BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA"

Transkript

1 FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present the phenomenon of linking elements in Danish nominal compounds. The article presents the possible linking elements being used in Danish nominal compounds and tries to show the mechanisms in the choice of a particular linking element. There is also a discussion, whether we have to do with linking elements or inflexion in Danish nominal compounds. As a part of the conclusion some statistics on the linking elements in Danish nominal compounds is shown. Komposita er et naturligt fænomen i de germanske sprog. For at kunne fortolke et kompositums betydning er det vigtigt at vide, hvilke ordklasser en sammensætning består af. I dansk ved man ofte ikke, om førsteleddet er et verbum eller et substantiv (fx prøverum), eller et substantiv eller et adjektiv (fx sygehus). Men inden jeg omtaler ordklasserne, vil jeg først diskutere bindeelementer. De kan betragtes som interfikser. De har ingen semantisk betydning og forbinder kun første- og andenkonstituent. I dansk er der flere muligheder for at koble to stammer sammen for at danne et kompositum. Det er Ø - (fx ledsætning), -s- (fx sætningsled), -e- (fx skriveredskab), -er- (fx pariserbøf), sjældnere -n- (fx rosenolie). Eksempler som leidnerflaske, meissnerporcelæn kan være under påvirkning af tysk (Meissner Porzellan, Leipziger Messe), selvom det er ordgrupper i tysk,

2 238 Andrzej Szubert og -er er et suffiks, men det danske -er- er et bindeelement og skal betragtes som interfiks. Fugeelementerne betragtes forskelligt. For J. Holt (1956) er -s- en genitivmarkering. Aa. Hansen betragter -s- som en genitivendelse (fx en præstegårds have > en præstegårdshave, en mands stemme > en mandsstemme), dvs. -s-fugen har en grammatisk funktion. Hvis det er tilfældet, skal man også kunne betragte -e- som bl.a. en adjektivisk endelse, men jeg tror ikke på, at det er holdbart. Brugen af -s-fugen i tysk taler imod denne tese, dvs. i komposita med første led i femininum (fx Meinungsfreiheit). Genitivendelsen -s bruges kun for substantiver i maskulinum og neutrum. Dette behøver selvfølgelig ikke at være et argument for dansk, men jeg går ud fra, at de germanske sprog er beslægtet med hinanden, og at mekanismer og principper i det mindste ligner hinanden lidt. Det kan ikke bevises, at fugeelementer skal opfattes som nogen som helst bøjningsmarkører. For N. Morciniec (1964: 53) spiller fugeelementer ingen betydelig rolle i tysk. De har ingen systematiske, nødvendige funktioner. Historisk set er -e-et også en genitivendelse, men derudover er det ikke nemt at vide, om -e-et er en pluralisendelse eller en adjektivisk bestemthedsendelse. Den nævnte præstegård er et sted, hvor der bor en præst eller flere præster. Formen *præste findes ikke, så -e- skal betragtes som et fugeelement og ikke som en fleksionsendelse. I gulerod kan -e-et hverken være en genitiv- eller pluralisendelse, fordi førsteleddet er et adjektiv. Pluralis hedder jo gulerødder. Man kan eventuelt overveje, om man har at gøre med en definit bøjning af adjektivet og en sammenrykning af frasen den gule rod. Det er problematisk at klassificere fugeelementerne. De kan betragtes som interfikser (intermorfe), da de ikke kan opfattes som dele af en stamme eller som en fleksionsendelse. Der findes ingen regler for brugen af dem, heller ikke i andre germanske sprog. H. Galberg Jacobsen & P. Skyum-Nielsen (2007) siger følgende om emnet: I nogle sammensætninger er der indskudt bindebogstaver, først og fremmest -s- eller -emellem sammensætningsleddene, fx hegn-s-pæl, lys-e-gul. Bindebogstaverne tælles ikke med ved todelingerne af ordene, men de kan give nyttige fingerpeg, når ordene skal todeles. (2007: 93) P. Diderichsen (1946) henviser til historiske forhold og giver ikke nogen regler for brugen af bindebogstaver, bortset fra én, der siger, at man ved flere gange sammensatte komposita bruger et -s- før det sidste led: Fordelingen af de forskellige Adledstyper er væsentlig historisk bestemt og kan ikke formuleres i simple Regler. Det eneste nogenlunde gennemførte Princip er, at et substantivisk Adled har -s-, hvis det selv er en Afledning eller en Sammensætning: Rødvins-glas (:Vinglas) Bomulds-kjole (: Uldkjole) Rensnings-anlæg (Kloak-anlæg); kun hvis Førsteleddet ender paa -er, mangler -s-: Skomager-værksted. (1946: 246)

3 Bindeelementer i danske nominalkomposita 239 Ifølge P. Diderichsen (1946:246) forekommer kompositas led ( ) i Rodform, naar ikke særlige Forhold gør sig gældende. P. Skautrup (1968) bekræfter tesen om, at der ikke findes regler for brugen og valget af fugeelementer: Helt klart afgrænsede regler for brugen af de tre hovedtyper: stammesammensætning, s-komposition og e-komposition, findes ikke. Analogier (efter ældre dannelser), påvirkninger udefra (især tysk) og lydlige vanskeligheder kan spille ind. Betydningsmæssige grunde for en form kan nu kun svagt spores ved e-komposition. (1968: 264) L. Bauer (1978:97) henviser til M. Kristensen og mener, at det formelle aspekt af komposita for mange lingvister er: ( ) simply a discussion of the linking elements in Danish compounds. Aa. Hansen (1967 II: 296) nævner tre muligheder for sammensætninger: a) uændret form: bogbind. b) s-form: dagsrejse. c) e-form: ravnekrog. Hertil kommer særtilfælde, som han kalder dem. Men det er normalt, at førsteleddet forekommer i grundformen. Aa. Hansen (1967 II) nævner eksemplet mand- som førsteled og viser, at alle tre muligheder for sammensætning bruges i dette tilfælde: mands- især svarende til en subjektiv genitiv: mandsansigt, -arbejde, -dragt, -sang, -stolthed, -støvler, -væsen, osv.; mand- bl.a. svarende til en objektiv genitiv: manddrab, mandtal, men også i andre tilfælde: mandfolk, mandkøn; mande- bruges dels i sammensætninger som mandebod, -fald, -hul, dels i tilfælde hvor første led har funktion som et kvalitetsangivende adjektiv: en mandecigar, en mandesjus osv. (Aa. Hansen 1967 II: 298) Han begrunder denne forskellige brug med leddenes semantiske funktion. Bortset fra hovedbindeelementer (-s-, -e- og nul) nævner han også nogle andre, der er rækkedannende, men kun med enkelte eksempler: -(e)n i bakkenbart, blikkenslager (alle andre ord har blik-), børstenbinder (ellers børste-), (spøgende, nedsættende:) diskenspringer, flottenberg, -hejmer, fyrstendømme (men: fyrsteslægt osv.), ærenpris (ellers ære-, og æres-), galgenfrist, -fugl, -humor ofl. (men: galgebakke, -bjælke osv.), ( ) og sammensætninger med rose: rosenbuket, -busk, -gård, -gartner osv. (ibid. s. 299). Han betragter uheldigvis -dømme i fyrstendømme som en substantivisk stamme. Men det skal opfattes som suffiks. I dansk findes der eksempler på komposita, hvor bindebogstavet differentierer betydningen. Det er ikke fordi, at de selv har en betydning, men de semantiske forskelle vises trods alt ved nogle komposita. Dette skal betragtes som enkelttilfælde og ikke som et princip, sml. dagrejse rejse, som foregår om dagen vs. dagsrejse rejse, som tager en dag / en endags rejse, papirkurv kurv til papir vs. papirskurv kurv, som er lavet af papir, landmand bonde vs. landsmand person, som kommer fra samme land (som også i tysk Landmann vs. Landsmann), tidløs noget der ikke forældes, men altid er på mode vs. tidsløs noget der eksisterer uden tid.

4 240 Andrzej Szubert På den anden side findes der eksempler, hvor fugeelementet ikke er betydningsdifferentierende, fx sand(s)korn, butik(s)kæde. Der er også eksempler, hvor der ikke findes noget bindeelement, selvom man måske skulle tro det: isslag ( regn der slår ned som is ) vs. islag ( lag af is ). Vi har med to forskellige stammer at gøre i eksemplerne (sml. slag vs. lag), og begge komposita er bundet sammen med et nulmorfem. Somme tider kan forskelle i brugen af fugeelementer have en stilistisk mening. Således skal fx videndeling, altså uden -s-, være noget finere end formen med -s- (vidensdeling). Men begge former er efter Retskrivningsordbogen lige korrekte, fordi der er valgfrihed ved komposita med viden(s)- som første led. Det andet problem, jeg gerne vil se lidt nærmere på, er første leds ordklasse. Ud fra formen kan man ikke afgøre, om prøveglas består af substantivet prøve eller verbalstammen prøv- og bindebogstavet -e-. Hvis vi har at gøre med det første tilfælde, kan betydningen være et glas til at opbevare prøver i, og hvis vi har at gøre med det andet, vil dets betydning være et glas at prøve i. I tilfælde af regneopgave er der ikke nogen tvivl, og fortolkningen henviser til verbet regne (ikke substantivet regn som nedbør, eller hermed forbundet med verbalstammen regn-). Somme tider er det svært at se, om et kompositum består af et verbum og et substantiv eller af to substantiver fx badekåbe. Man kan fortolke dette kompositum på to måder: bad-e-kåbe (subst. + -e- + subst.) eller (verbum + -e- + subst.). Morfologisk set bruges verber som førsteled i stammeform, dvs. uden infinitivendelse. Som eksempler kan nævnes fx bleg(e)plads, blandfoder. Eksemplerne beviser, at der ved dannelsen af komposita, der består af et verbum som første led og et substantiv som andet led bruges stammer, dvs. man fjerner infinitivendelsen -e, uanset om der bagefter indsættes et fugeelement fx -e-. De to komposita har det tilfælles, at der ikke altid bruges et -e-. Førsteleddet i klapperslange stemmer ikke overens med infinitiven at klapre (sml. klapper- klapre). Her sker der en nominalisering, og det er svært at forsvare tesen om, at klapperslange består af verbum + substantiv. Jeg vil betragte dette kompositum som bestående af subst. + subst. Man kan således tolke, at det drejer sig om en slange, for hvilken det er karakteristisk at have en klapper, og ikke en slange, der klaprer. I eksemplet ordrebog kan man på den ene side sige, at ordre er en verbalform med fugen -e-, men på den anden side har vi at gøre med to substantiver. Aa. Hansen (sml II: 315) angiver i kapitlet om komposita af typen verbum + substantiv eksemplet anretterbord, som han forklarer som en analogidannelse. Skrivebord er den ene form, men der findes ved siden af verbet også et nomen agentis skriverbord, der tidligere var en almindelig form, men som anses for forældet. Man kan fortolke den første form som et bord for en skriver, for

5 Bindeelementer i danske nominalkomposita 241 tidligere var kunsten at skrive ikke så udbredt. I dag betragter man det som et møbel, man skriver ved. Om komposita som mødereferat, rejserapport skal betragtes som konstruktioner af typen subst. + subst. eller verbum + subst. kan vel diskuteres. Jeg opfatter dem af semantiske grunde som subst. + subst. I tilfælde af hyggestund kan man diskutere, hvilken ordklasse leddet hygge- tilhører. Det er ikke til at vide, om det drejer sig om et verbum eller et substantiv. Der kan være tale om begge dele. Det samme gælder for komposita af samme type, som fx plejehjem. I sygehus betragter jeg stammen syg som et deadjektivisk substantiv, der betegner en syg, altså en person. Substantivet syge kan betyde sygdom. Om sammensætningen sygehus skal betragtes som et hus for de syge (mennesker), eller hus for syge (hvor syger behandles) kan vel kun afgøres historisk. Forklaringen af sammensætninger med syge som første led i Politikens Nudansk Ordbog (1999: 1362) fremmer ikke fortolkningen. Sygeforsikring defineres fx som en forsikring mod økonomisk tab som følge af sygdom ; sygehjælper som en person som deltager i den daglige pleje af syge mennesker sammen med og under ledelse af sygeplejersker. I tilfælde som arbejds- er det ifølge Aa. Hansen (sml II: 318) klart, at det drejer sig om et substantiv. Etymologien af substantivet arb/ejd+e (< nedertysk arbeit), som erstatter middeldansk ærvithi arbejde, og betydningen af komposita med arbejds- som førsteled viser, at det kan være tilfældet, men formen arbejd-(-s-) er trods alt afkortet af enten et arbejde eller at arbejde. Aa. Hansen har nævnt, at der findes en konkurrence mellem verber og substantiver, der har verbalt indhold, og som stammer fra samme stammer. Det er derfor ikke nemt at afgøre, om førsteleddet hører til den ene eller den anden ordklasse. Dette bekræfter Aa. Hansen (sml II: 316), idet han skriver: I ikke få tilfælde kan det ikke afgøres om førsteleddet hører til verbet eller et dermed sammenhørende substantiv. I denne slags tilfælde må det være betydningen og den udenomsproglige virkelighed, der gør sig gældende. Et andet problem dukker op ved komposita, som fx kortform, der kan betyde i form af kort, en kort form, form til kort mm. Hvad det betyder, er i første omgang sekundært. Man skal først finde ud af, om kort- fungerer som adjektiv eller substantiv i sammensætningen. Her er betydningsforskellen meget stor. Konteksten spiller her den afgørende rolle. Ellers ville det være for farligt at fortolke. Andre eksempler med kort- som førsteled: kortbog, kortbølge, kortbølgesender, kortevarer, kortfilm, kortgiver, kortgivning, korthed, korthornskvæg, korthus, korthårsfrisure, kortkunst, kortlægning, kortprosa, kortslutning, kortspil, kortspiller, kortstråle, kortsyn, korttegner, korttelefon, korttog. Med tiden kan det ske, at et kompositum ændrer form. Det kan ske, at et led skifter ordklasse, men betydningen forbliver den samme, fordi begge stammer fra samme rod. M. Køneke (1989:154) nævner eksempler med døbe og synge. Eksemplerne på venstre side står anført i Ordbog over det Danske Sprog ( ) som nu næppe brugelige eller forældet :

6 242 Andrzej Szubert døbeattest > dåbsattest, døbekjole > dåbskjole, døbedag > dåbsdag, syngelærer > sanglærer, syngestemme > sangstemme, syngetekst > sangtekst. Som man kan se, bliver verbale former erstattet med substantiviske i moderne dansk. Den generelle betydning bliver ikke ændret, men denne udvikling viser måske en tendens til en større præcisering. Et andet spørgsmål, som er forbundet med bindeelementer, er, om fordobling af udlydskonsonanten skal betragtes som et fugeelement, eller om fænomenet kun skal fortolkes morfonologisk (kort vokal dobbeltkonsonant). Ved eksempler med skat- som førsteled bruges stammen næsten kun i betydningen Schatz i tysk, selvom man i et tilfælde har frit valg mellem skatkiste og skattekiste. Former med skat (ty. Schatz ) bruges for det meste uden bindebogstav (fx skatmester, skatkammer eller skattejagt). Alle øvrige eksempler, hvor skat forekommer i betydningen Steuer i tysk, dannes ved hjælp af -te-, dvs. fordoblet -t- + -e-, fx skattelettelse, skatteklasse, skattekort. Skal dette fænomen forklares morfonologisk eller ortografisk? Fleksion kan det næppe være, selvom der findes eksempler, der kunne tyde på det. Noget lignende gælder for fx kokelev. I bøjningen forekommer fordobling af stamkonsonanten efter kort stamvokal for ikke at skabe forvirring mellem skrifts- og udtaleforholdet. Dette skyldes, fordi kokelev har sideformen kokkeelev, der i dag betragtes som den eneste korrekte. Formen kokke kunne være en flertalsform af substantivet kok, men vi har af semantiske grunde ikke at gøre med en pluralisform. Alle formerne (komposita) i Retskrivningsordbogen (2001) med kok- som førsteled, dannes med -ke-. (fx kokkepige, kokkelærling). Denne konklusion er bl.a. mulig, fordi fx nat som førsteled ligner den anden. Vi har at gøre med natteliv, men der findes også natmad, natkjole. Formen natte- er ingen pluralisform af nat, for den hedder nætter, og skal derfor betragtes som et rent fonologisk-ortografisk fænomen. Brugen af æg i komposita er også besynderlig, da man bruger formerne æg- eller ægge- ved dannelsen af nye komposita. Formen æg- er mere frekvent, men den anden bruges også, sml. ægcelle, ægeksport, æggeleder, æggeblomme, æggehvide, æggeskal, ægkage. Når man ser på æg- og æggeleder et eller to rørformede organer hos kvinder og hunnen hos dyr hvorigennem æggene føres fra æggestokkene til livmoderen. Retskrivningsordbogen (2001), Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (1999) og Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1997) angiver begge former som korrekte, mens formen æggeleder kun findes i Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1987). I Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1999) angives begge former dog.

7 Bindeelementer i danske nominalkomposita 243 Til sidst kan man sige, at der forekommer en fordobling af slutkonsonanten ved enstavelsesstammer, og de får altid bindebogstavet -e-. Der findes også komposita, i hvilke leddene forbindes med enten et fakultativt element uden betydningsdifferentiering fx sand(s)korn eller butik(s)kæde, eller hvor der kun kan bruges et bestemt fugeelement. Stammerne produktion eller ret ( domstol ) forbindes kun med -s-: produktions-, fx produktionsapparat, produktionsforhold, produktionskollektiv, produktionsmiddel; rets-, fx retsbelæring, retsbetjent, retsbevidsthed, retsbog. Leksemet rose bruger altid og kun fugen -n- i komposita (rosenolie, rosenkrans). Sammenfattende kan man sige, at der bruges følgende fugeelementer i dansk: -Ø- (nulmorfem), -s-, -e- (sjældnere også -n-, fx rosenolie, eller -er-, fx pariserbøf), og at de ikke anvendes efter et bestemt mønster eller en bestemt regel. Sommetider er der stammer, der kun eller næsten kun bruges med et bestemt fugeelement, men der findes ingen regler for det. Den eneste regel, dog heller ikke uden undtagelser (fx dameskindtaske, kunstbogklub, fodboldbane), er den, at hvis førsteleddet er en allerede sammensat konstruktion (kompositum, derivat), så bruges -s- før sidsteleddet (fx korttidsarbejde). S. Kürschner (jf. 2005:107) har fundet ud af, at 92,2 % af de præfigerede førsteled forekommer med fugen -s- og kun 5,9 % med nulfuge. Når man tager de komplekse førsteled i betragtning, ser tallene anderledes ud. Fugerne -s- og nul nærmer sig hinanden hhv. 54,2 % og 43,5 %, og de øvrige fuger udgør kun 2 %. Alt i alt dominerer nulfugen med 68 % i alle tilfælde, og -s-fugen er på andenpladsen med blot 27 %. Alle de øvrige fugeelementer udgør kun 5 %. LITTERATURLISTE Bauer, L Compounding the difficulties: A look at some nominal compounds in Danish. Acta Philologica Scandinavica 32, Bork, E Dansk-tysk Ordbog. 9. udg., 7. opl. København: Gyldendal Dansk-tysk Ordbog. 11. udg. København: Gyldendal. Diderichsen, P Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal. Hansen, Aa Moderne Dansk I-III. København: Grafisk Forlag. Galberg Jacobsen, H. & Skyum-Nielsen, P Dansk sprog. En grundbog. København: Schønberg. Holt, J Nogle bemærkninger om derivation i moderne dansk rigssprog. In: Festskrift til Peter Skautrup, Kristensen, M Lålands seensyder. DF 4, Kürschner, S Verfugung-s-nutzung kontrastiv: Zur Funktion der Fugenelemente im Deutschen und Dänischen. TijdSchrift voor Skandinavistiek 26(2), Køneke, M Danske substantiviske kompositas natur, funktion og semantik. (Utrykt) speciale, Københavns Universitet Søvnbesvær & sovepiller. Om substantiviske komposita. Danske Studier 1989, Morciniec, N Die nominalen Wortzusammensetzungen in den westgermanischen Sprachen. Wrocław: Zakład Narodowy im. Ossolińskich.

8 244 Andrzej Szubert Ordbog over det danske Sprog. Grundlagt af Verner Dahlerup. Udgivet af Det Danske Sprogog Litteraturselskab ( ). København: Gyldendalske Boghandel. Nordisk forlag. Politikkens Nudansk Ordbog udg. København: Politikens Forlag A/S. Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi Bd. I-II, 1. udg.. København: Politikens Forlag A/S. Politikens store nye Nudansk Ordbog Bd. I-II, 1. udg., 2. opl. (1997). København: Politikens Forlag A/S. Retskrivningsordbogen udg., 4. opl. (2005). København: Dansk Sprognævn / Alinea A/S Aschehoug Dansk Forlag A/S. Skautrup, P Det danske sprogs historie I-IV. København: Gyldendal.

Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk

Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk En empirisk undersøgelse af forskellige oversættelsesmetoder i tekniske forbrugertekster med særligt fokus på den ortografiske repræsentation Kandidatafhandling

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog.

Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Udarbejdet af Kristin Andreassen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier

Læs mere

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007 30. årgang, MAJ 2007 1 2 4 Gågade eller Fußgängerzone? Det er en almindelig opfattelse, at tyske tekster er længere end danske. Måske er tysktalende mere omstændelige og bruger flere ord end danskere.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Videre mod dansk repetitionskort

Videre mod dansk repetitionskort Videre mod dansk repetitionskort Generel vejledning Kortene på de følgende sider kan bruges i forbindelse med repetition af grammatik og dialoger tll de forskellige kapitler i bogen. Kortene til det enkelte

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

& eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2

& eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2 24, årgang, august 2001 & eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2 Engelsk flertal i dansk slipper vi nok aldrig af med. En hel del

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

AmeriDansk? Helene Hye Christensen: En analyse af amerikansk-engelsk påvirkning af dansk i perioden 1945-1975

AmeriDansk? Helene Hye Christensen: En analyse af amerikansk-engelsk påvirkning af dansk i perioden 1945-1975 Amerikansk på Dansk Arbejdspapir nr. 6 Sommer 2011 Helene Hye Christensen: AmeriDansk? En analyse af amerikansk-engelsk påvirkning af dansk i perioden 1945-1975 1 AmeriDansk? 1. Indledning... 3 1.1. Forskningsstand...

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn

Gruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn Gruppe 1 Dette bruges når handlingen er kortvarig, finder sted få gange, hvis man vil være høflig F.eks. Nimen kankan. F.eks: Congming de - den intelligente. Bestemmer substantivet. ge=det mest brugte

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus Svøbt i mår Dansk Folkevisekultur 1550-1700 Bind 2 Et spørgsmål om stil Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus C.A. Reitzel Indholdsfortegnelse Svøbt i mår 2 Et spørgsmål om stil Hanne Ruus

Læs mere

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling Elevinformation om at gå til terminsprøve Der er terminsprøver i uge 50, hvor 9. årgang skal til FSA-prøver, mens 10. skal til FS10. MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik TIRSDAG

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. I anledning af.. 2001/3 september. Artikler. Bøger. Af Vibeke Sandersen. I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. I anledning af.. 2001/3 september. Artikler. Bøger. Af Vibeke Sandersen. I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år Nyt fra Sprognævnet 2001/3 september Indhold Artikler Bøger I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år Hvad er apposition? Imponerende 10,3 sekunder Eksemplarisk Var det hundene han gik i? En grammatisk

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Om -s eller ingenting i toleddede navne

Om -s eller ingenting i toleddede navne Nyt fra Sprognævnet 1998/4 december Indhold Artikler Bøger Om -s eller ingenting i toleddede navne Sætning, komma - kommasætning Det er korrekt Spørgsmål og svar Nordisk Det er bare kanon! Styrelse og

Læs mere

Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser

Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser JØRG ASMUSSEN Korpus 2000 er et korpus over dansk skriftsprog omkring år 2000 udarbejdet med henblik på at give alle

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse

Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Anvendt litteratur...2 3. Begrebsdefinitioner...3 3.1. Translitteration (se bilag)...3 3.2. Låneord...3

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Engelsk i dansk og risikoen for domænetab med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Crash test Kandidatspeciale af Christina Svane februar 2010 Cand.ling.merc (engelsk translatør & tolk) Vejleder:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni 2008. Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen

Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni 2008. Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... side 1 Baggrund for den kognitive semantik....side 2 Kategorisering....side 4 Grundniveau... side 6 Metaforteori:... side

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave LÆREBOG I SKAT af Reinar Petersen LÆREBOG I SKAT Side 2 INDLEDNING...3 DELTAGERE...4 KORTENE OG FARVERNES VÆRDI...4 Kortrækkefølgen...4 Kortgivning...5 REGLERNE...5 TYPER SPIL...5 1. Grand...6 2. Trumf...6

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Oversættelsens to trin Oversættelse består groft sagt af to punkter:

Oversættelsens to trin Oversættelse består groft sagt af to punkter: Nogle betragtninger over begrebet oversættelse Hvad er oversættelse? Roman Jakobsón skelner mellem tre former for oversættelse: 1) Intralingual oversættelse, 2) Interlingual oversættelse og endelig 3)

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

En præpositionskontekstundersøgelse

En præpositionskontekstundersøgelse KANDIDATSPECIALE Institut for kultur og identitet Roskilde Universitet ES 2015 PÅ En præpositionskontekstundersøgelse på pås præmis Camilla Hviid Ahrensbøll Studienummer: 40018 Dansk sprog som videregående

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Analyse af. Velkommen til Magasin Sverige

Analyse af. Velkommen til Magasin Sverige Analyse af Velkommen til Magasin Sverige Morten Jensen Supplering i Dansk sprog, kandidatuddannelsen i dansk didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København Eksamen januar 2008 Omfangskrav 8-10

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden 2007 70 år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker?

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Der tages forbehold for ændringer Opgave 1 afleveres 16/9 A) Oversæt følgende sætninger til russisk: Hvem er det? Det er Ivan. Er Ivan hjemme? Ja, det er han.

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet Information BlackJack Amager Boulevard 70, 2300 København S Tlf.: 33 965 965, info@casinos.dk www.casinocopenhagen.dk Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Tlf.: 66 14 78 10, info@casinoodense.dk www.casinoodense.dk

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language)

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opnå en speciel betydning eller en speciel effekt. Sådanne

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere