Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse"

Transkript

1 Anglicismer i tysk og russisk en kontrastiv redegørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Anvendt litteratur Begrebsdefinitioner Translitteration (se bilag) Låneord Anglicisme Lån i sproghistorisk perspektiv Tysk Russisk Lån i formal perspektiv Ortografisk Tysk Russisk Vokaler Konsonanter Morfologisk Tysk Russisk Substantiver Tysk Russisk Adjektiver og adverbier Tysk Russisk Verber Tysk Russisk Syntaktisk Tysk Russisk Lån i semantisk perspektiv Konklusion...16 Litteraturhenvisninger...18 Bilag Translitteration...20 Side 1 af 21

2 1. Indledning I denne opgave vil jeg kontrastivt redegøre for hvordan anglicismer indgår i russisk og i tysk på form- og betydningsmæssig plan dvs. hvilke forskelle og ligheder der kan konstateres ved lån fra det engelske kildesprog mellem de to målsprog. Efter begrebsdefinitionerne hvor jeg bl.a. kommer til at beskrive en taksonomi over hvordan sprog låner ord fra hinanden hhv. på hvilke måder og under hvilke omstændigheder et sprog låner ord fra et andet sprog, vil jeg redegøre for indflydelsen af engelsk på sprogene tysk og russisk. Andre sprog indgår her kun hvor det er nødvendigt, fx hvis et ord med oprindelse i et tredje sprog bliver lånt ad omveje via et af det nævnte sprog. Omfanget af problemfeltet gør en indsnævring af uundgåelig. I denne opgave koncentreres udelukkende på sprogfænomener som er relevante for skriftsproget, dvs. at jeg vil behandle spørgsmål omkring anglicismernes udtale i de to målsprog kun, hvor disse berører ortografien eller orddannelsen. Grunden til dette er mit ønske om at blive oversætter, hvor udtalesrelaterede problemstillinger kun er af sekundær interesse. Jeg er dog bevidst om at en tilstrækkelig beskrivelse af den ortografiske integration af anglicismer i det russisk-kyrilliske skriftsystem kun er muligt, hvis der indrages overvejelser af begge sprogs fonetiske systemer. Den latinske og den russisk-kyrilliske alfabet er ikke kongruent, hverken på antallet af grafemer eller på lydkvaliteten af disse. Derudover er enkelte vokalers udtale i russisk i høj grad afhængig af deres fonetiske omgivelser, som er udgørende for en korrekt translitteration og især transskription. Først vil jeg koncentrere mig om anglicismer i deres sproghistorisk aspekt, på hvornår, hvordan og på hvilken omfang engelsk påvirkede tysk og russisk i løbet af tiden for at prøve at vise grundene til denne indflydelse. Derefter vil jeg redegøre for regelmæssigheder og problemer vedrørende låneordenes formal integration til målsprogenes morfologiske og syntaktiske system, og fremstille semantikkens rolle i låneprocessen. Til sidst vil jeg gøre overvejelser om hvordan mine konstateringer kan bruges til fremtidige, videregående undersøgelser, som kunne være relevant for oversættelse i både teori og praksis. 2. Anvendt litteratur Jeg prøver i opgaven at inddrage et bredspektret udvalg af forskelligt lingvistisk materiale, som fx grammatiker, håndbøger, monografier, tidsskrifter, specialer og internetkilder, mest på både tysk, Side 2 af 21

3 russisk og engelsk. Den russisksprogede værk som jeg arbejder mest med er Aristovas afhandling om anglicismer i det russiske sprog (Aristova 1978), derudover holder opgaven sig til monografierne In and Out of English, for Better, for Worse (Anderman og Rogers 2005), English in Europe (Görlach 2002b), og festskriften English in Contact with Other Languages (Viereck og Bald 1986). 3. Begrebsdefinitioner 3.1. Translitteration (se bilag) For translitteration af russiske bogstaver bruges i denne opgave, ligesom det Kongelige Bibliotek, det i kontinentaleuropæiske videnskabelige værker mest udbredte mønster ISO R/9 fra 1968 (se: International System for the Transliteration of Slavic Cyrillic Characters, i: Information Transfer, 1982). Translitterationen efter Dansk Sprognævns anbefalinger (Harrit og Krasnova 2005) viser sig utilstrækkelig pga. flere tvetydigheder og undladelser (så det ikke er muligt at translitterere frem og tilbage). Yderligere vil jeg gøre opmærksom på, at i den engelsksprogede sekundærlitteratur bruges translitteration efter enten British Standard (Ritter 2003) eller Library of Congress (Barry 1997), og at translitterationerne derfor kan afvige fra dem som findes i denne opgave. Mens denne første definition af translitteration er relateret til hvilken gengivelsesstandard af russiske ord bruges her i opgaven, vil der, nedenfor i redegørelsen omkring anglicismernes ortografiske tilpasning til russisk, igen være tale om translitteration, den gang dog vedrørende beskrivelsen af lån til russisk. Dette problemfelt er adskilt af ovennævnte tekniske side i opgaven, da det beskriver en (ikke-standardiseret) lingvistisk fænomen ved lån, der betragtes som genstand til redegørelsen Låneord Sprogkontakt sker mest ved lån af form og/eller (dele af) et given ords indhold. Lån kan klassificeres på et kontinuum af tre stadier: 1. ikke adapteret og ikke (endnu) del af målsproget (fremmedord); 2. ord som ser fremmed ud eller er kun delvist adapteret (ord som befinder sig i låneprocessen); 3. fuldstændig gennemført assimilation (låneord). Der findes forskellige muligheder for at gengive en ny sproglig koncept i målsproget: Side 3 af 21

4 1. bevarelse 1. fuldstændig bevarelse der sker ingen ændringer på formen, ingen grammatisk assimilation. På tysk og russisk er dette aldrig tilfældet (se 3.3); 2. adaption Dele af et engelsk ords form overtages mens de andre dele tilpasses morfologisk, kildesprogets form bibeholdes under grammatisk adaption med mindre ortografiske og fonetiske tilpasninger. 2. erstatning Et lån tilpasses på grundlag af målsprogets egne ressourcer: 1. kalkering (oversættelseslån) - Der bruges målsprogets morfologiske inventar for at gengive det engelske kildeords morfologiske struktur. Nogle gange oversættes kun en del af ordet, mens den anden del beholder den engelske form (blandning / semi-calque); 2. dannelse Et formelt nyt ord i målsproget, som dannes på grundlag af et engelsk ords semantik; 3. semantisk lån et i målsproget allerede eksisterende ord overtager et engelsk ords betydning (mest konnotativt). 3. pseudolån Begrebet pseudolån (eller faux ami) betegner et nyt ord i målsproget, der formalt ligner et engelsk ord, men som ikke findes på engelsk (Anderman og Rogers 2005, 124f). Der kan skelnes mellem følgende typer: 1. leksikalt pseudolån en kombination af engelske morfemer som danner et nyt ord i målsproget, som ikke findes på engelsk; 2. morfologisk pseudolån fx udladelse/tilføjelse af engelske morfemer, eller komposition af nye ord vha. kombination af engelske og tyske/russiske komponenter; 3. semantisk pseudolån en anglicisme udvikler i målsproget en denotation eller konnotation som er ikke eksisterende på engelsk. Nedenfor vil jrg beskæftige mig med pseudolån kun marginalt og anføre nogle som supplement for redegørelsen af lån i semantisk og formal perspektiv Anglicisme En anglicisme er primært et låneord fra engelsk, som blev assimileret af et anden sprog. Følgende faktorer er nødvendige betingelser for, at et ord fra et givet kildesprog anses som assimilieret til målsproget og dermed som låneord (Aristova 1978): Side 4 af 21

5 1. overførelse af fremmedordet vha. målsprogets egne ortografiske og fonetiske midler; 2. ordets tilordning under målsprogets grammatiske klasser og kategorier; 3. fonetisk assimilation; 4. grammatisk assimilation; 5. orddannelsesaktivitet; 6. semantisk assimilation; 7. regulær brug af ordet. Når en anglicisme er ny og stadigvæk befinder sig i integrationsperioden kan det ske, at den ikke endnu bøjes eller at der (i tysk) er uklarhed om, hvilken køn den hører til (Görlach og Busse 2002, 23; Görlach 2002b, 11/22). Alligevel er formal integration i både det tyske og den russiske bøjningssystem per definition betingelse for at være som anglicisme en fuldgyldig medlem af sprogenes inventar. Ordene som ikke går igennem hele integrationsprocessen, anses generelt som fremmedord (foreignism), både set fra en videnskabelig vinkel og i sprogbrugernes opfattelse. Begrebet anglicisme er dog ikke begrænset til lån af et ords form, men omfatter på leksikalsk plan også tyske komposita og adjektiviserede substantiver som deres russiske modstykke, desuden fraser og fraseologismer; derudover et sprogs samtlige fænomener, som kan føres tilbage til sprogkontakt med engelsk, på ortografisk, fonetisk, morfologisk, semantisk og/eller syntaktisk plan. I denne opgave lægger jeg vægt på beskrivelsen af anglicismers ortografi, deres morfologi og på semantiske lån. Begrebet anglicisme betegner her fænomenerne som har sin oprindelse i samtlige varieteter af det engelske sprog, jeg vil altså ikke gå nærmere ind på, om en given anglicisme kom fra amerikansk eller britisk engelsk. Dette er i de fleste tilfælde ikke entydig at afsløre, også fordi mange amerikanismer kom ad omveje over britisk engelsk og omvendt (Görlach og Busse 2002, 14). 4. Lån i sproghistorisk perspektiv Der findes to overordnede grunde til lån fra andre sprog: den ene er at politisk, økonomisk, kulturel og teknisk forandring gør det nødvendig, at indføre terminologi i sproget og tilsvarende betegnelser til de nye koncepter som følger med udviklingen. Den anden hovedgrund er at et nyt ord kan have en særlig status som fx modern eller eksotisk og at sprogbrugeren vil bruge dens stilistiske konnotationer frem for at nævne en ny koncept (Chachibaia og Colenso 2005, 123 og Side 5 af 21

6 127; D jakov 2003). Således er lån fra andre sprog tilknyttet til, hvor medlemmerne af et sprogsamfund får deres inspiration fra. Der findes flere eksempler på, at ord ikke nødvendigvis lånes fra en koncepts oprindelseslands sprog, men på omvej over andre sprog, afhængig af, hvilken status og indflydelse disse andre sprog (og dermed kulturer) har på modtagersproget. Både russisk og tysk har lånt fra hinanden ord, som i deres oprindelse er anglicismer, dvs. at disse først gik omvejen over det andet sprog (fx. Der findes derudover eksempler på at en anglicisme blev lånt efter et andet sprogs forbillede (Görlach 2002a, xv; Görlach 2002b, kap ). Som i det følgende vises, er der forskel på, hvordan og hvornår tysk og russisk havde indflydelse fra det engelske sprog, men selvom indflydelsen på russisk altid var mindre end på tysk, vil vi alligevel kunne se at der var over lange perioder i begge sprog samme sproglige, tekniske, økonomiske osv. nødvendigheder og kulturelle præferencer udgørende for lån fra engelsk. Denne paralleludvikling som kan konstateres for stor set hele Europa, gælder især anglomanien fra slutningen af 1700-tallet, industrialiseringen siden 19. årh. og dens medførende globalisering, og begyndelsen af informationstidsalderen (Anderman og Rogers 2005, 125) Tysk Tysk har siden middelalderen set tilgang af engelske låneord i mindre omfang, som dog altid var begrænset til enkelte domæner som fx søfart. Betydelig indflydelse af engelsk i henhold til lån begyndte i 1700-tallet og kom stort set i seks faser til vore dage (Görlach og Busse 2002, 13). I den første periode kom anglicismer gennem bl.a. litteratur, videskabelige skrifter, og nye teknologier i den tyske sprogbrug. I denne periode fik engelsk indflydelse på tysk, men også på russisk og de andre europæiske sprog, en større betydning end det tidligere fremherskende franske sprog, den nye engelske avispublicistik og engelsk litteratur i det hele taget blev det nye forbillede. Denne anden, anglomaniske bølge som begyndte allerde i slutningen af 1700-tallet, ramte både tysk og russisk, hvor engelsk livsstil fik stor opmærksomhed og i det følgende blev grunden til et massivt lån af engelske ord i det sociale livs sprog. Den tredje bølge kom parallelt med anglomanien, og som det er tilfældet i alle andre europæiske sprogsamfund, i kølvandet af industrialiseringen på alle teknologiske og økonomiske områder. Den fjerde fase i begyndelsen af 1900-tallet og i mellemkrigstiden var præget af tilgang af amerikanismer i områder som fx dans, musik, biler og fly. Side 6 af 21

7 Efter anden verdenskrig blev indgangen af anglicismer massivt. Det kan forklares delvist med en reaktion på den nationalsocialistiske diktatur med sin kultur- og sprogpurisme og efterkrigens nye, intensive tilknytning af Vesttyskland og Østrig til den britisk og især den amerikanskprægede økonomi, kultur og samfundsforståelse. Efterkrigstidens indflydelse fra det engelske sprog under den femte bølge var i høj grad præget af politiske omstændigheder og havde, til forskel fra russisk hvor der ikke findes regionale særegenheder i lån (Görlach 2002b, 6/22), også regionalt set forskellige særpræg. Østtyskland var pga. den politiske og økonomiske tilknytning til Sovjetunionen og de andre lande i Warszawapakten udsat for mindre og en del andre anglicismer end det var tilfældet i de vestlige tysksprogede lande. Alligevel havde engelsk en større indflydelse på sproget i DDR end man kunne forvente. Det vesttyske fjernsyns indflydelse og det faktum at sprogpurisme eller fjendtlig holdning til anglicismer aldrig stod på den østtyske politiske agenda, gav allerede i 1970erne videnskabsfolk fra øst og vest grund til at konstatere en stor indflydelse af anglicismer på det tyske sprog i Østtyskland (Lehnert 1986). Den fremskyndende globalisering og begyndelsen af det mange kalder for informationstidsalderen, mundede ud i den sjette fase af anglicismers indflydelse på tysk og stort set alle andre sprog. Denne bølge varede ved helt op til i dag Russisk Russisk har lige fra begyndelsen i perioder haft en stor indflydelse af låneord fra andre sprog, som fx græsk og oldbulgarsk/kirkeslavisk, mongolsk og fra tyrkiske sprog (Chachibaia og Colenso 2005, 123; Viereck og Bald 1986, 308; Vásáry 2007). Betydelig indflydelse fra de vestlige sprog kom dog først i begyndelsen af 1700-tallet, da sproget udviklede en standardiseret litteratursprog med ikke ubetydelig indflydelse fra fransk (Viereck og Bald 1986, 307) og en stigende mængde af låneord især både fra nederlandsk, tysk, fransk og engelsk. Selvom få låneord fra det sidstnævnte sprog er dokumenteret allerede fra midten af 1500-tallet, er det Peter I. regeringstid, hvor sprogkontakten mellem russisk og engelsk blev betydelig, men mest i området skibsbyggeri og søfart (Viereck og Bald 1986, 311, 313). Anglicismer indgik i sproget ofte ad omveje over tysk (Görlach 2002b, 195). I midten af 1800-tallet voksede antallet af direkte låneord fra engelsk, pga. denne periodes fremskridende industrialisering, aristokratiets og middelklassens anglomani, tætte engelskrussiske politiske og økonomiske forbindelser op til første verdenskrig og den store Side 7 af 21

8 opmærksomhed, russiske oversættelser af engelsk litteratur fik i denne periode (Görlach 2002b, 195). Det er her, hvor lån fra engelsk blev hyppigere end fra fransk, som indtil da var kildesproget med mest indflydelse på russisk. Indflydelsen af engelsk var mindre intensivt end i de vestlige lande i tiden fra revolutionen til anden verdenskrig, hvor der blev lånt i mindre omfang teknisk terminologi og begreber tilknyttet arbejderbevægelsen. Siden 1960erne så det russiske sprog under Brežnev på flere områder en ny bølge af låneord fra engelsk. Grunden var den stigende liberalisering og åbnere forhold mellem vest og øst. Indflydelsen foregik på alle områder, fra det sociale, økonomiske og politiske over bl.a. kultur, sport og teknik til hverdagens sprogbrug. I de unges sprogbrug kan man konstatere en stigning i brugen af anglicismer fra 1970erne. Man kan se at der delvist indgik samme anglicismer i sprogene af de socialistiske samfund. Nogle lån findes parallelt på russisk, østtysk og mange andre østeuropæiske sprog (skoleeksemplet til dette er engelsk broiler > tysk broiler / >russisk brojler). For at få et indtryk af, hvor stærk den engelske indflydelse var over tiden, kan vi referere til følgende oversigt (Gorbačevič 1990, 167), og selvom der ingen pålidelige tal findes for tiden efter perestrojkaen, kan vi gå ud fra en ekspotentiel stigning i antallet af anglicismer i det russiske sprog: ord ord ord ord Perestrojkatiden og især 90erne er præget af en ny bølge af lån fra engelsk på alle områder. Efter opløsningen af Waszawa-pakten og Comecon og den efterfølgende transformation til kapitalistiske samfundsmodeller, begyndte der i de østeuropæiske sprogsamfund en stigende modtagelse af engelske låneord, og under Sovjetunionens transformation til markedsøkonomi var indflydelsen på erhvervslivets vokabular mest betydningsfuld og iøjnefaldende. Mange anglicismer, som allerede var en del af den russiske sprogs inventar, fik derudover nye konnotationer. Nogle ord som under sovjetstyret var negativ eller positiv konnoteret, fik modsatte bibetydning (fx biznes) (Görlach 2002b, 196). 5. Lån i formal perspektiv 5.1. Ortografisk Tysk Side 8 af 21

9 Til forkel fra russisk har tysk principielt muligheden at låne engelske ord i deres oprindelige ortografi, fordi engelsk ikke benytter sig af modificerende bogstaver (Langner 1995). Alligevel adapteres engelske låneord til tysk ortografi i forskellige tilfælde, især ved [c-] i begyndelsen af ord som erstattes med [k-], og [sch-] på tysk i stedet for [sh-]. Især ældre lån følger disse regler, mens nyere lån har tendensen at beholde sin oprindelige ortografi. Derudover findes mange eksempler på sameksistens af både den oprindelige og den tilpassede stavelsesmåde. Ældre lån blev ofte tilpasset efter fonetiske kriterier (Busse 1993, ). Derudover er det nævneværdigt, at substantiver altid kapitaliseres på tysk, så det også gælder anglicismer. I sjældne tilfælde staves fremmedord med lille begyndelsesbogstav Russisk Da russisk bruger et andet skriftsystem end engelsk, er det en af de nødvendige betingelser, at nye lån først overføres til kyrillisk, før de bliver en fast del af sproginventaret. Ved mange lån forholder det sig således, at de tilpasses til sproget i den grad, at disse ikke kan genkendes af sprogbrugerne som sådant. Dette er tilfældet især på russisk pga. den obligatoriske assimilation af ord til et nyt stavelsesmåde det andet alfabetisk system (Chachibaia og Colenso 2005, 124). I både den klassiske og moderne russisk litteratur findes eksempler for brug af latinske bogstaver for mest franske, tyske (Viereck og Bald 1986, 308) og, siden 1990erne i stigende grad engelske fremmedord. Mens allerede 1800-tallets litteratur på denne måde var indfaldsporten for lån, er der efter indførelsen af markedsøkonomien, især i reklamen, og siden internettets gennembrud også denne nye informations- og kommunikationsmiddel stedet, hvor sproget afprøver fremmedord i deres oprindelige stavelsesmåde. Senere overføres disse til det russiske alfabet og assimilieres bagefter trin efter trin som låneord (fx > i-mejl [+sem. +form.] / > ėlektronnaja počta [+sem. -form.] > ėl. počta [+form.]). Til forskel fra denne ortografiske assimilation sker den fonetiske tilpasning til sprogets lydsystem mest derefter (Reinton 1975, 22). Jeg vil dog koncentrere mig udelukkende om lån i henhold til skriftbilledet og inddrage fonetiske overvejelser hvor det er nødvendig til forklaringen af, hvordan den ortografiske tilpasning sker. For hverken translitteration eller transskription findes definitive, præskriptive regler omkring hvordan et engelsk lån bør tilpasses til russisk, så fænomenet kun kan undersøges empirisk. Til forskel fra tysk tilpasses anglicismer på russisk altid den russiske fonetiske system, dvs. at Side 9 af 21

10 fonemer, der ikke findes i den russiske udtale substitueres med fonemer som er en del af det fonetiske inventar. Det gælder mest iøjnefaldende også ortografien, hvor anglicismernes assimilation sker enten vha. translitteration eller transskription (Görlach 2002b, 202; Reinton 1975, 23). Translittererede lån stammer i russisk fra litteraturen og ligger ingen vægt på udtalen i kildesproget. Denne tilpasningsmetode var mest udbredt fra midten af det 18. årh. frem til første halvdel af det 19. årh. Derimod holder lån i transskription sig tættere til den engelske udtale og er mest udbredt fra anden halvdel af 1800-tallet. Begge principper blev dog aldrig konsekvent gennemført, og selvom der er en stor sandsynlighed for, at nyere lån transskriberes, findes translitteration af anglicismer frem til vore dage. Der er mange eksempler på at der bruges en blanding af transskription og translitteration inden et og samme ord (Reinton 1975, 23; se tabel nedenfor). Når et lån er nyt i det russiske sprog, er der nogle gange usikkerhed omkring stavelsesmåden og det sker, at der i en periode eksisterer to varianter samtidig (fx week-end > uik-ėnd/vik-ėnd). Kun i få tilfælde bevares variationen (surfing > sjorfing/sorfing) Vokaler Mens det på engelsk hovedsageligt er vokalerne, der assimilerer konsonanterne fonetisk, tilpasses på russisk vokalerne regressivt til deres konsonantiske omgivelser. Derfor sker det hyppigt at samme engelske vokalisk lyd manisfesteres vha. forskellige grafemer på russisk Konsonanter De russiske og engelske konsonantsystemer har flere fællestræk end vokalsystemerne, og det engelske konsonantinventar har desuden en mere ensartet udtale end vokalerne, hvorfor de er mindre problematisk for integration i det russiske skriftbillede. I de tilfælde, hvor der ikke findes en tilsvarende grafem i den russiske skrift, erstattes dette med enten en kombination af bogstaver, så den oprindelige lydværdi bevares (fx engelsk [x] med russisk [ks] eller [gz]). Når en engelsk lyd ikke findes i det russiske fonetiske inventar, transskriberes det/de tilsvarende latinske bogstav/er med et kyrillisk, som ligger tæt på udtalen (fx engelsk [th] med russisk [d / t / z / v / f]; [h] med [ch/g]), eller ved bogstavskombinationer translittereres disse uden hensyn til udtalen (fx [ng]). Derudover er valget af grafemet i flere tilfælde afhængig af, om et låneord transskriberes eller translittereres (fx engelsk [w] med [v / u]). Side 10 af 21

11 Tabel eksempler for anglicismernes ortografiske integration i russisk Translitteration Transskription Hybrider Miting (< meeting) super-market kampus (< campus) lazer (< laser) vestern (< western) menedžer (< manager) grejpfrut (< grape fruit) mjuzikl (< musical) pablisiti (< publicity) Offsajt (< off-side) kruiz (< cruise) 5.2. Morfologisk For at blive en del af det leksikale system er det nødvendigt i både tysk og russisk at låneord integreres morfologisk. Nedenfor vil jeg kort redegøre for de grammatiske kategorier som er relevante (eller: obligatoriske) ved lån fra andre sprog. På den ene side blev både tysk og russisk påvirket af engelsk ved lån af morfemer, som bruges ved betydningsmodificerende affigering på substantiver, uden hensyn til om de anglicismer, dvs. at disse affikser indgår produktivt i begge sprogs orddannelsessystem. Dette fænomen anses også som anglicisme. På den anden side indgår anglicismer på russisk og på tysk i orddannelsessystem uden restriktioner (bortset fra stilistiske problemer på tysk ved adjektiver i attributiv stilling, se nedenfor). Samtlige anglicismer kan afledes som alle andre ord i vedrørende ordklasse, om nu det handler om aktionsarter ved verber, adjektivisering ved substantiver, osv. Begge sprog bøjer, adjektiver, pronominer og substantiver (på tysk tillige artikler) efter kategorierne genus, numerus og kasus. Bøjning af verber sker i kategorierne person, numerus, tempus, modus og på russisk tillige aspekt. Generelt anvendes kategorierne på alle låneord dvs. at når der direkte lånes et ord fra engelsk, underkastes dette både det tyske og det russiske systemtvang Tysk Før jeg kommer til redegørelsen for lån i de forskellige ordklasser, vil jeg kort nævne at morfemer, som sprogenes mindste betydningsbærende enhed, også lånes fra engelsk til tysk. Disse bruges produktivt dvs. at de er orddannelsesaktive, bortset fra deres brug i kildesproget. Side 11 af 21

12 Russisk Nogle forskere påstår at det russiske grammatiske system er mindre tilgængeligt (susceptible) for lån og er mere strikt ved at gøre nye ord konform til dets grammatikalske system end det er tilfældet i mange andre sprog (Chachibaia og Colenso 2005, 124), mens andre hævder, at sproget aldrig var utilbøjelig til lån fra andre sprog som der er tilfældet i fx tjekkisk eller kroatisk og at sprogpurismer kun car få og i de fleste tilfælde kortvarige (Viereck og Bald 1986, 307). Der er dog enighed om, at alle ord fra andre sprog der indgår i russisk falder ind i dets grammatiske kategorier uanset om disse kategorier findes parallelt i kildesproget eller ej (Chachibaia og Colenso 2005, 124; Aristova 1978, 100). Russisk er typologisk set et i høj grad flekterende sprog og låneord undtages generelt ikke fra sprogets aflednings- og fleksionsmønstre. Der dannes et paradigme til hvert låneord for potentiel afledning til alle andre eksisterende ordklasser. Ligesom på tysk blev der lånt en række morfemer fra engelsk, som bruges produktivt af det russiske orddannelsesapparat (Viereck og Bald 1986, 326) Substantiver Tysk På tysk bliver selve låneordet formmæssigt set ikke påvirket af genus, fordi denne kategori udtrykkes vha. artikel. Valget af genus er ikke forudsigeligt, men afhænger dog af fonologiske, morfosemantiske og semantiske omstændigheder, fx: Fonologisk ord på 1 stavelse med konsonantendelse får genus neutrum eller maskulinum; Morfosemantisk ord på flere stavelser får ved [e]-endelse og ved [er]-endelse får maskulinum; Semantisk naturlig genus fortrækkes ved levende væsner eller der overtages genus fra et tysk synonym. Afhængig af semantikken kan et engelsk nominativt leksem derudover få forskellig køn, når det indgår som anglicisme i tysk og derved bliver til flere leksemer i målsproget. Dette sker ofte, når tyske synonymer til en anglicisme er semantisk forskellige fra hinanden. I de fleste tilfælde overtages synonymernes køn (fx angl. single > das Single [tennis], > der Single [ungkarl], > die Single [plade]). Tysk skelner ved substantiver, der betegner personer, regelmæssigt ved køn vha. tilføjelsen af femininumsendelsen [-in] (fx Student: Studentin, Lehrer: Lehrerin). Kasus anvendes regelmæssigt på anglicismerne og på samme måde som på alle substantiver vha. artiklerne og tilhørende suffikser (Görlach og Busse 2002, 24) Side 12 af 21

13 Især ældre lån adapteredes til tysk numerus ved hjælp af suffikserne [-e/-en] (fx Boote, Filme, Lotsen) mens nyere normalt beholder den engelske pluralform [-s] med nogle undtagelser, fx ved anglicismer med [-er]-endelse som ikke bøjes i pluralformen (sg. og pl. Manager / Computer). [-s]- endelsen som markering af pluralis bruges også til lån fra andre sprog uanset om endelsen findes i disse sprogs morfologiske inventar eller ej. I denne sammenhæng er det relevant at nævne, at pluralis-[-s]-endelsen findes på nedertysk, og at suffiksens brug ved integration af lån styrker en allerede eksisterende tysk paradigme (Görlach og Busse 2002, 24). Når en anglisme har oprindelse i romanske sprog anses denne som internationalisme og behandles morfologisk som latinisme Russisk På russisk er det til gengæld låneordets form dvs. fonetisk endelse, der i de fleste tilfælde bestemmer genus. Substantiver med konsonantisk endelse er altid maskuline, [a]-endelse udgør feminimum, låneord på endelserne [-o], [-e], [-i] og [-u] er altid neutrum. I mange tilfælde tilpasses engelske låneord morfologisk, fx engelske endelser [-ics], [-ion], [-y] bliver til [-ika], [-iya] og derved til femininum. Substantiver, der blev lånt fra engelsk som maskulinum, danner en feminin form ved tilføjelsen af suffikserne [-ka] eller [-ša]. Udover det findes nogle substantiviske anglicismer med maskulin form og bøjning, som semantisk og syntaktisk er feminine, dvs. at fx tilhørende adjektiver har feminin bøjning pga. anglicismens betydning, mens substantivet dog bøjes maskulint pga. formen (Görlach 2002b, 12/22). Dette fænomen er dog ikke begrænset til låneord, men er en fællestræk i alles slaviske sprog (Corbett 1998). Kasus anvendes regelmæssigt på anglicismer på samme bøjningsmønstre som de andre russiske substantiver. Nogle låneord forbliver dog fremmedord (foreignisms) og derved ændres de ikke på formen, selvom deres brug i translitteration kunne tyde på dette (Görlach 2002b, 13/22). På russisk dannes pluralis af låneord altid ved hjælp af [-i/-y]-endelsen. Anglicismer dannes i de fleste tilfælde som semantiske helheder, dvs. at morfologisk markerede elementer taber sine syntaktiske betydninger når de indgår i russisk (Aristova 1978, 45). Fx er russisk talende ofte ikke bevidste over pluralisbetydningen af [-s]-endelsen ved engelske substantiver. Det fører til, at lån af engelske pluralis med endelsen [-s] nogen gang anses som maskulin singularis, og derfor markeres disse en anden gang med russiske pluralis (fx eng. rails > rus. relsy; jeans > džinsy; men: shorts > šorty). Side 13 af 21

14 Adjektiver og adverbier Tysk Adjektiver lånes fra engelsk i mindre omfang end substantiver og sprogbrugen viser, at man holder sig ofte tilbage med brug af engelske lån i attributiv stilling hvor disse burde bøjes. Lige som ved participier (se nedenfor: verber) fortrækkes brug af adjektiver i prædikativ stilling for at undgå bøjning. Derudover er en del adjektiver er helt begrænset til prædikativ funktion. Det gælder dog ikke anglicismer med assimilierede morfemer (fx en. -y > ty. -ig / trendy > trendig; -able > -bar). Adverbier lånes ikke fra engelsk (fx er lån med -ly er ikke dokumenteret) mens adjektiviske anglicismer adverbialiseres hyppigt, da tyske adverbier har samme form som uflekterede adjektiver Russisk Adjektiver lånes aldrig i deres (Görlach 2002b, 13/22) oprindelige form men tilpasses, afhængig af numerus og genus, vha. suffikserne [-ov/-n + -yj] eller [-skij] for maskulinum, [-aja] for femininum og [-oe] for neutrum. Lån af engelske adverbier er ikke dokumenteret, muligvis pga. bevidstheden om [-ly] suffiksets betydning (Görlach 2002b, 13/22). Adjektiviske anglicismer adverbialiseres dog regelmæssigt vha. [-o] suffikset Verber Tysk Ældre lån fra engelsk blev integreret i tysk mest ved tilføjelsen [-ier-] (som er et lån fra fransk) så de kunne bøjes efter tilsvarende fleksion. Nyere lån udelader dette og bruger regelmæssigt samme bøjning som de tyske svage verber. Præteritum dannes altid regelmæssigt af præsensformen, også af de verber, der har uregelmæssig bøjning på engelsk. Paricipper er mere problematisk at integrere i det tyske morfologiske system pga. uklarhed med henblik på om der fortrækkes den engelske eller den tyske afledning(fx getimt/-met/-med [timed]; recycelt/-clet/-cled/-kelt [recycled]). Pga. nødvendigheden af at bøje participier i attributiv ledstilling er deres brug begrænset på samme måde som det er tilfældet ved adverbier (se ovenfor) Russisk Verber med engelsk oprindelse er udelukkende denominale, dvs. de altid dannes fra en nominativ anglicisme ved tilføjelsen af suffikset [-ovat'] og som bøjes efter tilsvarende mønster og Side 14 af 21

15 dermed altid har imperfektiv tantum aspekt dvs. at der findes ingen perfektiv modstykke Syntaktisk Tysk Tysk og engelsk har pga. deres slægtskab som medlemmer i den germanske sprogfamilie flere ligheder med hinanden end russisk, og man kunne derfor antage, at anglicismer ligeledes passer bedre til den tyske syntaks end det er tilfældet ved tilpasning af engelske ord til russisk. Den tyske syntaks er typologisk set dog i meget højere grad analytisk end den russiske, og selvom tysk til en vis grad også bruger fleksion for at kendetegne betydningsforhold mellem ord, er syntaksen alligevel mere restriktiv end på russisk. Et eksempel er, som allerede nævnt ovenfor, at mange adjektiver er begrænset til prædikativ stilling frem for attributiv. Også stilistiske overvejelser påvirker låneords syntaktiske omgivelse. Selvom det teoretisk er mulig at bruge adjektiviske og participiale anglicismer i attributiv stilling, er det dog nødvendigt at bøje disse, som for de fleste sprogbrugere lyder skævt og på en måde unaturligt, hvorfor der foretrækkes en prædikativkonstruktion Russisk Russisk tillader en megen fri ordstilling pga dets typologiske kendetegn som flekternde sprog, hvor grammatiske forhold mellem ord udtrykkes fortrinsvist vha. morfologien frem for syntaks. I modsætning til tysk assimileres låneord generelt morfologisk i den grad, at en anglicisme kan bruges i alle syntaktiske omgivelser uden restriktioner (Görlach og Busse 2002, 28; Görlach 2002b, 11/22). Selve syntaksen er stort set ikke påvirket af engelsk. 6. Lån i semantisk perspektiv Spørgsmålet om låneordenes semantiske assimilation kan inddeles i to faser: de semantiske forandringer som finder sted under selve låneprocessen, og de som sker efter at ordet er kommet i brug i målsproget. Bortset fra lån i terminologi, hvor et ords betydning refererer til konkret definerede, ikkesproglige objekter, sker det således ofte, at et låneord ændrer betydning under og/eller efter assimilationsprocessen, hvorfor et lån i målsproget ofte har en fra kildesprogets ord afvigende semantik. Ved lån af ord overtages generelt kun én betydning, selvom ordet i kildesproget pga. polysemi eller metonymi har en række forskellige betydninger. Det kan ske at et allerede lånet ord får Side 15 af 21

16 tilknyttet nogle af de andre betydninger ved senere lån, alligevel er det usandsynligt at et låns semantik kommer til at være kongruent på kilde- og målsproget. Et senere lån kan også være grunden for at et ældre låns semantik erstattes af en ny betydning, frem for den udvides, og derfor alligevel ikke nærmer sig til kildesprogets oprindelige betydning. Mange af låneordene ligger så tæt på allerede eksisterende ord i målsproget, at der sker en differencering og nuancering i betydning mellem disse nær beslægtede ord. Ofte indebærer dette at det nye ord får sin betydning begrænset, eller at det nye fortrænger eller indsnævrer et allerede eksisterende ord (Reinton 1975, 46). Ligesom et ord gennemgår formalt assimilation ved lån, assimileres ordets semantik. Dette sker efter følgende typologi: 1. Et lån kan få indsnævret betydning i målsproget; 2. Modsat til dette kan et lån også få udvidet betydning pga. metaforiske og metonymiske processer i målsproget; 3. Derudover kan lånet få forandret betydning. Alle disse assimilationstyper kan anvendes samtidig, og efter et lån blev del af målsprogets inventar kan forandringerne i betydning fortsætte på samme principper. Hyppigst sker dog en indsnævring i betydning under assimilationsprocessen, mens semantikken udvides og forandres mest, efter lånet allerede er blevet et fuldgyldigt medlem af målsproget. Kalkeringer (eller: kalker) er semantiske lån, hvor ord eller udtryk oversættes på grundlag af ordets morfologiske struktur, så låneordet beholder sin betydning i målsproget mens formen dannes ved hjælp af målsprogets materiale. Derudover findes blandinger, hvor en del af ordet oversættes, mens den anden del låner formen fra kildesproget (Viereck og Bald 1986, kap 5). 7. Konklusion I denne opgave har jeg prøvet at sammenligne kvalitativt, hvordan anglicismer indgår i det russiske og det tyske sprog, samt redegjort for årsagerne til lån, og betingelserne under hvilke låneprocessen sker. Under opgaveskrivningen viste det sig at en kontrastiv undersøgelse på dette tema kun kan vise nogle overordnende træk, og at en udtømmende beskrivelse af enkelte fænomener udelukkende kunne ske sporadisk og eksempelvist. Sproghistorisk kan der konstateres, at både tysk og russisk i lange perioder blev påvirket af engelsk på lignende måde, og at lån i en given periode eller i bestemte områder ikke er begrænset til et specifikt sprog og dets nødvendigheder, men at der lånes på grundlag af grænseoverskridende Side 16 af 21

17 og ikke-sproglige, dvs. tekniske, kulturelle osv. faktorer. Historiske omstændigheder genspejles i sproget, ikke omvendt, og kontrastiv undersøgelse af sproglig lån er en god indikator for, til hvilken grad og i hvilke områder et sprogsamfund og dermed dets kultur havde indflydelse på forskellige andre kulturer samtidigt. Især sammenligning af tysk og russisk giver her interessante muligheder, da efter anden verdenskrig en af de to tyske stater orienterede sig tæt mod Sovjetunionen. Sammenligning af anglicismernes brug i de to tyske stater og i Sovjetunionen viser, i hvilken grad den angloamerikanske kultur indgik pga. politiske omstændigheder. Dette kunne man med gavn også gøre ved en undersøgelse af russicismer i tysk og engelsk. Det viste sig, at en tilstrækkelig redegørelse for især den russiske ortografiske assimilation af engelske ord ikke er mulig, hvis man ikke tager hensyn til den fonetiske tilpasning af lån. Jeg håber alligevel at kunne gøre opmærksom på de problemer som følger med, når et målsprog obligatorisk tilpasser ord ved lån til et andet skriftsystem, og på den tætte vekselvirkning af udtale og ortografien. I modsætning til engelsk og dansk hvor ordbøjning kun findes rudimentært, har både tysk og russisk sproghistorisk set beholdt deres indoeuropæiske arv som flekterende sprog. Jeg viste at begge sprog har det til fælles at engelske låneords morfologisk assimilation er obligatorisk på både tysk og russisk. Hvor vidt dette er en fællestræk i de indoeuropæiske sprog eller om dette skyldes overordnede typologiske grunde kunne undersøges ved diakron sammenligning med andre sprog. Mere interessant og aktuelt ville dog være at undersøge forskelle og ligheder ved lån fra en strukturalistisk vinkel. Mens diakron sprogforskning ikke producerer nogle resultater som kunne være af ikke-videnskabelig interesse, findes der siden de nye medier har fået deres faste plads i videnskaben, teknologisk set en masse nye muligheder for at undersøge sproglige fænomener både kvalitativt og kvantitativt idet, at resultaterne kan bearbejdes så disse kan være til nytte for oversættelse. Et godt eksempel på dette ses i korpuslingvistikken, som muliggør empirisk undersøgelse af sproglige fænomener på et kvalitativt og især kvantitativt plan også i forhold til låneord. Da lån fra andre sprog var genstand for sprogforskning siden begyndelsen af lingvistikken findes der et uoverskueligt antal af kvalitative undersøgelser hvor kvantitative overvejelser om den funktionale assimilation, dvs om låneords brug og udbredelse, ikke kunne underbygges med hårde fakta. Korpuslingvistikken giver mulighed for at afprøve disse resultater kvantitativt, selvom låneord (så vidt jeg ved) aldrig som sådan annoteres. Konkret kunne opgaven med dens kvalitative overvejelser sidestilles med tilsvarende kvantitative udsagn om fx Side 17 af 21

18 hvornår og i hvilket omfang et eller en række af ord indgik som lån i et andet sprog, udbredelse af et låneords forskellige ortografiske varianter, morfologisk variation, dvs. om der findes forskellige former til samme låneord og hvor udbredt disse er, låneord i virkeligheden tilpasser sig til syntaktiske omgivelser på samme måde som målsprogets egne ord, som jeg påstår ovenfor (vha. syntaktiske korpora) Semantiske forskelle og ligheder mellem ordet i kildesproget, låneordet, og synonymerne i målsproget (også vha. parallelkorpora). Den sidste punkt indebærer en del vanskeligheder, da nuværende korpora enten er kun rudimentært eller slet ikke annoteret for et ords betydning. Grunden for dette er, at et ords semantik er, modsat til dets form, svært at definere entydigt. Parallelkorpora giver dog her en yderligere mulighed for at gøre overvejelser om sematikken, da ord kan sammenlignes med en oversættelse i samme semantiske omgivelser. Udlempen ved disse er at parallelkorpora generelt på nuværende tidspunkt næppe er af tilstrækkelig størrelse til at gøre repræsentative udsagn om gennemgående træk i lån eller oversættelse. Muligheder for egne fremtidige undersøgelser af anglicismer ligger således på grundlag af deres relevans for oversættelsesvidenskab og -praksis. Vha. korpora vil jeg fremover beskæftige mig fremtidig med emnet for at finde frem til kvantitative, målbare resultater, som mulivis kan bruges indenfor oversættelsesvidenskab og -praksis. Litteraturhenvisninger Anderman, Gunilla M. og Margaret Rogers In and Out of English, for Better, for Worse. Buffalo: Multilingual Matters. docid= Aristova, V. M Anglo-russkie jazykovye kontakty, anglizmy v russkom jazyke. Leningrad. Barry, Randal K., red ALA-LC Romanization Tables: Transliteration Schemes for Non- Roman Scripts - Russian. Library of Congress. Busse, Ulrich Anglizismen im Duden, eine Untersuchung zur Darstellung englischen Wortguts in den Ausgaben des Rechtschreibdudens von Tübingen: Niemeyer. Chachibaia, Nelly G. og Michael R. Colenso New Anglicisms in Russian. I In and Out of Side 18 af 21

19 English, for Better, for Worse, udg. Gunilla M Anderman og Margaret Rogers. Buffalo: Multilingual Matters. docid= Corbett, Greville G Agreement in Slavic. I Bloomington, Indiana. D jakov, A. I Pričiny zaimstvovanija anglicizmov v russkom jazyke. I Jazyk i kul tura, Novosibirsk. (hentet d. 7. mai 2012). Gorbačevič, Kirill Sergeevič Russkij jazyk - Prošloe, nastojaščee, buduščee. Moskva: Russkij jazyk. Görlach, Manfred. 2002a. An Annotated Bibliography of European Anglicisms. Oxford: Oxford University Press. Görlach, Manfred og Ulrich Busse German. I English in Europe, udg. Manfred Görlach. Oxford: Oxford University Press. of Görlach, Manfred, red. 2002b. English in Europe. Oxford: Oxford University Press. of Harrit, Jørgen og Elena Krasnova Det russiske alfabet. I Dansk-russisk ordbog. 1. udgave, 1. oplag. København: Gyldendal. International Organization for Standardization ISO/R 9:1968. International System for the Transliteration of Slavic Cyrillic Characters. I Information Transfer, udg. Genève: ISO. Langner, Heidemarie C Die Schreibung englischer Entlehnungen im Deutschen, eine Untersuchung zur Orthographie von Anglizismen in den letzten hundert Jahren, dargestellt an Hand des Dudens. Frankfurt an Main: Peter Lang. Lehnert, Martin The Anglo-American Influence on the Language of the German Democratic Republic. I English in Contact with Other Languages, Studies in Honour of Broder Carstensen on the Occasion of His 60th Birthday, udg. Wolfgang Viereck og Wolf-Dietrich Bald, Budapest: Akadémiai Kiadó. Reinton, Jens E Nye engelske lånord i moderne russisk ( ). Bergen: Universitetet i Bergen, Russisk institutt. Side 19 af 21

20 Ritter, R. M., red Slavonic Languages. I The Oxford Style Manual. Oxford: Oxford University Press. Vásáry, István Turks, Tatars and Russians in the 13th-16th Centuries. Aldershot: Ashgate. Viereck, Wolfgang og Wolf-Dietrich Bald, red English in Contact with Other Languages, Studies in Honour of Broder Carstensen on the Occasion of His 60th Birthday. Budapest: Akadémiai Kiadó. Side 20 af 21

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Morfologiske spogforandringsprocesser i moderne russisk

Morfologiske spogforandringsprocesser i moderne russisk Morfologiske spogforandringsprocesser i moderne russisk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Anvendt litteratur...3 3. Begreber...3 3.1 Grunde for sprogforandring...3 3.2 Tradition innovation...3 3.3

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V002000A - LBH UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V-20-04 1) Spirits International N.V. (Advokat Christian Akhøj) 2) Spirits Product International Intellectual

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1 Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Årsplan for 0.x i engelsk

Årsplan for 0.x i engelsk Årsplan for 0.x i engelsk Lærer Hold Katrine Amtkjær Nielsen Engelsk Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fame the American dream 33-35 + (37),

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Arabisk A Hakam

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke

Læs mere

Dansk sproghistorie 1

Dansk sproghistorie 1 Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Til undervisere i AP: Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Screeningstest (½ modul), midtvejstest (½ modul) + afslutningstest (1 modul) Ordklasser:

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere