KREDSLØBET. TEMA Fokus på TR. 6 Sådan gør de i Vejle, Odense og Sønderborg. 12 Det var en sej fødsel at opbygge et velfungerende TR-system.

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET December ÅRGANG 6 Nr TEMA Fokus på TR 4 MED-udvalgene er ikke kommet over børnesygdommene 6 Sådan gør de i Vejle, Odense og Sønderborg 12 Det var en sej fødsel at opbygge et velfungerende TR-system.

2 INDHOLD Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Frede Madsen, Journalist Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Næste nummer Deadline for indsendelse af artikler m.m. senest den 4. januar Tema: Sundhedspolitik / sundhedsaftaler Produktion PR Offset Forsidefoto: Illustration fra TR-kompasset KREDSLØBET MED-systemet en rodløs teenager 4 Arbejdsgiverne vil ikke lukke medarbejderne ind, og lægerne føler sig privilegerede i forhold til andre faggrupper. MED-udvalgene er ikke kommet over børnesygdommene, mener professor Henning Jørgensen. Generalforsamling med kritiske røster 5 Knap 150 medlemmer deltog i Kreds Syddanmarks generalforsamling den sidste lørdag i oktober. I den livlige debat var der konstruktiv kritik fra flere tillidsrepræsentanter fra sygehusene. Sådan gør de i Vejle, Odense og Sønderborg 6 En leder med sygeplejerskebaggrund i Vejle, en FTR og lokal-tr i Odense samt en TR på Sygehus Sønderjylland om, hvordan maskinrummet i TR-samarbejdet fungerer. Synlig løn og nye hofter 8 Susanne Bonde trives med vekselvirkningen mellem at være operationssygeplejerske og varetage 18 kollegers interesser. Men hun ville gerne have mere tid til TR-arbejdet. Psykiatrien slider på sjælen 10 Tina Bech, 28 år, er TR for sine kolleger på Psykiatrisk Afdeling Odense. Hun mærker, at rummeligheden og sygeplejerskers indflydelse er under pres, men trives med at varetage sine kollegers interesser. Konflikt gav turbo på læringen 11 Hun er TR for 14 sygeplejersker på ni af Svendborgs plejecentre. En dramatisk start gav smag for mere, og Camilla Weber nyder at være velinformeret og holde øje med, hvad der påvirker sygeplejen. TR-systemets svære fødsel 12 I 28 år som formand fik Kirsten Stallknecht skabt et stærkt Dansk Sygeplejeråd med bevidste medlemmer og styr på økonomien. Men det var en sej fødsel at opbygge et velfungerende TR-system. Nye akutafdelinger født med skavanker 14 Sygeplejerskeflugt, manglende tid til at oplære uerfarne kolleger, ledelsessvigt og mangelfulde bygninger har præget den første tid på de nye FAM-afdelinger på Fyn. Nu er der endelig udsigt til forbedringer i Odense, mens FAM i Svendborg fortsat lider. Når du arbejder på søgnehelligdage 16 Søgnehelligdage er dage, der ikke falder på en søndag, både på det kommunale område (KL) og i regionerne. Her følger en gennemgang af reglerne, så du kender dine rettigheder. I blad 3/2012 var der i artiklen med Ole Ryttov desværre sket en teknisk fejl, så en del af teksten blev gentaget. Vi beklager fejlen, og håber ikke det gav anledning til uklarhed om artiklens budskab.

3 Bak op om DSR s frontkæmpere LEDEREN Kære medlemmer Det faglige tema i dette nummer af Kredsløbet er dedikeret til de tillidsrepræsentanter (TR), der er din og dine kollegers nærmeste repræsentant for Dansk Sygeplejeråd på arbejdspladsen. Det faglige tema i dette nummer af Kredsløbet er dedikeret til de tillidsrepræsentanter (TR), der er din og dine kollegers nærmeste repræsentant for Dansk Sygeplejeråd på arbejdspladsen. I flere artikler giver TR fra vores område et godt indtryk af deres arbejdsfelter og udfordringer i dagligdagen. Pladsen rækker ikke til at give et dækkende billede af, hvad omkring 300 TR og 28 FTR i vores område formår at være involveret i, og hvor bredt de arbejder for både at varetage det enkelte medlems interesser og overordnet være med til at udvikle arbejdspladsen og sundhedsvæsenet. TR er omdrejningspunkter for at omsætte DSR s politikker i praksis på sygehuse, i kommuner, og hvor de ellers varetager deres kollegers interesser. De sidder med ved forhandlingsbordet i mange sammenhænge og må som en Carma-undersøgelse tidligere på året viste kæmpe hårdt for at få indflydelse på beslutninger, der påvirker sygeplejerskers arbejdsforhold. Artiklerne i Kredsløbet viser, at mange sygeplejersker opfatter TR-rollen som en måde at udvikle sig fagligt og personligt på, og at det også er en karrierevej. TR placerer sig centralt i at modernisere fagforeninger ved både at være tæt på medlemmerne og vigtige medspillere i den overordnede udvikling. I DSR skal vi være gode til at give TR sparring i dagligdagen og muligheder for at uddanne sig, så de kan matche de ledere, de sidder over for i dagligdagen. Du kan som medlem yde dit bidrag ved at støtte og anerkende det arbejde, de under krydspres udfører for deres kolleger. En særlig glæde er det, at DSR s tidligere formand gennem 28 år, Kirsten Stallknecht, medvirker i dette nummer. Hendes fortælling om TR-systemets første skrøbelige år og indsatsen for at opbygge en stærk fagforening viser, at vi har en vigtig arv at løfte i nutiden. Mens du læser disse linjer, er parterne ved at varme op til OK13. Vi udvekslede krav med Danske Regioner og KL tidligere i denne måned, og uden i skrivende stund at kende indholdet tror jeg ikke, arbejdsgiverne er i julehumør. Vi må forudse, at de vil lægge yderligere pres på den offentlige sektor, og at det vil forplante sig til MEDsystem, TR-beskyttelse og lønforhold. Vi tager ikke imod regninger i en fin indpakning ledsaget af velkendte floskler om, at vi atter må udvise løntilbageholdenhed. Vi stiller krav på dine vegne og forventer desværre at blive mødt med krav fra arbejdsgiverne, som er uspiselige og slet ikke måler sig med decembers kulinariske udfordringer. Vi skal nok holde din TR orienteret om de forhandlinger, der indledes i det nye år, og du kan følge slaget på DSR s hjemmeside. Siden bliver du inviteret til medlemsmøder om OK13. God jul og velkommen til et nyt, spændende og givende år for vores fag. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 MED-systemet en rodløs teenager Arbejdsgiverne vil ikke lukke medarbejderne ind, og lægerne føler sig privilegerede i forhold til andre faggrupper. MED-udvalgene er ikke kommet over børnesygdommene, mener professor Henning Jørgensen. MED-systemet, regionernes og kommunernes modstykke til de samarbejdsudvalg, private arbejdsgivere har haft pligt til at oprette siden 1947, fylder 15 år i denne måned. En undersøgelse fra arbejdsmarkedsforskerne på CARMA ved Aalborg Universitet tidligere på året kaster skygger over fødselsdagen. Den hidtil største undersøgelse af, hvordan det danske samarbejdssystem fungerer, viser, at 43 procent af tillidsfolkene på FTF-området føler sig sat uden for indflydelse. MED-systemet er billedligt talt en rodløs teenager, der har svært ved at finde retning med sit liv. En af mændene bag undersøgelsen, professor Henning Jørgensen, advarer de offentlige arbejdsgivere mod at reducere MED-udvalg til fora, hvor man blot informerer de medarbejdervalgte om beslutninger, der allerede er taget. - Hvis der er for stor magtasymmetri, vil det føre til manglende produktivitet, engagement og kreative løsninger hos medarbejderne. Det vil også betyde mistet arbejdsglæde, som borgerne i den sidste ende vil komme til at mærke, og så bliver det en sag for politikerne. Alle vil komme til at lide under et dårligt fungerende MED-system, siger Henning Jørgensen. De gode viljer MED-udvalg var oprindeligt udset til at være et udvidet forum for medindflydelse og medbestemmelse i forhold til det private arbejdsmarked. Reelt er det dog arbejdsgiverne, der har det sidste ord, når de overordnede beslutninger skal træffes. Det er de gode viljers aftale. Henning Jørgensen mener, at MED-aftalen ud fra et lønmodtagersynspunkt ikke er vidtgående nok. Medarbejderne viser ellers, at de gerne vil tage et medansvar for de store strategiske beslutninger i blandt andet sundhedsvæsenet. Kommunernes Landsforening, KL, har udsendt signaler om at indskrænke TR-beskyttelsen, og det er ifølge AAU-professoren den forkerte vej at gå. - Regioner og kommuner burde udvide MED-systemet og i stedet for de fire lovpligtige møder årligt holde hyppigere møder, så de kan tage problemer i opløbet, en slags varslingssystem, og få medarbejderne til at spille ind med de kreative løsninger, som der særligt i de kommende år vil være brug for. Det nytter ikke med macho-management og at holde de fagprofessionelle nede, for det er deres viden, de skal leve af, siger Henning Jørgensen. Lægerne har for stor magt I sundhedsvæsenet er flere forhold med til at hindre et velfungerende MED-system. Henning Jørgensen mener, læger har for stor indflydelse og i kraft af deres selvfølelse og privilegerede stilling blokerer for et tillidsfuldt samarbejde med andre faggrupper, herunder sygeplejersker. Desuden er der i flere regioner lavet nye strukturer, der øger afstanden mellem lokal-med og fælles- MED. Der er behov for at få en membran, et forbindelsesled, ind mellem det nederste og øverste samarbejdsorgan. Medarbejderne kan kun få reel indflydelse, hvis viljen er til stede lokalt, og parterne kan finde ud af at arbejde sammen. Henning Jørgensen anbefaler, at arbejdsgivere og lønmodtagere skal forpligtes til en fælles uddannelse af fire-fem dages varighed, hvor de sammen får gennemgået regelsæt, samarbejdskrav og andre formelle elementer i MED-samarbejdet, så de opnår tillid til hinanden og får en fælles forståelse. Desuden bør fagforbundene i deres skoling af medlemmerne tænke ud over standardvarer som et kursus i forhandlingsteknik og i stedet ruste dem bredere med både videns-, færdigheds- og kompetenceelementer i TR-uddannelsen. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Dagens heldige vindere af blandt andet tasker, vin, købmandskurve og ikke mindst hovedpræmien, et weekendophold på Hotel Koldingfjord. Annemarie Kanstrup, sygeplejerske i Svendborg Kommune (se side 6). Generalforsamling med kritiske røster Knap 150 medlemmer deltog i Kreds Syddanmarks generalforsamling den sidste lørdag i oktober. I den livlige debat var der konstruktiv kritik fra flere tillidsrepræsentanter fra sygehusene. Kreds Syddanmarks generalforsamling 27. oktober var traditionen tro sammensat, så der var plads til både underholdning, debat, faglig orientering og socialt samvær med kolleger fra nær og fjern. Efter kaffe og rundstykker underholdt skuespiller Flemming Jensen i knap en time med betragtninger om danskhed, tillid og latterens nødvendighed. DSR s formand Grete Christensen deltog også i generalforsamlingen, og hun kunne fortælle, at dagen var noget helt særligt, for ikke kun var der generalforsamling i Kreds Syddanmark, men samme dag fyldte DSR som organisation 113 år. Debatten efter John Christiansens mundtlige beretning nåede vidt omkring, idet der hen over dagen var debat om blandt andet OK 13 og en eventuel konflikt, løn, uddannelse, TR-området, medlemsservice, fagbevægelsens berettigelse, faglig forsvarlighed og dagpengeperioden. Tillidsrepræsentanternes vilkår Formandskab og kredskontor blev mødt af konstruktiv kritik fra en række tillidsrepræsentanter fra hovedsageligt det regionale område, sygehusene, på generalforsamlingen. Fælles for kritikernes indlæg var, at de ikke føler tilstrækkelig opbakning til og sparring om at løse de administrative og politiske opgaver i dagligdagen. Kredsformand John Christiansen og de øvrige politikere samt medarbejdere på kredskontoret lyttede intenst til kritikken, som, han erkender, maner til eftertanke. TR-området er et højt prioriteret indsatsområde i kredsbestyrelsens arbejde, og når flere sætter spørgsmålstegn ved indsatsen, er den ikke lykkedes fuldt ud. - Vi er meget optaget af, hvordan vi kan understøtte FTR og TR s løsning af opgaverne, og vi har flere initiativer i gang. Vi er aktuelt ved at indgå en samarbejdsaftale med alle FTR i kredsen, blandt andet omkring uddannelse, og det vil også smitte af på det daglige TR-arbejde, at vi styrker deres kompetencer. Men vi må konstatere, at TR ikke føler, de har mærket effekten af vores initiativer tilstrækkeligt, og at de ikke har virket hurtigt nok. Det må vi reagere på, og vi skal nu have afdækket, hvordan vi bedst kan styrke indsatsen, siger John Christiansen. Kredsformanden anser det for en demokratisk styrke, at TR står frem med deres kritik, og glæder sig over, at der blandt de knap 150 deltagere var bred opbakning til kredsens øvrige arbejde og prioriteringer. Generelt gav flere udtryk for at sygeplejersker uanset arbejdsfelt oplever at arbejde under pres. fortsættes DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Christina Rosenberg (t.v.) og Annette Johansen, begge sygeplejersker i Fredericia Kommune. Sådan gør de i Vejle, Odense og Sønderborg Socialt og fagligt De deltagere, som Kredsløbet talte med, pegede på balancen mellem det faglige og det sociale på generalforsamlingen som rigtig vigtig. En leder med sygeplejerskebaggrund i Vejle, en FTR og lokal- TR i Odense samt en TR på Sygehus Sønderjylland om, hvordan maskinrummet i TR-samarbejdet fungerer. Christina Rosenberg, sygeplejerske i Fredericia Kommune: Jeg er medlem af kredsbestyrelsen og været med på generalforsamlingen i flere år. Det faglige indhold er spændende, men jeg er også med for at møde andre kolleger og opleve det sociale samvær. Jeg har mødt flere af mine TR-kolleger, og det er rart at få snakket sammen, for det er der ikke så meget tid til i hverdagen. Jeg synes også, at kredsen altid har været god til at finde god underholdning til generalforsamlingen, som samtidig giver noget eftertænksomhed. Annette Johansen, sygeplejerske i Fredericia Kommune: Jeg er FTR i kommunen, og jeg deltager, fordi det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig rundt omkring i kredsen. Samtidig er det rigtig hyggeligt at deltage. Det er en fridag med god underholdning, god mad og gode snakke. Annemarie Kanstrup, sygeplejerske i Svendborg Kommune: Jeg er med, fordi jeg synes, at det er både spændende og vigtigt at deltage. Det er jo det besluttende organ i kredsen. Der har været en fantastisk god og bred debat, især om TR-området. Det sociale betyder også meget. Man mødes med andre sygeplejersker, og det giver en fællesskabsfølelse. Jeg ville ønske, at mange flere deltog i generalforsamlingen, de ved ikke, hvad de går glip af. Læs også: Kredsbestyrelsens skriftlige beretning og kredsformandens mundtlige beretning fra generalforsamlingen 2012 findes på kredsens hjemmeside. Hvordan holder en kommune eller et sygehus samarbejdet mellem ledere og tillidsrepræsentanter (TR) i form, så TR både kan være kollegernes talerør og ledelsens medspillere, når arbejdspladsen arbejder med omstillinger og får tilført nye arbejdsopgaver? I Vejle Kommune har chefen for driften i Seniorservice, Anette Styrup Bang, i en årrække haft tradition for at mødes med de tillidsvalgte fra alle Anette Styrup Bang faggrupper en gang årligt for at gennemgå vilkår og tale samarbejde. For få uger siden var det de tre sygeplejefaglige TR og de øvrige tillidsfolk fra Sundhedskartellet, der var samlet. - Det er godt at mødes fast en gang om året og fysisk se hinanden i øjnene. Der kommer ofte noget op, som der ikke på forhånd er taget højde for i aftaler, og vi kan drøfte nye opgaver og arbejdsmetoder. Hidtil har det udelukkende været en positiv oplevelse, siger driftschef Anette Styrup Bang. Samarbejdet med tillidsfolk tager udgangspunkt i en overordnet rammeaftale om medbestemmelse og medindflydelse samt arbejdsmiljøloven. Desuden har Vejle Kommune for seks år siden udarbejdet et værdigrundlag for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte, Den tillidsvalgte en værdifuld samarbejdspartner, som bygger på tre værdier: Viden samspil ansvar. Rutine og forandringer Det årlige møde mellem ledelse og TR indledes med en generel introduktion, hvorefter den enkelte TR går i enrum med sin nærmeste leder, typisk en distriktsleder eller en centerleder, og gennemgår sine vilkår i forhold til den aftale, der er indgået året i forvejen. Ofte er der tale om en rutinemæssig gennemgang uden de store konfliktpunkter, men der kan i løbet af året være sket forandringer, der påvirker vilkårene for TR-arbejdet. - Hvis der for eksempel er bygget om et sted, og TR skal have andre lokaler og adgang til et lukket skab, så hun ikke hænger ude på en gesims, skal det afklares. Det samme er tilfældet, hvis en TR har fået tilknyttet flere eller færre 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 medarbejdere, og tiden til TR-arbejdet skal justeres, siger Anette Styrup Bang. Hun er selv uddannet sygeplejersker i 1973 og har haft en ubrudt lederkarriere i flere sektorer siden 1980, så der skal meget til at ryste hende. Når det årlige møde med TR afsluttes i et fælles forum, er tonen åben og konstruktiv, og ingen af deltagerne er bange for at konfrontere, hvis noget nager i samarbejdet. De nye opgaver, som det kommunale sundhedsvæsen har overtaget fra sygehusene, tager hun også som en positiv udfordring. - Vi skal huske, at der altid er sket en naturlig udvikling med nye og andre opgaver, og i det perspektiv er de håndterbare. Vi har hele tiden haft et godt samarbejde med primært Vejle Sygehus og tager nye opgaver som en faglig udfordring, vi skal løse, siger Anette Styrup Bang. Odense slås med ny struktur I Odense Kommune har en omstrukturering med nye områder inden for ældre- og handicapsektoren fyldt meget siden foråret. Lillian Drejer Thorenfeldt TR-området er ikke tænkt ind i forandringerne endnu, og imens er forhandlingerne om en ny MED-aftale i gang. Fotograf: Niels Lund - Vi holder lidt fast i den oprindelige MED-aftale fra 2000, som giver lokal-tr i primærsygeplejen en dag om ugen til at passe sit tillidshverv. Vi har gjort tirsdag til fast TR-dag i de fire ud af fem områder, hvor vi har en TR, men vi oplever jævnligt at blive bedt om at være fleksible, hvis der eksempelvis er kolleger på kursus, siger Lillian Drejer Thorenfeldt. Hun er både en af seks sygeplejefaglige lokal-tr og FTR for op mod 200 sygeplejersker i hovedsageligt hjemmepleje samt sygeplejerskerne på et center for midlertidige pladser og i administrative stillinger. Hun har selv 20 timer i ugen til FTR-funktionen, hvoraf fire er givet videre til en suppleant, så hun med lokal-tr-timerne har, hvad der svarer til tre hele dage. MED-aftale er overhalet Kommunens nye struktur har påvirket de tillidsvalgtes deltagelse i økonomimøder med blandt andre den daglige leder af sygeplejeområdet, hvor vigtige områder som normeringer og sygefravær er på dagsordnen. Flere TR derimod medlem af lokal-med. Internt er der TR-møder seks til otte gange årligt i hjemmeplejen, og hvert kvartal indkalder Lillian Drejer Thorenfeldt til netværksorientering med Dansk Sygeplejeråd, hvor TR fra flere sektorer deltager. - Generelt oplever vi fra ledelsens side en vilje til at få samarbejdet til at fungere, og der er et godt samarbejde mellem TR og nærmeste leder. Men det næste ledelseslag er rykket længere væk på grund af den nævnte omstrukturering. Den nuværende MED-aftale, der er under genforhandling, passer ikke til den måde, vi er organiseret på, siger Lillian Drejer Thorenfeldt. Ujævne vilkår i Sønderjylland Grete Hjuler Jensen er basissygeplejerske og samtidig TR for 42 sygeplejersker på gynækologisk afdeling i Sygehus Sønderjylland, 36 Grete Hjuler Jensen i Sønderborg og seks i Haderslev. Hun har fire timer om ugen til TR-funktionen koncentreret om en dag hver 14. dag. Hun oplever stor respekt for sit arbejde fra afdelingsledelsen og får den fornødne tid til at løse opgaverne, som det er foreskrevet. - Når jeg taler med kolleger i Sygehus Sønderjylland, føler jeg mig meget privilegeret. Når jeg vil af sted til et spændende arrangement i DSR-regi, kan ledelsen ikke finde på at sige nej, siger Grete Hjuler Jensen. De 18 TR og FTR i Sygehus Sønderjylland mødes i TR-kollegier, men slaget om TR-vilkår på Sygehus Sønderjylland står på TR-niveau, idet de selv skal forhandle deres vilkår med afdelingsledelsen. FTR Jane Lunde Graversen forsøger at gøre vilkårene de steder, hvor samarbejdet fungerer bedst, synlige for de øvrige dele af sygehuset, men slaget står ude på afdelingerne. Ny fødeplan fik konsekvenser Samarbejdet mellem ledelse og tillidsfolk blev udfordret i september i fjor, da Sygehus Sønderjylland tog konsekvensen af en for lav belægning. Fødeplanen blev omlagt til, at alle skulle føde ambulant, og gynækologisk/obstetrisk afdeling skulle reduceres med otte medarbejdere. - I den periode var jeg langtidssygemeldt og kunne ikke være der, og den anden TR fra gynækologisk afdeling Haderslev, som var min suppleant, fik nyt job og måtte slippe processen efter halvanden måned. Vores FTR, der kendte forholdene i Sønderborg, måtte ifølge FTR-vilkårsaftalen ved Sygehus Sønderjylland desværre ikke deltage, men gjorde det alligevel. Under disse omstændigheder var det lykkeligt, at det hele endte på en fornuftig måde, siger Grete Hjuler Jensen. I evalueringen af processen tilkendegav flere oversygeplejersker ved Sygehus Sønderjylland, at de tænkte TR som medspiller, og ikke modspiller. Grete Hjuler Jensen kunne godt tænke sig, at der blev forhandlet nogle minimumskrav for, hvilke vilkår TR skal have i Sygehus Sønderjylland. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 Hverdagsliv Synlig løn og nye hofter Susanne Bonde trives med vekselvirkningen mellem at være operationssygeplejerske og varetage 18 kollegers interesser. Men hun ville gerne have mere tid til TR-arbejdet. Med 15 år som sygeplejerske på det tidligere Varde Sygehus og nu snart 11 år på ortopædkirurgisk operationsafsnit på Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg er Susanne Bonde til lange relationer. Siden maj 2007 har hun været tillidsrepræsentant (TR) for en sammentømret flok på nu 18 sygeplejersker, der har det godt med hinanden og arbejder fint sammen med de nærmeste samarbejdspartnere på SVS, anæstesien og de ortopædkirurgiske læger. Det ligner historien om et arbejdsliv uden de store knaster, men sådan er livet på et stort provinssygehus naturligvis ikke. - Vi har været igennem en omstrukturering, fordi antallet af patienter i ortopædien er faldet, og det er hårdt for en afdeling. Det hele endte godt med, at en enkelt medarbejder skulle forlade os, og en sygeplejerske meldte sig frivilligt. Men vi arbejder alligevel med at lave retningslinjer for, hvordan den slags skal foregå i fremtiden, siger Susanne Bonde. Hun havde været TR i mindre end et år, da landets sygeplejersker gik i langvarig konflikt, og hun skulle være med til at fastsætte nødberedskabet, mens den stod på. I fredstid går meget af tiden med at besvare spørgsmål fra sygeplejersker om arbejdstidsregler, regler ved børns sygdom, dødsfald i familien, førtidspension og pension. Den sidste kategori må Susanne Bonde henvise til PKA, og hun fungerer i det hele taget både som ressourceperson og stifinder til den ønskede viden. - Og så fylder lønnen meget, både i forhandlinger med ledelsen og med at synliggøre lønnen. Vi satser i Dansk Sygeplejeråd på at gøre lønsystemet mere gennemskueligt ved, at medlemmerne får kompetenceløn, og at der ryddes op i gamle lønaftaler, siger Susanne Bonde. Kort tid med patienterne Ortopædkirurgisk afdeling er specialiseret i at reparere sliddele i patienternes bevægeapparat. Hovedparten af patienterne er akutte med traumer, brækkede hofter og lårben samt bylder og sår. På elektive patienter er afdelingen specialiseret i udskiftning af kunstige hofter, nye hofter, skulderoperationer og i mindre omfang knæoperationer. Sygeplejen består typisk af korttidskontakt, hvor patienter skal føle sig trygge og blive hurtigt informeret om behandlingen. Stadig flere operationer foregår i lokalbedøvelse og i blokade, så patienten hurtigt kan forlade afdelingen. Sygeplejerske og TR Susanne Bonde med to af de kolleger, hun har samarbejdet på ortopædkirurgisk afsnit, sygeplejerske Pernille Lindø og afdelingssygeplejerske Kurt Søndergaard. Foto: Carsten Pedersen 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 Susanne Bonde mærker, at der er langt mere fokus på økonomi og produktivitet end tidligere. Den udvikling er hun ikke modstander af, bare den ikke får lov til at styre det hele. - Ledelsen siger, at den ikke ved, hvad morgendagen bringer. Vi mærker eksempelvis de nye tider ved, at vi bliver sendt rundt på andre afdelinger, hvis vi har overskydende medarbejdere, og der er sygdom andre steder. Der er virkelig kommet fokus på at udnytte ressourcerne, siger Susanne Bonde. TR også i fritiden To af hendes nærmeste samarbejdspartnere er afdelingssygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant (AMiR), og dem vil hun gerne have mere tid sammen med. Bare et kvarter jævnligt dedikeret til formålet ville være et mærkbart fremskridt. Afdelingssygeplejersken har haft meget travlt i en periode og har været vanskelig at få på tomandshånd. Susanne Bonde forsøger at sætte en dag på 7,5 timer af til TR-opgaverne hver måned, men bruger også en del fritid, og hun vil gå efter at få mere tid til at varetage sine kollegers interesser. Foruden de nære opgaver på afdelingen er hun næstformand i lokal-med, hun er med i TR-kollegiet i akutområdet og deltager hver tredje måned i et møde med oversygeplejersken og områdets FTR og TR. - Jeg synes, det er rigtig spændende at være med til at bestemme, og at ens holdninger er med til at præge vigtige beslutninger på sygehuset, siger Susanne Bonde. Susanne flytter nødigt Vekselvirkningen mellem arbejdet på operationsstuerne, patientkontakten og TRopgaverne fungerer overvejende fint, og hun er så glad for at gå på arbejde, at hun nødigt ville flytte fra afdelingen. Både indbyrdes, hvor samarbejdet er præget af åbenhed og vilje til at udvikle sygeplejen, og i forhold til andre afdelinger er der godt samspil om de fælles opgaver. Lederne bakker op ved at være åbne over for, at de ansatte deltager i kurser for at udvikle sig fagligt og personligt. I oktober holdt ortopædkirurgisk afdeling to givende temadage om arbejdsglæde med en ekstern underviser. På et punkt er der et klart potentiale for forbedringer. Hun prioriterer selv højt at deltage i DSR-temadage og andre arrangementer og forsøger også at gøre kolleger interesseret i at tage med. Men det er sværere at engagere dem i faglige ture end i mere jordnære kampagner som Tjek din lønseddel -projektet for et par år siden. Vestenvind i håret Susanne Bonde er uddannet fra sygeplejeskolen i Herning i 1985 og mødte under et ophold på Sjælland sin mand, Peter, med hvem hun har tre børn i alderen år. Den yngste bor fortsat hos forældrene i en tidligere teglværksbestyrerbolig i Nr. Nebel i Vestjylland, som Susannes forældre tidligere boede i. Der er altid noget at give sig til i et hus fra I fritiden realiserer Susanne Bonde nu en gammel drøm om at lære fransk, så hun sprogligt bedre kan begå sig i familiens yndlingsferieland. Når hun har brug for vestenvind i håret, går hun ture i Blaabjerg Plantage og langs vestkysten. Lidt badminton spiller hun også. Fakta Titel og navn: Sygeplejerske og tillidsrepræsentant Susanne Bonde Arbejdssted: Ortopædkirurgisk operationsafsnit, Sydvestjysk Sygehus Chefen: Jeg er privilegeret Kurt Søndergaard, afdelingssygeplejerske på ortopædkirurgisk operationsafsnit, har selv været TR på et naboafsnit på den centrale operationsgang på Sydvestjysk Sygehus: - Af de fire afsnit på den centrale operationsgang er jeg den eneste, der har en TR, idet de øvrige har fravalgt det. Jeg føler mig privilegeret på godt og ondt, for en TR er dyr i ressourceforbrug, først og fremmest tid, men har stor værdi i en række situationer. Hun er mest synlig i krigstid, når der er problemer. Det kan være i forhold til mig som chef eller ting, der sker i resten af huset. Hun fungerer også som buffer for medarbejdere, der er utrygge ved at adressere problemer direkte til mig. - Jeg har desuden en forventning om, at TR fungerer som en buffer for mig og er med til at italesætte også upopulære beslutninger. Dermed er hun med til at legalisere de dispositioner, jeg som leder må træffe, også selv om jeg ved, det ikke er hendes hovedopgave. En TR har ansvar i forhold til både organisationen og den enkelte medarbejder, og det er Susanne god til. Det er vigtigt at have en person, der agerer i forhold til både medarbejdere og ledelse. Men vi har også vores tvister. Ressourceforbruget bliver et stadig større problem, og Susanne er væk fra sygeplejen i noget over 200 timer om året. Jeg er dog rigtig glad og tilfreds med at have en TR. Medarbejderen: TR er guld værd Pernille Lindø, sygeplejerske på ortopædkirurgisk operationsafsnit indtil 1. november 2012, trivedes godt på afdelingen. Men hun en valgte at søge en vagtfri stilling på parenkymkirurgisk operationsafsnit, da en stilling skulle nedlægges ved en omstrukturering: - Susanne har været guld værd for mig at sparre med om, hvad jeg skulle være opmærksom på ved at flytte afdeling. Hun har været med til at forhandle en god ordning hjem, blandt andet en prøvetid på tre måneder på den nye afdeling, uden at jeg skulle gå ned i løn. Ellers har jeg mest brugt min TR, når jeg har været i tvivl om arbejdstid, overenskomst og mine rettigheder. Hun er også talerør for personalet. - Når Susanne var til MED-møder, var hun god til at give et kort referat, så man vidste, hvad der sker i huset. Vi har også fået jævnlige nyhedsbreve, og vi er blevet orienteret om, hvad der rører sig i Dansk Sygeplejeråd. Det er en stor fordel at have en kollega, der har antennerne ude, og jeg savner allerede en TR på min nye afdeling. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 Hvad laver en TR Psykiatrien slider på sjælen Tina Bech, 28 år, er TR for sine kolleger på Psykiatrisk Afdeling Odense. Hun mærker, at rummeligheden og sygeplejerskers indflydelse er under pres, men trives med at varetage sine kollegers interesser. Som tillidsrepræsentant for 94 sygeplejersker på almenpsykiatrisk afdeling i Odense oplevede Tina Bech begivenhederne på nærmeste hold, da en mandlig patient 16. marts stak to sygeplejersker og en læge med en kniv. Hun havde været TR i mindre end et år før overfaldet på personalet, og det har siden kostet masser af energi og arbejdstimer at bearbejde. Hun fandt hurtigt ud af, at det var vigtigt at adskille opgaverne og overlade nogle til DSR s repræsentanter, der var på stedet en time senere. - Spørgsmålet om sikkerhed fylder rigtig meget hos personalet, og knivstikkeriet i marts førte til selvransagelse. Hvad kan vi gøre for at forhindre, at det sker igen, siger Tina Bech. Inden for psykiatrien handler det oftest ikke om dårlige rygge og knæ, når medarbejdere bliver syge. Overbelastning og stress præger de omsorgssamtaler, Tina Bech deltager i, og når sygeplejersker må give op, er de ofte truet af langvarigt fravær. - Det handler meget om, at vi sammen med ledelsen møder medarbejderen og forsøger at være lidt kreative. Kan vi finde en anden funktion og skåne den sygemeldte i en periode, så vedkommende atter bliver selvkørende. Men med besparelserne i psykiatrien i de seneste par år bliver det sværere at være en rummelig arbejdsplads. Jeg kan stå med en kollega, som det vil tage lang tid at få tilbage, og imens må andre kolleger løbe rigtig stærkt. Det skyldes ikke uvilje fra ledelsen, men økonomien, siger Tina Bech. Proaktiv problemløser Tina Bech er der for medlemmerne og Dansk Sygeplejeråd, og i det daglige TRarbejde er hun den proaktive samarbejdspartner, der er med til at finde løsninger. - Jeg opfatter meget min rolle som at gyde olie på vandene, skabe ro på arbejdspladsen, hvis der er optræk til problemer. Det kan for eksempel være en strid med ledelsen eller mobning. Som TR har jeg en god aftale, fordi jeg har ansvaret for et stort område, og officielt er der afsat en dag i ugen. Jeg er desuden klinisk vejleder for studerende, og det forsøger jeg også at passe på kontordagen, siger Tina Bech. Hun begyndte på afdelingen i foråret 2008 og har som 28-årig været TR i halvandet år. Foruden opgaverne med medlemssager og samtaler samt i perioder forhandlinger om løn og lokalaftaler er hun med i det lokale MED-udvalg (LMU), TR-kollegiet i hele psykiatrien i Syddanmark og samarbejder løbende med AMiR-gruppen. Indflydelse under pres Tina Bech beklager sig ikke over manglende indflydelse i de fora, hun deltager i. Hvis man er indstillet på at lægge et stykke arbejde i at forberede sig til møder, bliver man også hørt. Men hun mærker, at der kommer stadig flere overordnede beslutninger, både fra Folketinget og sygehusledelsen, som lokal-med må rette ind efter og tempoet stiger. Den mindre tid til at udrulle beslutninger kan begrænse den menige medarbejders indflydelse, og det påtaler Tina Bech, for det kunne jo være, at medarbejderne havde gode ideer til løsninger. - I det hele taget er en af mine mærkesager at gøre kollegerne lidt mere bevidste om deres arbejdstidsaftaler og overenskomst. Reglerne er til for deres egen skyld, og jeg ser gerne, at de tager lidt mere ansvar for egen løn, hviletid og øvrige vilkår. En slags kærlig opdragelse, siger Tina Bech. Psykiatrien har brugt mange kræfter på akkreditering og arbejdsmiljøcertificering i I horisonten lurer, at retspsykiatrisk afdeling flytter til Middelfart i begyndelsen af Der er nok at forholde sig til som TR. - Jeg føler stor glæde ved at være TR. Det er en givende og vigtig funktion, og vi har overordnet gode rammer med uddannelsesmuligheder og opbakning fra kredsen. I dagligdagen afhænger meget af tiden til at udføre opgaverne, siger Tina Bech. Tina Bech TR-rollen handler meget om at skabe ro på arbejdspladsen. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 Hvad laver en TR Konflikt gav turbo på læringen Hun er TR for 14 sygeplejersker på ni af Svendborgs plejecentre. En dramatisk start gav smag for mere, og Camilla Weber nyder at være velinformeret og holde øje med, hvad der påvirker sygeplejen. Camilla Weber havde ikke været politisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd, før hun blev TR for 14 sygeplejersker på ni plejecentre i Svendborg Kommune i foråret Men derfra gik det stærkt. - Jeg havde været så letsindig at melde mig som suppleant, og da vores TR hurtigt efter fik nyt job, måtte jeg tage over. Det viste sig at være 14 dage før konflikten i Jeg begyndte midt i orkanens øje, og det gav smag for TR-arbejdet. Jeg kom meget med i TR-samarbejdet under konflikten, fandt ind i rollen, lærte DSR s organisation at kende, og hvad de faglige konsulenter lavede. Jeg fandt ud af, hvem der var kredsformand og kredsnæstformand og jeg lærte mit medlemsnummer, siger Camilla Weber. Hun blev også kastet ud i at være med til at beslutte, at nødberedskabet skulle bestå af fire sygeplejersker på plejecentrene i Svendborg Kommunes østlige del. Det kan være ensomt At være sygeplejerske i den kommunale plejesektor kan fagligt være et ensomt job. Kun to af de ni plejecentre er normeret til to sygeplejersker, mens de sygeplejefaglige opgaver på de øvrige klares af en til halvanden medarbejder. Flere steder har lederen ikke en sygeplejebaggrund. - De fleste TR-opgaver går på arbejdstidsaftaler, overenskomst og fravær. Når kolleger kommer til mig, forsøger jeg at svare konkret og henvise til, hvor de kan læse mere om emnet. Det kan ses som lidt en morrolle, men jeg betragter mig nu mere som en ressourceperson inden for det organisatoriske, og hvad der sker i kommunen på området, siger Camilla Weber. Hun er bisidder, de ekstra ører, ved samtaler om sygdom og samarbejdsvanskeligheder, hvor hun har god gavn af sin TR-uddannelse, når hun skal gennemskue lederes dagsorden. Hun bliver ikke bestormet af kolleger med problemer i dagligdagen. I stedet er hun meget opsøgende for at fornemme, hvad der rører sig. Flere fora giver overblik Camilla Weber varetager sygeplejerskers interesser i arbejdsgrupper og søger også indflydelse ved uformelle møder. Hver tirsdag eftermiddag er der sygeplejemøde, hvor den sygeplejefaglige ansvarlige udpeget af sektionsledere fra plejecentrene er med. De øvrige TR møder hun hver anden måned i TR-kollegiet, hvor alle tillidsfolk fra sundhedspleje, hjemmepleje og myndighedsafdeling er med. Dette forum er velegnet til at få overblik over, hvad der sker i kommunen, og om nye eller anderledes opgaver, som kan påvirke sygeplejerskernes arbejde, er på vej. - Ligesom i mange andre kommuner er vi presset på budgettet. Vi har haft en vakant stilling i halvandet år og en langtidssygemelding. Vi er bruttonormeret, hvilket egentlig giver god mening, og dækker selv fravær. Men det slider på en gruppe, hvis en kollega er syg i længere tid. Desuden er fagligheden presset, når der under sygdom ikke er en sygeplejerske til stede på et plejecenter hver dag, siger Camilla Weber. Visioner frem for referater Hun deltager i afdelings-med, hvor også repræsentanter for FOA, kost- og ernæringspersonale samt lederne af plejecentrene er med. Møder har det med at ligne hinanden, og medlemmerne af dette samarbejdsudvalg forsøger i foreløbig et år at sætte en anden dagsorden. - Vi vil gerne have fokus på visioner og fremtid i stedet for at bruge så meget tid på referater fra MED udvalget over vores. Vi betragter mere os selv som et forretningsudvalg, hvor vi kan tage overordnede temaer op og tage initiativ til stormøder for lokale MED, så de bliver inddraget, siger Camilla Weber. Ved kvartalsmøder med andre TR og DSR s politisk valgte, temadage, møder i samarbejdsudvalg og kurser får hun informationer, hun ikke ville få som menig sygeplejerske. At være velorienteret er med til at fremme arbejdsglæden ved at repræsentere sine kolleger. Camilla Weber - TR-rollen handler om at være ressourceperson inden for det organisatoriske. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 TR systemet TR-systemets svære fødsel I 28 år som formand fik Kirsten Stallknecht skabt et stærkt Dansk Sygeplejeråd med bevidste medlemmer og styr på økonomien. Men det var en sej fødsel at opbygge et velfungerende TR-system. og ved ansættelsessamtaler blev der typisk spurgt, om ansøgeren var medlem. Handlingens kvinde Kirsten Stallknecht skuffede ikke de reformivrige sygeplejerskers forventninger, da hun blev formand i Et TR-udvalg med kredsformanden fra Aarhus, Inge Andersen, som formand blev nedsat, og Ragnvald Dam blev hentet ind med en baggrund fra fagbevægelsen for at sætte uddannelsen af tillidsfolk i system, i den første fase med et brevkursus. Uroen bredte sig blandt sygeplejersker i 60 erne. Efter mange tilløb var tiden moden til, at de ville organisere sig med tillidsrepræsentanter til at varetage deres interesser på arbejdspladserne og ikke en afdelingssygeplejerske, som ofte havde funktionen i de tidlige TR-modeller. Da Kirsten Stallknecht blev valgt som formand for Dansk Sygeplejeråd i maj 1968, lå en færdig rapport for opbygningen af TR-systemet udarbejdet af medlem af tillidsmandsudvalget, afdelingssygeplejerske Orla Olsen, klar. Han havde allerede på repræsentantskabsmødet i 1965 givet udtryk for, at tillidsmandsinstitutionen med den nære kontakt til medlemmerne kunne blive hjørnestenen i DSR. Repræsentantskabsmødet bakkede hans nye tanker op. - Jeg var eksponent for protesterne, da jeg blandt tre kandidater blev valgt som formand. Man valgte den yngste kandidat jeg var 30 år ud fra den overbevisning, at der skulle ske noget. Det viser, at der var en bevægelse i gang blandt sygeplejersker, siger Kirsten Stallknecht, nu 75 år og et ikon blandt sygeplejersker. Allerede midt i 30 erne havde foregangskvinden Elna Hiort-Lorenzen rejst spørgsmålet om TR i sygeplejerådets kompetente forsamling. Hendes på det tidspunkt yderligtgående tanker vakte stort postyr og blev nedstemt af de pæne piger. Elna Hiort-Lorenzen nåede aldrig at blive valgt til formands- eller næstformandsposten, men hendes stålsatte arbejde for at gøre DSR til en rigtig fagforening kom alligevel til at præge debatten og udviklingen i 30 erne og 40 erne. Ved siden af var hun en glødende modstander af nazismen. Den senere formand for DSR, Maria Madsen, delte med sin sønderjyske baggrund hendes nationale sindelag. Sammen udvirkede de, at TR-funktionen i løbet af 40 erne første gang kom med i DSR s vedtægter, om end ikke på nogen fremtrædende plads. Allerede dengang havde DSR en høj organisationsprocent, Stallknechts mål var at forme et DSR med en stærk økonomi, et dueligt TR-system og en ny struktur, hvor TR havde sin naturlige placering. Også udadtil viste hun hurtigt handlekraft og forhandlingsevner. I 1971 indgik DSR den skelsættende hovedaftale, der gav sygeplejersker ret til at gå i konflikt. Indtil da havde de end ikke haft en forhandlingsret, bortset fra de tjenestemandsansatte sygeplejersker i København og Frederiksberg. Den chokerende strejke Sygeplejerskerne skulle få brug for strejkevåbnet få år senere. Arbejdsgiverne var uforberedte og forbløffede, da DSR pr. 1. december 1973 udtog 500 sygeplejersker til at strejke. 500 yderligere blev varslet 1. januar, og februar. Sygeplejerskerne var indstillet på at gå hele vejen i deres protest mod konsekvenserne af tjenestemandsreformen fra Reformen indebar, at sygeplejersker lønmæssigt blev placeret under håndværkere, Ytringsfrihedens pris Kirsten Stallknecht lægger navn til en pris, der hvert år uddeles til en eller flere sygeplejersker, der bruger ytringsfriheden til at markere sig i medier om sygeplejefaglige, etiske eller sundhedspolitiske emner. Selv har hun aldrig været bange for at forfægte sine synspunkter offentligt, men på et punkt har hun valgt at tie. - Da jeg gik af som formand, sagde jeg, at jeg ikke ville være svigermor i skabet, som udtalte sig offentligt om sygeplejerådet. Gamle formænd skal holde deres kæft, og det har jeg holdt, siger Kirsten Stallknecht. Er sygeplejersker stadig for pæne? - Det synes jeg ikke, de er. Men sygeplejersker bliver nogle gange misforstået, fordi de er opdraget til at servicere. De skal ikke lade sig træde på. Sundhedsvæsenet kan slet ikke fungere ordentligt uden sygeplejersker, og det med at være bange for andre faggrupper har jeg aldrig forstået, siger Kirsten Stallknecht. Hun bor i Allerød sammen med den senere FTF-formand Anker Christoffersen og bruger sit aktive pensionistliv på at være frivillig hjælper i Sygeplejehistorisk selskab og dommer i landsskatteretten. Desuden underviser hun og skriver lidt, blandt andet slægtshistorie. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 og det, syntes vi, var for groft. Derfor tog vi et opgør om det, og vi indgik forlig midt i januar efter seks ugers strejke. Konflikten vakte international opsigt, idet vi fik vist, at den kunne lade sig gøre uden at slå mennesker ihjel, fordi de ikke fik behandling, siger Kirsten Stallknecht. Som formand gennemlevede hun seks strenge uger, idet hun som sygeplejerske konstant var ængstelig for, at patienter skulle lide overlast som følge af strejken. Den klare besked fra DSR-toppen var, at enhver tvivl skulle komme patienterne til gode. I 1976 gennemførte DSR den nye kredsstruktur med et stærkt samspil mellem DSR centralt, kredsene og TR på arbejdspladserne. - Strukturændringerne var en fantastisk styrkelse, idet vi kom til at sidde stærkt med ved forhandlingsbordene. Vi var med overalt, og vi fik opbygget en stærk økonomi, siger Kirsten Stallknecht. Utrættelig frontfigur Selv fik Stallknecht på grund af sin kontante facon et ry som skrap moster, og hun erkender, at hun med årene kom til at fylde meget i mediebilledet som sygeplejerskernes utrættelige frontfigur. Stallknechts evne til at skabe resultater blev noteret i den samlede fagbevægelse, og efter seks år som næstformand blev hun i 1977 formand for FTF. I de syv år som formand opbyggede hun et godt samarbejde med LO, hun engagerede sig i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), ATP og fortsatte sit arbejde for bedre pensionsforhold for sygeplejersker. Kirsten Stallknecht engagerede sig også i International Council of Nurses (ICN), hvor hun i en periode i 80 erne var 2. vicepræsident. Da hun i 1996 blev hyldet efter 28 år som formand for de danske sygeplejersker, fortsatte hun som præsident for ICN til Kirsten Stallknecht har spændt vidt med tillidsposter i både Nationalbanken, DONG og Wonderful Copenhagen og er hele tre gange blevet tildelt ridder af Dannebrogordenen, senest Kommandør af Dannebrog i 2001 efter sin internationale indsats. I 28 år som formand fik Kirsten Stallknecht skabt et stærkt Dansk Sygeplejeråd Fotograf: Christoffer Regild DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Nye akutafdelinger født med skavanker Sygeplejerskeflugt, manglende tid til at oplære uerfarne kolleger, ledelsessvigt og mangelfulde bygninger har præget den første tid på de nye FAM-afdelinger på Fyn. Nu er der endelig udsigt til forbedringer i Odense, mens FAM i Svendborg fortsat lider. Forholdene for patienter og ansatte i Fælles Akutmodtagelse (FAM) på sygehusene i Odense og Svendborg har udviklet sig til et niveau, hvor kvaliteten i behandlingen og plejen er truet. De to nye afdelinger åbnede med en normering, der ikke var tilstrækkelig til at klare den komplekse opgave at modtage patienter inden for et højt antal specialer. Efter en række møder på flere niveauer om det dårlige arbejdsmiljø og den manglende kvalitet i patientbehandlingen er der nu udsigt til, at ledelsen i Odense griber ind og iværksætter en handlingsplan for at forbedre arbejdsforholdene. I Svendborg er der ikke tegn på noget gennembrud. I Odense er en ny oversygeplejerske tiltrådt, og hun og fællestillidsrepræsentant (FTR) for sygeplejerskerne, Helle Marie Mogensen, har gennemgået kritikpunkterne. Det sker, efter at Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark i løbet af to uger modtog cirka 10 mails fra medlemmer, der gav udtryk for fortvivlelse over arbejdsvilkårene og angst for ikke at kunne tage sig ordentligt af patienterne. De har hidtil følt, at de blev ladt alene med afdelingens massive problemer, og at afdelingsledelsen stod magtesløs. På OUH i Odense var et nybyggeri til FAM fra åbningen 23. januar 2012 uhensigtsmæssigt indrettet, og en igangværende ombygning med lukning af otte senge har fået alvorlige konsekvenser. Nogle af de mest syge patienter ligger og klager højlydt i skadestuens venteværelse, sygeplejersker føler, de udøver dårlig sygepleje, og tavshedspligten er på det nærmeste umulig at opretholde. Kaotiske forhold i Svendborg Også FAM i Svendborg har siden åbningen 1. september 2011 gennemlevet et kaos efter ombygning og nybyggeri. Et sammenbragt personale fra flere afdelinger og nye ledere uden ledelseserfaring skulle fra dag et få en ny afdeling til at fungere. Normeringen var på discountniveau, vagtplaner løb løbsk, mange erfarne sygeplejersker forlod afdelingen og blev erstattet af næsten udelukkende nyuddannede. På begge FAM har personalet fra begyndelsen vist velvilje, fleksibilitet og overbærenhed over for, at alt ikke kan fungere perfekt på en ny afdeling. Men alt har en grænse, og den er for længst overskredet begge steder. Brud på overenskomster er fortsat, og udskiftningen i personalet har været på et højt niveau. I Svendborg har cirka 35 sygeplejersker, svarende til halvdelen af sygeplejerskerne, forladt afdelingen siden åbningen. - Vi har ofte haft møder med ledelsen og givet udtryk for vores bekymring over de mange opsigelser, og svaret har hver gang været, at det er normalt med et stort flow i sådan en afdeling. Men 50 procent virker mere end normalt for mig. Ledelsen forsøger udadtil at bevare indtrykket af, at det går godt i Svendborg. Det støder mig virkelig, siger FTR for sygeplejerskerne i Svendborg, Jette Schiby. Når nye medarbejdere tiltræder, mangler de erfaring, og der er ikke tid eller ressourcer til at introducere og oplære dem. Nyuddannede bliver syge af at skulle fungere i et arbejdsmiljø præget af mangelfuld normering og manglende tid til at sætte dem ind i arbejdet. Personalet på bristepunktet FAM i Svendborg gennemlevede en sommerperiode præget af mangel på ressourcer og med vagter dækket af vikarer, som ikke havde forudsætninger for at fungere. Antallet af fuldtidsstillinger for sygeplejersker er hævet fra 46 til 68, men på grund af fortsatte opsigelser oplever personalet aldrig at være fuldtallige. Når nye, uerfarne sygeplejersker ansættes, kræver det meget oplæring, og vagtplanerne holder fortsat ikke. Ved udgangen af september fik sygeplejerskerne på FAM i Svendborg udbetalt cirka overarbejdstimer. Ud over overarbejdet har det vist sig, at sygeplejerskerne har arbejdet timer for meget i forhold til den norm, der fremgår af deres ansættelsesbrev. Også disse timer er blevet udbetalt. Odense bagud fra starten FAM i Odense blev åbnet med en discountnormering på 80 sygeplejersker, idet sygeplejersker svarende til 20 normerede stillinger fra de hidtidige stamafdelinger ikke ønskede at følge med over i den nye akutmodtagelse. Først da oversygeplejersken havde dannet sig et overblik over personalets sammensætning, blev stillinger opslået. Midt i november DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 havde afdelingen ansat omkring 50 sygeplejersker, så den samlet er nået op på 115 stillinger. Mange af de nyansatte har ikke kunnet fungere i afdelingen, fordi der ikke var personale til at introducere og oplære dem tilstrækkeligt, og dyre vikarer måtte hentes ind uden skelen til kvalitet. Ledelsesforholdene blev yderligere forværret, da FAM-afdelingssygeplejersker fra både den akutmedicinske afdeling og skadestuen fratrådte i løbet af sommeren. Afdelingens sygeplejersker har vist stor modstandskraft, men antallet af sygemeldinger på grund af psykisk overbelastning og tilfælde af åbenlyse symptomer på stress stiger. 1. november kom de første opsigelser fra et større antal, da fire valgte at opsige deres stilling. Mens FAM i Svendborg efter den skæve start har været præget af personaleflugt og et tilbageværende personale, der ikke på noget tidspunkt har kunnet bringe sig på omgangshøjde i forhold til mængden af opgaver, er det dårlige arbejdsmiljø i Odense et udslag af en række faktorer: Organiseringen af arbejdet, dårligt indrettede bygninger, generel mangel på kompetencer og ledelsessvigt. - Nu ser det endelig ud til at lysne på FAM i Odense. Nye handlingsplaner skal skabe mulighed for langsigtede forbedringer og en mere stabil drift i fremtiden, siger FTR Helle Marie Mogensen, der ligesom FTR-kollegaen i Svendborg er blevet mødt af grædende medarbejdere ved flere fyraftensmøder. Faglig forsvarlighed truet FAM modtager næsten alle patientkategorier, og sygeplejersker skal favne mange specialer for at kunne vurdere og triagere, hvor syge de er, og hvilke andre afdelinger der skal foretage den videre behandling. Sygeplejerskerne mangler spidskompetencer, fordi de manglende ressourcer ikke har gjort det muligt at efteruddanne et tilstrækkeligt antal til de nye opgaver. Konsekvensen er interne klager over kvaliteten i FAM, og at observationer på især kirurgiske patienter er mangelfulde. Derved er den faglige forsvarlighed konstant truet. På et møde i oktober med administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund og direktør Jens Peter Steensen samt afdelingsledelserne på FAM i Svendborg og Odense gav ledelsen over for kredsformand i Dansk Sygeplejeråd John Christiansen og kredsnæstformand Jytte Kristensen udtryk for, at der var styr på forholdene på de to afdelinger. Dansk Sygeplejeråd og tillidsrepræsentanterne vil opretholde dialogen for at få en langsigtet løsning på de problemer, der truer både patientsikkerheden og personalets arbejdsvilkår i FAM i Svendborg. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 Når du arbejder på søgnehelligdage Søgnehelligdage er dage, der ikke falder på en søndag, både på det kommunale område (KL) og i regionerne. Her følger en gennemgang af reglerne, så du kender dine rettigheder. KL: Når der forekommer en søgnehelligdag, nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden, med 7,4 time pr. søgnehelligdag. Ansatte på deltid får en forholdsmæssig nedsættelse (7,4 : 37 x det ugentlige timetal man er ansat). For en ansat på 30 timer om ugen skal der ske nedskrivning med 6 timer for hver søgnehelligdag. Nedskrivning kan ske i den mødeplanperiode, hvori søgnehelligdagen falder eller en følgende mødeplanperiode, dog senest tre måneder efter søgnehelligdagen. Det skal fremgå af mødeplanen, hvor mange timer, der er sket nedskrivning med. Juleaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. For ansatte i fast aftenvagt eller er ansat til skiftende vagter i henholdsvis dag-, aften- eller nattevagt nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges med 7,4 time pr. søgnehelligdag. Ansatte på deltid får en forholdsmæssig nedsættelse. I forbindelse med jul og nytår skal der ske nedsættelse henholdsvis den og samt 1.1. alle fra dagtjenestens begyndelse og den fra kl Danske Regioner: Den ansattes normtimer nedsættes med 7,4 timer pr. søgnehelligdag. For ansatte på deltid nedsættes normtimetallet forholdsmæssigt. Nedskrivningen skal ske inden for normperioden. Juleaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. For ansatte i fast aftenvagt eller er ansat til skiftende vagter i henholdsvis dag-, aften- eller nattevagt nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges, med 7,4 time pr. søgnehelligdag. Ansatte på deltid får en forholdsmæssig nedsættelse. For ansatte i fast nattevagt nedsættes antallet af timer ikke. For ansatte i fast nattevagt nedsættes antallet af timer ikke. Nytårsaftensdag er der ret til frihed i størst mulig omfang i tiden fra kl Effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum honoreres efter bestemmelserne, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, der udføres i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Nytårsaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra kl , og der nedsættes antal timer, der ligger efter kl I forbindelse med jul og nytår skal der ske nedsættelse henholdsvis den og samt 1.1. alle fra dagtjenestens begyndelse. Faglig Chefkonsulent Gerda Dam Hansen