PRAKSISERFARING BOSTEDERNE Ulla Thorup Nielsen

Transkript

1 PRAKSISERFARING BOSTEDERNE Navn: Kontakt / Hjemmeside: KOMPETENCE CV: PRAKSIERFARING: Ulla Thorup Nielsen FAGLIG GRUNDPROFIL INNOVATIV KOORDINERING OG SAMARBEJDE Hvad er sprog, kaos og sammenhængskraft? Jeg har den analytiske evne til at se mønstre i det komplekse og kan forholde mig til flere forskellige synsvinkler på en gang. Mit fokus er på samarbejdsstrukturer og råderummet for de individuelle handlingsmuligheder på det konkrete plan. Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde, koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet, døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere. (Se uddybende beskrivelse under: Personlig ledelse og praksiserfaring: Erhvervserfaring og baggrundsviden) Som aktiv debattør, skribent, alsidig bloglæser og kommentator har jeg træning i at se, definere og beskrive de overordnede sammenhænge og konfliktområder indenfor tværkulturelle problemstillinger, som: Religion, tro, kulturdannelse, social marginalisering, minoritetsdannelse og social sammenhængskraft. (Se uddybende beskrivelse under: Personlig ledelse og praksiserfaring: Komplekse mønstre og sammenhænge) Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation, projektledelse og pædagogik under åben uddannelse fra henholdsvis Århus Universitet, DTU og KUA. Min akademiske uddannelse har jeg løbende suppleret med en række praktisk rettede kurser, indenfor for blandt andet psykologi, personlig ledelse, sprog, kommunikation og IT. Mine kreative færdigheder og interesser har jeg dyrket og udviklet løbende fra barn af. (Se KOMPETENCE CV: 1

2 CV SUPPLEMENT DEL SELVBESTEMMELSE OG ARBEJDSMILJØ PÅ BOSTEDERNE Bostederne er komplekse tværfaglige miljøer, der stiller store krav til overblik og detaljeret faglig og praktisk viden. Opgavefeltet var bredt, i de år jeg arbejdede indenfor dette område. Erfaringsopsamling og perspektiv o Arbejdsmiljø og organisationsformer Praksisfællesskabernes handlings- og læringsrum Praksisfællesskaberne på bostederne Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser o Selvbestemmelse og pædagogik Specialpædagogik og relationer Praksis o Bostedet Pensionat Kamager Arbejdsmiljø, videndeling og overblik Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner Planlægning, koordinering og ledelse Faglig viden og procedurer o Bostedet Solstriben Arbejdsmiljø, videndeling og overblik Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner Koordinering og ledelse Faglig viden og procedurer 2

3 ERFARINGSOPSAMLING OG PERSPEKTIV PRAKSISFÆLLESSKABERNES HANDLINGS- OG LÆRINGSRUM Hvad er handlingsrummet? Tekst under redaktion 3

4 PRAKSISFÆLLESSKABERNE PÅ BOSTEDERNE Jeg brugte min eksamensopgave: Social- sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (Pædagogik / Organisation og læring / KUA 2008), til at lave erfaringsopsamling på sammenhængen mellem organisationsform, arbejdsmiljø og målgruppens råderum for selvbestemmelse. Illustration: Praksisfællesskaberne omkring bostederne for udviklingshæmmede. (Se hele opgaven her: 4

5 MENTALE TRANSFORMATIONSKONCEPTER, SOCIAL ETIK OG PERSONLIGE GRÆNSER Hvad er personlig integritet? Når vi står udenfor, mangler vi det konkrete oplevelsesaspekt, der er forbundet med at være fysisk til stede. Og når vi står midt i det konkrete liv, mangler vi neutralitet i kraft af vores egen tilstedeværelse. Det, der karakteriserer mentale transformationskoncepter, er, at man definerer forståelsen for kollektive samarbejds- og kommunikationsstrukturer, som en individuel mental personlig erkendelses- og udviklingsproces i stedet for at rette fokus på en objektiv beskrivelse, information, dialog og revidering af de samarbejds- og kommunikationsstrukturer, som man ønsker, at enkeltindividerne skal spille sammen om. Dermed definerer man social sammenhængskraft som et spørgsmål om at have en fælles kollektiv mental virkelighedsoplevelse og -erkendelse, som enkeltindividerne skal orientere sig imod, for at kunne agerer socialt i en sammenhæng. Hvilket i sig selv er en absurd konstruktion, da virkelighed på det konkrete plan til enhver tid er individuel og langt mere nuanceret og kompleks, end det vil kunne lade sig gøre at beskrive og definere i form af en fælles kollektiv standard. Det kan ikke lade sig gøre at være objektiv og neutral i en personlig vurdering af andre mennesker. På objektiv afstand kan det kun lade sig gøre at forholde sig til kommunikationen og adfærden. Men sprog og adfærd skal altid vurderes i relation til konkrete sammenhænge og episoder. Og når vi selv indgår som part i tingene på det konkrete plan, udgør vi selv en påvirkningsfaktor i relation til omgivelserne. (Uddybende beskrivelse med eksempler (Mentale transformationskoncepter, moderne management, New Age og religiøsitet; Selvrealisering som ledelseskoncept Pensionat Kamager (2006-7); Landmark Forum og Landmark kurser ( )): 5

