GrÆsGuiden GrÆs til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GrÆsGuiden GrÆs til"

Transkript

1 GrÆsGuiden 2015 GrÆs til GrønNE OMRÅDER i norden

2 Forord Baseret på mere end 30 års afprøving af græsarter og -sorter blev STERFs græsguide Græs til grønne områder i Norden udgivet for første gang i september Denne guide er en opdatering af dette hæfte, først og fremmest på grundlag af de sidste tre års resultater i afprøvningerne SCANTURF (afprøvning i kortklippet græs (15 mm) og slidforsøg) og SCANGREEN (afprøvning på greens ved klippehøjden 3-5 mm), men der indgår også erfaringer fra andre STERF projekter, f.eks. Fescue Green og Turfgrass Survival in a Changing Winter Climate. Teksten omhandler forskellige græsarter, ikke enkeltsorter. Ændringerne i forhold til 2012-udgaven er forholdsvis små. Det skyldes, at egenskaberne og brugsområderne for de forskellige arter kun har ændret sig lidt igennem de sidste tre år. For norske forhold er en af de vigtigste ændringer, at vi har fået Naturmangfoldloven, som giver begrænsninger i hvilke arter, som bør undgås på ekstensive arealer; arealer som ikke klippes regelmæssigt og hvor græsset derfor kan sprede sig til den omkringliggende natur ved blomstring og frøsætning. Indenfor de fleste arter er der desuden kommet nye og bedre sorter, og når der skal vælges frøblandinger kan information om de forskellige sorter hentes fra sortsguiden som opdateres årligt på nettet: og Arbejdet med revision af græsguiden er finansieret af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) gennem projektet SCANGREEN. Tak til Gudni Thorvaldsson, Erkki Hakamäki, Markku Niskanen, Gavin O Mahoney, Asbjørn Nyholt, Kim Sintorn, Jon Atle Repstad og Bjørn Molteberg for gennemlæsning og kommentering. NIBIO Turfgrass Research Group, Landvik, 1.september 2015 Agnar Kvalbein Trygve S. Aamlid Indhold Indledning 3 Græsarter til grønne områder 4 Omtale alfabetisk efter latinsk navn 7 Græsarter og sorter 7 Agrostis canina L. 8 Agrostis capillaris L. (= Agrostis tenuis Sibth.) 9 Agrostis stolonifera L. (= A. palustris Huds.) 10 Deschampsia caespitosa L. 11 Festuca rubra L. 12 Festuca trachyphylla Hack. 14 Festuca ovina L. 14 Lolium multiflorum Lam. 14 Lolium perenne L. 15 Poa annua L. 17 Poa pratensis L. 18 Poa supina Schrad. 19 Poa trivialis L. 19 Ordforklaring 20

3 InDledning Denne guide skal give dig viden om græsser, så du kunne vælge de græsarter, som passer bedst til dit behov. Levende græs kan bruges til mange formål foruden produktion af mad og byggematerialer; værn mod erosion, genskabelse af floraen efter naturindgreb, som underlag til alpine anlæg eller campingpladser, et æstetisk element i grønne anlæg, plæner, ekstensive græsarealer og som spilleflade for en række boldspil. I denne udgave af græs til grønne områder omtaler vi ekstensive græsarealer, plæner, fodbold- og golfbaner. Disse miljøer er kendetegnede ved forskellige klippefrekvenser, slid og klippehøjde. Hertil kommer, at vi i Norden har varierende klima og jordbund. Græs bliver testet forskellige steder, og der er betydelige forskelle på, hvordan arterne klarer sig for eksempel på Island sammenlignet med Danmark eller indlandet i Skandinavien. Valg af den rigtige græsart er vigtig for at opnå et godt resultat, men husk også, at arterne kræver forskellig pleje. Det er ikke smart at vælge den græsart, som kræver mest pleje, hvis driftsbudgettet ikke er stort nok til at udnytte artens potentiale. Det kan give et dårligere resultat end at vælge en art, som kræver mindre pleje. Dette er ikke en græsflora. Vi har derfor ikke lagt vægt på en botanisk beskrivelse af græsarterne, men vi trækker nogle karaktertræk frem, som er vigtige for kvaliteten af grønne områder. Indenfor hver art markedsføres forskellige sorter. En sort er som regel forædlet frem med udgangspunkt i flere forskellige økotyper eller populationer af en græsart. Da der hele tiden kommer nye og bedre sorter på markedet, er rangeringen af sorter ikke lavet i denne trykte tekst, men lagt ud på internettet i en form, som er mere enkel at opdatere. Teksten er skrevet for kompetente læsere. Du finder derfor ingen indledning, som omtaler græs eller forklaringer af fagudtryk undervejs, men der er vedlagt en ordforklaring. På denne måde bliver teksten så koncentreret som muligt for dem, som er den primære målgruppe; ansvarlige for forskellige typer af grønne områder. 3

4 GrÆSarter til GrønNE OMRÅDER Et hurtigt overblik over hvilke græsarter som bruges i forskellige typer af grønne områder finder du i de to første tabeller, som er opdelt i plæner/parker/ekstensive arealer og golf-/fodboldbaner. Hvis du leder efter græsarter med specielle egenskaber, kan du finde det i tabel 3. Herefter kan du læse beskrivelsen af de arter, som er interessante for dit anlæg. PlÆNER / ParkER / EKSTENSIVE AREALER Tabel 1. Græsarter til plæner, parker og ekstensive arealer Botanisk navn Dansk navn Prydplæne Brugsplæne /græsflade Sportsplæne I skygge Ekstensivt areal Agrostis canina Hundehvene Agrostis capillaris Alm. hvene X X X Agrostis stolonifera Krybende hvene Dechampsia caespitosa Mosebunke X Festuca ovina Fåresvingel X Festuca rubra Rødsvingel F.rubra ssp. commutata - uden udløbere X X X X F.rubra ssp. litoralis - korte udløbere X X X X F.rubra ssp. rubra - lange udløbere X X X X Fetsuca trachyphylla Bakkesvingel X Lolium multiflorum Westerwoldisk rajgras X Lolium perenne Alm. rajgræs X X Poa annua Enårig rapgræs 1 Poa pratensis Engrapgræs X X X Poa supina Lav rapgræs X Poa trivialis Alm. rapgræs X 1) Enårig rapgræs spredes med jord og forurenet frø, og senere ved blomstring og frøsætning. Den udsås sædvanligvis ikke, men frøet overlever længe i jorden og arten kommer ofte ind af sig selv. 4

