Rapport for 5 måneders orlov efteråret Marie Bjerring / Nordjyllands Idrætshøjskole / December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport for 5 måneders orlov efteråret 2013. Marie Bjerring / Nordjyllands Idrætshøjskole / December 2013"

Transkript

1 Rapport for 5 måneders orlov efteråret 2013 Marie Bjerring / Nordjyllands Idrætshøjskole / December 2013

2 Om orloven Min orlov har været centreret omkring et påbegyndt masterstudie i positiv psykologi ved DPU, Århus Universitet. Jeg har taget modul 1 (individuelle styrker og trivsel) og modul 3 (organisatio- ner og ledelse) som fuldtidsstuderende i orlovsperioden. De to eksamensopgaver er afleveret; dog ligger de mundtlige eksamener først ultimo januar. I min ansøgning om orlov skrev jeg: Uddan- nelsen er i høj grad centreret omkring at bringe den opnåede viden om området i spil med de studerendes praksiserfaringer. Her vil jeg naturligvis bringe mine erfaringer fra højskoleverdenen min viden, vores udfordringer og højskolens ærinde i clinch med den positive psykologis teori- er og forskning. I min rapport vil jeg afdække dette møde.. Disse forventninger er bestemt ikke blevet skuffet, og en udfordring har heldigvis været at vælge et fokusområde blandt alle de tan- ker, der har været relevante for højskolen. Jeg har dog ikke været i tvivl om, at det var langt bedre at udvælge et par områder at gå i dybden med, end at forsøge at behandle alle områder overfla- disk. I det videre forløb i uddannelsen (som jeg læser ét modul ad gangen sideløbende med høj- skolearbejde) vil jeg kunne tage fat i andre spændende områder og problemstillinger. Om rapporten Rapporten skitserer kort hvilket konkret udbytte, der foreløbig har været af orloven. Rapporten udgøres dog i lige så høj grad af den eksamensopgave, som følger. Hvis man ønsker en kort indfø- ring i positiv psykologi (også som baggrund for rapporten), findes den på side 4. Udbytte Det væsentligste udbytte af orloven (indtil videre) udgøres af tre områder, som jeg kort skitserer herunder. Den første er den mest lokale og angår undervisning. Den anden er lokal, men angår organisation og ledelse og kan have generelle perspektiver. Den tredje og sidste er har mest al- men værdi, idet den belyser og diskuterer centrale overordnede begreber for de danske folkehøj- skoler: 1. Nyt fag i positiv psykologi Jeg har fået lov til at oprette et valgfag i positiv psykologi på højskolen. Det skal forløbe allerede fra det nye elevhold i januar 2014, og jeg glæder mig meget til at bruge min nyerhvervede faglig- hed på min skole. Faget rummer gode almene perspektiver på tilværelsen og er samtidig dybt vedkommende og involverende for den enkelte elev. Hermed et rigtig godt bud på et moderne UBAK - fag. 2

3 2. Fælles mål og mening gennem en positiv psykologisk intervention Dette er titlen på min eksamensopgave på modul 3. Jeg tog udgangspunkt i den aktuelle situation på min egen højskole, hvor en række faktorer (blandt andet en periode uden forstander) gjorde, at vi ønskede at styrke samarbejdet på tværs af de forskellige medarbejdergrupper og alle medar- bejderes oplevelse af fælles mål og mening. På baggrund af positiv psykologiske teorier planlagde jeg en intervention, som forløb en eftermiddag på højskolen i form af et fælles medarbejdermø- de. Der var ikke tale om et klassisk møde, men om en række processer faciliteret med henblik på at øge oplevelsen af mening i arbejdslivet. Interventionen forløb rigtig godt, og der kunne efter- følgende spores en effekt. Herunder er et abstrakt af opgaven. Hvis nogle skulle være interesseret i en uddybning, kan jeg kontaktes. Abstrakt På baggrund af situationen på Nordjyllands Idrætshøjskole ønskes ved hjælp af positiv psykologi at øge alle medarbejdernes oplevelse af fælles mål og mening. Baggrunden beskrives, og pro- blemfeltets samfundsmæssige relevans skitseres. Efter en beskrivelse af eksisterende viden på området og diskussion af mulige vinkler på problemformuleringen, vælges Ib Ravns (2008) teori om Mening I Arbejdslivet og meningsledelse som grundlag og videnskabeligt belæg for en inter- vention. Teorien præsenteres, og dens begrænsninger kritiseres. Interventionen beskrives inklusiv forundersøgelse og effektmåling. Forbehold, etik og bias fremlægges. En evaluerende refleksion vurderer forløbet og resultaterne, og der konkluderes på problemformuleringen. Afslutningsvis perspektiveres. 3. Er det mig eller os?. En positiv psykologisk belysning af højskolernes dobbelte sig- te på individet og det fælles. Dette er titlen på min eksamensopgave på modul 1. Opgaven er ikke helt typisk for studiet og modulet, idet den tager udgangspunkt i en meget overordnet diskussion af nogle begreber fra praksisfeltet og ikke i en konkret daglig udfordring. Dette har jeg været bevidst om helt fra start, og selvom det åbenlyst ville være et svært og fluffy emne at behandle (på de max 15 sider), holdt jeg fast, fordi det for mig var det vigtigste og mest spændende møde mellem den positive psyko- logi og højskoleverdenen. Herunder er et abstrakt, og på de følgende sider er opgaven i sin hel- hed. Abstrakt På baggrund af en række elementer tolkes den danske folkehøjskoles mål som et dobbelt sigte på individet og det fælles. Problemformuleringen spørger: 1)Hvordan kan den positive psykologi be- lyse en eventuel sammenhæng mellem individets trivsel og udvikling af det fælles? 2)Hvordan kan denne viden operationaliseres i folkehøjskolernes dobbelte sigte på at udvikle både individet og det fælles? Første spørgsmål belyses med to teorier fra den positive psykologi: Barbara Fred- 3

4 ricksons Broaden- and- Build Theory og Martin Seligmans PERMA teori. Derefter operationaliseres med henblik på praksisfeltet. Der konkluderes en række sammenhænge mellem individet og det fælles. Der konkluderes på problemformuleringens andet spørgsmål, at denne viden kan anven- des fx gennem interventioner fra den positive psykologi, som retter sig mod individets trivsel eller relationsskabelse. Positiv psykologi for dummies Jeg giver her en ganske kort indføring i positiv psykologi: For eventuelt interesserede og som bag- grundsviden for læsning af resten af rapporten. Positiv psykologi er et meget nyt (men hastigt voksende) forskningsområde; officielt stiftet af den amerikanske psykolog Martin Seligman i Positiv psykologi er ikke én samlet teoretisk retning men et bredt emnefællesskab. Man vil kort sagt sætte fokus på optimal menneskelig funk- tion og trivsel. Dette mener man ikke blot er fravær af sygdom, og hvis vi skal have et bedre grundlag for at gøre noget aktivt for vores egen og hinandens trivsel (og styrke os forebyggende i forhold til fx kriser og stress), bliver videnskaben nødt til i højere grad at undersøge eksempelvis menneskelige styrker, glæde, lykke, trivsel, mental robusthed osv. Således ser den positive psyko- logi sig som en nødvendig modvægt til den kliniske psykologi, som i meget høj grad forsker i psy- kisk sygdom, mangler og svagheder, dysfunktion, begrænsninger. Man erkender fuldt ud, at der er brug for denne forskning også, og at den kliniske psykologi er dygtig til at hjælpe mennesker i kri- ser og traumer. Men den positiv psykologi vælger bevidst det andet fokus, og dette arbejder man med multimetodisk og multiparadigmatisk. Der er lidt forskel på amerikansk og europæisk positiv psykologi. Begge er primært humani- stisk funderede - men i højere grad baseret på empirisk forskning end den humanistiske psykologi 4

5 (fx Maslow og Rogers) var. I USA er man fx præget af en lang tradition for en ret positivistisk til- gang, mens man i Europa har en forkærlighed for det (social)konstruktivistiske. For yderligere læsning kan jeg anbefale: Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer af Anders Myszak og Simon Nørby (Hans Reitzels Forlag 2008). Bogen er en seriøs men let læst sammenfatning med dansk (og kritisk) vinkel. Hvis man er interesseret i bestemte områder inden for den positive psykolgi, kan jeg anbefale mere specifik læsning. Tak Når man tager sin første uddannelse, er man ofte i et land som Danmark ikke helt klar over, hvor heldig man er. Samfundet betaler for uddannelse og SU, og man oplever måske uddannelsen som et imperativ og et pres for at vælge, præstere og finde sin identitet i et kommende arbejdsliv. Det oplevede jeg selv, og det ser jeg hos vores højskoleelever. I forbindelse med min orlov og denne anden uddannelse er jeg slået af en helt anden form for ydmyghed. Det er et stort privilegium at få lov til at udvikle og kvalificere sig både fagligt og menneskeligt midt i sit arbejdsliv, og jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden. Marie Bjerring, december

6 Er det mig - eller os? 1 En positiv psykologisk belysning af højskolernes dobbelte sigte på individet og det fælles. Marie Bjerring Master i Positiv Psykologi - Modul Institut for Uddannelse og Pædagogik - Århus Universitet 1 Verselinje fra sangen Hvor du sætter din fod af Jens Sejer Andersen. Skrevet til 50-års jubilæet for Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg i Højskolesangbogen nr.206. Se hele verset s.17

7 Indhold Baggrund og begrebsafklaring... 3 Problemformulering... 4 Fremgangsmåde... 4 Tidligere diskurs... 5 PERMA: En teori om trivsel... 7 Validitet og relevans... 7 Broaden- and- Build Theory Validitet og relevans Kritik og begrænsninger Sproglig og begrebslig præcision En generel kritik Operationalisering Begrænsninger og udfordringer Konklusioner Perspektivering Litteratur Bilag 1: Uddybende om praksisfeltet Bilag 2: Ainsworth og Bowlbys forskning Bilag 3: Uddybende diskussion af kritik

8 Baggrund og begrebsafklaring I mit møde med danske folkehøjskoler har jeg en tilbagevendende oplevelse af, at denne traditi- onsrige og brogede bevægelse kan koge sit mål og eksistensgrundlag ned til et dobbelt sigte på henholdsvis udvikling af individets trivsel - og styrkelse af det fælles. Dette dobbelte sigte er en overordnet fortolkning af en række elementer som: Højskolernes historie, lovramme, forskellige værdigrundlag, PR- materialer og elevforventninger. Se en uddybende redegørelse i bilag 1. Nogle gange er der tale om en konflikt imellem de ovennævnte områder i forhold til vægtnin- gen af henholdsvis individet eller det fælles. Samtidig er der tale om et dobbelt sigte: Man vil indi- videt og det fælles samtidig og ser det som to størrelser, som går hånd i hånd (Holst, 2005). Figur 1 illustrerer grafisk det beskrevne praksisfelt, som jeg ser det. De omtalte nuancer kan rummes i modellen, men der er naturligvis tale om en forenkling og generalisering, som skal bidrage med et overblik og en form for definition: Figur 1 Individet og det fælles er indtegnet som de to yderpunkter i et kontinuum. Der er altså ikke tale om en dikotomi eller modsætningsforhold men et spænd, hvor man kan placere eksempelvis de ovennævnte aspekter med mere eller mindre vægt mod de to yderpunkter. Modellen illustrerer således selv yderpunkternes anerkendelse af en gensidig påvirkning. Det fælles er i nærværende opgave ikke det samme som fællesskab, men er en samlebeteg- nelse for de fælles perspektiver, der gør sig gældende på praksisfeltet; højskolen. Det fælles rum- mer derfor både det nære fælles som fællesskab og relationer på skolen, men også større fæl- les perspetiver som nationale, globale og kulturelle fællesskaber, demokratiske og folkelige fæl- lesskaber samt historisk- poetiske perspektiver og fællesskaber. Modellen illustrerer her i højre side, at det fælles har størst fokus, og at den enkelte har ansvar for at bære det fælles frem; hun dannes af fælles normer og værdier for at bære dem videre. Individet bruges her ligeledes som en samlebetegnelse for de individuelle perspektiver, der gør sig gældende netop i højskolesammenhæng: Det er eksempelvis den enkeltes modning og udvikling, vejledning og karrieresigte, oplevelser og udfordringer, faglig fordybelse og dygtiggørel- se, selvrealisering samt individuel trivsel og blomstring. I denne opgave er jeg dog nødt til at foku- sere smallere og vil lægge vægten på individets trivsel. Modellen illustrerer her i venstre side, at det primære fokus er at udvikle individets iboende potentialer, og at det fælles først og fremmest skal understøtte dette. 3

9 Trivsel bruges her i en radikal betydning, som ligger i tråd med Martin Seligmans aktuelle triv- selsbegreb (Seligman M., 2011). Det rummer hedoniske elementer men vægter en eudaimonisk forståelse af trivsel som en fuld realisering af menneskelige potentialer. 2 I daglig tale som at stortrives eller blomstre. Opsummerende rummer praksisfeltet en central udfordring i det dobbelte sigte på individet og det fælles. Både en udfordring med hensyn til at belyse den forudsatte sammenhæng mellem individet og det fælles, men også en udfordring med hensyn til, hvordan man bedst anvender denne viden i arbejdet på at udvikle og styrke dem begge. Problemformulering 1. Hvordan kan den positive psykologi belyse en eventuel sammenhæng mellem individets trivsel og udvikling af det fælles? 2. Hvordan kan denne viden operationaliseres i folkehøjskolernes dobbelte sigte på at udvikle både individet og det fælles? Fremgangsmåde Selvom problemformuleringen rummer centrale spørgsmål, som mærkes i detaljen i den daglige højskolevirksomhed, er der samtidig tale om en grundlæggende begrebslig problemstilling, som her håndteres ved en tilsvarende grundlæggende diskussion belyst af teori og empiri fra den posi- tive psykologi. Derfor ligger vægten også på opgavens første del: I første halvdel gives et kort overblik over tidligere forskning og diskurs på området. Derefter beskrives to positiv psykologiske vinkler til belysning af problemformuleringens første spørgsmål. Jeg har valgt at anvende Martin Seligmans PERMA teori (Seligman M., 2011) og Barbara Fredrick- sons Broaden- and- Build Theory (Fredrickson B. L., 2010; Fredrickson & Losada, 2007), idet jeg argumenterer for, at begge tager udgangspunkt i individets trivsel men samtidig rummer væsent- lig evidens for en gensidighed og dynamik i forhold til det fælles. Jeg diskuterer teoriernes validi- tet og relevans i forhold til problemfeltet, hvorefter jeg anvender de to teorier til belysning af problemformuleringens første spørgsmål. Desuden diskuteres relevant kritik og begrænsninger. I anden halvdel skitseres en operationalisering på baggrund af opgavens første del. Til den mundtlige eksamen er der mulighed for at dykke længere ned i en enkelt intervention og dermed komme længere ned i detaljeniveau. Begrænsninger og udfordringer beskrives. Afslutningsvis vil jeg konkludere opsummerende og perspektivere. 2 Seligmans trivselsbegreb beskrives grundigere i afsnittet om PERMA, s.7 4

10 Tidligere diskurs I forhold til at præsentere en state of the art for problemfeltet som teoretisk og empirisk plat- form for opgaven, er billedet lidt broget. På den ene side eksisterer der meget tidligere forskning og teoridannelse, som er i familie med problemfeltet. Samtidig findes der for den præcise pro- blemstilling med ovenstående definitioner på baggrund af det specifikke praksisfelt ikke meget at bygge på i psykologisk sammenhæng. Derfor er afsnittet lige så meget en afgrænsning og place- ring i forhold til de beslægtede diskurser: I især amerikansk og europæisk psykologi har man været optaget af at undersøge forskellen mellem individualistisk kontra kollektivistisk kultur. Begrebsparret individualistisk/kollektivistisk klinger lidt som individ/det fælles, men studierne af, hvordan politisk- ideologisk- kulturelle fore- stillinger i den ene eller anden retning præger individet, mener jeg ikke har direkte relevans i den- ne sammenhæng. Opgavens problemfelt angår samspillet mellem individet og det fælles, uanset hvilken kulturel form det fælles nu har 3. Udviklingspsykologien har beskæftiget sig meget med samspillet mellem barnets udvikling og miljøet omkring, herunder nære relationer, familiens fællesskab og sekundære fællesskaber. Ele- verne på de danske folkehøjskoler skal dog være fyldt 18 år, og ofte er de midt i tyverne. Udvik- lingspsykologien kan give os viden om aldersgruppen i forhold til eksempelvis færdigudvikling af hjernens frontallapper, styrkelse af social selvkontrol og forståelse af konsekvens i forhold til egne handlinger, men den beskæftiger sig trods alt primært med barndomsårene, altså årene forud for et højskoleophold (Berk, 2003). En generel udviklingspsykologisk vinkel på højskoleelevernes triv- sel vil derfor være for tilbageskuende i forhold til opgavens problemfelt. En enkelt udviklingspsykologisk reference, som alligevel kan have relevans i denne sammen- hæng, er den forskning, som Johan Bowlby og Mary Ainsworth har lavet omkring tilknytning. 4 For ifølge Bowly og Ainsworth bliver barnets tilknytningsmønster til en intern arbejdsmodel for relati- oner og vil påvirke vedkommendes fremtidige udgangspunkt for at knytte relationer og indgå i fællesskaber (Ainsworth & Bell, 1970; Jacobsen & Hoffman, 1997). Dette er værd at have in mente: Dels i forhold til forskellige elevers forskellige udgangspunkt for at indgå i relationer og fællesskab. Dels i form af en udfordring og måske begrænsning for hvor stor påvirkning, man hos 20- årige højskoleelever kan opnå omkring relationsskabelse og fællesskaber. Selvom praksisfeltet er en skole, peger spændet mellem indidvidet og det fælles ikke specifikt på læringsrummet og læringsprocessen. Både den kooperative læring, hvor man kort sagt samar- bejder om at sammenstykke læring eller læringsprodukt, og den kollaborative læring, hvor der skabes et lærende fællesskab, og hvor læringen med socialkonstruktivistiske briller ses som en social proces, er interessante i forhold til at se fællesskabet som afgørende for individet også i undervisnings- og læringssituationer (Dillenbourg, 1999; Jensen, 2012). Det kommer dog for vidt i 3 Hvorledes samspillet mellem individet/det fælles så er påvirket af forskellig kultur er ikke uinte- ressant; men det ligger uden for denne opgaves rækkevidde. 4 Se evt. bilag 2 for en lidt grundigere forklaring af Bowlby og Ainsworths forskning. 5

11 denne sammenhæng at behandle denne vinkel på individet og det fælles yderligere, men det kunne afgjort være interessant at undersøge nærmere på modul 2. Individ og fællesskab er et klassisk dualistisk begrebspar i dansk og europæisk sammenhæng; ofte behandlet filosofisk og ideologisk med henblik på pædagogiske og didaktiske overvejelser. Den tradition vil jeg ganske kort berøre et par relevante tanker fra; fordi praksisfeltet er en skole, hvorfor jeg uvægerligt vil komme til at tale på baggrund af denne fortsatte diskurs: Wolfgang Klafki har sammenfattet forskellige dannelsestraditioner med begreberne material dannelse som orienteret mod dannelsens indhold, nemlig et bestemt (fælles) stof, og i den anden grøft formal dannelse med fokus på læringens form og proces og i højere grad med udgangspunkt i individet. De to begreber kan tilnærmelsesvis placeres på hver sit yderpunkt i figur 1, men vi nærmer os dog her et didaktisk plan. Klafki forsøger at bygge bro mellem de to med sin kategoria- le dannelse, hvor individet er aktivt i mødet med givne kategorier og fænomener (Kruchov, 1978). John Dewey udfordrede mange af de udbredte vestlige dualismer, og herunder også dualis- men mellem individ og fællesskab. Dewey opløser dualismen ved at argumentere, at de to begre- ber ikke kan adskilles; de er ikke selvstændige eller stabile enheder men betinger hinanden i en dynamisk proces (Brinkmand & Jensen, 2011). Et nyligt indlæg i diskursen om individ og fællesskab i skolen kommer fra Elsebeth Jensen og Svend Brinkmand, som fremhæver vigtigheden af at fokusere på fællesskabet i en tid med øget individualisering, som også slår igennem i pædagogiske og didaktiske trends (Brinkmand & Jensen, 2011). Jensen og Brinkmand bygger på Deweys forståelse af begreberne og tilfører samti- dig en socialkonstruktivistisk vinkel. Med Gergen, Løvlie og Foucoult i ryggen opgiver de tanken om et essentielt selv til fordel for det distribuerede individ og ser både individet og fællesskabet som en fortsat konstruktion og rekonstruktion i relationerne. I denne position er fællesskabet afgørende for individets udviklingsmuligheder, men samtidig er individernes gøren og laden afgø- rende for fællesskabets kvaliteter. (Brinkmand & Jensen, 2011, s. 18). Brinkmand bruger derfor ordet fællesskabelse frem for fællesskab. Efter denne pejling og afgrænsning i forhold til tidligere teori og diskurs på feltet, vender jeg mig mod den positive psykologi for med den at belyse krydsfeltet mellem individet og det fælles: Figur 2 6

12 PERMA: En teori om trivsel Martin Seligman understreger i sin bog Flourish fra 2011, at positiv psykologis vigtigste emne er trivsel. 5 Seligman ser trivsel som et konstrukt af fem elementer. Elementerne er målelige hver for sig (positiv emotion og engagement alene subjektivt, de andre mere objektivt) og bidrager til menneskets trivsel, men ingen af dem definerer trivsel alene: Positiv emotion (herunder lykke og livstilfredshed) Engagement Relationer Mening Præstation (Accomplishment) Med de positive emotioner rummer Seligmans trivselsbegreb altså hedoniske elementer, men vægten ligger på en eudaimonisk forståelse af trivsel som fuld realisering af menneskelige poten- tialer (Ryan & Deci, 2001; Aristoteles, 1995). De to mest interessante elementer i denne sam- menhæng er henholdsvis relationer og mening: Relationer forstås bredt som positive relationer til andre mennesker, og de fremhæves som centrale for oplevelsen af positive emotioner. Andre mennesker er den bedste modgift mod nedture i livet og den bedste enkeltmedicin for pålidelige opture. (Seligman M., 2011, s. 32). Mening defineres som at tilhøre og tjene noget, man tror, er større end en selv, (s. 24), og dette giver mennesket den følelse af mening og formål med li- vet, som det uvægerligt søger. Validitet og relevans Når Seligman fremhæver relationer som en af de fem væsentlige elementer og bidrag til individets trivsel, gør han det primært på baggrund af evolutionspsykologi: Dels Nick Humphrey (1986), som har tolket vores store hjerne som en social problemløser, som er selekteret gennem evolutionen til at håndtere gode menneskelige relationer. Dels Wilson og Wilsons (2007) teorier om gruppese- lektion, som argumenterer for, at gruppen er en primær enhed for naturlig selektion. Seligman lægger dog ikke skjul på, at de to referencer ikke er de eneste herskende teorier på området og måske endda er kontroversielle (Seligman M., 2011, s ). 5 Tidligere har Seligman talt om lykke i sin bog Authentic Happiness, hvor han definerede lykke på tre forskellige måder: Det behagelige liv (positive emotioner og nydelse), det engagerede liv (herunder flow) og det meningsfulde liv. Dog har han senere følt behov for at nedtone den over- fladiske hedonisme, som lykkebegrebet ofte forbindes med i folkelig sammenhæng, og for at fo- kusere på et trivselsbegreb som ligger tættere op ad livstilfredshed og dermed mere præcist kan måles med mindre påvirkning af den momentane sindstilstand. Samtidig tilføjes to nye elementer, som han argumenterer for at mennesket også søger og dyrker for deres egen skyld; nemlig relati- oner og præstation. (Seligman M., 2011) 7

13 Dog refererer Seligman også til socialneurologen John Cacioppos (2008) samt Leary og Baumeisters (1995) forskning, der ser sociale relationer som et centralt menneskeligt behov og ensomhed som et invaliderende vilkår. Desuden ikke mindst Reis og Gable (2003), som konklude- rer på deres undersøgelse, at gode relationer kan være den vigtigste enkeltstående kilde til livstil- fredshed og emotionel trivsel for mennesker uafhængigt af alder og kultur. Samtidig finder jeg andetsteds en stor mængde af forskning, der understøtter de positive og nære relationers betyd- ning for individets lykke (Diener & Seligman, 2002; Haller & Hadler, 2006), fysiske sundhed og velvære (Heaphy, 2008), resiliens (mental robusthed) (Dutton & Heaphy, 2003), en stærk selv- identitet mm (Roberts, 2007), højere grad af kreativitet, tillid og åbenhed (Pratt & Dirks, 2007). Dette er kun et lille udsnit af forskningen på området. Seligmans evolutionspsykologiske referencer vurderer jeg kun kan tjene som mulige forkla- ringer på relationernes betydning for det moderne menneskes trivsel. Men da dette på anden vis er underbygget af en stor mængde empiri og rimelig enighed på forskningsområdet, mener jeg at PERMA teoriens relationselement er validt. Både Seligman, Fredrickson og eksempelvis Lyubomirsky understreger i øvrigt i forhold til re- lationer, at det at være givende eller gøre noget godt for andre er den største kilde til positive emotioner og trivsel (Post, Neimark, & Moss, 2008; Lyubomirsky, Sheldon, & Schkade, 2005; Seligman, Parks, Steen, & Peterson, 2005). Både dette altruistiske træk og PERMA- teoriens me- ning rækker markant ud over individets egne behov og interesser og ud mod det fælles 6 : Mening må hos Seligman forstås som meningsfuldhed (Rosso, Dekas, & Wrzesniewski, 2010) og angå en kosmisk mening og livsmening (Ravn, 2008). At mening skulle være en af de fem grundlæggende elementer i individets trivsel baserer Seligman primært på en klassisk reference til Viktor Frankl (2004). Frankl betonede netop menneskets behov for og søgen efter, ja ligefrem vilje til mening, og han blev stifter af logoterapien, altså terapi gennem mening. Frankls teorier er ba- seret på en humanistisk- eksistentiel filosofi og er samtidig empirisk funderet (Frankl, 1978). En enkelt reference til Frankl kan synes spinkel som grundlag for at hævde, at mening er cen- tral for menneskets trivsel. Dog finder jeg anden støtte for påstanden: Af empirisk karakter i flere nyere undersøgelser (Zika & Chamberlain, 1992; Baumeister R., 1991; Wong & Fry, 1998) 7. Af 6 Jeg er opmærksom på den fortsatte diskussion af altruismens klassiske spørgsmål: Er det muligt, at et andet menneskes bedste kan være det endelig mål for vores handlinger, eller er altruismen udtryk for komplekse systemer, som indirekte har individet selv som mål? (Batson, 1991; Fehr & Fischbacher, 2003) Diskussionen foregår både på filosofisk, biologisk, religiøst og psykologisk grund, og det giver selvfølgelig meget forskellige svar. Uanset hvad altruismens dybereliggende motiver og funktioner er, er der dog i denne sammenhæng med det givende og meningselemen- tet tale om en bevægelse ud fra individet, der angår og påvirker det fælles. 7 Seligman er netop blevet kritiseret for ikke at forholde sig til anden forskning på området. Der er dog i høj grad tale om konkurrerende teoridannelser, og det er en del af forklaringen. Jeg mener dog, en mere relevant kritik af PERMA teorien er, at den ikke tager højde for et element som selv- bestemmelse. Se eventuelt bilag 3 for en uddybende diskussion af kritikpunkterne. 8

14 filosofisk karakter hos Terry Eagleton (2007), som har en eudaimonisk forståelse af trivsel baseret på Aristoteles (1995): Mennesket stræber mod lykke. Lykken og meningen med livet finder man ikke ved at tænke sig frem til den men ved en realisering af de menneskelige potentialer gennem dydige handlinger. Agape (næstekærlighed) og dydige handlinger står ikke i modsætning til menneskets lykke - men betinger den i en form for gensidig blomstring. Hos Seligman hedder det blot, at man bruger sine karakterstyrker til at tjene noget, der er større end sig selv (Seligman M., 2002, s. 263). Ib Ravn (2008)deler denne forståelse af mening i livet, og han foreslår en europæisk version af det meget amerikanske service- begreb, det at tjene noget, hvad enten det er Gud, fædreland eller næsten: i Danmark, kan vi se den større sammenhæng som fællesskabet med andre men- nesker, familien, fodboldklubben, arbejderklassen, samfundet, menneskeheden; så stor en sam- menhæng som man nu orker at tænke og handle i og som man oplever som relevant. (s. 65). Det er meningsgivende fællesskaber i det nære og perspektiver på større sammenhænge både syn- kroniske i den aktuelle verden og diakroniske, mere udviklingsmæssigt. Oplevelsen af at indgå i større meningsgivende sammenhænge er altså afgørende for indivi- dets trivsel. Seligman har endda påvist en tendens til, at engagerende og meningsgivende aktivite- ter har større korrelation med både subjektiv og objektiv velvære end det at søge positive emoti- oner og nydelse (Seligman & Schueller, 2010). På baggrund af ovenstående mener jeg, PERMA teorien og de øvrige referencer på gyldig og relevant vis kan belyse sammenhængen mellem individets trivsel og det fælles således: 1. Det fælles er i form af relationer et nødvendigt og centralt element i individets trivsel. På det- te punkt er individet afhængigt af det fælles. 2. Individet trives i høj grad ved at bidrage til det fælles ikke blot ved at modtage eksempelvis tryghed, positive emotioner og mening. 3. Med Ravns danske tolkning af Seligman er der fuldt belæg for, at det fælles som meningsgiver i høj grad er et nødvendig element for individets trivsel: Det være sig den sammenhæng som højskolens nære fællesskab kan give, såvel som de større perspektiver og fællesskaber som er beskrevet i højskolernes hovedsigte og undervisningens brede almene karakter PERMA teorien peger altså på en tæt sammenhæng mellem individets trivsel og det fælles. Dog er udgangspunktet og vægten hos Seligman stadig på individet. Kort sagt: Hvordan kan det fælles understøtte individets trivsel? Med hensyn til en eventuel gensidig afhængighed, giver Seligmans teori således også kun belæg for kausalitet i én retning: Mening og relationer giver trivsel. 8 Se baggrund og begrebsafklaring s.3 og bilag 1 9

15 Broaden- and- Build Theory Barbara Fredrickson har forsket i positive emotioner og ser dem ikke som mål i sig selv, men som middel og kilde til vækst i livet (Fredrickson B. L., 2010; Fredrickson & Losada, 2007). Dette ud- folder hun med sin Broaden- and- Build Theory (BBT), som beskriver, hvordan de momentane positive emotioner udvider vores tanke- handle repertoire og bringer os i videre vækst og trivsel (flourishing). I opadgående spiraler med positivitet som brændstof opspares og akkumuleres per- sonlige ressourcer, og vores mere vedvarende mentale vaner 9 ændres. Menesket står aldrig stille; vi er enten i nedadgående eller opadgående spiral, og vi har selv ressourcerne til at påvirke denne bevægelse ved at ændre på forholdet mellem negative og positive emotioner i vores liv. På bag- grund af forskellige empiriske studier fastsætter Fredrickson i samarbejde med Losada en tipping point for, hvor meget positivitet der skal til, før det udløser trivsel. Dette vendepunkt er ved et forhold mellem positivt og negativt på 3:1. 10 Fredrickson (2010) beskriver de vigtigste positive emotioner: Glæde, taknemmelighed, afkla- rethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og kærlighed. Hun henviser til Lyubomirsky, som har vist, at omkring 50% af vores lykke determineres af et genetisk set point, imens 10% er bestemt af ydre faktorer og vilkår, og de sidste 40% bestemmes af, hvordan vi selv tænker og handler inden for de givne genetiske og miljømæssige rammer (Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky & Sheldon, 2007). Fredrickson fremhæver, at hvorvidt jeg oplever positivitet derfor også afhænger af, hvordan jeg handler og fortolker begivenheder og tanker, og hun foreslår en række løftestænger og redskaber, der åbner for positivitet (Fredrickson B. L., 2010, s ). Det mest centrale hos Fredrickson i forhold til opgavens problemstilling er dog, hvordan de positive emotioner påvirker os, når de udvider vores tanke- handle repertoire og bringer os i vide- re vækst. Her vil jeg fremhæve: Positive emotioner åbner vores sind, så vi bogstaveligt talt får et bredere synsfelt, så vi ge- nerelt ser flere nuancer og handlemuligheder og altså er mere kreative, så vi lettere skaber overblik og træffer de rigtige beslutninger. Positivitet øger åbenhed og tillid Fredrickson ser en psykologisk styrkeside som fx åbenhed som en mental vane, der med hårdt arbejde kan ændres (Fredrickson, 2010, s. 94). Hermed imødekommer hun et problem omkring muligheden for bevidst at forme faste karaktertræk; idet hun definerer styrker mindre som faste træk og mere som (langvarige) tilstande ved at kalde dem vaner. 10 Forholdet er dog ikke 3:0. Negativitet er også en nødvendighed i et blomstrende liv, og hen- sigtsmæssige negative følelser (afgrænsede, specifikke og begrundede) avler nødvendige handlin- ger og giver i passende omfang realisme, rodfæstethed og dybde. Men for at kompensere for vo- res negativitets- bias (Baumeister & Bratslavsky, 2001) skal der være denne overvægt af positive emotioner. Samtidig er det vigtigt, at det positive er ærligt, for ellers er virkningen modsat: Glæ- desløse smil er eksempelvis farlige for vores helbred. (Fredrickson & Losada, 2007; Fredrickson B. L., 2010) 11 Fredrickson B. L., 2010, s ; Fredrickson & Branigan, 2005; Waldinger & Isaacowitz, 2006; Rowe, Hirsh, & Anderson, 2007; Isen, Rosenzweig, & Young, 1991; Burns & Brown,

16 Positive emotioner udvider menneskets syn på sig selv, og dette er centralt i forholdet til an- dre. Under indflydelse af positivitet går du fra at klassificere mennesker som adskilte mig og dig til at se en højere grad af forbundethed som i vi og os. (Fredrickson B. L., 2010, s. 70). Dette er tværkulturelt gældende. Der er endda undersøgelser der viser, at positiv emoti- on fjerner den indgroede bias for egen race med hensyn til ansigtsgenkendelse. Den øgede samhørighedsfølelse strækker sig altså også til fremmede, og det er også en tendens, der gælder for grupper. 12 Positive emotioner åbner os, så vi ser mere af verden og livet, værdsætter det gode som er og ser at vi er en del af noget større. Positive emotioner giver ad den vej samhørighed og me- ning. 13 Positive emotioner ændrer måden, vi interagerer med andre på og fremmer altruisme. Den gør os mere sociale. Den øgede følelse af forbundethed og samhørighed øger vores hjælp- somhed over for andre. Det er en form for eksternalisering af positiviteten, og godhed har vist sig at fremme godhed hos andre. Positivitet smitter, og de opadgående spiraler forstær- ker hinanden. 14 Validitet og relevans De ovenstående punkter er som vist i høj grad empirisk funderede og er med til at understøtte BBT. Fredrickson tager desuden et grundlæggende udgangspunkt i en evolutionspsykologisk ar- gumentation: De negative emotioner har spillet en vigtig rolle for artens overlevelse ved at få mennesket til at reagere stærkt og handle hurtigt i farlige situationer, imens de positive emotio- ner har været vigtige for artens udvikling i et længere tidsperspektiv (Fredrickson B., 1998). BBT som helhed underbygger hun med en forholdsvis stor mængde empirisk evidens fra egen forsk- ning, eksempelvis hendes open heart undersøgelse (Fredrickson, Cohn, Coffey, Pek, & Finkel, 2008), og andres forskning, eksempelvis en stor metaanalyse af Lyubomirsky, King og Diener (2005). 15 På baggrund af ovenstående mener jeg, BBT på gyldig og relevant vis kan belyse sammen- hængen mellem individets trivsel og det fælles således 16 : 12 Fredrickson B. L., 2010, s ; Aron, Aron, & Smollan, 1992; Johnson & Fredrickson, 2005; Dovidio & Gaertner, Fredrickson B. L., 2010, s Fredrickson B. L., 2010, s.74-76; Isen & Levin, 1972; Isen, 1987; Cialdini & Brown, Der er for nylig rettet alvorlig kritik imod Fredricksons og Losadas positivitetsratio (Brown, Sokal, & Friedman, 2013). Den eksakte udregning af positivitetsratio har dog ikke indflydelse på opgavens konklusioner. Se evt. bilag 3 for en uddybende diskussion af kritikken. 16 Punkterne bygger oven på de fire punkter, jeg udledte af anvendelsen af PERMA. Derfor fort- sættes nummereringen. 11

17 5. Man bør ikke undervurdere de positive emotioners betydning for individets trivsel. På højsko- lerne kan der eksempelvis være en tendens til at nedvurdere effekten af simple positive emotioner i forbindelse med eksempelvis uformeldt samvær og leg holdt op mod planlagte læringsforløb, de større perspektiver på tilværelsen osv. Men: Bare det at have det godt og eksempelvis opleve positive emotioner som glæde, morskab og inspiration er med til at ud- vikle varige personlige ressourcer. De positive emotioner, som eksempelvis kan skabes i disse sammenhænge, har desuden betydning for både individet og det fælles: 6. De positive emotioner og den følgende trivsel medierer og styrker individets oplevelse af at være en del af noget større, af det fælles. Eksempelvis øges elevens blik for og oplevelse af de større fælles perspektiver, som er højskolens fælles sigte, når eleven trives. 7. Individets oplevelse af positive emotioner og den følgende trivsel har betydning for dets åbenhed, tillid og menneskelig samhørighed; også på tværs af kulturforskelle. Desuden smit- ter positivitet og trivsel. Dermed har indiviets trivsel afgørende betydning for kvaliteten af relationsskabelse og fællesskaber. 8. Både Fredrickson og Hans Henrik Knoop breder dette ud til også at gælde for større fælles- skaber og fremhæver de samfundsmæssige perspektiver i BBT (Fredrickson, 2010, s , 76). Her vil jeg dog gerne tage et forbehold: Det er en logisk og besnærende tanke, men de større samfundsmæssige perspektiver mener jeg ikke, vi kan udtale os sikkert om med bag- grund i BBT s individpsykologiske forskningsfelt. 17 Med opgavens termer 18 : Det nære fælles er i høj grad påvirket af individets trivsel, men i forhold til de øvrige større fælles perspekti- ver, har vi ikke belæg for at konkludere et lignende forhold på baggrund af BBT. 9. En sidste kommentar bygger på en ny undersøgelse af de positive emotioner og den opadgå- ende spirals positive effekt på den fysiske sundhed (Fredrickson & Kok, 2013). Denne sam- menhæng med fysisk sundhed og øget levealder er ikke ny, men nu har man påvist, at perso- nens opfattelse af egne sociale relationer er medierende for de positive emotioners effekt på den fysiske sundhed. Jeg nævner undersøgelsen kort her, fordi den viser tegn på en gensidig- hed eller cirkularitet på flere planer mellem individet og det fælles: Individets trivsel påvirker det fælles, og det fælles i form af de opfattede sociale relationer påvirker individet igen 17 Tanken kunne understøttes af Brinkmand og Jensen (se s.6), som ser individet og fællesskab som gensidigt skabende. Dog vil der være udfordringer i at bringe deres tanker i dialog med BBT og PERMA på grund af det paradigmatiske klash imellem det socialkonstruktivistiske subjektsyn her det distribuerede selv, og de humanistiske tanker om en indre medført kerne af personlige karakterstyrker og potentialer, der skal realiseres (Andersen & Christensen, 2012, s.251). 18 Se s.3 12

18 Kritik og begrænsninger Sproglig og begrebslig præcision Grundlaget for min anvendelse af Seligmans og Fredricksons teorier ovenfor er, at deres teorier handler om det samme, som jeg kalder trivsel i problemformuleringen, og at de to teorier derfor kan give relevante og brugbare svar på problemformuleringen. Min definition på trivsel er som sagt i tråd med Seligmans (2011); rummende hedoniske elementer men med vægt på det eudai- moniske, og dermed ligger jeg også tæt op ad Fredricksons definition (Fredrickson & Losada, 2007, s. 111). Rent sprogligt bruger Seligman ord som well- being og flourishing lidt i flæng, og begge ord oversættes i den danske udgave af hans bog (Seligman M., 2011) med trivsel. Fredrickson bru- ger også ordet flourishing i forbindelse med den opadgående spiral og i modsætning til lan- guishing. De to ord oversættes nogle steder (Fredrickson B. L., 2010) til vækst eller blomstring kontra afvikling og andre steder (Fredrickson & Losada, 2007) til trivsel og mistrivsel. Dette mener jeg giver tilstrækkeligt grundlag for at anvende Seligmans og Fredricksons teorier til besva- relse af problemformuleringens to spørgsmål. En generel kritik En grundlæggende kritik af Seligman mener jeg, må være: Seligman erklærer, at det skal være positiv psykologis langsigtede mission, at 51% af verdens befolkning trives i året Én ting er, om dette er et realistisk eller ønskeligt mål, noget andet er, om et videnskabeligt fag overhovedet skal have en mission? Er det ikke normativitet, som hører hjemme i politik eller religion? Det er et typisk problem og vilkår for den positive psykolgi, at den bevæger sig på grænsen mellem det deskriptive og det præskriptive (McNulty & Fincham, 2012; Gable & Haidt, 2005). Og det er en kritik som både Seligman og Fredrickson udsætter sig selv for, blot ved at opfordre til at øge egen positivitet, vækst og trivsel og anbefale bestemte veje dertil. Det er en lang diskussion, hvor Svend Brinkmand (2008, s ) eksempelvis mener, at positiv psykologi muligvis bør opgi- ve sine bestræbelser på at være værdineutral disciplin eller bedre redegøre for, hvordan man kan have en videnskab om det gode. Ofte henviser forskerne inden for positiv psykologi til feltets videnskabelige metoder, og man argumenterer, at man blot er mere bevidst om de uundgåeligt værdibaserede valg af forskningsområder (og dermed sin normativitet) og påtager sig et ansvar for netop at undersøge det rigtige (P. Alex Lindley & Wood, 2010, s. 22). En mere pragmatisk kommentar i denne opgaves sammenhæng er: Når man arbejder inden for højskolens felt, som er udpræget værdibåren og har en erklæret hensigt om at øge den enkel- tes trivsel og udvikle det fælles i bestemte henseender 19, er det naturligt at spørge: Hvad ved man netop om et begreb som trivsel? Og hvad virker, hvis man vil øge trivslen? Netop fordi positiv psy- 19 Se afsnittet Baggrund og begrebsafklaring, s.3 13

19 kologi befinder sig mellem det deskriptive og præskriptive, tør man overhovedet bevæge sig ud i at besvare sådan et spørgsmål, og samtidig vil man gøre det på så videnskabeligt et grundlag som muligt. Det som er den positive psykologis problem i forhold til videnskabelig anerkendelse er altså samtidig i denne sammenhæng med til at øge relevans og anvendelighed med henblik på en operationalisering. Operationalisering I første del af opgaven har jeg nu belyst problemformuleringens første spørgsmål med to positiv psykologiske teorier, og jeg udledte tilsammen ni punkter om sammenhængen mellem individet og det fælles (s.9 og 12). I dette afsnit vil jeg fokusere på problemformuleringens andet spørgsmål og kort skitsere nogle eksempler på, hvordan de ni punkter kan operationaliseres med henblik på højskolens dobbelte sigte på at udvikle både individet og det fælles: 20 Figur 3 Ad 1 21 : Det nære fællesskab og relationer på højskolen er afgørende for elevens trivsel. Høj- skolen kan agere på dette ved eksempelvis at øge fokus på at støtte relationer og fællesskab på skolen, arbejde med redskaber til elevens senere relationsskabelse og øge opmærksom- hed på eksisterende og mulige fællesskaber, som eleven kan se sig selv som en del af. Arbej- det kan baseres på den eksisterende forskning på området omkring fx leg, respektfuldt enga- gement, tillid, aktiv konstruktiv feedback, at dele positivitet (Fredrickson B. L., 2010, s , 197; Dutton, 2003). Ad 2: Højskolen kan med fordel tænke i at skabe rum for, at eleverne kan bidrage til det fæl- les, og at støtte eleverne i givende processer. Det kan være at bidrage på forskellige måder til 20 Der er tale om eksempler. De ni punkter kan informere den løbende pædagogiske og didaktiske diskussion, som også foregår på baggrund af højskolernes hovedsigte og de enkelte skolers profil og værdigrundlag. Dermed vil man kunne udlede mange andre og flere konsekvenser for praksis. 21 Ad 1 henviser altså til punkt 1 på s.9 14

20 det nære fællesskab, at give noget til gæster i huset eller sammenhænge uden for huset, og det kan være at eleven får inspiration, mod og kompetencer til at bidrage til det fælles i sam- fundet efter endt højskoleophold. Man kan også arbejde med veldokumenterede metoder som taknemmelighedsbesøg (Seligman, Parks, Steen, & Peterson, 2005) og fem gode gernin- ger (Lyubomirsky, Sheldon, & Schkade, 2005). Dette vil i høj grad øge elevens egen trivsel, og det vil samtidig udvikle det fælles. Ad 3: Højskolens elementer som foredrag, brede almene perspektiver i fagene, historisk- poetisk- filosifisk- kulturelle perspektiver osv. kan for eleven opleves som fjernt, uvedkom- mende eller i modsætning til egne interesser. Men de kan være centrale meningsgivere og øge elevens trivsel. Det vigtige her må være at støtte eleven i at forbinde sig til de større per- spektiver og fællesskaber, så hun kan se sig selv indgå i dem og måske endda bidrage til dem (jf punkt 2) 22. Dette er for højskolen en vigtig opgave, som også kan begrundes i et posi- tiv psykologisk udgangspunkt i individets trivsel. Ad 5: Her kan BBT bidrage til at belyse værdien af de elementer som ikke er undervisning, og som er særlige for højskolen: Pædagogisk tilrettelagt samvær, arrangementer og aktiviteter i fritiden. Man vil gerne udvikle eleverne, flytte dem eksempelvis gennem undervisningen, men en væsentlig udvikling af trivslen sker også via de positive emotioner, som skabes i disse situationer. Man kunne sagtens være lige så ambitiøs for denne del af højskolekurset, som man eksempelvis er for undervisningen: Planlægge, gennemføre, evaluere, have faglige og pædagogiske diskussioner og skabe visioner og mål for området. En øvelse som skulle bringes i balance med det legende og lette, impulsive, personlige og ikke- alvorlige, som netop også er nogle af kvaliteterne ved området. Ad 6: Man kan med fordel være opmærksom på at skabe så mange positive emotioner som muligt i både samværsrum og undervisningsrum. Eksempelvis i forbindelse med de elemen- ter, der er omtalt i punkt 3, vil tilstrækkeligt med positive emotioner (og den følgende trivsel) hjælpe eleven til at opleve, at hun er en del af noget større, af det fælles. Ad 7: Samtidig har de positive emotioner og den enkelte elevs trivsel stor indflydelse på kvali- teten af relationer og fællesskab. Dette betyder for eksempel, at hvis det fælles halter, kan det også påvirkes gennem den enkeltes trivsel. Og at hvis man eksempelvis påvirker en enkelt gruppe i et undervisningsforløb, kan det påvirke hele holdet og kvaliteten af fællesskabet. Og at når man vil støtte relations- og fællesskabelse på tværs af kulturer og sociale forskellighe- der, hjælper de positive emotioner disse processer, og det bør man tænke ind. Vil man tage udgangspunkt i at arbejde med den enkelte elevs trivsel, kan det eksempelvis gøres ved disse interventioner, som har dokumenteret effekt (Seligman, Parks, Steen, & Peterson, 2005): At kortlægge egne karakterstyrker, at anvende sine vigtigste styrker på nye måder i hverdagen, og tre gode ting. 22 Hvordan? Det er en udfordring, som højskolelærere dagligt tager op og som nok primært skal diskuteres didaktisk og metodisk. Dog kan punkt 6 måske også informere diskussionen. 15

21 Begrænsninger og udfordringer Interventioner med henblik på varigt at øge individets trivsel vil altid være oppe imod eksempelvis vores negativitets- bias 23, tendensen til hedonisk tilvænning 24 og nydelsesparadokset 25. I forhold til at påvirke og styrke relationer og fællesskab vil der være begrænsninger og ud- fordringer eksempelvis i form af forskellige elevers tidlige tilknytningsmønstre og dermed deres interne arbejdsmodel for relationer 26. Det er dog trods alt muligt at udvikle den interne arbejds- model (Ainsworth & Bell, 1970; Jacobsen & Hoffman, 1997). Positiv psykologi er stadig et forholdsvist ungt forskningsfelt, og det er stadig kun få interven- tioner, hvor man har gennemført kontrollerede studier og bevist effekt (Myszak, Knoop, & Nørby, 2008, s. 62; Seligman, Parks, Steen, & Peterson, 2005). Man kan selvfølgelig formode, at andre lignende invterventioner vil have effekt, og man arbejder hele tiden på at afprøve og do- kumentere nye metoder. Konklusioner Den positive psykologis forskning og teorier kan i høj grad underbygge den almindelige forståelse i højskoleverdenen; at individets trivsel og udviklingen af det fælles går hånd i hånd. På baggrund af Martin Seligmans PERMA teori og Barbara Fredricksons Broaden- And- Build Theory konkluderer jeg følgende sammenhænge mellem individets trivsel og det fælles: Individets trivsel er i høj grad afhængig af det fælles i form af relationer og mening. Individets trivsel øges særligt ved at bidrage til det fælles. Individets trivsel påvirker andres trivsel. Individets trivsel påvirker i høj grad kvaliteten af det nære fælles i form af relationer og næ- re fællesskaber. Det er sandsynligt, at individets trivsel påvirker kvaliteten af og udviklingen af de større fæl- les perspektiver og fællesskaber, men det kan ikke konkluderes med sikkerhed på baggrund af de anvendte teorier. Højskolerne kan i deres dobbelte sigte på individets trivsel og udvikling af det fælles operationali- sere denne viden og fx anvende interventioner fra den positive psykologi, som retter sig mod in- dividets trivsel eller relationsskabelse. 23 Kort sagt at dårligt er stærkere end godt. (Baumeister & Bratslavsky, 2001) 24 Kort sagt at vi vænner os til at have det godt. Begrebet er underbygget af nogle undersøgelser, men revurderet af andre (Fisker, 2008). 25 Gennem meningsskabelse normaliserer vi den positive begivenhed og dræner den for hedonisk kvalitet (Wilson & Gilbert, 2007, s.134). 26 Se afsnittet om Ainsworth og Bowlby s.5 og desuden bilag 2 for en uddybning. 16

22 Perspektivering PERMA (Seligman M., 2011) og BBT (Fredrickson B. L., 2010) er primært individcentrerede teo- rier. Selvom jeg på baggrund af de to teorier ikke kan konkludere sikkert, hvordan individets triv- sel påvirker de store fællesskaber, kan der godt være andre teorier inden for positiv psykologi, som kan give relevant belysning af det. Under Positive Organizational Scholarships paraply findes der eksempelvis gode bud på, hvordan positiv psykologi kan bidrage til udviklingen af trivsel på organisationsplan (Bernstein, 2003). En kobling mellem positiv psykologi og community- psykologien kan også byde ind her (Schueller, 2009). Man er efterhånden begyndt at tænke i, at viden om menneskers trivsel skal informere be- slutningstagere og danne udgangspunkt for det samfund, vi skaber: Hvordan skaber vi fælles rum, hvor individer trives? Eksempelvis med undersøgelser som European Social Survey (Survey). Det kunne dog også være interessant at se individcentrerede teorier som eksempelvis PERMA og BBT informere samfundsmæssige og sociologiske perspektiver på, hvordan mennesker skaber det fæl- les27. Med henblik på den modsatte vinkel: Hvordan kan vi via individets trivsel løfte og styrke netop det fælles, som er vigtigt for os? Eksempelvis de demokratiske og folkelige fællesskaber, som højskolerne også brænder for. Således kunne vi tage hånd om begge yderpunkter i figur 1 s kontinuum mellem individet og det fælles. 27 Blot nogle få eksempler: Henriksen, 2005; Putnam, 1993; Villadsen,

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT. Nina Tange - nta@dpu.dk

POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT. Nina Tange - nta@dpu.dk POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT PROGRAM Hvad er positiv psykologi? Frokost ca kl. 12.00-12.45 Styrker En smule afprøvning DEFINITIONER The study

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge COACHINGUDDANNELSE 3 MODULER - forløb om teenagecoaching for fagfolk COACHINGUDDANNELSE FORLØB OM TEENAGECOACHING

Læs mere

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION Større medarbejdertrivsel og øget effektivitet er gevinsten for virksomheder, der arbejder aktivt med at udvikle medarbejdernes personlige styrker.

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere