Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg"

Transkript

1 Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning 3. Præsentation af kompetencemål samt plan for organisering a. Beskrivelse af læringsmetoder b. Beskrivelse af evalueringsmetoder 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 5. Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. 1. Indledning Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer-rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet Viborg medicinsk - psykiatrijan

2 sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsen målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse: 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning Lægen i klinisk basisuddannelse ansættes iflg. bekendtgørelsen i samlet forløb på 2 x 6 mdr. I Region Midtjylland vil alle forløb indeholde ansættelse ved Akut medicinsk modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg, i samarbejde med primært almen praksis i området og et mindre antal forløb i samarbejde med psykiatrisk afd., Viborg og karkirurgisk afd., Regionshospitalet Viborg. 1. ansættelses sted 2. ansættelses sted Akut medicinske modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg Akut medicinske modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg Akut medicinske modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg Almen praksis Psykiatrisk afd., Viborg Karkirurgisk afd., Regionshospitalet Viborg Disse forløb er sammensat så der i de første 6 mdr. fokuseres på akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette, mens der i de sidste 6 mdr. fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsnet. Antal udbudte stillingsforløb udmeldes halvårligt fra Sundhedsstyrelsen, samt fra Region Midtjylland, ud fra bestemmelse om at de kroniske forløb skal besættes med 80 % forløb i almen praksis, 10 % i psykiatrien og 10 % i andre specialer. Stillingerne besættes til start februar, maj, august og november. Det aktuelle uddannelsesprogram relaterer til stillinger med kombinationen Akut medicinske modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg Psykiatrisk afd., Viborg Viborg medicinsk - psykiatrijan

3 Præsentation af 1. ansættelsessted og uddannelsesforløb: Akut modtagelse/skadestue på Regionshospitalet Viborg 1 a. Præsentation af medicinsk afdeling. Ansættelsen har udgangspunkt ved medicinsk afdeling, med funktion ved det akutte modtageafsnit. Her modtages uselekterede akutte patienter døgnet rundt efter henvisning fra speciallæge ( visiteret ). Patienterne modtages primært på det akutte modtageafsnit, samt på det kardiologiske modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der modtages i gennemsnit ca 35 akutte patienter per døgn på medicinsk afdeling. På det akutte modtageafsnit lægges diagnostisk og behandlingsmæssig plan og godt halvdelen af de akutte patienter færdigbehandles og udskrives direkte fra modtageafsnittet mens de andre overflyttes til relevant sengeafsnit til videre behandling. Personalet på det akutte modtagelseafsnit har særlig erfaring i modtagelse og behandling af akutte tilstande, de dårligste akutte patienter vil dog blive overflyttet til videre behandling af afdelingens seniore læger på hospitalets intensivafsnit i samarbejde med anæstesiologisk afdeling. Bevidstløse akutte patienter modtages direkte efter visitation på medicinsk skadestue af medicinske mellemvagt og evt. bagvagt og overflyttes evt. til intensivafdelingen. Modtagelse af akutte abdominalkirurgiske patienter forventes sammenlagt med den medicinske modtagelse, så vagten giver mulighed for også at tilegne sig akutte kompetencer indenfor dette felt, under supervision af vagtholdet fra kirurgisk afdeling. Afdelingen modtager uselekterede medicinske patienter og har subspecialefunktion i kardiologi med invasive funktioner, lungemedicin, hæmatologi, medicinsk onkologi, nefrologi inkl. dialyseafsnit, gastroenterologi, endokrinologi og infektionsmedicin. I vagttiden vil der, ud over basislægen som forvagt, være mellemvagt i tilstedeværelsesvagt (introduktionslæge eller læge i hoveduddannelsesforløb med ret til selvstændigt virke), bagvagt i tilstedeværelse efterfulgt af tilkald, samt medicinsk speciallæge i tilstedeværelse en del af døgnet og andre i tilkald, og med kardiologisk speciallæge i tilkaldevagt hele døgnet samt medicinske speciallæger i beredskabsvagt døgnet rundt. Det daglige arbejde på modtageafsnittet foregår i et vefungerende tværfagligt miljø med et godt samarbejde mellem faggrupperne. Der er i afdelingen mange personer i uddannelses- og videre uddannelsesforløb og der er derfor lagt stor vægt og fokus på et godt og udviklende uddannelsesmiljø på alle niveauer. Der er i arbejdstilrettelæggelsen lagt stor vægt på udnyttelse af læringssituationerne og der fokuseres løbende på optimering af gode supervisionsmuligheder. Ud over mulighed for kompetencetilegnelse i den kliniske hverdag, er der lagt vægt på udvikling af undervisningskompetence og mulighed for forskning ud fra individuelle planer. Alle læger bidrager som undervisere i afdelingens daglige planlagte morgenundervisningsaktivitet, under supervision. Der fokuseres på udarbejdelse af meningsfulde, konkrete og realistiske uddannelsesplaner for den enkelte, med løbende afholdelse af vejledersamtaler til opfølgning af om planerne følges eller skal justeres, således at lægen ved endt ansættelse som minimum har opfyldt uddannelsesprogrammet, men gerne kommet videre efter ønske og behov. Det tilstræbes at alle vejledere har været på vejlederkursus. Viborg medicinsk - psykiatrijan

4 Afdelingen har uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelseskoordinerende yngre læge, der sammen løbende fastholder og optimerer uddannelsesmiljøet. Herudover har sygehuset ansat uddannelseskoordinerende overlæger, der tar sig af den overordnede udvikling samt kan bistå afdeling såvel som enkelte yngre læge ved konkrete problemer i et uddannelsesforløb eller på en afdeling. 1b. Præsentation af skadestuen I ansættelsen indgår skemalagt tjeneste ved hospitalets skadestue på hverdage i dagtjeneste kl 8-15 og aftentjeneste kl Funktionen er primært i ortopædkirurgisk skadestue, herudover tilkaldes basislægen sammen med medicinske mellemvagt til patienter i medicinsk skadestue. I ortopædkirurgisk skademodtagelse modtages uselekterede patienter efter tilskadekomst af forskellig grad. Mindre traumer med forskellige former for frakturer og anden tilskadekomst incl. småskader modtages efter direkte henvendelse eller efter visitation fra praktiserende læge eller vagtlæge. Skadestuen vil som udgangspunkt være bemandet med basislægen sammen med en læge i introduktionsuddannelse eller hoveduddannelse i almen medicin eller ortopædkirurgi (med ret til selvstændigt virke). Ved behov vil bagvagten kunne tilkaldes. Der vil således til stadighed være en kollega med større ortopædkirurgisk erfaring tilstede sammen med basislægen i skadestuen. Dette giver umiddelbar tilgængelighed for supervision og vejledning. Øvrige faggrupper i skadestuen indgår i feedback af patientforløb samt i debriefing efter større traumer. Større traumer modtages på traumestuen med assistance af bl.a. anæstesiafdelingen, billeddiagnostisk afdeling og biokemisk afdeling.ved traumekald tilkaldes ortopædkirurgisk bagvagt og mellemvagt. 1c. Organisation af arbejdet for basislægen ( dagsplan ) Basislægen er de første 6 mdr. ansat på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, med funktion på akutte modtageafsnit samt ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Funktionen vil primært være knyttet til det akutte modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt, af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der vil desuden i mindre omfang blive mulighed for kompetence i vurdering af akutte abdominalkirurgiske patienter i tilknytning hertil, superviseret af de kirurgiske vagtlæger. Funktionen i skadestuen vil primært omfatte ortopædkirurgiske skadepatienter, og vil omfatte modtagelse og primær behandling, evt. indlæggelse af patienter med akut tilskadekomst af varierende grad. Dette arbejde foregår i samarbejde med plejegruppen og under supervision og vejledning af ortopædkirurgisk mellem- og bagvagt, samt ved medicinske skader medicinsk mellem- og bagvagt. Med fokus på de akutte forløb følger deltagelse i vagtfunktion, med supervision fra tilstedeværende mellemvagt og bagvagter i tilstedeværelse og tilkaldevagt samt ældre yngre læger og speciallæger i dagtjeneste. Første måned starter lægen med tjeneste ved medicinsk modtageafsnit. Tjenesten vil dels være dagtjeneste efter arbejdsplan, hvor der følges op på akut indlagte patienter, revideres på behandlingsplaner og tages stilling til videre forløb (afslutning, overflytning til sengeafsnit eller udskrivelse til ambulatorium eller opfølgning i almen praksis.) Dette vil foregå i team af basislæger, ældre yngre læger og speciallæger. Tjenesten vil også være som medicinsk forvagt i to-delt tjeneste og , vagthyppighed ca. 9 skiftet vagt. Funktionen på medicinsk Viborg medicinsk - psykiatrijan

5 akutmodtagelse fortsætter som basis for den samlede ansættelse. Efter de første 4 uger kommer lægen på introduktionsuge i ortopædkirurgisk skadestue. Herefter vil det resterende forløb udover tjeneste ved akutte modtagelse også vil indeholde vagttjeneste i ortopædkirurgisk skadestue på hverdage enten dagtjeneste kl eller aftenvagt kl Lægen vil her arbejde sammen med, og blive superviseret af den tilstedeværende ortopædkirurgiske mellemvagt, med supervision af ortopædkirurgisk bagvagt. I disse skadetjenester indgår desuden tilkald til medicinske skadestuepatienter, der dog primært varetages af medicinsk mellemvagt. Dagen efter tjeneste i skadestue er der feedback konference for basislægen sammen med radiolog og ortopædkirurgisk læge, hvor vagtens røntgen billeder og skadekort gennemgås (se konferencer). Herved vil lægen opnå kompetence i forhold til modtagelse, diagnostik og opstart på behandling samt opfølgning af behandling i forhold til medicinske og ortopædkirurgiske patienter, samt i varetagelse af akutte medicinske og ortopædkirurgiske skader. Det tilstræbes at basislægen følges med samme mellemvagt (eller få) i ortopædkirurgisk skadestue, så denne som klinisk vejleder kan deltage i uddannelsesvejledningen sammen med hovedvejleder, se bilag 1. For at få billede af langtidsopfølgning på behandlingen af de ortopædkirurgiske skader vil basislægen i mindre omfang have funktion i skadeamb. for basislæger, hvor der ses patienter der kommer til opfølgning på skadebehandlingen. 2. Introduktion Introduktion på medicinsk afdeling Ved ansættelsen på medicinsk afdeling vil basislægen gennemgå afdelingens introduktionsprogram, se bilag 1a. Det avancerede hjertestopkursus, der indgår som obligatorisk del af introduktionen er et 1 dags kursus, hvor hjertestopbehandling og genoplivning trænes i færdighedslaboratorium, med træning af organisering og teamsamarbejde og medicinske behandling. Der laves teamtræning og træning i kommunikation, der indgår videooptagelse med efterflg. debriefing. Deltagerne skal demonstrere at de har forventet kompetence for at få godkendt kursus, som er en betingelse for at deltage i vagt. Hvis kurset ikke kan bestås denne dag, vil kursusledelsen følge op samen med uddannelsesansvarlig overlæge. Introduktionsuge i skadestuen Efter 4 uger på medicinsk afdeling har basislægen 1 uges introduktion til skadestuefunktion. Lægen møder denne uge kl Otopædkirurgisk afdelings uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for introduktionsprogrammet og afvikling heraf. Der vises rundt i skadestueområdet og lægen præsenteres for personalet i skadestueområdet, både ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Herefter foregår faglig introduktion til ortopædkirurgisk skadestuefunktion, se program bilag 1b. 3. Supervision og vejledning Til dette anvendes vejledninger og skemaer i den udleverede portefølje Uddannelsevejledning: Som del af introduktionsprogrammet afholdes indenfor de første 2 uger introduktionssamtale med Viborg medicinsk - psykiatrijan

6 basislægen og hovedvejleder. Der udarbejdes uddannelsesplan, der efterfølgende gennemgås af uddannelsesansvarlige overlæge og evt korrigeres. I forbindelse hermed aftales plan (tid og sted samt metode) for opnåelse og endelig godkendelse af målbeskrivelsens kompetencer, ud fra uddannelsesprogrammet. Der udarbejdes desuden karriereplan for den enkelte læge med plan for vejledning i specialevalg. Herefter aftaler basislægen og hovedvejleder møde hver måned, med opsamling og evt korrektion af uddannelsesplanen ca hver 2. måned. Vejleder holder sig ajour med basislægens funktion ved eget samarbejde med lægen samt information fra de kliniske vejledere og UAO. Ved tegn til problemer i uddannelsesforløbet involveres UAO i uddannelsesvejledningen. Hovedvejlederen holder tæt kontakt med den kliniske vejleder, der er tilknyttet basislægen ved skadestuen. Der afholdes basislægemøde mellem kliniske basislæger og uddannelsesansvarlige overlæger ca hver 2.mdr. med specifikt fokus på basislægernes arbejds- og uddannelsesmiljø og muligheder. Klinisk vejledning: Alle ældre læger ved afdelingen deltager i den kliniske vejledning og supervision i forbindelse med det kliniske arbejde. Der vil altid være umiddelbar tilgængelig supervsion fra kollega, ligesom supervision sikres gennem daglige organisering af arbejdet på modtageafsnittet. Dagen starter, efter fællesmedicinske konference og undervisning, med røntgenkonference og herefter fælles tavlemøde på modtageafsnittet, hvor alle indlagte patienter gennemgås, der gives feedback på lagte planer for patienterne til afgående vagter af seniore kolleger og der lægges plan for dagens arbejde i afsnittet, herunder fordeling af lægelige opgaver ud fra lægernes kompetenceniveau. Der vil i løbet af dagen foregå supervision og evaluering af basislægen, der altid kan få hjællp til løsning af problemer eller supervision af opgaveløsninger. Der afholdes kl 15 konference på akutte modtageafsnit for afgående og tilgående vagthold med deltagelse af speciallæge, hvor modtagne patienter og planer fremlægges og diskuteres, problematiske forløb gennemgås og der samles op på evt behov for yderligere opsamling for den enkelte. Der er altid mulighed for at den enkelte læge kan videooptage patientsamtaler, proceduregennemførelse o.lign, til efterflg gennemgang og evaluering ved vejleder. Klinisk vejledning i forhold til akutte abdominalkirurgiske patienter foregår ad hoc ved kirurgisk mellemvagt og bagvagt, som sammen med basislægen følger op på de kirurgiske patienter i den akutte modtagelse.. I skadestuen vil supervision og vejledning være dels fra tilstedeværende ortopædkir. mellemvagt i skadestuen, dels fra ortopædkir. bagvagt når denne deltager i forløbene. Der foregår dog også i stort omfang feedback på tværs af faggrupperne i skadestuen. Også her vil videooptagelse med efterflg. feedback være en mulighed. 4. Konferencer, undervisning, kurser Som anført er der flere faste konferencer og undervisningsmøder: Faglige konferencer Morgenkonf. med afd.: Hver morgen afholdes morgenkonference med alle tilstedeværende læger, hvor vagttidens hændelser kan fremlægges og diskuteres, evt problemer fremlægges til løsning ved konference og der fremlægges de 1-2 mest spændende/krævende sygehistorier, som herefter kan diskuteres med de forskellige specialers læger på alle ancinitetsniveauer. Tavlemøde akutte modtageafsnit: se ovenfor. Gennemføres dels for at organisere dagens arbejdsopgaver mellem tilstedeværende personaler, dels for læring og supervision. Røntgenkonference: Gennemføres på hverdage, hvor afgående vagthold har muligehd for at få gennemgået og få feedback på egne tolkninger af billedfund. Vagtkonference med. afd.: Som anført afholdes alle dage kl 15 konference med afgående og Viborg medicinsk - psykiatrijan

7 tilgående vagter, mhpå debriefing og supervision samt opgavefordeling af vagtopgaver. Her er stor mulighed for supervision og feedback. Vagtkonf. skadestuen: Skadekonference afholdes alle hverdage kl Her gennemgås forrige døgns røntgenundersøgelser fra skadestuen med deltagelse af røntgenlæge, ortopædkirurgisk hoveduddannelseslæge og basislægenfra forrige døgn. Her gennemgås samtidigt alle skadekort fra forrige døgn. Denne konference giver mulighed for feedback på egne behandlinger. Undervisningsmøder I medicinsk afdeling afholdes dagligt (hverdage) morgenundervisning af forskellig karakter: Mandag og torsdag: ca 20 minutter hvor hvert team på skift har en uge, hvor yngre læger superviseret af teamets overlæger fremlægger case, revideret instruks, artikel eller lignenede for alle tilstedeværende læger, med mulighed for diskussion. Der er fast feedback fra vejleder efterflg. Tirsdag: administrativt møde, undervisning blandt yngre læger Onsdag: Hver anden uge er der staffmeeting for hele hospitalet, de andre uger ca 45 minutters undervisning, med program der indeholder større emner, gerne underviser fra speciallægegruppen, de ældre yngre læger eller eksterne undervisere. Fredag: ca 45 minutters undervisning ude i de enkelte fagteam, hvor man går ind i mere specialespecifikke emner eller praktiske emner i forhold til specialet. her vil basislægen vælge i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplan. Akutundervisning med afd: Der afholdes marts og september een uges morgenundervisning i basismedicin, holdes af og for yngre læger. Der holdes oktober og marts rygestopundervisning og april og november underviser diætist ved afdelingen i kostvejledning. Basislægen vil desuden skulle deltage i de generelle kurser, der skal gennemføres i henhold til gældende retningslinier Kurser Ud over de generelle kurser vil basislægen i den akutte del deltage i hospitalets 1 dags avanceret genoplivningskursus. Viborg medicinsk - psykiatrijan

8 Præsentation af 2. ansættelsessted og uddannelsesforløb: Psykiatrisk afdeling, Viborg 2 a. Præsentation af Regionpsykiatrien Viborg-Skive I Region Midtjyllands psykiatriske Distrikt Vest, udgør Viborg-Skive-området et fælles uddannelsessted. Voksenpsykiatrien i Viborg-Skive består af 2 distriktspsykiatriske teams med tilhørende døgnhuse (fra 1/ åbne afdelinger) og almenpsykiatriske afdelinger. Hertil kommer Specialteamet bestående af Modtagelse/Intensiv Team, Retspsykiatrisk Team, Ældrepsykiatrisk Team, Psykoterapeutisk Specialteam og Mobilteam, som varetager behandlingen på de specialiserede afdelinger, Ældrepsykiatrisk, Retspsykiatri og Modtagelse/Intensiv afdeling. Patientoptag Overordnet betjener Regionspsykiatrien Viborg alle typer af psykiatriske patientgrupper, og der er en god mulighed for, at basis-lægen stifter bekendtskab med alle de diagnostiske grupper såvel i distriktspsykiatrien som i specialteamene. Der er også mulighed for korterevarende fokuserede ophold på Ældrepsykiatrisk afdeling. Sengenormering De tværgående teams varetager behandlingsansvaret for de nuværende 87 sengepladser, heraf de 26 fordelt på 2 døgnhuse og resten på 6 afdelinger på Psykiatrisk Sygehus, men antallet af sengepladser kan ændre sig som følge af igangværende psykiatriplanlægning. Psykiatrien har i alt 113 sengepladser, heraf de 50 fordelt på 4 døgnhuse, og 6 afdelinger på Psykiatrisk Sygehus. Den voksenpsykiatriske afdeling varetager behandlingen af alle over 20 år. Der er en selvstændig børne- og ungdomspsykiatri, som også er en selvstændig enhed hvad angår uddannelsen af yngre læger. Lægenormering Der er normeret 12,5 overlægestillinger, 2 afdelingslægestillinger, 5 hoveduddannelses-/ RIstillinger, 2 I-stillinger og 6 AP-lægestillinger og 2Basis-stillinger. Udover at uddanne yngre læger, medvirker Psykiatrisk Sygehus i Viborg også til uddannelsen af lægestuderende. Lægen i basisuddannelse indgår i forvagtslaget, sammen med læger i introduktionsuddannelse og almen medicinsk speciallægeuddannelse. Læger i hoveduddannelse i psykiatri indgår i vagtlagene efter individuel aftale. Bagvagtslaget er 9-skiftet med vagt på tjenestestedet til kl. 18 på hverdage og fra kl på lørdage, søn- og helligdage. Resten af døgnet er der tilkaldevagt fra bolig. Bagvagten varetager visitationen af patienter, der meldes fra praktiserende læger og sygehusafdelinger, går akutte tilsyn på Viborg Sygehus, laver gennemgange, går stuegang samt superviserer forvagten. Når bagvagten ikke er speciallæge, er der en overlæge i beredskabsvagt. 1 b. Organisation af arbejdet for basislægen. Basislægen indgår i et fælles forvagtslag for Psykiatrisk afdeling med tilstedeværelsesvagt (døgnvagt). Basislægen har herudover dagarbejde kl Et dagarbejde kan gå over i en vagt fra Dagarbejdet er tilrettelagt, så man arbejder i små lægeteams, der er fælles ansvarlig for en Viborg medicinsk - psykiatrijan

9 Gruppe patienter. Basislægen kan blive tilknyttet et sengeafsnit for indlagte patienter, med en fast dag én dag om måneden i det tilhørende ambulante team for at kunne følge patientforløb. Derudover vil der også være et nærmere antal dage i gerontoteamet, for at få kendskab til de psykiske lidelser i alderdommen og demens sygdomme. opgaven i dagtid er journalskrivning, diagnostisk udredning og behandling af patienter med psykiske sygdomme. Der er endvidere vagtarbejde, hvor man varetager forvagten under supervision af bagvagten. Basislægen vil være alene på afdelingen fra kl. 18 hverdage, kl. 15 Weekends og helligdage, med bagvagten på tilkald. De opgaver der skal løses i vagten kan fuldt forsvarligt varetages af en basislæge på 2. halvår. Psykiatrilovs håndtering, kan uden problemer klares med bagvagts støtte i telefon. Der er fast morgensupervision efter vagten. 2. Introduktion Der er planlagt introduktion til psykiatrisk afdeling efter et fast skema 3. Supervision og vejledning. Basislægen vil få tildelt en hovedvejleder, og introduktionssamtalen tilstræbes afholdt inden for første 2 uger. Der udarbejdes en uddannelsesplan i slutningen af hver måned vil en samtale med hovedvejleder føre til evt. justeringer og videre planlægning. Evalueringsformen fremgår af nedenstående uddannelsesprogram. De opnåede kompetencer attesteres løbende, når de er erhvervet. Læringsmiljøet hos Regionspsykiatrien Viborg Der afholdes fast ugentlig 2 timers undervisning i psykoterapi, dels teori og dels gruppesupervision. Ligeledes afholdes ugentlig 2 timers undervisning i psykiatri, dels teoretisk og dels klinikker. Herudover tilskyndes ansatte i uddannelsesstillinger at gøre brug af en række andre læringsmuligheder. Eksempelvis anbefales det, at forvagten går med til gennemgange i weekenden. Denne form for læring giver også muligheder for konkrete læringssituationer. Morgenkonferencen er et eksempel på en anden læringssituation, og her afsættes der bagefter ca. 15 minutter til supervision af forvagten i mindre grupper. Der er daglig middagskonference, hvor komplekse sager kan drøftes. Miljøet stiller krav om daglig involvering fra alle parter, og det er vigtigt, at yngre læger såvel som seniorlæger kan mødes indbyrdes i faglige diskussioner på konferencerne. Den faste daglige læringssituation er god i psykiatrien man kommer hurtigt i gang. Dette betyder bl.a. også, at man som yngre læge i Viborg ret hurtigt kan få behov for lederkompetencer, og derfor er der også mulighed for leder-supervision. Netop lederfunktionen er noget, som er vigtigt at få lært, for her er man som læge ansvarlig for at få synspunkter og vurderinger fra flere faggrupper, så alle kompetencer og faggrupper inddrages og udnyttes optimalt. 4. Konferencer, undervisning, kurser. Der er daglig morgenkonference og afsnitskonferencer 3. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering Viborg medicinsk - psykiatrijan

10 Kompetencer Kompetenceskemaet indebærer en beslutning om hvilke kompetencer, der skal opnås på hvert ansættelsessted og uddannelsessted samt en plan for progression i uddannelsen, der er med til at sikre, at alle kompetencer opnås, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. Uddannelsesprogrammet opstiller ikke nye kompetencer, men angiver delmål inden for de kompetencer, som er anført i målbeskrivelsen samt lærings og evalueringsmetode. Desuden angives hvor og hvornår den enkelte kompetence skal læres og godkendes. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) af evalueringsskemaet. Når alle delmål er godkendt kan hovedvejleder underskrive det samlede mål i logbogen. Nedenstående skema angiver med nummer for delmål, hvornår, de enkelte delmål SENEST skal være godkendt i forløbet. Dette er dels en vejledning til basislægen, med henblik på strukturering af forløbet for læring og evaluering, dels en rettesnor for vejleder og ansættelsessted for om forløbet går som forventet eller der skal iværksættes ekstra tiltag. Enkelte kompetencer må således gerne godkendes før, hvis kompetencen er opnået. TID, seneste, for evaluering 1. ansættelse Kompetencemål (se beskrivelse i skema) 2. ansættelse Kompetencemål (se beskrivelse i skema) Måned 1-2 Måned 3-4 Måned 5-6 1, , 2.3, 3.1, 3.2, 5.1, 6.2, 8.1, 8.3, 8.6, 2.4, 4.1, 4.2, 6.3, , 5.3, 5.4, 8.8, 10.2, 10.3, 11.1, , 3.3, 3.4, 5.2, 7.1, 7.2, 8.2, 8.4, 8.5, 8.7, 10.1, 12, 14, , 7.3, 9.1, 9.2, 12, 13 3a. Læringsstrategi Der anvendes flg. læringsstrategier. Ansættelses- og målspecifikke ting af betydning for metoden er anført under de enkelte mål. Herudover vil vejledersamtaler dels med kliniske vejleder, dels med hovedvejleder være en stor del af læringsprocessen. Kursus. Kursus i kommunikation Kursus i læring Kursus i akut behandling og ambulancetransport Disse er de obligatoriske kurser, som dels vil fungere som læringsmetode, men også vil være en del af godkendelse af kompetence. Det er derfor vigtigt at basislægen inden start på kursus har sikret sig den nødvendige baggrundsviden og sat sig ind i kursusindhold og mål. Efter endt kursus følges kursusudbytte op ved næste vejledersamtale. Til dette anbefales anvendelse af hjælpeskema i porteføljen Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Det er den primære læringsmetode at basislægen lærer mens lægen arbejder, gennem vejledning og supervision i den kliniske funktion. Denne vejledning og supervision sker i samarbejde, hvor det Viborg medicinsk - psykiatrijan

11 tilstræbes at basislægen selv er opsøgende og de kliniske vejledere gode til løbende at give feedback i situationen. Selvstudium Det vil løbende være nødvendigt dels at være inde i arbejdsstedets vejledninger og instrukser, dels at tilegne sig supplerende baggrundsviden. Dette påhviler enhver læge og dette skal basislægen indarbejde som en god arbejdsrutine, med vejledning og hjælp fra hovedvejleder og kliniske vejledere. Derfor er viden om adgang til tidsskrifter, bibliotek mm er del af introduktionen, så basislægen har de nødvendige redskaber. For at sikre progression anbefales det at anvende porteføljens skemaer, og gennemgå disse hver gang der er justeringssamtale. Undervisning Det er en stor del af lægers kompetence at kunne formidle et budskab. Dette er derfor en kompetence, der skal fokuseres på fra start. Det er vigtigt at basislægen ofte træner fremlæggelse i større eller mindre fora, med vejledning og feedback. Der er rig lejlighed til dette i de kliniske hospitalsafdelinger. Det er en kompetence der vil kunne nås til et basisniveau, men løbende skal trænes. Det er vigtigt at vejleder hjælper inden fremlæggelse med feedback på basislægens planlagte oplæg (mål, form, indhold, mm) og at der hver gang gives umiddelbar feedback efterflg. Hertil kan anvendes samme skema som anvendes til den endelige godkendelse, findes i porteføljen. Kursusdeltagelse under vejledning Kursusudbyttet øges betydeligt hvis der forberedes, sammen med vejleder, i forhold til forventet udbytte samt plan for opfølgning med anvendelse af tillærte kompetence i klinikken efterflg. Der er hjælp til dette i porteføljen. Konferencefremlæggelse. Det er vigtigt at fremlæggelse trænes under vejledning, så basislægen kan optimere denne kompetence. Kan foregå dels på modtageafsnittets morgenmøder ( tavlemøde ), dels ved morgenkonferencer og tværfaglige konferencer. Feedback umiddelbart efterfølgende er vigt, kan ske fra de(n) deltagende kliniske vejledere. 3b. Evalueringsstrategi Det er vigtigt at basislægen selv sørger for løbende at få godkendt kompetencer, vejledt af ovenstående skema. Ved samtaler med hovedvejleder skal der hver gang fokuseres på om der sker progression i form af løbende stigende antal godkendte kompetencer og om der er plan i dette. Hvis ikke der sker progression, eller planerne ikke følges, inddrages uddannelsesansvarlige overlæge hurtigst muligt, så forløbet om muligt kan rettes op. Kursus. De obligatoriske kurser skal være godkendt, skriftlig dokumentation heraf skal opbevares og ses af vejleder inden skriftlig godkendelse i logbog. Struktureret klinisk observation. Er en observation ved hjælp af checkliste, hvor den der evaluerer, ser hvordan basislægen rent faktisk arbejder klinisk og bedømmer det ud fra checkliste med fastsatte kriterier. Der foreligger skemaer til evaluering af hver delkompetencemål i porteføljen, hvor metoden også er beskrevet yderligere. Der findes skema for observation af klinisk arbejde, udførelse af færdigheder, stuegang og kommunikation. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgte journaler Viborg medicinsk - psykiatrijan

12 Basislægen skal samle udvalgte journaler til forløbsgennemgang. Vælger selv egnede ud men vejledere kan ligeledes udvælge journaler. Nogle kompetencer skal vurderes over forløb, og her er denne metode at foretrække frem for den direkte observation. Metoden gør det også praktisk muligt at gennemgå flere forløb, og derigennem få bedre grundlag for at vurdere hvordan lægen arbejder i den kliniske dagligdag, inkl. de travle og stressede situationer. Vejledersamtaler med gennemgang af de forskellige indberetninger Basislægen indsamler kopi til porteføljen af de attester vedkommende udfylder, så den der evaluerer, kan gennemgå disse med henblik på godkendelse, hvilke er udfyldt, kvaliteten heraf. Strukturerede vejledersamtaler, nogle på baggrund af 360 graders evaluering En 360 graders evaluering er en vel valideret metode til evaluering af basislægens lægelige, fagprofessionelle adfærd i den kliniske hverdag, af samarbejde med andre kolleger og faggrupper, samt delvist af kommunikationen med patienten. En sådan evaluering organiseres af basislægen, under vejledning af hovedvejleder. Undersøgelsen skal altid følges af vejledersamtale, der er struktureret ud fra resultatet af undersøgelsen, som udleveres til basislægen i forbindelse med feedbacksamtalen. Denne samtale kan indimellem blive vanskelig, og den uddannelsesansvarlige overlæge deltager derfor som hovedregel i feedbacksamtalen mellem hovedvejleder og basislæge. Der foreligger færdige skemaer i porteføljen, hvor metoden også er beskrevet mere nøjagtigt. Strukturerede evaluering af et undervisningsoplæg. Da denne kompetence som anført er vigtig, skal den også evalueres. Det niveau, der kan godkendes er et basisniveau, hvor opgaven skal være enkel og der skal være mulighed for vejledning inden oplægget gives. Der foreligger struktureret skema til sådan evaluering, der er en peer-evaluering. Metoden er beskrevet og findes sammen med evalueringsskemaet i porteføljen. 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelse og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbende. På Regionshospitalet Viborg laves årligt statusmøde vedr. de indkomne evalueringer mellem cheflæge, uddannelseskoordinerende overlæger, overlægerådsformand og formand for yngre læger. Her diskuteres status og ændringer for de enkelte afdelinger og hospitalet samlet. Der aftales tiltag for afdelinger, hvor evalueringen ikke er tilfredsstillende, samt generelle optimerende tiltag. Herefter sendes den samlede årlige status til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Nord, der er ansvarlig for at sikre en god uddannelseskvalitet på de forskellige afdelinger. Evalueringen sker elektronisk, på samme måde i alle ansættelser. Basislægen vil blive informeret på ansættelsesstedet om metoden. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer at alle afdelinger gennemgår en ekstern audit med korte intervaller og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil afdelingens seneste besøgsrapport kunne findes. Viborg medicinsk - psykiatrijan

13 5. Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme: I introduktionen til medicinsk afdeling indgår hospitalets 1-dags kursus i avanceret genoplivning. Kurset inddrager praktisk træning og supervision samt debriefing via videooptagelse. Desuden deltager basislægen i hospitalets ambulancetransportkursus. Disse kurser afløses evt. senere af centralt kursus. Herefter vil basislægen, når denne har forvagt, blive tilkaldt til alle hjertestop sammen med medicinske mellemvagt, der er primær ansvarlig for hjertestopbehandling. Basislægen kan dog efter aftale indgå i hjertestopbehandlingen under supervision af det øvrige hjertestophold og med efterflg. feedback fra medicinsk mellemvagt. Aftale herom indgår i den individuelle uddannelsesplan. Evaluering: Godkendt færdighedstræningskursus, senest 1. måned på medicinsk afdeling. Viborg medicinsk - psykiatrijan

14 2.Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Evaluering: Struktureret klinisk observation af færdighed, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 2.1 Foretage nedlæggelse af ventrikelsonde Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned 1-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned Foretage ledundersøgelse, ryg, Skadestue. Måned 1-4 Skadestue. Måned 3-4 knæ, skulder, nakke, hofte. 2.3 Foretage suturering af mindre Skadestuen. Måned 1-4 Skadestue. Måned 3-4 traumatiske sår 2.4 Foretage en risikovurdering af selvmordsrisiko Medicinsk modtagelse og psykiatrisk modtagelse Psykiatrisk modtagelse. Måned Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Kursus i akutbehandling og ambulancetransport Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler på anførte sygdomsforløb, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 3.1 Den akutte febrile patient Akut medicinsk modtageafsnit. Medicinsk afdeling. Måned 3-4 Måned Akutte brystsmerter Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 2-4 Medicinsk afdeling. Måned Akut sløret bevidsthed Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 2-6 Medicinsk afdeling/skadestue. Måned Frakturer, distorsioner, luksationer 3.5 Akut forgiftning herunder vurdering af selvmordsrisiko Skadestue. Måned 2-6 Skadestuen. Måned 5-6 Skadestuen og psykiatrisk modtagelse. Måned 1-6 Psykiatrisk afdeling. Måned Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med Viborg medicinsk - psykiatrijan

15 afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgt journal, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 4.1. Den affektive patient Psykiatrisk afdeling. Psykiatrisk afd. Måned 1-2 Måned Den skizofrene patient Psykiatrisk afdeling. Psykiatrisk afd. Måned Patienten med tilpasningsreaktion Måned 1-2 Medicinsk afdeling og Psykiatrisk afdeling. Måned 1-4 Psykiatrisk afd. Måned Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Delmål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 5.1 Abnormt blodsukker. Behandling af akut abnormt blodsukker med påvirket pt. 5.2 Reponere frakturer og foretage amb. kontrol heraf. Akut medicinsk modtageafsnit Måned 1-4 Skadestue og kirurgisk ambulatorium Måned Antidepressiv behandling Psykiatrisk afdeling. Måned Abstinensbehandling Psykiatrisk afdeling. Måned 2-4 Medicinsk afd. Måned 3-4 Skadestuen. Måned 5-6 Psykiatrisk afdeling. Måned 3-4 Psykiatrisk afdeling. Måned 3-4 Viborg medicinsk - psykiatrijan

16 6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning. Delmål Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med gennemgang af de forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet (kopi gemt i portefølje). Konkretisering af mål: For nedenstående skal man kende relaterede love, vide hvor de kan findes, kende, demonstrere og diskutere betydningen i hverdagens konkrete beslutninger, herunder regler om skærpet pligt. Kunne referere til dem i samarbejdssituationer Kunne foretage ligsyn og udfærdige dødsattest 6.2 Kunne indhente informeret samtykke 6.3. Kunne anvende lov om tvang i psykiatrien 6.4. Kunne udfylde tvangsprotokoller Læringsmetode, tid og sted Medicinsk afdeling. Måned 1-2 Skadestuen. Måned 2-4 Skadestuen og Psykiatrisk afdeling. Måned 1-2 Psykiatrisk afdeling. Måned 1-2 Evaluering, sted og seneste tidspunkt Klinisk vejledning Medicinsk afdeling Måned 1-2 Skadestuen. Måned 3-4 Psykiatrisk afdeling. Måned 1-2 Psykiatrisk afdeling. Måned Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 7.1 Polypharmaci Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 2-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned Sårinfektion Skadestue/amb. Måned 2-6 Skadestue/amb. Måned Psykofarmakologiske Psykiatrisk afd. Måned 1-6 Psykiatrisk afd. Måned 5-6 bivirkninger 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Viborg medicinsk - psykiatrijan

17 Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning i det akutte beredskab med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Kursus Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 8.1 Patienten med sløret bevidsthedsniveau Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned Patienten med vejrtrækningsproblemer Akut medicinsk modtageafsnit og Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned Patienten med febertilstande skadestuen. Måned 1-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned Patienten med blødningstilstand Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned Patienten med akutte Skadestue. Måned 3-4 smertetilstande 8.6 Patienten med akut Skadestue. Måned 5-6 operationskrævende tilstand 8.7 Patienten med suicidalforsøg Akut medicinsk modtagelse/skadestue og psykiatrisk afdeling. Måned 1-6 Psykiatrisk afdeling. Måned Patienten med akut psykose Psykiatrisk afdeling. Måned 1-6 Psykiatrisk afdeling. Måned Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb. Delmål Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 9.1 Affektive lidelser Psykiatrisk afd. Måned 1-6 Psykiatrisk afd. Måned Skizofreni Psykiatrisk afd. Måned 1-6 Psykiatrisk afd. Måned 5-6 Viborg medicinsk - psykiatrijan

18 10. Mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering: Struktureret observation af kommunikation, enten direkte eller via video, og hjælpeskema i portefølje. 360 o evaluering, hjælpeskemaer i portefølje. Godkendt kommunikationskursus. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 10.1 Præsentation af patienter til morgen-tavlemøde på modtageafsnit 10.2 Fremlægge et psykiatrisk patientforløb til konference 10.3 Informere patient om diagnose og behandling Akut medicinsk modtageafsnit Måned 2-6 Psykiatrisk afdeling. Måned 2-4 Psykiatrisk afdeling. Måned 1-4 Klinisk observation og 360 o evaluering. Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 5-6 Struktureret observation, Psykiatrisk afd. Måned 3-4 Struktureret observation, Psykiatrisk afd. Måned Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning og supervision, undervisning. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 11.1 Vejlede om rygestop Medicinsk afdeling, Psykiatrisk Psykiatrisk afd. Måned 3-4 afdeling. Måned Vejlede om vægttab Psykiatrisk afdeling. Måned 1-4 Psykiatrisk afd. Måned 3-4 Viborg medicinsk - psykiatrijan

19 12. Mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål Basislægen skal: kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde medicinsk modtagelse, skadestue og psykiatrisk afdeling under vejledning og supervision Evaluering Strukturerede vejledersamtaler på psykiatrisk afdeling måned 5-6(hjælpeskema i portefølje), på baggrund af 360 graders evaluering (hjælpeskema i portefølje) på medicinsk afdeling og på psykiatrisk afdeling måned 5-6, hvor kompetencer vedrørende professionel og Leder/administrator også evalueres. 13. Mål: (Professionel) Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde på medicinsk afdeling og på psykiatrisk afdeling under vejledning og supervision. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler (hjælpeskema i portefølje), der ansporer til refleksion over delmålene. Psykiatrisk afd. Måned Mål: (Leder/administrator) Basislægens skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Delmål: Basislægen skal kunne: strukturere og prioritere det kliniske arbejde lede relevante behandlingsteams Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde på medicinsk modtagelse og skadestue under vejledning og supervision. Evaluering: Struktureret vejledersamtale på baggrund af 360 graders evaluering (hjælpeskema i portefølje). Medicinsk afdeling, måned 5-6 Viborg medicinsk - psykiatrijan

20 15. Mål: (Akademiker) Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder undervise kollegaer og andre personalegrupper Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og planlægning af undervisning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus. Alle skal præsentere oplæg 2 gange under ansættelsen på medicinsk afdeling, med efterflg struktureret feedback fra vejleder, ved afdelings/teamundervisning om morgenen, se pkt. vedr. dette. Alle skal fremlægge en artikel ved litteraturkonference på psykiatrisk afdeling Evaluering: Strukturerede evaluering af et oplæg givet ved afdelingsmøde medicinsk afdeling (hjælpeskema i portefølje). Måned 5-6. Strukturerede evaluering af artikelfremlæggelse ved litteraturkonference (hjælpeskema i portefølje). Psykiatrisk afdeling. Måned 5-6. Viborg medicinsk - psykiatrijan

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse:

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg 2008 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet her 3. Almen

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser Beskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Klinisk Basisuddannelse

Klinisk Basisuddannelse Klinisk Basisuddannelse på Akutafdelingen Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Akutafdelingen Kære kommende KBU er I denne Kære folder kommende kan du læse KBU er om, hvad Akutafdelingen i

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Ortopædkirurgisk 18.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg ålborg kirurgisk afdeling A 28.

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest og Almen Praksis Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i oktober 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere