMENT X Areal %KG8 %U MAST X Punkt %KG8 %U RADIO-, TV-MAST X X X Punkt %KG8 %U SIGNALSTANDER Punkt %KT1 %U MAST, FUNDAMENT X Areal %KG8 %U VINDMØLLE X X X Punkt %KG8 %U NEDLØBSRIST X Punkt %KG8 %U BRØNDDÆKSEL X Punkt %KG8 %U STATUE-STEN X Punkt %KG8 %U INSTALLATIONSSKAB X Punkt %KG8 %U DIVERSE SIGNATUR X X Punkt %KG8 %U TEKNIK DIVERSE Punkt 9.14 KM-AFMÆRKNING Punkt %KG3 %U KØREBANEAFMÆRKNING Linie %KG3 %U58

29 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 27 af SKILTEPORTAL Linie %KT1 %U82 Diverse 10.1 Kommunenummer X X X Tekst %D Vejkode X X X Tekst %D Vejnavn X X X Tekst %D Husnummer X X X Tekst %D Bygningsnummer Tekst %D Vandløbspil Punkt %KG5 %U Trappepil Punkt %KG4 %U Stednavn Tekst %D Planfikspunkt Punkt %KG1 %U Planfikspunkt, tekst Tekst %D Højdefikspunkt Punkt %KG1 %U Højdefikspunkt, tekst Tekst %D NATURLIGT PASPUNKT Punkt %KG1 %U Naturligt paspunkt, tekst Tekst %D TERRÆNKOTE Punkt %KG7 %U Terrænkote, tekst Tekst %D VANDSPEJLSKOTE Punkt %KG7 %U Vandspejlskote, tekst Tekst %D SÆRLIGT KOTEPUNKT Punkt %KG7 %U HØJDEKURVE Linie %KG7 %U STRUKTURLINIE Linie %KG7 %U BRUDLINIE Linie %KG7 %U MASKEAREAL Linie %KG7 %U UMÅLT AREAL Linie %KG7 %U DHM-GRÆNSE Linie %KG7 %U Stinavn Tekst %D Tekst diverse Tekst %D Kommunegrænse Linie %KA1 %U1 4.4 Beskrivelse af objekter Udførlig beskrivelse af standardens objekter findes i bilag: C 4.5 Digital Højde Model (DHM) (standardiseret tillægsydelse nr. 3) En DHM beskriver inden for et afgrænset område terrænets højdeforhold, således at der til en vilkårlig YX-koordinat kan afledes en Z-koordinat i terrænhøjde med en given nøjagtighed. En DHM består dels af specielt programmel, dels af data. I det følgende behandles dataregistrering til brug for DHM Basisdata Til sikring af en ensartet dækning af området opsamles et sæt basis data på en af følgende måder: - gittermåling med tæthed efter behov

30 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 28 af udvalgte beskrivende punkter - profilmåling - digitalisering af eksisterende kurveplaner - digitalisering af kurver i stereoinstrument Disse basisdata vil geometrisk set enten være kotepunkter, parallelle linier med varierende Z, eller linier med konstante Z-værdier Supplerende registreringer til styrkelse af DHM Basisdata suppleres med ekstremumspunkter, brudlinier og strukturlinier, således at den ønskede nøjagtighed kan opnås i hele området. Der bør desuden suppleres med umålte arealer og maskearealer, der afgrænser områder, hvor der henholdsvis ikke er målt DHM, f.eks. skove, og ikke altid ønskes udtegnet højdekurver, f.eks. i bygninger Genbrug af objekter fra kortdata til DHM Hvis der er blevet lavet eller skal laves et digitalt teknisk kort i området, kan en del af disse objekter anvende i DHM'en som terrænpunkter, brudlinier eller strukturlinier. En betingelse for, at et objekt kan anvendes er, at målingen sker i terrænhøjde, og at pilhøjden mellem den registrerede linie og terrænet ikke må overstige middelfejlen for DHM'en. De objekter, der normalt vil kunne opfylde denne betingelse, er listet under punkt Desuden kan bygninger og søer uanset målemetode anvendes som maskearealer. Kortdata, der ikke er registreret med henblik på anvendelse til DHM, kan normalt ikke bruges, da pilhøjden oftest ikke vil kunne overholde de stillede krav (se 4.2).

31 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 29 af Specielle forhold vedrørende datafangst Registrering af data til en DHM stiller nogle særlige krav til registreringen, som der normalt ikke er til måling af kortdata: a. To krydsende vektorer, der begge indgår i en DHM, skal i skæringen have et fællespunkt, d.v.s. Y, X og Z koordinaterne skal være identiske. b. Ved skæringer ude af niveau skal der foretages en speciel registrering for at håndtere "kotespringet". Dette håndteres ved, at der registreres et umålt areal i den åbne flade. Det umålte areal skal registreres således, at dets ustrækning i planen bliver mindst mulig. c. Hvor Z-koordinaten ikke kan anvendes, kan der aftales en særlig værdi for Z, som angiver dette. Udveksles som %H9 i DSFL-formatet Oversigt over objekter til DHM Specielle DHM-objekter: Terrænpunkt Særligt kotepunkt Højdekurve Strukturlinie Brudlinie Maskeareal Umålt areal DHM-grænse Fra tekniske kort kan følgende objekter anvendes, såfremt der er registreret med henblik på anvendelse i DHM (se afsnit 4.5.4): Som brud- eller strukturlinier: Kørevej befæstet Kørevej ubefæstet Internvej befæstet Internvej ubefæstet Cykelsti Helle Parkering Vej diverse Vejmidte Hovedsti Sti diverse Stimidte Jernbanetracé Landhegn Brugsgrænse (undtagen mod skov) Sø Kystlinie Vandhul (Grøft) (Vandløb/kanal) Skrænt top Skrænt bund

32 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 30 af 148 Som terrænpunkter Nedløbsriste (Brønddæksler) Til afgrænsning af umålte arealer: Kystlinie Sø Vandhul Kajkant Til maskearealer: Bygning tag Bygning mur Beholder/tank/silo Drivhus (Objekter i parentes anvendes med varsomhed). 4.6 Beskrivelse af standardiserede tillægsydelser Ud over det standardiserede indhold i de tre kortstandarder er det muligt at indgå aftale om følgende standardiserede tillægsydelser med det fotogrammetriske firma. 1. Registrering af signaleret teknik. 2. Registrering af hegnstype (plankeværk, hegnsmur, levende hegn, stengærde og trådhegn). 3. Registrering af data til en digital højdemodel (DHM), (se kapitel 4.5). 4. Snap (koordinat-generering og/eller -sammenfald) efter aftalt metode mellem aftalte objektgrupper ud over det standardiserede. Der indgås individuel aftale, der bl.a. fastlægger: - Hvilke objekter skal der snappes mellem. - Prioriteringen af objekter - hvad snapper på hvad. - Skal højden fastlægges ved 2D-snap eller 3D-snap. - Snaptolerancer for hver kombinationsmulighed af objekter. Denne individuelle ydelse vil normalt blive udført ved en beregningsproces, hvor der ikke umiddelbart vil være mulighed for manuel indgriben. Man må derfor påregne, at der kan opstå visse uhensigtsmæssigheder. 5. Orientering af aftalte symboler. 6. Dobbeltkodning af aftalte objekter.

33 TEKNISKE KORT Februar 2000 Side 31 af Skønsmæssig indlægning af usynlige kørebanelinier. 8. Registrering af bygningsadskillelser: Se kapitel 4.4, punkt D-Bygningsmodellering. Formålet er at registrere en digital model af bygninger. Der registreres et tilstrækkeligt repræsentativt antal linier og lukkede polygoner således, at der kan skabes en digital trådmodel af bygningerne i 3 dimensioner. Det er nødvendigt nøje at aftale, hvorledes lodrette linier genereres eller registreres, hvor detaljeret registreringen skal ske med hensyn til de arkitektoniske detaljer samt hvordan der skal snappes. 11. Editering efter markrevision udført af rekvirenten eller det fotogrammetriske firma efter aftale. 12. Alle tekster påsættes af rekvirenten. 13. Grænseafstemning med eksisterende data. Dette skal aftales individuelt under hensyntagen til datas nøjagtighed og aktualitet. 15. Højder bestemmes på grundlag af koter optaget i Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kort i 1: Opdeling af VEJMIDTE i: VEJMIDTE 0-3 m. %KG3 %U161 VEJMIDTE m. %KG3 %U162 VEJMIDTE m. %KG3 %U163 VEJMIDTE m. %KG3 %U164 VEJMIDTE m. %KG3 %U165 VEJMIDTE m. %KG3 %U166 VEJMIDTE 9 - m. %KG3 %U167 INDKØRSELSVEJMIDTE %KG3 %U168

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999

TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave 3.1.0 juni 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Forord... 3 Ændringer i forhold til forrige

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave De ændringer, der er foretaget med FOT version 4.0, handler hovedsagligt om forenkling og operationalisering i forhold til produktion og kvalitetssikring

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum. Tid og Sted. Deltagere. 1. Velkomst og forventninger til dagen

Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum. Tid og Sted. Deltagere. 1. Velkomst og forventninger til dagen GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: catje@gst.dk ref: : Catrine Jensen Referat for 7. møde i GeoDanmark Produktionsforum 24. marts

Læs mere

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Furesø, HRKS

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Furesø, HRKS HRKS nord Erfa møde nr. 1, 2009 Tid Torsdag den 26. februar 2009, kl. 13.00-16.00 Sted Kommuner Mødets formål Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Allerød, Egedal, Fredensborg,

Læs mere

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer Referat Specifikationssekretariatet GST/DAB Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 50 89 www.fotdanmark.dk e-mail: kft@gst.dk 30. møde i FOT Specifikationsforum den 21. november 2013, kl. 10:00-15:00

Læs mere

Kommunale anvendelser af digitale højdemodeller. v/ Per Lykke Larsen, HRKS

Kommunale anvendelser af digitale højdemodeller. v/ Per Lykke Larsen, HRKS www.hrks.dk - Hovedstadsregionens Kortsamarbejde Hvem er HRKS? Sammenslutning af KIFA og EKKO dvs. Frederiksborg (18) og Københavns Amter (20) - måske med Bornholm? Fælleskortlægning, Erfaringsudveksling,

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA INF/DRI Systemlinje DGP og VIS side 1 af 13 I:\GIS\DGP\dokumentation\Systemlinie i DGP og Vejman.dk ALU-LUC-NIA_nov2012.doc Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september

Læs mere

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Af Landinspektør Torben Weinkouff Rasmussen, Vejdirektoratet, Anlægsområdet twr@vd.dk Udbygning af en eksisterende motorvej i bymæssig område

Læs mere

Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Tilmelding til Karsten Brauner eller Lennart senest fredag 6.3.2009.

Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Tilmelding til Karsten Brauner eller Lennart senest fredag 6.3.2009. HRKS syd Erfa møde nr. 1, 2009 Tid Tirsdag den 10. marts 2009, kl. 13.00-16.00 Sted Kommuner Mødets formål Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Tilmelding til Karsten Brauner eller Lennart

Læs mere

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn 18/3-2009 GKF-09-007 Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn De fynske kommuner forventer i samarbejde med KMS at etablere FOT i 2010. Udbuddet forventes udarbejdet og udsendt ultimo 2009. Fyn

Læs mere

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning)

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) ver. 16.02.2010 WWW.GeoCAD.dk Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) I denne vejledning beskrives, hvilke krav og forudsætninger der stilles i forbindelse med dannelse af

Læs mere

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Thorbjørn Vang Søndergaard, GISkonsulent, Kolding Kommune Rasmus Klog, GIS-administrator, Vejle Kommune Baggrund Vi har deltaget i s pilotprojekt

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Dagsorden for 9. møde i GeoDanmark Produktionsforum

Dagsorden for 9. møde i GeoDanmark Produktionsforum GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: xxxx xxxx e-mail: catje@gst.dk ref: : Catrine Gylling Jensen 23. juni 2015 Dagsorden for 9. møde i GeoDanmark Produktionsforum

Læs mere

Vejledning til. KORT fra COWI. Version 30-10-2009

Vejledning til. KORT fra COWI. Version 30-10-2009 Vejledning til KORT fra COWI Version 30-10-2009 Indhold 1. Indledning... 3 2. Hvad er KORT fra COWI?... 3 3. Hvordan installeres KORT fra COWI?... 3 4. HJÆLP, jeg kan ikke få KORT fra COWI til at virke

Læs mere

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK Trelleborg ved Slagelse er en ringborg, opført ca. år 980. Inden for ringvolden er der spor af i alt 16 langhuse. DANMARKS DIGITALE ORTOFOTO 2012 COWI stiller endnu engang

Læs mere

SPECIFIKATION FOR ORTOFOTOS

SPECIFIKATION FOR ORTOFOTOS SPECIFIKATION FOR ORTOFOTOS ORTO004 En arbejdsgruppe under Geoforum Danmark. udgave november 005 ORTOFOTOS November 005 Side af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 Læsevejledning...4. GENEREL BESKRIVELSE

Læs mere

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12)

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion (11 p) 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Info-database om geodata.

Læs mere

DAR OIO vejledning Version 1.2

DAR OIO vejledning Version 1.2 DAR OIO vejledning Version 1.2 Indhold 1 Ændringer i forhold til forrige version... 2 2 Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Læsevejledning... 3 3 Beskrivelse... 3 3.1 Fælles elementer og strukturer...

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010 NYHEDSBREV 1-2010 WWW.GeoCAD.dk Dato: 6. oktober 2010 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsendes GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCAD-programmerne. Benyt gerne lejligheden til at få

Læs mere

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer GIS 1 og GIS 2 Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Metadata om geodata.

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 Landsplanafdelingen Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Forord...4 1.2 Behovet for og nytteværdien af PlanDK2...4

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5 Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask Før: Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Efter: Fra GST; Pia: Ang. rundkørsler, det ser umiddelbart ud til at

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Stregkode Specifikation Version 1.2. Forord

Stregkode Specifikation Version 1.2. Forord Version 1,2 - Juni 2008 Forord Denne tekniske manual er til brug for de af Post Danmarks kunder, som ønsker at trykke stregkoder til brug i forbindelse med Post Danmarks brevprodukter. Desuden indeholder

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Danmark rundt med DDO land Danmarks Digitale Ortofoto

Danmark rundt med DDO land Danmarks Digitale Ortofoto COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores

Læs mere

KOGEBOG. Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2

KOGEBOG. Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2 FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S KOGEBOG Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2 Version 1.0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt... 3 2.1 FOT version... 3 2.2 GML version...

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde

Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde Formål og baggrund Vedrørende kortlægning af grundvandsressourcen i området og skal data anvendes til

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Dokumentation Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Forfatter Leonard Rosenthal PDF Standards Architect, Adobe Inc. Oversættelse Søren Frederiksen / Søren Winsløw DDPFF

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser Denne prisliste indeholder priser for Geodatastyrelsens standardprodukter/-ydelser gældende for 2014 Priserne er pr. enhed og gældende fra den 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Standardprisliste... 3

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

DS-INSTA 800. Formål med INSTA 800

DS-INSTA 800. Formål med INSTA 800 DS-INSTA 800 Kontrakter på kvalitetsbaserede ydelser Udarbejedet af Britta Hansen 12.12.06 Dansk Cleaning Service København lufthavn syd 2791 Dragør Formål med INSTA 800 Formålet med INSTA 800 er at beskrive

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 Ref 07akk629 F00029-1-MLN(1) Version

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

GIS Handlingsplan. April 2007. Skoven. Sigerslevvester Kvinderup. Græse. Jægerspris. Slangerup. Frederikssund. Sundbylille.

GIS Handlingsplan. April 2007. Skoven. Sigerslevvester Kvinderup. Græse. Jægerspris. Slangerup. Frederikssund. Sundbylille. 1 Kulhuse e Skoven Sigerslevvester Kvinderup Jægerspris Græse e Hørup Slangerup Over r Dråby Strand Frederikssund Sundbylille Gerlev Strandpark Jørlunde Kyndby Huse e Dalby Huse e Lyngerup Tørslev Hage

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00155 BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg

Læs mere

Vederlag. For gennemførelse af uddannelsesforløb for energikonsulenter og BedreBoligrådgivere

Vederlag. For gennemførelse af uddannelsesforløb for energikonsulenter og BedreBoligrådgivere Vederlag For gennemførelse af uddannelsesforløb for energikonsulenter og BedreBoligrådgivere (Udvikling, drift og vedligeholdelse af en webportal for uddannelse) Bilag 5 1/9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke WebGIS September 2014 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt udvidet adgang

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL I GIS 2002 Wellplot ver. 3 BRUGERMANUAL Udarbejdet for: I GIS ApS Titel: Wellplot ver. 3 Brugermanual Dokumenttype: Software manual Udgave: 1 Dato: 20-09-02 Udarbejdet af:

Læs mere

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5 Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Brugervejledning for avancerede KortInfo-brugere. Generelt

Brugervejledning for avancerede KortInfo-brugere. Generelt Brugervejledning for avancerede KortInfo-brugere Generelt Generelt Websitet er delt op i et venstrepanel, et kortvindue med en værktøjslinie over, og et højrepanel. Højrepanelet er i mange tilfælde foldet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration #1 FKG Fælleskommunale Geodatasamarbejde FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 1 FKG datamodellen Version

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem RÅDGIVNINGSAFTALE DELAFTALE XX mellem Sønderborg Kommune Bygninger & Energi Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Kontaktperson: Torben Andreas Thygesen og medundertegnede Dato 13-05-2014 xxx Tlf. E-mail: CVR-nr.

Læs mere

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1 DesignPro I Side 1 Installer DesignPro DesignPro 5 DesignPro fra Avery, er fint layoutprogram, der har nogle store fordele frem for Publisher og Draw. Det er på Dansk, og så er det gratis. Programmet er

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere