DRY YOUR BEST. 1 af 4. Goldperioden starten på en ny laktation. Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)

Transkript

1 DRY YOUR BEST 1 af 4 Goldperioden starten på en ny laktation Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)

2 Dry Your Best Tech nr. 1 3 Introduktion Goldperioden er en vigtig hvileperiode for malkekoen. Gennemsnitslængden af goldperioden er dage. Goldperioden har afgørende betydning for at opnå en høj produktion i den efterfølgende laktation, og kan derfor betragtes som begyndelsen på den næste laktation. Der sker både anatomiske, fysiologiske og immunologiske ændringer i mælkekirtlen i denne periode, særligt i starten af goldperioden (aktiv tilbagedannelse) og ved tiden umiddelbart før og efter kælvningen (råmælksdannelse) 17. Denne publikation belyser goldperiodens kritiske betydning for malkekøer. Forskellige metoder til afgoldning af køer og deres betydning for management, yversundhed og dyrevelfærd beskrives, så det lettere kan forstås, hvorfor afgoldning ikke bør betragtes som afslutningen på den indeværende laktation, men snarere som begyndelsen på den næste. Centrale budskaber: Yversundhed, management og dyrevelfærd er tæt indbyrdes forbundne omkring afgoldningen. Reduktion af mælkeydelse ved en gradvis afgoldning har en positiv effekt på yversundheden, men en negativ effekt på produktivitet, management og dyrevelfærd. Brat afgoldning er den bedste løsning set ud fra managementperspektivet, men har en negativ betydning for dyrevelfærd og yversundhed. En simplere metode der kan reducere mælkeydelsen, og som ikke afhænger af enten reduktion i foderindtag eller malkningsfrekvens, vil derfor være interessant. En sådan metode vil kunne forbedre management, yversundhed og dyrevelfærd omkring afgoldning. Den vil også have en positiv effekt på besætningens økonomi. I den tidlige del af goldperioden bør kirtelvævet i yveret tilbagedannes hurtigt for at sikre yversundheden og skabe baggrund for en høj mælkeproduktion i den efterfølgende laktation. Typisk har denne fase, som antages at vare 3 4 uger, en relativ høj risiko for nye infektioner i kirtelvævet (IMI = intramammary infections). Når kirtelvævet er helt tilbagedannet i perioden mellem aktiv tilbagedannelse og råmælksdannelsen, menes det at være særdeles resistent overfor nye infektioner. Varigheden af denne tilstand afhænger af længden af goldperioden. En til to uger før kælvning øges risikoen igen for nye IMI. Antal nyinfektioner Afgoldning Yvervæv tilbagedannes Aktiv tilbagedannelse Yvervæv helt tilbagedannet Yvervævet udvikles på ny Kælvning Råmælksdannelse Skematisk fremstilling af incidensen af nye infektioner i yvervævet i løbet af 25, 26 goldperioden. Goldperiodens betydning for forekomsten af mastitis i tiden omkring kælvning har været studeret i mange år. Studier fra 1980 erne viste at nyinfektionsraten for miljøbakterier i goldperioden, var ca. 10 gange så høj som hos den lakterende ko 26. Forskere fra England har for nyligt undersøgt goldperiodens betydning for mastitisforekomsten. I besætninger med lave tankmælkscelletal (i denne undersøgelse < celler/ml), hvor der anvendtes strategiske goldningsbehandlinger med antibiotika, fandtes en signifikant stigning i prævalensen af IMI mellem afgoldnings- og frem til kælvningstidspunktet 2, 3, 5.

3 4 Dry Your Best Tech nr. 1 Dry Your Best Tech nr. 1 5 Eksperimentelle forsøg udført af de samme forfattere med anvendelse af moderne molekylære teknikker bekræftede, at mere end 50 % af alle mastitistilfælde forårsaget af miljøbakterier, der forekommer i tidlig laktation (de første 100 dage efter kælvning), skyldes infektioner, der er etableret i løbet af goldperioden. DNA fingerprinting viser, at infektioner etableret i goldperioden fortsat er til stede i den efterfølgende laktation (tallene refererer til dage før og efter kælvning, hvor der er indsamlet isolater. Alle isolater indsamlet efter kælvning er fra kliniske tilfælde af mastitis) 2,3,5. De tre akser ved afgoldning: Management, yversundhed og dyrevelfærd Et vigtigt formål med afgoldningen er at mindske risikoen for infektioner i kirtelvævet. Der er imidlertid to andre lige så vigtige aspekter, der er tæt forbundet med yversundheden. Disse aspekter eller akser er management og dyrevelfærd. Køernes genetiske potentiale for mælkeproduktion er steget meget i de senere år, og det er derfor blevet en udfordring at stoppe mælkeproduktionen hos højtydende malkekøer ved afgoldning. Store mælkemængder i yveret fører til overfyldning. Denne tilstand medfører ubehag og formentlig også smerte, og der kan observeres en reduktion i koens totale liggetid samt varigheden af perioder, hvor den ligger ned i dagene umiddelbart efter afgoldning 8, 10. Det blev også vist, at kirtler der blev inficeret i løbet af goldperioden, havde signifikant større risiko for at udvikle klinisk mastitis forårsaget af det samme patogen i den efterfølgende laktation end kirtler, der ikke blev inficeret. Etableringen af nye IMI i goldperioden kan have stor betydning for forekomst og fordelingen af klinisk mastitis i den efterfølgende laktation. Faktisk skyldes en meget stor del af forekomsten af kliniske tilfælde af mastitis i tidlig laktation infektioner etableret i goldperioden 11. Tilfælde/100 køer Infektioner, der etableres i goldperioden Infektioner, der etableres under laktationen Laktationsmåned Opgørelse over hvornår infektioner, der leder til kliniske tilfælde af mastitis, etableres (i hhv. goldperiode og under laktation) 11. Det er også vigtigt at huske på, at infektioner der etableres i den sene del af goldperioden eller omkring kælvning, har større betydning for forekomsten af klinisk mastitis i den efterfølgende laktation i forhold til infektioner, der etableres kort tid efter afgoldning 11. Mælkekirtlen skal regenerere, så den er forberedt på den efterfølgende laktation. Helbredelse af eksisterende infektioner og forebyggelse af nye sikrer en høj yversund i den efterfølgende laktation. Management Mælkeløb Infektioner i yverets kirtelvæv Smerte i yveret Afgoldning kan ske enten gradvist eller brat. Metoden der anvendes, har forskellig betydning for yversundhed, dyrevelfærd og koens produktivitet. Yversundhed Dyrevelfærd Overfyldningen af yveret og trykstigning inde i kirtlerne lige efter afgoldning er årsag til smerte og ubehag hos malkekøer. Evaluering af forholdet mellem de tre akser foretages bedst ved brug af tre nøgle-indikatorer: forekomst af mælkeløb, forekomst af infektioner i kirtelvævet og smerte i yveret.

4 6 Dry Your Best Tech nr. 1 Dry Your Best Tech nr. 1 7 Management ved afgoldning Yversundhed ved afgoldning De to mest almindeligt anvendte metoder til at stoppe mælkeproduktion ved afslutningen på en laktation er enten brat afgoldning eller gradvis afgoldning. Brat afgoldning er betegnelsen for et pludseligt ophør af malkninger uden nogen planlagte ændringer i mælkeproduktionen hos koen forud for dette tidspunkt. Denne fremgangsmåde omfatter altså ingen ændringer i mængden eller kvaliteten af fodringen, koens adgang til vand eller malkningsfrekvens forud for afgoldning. Gradvis afgoldning er i dette skrift betegnelsen for alle andre metoder, der er rettet mod at reducere mælkeydelsen i perioden forud for den endelige afgoldning, som fx ved at reducere malkningsfrekvensen eller nedsætte foderoptaget. Brat afgoldning foretrækkes som udgangspunkt af landmænd, da management af køer der skal afgoldes, er lettere. Det stigende genetiske potentiale for høj mælkeproduktion medfører imidlertid at selve afgoldningen er et kritisk øjeblik for malkekoen. Køer med meget høj produktion er svære at afgolde brat, simpelthen fordi de fortsætter med at producere mælk, og derfor har større risiko for at udvikle mælkeløb efter afgoldning og dermed en øget risiko for at etablere nye IMI. På denne baggrund har National Mastitis Council (NMC) i USA anbefalet, at højtydende køer ikke tilbydes kraftfoder i to uger forud for forventet afgoldning med det formål at reducere ydelsen ved afgoldning til et niveau under 15 kg/dag. I Danmark anvendes stort set udelukkende gradvis afgoldning, hvor mælkeydelsen reduceres ved enten fodringsmæssige eller andre tiltag forud for den endelig afgoldning. Af de seneste danske anbefalinger for håndtering af afgoldningen fremgår det også, at kvaliteten eller mængden af det tilbudte foder bør reduceres 1-2 uger før afgoldningen 30. Det er tidligere vist, at gradvis reduktion af malkningsfrekvensen i den sidste uge af laktationen kan reducere mælkeydelsen med mellem 22 og 47% 18. Denne fremgangsmåde reducerer imidlertid mælkeproduktionen, og har derfor betydning for koens rentabilitet. I et eksperiment hvor køer blev tilbudt foder med 8 kg tørstof/dag i de sidste 7 dage forud for afgoldningen, producerede de 34 % mindre mælk sammenlignet med køer, der blev tilbudt foder med 16 kg tørstof/dag i samme periode. Det er vigtigt at huske på, at en betydelig reduktion i omfanget af tilbudt foder forud for afgoldning kan føre til stofskifteproblemer og decideret sult 27 særligt hos den højtydende ko. Nedsat optag af næringsstoffer i den sidste del af laktationen og ved afgoldning udgør en metabolisk udfordring for køer, og medfører bl.a. højere indhold af NEFA og cortisol i blodet 15, 16. En nedsat mælkeproduktion før afgoldning har fordele især set fra et yversundhedsperspektiv. Set i forhold til koens velfærd er der ikke tvivl om, at både reduceret fodertilbud og lavere malkningsfrekvens virker negativt 27. Endelig er disse metoder også betydeligt mere arbejdskrævende end den bratte afgoldningsmetode. Mælkeproduktionens størrelse før goldning og incidens af mælkeløb (ML) i ugen efter den sidste malkning er kendte risikofaktorer for nye IMI i den tidlige del af goldperioden. Efter ophør af malkningen sker der store ændringer i yveret: udvaskningen af bakterier fra pattekanalen ophører, patterne dyppes ikke længere med pattedyp i forbindelse med malkning og pattekanalens barrierefunktion nedsættes på grund af det øgede tryk i kirtlen. Tilbagedannelsen af kirtelvævet nedsætter den beskyttende effekt af lactoferrin og immunoglobuliner, mens indholdet af fedt og casein fortsat er højt, og dermed nedsætter leukocytternes virkning 24. Det anbefales at reducere mælkeproduktionen forud for afgoldning, fordi jo højere produktionen er ved afgoldning, jo højere er risikoen for nye IMI. Ved en daglig ydelse over 12,5 kg vil hver yderligere stigning på 5 kg forøge koens risiko for at have en IMI ved kælvning med 77 % 20.Andre studier har vist at for hver 1 liter stigning i ydelse ved afgoldning, stiger odds for at en kirtel er inficeret med Enterobacteriaceae ved kælvning med 1, Det svarer til, at risikoen for nyinfektioner i goldperioden fordobles for hver 12 kg stigning i ydelse ved afgoldning. Efter afgoldningen dannes en keratinprop i pattekanalen. Proppen udgør en del af yverets naturlige forsvarsmekanismer, og forhindrer bakterier i at komme ind i pattekanalen under goldperioden. I et studie fra USA fandt forfatterne efter 6 ugers goldperide, at 23,4 % af patterne stadig kunne klassificeres som åbne (der var ikke etableret en funktionel keratinprop), og der var en sammenhæng mellem mælkeproduktionens størrelse og forseglingen af pattekanalen. Hos køer der producerede 21 kg mælk/dag eller mere forud for afgoldning kunne 47 % af patterne stadig klassificeres som åbne. Til sammenligning var det tilsvarende tal kun 19 % åbne patter hos køer, der producerede mindre end 21 kg før afgoldning 8. I et New Zealandsk studie af lukningen af pattekanalen efter afgoldning i en gruppe bestående af 756 køer, fandtes 50 % åbne patter 7 dage efter afgoldning % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af patter med åbne pattekanaler observeret i løbet af goldperioden under feltstudier i New Zealand og i USA 5. Køer fra New Zeland Køer fra USA (ydelse <21 kg) Køer fra USA (ydelse >21 kg) Dage efter afgoldning

5 8 Dry Your Best Tech nr. 1 Dry Your Best Tech nr. 1 9 Hvis mælkeydelsen reduceres forud for afgoldning, kan både forekomsten af nye IMI og den forøgede risiko forbundet med mælkeløb reduceres 23. Mælkeløb (ML) er udtryk for en nedsat eller hindret funktion i pattens lukkemekanisme, og udgør en risikofaktor for øget forekomst af IMI 13. ML er til stede, hvis der observeres stråler af mælk fra patterne, mælkedråber på pattespidserne eller indirekte, når der observeres mælk på gulvet under yveret. ML er en risikofaktor, idet undersøgelser har vist, at køer der udvikler mælkeløb efter afgoldning, har 4 gange større sandsynlighed for at udvikle klinisk mastitis og 6,1 gange større risiko for at udvikle en IMI i goldperioden end køer, der ikke udviser tegn på ML 23. ML tillader, at bakterier kan passere op igennem pattekanalen og kolonisere yvervævet 6. I andre studier er det vist, at køer med mælkeløb har højere incidens af kliniske tilfælde af mastitis forårsaget af E. coli og Staphylococcus aureus i besætninger med lavt celletal 21, 22. Mælkeløb kan også ses hos køer med lav ydelse. 30 % af køer, der blev goldet af med mindre end 5 kg/dag havde tegn på mælkeløb i løbet af den første uge efter afgoldning 23. Ved mælkeløb spildes mælk i køernes senge/båse, og dette forbedrer mikroorganismernes mulighed for at vokse i lejematerialet, og derved medføre en forøget risiko for miljøbetingede infektioner. Risikoen for yverinfektioner i forbindelse med ML stiger, hvis hygiejnen i køernes omgivelser, særligt i lejematerialer, er dårlig. Velfærd ved afgoldning Malkeko med mælkeløb (mælk på pattespidsen af venstre forpatte og på gulvet). Når den bratte afgoldningsmetode anvendes på køer, der stadig producerer en større mængde mælk, kan det medføre ansamling af betydelige mængder mælk i yveret. Dette medfører overfyldning af yveret (stigning i yverets volumen og tryk inde i yveret) og øget risiko for mælkeløb 14, 28. Overfyldning af yveret giver koen ubehag og formentlig smerte. Det er vist, at overfyldning af yveret medfører en reduktion i koens totale liggetid, og at den gennemsnitlige varighed af enkelte episoder, hvor koen ligger ned, reduceres. Begge dele kan anvendes som indikator for ubehag 14, 19. Overfyldning af yveret kan være så udpræget, at den hindrer eller besværliggør bagbenenes normale bevægelsesmønster 1, 10. Velfærdsmæssige problemer forårsaget af afgoldning er mere udtalte hos køer med høj produktion, og må derfor forventes at få en stadig større betydning 9, 14. Sammenfatning Spændt (overfyldt) yver 24 timer efter afgoldning. Management, yversundhed og dyrevelfærd ved afgoldning og start af goldperioden er tæt forbundne, og sammenhængene mellem disse faktorer er opsummeret i nedenstående illustration. Management Yversundhed Dyrevelfærd Brat afgoldning Større risiko for nye infektioner i yverets kirtelvæv (IMI) Smerte og ubehag i yveret Fra Farm Animal Welfare Education Centre. Overfyldning af yveret Tryk inde i yveret Risiko for mælkeløb Dannelse af keratinprop Goldperioden er en meget vigtig restitutions- og genopbygningsperiode for malkekøer. Det starter med valget af afgoldningsprocedure, som har konsekvenser for management, yversundhed og dyrevelfærd. En forsimplet brat afgoldningmetode der hverken kræver et nedsat foderoptag eller en nedsat malkningsfrekvens, er ønsket, så håndteringen af køer ved afgoldning kan forsimples, uden at det vil få negative konsekvenser for yversundheden eller koens velfærd. Dette er af stor betydning for fortsat, at kunne forbedre malkekoens produktivitet, og vil samtidig også have en positiv betydning for den generelle rentabilitet af en besætning med malkekøer.

6 10 Dry Your Best Tech nr. 1 Dry Your Best Tech nr Referencer 1. Boelling, D and Pollott, GE. Locomotion, lameness, hoof and leg traits in cattle. I Phenotypic influences and relationships. Livestock Production Science 1998; 54, Bradley, A.J. and Green, M.J. A study of the incidence and significance of intramammary enterobacterial infections acquired during the dry period. J. Dairy Sci. 2000; 83: Bradley, A.J. and Green, M.J. An investigation of the impact of intramammary antibiotic dry cow therapy on clinical coliform mastitis. J. Dairy Sci. 2001; 84: Bradley, A. J., Green, M. J. and Huxley, J. N. Making better use of milk samples: Monitoring and investigating herd mastitis. Cattle Practice 2002; 10(2): Bradley, A.J. and Green, M.J. The importance of the non-lactating period in the epidemiology of intramammary infection and strategies for prevention. Vet. Clin. North Am. Food Anim. Pract. 2004; 20: Cousins, C.L., Higgs, T.M., Jackson, E.R. Susceptibility of the bovine udder to bacterial infection in the dry period. J. Dairy Res. 1980; 47: Dingwell, R.T., Kelton D.F., Leslie K.E., Edge V.L. Deciding to dry-off: does level of production matter?. National Mastitis Council Annual Meeting Proceedings Dingwell, R.T., Kelton D.F., Leslie K.E., Edge V.L. Management of the dry cow in control of peripartum disease and mastitis. Vet Clin Food Anim : Dingwell, R.T., Leslie, K.E., Schukken, Y.H., Sargeant, J.M., Timms, L.L., Duffield, T.F., Keefe, G.P., Kelton, D.F., Lissemore, K.D., Conklin, J. Association of Cow and Quarter Level factors at dry Off and New Intramammary Infections in the Dry Period. Prev Vet Med. 2004; 63(1-2): Gleeson, D.E., O Brien, B., Boyle, L. & Earley, B.: Effect of milking frequency and nutritionallevel on aspects of the health and welfare of dairy cows Animal 1, Green, M.J., Green, L.E., Medley, G.F., Shukken, Y.H., Bradley, A.J. Influence of dry period bacterial intrammammary infection on clinical mastitis in dairy cows. J. Dairy Sci. 2002;85(10): Huxley, J. N., Green, M. J., Green, L. E. and Bradley, A. J. Evaluation of the efficacy of an internal teat sealer during the dry period. J. Dairy Sci. 2002; 85(3): Klaas, I.C., Enevoldsen, C., ErsbØll, A.K., Tolle, U. Cow-related risk factors for milk leakage. J. Dairy Sci. 2005; 88: Leitner, G., Jacoby, S., Maltz, E., Silanikove, N. Casein hydrolyzate intramammary treatment improves the comfort behavior of cows induced into dry-off. Livestock Science. 2007; 110: Odensten, B., Berglund, M.O., Waller, K. P., Holtenius, K. Metabolism and udder health at dry-off in cows of different breeds and production levels. J. Dairy Sci. 2007a, 90: Odensten, B., Berglund, M.O., Waller, K. P., Holtenius, K. Effects of two different feeding strategies during dry-off on certain health aspects of dairy cows. J. Dairy Sci. 2007b. 90: Oliver, S.P. and Sordillo, M. Approaches to the manipulation of mammary involution. J. Dairy Sci. 1989; 72: Oliver, S.P., Shull, E.P., Dowlen, H.H. Influence of different methods of milk cessation,on intramammary infections during the peripartum period. Proceedings of the,national Mastitis Council s International Mastitis Symposium. Indianapolis, Madison: National Mastitis Council; p Painter, K. A., Leslie, K. E., Tatone, E. H. Behavioural changes of dairy cows during drying off using abrupt cessation of milking. First North American Conference on Precision Dairy Management proceeding Rajala-Schultz, P. J., Hogan, J. S., Smith, K. L. Short communication: association between milk yield at dry-off and probability of intra-mammary infections at calving. J. Dairy Sci. 2005; 88: Schukken, Y. H.,Grommers, F.J., Van de Geer, D., Erb, H.N. Brand A. Risk factors for clinical mastitis in herds with a low bulk milk somatic cell count. 1. Data and risk factors for all cases. J. Dairy Sci. 1990; 73: Schukken, Y. H.,Grommers, F.J., Van de Geer, D., Erb, H.N. Brand A. Risk factors for clinical mastitis in herds with a low bulk milk somatic cell count. 2. Risk factors for Escherichia coli and Staphylococcus aureus. J. Dairy Sci. 1991; 74: Schukken Y. H., Vanliet J., Vandeger D., Grommers J. A. Randomized Blind Trial at dry Cow Antibiotic Infusion in a Low Somatic Cell Count Herd. J. Dairy Sci. 1993; 76: Sordillo, L. M. and Nickerson, S. C. Morphometric changes in the bovine mammary gland during involution and lactogenesis. American Journal of Veterinary Research 1988; 49: Smith, K.L., Todhunter, D.A., Schoenberger, P.S. Enviromental mastitis: cause, prevalence, prevention. J. Dairy Sci (a) ; 68: Smith, K.L., Todhunter, D.A., Schoenberger, P.S. Enviromental pathogens and intramammary infection during the dry period. J. Dairy Sci (b); 68 (2): Tucker, C.B., Lacy-Hulbert, S.J., Webster, R.J. Effect of milking frequency and feeding level before and after dry off on dairy cattle behavior and udder characteristics. J. Dairy Sci. 2009; 92: Waldner DN Dry cow feeding and management. Oklahoma Cooperative Extension Fact Sheet F ANSI-4260web.pdf. Accessed. June 8, Williamson, J.H., Woolford, M.W., Day, A.M. The prophylactic effect of a dry-cow antibiotic against Streptococcus uberis. N Z Vet J 1995;43: goldkomanagement

7 Kære kvægdyrlæge! Ceva Animal Health vil i den kommende tid udvikle og udsende fagligt materiale til dig om et centralt tidspunkt for den højtydende malkeko, nemlig overgangen mellem laktation og goldperiode. Målet med denne kampagne er at opdatere den faglige viden om nogle af de faktorer, der betyder mest ved afgoldningen, for derved at gøre overgangen mere hensigtsmæssig for både koen og landmanden. Vores fokus vil være rettet mod management, yversundhed og dyrevelfærd ved den kritiske overgang fra laktation, over goldperioden til den næste laktation. Vi håber, at du i materialet vil finde inspiration til dit rådgivningsarbejde i besætningerne. Vores udgangspunkt er, at goldperioden ikke bør ses som afslutningen på indeværende laktation, men derimod som begyndelsen på den kommende laktation. Venlig hilsen Kaspar Krogh Kvægfagdyrlæge, teknisk chef Vi har mange nye produkter på vej hele tiden - følg med på eller tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev ved at sende din adresse til tine.jensen@ceva.com Ceva Animal Health A/S Ladegårdsvej Vejle tlf cevadanmark@ceva.dk