1. Forord 6. Skoleafdelingen. Opfølgning på tidligere rapport. 2. Metode og proces 11. Udfordringsretten. Skoleafdelingen

Transkript

1 Skabelon for kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 samt udviklingsplan 11/12 og 13/14 (Middelfart Kommunes Skolevæsen) Revideret og sendt til skolerne Forord 6. Opfølgning på tidligere rapport 2. Metode og proces 11 Indledning som beskriver forløbet fra sidste kvalitetsrapport og som berører processen fremover. Skoleafdelingen Udfordringsretten Metode og forløb vedr. udfordringsretten. Herunder hvordan Kvalitetsrapport udviklingsplan og kvalitetsrapport er smeltet sammen Udviklingsplaner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 5. Skoleafdelingen Skolepolitik Børn og unge politik Skolestruktur Ny model - inklusion It-strategi Kommunens værdier - De overordnede styringsværktøjer for de decentrale enheder. - Anbefalinger/synspunkter/opmærksomhedspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde. Status på specialundervisningsområdet inklusion inden vi tager fat på den nye model så udviklingen kan sammenlignes med nuværende status i næste kvalitetsrapport. Skoleafdelingen Vurdering af skolens faglige niveau Status på 95% målsætningen MUFU og samarbejdet med UU. Skolens rammer: Økonomien er meget stram, hvilket gør, at det har en stor indflydelse på hverdagen. Der er ikke det økonomiske råderum, som der var før i tiden, og som gjorde det spændende at arbejde med forskellige økonomiske løsninger. Vi er i dag meget usikre på, om vores tildelingsmodeller holder, og det gælder både for løn og forbrugssiden (varme, el og vand). Der, hvor vi kan tage pengene fra, er fra de konti, som vedrører elevernes materialer, inventar og ture samt Skolelederen 1

2 personalets efteruddannelseskonto. Vi mærker også den stramme økonomi i forhold til vores vikarpulje, som er skåret ned. Dette set i lyset af lærernes arbejdstidsaftale, der giver lærerne flere fraværsdage i form af indførelse af barns 2. sygedag og seniordage for lærere over 60 år. Vi har mange unge ansat, og dermed fravær fra deres side i forbindelse med deres børn. Her tænkes også på omsorgsdage, hvor de unge lærere er fraværende fra undervisning. Desuden belastes vores vikarpulje af kursusvirksomhed, mødevirksomhed og omlagte dage, fx idrætsdage og skolefodbold - og selvfølgelig sygdom. Bygninger: Skolen er meget nedslidt med utidssvarende lokaler og møbler og trænger til indvendig vedligehold. I vores bestræbelser på at holde bygningerne på et rimeligt niveau er det vigtigt, at vi har et servicepersonale, som kan udbedre skader og renovere vores lokaler. Elevernes toiletforhold er blevet renoveret for egne midler. Vi har i alle klasselokaler og i de fleste faglokaler fået etableret projektorer i loftet for at tilgodese den ekstra indsats på IT-området. Hertil kan vi fortælle, at vi har investeret i interaktive tavler i klasserne, samt at vi har valgt, at indkøbe ekstra computere til elever med særlige behov. Vi har som skole haft hele lærerpersonalet på efteruddannelse i cd-ord og brugen af dette. Vi får flere og flere elever, og det kan mærkes på inventaret, som trænger til at blive udskiftet i flere klasser. Samtidig trænger skolen til udvendig renovering. Vi er dog glade for, at vinduerne i den røde bygning er blevet udskiftet. Dette kan forhåbentlig afhjælpe det store energispild og det dårlige indeklima. Normering: Med normeringen med 23 lektioner pr. lærer er det meget svært at efterleve og holde standarden og serviceniveauet. Skolen har problemer med at kunne planlægge lærernes tjenestetid inden for rammen. Dette skal ses i sammenhæng med de store indsatsområder: IT og inklusion. Der 2

3 kommer hele tiden nye direktiver fra centralt hold samtidig med, at der indgås centrale opgaver, der udhuler skolens råderum. Vi føler, vi er ved at afvikle den positive udvikling og den gode skole, som brugerne forventer. Vi oplever flere decentrale økonomiske opgaver lagt ud på skolen, som belaster vores økonomi i væsentlig grad. Det gælder fx annoncering til rekruttering af nye medarbejdere, videoovervågning, stadig øgede udgifter til IT-området, øgede udgifter til efteruddannelse i forhold til kommunens indsatsområder. I de forgangne skoleår har skolen haft et stort underskud, som vi er i gang med at nedbringe. Det medfører, at vi på lærerpersonalesiden arbejder med 1-1½ lærerstilling mindre end normeringen. Elevforudsætninger: Vestre Skoles elevsammensætning er meget komplekst, da vores elever kommer fra vidt forskellige sociale miljøer. Dette indvirker også på, hvilke forudsætninger og opbakning eleverne kommer med. Skolen er meget inkluderende, og personalet arbejder meget professionelt og målrettet med at tage vare både på elevernes faglige og sociale kompetencer. Læringsmål: Skolen arbejder med, at eleverne bliver mødt med en positiv tilgang til det at lære. I læreprocesserne fokuserer vi på, at der er flere måder at lære på, samt at eleven skal være i social balance med sin omverden både på og udenfor skolen. Vi sætter barnet i centrum. Dette ses ved, at selvom lærerne arbejder meget sammen om elevernes faglige mål, er vejene til målene vidt forskellige. Generelt kan vi sige, at der arbejdes meget med synlige strukturer og mange indlæringsmetoder på de mindre klassetrin. I overbygningen arbejdes der mere med at holde motivationen for læring i gang samt skabe de rigtige lærer/ elevrelationer. Vores læringsstrategier lykkes langt hen ad vejen, og det udmønter sig i elevernes, som er tilfredsstillende ud fra deres egne forudsætninger. I det forgangne skoleår har det pædagogiske 3

4 personale haft 4 temaeftermiddage vedr. forskellige pædagogiske retninger inden for klasserumsledelse. Samlet vurdering: Vestre Skole står sig stærkt i området, hvor vi oplever en positiv respekt for det arbejde, hele skolens personale yder. Dette mærkede vi især, da skolen i september 2010 var lukningstruet. Vi oplevede her, at skolen er en meget vigtig del af det lokale nærmiljø, og at der var stor tilfredshed med den måde, skolen arbejder på. Vores elever er yderst positive for det at gå i skole og er trygge sammen med deres lærere og pædagoger. Skolen fremtræder umiddelbart som en pæn skole, hvor der er en god stemning blandt medarbejderne, hvilket smitter af på deres arbejdsglæde og engagement. Skolens 3 største udfordringer Hver skole sammenfatter de tre største udfordringer fra årene 09/10 og 10/11 Overskrifter: Økonomi Skolens rammer inklusion Skolelederen 4

5 4. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) U.P. Udviklingsplan Opfølgning og status - Hvordan gik det med de opstillede mål og indsatser? - Holdt evalueringsplanen? - Hvilke forbedringsforslag afføder planen for den afsluttede periode? 95% målsætningen Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan hænger det sammen med tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? U.P. 95% målsætningen Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan skal det kunne aflæses/måles af tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? Helhed og sammenhæng Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? U.P. Helhed og sammenhæng Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Evalueringskultur, herunder arbejdet Hvordan er der arbejdet med evalueringskulturen i 09/10 og med elevplaner 10/11? U.P. Evalueringskultur, herunder arbejdet Hvordan vil skolen arbejde med evalueringskulturen i 11/12 med elevplaner og 12/13? Elevernes inddragelse i undervisningens Hvordan har skolen arbejdet med elevinddragelse i 09/10 og tilrettelæggelse 10/11? U.P. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvordan vil skolen arbejde med elevinddragelse i 11/12 og 12/13? Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) 5

6 U.P. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Inklusion Hvordan tilrettelagde skolen skole-hjem samarbejde og anvendte elevplaner i 09/10 og 10/11? Hvordan tilrettelægger skolen skole-hjem samarbejde og anvender elevplaner i 11/12 og 12/13? Hvordan har skolen arbejdet med inklusion af, og specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov i 09/10 og 10/11? U.P. Inklusion Hvordan vil skolen arbejde med inklusion af elever med særlige behov i 11/12 og 12/13? (Budget til differentieret undervisning og særligt fokus på at inkludere FLERE elever med særlige behov i balance med at yde specialpædagogisk bistand til de med behov for det!) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Skolelederen (Bilag 1) Dansk som andetsprog Hvordan tilrettelagde skolen undervisningen i dansk som andetsprog i 09/10 og 10/11? Skolelederen (Bilag 1) U.P. Dansk som andetsprog Hvordan vil skolen tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog i 11/12 og 12/13? Skolelederen (Bilag 1) U.P. Skolens profil Udarbejdes i bilag 2 Skolelederen (Bilag 2) Lokale, selvvalgte indsatsområder Hvilke indsatsområder har skolen arbejdet med i 09/10 og 10/11? (Og hvordan gik målopfyldelse og evaluering?) Skolelederen (Bilag 1) U.P. Lokale, selvvalgte indsatsområder Hvilke indsatsområder vil skolen arbejde med i 11/12 og 12/13? (Mål og succeskriterier?) Skolelederen (Bilag 1) Skolens Pædagogisk Servicecenter - status. Hvem er med i teamet, hvordan er de uddannet? Antal åbningstimer. Praksis i forbindelse med undervisningen (elever/lærere). Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen. Hvordan understøtter centeret brugen af digitale læremidler? Hvordan påvirker centeret skolens udviklingsstrategier? Skolelederen (Personalet på Pædagogisk Servicecenter) Skolen it-strategi - status Hvordan understøttede skolen udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 09/10 og 10/11? Skolelederen (Itvejlederen) (Bilag 1) 6

7 U.P. Skolens it-strategi Hvordan vil skolen understøtte udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 11/12 og 12/13? 5. Rammebetingelser 7 Skolelederen (Itvejlederen) (Bilag 1) Antal spor pr. klassetrin Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever fordelt på skoler Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever på specialskoler eller i Trækkes i TEA Skoleafdelingen specialpædagogisk tilbud Antal elever i ungdomsskolen Trækkes i TEA (i dialog med Ungdomsskolen) Skoleafdelingen Antal elever i specialklasser Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever, der modtager undervisning Trækkes i TEA (dansk som andetsprog er et tiltag i TEA) Skoleafdelingen i dansk som andetsprog Andelen af elever i procent i SFO i Trækkes i Institutionssystemet Skoleafdelingen forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO Den gennemsnitlige klassekvotient Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitlig klassekvotient i heltidsundervisningen Dialog med Ungdomsskolen Skoleafdelingen i Ungdomsskolen Antal elever pr. lærer Trækkes i TEA Skoleafdelingen Gennemsnitligt antal fraværsdage Trækkes i TEA Skoleafdelingen pr. elev fordelt på fraværstyper 09/10 Gennemsnitlig udgift pr. elev 2010 Regnskabstallet 2010 inkl. årets overskud/underskud divideret kr. med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5.september 2010 og 5. marts Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler 1. I alt inkl. materialer til valgfag, licenser, bøger, it, bolde, 1)1225 kr fysikmaterialer osv. (Ikke hjemlånsbøger på skolebib) 2) 321 kr. 2. Særskilt af det samlede beløb - udgift til boglige materialer 3. Særskilt af det samlede beløb udgift til digitale undervisningsmidler 3) 181 kr. licenser, abb., programmer og lign. Gennemsnitlig udgift pr. elev i Regnskabstallet 2010 inkl. årets overskud/underskud divide- Skrillingeskolen 7

8 kommunale specialskoler Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf 15 09/10 og 10/11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10 og 10/11 Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i procent. Vi laver en fælles tekst om tilsvarende kompetencer og hvorvidt de vurderes meget forskelligt og derfor vanskeligt kan sammenlignes i en skema-form. Det vil af teksten fremgå, at mange lærere har kurser og erfaring som tilsammen gør dem fuldt ud kompetente til at undervise i fagene. ret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5.september 2010 og 5. marts Der laves en udregning som kan sammenlignes fornuftigt med de andre skolers forudsætning. Planlagte timer hentes fra Undervisningsministeriets hjemmeside. I procent af Bruttotimetal I procent af Nettotimetal (Når det er bruttotimetal kan det ses at aldersreduktion spiller ind. KL laver deres landsdækkende undersøgelse i forhold til bruttotimetallet Vi vælger at lave både en udregning på nettoarbejdstid og på bruttoarbejdstid) Skoleafdelingen sender et skema ud til udfyldelse på skolerne. (Trio klargøres i løbet af skoleåret 11/12, så vi kan trække en rapport på denne dokumentation i næste kvalitetsrapport) Lærere med grunduddannelse efter tidligere bekendtgørelser for læreruddannelsen har linjefagskompetence i grunduddannelsesfagene ved undervisning på årgang. Heldagsskolen Ungdomsskolen Skoleafdelingen 09-10: Brutto: 37 % Netto:42 % 10-11: Brutto: 39 % Netto: 44 % Se bilag Antal vejledere. Læse-, matematik-, akt-, musik-. Andre vejledere Læsevejledere 2 AKT-vejledere 4 Musikvejleder - 1 Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11 Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Aflyst undervisning er, når timerne ikke gennemføres og eleverne sendes hjem. (Middelfart definition) Her anvendes samme forudsætninger som tidligere kvalitetsrapport for at få et sammenligneligt grundlag: 09/10 0,43 % 10/11 0,33 % Kursusafgift= 2062 kr. Kursustid= 17,68 t 8

9 Anvendte midler pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursusafgift og transport. Anvendte timer pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursustid og transporttid. 6. Resultater 9 Karakterer ved afgangsprøver 2009 og 2010 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. Klasse 09/10 og 10/11 Antal elever fordel på uddannelsesvalg efter 10. Klasse 09/10 og 10/11 Elever i specialklasser og specialskoler Elever der modtager dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune Trækkes fra Undervisningsministeriets hjemmeside Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Vurdering af, hvordan afgangselever klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor går de hen er grundlag for vurderingen der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Vurdering af, hvordan afgangselever med tiltaget dansk 2 i TEA klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor de går hen er grundlag for vurderingen, der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51 Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen Skrillingeskolen Østre Skole (Heldagsskolen) Vi havde 3 elever, hvor af 2 af dem klarede sig rigtig godt gymnasial uddannelse. Den sidste klarede sig mindre godt, men det var ikke på grund af hendes to-sprogshed. Skoleafdelingen 9

10 inklusion At gøre begrebet inklusion til en naturlig del af Vestre Skoles måde at arbejde med elever og forældre på. - At tydeliggøre hvordan kommunen og skolen arbejder med begrebet inklusion. - Ved at sætte ord på begrebet på pædagogiske møder og forældremøder, således at vi opnår en fælles forståelse af inklusion. - At gøre det tværfaglige samarbejde endnu bedre ved at kende til og inddrage hinandens kompetencer. - Deltage i det kommunale innovationsprojekt. -At få vores forskellige tiltag på skolen til at fungere sammen. (AKT/SPB) At vi har etableret et bedre tværfagligt samarbejde i kommunen og har fundet flere måder at inkludere eleverne på som en del af normalskolen. Vi ansatte på halv tid i en socialpædagogisk medarbejder til at vareetage opgaverne vedr. nogle utilpassede unge, som havde svært ved at passe deres skolegang. Resultatet af dette arbejde bevirkede, at vi kan se, at hvis vi skal nå de unge mennesker med specielle behov, er vi nødt til at etablere forskellige ordninger, som kan varetage forskellige 10

11 funktioner. Vores struktur vil inden for de nærmeste årrækker bevirke, at vi i højere grad kan inkludere på en pædagogisk forsvarlig måde. It i undervisningen At alle elever og lærere arbejder med junior pc-kørekortet. At lærerne medinddrager deres pc i undervisningen. Dette forudsætter, at det trådløse netværk virker Hvis netværket fungerer, vil vi lave en undersøgelse om, hvordan og hvor meget, vi bruger it i undervisningen. 11

12 Vi har indkøbt interaktive tavler til klasse samt udvidet vores bestand af bærbare computere, vi har med inklusionstanken tillige indkøbt 15 computere til specielle elever. Vi må dog stadigvæk konstatere, at hvis it i undervisningen skal have en større prioritet, så skal skolens netværk fungere hele tiden og ordentligt. Det tager for lang tid at starte computerne op, og vores udstyr skal opgraderes, da fx batterierne ikke kan holde mere end en lektion ad gangen Skolens IT-strategi (UP) Hvordan vil skolen understøtte udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 11/12 og 12/13? Vi vil fortsat satse mere på de digitale medier. Elevernes mulighed for at medbringe egne computere er med til at skubbe til udviklingen. Vi satser også fortsat på interaktive tavler og nye it-tiltag. 12

13 tekstarbejde At læsning bliver en disciplin i alle fag. En arbejdsgruppe forbereder oplæg til pædagogisk råd med henblik på implementering i de følgende år. At vi forbedrer vores test. 13

14 Udviklingsprojekt Læs for livet er sat i gang, test, Internationalt udvalg Udarbejde pædagogiske og didaktiske mål for et kommende projekt Deltager i kursus/konferencen i Murcia i oktober Formulere konkrete forslag til et kommende projekt. Planlægge materialer til partner finding -konferencen i oktober 14

15 Tages med i næste skoleårs planlægning Vi har startet et nyt internationalt partnerskabsprojekt op, som vil blive afviklet i skoleåret I dette projekt arbejder vi sammen med skoler fra Finland, Sverige, Wales, Tyskland, Frankrig, Spanien. Projektet hedder Show me your shoes. Skolerne i projektet vil udveksle undervisningsideer og produkter inden for historie, geografi og kultur. Det fælles sprog er engelsk. Projektet afsluttes maj Smartboardtavler i 1. klasse Undersøgelse af tilgængeligt undervisningssoftware og programmer, der kan understøtte elevernes læring i 1. klasse i fagene dansk og matematik Kommunens IT-pæd. konsulent skal medvirke med en introduktion af de grundlæggende teknikker samt en opfølgning med fokus på de pædago- 15

16 giske muligheder ved Smartboard Gennemførelse af undervisningsforløb samt evaluering heraf Endvidere videndeling til skolens øvrige lærere. Bedre i udskolingen, virkede ikke i 1. klasse, for dårligt udstyr. Hardware og software kunne ikke spille sammen. Vi har derfor pillet tavlerne ned og købt 4 nye, som er sat op i vores 8. og 9. klasser. Dette fungerer indtil videre tilfredsstillende. Vi ser med fortrøstning frem til at kommunens it-plan bliver udarbejdet. Skoleintranet 16

17 At skolens intranet bliver en integreret del af Vestre Skoles kommunikations- og informationsvirksomhed Der bliver udarbejdet retningslinjer for brug af intranettet for alle brugere. At ledelsen og personalet informerer mest muligt gennem intranettet At medarbejdere og brugere anvender intranettet. Løbende sætte ord på, at intranettet er vores fremtidige interne og eksterne kommunikationsmiddel Mere udbredt. Er vores kommunikationsmiddel i dagligdagen, som nu indgår naturligt. Der er mulighed for forbedring på forældresiden. Der er en del forældre, som stadigvæk skal vænne sig til, at vi kommunikerer via intra. 17

18 På skolen skal vi blive bedre til at bruge elevintra. Skolens hjemmeside At skolens hjemmeside løbende opdateres og viser, hvilken levende og udviklende skole, Vestre Skole er. Hjemmesiden skal fremtidig placeres på Skoleporten.(UNI-C) At der bliver udpeget en ansvarlig webredaktør, der sammen med den teknisk it-ansvarlige sørger for den løbende opdatering Undersøge, hvor mange, der besøger skolens hjemmeside. Evaluere ud fra brugernes tilbagemelding 18

19 Blevet mere brugervenlig, men stadig mangler. Mangler struktur til opdatering. Forældrene er blevet bedre til at bruge Skoleporten/intranettet. Vi har ikke fået undersøgt, hvor mange der bruger Skoleporten. Vi må konstatere, at det er nødvendigt at have en følgegruppe, som hele tiden opdaterer vores hjemmeside. 95% målsætning Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan hænger det sammen med tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen Vi har sat større fokus på 9. klasserne mht. det pædagogiske læringsmiljø og den pædagogiske struktur 19

20 Vi har etableret et 9. klassecenter på 3. sal, hvor vores to klasser har et sted for sig selv. Der er således 3 klasselokaler til 2 klasser med tilhørende nyetablerede toiletter. Det 3. klasserum er tænkt som et hænge ud rum og et holddelingsrum. Al undervisning er parallellagt for de to klasser. Dette har bevirket en større arbejdsglæde og motivation for både elever og lærere. Vi kan se, at vi stadigvæk er et stykke fra 95 % -målsætningen. For første gang har Vestre Skole ikke sendt 100 % af en 9. klasses årgang til enten en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Vi har haft 3 elever, der hver især har fået eneundervisning. Disse elever har ikke kunnet fortsætte i et videre uddannelsesforløb. To af dem har undervisning på ungdomsskolens dagtilbud, og den tredje er tilknyttet MUFU. På Vestre Skole har vi tradition for, at mange elever går i 10. klasse eller på efterskole. Herefter er der en meget stor procentdel af elever fra Vestre Skole, der fortsætter i en gymnasial uddannelse. En af de højeste i kommunen. 95% målsætning (UP) Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan skal det kunne aflæses/måles af tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? Et af skolens fokuspunkter er udskoling. Her vil vi koncentrere os om en anderledes struktur og pædagogiske læringsmiljøer målrettet vores ud- 20

21 skolingselever. Vi vil dels fokusere på at inkludere flere elever samt motivere og udfordre vores dygtige elever til et videre uddannelsesforløb. Tal og data afhænger af den elevsammensætning vi har at arbejde med. Når vi inkluderer flere elever, kan vi risikere at vores karaktergennemsnit falder. ligeledes kan vi blive udsat for at flere elever erklæres ikke uddannelsesparate. Men med en øget fokusering på de dygtige elever, kan det muligvis afspejles i. at flere søger gymnasiale uddannelser efter 9. klassetrin. Vi skal dog være opmærksomme på, at det er svært at bryde en efterskoletradition. Helhed og sammenhæng 21

22 Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Vi har mange traditioner, der binder eleverne sammen om sociale fællesskaber. Vi har stadig fokus på et tæt samarbejde mellem skolen og SFOdelen. I de små klasser har vi et få-lærerprincip og vægter det faglige og det tætte teamsamarbejde omkring klasserne. Vi har glade elever og et godt og tæt samarbejde med forældrene. Vi har stor søgning til skolen og i nogle klasser ventelister. Grundet skolens placering i nærmiljøet og den gode forældrekontakt har skolen et godt ry. 22

23 Helhed og sammenhæng (UP) Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Vi vil fortsætte med vores fælles traditioner og fokusere på respekt og ansvar. Vi venter på, at det bliver vores tur til at få skolen renoveret. Vores helt store udfordring mht. læringsmiljøer og inklusion er vores fysiske rammer. Vil vi foretage temperaturmålinger på elevernes undervisningsmiljø og løbende afprøve nye læringsmiljøer selv i vores nedslidte og små rammer. 23

24 Hvordan er der arbejdet med evalueringskulturen i 09/10 og 10/11? Vi har gennem de sidste 3 år arbejdet med differentierede elevplaner. Dvs. hver klasseteam har udarbejdet deres egen elevplan. Pga. de differentierede elevplaner på de enkelte klassetrin har vi oplevet at forældre, der har børn på forskellige klassetrin, ikke kan gennemskue forskellige tilgange til elevplaner. 24

25 Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner (UP) Hvordan vil skolen arbejde med evalueringskulturen i 11/12 og 12/13? Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at standardisere skolens elevplaner, således at der pr 1. jan 2012 er ens elevplaner på 3 niveauer: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi vil evaluere på møder og i samtaler med forældre. 25

26 Afventer resultatet Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvordan har skolen arbejdet med elevinddragelse i 09/10 og 10/11? 6) Elevens inddragelse i undervisningen herunder R/A: Hvordan har skolen arbejdet med elevinddragelse i 09/10 og 10/11? Eleverne inddrages gennem lærernes samtaler med den enkelte klasse og elev vedrørende undervisningen. Hensigten er, at eleverne bliver bevidste om, at deres holdning/indsats har betydning. Der er skemalagt en times R/A ugentligt. Elevrådet inddrages. Der er et elevråd for klasse og et for klasse. 26

27 Evalueres på møder og i klasserne sammen med eleverne samt trivselsforløb i klasserne. Samtidig har vi 2 forældremøder årligt: et agligt og et trivselsmøde. Vi mangler en rød tråd i arbejdet med respekt og ansvar, så forældre oplever en mere ensartet tilgang til arbejdet med de sociale færdigheder. Skolen viderefører arbejdet, da der er behov for fokus på området igen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (UP) Hvordan vil skolen arbejde med elevinddragelse i 11/12 og 12/13? Vi har lærere på kursus i læringsstile og inklusion. Vi søger en mere fleksibel tilrettelægning af undervisningen, således at vi bliver dygtigere til at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. 27

28 På møder og i teamsamarbejdet omkring klasserne. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Hvordan tilrettelagde skolen skole-hjem samarbejde og anvendte elevplaner i 09/10 og 10/11? Der er afsat tid til 2 forældremøder og 2 skole/hjemsamtaler pr. år. Des- 28

29 uden er der sat tid af til forskellige sociale arrangementer for skolen. Elevplanen inddrages ved skole/hjemsamtale i foråret. Evalueringen foregår på lærermøder og i skolebestyrelsen. Godt og tæt forældresamarbejde hvor vi oplever en forældrekreds, der har stor interesse for skolens arbejde. Vi oplever generelt stor tilslutning til skolens arrangementer og forældremøder. Da det blev besluttet at lærerne skulle undervise noget mere, har vi desværre måttet finde besparelser bl.a. i forældresamarbejdet. Fx har vi nedlagt forældresamarbejdskursus i indskolingen,og faglærerne er taget ud af skole/hjemsamtalerne på mellemtrinnet. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner (UP) Hvordan tilrettelægger skolen skole-hjem samarbejde og anvender elevplaner i 11/12 og 12/13? 29

30 Vi fortsætter det samarbejde, der er resurser til. Evalueres i skolebestyrelsen og på lærermøder. Inklusion Hvordan har skolen arbejdet med inklusion af, og specialpædagogisk bistand til, elever med særlige behov i 09/10 og 10/11? 30

31 Vi sætter resurser af til inklusion af elever. Bl.a. gennem AKT-arbejde, specielle undervisningsforløb for enkelte elever, hjemmeundervisning og eneundervisning. Samt generelt fokus på forskellige læringsmiljøer i klassesammenhæng. Skolen har evalueret på indsatsen ved elevgennemgang. Resultatet er, at skolen har kunnet inkludere alle elever undtagen en, som fik et miljøskifte til en anden skole. Mål for indsats- Inklusion (UP) Hvordan vil skolen arbejde med inklusion af elever med særlige behov i 31

32 området 11/12 og 12/13? (Budget til differentieret undervisning og særligt fokus på at inkludere FLERE elever med særlige behov i balance med at yde specialpædagogisk bistand til de med behov for det!) Vi vil bruge den viden vores personale får på inklusionskurserne. Videndeling med inklusionsambassadørerne. Dråben og kompetencecentrene skal inkluderes i skolens hverdag. Vores mål er, at alle elever inkluderes i deres nærmiljø og ser sig selv som en ligeværdig medspiller i fællesskabet. Vi vil inddrage forældrekredsen i inklusionproblematikken. Vi ser, om elever og personale trives og lykkes med inklusionen. Forældrekredsen og skolebestyrelsen inddrages. Skeptisk forældrekreds. Dansk som andetsprog 32

33 Hvordan tilrettelagde skolen undervisningen i dansk som andetsprog i 09/10 og 10/11? Foregår på små hold som sprogstøtte i klasserne. Vi observerer eleverne i test og afgangsprøver. Det lykkes bedre med nogle elever end andre. En del har svært ved læseprøven. Nøjagtig ligesom hos vores øvrige elever. Vi ser tegn på flere 2-sprogsforældre til skole/hjemsamtalerne og til vores store fælles sociale arrangementer. Vi er tilfreds med de, vi har opnået ud fra de resurser, vi får tildelt. Vi har ingen integrationsproblemer på skolen. 33

34 Dansk som andetsprog (UP) Hvordan vil skolen tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog i 11/12 og 12/13? Vi fortsætter vores sprogstøtte ude i klasserne. I kompetencecentret er der tilkoblet 2 lærere med uddannelsen DSA. Vi vil stadig have fokus på forældresamarbejdet med tosprogsforældrene, da det er vores opfattelse, at det har en stor betydning for deres børs skolegang. Vi vil nøje følge vores 2-sprogselevers test og forældrenes deltagelse i skolens arrangementer og møder. 34

35 Lokale, selvvalgte indsatsområder (UP) Hvilke indsatsområder vil skolen arbejde med i 11/12 og 12/13? (Mål og succeskriterier?) Faglig læsning: Vi læser for livet. Et 2-årigt forløb med konsulentbistand. Vestre Skole er en ud af 5 udvalgte skoler på landsplan, der deltager i projektet. Målet er at give elever forudsætninger for at kunne læse faglige tekster i alle fag og give lærerne redskaber til at målet går i opfyldelse. En styregruppe holder møder med konsulenterne, og der afholdes fællesmøder for hele skolens lærerstab også med deltagelse af konsulenterne. Der arbejdes med øvelser med tekster og metoder til at fremme lærernes udbytte. Alle lærere inddrager projektet i deres fag, som senere evalueres. Inklusionsprojekt for alt pædagogisk personale i kommunalt regi. 35

36 Lærerne deltager i stormøder med oplægsholdere, ambassadører bliver uddannet på PD-niveau og lederne deltager i kurser. Alt sammen til gavn for fælles afsæt og forståelse af begrebet inklusion. Hver institution laver en inklusionsproces, der passer til kulturen. En lokal udfordring er vores nye tiltag Dråben, som er sat i værk i samarbejde med skole- og familieafdelingen. Etablering af et kompetencecenter. Vi vil i løbet af de næste år prøve at etablere og udvikle et læringscenter for elever med særlige behov. Det gælder også for de dygtigste elever. Vores mål er at udvikle faglige som sociale færdigheder hos vores elever. Det tænkes, at funktionerne AKT, DSA-lærere, specialundervisere og lærere, som har lyst til at udfordre de dygtige elever tilknyttes kompetencecenteret. En anderledes udskoling. Vi har fokus på en anderledes udskoling, da vi vil gøre vores elever mere motiveret for at gå i udskolingen på Vestre Skole. Samtidig regner vi med, at få et bedre fagligt miljø og en lyst til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Internationalt udvalg: show me your shoes fortsat fra Afsluttes juni Som et udløb af dette projekt vil vi starte et nyt projekt for de årige, som skal arbejde sammen med vores nye partnerskabsskole fra Finland. Projektet går ud på, at vi opretter et tilbudsfag, hvor tanken er, at eleverne 2-4 timer om ugen skal samarbejde med den finske skole via internettet. Vi skal arbejde med andre fagområder på engelsk. Det er meningen, at disse elever skal på besøg hos deres finske klassekammerater samtidig med at de finske elever kommer på besøg i Danmark i skoleåret Mht. internationalt udvalg: Evalueres ved projektets afslutning i maj 2012 og i møder sammen med partnerskolerne i oktober

37 Skolens Pædagogisk Servicecenter - status. Hvem er med i teamet, hvordan er de uddannet? Antal åbningstimer. Praksis i forbindelse med undervisningen (elever/lærere). Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen. Hvordan understøtter centeret brugen af digitale læremidler? Hvordan påvirker centeret skolens udviklingsstrategier? Pædagogisk servicecenter - Skolebiblioteket Personalet på pædagogisk servicecenter består af: Svend Ankjær Nielsen, uddannet skolebibliotekar og skolebibliotekskonsulent i Middelfart Kommune 37

38 Jytte Skovgaard, uddannet skolebibliotekar Vibeke Brandt Nielsen, uddannet skolebibliotekar Åbningstimer Skolebiblioteket er åbent i 25 undervisningslektioner om ugen. Derudover er skolebiblioteket dagligt åbent for alle elever i det første frikvarter fra kl Der er åbent for kolleger ubegrænset,og skolebiblioteket er åbent for betjening og kollegial vejledning i første og sidste uge af skolens sommerferie. Praksis i forbindelse med undervisningen Alle klasser har en lektion om ugen, hvor de fast kan benytte skolebiblioteket og få råd og vejledning til elevernes individuelle lån og få undervisning i bibliotekskundskab, søgning i databaser m.m. Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen På Vestre Skole er der et centralt udvalg Budget og indkøb, der består af skolens ledelse, personalet fra pædagogisk servicecenter, de itansvarlige samt lederen af skolens kompetencecenter, der på basis af ønsker fra fagudvalg og kolleger, prioriterer og beslutter indkøb. Skolebibliotekets personale indkøber derefter de valgte materialer gennem skolebibliotekskontoret, der er ansvarlig for inddatering og klargøring. Skolebibliotekets personale står for indkøb af materialer til skolebibliotekets faste samling. Personalet er i deres indkøb meget bevidste om, at en forudsætning for et læseløft dels er et velvalgt grundbogsmateriale og ikke mindst et varieret udbud af børne- og ungdomsbøger og fagbøger til at understøtte eleverne i deres personlige læseudvikling. Hvordan understøtter Pædagogisk servicecenter brugen af digitale læremidler? Skolebibliotekets personale holder sig løbende ajour med de digitale læremidler, der findes på markedet og vejleder løbende kolleger om, hvilke muligheder der findes. Pædagogisk servicecenters personale er meget opmærksomme på, at en forudsætning for vellykket implementering af it er, at de digitale læremidler indgår i en didaktisk sammenhæng med de øvrige læremidler for at tilgodese fagenes trinmål. Hvordan påvirker Pædagogisk servicecenter skolens udviklingsstrategier? 38

39 Skolebibliotekets personale har meget fokus på, at en forudsætning for vellykket inklusion er et varieret læremiddeltilbud. Skolens indsatsområde på læseområdet understøttes af skolebiblioteket ved indkøb og anskaffelse af materialer fra eksterne samlinger til skønlitterære og faglige læsekurser for alle skolens elever. Ligeledes er det vigtigt at sikre eleverne, der er tilknyttet skolens kompetencecenter, et læremiddeludbud, der er målrettet den enkelte elevs behov. Skolebiblioteket ser det som en væsentlig opgave at inspirere til, at deltage i og understøtte skolens løbende udvikling ved nøje at følge udviklingen på det pædagogiske område samt ikke mindst læremiddelområdet både digitalt, på lærebøger og på øvrige materialer. 39

40 Bilag 2: Skolens profil Det vil vi være kendt for! Vestre Skoles hverdag tilrettelægges således, at skolen bliver et godt lærested og et trygt og udviklende værested for både elever og personale. Hverdagen bygger på Tryghed - Medansvar Kvalitet - Samarbejde 40

41 Vestre Skoles mål er, at den enkelte elev føler og tager et medansvar, så både den enkelte elev og hele klassen får udbytte af undervisningen. Eleverne skal tage medansvar for fællesskabet i egen klasse og på skolen. Vestre Skoles mål er at nå en høj faglig standard gennem en udviklende og udfordrende undervisning. Samarbejdet mellem skolen og hjemmet prioriteres højt for at fastholde og udvikle forståelsen af det fælles ansvar for barnets udvikling og for klassens sociale liv. Vestre Skoles hverdag tilrettelægges således, at skolen bliver et godt lærested og et trygt og udviklende værested for både elever og personale. Hverdagen bygger på Tryghed - Medansvar - Kvalitet Samarbejde Det betyder at: Der er åbenhed og gensidig imødekommenhed. Der er en positiv atmosfære. Skolens traditioner styrkes og nye kan udvikles. Man tør være sig selv. Man føler sig velkommen i klassen og på skolen. Man tør sige sin mening og respekterer andres. Hvad skal der være sket med eleverne, for at vi er tilfredse? Eleverne skal have positive forventninger til deres liv. Eleverne skal opleve konsekvens. 41

42 Eleverne skal blive i stand til at tage kvalificerede valg. På Vestre Skole skal den enkelte elev føle og tage et medansvar, så både den enkelte elev og hele klassen får udbytte af undervisningen. Eleverne skal tage medansvar for fællesskabet i egen klasse og på skolen. Det betyder at: Der er et elevråd. Eleverne føler sig set, hørt og forstået. Eleverne deltager aktivt i under-visningen. Eleverne tager ansvar over for stillede arbejdsopgaver. Eleverne lærer at omgås andre på en god måde. Eleverne er medansvarlige for skolens miljø. Eleverne udnytter deres evner fuldt ud. Hvad skal der være sket med eleverne, for at vi er tilfredse? Eleverne skal bevare deres naturlige nysgerrighed. Eleverne skal føle ligeværd og selv-værd. Eleverne skal forstå betydningen af, at de er velforberedte til og aktive i undervisningen. Eleverne skal være i stand til at handle selvstændigt og kreativt. Eleverne skal være i stand til at arbejde projektorienteret. Vestre Skoles mål er at nå en høj faglig standard gennem en udviklende og udfordrende undervisning Det betyder at: Undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev får mulighed for at udvikle sine personlige evner og for at tilegne sig faglige færdigheder. 42

43 Både de boglige, praktisk/musiske og sociale elementer er en del af undervisningen. Teamsamarbejdet skal styrkes. Eleverne får kvalificeret undervisning. Eleverne får gode arbejdsvaner. Hvad skal der være sket med eleverne, for at vi er tilfredse? Den enkelte elev har erhvervet viden og gode arbejdsvaner. Den enkelte elev kan påbegynde en ungdomsuddannelse efter lyst og evne. Samarbejdet mellem skolen og hjemmet prioriteres højt for at fastholde og udvikle forståelsen af det fælles ansvar for barnets udvikling og for klassens sociale liv. Det betyder at: Der er et højt informationsniveau. Der er gensidig åben dialog. Der er vilje til samarbejde. Der er tolerance. 43