6 SPECIALPÆDAOGIK OG RELATIONER Egen erfaringsbaseret beskrivelse af relationskunsten i specialpædagogisk praksis på bosteder for voksne udviklingshæmmede. Et opgør med illusionen om, at det kan lade sig gøre at konstruere sig til en forståelse af andres tanker En konstrueret forståelse af andres tanker, baseret på objektive observationer er en overskridelse af et andet menneskes basale personlige grænser. Det eneste, det kan lade sig gøre at konstruere sig til en forståelse af, gennem objektive observationer er det sproglige udtryk. Hvad er det, mennesker prøver at give udtryk for / sige gennem sine reaktioner og adfærd. (Se eventuelt: Diagnoser og tankesystemer: Alle har et sprog for dem, der gider høre efter Den sproglige udvikling for mennesker, der på grund af medfødte hjerneskader har svært ved at lære et verbalt sprog, følger det samme sproglige udviklingsforløb, som hos mennesker, der ikke har medfødte besværligheder med den sproglige udvikling. Det starter med, at der er nogen, der gider høre efter. Derfra bygges sproget og sprogets betydningsdannelse op. Alt efter hvilke medfødte evner for sprogligt udtryk, kan der bruges forskellige former hjælpeteknikker. For eksempel: Tegnstøttet kommunikation og fotos. De fysiske grænser er dine egne personlige grænser Som medarbejder skal du altid fastholde dine personlige grænser, som noget der skal respekteres af beboerne. Men det skal gøres med udgangspunkt i en forståelse for, at den voldsomme adfærd, der kan være hos nogle af beboerne, kommer fra mennesker, der har oplevet, at deres personlige grænser er blevet voldsomt overskredet. Så forløbet i at etablere normale gensidigt respektfulde grænseflader, består i en kombination af at fastholde sine egne personlige grænser, samtidig med at man forsøger at støtte beboeren i at finde og udtrykke sine egne harmoniske og stabile personlige grænser. Det kan nogle gange være meget hårdt og personligt krævende, at arbejde med etablering og stabilisering af de personlige grænseflader. (Se uddybende beskrivelse med eksempler: Specialpædagogik og relationer: 6

7 PRAKSIS BOSTEDET PENSIONAT KAMAGER Bostedet Pensionat Kamager / Region Hovedstaden (Nu Tårnby kommune) Ansættelse som teammedarbejder ved opstart af nybygget boenhed med 16 lejligheder i tilknytning til de eksisterende boligenheder på Pensionat Kamager. ARBEJDSMILJØ, VIDENDELING OG OVERBLIK Arbejdsmiljø: Opstarten endte i et katastrofalt arbejdsmiljø med et ekstremt højt stressniveau, hvor de fastansatte medarbejdere brændte sammen på stribe. Arbejdstilsynet greb ind efter godt et år. o Tempoet for implementeringen var urealistisk højt o Organisationsformen med selvstyrende teams gav et stort ledelsesansvar til de fastansatte, hvis ledelsesredskab bestod i effektivisering med personlig fleksibilitet o Byggeriet var forsinket, så der var stadig håndværkere i gang, da beboerne flyttede ind o Byggesjusk på kloakeringen. Det gav en del praktiske problemer. o Der opstod en ond cirkel, hvor presset på de faste medarbejdere blev højere og højere, jo flere der brændte sammen og måtte sige op. Videndeling og overblik: Der var store problemer med det fælles overblik. Jeg udviklede nogle koordineringsskemaer, der kunne bruges til fordeling og koordinering af de daglige opgaver. Skemaerne kom til at fungere som rygrad i en kaotisk hverdag med stor udskiftning af faste medarbejdere og vikarer. (Se eksempler: Koordinerende KRYKKER i KAOS: EKJ og implementering af digital videndeling: EKJ var regionernes database, som bostedet blev koblet på. Der var mange opstartsproblemer. Netværket var ikke stabilt, så der var perioder, hvor vi ikke kunne logge på og var afhængige af papirudgaver af blandt andet medicinkort. Den planlagte oplæring strandede på et stort frafald af faste medarbejdere. Oplæringen blev i stedet selvoplæring med hjælp fra IT-supporten. SELVBESTEMMELSE, PÆDAGOGIK OG SERVICEYDELSER Individuelle rutiner og selvbestemmelsen i centrum: Implementering af selvbestemmelse for den enkelte beboer med udgangspunkt i de individuelle handleplaner frem for kollektive rutiner og aktiviteter blandt andet omkring spisetider og mad. Den største udfordring blev de store krav til fleksibilitet og effektivisering af personalets aktivitets- og ressourceplanlægning. Individuelle handleplaner: Udarbejde Handleplan og afvikle handleplansmøde. Arbejdet blev lavet i samarbejde med beboer, pårørende og dagtilbud. På Pensionat Kamager bestod handleplanerne af tre dokumenter (Se dokumenterne her: o En funktionsbeskrivelse, der var et afkrydsningsskema til vurdering af behovet for personlig støtte o En handleplan med god plads til mere konkrete beskrivelser af hverdagen 7

8 o Bostedet afgørelse om bevilling af ressourcer til personlig støtte Ledsagerordning: Ansøgning og administration af ledsagerordning. Ordningen gav mulighed for aktiviteter, der ikke indgik i de normerede bevillinger til personalestøttede aktiviteter. Eksempel: Biografture, koncerter, idræt o.a.. PLANLÆGNING, KOORDINERING OG LEDELSE Introduktion til nye medarbejdere og planlægningsansvar for vikarer: Løbende introduktion til nye medarbejder og overordnet planlægningsansvar for de vikarer, der dækkede mange af vagterne. Indflytningsplaner: Indflytningen blev planlagt i samarbejde med pårørende og / eller tidligere bosted. Omfattede blandt andet informationer om: Kost, daglige vaner, medicin m.m., der skulle danne grundlag for hverdagen, indtil der blev lavet handleplan. Beboerferie til Berlin: Planlægning og afvikling af beboerferie til Berlin. Herunder pas, medicinpas, sygesikring, rejseforsikring m.m.. Der gælder en række specielle forhold, når der er tale om udlandsferier med beboere fra et botilbud. Eksterne samarbejdspartnere: Pårørende, dagtilbud, handicaptransport, ansvarshavende psykiater, praktiserende læger, diverse speciallæger (Tandlæger, fodterapeut m.fl.), IT-supporten på EKJ, kommunale sagsbehandlere m.fl. FAGLIG VIDEN OG PROCEDURER Medicinhåndtering og procedurer: De fastansatte blev godkendt som interne medicingivere. o Procedure med tre tjek: En talte op; En tjekkede den optalte medicin; Og den, der uddelte medicinen, tjekkede en gang til. o Overblik: Der var ikke et fælles medicinopbevaringssted, der gav overblikket over, hvor mange der skulle have medicin. Det gav nogle fejl i form af forglemmelser. Kost og diæt: Tilberedning af specialkost og diæter til nogle af beboerne. 8

9 BOSTEDET SOLSTRIBEN Bostedet Solstriben / Sundbyvang (Nu Center for Struktur og Autisme) / Københavns kommune Ansættelse dels som tilkaldevikar hos vikarbureauet Social Service, et vikariat og en periode med faste vagter om natten. ARBEJDSMILJØ, VIDENDELING OG OVERBLIK Et hårdt miljø: Botilbuddene for voksne udviklingshæmmede var et overset og forsømt område, hvilket gav sig udslag i et hårdt arbejdsmiljø. Det foregik på flere fronter: Meget vold og voldsom adfærd overfor de ansatte; Utidssvarende hjælpemidler og problemer med at få bevilliget nyt (Kørestole, badebårer); Selvoplæring i arbejdsstillinger ved fysisk tunge opgaver; Pasning og pleje af syge beboere på punkter, der oversteg de ansattes faglige kompetencer; Perioder uden varme og varmt vand om natten; Hærværk, indbrud og indbrudsforsøg om natten (Der blev indledt et forbyggende samarbejde med politiet). Så det var en sammenhæng med mange stress- og risikofaktorer. Skriftlig videndeling: Da jeg startede på bostedet, var det meste viden personbåret. Jeg gjorde den nødvendige viden og informationer skriftlige i form af arbejdsbeskrivelser (Nat, Dag-aften), emnemapper (Medicin, pædagogikker mm.) og diverse skemaer (Madpakkeplan, diæter mm.). o Det lettede introduktionen til nye medarbejdere og tilkaldevikarer, lettede informationen om løbende ændringer, og minimerede mængden af detaljerede informationer, som den enkelte medarbejder og vikar skulle huske. SELVBESTEMMELSE, PÆDAGOGIK OG ARBEJDSRUTINER Implementering af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og selvbestemmelsesretten: Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og selvbestemmelse var relativt nye og under implementering, da jeg startede indenfor området. Kort fortalt skelnes der mellem: o Påkrævet magtanvendelse i nødværge situationer, hvor mangel på indgriben vil medføre personskade og dermed omsorgssvigt o Unødvendig magtanvendelse, hvor indgriben vurderes som smagsdommeri og indgreb i beboernes selvbestemmelse o En gråzone, hvor magt er nødvendig af helbredsgrunde. Det skal aftales med og / eller ordineres af de ansvarshavende læger Fleksible arbejdsrutiner: I perioden med faste vagter om natten prøvede jeg i samarbejde med kollegaerne om morgenen at nedbringe antallet af situationer, hvor beboerne kom under pres. Det blev gjort ved at indarbejde fleksible arbejdsrutiner, der tog udgangspunkt i beboernes initiativer og aktuelle behov så grænserne og opgaverne mellem vagtskifte blev flydende: Morgenen startede, når første beboer vågnede. Hjælp og støtte blev givet efter princippet: Først til mølle. o Det havde en beroligende virkning på beboerne Medicinomlægninger: Der var stort fokus på medicinnedtrapninger og omlægninger i min ansættelsesperiode. o Ved nedtrapninger var der fokus på at erstatte medicinske løsninger med pædagogiske løsninger. 9

10 o o Ved omlægninger var der fokus på at erstatte bredspektrede medicinske produkter med mange bivirkninger med produkter med målrettede virkningsprofiler og færre bivirkninger. Som ansat havde du opgaven med at observere og sikre, at beboerne ikke fik andet, mere eller mindre medicin, end de kunne tåle. Neuropædagogik: Handler om sammenhængen mellem hjernens funktionsområder, sproglig og social udvikling i kombination med ydre rammer / indtryk og konkrete aktiviteter. Neuropædagogikken var under implementering i min ansættelsesperiode. Registreringsskemaer: Jeg udviklede registreringsskemaer til registrering af beboeradfærd, ved tvivl om medarbejdernes tolkninger af årsagen til adfærden. Blev brugt til vurdering af pædagogiske tiltag til forebyggelse af uhensigtsmæssig beboeradfærd. KOORDINERING OG LEDELSE Introduktion til nye medarbejdere: Løbende introduktion til nye medarbejder og tilkaldevikarer. Nye medarbejdere skulle lære de enkelte beboere at kende med hensyn til sprog, voldsom adfærd og behov for personlig støtte. Eksterne samarbejdspartnere: Pårørende, ansvarshavende neurolog, praktiserende læger, dagtilbud m.fl.. FAGLIG VIDEN OG PROCEDURER Kost og diæt: Tilberedning af specialkost og diæter til nogle beboere Medicinhåndtering og procedurer: På Sundbyvang fik de ansatte et internt kursus i medicinhåndtering af en læge og sygeplejerske. Kurset gav kompetence som medicingiver internt på Sundbyvang. o Procedure med dobbelttjek: Ved optællingen tjekkede vi os selv, ved at lave et dobbelttjek på antallet af piller efter optællingen. Ved udleveringen af medicin blev der igen lavet et tjek på antallet af piller, af den der udleverede medicinen. o Det forebyggede fejlmedicinering. 10