8 02 Efter sommeren: Har du savnet kollegerne? AKANDEN TEMA S A M V Æ R

Transkript

1 KOLLEGIALT 8 02 Efter sommeren: Har du savnet kollegerne? AKANDEN TEMA S A M V Æ R

2 Noget vi ikke kan få nok af Vi tilbringer de bedste af døgnets timer på jobbet - og bruger det meste af den friske energi på vores elever, brugere, patienter og med vore kolleger. Måske medgår der også lidt psykisk energi til at forberede næste dags arbejde - ligeligt delt med de hjemlige pligter og familielivets fornøjelser. Arbejdet fylder meget! Når selve jobindholdet fylder så meget, er det væsentligt, at vi har det rart med hinanden, og at arbejdspladsen også har sine frirum. Det er kernen i trivsel på arbejdspladsen. Og trivsel er en af hovedhjørnestenene i en god arbejdsmiljøpolitik. Fra ledelsens side er der opmærksomhed på, at der er plads til disse frirum - første og fremmest i det daglige samspil medarbejderne imellem på den enkelte arbejdsplads men også i større fælles sammenhænge. Det giver forståelse for hinandens vilkår og indsigt i kollegaens arbejde. Kollegialt samvær i det daglige er i høj grad noget, man selv skaber, for hver arbejdsplads har jo sine betingelser. Men pauser, indflydelse på, hvordan man ønsker at udforme sit arbejde, plads til diskussioner og faglige debatter ud over ligeher-og-nu er noget som løfter og giver overskud. Tiden er nok inde til, at den traditionelle julefrokost bevidst suppleres med andre fællesoplevelser på arbejdspladspladsen - hvad mange da også har gjort: Det kan være ekskursioner til andre steder i amtet afsluttende med socialt samvær på hver arbejdsplads betingelser, personaleforeningerne arrangerer fællesbowling og andre kreative ting, en gruppe entusiaster på tværs af arbejdspladserne stiller op med cykelhold til årets Sjælland Rundt. Mange kreative initiativer slippes løs til gavn for dagligdagens opgaver. Samværet i og ved siden af jobbet fremmer arbejdsglæden. Og den kan vi ikke få nok af. Helle Mathiasen AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Ansvarshavende redaktør: Konst. informationschef Gordon Trier Holm Som ansat i Københavns Amt kan også du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring til redaktionen med ideer til temaer eller artikler eller med indlæg. Du kan henvende dig til: Charlotte Wamberg Rasmussen (cwa) Telefon: Morten Godiksen (mgo) Telefon: Michael Richter (mir) Telefon: Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) Telefon: Mette Christensen (mec) Telefon: Helle Rasmussen (-ras) Telefon: Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Redaktør Gordon Trier Holm (gth) Telefon: Mobil: gotrho@centralforvaltningen.kbhamt.dk Eftertryk med kildeangivelse Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund Telefon: Redaktionen sluttet 30. august

3 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R LIV DET GÆLDER DIT HELBRED OG Den kontakt, du har med dine kolleger og som ikke er strengt faglig, skal helst være god både for helbredet og dine præstationer på arbejdet Har du nogen at sludre med over frokosten? Nogen at tage på skovtur med? Eller nogen du blot snakker rigtig godt med i det daglige på arbejdspladsen? Forhåbentligt! For du har her dit liv og helbred på spil. Det viser undersøgelser, som forskningsleder Vilhelm Borg, Arbejdsmiljøinstituttet kan fortælle om: - Det, man kan kalde for socialt sammenhold i en organisation, en institution eller en arbejdsplads, har betydning for helbredet og overlevelsen. Flere undersøgelser viser, at i befolkninger, hvor der er bedre socialt sammenhold, lever folk i længere tid. Forskningsleder Vilhelm Borg peger også på, at godt socialt sammenhold har betydning i forhold til ikke at have for stort et fravær i form af sygedage og nok så vigtigt i forhold til at undgå hjertesygdomme. - En arbejdsplads med godt socialt fællesskab vil også alt andet lige være mere produktiv end arbejdspladser med sociale modsætninger og konflikter, fortæller forskningslederen. Jo bedre et socialt sammenhold er på en arbejdsplads, jo bedre vil den indbyrdes kommunikation være. - Hvis der i forvejen er en god social kontakt de ansatte imellem, vil det gå lettere med, at man som ansat får præcis det at vide, som man skal bruge til at løse en opgave, siger Vilhelm Borg. Ikke let for lederen I nogle tilfælde kan der være en generel dårlig kontakt mellem de ansatte og lederen. - Så vil de ansatte typisk finde sammen i et socialt fællesskab men med udgangspunkt i en modvilje mod chefen. Det kan føre til faldende produktivitet og det, jeg vil kalde for fraværskultur, hvor det bliver o.k. at tage en dag fri i ny og næ, fortæller Vilhelm Borg. Men på den anden side kan der også være grænser for, hvor godt et socialt samvær kan være mellem leder og ansatte. - Det kan give problemer i de tilfælde, hvor lederen skal give tilbagemelding til den ansatte, som for eksempel ikke har lavet sit arbejde godt nok. Her tør lederen måske ikke være skarp nok, som han eller hun ellers helst skal være i den situation. Og hvis lederen alligevel melder skarpt ud, kan det føre til skuffelse - også på det sociale plan - hos den ansatte. Vilhelm Borg skønner, at det kan være derfor, de fleste ledere er lidt tilbageholdende med at have meget gode sociale relationer med ansatte. Det er også et problem, hvis lederen gør forskel blandt de ansatte med hensyn til, hvor gode sociale relationer han eller hun har med grupper iblandt dem. - Så kan det skabe en splittelse dels de ansatte imellem og mellem den socialt fravalgte gruppe og lederen, fortæller Vilhelm Borg. Blåstemple socialt fællesskab Det er forskningslederens vurdering, at man i det private erhvervsliv er bedre til at stimulere til socialt fællesskab de ansatte imellem, end man er i den offentlige sektor. - Ledelsen kan gøre meget ved symbolsk at blåstemple den bowlingtur, skovtur, eller hvad det nu måtte være, personalet kan finde på at lave, ved at betale for det, selv om beløbet jo som regel ikke er så stort for den enkelte ansatte, slutter Vilhelm Borg. Han mener ellers, at det er vidt forskelligt, hvordan de enkelte virksomheder griber det an, når det gælder om at stimulere til bedre socialt sammenhold. gth 3

4 SAMVÆR UDENFOR ARBEJDSTID At være sammen med kollegerne i andet end arbejdssituationer. Det betyder meget for, om arbejdsdagene - og måske i sidste ende arbejdslivet - forløber godt. Ikke helt uventet smitter det mere uformelle samvær med kollegerne af på, hvordan arbejdssituationer spænder af. Det erfarede Åkanden under en rundspørge på to af arbejdspladserne i amtet: Amtssygehuset i Herlev og Rødovre Gymnasium Af Mette Christensen Foto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Jørgen Sørensen, portøraspirant, Amtssygehuset i Herlev: - Jeg har kun været på sygehuset cirka fire måneder men er blevet taget godt imod af både portørkolleger og andre af sygehusets faggrupper. Så jeg har allerede opfattelsen af et rigtig godt kollegialt fællesskab - også på det mere uformelle plan. - Her på sygehuset er der en idrætsforening, hvor vi kan spille golf, være med i cykel- eller løbeklub, spille badminton eller træne i motionscentret. Det er alt sammen noget, der foregår uden for arbejdstiden, men som er med til at skabe et fællesskab, som også virker i arbejdstiden. - Selv løbetræner jeg tre gange om ugen og har lige meldt mig på portørernes fodboldhold. Det giver et rigtig godt sammenhold med de øvrige portører, som man kommer til at kende meget bedre og mere personligt. Der er også mange, der mødes efter arbejdstid for at hygge og hjælpe hinanden med for eksempel at male eller andre ting. Alt sammen bidrager til det kollegiale fællesskab og til, at vi i løbet af arbejdsdagen småsnakker - måske om gårsdagens fodboldkamp og er gode til lige at give hinanden en hånd, hvis der er brug for det. Kirsten Bartholdy, teknisk assistent på tegnestuen, Amtssygehuset i Herlev: - Jeg er ikke med til så mange arrangementer efter arbejdstid. Jeg bor langt væk og vil som regel gerne hjem. Til gengæld sætter jeg stor pris på samværet med mine kolleger i løbet af dagen. Det gælder både fagligt og socialt. - Af og til slår den faglige snak over i mere privat. For eksempel hvis nogle af os er ved at lave noget ved huset derhjemme. Hjemme hos os arbejder vi på udestuen, og på arbejdet er der altid én, for eksempel arkitekten, som lige har et godt råd om, hvordan man ordner den eller den sag. Og den sociale snak er med til at gøre hverdagen god på en uformel måde, der også smitter af på arbejdssituationerne. Et godt kollegialt klima gør, at man har det godt i løbet af dagen, og det giver nok også noget mere overskud til at kunne mere i arbejdet, når vi ved, hvor vi har hinanden. 4

5 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R ER GODT FOR ARBEJDSKLIMAET Naja Kristensen, lægesekretær på onkologisk afdeling R, Amtssygehuset i Herlev: - Vi er flere fra vores afdeling, som mødes både om morgenen til kaffepause og så her i kantinen til frokost. Vi snakker om, hvad der foregår derhjemme med familien, og det betyder meget, at det hele ikke kun er arbejde. I det hele taget er der mange kollegiale initiativer på afdelingen; vi tager i Tivoli, holder julefrokost og private fester med kolleger, og nogle af os har lige været ude og køre go-cart. - Vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde gennem de sociale arrangementer. Det giver en større forståelse af og for hinanden - også i arbejdssituationer. Af og til kan der jo opstå konflikter på arbejdet, og her hjælper det at have en anden side af personen med - at vide, at der er et menneske bag den person, man arbejder sammen med. Britt Lundgren, underviser i spansk og engelsk ved Rødovre Gymnasium - Jeg tror, det er lidt forskelligt, hvad der er af samvær i de forskellige faggrupper. Det er nok også ret tilfældigt, for det handler jo om, hvem man svinger sammen med. Der er flere herfra, jeg ser privat. Vi spiser en middag eller går i biografen, men på mærkværdig vis får samtalerne sig jo tit sneget ind på det faglige, om elever, klasser eller andet. Det er dejligt at have mennesker på ens arbejdsplads, som også er ens venner, og som også ved, hvad der foregår i ens personlige tid. Det giver en ekstra sikkerhed. - Jeg er glad for at kunne fortælle andre, at jeg er på en arbejdsplads, hvor der er mange søde og interessante mennesker. Jeg ved, at mange andre nye lærere føler sig lidt alene i starten, men især i mit første år her på gymnasiet var der stor kollegial opbakning - såvel fagligt som socialt. Lis Kjer, boginspektor og underviser i dansk, fransk og oldtidskundskab ved Rødovre Gymnasium - Jeg synes generelt, vi har et godt forhold kollegerne imellem her på Rødovre Gymnasium. Vi kan finde ud af tingene og har en god tone ved vores møder i lærergruppen. I den gruppe har vi nogle arrangementer som pædagogiske dage - rejser til for eksempel Berlin og en skovtur. Det er blandt andet gode anledninger til at ses på tværs af faggrupper, og til at yngre og ældre lærere får lejlighed til at tale sammen. - Jeg ser også en del kolleger uden for arbejdstiden. Blandt andet har vi en danskfrøkenklub, hvor vi på skift mødes hos hinanden og efter en middag og et glas vin diskuterer en fælles bog og finder ud af, om det er en vi kan bruge i undervisningen. Jeg er veninder med flere fra gymnasiet, og vi støtter hinanden i faglige, men også i personlige ting. 5

6 BOWLING De fleste af os har travlt med at komme hjem til familien fredag eftermiddag. Men én gang i kvartalet mødes en gruppe på medarbejdere til en øl i Velfærdsrummet på Amtsgården, inden de begiver sig afsted for at udfordre hinanden på bowlingbanen. Velfærdsrummet er et rum i Amtsgårdens kælder, hvor de ansatte kan finde sammen i socialt samvær, når tid og lejlighed byder sig. Fra fredagshygge til bowling Det er en gammel tradition, som begyndte i 1990, da Teknisk Forvaltning og Undervisnings- og Kulturforvaltningen havde til huse på Naverland i Glostrup. - Vi var nogle stykker, der engang imellem drak en fredagsøl sammen, og efterhånden blev det en tradition at tage ud og bowle hver tredje måned, fortæller Leif Mikkelsen. Han er til daglig betjent på Amtsgården. Siden er nogle faldet fra og nye kommet til. Men sammen med kollegaen Mogens Aalborg har han været med til at holde gang i Én gang i kvartalet mødes en gruppe af Amtsgårdens ansatte til bowling, spisning og masser af snak 6

7 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R PÅ TVÆRS bowlingen, som også indebærer spisning og en tur i byen. Det sociale er vigtigst Og selve bowlingen er ikke det centrale. - Det vigtigste er fællesskabet og samværet med kollegerne. Det er en rigtig hyggeaften, og vi lærer hinanden at kende fra en anden side end arbejdet, siger Mogens Aalborg. - Og vi får en chance for at snakke med nogen fra de andre forvaltninger, tilføjer Leif Mikkelsen. Det er nemlig ikke kun Amtsgårdens betjente, der mødes. Deltagerlisten går på tværs af forvaltningsmæssige skel og tæller medarbejdere med vidt forskellige baggrunde: Betjente og fuldmægtige, sekretærer og økonomer. Lotte Munk er chefsekretær i Undervisnings- og Kulturforvaltningen, og ligesom Leif Mikkelsen og Mogens Aalborg fremhæver hun det sociale, som det bedste ved bowling-arrangementerne. Udover Centralforvaltningen og Undervisnings- og Kulturforvaltningen er også Teknisk Forvaltning repræsenteret. Sågar medarbejdere fra Roskilde Amt, Danmarks Radio og Greve Kommune dukker op blandt deltagernavnene i kraft af, at de tidligere har været ansatte i amtet. En broget flok Lotte Munk mener, at det er en fordel, at der er tale om en broget flok: - Man får en forståelse for, hvad de arbejder med i de andre forvaltninger og får et større netværk. Ellers ved jeg jo ikke ret meget om, hvad de egentlig sidder og laver derovre, siger hun og peger over på bygningen på den anden side af gården. - Men det, at vi er så forskellige, betyder også, at vi ikke snakker så meget arbejde. Hvis vi for eksempel alle var HK ere, tror jeg, at vi i højere grad ville sidde og diskutere arbejdsrelaterede ting. Nu kommer snakken til at handle om meget andet, så vi lærer hinanden bedre at kende, end hvis vi kun mødtes på arbejdet. Det synes jeg er vigtigt - også for arbejdsglæden. Den 6. september ruller bowlingkuglerne igen bia 7

8 LÆGE &KOLLEGA Lægerne er blevet bedre til at kommunikere med patienterne - men det skorter på den daglige kollegiale snak og omsorg for hinanden. Det mener en yngre læge, der i forsommeren gennemførte projektet god kollega på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup Annette Eberhardt er én af de mange læger, der som et led i et uddannelsesforløb tilbringer ganske kort tid rundt omkring på forskellige afdelinger. Hun har netop afsluttet et sådant på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Her var hun idekvinde og indpisker på et projekt, der gik ud på at styrke sammenholdet i lægegruppen: - Vi er jo en faggruppe, der i mange år rejser fra den ene afdeling til den anden. Og i den tid, jeg har været under uddannelse, har jeg blandt andet lagt mærke til, at sygeplejegruppen er langt bedre til at tage imod nyankomne og til at yde daglig omsorg for hinanden, end vi læger er. Det er som om, der ikke er tradition for at pleje de mere bløde sider af vores arbejdsliv - og det er et område, jeg længe har haft lyst til at arbejde med, forklarer Annette Eberhardt. At klappe med én hånd Efter ganske kort tid på afdelingen bad Annette derfor den administrerende overlæge Karsten Kaas Ibsen om at få ordet på en af de faste undervisningsdage, hvor hele lægegruppen var samlet. Hun bad de fremmødte om at tage kitlerne af - som en symbolsk handling - og så udpegede hun sig en assistent, der skulle agere planche-holder. Ideen var at holde et møde, hvor lægers kollegialitet var i fokus: - Der er et stort behov for at øge vores omsorg for hinanden, og med få tiltag kan vi faktisk gøre vores hverdag mere opløftende, fortæller Annette. På mødet bad hun afdelingens læger om at definere den gode kollega - og følgende karaktertræk kom frem: Loyal, fleksibel, hjælpsom, lyttende, tolerant, glad, humoristisk, venlig, uhøjtidelig, positiv, kompetent, ærlig, ansvarlig, engageret, arbejdsom, empatisk, respektfuld, opmærksom, rummelig, giver opbakning, villig til samarbejde og støtter fagligt - De ord, der blev brugt til at beskrive den gode kollega, var bløde og bredtfavnende. Og vigtigst af alt: Så var de ikke kun relateret til faglighed. Det er jo positivt og matcher de kvalifikationer, jeg efterspørger hos os som gruppe. Nemlig at vi bliver bedre til at dyrke fællesskabet, at lytte, at tale, at støtte og spørge til hinanden. Vi arbejder meget alene og har et stort ansvar. Og den kollegiale opbakning er ikke uden betydning for, hvordan vi trives med dette ansvar. Vi er gode til at for- 8

9 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R Lægekultur og kollegialitet Uddrag af Lægeforeningens målsætninger i forhold til lægekultur og kollegialitet: holde os til hinanden rent fagligt - men knap så gode til de personlige relationer. Vi er i realiteten rigtig gode individualister. Men jeg tror alle - også patienterne - vil vinde ved, at lægekulturen dyrkede det kollegiale mere, siger Annette. Udover to team-buildingsdage bød projektet også på udveksling af solstrålehistorier, som hver uge skulle fortælles af lægerne på skift. Eneste krav til disse historier var, at de var positive og personlige. Når historierne var blevet fortalt blev man honoreret med en gave: - Formålet med historie-seancerne er ganske enkelt og langt fra akademisk afprøvet og testet: Vi deler nogle personlige oplevelser med hinanden! De oplevelser var selvsagt meget forskellige: Det var alt lige fra fortællinger fra barndommen til optræden med reklamesangen for saftvandet Bonanza - mens der blev klappet med én hånd, fortæller Annette, der håber på at gøre brug af sine erfaringer på andre afdelinger. Lægeforeningens bud på kollegialitet Det er ikke kun Annette Eberhardt, der finder emnet kollegialitet relevant. Lægeforeningens Hovedbestyrelse fik i forsommeren godkendt et såkaldt politikpapir. Papiret udtrykker foreningens opfattelse af, hvordan lægekultur og kollegialitet bør være: - Det er meget positivt at Lægeforeningen har sat fokus på emnet. Det er den rigtige vej at gå, det kræver blot en stor indsats og nogle ildsjæle at få de gode hensigter implementeret i en travl hverdag, slutter Annette. cwa Alle læger har pligt til at arbejde for god kollegialitet og lægekultur Især lægelige ledere skal fremme god kollegialitet og lægekultur Alle læger skal være opmærksomme på funktionen som rollemodeller for studenter og kolleger. Relevant og konstruktiv ros og ris skal være naturlige elementer i lægers arbejde Der skal sikres et miljø, hvor der kan tales åbent om fejl og næsten fejl, herunder utilsigtede hændelser. Der kan læses mere om emnet på 9

10 KOLLEGIALT TEMA S A M V Æ R DE FÅR FOR LIDT... Nej, der er ikke let at være mand - ansat på et kontor i amtet. En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at risikoen for at dø tidligt er højere for kontoransatte mænd på amtsgårde og rådhuse end eksempelvis for en faglært metalarbejder i den hårde jernindustri. Det kan man læse i Politiken. Der er næppe mange, der ser livet på Amtsgården som specielt farligt. Og eksperterne har da også svært ved at komme med en forklaring på mysteriet. Der er nemlig tale om en overdødelighed på det svarer til, at når der i den samlede arbejdsstyrke dør 100 ansatte, vil der blandt amtsgårdenes og rådhusenes kontoransatte være 134, der drager livets sidste suk. - Måske handler det om, at der er flere mænd, som ikke har så stærkt et helbred, der vælger faget, fordi de anser det for min- dre belastende end andre fag, lyder et kvalificeret gæt til Politiken blandt andet fra specialkonsulent ved Danmarks Statistik, Lisbeth Laursen. Hun tør ikke sige, om det er fordi, mændene på de kommunale kontorer rent faktisk keder sig ihjel... En tidligere undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at kontoransatte mænd lever relativt sundt. De ryger og drikker ikke mere end gennemsnittet. Så det er altså meget mystisk alt sammen. Til sammenligning er dødeligheden for landmænd på 70 og for lærere på 74. For god orden skyld skal vel lige siges: Kvinderne på amtsgårde og rådhuse har en normal levetid - modsat altså deres mandlige kolleger. Hvad mon de i den forbindelse er bedre til? gth...måske kollegialt samvær? CHEFEN, KOLLEGERNE OG ARBEJDSMILJØET PÅVIRKER DIT SYGEFRAVÆR! Det er faktisk ikke blevet undersøgt om, eller hvordan, det kollegiale samvær i sig selv påvirker sygefraværet på en arbejdsplads. Men blandt andet rapporten Arbejdsmiljø og sygefravær 2002 fra Amtssygehuset i Glostrup dokumenterer, at sygefraværet er tæt forbundet med tilfredsheden med arbejdsmiljøet. Medarbejdere fra de forskellige afdelinger på sygehuset har deltaget i undersøgelsen, som koordineres fra sygehusets arbejdsmedicinske klinik. - Vi kan se på resultaterne, at sygefraværet bliver lavere, jo bedre stemningen og det psykiske arbejdsklima er. Det samme gør sig gældende, jo mere ansvar man får i arbejdet, siger overlæge Sigurd Mikkelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik. - Det kollegiale samvær er kun en af faktorerne bag disse aspekt er af livet på vores arbejdspladser. Men det er nærliggende at tro, at man (vi) som medarbejder(e) føler mere ansvar for helheden, hvis det kollegiale og sociale fungerer godt, tilføjer han. -mgo 10

11 Lidt historie en litterær sensation & Af Niels Holm, Psykiatri- og Socialforvaltningen Københavns Amt sådan nogenlunde i den form, vi kender i dag, blev til i Styrelsesloven var Kommunalanordningen af 13. august Københavns Amt har således i år 160 års fødselsdag. Det er da ganske godt gået for en administrativ enhed, der altid har været lukningstruet. Det første amtsråd, der bestod af fire personer, blev valgt den 8. april 1842 og holdt sit første møde den 10. juni I Blåtårn. For dengang var fængselsvæsenet Amtets største opgave. Men medlemmerne fandt ej stedet hyggeligt, så i en årrække mødtes man andre steder. Amtsgård og fængsel Den første amtsgård var dog også et fængsel. Det ligger der endnu på Blegdamsvej nr. 6. I dag sæde for retten i Ballerup og stadig et af Københavns fængsler. Det blev bygget blandt andet ved at optage lån i Amtets fattigkasse. Jo, de kunne det allerede dengang. Indvielsen fandt sted den 18. december 1848 under megen festivitas og kongelig tilstedeværelse. Der blev sunget en kantate med tekst af conferentsraad commendeur A. Ohlenschlæger - hans navn var åbenbart også svært at stave dengang - og med musik ved syngemester Rung. Og Retfærdighed maa Skjønhed love; Den smykker ogsaa Kunstens Krands! Og vidner ei om ædel Sands Steenringen i de gamle Skove? Endnu bestraalt af Solens Glands, Ei skyllet bort af Tidens Vove! Hvor Alfer under Løvet drømte, Sad Mimer vaagen i sin Ring; Der Balder og Forsete dømte, Paa Nordens gamle Kongething! Men i den mørke Middelalder, Da Frigg og Frei vort Land forlod, Da Loke havde myrdet Balder, Og Christi Ord man misforstod, - Man fæle Fængsel mure lod; Og dybt i Jordens Indelukke Den usle Fange maatte sukke Det kalder man at skaane Blod! I lyse Tid op Hallen lyses; Og hvor Retfærdigheden boer, Ei raser som en Jætte Thor, Ei af Uskyldigheden gyses. Der lyser Billighedens Bud; Guds hellige Sol op Hjertet klarer, For Hævn og Grusomhed bevarer; Kun streng mod Last. Det give Gud! Saadan med elskte Drot og Folk Indvied vi, med Sang og Tale, Til Fremtids Brug nybygte Sale Vær Haab! vær Fremtids glade Folk! Her Themis, uden Øienbaand, Ei blændes vil af Sandheds Straaler. Med Sværdet i en Skaansom Haand! indimellem holdt Amtmand Tetens en tale, der blev trykt og solgt til fordel for de fattige på Amtet. Her var måske en ide til indtægtsdækket virksomhed. Det er ikke lykkedes mig at finde Oehlenschlagers kantate i trykte værker. Måske med god grund. I hvert fald har en bekendt med stor kærlighed til nationalskjalden tidligere bedt mig så inderligt om ikke at offentliggøre den. Men jeg synes, at Åkandens læsere skal have muligheden for at stifte bekendtskab med dette meget sjældne stykke dansk litteratur. (Ikke sandt. Det er stygt.) Kilden til denne viden er 700 håndskrevne stilebogssider fundet i et skab på Amtsgården på Blegdamsvej - den nye. Skrevet af en murersvend der drog fra Thy til København i slutningen af 1800-tallet for at studere klassiske sprog. Og som foruden at blive redaktør på Socialdemokraten også var medlem af Amtsrådet fra og derefter skrev Amtets historie fra 1660 til Han hed J.M. Josephsen. 11

12 Lokalstyre i fjerne guatemalanske bjerge... På orlov fra sit job i Københavns Amt er Anders Bildsøe Lassen udsendt for at styrke en lille kommune i arbejdet med åbenhed i forvaltningen og styrkelse af det lokale demokrati. Her er hans beretning: Nicolas Perez Guzman sidder i sin anden periode som borgmester i kommunen San Martin Sacatepequez, i en bjergrig egn hævet 2400 meter over havet i det sydvestlige Guatemala. 47 år, far til ti, født og opvokset i kommunen, hvor modersmålet er Mam - et af de ikke færre end 23 levende indianske sprog i Guatemala. Han har aldrig gået i skole men har lært sig selv at læse og skrive på det mest nødtørftige plan. Han kom til borgmesterposten i 1996 og har siden stået i spidsen for en udvikling, der har betydet, at langt flere børn kommer i skole, at flere huse har fået indlagt vand, og at vejene er blevet forbedret. Jeg mødte ham første gang, da jeg i efteråret 2000 sammen med min kone og vores to børn kom til San Martín, udsendt af U-landsorganisationen Ibis for at arbejde i den lokale kommune og for at skabe os et liv blandt folk, hvor de voksne mænd er cirka 1,5 meter høje, og hvor piger og kvinder ofte ikke får lov at komme i skole og begynder at få børn, når de fylder 15 år. Vi kunne vel lige så godt være kommet fra en anden planet med vores danske gennemsnitshøjde, vores blå øjne og lyshårede piger. Men overalt er vi blevet budt indenfor og sat til højbords, når et bryllup skulle fejres eller et nyt stykke vej indvies. Nogle gange måske vist frem som et trofæ. Men for det meste som udtryk for ægte hjertevarme blandt disse meget festglade mennesker. De har ikke mange penge, men for dem er det at byde en fremmed på et måltid mad både en venlig gestus og et bevis for deres formåen - for at de trods alt har nået noget. Korruption og nepotisme Kommunerne i Guatemala spiller en vigtig rolle i forsøget på at genopbygge tilliden mellem myndigheder og befolkning efter 36 års meget blodig borgerkrig. Folk har igennem krigsårene været vant til, at mødet med myndighederne, som oftest i skikkelse af soldater, kunne være skæbnesvangert, og at politikere er folk, som beriger sig med offentlige midler og placerer venner og slægtninge i lukrative stillinger. Et af byrådsmedlemmerne fortalte mig for nylig, at han har sagt ja til at fungere som repræsentant i kommunen for et af de partier, der stiller op til præsidentvalget i Nå hvorfor det?, spurgte jeg, Jo, for det vil give mig langt bedre muligheder for at få offentlige kontrakter til mit transportfirma, hvis min kandidat vinder. Korruption og nepotisme er voldsomt udbredt, navnlig i den guatemalanske centralregering. Den kommunale udvikling er derfor helt afgørende for styrkelsen af demokratiet og fastholdelsen af den skrantende fredsproces i landet. For det første kan man mindske korruptionen ved at fjerne ressourcerne fra centralregeringen. For det andet bør beslutningerne træffes i kommunen, hvor befolkningen kan kontrollere, hvad de offentlige midler bliver brugt til. Mobil-kommune forsøg I min tid i kommunen har vi arbejdet med en kampagne for at fortælle beboerne i alle landsbyerne om indholdet i kommuneplanen. Vi har ændret budgetlægningen, så politikere, medarbejdere og borgere nu i fællesskab fastlægger de politiske mål. 12

13 De voksne mænd i kommunen San Martin Sacatepequez, i en bjergrig egn af det mellemamerikanske land, Guatemala, er cirka 1,5 meter. Vi kunne vel lige så godt være kommet fra en anden planet med vores danske gennemsnitshøjde, vores blå øjne og lyshårede piger, fortæller Anders Bildsøe Lassen, der på orlov fra sit job i Københavns Amt har været i Guatemala. hvor politikere og medarbejdere kunne tale sammen. Jeg har udarbejdet politiske forslag ofte sammen med blandt andre medarbejderne - nogle gange måske lige lovlig meget på egen hånd, fordi jeg syntes, jeg havde en virkelig god ide, selv om det selvfølgelig slet ikke var min opgave. Vi har gennemført et mobilkommune forsøg, hvor kommunen for en dag flytter ud til en landsby for, at folk dér kan få ordnet deres papirer og komme til at tale med borgmester Perez Guzmán og de øvrige politikere. Vi har etableret et lokalt udviklingsråd, hvor kommunalbestyrel- sen sammen med de lokale organisationer kan diskutere politiske emner. Og vi har skabt en social aktivitetsfond, så kommunen kan støtte aktiviteter i landsbyerne, for eksempel kvindegrupper, der vil påbegynde hønsehold, eller kommunen kan give små-legater til familier med piger, som ellers ikke ville komme i skole. Jeg har fungeret som rådgiver for borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Jeg har stået for træning og uddannelse både af dem og af medarbejderne i kommunen. Jeg har skubbet på for at få etableret nogle faste møder, Åbenhed frem for alt Når jeg nu skal til at se tilbage: Hvad har jeg så kunnet komme med udfra min baggrund i Københavns Amt? Først og fremmest min faste tro på, at åbenhed i forvaltningen skaber større tillid og gør det lettere at løse konflikter. Vi har haft mange diskussioner, hvor politikerne har været tilbøjelige til at holde tingene for sig selv, og hvor jeg har sagt, at det skaber flere problemer end det løser. Nogle gange har de hørt på mig, andre gange ikke. Det er svært at sige, hvad der bliver hængende efter, at man har været inde og så går ud igen. Måske tænker de blot, Hmm, sjov type!. Forhåbentlig husker de også blandt andet min insisteren på, at man skal angribe og løse problemerne, i stedet for - sådan som de har for vane - at lade som om de ikke eksisterer. Så er der en vej frem for det lokale demokrati i det hærgede land. 13

14 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Hvem vinder årets Oscar? Skuespillerne har det. Musikerne har det. Ja, sågar kartoffelavlerne har det. Der er naturligvis tale om årlige priser, der gives til personer, der har gjort en særlig indsats inden for deres fagområde. Snart uddeles Københavns Amts erhvervspriser for Du skal derfor inden 30. september 2002 indstille dig selv eller dine kolleger til årets medarbejderidépris, samarbejdspris eller miljøpris. Hvem får de gode idéer? Medarbejderidéprisen gives til den eller de af amtets medarbejdere, der har medvirket til at øge kvaliteten af amtets ydelser. Det handler om udvikling af projektidéer, der kommer amtets borgere og virksomheder til gode - i form af bedre service. Idéen må gerne inspirere til øget samspil med erhvervslivet. Du har chancen for at foreslå kandidater. Så se dig om efter gode idéer, der bør belønnes. Hvem er god til at samarbejde? Samarbejdsprisen skal synliggøre og påskønne de mange samarbejdsprojekter mellem amtet og private virksomheder, som begge parter har glæde af. Det kan være fælles udviklingsprojekter, der fører til nye eller forbedrede serviceydelser eller produkter. Samarbejdsprisen uddeles til begge parter i samarbejdet. Du har som medarbejder alle forudsætninger for at udpege det projekt, du synes fortjener årets samarbejdspris. Hvem gør noget for miljøet? Miljøprisen belønner virksomheder, der er med til at fremme erhvervsudvikling på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Du opfordres til at indstille netop den miljøorienterede virksomhed, du synes gør en forskel. Hvad gør jeg? Alle, der har kendskab til en medarbejder, der fortjener en af de tre priser, kan foreslå kandidater. Du kan også indstille egne initiativer, så der er ingen grund til blufærdighed. I pjecen Tre priser kan du læse mere om, hvem der kan komme i betragtning, og hvilke kriterier, der skal opfyldes. Kandidatforslag sendes til Erhvervskontoret på Amtsgården senest den 30. september Herefter udpeger Økonomiudvalget prisvinderne. Priserne overrækkes af Amtsborgmesteren ved et festligt arrangement i februar 2003, hvor også indstillerne og alle kandidater inviteres. De amtslige prisvindere modtager et diplom og kroner, mens virksomhederne får et diplom og en skulptur. Kontakt os i Erhvervskontoret på amtsgården, hvis du ønsker at få pjecen og en indstillingsvejledning tilsendt, eller hvis du har yderligere spørgsmål til uddelingen af årets priser. Du kan kontakte Mads Monrad Hansen på telefon eller på mamoha@kbhamt.dk Kultur der du r. Den årlige kulturdag for udviklingshæmmede og andre musikglade i Københavns Amt løb af stabelen i slutningen af august. Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen overrakte hædersprisen Espen. Prisen gives til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for udviklingshæmmede. I år modtog foreningen Vinterlege for udviklingshæmmede hædersprisen. Socialudvalgsformand Aase Steffensen overrakte samtidig Kulturprisen til kvinde- og mandegrupperne fra Hulegården. Prisen gives hvert år til mennesker, der har gjort en forskel, når det gælder fælles kultur og ligestilling. (Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix). 14

15 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Et andet slags arbejde - eller meningen med livet Åkanden nr. 4 havde et tema om arbejde og fritid. Der kredses i et par artikler om den trend, at arbejdsliv og fritid glider sammen - eller bliver to sider af samme sag. Jeg kom til at tænke på alt det arbejde, der bliver lavet, som på en måde ikke er arbejde og alligevel er vitalt for vores samfund. Jeg tænker på det lidt usynlige, som en masse mennesker beskæftiger sig med, og som sætter en grænse i forhold til det»rigtige«og lønnede arbejdsliv, og hvor længe man har tid til at være dér, og som betyder, at ens identitet kan være andet end den stillingsbetegnelse, der står på lønsedlen. Altså: Det frivillige arbejde, som giver en anden meningsfuldhed end det lønarbejde, man har. Foreningslivet og for eksempel forældrebestyrelser. Måske er nogle faktisk nødt til at gå fra jobbet, fordi et lilleputhold i fodbold venter, eller fordi man på et bestemt tidspunkt ikke mere er»ansat«, men nu har skiftet til rollen som besøgsven, medhjælper på et krisecenter eller telefonrådgiver. Jeg har erfaringer fra Psykiatrifondens telefonrådgivning, hvor vi er frivillige, der skiftes til at passe telefoner. En anderledes arbejdsplads - en anden mening eller værdi - en anden måde, at gøre en indsats, der gør en forskel. Og her er man så længe, man synes, det er sjovt, meningsfuldt og udviklende - idet man jo slet ikke er økonomisk afhængig. For mig er det et godt»break«- og et supplement til mit daglige arbejde her på Amtsgården. Hvis nogle skulle have lyst at prøve kræfter med sådan et»arbejde«giver jeg gerne flere oplysninger. Bodil Vestergaard Nielsen mail: boveni@social-sundhed. kbhamt.dk Ny kommunikationschef i amtet 40 år i samme omgivelser Københavns Amt bliver fra og med den 2. september beriget med en ny kommunikationschef. Hun hedder Anne Dorthe Hermansen kommer fra en stilling som kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun udover at have sekretariatsbetjent minister og departementschef havde ansvaret for ministeriets presse- og informationsindsats. Hun blev uddannet som Cand.scient.pol fra Institut for Statskundskab i Hun begyndte derefter sin karriere i Beskæftigelsesministeriet (dengang Arbejdsministeriet) som fuldmægtig i ministeriets arbejdsmarkedspolitiske kontor. Kommunikationschefen får ansvaret for amtets centrale kommunikationsrådgivning, pressekontakt, amtets præsentation udadtil og indadtil, herunder amtets personaleblad, det kommende intranet og amtets hjemmeside, kbhamt.dk. gth Selv om Sonja Nielsen har arbejdet det samme sted i 40 år af sit liv, har det ikke været ensformigt hun har ikke haft brug for at opsøge forandringerne, i stedet er forandringerne kommet til hende Adressen er den samme, men ellers er alt stort set ændret. Da Sonja Nielsen for 40 år siden begyndte at arbejde på Hjemmet Strandberg i Virum, husede den store bygning en flok mindre børn, der havde haft en vanskelig start på livet og havde døjet med svære opvækstvilkår. Når hun inden længe forlader sin arbejdsplads for at gå på efterløn, er det en noget anden beboergruppe, hun siger farvel til, for i dag er Strandberg et behandlingshjem for voksne med autisme. For Sonja Nielsen lå der ikke mange overvejelser bag, da hun i 1962 begyndte at arbejde på børnehjemmet, der lagde vægt på at være et egentligt hjem for de mange børn. Stedet var stiftet af de to søstre Edith og Esther Strandberg, som havde indrettet det i deres eget barndomshjem. - I starten gjorde jeg rent og smurte børnenes madpakker. Det var et godt arbejde, som betød, at jeg samtidig kunne mig af min familie derhjemme, fortæller Sonja Nielsen. Sonja Nielsen blev i slutningen af 70 erne opfordret til at stå for hjemmets regnskaber. - Det foregik med kuglepen og kalkerpapir, men jeg havde tidligere stået i købmandsforretning, så jeg var vant til det med tal og ville gerne prøve noget nyt, husker hun. Indimellem havde hun vagter blandt børnene. I begyndelsen af 80 erne overtog Københavns Amt hjemmet, og de første børn med autisme begyndte at flytte ind. Og fra 1986 har Strandberg været et behandlingshjem for voksne med autisme. Efterhånden er Sonja Nielsens arbejde, som alt andet administrativt arbejde, blevet mere og mere knyttet til IT en udvikling, hun har været glad for. Hun har i dag ikke meget med beboerne at gøre, bortset fra, at det er hende, der holder regnskab med hver beboers penge. Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen overrakte i august må- Sonja Nielsen har haft sin gang på Behandlingshjemmet Strandberg i 40 år, men når forstander Pia Siert har fundet hendes afløser, vil hun gerne på efterløn og nyde tiden sammen med sin mand. ned Sonja Nielsen en fortjenstmedalje i forbindelse med hendes 40- års-jubilæum. -ras Åkanden vil gerne opfordre læserne til at give redaktionen et praj om, når der er jubilæer. Se i dette blads kolofon hvem du kan sende til. Foto: Sonja Iskov/StoryPix 15

16 Så sød som en rotte Foto: Biofoto Foto: Biofoto Af naturvejleder Jens Hæstrup Det må være naturligt, at vi mennesker opfører os menneskeligt over for hinanden - at vi søger indsigt, tager hensyn og viser omsorg. Derimod synes vi, at en primitiv, brutal og hensynsløs adfærd er umenneskelig - den er dyrisk. Også i sproget bliver dyr brugt som skræmmebilleder. For eksempel hvis vi skal være rigtig væmmelige og er sluppet op for almindelige menneskeskældsord, så er det, at vi bruger dyrene, når vi rakker ned på vore medmennesker: Man føler sig ikke specielt vaks, hvis man bliver sammenlignet med en odder, en dromedar eller et får. Det er dog relativt godmodigt i forhold til at blive spiddet som en person, der er som en grib, en ko eller en snog. Bunden bliver nået, hvis en person bliver sammenlignet med en rotte. Her må vi have fat i det usleste af alle dyr: Egoistisk, begærlig, aggressiv. Det er bare ikke rigtigt. I hvert tilfælde hvis der sigtes til vores almindelige brune rotte, vandrerotten. Vandrerotter har nemlig i kraft af en meget veludviklet social organisation en hensyntagende og meget lidt aggressiv adfærd. De er organiseret i familiegrupper med en enkelt ældre han, nogle få kønsmodne hunner og et større antal unger af forskellig alder. Familiegruppen har et fælles territorium, som det kun sjældent er nødvendigt at forsvare over for fremmede rotter. Alle har fri adgang til hele territoriet bortset fra, at hunnerne ved fødsler og under diegivning har deres eget private hjørne. I modsætning til de fleste andre dyrearter med social struktur er der hos vandrerotterne et fællesskab uden en fast rangorden. At der ikke er nogle, der dominerer andre, kommer til udtryk, både når føden skal fordeles og i seksuallivet. Når der er rigeligt med føde samler storfamiliens rotter ind til depot. Den føde, der ligger i depot, er altid tilgængelig for alle dyrene - både de voksne og ungerne. I de ti timer, hunnerne er i brunst, kan de nå at parre sig et par hundrede gange. Det foregår med alle de tilstedeværende hanner - også hvis der er besøg af naboerne. Øjensynlig kommer hannerne stort set aldrig op at slås om hunnens gunst. Familiegruppen lever i det hele taget i en fredelig sameksistens med nabofamilierne. Når naboer mødes, stikker de snuderne sammen for at sikre sig, at det er en nabo med kendt duft og i øvrigt for at undersøge, hvad den anden har spist. For altædende rotter er det nemlig sikrere først at sætte tænderne i noget, efter man har konstateret, at naboen har overlevet at spise det. Alt i alt er det altså ikke helt fair at bruge disse fredelige rotter som billede på aggression og egoisme. Alligevel regner vi rotter for skadedyr, som samfundet bruger mange kræfter på at bekæmpe. Det skyldes, at vandrerotter er ekstremt dygtige til at tilpasse sig et liv i det skjulte, men alligevel meget tæt op ad mennesker både i byer og på landet. Rotternes store bevægelighed i huse, stalde, kloakker med videre gør dem til potentielle smittespredere for en række sygdomsfremkaldende bakterier, vira og andre mikroorganismer. 16