DEN OFFENTLIGE OPGAVEFORDELING I UDVALGTE LANDE
|
|
- Lone Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar 2003 Af Lise Nielsen Resumé: DEN OFFENTLIGE OPGAVEFORDELING I UDVALGTE LANDE I dette notat undersøges den offentlige opgavefordeling i lande, som forvaltningsmæssigt (alle landene har politisk valgte kommunale enheder) og i økonomisk henseende ligner Danmark. De udenlandske erfaringer kan måske bruges i Danmark. Undersøgelsen viser på en forhåbentlig overskuelig måde omfanget af de kommunale og offentlige opgaver, den offentlige opgavefordeling og det befolkningsmæssige grundlag for de kommunale forvaltningsenheder i de forskellige lande. Ud fra dette materiale kan man blandt andet se, at 1. de danske kommuner og amter er ikke specielt små (målt på antallet af indbyggere) i forhold til de lande, der sammenlignes med. (Sverige, Norge, Finland, Holland, Skotland og Slesvig-Holsten), 2. de danske kommuner og amter administrerer en større andel af samfundsøkonomien (BNP) end de øvrige landes kommunale enheder, 3. i forhold til den statslige sektor spiller den kommunale sektor i Danmark en langt større rolle, end tilfældet er i de øvrige lande, 4. de danske kommuner og amter har et større råderum for selvstændige økonomiske beslutninger end de øvrige lande. På indtægstsiden har danske kommuner og amter hjemmel til selvstændig opkrævning af indkomstskatter og grundskyld, og der er ikke knyttet udgiftsmæssige betingelser til de statslige bloktilskud og den kommunale udligning. Der er relativt få refusionsbelagte udgifter. På udgiftssiden er der relativ få statslige standarder og normer. Skattestoppet begrænser råderummet. Der synes at være 1. et pres for større kommunale og regionale (amtslige) enheder i alle de undersøgte lande bortset fra Skotland, 2. et udbredt ønske om at overføre statslige opgaver på det sociale område til de kommunale enheder, 3. tilsyneladende et pres i flere lande, eksempelvis Finland og Sverige, for at lade regionale og lokale statslige enheder overgå til det folkevalgte regionale og lokale niveau. Dvs. overgå fra statslig administration til politisk kontrol og prioritering på regionalt og lokalt niveau. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\regional-ln.doc
2 2 DEN OFFENTLIGE OPGAVEFORDELING I UDVALGTE LANDE Opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner er til debat i Danmark. Specielt har der været meget fokus på amternes opgaver og eksistensberettigelse. Den nyligt nedsatte Strukturkommission har fået til opgave at vurdere: 1. hvor store kommunerne og amterne bør være i fremtiden, givet den nuværende opgavefordeling. Strukturkommissionen skal beskrive hvilke kriterier, der bør indgå i overvejelserne om kommune- og amtsstørrelse, 2. fordele og ulemper ved at ændre opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner på forskellig måde, og 3. fordele og ulemper ved at nedlægge ét af de kommunale forvaltningsled dvs. enten amterne eller kommunerne. Kommissionen skal beskrive de afledte konsekvenser af en sådan nedlæggelse for blandt andet den mest hensigtsmæssige kommunestørrelse og opgavefordeling. I dette notat undersøges den offentlige opgavefordeling i lande, som forvaltningsmæssigt og i økonomisk henseende ligner Danmark. De udenlandske erfaringer kan måske bruges i Danmark. Blandt andet ses på: 1. hvor stort befolkningsgrundlaget er i de udenlandske kommunale forvaltningsenheder (udenlandske pendanter til amter og kommuner), 2. hvor store midler den samlede offentlige og specielt den kommunale sektor forvalter. (Herigennem kan man få en fornemmelse af størrelsen, og ikke mindst fordelingen af den samlede opgaveportefølje, som kommunerne og den offentlige sektor skal administrere), 3. hvordan de specifikke offentlige opgaver (udgifter) er fordelt mellem de forskellige forvaltningsenheder i udlandet, og 4. hvordan de kommunale opgaver er finansieret. (Om finansieringen af de kommunale udgifter sker via kommunale eller statslige skatter, refusioner eller bloktilskud har stor betydning for de kommunale forvaltningsenheders muligheder (råderum) for at påvirke prioriteringen af udgifter i deres eget regionale eller lokale område). I nogle af de undersøgte lande findes i langt højere grad, end det er tilfældet i Danmark, regionale statslige enheder, som alene administrerer den statslige politik på regionalt plan. Også landenes regionale og lokale politiske enheder administrerer, i større eller mindre omfang, statslig politik. Det er således meget forskelligt hvor stort det politiske råderum for egne prioriterin-
3 3 ger og beslutninger, de regionale og lokale politiske myndigheder har i de forskellige lande. Analysen i dette notat lægger vægt på at beskrive det kommunale råderum for prioriteringer og beslutninger om indtægter og udgifter. Det er i høj grad råderummet for prioriteringer og beslutninger, der er afgørende for berettigelsen af de politisk valgte kommunale forvaltningsenheder. Uden politisk råderum reduceres de politisk valgte organer til ekspeditionskontorer eller i bedste fald en slags politisk følgegruppe for statslige beslutninger. I et indledende afsnit findes en meget kort diskussion af det politiske råderum på regionalt eller lokalt plan. AE s undersøgelse forsøger på en relativt overskuelig måde at opsummere omfanget af de kommunale og offentlige opgaver, den offentlige opgavefordeling og det befolkningsmæssige grundlag for de kommunale forvaltningsenheder i de forskellige lande. Ud fra dette materiale kan man blandt andet se, at 1. de danske kommuner og amter ikke er små (målt på antallet af indbyggere) i forhold til de lande, der sammenlignes med. Der findes dog lande med større kommuner og amter. For eksempel er Skotlands kommuner meget store til gengæld findes der ingen amter og Holland har meget store amter, men meget små kommuner. De danske amter og kommuner er mindre end de tilsvarende enheder i Sverige, men større end i Norge og Finland, 2. de danske kommuner og amter administrerer en større andel af samfundsøkonomien (BNP) end de øvrige landes kommunale enheder, 3. den statslige sektor har større betydning og administrerer en (langt) større andel af de offentlige budgetter i de øvrige lande, end tilfældet er i Danmark, 4. de danske kommuner og amter har et større råderum for selvstændige økonomiske beslutninger end de øvrige lande. På indtægtssiden har danske kommuner og amter hjemmel til selvstændig opkrævning af indkomstskatter og grundskyld, og der er ikke knyttet udgiftsmæssige betingelser til de statslige bloktilskud og den kommunale udligning. Der er relativt få refusionsbelagte udgifter. På udgiftssiden er der relativ få statslige standarder og normer. De danske kommuner og amter kan derfor afvige relativt meget indbyrdes med hensyn til det serviceniveau, de tilbyder borgerne. VK-regeringens skattestop begrænser råderummet.
4 4 Ifølge Opgavekommissionen var der i 1998 (hvor kommissionen udgav sine rapporter): 1. et pres for større kommunale og regionale (amtslige) enheder i alle de undersøgte lande bortset fra Skotland (hvor kommunerne er meget store). Presset er i en række lande imødegået ved øget samarbejde mellem de kommunale enheder og ved dannelsen af kommunale fællesskaber. I Norge har modvilje mod sammenlægninger af de mange små enheder ført til overvejelser om øget statslig opgavevaretagelse. Oprettelsen af kommunale fællesskaber har i alle de berørte lande ført til en debat om det politiske ansvar det demokratiske underskud når opgaverne lægges ud i de fælleskommunale enheder, 2. et udbredt ønske om at overføre statslige opgaver på det sociale område til de kommunale enheder (det gælder dog ikke Slesvig-Holsten og Holland, hvor de sociale ydelser finansieres gennem obligatoriske sikringsordninger). Ønsket er begrundet i en forventning om, at overførselen vil medføre en bedre prioritering af og udnyttelse af ressourcerne, 3. tilsyneladende et pres i flere lande, eksempelvis Finland og Sverige, for at regionale og lokale statslige enheder overgår til det folkevalgte regionale og lokale niveau. Dvs. overgår fra statslig administration til politisk kontrol og prioritering på regionalt og lokalt niveau, 4. en tendens til øget statslig overtagelse af opgaver i forbindelse med miljøtilsyn. Politisk contra administrativ ledelse Hvorfor har vi politisk ledede kommuner og amter? Hvorfor er der både kommuner og amter? Ville det ikke være meget enklere, hvis regering og Folketing tog hele det politiske ansvar på sig, besluttede hvad der var at beslutte, og lod statsadministrationen om at administrere reglerne? Der er sikkert mange gode svar på disse spørgsmål, men ganske kort kan man sige, at: med politisk ledelse følger, at det bliver muligt at placere et politisk ansvar. Når man har besluttet at have politisk valgte kommuner og amter frem for rent administrative enheder, så må det være fordi, man har ment, at der var områder og opgaver, hvor det var vigtigt, at amts- og lokalpolitikerne foretog nogle prioriteringer og valg, som de efterfølgende måtte stå til regnskab for overfor vælgerne. Politikernes opgave er blandt andet at træffe beslut-
5 5 ninger og prioritere i sager, der kan indeholde komplekse økonomiske, samfundsmæssige, moralske og politiske aspekter. Det er ikke en embedsmands eller administrators opgave at tage stilling i sådanne sager, og han kan ikke efterfølgende stilles til ansvar. Politisk ledelse fordelt på tre niveauer kommuner, amter og staten må indebære, at staten er en for stor enhed til at kunne træffe beslutninger på amts- og kommuneniveau, mens kommunerne omvendt er for små enheder til at kunne træffe beslutninger på f.eks. amtsniveau. Strukturkommissionens spørgsmål, om den rette kommune- og amtsstørrelse og spørgsmålet om det rette antal politisk valgte enheder, må derfor være et spørgsmål om at afgøre, hvilke væsentlige politiske prioriteringer også med hensyn til udførelsen af den statslige politik der findes på regionalt og lokalt plan, og på hvilket niveau disse prioriteringer løses bedst muligt. De regionale og lokale enheders størrelse Tabel 1 viser, hvor store de regionale og lokale forvaltningsenheder er i lande, der ligesom Danmark har folkevalgte lokale og i de fleste tilfælde også regionale enheder. Det ses, at Danmark har relativt store kommunale enheder i forholdt til de fleste af de øvrige lande bortset fra Sverige. Holland har større amter, men til gengæld meget små kommuner. Skotland har meget store kommuner, men ingen amter. Især i Finland er kommunale fællesskaber (sammenslutning af kommuner om løsning af en opgave) meget udbredte.
6 6 Tabel 1. Forvaltningsenhedernes størrelse i udvalgte lande, 1998 Regionale enheder Lokale enheder Befolkning i alt Danmark 14 amter 275* kommuner 5,3 mio. Areal: km Gens. ca Gens. ca kommuner har færre end indb. Norge 19 fylker kommuner 4,3 mio. Areal: km Gens. ca Gens. ca kommuner har færre end indb. Sverige 22 län (folkevalgt Landsting). 288 kommuner 8,8 mio. Areal: km ,7 mio. Gens. ca Op til Gens godt Halvdelen af kommunerne har under indb. Finland Ingen folkevalgte enheder Decentrale statsforvaltninger 452 kommuner 5,1 mio. Areal: km (ikke nødvendigvis geografisk sammenfald): 6 län, 16 arbejdsmarkeds- og erhvervsregioner, 13 regionale miljø-enheder, osv. Op til Gens. Godt Ca. halvdelen af kommunerne har under indb., 6 har flere end Holland 12 provincie Ca. 600 (gemeente) Mest alm. Kommunestørrelse : Godt 15 mio. Areal: km 0,25 mio.-3,5 mio. Gens. ca. 1,25 mio Omkring 20 kommuner har flere end indb. Skotland Ingen folkevalgte enheder (blev afskaffet i 1996) 32 (local authorities) 5,1 mio. Areal: km Gens. ca Slesvig- Holsten 11 Kreise Gens. ca indb. Ca (Gemeinde) Gens. ca kommuner har under indb. Et antal kommuner kan danne et fællesskab, Ämt, som overtager de kommunale opgaveudførelser 2,7 mio. Areal: km Noter: * Inklusiv Københavns og Frederiksberg kommuner. Der er ikke taget højde for kommunesammenlægningen på Bornholm. Kilde: Opgavekommissionen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
7 7 Omfanget af den regionale og lokale opgavevaretagelse De kommunale udgifters andel af BNP er meget høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Det fremgår af figur 1, der også viser, at der er meget store forskelle på hvor store udgifter, de kommunale enheder administrerer i de viste europæiske lande. Forskellen på hvor store udgifter, de danske og svenske kommuner administrerer, er mere end 5 pct. point, målt i forhold til landenes BNP. Forskellen mellem de danske og finske kommunale enheder er endnu større næsten 15 procent point! De store kommunale udgiftsforskelle er dels udtryk for, at opgavefordelingen mellem stat og kommuner er forskellig i de forskellige europæiske lande og dels udtryk for, at landene er forskellige med hensyn til opgavefordelingen mellem den offentlige og private sektor. Figur 2 viser, at kommunerne i Danmark administrere over halvdelen af udgifterne i den offentlige sektor. Det er væsentligt mere end i de øvrige viste lande og væsentligt mere end i for eksempel Sverige, Finland og Holland Figur 1. Kommunale udgifter i pct. af BNP. Danmark sammenlignet med andre lande Kilde: National Accounts , vol. 2. OECD 2001 og Kommuner og Amtskommuner, Opgaver og Finansiering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Maj 2002.
8 8 Figur 2. Kommunale udgifter i pct. af samlede offentlige udgifter. Danmark sammenlignet med andre lande Kilde: National Accounts , vol. 2. OECD 2001 og Kommuner og Amtskommuner, Opgaver og Finansiering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Maj Finansieringen af de regionale og lokale udgifter Hvor meget regional- og lokalpolitikerne har at skulle have sagt hvor stort deres politiske råderum er afhænger ikke primært af de kommunale udgifters størrelse, men snarere af hvor meget staten styrer udgifterne gennem regler, normer og standarder og af den kommunale frihed med hensyn til finansieringen af udgifterne. Tabel 2 viser, hvordan en forskellig finansiering af udgifterne kan påvirke det kommunale råderum. Det ses, at statslige refusioner af udgifter reducerer råderummet, mens kommunal skatteopkrævning forøger det politiske råderum. Figur 3 viser betydningen af den kommunale skatteopkrævning i Danmark og andre lande i forhold til den samlede skatteopkrævning. Det ses, at de kommunale skatter har stor betydning i Danmark og Sverige, hvor de udgør over 30 procent af det samlede skatteprovenu. Betydningen af de kommuna-
9 9 le skatter er meget mindre i Norge og Finland og næsten uden betydning i England. Ud fra figuren kan man konkludere, at Tyskland, Holland, England og til dels Norge alle har lagt vægt på et nationalt ensartet skattesystem, hvorimod Danmark, Sverige og til dels Finland har betydende kommunale skatter. Tabel 2 Sammenhæng mellem finansieringsform og kommunalt råderum Virkning Påvirkning af råderum Selvstændig kommunal skatteopkrævning Kommunerne kan have forskelligt beskatningsniveau Kommunernes økonomiske og opgavemæssige råderum øges Statslig skatteopkrævning dominerende Ensartet skatteopkrævning i alle dele af landet Kommunerne har ikke mulighed for via selvstændig skatteopkrævning at påvirke udgiftsniveauet Statslige refusioner Tilskynder kommunerne til at afholde den refusionsbelagte udgift Statslig prioritering fremfor Jo højere refusionsgrad, des højere grad af statslig styring og jo mindre kommunalt råderum kommunal Statslige bloktilskud Er ikke betinget af en bestemt udgift. Sætter kommunerne i Kommunerne kan selv prioritere udgifterne stand til at tilbyde borgerne et mere ensartet servicesniveau Kommunal udligning (af kommunale indkomstforskelle) Sætter kommunerne i stand til at tilbyde borgerne et mere ensartet servicesniveau (på trods af store forskelle i indtægstsgrundlag) Råderummet øges for de kommuner der modtager penge, men mindskes for de, der finansierer ordningen Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
10 10 Figur 3. Den samlede kommunale skatteindtægt i forhold til hele den samlede offentlige skatteindtægt. Danmark sammenlignet med andre lande. Kilde: Revenue Statistics OECD Tabel 3 giver et nøjere billede af finansieringen af den kommunale sektor i de udvalgte lande. Tabellen viser, at Danmark sammenlignet med de øvrige lande har et stort politisk råderum med hensyn til finansieringen af de offentlige udgifter. Landene afviger med hensyn til, i hvor vid udstrækning kommunale opgaver er dækket af refusioner fra det offentlige. Kombinationen af de instrumenter, der benyttes til finansiering af de regionale og lokale udgifter, er med til at bestemme de lokale myndigheders råderum for selvstændige prioriteringer.
11 11 Tabel 3 Finansiering af regionale og lokale udgifter Regionale enheder Lokale enheder Danmark Amtskommunal indkomstskat Grundskyld fastsat af staten (Samlet skattefinansiering i kommuner og amter over 55 pct. af sml. finansiering) Statsligt skattestop fra 2002 mindsker råderummet Statslige bloktilskud Refusion (mindre betydning) Kommunal indkomstskat Grundskyld (statslig fastsat minimums- og maksimumsbeskatning) Andel af selskabsskat Statsligt skattestop fra 2002 mindsker råderummet Bloktilskud Kommunal udligning Driftsindtægter (børneinst., el, gas, varme, salg af jord, mv.) Refusion (mindre betydning) Norge Statsligt fastsat maksimal skatteprocent, som i praksis udnyttes fuldt ud af alle fylker. Andel af statsskat Mere end halvdelen af finansieringen udgøres af statslige tilskud hvoraf ca. halvdelen er bloktilskud og ca. halvdelen refusioner Statsligt fastsat maksimal skatteprocent, som i praksis udnyttes fuldt ud af alle kommuner. Andel af statsskat Samlet skattefinansiering ca. 45 pct. Brugerbetaling (mere anvendt end i Danmark) Godt 1/3 af finansieringen udgøres af statslige tilskud: Ca. halvdelen bloktilskud og ca. halvdelen refusioner Sverige Selvstændig skatteudskrivning, dog har statsligt skattestop medvirket til at begrænse landstingenes adgang til at benytte sig af denne ret. Bloktilskud: I 1992 gennemførtes en vidtgående omlægning Selvstændig skatteudskrivning, dog har statsligt skattestop medvirket til at begrænse kommunernes adgang til at benytte sig af denne ret. Bloktilskud: I 1992 gennemførtes en vidtgående omlægning fra refusioner til bloktilskud. fra refusioner til bloktilskud. Finland Knapt halvdelen af finansieringen sker gennem kommunale skatter på indkomst og fast ejendom (i 1998 varierede de kommunale indkomstskatteprocenter med op til 5 pct. point). Knapt 25 procent statstilskud heraf består mere end halvdelen af refusioner. Mellemkommunal udligning (ligner det danske system). Ca. 20 procent af finansieringen skyldes brugerbetaling (især i forbindelse med den kommunalt ejede energiforsyning, men også udbredt på social- og sundhedsområdet).
12 12 Holland Andel af vægtafgiften på motorkøretøjer Statslige refusioner Bloktilskud Brugerbetaling Kommunale ejendomsskatter (ejere og lejere) udgør knapt 15 procent af den samlede finansiering. Statslige refusioner udgør omkring halvdelen af finansieringen. Ca. 1/3 udgøres af bloktilskud. Brugerbetaling mere udbredt end i Danmark, men ofte beskedne beløb. Skotland Kommunale ejendomsskatter og brugerbetaling udgør 18 pct. af den samlede finansiering Statslig refusion, 7 pct. Statstilskud, 75 pct. Slesvig- Holsten Finansieres af kommunerne Tilskud fra Landagen bla. ud fra udgiftsbehov Kommunale grund- og erhvervsskatter (udgør til sammen kun få pct. af den sml. finansiering) Kilde: Opgavekommissionen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Fordelingen af offentlige opgaver Tabel 4 viser opgavefordelingen i den offentlige sektor i en række lande eller, hvad de statslige og de kommunale udgiftskroner går til. På trods af de meget store forskelle på landene med hensyn til det regionale og lokale politiske råderum er der en bemærkelsesværdig ens opgavefordeling. Grundskoleuddannelser, børnepasning, ældreforsorg, biblioteker og det lokale vejvæsen administreres lokalt. Regler og normer gør den statslige styring af det slesvig-holstenske skolevæsen næsten total, mens kommunerne i f.eks. Sverige og Danmark har en væsentlig større indflydelse. Det spiller ingen rolle for placeringen af opgaverne, at eksempelvis børnepasning og ældreforsorg har et langt større omfang i de skandinaviske lande end i for eksempel Holland, Tyskland og Skotland. Det offentlige sygehusvæsen er overvejende placeret i de regionale enheder sammen med gymnasieuddannelserne og den regionale transport. De centrale myndigheder tager sig af videregående uddannelser, politi, skatteforvaltning, overordnet miljøtilsyn og jernbanedrift.
13 13 Tabel 4 Fordelingen af offentlige opgaver i udvalgte lande Centralt Regionalt Lokalt Danmark 1. Politi, forsvar og retsvæsen. 2. Videregående uddannelser, erhvervsskoleuddannelser og forskning. 3. Arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling og -tilsyn. 4. Visse kulturelle foranstaltninger. 1. Sygehusområdet og sygesikring. 2. Gymnasie- og HFuddannelser. 3. Omsorg for psykisk og fysisk handicappede. 4. Visse kulturelle aktiviteter. 1. Grundskoleuddannelse. 2. Børnepasning og ældrepleje. 3. Biblioteker, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder. 4. Tilkendelse af og udbetaling af kontanthjælp, førtidspension og visse andre sociale ydelser. 5. Aktivering og beskæftigelsesprojekter 5. Erhvervsøkonomiske tilskud. 5. Regional offentlig for ikke-forsikrede 6. Modtagelse af asylansøgere persontransport ledige. 6. Forsyningsvirksomhed, miljøforanstaltninger og redningsberedskab. Finland 1. Politi Folkevalgt repræsentation 1. Sygehusdrift (der stilles krav 2. Skatteforvaltning, 3. Universiteter 4. Miljøtilsyn 5. Jernbanedrift 6. Vejvæsen findes ikke, derimod findes regionale statslige enheder om kommunale fællesskaber) og øvrig sundhedssektor. 2. Socialsektor (ydelserne leveres af kommunerne og indkomstoverførsler finansieres, som i Danmark, i høj grad af staten): børneforsorg, ældreforsorg, handicappede, revalidering og psykisk syge. 3. Stort set al uddannelse bortset fra universiteter. 4. Kollektiv trafik (bortset fra jernbaner) 5. Vejvæsen 6. Biblioteker Skotland 1. Politi (delt) Folkevalgt repræsentation 1. Socialsektor (minimal offentlig 2. Sundhedsvæsen 3. Skatteforvaltning 4. Erhvervsuddannelser 5. Miljøtilsyn 6. Vejvæsen findes ikke. Skotland har meget store kommuner børnepasning. En del af æl- dreplejen privat organiseret). 2. Grundskole og gymnasier (voksenudd. incl. universiteter er privat) 3. Boliger 4. Biblioteker 5. Politi (delt) 6. Vejvæsen
14 14 Norge 1. Politi 2. Skatteforvaltning, 3. Miljøtilsyn (decentral statslig funktion) 4. Vejvæsen 5. Statsligt socialt sikringssystem folketrygden varetager udbetaling af pensioner mv. 1. Sygehusvæsen, psykiatriske plejehjem, speciallæger. 2. Gymnasier og erhvervsmæssige ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelser (25pct.) 3. Forsyningsvirksomhed 4. Vejvæsen Sverige 1. Politi 1. Sygehusvæsen, enkelte 2. Skatteforvaltning, sundhedsopgaver (f.eks. 3. Riksförsäkringsverket skoletandpleje) udbetaler pensioner, dagpenge, 2. Kollektiv trafik betaling for lægebehandling, 3. Kultur mv. 4. Arbejdsmiljø 4. Vejvæsen (er næsten udelukkende en statslig opgave). 5. Overordnet miljøtilsyn. Holland 1. Politi 1. Voksenuddannelser 2. Skatteforvaltning, 2. Døgninstitutioner 3. Sundhedsvæsen (overvejende 3. Miljøtilsyn privat opgave, men f.eks. 4. Regional transport enkelte offentlige sygehuse). 4. Arbejdsformidling mv. 5. Miljøtilsyn 6. Jernbanetransport Slesvig- Holsten 1. Politi 2. Grundskole (delt) 3. Miljøtilsyn (delt) 4. Vejvæsen 1. Sundhedsvæsen 2. Gymnasier (høj grad af central styring) 3. Miljøtilsyn (delt) 4. Busdrift 5. Vejvæsen Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Opgavekommissionen 1. Grundskole, 2. Børnepasning og ældrepleje, 3. Alment praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker. 4. Biblioteker 5. Renovation, kloakker, drift af rensningsanlæg 6. Vejvæsen 1. Uddannelse bortset fra universiteter, 2. Børneforsorg, ældreforsorg. 3. Socialsektor, udbetaling af bistandshjælp 4. Boligforsyning 5. Kollektiv trafik 6. Biblioteker 1. Grundskole og ungdomsuddannelser. 2. Børneinstitutioner (0-4 år) 3. Rehabilitering 4. Integration 5. Havne 6. Biblioteker 1. Socialsektor (relativt lille et net under sikringssystemet) 2. Grundskole (delt) 3. Ikke erhvervsrettet efterudd. 4. Miljøtilsyn (delt) 5. Vejvæsen 6. Biblioteker
VELKOMMEN. Kursus for interesserede kandidater til Byrådet Den 17. august 2017
VELKOMMEN Kursus for interesserede kandidater til Byrådet 2018-21 Den 17. august 2017 Fakta om Rebild Kommune Indbyggere: 29.600 Areal: 625 km² Ansatte: ca. 2.200 Kommunes største arbejdsplads Kommunalbestyrelsen
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereHovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereVELKOMMEN. Kandidatkursus 2013
VELKOMMEN Kandidatkursus 2013 Fakta om Rebild Kommune Indbyggere: 28.895 Areal: 625 km² Ansatte: ca. 2000 Kommunes største arbejdsplads Kommunalbestyrelsen Den øverste ledelse i kommunen Det politiske
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereHvordan er den kommunale økonomi finansieret?
Hvordan er den kommunale økonomi finansieret? Niels Jørgen Mau Danmarks Statistik, 7. november 2017 Oversigt 1. Emnet 2. Kommunernes bruttoindtægter på indtægtstyper 3. De kommunale skatter 4. Statsrefusioner
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereOversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereUndervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse
Læs mereSærlige skatteoplysninger 2014
Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereKorrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet
Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereErhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258
53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereBILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer
BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:2 23. januar 2019 Offentliggørelse af budget 2019 for kommunerne Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019 Resumé: Regionerne har budgetteret med
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereSammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022
Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9
Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereRegionernes budgetter for 2011
Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store
Læs mereKommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016
Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi
Læs mere07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF
Læs mereGenerelle bemærkninger til regnskab 2015
Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af
Læs mereNedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).
Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereA. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018
Læs mereOPGAVEOMRÅDER ØKONOMI
1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereKulturministeriet, mindre sektoranalyse
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.
Læs mereBilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen
Bilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen Dette bilag beskriver en række principper for udarbejdelse af budgetoplægget, herunder beregningen af de budgetrammer, som budgetoplægget skal udarbejdes indenfor.
Læs mereStatistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser
Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan
Læs mereStrukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»
Læs mereKorrektioner af udgiftslofter for 2017
Korrektioner af udgiftslofter for 2017 31. august 2018 Der er foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2017 i medfør af budgetlovens 8 og Lov om fastsættelse af udgiftslofter
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereTabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084
Læs merePå de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.
På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet
Læs mereByrådet, Side 1
Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,
Læs mereHalvårsregnskabet er opfølgningsmæssigt anderledes end alle øvrige budgetopfølgninger i løbet af budgetåret.
Halvårsregnskab, Holbæk Kommune Økonomi & effekt Lovgrundlag Social- og Indenrigsministeriet har indgået aftale om, at kommunerne fra 2011 skal udarbejde halvårsregnskaber. Folketingen vedtog i februar
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs mereDet kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
Læs mereNotat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen
Læs mereBUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.
BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereRegnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)
Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) (i 1000 kr.) Oprindeligt Korrigeret Note Indtægter 1 Skatter -948.140-945.715-945.576 2 Tilskud og udligning -346.378-357.958-357.888 Indtægter i alt -1.294.518-1.303.673-1.303.464
Læs mereFinansiering. (side 26-33)
(side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs merea. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol,
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 155 Offentligt Aktstykke nr. 155 Folketinget 2017-18 Bilag 155 Finansministeriet. København, den 27. juni 2018. a. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige
Læs mere