CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Transkript

1 CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017

2 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse... 4 Rummet gør det ikke alene... 5 Studieøvelser... 6 Studieøvelser til lærerprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 6 Studieøvelser til pædagogprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 7 Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet... 7 Anbefalet litteratur... 9

3 Baggrund Forskningsprojektet 'Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole' har samarbejdet med Ellebjerg Skole i København om at finde nye løsninger i skolens arbejde med inklusion. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor skolens ledelse, pædagoger og lærere har været aktive deltagere og iværksat en række nye tiltag. Der blev gennemført fremtidsværksteder, hvor deltagerne (her lærere og pædagoger) gennemgik tre forskellige faser; Kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen. Der blev sammensat 10 projektgrupper (årgangsteams), der alle arbejdede med projekter inden for inklusion og samarbejde på tværs, og herefter fulgte projektperioden, hvor de professionelle arbejdede med deres projekter med forskningsprojektets medarbejdere som vejledere og sparringspartnere. LOKALER FOR ALLE 3

4 Case Den ene af projektgrupperne fra 1. årgangsteam bestod af tre lærere og en pædagog. Dette team valgte at arbejde med tematikken lokaler for alle. Tematikken opstod på baggrund af kritikfasen, hvor nogle af de problematikker der blev rejst, var: Hvordan kan vi rumme alle børn inde i klassen?, Der er for mange børn på for lidt plads og Der er mange børn med forskellige behov, og nogle af dem er svære at rumme inde i klassen. På baggrund af disse kritikpunkter tegnede der sig følgende utopier: Hvordan kan vi skabe lokaler for alle børn, så de urolige elever får ro omkring sig? Hvordan kan vi gennem indretningen tilgodese mange måder at lære på? Og derved også skabe mulighed for skiftende læringsaktiviteter. Der tegnede sig et ønske om et større fokus på undervisningsdifferentiering og forbedret årgangssamarbejde på tværs af de to 1. klasser, som skolen havde. Plads til fordybelse I realiseringsfasen udmøntedes dette ønske i, at lærerne og pædagogen arbejdede videre med at undersøge mulighederne for at få mere plads, samt hvordan man kunne gøre bedre brug af den plads, de to klasser kunne få til rådighed. De kontaktede ledelsen og spurgte, om de kunne få det lokale, der ikke var i brug imellem de to klasser. Det fik de lov til og fik også bevilliget penge til nye møbler. Det ekstra lokale blev indrettet med små kroge til fordybelse (skillevægge, sækkestole, gruppeborde, skuffer). Her blev der arbejdet med læsebånd, undervisningsdifferentiering, klassemøder, fordybelse, fællesskab på tværs af årgangen, gruppearbejde m.m. Lærerne og pædagogen oplever, at børnene har fået nogle gode rutiner, har rum til fordybelse, arbejder bedre selvstændigt og er mere ansvarlige over for rummet samt holder bedre orden. Herudover oplever teamet, at eleverne har fået mere samhørighed på årgangen, bl.a. fordi rummet bruges til aktiviteter på tværs af klasserne. Teamet oplever også, at rummet bruges af alle elever og ikke kun dem, der var svære at rumme (som var en del af teamets kritikfase). Ved at have flere rum oplever teamet, at de kan inkludere eleverne på andre måder, fordi de kan arbejde mere alsidigt i modsætning til tidligere, hvor de oplevede at måtte ekskludere de elever, der mistrivedes inde i det trange klasselokale. Ved at have det ekstra lokale har alle elever kunnet arbejde med de samme ting, bare i forskellige lokaler og møbler (fx sækkestole). LOKALER FOR ALLE 4

5 Rummet gør det ikke alene Selvom lærerne og pædagogen var enige om, at arbejdet med rummet havde haft en stor betydning for eleverne og deres læring, så mener de, at rummet ikke gør det alene. Der er stadig elever, der opleves vanskelige at inkludere. Der er også den udfordring, at ved overgangen til nyt skoleår skifter klasserne lokale. Derfor står eleverne og lærerne nu overfor, at de tildeles nye lokaler, der ikke har samme udformning og indretning. Det blev tydeligt at tildeling af ressourcer i form af penge, lokaler mv. faktisk har en betydning. Arbejdet med inklusion og undervisningsdifferentiering kræver altså ressourcer. Man kan ikke bare work smarter og omfordele ressourcer hele tiden. LOKALER FOR ALLE 5

6 Studieøvelser Læs ovenstående, og se evt. film med casen på Arbejd derefter med nedenstående øvelser. Studieøvelser til lærerprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Hvilke muligheder og barrierer ser du som lærer ved at have et ekstra lokale? 2. Teamet havde et ønske om ro, orden og struktur til faglig fordybelse. Hvordan kan du som lærer skabe dette gennem andre tiltag end rum og indretning? 3. Hvilke andre formål kan der være ved at have et ekstra rum/ekstra plads udover undervisningsro for læreren? 4. Hvordan kan man som lærer arbejde med samme temaer omkring fordybelse, selvstændighed, undervisningsdifferentiering uden et ekstra rum? 5. Hvordan kan man som lærer didaktisk tilgodese elevers alsidige læreprocesser, herunder kropslige, sociale og kreative læreprocesser? Hvordan kan man argumentere for vigtigheden heraf? 6. Hvordan kan man som lærer medvirke til, at rummets indretning ikke bidrager til en kategorisering af udvalgte børn? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvilke erfaringer og viden har du omkring at arbejde med alsidige læreprocesser som fx kropslige, sociale og kreative aktiviteter? Del dine erfaringer og viden med resten af gruppen, og afprøv udvalgte aktiviteter. 2. Hvilke tanker gør du dig som lærer om at bedrive skole på alternative måder, der tilgodeser en mangfoldig normalitetsforståelse og et bredt læringsbegreb (social, kropslig, emotionel, kognitiv læring)? 3. Hvad kan lærerens faglighed bidrage med i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse? 4. Kan du pege på andre typer af ressourcer med betydning for inklusion end dem, der fremgår af casen (penge, lokaler)? Studieøvelser til pædagogprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Hvilke muligheder og barrierer ser du som pædagog ved at have et ekstra lokale? 2. Teamet havde et ønske om ro, orden og struktur til faglig fordybelse. Hvordan kan du som pædagog skabe dette gennem andre tiltag end rum og indretning? LOKALER FOR ALLE 6

7 3. Hvilke andre læringsarenaer, eller måder at lære på, kan du forestille dig at anvende som pædagog for at skabe fordybelse, selvstændighed og undervisningsdifferentiering? 4. Hvordan kan man som pædagog didaktisk tilgodese børns alsidige læreprocesser, herunder kropslige, sociale og kreative læreprocesser? Hvordan kan man argumentere for vigtigheden heraf? 5. Hvordan kan man som pædagog medvirke til, at rummets indretning ikke bidrager til en kategorisering af udvalgte børn? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvilke erfaringer og viden har du omkring at arbejde med alsidige læreprocesser som fx kropslige, sociale og kreative aktiviteter? Del dine erfaringer og viden med resten af gruppen, og afprøv udvalgte aktiviteter. 2. Hvilke tanker gør du dig som pædagog om at bedrive institution, herunder skole, på alternative måder, der tilgodeser en mangfoldig normalitetsforståelse og et bredt udviklings- og læringsbegreb (social, kropslig, emotionel, kognitiv læring, udvikling og leg)? 3. Hvad kan pædagogens faglighed bidrage med i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse? 4. Hvordan kan pædagogisk arbejde tilrettelægges i skole og fritid på alternative måder, så didaktikken nytænkes med henblik på at sikre et differentieret læringsmiljø? 5. Kan du pege på andre typer af ressourcer med betydning for inklusion end dem, der fremgår af casen (penge, lokaler)? Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet 1. Hvordan kan man arbejde med samme temaer omkring fordybelse, selvstændighed og undervisningsdifferentiering i et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger? Hvem har hvilke roller? Hvad kan pædagogen/læreren bidrage med ud fra deres faglighed? Hvorfor? 2. Hvordan kan der i det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes med at undgå kategorisering af børn? Hvordan kan de to forskellige videngrundlag og professionsforståelser udnyttes i denne proces? 3. Med afsæt i det konkrete rum du opholder dig i: Overvej, hvordan/om rummet og indretningen lægger op til kreative, kropslige, sociale og alsidige læreprocesser. Hvilke typer af adfærd og fremtrædelsesformer lægger rummet op til? Hvilke ændringsforslag kan du udvikle og hvorfor? Hvordan ser du lærerens og pædagogens rolle for dig i dette rum? 4. Hvad kan lærerens og pædagogens faglighed bidrage med i fællesskab i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse? 5. Hvad kan hhv. lærerens og pædagogens faglighed bidrage med i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse? LOKALER FOR ALLE 7

8 6. Hvordan kan undervisningen i skolen tilrettelægges på alternative måder, så didaktikken nytænkes med henblik på at sikre et differentieret læringsmiljø? Lærerens rolle? Pædagogens rolle? Fælles roller? LOKALER FOR ALLE 8

9 Anbefalet litteratur Danmarks undervisningsportal: Undervisningsdifferentiering. Duch, Henriette (2011): Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering? www. emu.dk Iversholt, Lene (2012): Inkluderende pædagogik - ny organisering og nye samarbejdsformer. I Elbek, Karin (red.): Creators room. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods. Kidsntweens.dk, Spinderihallerne. Kristensen, Hans Jørgen (2007): Didaktik og pædagogik at navigere i skolen teori i praksis. Gyldendal. Ritchie, Tom og Tofteng, Ditte (2014): Pædagog i skole og fritid perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø og Baltzer. Stanek, Anja Hvidtfeldt (2011): Børnefællesskabets betydning for børns læring. I Boelt, Vibeke, Jørgensen, Martin og Rasmussen, Torben Nørgaard: Specialpædagogik. Teori og praksis, Kvan. LOKALER FOR ALLE 9