5 FoDbOlDbaner golfbaner Tabel 2. Græsarter til fodbold- og golfbaner. Botanisk navn Dansk navn Fodboldbaner Green Tee Fairway Klippet rough Høj rough Agrostis canina Hundehvene Agrostis capillaris Alm. hvene Agrostis stolonifera Krybende hvene Dechampsia caespitosa Mosebunke Festuca ovina Fåresvingel Festuca rubra Rødsvingel F.rubra ssp. commutata - uden udløbere F.rubra ssp. litoralis - korte udløbere F.rubra ssp. rubra - lange udløbere Fetsuca trachyphylla Bakkesvingel Lolium multiflorum Westerwoldisk rajgras Lolium perenne Alm. rajgræs Poa annua Enårig rapgræs 1 Poa pratensis Engrapgræs Poa supina Lav rapgræs Poa trivialis Alm. rapgræs X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 3 X X X X X X X 2 1 Samme bemærkning om enårig rapgræs som i tabel 1. 2 Kun til eftersåning. 3 Kun på de mest slidudsatte dele af fairway, og da især milde egne som i Danmark og Syd-Sverige. 5

6 Tabel 3. Egenskaber hos græs til grønne områder, skala 1-9, hvor 9 er størst/bedst. Arterne enårig rapgræs, westerwoldisk rajgræs, alm. rapgræs og lav rapgræs er kun testet i sammenlignende forsøg i Norden i mindre grad. Botanisk navn Dansk navn Etableringshastighed Skudtæthed Finbladethed Overvintringsevne Vinterfarve Gødningsbehov Horisontal vækst Sllidstyrke Sygdomsresistens i vækstsæsonen Klippetolerence Skyggetolerence Tørketolerence Salttolerence Agrostis canina Brunven Hundehvene Agrostis capillaris Rödven Alm. hvene Agrostis stolonifera Krypven Krybende hvene Dechampsia caespitosa Tuvtåtel Mosebunke Festuca ovina Fårsvingel Fåresvingel Festuca rubra Rödsvingel Rødsvingel - ssp. commutata - uden -utan udløbere utlöpare ssp. litoralis - korte -korta udløbere utlöpare ssp. rubra - lange -långa udløbere utlöpare Fetsuca Festuca trachyphylla Hårdsvingel Bakkesvingel Lolium Loium multiflorum Italienskt Westerwoldisk rajgräs rajgras Lolium perenne Engelskt Alm. rajgræs rajgräs Poa annua Vitgröe Enårig rapgræs Poa pratensis Ängsgröe Engrapgræs Poa supina Trampgröe Lav rapgræs Poa trivialis Kärrgröe Alm. rapgræs Stor sortsvariation. Norske sorter af alm. hvene er mindre skudtætte, har grovere blade, bedre overvintringsevne og dårligere vinterfarve end sorter fra lande længere syd fra. 2 Stor sortsvariation. Norske sorter af rødsvingel med lange udløbere har større skudtæthed og bedre overvintrings evne, men dårligere vinterfarve end sorter fra lande længere syd fra. 6

7 omtale alfabetisk efter latinsk navn Sortsafprøving på Island. Foto: Gudni Thorvaldsson Den botaniske inddeling af græsplanter er kompliceret, og navn og inddeling varierer fra en flora til en anden. Der kan derfor forekomme andre botaniske navne end dem, som bruges her. Græsplanter tilhører samme art, hvis de kan bestøve hinanden og udvikle spiredygtigt frø. Der vil altid være en hel del variation indenfor den enkelte art i naturen. Botanikere snakker om underarter, varieteter, populationer eller økotyper, som er tilpasset lokale forhold. Planteforædlere samler planter ind og krydser dem sammen til nye sorter. Disse testes og opformeres til salg som frø. For at en sort skal kunne godkendes og retsbeskyttes må den være beskrevet, og det skal dokumenteres, at den kan adskilles fra andre sorter og er tilstrækkelig ensartet (homogen) og stabil under opformering. Indenfor samme art kan de forskellige sorter derfor adskille sig ganske meget fra de planter, som findes i naturen. Det er altid vigtigt at vælge de bedste sorter indenfor hver art, for der kan være store sortsforskelle med hensyn til skudtæthed, bladbredde, sommerfarve, vinterfarve, overvintringsevne, sygdomsresistens, slidtolerence og evne til at tåle lav klipning. Ved afprøvning af nye sorter bliver de forskellige karakterer samlet i et helhedsindtryk, som bruges til at rangere sorterne fra de bedste til de dårligste. På www. scanturf.org og www. sterf.org vil du også have mulighed for at rangere sorterne efter de enkelte egenskaber, hvis du tænker at nogle egenskaber er vigtigere end andre til dit formål. I mange lande er der restriktioner på indføring og brug af fremmede græsarter og sorter i naturområder. Hvad der er fremmed kan ofte være et diskusionsemne, men generelt vil det i sådanne områder være en fordel at bruge plantemateriale, som stammer fra områder, der ligger tæt på arealet, hvor det skal bruges. Dette sikrer overvintring og hindrer, at plantedækket skiller sig for meget ud fra naturen. 7

8 Agrostis canina L. Velvet bent Velvet bentgrass Brunven Hundehvene Hundekvein Luhtarölli Týtulíngresi Hundehvene findes over hele Norden på fugtige voksesteder, vandkanter og moser, hvor den danner åbne tuer. I grønne anlæg bruges arten kun på golfgreens. Der danner den et tættere græstæppe end de andre græsarter. Farven er intens og lysegrøn. Vækstpotentialet for hundehvene er lavere end for krybende hvene, og gødningsbehovet er derfor mindre. Vandforbruget er lidt mindre end andre græsarter, og den beholder en god farve og kvalitet også i tørre perioder. Højdevæksten pr. dag er lille og sammen med høj skudtæthed giver dette en høj stimpmeterværdi. Når vi alligevel er tilbageholdende med at anbefale denne art, skyldes det, at den producerer filt, som kan være vanskelig at fortynde med topdressing, fordi græstæppet er så tæt. Resultatet kan let blive bløde greens og i værste fald massive angreb af svampe. Hundehvene vokser ikke meget sidelæns og har derfor en svag reparationsevne. Nedslagsmærker på greens kan derfor blive et problem ved et højt spilletryk. Sammenlignet med krybende hvene er hundehvene mindst lige så udsat for svampeangreb i vækstsæsonen, men den bliver lidt mindre angrebet om vinteren af rosa sneskimmel og betydeligt mindre angrebet af rød græstrådkølle (Typhula incarnata). Overvintringsevnen er god, og på greens tåler hundehvene is bedre end nogen anden art. Konkurrenceevnen overfor ukrudt er også god; selv enårig rapgræs vil have problemer med at klare sig i tætte hundehvene-greens. Arten er ikke blevet testet på andre arealer end golfgreens, men vi ser ingen andre anvendelsesområder. Der er ikke mange sorter at vælge imellem, og tilgængeligheden af frø har været begrænset. I Finland har de erfaring med denne art, men ellers er den kun blevet lidt brugt i Norden indenfor de seneste år. Nogle greenkepere har forsøgt at have hundehvene sammen med rødsvingel. Disse arter passer godt sammen med hensyn til gødningsniveau og vandingsstrategi. Målet har været at give rødsvingelgreens en finere farve udenfor sæsonen og at gøre dem lidt blødere. Udfordringen er at få en jævn blanding af græsarterne, når fugtigheden og lysforholdene varierer indenfor og mellem greens. Hundehvenefrøet er småt, pr. gram og sådybden bør ikke være mere end 2-3 mm. Kytäjä GK, Finland. 8

9 Agrostis capillaris L. (= Agrostis tenuis Sibth.) Common bent / Browntop bent Colonial bentgrass Rödven Almindelig hvene Engkvein Nurmirölli Hálingresi Alm. hvene er et kendt græs på en lidt fugtig og næringsfattig jord over hele Norden, særligt på afgræsningsarealer. Den er blevet fundet i over 1300 meters højde. Denne græsart bruges i grønne områder hovedsagelig i Nord-Europa og på New Zealand. Alm. hvene har korte udløbere både over og under jorden og kan danne tætte græstæpper. Farven kan være lidt støvet grøn. Hvis den ikke klippes under 15 mm kan græstæppet blive pjusket og brunt i bunden. Det skyldes, at vækstpunktet presses opad således, at de grønne blade ikke dannes ved jordoverfladen, men over jorden. Alm. hvene danner også let frøstængler. Når disse dannes, kan det være skæmmende både på fairway og i plæner. Da bladene vokser opefter kræver alm. hvene lav klipning for at give et godt boldrul. Greens som domineres af alm. hvene danner mere filt og bliver lidt blødere end rødsvingelgreens. Goldfodssyge, microdochium plet/ rosa sneskimmel (Microdochium nivale) og andre sygdomme vil ofte angribe alm. hvene mest, og i ældre svampepletter vil rødsvingel derfor være dominerende. Det er ikke en selvfølge, at alm. hvene skal blandes med rødsvingel på greens. I mange tilfælde vil ren rødsvingel give et bedre resultat. På fairways kan alm. hvene danne et meget tæt græstæppe der, hvor den trives godt på fugtige områder. Blomsterstanden på alm. hvene er rødviolet. På aealer med naturgræs og uklippet rough giver de vejrende strå et fint æstetisk udtryk, men græstæppet under stråene bliver tættere end en tilsvarende rødsvingelbestand. Frøene af alm. hvene er små, frø pr. gram, og lidt frø af alm. hvene i frøblandingen giver ophav til mange planter. I greensblandinger vil 10 % alm. hvene og 90 % rødsvingel give ophav til omtrent lige mange frø af hver art. I blandinger til fairways og prydplæner bør indholdet af alm. hvene være under 5 %. Alm. hvene bør ikke sås dybere end 5 mm. Den spirer og etablerer sig generelt hurtigt, men er som andre hvenearter mere udsat for uregelmæssig vandforsyning i etableringsfasen end græsarter med større frø. Alm. hvene er mindre modtagelig overfor dollar spot (Sclerotinia homeocarpa) end krybende hvene, men ellers er den modtagelig for de vigtigste svampesygdomme i vækstsæsonen, bl.a mikrodochium plet, goldfodssyge (Gaeumannomyces graminis) og rodfiltsvamp (Rhizoctonia solani). Overvintringsevnen varierer. Norske sorter har en god overvintringsevne og bør overvejes i frøblandinger til fairway og prydplæner, hvor vinteren er lang og hård. Alm. hvene alene er ikke specielt stærk mod trafik og slid og den bruges derfor næsten altid i blandinger med andre arter. Det har været almindeligt at så en blanding af rødsvingel og alm. hvene på greens i Norden. Disse to arter supplerer hinanden på den måde, at begge klarer sig med forholdsvis lidt gødning, men alm. hvene trives bedre end rødsvingel, når det er fugtigt. Hvilken art, som dominerer, bestemmes af miljøet, og artssammensætningen kan ændre sig afhængig af vejret og klippehøjden. Alm. hvene klarer sig bedre end rødsvingel ved meget lav klipning (3 mm). Rauma GK, Norge. 9

10 Agrostis stolonifera L. (= A. palustris Huds.) Creeping bent Creeping bentgrass Krypven Krybende hvene Krypkvein Rönsyrölli Skriðlingresi Arten findes vild over hele Norden. Den er mest almindelig langs kysten, men findes helt op til 1000 meter over havet. Krybende hvene har naturlig horisontal vækst og danner stoloner (overjordiske udløbere). Dette giver arten en god evne til at reparere skader i græstæppet. På grund af stolonerne og den generelt store tilvækstevne vil krybende hvene danne meget filt, som skal kontrolleres ved intensiv pleje. Krybende hvene bruges ofte på golfgreens fordi arten tåler lav klipning (3 mm), men den har givet dårlige resultater i greenafprøvninger på Island. Klippehøjden kan holdes lav også om efteråret. Den gode reparationsevne betyder, at arten også er anvendelig på tee og fairway. Hvis den udsås på fairway må driftsbudgettet til golfbanen være stort nok til regelmæssig vertikalskæring for at undgå filt og udvik- ling af liggende, pjusket græs. På sandbaserede fairways er regelmæssig dresning med sand også vigtig for at undgå skadelig filt. På fairway må krybende hvene klippes lavere end 10 mm for at være fin. I hærdet tilstand er frosttolerencen for krybende hvene bedre end for andre græsarter, og den klarer sig også godt under et stabilt islag. Ulempen er, at krybende hvene angribes af svampesygdomme både om vinteren og sommeren. Det er derfor vanskeligt at holde denne art fri for sygdomme uden brug af svampemidler. Forædling af krybende hvene har stort set kun foregået i Nordamerika, og der har været en jævn fremgang når det gælder tæthed og finbladethed. Penncross kom i 1955 og var indtil ca 2010 den mest brugte sort i Norden, mest fordi frøet var billigere end nyere sorter. Penncross har moderat skudtæthed og konkurrerer derfor dårligt mod enårig rapgræs, men den har lange udløbere og dermed god reparasionsevne. Idag er nyere sorter mere populære, de fleste har næsten dobbelt så stor tæthed som Penncross og kræver dermed et andet plejeprogram for at undgå filt. Amerikanske forædlere arbejder henimod sorter som tåler stress og er stærke mod sygdomme, men de har ikke haft fokus på de sygdomme, som er almindelige på golfbaner i Norden. Frøene af krybende hvene er små, frø pr. gram. Sådybden skal ikke være mere end 2-3 mm. Ensartet fugtighed er derfor ekstra vigtig, når frøet skal spire. Krybende hvene har ikke givet gode resultater i forsøg på Island. Det har ikke været almindeligt at så krybende hvene sammen med andre arter i Norden, men det er brugt at så en blanding af forskellige sorter af krybende hvene med samme farve og bladbredde. Sortsafprøvning på Island. Foto: Gudni Thorvaldsson 10

11 Deschampsia cespitosa L. Tufted hair-grass / tussock grass Tufted hairgrass / tussock grass Tuvtåtel Mosebunke Sølvbunke Nurmilauha Snarrótarpuntur Mosebunke vokser over hele Norden og er set helt op til 1470 meter over havet. Arten har stive, siliciumrige blade og danner i naturen tætte tuer på fugtige steder. Mosebunke er blevet markedsført fordi, den kan give tætte græstæpper også på skyggefulde steder. Under afprøvning er arten ofte blevet sammenlignet med engrapgræs. Mosebunke etablerer sig næsten lige så langsomt som engrapgræs, men den danner et tættere græstæppe. Overvintringsevnen er mindst lige så god som for engrapgræs, og den angribes i mindre grad af af svampesygdomme. Der er lavet slidforsøg, som viser, at arten har en slidestyrke som middelgode sorter af engrapgræs. Men mosebunke breder sig ikke sidelæns og reparationsevnen er derfor ikke lige så god som hos engrapgræs. Ofte kan det ende med grimme tuer i plænen. Farven er lysere end for de fleste sorter af engrapgræs og rajgræs, og det høje siliciumindhold bevirker, at planten føles let stikkende at røre ved. Sløve knive på klipperen kan give et næsten hvidt præg på græstæppet. Mosebunke er også blevet forsøgt blandet med andre arter. En blanding med engrapgræs eller rødsvingel med korte eller lange udløbere er mere stabil over tid end en blanding med andre tuedannende arter som rajgræs og rødsvingel uden udløbere. Mosebunke og arter af rapgræs(engrapgræs og alm. rapgræs) bør udgøre lige store dele af en frøblanding for at give et pænt udtryk. Den høje tendens til tuedannelse bevirker, at klippehøjden af mosebunke må holdes lav (under 40 mm) for at få et godt resultat. Men mosebunke tåler ikke klipning under 10 mm. Arten kan være et alternativ til plæner med meget skygge, men den var nok mere almindelig i frøblandinger for år siden end i dag. Der skal ca frø til et gram mosebunkefrø. Fairwayforsøg på Fullerö GK, Sverige, juni

12 Festuca rubra L. Underarter: F. rubra ssp. rubra, F.rubra ssp. litoralis (= F.rubra ssp. trichophylla), F.rubra ssp. commutata Red fescue (underarterne kaldes henholdsvis strong creeping red fescue, slender creeping red fescue og chewings fescue ). Som i UK, men ofte bruges samlebetegnelsen fine fescues som også omfatter bakkesvingel og fåresvingel. Rödsvingel Rødsvingel (Underarterne kaldes ofte for: rødsvinkel med lange udløbere, rødsvingel med korte udløbere og rødsvingel uden udløbere.) Rødsvingel (Rødsvingel (underarten uden udløbere kaldes vejrødsvingel,ellers som på svensk/dansk) Punanata Túnvingull Rødsvingel kan inddeles i andre underarter end dem, som er brugt her. Denne inddeling er valgt fordi, det har været almindeligt at omtale underarterne med beskrivende ord: rødsvingel uden/ med korte/med lange udløbere. Sorter i disse underarter adskiller sig fra hinanden også med hensyn til skudtæthed, farve og vinterhårdførhed. Rødsvingel har trådformede blade og findes i naturen på forskellige voksesteder så som i åbne skove, i enge og langs veje, men helst på lidt tørre arealer. Den konkurrerer bedst med andre arter på forholdsvis næringsfattig jord, hvor vækstpotentialet ikke er stort. Derfor anses den heller ikke for særlig tolerant overfor slid, og den er også langsom til at etablere sig, særligt ved eftersåning. Rødsvingel er alligevel blevet brugt til mange formål i grønne områder og er idag vores mest brugte plænegræs. Den får kønne, rødbrune stængler, når den får lov til at vokse frit, men den kan også klippes helt ned til 5 mm og vil ved kort klipping give tætte plæner. Arten klarer sig forholdsvis godt i skygge. Underarten commutata (uden udløbere), som i naturen vokser i tuer, er oprindelig fra syd- og mellemeuropa. Den regnes for at være hjemmehørende i Danmark og Skåne, men i Norge er det en fremmed art, og Artdatabanken har blacklistet rødsvingel uden udløbere (også kaldet vejrødsvingel) på grund af en meget stor risiko for spredning til den norske natur. I Norge bør man derfor ikke så denne underart i vejskråninger og andre græsarealer, hvor vi risikerer at græsset danner blomster og sætter frø. På greens og i prydplæner er rødsvingel uden udløbere derimod en værdifuld art, som danner tætte græsplæner og er mere resistent overfor svampesygdomme end andre arter. På usprøjtede greens er overvintringsevnen bedre end for krybende hvene og alm.hvene, men ved barfrost er rødsvingel uden udløbere mindre frosttolerant end krybende hvene, og den tåler heller ikke lige så lang tid med is. Rødsvingel uden udløbere har en fin, mørkegrøn farve, men de fleste sorter mister farven om vinteren, og mange også i tørre perioder om sommeren. Underarten litoralis (korte udløbere) hører naturligt hjemme på strandenge, altså i et noget fugtigere miljø, som også er udsat for salt. De korte underjordiske udløberne (rhizomer) bevirker, at den konkurrerer bedre mod mos og enårig rapgræs, og at den reparerer skader bedre end underarten commutata. Farven er normalt lysere grøn og vinterfarven friskere, men overvintringsevnen lidt dårligere end for rødsvingel uden udløbere. Nordisk sortafprøvning viser alligevel, at den genetiske fremgang i plænekvalitet og overvint- 12

13 ringsevne har været størst for rødsvingel med korte udløbere, og dette gør det aktuelt, at øge andelen af denne underart i frøblandinger til greens og prydplæner, i hvert fald til de sydlige dele af Norden. I lighed med rødsvingel uden udløbere er rødsvingel med korte udløbere heller ikke hjemmehørende i Norge. Underarten rubra (lange udløbere) vokser naturlig over hele Norden og er fundet over 1800 meter over havet. De lange rhizomer giver en tynd græsbestand, og den er derfor ikke velegnet til greens. Men i tørre perioder bevarer denne underart farven bedre end de to andre underarter, og sammen med de to andre underarter er den derfor anvendelig i frøblandinger til fairway og plæner. Rødsvingel med lange udløbere har normalt dårligere overvintringsevne end rødsvingel uden udløbere, men den norske plænesort Frigg overvintrer bedre end de bedste commutata-sorter. Rødsvingel kender golfere fra skotske linksbaner. Arten trives godt i dette næringsfattige og godt drænede miljø. Greens med ren rødsvingel producerer lidt filt og bliver derfor hårde. De trådformede blade giver lille friktion og boldrullet bliver derfor godt, selv når klippehøjden er over 5 mm. Fairways domineret af rødsvingel reparerer sår langsomt og det kan være nødvendig med regelmæssig eftersåning ved stort slid. Rødsvingel angribes let af rød tråd (Laetisaria fuciformis). Den angribes også af mikrodochium plet / rosa sneskimmel, men angrebene er almindeligvis mere overfladiske end hos hvenearterne. Ellers er rødsvingel stærk mod de mest almindelig svampesygdomme, og arten er derfor et godt valg, når der er begrænset adgang til kemisk bekæmpelse. Et dybt rodsystem (brune rødder) gør græsset i stand til at klare sig igennem tørre perioder. Gødningsbehovet er lavt. Alle disse ting taget i betragtning gør, at rødsvingel er et økonomisk gunstigt alternativ, hvor der ikke er specielt store krav til slidstyrke og reparationsevne. Frøene af rødsvingel er forholdsvis store, frø pr. gram, men selv ved god fugtighed er etableringshastigheden alligevel lavere end for hvenearterne. Bedømmelse af vinterskader, hovedsagelig svampeangreb, på Landvik foråret Forrest i billedet ses sorter af strandsvingel (Festuca arundinacea), herefter engrapgræs (god overvintring) og bagerst sorter af rajgræs. Feltet med god overvintring i midten er rødsvingel. 13

14 Festuca trachyphylla Hack. Festuca ovina L. Hard fescue Hard fescue (se kommentar under rødsvingel) Hårdsvingel Sheep s fescue Sheep s fescue (se kommentar under rødsvingel) Fårsvingel Bakkesvingel Stivsvingel Jäykkänata Fåresvingel Sauesvingel (indført tetraploid fåresvingel kaldes gerne grannsvingel) Lampaannata Sauðvingull Disse to arter danner begge tætte tuer og er lave og nøjsomme. Farven varierer fra dyb mørkegrøn hos de fleste sorter af fåresvingel til grågrøn eller næsten blågrøn hos nogle sorter af bakkesvingel. Der findes flere underarter. I højtliggende og nordlige dele af Norden regnes kun fåresvingel som vildtvoksende, men bakkesvingel er spredt efter såning på vejkanter og lignende arealer. Sorter af fåresvingel og bakkesvingel fra Danmark og lande længere mod syd har generelt begrænset overvintringsevne længere mod nord. Begge arter etablerer sig langsomt og tåler lidt slid, og især bakkesvingel er meget tørketolerant og beholder den grønne farve selv under ekstrem tørke. Bakkesvingel og fåresvingel er ikke afprøvet under greenforhold, men arterne har i forsøg klaret klipping ned til 7 mm. Alligevel er det almindeligt at antage, at de egner sig bedst til tørre, ekstensive græsarealer, for eksempel på græstage eller sammen med urter i en blomstereng. De klarer sig også relativt godt i skygge. Bakkesvingel og fåresvingel omtales ofte samtidigt, fordi de bruges på samme arealer. Bakkesvingel bruges i høj rough og på vejskråninger i Danmark, men til græsbevoksninger i Norge skal man i henhold til Naturmangfoldloven holde sig til hjemmehørende norske sorter og økotyper af fåresvingel. Der går ca frø af bakkesvingel og ca frø af fåresvingel til et gram frø. Lolium multiflorum Lam. Italian ryegrass / Annual ryegrass Italian ryegrass / Annual ryegrass Italienskt rajgräs Rajgræs, italiensk Italiensk raigras Italianraiheinä Ítalskt rýgresi Italiensk rajgræs er en etårig, toårig eller kortlevende flerårig art, som danner løse tuer. Nogle regner den som en underart af Lolium perenne, som den også kan krydses med (hybridrajgras). Der er udviklet rene etårige sorter indenfor denne art. Disse omtales som westerwoldisk rajgras (eng: wester-wolds ryegrasses). Arten har længe været brugt til foder, men det findes også sorter med større tæthed og tyndere blade, tilpasset plæneforhold. Disse sorter kan bruges, der hvor der er behov for en hurtig, midlertidig etablering af et græsdække, som sikkert går ud i løbet af vinteren. Den største fordel er den hurtige etablering. Egenskaberne ligner ellers alm. rajgræs. Italiensk rajgræs har almindeligvis lidt større frø end alm. rajgræs, og der går mellem 250 og 500 frø til et gram. 14

15 Lolium perenne L. Perennial ryegrass Perennial ryegrass Engelskt rajgräs Almindelig rajgræs Flerårig raigras Englanninraiheinã Vallarrýgresi Alm. rajgræs danner løse tuer. Bladene har en frisk grøn farve hele året og en blank underside. Dette er verdens mest brugte græsart til grønne områder i tempereret klima, og udvalget af sorter er enormt. Der er store farveforskelle, og fra USA er der kommet en del meget mørke sorter. Rajgræsplantene har et stort vækstpotentiale og er slidstærke, og har en tuet vækst med meget lidt horisontal vækst. Skader i græstæppet må derfor hovedsagelig repareres ved at efterså. I de seneste år er der blevet markedsført såkaldte udløbertyper (RPR, Regenerating Perennial Ryegrass) med bedre reparationsevne, men disse har endnu ikke været med i nordiske sortsforsøg. Rajgræs afslutter ikke væksten om efteråret i samme grad som vinterstærke arter, og enkeltplanter kan derfor let fremstå som tuer blandt de andre græsarter. Alm. rajgræs har også let ved at danne frøstængler. Disse egenskaber bevirker, at behovet for regelmæssig klipping er stort, også udover efteråret. De stærke fibre i bladene stiller krav til, at klippeudstyret skal være skarpt for at undgå flossede og grå bladspidser. Rajgras tåler de meget kolde vintre dårligt, og vil ofte dø i indlandet i Norden. I Danmark og øvrige sydlige områder og langs kysten i det sydlige Norge og Sverige vil den derimod normalt overleve. Hvor denne grænse går er vanskeligt at bestemme, fordi vintrene er så forskellige. Den genetiske fremgang har været mindre for overvintringsevne end for skudtæthed og bladbredde, og de fleste forsøg har vist små sortsforskelle for denne egenskab. Men på det sidste er der kommet tetraploide rajgræssorter, som er dokumenteret stærkere mod overvintringssygdomme. Om disse også er stærkere overfor fysiske vinterskader (frost) er stadig uvist. Den høje slidstyrke gør rajgræs til et vigtigt græs til fodboldbaner. Hvor overvintringsevnen er vigtig, bør den bruges sammen med engrapgræs. På golfbaner bruges rajgræs først og fremmest til reparation af tees, men den kan også bruges på stærkt trafikerede områder, som ind- og udgange på tees og Indenfor flere græsarter, bl.a. rajgræs har der været en tendens til at forædle mørkere sorter i de seneste år. Specielt amerikanske forædlere har lagt vægt på dette. Ulempen er, at indvandring af enårig rapgræs bliver meget synlig. Billedet viser sortafprøvingsforsøg med rajgræs, Landvik

16 Nogle rajgræssorter har let ved at danne frøstængler og knivene på klipperne skal derfor være skarpe. ved broovergange og på fairways. Vi anbefaler normalt ikke at bruge rajgræs på greens og fairways, fordi det kan give tuer, som giver tilfældigt spil. Nogle har forsøgt at reparere vinterskadede greens med rajgræs. Hvis det skal lykkes, skal man være sikker på at bruge sorter, som ikke tåler lav klipning. Ellers vil rajgræsset kunne blive dominerende på greenen og give grundlag for nye vinterskader. I parker i milde dele af Norden bør rajgræs overvejes, særligt på områder med stort slid. Her bør der overvejes en regelmæssig eftersåning for at undgå, at huller i plænen invaderes af enårig rapgræs. Rajgræs er rimelig stærk mod sygdomme i vækstsæsonen, men rød tråd kan blive et problem ved lavt gødningsniveau. Rajgræs har store frø, ca 500 frø pr. gram, og det spirer hurtigere under tørre forhold end andet kulturgræs. Arten benyttes derfor ofte i frøblandinger til reparation. De negative egenskaber, som er nævnt ovenfor, betyder, at vi ikke anbefaler rajgræs i frøblandinger til de kolde egne af Norden uden først at have vurderet de langsigtede konsekvenser. Vinterskade i rajgræs, Landvik forår

17 Poa annua L. Annual meadow-grass Annual bluegrass Vitgröe Enårig rapgræs Tunrapp Kylänurmikka Varpasveifgras Poa annua er oprindelig fra Europa, men er spredt over hele verden. Planten er lys grøn, danner normalt flade tuer og kan blomstre hele året så længe, der ikke er frost. Den er særdeles tilpasningsdygtig til forskellige miljøer. Enårig rapgræs omtales som et-til toårig, men der findes planter, som er flerårige og spreder sig med korte rhizomer. Denne form omtales som Poa annua var. reptans. Vigtige egenskaber for enårig rapgræs i plæner er et overfladisk rodsystem, stor modtagelighed overfor mange svampesygdomme, stor tilvæksthastighed og dårlig vinteroverlevelse. Vi anbefaler ikke at så enårig rapgræs, for der er ikke sorter tilgængelige på markedet, som har dokumenterede gode nok egenskaber. Men enårig rapgræs etablerer sig alligevel i alle typer kortklippede græsområder. Dette skyldes, at den har en fantastisk evne til at producere spiredygtige frø, har et stort vækstpotentiale og god evne til at konkurrere med andre græssarter. Frøet spredes effektivt med urent såsæd eller jord til nyanlæg, og senere med sko og maskiner. Frø af enårig rapgræs spirer let fra huller i græstæppet selv under ugunstige spireforhold. Den klarer sig godt på områder, hvor kulturgræs ikke trives; komprimerede eller dårligt drænende arealer. Sådanne områder med enårig rapgræs vil ofte være helt døde om foråret, men nyt frø spirer fra frøbanken i jorden og danner tætte græstæpper i løbet af juni måned. På golfgreens klarer enårig rapgræs sig udemærket. Den tåler meget lav klipning og mange af verdens bedste golfbaner har greens med enårig rapgræs. I gamle greens med enårig rapgræs vil man ofte finde flerårige og krybende varianter. De etårige typer har en markant blomstring i begyndelsen af juni. I mange lande, hvor vinterskader ikke ses hvert år, er enårig rapgræs accepteret som kulturplante i greens. Enårig rapgræs kræver meget gødning, hyppig vanding, hyppig vertikalskæring og brug af kemiske planteværnsmidler. Derfor er det dyrt at holde den enårig rapgræs fin. I Norden, med hårde vintre, og begrænset adgang til svampemidler anbefaler vi at bekæmpe enårig rapgræs, så godt det kan lade sig gøre. Frø af enårig rapgræs er spiredygtigt i mindst ti år i jorden, og ved renovering af græsplæner er det vigtigt at fjerne toplaget, der indeholder hovedparten af frøbanken. Der skal 3000 til 6000 frø af enårig rapgræs til et gram. Poa annua 17

18 Poa pratensis L. Smooth meadow-grass Kentucky bluegrass Ängsgröe Engrapgræs Engrapp Niittynurmikka Vallarsveifgras Engrapgræs har typiske kendetegn for rapgræsslægten. Bladene er brede med «skispor» i midten, og de er lige brede helt frem til bladspidsen, som er formet som en bådstævn. Typisk for de fleste sorter af engrapgræs er en mørk, næsten blågrøn farve og kraftige rhizomer. I naturen findes mange forskellige former, men det er ikke almindeligt at henføre sorterne til botaniske underarter, som vi gør med rødsvingel. Engrapgræs til plæner har forholdsvis brede blade og skudtætheden er generelt lav, selv om der er store sortsforskelle. Under jorden gør rhizomerne græstæppet stærkt og reparationsdygtigt. Overvintringsevnen er meget god. Engrapgræs trives godt på næringsrig, lerholdig jord, og i jordbruget anbefales det at holde en ph over 6 for denne art. Resistensen mod sneskimmesvampe er god, men flere bladsygdomme kan angribe om sommeren; meldug (Blumeria graminis spp. poae. tidligere Erysiphe graminis), Drechlera bladplet (Drechlera poae) og rust (Puccinia póae-nemorális). Særlig den sidste kan forringe græskvaliteten om efteråret i sydlige dele af Norden, men der er dog sjældet behov for bekæmpelse. Der er store sortsforskelle også når det gælder sygdomsresistens. Generelt anbefales det ikke at klippe engrapgræs lavt. Hvor lav klipping arten kan tåle, kan diskuteres, og der er sortsforskelle. I forsøg i USA er nogle nye sorter blevet vurderet til at være bedre ved 12 mm end ved 25 mm klippehøjde. Anbefalinger om klippehøjder på minimum mm var baseret på erfaringer med varmestress, væsentligt højere sygdomstryk og mere gødning end det som er almindeligt i Norden. Vi tror derfor, at nye skudtætte og finbladede engrapgræssorter kan klippes lavt (10 mm) ved gode lysforhold, køligt klima og jævnt og moderat gødningsniveau. På fodbaldbaner, hvor udløberdannelsen er vigtigere og lysforholdene dårligere, kan lav klipping være en belastning for engrapgræs. Engrapgræs etablerer sig langsomt. Frøene er relativt små, frø pr. gram, og det tager tid at få etableret et tæt plantedække. På grund af den langsomme etablering har enårig rapgræs let ved at tage overhånd. Det er derfor aktuelt at bruge rullegræs, der hvor man ønsker en hurtig etablering. Engrapgræs er hovedarten i næsten alt rullegræs, fordi rhizomerne er stærke og binder græstørven godt sammen. Dette giver et robust handelsprodukt, som er let at skære og udlægge. Engrapgræs kan bruges til plæner i privathaver og parker, hvor overvintringsevnen er vigtig, og den bør bruges på idrætsanlæg, hvor reparationsevnen og slidstyrken betyder meget. I et fugtigt kystklima er mange engrapgræssorter udsat for rust om efteråret. Landvik, oktober

19 Poa supina Schrad. Prostrate meadow-grass / Creeping meadow-grass Supina bluegrass Trampgröe Lav rapgræs Veirapp Juurtonurmikka Skuggasveifgras Lav rapgræs er et flerårigt, bredbladet græs med kraftig stolondannelse. Farven er typisk lysegrøn, næsten gullig. Den trives bedst på fugtig og næringsrig jord og har en aggressiv voksemåde og god slidstyrke. Den etablerer sig næsten lige så langsomt som engrapgræs, men kommer tidligere i vækst om foråret. Tørketolerencen er dårlig, men overvintringsevnen er god, selv ved 5 mm klippehøjde. Tyske undersøgelser har vist, at denne art udkonkurrerer andre arter på områder, som ligger i skygge, selv på slidudsatte og kortklippede områder som tees og greens. I vinterudsatte områder af Finland er der nogle golfbaner, som har sået lav rapgræs på greens, men ellers anser vi denne art for at være mest aktuel på fodboldbaner. Der er kun få sorter tilgængelige på markedet og erfaringer fra nordiske sortsforsøg er begrænsede. Der går ca frø pr. gram. Poa trivialis L. Rough meadow-grass Rough bluegrass Kärrgröe Almindelig rapgræs Markrapp Karheanurmikka Hasveifgras Kendetegn for rapgræsslægten: Bladene er lige brede helt frem til spidsen. Alm. rapgræs er mere finbladet end engrapgræs og vokser normalt i tuer, men kan også danne korte stoloner. I naturen vokser den på fugtige og skyggefulde steder og har en ganske lys farve. Et typisk kendetegn på sådanne vildtvoksende planter af alm. rapgræs er de lange skedehinder på bladene op af frøstænglerne. Forædlede sorter af alm. rapgræs er næsten lige så mørke som engrapgræs og betydelig mørkere end lav rapgræs og enårig rapgræs. Alm. rapgræs tåler ikke slid godt og konkurrence fra andre græsser, men den kan være aktuel i blandinger med rødsvingel under træer 19 eller på andre steder med dårlige lysforhold. Alm. rapgræs etablerer sig betydeligt hurtigere end engrapgræs, næsten lige så hurtigt som enårig rapgræs. Arten kan derfor bruges til eftersåning på greens, men de tætte, finbladede sorter, som markedsføres til dette formål, er forædlet med henblik på eftersåning af greens i sydstaterne af USA, og de er kun lidt hårdføre under nordiske forhold. De kommer let i utakt med årstiderne og lysforholdene og udkonkurreres derfor af andre arter. Frøene af alm. rapgræs har samme størrelse som andet rapgræs frø frø pr. gram.

20 ordforklaring art: defineret enhed i den systematiske inddeling af planter. Planter indenfor samme art kan krydses med hinanden og give spiredygtigt frø boldrul: se stimpmeter divots: græstørv som slås op med golfkøller dresse: at strø sand eller et andet jordmateriale ud på toppen af et græstæppe ekstensivt græsareal: et græsareal som ikke klippes eller kun klippes en eller to gange om året. Hertil hører græs på vejskråninger, industriområder, græs ved hytter, græstage osv. erosion: tab af materiale (jord) på grund af vind eller vand i bevægelse etableringshastighed: kan udtrykkes ved antal dage fra såning af græsfrø til græsplænen kan tages i brug. Etableringshastigheden er stærkt påvirket af temperatur og gødningsniveau fairway: kortklippet græsareal mellem tee og green, hvor bolden relativt enkelt skal kunne spilles videre farve (=genetisk farve): graden af mørkhed. Bestemmes når græsset er i vækst og uden tørkestess filt (eng.thatch): lag med dødt og levende organisk materiale mellem jordoverfladen og græssets grønne, overjordiske dele finbladedhed (eng. leaf fineness eller leaf texture): bredden ( grovheden ) af græsbladene fremmed organisme: en organisme, som ikke hører til nogen art eller bestand, som forekommer naturligt på stedet (definition fra Naturmangfoldloven). Modsætning: hjemmehørende organisme fungicid: kemisk eller biologisk middel til bekæmpelse af svampe, som kan forårsage sygdom på planter gødningsbehov: en plante med stort genetisk vækstpotetiale har stort gødningsbehov. Det rigtige gødningsniveau bestemmes også ud fra ønsket tilvækst, væksttidens længde,vækstforhold på stedet og næringsstofreserver i jorden green: kortklippet område rundt om hullet på en golfbane hjemmehørende art: en art som forekommer naturlig indenforet land eller et område. horisontal vækst: beskriver vækstretningen på græsblade og stængeludløbere. Se vertikal vækst og reparationsevne klippetolerence: udtrykker i hvilken grad græsset tåler regelmæssig lav klipning. Klippehøjden påvirker konkurrencen mellem forskellige græsarter i en blandet bestand nedslagsmærke: skade som golfbolde forårsager, når de lander på en kortklippet græsflade. overvintringsevne: generel evne til at tåle vinterstress. Det er mange årsager til vinterskader. Udtrykket er en samlet karakter for summen af påvirkninger over flere år, uanset om skaden skyldes lave temperaturer, langvarigt snedække, vand,is, udtørring eller svampesygdomme population: en samling individer (her græsplanter) indenfor samme art, som lever indenfor et geografisk område, hvor de påvirker hinanden ved udveksling af gener eller ved konkurrence prydplæne: kortklippet græsplæne med særlig æstetisk funktion i modsætning til brugsplæner eller naturgræs reparationsevne: græssets evne til at fylde huller ud i græstæppet. God reparationsevne kan skyldes udløbere eller hurtig frøspiring rhizomer: underjordiske stængeludløbere. Disse kan adskilles fra rødder ved, at de har synlige stængelled med anlæg til nye skud. Se stoloner salttolerence: evne til at vokse i jord med høj saltkoncentration. skudtæthed: antal bladskud pr arealenhed. Tætheden vil stige med lavere klippehøjde og stigende gødningsmængde skyggetolerence: evne til at konkurrere med andre planter under dårlige lysforhold. Græs er generelt en lyskrævende plante slidtolerence: evne til at beholde kvalitet efter mekanisk slitage. Ved afprøvning af sorter bruges en maskine som simulerer skoene til fodbold- eller golfspillere i bevægelse sort: en samling planter af en art eller underart. Sorter skal have et navn og en sortsbeskrivelse, dvs. have morfologiske kendetegn eller DNA-profil, som gør det muligt at adskille dem fra andre sorter. Sorter ejes og retsbeskyttes af planteforædlere stimpmeter: måleinstrument til at måle rullemodstand på golfgreens. En bold med standardhastighed rulles ud på græstæppet. Afstanden fra startpunktet til der hvor bolden standser måles. Værdien udtrykkes i fod. Hurtige greens har høj stimpmeterværdi (10 fod) stoloner: overjordiske stængeludløbere. Se rhizomer 20

21 sygdomsresistens: evne til at modstå svampeangreb. Der kan være forskel på, hvor modtageligt græsset er overfor sygdomme i vækstsæsonen og sygdomme som særligt angriber ved lave temperaturer under et snedække tee: navn på udslagsstedet ved starten på et golfhul. Området skal være plant og relativt kortklippet tuer: en forhøjning i græstæppet som skyldes en tæt samling af skud/vækstpunkter. Tuedannende græsarter har ikke rhizomer eller stoloner, men udvikler tætte eller åbne tuer tørketolerence: bruges både om græssets evne til at beholde et fint og grønt udseende under tørke og om dets evne til at komme hurtigt tilbage efter at tørkeperioden er slut ukrudt: en plante, som står på et sted, hvor den ikke skal stå.dette omfatter også mos og uønskede kulturplanter, foreksempel hvidkløver. Udrykket bruges ofte om planter, som har en god evne til at sprede sig og til at konkurrere med de planter, som vi ønsker skal vokse på arealet udløbere: se rhizomer og stoloner varietet: botanisk betegnelse som nogle bruger for at inddele underarter i mindre og mere lokale enheder vækstpotentiale: en plantes evne til at udnytte næring og vækstforhold til at producere meget plantemasse. Denne evne er genetisk betinget. Se også gødningsbehov vertikal vækst (højdevækst): Måles almindeligvis i millimeter pr dag, eller som akkumuleret højdevækst igennem vækstsæsonen vinterfarve: græssets friskhed (graden af grøn farve) når planterne ikke er i vækst (udenfor vækstsæsonen). Denne farve kan påvirkes af gødningspraksis om efteråret økotype: planter indenfor en art, som har afvigende kendetegn eller vækst på grund af tilpasning til miljøet. Økotyper kan ikke altid adskilles på baggrund af ydre kendetegn underart: botanisk betegnelse som beskriver planter indenfor en art med tydelig afvigende kendetegn. Er underordnet art Såning på Sydsjællands GK, september Foto Anne Mette Dahl Jensen. 21

22 STERF FORM: KARIN SCHMIDT Forfattere: Agnar Kvalbein Trygve S. Aamlid NIBIO Turfgrass Research Group Oversat af Karin Normann Petersen i samarbejde med Dansk Golf Union Scandinavian Turfgrass and Environmental Research Foundation (STERF) er en forskningsfond, som er oprettet af golfforbundene i de nordiske lande. STERF leverer anvendt forskning om miljøvenlig og bæredygtig pleje af golfbaner. De prioriterede forskningsområder er: Integreret plantebeskyttelse kontrol af sygdomme og ukrudt. Effektiv og bæredygtig udnyttelse af vand. Græssets overvintring på golfbaner og Multifunktionelle golfbaner. Læs mere om STERFs forskningsprogram og de forskellige projekter på Address P.O. Box 11016, SE Stockholm, Sweden Internet

Græs til parker og fodboldbaner

Græs til parker og fodboldbaner Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Valg af græs til golfbaner

Valg af græs til golfbaner Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle, FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Græskatalog. Passion for græs. Great in Grass

Græskatalog. Passion for græs. Great in Grass Græskatalog Passion for græs Great in Grass Indhold PASSION FOR GRÆS 04 FORSKNING & UDVIKLING 06 Fokus på kvalitet og viden 08 Nyskabelse - RPR - Regenerating Perennial Ryegrass 10 Nyskabelse - SOS -

Læs mere

GRÆSFRØ BLANDINGER G R Æ S F R Ø. Naturområder

GRÆSFRØ BLANDINGER G R Æ S F R Ø. Naturområder G G BLANDINGE Vitgröe Engrapgræs Eng. ajgræs Weibulls Horto tilbyder markedets topsorter af rene græssorter og blandinger fra forskellige forædlingsselskaber, der er tilpasset til de Nordiske forhold.

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Pleje af rødsvingel Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Forord Denne håndbog, Bedste pleje af rødsvingel (Festuca rubra) golf greens for høj bæredygtighed og spilbarhed,

Læs mere

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer. Græsarter. Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse. Revideret marts 2016

Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer. Græsarter. Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse. Revideret marts 2016 Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer Revideret marts 2016 Græsarter Planter som tilhører samme art har ikke identisk arvemateriale,

Læs mere

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Hurtigt spirende græs

Hurtigt spirende græs MANGE KOPIER - KUN ÉN ORIGINAL! Hurtigt spirende græs ved lavere temperaturer! Den hurtigste løsning til eftersåning ved lave temperaturer! Dine baner bruges hver eneste dag. Det er derfor heller ikke

Læs mere

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering. HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Hvor meget vand bruger græsset?

Hvor meget vand bruger græsset? A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første

Læs mere

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder.  Innovation og vækst 2018 PLÆNEGRÆSFRØ til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst DSV Frø fordi... DSV Frø er din professionelle græsfrøpartner. Vi har engagerede græsfrøspecialister,

Læs mere

Spillekvalitet. på golfbanen

Spillekvalitet. på golfbanen Spillekvalitet på golfbanen Spillekvalitet En golfspillers definition af spillekvalitet afhænger af evner og hvad øjnene ser, og er forskellig alt efter geografi. Hver golfspiller opfatter spillekvalitet

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skadevoldere på golfbaner

Skadevoldere på golfbaner Skadevoldere på golfbaner Mejeri- Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright 2017 Ministeriet for Børn, unge og ligestilling Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder.  Innovation og vækst 2017 PLÆNEGRÆSFRØ til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst DSV Frø fordi... Vi udvikler græsfrøet DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er din danske professionelle

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning

Læs mere

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag

Læs mere

Plejeplan for Tønder golfklub

Plejeplan for Tønder golfklub Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Sorter af plænegræs til Danmark 2015

Sorter af plænegræs til Danmark 2015 Sorter af plænegræs til Danmark 2015 Resultater fra sortsafprøvning SCANTURF og SCANGREEN pr 1.april 2015 Introduktion til SCANGREEN og SCANTURF I de nordiske lande har der været en lang tradition for

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde...

Læs mere

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Græsarter og -sorter til plænebrug

Græsarter og -sorter til plænebrug 1 Græsarter og -sorter til plænebrug Græs er naturens konstante velsignelse og tilgivelse for alle de indgreb, menneskene foretager i det naturlige miljø. I den tempererede vækstzone, herunder også danske

Læs mere

Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det?

Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det? Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det? Hvad er det? Det har en golfspilleren jo lige svaret på Men. Han var landstræner Hvad mener den alm. golfspiller med handicap 31 Og. hvordan måler vi

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016 Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Golfsportens største udfordring

Golfsportens største udfordring Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport.

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Projekt Bedre baner Fra tal til handling

Projekt Bedre baner Fra tal til handling Projekt Bedre baner Fra tal til handling Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Herning inden omlægning Spillerindgang 1. Spillekvalitet (1 af 2) Score opnået pr 6 testområder

Læs mere

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere