Sådan skaber du en klub på dit bibliotek. Bibliotekernes klub-abc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan skaber du en klub på dit bibliotek. Bibliotekernes klub-abc"

Transkript

1 Sådan skaber du en klub på dit bibliotek Bibliotekernes klub-abc

2 Bibliotekernes klub-abc Sådan skaber du en klub på dit bibliotek Seks trin til en biblioteksklub 3 Klubben: En gevinst både for brugerne og biblioteket 4 Det kan bibliotekerne få ud af VIP- og familieklubberne 5 Første trin: Kend din bruger 7 Andet trin: Find samarbejdspartnere 9 Tredje trin: Sådan organiserer du klubben på dit bibliotek 11 Fjerde trin: Sådan kommer du i gang med klubarbejdet 14 Femte trin: Sådan markedsfører du din klub 16 Sjette trin: Kom sikkert i mål og kom godt videre 19 Tillykke! 22

3 Seks trin til en biblioteksklub Du sidder med en ABC i hænderne. En manual, der beskriver de seks trin, som vi anbefaler dig at tage, hvis du har mod på at skabe en klub på dit eget bibliotek hvad der er rigtig mange gode grunde til at gøre. Hvert trin rummer en beskrivelse af et vigtigt område for en klubaktivitet. Du kan vælge at følge manualen trin for trin eller blot plukke i den efter behov. Til enkelte af trinnene har vi beskrevet et hjælperedskab, som gerne skulle gøre det endnu lettere for dig at styre udviklingsarbejdet. Derudover har vi udarbejdet en række skabeloner, som vil gøre det lettere for dig at komme i gang og fra starten have et professionelt udtryk og ensartet design for de invitationer, foldere og plakater, du skal bruge til at få medlemmer i den nye klub. Ikke alle vil have brug for at begynde med ABC ens første trin. Du kan eventuelt skimme manualen igennem for at finde ud af, hvor det vil være bedst for dig at begynde dit udviklingsarbejde. For nogle vil det være en fordel at begynde med tredje trin, Sådan organiserer du klubben på dit bibliotek. Vi har valgt at fokusere på to af de mest oplagte klubmuligheder for danske biblioteker henholdsvis VIP-klubben og familieklubben. Men de to udvalgte klubkoncepter er selvfølgelig langt fra de eneste mulige. Du kan selvsagt vælge at udvikle en klub med et helt andet indhold. Hvis du vælger et af (eller begge) de udvalgte koncepter, vil du formentlig opleve, at de ikke passer 100 procent præcist til dit bibliotek og dine brugere. Du kan derfor med fordel bruge manualens vejledninger og redskaber til at målrette din klub, så den kommer til at flugte med dit biblioteks profil, din kommune og ikke mindst dine brugere. Det er jo dem, der er centrum for hele klubideen. På vegne af gruppen bag projektet og alle de medvirkende biblioteker ønsker vi jer rigtig god fornøjelse med klubarbejdet. Arbejdsgruppen bag denne manual består af: Projektleder og ansvarlig: Amalie Ørum Hansen, Gentofte Centralbibliotek, Projektgruppen: Anne-Mette Kaare, Allerød Bibliotekerne, Pauline Raff, Fredensborg Bibliotekerne, Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Bibliotekerne, Trine Lehmann, Glostrup Bibliotekerne, Projektet er gennemført med midler fra henholdsvis Styrelsen for Bibliotek og Medier og Gentofte Centralbibliotek Samarbejdspartnere: Kontrabande (redaktionel bearbejdning) og Mattias Wohlert (design)

4 - 4 - Klubben: En gevinst både for brugerne og biblioteket I USA er der lang tradition for loyalitetsklubber på bibliotekerne. Og selv om de amerikanske biblioteker står i en helt anden økonomisk og politisk situation end de danske, er der al mulig grund til at drage nytte af deres erfaringer inden for brugerinddragelse og deres succes med at gøre klubmedlemmerne til fortalere eller ambassadører for biblioteket. En biblioteksklub er naturligvis også en mulighed for at brande det enkelte bibliotek. Ligesom klubben også kan være et instrument til at styrke samarbejdet med lokalsamfundets foreninger og nøglepersoner. Først som sidst er klubben dog et enestående redskab til at fastholde eksisterende brugere og gennem dem engagere og få nye brugere. I Danmark kender vi familieklubkonceptet fra eksempelvis Københavns Zoos familieklub, Louisianas børneværksted, Nationalmuseets Hugin og Munin-klub, Rabald i Pumpehuset, Gimle for børn (Roskilde), Børn I Byen, Davs Klavs (Ebeltoft) og Børnenes trafikklub. Og VIP-klubkonceptet kender vi bl.a. fra Arken, Louisiana, Diamantklubben og fra flere af landets store medier, bl.a. Politiken Plus. På kort formel er der fire gode grunde til, at bibliotekerne udvikler en eller flere klubber for deres brugere: 1. Mere loyale brugere: Klubben kan styrke brugerloyalitet og brugerinddragelse 2. Mere effektiv kommunikation: Klubben giver biblioteket mulighed for at samle mange informationskanaler til én effektiv. Dermed udnyttes bibliotekets informationsmateriale langt bedre, og bibliotekerne kan markedsføre de eksisterende arrangementer og kulturinitiativer langt mere effektivt 3. Styrket samarbejde med andre biblioteker: Biblioteket får styrkede muligheder for at samarbejde med andre biblioteker i regionen om arrangementer og events. 4. Samarbejde om markedsføring: Biblioteket får desuden mulighed for at stå sammen med regionens andre biblioteker omkring et tiltrængt markedsføringssamarbejde Etablering af en VIP-biblioteksklub og/eller en familieklub giver biblioteket en helt ny kontakt og kommunikation med bibliotekets kernebrugere. Og det er en ny måde at organisere og formalisere kontakten på. Biblioteksklubben bygger på loyalitetsprincippet. Biblioteket yder en særlig service over for en gruppe brugere, der med deres medlemskab viser en særlig interesse for biblioteket og dets tilbud. På den måde bliver klubben reelt en kommunikationskanal, som biblioteket kan bruge til at markedsføre sine initiativer til en særlig interesseret brugergruppe. Samtidig kan den direkte kommunikation med kernebrugerne bruges til at få vigtige input til den løbende udvikling af bibliotekets tilbud og produkter. Klubbernes vigtigste mål: Øget loyalitet VIP-klubben fokuserer på de ressourcestærke biblioteksbrugere det vil sige dem, der bruger biblioteket mest. Ud over at klubben er en effektiv måde at samle disse særlige brugere og styrke deres lyst til at være en del af biblioteket, kan VIP-klubkonceptet bruges til at gøre biblioteket til et samlingspunkt for et socialt netværk i denne gruppe. En biblioteksklub giver nemlig en oplagt mulighed for at videreudvikle det fysiske bibliotek som konkret mødested for brugerne. Målet med familieklubben er ikke mindst kulturopdragende. Med en familieklub nurser man børnegruppen og deres forældre, som igennem medlemskabet og dets fordele føler et ejerskab og loyalitet til biblioteket. En familieklub styrker altså det første led i bibliotekets fødekæde af brugere og sigtet er selvfølgelig ikke mindst, at børnene og forældrene gerne skulle komme til at større tilknytning til biblioteket. På den måde kan der skabes - og holdes kontakt til de kommende kulturforbrugere. En familieklub har ligesom en VIP-klub mulighed for at udvikle mødestedsfunktionen for det fysiske bibliotek blot på en anden måde: Med en familieklub kan man iscenesætte biblioteket som uformelt legerum og som mødested med mulighed for udvikling af sociale netværk inden for familiemålgruppen. Fa-

5 - 5 - milieklubben er samtidig et instrument til at komme i tættere samarbejde og kontakt med lokalsamfundet uden for bibliotekets hoveddør og f.eks. hente inspiration fra det samarbejde, de fleste biblioteker i forvejen har med de lokale børneinstitutioner. Det kan bibliotekerne få ud af VIP- og familieklubberne Gevinsterne ved at oprette henholdsvis VIP- og børnefamilieklubber er selvfølgelig på mange måder de samme. Men der er også vigtige forskelle: Bibliotekets fordele ved en VIP-klub: Brugerne lægger et større engagement i biblioteket Brugerne føler større tilknytning og loyalitet i forhold til biblioteket Biblioteket får mere aktive og bidragende brugere Biblioteket får mulighed for at gøre klubmedlemmerne til ambassadører Biblioteket får en effektiv markedsføringskanal Biblioteket får mulighed for tættere tilknytning til lokale kulturinstitutioner, undervisningsinstitutioner osv. Biblioteket kan skabe større tilgang til sine arrangementer Biblioteket får mulighed for at udvikle mødestedsfunktionen Bibliotekets fordele ved en familieklub: Styrket kontakt til og flere potentielle brugere i børneforældregruppen Flere børn på biblioteket og mulighed for at styrke deres loyalitet også når de bliver ældre Mulighed for at få familierne til at bruge biblioteket mere i hverdagen Nye samarbejdspartnere Flere deltagere i bibliotekets børne- og familiearrangementer En samlet effektiv markedsføringskanal Biblioteket får mulighed for tættere samarbejde og tilknytning til lokale kulturinstitutioner, daginstitutioner og lignende Biblioteket får mulighed for at gøre børnene til ambassadører

6 - 6 - Det kan medlemmerne få ud af VIP- og familieklubberne VIP-klubbens medlemsfordele: Medlemmerne får flere gode oplevelser og inspiration Medlemmerne får et aktivt socialt netværk Medlemmerne får et mere personligt forhold til biblioteket Medlemmerne oplever medejerskab og større indflydelse på biblioteket Medlemmerne får tilbud og fordele, de ikke tidligere havde adgang til Familieklubbens medlemsfordele: Børn og vokse får nogle gode oplevelser og inspiration sammen Både børn og voksne får nyt og aktivt socialt netværk Klubben inddrager hele familien Medlemmerne får et nært og mere personligt forhold til biblioteket Forældrene oplever medejerskab og indflydelse på biblioteket Forældrene får en tilbud og fordele, de ikke tidligere havde adgang til Som det gælder for de fleste af livets forhold, er det personlig drivkraft, begejstring og engagement, der driver værket, hvis værket skal drives godt. Find ind til kernen, mærk efter, hvorfor du, dit bibliotek og dine brugere har brug for en biblioteksklub. Arbejdet med en biblioteksklub er sjovt, udfordrende og givende og derfor er det bare at klø på. Man kan altid stille spørgsmål bagefter. Signe Langtved Pallisgaard (ansvarlig for Biblioteksklubben i Gentofte) Det får regionen ud af klubberne Etableringen af lokale biblioteksklubber giver bibliotekerne inden for en region en række oplagte muligheder for at arbejde tættere sammen. De ville kunne koordinere tilbud og i fællesskab kunne indkøbe større arrangementer, som der ikke ellers ville være ressourcer til på det enkelte bibliotek. Samtidig vil de lokale biblioteker få et større opland og kunne nå ud med deres tilbud til en større geografisk målgruppe, få flere besøgende og derved yde brugerne en meget mere attraktiv service. Bibliotekerne inden for en region kan også i fællesskab drage nytte af de mange erfaringer med klubarbejdet og dermed videreudvikle og styrke arbejdet med at gøre biblioteket til et centralt mødested for brugere og borgere.

7 Første trin: Kend din bruger En biblioteksklub bliver kun rigtigt velfungerende, hvis den kender sine brugere, ved hvad de har behov for, lyst til, brug for og hvis klubben med sine aktiviteter er i stand til at møde disse behov. Derfor er vigtigt for jer som det allerførste at afklare, definere og undersøge, hvem jeres brugere er, og hvor deres interesser og behov ligger. Inden for kommunikation og markedsføring bruger man begrebet målgruppe om de mennesker, man som afsender er interesseret i at kommunikere til hvad enten man vil oplyse dem om noget, underholde dem, eller ønsker at sælge dem et eller andet. Og pointen med målgruppe-overvejelserne er i realiteten meget enkel: Jo mere præcist og snævert man kan definere sin målgruppe, desto nemmere er det at ramme den præcist med relevante tilbud og kommunikere med den. Dette bør du have med i dine overvejelser, når du går i gang med at beskrive og vælge din målgruppe. Det er vigtigt, at du udarbejder en specifik målgruppe-beskrivelse for hver konkret klub, du ønsker at udvikle. Det vil gøre det muligt for dig at styre, hvordan og ad hvilke veje du kommunikerer med dine medlemmer og dermed sikre, at du rammer. Jo mere præcist din målgruppe er beskrevet, desto bedre kan du sikre, at både dit tilbud og din kommunikation opleves som relevant og interessant af målgruppen. De to udvalgte koncepter for klubaktivitet i denne manual er henholdsvis VIP-klubben og familieklubben. De to koncepter har meget forskellige målgrupper, der overordnet kan indkredses således: VIP-målgruppen VIP-klubben sigter mod brugere, der: I forvejen er brugere af biblioteket Er reelle eller potentielle kernebrugere af biblioteket Er kulturbrugere (det kulturbærende segment) Hovedsageligt befinder sig i alderen 45+ (både mænd og kvinder) Er uafhængige af børn I overvejende grad er lokale borgere Er interesserede i at møde andre og dermed udvikle det sociale og interessebetonede netværk Er biblioteksfortalere Har internetadgang, kan bruge pc til søgning og mail og bruger sms Familie-målgruppen Familieklubben sigter mod brugere, der: Er brugere af bibliotekets børnetilbud Er interesserede i aktiviteter med deres børn Har børn i alderen fra 0 til 10 år Oftest kommer på biblioteket i forbindelse med weekend og bruger weekendtilbud I overvejende grad er lokale borgere Har overskud til at gå med til aktiviteter Betragter biblioteket som afslappende, underholdende og uforpligtende timer Værdsætter, at biblioteket er et gratis sted Har internetadgang, kan bruge pc til søgning og mail og bruger sms

8 - 8 - Disse to målgruppebeskrivelser er naturligvis generelle og tager ikke højde for de særlige lokale eller regionale forhold. Konkret vil der selvsagt være stor variation i den befolkningsmæssige sammensætning i de forskellige regioner i landet. Derfor er manualen bygget op, så du selv kan arbejde og nuancere hvert enkelt element eksempelvis din målgruppe. Redskab til afklaring af målgrupper Du kan bruge skemaet nedenfor som et konkret redskab til at få målgruppen beskrevet på de vigtigste punkter. Det er også en god idé at invitere et par potentielle klubmedlemmer og tale med dem om, hvad de bruger biblioteket til, hvad de ønsker sig kunne ske på biblioteket, og hvilke interesser de har og kan se realiseret i klubsammenhængen. Du kan også udforme spørgeskemaer, som du uddeler til arrangementer, eller lave små interviews alt sammen for at få et nuanceret billede af din målgruppe. Fortsæt selv i dit eget skema med spørgsmål, som du gerne vil have belyst. Ved at systematisere jeres overvejelser på denne måde, får I et præcist overblik over målgruppen og I vil derfor lettere kunne tilpasse jeres klubaktiviteter til brugerne. Og I får et fælles grundlag at træffe beslutninger ud fra, når alle, der er involveret i jeres biblioteksklub, er samlet. Når du arbejder med målgrupper, skal du være opmærksom på, at du ikke kan ramme alle på én gang. Jo bedre du er i stand til at indkredse og fokusere på én målgruppe, desto klarere vil du også kunne vælge andre fra. Det afgørende for biblioteksklubbens succes er, at aktiviteterne i din klub og målgruppen for din klub stemmer overens. Hvem er vores målgruppe? Her kan du beskrive din målgruppe: alder, livsstil, hobbyer osv. Og hvor mange mennesker, der konkret er i målgruppen. Hvad bruger målgruppen allerede biblioteket til i dag? Her kan du beskrive, hvad din målgruppe foretrækker at bruge biblioteket til: underholdning, fordybelse, afhentning af materialer osv. Hvilke arrangementstyper er målgruppen interesseret i? Her kan du beskrive hvilken type arrangementer der egner sig til netop denne målgruppe og evt. hvorfor Hvilke behov, krav og ønsker har målgruppen til en biblioteksklub? Er der en målgruppe, I bevidst vælger fra?

9 Andet trin: Find samarbejdspartnere Det er vigtigt at gøre sig nogle systematiske overvejelser over bibliotekets lokalområde og placering. Vi vil anbefale dig, at du laver en oversigt over mulige lokale samarbejdspartnere, så du let kan få overblik over, hvem det kunne være en god idé at samarbejde med og hvad I kunne få ud af sådan et samarbejde. Redskaber til afklaring af mulige samarbejdspartnere I kan med fordel bruge figuren og skemaet nedenfor til at lave en simpel interessentanalyse. Det vil sige en afklaring af, hvem der kunne have en interesse i og måske ressourcer til at samarbejde med klubben. Der er fire trin i en enkel afklaring: De spørgsmål, som skal afklares i den forbindelse er f.eks.: Hvem har noget, målgruppen gerne vil have, og som kan knyttes til klubben? Hvem har noget, biblioteket ikke har, og som biblioteket gerne vil have? Hvem har allerede tag i vores potentielle klubmedlemmer? Når du besvarer disse spørgsmål, vil det uden tvivl vise sig, at der er flere oplagte lokale institutioner, foreninger eller lignende at samarbejde med for jer. Nedenfor finder du en række eksempler på samarbejder, som klub og bibliotek vil kunne drage nytte af. Når I har lavet en oversigt eventuelt ved hjælp af figur-redskabet nedenfor kan I nemmere træffe kvalificerede valg om, hvem I kan og bør samarbejde med, hvad I og samarbejdspartnerne skal have ud af det, hvad målgruppen får ud af det, og hvad I indholdsmæssigt bør satse på i klubben Skriv navnet på din klub i den centrale cirkel. Skriv dernæst de relevante potentielle samarbejdspartnere i de næste cirkler. Når du har udfyldt disse, går du videre i skemaet med ét muligt samarbejde ad gangen og nedfælder, hvad I skal arbejde sammen om. Skriv stikord ved hver cirkel. På den måde får I en simpel oversigt over de oplagte samarbejder. For hver af de mulige samarbejder skriver I et par ideer til og eksempler på, hvori samarbejdet kunne bestå. Hvem skal bidrage med hvad? I får på den måde et overblik over, hvad der ligger lige for, og hvilke samarbejder I måske skal vente med eller bruge mere energi på at få i stand. Oplagte samarbejdspartnere for en VIP-klub For en VIP-klub vil der i mange tilfælde være oplagte samarbejdspartnere at finde blandt f.eks. forlag, musikbutikker, butikker i området, kulturinstitutioner, biografer, restauranter, museer, musikskoler, aftenskoler, foreninger, idrætscentre, svømmehaller og fitnesscentre, planteskoler, kirker, rejsebureau, firmaer og mange flere. Oplagte samarbejdspartnere for en familieklub En familieklub kunne få glæde af at samarbejde med f.eks. lokale boligområder, biografer, kulturinstitutioner, sprogkonsulenter, musikskoler, kulturskoler, billedskoler, danseskoler, storcentre, museer, sundhedsplejersker og læger, kirker, skoler, daginstitutioner, fritidsinstitutioner, klubber, ungdomsskoler, arkiver, idrætsforeninger og -institutioner og mange flere.

10 Samarbejder og udbytte Navn på mulig samarbejdspartner Beskriv, hvad I kunne samarbejde om? Beskriv, hvori samarbejdet kunne bestå Eks. Aftenskolen Nivå aftenskole Eks. Lokale forretninger - Cafeen Eks. It-undervisning Eks. forfatterarrangementer Biblioteket har spændende e-resurser Aftenskolen har lokalerne Eks. VIP-Klub Eks. Lokale forretninger Eks. Lokale aftenskoler

11 Tredje trin: Sådan organiserer du klubben på dit bibliotek Når du skal i gang med at forberede, planlægge og virkeliggøre en klub, kan det hjælpe dig at bruge et kommissorium. Et kommissorium er en slags grundlagsdokument. Hvis du har en arbejds- eller baggrundsgruppe med på projektet, vil det være godt at inddrage dem i dette arbejde, eller sammen med din leder at få sat navne på en eventuel gruppe. skal, og at der er en fælles forståelse af de individuelle arbejdsopgaver. Samtidig kan det fælles projektarbejde hjælpe jer til at opbløde grænser på tværs af jeres mange arbejdsområder. Det kan også være med til at sikre, at klubben er klart koblet til bibliotekets virksomhed, vision og mål som helhed. Du behøver naturligvis ikke udarbejdet kommissoriet slavisk, som vi skitserer nedenfor. Men de redskaber, vi foreslår, indeholder en række centrale overvejelser, som det er værd at gøre sig, før man kaster sig ud i den konkrete etablering af en klub. I mange tilfælde fungerer et kommissorium som en kontrakt for alle involverede og som et fælles kompas. Under alle omstændigheder kan et præcist kommissorium for klubarbejdet være med til at sikre: At I bruger tiden fornuftigt, holder jeres deadlines og kommer i mål til tiden. At I fokuserer på det, der er væsentligt og ikke spilder tid og kræfter på udenomsværker eller irrelevante ideer. At I får bedre overblik over, hvem der skal inddrages i projektet og hvordan de skal arbejde sammen. At I får en realistisk ramme i forhold til økonomi og medarbejderressourcer. For at sikre dig, at du har ledelsesmæssig opbakning til din klub og opbakning i din gruppe, kan det være en god idé at bruge hele eller dele af skemaet nedenfor. Det er desuden en rigtig god idé at arbejde kommissoriet igennem med din gruppe, før det skal præsenteres for den ansvarlige leder. På den måde sikrer I, at alle kender deres roller og ansvar, at der er fælles forståelse af opgaven, og at I har en ledelsesmæssig opbakning. Og I får også defineret ambitionsniveauet for klubben og får dermed en målestok til at evaluere, hvor godt klubben fungerer, når I er kommet i gang med den. Det er altid bedst at lave kommissoriet sammen med alle involverede. På den måde kan I sikre jer, at alle ser mod samme mål, at der er en fælles forståelse af, hvad klubben er og

12 SKEMA TIL KOMMISSORIUM Baggrund Her kan I redegøre kort for projektets tilblivelse. Skitsér eksempelvis forarbejdet og forløbet frem til nedsættelse af en projektgruppe. Formål Her kan I redegøre kort for klubbens formål. Det beskrives, hvorfor I gør det. Den værdi, som klubben skal tilføre organisationen eller målgruppens behov, beskrives også kort her. Forudsætninger Her kan I kort redegøre for forudsætninger for gennemførelsen af projektet. Hvis der er flere forskellige parter involveret, kan en forudsætning eksempelvis være, at den nuværende arrangementsvirksomhed ikke må forringes under arbejdet. Det kan også være, at klubben er afhængig af bevilling af midler til gennemførelse. Dette angives også her. Opgaver Her kan I redegøre kort for de opgaver, som gruppen skal levere for at gennemføre tilblivelsen af en klub (eks. beskrivelse af målgruppe, kontakt til samarbejdspartnere, kontakt til trykkeri osv.). I kan evt. angive opgaverne med dato hvis de er afhængige af en bestemt rækkefølge. I kan også angive datoer for eventuelle møder mellem jeres leder og gruppen, der arbejder med klubben. Strategisk relevans Her kan I vælge at redegøre kort for klubbens strategiske relevans i forhold til bibliotekets samlede virksomhed eller i forhold til bibliotekets eksisterende arrangementsvirksomhed. Organisering og ressourcer Her kan I redegøre kort for, hvem der er i gruppen, hvem de skal stå til ansvar for. I kan også skrive, om der er afsat ressourcer til arbejdet eksempelvis i form af timerefusion eller om eventuelle udgifter i forbindelse med møder og transport refunderes. I kan også skrive om eventuelle forventninger om mødehyppighed.

13 Hvis I har mange opgaver, kan I supplere med en liste eller et skema, der indeholder lidt flere oplysninger gerne endnu mere detaljeret end nedenfor. På denne måde får du som ansvarlig et overblik over køreplanen for jeres klub. Alle involverede kan også se, hvad deres opgaver er, og i hvilken rækkefølge de vil falde. Med sådan en plan i hånden er det nemmere at styre hele forløbet. Den er et muligt og meget praktisk supplement til jeres kommissorium. Og den fungerer som en rigtig god huskeliste. Skemaet viser, hvad I skal have lavet, og hvem der tager sig af det: Opgaven (hvad skal vi have klar?) Ansvarlig (hvem sørger for dette?) Dato (hvornår skal det være klart?) OK (sæt et kryds, når det er klart) Eks. Aftale om levering af plastikkort Hanne Sørensen X Lave hvervefolder Thomas Jensen Kontakt til trykkeri Excelark klar til mailadresser Oversigt over klubfordele klar Merchandise (poser og lign.) En mailadresse særligt oprettet til klubben Osv.

14 Fjerde trin: Sådan kommer du i gang med klubarbejdet Har du overstået de tre første trin og er kommet hertil, er der ikke langt i mål. Du har i hvert fald defineret klubben og udviklingsarbejdet så konkret, at det vanskeligt kan gå galt. Første vigtigste pointe i denne del af udviklingsarbejdet er denne: Vær opmærksom på, at det ikke er meningen, at I skal lave en helt ny eller særskilt arrangementsvirksomhed til klubben. Målet er langt hen ad vejen det modsatte: At tilpasse og udvikle spin offs til de arrangementer, I allerede har gang i og lagt jer fast på. Et eksisterende arrangement kunne eksempelvis åbnes for tidlig tilmelding for medlemmer af en klub, rabat ved evt. brugerbetaling eller formøde med et glas vin. Jo mere, I kan bygge videre på eksisterende aktiviteter, arrangementsplaner og programmer, desto bedre. Det kan være en fordel på dette trin i udviklingsprocessen, at du sammen med gruppen laver en oversigt over eksisterende arrangementer og services på dit bibliotek, som I kunne tilbyde klubmedlemmerne lidt ekstra til. Invitation til kunstudstillinger og ferniseringer på biblioteket Invitation til netværk med andre, der hører til biblioteket Mulighed for at komme forrest i køen til nye bøger Idékatalog til familieklubben Invitation til kagedag for medlemmerne Temaarrangementer for medlemmerne Klubbens bamsedag Klubbens legetøjsbyttedag Rabat på arrangementer, der har brugerbetaling Biblioteksskattejagt Barsels- eller mødreklub Forældreforedrag Tegnearrangementer Filmvisning Introduktionsarrangementer: Et-års-bogen, to-årsbogen osv. Idékatalog til VIP-klubben Invitation til eksklusive arrangementer, som er forbeholdt biblioteksklubbens medlemmer Invitation til en årlig medlemsbrunch Invitation til læsekredse, debatfora, It-kurser (brugerkurser), caféarrangementer, spilleaftener, konkurrencer, festivaler Invitation til undervisning Invitation til Bogforum Opdatering om nye materialer -nyhedsbrev om alle bibliotekets events og arrangementer 10 pct. rabat på alle arrangementer Invitation til den årlige bogbytterdag på biblioteket. 10 pct. rabat i lokale forretninger Redskab: I gang med klubarbejdet I kan eventuelt sammen med alle dem, der er involveret i klubudviklingen, lave en fælles brainstorm på alle eksisterende arrangementer og prøve at prioritere dem: Hvilke ville være særligt egnede til at genbruge i klubregi, og hvilke kan med få midler peppes op, så de bliver klubrelevante?

15 Eksisterende arrangement Eks. Koncerter Eks. Forfatterarrangementer Hvad kunne vi tilføje af værdi for et klubmedlem Eks. Koncertoptakt, et glas vin, mød kunstneren bagefter, mød andre medlemmer til en snak bagefter, del gode indspilninger af koncertens musik I kan bruge et skema som vist ovenfor til systematisk at gennemgå jeres mange forskellige og relevante tilbud og arrangementer. Hvis du har valgt at lave den udvidede liste over opgaver og ansvarsområder under trin to, er det et godt tidspunkt at gennemgå den nu. Tjekke at alt er med. Rette opgaver til og sørge for, at alle deadlines er realistiske.

16 Femte trin: Sådan markedsfører du din klub Du har nu defineret din klub, din målgruppe, dine samarbejder, udarbejdet et kommissorium, lavet en opgaveliste, udarbejdet en arrangementsoversigt og beskrevet klubfordelene. Men alt dette skal jo ses og høres af alle de vigtige parter i og omkring din kommende klub: De potentielle klubmedlemmer (målgrupperne) Internt i organisationen Ekstern kommunikation Eventuelle politikere og embedsfolk i kommunen eller regionen Med udgangspunkt i målgruppeanalysen bør du nu udarbejde en kommunikationsstrategi. Grundregel nummer ét, når det gælder kommunikation, er at sætte sig i målgruppens sted. Tag udgangspunkt i målgruppens behov og tankegang. Regel nummer to er, at man bør skrive vedkommende og direkte til modtageren og at man bør slutte sin kommunikation af med at give læseren en mulighed for handling. Disse overvejelser bygger bl.a. på det journalistiske kommunikationsredskab Hey! You! See! So!, som du kan læse mere om nedenfor. For at hjælpe dig med denne del af klubarbejdet har vi udarbejdet en række skabeloner, som du frit må benytte, når du skal kommunikere omkring din klub. De er nemme at tilpasse og redigere til netop dine og din klubs behov. Du kan arbejde med dem i programmet Publisher. Der er skabeloner til hvervefolder, medlemskort, nyhedsbrev, velkomstbrev, flyers og plakater til både VIP-klubben og familieklubben. Kommunikation til medlemmerne Når det drejer sig om at hverve nye medlemmer til biblioteksklubben, kan I med fordel vælge at bruge hvervefolder, flyers og plakater, som et pilotprojekt på Gentofte Bibliotek havde god succes med. Til de eksisterende kernebrugere af biblioteket og brugere af bibliotekets arrangementer, som I har direkte kontakt med, kan det anbefales at få tilmeldinger til en mailingliste. En tilmeldingsliste kan f.eks. uddeles i forbindelse med et af jeres arrangementer. I kan overveje at knytte en litteraturquiz eller konkurrence til tilmeldingen - med mulighed for at vinde en præmie på et beskedent niveau. Som supplement til andre brugere, som ikke fast deltager i arrangementer, kan du bruge: Direct mail til læseklubmedlemmer Flyers som indstik i læseklubbøger og reserverede bøger Hvervefoldere på relevante institutioner, hvor målgruppen kommer Lokalaviser/lokalradio Plakater og flyers i biblioteksrummet Og massekommunikation i form af plakater, website, nyhedsbrev og facebook bør overvejes hvis jeres definerede målgruppe kan nås ad disse veje. Kommunikation til nye medlemmer af biblioteksklubben består af udsendelse af folder om klubben og medlemskort, som der er lavet skabeloner til. Sammen med folder og klubkort bør I vedlægge et velkomstbrev. Hold brevet i en personlig stil tænk på, hvem I skriver til. Når I har velkomst-kommunikeret med de nye medlemmer, bør kommunikationen fremover foregå pr. mail hvad der selvfølgelig forudsætter, at medlemmet har en mailadresse. Dette er alene af hensyn til din arbejdstid. Det er en tidsrøver at skulle printe og sende post. Nyhedsmailen til medlemmerne kan sammenlignes med en direct mail. Så husk at skrive personligt. Tænk på målgruppens behov. Din tekst må have den nødvendige længde, men dine sætninger skal være korte. Skriv i et direkte sprog og indsæt kroge og vinkler i

17 teksten. Kroge og vinkler fører din læser gennem teksten. Se eksempel på en mail nedenfor under redskaber. Hvor ofte skal man kommunikere til biblioteksklubbens medlemmer? Du skal skrive til medlemmerne, når I har et godt tilbud eller information, som har betydning for medlemmet. Ellers bør du som udgangspunkt lade være med at forstyrre dem. Det vil være en balance, hvor ofte I kan henvende jer til medlemmet, uden at det bliver opfattet som spam. Opfattes klubbens mail som spam, vil jeres position som afsender også være truet. Derfor er det en god tommelfingerregel at sende mail til medlemmerne maksimalt én gang om ugen og mindre kan gøre det. Medlemmerne glemmer jer ikke, blot fordi der går et par uger mellem jeres mails til dem. Intern kommunikation Nu brænder du for at etablere en klub på dit lokale bibliotek og du synes måske, at alle kollegerne og hele biblioteket bør være lige så tændt af den hellige ild. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at dine kolleger også brænder lidt for sagen eller i det mindste kan se og forstå ideen. Det vil være praktisk, at én person er koordinator på klub-projektet. Denne person tager sig af al ekstern kommunikation og kan også være kontaktperson, når dine kolleger har spørgsmål til klubben. Det er en god idé, at dine kolleger kender konceptet så godt, at de kan svare på simple spørgsmål og gerne henvise til kontaktpersonen. Øv dig på en salgstale, hvor du tænker på din målgruppes behov og tankegang i dette tilfælde dine kolleger. Salgstalen skal dække de vigtigste ideer med klubben, og den skal svare på dine kollegers umiddelbare spørgsmål. Få eventuelt en kollega, du er tryg ved, til at agere djævlens advokat. Gode ideer til at sælge klubben internt på biblioteket kunne være: At have en lille tale, hvor du på maksimalt et minut beskriver, hvad jeres klub er og kan At kunne forklare, hvad kollegerne og biblioteket får ud af klubben At kunne forklare kort, hvad brugerne får ud af klubben Ekstern kommunikation Fortæl pressen ikke mindst det førende lokale medie om biblioteksklubben. Her er alle muligheder for storytelling. Indled et godt samarbejde med din lokale avis, indkald til pressemøde om klubbens koncept, tal og skriv løbende med avisens redaktører. Send indlæg til pressen fra loyale medlemmer af klubben, hvor de fortæller om gode oplevelser. Vær opmærksom på, at andre biblioteker i regionen måske også arbejder på at implementere en biblioteksklub. Måske kan I arbejde sammen om at skabe en god historie? Det kan derfor være en stor fordel at koordinere kommunikationen med pressen for at få den bedst mulige dækning og dermed størst mulig synlighed over for de potentielle brugere. For det er ikke mindst dem, I kan nå, ved at bruge pressen som mellemled. Større regionalt dækkende aviser vil formentlig gerne skrive om jeres klub, men ikke med en uges mellemrum. Måske en gang eller to om året. Og de opfatter andre aviser som konkurrenter, så giv dem historien først. Husk når du kommunikerer eksternt til klubmedlemmer, til pressen eller i massekommunikation (plakat, flyer, web og lignende) tydeligt at fortælle modtageren, hvem der er afsender. Bibliotekets navn og logo bør altid stå som afsender af din kommunikation. Kommunikation til politikere og embedsfolk Glem ikke at sælge ideen om en biblioteksklub til det politiske niveau. Det er meget forskelligt, hvordan der kommunikeres til dette niveau, men tanker om hvad borgerne får ud af konceptet, hvordan omkostningsniveauet er, og hvilke fremtidsmuligheder der ligger i en biblioteksklub, bør interessere enhver politiker og embedsmand, der har med kultur at gøre.

18 Værtskabet er vigtigt Det er ikke blot vigtigt at have en kontaktperson til spørgsmål og svar, interne såvel som eksterne. Det kan også være en god idé at tænke over, om klubben og biblioteket vil have en eller flere faste værter på klubarrangementerne. Der kan være en stor fordel, at I bruger den samme person til at byde medlemmerne velkommen til et arrangement. Det giver alle en følelse af, at der er kræset for dem, at I værdsætter deres deltagelse, og det bringer klubben ned på jorden, at der er et ansigt og en person knyttet til den. Redskab til kommunikation Kommunikationsmodellen Hey! You! See! So! kan hjælpe dig til at formidle dine aktiviteter og ideer klart. Når du kommunikerer, eksempelvis i et nyhedsbrev, kan du bruge modellen som ramme til at gøre det helt klart, hvad du skal skrive og hvordan. Og som redskab til at sortere alt det fra, som du ikke behøver at spilde målgruppens tid med. Denne form kan bruges til både korte tekster RSS, nyheder og til længere tekster og artikler. Et par tommelfingerregler er altså: Husk, hvem der skal modtage budskabet (medlem, politiker, kollega osv.) og hvad de måtte være interesseret i. Undgå indforstået sprogbrug (fagsprog). Vær varsom med humor og ironi. Det misforstås alt for ofte på skrift. Gem ikke pointerne i kunstlet eller abstrakt sprog (metaforer, passiver, generaliseringer, manglende krog og vinkel). Kald en spade for en spade og en læsekreds for en læsekreds i stedet for en litteraturevent. Tag hensyn til mediet (RSS, Nyhedsbrev, folder, web osv.) tænk med andre ord over hvilket medie, der egner sig bedst til dit budskab. Og brug et sprog og sætninger, der passer til mediet. HEY! Du skal starte med at skabe opmærksomhed, så din læser er motiveret til at læse videre. Han skal kunne høre dig sige: Hey, læg mærke til mig! Det gør du ved at have en god overskrift, en kort interessant manchet og eventuelt et markant billede. Nu er din klub faktisk klar og måske allerede i fuld gang! YOU! Du skal dernæst sørge for, at det, du skriver, får læseren til at opleve, at det er henvendt netop til ham eller hende. Og at det er relevant og vedkommende for ham. SEE! Når du har fået læserens opmærksomhed, indledes næste fase: Her kan du fortælle mere konkret om det du vil formidle, så dit budskab bliver sat i en god og forståelig sammenhæng SO! Til sidst kan du skitsere perspektiver i dit budskab eventuelt med en gentagelse af de vigtigste elementer eller pointer. Her skal der være mulighed for handling, en nem måde for modtageren at handle på. Det fungerer som konklusionen på din henvendelse.

19 Sjette trin: Kom sikkert i mål og kom godt videre Din klub er nu i gang. Du har gennemført det, I sammen beskrev i kommissoriet. Og spørgsmålet er nu, hvordan du sikrer, at du får afsluttet hele udviklingsprocessen godt og samtidig danner dig et fornuftigt og sikkert grundlag til at bringe den videre. Enten ved at fastholde den, som den er, eller ved at videreudvikle den. Evaluering er sjældent det mest interessante eller sexede at kaste sig over, hvis man i virkeligheden brænder mest for at sætte konkrete skibe i søen. Men der er flere rigtig gode grunde til faktisk at bruge tiden til at foretage en systematisk evaluering: At få afsluttet arbejdsprocessen på en god og fair måde for alle At alle bliver hørt om processen At trække så megen læring ud af arbejdet som overhovedet muligt At den enkelte får mulighed for at få feedback At dokumentere særlige opnåede erfaringer, så andre projekter kan få god viden at trække på At der bliver fulgt op på klubbens arrangementer og taget stilling til, om klubben har været en succes det vil sige arbejdet, ressourcerne og pengene værd At få et kvalificeret grundlag for videreudvikling af klubkonceptet også i forhold til regionssamarbejder Her er et par gode tips til, hvordan du kan gøre status over din klub og ikke mindst få øje på dens videre potentiale. Du kan også vælge at evaluere midt i forløbet, men det vil være fornuftigt som minimum at foretage en evaluering i forbindelse med afslutningen. Det vil sige, når I har realiseret jeres biblioteksklub, og er gået i gang med aktiviteterne. Du kan også vælge at bruge evalueringsværktøjet internt på biblioteket blandt alle dem, der har været involveret i klubben. Måske finder I ud af, at det kunne være hensigtsmæssigt at spørge nogle af klubbens medlemmer om produktet. Det kan måske oven i købet være, at I skal lave jeres helt eget spørgeskema eller interviewguide til dette formål. Nu hvor I i forvejen har deres mailadresser, er det selvfølgelig også oplagt at kontakte dem ad den vej. Redskab til evaluering Forud for hver evaluering udfylder den enkelte deltager skemaet, der danner udgangspunkt for evalueringen og for samtalen om processen og produktet. Hvis du er ansvarlig for en status eller evaluering, er det en god idé, at du forud for mødet overvejer: Hvad er det specifikke formål med evalueringen? Hvem skal deltage? Hvad skal der sættes fokus på? Det er en god idé at sende en klar dagsorden til samtlige deltagere, hvor det kort beskrives, hvad der skal ske på evalueringsmødet, hvem der deltager, og hvad den enkelte skal forberede. Dette er vigtigt, så evalueringsmødet bliver konstruktivt og udbytterigt og ikke bare et sniksnakkende møde. Det er vigtigt, at en person får ansvaret for at tage et kortfattet referat undervejs, så I kan samle op på det, I bliver enige om. Det kan ligeledes være en god idé, at du forbereder en to-minutters introduktion til projektets status: Hvor er vi nu og hvorfor sidder vi sammen? Ved evalueringen er det en god idé at have fokus på både hele arbejdsprocessen, jeres resultater samt de metoder eller værktøjer, I har brugt undervejs herunder naturligvis redskaberne og rådene i denne manual.

20 Hvilke punkter kan du fokusere på ved evalueringen? 3. Projektets formål og opgaver 1. Starten på projektet Blev projektet sat ordentligt på skinner? Var de formelle ting på plads (kommissoriet, opgaveplanen osv.)? Var de rigtige personer involveret fra begyndelsen? Var der god og tilstrækkelig, fremadrettet energi i projektet? Så det ud til, at projektet kunne overholde den aftalte økonomi? 2. Projektets liv Fulgte arbejdet planen (hvordan, hvorfor/hvorfor ikke)? Hvordan fungerede de anvendte redskaber i forhold til arbejdet? Blev opgaverne leveret (af hvem, hvem kunne/ville ikke, hvorfor, hvad skulle man have gjort anderledes)? Hvordan fungerede samarbejdsrelationerne i arbejdet? Var det muligt at opretholde et tilstrækkeligt, fremadrettet energiniveau i projektet (var der begejstring, gik alle efter samme mål, var der fælles fodslag, hvorfor/hvorfor ikke, hvad kunne man have gjort)? Hvordan flugtede projektet med jeres ressourcer? Ændrede væsentlige forhold sig i projektet undervejs (f.eks. udskiftning af deltagere, ansvarlig, leder, leverandører etc.? Hvorfor/hvorfor ikke, hvad kunne I have gjort anderledes)? Indfriede vi de oprindelige formål fra kommissoriet? Kom der nye opgaver til undervejs? Hvorfor og hvordan blev det tacklet? Var der nogle opgaver, der gled ud af projektet? Hvorfor og hvordan blev det tacklet? Var der noget, som skulle have været gjort anderledes? 4. Projektets succes Var projektet en succes: Løsnings- og resultatmæssigt: Lavede vi en løsning/et resultat, der var udover det, man kunne forvente? Målmæssigt: Udførte vi de planlagte opgaver? Økonomisk: Gennemførte vi projektet effektivt og inden for budgettet? Tidsmæssigt: Overholdt vi tidsplanen? Samarbejde: Opnåede vi et fantastisk og forbilledligt samarbejde? Metode: Brugte vi brugte de vedtagne og bedste metoder og redskaber? Realisering: Vil projektets resultater blive brugt af de målgrupper, der er i fokus? 5. Projektets afslutning Var og er gruppens medlemmer tilfredse? Er der nogen hængepartier? Hvem skal sørge for, at de bliver håndteret? Hvordan gik denne evaluering? Kom vi hele vejen omkring, blev alle hørt, skete det på en respektfuld og værdig måde, blev det gjort så de relevante ting blev diskuteret? Dette er blot et forslag til, hvilke elementer du kan vælge at lade din evaluering komme omkring. Måske har du og dine kolleger forslag til andre aspekter, som I bør tale om. Du kan eventuelt bruge skemaet nedenfor til at sende ud til den gruppe, som skal evaluere.

21 Forberedelse til evalueringsmødet for klubben Alle, der deltager i evalueringen, udfylder skemaet forud for evalueringsmødet. Hvad fungerede godt og hvorfor? Skemaet udfyldes som udgangspunkt med afsæt i de fem opstillede opmærksomhedspunkter: Starten på projektet Projektets liv Projektets mål Projektets succes Projektets afslutning Hvad fungerede mindre godt og hvorfor? Spørgsmålene under de fem opmærksomhedspunkter sikrer, at evalueringen kommer rundt om hele projektet, både hvad angår proces og resultater. Har du andre punkter, som du ønsker at diskutere, så hav dem med som ekstra punkter til sidst på mødet. Hvad vil vi gøre anderledes næste gang? Det er vigtigt, at du har forberedt dig, inden vi mødes, for at sikre et så godt og konstruktivt møde som muligt.

22 Tillykke! Arbejdsgruppen bag Biblioteksklubkonceptet ønsker dig tillykke med din biblioteksklub. Vi håber, du har kunnet bruge vores manual, redskaber og skabeloner i dit klubarbejde.

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub regionalt samarbejde Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub - baggrund Oplæg fra bibliotekslederne til erfagruppen (januar) Erfagruppen afdækning

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Hvervning og ledelse af frivillige

Hvervning og ledelse af frivillige Hvervning og ledelse af frivillige Om mig: Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, formand, mor osv... Hvervning og ledelse? Lidt om ledelse, meget om rekruttering. Mad kl. 18.15 Vi lærer bedst ved at prøve

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Hvervning og. motivation

Hvervning og. motivation Hvervning og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde Ulønnet

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kursus i projektarbejde

Kursus i projektarbejde Kursus i projektarbejde Den 20. januar 2015 Kompendium Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup Undervisere: Karen Myhre Jensen, kmj@gentofte.dk Amalie Ørum Hansen, ahan@gentofte.dk Overblik

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af Find vej Dagen 2014. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år

Evaluering af Find vej Dagen 2014. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år Evaluering af Find vej Dagen 2014 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år 21. maj 2014 Kort om evalueringen 38 DOF-klubber og tre eksterne arrangører arrangerede 5.

Læs mere

Facebookstrategi for IFS-foreninger

Facebookstrategi for IFS-foreninger Facebookstrategi for IFS-foreninger MÅLGRUPPE Nuværende og potentielle brugere af IFS-foreningen i lokalområdet. Dvs. mennesker med psykiske vanskeligheder, som også har interesse i idræt og har en Facebook-konto.

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

KONFERENCENS ABC TJEKLISTE. At nå det hele til tiden! til Business events

KONFERENCENS ABC TJEKLISTE. At nå det hele til tiden! til Business events KONFERENCENS ABC At nå det hele til tiden! TJEKLISTE til Business events INDHOLD 3 4 5 6 7 8 8 Forberedelse 3 6 måneder inden 1-3 måneder inden 1 måned inden 1 uge inden Lige inden Bagefter Den succesfulde

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point Dokumentationsopgave Informationsteknologi & Dansk Der skal særskilt udarbejdes dokumentation, der indgår i den mundtlige afsluttende prøve.. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat..de

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Kommunikationskursus for danske orienteringsklubber. Odense, 21. januar 2012

Kommunikationskursus for danske orienteringsklubber. Odense, 21. januar 2012 Kommunikationskursus for danske orienteringsklubber Odense, 21. januar 2012 Dagens program - formiddag 10.00: Registrering og kaffe 10.15: Pressearbejde i klubben 10.45: Hvad er god kommunikation? 11.00:

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Markedsføringsplan værktøj

Markedsføringsplan værktøj Markedsføringsplan værktøj Ud fra nedenstående spørgsmål og skemaer kan I trin for trin gøre jeres markedsføring mere overskuelig for jer selv og jeres projektgruppe. 1. Trin I har sammen med jeres projektgruppe

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Udarbejdet af Guide til fundraising Hvad gør man, hvis man har en god idé, men ingen penge? Det skal denne guide

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Temabåret Markedsføringssamarbejde

Temabåret Markedsføringssamarbejde Temabåret Markedsføringssamarbejde Konceptbeskrivelse På biblioteksledermødet den 4. december 2009 blev det på baggrund af oplæg fra erfagruppen for markedsføring besluttet at udfolde to markedsføringssamarbejder:

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større REKRUTTERING AF PIGER GENNEM PIGERAKETTEN TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Quick guiden er lavet til dig som kontaktperson, så du

Læs mere