Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2004/2005 APRIL 2005 Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke Kaptajn P.J. Primdahl

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2004/2005 Kaptajn P.J. Primdahl APRIL 2005 Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke På baggrund af en sammenligning af Storbritanniens, Hollands og Danmarks koncepter for CIMIC afdækkes, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om national samtænkning og multinationalt samvirke i et ekspeditionsstyrkekoncept. Speciale

3 Indholdsfortegnelse Indhold Side Forside Titelblad Indholdsfortegnelse... 3 Forkortelsesliste... 5 Resumé kapitel - Indledning Problemstilling Rammer og begreber Definitioner Afgrænsning Teoriapparat og empiri Undersøgelsesdesign og struktur Kapitel - De situationsdannende faktorer - Krav til CIMIC Det operative miljø Opgaverne Omgivelserne Aktørerne Sammenfatning af det operative miljø NATOs intentioner med CIMIC NATOs CIMIC doktrin Sammenfatning af NATOs intentioner med CIMIC Danske intentioner med CIMIC Samtænkningsperspektivet Sammenfatning af samtænkningsperspektivet Målepunkter Kapitel - De tre modellande Storbritannien Styrende parametre Holland Styrende parametre Danmark Styrende parametre Divergensområder Kapitel - Best Practise Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde

4 Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Divergensområde Sammenligning Sammenfatning Sammenfatning af Best Practise kapitel - Syntese Kapitel - Konklusion Perspektivering Tillæg A. Bibliografi Bilag 1. Analysemodel

5 Forkortelsesliste A ADP AJP ARRC C CGN CCJTF CJTF CIMIC CRO CRTS CSM CST CSU CV D DCI DANCON DANIDA DDG DFID DP E EBO EU F FCO FKO FN G GO H HOK HQ Army Doctrine Publication Allied Joint Publication Allied Rapid Reaction Corps CIMIC Group North Commander Combined Joint Task Force Combined Joint Task Force Civil Military Co-operation(Co-ordination) Crisis Response Operation CIMIC Reporting and Tracking System CIMIC Support Module CIMIC Support Team CIMIC Support Unit Critical Vulnerabilities Defence Capability Initiative Danish Contingent Danish International Development Agency Danish Demining Group Department For International Development Decisive Points Effektbaserede Operationer Europæiske Union Foreign and Commonwealth Office Forsvarskommandoen Forenede Nationer Governmentale Organisationer Hærens Operative Kommando Headquarters I IFOR Implementation Force IHB Internationale Humanitære Beredskab IJWP Interim Joint Warfare Publication INFO OPS Information Operations ISAF International Security Assistance Force

6 IO IOSEK IT J JFC JOA J2 J3 J8 J9 JWFC M MC MOE N NATO NGO NI NRF O OIF OKO OSCE P PI PMESII PRT PSO PSYOPS Q QIP S SBH SRF U UMN Intergovernmentale Organisationer Internationale Operationer Sektionen Informationsteknologi Joint Force Commander Joint Operations Area Efterretningscellen i joint stabe Operationscellen i joint stabe Budget and Finance cellen i joint" stabe CIMIC-cellen i joint stabe Joint War Fighting Centre Military Committee Measures of Effectiveness North Atlantic Treaty Organisation Non Governmental Organisation Normality Indicators NATO Response Force Operation Iraqi Freedom Operative Kommando Organisation for Security and Co-operation in Europe Presse og Informationstjeneste Political, Military, Economic, Social, Infrastructure and Information Provincial Reconstruction Teams Peacebuilding Support Office Psykologiske operationer Quick Impact Projects Sagsbehandler Stabilisation and Reconstruction Force Udenrigsministeriet

7 Resumé Målet med denne opgave er, på baggrund af en sammenligning af Storbritanniens, Hollands og Danmarks CIMIC-koncepter at afdække, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om national samtænkning og multinationalt samvirke i et ekspeditionsstyrkekoncept. I givet fald forsøges belyst på hvilke doktrinære områder de to landes koncepter kan optimere dansk CIMIC, samt hvilke afledte konsekvenser dette overordnet måtte få for organisatoriske forhold og teknologiske behov. Inspirationen til udvikling af forsvarets CIMIC-koncept hentes ved at se på udviklingen inden for sammenlignelige NATO-lande, hvor det er hensigtsmæssigt at udvælge lande som Danmark har etableret taktisk/operativt samarbejde med. Storbritannien er relevant grundet vores samarbejde i bl.a. Allied Rapid Reaction Corps og Holland grundet vores sammenlignelighed kapabilitetsmæssigt og samarbejdet i CIMIC Group North. Fokusområdet for opgaven er i sagens natur operationer ud af landet med tyngde på det operative niveau med den erkendelse, at behandlingen af CIMIC i en samtænkningsramme må række ind i det strategiske niveau. Ligesom der vil være klare relationer til det taktiske niveau. Emnet er ikke behandlet ud fra en skelnen mellem artikel 5 og non artikel 5 - Crisis Response Operations, men derimod ud fra den forudsætning, at CIMIC-konceptet skal kunne håndtere et indsættelsesspektrum fra såkaldt first in til stabiliseringsoperationer. Hvor det er relevant at skelne, er det CRO, der er omdrejningspunkt. Opgaven er opbygget således, at der indledningsvist identificeres fire overordnede kriterier for CIMIC ud fra forudsætningen om transformation til et ekspeditionsstyrkekoncept og kriterierne som følge af NATOs Defence Capability Initiatives. De være sig: fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet, og deployabilitet/mobilitet. Herefter analyseres de situationsdannende faktorer som følge af dels det operative miljø, dels NATOs doktrin (AJP-9) og dels det danske samtænkningsinitiativ som resultat af forsvarsforliget Heraf genereres krav til effektiv CIMIC og dermed de målepunkter, hvor en sammenligning er interessant og kan føre til en optimering af dansk CIMIC. På denne baggrund analyseres de tre modellandes CIMIC-koncepter og det konstateres, at der er substantiel divergens på følgende doktrinære områder: 1. Adgang til økonomiske midler og chefens beslutningskompetence i området. 2. CIMICs rolle som hearts and minds. 3. National samtænknings betydning i forhold til nationale agendaer. 4. Brug af CIMIC i efterretningsøjemed. 5. Fastsættelse af mål samt strukturering af måling og vurdering af effekt. Organisatorisk er der divergenser af interesse på følgende områder: 6. Tilvejebringelse af funktionelle specialister/samarbejde med erhvervsliv i hjemlandet. 7. Organisering af CIMIC centre og brug af PRT. Teknologisk på følgende område: 8. Tilvejebringelse/rådighed over materiel. Den komparative analyse afslører herefter, at der er basis for at optimere den danske model ved adoption af britiske hhv. hollandske tiltag indenfor hvert af de otte substantielle divergensområder. 7

