Strategisk vedligeholdelsesplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk vedligeholdelsesplanlægning"

Transkript

1 Strategisk vedligeholdelsesplanlægning Erfaringer fra EU projektet INVESTIMMO - et projekt om udviklingen af et værktøj til strategisk vedligeholdelsesplanlægning - 1 -

2 Rapport til Grundejernes Investeringsfond og Socialministeriet om Strategisk vedligeholdelsesplanlægning Erfaringer fra EU projektet INVESTIMMO sbs byfornyelse

3 Indhold: 1. Indledning s.4 2. Introduktion til INVESTIMMO s.5 3. En brugerundersøgelse fra Frankrig, Schweiz, Tyskland, Grækenland, Italien og Danmark om prioritering af vedligeholdelsesindsatsen s.7 4. Registrering af nedslidningen af 300 ejendomme i Europa s Erfaringer med EPIQR-værktøjet, et IT-baseret bygningsregistreringsværktøj 4.2 Erfaringer med systematisk registrering af bygningsdeles nedslidning 4.3 Matematisk model for beregning af bygningsdeles nedslidning / levetider 5. Andre elementer i strategisk vedligeholdelsesplanlægning s Kvalitetskriterier for boliger og boligområder 5.2 Miljøfaktorer 5.3 Finansielle effektivitetsfaktorer 5.4 Bygningers globale værdi 6. Konklusion - erfaringer der kan overføres til danske forhold s Bygningsejeres prioriteringer i relation til vedligeholdelsen (unique selling points) 6.2 Videre brug af EPIQR-værktøjet 6.3 Videre brug af systematisk registrering af bygningers nedslidning 7. Bilag s.24 1 Eksempel på bygningsregistrering fra EPIQR 2 Bygningsdels-checklisten fra EPIQR 3 Kritiske faktorer - årsager til bygningers nedslidning 4 Model for levetidsberegninger 5 Cd-rom med: - European Residential Building Audits Database (ERBAD) - Building Deterioration Assesment Guidelines (BDAG) - Building Environmental Impact Guidelines (BEIG) - 3 -

4 1. Indledning SBS Byfornyelse har i december 2000 fået bevilget støtte fra Erhvervs- og Boligstyrelsen og GI til deltagelse i og udarbejdelse af en videns- og erfaringsopsamling på baggrund af EU-projektet INVESTIMMO. Denne rapport er udarbejdet til Erhvervs- og Boligstyrelsen og GI med henblik på at opsummere erfaringerne og resultaterne fra INVESTIMMO-projektet. Desuden planlægges afholdt et seminar i samarbejde med By og Byg, hvor projektet præsenteres, samt at publicere resultaterne i diverse fagblade. Generelt har deltagelsen i projektet levet op til forventningerne. Der er indhentet en række vigtige informationer og erfaringer fra de øvrige, deltagende europæiske lande, som både kan komme byggebranchen generelt og igangværende GI-projekter til gode. Her skal især peges på de mange nyttige checklister. Desuden har INVESTIMMO-projektet peget på en række områder vedr. bløde faktorer jf. nedenfor, som kun i begrænset omfang kendes fra drifts- og vedligeholdelsesplanlægning i Danmark, og hvor der derfor kunne være et behov for opfølgnings- eller udviklingsprojekter. Projektet har ikke levet op til forventningerne for så vidt angår tilvejebringelse af brugbare itværktøjer. I denne rapport er fokus sat på de bygningssyn, der er gennemført indenfor rammerne af IN- VESTIMMO-projektet, på registreringen af bygningers nedslidning og på, hvilke andre faktorer, der er af væsentlig betydning for strategisk vedligeholdelsesplanlægning. Bygningssynene gav en række erfaringer med brugen af et Edb-værktøj og checklister til gennemførelse af bygningsregistreringer. Forenkling har sin pris, og et værktøj, der bliver for enkelt, må suppleres med en række yderligere informationer for at give et dækkende billede. Det gør det mere kompliceret at anvende. Det er derfor vigtigt at finde den rigtige balance. Erfaringerne fra INVESTIMMO giver et vigtigt fingerpeg og dermed en vigtig erfaring til det videre arbejde med Edb-værktøjer til bygningsregistrering i Danmark. Et andet vigtigt element i INVESTIMMO er en oversigt over, hvor de vigtigste indsatsområder i forbindelse med renovering er som følge af en systematisk registrering af bygningsdelenes nedslidning. Denne erfaring kan anvendes i prioriteringen af, hvor det er vigtigst at sætte ind, når det er nødvendigt at prioritere vedligeholdelsesindsatsen. Rapporten gennemgår derudover resultaterne fra arbejdet med en række bløde faktorer, som har betydning for debatten om fremtidssikring af arbejdet med drift og vedligeholdelse i Danmark. - Boligområders og boligers kvaliteter - Miljøforhold - Finansiel effektivitet - Bygningers globale værdi Erfaringerne fra bygningssynene og resultaterne fra arbejdet med INVESTIMMO-projektet i øvrigt indgår i GIs projekter Planlagt Periodisk Vedligeholdelse og Levetider på bygningsdele og bygningskomponenter. Desuden er der som konklusion på denne rapport opsummeret en række forslag til opfølgningsprojekter vedr. strategisk vedligeholdelsesplanlægning. Graves K. Simonsen Udviklingschef, sbs byfornyelse - 4 -

5 2. Introduktion til INVESTIMMO Formålet med INVESTIMMO er at udvikle en metode og et computerprogram (værktøj) til at assistere større bygningsejere eller administratorer i at udarbejde en strategisk vedligeholdelsesplan. Ved hjælp af den strategiske vedligeholdelsesplan er det hensigten, at bygningsejeren eller administrator skal kunne formulere politikker for en fem- til tiårig periode, der optimerer strategien for et evt. salg, fremleje, renovering eller nedrivning. I projektet, der er støttet af EU, har der været følgende deltagere: 1 EU / DG XII Georges KATALAGARIANAKIS 2 CSTB (F) Centre Scientifique et Tchnique du Batiment Dominique CACCAVELLI (projektleder) Jerome LAIR 3 LOGEMENT FRANÇAIS (F) Daniel JORET Frank BÉCUÉ 4 EPFL (CH) Ecole Polytechnique Federale de Lausanne Flourentzos FLOURENTZOU 5 CUEH (CH) Centre d écologie humaine et des sciences de l environnement Roderick LAWRENCE 6 ESTIA (CH) Parc Scientifique de l EPFL Manuel BAUER Jean-Louis GENRE 7 IBP (D) Fraunhofer Institut für Bauphysik Christian WETZEL 8 VdW Bayern (D) Verband deutsche Wohnungsgesellschaften Bernhard HIEBELER 9 DIPARC (I) Universitá Genova facultá Archittetura Giovanna FRANCO 10 ENVIPARK (I) Parco Scientifico e Tecnologico per l ambiente Andrea MORO Claudio CAPITANIO 11 NOA (Gr) National Observatory of Athens Costas BALARAS Popi DROUSKA 12 BY OG BYG (DK) Klaus HANSEN (projektleder for den danske del af projektet) 13 SBS (DK) Marcelle MEIER Leif JOHANNESEN Elsebeth TERKELSEN (projektleder i sbs) Projektet blev startet i april 2001 og er afsluttet i foråret 2004, idet værktøjet dog er fuldt operationelt endnu

6 INVESTIMMO er opdelt i 8 såkaldte Workpackages (WP0-WP7) med hver sin projektleder: WP0: WP1: Projektkoordinering (CSTB) Registrering af 300 ejendomme i de 6 deltagende lande Grækenland, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark (NOA) WP2: WP3: WP4: WP5: WP6: WP7: Registrering af årsager til nedslidning af ejendomme (CSTB) Indikatorer for boligers og boligområders kvalitet (CUEH) Miljøindikatorer (BY OG BYG) Indikatorer for finansiel effektivitet (IBP) Bygningers globale værdi (DIPARC) Opbygning af et multikriterium beslutnings-værktøj for investeringer i vedligeholdelse af ejendomme (EPFL) Efterfølgende er tilføjet en WP8 som følge af Polens indtræden i projektet. Denne del er målrettet formidling og implementering af projektet i landene i den baltiske region og inddrages ikke i denne rapport. Konkret har INVESTIMMO-projektet gennemført 300 bygningssyn i de deltagende lande og har derigennem opbygget en databank på 300 bygninger. Til gennemførelsen af de 300 bygningssyn er der udviklet et Edb-værktøj, EPIQR (Energy Performance Indoor Quality Retrofit). sbs har registreret 40 danske ejendomme til databanken med EPIQR og har dermed de første danske erfaringer med en professionel brug af værktøjet. Databanken er anvendt som grundlag for en analyse og fastlæggelse af kriterier for den fysiske nedslidning af ejendomme, men også for de øvrige, mere bløde parametre levetider og miljø - der inddrages i værktøjet. I hver af de ovennævnte WP s er der indsamlet og analyseret et stort materiale, som i sig selv er selvstændige resultater af INVESTIMMO. Disse resultater er samlet i en rapport om Building Asset Management Code of good practice. De forskellige WP s har desuden bidraget med input til opbygningen af det computerprogram, som skal være et beslutningsværktøj for større bygningsejere til beslutninger vedr. vedligeholdelse af en større ejendomsportefølje. Selve værktøjet er som nævnt ikke helt færdigt, men vil blive præsenteret på det seminar, som By og Byg og sbs afholder. I det følgende gennemgås resultaterne fra en indledende brugerundersøgelse, fra registreringsarbejdet og fra arbejdsgrupperne omkring udviklingen af de øvrige elementer til strategisk vedligeholdelsesplanlægning. I konklusionerne og sammenfatningen opsamles den viden og de erfaringer, som vurderes at kunne bidrage til udviklingen af arbejdet med drift og vedligeholdelse af ældre ejendomme i Danmark og nye projekter. I konklusionen er det forsøgt sammenfattet, hvilke erfaringer projektet kan give til danske projekter, der arbejder med bygningsvedligeholdelse og opsummeret en række forslag til opfølgningsprojekter vedr. strategisk vedligeholdelsesplanlægning. Projektet har en engelsk hjemmeside:

7 3. En brugerundersøgelse fra Frankrig, Schweiz, Tyskland, Grækenland, Italien og Danmark om prioriteringen af vedligeholdelsesindsatsen (unique selling points) I forbindelse med INVESTIMMO-projektet er der udarbejdet en brugerundersøgelse blandt godt 80 større bygningsejere og administratorer i Frankrig, Schweiz, Grækenland, Italien, Tyskland og Danmark. Langt hovedparten af de adspurgte bygningsejere prioriterer vedligeholdelsesindsatsen ud fra ejendommens tekniske standard og de finansielle forhold. De to faktorer er afgørende for igangsætning af aktiviteter. Herefter følger beboernes forventninger og i mindre omfang kvaliteten af de omkringliggende arealer. På trods af stor bevidsthed omkring miljømæssige forhold, svarer hovedparten af de bygningsejere og administratorer, der indgår i undersøgelsen, at de ikke tillægger dem større vægt. I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt man anvender IT-værktøjer til strategisk driftsplanlægning. Dem, der IKKE anvender IT-værktøjer angiver følgende grunde: Mangel på tid Mangel på teknisk udstyr Eksisterende software-programmer er for komplicerede Eksisterende software-programmer er for dyre Forventningerne til et nyt IT-værktøj er, at det skal være enkelt, fleksibelt og kommunikativt. Det skal kunne levere hurtige resultater, udarbejde generelle og specifikke strategier, behandle indtastede data og kunne udveksle med andre programmer. For at udvikle et værktøj til strategisk driftsplanlægning er der behov for at gennemføre en registrering af ejendommen(-e). Udfaldskravene til et sådant IT-værktøj skulle være: Registrering af ejendommens fysiske tilstand Liste over de aktiviteter, der skal udføres Budget for aktiviteterne Budget for løbende omkostninger til den videre vedligeholdelse Brugerundersøgelsen identificerede to typer af brugere: Den administrerende direktør - til grundlag for udarbejdelse af virksomhedens generelle politik på ejendomsområdet og som underlag for beslutningsprocessen Den tekniske direktør - tilsvarende den administrerende direktør, men med supplerende viden om ejendommenes tekniske standard. Konklusionen i undersøgelsen er, at kriterier for den strategiske driftsplan kan prioriteres som følger: Høj prioritet: Løbende forfald/nedslidning Finansiel effektivitet Mellem prioritet: Bygningens kvalitet (behov for forbedringer) Friarealernes kvalitet (behov for forbedringer) Beboernes forventninger Lav prioritet: Miljømæssige forhold Den lave prioritering af de miljømæssige forhold indikerer, at miljø fortsat opfattes som ideologi, og at bevidstheden om vigtigheden af at inddrage miljø som et element i helheden endnu er - 7 -

8 ringe udbredt. Det er imidlertid et vigtigt element, og der er ikke i udviklingen af INVESTIMMOprojektet draget konsekvenser i retning af, at miljødelen skulle udgå. Kilde: Strategic real property plan - analysis of end-users requirements through a European questionnaire, EU-GROWTH PROGRAMME 2000, INVESTIMMO ref. Number 02-10, , CSTB France - 8 -

9 4. Registrering af nedslidningen af 300 ejendomme i Europa Registreringen er gennemført i Grækenland, Italien, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Danmark. Alle har anvendt registreringsværktøjet EPIQR, en beboerspørgeskema, samt et supplerende skema vedr. bygningsdeles nedslidning, og alle registreringer er samlet i en database European Residential Building Audits Database (ERBAD) (vedlagt på Cd-rom). Herudover er erfaringerne fra en systematisk gennemgang af registreringerne vedrørende bygningers nedslidning samlet i Building s Deterioration Guidelines (også vedlagt på Cd-rom). Nedenfor omtales 4.1 Erfaringerne med anvendelsen af EPIQR-værktøjet og beboerspørgeskemaet 4.2 Det supplerende skema vedr. bygningsdeles nedslidning 4.3 Matematisk model for beregning af bygningsdeles nedslidning / levetider 4.1 Erfaringer med anvendelsen af EPIQR-værktøjet og beboerspørgeskemaet EPIQR står for Energy Performance Indoor Quality Retrofit, og systemet er udviklet i samarbejde med følgende parter: Building Research Establishment, Storbritannien Centre Scientfique et Technique du Batiment, Frankrig Statens Byggeforskningsinstitut, Danmark Fraunhofer Institut für Bauphysik, Tyskland Natiopnal Observatory of Athens, Grækenland Building and Construction Reasearch, Holland Ecole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz G.A. Mayland, Schweiz GS Architekten, Schweiz Systemet: EPIQR er it-værktøj, der er udviklet til vurdering af behovet for vedligehold og renovering i ældre etageejendomme. Metodikken omfatter udover behovet for renovering også mulige tiltag for energibesparende foranstaltninger og for forbedringer af indeklimaet. Edb-værktøjet benyttes til registrering af bygninger, til at foretage analyser af undersøgelsesresultater og til at udarbejde alternative scenarier med priser for forskellige løsningsmodeller. På basis af resultaterne fra registreringen samt en omfattende database, giver programmet en beskrivelse dels af ejendommens nuværende tilstand, og dels af de økonomiske konsekvenser af alternative scenarier for renovering, energibesparende foranstaltninger og for tiltag for forbedring af indeklimaet. Princippet i EPIQR er, at der til hvert bygningselement findes fire definerede valgmuligheder for tilstandsbeskrivelser, som man skal vælge imellem. Disse fire valgmuligheder genererer en række nødvendige foranstaltninger, som så igen genererer et budget for renoveringen. Bygningsdelene 50 i alt er alle beskrevet på denne måde. Desuden er der mulighed for at kommentere hver enkelt bygningsdel. Resultaterne suppleres med en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne, der bl.a. kan pege på problemer som fodkulde, træk, nabostøj m.v. En registrering tager et normalt 3-4 timer i selve ejendommen, og efterfølgende behandling af data varierer i forhold til hvor mange oplysninger der foreligger på bygningen. I gennemsnit arbejdes der 1-1½ dag med de indsamlede data. Nedenfor eksempler på EPIQR-skærmbilleder fra registreringen og de rapporter, der kan udskrives

10 Der kan efterfølgende udskrives følgende rapporter: - Liste over nødvendige bygningsarbejder med anslåede priser - Prioriteret oversigt over nødvendige bygningsarbejder ( hjulet se ill. nedenfor) - Oversigt over energiforbruget ( olietønden se ill. nedenfor)

11 Rapport fra en registrering vedlægges som bilag 1 til rapporten. Konklusion Erfaringerne er, at værktøjet er meget pædagogisk og let at anvende. Men de fire fastlagte valgmuligheder er nogle gange for generelle og kan derfor give et ukorrekt slutresultat. Dette kan til dels afhjælpes, hvis der under registreringen tilføjes en skriftlig vurdering af de elementer, der ikke passer præcist til EPIQR programmets rammer, hvilket er sket i INVESTIMMOprojektet. De skriftlige vurderinger har imidlertid ikke indflydelse på budgettet, hvilket er værktøjets store svaghed. Spørgeskemaet til beboerne er et godt supplement til den tekniske registrering, men selvfølgelig udtryk for, at værktøjet i sig selv er utilstrækkeligt. 4.2 Det supplerende skema vedr. bygningsdeles nedslidning I INVESTIMMO-projektet gennemføres der - udover EPIQR-registreringen - en supplerende, detailleret registrering af ca. 50 bygningsdeles nedslidning vha. et skema. Desuden oprettes en fotodatabase med billeder af bygningen og af hvert af de registrerede bygningselementer. Skemaet er vedlagt som bilag 2. Nedslidning af bygningselementer er en normal konsekvens af aldringsprocessen. Men en række forskellige parametre, såsom kvaliteten af konstruktionen, klimaforhold, mangel på vedligeholdelse m.v. influerer på denne proces. I INVESTIMMO-projektet er der fastlagt en række kritiske faktorer for de forskellige bygningselementer jf. bilag 3. I en opgørelse over de vigtigste årsager til bygningers nedslidning (den procentvise andel af bygninger, der er påvirket af en kritisk faktor), er det ikke overraskende alderen, der har størst betydning. Hvad der måske kan undre er, at bygningens ejerforhold og antallet af udlejede lejligheder også har en stor betydning. Først på 5.pladsen kommer kvaliteten af bygningselemen

12 tet, fulgt af, om der er defineret en ansvarlig for vedligeholdelsen. Herefter kommer fugtproblemer og bygningens lokalisering i øvrigt. De øvrige problemer omfatter kun en mindre procentdel af de registrerede bygninger. De elementer, hvis nedslidning ifølge registreringerne har størst betydning for renoveringen af bygningen er (rækkefølgen følger nummereringen af elementer i checklisten jf. bilag 1): Balkoner og loggiaer Indgangsarealer og vægge i trappeopgange Trapper og reposer Hovedindgangsdøren Elevator Gasforsyning Overflade og afløbsinstallationer Køkkener Badeværelser Registreringen af de 300 bygninger i Europa viser for hvert enkelt bygningselement i hvor mange procent af de registrerede bygninger det pågældende bygningselement er i nedslidningskode a, b, c eller d. (Cd-rom med Building deterioration Guidelines er vedlagt). Konklusion Det er vigtigt at sammenholde danske erfaringer fra Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse omkring hvilke elementers nedslidning, der har størst betydning for vedligeholdelsen af bygningen. Byggeskadefonden peger her på fem områder: - Tagværket - Fundamenter grundfugt - Bygningsfremspring gesimser, karnapper, terrasser - Vådrumsindretning: bad/toilet og køkkener - Skjulte installationer Umiddelbart er der ikke overensstemmelse imellem danske og europæiske erfaringer. Imidlertid er forskellen ikke så stor, når man ser nærmere efter, idet det primært er adgangsforholdene nedslidning af trapper, hoveddøre m.v. og problemer med elevatorer, der adskiller. Det skyldes overvejende, at den bygningsmasse, der er registreret i de øvrige lande, er af yngre dato end den danske. Den omfatter altså også elementbyggeri fra 70 erne, hvor indgangsområderne tydeligvis ikke er udført af så robuste materialer, som det har været tradition i ældre ejendomme hvor der er anvendt traditionelle materialer af træ, sten og puds m.v. Men de grundlæggende forhold omkring klimaskærmen og installationer bliver prioriteret højest både i de danske og europæiske erfaringer. 4.3 Matematisk model for beregning af bygningsdeles nedslidning / levetider Til INVESTIMMO-værktøjet er der arbejdet videre med udviklingen af en matematisk model for nedslidning af bygningsdele / bygningsdeles levetider, og på baggrund af de samlede registreringer er der opbygget en model, der skal beskrive den typiske nedslidning af hvert af de ca. 50 bygningselementer på et givent tidspunkt. Modellen anvender to parametre for at fastlægge den generelle kvalitet af bygningselementerne: 1. Nedslidningsniveauet, opdelt i a,b,c,d (fra EPIQR) 2. Den relative alder - høj, middel, lav Bygningsdelens nedslidningsniveau kvalitetskode a, b, c eller d - er fastlagt i forhold til bygningsdelens alder ung, middel eller gammel. Det sammenholdes så igen med bygningsdelens forventede levetid, som den kan registreres i CSTBs levetidsdatabase

13 Den generaliserede kvalitet af et bygningselement er snævert knyttet til dets levetid. Alderen er med andre ord den vigtigste af de kritiske faktorer, der influerer på nedslidningen af bygningsdele. Beskrivelse af modellen vedlægges som bilag

14 5. Andre elementer i strategisk vedligeholdelsesplanlægning Studier af renoveringen af det 19.århundredes bygninger har overvejende haft et teknisk udgangspunkt - i holdbarhed og kvalitet. Det er imidlertid også vigtigt at se på bygningernes generelle kvalitet, miljøforhold og økonomi og relatere fremtidige beslutninger omkring vedligeholdelse og moderniseringer hertil. Nedenfor gennemgås: 5.1 Kvalitetskriterier for boliger og boligområder 5.2 Miljøfaktorer 5.3 Finansielle effektivitetsfaktorer 5.4 Bygningers globale værdi 5.1. Kvalitetskriterier for boliger og boligområder Formålet med at definere boligkvalitet er at hjælpe ejere og administratorer til at tage hensyn til boligkvaliteten i deres dispositioner. Hovedspørgsmålene er følgende: Har bygningen en værdi eller er der problemer, der skal løses? Kan bygningen renoveres og problemerne løses? Hvad koster det af penge og indsats? Hvilke resultater er det muligt at opnå? Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med en renovering: Vedligeholde eller højne standarden af bygningen Tilpasse bygningen til bygningsregulativerne Vedligeholde eller forbedre den kommercielle værdi Respektere eller højne den arkitektoniske kvalitet INVESTIMMO-projektet har med baggrund i franske og schweiziske undersøgelser efter hvilke kvalitetskriterier, folk efterspørger boliger, fastlagt en lang række indikatorer for attraktiviteten indenfor følgende overordnede temaer: 1. Attraktiviteten af boligtyper og nærarealer 2. Attraktiviteten af bygningens arkitektur og lokalisering 3. Lokalområdets attraktivitet 4. Facility management 5. Renoveringsomkostningerne 6. Boligmarkedet i øvrigt For hver af de overordnede 6 faktorer er der identificeret en række underpunkter, som fremgår af nedenstående

15 Faktor Subfaktor Faktor Subfaktor 1. Boligtype og nærarealer 4. Facility management Boligens størrelse rummenes indbyrdes placering køkken-bad opbevaringsplads adgangsforhold udsigt akustiske og thermale forhold Kvaliteten af driftsvaretagelsen lokal eller central driftsvaretagelse personlige relationer beboerdeltagelse omkostninger ved flytninger 2. Bygningens arkitektur og lokalisering æstetik og fremtrædelsesform udstyr adgang sikkerhed sociale problemer sociale relationer befolkningstæthed landskab og økologi 5. Renoveringsomkostninger Renoveringsomkostninger for lejerne betalbar husleje huslejestøtte kvalitetsforbedring (i forhold til tidligere bolig) 3. Lokalområdet Adgang til lokal service og udstyr adgang til attraktive centre attraktiv beliggenhed af bygningen sociale problemer og sikkerhed social sammensætning i området fællesskab/relatiner befolkningstæthed 6. Boligmarkedet Antallet af tomme lejligheder størrelse og rumfordeling i naboejendomme lejernes ønsker om at flytte huslejeforskelle i samme bygning Alle de ovennævnte kriterier afvejes på en skala i forhold til, hvad der i den ene ende er meget tilfredsstillende, og i den anden ikke er tilfredsstillende. For en bygningsejer kan listen tjene som checkliste for, hvilke kriterier der skal tages med i betragtning, før man beslutter om og i hvilken udstrækning en ejendom skal renoveres. Kilderne hertil er følgende: GIS databaser - bl.a. med oversigter over vand (strande, søer mv.), parker, bebyggelsestætheder, gader og veje, lufthavne, postkontorer, hospitaler, jernbaner og færger, teatre, museer, sportsstadiums m.m.m. Case studies National lovgivning og boligstandarder i europæiske lande Tekniske rapporter Interview med beboere

16 Konklusion Efterspørgslen efter lejligheder er en essentiel faktor på boligmarkedet og bør integreres i beslutningsprocessen for alle langsigtede investerings strategier i relation til vedligeholdelse og renovering af ejendomme. De foreslåede kriterier kan fungere som guidelines og hjælpe aktører på boligmarkedet til at forstå betydningen og kompleksiteten af boligefterspørgslen og bidrage til redegørelser for de særlige forhold der gør sig gældende i en given sammenhæng. 5.2 Miljøfaktorer Den miljømæssige indflydelse på beslutninger omkring investeringsvalg i forbindelse med renovering har betydning i følgende sammenhænge: 1. Energiforbrug og emissioner til luft 2. Materialer og affaldsproduktion 3. Vandforbrug og produktion af spildevand 4. Emission af giftige luftarter og brug af farlige stoffer Indenfor hvert af de overordnede temaer er identificeret en række underpunkter: Faktor Subfaktor Faktor Subfaktor 1. Energiforbrug og emissioner til luft 3. Vandforbrug og produktion af spildevand 2. Materialer og affaldsproduktion Energikilder Opvarmningssystem Varmeisolering Køling Belysning Bygningsudstyr Energimålere Energi management Produktion af materialer Transport af materialer Transport af affald Energikilder Energiforbrug Mængden af arbejde Valg af materialer Lokal affaldshåndtering Brugervaner 4. Emission af giftige luftarter og brug af farlige stoffer Kilder Kunstig vanding Armaturer Vandmålere Håndtering af regnvand Genbrug af vand Privat udstyr Brugervaner Energiforbrug Produktion af materialer Transport Grundforurening Nedbrydning af materialer Tidligere brug Indhold af farlige stoffer Energiforbruget består først og fremmest af driftsforbruget, men man bør også inddrage forbruget af energi til fremstilling af materialer. Materialeforbruget og affaldsproduktionen beror på typen og mængden af materialer, der skal anvendes til renoveringen. Der skal ses på både den eksisterende bygning, bygningsmaterialer, der fjernes og bygningsmaterialer, der tilføjes. Vandforbruget er også primært driftsbestemt og meget afhængigt af beboernes vaner. Men brug af vandbesparende armaturer m.v. er af betydning for det samlede forbrug

17 Farlige stoffer og emmisioner relaterer sig primært til den eksisterende bygning og kan være vanskelige at forholde sig til. Påvirkninger fra omgivelserne er støj, luftkvalitet, forurenede grunde o.a. Påvirkninger på indeklimaet stammer fra dagslysforhold, varmeforsyning, støj, luftkvalitet m.v. Konklusion Energiforbruget ved driften af en bygning er en tung post på driftsbudgettet og nøglepunktet for en eksisterende bygnings miljømæssige belastning. Også selvom man inddrager mulige renoveringselementer. Men også forbruget af materialer til renoveringer og vedligeholdelse er af betydning, fordi de materialer, der anvendes, ofte er energiforbrugende ved fremstillingen, indeholder farlige stoffer eller er en knap ressource. 5.3 Finansielle effektivitetsfaktorer Den finansielle effektivitet vurderes på en række konkrete parametre, såsom huslejeindtægter pr. år, gennemsnitlig husleje i området, potentielle huslejestigninger, forventede udgifter til forbedringer (kortidsinvesteringer kontra langt perspektiv), risiko for ikke at kunne leje ud m.m. Hertil kommer en række strategiske og macro-økonomiske forhold, som har indflydelse på de konkrete parametre, der skal vurderes herudfra. Det gælder forhold som: Udviklingen i bruttonationalproduktet Investeringsraten i byggeri Leveomkostningerne Prisrater Arbejdsløshed Statslige restriktioner (positive eller negative) overfor byggeriet Udviklingen i huslejeniveauer Grundprisudviklingen Boligmanglens størrelse Vurderingerne skal sammenfattes i en strategi for ejendomsadministrationen, der bl.a. skal indeholde elementer som: Systematisk tilføjet værdi til ejendommen Forbedring af ejendommen Pooling af riscici Køb-, behold- eller sælg-strategier Lokaliseringsstrategi Sammenhængen imellem markedet og ejendommene (går det godt eller skidt i forhold til sammenlignelige ejendomme) Nedenfor er opstillet en checkliste, der gennemgår de otte vigtigste faktorer og underfaktorer for en finansiel effektivisering af investeringer

18 Faktor Subfaktor Faktor Subfaktor Ejendomsværdi Kapitalværdi Driftsudgifter Udgifter til vedligeholdelse Tekniske installationer og maskiner til Skat ejendommen Bindinger Bygninger Netudgifter Uudviklet ejendom Marketing Advokatsalærer Kommissioner Renter Ekspertundersøgelser Personale/løn 2. Tilpasning Kreditkapital Regnskabsprofit Passiver 3. Indtægter Renteindtægter Indtægter fra forsikringer Driftsindtægter Indtægter fra andre forretnings-segmenter Salgsindtægter Lokalt prisniveau 4. Andre udgifter Administrationsomkostninger personale Administrationsomkostninger materiel Udgifter fra andre forretningssegmenter 6. Andre værdier Aktier i tilliggende virksomheder Forsikringer Lån til andre virksomheder Penge på kontoen Kontanter 7. Renteindtægter Lejeindtægter Lejeniveau Lejekontrol Bindinger Udeståender Kurssvingninger Tomme lejligheder 8. Købs-/salgsudgifter Udgifter til køb Bindinger Netudgifter Udgifter til marketing Advokathonorarer Kommissioner Renter Ekspertrapporter Personale/løn Konklusion Både de ovennævnte generelle elementer og checklisten kan anvendes som en huskeliste, der bør overvejes inden den endelige beslutning af vedligeholdelsesstrategien. Det er normalt den finansielle strategi, der vejer tungest i planlægningen, men ud fra en helhedsbetragtning er det vigtigt at få defineret den finansielle strategi som et element iblandt de andre. 5.4 Bygningers globale værdi Bygningers globale værdi er mere generel end boligkvalitet som sådan, selvom det er svært at undgå et vist overlap

19 De elementer, der indgår i den globale kvalitet er følgende: 1. Sikkerhed og adgangsforhold 2. Dimensioner og arealkrav 3. Fugtproblemer 4. Akustisk komfort 5. Lys Hertil kommer: 6. Omgivelser 7. Konstruktioner 8. Facade 9. Kælder 10. Tag 11. Fælles passager og arealer 12. Tekniske installationer 13. Boligerne 14. Servicerum (vaskeri, beboerlokale m.v.) Nedenfor er opstillet de 6 vigtigste faktorer og underelementer. Faktor Subfaktor Faktor Subfaktor 1. Brandsikkerhed og andre relevante risici 4. Adgangsforholdene til bygningen og boligen 2. Boligenhedens funktionalitet 3. Arkitektonisk definition Brandsikkerhed Adgangsforhold for udrykningskøretøjer Indikatorer for konstruktive defekter Sikkerhedsudstyr i ejendommen Type af trappeskakt Sikkerhedsgodkendt elevator Sikkerhedsgodkent varmeanlæg Farlige stoffer Antal badeværelser Orientering og vinduer Beboeligt areal Dimensionering og møblerbarhed af rummene Udstyr i fællesarealerne Opbevaringsmuligheder Kvaliteten af omgivelserne Sammenhæng med omgivelserne Anerkendt arkitekt Komposition og dekorative elementer på facaden Kvalitet af materialer 5. Bygningens funktionalitet 6. Vedligeholdelsesvenlighed Adgangsforhold til bygningen Adgangsforhold for handicappede Antal elevatorer Adgang til loftet Maksimal afstand imellem bolig og elevator Gode trapper Mobilitetsmuligheder i fællesarealer Dimensioner på elevatordøre Udendørs arealer Bygningens orientering Variation i bygningerne P-pladser Kældre Beboeligt loft Tagterrasse Kvalitet af fællesarealer Teknisk udstyr Mulighed for anvendelse af lift på facaden Adgang til taget Let adgang til reparation af klimaskærmen Let adgang til rengøring af fællesarealer Let adgang til de tekniske systemer Mulighed for inspektion Let adgang til rengøring af nedløb og tagrender

20 Listen giver en oversigt over, hvilke positive elementer der er i en bygnings globale værdi, men først og fremmest giver den en oversigt over negative værdier og prioriteringen af, hvad der skal gøres, hvis bygningens værdi skal rettes op. Der er både bygningen i sin helhed, macroelementet og enkelte bygningselementer. I prioriteringen skal tages hensyn til om det er hele bygningen eller et bygningselement, og prioriteringen kan så gennemføres på tre niveauer: Prioritet 1: Vigtigt med hurtig indsats Prioritet 2: Indsats indenfor kort tid Prioritet 3: Indsats kan udsættes eller er ikke nødvendig. Konklusion Bygningens globale værdi behandler specielt de udenomsarealer og fælles faciliteter, som ofte bliver glemt i renoveringsstrategier, fordi de er luksus i forhold til vedligeholdelse og renovering af en ejendom og lejlighederne i ejendommen. Det er imidlertid vigtigt at betragte bygning og bolig som en helhed. Det giver også mulighed for en anden fordeling imellem offentligt og privat areal, fx indretning af et fælles badehus i stedet for badeværelser i hver enkelt lejlighed. Det kan være en både funktionel og billiggørende model for en renovering af en ældre ejendom og en god løsning, hvis ejendommen fx overvejende bebos af unge, der gerne vil beholde en billig lejlighed. En mere udførlig gennemgang findes i rapporten Building Asset Management Code of good practice

21 6 Konklusion - erfaringer der kan overføres til danske forhold Det er SBSs vurdering, at de erfaringer, der er beskrevet i ovenstående, er vigtige i forhold til udviklingen indenfor planlægningen af drift- og vedligeholdelse i Danmark. Om det værktøj, der kommer ud af INVESTIMMO-projektet (?) vil finde anvendelse, er et spørgsmål om, hvorvidt dets funktionalitet og brugervenlighed bliver tilstrækkeligt god. Men den viden, der ligger bag opbygningen af værktøjet, og som er beskrevet i denne rapport, er i høj grad anvendelig i det videre arbejde med udviklingen af strategisk vedligeholdelsesplanlægning i Danmark. Konklusionerne vedrørende den viden og de erfaringer, der specielt kan have betydning i Danmark, og som inddrages i GIs og EBSTs projekter, opsamles kort nedenfor. Desuden omtales mulige opfølgningsprojekter. 6.1 Bygningsejeres prioriteringer i relation til vedligeholdelsen (unique selling points USP s) Undersøgelsen blandt større bygningsejere viser, at kriterier og dermed unique selling points for den strategiske vedligeholdelsesplan - kan prioriteres som følger: Høj prioritet: Løbende forfald/nedslidning Finansiel effektivitet Mellem prioritet: Bygningens kvalitet (behov for forbedringer) Friarealernes kvalitet (behov for forbedringer) Beboernes forventninger Lav prioritet: Miljømæssige forhold Unique Selling Points inddrages i formidlingsplanen for Projekterne Planlagt Periodisk Vedligeholdelse (PPV) og Økologisk Bæredygtig Bygningsrenovering (ØBB). 6.2 Erfaringer fra bygningsregistreringerne EPIQR-værktøjet EPIQR-værktøjet er meget pædagogisk og let at anvende og har som sådan inspireret i udviklingen af PPV. Men de fire fastlagte valgmuligheder for en bygningsdels nedslidninger er for generelle og kan derfor give et ukorrekt slutresultat. Dette kan til dels afhjælpes, hvis der under registreringen tilføjes en skriftlig vurdering af de elementer, der ikke passer præcist til EPIQR programmets rammer, hvilket er sket i INVESTIMMO-projektet. De skriftlige vurderinger har imidlertid ikke indflydelse på budgettet, hvilket er værktøjets store svaghed. PPV repræsenterer en langt større nøjagtighed i bygningsregistrering og vedligeholdelsesbudgetter, hvorfor det er begrænset, hvor meget erfaring, der kan hentes fra EPIQR. Imidlertid er værktøjets store pædagogiske indgang til inspiration for PPV. Årsager til bygningers nedslidning Et vigtigt resultat af registreringerne er erfaringerne med årsager til bygningers nedslidning. I opgørelsen over de vigtigste årsager til bygningers nedslidning (den procentvise andel af bygninger, der er påvirket af en kritisk faktor), er det ikke overraskende alderen, der har størst betydning. Hvad der måske kan undre er, at bygningens ejerforhold og antallet af udlejede lejligheder også har en stor betydning. Først på 5.pladsen kommer kvaliteten af bygningselementet, fulgt af, om der er defineret en ansvarlig for vedligeholdelsen. Herefter kommer fugtproblemer og bygningens lokalisering i øvrigt. Erfaringerne herfra inddrages i PPV-projektet

22 Udpegning af vedligeholdelsemæssige risikoområder Ved udpegningen af de vedligeholdelsesmæssige risikoområder vil de nationale karakteristika såsom klima, byggetradition m.v. slå igennem. Derfor har derfor været vigtigt at sammenholde INVESTIMMO-projektets erfaringer med danske erfaringer fra Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse. En prioriteret liste på basis af registreringen af 300 ejendomme i 6 lande i Europa selvom den også omfatter elementbyggeri fra 70 erne er en viden, som bør indgå i prioriteringsdiskussionerne. Erfaringerne herfra inddrages i PPV-projektet. 6.3 Andre elementer i strategisk vedligeholdelsesplanlægning I Danmark er der ikke tradition for, at man inddrager bløde faktorer i den strategiske vedligeholdelsesplanlægning. Det er mindre et udtryk for et bevidst fravalg, end et udtryk for at bløde faktorer er sværere at håndtere end de hårde. Nedenfor opsummeres kort begrundelserne for, hvorfor de bløde værdier skal inddrages i den strategiske vedligeholdelsesplanlægning. Boligkvalitet Spørgsmålet om boligkvalitet og efterspørgslen efter lejligheder er afgørende for, om en investering i vedligeholdelse betaler sig. Spørgsmålet om boligkvalitet bør derfor integreres i beslutningsprocessen for alle langsigtede investerings strategier. De kriterier, der er opstillet i afsnit 5.1 kan danne udgangspunkt for videre overvejelser om, hvordan vi i Danmark kunne hjælpe aktører på boligmarkedet til at forstå betydningen og kompleksiteten af boligefterspørgslen og bidrage til at få udarbejdet redegørelser for de særlige forhold, der gør sig gældende i en given sammenhæng. Miljø Muligvis er miljøspørgsmålet ikke det, der står højest på en bygningsejers huskeliste, når vedligeholdelsesindsatsen skal planlægges, men det er vigtigt at inddrage som element i helhedsbetragtningen og som et element i fremtidssikringen af enhver bygning. Energiforbruget ved driften af en bygning er nøglepunktet for en eksisterende bygnings miljømæssige belastning. Men også forbruget af materialer til renoveringer og vedligeholdelse er af betydning, fordi de materialer, der anvendes, ofte er energiforbrugende ved fremstillingen, indeholder farlige stoffer eller er en knap ressource. Inddragelse af miljø er vigtigt at få inddraget i vedligeholdelsesplanlægningen, og det bør overvejes, hvordan man gør det enklest og mest økonomisk under hensyntagen til totaløkonomien. Finansiel effektivitet Det er normalt økonomien, der vejer tungest i planlægningen, men ud fra en helhedsbetragtning er det vigtigt at få defineret betydningen af den finansielle effektivitet som et element i vedligeholdelsesplanlægningen. Realkreditinstitutterne i Danmark er hurtige til at vise mulighederne i rentevariation ved forskellige finansieringsformer. GI tilbyder lån med lav rente. Dette er et temmelig reguleret område i Danmark, hvorfor det nok er begrænset, hvor meget der kan hentes ved yderligere analyser af området. Men det bør overvejes, om der fx er muligheder for evt. at kombinere teknisk og finansiel rådgivning. Bygningens globale værdi Bygningens globale værdi, udenomsarealer og fælles faciliteter m.v., bliver ofte glemt i renoveringsstrategier, fordi de er luksus i forhold til vedligeholdelse og renovering af en ejendom og lejlighederne i ejendommen. Det er imidlertid vigtigt at betragte bygning og bolig som en helhed. Det giver også mulighed for en anden fordeling imellem offentligt og privat areal, fx indretning af et fælles badehus i stedet for badeværelser i hver enkelt lejlighed. Det kan være en både funktionel og billiggørende model for en renovering af en ældre ejendom og en god løsning, hvis ejendommen fx overvejende bebos af unge, der gerne vil beholde en billig lejlighed og bør undersøges systematisk

23 Sammenfattende er der følgende forslag til opfølgningsprojekter med udgangspunkt i IN- VESTIMMO-projektet: - Undersøgelse af boligkvaliteters betydning for investeringer i vedligeholdelse og forbedring, herunder en dansk undersøgelse eller udredning af, hvilke boligkvalitative elementer der er vigtigst for lejere i en geografisk og social kontekst. - Undersøgelse og prioritering af mulighederne for miljømæssigt at fremtidssikre renoveringsprojekter fx prioritering af, hvilke elementer betaler sig bedst økonomisk, indeklimamæssigt m.v. - Undersøgelse af mulighederne for at kombinere teknisk og finansiel rådgivning med henblik på at fremme vedligeholdelsen af ejendomme i Danmark. - Undersøgelse af bygningers globale værdier og betydningen af de globale værdier for huslejefastsættelse med henblik på effektivisering af vedligeholdelses- og ikke mindst - forbedringsplanlægning

24 7 Bilag 1 Eksempel på bygningsregistrering fra EPIQR 2 Bygningsdels-checklisten fra EPIQR 3 Kritiske faktorer - årsager til bygningers nedslidning 4 Model for levetidsberegninger 5 Cd-rom med: - European Residential Building Audits Database (ERBAD) - Building Deterioration Assesment Guidelines (BDAG) - Building Environmental Impact Guidelines (BEIG)

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-

Læs mere

Ejendomsstrategi Varde Kommune

Ejendomsstrategi Varde Kommune Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til beboere i Afdeling Fruehøj Brorsonsvej 13-63, Herning Grundtvigsvej 22-74, Herning Fruehøjvej 14-38, Herning Herning, den 28/8 215 Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til brug ved det ordinære

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 Oktober 2013 VEDLIGEHOLDELSESPLAN 2014 1. Indledning Vedligeholdelsesplanen specificerer kriterierne for udvælgelse af de udvendige vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Tid: Sted: Indbudte: Afbud: 5. maj 2014 kl. 17.00. Beboerlokalet Anders, Jonas, Nete, Christian, Marianne og Elsebeth Dagsorden Referat 1. Valg af referent og ordstyrer

Læs mere

Værdibaseret bygningsrenovering Præsentation af Reno-Evalue

Værdibaseret bygningsrenovering Præsentation af Reno-Evalue Værdibaseret bygningsrenovering Præsentation af Reno-Evalue Per Anker Jensen Professor Projekt gennemført sammen med Esmir Maslesa Forskningsassistent Indlæg på DFM-konferencen Januar 2014 ACES projektet

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT

GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT 07.04.2017 GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT 1. INTRODUKTION I nærværende notat med tilhørende bilag er angivet resultaterne af de undersøgelser der er foretaget på Allerød

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

TAK FOR INVITATIONEN!

TAK FOR INVITATIONEN! TAK FOR INVITATIONEN! INTRODUKTION DEN FORELØBIGE HELHEDSPLAN FOR MORELHAVEN SPØRGSMÅL TIL PLANEN PROCESSEN HERFRA HVEM ER VI? WITRAZ ARKITEKTER + LANDSKAB LINE ERIKSEN OG SUNA MADSEN (ARKITEKTER MAA)

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14

Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Byggesagsbeskrivelse Store Kongensgade 14 Ombygning og etablering af baderum i kælder 29. April 2013 Indholdsfortegnelse 1 ORIENTERING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Projektbeskrivelse... 3 1.3 Projektmaterialet...

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi

Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Hensigtsmæssig planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere

Læs mere

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens

Læs mere

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Temamøde M2844 i DANVAK SOLENERGI: Teknologisk institut, Grekersensvej, 2630 Taastrup, Indgang 2 30 April 2008 SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Henrik Steffensen Rambøll 1 1 Hvad er

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget I forbindelse med informationsmødet den 29. september 2015 og genhusningsmødet den 7. oktober 2015, er der blevet stillet en række spørgsmål som er blevet

Læs mere

Kommunens ejendomme udfordret

Kommunens ejendomme udfordret Organisation af FM opgaverne i Esbjerg Kommune Bygherrerådgivning Udv. Vedligehold Energistyring Indv. vedligehold Pedelfunktion Udlejning af land-/ erhvervsejendomme Udlejning ældreboliger og beboelsesejendomme

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

NOV 2015 / HANS ANDERSEN

NOV 2015 / HANS ANDERSEN E N E R G I B E S P A R E L S E R E N E R G I R E N O V E R I N G A F B Y G N I N G E R, D G N B? M O N E Y F O R N O T H I N G A N D C H I C K S F O R F R E E NOV 2015 / HANS ANDERSEN A G E N D A 1. KORT

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den.

og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den. Hvad er en driftsplan? En driftsplan giver boligforeninger mulighed for at sætte ejendommens drift i system og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den. Det er i dag

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Bygherreforeningen den 1. okt Kommunernes ejendomme udfordres

Bygherreforeningen den 1. okt Kommunernes ejendomme udfordres Bygherreforeningen den 1. okt. 2013 Kommunernes ejendomme udfordres Fire modeller Fire kommuner Der er oplagte fordele i at samle ejendomsdriften i en professionel organisation. Jeg tror egentlig ikke,

Læs mere

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse EBB projektet er en øvelse i paradigme skiftet Projektets idé er at vende billedet, så energispare tiltag Energirigtig og Brugerdreven vedligeholdelsesbehov ønsker om bedre boligkvalitet Bygningsfornyelse

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI 1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

MÅLSÆTNINGSPROGRAM SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Værktøjer til at skabe sundere boliger Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og funktionelle. Som lejer kan du også være

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Udkast til Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål med udarbejdelse af vedligeholdelsesplan... 3 3. Fordele ved udarbejdelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE

VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE D. 04. APRIL 2017 KL. 19.00. FYSISKE HELHEDSPLANER - HVORDAN, HVEM OG HVORNÅR? HVAD INDEHOLDER EN FYSISK HELHEDSPLAN? En fysisk helhedsplan skal indeholde en fremtidssikringsanalyse,

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen. Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 3. juni 2015, som omhandler 360 graders eftersynet.

Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen. Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 3. juni 2015, som omhandler 360 graders eftersynet. Side 1/5 Afd. 08. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen Adm. Allan Kirch (ref.) Dato: 28. april 2015 Sted: Lindholm Søpark 4 Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Fra ESCO til bæredygtig renovering

Fra ESCO til bæredygtig renovering Fra ESCO til bæredygtig renovering Salgsdirektør John Sommer 30. marts 2012 1 mth.com 13. april 2012 ESCO Historie, formål og Anvendelse 2 13. april 2012 ESCO s begyndte i 1970 ESCO har sin oprindelse

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17 Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mindegade Kollegiet afdeling 17 Afdelingsbestyrelsesmøde nr. 42 den 27. marts 2015 kl. 12.00 på Kollegiekontoret. Til stede: Fraværende: Bjarne Lassen Lene Weyergang

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere