Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING
|
|
- Sofia Monika Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING
2 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit citeres med tydelig kildehenvisning i henhold til Lov om Ophavsret Projektet er støttet af KL og KTO 2012 Idéudviklere Charlotte Birkmose, Daglig leder i SORAS Tina Nørgaard Brødholt, SORAS Daniel Baun Haagensen, SORAS Susanne Dalmer, SORAS Proceskonsulent Jakob Freil, Psykologgruppen AROS Cand. Psych med speciale i teamudvikling, udvikling af pædagogiske og sportslige miljøer og præstationsoptimering gennem teamsamarbejde Jakob Freil, Tekst og Layout Susanne Dalmer Tryk NemPrint.dk
3 3 3 Indholdsfortegnelse Hvad får du viden om i hæftet... 4 Hvorfor arbejde med trivsel i faglige teams... 5 Trivsel i teamsamarbejde trin for trin... 6 Rammesætning... 7 Individuelle spørgeskemaer om teamforhold... 9 Dialogbaserede trivselsmålinger Temadag med fokus på teamudvikling, trivsel og effektivitet i teamsamarbejde Udarbejdelse af teamhandleplaner Valg af indsatsområder Hvad så nu?... 15
4 4 Hvad får du viden om i hæftet? Hvordan kommer man fra trivselsmåling til handling? Hæftet giver nogle bud på, hvordan man kan arbejde med trivsel og dialogbaserede trivselsmålinger i teams med fokus på vejen fra måling til handling. SORAS gennemførte i foråret 2012 et trivselsprojekt med fokus på trivsel i teamsamarbejde. Hæftet er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra projektet og er tænkt som inspiration til andre, der ønsker at arbejde med trivsel i teamsamarbejde. KL og KTO udloddede i efteråret 2011 økonomisk støtte til kommunale indsatser, som har fokus på vejen fra trivselsmåling til handling. SORAS trivselsindsats blev valgt sammen med 11 andre kommunale trivselsindsatser fordelt over hele landet. Vi har udviklet en række redskaber til trivselsindsatsen, som præsenteres i hæftet: En metode til gennemførelse af dialogbaserede trivselsmålinger i teams Uddrag af et spørgeskema, som giver en status på, hvordan de enkelte teams arbejder En skabelon til en temadag med fokus på teamudvikling, trivsel og effektivitet i teamsamarbejde En skabelon til handleplaner og eksempler på indsatsområder, der arbejdes med i SORAS
5 5 5 Hvorfor arbejde med trivsel i faglige teams? Når arbejdsopgaver bliver et fælles ansvar Teamsamarbejde vinder i stigende grad indpas som arbejdsform i det socialpædagogiske arbejde i kommunerne, og SORAS har inden for de seneste år valgt at anvende arbejdsformen i organiseringen af det daglige arbejde. At arbejde i faglige teams i SORAS betyder, at teamets arbejdsopgaver bliver et fælles ansvar. Der skabes optimale betingelser for faglig sparring og vidensdeling, og der bliver mulighed for at opnå en fælles koordineret målsætning og faglig tilgang til kerneydelsen, som består af individuel støtte og rådgivning i borgernes eget hjem. Teamsamarbejdet i SORAS er således med til at skabe en fælles koordineret faglighed omkring en ydelse, som tidligere primært har været baseret på individuelle relationer mellem borger og medarbejder. Godt teamsamarbejde øger trivslen Trivselsindsatsen er bygget op omkring en tese om, at velfungerende teams er en væsentlig forudsætning for at sikre trivslen på moderne arbejdspladser. At et team er velfungerende kan dog langt fra altid tages for givet. Det er derfor relevant at sætte fokus på teamudvikling, trivsel og effektivitet i teamsamarbejde, hvis teamsamarbejde som arbejdsform i SORAS skal være befordrende for det pædagogiske arbejde og ikke mindst for den generelle medarbejdertrivsel. Fakta om SORAS SORAS har eksisteret siden 1999 og er et støtte- og rådgivningscenter for voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser Kerneydelsen består af individuel støtte og rådgivning i borgernes eget hjem og samværstilbud fire hverdagsaftener om ugen SORAS består af en daglig leder, 19 socialpædagoger, 3 socialrådgivere og en administrativ medarbejder Der er etableret fire faglige teams i SORAS SORAS har siden efteråret 2011 været en del af Center for Voksne med Autisme og ADHD under Aarhus Kommunes Socialforvaltning
6 6 Trivsel i teamsamarbejde trin for trin Den samlede indsats blev gennemført i 5 trin, hvor hvert trin repræsenterer et vigtigt skridt på vejen fra måling til handling. Indsatsen blev udviklet og gennemført i et samarbejde mellem et trivselsudvalg i SORAS og psykolog Jakob Freil, der som proceskonsulent havde det overordnede ansvar for det teamfaglige indhold, herunder udarbejdelse af spørgeskema og de dialogbaserede interviewspørgsmål. Trin... Hvad skal der ske? Hvem gør hvad? Trin 1 Rammesætning Rammer aftales for de dialogbaserede målinger og spørgeskemaet Aftalen indgås på et møde mellem trivselsudvalget og konsulenten Trin 2 Individuel spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaer besvares som indledning til de dialogbaserede trivselsmålinger Introduceres af konsulenten og besvares individuelt af de enkelte teammedlemmer Trin 3 Dialogbaserede trivselsmålinger Gennemføres som interviewsessioner i de enkelte teams. Der udpeges en række fokusområder i hvert team Gennemføres af konsulenten. Der afsættes ca. 2 timer Trin 4 Temadag Temadag med fokus på teamudvikling, trivsel og effektivitet i teamsamarbejde Gennemføres som dagsarrangement af konsulenten og ledelsen. Alle teams deltager Trin 5 Handleplaner Der udarbejdes handleplaner, hvor 2 indsatsområder prioriteres Udarbejdes af de enkelte teams
7 7 7 Rammesætning Der findes en lang række metoder og redskaber til måling af medarbejdertrivsel. I processen omkring udformningen af trivselsindsatsen blev styrker og svagheder ved forskellige målemetoder derfor nøje kortlagt og drøftet. Selve indsatsen blev udviklet med udgangspunkt i en præmis om, at de enkelte teams skulle føle medejerskab og medansvar for trivselsindsatsen. Vi valgte derfor den dialogbaserede målemetode, i form af gruppeinterviews, ud fra en forventning om, at denne metode ville skabe de bedste betingelser for, at de enkelte teams selv kunne definere de områder, de ville måles på. De dialogbaserede trivselsmålinger blev suppleret med et individuelt spørgeskema, som havde til formål dels at give en status på, hvordan de enkelte teams arbejder, dels at skærpe teammedlemmernes refleksion over teamsamarbejdet forud for interviewene. På næste side præsenteres de fem overordnede temaer, der dannede ramme om de dialogbaserede trivselsmålinger og spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen må ikke forveksles med en trivselsmåling Trivselsudvalget bestod af den daglige leder og tre medarbejdere, herunder SORAS MED og AMU repræsentanter... Valg af overordnede temaer for de dialogbaserede målinger og spørgeskemaundersøgelsen Rammerne omkring de dialogbaserede målinger og spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet i et samarbejde mellem trivselsudvalget i SORAS og den eksterne konsulent. Trivselsudvalget bestod af den daglige leder og tre medarbejdere, herunder SORAS MED og AMU repræsentanter, således at indsatsen tænkes sammen med allerede eksisterende trivselsindsatser i organisationen. Ved udformningen af rammerne blev der lagt vægt på hvilke forhold, der ifølge teamforskning og konsulentens erfaringer med teamudvikling kan have betydning for et velfungerende teamsamarbejde. Disse forhold fungerede som overordnede temaer og definerede interviewstrukturen.
8 8 Mål Er der klare mål for teamsamarbejdet Kender vi hinandens forventninger til samarbejdet Afklaring af arbejdspladsens og teamets mål med samarbejdet Roller Klar opgave- og rollefordeling Bruger vi vores faglighed og kompetencer Rammer Møder mødekultur, organisering og indhold Værdier og normer Forholdet mellem intern og ekstern ledelse Kommunikation Kommunikerer vi anerkendende og åbent Deler vi vores viden Konflikthåndtering Evaluering Referat af teammøder Evaluerer vi vores arbejde Handleplaner
9 9 9 Individuelle spørgeskemaer om teamforhold Selvom selve trivselsmålingen blev gennemført som dialogbaserede interviews, valgte vi at supplere målingen med en individuel spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen var ikke tænkt som en trivselsmåling, men havde til formål dels at give et billede af, hvordan der bliver arbejdet i de enkelte teams, dels at skærpe og nuancere teammedlemmernes refleksioner over teamets aktuelle funktion forud for interviewene. Spørgeskemaet blev indholdsmæssigt udformet i overensstemmelse med de fem overordnede temaer; Mål, Roller, Rammer, Kommunikation og Evaluering. Spørgeskemaet blev besvaret individuelt, og der blev givet point fra 1-5 afhængigt af, hvor enig teammedlemmet var i de enkelte udsagn. Hvad kan resultaterne bruges til? Resultaterne fra spørgeskemaet siger ikke noget om trivslen i teamet. De giver heller ikke noget bud på, hvilke forhold, der har betydning for den enkeltes trivsel i teamet. Resultaterne giver alene et billede af, hvordan teamet arbejder med de forskellige forhold, der spørges til. De individuelle spørgeskemaer påtænkes besvaret igen efter et halvt år. Dette kan være med til at give et billede af, om der kvantitativt kan spores en ændring af teammedlemmernes vurdering af teamets arbejde og funktion. Derudover kan det være med til at styrke teammedlemmernes læringsproces og Se uddrag af spørgeskemaet på side 10 opmærksomhed på trivsel, udvikling og effektivitet i teamet.
10 10
11 11 11 Dialogbaserede trivselsmålinger De dialogbaserede trivselsmålinger blev udformet som interviewsessioner, hvor de enkelte teams blev interviewet omkring trivsel og teamsamarbejde. Formålet var at bevidstgøre teammedlemmerne om teamets funktion og trivsel samt identificere ressourcer, udfordringer og fokusområder. Dialogen i sig selv viste sig at være et virkemiddel til at skabe fokus på teamudvikling og trivsel i teamsamarbejde. Der blev afsat 2 timer pr. team, hvor konsulenten interviewede teamet med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Interviewguiden var igen udformet i overensstemmelse med de fem overordnede temaer; Mål, Roller, Rammer, Kommunikation og Evaluering. Dialogen i sig selv viste sig at være et virkemiddel til at skabe fokus på teamudvikling og trivsel i teamsamarbejde. Valg af fokusområder På baggrund af interviewene, udvalgte de enkelte teams i samarbejde med konsulenten nogle fokusområder, som skulle bringes med videre i den efterfølgende proces. Hensigten var at temadagen skulle planlægges med udgangspunkt i disse fokusområder.
12 12 Temadag med fokus på teamudvikling, trivsel og effektivitet i teamsamarbejde Rammerne for temadagen blev udviklet i et samarbejde mellem trivselsudvalget og konsulenten. Udgangspunktet for rammesætningen var de fokusområder, der blev valgt under de dialogbaserede interviewmålinger. Temadagen blev gennemført som et heldagsarrangement, der vekslede mellem oplæg fra konsulenten og ledelsen, gruppeøvelser og diskussioner i plenum. Nedenfor illustreres de overordnede temaer og aktiviteter, der dannede grundlag for temadagen. Tendenser i trivselsmålingen Hvad viste spørgeskemaerne Hvad viste de dialogbaserede målinger Input fra konsulenten Rammesætning fra ledelsen i SORAS Formål med teamsamarbejde i SORAS Rammerne for teamsamarbejde Forholdet mellem selvledelse i teams og daglig ledelse i SORAS Hvorfor arbejde med tydelige Mål, Roller og Rammer i teams Redskaber til anerkendende Kommunikation i teams Metoder til Evaluering af teamsamarbejdet Gruppearbejde i og på tværs af teams Prioritering af indsatsområder Udarbejdelse af teamhandleplaner Hvad er målet og opgaven i jeres teamsamarbejde Hvilke roller og kompetencer har I hver især i teamet
13 13 13 Udarbejdelse af teamhandleplaner Ved temadagens afslutning afsættes tid til, at de enkelte teams prioriterer 2 indsatsområder, som skal danne udgangspunkt for teamets udvikling og trivselsarbejde i fremtiden. Der aftales mål og periode samt en metode for arbejdet med målene. Derudover blev de enkelte teams bedt om at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan det ser ud, når indsatsen har været en succes. Statusfeltet i figuren skal anvendes ved opfølgningen af mål og metode, når den aftalte periode er slut. INDSATSOMRÅDE 1: Mål og periode Metode Succeskriterier Status Hvad ønsker vi at opnå med indsatsen? Hvornår gennemføres indsatsen? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? Hvordan ser det ud, når indsatsen har været en succes? Hvad er status på indsatsen ved periodens udgang? INDSATSOMRÅDE 1: INDSATSOMRÅDE 2: Mål og periode Metode Succeskriterier Status Hvad ønsker vi at opnå med indsatsen? Hvornår gennemføres indsatsen? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? Hvordan ser det ud, når indsatsen har været en succes? Hvad er status på indsatsen ved periodens udgang?
14 14 Valg af indsatsområder Nedenfor præsenteres en række af de indsatsområder, der blev prioriteret i de enkelte teams i SORAS på baggrund af trivselsindsatsen. Flere af indsatsområderne har vist sig at gå igen på tværs af de enkelte teams. Indsatsområderne kan ses som inspiration til, hvordan der kan arbejdes med teamudvikling, effektivitet og trivsel i teamsamarbejde på baggrund af den i hæftet beskrevne indsats. Indsatsområder Udarbejdelse af en fælles målsætning for teamsamarbejde Tydelighed i forhold til rammer for teamsamarbejde med særligt fokus på mødestruktur Tydelighed i forhold til teamroller; Hvordan tydeliggør og bruger vi hinandens spidskompetencer i teamet Større bevidsthed omkring anerkendende kommunikation og konflikthåndtering Udvikling af strategier til håndtering af beslutningsprocesser i teamet
15 15 15 Hvad så nu? Trivselsindsatsen har på mange måder været særdeles befordrende for udviklingen af effektive og velfungerende teams i SORAS. Processen omkring udviklingen af konceptet og gennemførelsen af de enkelte indsatser har sikret medejerskab og medansvar for arbejdet med trivsel, effektivitet og udvikling i teams. Indsatsen har skabt øget viden om faktorer, der har betydning for et velfungerende teamsamarbejde, og der er blevet skabt tydelighed omkring rammer og mål for teamsamarbejde i SORAS. Endelig har teammedlemmerne fået skærpet opmærksomheden på og refleksionen over teamets arbejde og funktion. Som et forsøg på at vedligeholde den gode proces og sikre opfølgningen af indsatsen, blev nedenstående fremadrettede initiativer aftalt. Evaluering og opfølgning på dagsordenen Teamhandleplanerne danner grundlag for, at der laves tydelige aftaler for indsatsen, og at der løbende følges op og evalueres på indsatsområderne på de ugentlige teammøder. I SORAS afholder vi desuden månedlige personalemøder, hvor alle teams samles på tværs. Det er planen, at evaluering af trivselsarbejdet løbende skal dagsordensættes, hvor de enkelte teams kan præsentere deres indsatser for hinanden. Opsamlingsdag i nye rammer Efter et halvt år arrangeres en fælles opsamlingsdag, som skal foregå i andre fysiske rammer end i SORAS. Proceskonsulenten inviteres igen med henblik på at samle op på, hvordan det er gået med indsatserne i de enkelte teams. I denne forbindelse gennemføres den individuelle spørgeskemaundersøgelse igen. Trivselsudvalget i SORAS Trivselsudvalget, som blev nedsat i forbindelse med projektet, bevares efter projektets afslutning og fortsætter med at udvikle nye initiativer med fokus på medarbejdertrivsel. Det har vist positiv effekt at inddrage medarbejdere i udviklingen og gennemførelsen af trivselsindsatser, da dette er med til at give større medejerskab i personalegruppen. Samtidig har det været givtigt at have AMU og MED repræsentanter i udvalget, da indsatsen således tænkes sammen med eksisterende indsatser for trivsel og arbejdsmiljø i organisationen.
16 For yderligere information kontaktes SORAS Toldbodgade 5, 4. Sal 8000 Aarhus C Telefon cbir@aarhus.dk Center for Voksne med Autisme og ADHD Webadresse Jakob Freil Banegårdspladsen 20, 1. Sal 8000 Aarhus C Telefon freil@psykaros.dk Psykologgruppen AROS Webadresse
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereArbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Læs mereArbejdsmiljøkonference Workshop A08: MTU tættere på kerneopgaven
Arbejdsmiljøkonference 2014 Workshop A08: MTU tættere på kerneopgaven 1 Monika Kring & Jeanette Hounsgaard Center for Kvalitet 01-05-2013 19-5-2009 Agenda Indledning ved Tina la Cour, Koncern HR Erfaringer
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereTrivselsmåling 2018 (medarbejdere) April
Trivselsmåling 2018 (medarbejdere) April 2018 ---- Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2018 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereRetningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk
Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereSTYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017
STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN Arbejdsmiljødagene 2017 Lidt om mig Lidt om Jer Hvem er her i dag håndsoprækning: Arbejdsmiljørepræsentanter? Arbejdsmiljøledere? Hele arbejdsmiljøgruppen?
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereKommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud
Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets
Læs mereKONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mere3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning
Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereDagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 NOVEMBER 2018, ELSE SALL Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 Vision for Skanderborg Dagpleje Formålet med Visionen for Skanderborg Kommunale Dagpleje:
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereINDSÆT EMNE INDSÆT TITEL
INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL UNDERVISNINGSLEDELSE Jakob Sandvei Severin Cand. psych. aut.. Tlf: 29390283 Email: jass@vesthimmerland.dk Mette Birk Jakobsen Cand. pæd. pæd. psych. Tlf: 30164293 Email: mbja@vesthimmerland.dk
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE
PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning
Læs mereMødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune
Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse
Læs mereVærktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering
Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale boformer
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereArbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS
Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS Mandag den 23.1.2012 Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Workshop det vi fik med... 2 2.1. Hvordan kan
Læs mere4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at
Læs mereStresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.
Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,
Læs mereHandleplan Familiehusene
Handleplan Familiehusene 2008 2009 Faktorer Beskrivelse af forhold Prioritering 10.06.08 Se venligst ordforklaringer på sidste side. 6.5.09 Opfølgningen er udført af Sikkerhedsgruppen Handle- og tidsplan
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereHandleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel. Skole: Langhøjskolen. Skoleår: Dato for udarbejdelse:
Handleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel Skole: Langhøjskolen Skoleår: 2017-19 Dato for udarbejdelse: 26.05.17 Hvem er ansvarlige for implementeringen af Projekt Synlig Læring
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereProjekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø
Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø Midtvejsstatus juni 2012 1 Indhold Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø... 1 Om midtvejsstatus... 3 Laboratorier... 4 Konsulentstøtte... 5 Trivsel Op
Læs mereVejledning til ledelsens opgave i forbindelse med TULE
Regionshuset Aarhus TULE-sekretariatet Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.regionmidtjylland.dk Vejledning til ledelsens opgave i forbindelse med TULE Denne vejledning beskriver ledelsens opgaver i forbindelse
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereOmråde Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Område Vest Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Charlotte Fønss Gjørup Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereTrivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 42 Normerede pladser
Læs mereHvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Læs mereVejledning til ledelsens opgave i forbindelse med TULE
Regionshuset Århus TULE-sekretariatet Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.regionmidtjylland.dk Vejledning til ledelsens opgave i forbindelse med TULE Denne vejledning beskriver ledelsens opgaver i forbindelse
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 08-06-2016 19:00 Mødeafholdelse Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mere