8 I syntesen sammenholdes divergensområderne i forhold til kravene fra det operative miljø, den nationale samtænkning og NATO-doktrinens multinationalitet samt succeskriterierne og det konkluderes, at følgende områder for optimering af den danske CIMIC model er hensigtsmæssige og medfører følgende anbefaling vedr. det doktrinære: Udvidet beslutningskompetence og adgang til økonomiske midler ved at følge den britiske og/eller hollandske model med direkte forbindelse mellem den militære chef og udenrigs- og udviklingsministeriet, f.eks. varetaget ved en HUR med indsigt i de potentielle registre af økonomiske kilder. Udnyttelse af hearts and minds tankegangen indenfor den politiske legitimitets rammer ved at skele til den britiske model, idet den giver det bedste operative værktøj i den effektbaserede tilgang. Dette p.g.a. muligheden for en samordnet påvirkning m.h.p. at forme kamppladsen ved største frihedsgrad til at målrette CIMIC, PSY OPS, PI og INFOOPS og dermed opnå viljes- og adfærdspåvirkning - effekt på det kognitive domæne. Den politiske legitimitet må dog forventes at sætte visse begrænsninger i forfølgelse af denne operationslinie, hvorfor den hollandske mere subtile tilgangsvinkel, hvor synergien opnås ved den stedlige kontingentchefs beslutningskompetence og midlerne stillet til rådighed, må anbefales. Udnyttelse af samtænkningsperspektivet indenfor funktionelle synergier medmindre formålet er sanktioneret til at være national profilering uden hensyntagen til missionens samlede formål. I så fald må den britiske doktrin om forfølgelse af nationale mål, anbefales. Den hollandske models mere indirekte erhvervspolitiske agenda, udtrykt ved ressourcekilderne og de funktionelle specialisters tilknytning til bl.a. erhvervslivet, kan også anbefales fulgt. Er perspektivet imidlertid alene en målretning af indsatsen mod formålet med missionen, så anbefales det at tilpasse national samtænkning til de multinationale funktionelle synergier i overensstemmelse med CCJTF CIMIC plan. Sikring af adskillelse af kernekompetencer i udførelsen for at bevare legitimitet udadtil og undgå den britiske models blanding af militære og civile kompetencer. Intern planlægning og informationsindhentning til efterretningsbrug, bør foregå integreret. Sikring af systematiseret fastlæggelse af mål samt måling af effekt ved at inkorporere den hollandske model m.h.t. fastlæggelse af CIMIC endstate og brug af succeskriterier, samt den britiske models metoder til måling af effekt og effektivitet, som dels graden af den militære succes og dels graden af normalitet i pågældende samfund. Den afledte organisatoriske konsekvens er at adoptere den hollandske model med puljer af funktionelle specialister rekrutteret fra forsvaret, den offentlige administration og erhvervslivet, samt at adoptere den britiske models sikring af CIMIC kapacitet på operativt niveau med opgaven - og evner til - at fokusere på at tage sig af organisationer og donorer mv. og at understøtte adskillelse af kernekompetencer i fremtidige PRT. Den afledte teknologiske konsekvens er at adoptere den britiske brug af systemer til situational awareness til bl.a. assessments og brug af i beslutningsstøttesystemer. Interoperabilitetsmæssigt konstateres de væsentligste problemer at relatere sig til legitimitet og politiske begrænsninger, herunder divergerende beslutningskompetence i operationsområdet, samt økonomisk råderum. Der perspektiveres herefter med udgangspunkt i arv og økonomi, og de amerikanske tendenser med Stabilization and Reconstruction Forces berøres, hvor det konstateres, at danske styrker snarere skal tænke i omstillingsevne - Fleksibilitet. 8

9 1. kapitel - Indledning I 2001 sagde NATO generalsekretær George Robertson i en tale i Haag følgende 1 : CIMIC has quickly become absolutely essential. As Admiral Leighton Smith, Commander IFOR said in April 1996, "Five months ago, we had never heard of CIMIC, we had no idea what you did. Now, we can't live without you". But if we have made improvements, that don t mean that there is not more progress to be made here too: - Operational CIMIC must be further enhanced and improved. - We must ensure that CIMIC doctrine is as standardized as possible, across the Euro- Atlantic area, to ensure that we have the smoothest possible cooperation in multinational operations. - We must ensure that civilians and military work together, and train together, in peacetime, to be better prepared to meet the next crisis. - And we must work as hard as possible to break down residual cultural barriers and misunderstandings between militaries and civilian groups in operations - because more than ever, we are all on the same team, and the team cannot win unless we all work together. I tråd med dette er der siden iværksat diverse tiltag for at modernisere og tilpasse CIMIC. Seneste udvikling i Danmark er Forsvarskommandoens direktiv for Forsvarets Civilt- Militære samarbejde (CIMIC) 2, der i tredje udkast indarbejder Forsvarsforligets ( ) samtænkningsinitiativ 3. Udgangspunktet for dette speciale er således en mulig optimering af dansk CIMIC for at imødekomme national samordning og multinationalt samvirke Problemstilling Det nye forsvarsforligs strategiske samtænkning af militære og civile ressourcer med henblik på at målrette dansk international indsats må militært operationelt få konsekvenser for nuværende måde at håndtere CIMIC på. Ligesom Forsvarets transformation mod et ekspeditionsstyrkekoncept vel i sig selv sandsynliggør et behov for en medfølgende udvikling af CIMIC-konceptet. Forudsætningen er, at Forsvaret skal kunne virke i det fulde spektrum - kamp, fredsstøtte, humanitær hjælp - evt. samtidigt, under en uforudsigelig intensitet og varighed i alle klimazoner og terræntyper. Dette i en multinational ramme, hvor Danmark ikke er i en eksistenskrig og ressourcerne dermed ikke er ubegrænsede. Hvad betyder så dette for CIMIC, betragtet som dels direkte understøttende den militære operation, dels den militære støtte til det civile samfund som led i at understøtte formålet med missionen? NATOs Defence Capability Initiatives 4 og transformationen til ekspeditionsstyrkekonceptet, giver nogle overordnede kriterier for kravene til de militære kapaciteter som sådan, herunder fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og deployabilitet (strategisk set) og mobilitet (taktisk/operativt set). Alt i rammen af cost effectiveness betragtninger. Disse 1 Perspectives on democratic civil-military relations and reform - speech by NATO Secretary General Lord Robertson at the centre For European Security Studies Conference "Talking stock on civil-military relations The Hague, 9 May 2001, 2 FKOSKR af Aftale om forsvarets ordning af 10. juni 2004, bilag 4. 4 NATO, High Level steering Group, North Atlantic Council, revision 13 of DCI decisions of 09 November

10 må naturligt også være gældende for CIMIC, hvor effektivt CIMIC parallelt følger øvrig kampstøtte og logistik som værende rette mængde på rette sted til rette tid. Imidlertid kan der af disse ovenstående kriterier og denne ramme udledes nogle variabler for CIMICs gennemførelse. Således vil der være en variabel, der retter sig mod CIMIC i rollen som direkte understøttende den militære operation - altså den direkte lønsomhed, der retter sig mod operative mål. Den anden variabel er, hvor CIMIC rettes mod operativt/strategisk formål og dermed en mere indirekte lønsomhed. Udviklingspotentialerne m.h.p. at opnå en så effektiv CIMIC som muligt må vurderes under hensyntagen til hhv. denne direkte og indirekte variabel. De to identificerede variabler åbner i et samtænkningsperspektiv op for det dilemma, at de kan være direkte modsatrettede i operationaliseringen i den forstand, at CIMIC, der retter sig mod understøttelse af operative mål, såsom tilvejebringelse af civile ressourcer til brug for den militære operation, kan influere negativt på den udvikling af civilsamfundet, der understøtter formålet med missionen. Dette dilemma ses yderligere forstærket af det forhold, at tiltag i rammen af den indirekte variabel ofte varetages af non governmentale organisationer(ngo) eller organisationer i øvrigt, der er uden for den militære førers kontrol. Dette dilemma kan også optræde med omvendt fortegn således, at militæret kan risikere at optræde i direkte konkurrence med nødhjælpsindustrien f.eks. i forhold, hvor der købes force protection ved iværksættelse af projekter som de såkaldte Quick impact projects. Disse forhold må derfor indgå i analysen. Antages det, at der inden for samarbejdspartnere i NATO er overensstemmelse i ønsket om at opnå en så effektiv CIMIC som muligt rettet mod dels de operative mål og dels mod det strategiske formål, kan inspiration til udvikling af Forsvarets CIMIC-koncept hentes ved at se på udviklingen indenfor sammenlignelige NATO-lande. For at tilgodese kriteriet om interoperabilitet og samtidig afdække eventuelle interoperabilitetsproblemer, må det herudover være hensigtsmæssigt at udvælge lande, som Danmark har etableret operativt samarbejde med. Her er Storbritannien relevant grundet vores samarbejde i Allied Rapid Reaction Corps (ARRC) og Holland relevant grundet vores sammenlignelighed kapabilitetsmæssigt og vores samarbejde i CIMIC Group North (CGN). Således må essensen af deres CIMICkoncepter klarlægges og holdes op mod den nuværende danske model for at udlede såkaldt best practise. Denne komparative analyse må primært gå på doktrinære forhold, sekundært vil analysen vise, hvad en evt. optimering af CIMIC fordrer af organisationsstruktur og teknologiske kapaciteter. Resultatet må således befordre en anbefaling, der imødekommer en optimeret operationalisering af dansk CIMIC indsats i et multinationalt (combined) miljø. Målet for denne opgave er således på baggrund af en sammenligning af tre landes koncepter for CIMIC at afdække, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om målretning - samtænkning og combined indsættelse, med henblik på at nå en konklusion indeholdende enten forslag til ændringer af de operative CIMIC-principper eller bekræfte de nuværende princippers levedygtighed. Hertil må der, såfremt optimeringer er mulige, konkluderes, hvilke organisatoriske konsekvenser og afledte behov for teknologisk understøttelse, der evt. måtte være. 10

11 Sammenfattende kan opgavens problematik formuleres som følger: Såfremt der kræves en ændring af CIMIC-principperne som følge af national samtænkning og transformation til et ekspeditionsstyrkekoncept i en multinational ramme, på hvilke områder kan Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-koncepter da optimere de nuværende principper for CIMIC, og hvilken betydning har det i givet fald for organisationsstruktur og teknologi? De overordnede kriterier, som modellerne skal måles på, konstateredes at være fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og mobilitet (strategisk: deployabilitet), hvor variablerne m.h.t. CIMICs effektivitet retter sig mod direkte lønsomhed (i f.t. det operative militære mål) og indirekte lønsomhed (i f.t. det strategiske formål), hvor det er et dilemma, at disse variabler kan konflikte som direkte modsatrettede eller i konkurrence med hinanden Rammer og begreber Definitioner Den overordnede NATO definition af CIMIC er: The resources, arrangements and activities, in support of the mission, which foster liaison, co-ordination and co-operation between the NATO Commander and civil populations, including national and local authorities. This includes liaison, co-operation and co-ordination with international, national and nongovernmental organisations and agencies 5. Den danske definition på CIMIC ligger i direkte forlængelse heraf og lyder: Den koordination og det samarbejde der til støtte for missionen skabes og vedligeholdes mellem dens militære fører og civile aktører, herunder den lokale befolkning og lokale autoriteter, og nationale, internationale og ikke-statslige organisationer og agenturer 6. Hollands CIMIC definition kan oversættes til: Koordination af og samarbejde mellem militære førere og civilbefolkningen inklusive nationale og lokale autoriteter så vel som internationale, nationale og nongovernmentale organisationer og institutioner til understøttelse af en militær opgave 7. Den britiske CIMIC definition afspejler NATO definitionen og lyder: All actions and measures undertaken between Commanders and National Authorities, military or civil, in peace or war, which concern the relationship between multinational forces and the Government, Civil Population, or Agencies in the areas where such forces are stationed, supported or employed 8. Udgangspunktet er således enighed om definitionen af CIMIC i forhold til NATOs definition, hvorved grundlaget for en sammenligning er til stede. 5 MC 411/1, NATO Military Policy on Civil-Military Co-operation (CIMIC). 6 FKODIR pl p. 2 FKO SEP Kamervragen en antwoorden Civiel Militaire Samenwerking, British Directorate General of Development and Doctrine ADP Vol 3 - Logistics. 11

12 Afgrænsning Problemstillingen indikerer, at det er det operative niveau, der er omdrejningspunkt for opgaven. Imidlertid rækker de styrende forhold for, hvordan de tre modellandes CIMIC doktriner bliver udmøntet, ind i såvel det politisk strategiske niveau som det taktiske niveau. Fokus vil dog blive forsøgt holdt på det operative niveau forstået som udmøntningen af den nationale doktrin i relevante missioner. I forlængelse heraf kan det diskuteres, om opgaven skal skelne mellem non artikel 5 Crisis Response Operations (CRO) og egentlige artikel 5 operationer. At det internationale engagement er styrende gør, at det ikke er relevant at skelne, men derimod at betragte det som et spektrum, som CIMIC skal kunne håndtere fra såkaldt first in til stabiliseringsfasen. Principperne bliver herved de centrale i sammenligningen og ikke type og størrelse af operationen. Disse er nærmere styrende for den kvantitative dimensionering af CIMIC, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at afgrænse til bestemte typer af operationer eller til bestemte niveauer udover ovennævnte fokusangivelse. Bliver der behov for at skelne mellem CRO og egentlige kollektive forsvarsoperationer vil CRO vægtes, da det betragtes som den fremtidige mest sandsynlige indsættelsestype. M.h.p. sammenligneligheden taler det håndteringsmæssigt for, at begrænsningen må lægges i detaljeringsgraden. Således er det principperne, der lægges vægt på og ikke detaljerede forhold indenfor doktrin, ligesom organisatoriske forhold må holdes på overordnet strukturelt niveau og teknologiske behov på kapacitetsniveau. Uddannelse som det fjerde forhold i ligningen er selvfølgelig interessant. Men af hensyn til opgavens omfang vil det kun blive behandlet perifert som en afledt konsekvens af de doktrinære forhold. Behov for indførelse af nye principper og afledte ressourcemæssige tiltag - herunder teknologi og uddannelse - vil altid åbne op for en diskussion af det realistiske i gennemførelsen ud fra en økonomisk betragtning. Denne betragtning er relevant og i en ressourcebegrænset virksomhed vil genanvendelse af arv herudover være en styrende faktor. Imidlertid kan der her argumenteres for, at inddragelse af et økonomisk perspektiv vil svække det udviklingsmæssige perspektiv i opgaven, hvorfor der er ræson i at henføre betragtningerne til en perspektivering Teoriapparat og empiri Som det fremgår af ovenstående virker det hensigtsmæssigt, at udgangspunktet er doktrinen, forstået som de læresætninger og handlingsanvisninger vi operativt og taktisk agerer ud fra. Krigsførelsens kredsløb i Clausewitziansk forstand som dialektikken mellem doktrin, organisation og teknologi bliver så metateori for opgaven. Fokusområdet for den komparative analyse er doktrin, hvorfor organisation og teknologi her behandles som afledte konsekvenser af evt. doktrinændring. Denne indre sammenhæng foregår imidlertid ikke i et vakuum, men påvirkes som en del af det omgivende sociale system. Disse faktorer vil dog søges holdt som konstanter m.h.p. at begrænse kompleksiteten i sammenligningerne. Det vurderes her rimeligt at gøre ud fra den betragtning, at modellandene er relativt ens politisk og samfundsmæssigt. 12

13 Det forhold, at sikkerhed ikke længere vertikalt begrænser sig til sikkerhed for stater, ligesom sikkerhed ikke længere horisontalt begrænser sig til militær sikkerhed, sammenholdt med CIMICs todelte operationslinier som dels direkte understøttende den militære operation og dels understøttende formålet med missionen, indikerer, at CIMIC i operationsområdet må operere med alle forhold af det såkaldte brede sikkerhedsbegreb 9. Der må således være berøringsflader til såvel det militære som det politiske, det økonomiske, det samfundsmæssige og det miljømæssige (økologiske)aspekt. Dette indikerer, at CIMIC må have berøring med alle centrale elementer af det, der skaber et samfund som system. Her synes det relevant at anvende Wardens fem ringe 10 som referenceramme for elementerne i et samfund som værende: Den centrale magt i midten omgivet af først de vitale samfundselementer, herefter infrastruktur, så befolkning og den yderste skal som værende sikkerhedsstrukturer som politi og militær. Analyseværktøjet anvendes dog her i en lidt videre sammenhæng end den at identificere, hvor modstanderen rammes mest effektivt. Det empiriske grundlag må, henset til den ramme vi normalt indsættes i, blive NATOs CIMIC-doktrin genereret fra primært. AJP Det kan hertil diskuteres, om ikke FN s retningslinier for CIMIC også bør inddrages. Imidlertid skønnes det, at disse principper grundlæggende ikke divergerer væsentligt, samt at den sandsynligste ramme for dansk indsættelse vil være en koalition, om ikke i NATO-ramme så i en ramme, hvor NATO vil være fællesnævneren. I fremtidige FN-missioner er det ligeledes forventeligt, at lead-nation vil bekende sig til NATO-doktrin, hvis ikke NATO ligefrem står som entreprenøren jf. FNpagtens kapitel VIII 12 om regionale aktører. NATOs CIMIC-doktrin udgør dermed fællesnævneren i de nationale CIMIC-doktriner, der skal holdes op mod hinanden. Herfra må de krav/målepunkter, som de tre modellande konkret skal vurderes på i forhold til kriterierne, således genereres. Dette lader sig dog ikke gøre uden at inddrage vilkårene i form af det operative miljø, forstået som kombinationen af opgaverne, omgivelserne og aktørerne, hvorfor de må analyseres m.h.p. at understøtte identificeringen af disse krav/målepunkter. Udover NATOdoktrinen og vilkårene må det tredje ben til identificeringen af disse krav/målepunkter være de forhold, som samtænkningsinitiativet medfører, hvorfor dette må analyseres. Empirigrundlaget for de enkelte modellande genereres fra deres nationale CIMIC-doktrin understøttet af evt. direktiver fra respektive forsvarsministerier og -kommandoer, samt CMIC-håndbogen og pendanter til denne. Da det er doktriner, forstået som handlingsanvisninger, der sammenlignes, kan det være svært at trække en skarp skillelinie mellem teori og empiri. Derfor vil der, når der er tvivl om hensigten med doktrinen eller diskrepans mellem doktrin og praksis i øvrigt, blive anvendt undersøgelser/rapporter, lessons learned mv. vedr. feltet Undersøgelsesdesign og struktur Undersøgelsesdesignet må få karakter af et multipelt casestudie med en analytisk tilgang frem for en holistisk 13. Det må således forme sig som en såkaldt benchmarking mellem 9 Barry Buzan m.fl., Security - A New Framework for Analysis pp Col J.A. Warden, The Enemy as a System. 11 Hvor nødvendigt inddrages MC 411/ art Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, samfundslitteratur 1999, pp

14 de tre landes CIMIC-modeller, m.h.p. at afdække, om den danske model kan udfordres af de to øvrige. Den analytiske tilgang kræver, at der udledes krav/målepunkter under hensyntagen til begge variabler - direkte lønsomhed og indirekte lønsomhed - som de tre modellande konkret kan måles på i f.t. de fire overordnede kriterier (udviklingspotentialer): fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og deployabilitet/mobilitet. Målepunkterne må dels genereres ud fra det fælles grundlag som værende NATO s CIMIC doktrin og dels ud fra det politiske pålæg om samtænkning, dette i rammen af de vilkår som det operative miljø byder. I en efterfølgende komparativ analyse holdes indenfor hvert målepunkt, hvor der er divergens, de to øvrige modellandes principper op overfor den danske models principper på pågældende områder. Fordele og ulemper afdækkes og der identificeres en såkaldt best practise Herefter sammenholdes delelementernes konklusioner i en syntese m.h.p. at skabe grundlag for en samlet vurdering mundende ud i en konklusion om den danske models levedygtighed og /eller anbefalinger til optimering af CIMIC doktrinen og de afledte konsekvenser. Opgavens struktur er således efterfølgende: - En analyse af de situationsdannende faktorer, værende det operative miljø og NATO doktrin sammenholdt med hensigten med samtænkning m.h.p. at udlede målepunkterne indenfor primært doktrin sekundært organisation og teknologi. (kapitel 2). - En analyse af de tre modellandes CIMIC-doktriner m.h.p. at udlede parametre styrende for pågældende landes CIMIC, relateret til de identificerede målepunkter. (kapitel 3). - En komparativ analyse, hvor Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-doktrins styrende parametre holdes op overfor de danske m.h.p. at vurdere best practise i forhold til de enkelte målepunkter. (kapitel 4). - En Syntese, hvor best practise indenfor de enkelte udviklingspotentialer sammenholdes m.h.p. at afdække modsatrettede forhold, herunder forhold, der relaterer sig til den allerede identificerede konflikt mellem de to gennemgående variabler: direkte lønsomhed (militært mål) og indirekte lønsomhed (missions formål). (kapitel 5). - En konklusion og en anbefaling gående på en vurdering af mulige områder for optimering af dansk CIMIC, udmøntet i krav til doktrin og heraf evt. afledte organisatoriske og teknologiske krav. (kapitel 6). En perspektivering, der inddrager arv og økonomi. Bilag 1 viser analysemodellen grafisk. Som titlen indikerer (CIMIC), er det gængse sprog indenfor feltet engelsk og dermed er hele begrebsrammen engelsk, selv i danske kilder om emnet. Derfor bibeholdes de engelske betegnelser/begreber i opgaven. Ligeledes anvendes der forkortelser, da disse som oftest er de mest kendte referencer til begreberne. Forkortelserne er udskrevet i forkortelseslisten. 14

15 2. Kapitel - De situationsdannende faktorer - Krav til CIMIC Kapitlet indeholder en analyse af det operative miljø og NATOs CIMIC doktrin sammenholdt med en analyse af hensigten med samtænkning m.h.p. at udlede målepunkter hhv. krav til CIMIC under hensyntagen til variablerne direkte lønsomhed og indirekte lønsomhed. Målepunkterne/kravene må nødvendigvis udledes af de fælles overordnede dokumenter sammenholdt med den danske nationale intention med CIMIC i samtænkningsperspektivet. Dette i rammen af det operative miljø, som derfor først må klarlægges Det operative miljø Det blev i 1. kapitel erkendt, at Forsvaret skal kunne virke i det fulde spektrum - kamp, fredsstøtte, humanitær hjælp - evt. samtidigt, under en uforudsigelig intensitet og varighed i alle klimazoner og terræntyper. Dette i en multinational ramme, hvor Danmark ikke er i en eksistenskrig og ressourcerne dermed ikke er ubegrænsede. Det operative miljø kan forstås som de vilkår der skabes af opgaverne, omgivelserne og aktørerne, hvorfor det virker hensigtsmæssigt at behandle det ud fra disse delelementer Opgaverne Den sandsynlige ramme må antages at være en såkaldt Crisis Response Operation (CRO), indenfor hvilken operationstyperne strækker sig over conflictprevention/preventive diplomacy, peacemaking, peacekeeping, peace enforcement til post conflict peace building samt humanitarian operations 14 Disse operationer dækker cyklussen fra fred over væbnet konflikt/krig til post-konflikt og fred igen. De operative opgaver, der udmønter sig i denne cyklus er som følger 15 : - Observation, monitering og supervision. - Forebyggende deployering. - Håndhævelse af sanktioner. - Etablering og sikring af beskyttede områder ( safe havens ). - Placering mellem parterne ( interpositioning ). - Væbnet separering af parterne. - Sikring eller nægtelse af freedom of movement. - Demobiliseringsoperationer. - Militær assistance til civile myndigheder. - Non-combatant evacuation operations - Humanitære opgaver. Ovenstående er de traditionelle militære opgaver indenfor CRO. Hertil er der tydeligst med den seneste Irak konflikt kommet den opgave, der måske nærmest kan betragtes som fjernelse af magter, der ikke er skabt i FN-pagtens billede. Altså hvor man overtager magten som følge af, at et styre ikke opfylder nogen universelle rettigheder, pligter eller pålæg. Operationstyperne bliver her besættelse og siden nation building. De militære opgaver bliver nedkæmpelse af det, der sikrer det uønskede styre magten, hvad enten det så er 14 FN An agenda for Peace A/47/277 - S/ Juni Koninklijke Landmacht NL ADP III pp

16 dets militære apparat eller alene den inderste ring - magthaveren og hans magtapparat - jævnfør Wardens fem rings model 16 og herefter stabilisering af det overtagede samfund. Et element, der, selvom det ikke er noget nyt fænomen, er gået hen og blevet en militær opgave, er bekæmpelse af terrorisme eller rettere bekæmpelse af terrorister, som vel egentlig er en politiopgave. Dette er tydeligst efter 9/11, hvor USA erklærede krig mod terror og militære styrker blev indsat i Afghanistan. Siden er det også blevet en militær hovedopgave i Irak og var vel også en del af argumentationen for at gå ind i Irak. Disse sidstnævnte operationstyper og afledte militære opgaver kan vel ret beset ikke komme ind under CRO, da de ikke er en reaktion på en krise mellem parter, hvor vi som 3. part udøver krisestyring. Derimod definerer vi direkte en modpart og et mål og går ind med militære midler for at påtvinge denne vores vilje. Denne argumentation understøttes dels af, at NATO artikel 5 (musketéreden) 17 netop blev aktiveret efter 9/11 og dels af, at målet defineret for både Afghanistan og Irak bl.a. var udbredelse af demokrati - vores vilje. Fælles for de ovennævnte operationer er, at de udmønter sig i nogle militære opgaver, der går igen i dem alle, men med forskellig intensitet, nemlig: - Efterretningsindhentning. - Deployering. - Kamp eller trussel om magtanvendelse. - Stabilisering. - Tilbagetrækning. Forudsætningsopgaven for dem alle er egenbeskyttelse - Force Protection - og udholdenhed - Sustainment. Disse militære enkeltopgaver beskriver samtidig sekvenseringen i en konfliktcyklus, hvor den voldsmæssige intensitet normalt vil være højest i kampopgaven. De forskellige typer missioner, der gennemføres/har været gennemført, har naturligvis alt efter behov, eller hvad man har kunnet blive enige om, kun indeholdt dele af den komplette cyklus, f.eks. rene monitormissioner. Den traditionelle kampopgave mellem militære enheder ses nok at udgøre det voldsintensitetsmæssige højdepunkt. Dette har medført, at denne opgave traditionelt er blevet betragtet som den sværeste opgave, hvorfor også størsteparten af al militær udvikling gennem tiderne er sat ind på at optimere militærets evne til kamp herunder våbenudvikling. Ligesom kamp traditionelt er militærets rason d ètre. CIMIC opgaven har således været den del af logistikken, der har omhandlet dels støtte og ressourcer fra lokalbefolkningen, grænsende til såkaldt host nation support, og dels den logistiske og kontrolmæssige opgave, der ligger i, at civilbefolkningen ikke er i vejen for operationerne. Netop det, at vores evne til kamp er blevet maksimeret i en sådan grad, at en total overlegenhed er opnået her, gør konflikten asymmetrisk ved, at modstanderen må inddrage andre slagmarker end den rent militære. Således bredes slagmarken ud over alle elementer 16 Warden: The Enemy as a System p. 4. De fem ringe er: Inderst 1: lederskab, 2:vitale elementer, 3:infrastruktur, 4: befolkning og yderst 5: væbnede styrker. 17 NATOs ART 5 omhandler at et angreb på et medlem, er at betragte som et angreb på alle, altså egentlig reaktiv i sin substans, hvor det at påtvinge andre vor vilje er noget mere proaktiv. Ifølge nogle endda mere proaktiv end FN-pagtens bestemmelser om nationernes suverænitet og integritet levner mulighed for. 16

17 af det brede sikkerhedsbegreb 18, hvor Mao Tsetungs 19 fem principper for revolutionær krigsførelse igen bliver aktuelle som værende: - Selvbeskyttelse og tilintetgørelse af fjenden, med selvbeskyttelse som det vigtigste. - Etablering af strategiske, sikre baser - sanctuaries. - Mobilisering af masserne, det er ikke nok at de sympatiserer. - Søge støtte udefra. - Forene indsatsen, både militært, politisk, økonomisk, uddannelsesmæssigt og organisatorisk. - Herudover gælder det princip at ingen af ovenstående principper bør udelades. CIMIC bliver her relevant i en meget bredere forstand, idet det bliver en nøgle til modforholdsregler indenfor disse områder. Altså gør asymmetrien symmetrisk ved at udvide militærets rason d ètre. Dette er for så vidt ikke noget nyt i den forstand, at det tidligere er erkendt i modrevolutionære kampagner som f.eks. englændernes hearts and minds operationer, bl.a. i Malaysia, eller f. eks. det tidligere Sydafrikas modrevolutionære kampagne i Angola og daværende Sydvestafrika (Namibia), hvor der blev fulgt en totalstrategi bygget på modforholdsregler til de fem principper for revolutionær krig. Disse modforholdsregler er følgende 20 : - Udbredelse af egne områder som Oilspotstrategy, herunder udvikling af administration. - Militært civilt samarbejde om modmobilisering politisk og militært. - Genhusning af lokale - urbanisering. - Territoriel offensiv d.v.s. konstant patruljevirksomhed i ansvarsområder. - Højmobile enheder. - Reaction Forces, herunder lokalt opbyggede enheder. - Modguerillastyrker, både til bekæmpelse af og miskreditering af guerillastyrkerne. - Forbudte zoner, herunder lukke grænserne til sikre lande - sanctuaries. Af den del af disse modforholdsregler, der falder inden for krigens love 21, har størstedelen direkte CIMIC relevans, og sammenholdt med principperne for revolutionær krigsførelse kan de konkrete relaterede områder udledes til at være: 1. Træning i politisk ledelse og demokrati. 2. (Gen)opbygning af civiladministration. 3. (Gen)opbygning af infrastruktur. 4. (Gen)opbygning af uddannelse og velfærdsgoder for befolkningen. 5. (Gen)opbygning af sikkerhedsstrukturer såsom politi og forsvar. Det ses her, at alle fem ringe af Wardens model således stiller krav om CIMIC tiltag, om det så er som facilitator/formidler eller i yderste konsekvens gennemførelse. Konkrete eksempler på opgaver indenfor de fem kategorier kan være: Ad. 1: Opbygning af politiske strukturer/partisystemer og sikring af såkaldte Free and Fair 18 Politiske, økonomiske, militære, samfundsmæssige, miljømæssige mv. Barry Buzan m.fl. The European Security Order, scenarios for the Post-Cold War Era, London J.J. McCuen, The Art of Counter Revolutionary Warfare, p J.J. McCuen, The Art of Counter Revolutionary Warfare, 21 Miskreditering af insurgenter f.eks. ved angreb på f.eks. civile m.h.p. at give modparten skylden må naturligvis betragtes som en krigsforbrydelse. 17

18 Elections. Ad. 2: Udvikling af en offentlig central- og lokaladministration. Ad. 3: Udvikling af veje, kommunikationslinier, strøm, og vandforsyning. Ad. 4: Udvikling af skoler, universiteter mv. og institutions- og sygehusvæsen. Ad. 5: Uddannelse af politikorps og forsvar. CIMIC doktrinen og den afledte organisation og teknologi, skal således kunne håndtere formidling af støtte til ovenstående opgaver for at tilgodese formålet med missionen altså den såkaldte indirekte variabel. Dette må naturligvis afføde behov for rådighed over specialister indenfor disse fag. Samtidig medfører opgaverne krav om, at CIMIC skal understøtte den direkte variabel - den militære operation i: efterretningsindhentning, kamp - som en logistisk funktion - og stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion - altså understøtte den direkte variabel som værende målet med den militære operation Omgivelserne Forsvarets Efterretningstjeneste konkluderer i sin risikovurdering 22 for 2004 følgende: Globaliseringen og udviklingen af de internationale organisationer og institutioner har skabt et interessefællesskab, der er en barriere for krige mellem udviklede stater. Fremtidens militære konflikter vil overvejende finde sted i den globaliserede verdens randområder. Området fra Nordafrika over Mellemøsten til Sydøstasien udgør et delvist sammenhængende konfliktbælte. Konfliktpotentialet i Afrika syd for Sahara er ligeledes markant, men det har ikke samme strategiske betydning. Globaliseringen har fremkaldt en krise i den islamiske verden. Den giver næring til antivestlige bevægelser og frygt for destabilisering, både af de islamiske lande og den omgivende verden. Særligt den israelskpalæstinensiske konflikt og konflikten i Irak er centrale for perspektiverne i denne krise. Anvendelsen af masseødelæggelsesvåben i konflikter mellem stater er mindre sandsynlig. Men globaliseringen øger sandsynligheden for, at terrorbevægelser og større oprørsgrupper kan erhverve og anvende primitive kemiske, biologiske eller radiologiske våben. Militante sunniekstremistiske netværk udsprunget af eller inspireret af al Qaida vil nu og de næste mange år udgøre den væsentligste terrortrussel på globalt plan. De findes i næsten alle lande med et sunnimuslimsk befolkningselement. Netværkene er især aktive i Europa, Mellemøsten, Golfregionen, Øst-, Vest- og Nordafrika samt Central-, Syd- og Sydøstasien. En væbnet konflikt i Europas hjerte er usandsynlig. De talrige etniske konflikter, der opstod i Europas sydøstlige periferi i 1990 erne, er blevet stabiliseret men ikke løst. En genopblussen af væbnede konflikter er imidlertid ikke sandsynlig. Forsvarsudgifterne i verden under ét er stigende og er ved at nå samme niveau som under den kolde krig. Det er et svar på udviklingen i den internationale sikkerhedssituation. Kina vil blive økonomisk jævnbyrdigt med USA inden for en 20-årig periode. Indien vil blive verdens tredjestærkeste magt, økonomisk som militært, efter USA og Kina. Øst- og Sydasien bliver et endnu stærkere økonomisk og politisk kraftcentrum. Uligheden mellem verdensdelene bliver mere udtalt. 22 Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig risikovurdering 2004, skr. nr.: af december

19 Af dette fremgår, at fremtidens sandsynlige indsættelser vil finde sted i det såkaldte konfliktbælte strækkende sig fra Sydøstasien over Mellemøsten til Nordafrika. Afrika syd for Sahara indregnes også som konfliktområde, men grundet dette områdes for tiden ringere strategiske betydning er indblanding i konflikter her knap så sandsynlige. Kendetegnende for konfliktlandene i disse områder må siges at være en mindre veludviklet demokratisk tradition om nogen overhovedet, samt en centraladministration, der har haft det primære forhold at understøtte/udvide den regerende magts position. Eller også har konfliktlandene karakter af såkaldte failed states, hvor der end ikke er noget centralt styre eller nogen forvaltning jf. f.eks. Somalias disintegration i et antal klaner i rivalisering. Graden af udbygning af infrastruktur vil variere alt efter hvilke vestlige interesser, der tidligere har været involveret i pågældende konfliktområde, hvor olieforekomster generelt vil have bidraget til en mere udviklet infrastruktur. Den vil dog være anlagt med smalt formål, hvorfor det vil være rimeligt at antage, at infrastrukturopgaver vil være gennemgående i alle de potentielle konfliktområder, ofte fordi den eksisterende er blevet beskadiget eller misvedligeholdt som følge af konflikten. Det samme vil kunne hævdes at gælde overfor øvrige forhold i relation til velfærd for og uddannelse af pågældende befolkninger. Ligeledes vil disse konfliktlande i større eller mindre grad enten råde over et utroværdigt politi og militær eller helt mangle disse instanser som følge af deres rolle før eller i konflikten. Klimatisk spænder bæltet fra tempereret over subtropisk til tropisk klima og fra kystlandstil fastlandsklima, og vejrmæssigt findes alle kombinationer fra koldt/tørt til varmt/vådt. Terrænmæssigt svinger det fra bjerge over ørken til jungle. Sammenfattende ses således, at de fysiske omgivelser bekræfter behovene for CIMIC indsættelser indenfor alle de fem opgaveområder analogt med systemtænkningen i Wardens fem ringe. Hertil kommer de fysiske omgivelsers krav til CIMIC udførelsens robusthed og fleksibilitet som følge af klima, vejr og terræn. Det ses, at pågældende CIMIC organisation nødvendigvis skal rumme materiel/teknologi, det være sig køretøjer og projekteringsværktøjer(it) m.v., der kan fungere og kommunikere under alle disse forhold. Ligeledes skal strukturerne vær så fleksible, at organisationen kan tilpasses alle ovennævnte forhold. Hertil kommer, at handlemåderne og doktrinen som sådan skal rumme en fleksibilitet, der sætter CIMIC i stand til at agere i disse, såvel fysisk som situationsmæssigt, forskelligartede omgivelser Aktørerne Overordnet kan aktørerne deles op i: - Intergovernmentale organisationer (IO), bestående af FN eller organisationer, der kan agere på vegne af FN som f.eks. NATO og OSCE. - Parterne/modparten alt efter om det er en CRO eller en intervention. Disse/denne kan så opdeles i væbnede enheder og civile myndigheder. De væbnede enheder kan igen opdeles i militære, paramilitære og irregulære styrker. De civile myndigheder, hvis de overhovedet måtte være til stede, kan så igen have karakter af administration/forvaltning, service eller kontrol, herunder f.eks. politi. Alle disse aktører repræsenterende parterne/modparten vil i kamp- og stabiliseringsfasen i et eller andet omfang være fragmenterede og ukampdygtige - Eller være ikke eksisterende. 19

20 - Governmentale organisationer (GO) som kan være interesseorganisationer eller slet og ret nationer, der plejer interesser i pågældende konfliktområde. - Den militære reaktionsstyrke som kan være indsat p.b.a. et mandat fra IO eller som følge af bilaterale aftaler mellem lande, eller som følge af en unilateral handling. For danske forhold vil det dog være rimeligt at antage, at vi udelukkende vil deltage som del i en koalition enten på mandat af FN eller p.b.a. bilaterale aftaler. - Non governmentale Organisationer (NGO) som er interesseorganisationer med et humanitært, økonomisk, religiøst eller måske ligefrem alene et profilerings- og selvopretholdelsesmæssigt sigte. NGOer findes i stort tal i alle afskygninger. F.eks. kan nævnes Læger uden Grænser, Red Barnet o.s.v. Ovenstående mangfoldighed af aktører, der sandsynligvis vil tiltage i mængde jo sikrere området bliver, må nødvendigvis afføde krav til CIMIC om koordination rent praktisk, da det jo vil være den samme - sandsynligvist begrænsede - infrastruktur alle vil skulle bruge. Derudover vil koordination også skulle tjene det formål at dekonflikte de situationer, hvor de to variabler direkte lønsomhed for den militære operation og indirekte lønsomhed for missionen har modsatrettet effekt. Projekter iværksat af de militære m.h.p. en adfærdsregulerende effekt f.eks. at den samarbejdsvillige klan opnår en stabil elforsyning først vil ikke have effekt, hvis en NGO favoriserer den klan, der f.eks. huser terrorister i området. Alt efter den militære styrkes status i landet - som besætter eller understøttende den siddende regering, hvor svag den end måtte være - så må denne mangfoldighed af aktører også betyde, at CIMIC må have kapacitet til at målrette disse interesseorganisationers indsatser for dels at opnå såkaldte synergier, men vel i lige så høj grad for at undgå for meget redundans. Dette må kræve, at CIMIC råder over et detaljeret efterretningsbillede, både for at afdække behov i det konfliktramte land og for at afdække den enkelte organisations formåen og hensigt med sin indsats i området, ganske analogt med hvordan den traditionelle efterretningstjeneste har behov for at afdække fjendens hensigt og kapacitet. Det tredje krav, som aktørerne afføder til CIMIC, må i forlængelse af forudsætningsopgaverne vedr. selvbeskyttelse og udholdenhed, være kravet om at være bindeled mellem de militære styrker og interesseorganisationerne for så vidt angår deres fysiske sikkerhed. Altså afføder aktørerne følgende tre krav til CIMIC: - Koordination af indsats interesseorganisationerne imellem samt mellem militære og civile tiltag. - Efterretningsbillede af landets behov og interesseorganisationers kapacitet og hensigt. - Bindeled mellem militære enheder og interesseorganisationer f.s.v.a. sikkerhed og udholdenhed Sammenfatning af det operative miljø Sammenfattende stiller det operative miljø følgende opgaver til CIMIC: at formidle(udføre) træning i politisk ledelse og demokrati, (gen)opbygning af civiladministration (gen)opbygning af infrastruktur, (gen)opbygning af uddannelse og velfærdsgoder for befolkningen, (gen)opbygning af sikkerhedsstrukturer såsom politi og forsvar. De fysiske- og situationsmæssige omgivelser medfører herudover, at pågældende CIMIC organisation skal rumme teknologi, der kan fungere og kommunikere under alle klimatiske (- arktiske) og vejrmæssige forhold i terræn varierende fra bjerge over jungle til ørken. Organisationen skal være så fleksibel, at den kan virke under forhold gående fra failed sta- 20

21 tes uden nogen form for forvaltning over besættelses magt, hvor nogen 23 skal overtage en lokal administration, til den situation, hvor en eksisterende forvaltning skal understøttes. Samt en organisationsstruktur, der kan tilpasses den varierende mangfoldighed af samarbejdsparter jf. aktøranalysen. Hertil kommer, at handlemåderne og doktrinen som sådan skal rumme en fleksibilitet, der sætter CIMIC i stand til at agere i disse, såvel fysisk som situationsmæssigt, forskelligartede omgivelser og sikre, at CIMIC kan: - Dels understøtte målet med den militære operation (den direkte variabel) ved at o Bidrage til efterretningsindhentning. o Understøtte kampen - som en logistisk funktion - o Støtte stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion Dels understøtte formålet med missionen (den indirekte variabel) ved at: o Koordinere indsatsen interesseorganisationerne imellem samt mellem militære og civile tiltag. o Etablere informationsbillede 25 af konfliktområdets behov og interesseorganisationers kapacitet og hensigt. o Være bindeled mellem militære enheder og civile interesseorganisationer f.s.v.a. sikkerhed og udholdenhed NATOs intentioner med CIMIC NATOs CIMIC doktrin NATOs CIMIC doktrin som den er beskrevet i AJP-9 udtrykker, at formålet med CIMIC er at skabe og vedligeholde fuldt samarbejde mellem pågældende militære NATO chef og civile myndigheder og organisationer for at sikre, at den militære styrke kan gennemføre sin mission. Dette kan inkludere direkte støtte til implementeringen af en civil plan. Det langsigtede formål med CIMIC er at skabe og vedligeholde konditioner til støtte for opnåelse af alliancens mål med operationen. Til dette formål skal CIMIC være i stand til at 26 : - Koordinere med civile aktører på passende niveau. - Deltage i joint planlægning både på strategisk og operativt niveau med passende civile elementer før, under og efter en operation. - Gennemføre kontinuerlige vurderinger af det lokale civile miljø inklusive behov og kapacitet. - Føre tilsyn med militære civilt relaterede aktiviteter herunder fremskaffelse af nødvendige funktionelle specialister. - Arbejde mod en gnidningsløs overdragelse af ansvar til rette civile autoriteter. - Indgå i alle aspekter af operationerne. - Rådgive chefen om alle ovenstående områder. Nøglefunktionsområderne 27 for CIMIC er civil-militær koordination, støtte til det civile miljø og støtte til den militære styrke. NATO finder 28, at følgende skal være til stede før oven- 23 Om det så er militære eller civile. 24 Force Protection og Sustainability 25 Forstået som bearbejdede informationer. 26 NATO AJP-9, pkt NATO AJP-9, pkt

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 (Ad Dayr, sydlige Irak 2006. Genopbygningen af en pumpestation gennemført af den danske

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer.

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer. FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Morten Steen Petersen 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER Titel:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Januar 2010 OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR 2011-2014 FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Center for Militære Studier Center for Militære Studier er en nyskabelse, der har til opgave at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder

Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 FAD-DI Konference om mulighederne for dansk industri indenfor global sikkerhed, stabilisering og genopbygning i skrøbelige stater. Foto fra Strategi for den danske

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN

MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN MEDICIN OG HOSPITALSUDSTYR TIL HELMAND, AFGANISTAN Som opfølgning på et vel initieret samarbejde, Global Medical Aid (GMA) og Forsvaret imellem, og gennemført donation af medicin og hospitalsudstyr i Helmand,

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

'First-in'-kapacitet og dansk forsvar

'First-in'-kapacitet og dansk forsvar DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 38 'First-in'-kapacitet og dansk forsvar Orlogskaptajn Dan B. Termansen Bach. scient.

Læs mere

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2001/2002 Major S. A. Hokstad Kaptajnløjtnant P. Lilholt Kaptajn A. Lundgaard APRIL 2002 Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants Hvordan

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET 2001-04-18 VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag

Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag Afvæbning, demobilisering og reintegration i Sydsudan Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag Af Håkon Støjko, oberstløjtnant, stabsofficer Disarmament, Demobilization and

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere