8 02 Efter sommeren: Har du savnet kollegerne? AKANDEN TEMA S A M V Æ R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 02 Efter sommeren: Har du savnet kollegerne? AKANDEN TEMA S A M V Æ R"

Transkript

1 KOLLEGIALT 8 02 Efter sommeren: Har du savnet kollegerne? AKANDEN TEMA S A M V Æ R

2 Noget vi ikke kan få nok af Vi tilbringer de bedste af døgnets timer på jobbet - og bruger det meste af den friske energi på vores elever, brugere, patienter og med vore kolleger. Måske medgår der også lidt psykisk energi til at forberede næste dags arbejde - ligeligt delt med de hjemlige pligter og familielivets fornøjelser. Arbejdet fylder meget! Når selve jobindholdet fylder så meget, er det væsentligt, at vi har det rart med hinanden, og at arbejdspladsen også har sine frirum. Det er kernen i trivsel på arbejdspladsen. Og trivsel er en af hovedhjørnestenene i en god arbejdsmiljøpolitik. Fra ledelsens side er der opmærksomhed på, at der er plads til disse frirum - første og fremmest i det daglige samspil medarbejderne imellem på den enkelte arbejdsplads men også i større fælles sammenhænge. Det giver forståelse for hinandens vilkår og indsigt i kollegaens arbejde. Kollegialt samvær i det daglige er i høj grad noget, man selv skaber, for hver arbejdsplads har jo sine betingelser. Men pauser, indflydelse på, hvordan man ønsker at udforme sit arbejde, plads til diskussioner og faglige debatter ud over ligeher-og-nu er noget som løfter og giver overskud. Tiden er nok inde til, at den traditionelle julefrokost bevidst suppleres med andre fællesoplevelser på arbejdspladspladsen - hvad mange da også har gjort: Det kan være ekskursioner til andre steder i amtet afsluttende med socialt samvær på hver arbejdsplads betingelser, personaleforeningerne arrangerer fællesbowling og andre kreative ting, en gruppe entusiaster på tværs af arbejdspladserne stiller op med cykelhold til årets Sjælland Rundt. Mange kreative initiativer slippes løs til gavn for dagligdagens opgaver. Samværet i og ved siden af jobbet fremmer arbejdsglæden. Og den kan vi ikke få nok af. Helle Mathiasen AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Ansvarshavende redaktør: Konst. informationschef Gordon Trier Holm Som ansat i Københavns Amt kan også du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring til redaktionen med ideer til temaer eller artikler eller med indlæg. Du kan henvende dig til: Charlotte Wamberg Rasmussen (cwa) Telefon: Morten Godiksen (mgo) Telefon: Michael Richter (mir) Telefon: Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) Telefon: Mette Christensen (mec) Telefon: Helle Rasmussen (-ras) Telefon: Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Redaktør Gordon Trier Holm (gth) Telefon: Mobil: Eftertryk med kildeangivelse Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund Telefon: Redaktionen sluttet 30. august

3 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R LIV DET GÆLDER DIT HELBRED OG Den kontakt, du har med dine kolleger og som ikke er strengt faglig, skal helst være god både for helbredet og dine præstationer på arbejdet Har du nogen at sludre med over frokosten? Nogen at tage på skovtur med? Eller nogen du blot snakker rigtig godt med i det daglige på arbejdspladsen? Forhåbentligt! For du har her dit liv og helbred på spil. Det viser undersøgelser, som forskningsleder Vilhelm Borg, Arbejdsmiljøinstituttet kan fortælle om: - Det, man kan kalde for socialt sammenhold i en organisation, en institution eller en arbejdsplads, har betydning for helbredet og overlevelsen. Flere undersøgelser viser, at i befolkninger, hvor der er bedre socialt sammenhold, lever folk i længere tid. Forskningsleder Vilhelm Borg peger også på, at godt socialt sammenhold har betydning i forhold til ikke at have for stort et fravær i form af sygedage og nok så vigtigt i forhold til at undgå hjertesygdomme. - En arbejdsplads med godt socialt fællesskab vil også alt andet lige være mere produktiv end arbejdspladser med sociale modsætninger og konflikter, fortæller forskningslederen. Jo bedre et socialt sammenhold er på en arbejdsplads, jo bedre vil den indbyrdes kommunikation være. - Hvis der i forvejen er en god social kontakt de ansatte imellem, vil det gå lettere med, at man som ansat får præcis det at vide, som man skal bruge til at løse en opgave, siger Vilhelm Borg. Ikke let for lederen I nogle tilfælde kan der være en generel dårlig kontakt mellem de ansatte og lederen. - Så vil de ansatte typisk finde sammen i et socialt fællesskab men med udgangspunkt i en modvilje mod chefen. Det kan føre til faldende produktivitet og det, jeg vil kalde for fraværskultur, hvor det bliver o.k. at tage en dag fri i ny og næ, fortæller Vilhelm Borg. Men på den anden side kan der også være grænser for, hvor godt et socialt samvær kan være mellem leder og ansatte. - Det kan give problemer i de tilfælde, hvor lederen skal give tilbagemelding til den ansatte, som for eksempel ikke har lavet sit arbejde godt nok. Her tør lederen måske ikke være skarp nok, som han eller hun ellers helst skal være i den situation. Og hvis lederen alligevel melder skarpt ud, kan det føre til skuffelse - også på det sociale plan - hos den ansatte. Vilhelm Borg skønner, at det kan være derfor, de fleste ledere er lidt tilbageholdende med at have meget gode sociale relationer med ansatte. Det er også et problem, hvis lederen gør forskel blandt de ansatte med hensyn til, hvor gode sociale relationer han eller hun har med grupper iblandt dem. - Så kan det skabe en splittelse dels de ansatte imellem og mellem den socialt fravalgte gruppe og lederen, fortæller Vilhelm Borg. Blåstemple socialt fællesskab Det er forskningslederens vurdering, at man i det private erhvervsliv er bedre til at stimulere til socialt fællesskab de ansatte imellem, end man er i den offentlige sektor. - Ledelsen kan gøre meget ved symbolsk at blåstemple den bowlingtur, skovtur, eller hvad det nu måtte være, personalet kan finde på at lave, ved at betale for det, selv om beløbet jo som regel ikke er så stort for den enkelte ansatte, slutter Vilhelm Borg. Han mener ellers, at det er vidt forskelligt, hvordan de enkelte virksomheder griber det an, når det gælder om at stimulere til bedre socialt sammenhold. gth 3

4 SAMVÆR UDENFOR ARBEJDSTID At være sammen med kollegerne i andet end arbejdssituationer. Det betyder meget for, om arbejdsdagene - og måske i sidste ende arbejdslivet - forløber godt. Ikke helt uventet smitter det mere uformelle samvær med kollegerne af på, hvordan arbejdssituationer spænder af. Det erfarede Åkanden under en rundspørge på to af arbejdspladserne i amtet: Amtssygehuset i Herlev og Rødovre Gymnasium Af Mette Christensen Foto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Jørgen Sørensen, portøraspirant, Amtssygehuset i Herlev: - Jeg har kun været på sygehuset cirka fire måneder men er blevet taget godt imod af både portørkolleger og andre af sygehusets faggrupper. Så jeg har allerede opfattelsen af et rigtig godt kollegialt fællesskab - også på det mere uformelle plan. - Her på sygehuset er der en idrætsforening, hvor vi kan spille golf, være med i cykel- eller løbeklub, spille badminton eller træne i motionscentret. Det er alt sammen noget, der foregår uden for arbejdstiden, men som er med til at skabe et fællesskab, som også virker i arbejdstiden. - Selv løbetræner jeg tre gange om ugen og har lige meldt mig på portørernes fodboldhold. Det giver et rigtig godt sammenhold med de øvrige portører, som man kommer til at kende meget bedre og mere personligt. Der er også mange, der mødes efter arbejdstid for at hygge og hjælpe hinanden med for eksempel at male eller andre ting. Alt sammen bidrager til det kollegiale fællesskab og til, at vi i løbet af arbejdsdagen småsnakker - måske om gårsdagens fodboldkamp og er gode til lige at give hinanden en hånd, hvis der er brug for det. Kirsten Bartholdy, teknisk assistent på tegnestuen, Amtssygehuset i Herlev: - Jeg er ikke med til så mange arrangementer efter arbejdstid. Jeg bor langt væk og vil som regel gerne hjem. Til gengæld sætter jeg stor pris på samværet med mine kolleger i løbet af dagen. Det gælder både fagligt og socialt. - Af og til slår den faglige snak over i mere privat. For eksempel hvis nogle af os er ved at lave noget ved huset derhjemme. Hjemme hos os arbejder vi på udestuen, og på arbejdet er der altid én, for eksempel arkitekten, som lige har et godt råd om, hvordan man ordner den eller den sag. Og den sociale snak er med til at gøre hverdagen god på en uformel måde, der også smitter af på arbejdssituationerne. Et godt kollegialt klima gør, at man har det godt i løbet af dagen, og det giver nok også noget mere overskud til at kunne mere i arbejdet, når vi ved, hvor vi har hinanden. 4

5 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R ER GODT FOR ARBEJDSKLIMAET Naja Kristensen, lægesekretær på onkologisk afdeling R, Amtssygehuset i Herlev: - Vi er flere fra vores afdeling, som mødes både om morgenen til kaffepause og så her i kantinen til frokost. Vi snakker om, hvad der foregår derhjemme med familien, og det betyder meget, at det hele ikke kun er arbejde. I det hele taget er der mange kollegiale initiativer på afdelingen; vi tager i Tivoli, holder julefrokost og private fester med kolleger, og nogle af os har lige været ude og køre go-cart. - Vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde gennem de sociale arrangementer. Det giver en større forståelse af og for hinanden - også i arbejdssituationer. Af og til kan der jo opstå konflikter på arbejdet, og her hjælper det at have en anden side af personen med - at vide, at der er et menneske bag den person, man arbejder sammen med. Britt Lundgren, underviser i spansk og engelsk ved Rødovre Gymnasium - Jeg tror, det er lidt forskelligt, hvad der er af samvær i de forskellige faggrupper. Det er nok også ret tilfældigt, for det handler jo om, hvem man svinger sammen med. Der er flere herfra, jeg ser privat. Vi spiser en middag eller går i biografen, men på mærkværdig vis får samtalerne sig jo tit sneget ind på det faglige, om elever, klasser eller andet. Det er dejligt at have mennesker på ens arbejdsplads, som også er ens venner, og som også ved, hvad der foregår i ens personlige tid. Det giver en ekstra sikkerhed. - Jeg er glad for at kunne fortælle andre, at jeg er på en arbejdsplads, hvor der er mange søde og interessante mennesker. Jeg ved, at mange andre nye lærere føler sig lidt alene i starten, men især i mit første år her på gymnasiet var der stor kollegial opbakning - såvel fagligt som socialt. Lis Kjer, boginspektor og underviser i dansk, fransk og oldtidskundskab ved Rødovre Gymnasium - Jeg synes generelt, vi har et godt forhold kollegerne imellem her på Rødovre Gymnasium. Vi kan finde ud af tingene og har en god tone ved vores møder i lærergruppen. I den gruppe har vi nogle arrangementer som pædagogiske dage - rejser til for eksempel Berlin og en skovtur. Det er blandt andet gode anledninger til at ses på tværs af faggrupper, og til at yngre og ældre lærere får lejlighed til at tale sammen. - Jeg ser også en del kolleger uden for arbejdstiden. Blandt andet har vi en danskfrøkenklub, hvor vi på skift mødes hos hinanden og efter en middag og et glas vin diskuterer en fælles bog og finder ud af, om det er en vi kan bruge i undervisningen. Jeg er veninder med flere fra gymnasiet, og vi støtter hinanden i faglige, men også i personlige ting. 5

6 BOWLING De fleste af os har travlt med at komme hjem til familien fredag eftermiddag. Men én gang i kvartalet mødes en gruppe på medarbejdere til en øl i Velfærdsrummet på Amtsgården, inden de begiver sig afsted for at udfordre hinanden på bowlingbanen. Velfærdsrummet er et rum i Amtsgårdens kælder, hvor de ansatte kan finde sammen i socialt samvær, når tid og lejlighed byder sig. Fra fredagshygge til bowling Det er en gammel tradition, som begyndte i 1990, da Teknisk Forvaltning og Undervisnings- og Kulturforvaltningen havde til huse på Naverland i Glostrup. - Vi var nogle stykker, der engang imellem drak en fredagsøl sammen, og efterhånden blev det en tradition at tage ud og bowle hver tredje måned, fortæller Leif Mikkelsen. Han er til daglig betjent på Amtsgården. Siden er nogle faldet fra og nye kommet til. Men sammen med kollegaen Mogens Aalborg har han været med til at holde gang i Én gang i kvartalet mødes en gruppe af Amtsgårdens ansatte til bowling, spisning og masser af snak 6

7 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R PÅ TVÆRS bowlingen, som også indebærer spisning og en tur i byen. Det sociale er vigtigst Og selve bowlingen er ikke det centrale. - Det vigtigste er fællesskabet og samværet med kollegerne. Det er en rigtig hyggeaften, og vi lærer hinanden at kende fra en anden side end arbejdet, siger Mogens Aalborg. - Og vi får en chance for at snakke med nogen fra de andre forvaltninger, tilføjer Leif Mikkelsen. Det er nemlig ikke kun Amtsgårdens betjente, der mødes. Deltagerlisten går på tværs af forvaltningsmæssige skel og tæller medarbejdere med vidt forskellige baggrunde: Betjente og fuldmægtige, sekretærer og økonomer. Lotte Munk er chefsekretær i Undervisnings- og Kulturforvaltningen, og ligesom Leif Mikkelsen og Mogens Aalborg fremhæver hun det sociale, som det bedste ved bowling-arrangementerne. Udover Centralforvaltningen og Undervisnings- og Kulturforvaltningen er også Teknisk Forvaltning repræsenteret. Sågar medarbejdere fra Roskilde Amt, Danmarks Radio og Greve Kommune dukker op blandt deltagernavnene i kraft af, at de tidligere har været ansatte i amtet. En broget flok Lotte Munk mener, at det er en fordel, at der er tale om en broget flok: - Man får en forståelse for, hvad de arbejder med i de andre forvaltninger og får et større netværk. Ellers ved jeg jo ikke ret meget om, hvad de egentlig sidder og laver derovre, siger hun og peger over på bygningen på den anden side af gården. - Men det, at vi er så forskellige, betyder også, at vi ikke snakker så meget arbejde. Hvis vi for eksempel alle var HK ere, tror jeg, at vi i højere grad ville sidde og diskutere arbejdsrelaterede ting. Nu kommer snakken til at handle om meget andet, så vi lærer hinanden bedre at kende, end hvis vi kun mødtes på arbejdet. Det synes jeg er vigtigt - også for arbejdsglæden. Den 6. september ruller bowlingkuglerne igen bia 7

8 LÆGE &KOLLEGA Lægerne er blevet bedre til at kommunikere med patienterne - men det skorter på den daglige kollegiale snak og omsorg for hinanden. Det mener en yngre læge, der i forsommeren gennemførte projektet god kollega på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup Annette Eberhardt er én af de mange læger, der som et led i et uddannelsesforløb tilbringer ganske kort tid rundt omkring på forskellige afdelinger. Hun har netop afsluttet et sådant på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Her var hun idekvinde og indpisker på et projekt, der gik ud på at styrke sammenholdet i lægegruppen: - Vi er jo en faggruppe, der i mange år rejser fra den ene afdeling til den anden. Og i den tid, jeg har været under uddannelse, har jeg blandt andet lagt mærke til, at sygeplejegruppen er langt bedre til at tage imod nyankomne og til at yde daglig omsorg for hinanden, end vi læger er. Det er som om, der ikke er tradition for at pleje de mere bløde sider af vores arbejdsliv - og det er et område, jeg længe har haft lyst til at arbejde med, forklarer Annette Eberhardt. At klappe med én hånd Efter ganske kort tid på afdelingen bad Annette derfor den administrerende overlæge Karsten Kaas Ibsen om at få ordet på en af de faste undervisningsdage, hvor hele lægegruppen var samlet. Hun bad de fremmødte om at tage kitlerne af - som en symbolsk handling - og så udpegede hun sig en assistent, der skulle agere planche-holder. Ideen var at holde et møde, hvor lægers kollegialitet var i fokus: - Der er et stort behov for at øge vores omsorg for hinanden, og med få tiltag kan vi faktisk gøre vores hverdag mere opløftende, fortæller Annette. På mødet bad hun afdelingens læger om at definere den gode kollega - og følgende karaktertræk kom frem: Loyal, fleksibel, hjælpsom, lyttende, tolerant, glad, humoristisk, venlig, uhøjtidelig, positiv, kompetent, ærlig, ansvarlig, engageret, arbejdsom, empatisk, respektfuld, opmærksom, rummelig, giver opbakning, villig til samarbejde og støtter fagligt - De ord, der blev brugt til at beskrive den gode kollega, var bløde og bredtfavnende. Og vigtigst af alt: Så var de ikke kun relateret til faglighed. Det er jo positivt og matcher de kvalifikationer, jeg efterspørger hos os som gruppe. Nemlig at vi bliver bedre til at dyrke fællesskabet, at lytte, at tale, at støtte og spørge til hinanden. Vi arbejder meget alene og har et stort ansvar. Og den kollegiale opbakning er ikke uden betydning for, hvordan vi trives med dette ansvar. Vi er gode til at for- 8

9 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R Lægekultur og kollegialitet Uddrag af Lægeforeningens målsætninger i forhold til lægekultur og kollegialitet: holde os til hinanden rent fagligt - men knap så gode til de personlige relationer. Vi er i realiteten rigtig gode individualister. Men jeg tror alle - også patienterne - vil vinde ved, at lægekulturen dyrkede det kollegiale mere, siger Annette. Udover to team-buildingsdage bød projektet også på udveksling af solstrålehistorier, som hver uge skulle fortælles af lægerne på skift. Eneste krav til disse historier var, at de var positive og personlige. Når historierne var blevet fortalt blev man honoreret med en gave: - Formålet med historie-seancerne er ganske enkelt og langt fra akademisk afprøvet og testet: Vi deler nogle personlige oplevelser med hinanden! De oplevelser var selvsagt meget forskellige: Det var alt lige fra fortællinger fra barndommen til optræden med reklamesangen for saftvandet Bonanza - mens der blev klappet med én hånd, fortæller Annette, der håber på at gøre brug af sine erfaringer på andre afdelinger. Lægeforeningens bud på kollegialitet Det er ikke kun Annette Eberhardt, der finder emnet kollegialitet relevant. Lægeforeningens Hovedbestyrelse fik i forsommeren godkendt et såkaldt politikpapir. Papiret udtrykker foreningens opfattelse af, hvordan lægekultur og kollegialitet bør være: - Det er meget positivt at Lægeforeningen har sat fokus på emnet. Det er den rigtige vej at gå, det kræver blot en stor indsats og nogle ildsjæle at få de gode hensigter implementeret i en travl hverdag, slutter Annette. cwa Alle læger har pligt til at arbejde for god kollegialitet og lægekultur Især lægelige ledere skal fremme god kollegialitet og lægekultur Alle læger skal være opmærksomme på funktionen som rollemodeller for studenter og kolleger. Relevant og konstruktiv ros og ris skal være naturlige elementer i lægers arbejde Der skal sikres et miljø, hvor der kan tales åbent om fejl og næsten fejl, herunder utilsigtede hændelser. Der kan læses mere om emnet på 9

10 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R DE FÅR FOR LIDT... Nej, der er ikke let at være mand - ansat på et kontor i amtet. En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at risikoen for at dø tidligt er højere for kontoransatte mænd på amtsgårde og rådhuse end eksempelvis for en faglært metalarbejder i den hårde jernindustri. Det kan man læse i Politiken. Der er næppe mange, der ser livet på Amtsgården som specielt farligt. Og eksperterne har da også svært ved at komme med en forklaring på mysteriet. Der er nemlig tale om en overdødelighed på det svarer til, at når der i den samlede arbejdsstyrke dør 100 ansatte, vil der blandt amtsgårdenes og rådhusenes kontoransatte være 134, der drager livets sidste suk. - Måske handler det om, at der er flere mænd, som ikke har så stærkt et helbred, der vælger faget, fordi de anser det for min- dre belastende end andre fag, lyder et kvalificeret gæt til Politiken blandt andet fra specialkonsulent ved Danmarks Statistik, Lisbeth Laursen. Hun tør ikke sige, om det er fordi, mændene på de kommunale kontorer rent faktisk keder sig ihjel... En tidligere undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at kontoransatte mænd lever relativt sundt. De ryger og drikker ikke mere end gennemsnittet. Så det er altså meget mystisk alt sammen. Til sammenligning er dødeligheden for landmænd på 70 og for lærere på 74. For god orden skyld skal vel lige siges: Kvinderne på amtsgårde og rådhuse har en normal levetid - modsat altså deres mandlige kolleger. Hvad mon de i den forbindelse er bedre til? gth...måske kollegialt samvær? CHEFEN, KOLLEGERNE OG ARBEJDSMILJØET PÅVIRKER DIT SYGEFRAVÆR! Det er faktisk ikke blevet undersøgt om, eller hvordan, det kollegiale samvær i sig selv påvirker sygefraværet på en arbejdsplads. Men blandt andet rapporten Arbejdsmiljø og sygefravær 2002 fra Amtssygehuset i Glostrup dokumenterer, at sygefraværet er tæt forbundet med tilfredsheden med arbejdsmiljøet. Medarbejdere fra de forskellige afdelinger på sygehuset har deltaget i undersøgelsen, som koordineres fra sygehusets arbejdsmedicinske klinik. - Vi kan se på resultaterne, at sygefraværet bliver lavere, jo bedre stemningen og det psykiske arbejdsklima er. Det samme gør sig gældende, jo mere ansvar man får i arbejdet, siger overlæge Sigurd Mikkelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik. - Det kollegiale samvær er kun en af faktorerne bag disse aspekt er af livet på vores arbejdspladser. Men det er nærliggende at tro, at man (vi) som medarbejder(e) føler mere ansvar for helheden, hvis det kollegiale og sociale fungerer godt, tilføjer han. -mgo 10

11 Lidt historie en litterær sensation & Af Niels Holm, Psykiatri- og Socialforvaltningen Københavns Amt sådan nogenlunde i den form, vi kender i dag, blev til i Styrelsesloven var Kommunalanordningen af 13. august Københavns Amt har således i år 160 års fødselsdag. Det er da ganske godt gået for en administrativ enhed, der altid har været lukningstruet. Det første amtsråd, der bestod af fire personer, blev valgt den 8. april 1842 og holdt sit første møde den 10. juni I Blåtårn. For dengang var fængselsvæsenet Amtets største opgave. Men medlemmerne fandt ej stedet hyggeligt, så i en årrække mødtes man andre steder. Amtsgård og fængsel Den første amtsgård var dog også et fængsel. Det ligger der endnu på Blegdamsvej nr. 6. I dag sæde for retten i Ballerup og stadig et af Københavns fængsler. Det blev bygget blandt andet ved at optage lån i Amtets fattigkasse. Jo, de kunne det allerede dengang. Indvielsen fandt sted den 18. december 1848 under megen festivitas og kongelig tilstedeværelse. Der blev sunget en kantate med tekst af conferentsraad commendeur A. Ohlenschlæger - hans navn var åbenbart også svært at stave dengang - og med musik ved syngemester Rung. Og Retfærdighed maa Skjønhed love; Den smykker ogsaa Kunstens Krands! Og vidner ei om ædel Sands Steenringen i de gamle Skove? Endnu bestraalt af Solens Glands, Ei skyllet bort af Tidens Vove! Hvor Alfer under Løvet drømte, Sad Mimer vaagen i sin Ring; Der Balder og Forsete dømte, Paa Nordens gamle Kongething! Men i den mørke Middelalder, Da Frigg og Frei vort Land forlod, Da Loke havde myrdet Balder, Og Christi Ord man misforstod, - Man fæle Fængsel mure lod; Og dybt i Jordens Indelukke Den usle Fange maatte sukke Det kalder man at skaane Blod! I lyse Tid op Hallen lyses; Og hvor Retfærdigheden boer, Ei raser som en Jætte Thor, Ei af Uskyldigheden gyses. Der lyser Billighedens Bud; Guds hellige Sol op Hjertet klarer, For Hævn og Grusomhed bevarer; Kun streng mod Last. Det give Gud! Saadan med elskte Drot og Folk Indvied vi, med Sang og Tale, Til Fremtids Brug nybygte Sale Vær Haab! vær Fremtids glade Folk! Her Themis, uden Øienbaand, Ei blændes vil af Sandheds Straaler. Med Sværdet i en Skaansom Haand! indimellem holdt Amtmand Tetens en tale, der blev trykt og solgt til fordel for de fattige på Amtet. Her var måske en ide til indtægtsdækket virksomhed. Det er ikke lykkedes mig at finde Oehlenschlagers kantate i trykte værker. Måske med god grund. I hvert fald har en bekendt med stor kærlighed til nationalskjalden tidligere bedt mig så inderligt om ikke at offentliggøre den. Men jeg synes, at Åkandens læsere skal have muligheden for at stifte bekendtskab med dette meget sjældne stykke dansk litteratur. (Ikke sandt. Det er stygt.) Kilden til denne viden er 700 håndskrevne stilebogssider fundet i et skab på Amtsgården på Blegdamsvej - den nye. Skrevet af en murersvend der drog fra Thy til København i slutningen af 1800-tallet for at studere klassiske sprog. Og som foruden at blive redaktør på Socialdemokraten også var medlem af Amtsrådet fra og derefter skrev Amtets historie fra 1660 til Han hed J.M. Josephsen. 11

12 Lokalstyre i fjerne guatemalanske bjerge... På orlov fra sit job i Københavns Amt er Anders Bildsøe Lassen udsendt for at styrke en lille kommune i arbejdet med åbenhed i forvaltningen og styrkelse af det lokale demokrati. Her er hans beretning: Nicolas Perez Guzman sidder i sin anden periode som borgmester i kommunen San Martin Sacatepequez, i en bjergrig egn hævet 2400 meter over havet i det sydvestlige Guatemala. 47 år, far til ti, født og opvokset i kommunen, hvor modersmålet er Mam - et af de ikke færre end 23 levende indianske sprog i Guatemala. Han har aldrig gået i skole men har lært sig selv at læse og skrive på det mest nødtørftige plan. Han kom til borgmesterposten i 1996 og har siden stået i spidsen for en udvikling, der har betydet, at langt flere børn kommer i skole, at flere huse har fået indlagt vand, og at vejene er blevet forbedret. Jeg mødte ham første gang, da jeg i efteråret 2000 sammen med min kone og vores to børn kom til San Martín, udsendt af U-landsorganisationen Ibis for at arbejde i den lokale kommune og for at skabe os et liv blandt folk, hvor de voksne mænd er cirka 1,5 meter høje, og hvor piger og kvinder ofte ikke får lov at komme i skole og begynder at få børn, når de fylder 15 år. Vi kunne vel lige så godt være kommet fra en anden planet med vores danske gennemsnitshøjde, vores blå øjne og lyshårede piger. Men overalt er vi blevet budt indenfor og sat til højbords, når et bryllup skulle fejres eller et nyt stykke vej indvies. Nogle gange måske vist frem som et trofæ. Men for det meste som udtryk for ægte hjertevarme blandt disse meget festglade mennesker. De har ikke mange penge, men for dem er det at byde en fremmed på et måltid mad både en venlig gestus og et bevis for deres formåen - for at de trods alt har nået noget. Korruption og nepotisme Kommunerne i Guatemala spiller en vigtig rolle i forsøget på at genopbygge tilliden mellem myndigheder og befolkning efter 36 års meget blodig borgerkrig. Folk har igennem krigsårene været vant til, at mødet med myndighederne, som oftest i skikkelse af soldater, kunne være skæbnesvangert, og at politikere er folk, som beriger sig med offentlige midler og placerer venner og slægtninge i lukrative stillinger. Et af byrådsmedlemmerne fortalte mig for nylig, at han har sagt ja til at fungere som repræsentant i kommunen for et af de partier, der stiller op til præsidentvalget i Nå hvorfor det?, spurgte jeg, Jo, for det vil give mig langt bedre muligheder for at få offentlige kontrakter til mit transportfirma, hvis min kandidat vinder. Korruption og nepotisme er voldsomt udbredt, navnlig i den guatemalanske centralregering. Den kommunale udvikling er derfor helt afgørende for styrkelsen af demokratiet og fastholdelsen af den skrantende fredsproces i landet. For det første kan man mindske korruptionen ved at fjerne ressourcerne fra centralregeringen. For det andet bør beslutningerne træffes i kommunen, hvor befolkningen kan kontrollere, hvad de offentlige midler bliver brugt til. Mobil-kommune forsøg I min tid i kommunen har vi arbejdet med en kampagne for at fortælle beboerne i alle landsbyerne om indholdet i kommuneplanen. Vi har ændret budgetlægningen, så politikere, medarbejdere og borgere nu i fællesskab fastlægger de politiske mål. 12

13 De voksne mænd i kommunen San Martin Sacatepequez, i en bjergrig egn af det mellemamerikanske land, Guatemala, er cirka 1,5 meter. Vi kunne vel lige så godt være kommet fra en anden planet med vores danske gennemsnitshøjde, vores blå øjne og lyshårede piger, fortæller Anders Bildsøe Lassen, der på orlov fra sit job i Københavns Amt har været i Guatemala. hvor politikere og medarbejdere kunne tale sammen. Jeg har udarbejdet politiske forslag ofte sammen med blandt andre medarbejderne - nogle gange måske lige lovlig meget på egen hånd, fordi jeg syntes, jeg havde en virkelig god ide, selv om det selvfølgelig slet ikke var min opgave. Vi har gennemført et mobilkommune forsøg, hvor kommunen for en dag flytter ud til en landsby for, at folk dér kan få ordnet deres papirer og komme til at tale med borgmester Perez Guzmán og de øvrige politikere. Vi har etableret et lokalt udviklingsråd, hvor kommunalbestyrel- sen sammen med de lokale organisationer kan diskutere politiske emner. Og vi har skabt en social aktivitetsfond, så kommunen kan støtte aktiviteter i landsbyerne, for eksempel kvindegrupper, der vil påbegynde hønsehold, eller kommunen kan give små-legater til familier med piger, som ellers ikke ville komme i skole. Jeg har fungeret som rådgiver for borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Jeg har stået for træning og uddannelse både af dem og af medarbejderne i kommunen. Jeg har skubbet på for at få etableret nogle faste møder, Åbenhed frem for alt Når jeg nu skal til at se tilbage: Hvad har jeg så kunnet komme med udfra min baggrund i Københavns Amt? Først og fremmest min faste tro på, at åbenhed i forvaltningen skaber større tillid og gør det lettere at løse konflikter. Vi har haft mange diskussioner, hvor politikerne har været tilbøjelige til at holde tingene for sig selv, og hvor jeg har sagt, at det skaber flere problemer end det løser. Nogle gange har de hørt på mig, andre gange ikke. Det er svært at sige, hvad der bliver hængende efter, at man har været inde og så går ud igen. Måske tænker de blot, Hmm, sjov type!. Forhåbentlig husker de også blandt andet min insisteren på, at man skal angribe og løse problemerne, i stedet for - sådan som de har for vane - at lade som om de ikke eksisterer. Så er der en vej frem for det lokale demokrati i det hærgede land. 13

14 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Hvem vinder årets Oscar? Skuespillerne har det. Musikerne har det. Ja, sågar kartoffelavlerne har det. Der er naturligvis tale om årlige priser, der gives til personer, der har gjort en særlig indsats inden for deres fagområde. Snart uddeles Københavns Amts erhvervspriser for Du skal derfor inden 30. september 2002 indstille dig selv eller dine kolleger til årets medarbejderidépris, samarbejdspris eller miljøpris. Hvem får de gode idéer? Medarbejderidéprisen gives til den eller de af amtets medarbejdere, der har medvirket til at øge kvaliteten af amtets ydelser. Det handler om udvikling af projektidéer, der kommer amtets borgere og virksomheder til gode - i form af bedre service. Idéen må gerne inspirere til øget samspil med erhvervslivet. Du har chancen for at foreslå kandidater. Så se dig om efter gode idéer, der bør belønnes. Hvem er god til at samarbejde? Samarbejdsprisen skal synliggøre og påskønne de mange samarbejdsprojekter mellem amtet og private virksomheder, som begge parter har glæde af. Det kan være fælles udviklingsprojekter, der fører til nye eller forbedrede serviceydelser eller produkter. Samarbejdsprisen uddeles til begge parter i samarbejdet. Du har som medarbejder alle forudsætninger for at udpege det projekt, du synes fortjener årets samarbejdspris. Hvem gør noget for miljøet? Miljøprisen belønner virksomheder, der er med til at fremme erhvervsudvikling på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Du opfordres til at indstille netop den miljøorienterede virksomhed, du synes gør en forskel. Hvad gør jeg? Alle, der har kendskab til en medarbejder, der fortjener en af de tre priser, kan foreslå kandidater. Du kan også indstille egne initiativer, så der er ingen grund til blufærdighed. I pjecen Tre priser kan du læse mere om, hvem der kan komme i betragtning, og hvilke kriterier, der skal opfyldes. Kandidatforslag sendes til Erhvervskontoret på Amtsgården senest den 30. september Herefter udpeger Økonomiudvalget prisvinderne. Priserne overrækkes af Amtsborgmesteren ved et festligt arrangement i februar 2003, hvor også indstillerne og alle kandidater inviteres. De amtslige prisvindere modtager et diplom og kroner, mens virksomhederne får et diplom og en skulptur. Kontakt os i Erhvervskontoret på amtsgården, hvis du ønsker at få pjecen og en indstillingsvejledning tilsendt, eller hvis du har yderligere spørgsmål til uddelingen af årets priser. Du kan kontakte Mads Monrad Hansen på telefon eller på Kultur der du r. Den årlige kulturdag for udviklingshæmmede og andre musikglade i Københavns Amt løb af stabelen i slutningen af august. Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen overrakte hædersprisen Espen. Prisen gives til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for udviklingshæmmede. I år modtog foreningen Vinterlege for udviklingshæmmede hædersprisen. Socialudvalgsformand Aase Steffensen overrakte samtidig Kulturprisen til kvinde- og mandegrupperne fra Hulegården. Prisen gives hvert år til mennesker, der har gjort en forskel, når det gælder fælles kultur og ligestilling. (Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix). 14

15 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Et andet slags arbejde - eller meningen med livet Åkanden nr. 4 havde et tema om arbejde og fritid. Der kredses i et par artikler om den trend, at arbejdsliv og fritid glider sammen - eller bliver to sider af samme sag. Jeg kom til at tænke på alt det arbejde, der bliver lavet, som på en måde ikke er arbejde og alligevel er vitalt for vores samfund. Jeg tænker på det lidt usynlige, som en masse mennesker beskæftiger sig med, og som sætter en grænse i forhold til det»rigtige«og lønnede arbejdsliv, og hvor længe man har tid til at være dér, og som betyder, at ens identitet kan være andet end den stillingsbetegnelse, der står på lønsedlen. Altså: Det frivillige arbejde, som giver en anden meningsfuldhed end det lønarbejde, man har. Foreningslivet og for eksempel forældrebestyrelser. Måske er nogle faktisk nødt til at gå fra jobbet, fordi et lilleputhold i fodbold venter, eller fordi man på et bestemt tidspunkt ikke mere er»ansat«, men nu har skiftet til rollen som besøgsven, medhjælper på et krisecenter eller telefonrådgiver. Jeg har erfaringer fra Psykiatrifondens telefonrådgivning, hvor vi er frivillige, der skiftes til at passe telefoner. En anderledes arbejdsplads - en anden mening eller værdi - en anden måde, at gøre en indsats, der gør en forskel. Og her er man så længe, man synes, det er sjovt, meningsfuldt og udviklende - idet man jo slet ikke er økonomisk afhængig. For mig er det et godt»break«- og et supplement til mit daglige arbejde her på Amtsgården. Hvis nogle skulle have lyst at prøve kræfter med sådan et»arbejde«giver jeg gerne flere oplysninger. Bodil Vestergaard Nielsen mail: kbhamt.dk Ny kommunikationschef i amtet 40 år i samme omgivelser Københavns Amt bliver fra og med den 2. september beriget med en ny kommunikationschef. Hun hedder Anne Dorthe Hermansen kommer fra en stilling som kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun udover at have sekretariatsbetjent minister og departementschef havde ansvaret for ministeriets presse- og informationsindsats. Hun blev uddannet som Cand.scient.pol fra Institut for Statskundskab i Hun begyndte derefter sin karriere i Beskæftigelsesministeriet (dengang Arbejdsministeriet) som fuldmægtig i ministeriets arbejdsmarkedspolitiske kontor. Kommunikationschefen får ansvaret for amtets centrale kommunikationsrådgivning, pressekontakt, amtets præsentation udadtil og indadtil, herunder amtets personaleblad, det kommende intranet og amtets hjemmeside, kbhamt.dk. gth Selv om Sonja Nielsen har arbejdet det samme sted i 40 år af sit liv, har det ikke været ensformigt hun har ikke haft brug for at opsøge forandringerne, i stedet er forandringerne kommet til hende Adressen er den samme, men ellers er alt stort set ændret. Da Sonja Nielsen for 40 år siden begyndte at arbejde på Hjemmet Strandberg i Virum, husede den store bygning en flok mindre børn, der havde haft en vanskelig start på livet og havde døjet med svære opvækstvilkår. Når hun inden længe forlader sin arbejdsplads for at gå på efterløn, er det en noget anden beboergruppe, hun siger farvel til, for i dag er Strandberg et behandlingshjem for voksne med autisme. For Sonja Nielsen lå der ikke mange overvejelser bag, da hun i 1962 begyndte at arbejde på børnehjemmet, der lagde vægt på at være et egentligt hjem for de mange børn. Stedet var stiftet af de to søstre Edith og Esther Strandberg, som havde indrettet det i deres eget barndomshjem. - I starten gjorde jeg rent og smurte børnenes madpakker. Det var et godt arbejde, som betød, at jeg samtidig kunne mig af min familie derhjemme, fortæller Sonja Nielsen. Sonja Nielsen blev i slutningen af 70 erne opfordret til at stå for hjemmets regnskaber. - Det foregik med kuglepen og kalkerpapir, men jeg havde tidligere stået i købmandsforretning, så jeg var vant til det med tal og ville gerne prøve noget nyt, husker hun. Indimellem havde hun vagter blandt børnene. I begyndelsen af 80 erne overtog Københavns Amt hjemmet, og de første børn med autisme begyndte at flytte ind. Og fra 1986 har Strandberg været et behandlingshjem for voksne med autisme. Efterhånden er Sonja Nielsens arbejde, som alt andet administrativt arbejde, blevet mere og mere knyttet til IT en udvikling, hun har været glad for. Hun har i dag ikke meget med beboerne at gøre, bortset fra, at det er hende, der holder regnskab med hver beboers penge. Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen overrakte i august må- Sonja Nielsen har haft sin gang på Behandlingshjemmet Strandberg i 40 år, men når forstander Pia Siert har fundet hendes afløser, vil hun gerne på efterløn og nyde tiden sammen med sin mand. ned Sonja Nielsen en fortjenstmedalje i forbindelse med hendes 40- års-jubilæum. -ras Åkanden vil gerne opfordre læserne til at give redaktionen et praj om, når der er jubilæer. Se i dette blads kolofon hvem du kan sende til. Foto: Sonja Iskov/StoryPix 15

16 Så sød som en rotte Foto: Biofoto Foto: Biofoto Af naturvejleder Jens Hæstrup Det må være naturligt, at vi mennesker opfører os menneskeligt over for hinanden - at vi søger indsigt, tager hensyn og viser omsorg. Derimod synes vi, at en primitiv, brutal og hensynsløs adfærd er umenneskelig - den er dyrisk. Også i sproget bliver dyr brugt som skræmmebilleder. For eksempel hvis vi skal være rigtig væmmelige og er sluppet op for almindelige menneskeskældsord, så er det, at vi bruger dyrene, når vi rakker ned på vore medmennesker: Man føler sig ikke specielt vaks, hvis man bliver sammenlignet med en odder, en dromedar eller et får. Det er dog relativt godmodigt i forhold til at blive spiddet som en person, der er som en grib, en ko eller en snog. Bunden bliver nået, hvis en person bliver sammenlignet med en rotte. Her må vi have fat i det usleste af alle dyr: Egoistisk, begærlig, aggressiv. Det er bare ikke rigtigt. I hvert tilfælde hvis der sigtes til vores almindelige brune rotte, vandrerotten. Vandrerotter har nemlig i kraft af en meget veludviklet social organisation en hensyntagende og meget lidt aggressiv adfærd. De er organiseret i familiegrupper med en enkelt ældre han, nogle få kønsmodne hunner og et større antal unger af forskellig alder. Familiegruppen har et fælles territorium, som det kun sjældent er nødvendigt at forsvare over for fremmede rotter. Alle har fri adgang til hele territoriet bortset fra, at hunnerne ved fødsler og under diegivning har deres eget private hjørne. I modsætning til de fleste andre dyrearter med social struktur er der hos vandrerotterne et fællesskab uden en fast rangorden. At der ikke er nogle, der dominerer andre, kommer til udtryk, både når føden skal fordeles og i seksuallivet. Når der er rigeligt med føde samler storfamiliens rotter ind til depot. Den føde, der ligger i depot, er altid tilgængelig for alle dyrene - både de voksne og ungerne. I de ti timer, hunnerne er i brunst, kan de nå at parre sig et par hundrede gange. Det foregår med alle de tilstedeværende hanner - også hvis der er besøg af naboerne. Øjensynlig kommer hannerne stort set aldrig op at slås om hunnens gunst. Familiegruppen lever i det hele taget i en fredelig sameksistens med nabofamilierne. Når naboer mødes, stikker de snuderne sammen for at sikre sig, at det er en nabo med kendt duft og i øvrigt for at undersøge, hvad den anden har spist. For altædende rotter er det nemlig sikrere først at sætte tænderne i noget, efter man har konstateret, at naboen har overlevet at spise det. Alt i alt er det altså ikke helt fair at bruge disse fredelige rotter som billede på aggression og egoisme. Alligevel regner vi rotter for skadedyr, som samfundet bruger mange kræfter på at bekæmpe. Det skyldes, at vandrerotter er ekstremt dygtige til at tilpasse sig et liv i det skjulte, men alligevel meget tæt op ad mennesker både i byer og på landet. Rotternes store bevægelighed i huse, stalde, kloakker med videre gør dem til potentielle smittespredere for en række sygdomsfremkaldende bakterier, vira og andre mikroorganismer. 16

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007

Fagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Fagligt Træf 1 TEMA Fagligt Tekst indsættes Træf Invitation til Fagligt Træf 2007 Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Faglig inspiration til forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige og undervisere

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad? Dagsorden 1 Hvad er arbejsglæde for os? 2 Hvordan får vi arbejdsglæden i top? 3 Hvem gør hvad? Arbejdsglæde bingo Glæder du dig til det bliver mandag? Siger du hej til dine kolleger om morgenen? Husker

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 «Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder... 3 Facebook.3 Julefrokost..3 Madklub..3 Sommerfest 4 TDC (Tour de Chambres)..4 Vi har

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere