BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA
|
|
- Lars Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 BINDEELEMENTER I DANSKE NOMINALKOMPOSITA ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present the phenomenon of linking elements in Danish nominal compounds. The article presents the possible linking elements being used in Danish nominal compounds and tries to show the mechanisms in the choice of a particular linking element. There is also a discussion, whether we have to do with linking elements or inflexion in Danish nominal compounds. As a part of the conclusion some statistics on the linking elements in Danish nominal compounds is shown. Komposita er et naturligt fænomen i de germanske sprog. For at kunne fortolke et kompositums betydning er det vigtigt at vide, hvilke ordklasser en sammensætning består af. I dansk ved man ofte ikke, om førsteleddet er et verbum eller et substantiv (fx prøverum), eller et substantiv eller et adjektiv (fx sygehus). Men inden jeg omtaler ordklasserne, vil jeg først diskutere bindeelementer. De kan betragtes som interfikser. De har ingen semantisk betydning og forbinder kun første- og andenkonstituent. I dansk er der flere muligheder for at koble to stammer sammen for at danne et kompositum. Det er Ø - (fx ledsætning), -s- (fx sætningsled), -e- (fx skriveredskab), -er- (fx pariserbøf), sjældnere -n- (fx rosenolie). Eksempler som leidnerflaske, meissnerporcelæn kan være under påvirkning af tysk (Meissner Porzellan, Leipziger Messe), selvom det er ordgrupper i tysk,
2 238 Andrzej Szubert og -er er et suffiks, men det danske -er- er et bindeelement og skal betragtes som interfiks. Fugeelementerne betragtes forskelligt. For J. Holt (1956) er -s- en genitivmarkering. Aa. Hansen betragter -s- som en genitivendelse (fx en præstegårds have > en præstegårdshave, en mands stemme > en mandsstemme), dvs. -s-fugen har en grammatisk funktion. Hvis det er tilfældet, skal man også kunne betragte -e- som bl.a. en adjektivisk endelse, men jeg tror ikke på, at det er holdbart. Brugen af -s-fugen i tysk taler imod denne tese, dvs. i komposita med første led i femininum (fx Meinungsfreiheit). Genitivendelsen -s bruges kun for substantiver i maskulinum og neutrum. Dette behøver selvfølgelig ikke at være et argument for dansk, men jeg går ud fra, at de germanske sprog er beslægtet med hinanden, og at mekanismer og principper i det mindste ligner hinanden lidt. Det kan ikke bevises, at fugeelementer skal opfattes som nogen som helst bøjningsmarkører. For N. Morciniec (1964: 53) spiller fugeelementer ingen betydelig rolle i tysk. De har ingen systematiske, nødvendige funktioner. Historisk set er -e-et også en genitivendelse, men derudover er det ikke nemt at vide, om -e-et er en pluralisendelse eller en adjektivisk bestemthedsendelse. Den nævnte præstegård er et sted, hvor der bor en præst eller flere præster. Formen *præste findes ikke, så -e- skal betragtes som et fugeelement og ikke som en fleksionsendelse. I gulerod kan -e-et hverken være en genitiv- eller pluralisendelse, fordi førsteleddet er et adjektiv. Pluralis hedder jo gulerødder. Man kan eventuelt overveje, om man har at gøre med en definit bøjning af adjektivet og en sammenrykning af frasen den gule rod. Det er problematisk at klassificere fugeelementerne. De kan betragtes som interfikser (intermorfe), da de ikke kan opfattes som dele af en stamme eller som en fleksionsendelse. Der findes ingen regler for brugen af dem, heller ikke i andre germanske sprog. H. Galberg Jacobsen & P. Skyum-Nielsen (2007) siger følgende om emnet: I nogle sammensætninger er der indskudt bindebogstaver, først og fremmest -s- eller -emellem sammensætningsleddene, fx hegn-s-pæl, lys-e-gul. Bindebogstaverne tælles ikke med ved todelingerne af ordene, men de kan give nyttige fingerpeg, når ordene skal todeles. (2007: 93) P. Diderichsen (1946) henviser til historiske forhold og giver ikke nogen regler for brugen af bindebogstaver, bortset fra én, der siger, at man ved flere gange sammensatte komposita bruger et -s- før det sidste led: Fordelingen af de forskellige Adledstyper er væsentlig historisk bestemt og kan ikke formuleres i simple Regler. Det eneste nogenlunde gennemførte Princip er, at et substantivisk Adled har -s-, hvis det selv er en Afledning eller en Sammensætning: Rødvins-glas (:Vinglas) Bomulds-kjole (: Uldkjole) Rensnings-anlæg (Kloak-anlæg); kun hvis Førsteleddet ender paa -er, mangler -s-: Skomager-værksted. (1946: 246)
3 Bindeelementer i danske nominalkomposita 239 Ifølge P. Diderichsen (1946:246) forekommer kompositas led ( ) i Rodform, naar ikke særlige Forhold gør sig gældende. P. Skautrup (1968) bekræfter tesen om, at der ikke findes regler for brugen og valget af fugeelementer: Helt klart afgrænsede regler for brugen af de tre hovedtyper: stammesammensætning, s-komposition og e-komposition, findes ikke. Analogier (efter ældre dannelser), påvirkninger udefra (især tysk) og lydlige vanskeligheder kan spille ind. Betydningsmæssige grunde for en form kan nu kun svagt spores ved e-komposition. (1968: 264) L. Bauer (1978:97) henviser til M. Kristensen og mener, at det formelle aspekt af komposita for mange lingvister er: ( ) simply a discussion of the linking elements in Danish compounds. Aa. Hansen (1967 II: 296) nævner tre muligheder for sammensætninger: a) uændret form: bogbind. b) s-form: dagsrejse. c) e-form: ravnekrog. Hertil kommer særtilfælde, som han kalder dem. Men det er normalt, at førsteleddet forekommer i grundformen. Aa. Hansen (1967 II) nævner eksemplet mand- som førsteled og viser, at alle tre muligheder for sammensætning bruges i dette tilfælde: mands- især svarende til en subjektiv genitiv: mandsansigt, -arbejde, -dragt, -sang, -stolthed, -støvler, -væsen, osv.; mand- bl.a. svarende til en objektiv genitiv: manddrab, mandtal, men også i andre tilfælde: mandfolk, mandkøn; mande- bruges dels i sammensætninger som mandebod, -fald, -hul, dels i tilfælde hvor første led har funktion som et kvalitetsangivende adjektiv: en mandecigar, en mandesjus osv. (Aa. Hansen 1967 II: 298) Han begrunder denne forskellige brug med leddenes semantiske funktion. Bortset fra hovedbindeelementer (-s-, -e- og nul) nævner han også nogle andre, der er rækkedannende, men kun med enkelte eksempler: -(e)n i bakkenbart, blikkenslager (alle andre ord har blik-), børstenbinder (ellers børste-), (spøgende, nedsættende:) diskenspringer, flottenberg, -hejmer, fyrstendømme (men: fyrsteslægt osv.), ærenpris (ellers ære-, og æres-), galgenfrist, -fugl, -humor ofl. (men: galgebakke, -bjælke osv.), ( ) og sammensætninger med rose: rosenbuket, -busk, -gård, -gartner osv. (ibid. s. 299). Han betragter uheldigvis -dømme i fyrstendømme som en substantivisk stamme. Men det skal opfattes som suffiks. I dansk findes der eksempler på komposita, hvor bindebogstavet differentierer betydningen. Det er ikke fordi, at de selv har en betydning, men de semantiske forskelle vises trods alt ved nogle komposita. Dette skal betragtes som enkelttilfælde og ikke som et princip, sml. dagrejse rejse, som foregår om dagen vs. dagsrejse rejse, som tager en dag / en endags rejse, papirkurv kurv til papir vs. papirskurv kurv, som er lavet af papir, landmand bonde vs. landsmand person, som kommer fra samme land (som også i tysk Landmann vs. Landsmann), tidløs noget der ikke forældes, men altid er på mode vs. tidsløs noget der eksisterer uden tid.
4 240 Andrzej Szubert På den anden side findes der eksempler, hvor fugeelementet ikke er betydningsdifferentierende, fx sand(s)korn, butik(s)kæde. Der er også eksempler, hvor der ikke findes noget bindeelement, selvom man måske skulle tro det: isslag ( regn der slår ned som is ) vs. islag ( lag af is ). Vi har med to forskellige stammer at gøre i eksemplerne (sml. slag vs. lag), og begge komposita er bundet sammen med et nulmorfem. Somme tider kan forskelle i brugen af fugeelementer have en stilistisk mening. Således skal fx videndeling, altså uden -s-, være noget finere end formen med -s- (vidensdeling). Men begge former er efter Retskrivningsordbogen lige korrekte, fordi der er valgfrihed ved komposita med viden(s)- som første led. Det andet problem, jeg gerne vil se lidt nærmere på, er første leds ordklasse. Ud fra formen kan man ikke afgøre, om prøveglas består af substantivet prøve eller verbalstammen prøv- og bindebogstavet -e-. Hvis vi har at gøre med det første tilfælde, kan betydningen være et glas til at opbevare prøver i, og hvis vi har at gøre med det andet, vil dets betydning være et glas at prøve i. I tilfælde af regneopgave er der ikke nogen tvivl, og fortolkningen henviser til verbet regne (ikke substantivet regn som nedbør, eller hermed forbundet med verbalstammen regn-). Somme tider er det svært at se, om et kompositum består af et verbum og et substantiv eller af to substantiver fx badekåbe. Man kan fortolke dette kompositum på to måder: bad-e-kåbe (subst. + -e- + subst.) eller (verbum + -e- + subst.). Morfologisk set bruges verber som førsteled i stammeform, dvs. uden infinitivendelse. Som eksempler kan nævnes fx bleg(e)plads, blandfoder. Eksemplerne beviser, at der ved dannelsen af komposita, der består af et verbum som første led og et substantiv som andet led bruges stammer, dvs. man fjerner infinitivendelsen -e, uanset om der bagefter indsættes et fugeelement fx -e-. De to komposita har det tilfælles, at der ikke altid bruges et -e-. Førsteleddet i klapperslange stemmer ikke overens med infinitiven at klapre (sml. klapper- klapre). Her sker der en nominalisering, og det er svært at forsvare tesen om, at klapperslange består af verbum + substantiv. Jeg vil betragte dette kompositum som bestående af subst. + subst. Man kan således tolke, at det drejer sig om en slange, for hvilken det er karakteristisk at have en klapper, og ikke en slange, der klaprer. I eksemplet ordrebog kan man på den ene side sige, at ordre er en verbalform med fugen -e-, men på den anden side har vi at gøre med to substantiver. Aa. Hansen (sml II: 315) angiver i kapitlet om komposita af typen verbum + substantiv eksemplet anretterbord, som han forklarer som en analogidannelse. Skrivebord er den ene form, men der findes ved siden af verbet også et nomen agentis skriverbord, der tidligere var en almindelig form, men som anses for forældet. Man kan fortolke den første form som et bord for en skriver, for
5 Bindeelementer i danske nominalkomposita 241 tidligere var kunsten at skrive ikke så udbredt. I dag betragter man det som et møbel, man skriver ved. Om komposita som mødereferat, rejserapport skal betragtes som konstruktioner af typen subst. + subst. eller verbum + subst. kan vel diskuteres. Jeg opfatter dem af semantiske grunde som subst. + subst. I tilfælde af hyggestund kan man diskutere, hvilken ordklasse leddet hygge- tilhører. Det er ikke til at vide, om det drejer sig om et verbum eller et substantiv. Der kan være tale om begge dele. Det samme gælder for komposita af samme type, som fx plejehjem. I sygehus betragter jeg stammen syg som et deadjektivisk substantiv, der betegner en syg, altså en person. Substantivet syge kan betyde sygdom. Om sammensætningen sygehus skal betragtes som et hus for de syge (mennesker), eller hus for syge (hvor syger behandles) kan vel kun afgøres historisk. Forklaringen af sammensætninger med syge som første led i Politikens Nudansk Ordbog (1999: 1362) fremmer ikke fortolkningen. Sygeforsikring defineres fx som en forsikring mod økonomisk tab som følge af sygdom ; sygehjælper som en person som deltager i den daglige pleje af syge mennesker sammen med og under ledelse af sygeplejersker. I tilfælde som arbejds- er det ifølge Aa. Hansen (sml II: 318) klart, at det drejer sig om et substantiv. Etymologien af substantivet arb/ejd+e (< nedertysk arbeit), som erstatter middeldansk ærvithi arbejde, og betydningen af komposita med arbejds- som førsteled viser, at det kan være tilfældet, men formen arbejd-(-s-) er trods alt afkortet af enten et arbejde eller at arbejde. Aa. Hansen har nævnt, at der findes en konkurrence mellem verber og substantiver, der har verbalt indhold, og som stammer fra samme stammer. Det er derfor ikke nemt at afgøre, om førsteleddet hører til den ene eller den anden ordklasse. Dette bekræfter Aa. Hansen (sml II: 316), idet han skriver: I ikke få tilfælde kan det ikke afgøres om førsteleddet hører til verbet eller et dermed sammenhørende substantiv. I denne slags tilfælde må det være betydningen og den udenomsproglige virkelighed, der gør sig gældende. Et andet problem dukker op ved komposita, som fx kortform, der kan betyde i form af kort, en kort form, form til kort mm. Hvad det betyder, er i første omgang sekundært. Man skal først finde ud af, om kort- fungerer som adjektiv eller substantiv i sammensætningen. Her er betydningsforskellen meget stor. Konteksten spiller her den afgørende rolle. Ellers ville det være for farligt at fortolke. Andre eksempler med kort- som førsteled: kortbog, kortbølge, kortbølgesender, kortevarer, kortfilm, kortgiver, kortgivning, korthed, korthornskvæg, korthus, korthårsfrisure, kortkunst, kortlægning, kortprosa, kortslutning, kortspil, kortspiller, kortstråle, kortsyn, korttegner, korttelefon, korttog. Med tiden kan det ske, at et kompositum ændrer form. Det kan ske, at et led skifter ordklasse, men betydningen forbliver den samme, fordi begge stammer fra samme rod. M. Køneke (1989:154) nævner eksempler med døbe og synge. Eksemplerne på venstre side står anført i Ordbog over det Danske Sprog ( ) som nu næppe brugelige eller forældet :
6 242 Andrzej Szubert døbeattest > dåbsattest, døbekjole > dåbskjole, døbedag > dåbsdag, syngelærer > sanglærer, syngestemme > sangstemme, syngetekst > sangtekst. Som man kan se, bliver verbale former erstattet med substantiviske i moderne dansk. Den generelle betydning bliver ikke ændret, men denne udvikling viser måske en tendens til en større præcisering. Et andet spørgsmål, som er forbundet med bindeelementer, er, om fordobling af udlydskonsonanten skal betragtes som et fugeelement, eller om fænomenet kun skal fortolkes morfonologisk (kort vokal dobbeltkonsonant). Ved eksempler med skat- som førsteled bruges stammen næsten kun i betydningen Schatz i tysk, selvom man i et tilfælde har frit valg mellem skatkiste og skattekiste. Former med skat (ty. Schatz ) bruges for det meste uden bindebogstav (fx skatmester, skatkammer eller skattejagt). Alle øvrige eksempler, hvor skat forekommer i betydningen Steuer i tysk, dannes ved hjælp af -te-, dvs. fordoblet -t- + -e-, fx skattelettelse, skatteklasse, skattekort. Skal dette fænomen forklares morfonologisk eller ortografisk? Fleksion kan det næppe være, selvom der findes eksempler, der kunne tyde på det. Noget lignende gælder for fx kokelev. I bøjningen forekommer fordobling af stamkonsonanten efter kort stamvokal for ikke at skabe forvirring mellem skrifts- og udtaleforholdet. Dette skyldes, fordi kokelev har sideformen kokkeelev, der i dag betragtes som den eneste korrekte. Formen kokke kunne være en flertalsform af substantivet kok, men vi har af semantiske grunde ikke at gøre med en pluralisform. Alle formerne (komposita) i Retskrivningsordbogen (2001) med kok- som førsteled, dannes med -ke-. (fx kokkepige, kokkelærling). Denne konklusion er bl.a. mulig, fordi fx nat som førsteled ligner den anden. Vi har at gøre med natteliv, men der findes også natmad, natkjole. Formen natte- er ingen pluralisform af nat, for den hedder nætter, og skal derfor betragtes som et rent fonologisk-ortografisk fænomen. Brugen af æg i komposita er også besynderlig, da man bruger formerne æg- eller ægge- ved dannelsen af nye komposita. Formen æg- er mere frekvent, men den anden bruges også, sml. ægcelle, ægeksport, æggeleder, æggeblomme, æggehvide, æggeskal, ægkage. Når man ser på æg- og æggeleder et eller to rørformede organer hos kvinder og hunnen hos dyr hvorigennem æggene føres fra æggestokkene til livmoderen. Retskrivningsordbogen (2001), Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (1999) og Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1997) angiver begge former som korrekte, mens formen æggeleder kun findes i Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1987). I Dansk-Tysk Ordbog (E. Bork 1999) angives begge former dog.
7 Bindeelementer i danske nominalkomposita 243 Til sidst kan man sige, at der forekommer en fordobling af slutkonsonanten ved enstavelsesstammer, og de får altid bindebogstavet -e-. Der findes også komposita, i hvilke leddene forbindes med enten et fakultativt element uden betydningsdifferentiering fx sand(s)korn eller butik(s)kæde, eller hvor der kun kan bruges et bestemt fugeelement. Stammerne produktion eller ret ( domstol ) forbindes kun med -s-: produktions-, fx produktionsapparat, produktionsforhold, produktionskollektiv, produktionsmiddel; rets-, fx retsbelæring, retsbetjent, retsbevidsthed, retsbog. Leksemet rose bruger altid og kun fugen -n- i komposita (rosenolie, rosenkrans). Sammenfattende kan man sige, at der bruges følgende fugeelementer i dansk: -Ø- (nulmorfem), -s-, -e- (sjældnere også -n-, fx rosenolie, eller -er-, fx pariserbøf), og at de ikke anvendes efter et bestemt mønster eller en bestemt regel. Sommetider er der stammer, der kun eller næsten kun bruges med et bestemt fugeelement, men der findes ingen regler for det. Den eneste regel, dog heller ikke uden undtagelser (fx dameskindtaske, kunstbogklub, fodboldbane), er den, at hvis førsteleddet er en allerede sammensat konstruktion (kompositum, derivat), så bruges -s- før sidsteleddet (fx korttidsarbejde). S. Kürschner (jf. 2005:107) har fundet ud af, at 92,2 % af de præfigerede førsteled forekommer med fugen -s- og kun 5,9 % med nulfuge. Når man tager de komplekse førsteled i betragtning, ser tallene anderledes ud. Fugerne -s- og nul nærmer sig hinanden hhv. 54,2 % og 43,5 %, og de øvrige fuger udgør kun 2 %. Alt i alt dominerer nulfugen med 68 % i alle tilfælde, og -s-fugen er på andenpladsen med blot 27 %. Alle de øvrige fugeelementer udgør kun 5 %. LITTERATURLISTE Bauer, L Compounding the difficulties: A look at some nominal compounds in Danish. Acta Philologica Scandinavica 32, Bork, E Dansk-tysk Ordbog. 9. udg., 7. opl. København: Gyldendal Dansk-tysk Ordbog. 11. udg. København: Gyldendal. Diderichsen, P Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal. Hansen, Aa Moderne Dansk I-III. København: Grafisk Forlag. Galberg Jacobsen, H. & Skyum-Nielsen, P Dansk sprog. En grundbog. København: Schønberg. Holt, J Nogle bemærkninger om derivation i moderne dansk rigssprog. In: Festskrift til Peter Skautrup, Kristensen, M Lålands seensyder. DF 4, Kürschner, S Verfugung-s-nutzung kontrastiv: Zur Funktion der Fugenelemente im Deutschen und Dänischen. TijdSchrift voor Skandinavistiek 26(2), Køneke, M Danske substantiviske kompositas natur, funktion og semantik. (Utrykt) speciale, Københavns Universitet Søvnbesvær & sovepiller. Om substantiviske komposita. Danske Studier 1989, Morciniec, N Die nominalen Wortzusammensetzungen in den westgermanischen Sprachen. Wrocław: Zakład Narodowy im. Ossolińskich.
8 244 Andrzej Szubert Ordbog over det danske Sprog. Grundlagt af Verner Dahlerup. Udgivet af Det Danske Sprogog Litteraturselskab ( ). København: Gyldendalske Boghandel. Nordisk forlag. Politikkens Nudansk Ordbog udg. København: Politikens Forlag A/S. Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi Bd. I-II, 1. udg.. København: Politikens Forlag A/S. Politikens store nye Nudansk Ordbog Bd. I-II, 1. udg., 2. opl. (1997). København: Politikens Forlag A/S. Retskrivningsordbogen udg., 4. opl. (2005). København: Dansk Sprognævn / Alinea A/S Aschehoug Dansk Forlag A/S. Skautrup, P Det danske sprogs historie I-IV. København: Gyldendal.
Hybrider blandt andre importord i moderne dansk
Hybrider blandt andre importord i moderne dansk Andrzej Szubert Dansk Sprognævns konference København, 7. november 2018 1. Definition 2. Herkomst 3. Ordklassefordeling 4. Fugeelementer 5. Hyppighed 6.
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereGruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi
Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk
Læs mereORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER EUGENIUSZ RAJNIK Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The present paper reviews different approaches to
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereEKSOCENTRISKE KOMPOSITAS PLADS BLANDT ANDRE TYPER AF KOMPOSITA
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 11 POZNAŃ 2010 EKSOCENTRISKE KOMPOSITAS PLADS BLANDT ANDRE TYPER AF KOMPOSITA ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The article presents several classifications
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereEmnet for denne artikel er et højfrekvent idiom i moderne dansk talesprog, nemlig det privative udtryk lade være:
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 20 POZNAŃ 2016 DOI: 10.1515/fsp-2016-0025 LAVÆR! ERIK HANSEN København ABSTRACT. The paper is a brief study of the Danish expression lavær! (lad være). The author presents the expression
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereTest din viden om Adjektiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mereEN eller ET og mange FLERE
N5 EN eller ET og mange FLERE FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Fokus på navneords køn og flertal med de forskellige ændringer i stavemåden ved bøjning. - Ordkort til hhv. 1., 2. og 3. kl. - 2 skilte
Læs mereR e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereModulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.
Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og
Læs mereKursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III
Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereOversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk
Oversættelse af nominalkomposita fra engelsk til dansk En empirisk undersøgelse af forskellige oversættelsesmetoder i tekniske forbrugertekster med særligt fokus på den ortografiske repræsentation Kandidatafhandling
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereFind stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.
Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereDET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereEt alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen
Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereArbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'
Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGrammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse
Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)
Læs mereNOMINA INSTRUMENTI BLANDT KOMPOSITA I DANSK OG DERES POLSKE ÆKVIVALENTER
DOI: 10.1515/fsp-2015-0011 NOMINA INSTRUMENTI BLANDT KOMPOSITA I OG DERES E ÆKVIVALENTER ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The article is an attempt at analyzing Danish nomina
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereDansk sproghistorie 1
Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereAnvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog.
Anvendeligheden af lange nominalkomposita, oversat fra engelsk til dansk, i medicinsk fagsprog. Udarbejdet af Kristin Andreassen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.
OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFra tilfældighed over fraktaler til uendelighed
Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereLIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling
Læs mereGrammatisk kompetens
Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereReplikgengivelse en gennemgang af 59
Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereTest din viden om Substantiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017
Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der to opgavesæt til den skriftlige prøve i spansk A,
Læs mereArgumentationsanalyse
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte
Læs mereTak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?
Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereGruppe 1. Kapitel 11: Penge Kinesisk møntfod: Kinesisk møntfod yuán, kuǎi i daglig tale. 1/10 yuán kaldes jiǎo=máo 1/100 yuán kaldes fēn
Gruppe 1 Dette bruges når handlingen er kortvarig, finder sted få gange, hvis man vil være høflig F.eks. Nimen kankan. F.eks: Congming de - den intelligente. Bestemmer substantivet. ge=det mest brugte
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereTalteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning
1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at
Læs merea. Find ud af mere om sprogteknologi på internettet. Hvad er nogle typiske anvendelser? Hvor mange af dem bruger du i din hverdag?
En computer forstår umiddelbart ikke de sprog vi mennesker taler og skriver. Inden for sprogteknologien (på engelsk: Natural Language Processing eller NLP), der er en gren af kunstig intelligens, beskæftiger
Læs mereIt-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser
It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereFormerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):
Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)
Læs mereTræningsopgaver på dansk.gyldendal.dk
Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller
Læs mereENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.
ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereTil læreren. Indledning - hurtigt overblik
Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét
Læs mereTest din viden om Præpositioner
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereTest din viden om Adverbier
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereNiveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)
Uddannelsesaftaler Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der tre opgavesæt til den skriftlige
Læs mereOplæsning. 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833
1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 2 Møllehave, Johannes: "Samvittighed sort som blæk" 5 Kilde: På myrens fodsti. Erindringsglimt Lindhardt
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereHvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.
Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der
Læs mereFag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding
Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk
Læs mereDatid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.
Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.
Læs mere