BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA"

Transkript

1 FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present the phenomenon of linking elements in Danish nominal compounds. The article presents the possible linking elements being used in Danish nominal compounds and tries to show the mechanisms in the choice of a particular linking element. There is also a discussion, whether we have to do with linking elements or inflexion in Danish nominal compounds. As a part of the conclusion some statistics on the linking elements in Danish nominal compounds is shown. Komposita er et naturligt fænomen i de germanske sprog. For at kunne fortolke et kompositums betydning er det vigtigt at vide, hvilke ordklasser en sammensætning består af. I dansk ved man ofte ikke, om førsteleddet er et verbum eller et substantiv (fx prøverum), eller et substantiv eller et adjektiv (fx sygehus). Men inden jeg omtaler ordklasserne, vil jeg først diskutere bindeelementer. De kan betragtes som interfikser. De har ingen semantisk betydning og forbinder kun første- og andenkonstituent. I dansk er der flere muligheder for at koble to stammer sammen for at danne et kompositum. Det er Ø - (fx ledsætning), -s- (fx sætningsled), -e- (fx skriveredskab), -er- (fx pariserbøf), sjældnere -n- (fx rosenolie). Eksempler som leidnerflaske, meissnerporcelæn kan være under påvirkning af tysk (Meissner Porzellan, Leipziger Messe), selvom det er ordgrupper i tysk,

2 238 Andrzej Szubert og -er er et suffiks, men det danske -er- er et bindeelement og skal betragtes som interfiks. Fugeelementerne betragtes forskelligt. For J. Holt (1956) er -s- en genitivmarkering. Aa. Hansen betragter -s- som en genitivendelse (fx en præstegårds have > en præstegårdshave, en mands stemme > en mandsstemme), dvs. -s-fugen har en grammatisk funktion. Hvis det er tilfældet, skal man også kunne betragte -e- som bl.a. en adjektivisk endelse, men jeg tror ikke på, at det er holdbart. Brugen af -s-fugen i tysk taler imod denne tese, dvs. i komposita med første led i femininum (fx Meinungsfreiheit). Genitivendelsen -s bruges kun for substantiver i maskulinum og neutrum. Dette behøver selvfølgelig ikke at være et argument for dansk, men jeg går ud fra, at de germanske sprog er beslægtet med hinanden, og at mekanismer og principper i det mindste ligner hinanden lidt. Det kan ikke bevises, at fugeelementer skal opfattes som nogen som helst bøjningsmarkører. For N. Morciniec (1964: 53) spiller fugeelementer ingen betydelig rolle i tysk. De har ingen systematiske, nødvendige funktioner. Historisk set er -e-et også en genitivendelse, men derudover er det ikke nemt at vide, om -e-et er en pluralisendelse eller en adjektivisk bestemthedsendelse. Den nævnte præstegård er et sted, hvor der bor en præst eller flere præster. Formen *præste findes ikke, så -e- skal betragtes som et fugeelement og ikke som en fleksionsendelse. I gulerod kan -e-et hverken være en genitiv- eller pluralisendelse, fordi førsteleddet er et adjektiv. Pluralis hedder jo gulerødder. Man kan eventuelt overveje, om man har at gøre med en definit bøjning af adjektivet og en sammenrykning af frasen den gule rod. Det er problematisk at klassificere fugeelementerne. De kan betragtes som interfikser (intermorfe), da de ikke kan opfattes som dele af en stamme eller som en fleksionsendelse. Der findes ingen regler for brugen af dem, heller ikke i andre germanske sprog. H. Galberg Jacobsen & P. Skyum-Nielsen (2007) siger følgende om emnet: I nogle sammensætninger er der indskudt bindebogstaver, først og fremmest -s- eller -emellem sammensætningsleddene, fx hegn-s-pæl, lys-e-gul. Bindebogstaverne tælles ikke med ved todelingerne af ordene, men de kan give nyttige fingerpeg, når ordene skal todeles. (2007: 93) P. Diderichsen (1946) henviser til historiske forhold og giver ikke nogen regler for brugen af bindebogstaver, bortset fra én, der siger, at man ved flere gange sammensatte komposita bruger et -s- før det sidste led: Fordelingen af de forskellige Adledstyper er væsentlig historisk bestemt og kan ikke formuleres i simple Regler. Det eneste nogenlunde gennemførte Princip er, at et substantivisk Adled har -s-, hvis det selv er en Afledning eller en Sammensætning: Rødvins-glas (:Vinglas) Bomulds-kjole (: Uldkjole) Rensnings-anlæg (Kloak-anlæg); kun hvis Førsteleddet ender paa -er, mangler -s-: Skomager-værksted. (1946: 246)

3 Bindeelementer i danske nominalkomposita 239 Ifølge P. Diderichsen (1946:246) forekommer kompositas led ( ) i Rodform, naar ikke særlige Forhold gør sig gældende. P. Skautrup (1968) bekræfter tesen om, at der ikke findes regler for brugen og valget af fugeelementer: Helt klart afgrænsede regler for brugen af de tre hovedtyper: stammesammensætning, s-komposition og e-komposition, findes ikke. Analogier (efter ældre dannelser), påvirkninger udefra (især tysk) og lydlige vanskeligheder kan spille ind. Betydningsmæssige grunde for en form kan nu kun svagt spores ved e-komposition. (1968: 264) L. Bauer (1978:97) henviser til M. Kristensen og mener, at det formelle aspekt af komposita for mange lingvister er: ( ) simply a discussion of the linking elements in Danish compounds. Aa. Hansen (1967 II: 296) nævner tre muligheder for sammensætninger: a) uændret form: bogbind. b) s-form: dagsrejse. c) e-form: ravnekrog. Hertil kommer særtilfælde, som han kalder dem. Men det er normalt, at førsteleddet forekommer i grundformen. Aa. Hansen (1967 II) nævner eksemplet mand- som førsteled og viser, at alle tre muligheder for sammensætning bruges i dette tilfælde: mands- især svarende til en subjektiv genitiv: mandsansigt, -arbejde, -dragt, -sang, -stolthed, -støvler, -væsen, osv.; mand- bl.a. svarende til en objektiv genitiv: manddrab, mandtal, men også i andre tilfælde: mandfolk, mandkøn; mande- bruges dels i sammensætninger som mandebod, -fald, -hul, dels i tilfælde hvor første led har funktion som et kvalitetsangivende adjektiv: en mandecigar, en mandesjus osv. (Aa. Hansen 1967 II: 298) Han begrunder denne forskellige brug med leddenes semantiske funktion. Bortset fra hovedbindeelementer (-s-, -e- og nul) nævner han også nogle andre, der er rækkedannende, men kun med enkelte eksempler: -(e)n i bakkenbart, blikkenslager (alle andre ord har blik-), børstenbinder (ellers børste-), (spøgende, nedsættende:) diskenspringer, flottenberg, -hejmer, fyrstendømme (men: fyrsteslægt osv.), ærenpris (ellers ære-, og æres-), galgenfrist, -fugl, -humor ofl. (men: galgebakke, -bjælke osv.), ( ) og sammensætninger med rose: rosenbuket, -busk, -gård, -gartner osv. (ibid. s. 299). Han betragter uheldigvis -dømme i fyrstendømme som en substantivisk stamme. Men det skal opfattes som suffiks. I dansk findes der eksempler på komposita, hvor bindebogstavet differentierer betydningen. Det er ikke fordi, at de selv har en betydning, men de semantiske forskelle vises trods alt ved nogle komposita. Dette skal betragtes som enkelttilfælde og ikke som et princip, sml. dagrejse rejse, som foregår om dagen vs. dagsrejse rejse, som tager en dag / en endags rejse, papirkurv kurv til papir vs. papirskurv kurv, som er lavet af papir, landmand bonde vs. landsmand person, som kommer fra samme land (som også i tysk Landmann vs. Landsmann), tidløs noget der ikke forældes, men altid er på mode vs. tidsløs noget der eksisterer uden tid.

4 240 Andrzej Szubert På den anden side findes der eksempler, hvor fugeelementet ikke er betydningsdifferentierende, fx sand(s)korn, butik(s)kæde. Der er også eksempler, hvor der ikke findes noget bindeelement, selvom man måske skulle tro det: isslag ( regn der slår ned som is ) vs. islag ( lag af is ). Vi har med to forskellige stammer at gøre i eksemplerne (sml. slag vs. lag), og begge komposita er bundet sammen med et nulmorfem. Somme tider kan forskelle i brugen af fugeelementer have en stilistisk mening. Således skal fx videndeling, altså uden -s-, være noget finere end formen med -s- (vidensdeling). Men begge former er efter Retskrivningsordbogen lige korrekte, fordi der er valgfrihed ved komposita med viden(s)- som første led. Det andet problem, jeg gerne vil se lidt nærmere på, er første leds ordklasse. Ud fra formen kan man ikke afgøre, om prøveglas består af substantivet prøve eller verbalstammen prøv- og bindebogstavet -e-. Hvis vi har at gøre med det første tilfælde, kan betydningen være et glas til at opbevare prøver i, og hvis vi har at gøre med det andet, vil dets betydning være et glas at prøve i. I tilfælde af regneopgave er der ikke nogen tvivl, og fortolkningen henviser til verbet regne (ikke substantivet regn som nedbør, eller hermed forbundet med verbalstammen regn-). Somme tider er det svært at se, om et kompositum består af et verbum og et substantiv eller af to substantiver fx badekåbe. Man kan fortolke dette kompositum på to måder: bad-e-kåbe (subst. + -e- + subst.) eller (verbum + -e- + subst.). Morfologisk set bruges verber som førsteled i stammeform, dvs. uden infinitivendelse. Som eksempler kan nævnes fx bleg(e)plads, blandfoder. Eksemplerne beviser, at der ved dannelsen af komposita, der består af et verbum som første led og et substantiv som andet led bruges stammer, dvs. man fjerner infinitivendelsen -e, uanset om der bagefter indsættes et fugeelement fx -e-. De to komposita har det tilfælles, at der ikke altid bruges et -e-. Førsteleddet i klapperslange stemmer ikke overens med infinitiven at klapre (sml. klapper- klapre). Her sker der en nominalisering, og det er svært at forsvare tesen om, at klapperslange består af verbum + substantiv. Jeg vil betragte dette kompositum som bestående af subst. + subst. Man kan således tolke, at det drejer sig om en slange, for hvilken det er karakteristisk at have en klapper, og ikke en slange, der klaprer. I eksemplet ordrebog kan man på den ene side sige, at ordre er en verbalform med fugen -e-, men på den anden side har vi at gøre med to substantiver. Aa. Hansen (sml II: 315) angiver i kapitlet om komposita af typen verbum + substantiv eksemplet anretterbord, som han forklarer som en analogidannelse. Skrivebord er den ene form, men der findes ved siden af verbet også et nomen agentis skriverbord, der tidligere var en almindelig form, men som anses for forældet. Man kan fortolke den første form som et bord for en skriver, for

5 Bindeelementer i danske nominalkomposita 241 tidligere var kunsten at skrive ikke så udbredt. I dag betragter man det som et møbel, man skriver ved. Om komposita som mødereferat, rejserapport skal betragtes som konstruktioner af typen subst. + subst. eller verbum + subst. kan vel diskuteres. Jeg opfatter dem af semantiske grunde som subst. + subst. I tilfælde af hyggestund kan man diskutere, hvilken ordklasse leddet hygge- tilhører. Det er ikke til at vide, om det drejer sig om et verbum eller et substantiv. Der kan være tale om begge dele. Det samme gælder for komposita af samme type, som fx plejehjem. I sygehus betragter jeg stammen syg som et deadjektivisk substantiv, der betegner en syg, altså en person. Substantivet syge kan betyde sygdom. Om sammensætningen sygehus skal betragtes som et hus for de syge (mennesker), eller hus for syge (hvor syger behandles) kan vel kun afgøres historisk. Forklaringen af sammensætninger med syge som første led i Politikens Nudansk Ordbog (1999: 1362) fremmer ikke fortolkningen. Sygeforsikring defineres fx som en forsikring mod økonomisk tab som følge af sygdom ; sygehjælper som en person som deltager i den daglige pleje af syge mennesker sammen med og under ledelse af sygeplejersker. I tilfælde som arbejds- er det ifølge Aa. Hansen (sml II: 318) klart, at det drejer sig om et substantiv. Etymologien af substantivet arb/ejd+e (< nedertysk arbeit), som erstatter middeldansk ærvithi arbejde, og betydningen af komposita med arbejds- som førsteled viser, at det kan være tilfældet, men formen arbejd-(-s-) er trods alt afkortet af enten et arbejde eller at arbejde. Aa. Hansen har nævnt, at der findes en konkurrence mellem verber og substantiver, der har verbalt indhold, og som stammer fra samme stammer. Det er derfor ikke nemt at afgøre, om førsteleddet hører til den ene eller den anden ordklasse. Dette bekræfter Aa. Hansen (sml II: 316), idet han skriver: I ikke få tilfælde kan det ikke afgøres om førsteleddet hører til verbet eller et dermed sammenhørende substantiv. I denne slags tilfælde må det være betydningen og den udenomsproglige virkelighed, der gør sig gældende. Et andet problem dukker op ved komposita, som fx kortform, der kan betyde i form af kort, en kort form, form til kort mm. Hvad det betyder, er i første omgang sekundært. Man skal først finde ud af, om kort- fungerer som adjektiv eller substantiv i sammensætningen. Her er betydningsforskellen meget stor. Konteksten spiller her den afgørende rolle. Ellers ville det være for farligt at fortolke. Andre eksempler med kort- som førsteled: kortbog, kortbølge, kortbølgesender, kortevarer, kortfilm, kortgiver, kortgivning, korthed, korthornskvæg, korthus, korthårsfrisure, kortkunst, kortlægning, kortprosa, kortslutning, kortspil, kortspiller, kortstråle, kortsyn, korttegner, korttelefon, korttog. Med tiden kan det ske, at et kompositum ændrer form. Det kan ske, at et led skifter ordklasse, men betydningen forbliver den samme, fordi begge stammer fra samme rod. M. Køneke (1989:154) nævner eksempler med døbe og synge. Eksemplerne på venstre side står anført i Ordbog over det Danske Sprog ( ) som nu næppe brugelige eller forældet :

6 242 Andrzej Szubert døbeattest > dåbsattest, døbekjole > dåbskjole, døbedag > dåbsdag, syngelærer > sanglærer, syngestemme > sangstemme, syngetekst > sangtekst. Som man kan se, bliver verbale former erstattet med substantiviske i moderne dansk. Den generelle betydning bliver ikke ændret, men denne udvikling viser måske en tendens til en større præcisering. Et andet spørgsmål, som er forbundet med bindeelementer, er, om fordobling af udlydskonsonanten skal betragtes som et fugeelement, eller om fænomenet kun skal fortolkes morfonologisk (kort vokal dobbeltkonsonant). Ved eksempler med skat- som førsteled bruges stammen næsten kun i betydningen Schatz i tysk, selvom man i et tilfælde har frit valg mellem skatkiste og skattekiste. Former med skat (ty. Schatz ) bruges for det meste uden bindebogstav (fx skatmester, skatkammer eller skattejagt). Alle øvrige eksempler, hvor skat forekommer i betydningen Steuer i tysk, dannes ved hjælp af -te-, dvs. fordoblet -t- + -e-, fx skattelettelse, skatteklasse, skattekort. Skal dette fænomen forklares morfonologisk eller ortografisk? Fleksion kan det næppe være, selvom der findes eksempler, der kunne tyde på det. Noget lignende gælder for fx kokelev. I bøjningen forekommer fordobling af stamkonsonanten efter kort stamvokal for ikke at skabe forvirring mellem skrifts- og udtaleforholdet. Dette skyldes, fordi kokelev har sideformen kokkeelev, der i dag betragtes som den eneste korrekte. Formen kokke kunne være en flertalsform af substantivet kok, men vi har af semantiske grunde ikke at gøre med en pluralisform. Alle formerne (komposita) i Retskrivningsordbogen (2001) med kok- som førsteled, dannes med -ke-. (fx kokkepige, kokkelærling). Denne konklusion er bl.a. mulig, fordi fx nat som førsteled ligner den anden. Vi har at gøre med natteliv, men der findes også natmad, natkjole. Formen natte- er ingen pluralisform af nat, for den hedder nætter, og skal derfor betragtes som et rent fonologisk-ortografisk fænomen. Brugen af æg i komposita er også besynderlig, da man bruger formerne æg- eller ægge- ved dannelsen af nye komposita. Formen æg- er mere frekvent, men den anden bruges også, sml. ægcelle, ægeksport, æggeleder, æggeblomme, æggehvide, æggeskal, ægkage. Når man ser på æg- og æggeleder et eller to rørformede organer hos kvinder og hunnen hos dyr hvorigennem æggene føres fra æggestokkene til livmoderen. Retskrivningsordbogen (2001), Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (1999) og Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1997) angiver begge former som korrekte, mens formen æggeleder kun findes i Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1987). I Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1999) angives begge former dog.

7 Bindeelementer i danske nominalkomposita 243 Til sidst kan man sige, at der forekommer en fordobling af slutkonsonanten ved enstavelsesstammer, og de får altid bindebogstavet -e-. Der findes også komposita, i hvilke leddene forbindes med enten et fakultativt element uden betydningsdifferentiering fx sand(s)korn eller butik(s)kæde, eller hvor der kun kan bruges et bestemt fugeelement. Stammerne produktion eller ret ( domstol ) forbindes kun med -s-: produktions-, fx produktionsapparat, produktionsforhold, produktionskollektiv, produktionsmiddel; rets-, fx retsbelæring, retsbetjent, retsbevidsthed, retsbog. Leksemet rose bruger altid og kun fugen -n- i komposita (rosenolie, rosenkrans). Sammenfattende kan man sige, at der bruges følgende fugeelementer i dansk: -Ø- (nulmorfem), -s-, -e- (sjældnere også -n-, fx rosenolie, eller -er-, fx pariserbøf), og at de ikke anvendes efter et bestemt mønster eller en bestemt regel. Sommetider er der stammer, der kun eller næsten kun bruges med et bestemt fugeelement, men der findes ingen regler for det. Den eneste regel, dog heller ikke uden undtagelser (fx dameskindtaske, kunstbogklub, fodboldbane), er den, at hvis førsteleddet er en allerede sammensat konstruktion (kompositum, derivat), så bruges -s- før sidsteleddet (fx korttidsarbejde). S. Kürschner (jf. 2005:107) har fundet ud af, at 92,2 % af de præfigerede førsteled forekommer med fugen -s- og kun 5,9 % med nulfuge. Når man tager de komplekse førsteled i betragtning, ser tallene anderledes ud. Fugerne -s- og nul nærmer sig hinanden hhv. 54,2 % og 43,5 %, og de øvrige fuger udgør kun 2 %. Alt i alt dominerer nulfugen med 68 % i alle tilfælde, og -s-fugen er på andenpladsen med blot 27 %. Alle de øvrige fugeelementer udgør kun 5 %. LITTERATURLISTE Bauer, L Compounding the difficulties: A look at some nominal compounds in Danish. Acta Philologica Scandinavica 32, Bork, E Dansk-tysk Ordbog. 9. udg., 7. opl. København: Gyldendal Dansk-tysk Ordbog. 11. udg. København: Gyldendal. Diderichsen, P Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal. Hansen, Aa Moderne Dansk I-III. København: Grafisk Forlag. Galberg Jacobsen, H. & Skyum-Nielsen, P Dansk sprog. En grundbog. København: Schønberg. Holt, J Nogle bemærkninger om derivation i moderne dansk rigssprog. In: Festskrift til Peter Skautrup, Kristensen, M Lålands seensyder. DF 4, Kürschner, S Verfugung-s-nutzung kontrastiv: Zur Funktion der Fugenelemente im Deutschen und Dänischen. TijdSchrift voor Skandinavistiek 26(2), Køneke, M Danske substantiviske kompositas natur, funktion og semantik. (Utrykt) speciale, Københavns Universitet Søvnbesvær & sovepiller. Om substantiviske komposita. Danske Studier 1989, Morciniec, N Die nominalen Wortzusammensetzungen in den westgermanischen Sprachen. Wrocław: Zakład Narodowy im. Ossolińskich.

8 244 Andrzej Szubert Ordbog over det danske Sprog. Grundlagt af Verner Dahlerup. Udgivet af Det Danske Sprogog Litteraturselskab ( ). København: Gyldendalske Boghandel. Nordisk forlag. Politikkens Nudansk Ordbog udg. København: Politikens Forlag A/S. Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi Bd. I-II, 1. udg.. København: Politikens Forlag A/S. Politikens store nye Nudansk Ordbog Bd. I-II, 1. udg., 2. opl. (1997). København: Politikens Forlag A/S. Retskrivningsordbogen udg., 4. opl. (2005). København: Dansk Sprognævn / Alinea A/S Aschehoug Dansk Forlag A/S. Skautrup, P Det danske sprogs historie I-IV. København: Gyldendal.

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER

ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER EUGENIUSZ RAJNIK Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The present paper reviews different approaches to

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

EKSOCENTRISKE KOMPOSITAS PLADS BLANDT ANDRE TYPER AF KOMPOSITA

EKSOCENTRISKE KOMPOSITAS PLADS BLANDT ANDRE TYPER AF KOMPOSITA FOLIA SCANDINAVICA VOL. 11 POZNAŃ 2010 EKSOCENTRISKE KOMPOSITAS PLADS BLANDT ANDRE TYPER AF KOMPOSITA ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The article presents several classifications

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Emnet for denne artikel er et højfrekvent idiom i moderne dansk talesprog, nemlig det privative udtryk lade være:

Emnet for denne artikel er et højfrekvent idiom i moderne dansk talesprog, nemlig det privative udtryk lade være: FOLIA SCANDINAVICA VOL. 20 POZNAŃ 2016 DOI: 10.1515/fsp-2016-0025 LAVÆR! ERIK HANSEN København ABSTRACT. The paper is a brief study of the Danish expression lavær! (lad være). The author presents the expression

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk

Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk En empirisk undersøgelse af forskellige oversættelsesmetoder i tekniske forbrugertekster med særligt fokus på den ortografiske repræsentation Kandidatafhandling

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Dansk sproghistorie 1

Dansk sproghistorie 1 Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog.

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Udarbejdet af Kristin Andreassen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: Hvad litteratur kan 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 2 Møllehave, Johannes: "Samvittighed sort som blæk" 5 Kilde: På myrens fodsti. Erindringsglimt Lindhardt

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

En analyse og vurdering

En analyse og vurdering En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene

Læs mere

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007 30. årgang, MAJ 2007 1 2 4 Gågade eller Fußgängerzone? Det er en almindelig opfattelse, at tyske tekster er længere end danske. Måske er tysktalende mere omstændelige og bruger flere ord end danskere.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

University of Copenhagen. Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen. Published in: Maal & Maele. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen. Published in: Maal & Maele. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen Published in: Maal & Maele Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Udkast til forløb i almen sprogforståelse Jens Peter Jensen Tornbjerg Gymnasium jpje@language.sdu.dk

Udkast til forløb i almen sprogforståelse Jens Peter Jensen Tornbjerg Gymnasium jpje@language.sdu.dk Udkast til forløb i almen sprogforståelse Jens Peter Jensen Tornbjerg Gymnasium jpje@language.sdu.dk Det nedenstående skema fra A-Q er et forslag til, hvordan man kunne indrette forløbet på de 45 timer

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department

Læs mere

NOMINA INSTRUMENTI BLANDT KOMPOSITA I DANSK OG DERES POLSKE ÆKVIVALENTER

NOMINA INSTRUMENTI BLANDT KOMPOSITA I DANSK OG DERES POLSKE ÆKVIVALENTER DOI: 10.1515/fsp-2015-0011 NOMINA INSTRUMENTI BLANDT KOMPOSITA I OG DERES E ÆKVIVALENTER ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The article is an attempt at analyzing Danish nomina

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk Thomas O. Madsen, Hans Basbøll og Claus Lambertsen 1 Syddansk Universitet, Institut for sprog og kommunikation Campusvej 55,

Læs mere

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn Gruppe 1 Dette bruges når handlingen er kortvarig, finder sted få gange, hvis man vil være høflig F.eks. Nimen kankan. F.eks: Congming de - den intelligente. Bestemmer substantivet. ge=det mest brugte

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

! " # $ %& # ' " () * ())+

!  # $ %& # '  () * ())+ ! " #$ %&# '" ()*())+ Titelblad Specialets titel: Skal det i ét eller flere ord? Model til analyse og oversættelse af nominal- komposita i tekniske tekster fra engelsk til dansk Engelsk titel: Nominal

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov.

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. MÅLGRUPPE StoryBoards 2 er til elever i alle aldre med alle

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Der er

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København danske studı er 2001 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København Danske Studier 2001, 96. bind, ottende række 12. bind. Universitets-Jubilæets

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK. 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL

PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK. 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL Elementær dansk Grammatik Af Paul Diderichsen 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0207-9 1946 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 15. marts, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992.

Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992. Ole Lauridsen 155 Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992. Ordbogsserien, folk og især fagfolk elsker at hade, barslede

Læs mere

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning 1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at

Læs mere

2. OM ORDET OG MORFEMER

2. OM ORDET OG MORFEMER 2. OM ORDET OG MORFEMER Ordet Er man på besøg i Grækenland og ikke har lært græsk, så er det mit gæt, at man er helt ude af stand til at høre forskel på de ord, der bliver sagt. Det hele flyder sammen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere