Kenn Byrholt sagde ja til tilbuddet om at vikariere som chauffør hos Arriva i efteråret Det er han glad for i dag, for jobrotationsprojektet

Transkript

1 Nu rykker det med jobrotation Et godt redskab på det aktuelle arbejdsmarked. Jobrotation er inde i varmen igen, og rundt om i regionen er talrige projekter i gang eller i støbeskeen. Læs artiklen side 2-3 Fra vikar til fastansat Kenn Byrholt sagde ja til tilbuddet om at vikariere som chauffør hos Arriva i efteråret Det er han glad for i dag, for jobrotationsprojektet blev til et fast job i virksomheden. Kort nyt side Kampagne for voksenlærlinge Ny formand for Rådet Brug for alle Mentor til udsatte unge Læs artiklen side 4-5 Uddannelsen gør gavn i min hverdag Du får nogle andre briller på med den uddannelse. Du ser mere mennesket, når du kommer ud til borgerne, siger Pia Olin, medarbejder hos Elite Miljø. Læs artiklen side 6-7 Gulerod for små virksomheder I Skive skal et nyt, stort projekt få de mindre virksomheder til at bruge jobrotation. Et bredt samarbejde med VEU-Center MidtØst i en central rolle ser ud til at virke. Læs artiklen side 8-9 Jobrotation i brug i kommunerne Mange medarbejdere i daginstitutioner, folkeskoler og sundhedssektoren kommer på skolebænken og giver plads til vikarer. Læs artiklen side Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Nr. 4- Juni 2012 Nu rykker det med jobrotation Et godt redskab på det aktuelle arbejdsmarked. Jobrotation er inde i varmen igen, og rundt om i regionen er talrige projekter i gang eller i støbeskeen. Hos Beskæftigelsesregion Midtjylland er tre jobrotationskoordinatorer klar til at hjælpe flere på vej. Illustrationsfoto: Colourbox.dk Der er god grund til at kaste blikket på jobrotation. Ordningen har fået et gevaldigt boost, fordi den via offentligt tilskud til virksomhederne snupper to fluer med et smæk: Flere medarbejdere får uddannelse og bliver opkvalificeret, og flere ledige får vikarjob og kommer tættere på et fast job. Lige som de øvrige beskæftigelsesregioner har Beskæftigelsesregion Midtjylland oprustet. Tre jobrotationskoordinatorer er ansat til at hjælpe nye projekter på vej i regionen og fremme brugen af jobrotation. Styrk netværket En af de overordnede opgaver for jobrotationskoordinatorerne er at få alle de gode kræfter, der arbejder med jobrotation i regionen, til at arbejde mere sammen. Jobcentrene og Beskæftigelsesregion Midtjylland er jo ikke de eneste, der arbejder med jobrotation. Vi vil gerne have de forskellige parter til at spille endnu bedre sammen og på den måde opnå bedre resultater. Det handler om netværk og om at formidle de gode ideer og den gode praksis, siger jobrotationskoordinator Stig Christensen. 2

3 De private virksomheder skal i spil Beskæftigelsesregionen har samlet informationer fra alle jobcentre om jobrotationsindsatsen i de første fire måneder i Status er, at indsatsen i årets første fire måneder omfatter omkring 500 fuldtidsledige. I praksis vil det sige mindst dobbelt så mange personer, der har været i gang som vikarer. Der er stort behov for at styrke brugen af jobrotation i de private virksomheder. Det er en meget vigtig opgave for jobrotationskoordinatorerne. For det er her, der er plads til forbedringer. Det er primært inden for det offentlige arbejdsmarked, jobrotation bliver brugt. Flere unge i job Jobrotation er betegnelse for en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter dem med vikarer i uddannelsesperioden. Bruger en virksomhed jobrotation, følger der en økonomisk godtgørelse med. Den seneste finanslov har afsat midler til øget brug af jobrotation især for at få flere ledige unge ind på arbejdsmarkedet. Fordelene ved jobrotation Det er ikke tilfældigt, at jobrotation som arbejdsmarkedspolitisk instrument har fået en renæssance. Krisen har øget ledigheden, og virksomhedernes budgetter er pressede. De umiddelbare fordele ved jobrotation er: Virksomhederne får opkvalificeret deres ansatte. Virksomhederne øger deres rekrutteringsgrundlag. Produktionen kan fortsætte, mens medarbejderne er på uddannelse. Tilskudsmulighederne betyder, at udgifterne til efterud dannelsen af medarbejderne kan holdes på et overkom meligt niveau. Medarbejderne får nye kompetencer og mulighed for faglig og personlig udvikling. De ledige, der kommer ind som vikarer, får erfaring og nye kompetencer, udvider deres netværk og dermed muligheden for nyt job. Få mere at vide om jobrotation Hvad siger lovgivningen om jobrotation? Hvilke støttemuligheder er der? Hvordan skal man bedst planlægge og styre et projekt med jobrotation? Det og meget mere kan du finde svar på her: Beskæftigelsesregion Midtjylland har samlet information og viden om jobrotation i en webguide, hvor Håndbog i jobrotation giver overblik og svar på detaljespørgsmål. Også en ny FAQ giver brugbare svar på spørgsmål om jobrotation. 3

4 Fra vikar til fastansat Kenn Byrholt sagde ja til tilbuddet om at vikariere som chauffør hos Arriva i efteråret Det er han glad for i dag, for jobrotationsprojektet blev til et fast job i virksomheden. Kenn Byrholt fik tilbuddet om at blive vikar via jobrotation hos Arriva og er i dag fast mand i virksomheden. Det kan godt være, at nogle vil betakke sig for skiftende arbejdstider og en stressende dagligdag som buschauffør. Men ikke 57-årige Kenn Byrholt. Han kan godt lide at sidde bag rattet i bussen. Det er frihed under ansvar, som han siger. Jeg kan godt lide mit job, og jeg bliver ikke stresset af at køre bus. Selvfølgelig kan du som chauffør møde sure kunder. Men du kan bestemt også møde mennesker, som er alle tiders, siger Kenn Byrholt, da vi møder ham på Arriva Østjyllands hovedkvarter i Stilling syd for Aarhus. Kenn Byrholt har tidligere været ansat i Aarhus Sporveje og har haft sit buskørekort i cirka ti år. Han er udlært automekaniker, har tidligere været værkstedleder i 17 år på en vakuumpumpefabrik, været sælger og meget andet. I 2011 gik han ledig i cirka et halvt år og fik så tilbuddet om at blive chaufførvikar hos Arriva. Busselskabet havde sat gang i et større jobrotationsprojekt og skulle bruge fire vikarer, mens en række fastansatte chauffører var på kursus. Jeg startede 3. september og har været her lige siden, siger han. Kan kun se fordele De øvrige tre vikarer er også blevet fastansat hos Arriva. Til efteråret sætter Arriva gang i en ny runde, hvor omkring 30 medarbejdere skal på efteruddannelse, og hvor der så bliver brug for omkring 10 vikarer. 4

5 Klaus Færch Kruse, afdelingsleder i Arriva Østjylland, håber at kunne tilbyde de fleste vikarer fast job efterfølgende. For der er brug for dem. Der er omkring 350 ansatte i Arriva i Stilling, hvor man tager sig af buskørslen i Østjylland. Hvorfor bruger I jobrotationsordningen? For det første kan jeg have flere medarbejdere på kursus. For det andet mener jeg, vi som virksomhed har et socialt ansvar. Vi er en stor landsdækkende virksomhed, og vi har en forpligtelse til at hjælpe de mennesker, der skal have en chance på arbejdsmarkedet. For det tredje er der fremtiden. Vi ved jo godt, at konjunkturerne svinger. Vi har det svært, når der er højkonjunktur. Det er mit håb, at de mennesker, vi giver en chance nu, vil blive ved med at være her. Og for det fjerde er der også økonomi i det i forhold til godtgørelser, forklarer Klaus Færch Kruse. Tæt samarbejde med kursusudbyder Når medarbejderne skal på kursus, snakker Klaus Færch Kruse med kursusudbyderen UCPlus. Det er et selvstæn- digt selskab ejet af Arriva og er specialiseret i at uddanne chauffører til bus, taxa, lastbil og inden for andre områder. Det kan være alt lige fra lovpligtige korte kurser til længerevarende uddannelsesforløb eller kurser i sprog, kulturforståelse, konflikthåndtering, sundhed og motion. Det er Jobcenter Aarhus, der står for at visitere ledige til vikarjob i jobrotationsprojektet. UCPlus spiller desuden en rolle og varetager i denne forbindelse en del af personaleopgaverne for Arriva, fortæller Dorthe Bastian, uddannelseskonsulent hos UCPlus. Nogle af de ledige, der kommer ind som vikarer, kan lige som Kenn Byrholt have uddannelsen i forvejen. Andre ledige, der er berettiget til det, har måske valgt busuddannelsen og har brug for arbejdserfaring bag rattet. Jobrotationsordningen er rigtig god for de ledige, der vælger at blive buschauffør på seks ugers selvvalgt uddannelse. Når de så kommer ud efter seks uger, har de uddannelsen, men ingen erfaring. Her er praktisk arbejde meget vigtig, siger Dorthe Bastian. 5

6 Nr. 4- Juni 2012 Uddannelsen gør gavn i min hverdag Du får nogle andre briller på med den uddannelse. Du ser mere mennesket, når du kommer ud til borgerne, siger Pia Olin, der netop er vendt tilbage til sin arbejdsplads Elite Miljø efter ni måneders uddannelse. Distriktschef Helle Brandt (tv) ved siden af rengøringsassistent Pia Olin, der netop er vendt tilbage til sin arbejdsplads Elite Miljø efter ni måneders uddannelse. Meningen med jobrotation er både, at ledige kommer ind som vikarer og tættere på et fast job, og at en virksomhed kan tilbyde medarbejderne mere uddannelse. En uddannelse, der giver bonus på jobbet, men som også giver et mere generelt løft til den enkelte medarbejder. Pia Olin har arbejdet som rengøringsassistent hos Elite Miljø i Horsens siden juni 2012 blev hun færdig som social- og sundhedshjælper efter ni måneder på skolebænken. Det var lidt hårdt, indrømmer hun, men er meget glad for at have været igennem forløbet. Ikke fordi hun nu skal ud at arbejde som social- og sundhedshjælper. Uddannelsen skal hun bruge i sit job, når hun er ude hos private borgere i Horsens Kommune for at gøre rent, vaske tøj og ordne indkøb. Pia Olin er en ud af i alt 15 ansatte i Elite Miljøs borgerserviceafdeling. 6

7 Psykologi med i tasken Jeg var lidt skeptisk i starten, vil jeg sige. Jeg var ikke begejstret for at skulle sidde i et klasseværelse igen. Men det har været en rigtig god uddannelse. Vi har fået en faglighed, vi ikke havde før. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og har da allerede brugt noget af det, jeg har lært, fortæller Pia Olin. Et af de fag på uddannelsen, Pia Olin fremhæver, er psykologi. Det har givet mig mange ting med, der kan gøre gavn i hverdagen. Det kan være noget med at kunne klare forskellige situationer. Også selv om jeg bare skal ud at handle med fru Hansen. Så er det meget rart at kunne håndtere det, hvis fru Hansen råber mig ind i hovedet, fordi jeg har købt den forkerte marmelade, siger Pia Olin med et smil. En hel afdeling på uddannelse Elite Miljø sendte første hold på fire medarbejdere på Socialog Sundhedsskolen i Horsens i april Næste hold startede i september det var her, Pia Olin var med og endelig to medarbejdere i januar i år. Det vil sige stort set hele medarbejderstaben. Årsagen er enkel: Horsens Kommune kræver i deres kontrakt med Elite Miljø, at de medarbejdere, der er ude hos borgerne, har en uddannelse. For eksempel som social- og sundhedshjælper. Elite Miljø er et landsdækkende rengøringsfirma, der gør rent på skoler, kontorer, børnehaver og sygehuse. Og så har de en borgerserviceafdeling, som gør rent hos private. Blandt andet i Horsens Kommune. Når for eksempel en pensionist får bevilget rengøring betalt af kommunen, kan han eller hun vælge Elite Miljø som privat leverandør. Chance til vikarer Helle Brandt, distriktschef hos Elite Miljø: Vi har haft et tilsvarende antal vikarer inde som afløsere. Når en vikar kommer ind i det her projekt, gør de det også, fordi de gerne vil have et fast arbejde. Hvis vi får ledige stillinger, kigger vi selvfølgelig i den skare, der har hjulpet os med det her. Indtil videre har vi fastansat en af vikarerne og har en anden inde i et barselsvikariat. Samarbejdet med jobcentret har fungeret godt, og de har gjort et stort arbejde for at få det til at lykkes, siger Helle Brandt. Hun understreger, at det kræver en indsats af en virksomhed, hvis et jobrotationsprojekt skal lykkes. Det handler blandt andet om, at vikar og virksomhed har en kemi, der fungerer, og at man sørger for at få de nye medarbejdere integreret i virksomheden. Og så skal man sikre, at man har sit bagland med sig. Det koster jo ressourcer fra virksomhedens side. Det er ikke noget, man bare stamper op af jorden. Det skal overvejes og gennemtænkes, siger Helle Brandt. 7

8 Nr. 4- Juni 2012 Gulerod for små virksomheder I Skive skal et nyt, stort projekt få de mindre virksomheder til at bruge jobrotation. Et bredt samarbejde med VEU-Center MidtØst i en central rolle ser ud til at virke. Illustrationsfoto: Colourbox.dk Ideen er ikke ny. Men metoden og baglandets opbakning er præget af nye tanker og ny praksis. Skive Kommune har med jobcentret som midtpunkt skruet en model sammen, hvor man i langt højere grad end tidligere forsøger at få de små virksomheder til at bruge jobrotationsordningen. Jobcenter Skive arbejder sammen med fagforeninger, a-kasser, arbejdsgiverorganisationer og ikke mindst VEUCenter MidtØst om projektet med navnet Oprotér din virksomhed. Det giver et godt fundament. Men det vigtigste er kontakten til alle de mindre virksomheder, som udgør en meget stor del af erhvervslivet i Skive Kommune. Væk fra jobrotation classic Hidtil har de mange små private virksomheder ikke benyttet sig af jobrotation i nævneværdigt omfang. Selvom tilbuddet er en hyldevare hos jobcentret. Det er ikke så mærkeligt, mener Lars Harder, jobcenterchef i Skive. For jobrotation classic fungerer bedst for en stor virksomhed, mens den lille virksomhed ofte viger udenom. Det første skridt er at få sendt sin medarbejder eller sine medarbejdere som er svære at undvære for en lille enhed til det rigtige kursus på det rigtige tidspunkt. Den klassiske jobrotationsordning er god for store virksomheder. For eksempel hvis 1000 medarbejdere inden for ældreområdet skal have tre ugers opkvalificeringskursus. Uddannelsesstedet kan lave store hold, og der kan komme økonomi i det. Tager vi ud til den lille virksomhed, er der måske en enkelt medarbejder, der har behov for et bestemt kursus. Hvis vi som jobcenter så siger, fint, vi vender tilbage, når vi har fundet 12 andre til det samme kursus, så mister 8

9 virksomheden forståeligt nok interessen, siger Lars Harder. Med Oprotér din virksomhed forsøger man at opfange den lille virksomheds behov for uddannelse af medarbejderne og så rykke på det med det samme. Det skal være hurtigt, fleksibelt og nu og her, siger Lars Harder. Første led i kæden er uddannelsen Her spiller VEU-Center MidtØst hovedrollen. VEU-centret tager imod virksomhedernes ønsker om uddannelse og kurser, finder eller opretter kurser og koordinerer mellem den lange række af skoler og kursusudbydere, man samarbejder med. Det er ikke sikkert, at en medarbejder fra en virksomhed kan få en kursusplads på en skole lige ved siden af. Men til gengæld kan han eller hun måske få kurset med det samme et andet sted i regionen. Vi påtager os at afdække, hvilke muligheder, der er, og få dem gjort synlige. Vi arbejder sammen med en lang række skoler og koordinerer så bredt som muligt i forhold til at få de rigtige tilbud ud til virksomhederne, siger Vivian Hasling Bang, projektleder på VEU-Center MidtØst. Det er naturligvis nemmere at gå ud til større virksomheder, hvor der er et klart behov. Og hvor man måske også er mere parat, fordi man som større virksomhed ikke kunne drømme om ikke at lave kompetenceudvikling. Med dette projekt over for de små og mellemstore virksomheder forsøger vi at gøre det mere tydeligt, at kompetenceudvikling også er for deres medarbejdere. Og at vi er her for at kunne give dem en løsning, siger Vivian Hasling Bang. Hele pakken Lars Harder ser projektet som en løsning, hvor man går fra teori til praksis og tænker mere i helhed. Når vi går ud sammen, de faglige organisationer, VEU-centret og jobcentret, kan vi levere et helt produkt. Et produkt både til den medarbejder, der skal i uddannelse nu og her, og til den ledige, der skal vikariere for ham, siger Lars Harder. Oprotér din virksomhed Projekt hører hjemme i Skive og har til formål især at hjælpe mindre virksomheder i gang med at bruge jobrotation. Fra januar til juni 2012 er antallet af jobrotationsvikarer i private virksomheder i Skive Kommune steget fra syv til 16. Inden for det offentlige er tallet ret konstant med 37 i januar og 39 i juni. Der er derudover planlagt og godkendt 101 offentlige projekter med 41 rotationsvikarer og 15 private projekter med 15 rotationsvikarer. Oprotér.dk er støttet af KOMPETENCEmidt, Region Midtjyllands Vækstforum, EU's Socialfond og Skive Kommune. Der er bevilget fem mio. kroner til projektet fra EU. I styregruppen for projektet sidder repræsentanter for 3F, Dansk Metal, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Uddannelsesrådet i Skive, VEU-center MidtØst og Jobcenter Skive. Desuden er en af beskæftigelsesregionens jobrotationskoordinatorer med som observatør. På kan man se flere videoindslag med virksomheder, medarbejdere og vikarer i jobrotationsprojekter. VEU-Center MidtØst er et ud af 13 VEU-centre i landet. VEU står for Voksen- og EfterUddannelse, og VEU-centret er et formelt samarbejde mellem de skoler, der udbyder voksenuddannelse og efteruddannelse. 9

10 Nr. 4- Juni 2012 Jobrotation i brug i kommunerne Mange medarbejdere i daginstitutioner, folkeskoler og sundhedssektoren kommer på skolebænken og giver plads til vikarer. Flere store projekter er i gang i Midtjylland. Illustrationsfoto: Colourbox.dk I Horsens Kommune sender man i øjeblikket stort set samtlige ansatte i daginstitutionerne på efteruddannelse. 360 pædagoger og 177 pædagogmedhjælpere har været eller er i gang med uddannelsesforløbet. Det sker som led i et omfattende jobrotationsprojekt, hvor jobcenter og dagtilbudsområdet har arbejdet sammen. Projektet har kørt siden 1. august 2011 og slutter ved udgangen af Uddannelsesprojektet har givet plads til 55 vikarer indtil videre, og i løbet af efteråret skal 26 vikarer overtage arbejdet, mens de pædagogiske medarbejdere er på kursus. Fordelen ved jobrotation er, at vi får fuld vikardækning. En anden fordel er, at vi på denne måde kan spotte kommende ansatte, og de ledige, der kommer ind som vikarer, kan spotte os som kommende arbejdsgiver, siger Hanne Lindstrøm Jakobsen, pædagogisk administrativ afdelingsleder i Horsens Kommune. Stor søgning i Silkeborg I Silkeborg Kommune kører man et større jobrotationsprojekt inden for folkeskolen. Projektet har kørt siden august 2011 og fortsætter frem til februar Samtlige ansatte lærere og pædagoger skal på en uges kompetenceløft i inklusion, og derudover har ca. 150 lærere og pædagoger været på seks ugers efteruddannelse i social inklusion. Indtil videre har omkring 40 vikarer været tilknyttet projektet 10

11 Dette er en overskrift fordelt på cirka en tredjedel pædagoger og to tredjedele lærere. Cirka en tredjedel har efterfølgende fået job, i og uden for Silkeborg Kommune, oplyser Inge Helboe Kruhøffer, pædagogisk konsulent og projektkoordinator, Silkeborg Kommune. Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik Der er 23 vikarpladser også i næste runde af projektet efter sommerferien. Skoleforvaltningen har afholdt møder for både ledige fra jobcentret og nyuddannede. Interessen for at blive vikar er stor. 26 pædagoger og 88 lærere har søgt om at komme ind i næste runde. Vikarjob til 80 ledige i Aarhus I Aarhus Kommune er man i fuld gang med et jobrotationsprojekt for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det er Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital, der i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, FOA, Jobcenter Aarhus, Social- og Sundhedsskolen samt VIA University College har taget initiativ til forløbet. 160 medarbejdere skal i uddannelse, og 80 ledige skal vikariere imens. Uddannelsen varer 14 uger og drejer sig om at skabe sammenhængende patientforløb. Jobrotationsprojekterne begynder i august Vi skal bruge vores regionale overblik for at understøtte jobcentrenes indsats, siger Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland. 11

12 KORT NYT Kampagne for voksenlærlinge At gå i voksenlære kan være lige præcis det skridt, der skal til. Ordningen kan bringe den unge ledige ind i en uddannelse og dermed ind på arbejdsmarkedet, og den kan give den ufaglærte det kompetenceløft, der sikrer et job i fremtiden. Voksenlærlingeordningen har vist sig at fungere, og nu er der sat skub i en ny kampagne. Den landsdækkende voksenlærlingekampagne er en del af regeringens ungeudspil til Finansloven for Baggrunden er den stigende ledighed især blandt de årige. Målet for kampagnen er 800 ekstra voksenlærlingepladser til ledige og nyansatte, der kommer fra ledighed. Initiativet til kampagnen er taget af Beskæftigelsesministeriet. Den praktiske gennemførelse af kampagnen sker i samarbejde mellem AK-Samvirke, 4 a-kasser (3F, HK, Dansk Metal og DANA), AMS og de 4 beskæftigelsesregioner. Voksenlærlingekampagne: Se Ny formand for Rådet Det Regionale Beskæftigelsesråd har netop skiftet formand. John Hermansen, der repræsenterer DA i Rådet og til daglig er administrerende direktør i SBK Scandinavia A/S, overtager formandsstolen i efter Ole Jepsen, der har stået i spidsen for Rådet siden juni Jeg glæder mig meget til at fortsætte det gode samarbejde, der er i Rådet, og jeg er meget glad for den store indsats, Ole Jepsen har ydet som formand i hans toårige valgperiode, siger John Hermansen. Ole Jepsen, der er udpeget af LO og til daglig er er vice a-kasseleder i 3F, bliver ny 1. næstformand, Rådets medlemmer er udpeget af beskæftigelsesministeren. Rådet har en funktionsperiode på 4 år, og der er formands- og næstformandsvalg hvert andet år. Hans Halvorsen, der repræsenterer KL og er rådmand i Aarhus Kommune, forbliver 2. næstformand for Rådet. Brug for alle "Brug for alle er et initiativ fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som understøttes regionalt af beskæftigelsesregionerne. Initiativet retter sig mod kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 og skal hjælpe borgeren på vej mod job eller uddannelse. Det skal ske via en tværfaglig afklaring og en individuel indsatsplan. Formålet er at få flere borgere i målgruppen i job, ordinær uddannelse eller ind på beskæftigelsesrettede tilbud. Der er afsat 115 mio. kroner til initiativet. Jobcentrene kan søge om at deltage og modtage tilskud fra de puljer, der er indbygget i Brug for alle. Det er puljen Særlige indsatser, der kan benyttes til at styrke virksomhedskontakten, Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet til kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, Nydanske kvinders vej til beskæftigelse samt Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder. Se mere: 12

13 KORT NYT Mentor til udsatte unge Forsøgsprojektet Mentor til udsatte unge går i luften 14. august. Mentorforsøget skal gå i dybden og undersøge effekten af en intensiv mentorstøtte i forhold til at få unge årige uden uddannelse i gang med en uddannelse eller i job. Der bliver tale om kontrollerede forsøg, så man i beskæftigelsessystemet får mere viden om, hvad der virker for at få modtagere af offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. På landsplan deltager 13 jobcentre i forsøget. Her fra den midtjyske region deltager Herning, Silkeborg og Viborg. Se mere: 13