Med hjelm og gummistøvler i bagagerummet. Uddannelse er nøglen til byggeboomjob

Transkript

1 Med hjelm og gummistøvler i bagagerummet Ud på byggepladsen: Jobcenter Aarhus skal byde sig til og være synlig ude på de store bygge- og anlægsprojekter. Læs artiklen side 2-3 Når patienten er beskæftigelsen Beskæftigelse og uddannelse er med inde i billedet, når de nye supersygehuse bliver bygget. Kort nyt side 12 Brobygning til uddannelse Spot på beskæftigelse på industrimesse Elever/voksenlærlinge og jobrotationsordning Læs artiklen side 4-5 Uddannelse er nøglen til byggeboomjob Der bliver brug for flere folk med faglige kvalifikationer i byggebranchen i midt og vest i regionen. Læs artiklen side 6-7 Ufaglærte søger mod bygge og anlæg På Mercantec i Viborg er der øget aktivitet på kurser, der hjælper ufaglærte ind i byggebranchen, konstaterer uddannelseschef Kurt H. Thomsen. Læs artiklen side 8-9 Ledig tømrer gik vikarvejen til fast job Martin Michelsen blev uddannet tømrer midt i krisen og gik ledig i to år. Læs artiklen side Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Med hjelm og gummistøvler i bagagerummet Ud på byggepladsen: Jobcenter Aarhus skal byde sig til og være synlig ude på de store byggeog anlægsprojekter, siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus. Vi prøver at være til stede på byggepladserne og have en dialog med både entreprenørerne, projektcheferne og sjakbajserne ude på pladsen. Vi skal være til stede, når virksomhederne har brug for os, siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus. De store byggerier og anlægsprojekter i Aarhus-området sætter gang i beskæftigelsen. Der bliver skabt arbejdspladser og en øget efterspørgsel efter ikke mindst faglært arbejdskraft. For Jobcenter Aarhus er opgaven klar: Det drejer sig i høj grad om at være til stede og være synlig. Både i bevidstheden hos virksomhederne og mere konkret ude på byggepladserne. På pladsen Vi prøver at være til stede på byggepladserne og have en dialog med både entreprenørerne, projektcheferne og sjakbajserne ude på pladsen. Det er vigtigt, at vi er derude og har både hjelm og gummistøvler med i bagagerummet, siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus. Ifølge Beskæftigelsesplan 2013 for Aarhus Kommune med tal fra analyser fra Beskæftigelsesregion Midtjylland vil de store offentlige bygge- og anlægsprojekter i Aarhusområdet betyde omkring ekstra arbejdspladser om året i perioden Østjysk arbejdskraft i spil Christian Schacht-Magnussen peger på, at jobformidlingen i dag er et vigtigt indsatsområde, og at det er blevet opprioriteret. Det er i en erkendelse af, at hvis vi skal være med, skal vi være proaktive og være til stede derude. Overordnet er det jo vores opgave at være med til at sikre, at vi får den østjyske 2

3 arbejdskraft i spil i forhold til den efterspørgsel på arbejdskraft, der opstår som følge af alle de bygge- og anlægsinvesteringer, der er i gang. Med tilstedeværelsen og en mere offensiv tilgang kan vi se, at vi gør en forskel og kan lave samarbejdsaftaler med virksomhederne. Kontakt til udenlandske firmaer Vi vil også satse på at få en dialog med de udenlandske firmaer, der kommer ind som underentreprenører og etablerer sig på byggepladserne. Vi vil sige til dem: Jobcenter Aarhus ligger lige hernede, hvad har I brug for? Vi kender det danske arbejdsmarked, og vi kan levere sådan og sådan. Man vil blive ved med at hente arbejdskraft fra Polen eller andre steder. Det hverken kan eller skal vi stoppe, det handler jo også om arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa. Men man skal helst ikke hente medarbejdere herop til opgaver, hvor vi herhjemme har folk med de rette kvalifikationer, og hvor vi har ledige gående, siger Christian Schacht-Magnussen. Samarbejde på tværs Aarhus Kommune er gået sammen med en række øvrige østjyske kommuner om rekruttering af arbejdskraft til byggeog anlægsbranchen. Det samarbejde mellem kommuner og jobcentre i hele Østjylland er supervigtigt. Hvis de rigtige kompetencer er i Randers eller Favrskov, skal de jo i spil. Helt konkret har vi oprettet en emnebank. Det vil sige en registrering af ledige inden for bygge og anlæg. Hvis vi får en efterspørgsel på en bestemt kompetence, kan vi slå op og finde den rette person. Vi ved hvem vi har, og vi ved, at de ledige er topmotiverede. Det tætte samarbejde omfatter også fagforeningerne og a-kasserne, der bakker op om denne model, siger Christian Schacht-Magnussen. Virksomhederne skal sige til Christian Schacht-Magnussen understreger, at der ligger store udfordringer i at følge med den efterspørgsel på faglærte, der vil være over de næste fem år. Det bliver en fælles udfordring for jobcentrene, bygge- og anlægsbranchen og uddannelsesinstitutionerne. Vi er afhængige af branchens meldinger på, hvad og hvem der er brug for - og hvornår. For eksempel: Hvornår er der brug for elektrikere, hvilken type elektrikere er der brug for? Så vi kan være med til at understøtte, at behovene bliver opfyldt. Vi er afhængige af et velfungerende samarbejde med virksomhederne og entreprenørerne. Vi vil gerne have, at de naturligt tænker på jobcentret, når de står og mangler arbejdskraft, siger han. Christian Schacht-Magnussen Beskæftigelsesplan Aarhus Kommune Aarhus---endelig-version.pdf Analysen Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland (januar 2012): 3

4 Nr. 2- Maj 2013 Når patienten er beskæftigelsen Da planerne om supersygehuse blev lanceret for seks år siden, var spørgsmålet om beskæftigelse og uddannelse ikke i centrum. Det er det i dag, siger Frank Skriver Mikkelsen, projektdirektør på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Byggekranerne på henholdsvis havnen i Aarhus og i Skejby kunne nærmest vinke til hinanden, hvis ikke det var for bakken på Randersvej. Om fire år kan man forcere bakken med letbanen. Havnen, Skejby og letbanen hænger ikke blot sammen trafikalt. De er tre store projekter, der nu og i de kommende år trækker beskæftigelsen opad. Udsigten til et jobboom Ude i Skejby kan Frank Skriver Mikkelsen fra sit kontor i anden sals højde kigge ud på det mægtige byggeområde ved sygehuset. Det er udsigten til en af de mest ambitiøse velfærdsteknologiske bedrifter herhjemme. Et nyt supersygehus i verdensklasse. Men det er også udsigten til et jobboom. Samfundets øjne er rettet mod begge dele, og det mærker man i projektkontorerne. Anbefalinger til ministeren Vi har et ansvar, og det er nok også større, end vi oprindeligt har været bevidste om, siger Frank Skriver Mikkelsen, der er projektdirektør på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). Han er også medlem af de ekspertudvalg, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nedsatte i december Ekspertudvalget skal inden sommerferien komme med anbefalinger til ministeren og regeringen om, hvordan de kommende års store offentlige bygge- og anlægsinvesteringer bedst muligt kan medvirke til øget uddannelse og kompetenceløft af arbejdsstyrken. Øget samarbejde med jobcentret Det handler om job og beskæftigelse. Og det handler om, at byggeriet af Det Nye Universitetshospital kan være et lokomotiv i indsatsen. Og selv om Frank Skriver Mikkelsen kan være bekymret for, om vi som samfund lægger alt for mange æg i den kurv, der hedder store offentlige anlægsinvesteringer, medgiver han, at hans byggeri kan være med til skabe dynamik og vækst på arbejdsmarkedet. DNU er blandt andet vært for projektet Onsite Tech, et uddannelsessted og byggepladsskole på DNUs byggeplads. Frank Skriver Mikkelsen, projektdirektør på Det Nye Universitetshospital i Aarhus, ser gerne et udvidet samarbejde med jobcentret. Pressefoto: DNU Onsite Tech er et samarbejde med BABEL (Bygge og Anlægs Branchens Evaluerings og Læringscenter), Aarhus Tech med flere. Vi har også samarbejde med jobcentret, og det samarbejde overvejer jeg, at vi skal intensivere. Vi skal kigge mere på, hvad vi er gode til, og hvad jobcentret er gode til, siger Frank Skriver Mikkelsen. Ud i skurbyen Undervejs i hele processen har der været en dialog, hvor vi har talt med kommunens beskæftigelsesafdeling. Blandt 4

5 andet om vores forventninger til, hvornår vi får brug for folk. Når vi holder opstartsmøder med vores entreprenører, orienterer vi om de muligheder, der er for at bruge jobcentret i forhold til rekruttering af arbejdskraft, fortæller Frank Skriver Mikkelsen. Vi har aftalt, at jobcentret skal have dage, hvor jobcentrets medarbejdere er til stede i vores skurby på byggepladsen. Vi skal finde ud af præcis hvornår om det skal være først eller sidst på måneden i forhold til entreprenørerne og deres planlægning. Pas på flaskehalse Hvis vi ser på de store byggerier, hvilket jeg ud over mit arbejde her også gør som medlem af ministerens ekspertudvalg, kan jeg godt blive bekymret for, om der kan komme flaskehalse inden for bygge og anlæg. Vi kan allerede nu på nogle områder se, hvor det kan være svært at skaffe folk. Ikke så meget herovre endnu, siger han og peger ud af vinduet mod byggepladsen, men via mit arbejde i ekspertudvalget samt meldinger og rapporter fra eksempelvis beskæftigelsesregionerne kan vi se, at det nogle steder kun er lige til øllet. Lige nu går der omkring 100 mand på byggepladsen. Men om et år kan du gange det tal med ti. Seks procent af arbejdstyrken skal være lærlinge. Det er aftalt i den klausul, DNU har indgået med Region Midtjylland, der er bygherre på projektet. Det er den enkelte entreprenør, der har ansvaret for at sørge for, at det inden for hans rammer fungerer med klausulerne. Det bliver dokumenteret, og vi har allerede nu været ude at tage stikprøver hos et par entreprenører som levede fint op til det, siger Frank Skriver Mikkelsen. Se mere om ministerens ekspertudvalg: I december 2012 præsenterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Kommissorium for ekspertudvalg som skal rådgive i forhold til større infrastrukturinvesteringer og kompetenceløft af arbejdsstyrken. Onside projektet: 5

6 Uddannelse er nøglen til byggeboomjob Der bliver brug for flere folk med faglige kvalifikationer i byggebranchen i midt og vest i regionen. Både virksomheder og ledige skal i højere grad få øje på gevinsten ved efteruddannelse, påpeger Jette Lorenzen, arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune. Modelfoto: Colourbox.dk Det kommende supersygehus i Gødstrup, udbygning af sygehuset i Viborg, motorvej mellem Herning og Holstebro og flere større byggeprojekter i gang eller undervejs. Der bliver brug for mange fagfolk i midt og vest. Byggeaktiviteten stiger og vil stige yderligere, og det vil betyde øget efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Byggeboom-samarbejde Det slog analysen Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland fast i januar I midt og vest har en lang række parter taget konsekvensen og etableret et samarbejde for at sætte skub i uddannelse og opkvalificering. Otte jobcentre samt erhvervsservicecentre, VEU-centre, uddannelsesinstitutioner og organisationer er med i Byggebooms-netværket i landsdel Vestjylland. Skal kunne se job og vækst Indsatsen er i fuld gang, men Jette Lorenzen, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune, kunne godt ønske sig lidt mere medvind hen over det midt- og vestjyske arbejdsmarkedslandskab. Der er to udfordringer. Den ene er, at de ledige skal se det her som et rigtig godt middel til at få beskæftigelse, som er mere interessant end det, de kommer fra. Og det skal dels fagforeningerne og vi som jobcentre hjælpe med. Vi skal synliggøre, at det er en god vej at gå, siger Jette Lorenzen. 6

7 Den anden udfordring er, at virksomhederne også skal se det interessante i at uddanne deres medarbejdere. Det har de haft vanskeligt ved under krisen. Men når de gør det, bliver medarbejderne dygtigere, niveauet bliver højnet, og det giver det plads til, at andre kan komme ind og blive dygtigere. Jobrotation skal bane vejen De seneste tal fra Jobcenter Viborg viser, at der i alt er 210 ledige på dagpenge og 18 arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp, der har uddannelse eller erfaring inden for bygge- og anlægsområdet. Alle nyledige bliver informeret om beskæftigelsesmulighederne inden for bygge- og anlæg. Hvis man ser på de dagpengeforsikrede i Viborg, har 798 ledige deltaget i informationsmøder i 2012 om bygge- og anlægsområdet og 612 ledige i 2013 frem til april. Mange af de ledige er ufaglærte. Vi kan på vores område konstatere, der ikke er ret mange ledige med de nødvendige kompetencer inden for bygge og anlæg. Hvis jeg skal gøre det interessant for alle parter, skal der mere gang i jobrotation.. Den enkelte virksomhed skal kunne se et udbytte i at stille sig til rådighed og skabe åbningen ved at sende medarbejdere på uddannelse, så vi kan ufaglærte ledige ind som vikarer, siger Jette Lorenzen. Hvad der skal til I Viborg har man sat ekstra ressourcer af til at få jobrotationen op i omdrejninger. Jobrotation som redskab er blevet mere smidigt, og vi tænker mere en-til-en-jobrotation i dag. Vi har valgt at afsætte flere ressourcer til den opgave, fordi det er vores bedste aktiv i forhold til at højne uddannelsesgraden både hos den allerede ansatte og de ledige. Vi er ikke helt i mål, men vi er på vej, siger Jette Lorenzen. Den målrettede kontakt til virksomhederne er altafgørende. Men jobcentret skal langt mere end det, for der er flere forskellige agendaer og udfordringer at forholde sig til. Når det gælder de store byggerier, som er i udbud, tager vi kontakt til de bygherrer, der vinder de forskellige udbudsrunder. Her skal vi gøre os attraktive. Samtidig har vi som jobcenter vores dagsorden, hvor vi i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at de ledige bliver opkvalificerede til de job, der er. Ved siden af det skal vi hjælpe den enkelte ledige, der kan have vanskeligt ved at se sig selv på skolebænken, eller som ser økonomien som en barriere, hvis de for eksempel skal påbegynde et længere uddannelsesforløb, siger Jette Lorenzen. Vigtigt signal Beskæftigelsesministerens nedsatte ekspertudvalg skal inden sommerferien levere input i forhold til de store offentlige bygge- og anlægsprojekter og den beskæftigelse, der vil komme ud af det. I udvalgets kommissorium spiller opkvalificering og efteruddannelse en stor rolle. Vi har allerede i den grad sat efteruddannelsesindsatsen på dagsordenen, og det er politisk prioriteret. Så på den måde tror jeg ikke, ekspertudvalgets indstillinger får den store betydning rent praktisk for os. Men hvis regeringen går ind og sætter ekstra fokus på, at uddannelse er vigtigt og donerer penge til det vil det betyde medvind. Og det vil være et meget vigtigt signal, siger Jette Lorenzen. Den fælles hjemmeside Byggeboom-midtvest: Analysen Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland : Nyheder om bygge og anlæg og job i midt og vest: 7

8 Nr. 2- Maj 2013 Ufaglærte søger mod bygge og anlæg På Mercantec i Viborg er der øget aktivitet på kurser, der hjælper ufaglærte ind i byggebranchen, konstaterer uddannelseschef Kurt H. Thomsen. Illustrationsfoto: Colourbox.dk Selv om det helt store byggeboom i den vestlige del af regionen endnu er i sin vorden, har en voksende gruppe ufaglærte ledige søgt mod bygge- og anlægsområdet i håb om arbejde. På erhvervsskolen Mercantecs tre afdelinger i Skive, Viborg og Ulfborg er der kommet gang i kurser i forskalling, armering og en bred introduktion til byggesektoren, fortæller Kurt H. Thomsen, uddannelseschef for Byggetek, Mercantec i Viborg. Tror på job For få år siden var der ikke meget aktivitet på den slags kurser. Men det er der nu, og det er der flere forklaringer på. Langt de fleste af vores kursister har tilmeldt sig, fordi de håber, der er en jobåbning. Og det er der for rigtig mange, siger Kurt H. Thomsen, og noget af succesen er naturligvis også, at der er kommet fælles fokus på det hele vejen rundt. 8

9 Alle aktørerne jobcentre, skoler osv. -spiller sammen. Og branchen efterspørger arbejdskraft. De ufaglærte fylder mest Samlet set er der øget aktivitet. Mercantec har gennemført eller er i gang med i alt fem hold med introduktion til anlægsbranchen samt armering og forskalling som indhold. Mellem 60 og 70 personer har deltaget på kurserne. Kurt H. Thomsen anslår, at omkring to tredjedel af kursisterne er ufaglærte, der satser på job inden for bygge og anlæg. I forhold til disse kurser har der tidligere i perioder været meget lidt søgning fra de ledige. Det er der kommet nu, for det viser sig, at det kan føre til beskæftigelse, hvis man har kompetencer på området, siger han. For ti år siden opkvalificerede man ganske mange ufaglærte. Så har der været en periode, hvor rekrutteringen til området mest har været på struktør-uddannelsen. Nu er man godt klar over, at det ikke er tilstrækkeligt at satse udelukkende på at uddanne faglærte, hvor uddannelsen tager tre-fire år. Man har også brug for folk, der via kortere opkvalificering kan gå ind i et job. Det er typisk ufaglærte, der er etableret på arbejdsmarkedet, som er vant til at passe et job og bruge hænderne og som kan lære det praktiske via sidemandsoplæring i sjakket, siger Kurt H. Thomsen. 9

10 Ledig tømrer gik vikarvejen til fast job Martin Michelsen blev uddannet tømrer midt i krisen og gik ledig i to år. Et jobrotationsprojekt ændrede det hele, og i dag har han udsigt til et fast job. Jeg fik en opringning fra jobcentret om, at de søgte folk herude. De sendte mit CV til dem, jeg kom til samtale dagen efter, og en halv time senere gik jeg herfra med et job, fortæller Martin Michelsen om sin ansættelse som vikar for et års tid siden. Der er fuldt tryk på produktionen i de store haller hos træindustrivirksomheden DLT Group i Viborg. Virksomheden producerer butiksinventar, støbeforme til betontrapper og alskens plader, lister og låger bearbejdet på store snedkermaskiner. 36 medarbejdere har deres dagligdag her, og en af dem står ovre ved en gigantisk CNC-maskine. Det er 33-årige Martin Michelsen, der har været i virksomheden et års tid, og som nu glæder sig over at være en del af den faste stab i virksomheden. Nyuddannet i en krisetid Han begyndte i virksomhedspraktik hos DLT Group i april sidste år. Virksomheden fik mulighed for at bruge jobrotation, og det betød, at Martin Michelsen blev ansat som vikar, mens en medarbejder var på uddannelse. Han kommer oprindeligt fra Sjælland, blev uddannet tømrer i Aarhus og flyttede for godt tre års siden til Midtjylland med sin kone og børn. 10

11 Dette er en overskrift Jeg var ledig i knap to år. Det var svært at finde arbejde som ny-udlært tømrer i et område, hvor jeg ikke rigtig kendte nogen og heller ikke virksomhederne, fortæller Martin Michelsen. Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik Job en halv time efter samtale Han har arbejdet som vikar i flere kortere perioder blandt andet i et rengøringsfirma. Men så dukkede det rigtige vikarjob op. Heldigvis, for han var ved at nærme sig deadline for dagpengeretten. Det er første gang, vi har brugt jobrotation, og vi har været meget glade for ansættelsen af Martin Michelsen. Vi vil gerne have en mere, og det arbejder vi på lige nu. Ingen tvivl om, at vi er blevet mere fokuseret på, at det er en rigtig vej at gå. Tidligere har vi været tilbøjelige til at sige: Lad os nu selv finde de medarbejdere, vi har brug for. Men det behøver ikke at være den eneste vej, siger Lars Henriksen og tilføjer, at virksomheden ikke er fremmed over for forskellige former for ansættelser, og at de har en førtidspensionist samt en fleksjobber i medarbejderskaren. Jeg fik en opringning fra jobcentret om, at de søgte folk herude hos DLT Group. Jobcentret sendte mit CV til virksomheden, jeg kom til samtale dagen efter, og en halv time senere gik jeg herfra med et job. Arbejdet som maskinsnedker passer ham godt, han er faldet godt til i virksomheden, og han kunne godt se sig selv gå på pension herfra engang i en fjern fremtid. Og så er han ganske godt tilfreds med de faglige udfordringer i jobbet. Og det er da dejligt ikke at sidde på en tagryg om vinteren og fryse fingrene af, siger han med et smil. Vi vil have en mere Lars Henriksen er HR manager og projektansvarlig i DLT Group. Han er mere end tilfreds med forløbet med jobrotation. Rider samme dag de sadler Lars Henriksen har tidligere selv haft virksomhed, og han har mange års erfaring med at arbejde sammen med forskellige offentlige instanser. Han er tydeligvis meget tilfreds med samarbejdet med jobcentret. De er ikke bange for at ringe og høre, hvordan det går. Det kan jeg bruge til noget. Derudover kan jeg mærke, at når jeg beder om noget, sker der noget med det samme. Kommunikationen er god. Hvis medarbejderen fra jobcentret for eksempel siger: Jeg sender dig lige et link. Så er det ikke noget med, at mailen kommer om eftermiddagen eller næste Vi skal bruge vores regionale overblik dag. Så er den der nærmest, mens vi taler sammen. Det er for at understøtte jobcentrenes lige i min ånd. At man får tingene gjort med det samme. Det indsats, siger Ole Jepsen, formand har da også været medvirkende til, at vi har fået mere blod for Det Regionale Beskæftigelsesråd på tanden, fremhæver Lars Henriksen. Beskæftigelsesregion Midtjylland. 11

12 KORT NYT Brobygning til uddannelse Flere unge skal have en uddannelse, og det er også den røde tråd i kontanthjælpsreformen, som blev annonceret for kort tid siden. Som en forløber til reformen er en række jobcentre og erhvervsskoler i øjeblikket ved at søsætte Brobygning til uddannelse projekter, som finansieres af forsøgsmidler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forløbene skal introducere flere unge ledige til undervisningen og elevlivet på en erhvervsskole. Målet er, at de unge fortsætter på - og gennemfører - en erhvervsskoleuddannelse på almindelige vilkår. Alle forløb bliver afviklet efter et fast skema og i et rigtigt skolemiljø, ligesom erhvervsskolen skal stille en mentor til rådighed for hver elev. I Midtjylland starter tre Brobygning til uddannelse projekter umiddelbart efter sommerferien. Det drejer sig om: Unge på broen - et samarbejde mellem Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og Jobcenter Ringkøbing- Skjern Brobygning Kronjylland - et samarbejde mellem Viden Djurs, Tradium, Randers Social- og Sundhedsskole og jobcentrene i Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs Træningsbanen - et samarbejde mellem Uddannelsescenter Holstebro og jobcentrene i Lemvig, Struer og Holstebro I alt vil flere end 500 unge ledige fra otte kommuner i Midtjylland blive tilbudt at deltage i et brobygningsforløb i løbet af det næste halvanden år. Spot på beskæftigelse på industrimesse Den landsdækkende voksenlærlingekampagne og de fire beskæftigelsesregioners jobrotationskoordinatorer har hver sin stand på Nordens største industrimesse, der finder sted i MCH Messecenter Herning 3. til 6. september Messen med navnet hi[13] er et samlingspunkt for alle brancher inden for dansk industri. Hvis du besøger messen, kan du få mere at vide om voksenlærlingeordningen og om jobrotation - og mulighederne for at kombinere de to. Se også mere om voksenlærlingekampagnen på og om jobrotation i Midtjylland her: Jobrotation.aspx. Se mere om messen på: Elever/voksenlærlinge og jobrotationsordning Hvis virksomheden har svært ved at undvære en elev eller lærlings arbejdskraft, kan jobrotation være en løsning. Jobrotationsordningen giver virksomheden mulighed for at kombinere elevens uddannelse og praktikperiode med en rotationsvikar og herigennem få fastholdt produktionen. Beskæftigelsesministeren giver via en ny bekendtgørelse tilladelse til, at jobcentre kan gennemføre forsøg, hvor de kan udbetale jobrotationsydelse til arbejdsgivere også i perioder, hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. 12