Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere"

Transkript

1 Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

2 Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger August 2005 Norenergi ApS og Dansk Energi Analyse A/S for Energinet.dk

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Gevinstområder...6 Spotmarkedet...6 Elbas...9 Regulerkraftmarkedet...9 Balancemarkedet...9 Markedet for reserver Slutbrugernes muligheder og interesser...10 Priselastisk elforbrug...10 Priselastisk substitution...12 Priselastisk produktion...12 Opskalering af potentialet Behov for nye tiltag Nye aftalesystemer og produkter Konklusion Det videre arbejde...16 En selvstændig bilagsrapport omfatter følgende bilag: Bilag 1. Priselastisk elforbrug Økonomisk vurdering Bilag 2. Slutbrugernes muligheder og interesser Bilag 3. Opskalering af potentialet for priselastisk elforbrug Bilag 4. Kontraktformer hos de større elforbrugere Bilag 5. Nye produkter 2

4 Sammenfatning Energinet.dk 1) har som systemansvarlig i Danmark igangsat en undersøgelse af de energiintensive virksomheders potentiale for kortsigtet priselastisk elforbrug. Undersøgelsen omfatter også virksomhedernes interesse for at handle priselastisk samt mulige nye aftalesystemer, der kan sikre, at virksomhederne reagerer på elmarkedets prissignaler. Systemansvaret arbejder generelt på at fremme priselastisk efterspørgsel i elmarkederne, da dette anses som en forudsætning for, at markederne er velfungerende. I undersøgelsen er der gennemført interview med 25 virksomheder, der repræsenterer et elforbrug på 2394 GWh/år eller 11% af elforbruget i erhvervslivet og hos offentlige foretagender. Disse virksomheder har et potentiale på 152 MWh/h priselastisk elforbrug. Ca. 3% heraf er til rådighed altid, mens resten er til rådighed i dele af året. Potentialet afhænger både af varslingstiden og udkoblingstiden, idet virksomhederne accepterer længere udkoblingstid, jo længere varslingstiden er. Hovedparten af potentialet kan udkobles mindst 25 gange årligt, og for en tredjedel af potentialet gælder, at det kan udkobles igen efter mindre end et døgns hviletid. Endvidere gælder, at den nødvendige aktiveringsbetaling er omkring 1000 kr./mwh for ca. 63% af potentialet, mens betalingen skal være væsentlig større for aktivering af resten af potentialet. I de interviewede virksomheder er der ud over det priselastiske elforbrug en priselastisk produktion på 35 MW i form af nødstrømsanlæg og kraftvarmeværker. Hovedparten af de 35 MW kan aktiveres på 15 minutter, og den nødvendige aktiveringsbetaling er typisk 1000 kr./mwh. Ud fra interviewene er potentialet for priselastisk elforbrug i det danske erhvervsliv og den offentlige sektor opgjort til 381 MWh/h eller ca. 7% af maksimalbelastningen. De mulige gevinster for virksomhederne ved at agere priselastisk kan især opnås på spotmarkedet og på markedet for reserver. På spotmarkedet har en virksomhed i årene som gennemsnit kunnet opnå kr./mw/år ved 12 timers årlig udkobling i Vestdanmark og kr./mw/år ved 5 timers årlig udkobling i Østdanmark. Disse gevinster gælder ved udkobling, når elprisen oversteg 1000 kr./mwh. Skulle forbruget indhentes på et senere tidspunkt, ville udgiften som gennemsnit have været omkring kr./mw/år i Vestdanmark (12 timer pr. år) og 1250 kr./mw/år i Østdanmark (5 timer). I markedet for reserver kan virksomhederne bedst bidrage med regulerkraftreserver, der skal kunne aktiveres på 15 minutter og i øvrigt være til rådighed i hele aftaleperioden på et døgn eller mere. Betalingen er her typisk kr./mw/år for at stå til rådighed plus en betaling ved aktivering. På lidt længere sigt forventes såvel spotpriserne som de øvrige aktiveringspriser at blive væsentligt højere i takt med, at elmarkederne forventes at blive mere prisvolatile som følge af mindre overskud af produktionskapacitet i elsystemet. Hidtil har forbrugernes reaktioner på selv kraftige prisspidser været begrænsede. Undersøgelsen viser, at der er flere årsager hertil. Den vigtigste er nok, at forbrugerne fokuserer på deres kerneaktivitet produktionen og ikke ønsker at bruge væsentlige ressourcer på at følge med i udviklingen på elmarkederne eller på at afdække egne muligheder for at reagere, i hvert fald ikke før der er flere penge at tjene ved at agere på markederne. Det medfører også, at kun 1) Energinet.dk dannes i efteråret 2005 ved fusion af Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmission og Gastra 3

5 meget få forbrugere handler på spotmarkedet og dermed ser de kraftige prissignaler. En yderligere årsag er, at elhandlerne ikke synes at opmuntre forbrugerne til en priselastisk adfærd ved f. eks. at tilbyde aftaler, der både belønner den priselastiske adfærd og sikrer forbrugeren en rimelig fast pris. Der er behov for, at såvel elforbrugerne som elhandlerne og den systemansvarlige tænker nyt, hvis målet om en mere priselastisk efterspørgsel i elmarkederne skal realiseres. Elforbrugerne bør i stigende grad handle på spotmarkedet, således at de bliver belønnet direkte for at agere på prissignalerne. Elhandlerne bør udvikle nye produkter, tilpasset de priselastiske forbrugere, og den systemansvarlige bør justere kravene til reserver og regulerkraft, så virksomhederne og ikke kun kraftværkerne kan byde ind på disse markeder. Der er således behov for er stærkere prissignal, der når helt ud til slutbrugerne. Der er endvidere behov for justeringer af de strukturelle forhold i hele elsystemet, så systemet understøtter en prisdynamisk adfærd hos forbrugerne, og endelig må virksomhederne også skabe større viden om deres egne muligheder for i praksis at agere priselastisk. 4

6 1. Indledning I dagens Danmark er den kortsigtede efterspørgsel på el stort set upåvirket af elprisen, selv ved meget høje elpriser. Den nødvendige ligevægt mellem produktion og forbrug af elektricitet må derfor opnås ved at forøge elproduktionen, også selv om det kunne være billigere at reducere elforbruget. At elforbruget er pris-uelastisk på kort sigt medfører, at elprisen på spotmarkedet ind imellem bliver meget høj i nogle timer, op til måske kr./mwh mod ellers i gennemsnit ca. 200 kr./mwh. Det betyder også, at den systemansvarlige må købe al regulerkraft og reserver hos producenterne (kraftværkerne) og må betale mere, end hvis forbrugerne kunne indgå med afbrydelige elbelastninger som regulerkraft og reserver, og på den måde kan være med til at skabe velfungerende markeder for disse ydelser. På længere sigt frygtes endda, at det pris-uelastiske elforbrug ikke kan dækkes i alle timer, og at det derfor kan blive nødvendigt at udkoble forbrugere periodisk i såkaldte brownouts. Hvis elkunderne ændrer deres forbrug på kort sigt som reaktion på et aktuelt prissignal, kaldes det priselastisk elforbrug. Ændringerne kan eksempelvis bestå i at flytte forbrug til en periode med lavere elpris eller at reducere forbruget i perioder, hvor elprisen er højere end kundens marginalnytte af elektriciteten. Gøres bare en mindre del af elforbruget priselastisk, vil der kunne opnås en mere stabil prisdannelse i markedet, også når behovet for ny kapacitet viser sig. Elprisen bliver lavere for samtlige elkunder, driftssikkerheden øges og risikoen for brownouts mindskes, ligesom producenterne får vanskeligere ved at udnytte markedsmagt. Når den kortsigtede efterspørgsel på el stort set er upåvirket af elprisen, skyldes det især følgende fire barrierer: For svage prissignaler. Der er endnu kun et mindre antal prisspidser på de forskellige markeder, og gevinsten ved at agere priselastisk er derfor endnu for lille til, at det virker tillokkende for virksomhederne at agere priselastisk. Forbrugerne får ikke prissignalet. Forbrugerne mangler information om de helt aktuelle priser og/eller deres aftale med elhandleren tilslører prissignalet fra markederne. Strukturelle forhold. Der mangler muligvis produkter i engros-markedet, der gør det let for forbrugerne at agere priselastisk. (Dermed er der en del overlap med ovennævnte barriere). Det er også muligt, at kæden fra elmarkedet til slutkunden (dvs. de balanceansvarlige og elhandlerne) ikke organisatorisk kan håndtere dynamiske forbrugsindmeldinger. Endelig kan den systemansvarliges krav til reserver og regulerkraft være for komplicerede til, at forbrugerne mener at kunne deltage. Organisatorisk parathed. Forbrugeren mangler måske forståelse for potentialet ved at agere priselastisk og har måske også svært ved at se, hvilke tekniske muligheder der i praksis er i egen virksomhed. Energinet.dk, der er systemansvarlig i Danmark, har igangsat en række initiativer for at fremme priselastisk elforbrug. Et af disse initiativer er en undersøgelse af de energiintensive virksomheder i relation til ovennævnte barrierer. Undersøgelsen omfatter således virksomhedernes potentiale for kortsigtet priselastisk elforbrug samt deres interesse for at handle priselastisk. Desuden omfatter den mulige nye aftalesystemer, der kan sikre, at virksomhederne reagerer på prissignalerne. Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober 2004 juni 2005 af Norenergi 5

7 ApS og Dansk Energi Analyse A/S, der er sekretariat for henholdsvis FSE, Foreningen for Slutbrugere af Energi, og DFIE, Dansk Forening for Industriel Elteknik. 2. Gevinstområder En elforbruger med priselastisk elforbrug har mulighed for at agere og dermed opnå en økonomisk gevinst på følgende markeder: - Spotmarkedet - Elbasmarkedet - Regulerkraftmarkedet - Balancemarkedet - Markedet for reserver Tilbyder elforbrugeren at reducere eller flytte elforbrug, har han flere skud i bøssen, da man ikke byder ind i de forskellige markeder på samme tid. Undtagelsen herfra er markedet for reserver, hvor forbrugeren forpligter sig til at være til rådighed for udkobling i hele kontraktperioden og derfor ikke samtidig kan agere priselastisk i de andre markeder. Spotmarkedet I Nord Pools spotmarked fastsættes mængden af og prisen for den handlede el time for time dagen før driftsdøgnet. Virksomhederne kan afgive prisafhængige bud på deres elkøb og vil have 10 til 33 timer til at forberede eventuelle afbrydelser af elforbrug, idet handlerne offentliggøres inden kl. 14 dagen før driftsdøgnet. Virksomhedens besparelse ved at agere priselastisk er groft taget lig med spotprisen i den time, hvor elforbruget reduceres, gange det priselastiske forbrug (herfra skal dog trækkes udgiften til senere køb af samme elmængde). Er forbrugsændringen stor nok, bliver spotprisen i den pågældende time lavere på Nord Pool, og dermed opnår alle andre elforbrugere også en gevinst, mens producenterne mister indtægt. I pressede situationer kan selv meget små reaktioner fra forbrugerne have stor effekt på prisdannelsen i markedet. Figur 1 og 2 viser eksempler på spotpriserne i Vest- og Østdanmark. Der er tale om typiske forløb, som dog kun forekommer få gange årligt. Sammenhængende perioder med høj elpris (over 500 kr./mwh) har typisk været på 2 til 7 timer. Høje elpriser har hidtil næsten kun forekommet på hverdage i tidsrummet kl. 7 20, men de kan forekomme både sommer og vinter. 6

8 Spotpris for DK-Vest kr./mwh Time nr. Figur 1. Typisk periode med høje elpriser i Vestdanmark Spotpris for DK-Øst Spot-elpris kr/mwh Time nr. Figur 2. Typisk periode med høje elpriser i Østdanmark Havde en virksomhed i Vestdanmark ageret priselastisk d. 23. juli 2003 og reduceret elforbruget med 1 MWh/h ved priser over 500 kr./mwh, ville den skulle udkoble 1 MW i 6 timer kl Besparelsen var blevet 7229 kr. Havde den kunnet øge forbruget med 1 MW i de følgende timer kl , ville udgiften have været 1659 kr., og nettobesparelsen ved at flytte 1 MW i 6 timer ville således have været 5570 kr. Figur 3 og 4 viser spotpriserne i 2003, der er det af årene med den højeste gennemsnitspris. Elpriserne i figur 3 og 4 er ordnet, så den højeste timepris vises først, dernæst den næsthøjeste osv. Kun timepriser over 400 kr./mwh er medtaget. Det ses, at høje elpriser 7

9 kun forekommer i meget få timer, selv i Således var der i alt 30 timer med en elpris over 1000 kr./mwh i Vestdanmark og 4 timer i Østdanmark, og antallet af timer med elpris over 400 kr./mwh var henholdsvis 422 og 530. Spotpris i DK-Vest i Spotpris kr./mwh Antal timer Figur 3. Varighedskurve for spotprisen i Vestdanmark i Kun priser over 400 kr./mwh er medtaget. Gennemsnitsprisen for hele 2003 var 273 kr./mwh. Spotpris i DK-Øst i Spotpris kr./mwh Antal timer Figur 4. Varighedskurve for spotprisen i Østdanmark i Kun priser over 400 kr./mwh er medtaget. Gennemsnitsprisen for hele 2003 var 250 kr./mwh. En virksomhed, der agerer priselastisk ved priser over 1000 kr./mwh, ville således i 2003 skulle reducere eller flytte elforbruget i i alt 30 timer, hvis den lå i Jylland, og 4 timer, hvis den lå på 8

10 Sjælland. Ved at afbryde 1 MWh/h ville gevinsten have været henholdsvis kr. og kr. På lidt længere sigt og især efter 2008 forventes hyppigheden af prisspidser i spotmarkedet at blive øget, således at virksomheder med priselastisk elforbrug vil skulle reagere oftere end i dag, men gevinsten vil naturligvis også være større. Elbas Elbas er en ret ny markedsplads, der i Danmark foreløbigt kun findes i Østdanmark. På Elbas handles el indtil 1 time før driftstimen. Priserne på Elbas har hidtil ikke afveget væsentligt fra spotpriserne, men Elbas giver virksomhederne mulighed for at korrigere deres indkøb, hvis de dagen før købte for meget eller for lidt på spotmarkedet, og giver også mulighed for at flytte forbrug. Regulerkraftmarkedet Energinet.dk har som systemansvarlig ansvaret for, at der er balance mellem forbrug og produktion i driftsøjeblikket. Det er naturligvis ikke muligt at forudsige den præcise størrelse af elforbruget og elproduktionen i en given time f. eks. kan vinden svinge eller et kraftværk kan havarere hvorfor den systemansvarlige har behov for at kunne opregulere eller nedregulere produktion eller forbrug. Deltager en virksomhed i regulerkraftmarkedet, skal den kunne gennemføre reguleringen f. eks. afbryde noget af forbruget inden for 15 minutter fra det bestilles. Betalingen for at afbryde forbrug ( opregulering ) har hidtil været af størrelsesordenen typisk kr./mwh (plus elprisen i den pågældende time). Der er ingen maksimumpris, men der overvejes en grænse på kr./mwh. Priser af den størrelsesorden kan forekomme, hvis der i fremtiden opstår krisesituationer med begyndende brownouts. Balancemarkedet De balanceansvarlige betaler gennem balancemarkedet for den regulering, som Energinet.dk har måttet foretage på grund af de balanceansvarliges prognosefejl. Indgår de balanceansvarlige aftaler med deres elkunder om priselastisk elforbrug, vil det især være i fremtiden i ekstreme situationer, at den mulighed vil kunne udnyttes. Det vil give den balanceansvarlige mulighed for at holde sin egen balance og dermed at undgå meget høje, måske ubetalelige, regninger for balancekraft, selv i situationer, hvor købsbuddene i spotmarkedet afkortes. Markedet for reserver Markedet for reserver omfatter en række forskellige reserver, der skal kunne aktiveres med et varsel på helt ned til 5 sekunder. Den systemansvarlige indgår aftale om reserveeffekt for en periode. I aftaleperioden skal den aftalte reserve altid være til rådighed. Priselastisk elforbrug i form af afbrydelige elbelastninger svarer til kraftværkernes opreguleringsreserve og kan indgå i alle typer af reserve. Mest interessant for elforbrugerne vil det nok være at deltage med afbrydelige elbelastninger som regulerkraftreserve (manuelle reguleringsreserver). Disse reserver skal være aktiverede på 15 minutter. Den systemansvarlige yder en kapacitetsbetaling for de reserver, der stilles til rådighed for manuel aktivering, og ved aktivering (udkobling af forbrug) betales desuden regulerkraftprisen (se foran under regulerkraftmarkedet). Kapacitetsbetalingen er typisk på kr./mw om måneden og er 9

11 dermed mindst 10 gange større end den besparelse, der i dagens situation kan opnås på de andre markeder. (I gennemsnit for årene har der kunnet opnås kr./mw/år på spotmarkedet ved 12 timers årlig udkobling i Vestdanmark og kr./mw/år ved 5 timers udkobling i Østdanmark, forudsat der udkobledes ved elpriser over kr./mwh). 3. Slutbrugernes muligheder og interesser Der er gennemført interviews af 25 virksomheder for at afdække de større elforbrugeres muligheder og interesser for at agere priselastisk på de forskellige markeder. Der er udvalgt virksomheder med et stort elforbrug og store eludgifter, set i forhold til omsætningen. Sådanne virksomheder forventes alt andet lige at være særligt interesserede i at opnå en økonomisk gevinst ved at agere priselastisk. Interviewene er nærmere beskrevet i bilag 2. De 25 interviewede virksomheder (hvoraf nogle er koncerner) repræsenterer et elforbrug på 2394 GWh/år, svarende til 11% af det samlede elforbrug inden for erhverv og offentlige foretagender. Der er interviewet 2 gartnerier, 18 industrivirksomheder og 5 virksomheder inden for handel, service og offentlige foretagender. Ud over de 25 virksomheder kontaktedes 5 andre, som ikke mente, at emnet var interessant for dem, idet de producerer efter just in time eller på anden måde har få frihedsgrader og/eller at værdien af produktionen er stor i forhold til eludgifterne. Flere af de interviewede virksomheder udtrykte også betænkelighed ved at afbryde forbrug, men som regel viste der sig alligevel nogle interessante muligheder under interviewene, ikke mindst når problemstillingen blev drøftet med flere medarbejdere fra produktion, vedligehold, økonomi og ledelse. Priselastisk elforbrug Potentialet for afbrydelige elbelastninger i de 25 virksomheder er opgjort til 152 MW eller ca. 39% af virksomhedernes maksimalbelastninger. Som tabel 1 viser, er kun en lille del, 5 MW, til rådighed altid, mens 40 MW er til rådighed i 80 99% af årets timer, hvilket typisk vil sige hele året bortset fra ferier og under vedligehold og rengøring. For de øvrige 107 MW er rådighedstiden mindre, f. eks. fordi produktionen foregår i to eller tre skift eller kun foregår i visse kampagneperioder. Årlig rådighedstid Priselastisk elforbrug MW Akkumulerede elforbrug MW Altid % af tiden % af tiden 7 45 Mindst 22 h/hverdag og mindst 44 uger/år (mindst 55% af året) Øvrige Tabel 1. Priselastisk elforbrug, opgjort efter den årlige rådighedstid De belastninger, som virksomhederne mener kan udnyttes priselastisk, er smelteovne, cementmøller og andre møller, køle-/fryseanlæg, presser, centrifuger, valser, flishuggere, kvælstofproduktion, renseanlæg, vækstlys og hele produktionsanlæg. 10

12 Det nødvendige varsel og den acceptable udkoblingstid varierer meget, men generelt er det sådan, at jo kortere varsel, jo kortere udkoblingstid kan virksomheden acceptere. Dette ses af figur 5. Ved 5 sekunders varsel (som gælder ved frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve) er den afbrydelige effekt i alt 96 MW, men ingen af disse belastninger kan udkobles i mere end 1 time. Varsles udkoblingen 10 timer i forvejen (som i spotmarkedet), er der 152 MW afbrydelig effekt, hvoraf 77 MW kan afbrydes i 2 timer eller længere (forudsat naturligvis, at det pågældende anlæg er i drift på det pågældende tidspunkt) sek. 15 minutter 1 time 10 timer 10 min. 1 time 2+ timer 10 min. 1 time 2+ timer 10 min. 1 time 2+ timer 10 min. 1 time 2+ timer Figur 5. Priselastisk elforbrug i MWh/h som funktion af udkoblingstiden (fra 10 minutter til 2 eller flere timer) og varslingstiden (fra 5 sekunder til 10 timer) Ud af de 152 MW kan langt hovedparten, 138 MW, udkobles over 25 gange årligt. 33% af de 152 MW må udkobles mindst en gang i døgnet, mens 26% kan udkobles igen efter 1 til 6 dages hviletid, og 41% skal have en hviletid på mindst 1 uge, før den igen udkobles. For nogle belastninger som kølekompressorer i supermarkeder gælder, at afbrydelserne helst skal være af kort varighed, gerne kun 10 minutter, men da kan foretages ofte og uden at virksomheden behøver at medvirke. I andre tilfælde, hvor en afbrydelse griber forstyrrende ind i produktionen, foretrækker virksomheden, at afbrydelserne sker sjældent, men da gerne må have længere varighed. Hvis en afbrydelse er forbundet med omkostninger i form af f. eks. kasseret produktion, kan det ligefrem være en betingelse, at afbrydelsen varer nogle timer, så besparelsen bliver stor nok til at dække omkostningerne. 11

13 Aktiveringsbetaling Investering kr/mw/år kr/mwh Lille MW til rådighed MW til rådighed Over Ialt Tabel 2. Priselastisk elforbrug, opgjort efter størrelsen af den nødvendige aktiveringsbetaling og den faste betaling. (Kun elforbrug, der kan aktiveres i mindst 1 time, er medtaget) I mange tilfælde er der ikke større investeringer forbundet med at afbryde elbelastninger i 1 eller få timer nogle gange årligt, idet der i praksis blot bliver tale om at rykke rundt på produktionspauser eller at udnytte buffere i produktionen. For hovedparten af de afbrydelige belastninger er den nødvendige aktiveringsbetaling derfor kun omkring kr./mwh, se tabel 2. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med mindre investeringer, f. eks. i en buffertank, som skal betales tilbage via en højere aktiveringsbetaling (og et antal udkoblinger), men kun i et enkelt tilfælde opgjordes engangsomkostningerne at være så store, at en væsentligfast betaling også var påkrævet. Priselastisk substitution To af de interviewede virksomheder har mulighed for priselastisk substitution, hvorved elforbruget kan reduceres med i alt 3 MW. Elbelastningerne kan være udkoblet i lang tid, og det økonomiske incitament behøver ikke være stort. Der er tale om, at el substitueres med gas eller damp. Priselastisk produktion En række af de 25 interviewede virksomheder kan reagere på prissignalerne ved at starte produktion på nødstrømsanlæg eller forøge produktionen på kraftvarmeværker. I alt drejer det sig om 22 MW nødstrømsanlæg (dieselanlæg) og 13 MW produktionsforøgelse. Heraf kan 31 MW aktiveres på 15 minutter og kan således udnyttes som regulerkraft, og 25 MW heraf vil formentlig kunne tilbydes som regulerkraftreserve, idet de altid er til rådighed, bortset fra under vedligehold og når de afprøves. Den priselastiske produktion kan være indkoblet i flere døgn, da der ikke er restriktioner af miljømæssig eller anden art på anlæggene, når de bruges under f. eks. 100 timer årligt. Den nødvendige aktiveringsbetaling er typisk kr./mwh for dieselanlæggene og noget mindre for kraftvarmeanlæggene. Nogle af dieselanlæggene skal have installeret synkroniseringsudstyr m.m. for at kunne producere ud på elnettet, så her kan en fast betaling være nødvendig. Opskalering af potentialet For at få et skøn over det samlede potentiale for priselastisk elforbrug i erhvervslivet og offentlige foretagender er der foretaget en vurdering af mulighederne i de ikke-interviewede virksomheder, som står for 89 % af elforbruget i disse brancher. Vurderingen er gennemført branche for branche, se bilag 3. De økonomiske forhold er ikke inddraget eksplicit, men der er kun medtaget belastninger, hvor den mulige økonomiske gevinst skønnes at være interessant for 12

14 virksomheden, og hvor en afbrydelse af forbruget skønnes ikke at gribe afgørende ind i produktionen. Altid % % Under 80 % Ialt af året af året af året 25 større elforbrugere Øvrige elforbrugere Ialt Tabel 3. Priselastisk elforbrug (MWh/h) i erhvervslivet og den offentlige sektor, opgjort efter den årlige rådighedstid Skønnet over potentialet i de ikke-interviewede virksomheder er vist i tabel 3, opdelt efter rådighedstiden. Potentialet er skønnet til 228 MWh/h, hvoraf 38 MWh/h skønnes at være til rådighed året rundt. De 38 MWh/h omfatter især køleanlæg og desuden pumper i vand- og varmeværker. Den øvrige effekt består for en stor del også af køleanlæg og desuden af vækstlys, elvarmere til korntørring, blæsere, ælterier, møller m.m. Det samlede potentiale for priselastisk elforbrug er også opgjort i tabel 3. Det er 381 MWh/h, hvoraf de 299 MWh/h dog er til rådighed i mindre end 80% af året. I forhold til branchernes maksimalbelastning på omkring 4400 MW (ved 5000 benyttelsestimer) udgør det priselastiske elforbrug omkring 7 %. Der er en række mindre forbrug i form af elvarme, køl/frys og ventilation, som ikke er medtaget i tabel 3, men som formentlig godt kan udkobles i op til nogle timer af gangen. Alene elvarme i erhvervslivet og hos det offentlige er opgjort til en maksimalbelastning på 270 MW. Der er tale om mange små belastninger, som vil kunne afbrydes på samme måde som elvarme i boliger eventuelt afbrydes. 4. Behov for nye tiltag Tirsdag d. 2. september 2003 var spotprisen i Vestdanmark meget høj. Gennemsnitsprisen kl. 9 til 16 var kr./mwh eller gange højere end i timerne lige før og efter. Nogle få industrivirksomheder reagerede på de høje spotpriser og stoppede en del af produktionen. Da de købte el på spotmarkedet, fik de hele besparelsen ved at agere priselastisk, men desværre måtte deres balanceansvarlige betale udgifter til balancekraft som følge af prognosefejlen. Som eksemplet viser, er dagens aftalesystemer og kontraktformer m.m. ikke tilpasset priselastisk elforbrug. Skal potentialet for priselastisk elforbrug udnyttes til gavn for virksomhederne og det øvrige samfund, er det derfor nødvendigt, at elforbrugerne, elhandlerne og den systemansvarlige tænker nyt. Elforbrugerne bør i stigende grad handle på spotmarkedet. De 25 interviewede store elforbrugere køber omkring halvdelen af deres elforbrug på spotmarkedet, se tabel 4, mens resten handles til fast pris eller som spot med loft. ( Portefølje er ikke entydigt, men de fleste porteføljeaftaler omfatter spothandel foruden rådgivning og balancehåndtering m.m.). For de øvrige forbrugere må spot med loft og fast pris anslås at være helt dominerende, og derfor er det kun ganske få forbrugere, der med dagens kontrakter vil få fordel af at agere priselastisk. 13

15 Kontraktform Spot plus Spot med loft Portefølje Fast pris Andel af elkøb, % Tabel 4. De 25 interviewede virksomheders elkøb, opgjort efter kontraktformen. Elforbrugerne bør også sætte sig mere ind i de muligheder, de har for at agere priselastisk, og hvordan de eventuelt forbedrer deres muligheder. Der kan f. eks. være tale om at udbygge nogle buffere i produktionen eller opstille planer for, hvordan en afbrydelse lettest kan indhentes. Elhandlerne kan udvikle nye produkter, hvor kundens afbrydelighed udnyttes og belønnes. Det priselastiske elforbrug har i dagens situation langt den største værdi som reservekraft. Der ligger derfor en opgave for elhandlerne i at forøge værdien af kundernes afbrydelige belastninger ved at kombinere forskellige kunders muligheder til en effekt, der kan udkobles når som helst og i det antal timer, som er nødvendigt for at opnå den høje pris. På længere sigt kunne der også ligge en væsentlig værdi for den balanceansvarlige i at indgå aftale med kunderne om afbrydelse i situationer med dyr ubalance eller med afkortning af buddene på spotmarkedet. Det ville øge forsyningssikkerheden for den balanceansvarliges kunder og ville sikre den balanceansvarlige selv mod ubetalelige regninger for balancekraft. Hvis den systemansvarlige ønsker at udnytte det priselastiske elforbrug som supplement til kraftværkernes regulerkraft og reservekraft, er det nødvendigt, at de nuværende kontraktformer og kontraktperioder som er tilpasset kraftværkernes muligheder justeres. Der kan være tale om at indgå aftaler om regulerkraft og reservekraft på ugentlig eller daglig basis, idet forbrugerne måske ikke producerer alle dage i en måned og i øvrigt lettere kan overskue deres muligheder på det korte sigt. En anden mulighed ville være at indgå aftale med forbrugerne i dagtimerne og supplere med aftaler med kraftværkerne i nattetimerne. Det vil også øge potentialet for afbrydelige belastninger, hvis den systemansvarlige anlægger en sandsynlighedsbetragtning på et større antal afbrydelige elforbrug, således at de tilsammen får en værdi som sikker effekt. Yderligere kunne minimumsstørrelsen for regulerkraft og reservekraft reduceres. Den er i dag 10 MW. Måske er der behov for en katalysator i markedet for priselastisk elforbrug i form af en tredjepart, der kan se en forretning i at kombinere de afbrydelige elforbrug hos et antal forbrugere til en effekt, der med sikkerhed kan udkobles og dermed har en betydelig markedsværdi. Kan denne tredjepart eksempelvis kombinere 50 MW afbrydelige elbelastninger til 25 MW sikker effekt, vil det årlige provenu være 5 10 mio. kr., hvilket kan give såvel de medvirkende elforbrugere som katalysatoren en væsentlig gevinst. 5. Nye aftalesystemer og produkter Skal de større elforbrugere deltage mere aktivt i markederne, er det nødvendigt med nogle nye aftalesystemer, der belønner forbrugerne for at agere og samtidig giver elhandlerne en gevinst. Tabel 5 viser i oversigtsform en række fysiske produkter, der opfylder disse krav. Produkterne er beskrevet mere udførligt i bilag 5. 14

16 Marked Spotmarkedet Balancemarkedet Regulerkraftmarkedet Reservekraftmarkedet Produkter Spot plus Spot plus Fastprisaftale Kunden agerer priselastisk efter aftale med elhandleren og undgår dermed de høje elpriser. Har kunden prissikring, får han yderligere en godtgørelse, hvor han uden at agere alene ville få godtgørelsen. Kunden agerer uden at aftale det med elhandleren. Elhandlerne tilpasser prognosen ud fra erfaringer for, hvordan kunderne reagerer på de forskellige prisniveauer. Kunden agerer priselastisk efter aftale med elhandleren og belønnes ud fra forskellen mellem spotprisen og den faste pris Kunden agerer efter aftale med den balanceansvarlige og således, at balance-afvigelsen reduceres. Belønnes som ovenfor samt med balanceprisen. Handelsselskabet sammenstykker afbrydelige elbelastninger til en belastning, der har den størrelse, der er nødvendig for, at man kan byde ind på regulerkraftmarkedet. Som ovenfor, men effekten skal kunne aktiveres i hele aftaleperioden. Tabel 5. Oversigt over de foreslåede fysiske produkter Køber elforbrugeren sin el til spotprisen, vil han direkte kunne undgå de høje elpriser ved at agere priselastisk. Besparelsen opnås, hvad enten forbrugeren har sikret sig via finansielle kontrakter eller ikke har. Den balanceansvarlige skal vide, at forbrugeren vil reagere, så han kan indrette prognosen herefter. Man kunne dog også forestille sig, at forbrugere med fuld volumenfleksibilitet reagerer, uden at den balanceansvarlige varsles herom. Den balanceansvarlige må så opbygge et erfaringsgrundlag for, hvordan forbrugerne reagerer på høje spotpriser på forskellige tider af dagen og forskellige dage i ugen osv. Det er imidlertid principielt den samme problemstilling, som en grønthandler har, når han om morgenen på torvet skal beslutte sig for, hvor mange jordbær han skal indkøbe til dagens pris og med dagens vejrudsigt etc. Har en forbruger en fastprisaftale om køb af el, kunne den udbygges med en aftale med elhandleren om, at forbrugeren ved høje spotpriser reducerer forbruget med bestemte effekter. Elhandleren sparer indkøb af dyr el og vil kunne honorere forbrugeren for at have reduceret forbruget, og den balanceansvarlige undgår ekstraregninger ved at kende forbrugerens reaktion, så prognosen for balance kan indrettes efter den. De enkelte forbrugere kan agere på regulerkraftmarkedet, hvis de ellers er store nok. For de fleste forbrugeres vedkommende er der imidlertid behov for, at eksempelvis en elhandler samler en række forbrugere og kombinerer deres muligheder for afbrydelige elbelastninger til en samlet opreguleringseffekt på 10 MW eller mere. Tilsvarende vil elhandlerne kunne indgå aftale med deres kunder om at samle afbrydelige effekter til en reserve af en vis størrelse, der altid (inden for en aftaleperiode for reserver) kan 15

17 udkobles, således at den kan tilbydes som reservekraft og dermed kan opnå en langt højere betaling, end hvis den blot blev budt ind som regulerkraft. 6. Konklusion Den gennemførte undersøgelse af priselastisk elforbrug hos de større forbrugere har afdækket forbrugernes muligheder for at reagere på høje elpriser i de forskellige markeder samt deres interesse i at reagere. Den har desuden opstillet forslag til nye detailprodukter hos handelsselskaberne. Der er kun ganske få eksempler på, at danske forbrugere har reageret på prisspidser i elmarkedet eller har stillet sig til rådighed med reserver eller regulerkraft. En aktiv medvirken fra forbrugssiden er imidlertid nødvendig for at få velfungerende elmarkeder, og undersøgelsen viser, at mulighederne er til stede hos de større forbrugere. Det gælder især på spotmarkedet og regulerkraftmarkedet, hvor de større forbrugere for en aktiveringsbetaling på 1000 kr./mwh kan medvirke med rundt regnet 80 MW det meste af året. Når forbrugerne alligevel ikke agerer i disse markeder, skyldes det forhold som for lille gevinstmulighed under dagens prisforhold, fokusering på kerneforretningen (produktionen) og kontraktformer, der ikke umiddelbart belønner virksomhederne for en priselastisk indsats. 7. Det videre arbejde Det kunne være naturligt at arbejde videre med problemstillingen ved både at konkretisere og detaljere mulighederne og ved at indarbejde dem i markederne. I den forbindelse kan der som diskussionsoplæg peges på følgende emner: - Gennemførelse af pilotprojekter, hvor mulighederne i en virksomhed først analyseres nærmere og derefter afprøves i praksis. Der er drøftelser herom med Aalborg Portland, og andre projekter kunne eksempelvis omfatte en virksomhed, der arbejder i 3 skift, og en supermarkedskæde med et væsentligt køleforbrug. - Promovering af ideen over for elhandlere og balanceansvarlige. Kunne omfatte informationsmøder, formulering af kontrakter m.m. - Promovere ideen over for elforbrugerne og herunder belyse, hvad det indebærer at handle spot-plus eller indgå i aktiv porteføljeforvaltning. - Nærmere undersøgelse af de konkrete muligheder for at sammenstille en sikker effekt, der kan bydes ind som reservekraft. Udgangspunktet er mulighederne hos de 25 interviewede virksomheder, men andre forbrugere kunne eventuelt inddrages - I relation til virksomhedernes muligheder, hvordan bør regelsættene for regulerkraft og reservekraft så udformes? - Undersøge potentialet for priselastisk elforbrug i de næste 100 virksomheder, således at der bl. a. opnås et bedre grundlag for opskaleringen. En sådan undersøgelse kan formentlig hovedsageligt gennemføres pr. telefon og e-post. - Hvad vil de priselastiske elforbrugere og alle andre elforbrugere kunne spare? Kan belyses for forskellige aktiveringsniveauer m.m. ud fra historiske data. Eventuelt kan der også inddrages modeller i analysearbejdet. 16

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Bilag:

Indholdsfortegnelse: Bilag: 1 Indholdsfortegnelse: 0.0 Resumé Side 3 1.0 Indledning Side 4 2.0 Hvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug. Side 5 3.0 Hvorfor prisfleksibelt elforbrug? Side 6 4.0 Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Priselastisk elforbrug 2005

Priselastisk elforbrug 2005 Dato: 31. januar 2005 Dok.nr.: 204156 v6 Reference: Eltra -KBE/SDK Elkraft System -MIT/MHN Priselastisk elforbrug 2005 Elkraft System a.m.b.a. Telefon: 44 87 32 00 Eltra amba Telefon: 76 22 40 00 Lautruphøj

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien

Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien Slutrapport fra PSO projekt nr. 26--6393 Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien Oktober 2 Dansk Energi Analyse A/S Slutrapport fra PSO projekt nr. 26--6393 Priselastisk elforbrug og elproduktion

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper Til Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper 27. januar 2011 XRMS/GW/SKR 1. Introduktion, formål og afgrænsning... 2 1.1 Klimapolitiske målsætninger...

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

markeds- model 2.0 Slutrapport

markeds- model 2.0 Slutrapport markedsmodel 2.0 Slutrapport Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Elsams elpriser i 2005 og 2006

Elsams elpriser i 2005 og 2006 Elsams elpriser i 2005 og 2006 Journal nr. 4/0120-0204-0038/ISA/EMS/MOL/UL Rådsmødet den 20. juni 2007 Resumé 1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den danske elproducent Elsam A/S (herefter Elsam ) i perioden

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Risø-R-59(DA) Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Poul Erik Morthorst Stine Grenaa Jensen Peter Meibom Forskningscenter Risø Roskilde Danmark Maj 25 Forfatter: Poul Erik Morthorst

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Seminar: "Elforbrug: Systemtjenester og prissignaler - Gevinst for marked og samfund?" Arrangeret af Energi Industrien og Energinet.

Seminar: Elforbrug: Systemtjenester og prissignaler - Gevinst for marked og samfund? Arrangeret af Energi Industrien og Energinet. Seminar: "Elforbrug: Systemtjenester og prissignaler - Gevinst for marked og samfund?" Arrangeret af Energi Industrien og Energinet.dk Velkomst v. Anders Stouge, Energi Industrien 7. juni 2006 Der er sket

Læs mere

Optimal drift af prioriterede anlæg

Optimal drift af prioriterede anlæg 4712 Hovedrapport Eltra dok nr. 214946, sag 4712 Eltra PSO-F&U 2002 projekt 4712 Optimal drift af prioriterede anlæg Hovedrapport RAM-løse edb 2004 1 Eltra PSO-F&U 2002 projekt 4712 Optimal drift af prioriterede

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Ea Energianalyse Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Konklusioner... 5 1.3 50

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark

Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark Projektleder: Svend W. Enevoldsen, IBT-Wind Forfattere: Poul Alberg Østergaard, Aalborg Universitet Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Rune Moesgaard,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR Dok. 15/06357-1 1/170 8. september 2015 MSO/DGR Forord Af Søren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og Elmarked i Energinet.dk Elmarkedet skal fremtidssikres Et velfungerende elmarked er helt

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002

Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002 irkemidler for sikring af effekt i elmarkedet Juni 2002 1 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ OG KONKLUSIONER...3 2. INDLEDNING... 10 3. KRKTERISTIK ED ELMRKEDET... 12 4. STTUS OR TILTG I NDRE LNDE... 15 5.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus Ea Energianalyse Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus 22. marts 2010 1 Bidragydere: Søren Rygaard, Nordjysk Elhandel Per Lauritzen, Vindenergi Danmark Grethe Føns Hjortbak og Allan

Læs mere

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet "Energinet.dk")

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet Energinet.dk) Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia (i det følgende kaldet "Energinet.dk") og «Aftalefirma langt_navn» «Aktør_adresse_1» «Aktør_adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende kaldet "aktøren")

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde den 19 marts 2013 Sekretariatet for Energitilsynet Energinet.dk s præcisering af balanceansvar Resumé 1. I denne sag anmodes Energitilsynet om at tage stilling

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED

Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED 11. marts 2013 J.nr. 2206/1198-0020 Ref. SLP Resumé. Notatet drøfter begrebet elforsyningssikkerhed og argumenterer for, at en probabilistisk

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Teknisk forskrift TF 2.1.2 Teknisk forskrift TF 2.1.2 Automatisk og manuel elforbrugsaflastning 2.3 Gældende pr. 25. juni 2014 19.06.2014 19.06.2014 DATE LGS TSK NAME 2.2 Til NSU (Netsamarbejdsudvalget) (juni 2014) 2.1 Opfølgende

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser Sammenfatning Udarbejdet af Ea Energianalyse og Risø DTU for Energistyrelsen

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2014/2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/30 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus

Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus El og Naturgas i udbud på auktion 1. Introduktion til auktionshuset Get Through Power ApS (herefter benævnt Get Through Powers) auktionshus

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

El-system, elbilen og værdien af intelligent ladning

El-system, elbilen og værdien af intelligent ladning El-system, elbilen og værdien af intelligent ladning Energistyrelsen Februar 2013 Catalyst Strategy Consulting Nordre Fasanvej 113, 2. 2000 Frederiksberg Denmark Telefon: +45 3543 3277 Web: www.catalyst-sc.com

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente bygninger - Workshop, indlæg, minimesse og networking

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i sag 2005-0004688 Elsam A/S (advokat Michael Meyer) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Line Kornerup Flittner) Biintervenienter til

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere