Nr Redaktion: Annette Christensen, Lis Kristensen og Lotte Mørkhøj

Transkript

1 Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland Nr Redaktion: Annette Christensen, Lis Kristensen og Lotte Mørkhøj nyhedsbrev@kbh-nord.dk... fyldt med informationer om BPA: Ny lov når hjælperen bliver syg under ferie En ny BPA bekendtgørelse Hvad skete der i LOBPA så flere bestyrelsesmedlemmer gik? Brønderslev Kommune fik Brugerhåndbøger. Klage om 95 og udlandsophold Om AMU Forflytningskurser Nye nordjyske tal om BPA Evalueringen af BPA-lovgivningen DH og KL foreslår ny takstmodel i BPA Samarbejdet med andre bruger-, og bruger-hjælper klubber Tips fra medlemmer Medlemsindlæg -advarsel om at vælge rette udbyder at lære BPA på højskole sidste nyt om BPA i Aalborg Kommune medlem i Jammerbugt efterlyser hjælpere i FOA Temaaften om biler hos Langhøj Udflugten der gik i fisk Kære medlem... Det er nu 42 måneder siden, hjælpeordningen blev til BPA. Vi har stået model til meget og kritikken har lydt fra stort set alle sider. Kommunerne synes, at BPA er alt for vanskelig at administrere, og budgetterne for løn og administration volder dem mange problemer. Nogle kommuner fastholder for snævre udmålinger, i mere eller mindre åbenlys strid med bekendtgørelsen. De fleste kommuner ignorerer handicaphjælperoverenskomsten. Brugere er blevet tvunget til at opsige deres hjælpere, og genansætte på forringede vilkår, f.eks. uden den sjette ferieuge. I nogle kommuner har revisiteringer ført til reducerede timebevillinger. BPA-udbyderne klager også, over for små og for uensartede udmålinger. Mange vil gerne varetage arbejdsgiveransvaret i BPA og flere er allerede gået konkurs. Der har været eksempler på både svigt og snyd. Handicaporganisationerne, klubberne for brugere og hjælpere, og fagforeninger har gjort rede for problemerne, igen og igen. Ministeriet har udsendt en række skrivelser, hvor de har bedt kommunerne rette ind efter loven. De har

2 Side 2 Nyhedsbrev nr også forsøgt at ændre bekendtgørelsen. Skiftende ministre har svaret på kritiske spørgsmål, men udover de løftede pegefingre og enkelte præciseringer, har man fastholdt at afvente den planlagte evaluering fra Deloitte. Nu er BPA omsider blevet evalueret og rapporten bekræfter, at lovændringen ikke førte til det tilsigtede - bl.a. ensartede og forbedrede løn- og ansættelsesvilkår. Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Handicaporganisationer (DH) foreslår en helt ny takstmodel, og det kan være udmærket, men vi frygter, at det bliver efter den laveste fællesnævners princip. På trods af alle problemerne er BPA, som hjælpeordningen, en succes. BPA giver brugerne mulighed for at have en selvstændig tilværelse og hjælpere er glade for deres arbejde. I klubben vil vi, sammen med de andre bruger-, og bruger-hjælperklubber, gøre hvad vi kan, for at påvirke beslutningerne, når de konkrete ændringsforslag i BPA kommer til høring. Et af de problemer vi ofte hører om, som de nordjyske kommuner ikke vil anerkende, er vikarproblematikken. Ifølge bekendtgørelsen skal kommunen dække udgiften til nødvendige vikarer, men i praksis fastholder de fleste kommuner fortsat, at vi skal dække vagterne indenfor normalbevillingen, uden brug af vikarbureauer og uden tillæg for tilkald. Når brugere har behov for ekstern vikar, er det nærliggende at fastslå, at så er vi nok ikke tilstrækkeligt kompetente som arbejdsgivere / arbejdsledere. Dette med en slet skjult trussel, at vi kan miste vores BPA, hvis vi ikke klarer os indenfor normalbevillingens rammer. Brugere må presse faste hjælpere til at tage afløservagter, eller hjælpere føler sig presset til at møde trods sygdom. Evalueringsrapporten viser, at det ikke er blevet lettere at rekruttere hjælpere. Dette på trods af, at der er relativt høj arbejdsløshed. Hvis vi skal kunne dække vagter ved sygdom mv. inden for eget team, er vi nødt til at have nogle værktøjer, så de fleksible hjælpere honoreres. Alternativt bliver vi afhængige af vikarbureauer hvilket de færreste reelt ønsker at bruge, da vi helst vil have kendte hjælpere på vagt. Kommunernes ringe forståelse er mærkværdig. Så vidt klubben ved, har vi et relativt lavt sygefravær i BPA, i forhold til sygefravær i kommunerne. Med de rette redskaber, hvor vikarvagter gøres attraktive, vil vi langt lettere kunne dække vagterne i BPA. Vikarproblematikken er et område, som vi vil arbejde med i klubben. Samtidig vil vi også overveje, hvordan vi evt. kan organisere rekrutteringen af vikarer / afløsere. Måske skal vi ønske os en ordning a la Aarhus, hvor kommunen formidler vikarer? Besøg klubbens hjemmeside på

3 Side 3 Nyhedsbrev nr Vi skal også arbejde med brugernes kompetencer. Lovgiverne ønskede, at brugerne skulle klædes bedre på til arbejdsgiver- og arbejdslederopgaven og vi kan godt regne med, at der fremover vil blive stillet større og større krav til os. Evalueringen viser, at for få brugere tager imod de undervisningstilbud, der er. Vi er nødt til, at gøre hvad vi kan, for at tilegne os den viden, som en kompetent arbejdsgiver skal have. Det er skidt for BPA, at så mange brugere putter sig og undlader at deltage i kurser, eller for den sags skyld klubbens faglige arrangementer. Jeg ønsker alle en god sommer og håber, at se mange brugere og hjælpere til efterårets arrangementer i klubben! Lotte Mørkhøj formand LOBPA hvad skete der? LOBPA havde generalforsamling den 16. juni. Her valgte klubbens Lis Kristensen, der var bestyrelsesmedlem, at udtræde i utide, ligesom Lotte Mørkhøj, der var LOBPAs næstformand, valgte ikke at genopstille. Klubben har hidtil anbefalet LOBPA, som et godt bud på en varetager af arbejdsgiveransvaret i BPA, hvis man ikke selv kan eller vil være arbejdsgiver. Derfor lagde vi også vægt på, at repræsentanter fra klubben var aktive i LOBPA. For at undgå myter, har vi valgt at skrive her i nyhedsbrevet, hvorfor vi ikke ønskede at fortsætte i LOBPA. Det forløbne år er vi blevet præsenteret for flere trælse kundeoplevelser i LOBPA, og trods et hårdt arbejde, måtte vi erkende, at vi ikke formåede at skabe de forandringer, som vi fandt nødvendige, hvis LOBPA skulle blive brugernes vores egen organisation. Beslutningen om at udtræde var tung for os begge. Vi er klar over, at nogle medlemmer i klubben er indgået i samarbejde med LOBPA, fordi vi og Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland stod inde for projektet. Vi er begge meget ulykkelige over, at nogle ikke har fået indfriet deres forventninger i LOBPA. Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

4 Side 4 Nyhedsbrev nr Set i bakspejlet var det nok for tidligt og for hurtigt, at et LOBPA blev etableret. Der blev taget store og afgørende beslutninger om LOBPAs struktur og virke, allerede før den stiftende generalforsamling, og det vigtigste det fælles værdigrundlag var formuleret. Vi har lært, at en medlemmernes egen organisation må opbygges nede fra græsrødderne, ikke skabes fra oven. Helt grundlæggende tror vi fortsat på ideen om, at brugere af BPA kan administrere arbejdsgiveransvaret i fællesskab, ligesom vi er tilhængere af non-profit administration i BPA. Samfundets omkostninger til BPA må ikke øges, fordi private aktører skal tjene på vores hjælpebehov. Det er krisetid og der er kun ét sted at spare i BPA og det bliver på vores bevillinger. Rent praktisk kan vi fortælle, at Lis, efter opsigelsen i LOBPA, selv varetager arbejdsgiveransvaret og overdrager lønadministrationen til kommunen. Det vil, ifølge vejledning fra Aalborg Kommune, ikke medføre problemer at tilbagetage arbejdsgiveransvaret. Lotte nåede ikke at overdrage arbejdsgiveransvaret til LOBPA og fortsætter derfor uændret som arbejdsgiver med kommunal lønadministration. Klubben bistår naturligvis fortsat med vejledning, både til brugere og hjælpere, uanset hvordan BPA-bevillingen varetages. Udover Lis og Lotte her fra klubben, udtrådte flere andre bestyrelsesmedlemmer; Lene Kjær fra Aarhus, Jette Bertelsen fra Sønderborg og Birgitte Libak (også her fra Aalborg). Endvidere udtrådte Anders Hind, der i efteråret 2011 blev udpeget som eksternt sagkyndigt bestyrelsesmedlem i LOBPA. Lotte Mørkhøj og Lis Kristensen Ny BPA bekendtgørelse Vi har fået en ny BPA bekendtgørelse med virkning fra den 1. juli Der er alene tale om små, men dog væsentlige præciseringer. Det drejer sig om løn under sygdom, samt barnets første og anden sygedag, at kommunen skal dække omkostningerne til løn, når hjælperen har mindst 8 ugers ansættelse og har haft mindst 74 timers arbejde. Desuden er det nu tydeliggjort, at løn så skal forstås som løn inklusiv de fast påregnelige tillæg. Herudover er det nu tydeliggjort, at hvis udbetalingen fra barselsfond er mindre end hjælperens fast påregnelige løn, skal kommunen dække forskellen. Besøg klubbens hjemmeside på

5 Side 5 Nyhedsbrev nr Ny lov erstatningsferie ved sygdom Ferieloven er blevet ændret og med virkning fra d. 1. maj i år, kan hjælpere der bliver syge, mens de holder ferie, have ret til erstatningsferie. Hjælpere får ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie indenfor ferieåret. Hjælperen har først ret til erstatningsferie fra den dag, hvor arbejdsgiveren modtager meddelelse om sygemeldingen. Sygdommen skal være lægedokumenteret fra den første sygedag og hjælperen skal selv betale dokumentationen. Kravet om sygemelding og dokumentation gælder også, hvis hjælperen afholder ferie i udlandet. Det er fortsat sådan, at hvis en hjælper er syg når ferien begynder, har hjælperen ikke pligt til at begynde ferien. I øvrigt hjælperens ferie begynder ved arbejdstids begyndelse på den første feriedag. Ferien slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Arbejdstidens begyndelse og ophør er det tidspunkt, hvor vagterne normalt begynder og slutter de pågældende dage. Hvis hjælperen ikke har optjent fuld ferie (25 dage) bliver retten til erstatningsferie forholdsmæssig mindre. 95 BPA og udlandsophold - et medlem klager BPA efter 95 kaldes ofte den lille hjælpeordning, fordi 95 i udgangspunktet er tiltænkt borgere med et mindre hjælpebehov, end det er tilfældet ved hjælpen udmåles med udgangspunkt i serviceniveauet for hjemmehjælp og niveauet for aflastning til pårørende, og den er principielt begrænset til at dække et hjælpebehov i eget hjem. Brugerens behov for ledsagelse skal så dækkes via 97 ledsagerordningen, hvor loftet er 15 timer om måneden. En anden begrænsning er, at 95 BPA ikke umiddelbart kan medtages til udlandet. Hjælp efter 96 og 97 er nævnt i Udlandsbekendtgørelsen og kan derfor medtages under midlertidige udlandsophold, som ferier, men det gælder altså ikke for 95 hjælpen. Et af vores medlemmer er kommet i Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

6 Side 6 Nyhedsbrev nr klemme i denne regel. Af forskellige grunde er pågældendes BPA bevilget iht. 95, på trods af, at der er tale om et ganske omfattende hjælpebehov, herunder overvågning af medlemmets respiration. Vores medlem ønsker, at medtage bevillingen på en kort indkøbstur til Norge. Kommunen har givet medlemmet afslag med henvisning til Udlandsbekendtgørelsen. Medlemmet har nu anket kommunens afgørelse, først og fremmest med henvisning til en dispensationsmulighed i Udlandsbekendtgørelsens 5. Herudover godtgør medlemmet, at afslaget synes i strid med EUborgeres frie ret til bevægelighed indenfor EU/EFTA, hvilket jf. EØSaftalen også omfatter Norge. Herudover finder klubben, at afgørelsen synes i strid med handicapkonventionens artikel 18, hvorefter borgere med et handicap har ret til: at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted. Helt overordnet havde medlemmet nok været bedre tjent med en bevilling iht. 96 stk. 3. Her kan BPA bevilges til borgere der ikke opfylder betingelserne i 96, hvis dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. som f.eks. her, hvor man kunne give et ungt menneske samme bevægelsesfrihed som jævnaldrende. Men 96 stk. 3 er en kan"-regel og dermed frivillig for kommunen at anvende, og Aalborg Kommune har besluttet, at den ikke skal anvendes. Problemstillingen er meget principiel og vil, alt efter hvor langt op den bringes i ankesystemet, kunne få betydning for alle med en 95- bevilling. AMU forflytningskurserne Vi har modtaget flere henvendelser fra medlemmer, vedrørende kludder ved tilmeldinger til AMUs forflytningskurser. Flere har oplevet, at tilmeldinger ikke er blevet registret korrekt og kurser er blevet aflyst, begrundet i for få tilmeldinger, hvor man efterfølgende har erfaret, at der havde været tilstrækkeligt mange hjælpere til at gennemføre kurset. Det er noget kludder, for dels kan den enkelte bruger være afhængig af kurserne, dels fordrer det planlægning at få dækket vagten af en afløser, mens hjælperen er på kursus. Det Besøg klubbens hjemmeside på

7 Side 7 Nyhedsbrev nr er meget uheldigt, at have afgivet en fast hjælpers timer til en anden, hvis hjælperen ikke kommer på kursus alligevel. For hjælpere ansat hos brugere i Aalborg Kommune er det aftalt, at Randi Elbo kan samle tilmeldingerne og videregive dem til AMU. Den enkelte bruger kan naturligvis fortsat tilmelde hjælpere direkte hos AMU, med den usikkerhed det så indebærer. Ved tilmelding via AMUs hjemmeside skal der nu oplyses et CVR-nummer. Hvis bruger er arbejdsgiver, men ikke er registreret med eget CVR-nr., skal kommunen oplyse, hvilket CVR-nr. der skal bruges. Hvis arbejdsgiveransvaret er overdraget til en privat udbyder eller en forening, skal deres CVR-nr. anvendes. Det næste kursus afholdes d. 4. og 5. oktober, med opfølgning d. 23. november. AMU giver besked 14 dage før første kursusdag, om kurset kan gennemføres som planlagt. Klubben har gjort opmærksom på, at der er behov for et fast regelmæssigt kursustilbud, så det er muligt for den enkelte bruger at planlægge herefter. Brønderslev Kommune fik brugerhåndbøger I april måned bistod vi Handicaprådet i Brønderslev Kommune med kommentarer til Brugerhåndbøgerne, da de var til høring. Håndbøgerne er udarbejdet ud fra den fælles nordjyske skabelon, som klubben bidrog til ud fra den gamle 77 håndbogen. Vi har fået følgende tilbagemelding: henvendte jeg mig til Lotte Mørkhøj, som har en stor viden inden for området. Hun gennemlæste materialet, og satte bokse ind med rettelser, så visitationen kunne se, hvor der var fejl og mangler. 96 håndbogen blev rettet, men 95 udgaven blev ikke rettet tilsvarende, desværre. Siden BPA ordningen blev vedtaget (I 2009 red.), har vi i Handicaprådet flere gange spurgt efter en håndbog for 95 og 96, og endelig, i april måned dette år, modtog vi et udkast fra forvaltningen. Der var flere faktuelle fejl, så derfor Jeg har på Handicaprådets vegne godkendt 96 håndbogen, men ikke 95. Elly Henriksen Handicaprådsformand Brønderslev Kommune Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

8 Side 8 Nyhedsbrev nr Aalborg Kommune og BPA sidste nyt Som vi skrev i forrige nyhedsbrev, havde vi i februar måned et møde med Aalborg Kommune, hvor vi diskuterede brugernes behov for mere detaljerede månedlige lønopgørelser, når kommunen varetager lønadministrationen. Dette så den enkelte bruger lettere kan følge med i, om der udbetales korrekt løn til den enkelte hjælper og dermed kan varetage arbejdsgiverens ansvar for kontrol af lønudbetalingen. Vi ved, at der sker fejl i lønudbetalingerne, men de er vanskelige at opdage, når vi ikke modtager en genpart af lønsedler eller en lignende reference. Desuden diskuterede vi behovet for indhold i årsregnskaberne, så vi kan kontrollere det registrerede årsforbrug af timer og trækket på vores rådighedssum. Det blev aftalt, at kommunen skulle detaljere nogle punkter på de månedligt udsendte oversigter. Siden har vi ikke modtaget nogle oversigter. Det blev også lovet, at kommunen ville informere om de ændrede ferieregler, inden lovændringen trådte i kraft d. 1. maj. Vi beklager, at du må nøjes med klubbens vejledning her i nyhedsbrevet. Kommunen skulle også informere om tillægget på aktivt tilkald i rådighedstimer. Dette tillæg blev forvaltningen opmærksom på manglede efter vores henvendelse i november Rådmanden skrev til os d. 16. december, at ordninger med rådighedstimer ville blive gennemgået snarest muligt, med henblik på reguleringer. Siden har vi intet hørt herom. Endelig skulle kommunen informere om løn under sygdom, hvor man efter en henvendelse fra FOA har erkendt, at det ikke har været korrekt, at begrænse dækningen ved løn under sygdom til 37 timer om ugen. Løn under sygdom skal dække de planlagte / normale arbejdstimer, hvis omfanget er lovligt, altså maksimalt 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder. Vi håber, at kommunen snarest får forfattet de lovede breve. Besøg klubbens hjemmeside på

9 Side 9 Nyhedsbrev nr BPA i Nordjylland I august 2011 bragte vi en opgørelse over de nordjyske BPA-ordninger her i nyhedsbrevet. Den var baseret på tal fra et 20 spørgsmål til socialministeren og opgørelser fra Som du ser nedenfor, har BPAantallet ændret sig betydeligt siden, blandt andet fordi 95 nu også indgår i statistikken. De nye tal er ligeså fra et 20 svar, og vedrører København, Odense og Aarhus Kommuner er indsat til sammenligning Kommune Befolkning % andel 96 % andel % af BPA og befolkningen Morsø ,15 4 0,27 5 0,23 0,39 Thisted ,06 8 0, ,70 0,81 Brønderslev , , ,12 0,64 Frederikshavn ,15 7 0,47 8 0,37 1,11 Vesthimmerland ,36 9 0, ,84 0,68 Læsø ??? 0,00 0,04 Rebild , , ,51 0,52 Mariagerfjord , , ,45 0,77 Jammerbugt , , ,45 0,70 Aalborg , , ,21 3,58 Hjørring , , ,79 1,20 København , , ,11 9,70 Odense , , ,02 3,42 Aarhus , , ,36 5,59 Hele landet Den sidste kolonne viser, hvor stor en andel af landets bevillinger kommunen har og hvilken andel kommunen burde have, statistisk set - i forhold til befolkningstallet og det samlede antal BPA-bevillinger på landsplan. Det er påfaldende, at Aalborg Kommune har så stor en andel af 95 ordninger og samtidig når vi f.eks. sammenligner med Odense Kommune, der har næsten samme størrelse og også er universitetsby, relativt få Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

10 Side 10 Nyhedsbrev nr ordninger. Forskellen på de to ordninger er, at 95 hjælpen udmåles efter serviceniveauet for hjemmehjælp og principielt kun omfatter hjælp i hjemmet, hvor ledsagelse bevilges som 97 (Ledsagerordningen) og dermed er begrænset til max 15 timer om måneden. BPA-ordningen er evalueret af Deloitte Da hjælpeordningen blev til BPA, blev det samtidig besluttet, at den nye ordning skulle følges og evalueres af lovgiverne. Blandt andet ønskede man at følge, om det forventede antal brugere ville overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat leverandør eller forening. Evalueringsrapporten kom i maj måned. Helt overordnet konkluderer rapporten, at BPA er en succes. Brugerne er glade for ordningen og hjælperne er glade for deres arbejde, men der er også knaster i BPA og kommunerne synes, at BPA-ordningen er svær at administrere. Fra 2008 til 2012 er omkostningerne til BPA steget fra 1,3 til 1,6 mia. Kr. Meromkostningen synes astronomisk, men den er næppe reel, for flertallet af de nye brugere har haft anden hjælp før BPA-bevillingen, så der er modsvarende besparelser andre steder. Brugerne Gennemsnitsalderen på brugerne i undersøgelsen er 48,3 år, og 1/3 modtager timers hjælp om ugen. 95 brugere modtager i gennemsnit 68 timers hjælp om ugen, hvor gennemsnittet for 96 er 103 timer. 83 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres BPAordning, og 86 % angiver, at BPA giver dem større selvbestemmelse og bedre mulighed for at deltage i de aktiviteter, de ønsker. De mest tilfredse brugere varetager selv arbejdsgiveransvaret. Brugere der har overdraget arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed er de mindst tilfredse. I alt har kun 41 % af brugerne afgivet deres arbejdsgiveransvar, og der er en tendens til, at de yngre og nye brugere er mest tilbøjelige til at afgive arbejdsgiveransvaret. Det er en overvejelse værd, om de nye brugere føler sig presset til at overdrage deres arbejdsgiveransvar, om de oplever at få tilstrækkelig vejledning, så de reelt kan overskue fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. 63 % af de der har overdraget arbejdsgiveransvaret oplever, at den administrative byrde er lettet. Det er så relativt mange, af de der har afgivet arbejdsgiveransvaret, der ikke har oplevet en administrativ lettelse. En del af forklaringen ligger givetvis i de Besøg klubbens hjemmeside på

11 Side 11 Nyhedsbrev nr lave administrationsbidrag. Når leverandøren har taget andelen til de administrative medarbejderes løn og virksomhedens øvrige omkostninger, er der ikke meget tilbage til services til brugerne. Udvidelsen af målgruppen Et af formålene med lovændringen var, at målgruppen for brugerstyret hjælp skulle udvides. Det er ikke sket. Antallet af bevillinger er kun øget med 3 % (+ 60 bevillinger) og halvdelen af kommunerne oplyser da også, at de ikke ser målgruppen som udvidet. Fra 2008 til 2010 er antallet af 95 bevillinger faldet markant (- 128), hvor antallet af 96-bevillinger er øget (+ 188). 30 % af deltagerne i undersøgelsen angiver, at de er nye brugere, og det sammenholdt med den ubetydelige stigning i det samlede antal bevillinger, indikerer, at mange hidtidige brugere må have mistet bevillingen. Hjælperne Hjælpernes gennemsnitsalder er 43 år, så hermed kan vi aflive myten om, at hjælperjobbet er for studerende. Hjælperne der deltog i undersøgelsen har i gennemsnit 4,8 års anciennitet, og 54 % har kun arbejdet hos én bruger. 82 % af hjælperne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde, og 74 % af alle hjælperne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsgiver. Mon nogen anden branche kan matche denne tilfredshed? De mindst tilfredse hjælpere er ansat i foreningen (det vil sige hos LOBPA). Evalueringen viser, at det nogle steder i landet er blevet lettere at rekruttere og fastholde hjælpere. Forbedringen er mest markant i Region Hovedstaden. Til spørgsmålet, om det er blevet nemmere at finde faste hjælpere, svarer 40 % i Nordjylland hverken eller, og 30 % er uenige eller meget uenige. Ingen er meget enige, 22 % er enige. Nogenlunde tilsvarende svares der vedrørende fastholdelse af hjælpere. Hvor vidt antallet af ansøgere til de opslåede er steget, svarer 40 % i Nordjylland hverken eller, hvor 10 % er uenige, 10 % er enige og 20 % meget enige. Løn og ansættelsesvilkår BPA-lovgivningen skulle sikre ensartede løn- og ansættelsesforhold til hjælperne, men der er fortsat store forskelle fra kommune til kommune. 60 % af hjælperne der indgik i undersøgelsen, var også hjælpere før BPAloven. Kun 1/3 er enige eller meget enige i, at løn og ansættelsesvilkår blev forbedret med BPA. Lige så mange er uenige eller meget uenige i dette. ¼ svarer hverken eller. En af de konkrete forbedringer der kom med BPA var, at kommunerne fik pligt til at udmåle et beløb til pensionsordninger. 97 % af kommunerne oplyser, at de indregner mellem 8 og 13 % til pension. Alligevel angiver Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

12 Side 12 Nyhedsbrev nr mange hjælpere i evalueringen, at de ikke har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, herunder også mange hjælpere med lang anciennitet. Hjælpers anciennitet Har pension Har ikke pension Ved ikke 16 år + 60 % 40 % år 78 % 22 % år 74 % 22 % 4 % 4 7 år 68 % 22 % 10 % 0 3 år 52 % 28 % 20 % Det er relativt mange hjælpere, der fortsat ikke har en pensionsordning. Klubben opfordrer både brugere og hjælpere til at kontrollere, om alle hjælpere får det tiltænkte bidrag til pensionen. Når kommunen lønadministrerer er det brugerens ansvar, at holde øje med lønudbetalingerne. Det kan være svært, når kommunen ikke giver adgang til hjælpernes lønsedler. Hvis arbejdsgiveransvaret er overdraget til et firma, eller en forening, er ansvaret arbejdsgiverens, men vi opfordrer alle brugere til at holde øje med, at deres lønsum faktisk anvendes til løn, så en del heraf ikke bidrager til leverandørens overskud. Vikardækning og sygdom Af en eller anden grund beskæftiger undersøgelsen sig ikke med vikarproblematikken set fra brugerens synsvinkel. Vi hæfter os dog ved, at de mindst tilfredse brugere er den gruppe, der er mest sårbare i forhold til vikardækning, nemlig respiratorbrugerne. Hjælperne spørges til sygdom, om det er problematisk at man kan blive kaldt på arbejde med kort varsel. Det er 1/3 enige i, hvor lige så mange er uenige eller meget uenige. 63 % er enige eller meget enige i, at det giver dårlig samvittighed at sygemelde sig, fordi det er svært for brugere at skaffe anden hjælp. Kun 18 % er uenige heri. Det er givet, at problemstillingerne ved vikardækning er et område, som vi skal arbejde med i klubben. Kommunerne har ikke megen forståelse for, at det kan være vanskeligt at dække vagterne ved sygdom mv. Kurser til brugere Et af de konkrete mål med lovændringen var, at 90 % af de nye brugere skulle deltage på et kursus om opgaver og ansvar i BPA. Af alle bru- Besøg klubbens hjemmeside på

13 Side 13 Nyhedsbrev nr gere nye som erfarne har kun 36 % deltaget i kurser. Kun 19 % af dem der har haft BPA i op til 2 år har deltaget i kurser. Det er et bekymrende lavt antal. I vores landsdel ved vi, at afstanden til Servicestyrelsens kurser har været en markant barriere. Men vi tror desværre også, at nogle brugere opgiver at sætte sig ind i regler relateret til deres BPA, eller sætter deres lid til, at kommunen informerer om det nødvendige. Når hverdagen fungerer, så går det nok! Den strategi er naturligvis ikke holdbar i længden, for hvis der opstår problemer, vil brugeren blive holdt op på pligterne der følger med en BPA, og det er blandt andet at kende den relevante lovgivning. Administrationsbidraget De uens vilkår gør sig også gældende for administrationsbidraget det beløb der bevilges som honorar når arbejdsgiveransvaret overdrages til en privat virksomhed eller forening bidraget svinger fra 4 til 17 kr. pr. time. I Nordjylland har vi kommuner med bidrag i hele spekteret. Desværre hænger pris og kvalitet i mange tilfælde sammen, og vi har da også set eksempler på, at medlemmer er kommet i klemme, når en BPA-leverandør ikke har været tilstrækkelig professionel. Vi håber, at en kommende revision af BPAreglerne vil skabe mere ensartede vilkår, så alle brugere får et reelt valg af leverandør. Vil du vide mere? Du kan læse hele rapporten på klubben hjemmeside og herudover kan vi henvise til artiklerne på Muskelsvindfondens og Spastikerforeningens hjemmesider. DH og KL foreslår ny en takstmodel i BPA Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening har sendt et fælles forslag til Integrations og Socialministeren vedr. en fremtidig forenklet takstmodel for BPA. Med forslaget ønsker de, at opnå en mere ensartet udmåling af tilskud til BPA, der samtidig skal være lettere at administrere for kommunerne. I øjeblikket skal hver kommune beregne tilskuddet, ud fra kommunens valg af sammenlignelig faggruppe. DH og KL foreslår, at ministeriet fremover beregner taksen, i samarbejde med KL og DH. Der er også nogle teknikaliteter, vedr. hvilke lønelementer de foreslår, der skal medregnes. Vi hæfter os ved én bemærkning i forslaget, der bekymrer: "For KL er det vigtigt, at en takstmodel ikke medfører nye udgifter og omkostnin- Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

14 Side 14 Nyhedsbrev nr ger udover de omkostninger, der var forudsat ved BPA-reglernes indførelse i 2009." Sagen er jo, at nogle kommuner brugte BPA-loven som anledning til at fjerne hjælperes 6. ferieuge og diverse andre tillæg. Mon KL nu ønsker fælles retningslinjer efter den laveste fællesnævners princip? Og med DHs støtte? Det er blevet en udpræget sport, at kommunerne laver serviceniveauer og kvalitetsstandarder for den hjælp borgerne kan modtage. Det kan være udmærket, hvis de kobles sammen med en konkret individuel vurdering af den enkeltes borgers behov, og altså en socialfaglig vurdering. I praksis sker det dog ofte, at den individuelle vurdering glipper serviceniveauet bliver en lokal lov! Borgeren, pårørende eller en organisation, skal være meget insisterende, for at der laves en reel konkret og individuel vurdering af hele hjælpebehovet. Vi ønskede os Brugerhåndbøger i BPA for at brugere og hjælpere kunne have en vejledning ved hånden i hverdagen. I stedet for er håndbøgerne blevet en hjælp til sagsbehandlerne. Brugerhåndbogen definerer de lokale regler og sagsbehandlerne behøver ikke selv sætte sig ind i lovgivningen og overveje den enkeltes konkrete behov. Svaret findes altid i håndbogen! Det kan være udmærket med en takstmodel, der fortæller kommunerne, hvilke elementer i løn og administration de skal dække. Det er meget problematisk, at hjælpernes løn er blevet et lokalpolitisk detailspørgsmål. Hverken sagsbehandlerne, deres chefer eller byrødderne er klædt på til at lave lønmodeller i detaljen. MEN tekstmodeller skal kombineres med reelle individuelle vurderinger. Sagen er jo, at BPA dækker hjælpebehovet for en gruppe borgere, hvor de veldefinerede løsninger, som hjemmehjælp og ledsagerordning, ikke er tilstrækkelige. BPA er den individuelt sammensatte løsning og det må ikke gå tabt kud-til-bpa-boer-aendres Besøg klubbens hjemmeside på

15 Side 15 Nyhedsbrev nr BPA-samarbejdet på landsplan Klubben har jævnlig dialog og samarbejder med de andre bruger-, og bruger-hjælper klubber. Det er Brugerklubben i Aarhus og Bruger- Hjælper Gruppen i Vejle. Sammen repræsenterer vi en ganske stor andel af landets 2000 BPA-ordninger. Aktuelt er vi alle spændte på hvad Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforenings fælles forslag om regelforenkling i BPA, og evalueringsrapporten fører til. Klubberne har aftalt, at vi følger udviklingen tæt og evt. laver et fælles høringssvar, så vi sikrer os indflydelse. Næste møde er i september måned. Når du vælger en leverandør til din BPA Se jer for, når i vælger en leverandør af BPA! Medlemmet valgte en privat leverandør, i håb om at få en lettere hverdag med BPA, men sådan gik det ikke. findes der nogle fantastiske, hjælpsomme og engagerede hjælpere, og uden dem ville det være umuligt, at få en dagligdag med BPA til at fungere. Leverandøren skabte mange problemer og blev skyld i, at kommunen en overgang betvivlede brugerens evne til at have en BPA. John skriver: Efter at have haft den lidet misundelsesværdige oplevelse, at vælge en forkert leverandør, vil jeg dele mine oplevelser med jer. Jeg vil fortælle om nogle faldgruber, og jeg håber, at bringe fokus på dette svære område. Det er ingen hemmelighed, at en BPA-ordning ikke klares med venstre hånd eller lukkede øjne. Heldigvis Der er nogle opgaver og udfordringer, som ikke kan undgås i BPA. Det at være afhængig af andre, at have "fremmede" i hjemmet og med ud af huset, at skulle bede om hjælp og give instruktioner. Herudover kommer alle lovkrav og retningslinjer fra kommunen og andre, oplæring af hjælpere, og bekymringerne, om en hjælper møder til næste vagtskifte. Derudover er der alt det praktiske. At søge efter hjælpere, læse ansøgninger, afholde samtaler, ansætte og afskedige hjælpere, vagtplanlægge og Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

16 Side 16 Nyhedsbrev nr disponere bedst muligt, så der også er hjælpere til rådighed ved sygdom og ferie. Der skal udfyldes mange papirer, lønsedler skal kontrolleres og indsendes, der skal laves APV, afholdes MUsamtaler, hjælpere skal oplæres og måske på kursus etc. I håb om at blive sparet for bare lidt af det store arbejde og ansvar, der er ved selv at administrere BPA, søgte jeg en leverandør, der kunne og ville overtage arbejdsgiveransvaret. Kun få udbydere var interesseret, på grund af det forholdsvis lave beløb som vores og flere andre kommuner, betaler for opgaven. Men, det lykkedes at finde en, som jeg havde nogle samtaler med. Enigheden var stor og underskriften blev sat. Ret hurtigt efter opstarten begyndte der at dukke både småting og mere betydende problemstillinger op, og bringe mine panderynker frem. Jeg oplevede, at leverandøren: ville bestemme hvilke opgaver hjælperne skulle / måtte udføre. blandede sig i sammensætningen af hjælperholdet og opsagde hjælpere uden aftale med mig. ændrede vagtplanen og droppede en ellers velfungerende rulleplan til fordel for en ny vagtplan hver fjerde uge. disponerede over hjælperne hos andre borgere, så den aftalte vagtplan ikke kunne dækkes. ændrede mødetid ved sygdom, så afløseren først kom flere timer efter planlagt mødetid. sendte afløsere jeg ikke havde mødt før, og som ingen forudsætninger havde for at kunne varetage opgaven (f.eks. uden helt basalt kendskab til nødvendige hjælpemidler, forflytning, hygiejne mv.). gik uden aftale i dialog med kommunen om mine hjælpemidler. videregav oplysninger om mig og mine forhold både til hjælpere og til kommunen. fjernede timesedler fra min bopæl, så jeg ikke kunne kontrollere, om de blev udfyldt korrekt. gav uvedkommende hjælpere adgang til min bopæl. ville disponere over min bevilling, og ville pålægge mig hjælp, i tidsrum hvor jeg havde valgt at være uden hjælper. undlod at indbetale udmålt pension til hjælperne. Nok blev nok da leverandøren blandede sig i min BPA-bevilling og henvendte sig til kommunen, i et forsøg på at pålægge mig hjælp i tidsrum, hvor jeg har fravalgt at have en hjælper i huset. I den forbindelse prøvede Besøg klubbens hjemmeside på

17 Side 17 Nyhedsbrev nr leverandøren at fremstille mig og mine forhold urigtigt, og så problematisk, at det en overgang fik kommunen til at betvivle min arbejdslederevne. Heldigvis havde jeg ærlige og loyale hjælpere, der hjalp med at udrede fakta. Desuden en sagsbehandler, der også opfattede leverandørens handlinger som grænseoverskridende og ulovlige. Konklusion Med udgangspunkt i mine oplevelser vil jeg gøre opmærksom på, at der findes inkompetente leverandører / personer, som slet ikke har forstået deres opgave i BPA. Leverandører som ikke går af vejen for magtmisbrug, og som agerer ud fra en holdning om, at DE ved bedst og de ikke blot skal administrere brugerens BPA, men hele brugerens tilværelse. Jeg er særdeles bekymret ovenpå denne erfaring. Det var en meget belastende oplevelse, som set i bakspejlet, fordi jeg forsøgte at opnå dialog og samarbejde, fik lov at fortsætte alt for længe. Jeg tænker også på, at der er brugere, som ikke selv har kræfterne, til at sætte sig imod ved forsøg på overgreb og kan sige fra, hvis en leverandør misforstår opgaven, overskrider deres beføjelser og misbruger deres magtposition. Det er vigtigt, at klubben sætter fokus på indholdet i leverandørernes opgaver og leverandørernes arbejdsform. Og, fortvivl ikke! Hvis du bliver udsat for noget, der ikke er i orden, der er hjælp at hente! Tænker du til tider "jeg gad nok vide, om det her er rimeligt", så hold fast i din tvivl og søg vejledning Jeg vil kraftigt opfordre dig til, ligesom jeg, at benytte dig af din mulighed for en snak og hjælp fra brugerhjælper klubben (KBH-Nord), og evt. også fra din handicaporganisation, i mit tilfælde var det Dansk Handicap Forbund (DHF). Begge steder kan du få råd og vejledning og som sidste udvej, have hjælp ved din side, hvis det hele går i hårdknude. Jeg havde over en længere periode dialog med bruger-hjælper klubben om de forskellige konkrete problemstillinger. Da situationen gik helt i hårdknude, fik jeg bisidderhjælp fra DHF heldigvis er der her et personsammenfald, så jeg fik en bisidder med stor viden om BPA. Det skal retfærdigvis siges, at Aalborg kommune var særdeles objektive i deres tilgang til sagen. Kommunen fortjener stor ros, for deres måde at takle en svær situation på. De blev hvirvlet/tvunget ind i en problemstilling, som de ikke kunne sidde overhørig. Jeg oplevede, at kommunen blev en samarbejdspartner, der var interesseret i min BPA-ordning kunne køre tilfredsstillende. Men, de var naturligvis nødt til at se på sagen fra alle sider, før de kunne tage stilling. Om det havde betydning for mit samarbejde med kommunen, at jeg fik Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

18 Side 18 Nyhedsbrev nr hjælp fra klubben og bisidderhjælp. Ja, det ved jeg jo ikke. Jeg ville nødig havde undværet hjælpen og jeg tror også, at kommunen havde glæde af samarbejdet med min bisidder. Epilog Måske er det en god ide, om klubben prøver at afdække erfaringerne og tilfredsheden hos andre brugere af BPA-leverandører. Og ikke mindst skaber et grundlag, at vælge en leverandør ud fra. Har du spørgsmål, eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig. Og ikke mindst vil jeg igen opfordre dig til, at benytte dig af bruger-hjælper klubben og f.eks. DHF. Venlig hilsen John (Redaktionen kan formidle kontakt) Jammerbugt efterlysning Et medlem i Jammerbugt Kommune ønsker at komme i kontakt med hjælpere, der arbejder hos brugere i Jammerbugt og er organiseret i FOA. Du kan henvende dig til klubbens bestyrelse, der derpå formidler kontakten. Formålet med kontakten er, at påvirke kommunens praksis hvor den er i strid med bekendtgørelsen, f.eks. ved løn under sygdom. Et medlem i Jammerbugt (Redaktionen kan formidle kontakt) Sommerudflugten gik helt i fisk! Klubben tog på sommerudflugt, den 11. Juni, til Nordsø Oceanariet i Hirtshals. Kl samledes vi alle ved indgangen til Oceanariet. Vores formand og Carstens kørestol var begge blevet syge, så dem måtte vi undvære. Undertegnede havde på forhånd fået at vide, at vi skulle spise i et lokale ved cafeen, så vi kørte alle hen til elevatoren og op på 1. Sal. Desværre tog vi den forkerte elevator, så vi måtte ned igen og hen til den rigtige. I cafeen fik vi så oplyst, at vi skulle spise i kantinen den ligger lige ved indgangen, ups! Efter denne lille ufrivillige rundtur, fik vi en rigtig hyggelig og god frokost. Efter selv at have spist frokost, var det tid til at se andre blive fodret! Klumpfiskene og de andre beboere i det store akvarium, skulle fodres. Det foregår ved, at en dykker svømmer rundt i akvariet og håndfodrer fiske- Besøg klubbens hjemmeside på

19 Side 19 Nyhedsbrev nr ne. Dykkeren har både mikrofon og kamera med ned i vandet, så han kan fortælle om fiskene. På skærme kan man se, hvad dykkeren laver. En anden guide står samtidig foran akvariet og fortæller om fiskene og selve akvariet. En sjov oplevelse, som kan anbefales til alle, der kommer forbi Efter fodringen fik vi en rundvisning af en guide fra Oceanariet. Guiden hed Simon, og han begyndte med at fortælle om stedets historie. Trods det, at den ikke er særlig lang, har den både budt på et par ombygninger og en storbrand. Herefter gik turen igen med elevator op på den øverste etage, hvor vi fik mulighed for at se det store akvarium fra oven. Vi talte også med dykkeren, som nu var kommet op til overfladen. Det er ret imponerende, at se et akvarium på 4,5 millioner liter ovenfra, og se hvordan stimefisk, hajer og klumpfisk svømmer rundt mellem hinanden. Glasset (som for øvrigt er i akryl) er 41 cm tykt, for at kunne holde til vandtrykket. Vi er en del hobbyakvarister, som bliver en smule misundelige, og godt kan pakke sammen, med vores sølle 350 liter i dagligstuen Derpå gik turen udendørs, hvor vi fik hilst på Ocenariets sæler, og Simon fortalte, om hvor forunderlige nogle skabninger sæler er. De kan f.eks. sove under vandet og kan i søvne dukke op til overfladen og trække vejret, hvorefter de dykker ned igen. Han fortalt også, at sælerne har vænnet sig så meget til dykkerne, at de driller, ved at bide i svømmefødderne og skubbe til dykkeren, når de er nede for at rengøre glasset i bassinet. Til sidst gik turen videre til de øvrige akvarier i Oceanariet. De blegner lidt i forhold til kæmpe akvariet, men de indeholder mange underlige fisk og andre skabninger, samt en kopi af et skibsvrag. Vores Guide fortalte, om de mange forskellige fisk, og hvordan man har forsøgt at skabe kopier af fiskenes naturlige forhold. Der er rundt i hele centret opsat skærme, hvor man kan læse og / eller høre om fiskene i akvariet. Herefter var den officielle rundvisning slut. Jeg er sik- Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

20 Side 20 Nyhedsbrev nr ker på, at alle synes det havde været en rigtig sjov, spændende og lærerig rundvisning på Oceanariet. Vi blev alle inviteret til et sidste indslag på dagen, nemlig fodring af sælerne. En del af os tog imod invitationen, og fik set hvordan sælerne satte den ene sild efter den anden til. En del måger var blandt tilskuerne, og det lykkedes da også for dem, at fange en enkelt sild. Efter denne lidt kølige oplevelse (vejret var ikke alt for godt) gik nogle af os en tur i cafeen for at slutte dagen af. Andre skulle lige en ekstra tur rundt til de forskellige akvarier. En rigtig god dag i Hirtshals, som kan anbefales til alle. Se flere billeder på hjemmesiden.. Besøg hos Langhøj Sidst i marts måned mødtes 30 medlemmer hos Langhøj, der laver handicapbiler. Ind i mellem fil vi lejlighed til at spise os mætte, i et flot udvalg af kød og lækre flødekartofler. Langhøj havde inviteret Pauli Bording, der er jurist ved Aarhus Kommune, til at fortælle os om reglerne og besvare spørgsmål. Det var et godt indslag, og der blev både plads til generelle og mere individuelle problemstillinger. Det var både en hyggelig og lærerig aften. Alle drengene fik sparket dæk og vi blev alle opdateret i vores viden om bevilling af støtte til bil, bilen som arbejdsplads, og tidens trends ud i handicapbiler. Besøg klubbens hjemmeside på

21 Side 21 Nyhedsbrev nr Pauli Bording er en af de mest erfarne eksperter i handicapbiler i Danmark. Han er vejleder for kommunale sagsbehandlere i og udenfor Aarhus Kommune, og han underviser bl.a. på Socialstyrelsens kurser om handicapbiler. Bagefter fortalte Torsten Larsen om tidens biler, og de typiske løsninger, der bevilges støtte til. Torsten har været hos Langhøj siden de åbnede afdelingen i Aalborg i 2009, og var tidligere driftsleder hos Sahva Auto i Aalborg. Vi talte meget om sikkerhed, både for hjælpere og brugere, herunder bespænding af hjælpemidler og brugere i kørestol. I øvrigt blev vi mindet om, at når hjælpere betjener liften, skal den ifølge arbejdsmiljøreglerne efterses årligt. Efter oplæggene fik vi mulighed for at se nærmere på de udstillede biler. Der var både løsninger til selvkørere i el-kørerstol og i manuel kørestol, og biler til brugere hvor hjælperen kører. Til jer der ikke havde mulighed for at være med, skal vi hilse og sige, at I altid er velkomne til et uforpligtende besøg, både for en bilsnak og et kig i udstillingen. Det kan være en god ide, at besøge en opbygger inden ansøgning om støtte, for i ro og mag at blive klogere på de forskellige muligheder. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at vi frit kan vælge, hvor vi vil købe bil og hvem der skal lave de nødvendige ændringer. Hvis støttebeløbet ikke rækker, til at handle hos den ønskede ombygger, kan der blive tale om en delvis egenbetaling. Det er dog altid en god ide, at besøge den ønskede forhandler, selv om en anden har lavet et billigere tilbud, hvorudfra bevillingen så er givet. Det kan være, at det bevilgede støttebeløb kan matches, når forhandleren kan se præcist hvad bevillingen omfatter. Tak til Langhøj for en hyggelig og meget lærerig aften, og ikke mindst for den dejlige mad. Se flere billeder på hjemmesiden.. Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

22 Side 22 Nyhedsbrev nr Egmont Højskolen - en god læreplads! Fortalt til Lis Kristensen Julie Væver er på frokostbesøg hos mig, og fortæller, med begejstring og glimt i øjnene, om de mange oplevelser på Egmont Højskolen. Sideløbende med BPAundervisningen deltog Julie i forskellige andre højskolefag. På kurset havde hun linjefagene Tekstil- og Design og P.I.S. (Politik, Individ og Samfund). I efteråret havde hun linjerne Film og Medie og Dansk Design. Modulfagene blev skiftet halvvejs inde i semesteret. Her nævner vi kun en del af de modulfag, som Julie deltog i, ellers bliver det et meget, meget, langt nyhedsbrev. Julie havde blandt andre: Det rummelige arbejdsmarked, Find lykken, Piloxing, Zumba og Streetdance, Almen filosofi, Kinesisk kultur og sprog, Tai chi, BPA i eget hjem, De gode vaner. Julie var i 2011 elev på Egmont Højskolen på 3 forskellige forløb, nemlig et forårs kursus, 1 kort sommerkursus og 1 efterårs kursus. Formålet med opholdene var for Julie, at blive oplært/trænet i at leve med en BPA, og at øve sig i alle praktiske og arbejdslederopgaver ved BPA. Flere andre elever er på den samme opgave og skal øve sig samtidig er andre elever både hjælpere og højskoleelever. Der undervises i de formelle og psykologiske forhold ved BPA-ordningen og der øves praktik. Det blev også til rejser til udlandet 1 tur på hvert af de lange forløb til henholdsvis Amsterdam og Avignon i Frankrig. Masser af oplevelser og træning i at forberede rejser, med alt hvad der er nødvendigt, når man har et handicap, som hjælpemidler hvad er nødvendigt, hvor fremskaffes det forskellige og hvorledes pakkes der bedst? Oplevelserne på det første lange forløb var så positive, at Julie også tog på et kort sommerkursus, hvor hun gik til maling. Julie er nu hjemme og er flyttet i egen lejlighed med hjælperordning. Hun føler, at hun er bedre rustet til at Besøg klubbens hjemmeside på

23 Side 23 Nyhedsbrev nr klare sig selv end tidligere. Hjælperordningen og overblikket var svær, at få helt på plads, så for øjeblikket får hun sin hjælp via et vikarbureau, men hun mener, at kunne modnes yderligere og måske senere kunne klare opgaven som arbejdsleder. Dagligdagen er ændret efter højskolen med masser af aktiviteter og mennesker at være sammen med. Nu skal Julie selv tilrettelægge sin hverdag. Julie skal igen i sommerferien 2012 ned og opleve højskole-ånden på sommerkursus i uge 28. Fleksibelt bord til kørestol eller seng Et bord bestående af en bakke monteret på en pude med krøyerkugler, er praktisk til tallerkenen eller en bærbar pc, når man ligger i sengen eller sidder / ligger i kørestolen. Man kan få bevilget forskellige varianter som hjælpemiddel, men de er meget lidt pæne og hjælpemiddelagtige. Jeg har fundet min personlige favorit i Ikea. Den hedder Bräda og koster kun 79. kr. Den findes i en diskret sort/grå udgave og i en mere farvestrålende rød/hvid. Puden er i god kvalitet og kan afmonteres for vask. Der findes en mere stilren udgave hos TrendHome.dk, med hvid plade og sandfarvet pude den hedder laptray og koster 379 kr. Kontakt bestyrelsen Via bestyrelsen@kbh-nord.dk Formand Lotte Mørkhøj, lm@kbh-nord.dk, tlf.: Kasserer Jan Pedersen, kasserer@kbh-nord.dk, tlf.: Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland v/ formand Lotte Mørkhøj Løvenborgparken Nørresundby

24 Side 24 Nyhedsbrev nr Besøg klubbens hjemmeside på