Finansiering, generationsskifte og privat videnservice

Transkript

1 Finansiering, generationsskifte og privat videnservice Finansiering af driften Under finanskrisen har mange gartnerier oplevet, at deres afregningsperioder er blevet forlænget eller at dekorten i afregningsprisen for fremskyndet betaling er steget. Det har betydet en stramning af gartneriets likviditet og for nogle gartnerier har det været vanskeligt, at få pengeinstitutterne til at hæve loftet for kassekreditten. Et nystiftet selskab, Flora Denmark Amba, har indgået en kollektiv aftale med et factoringselskab. Aftalen vil betyde, at gartneriernes tilgodehavender fremover kan vil blive afregnet med en kort tidsfrist mod en mindre dekort i afregningen. Ca. 70 gartnerier har tilsluttet sig aftalen. Gartnerierhvervet har allerede adgang til de almindelige likviditetsskabende instrumenter som høstpantebreve, transporter m.v. Initiativet kan være interessant også for andre dele af gartnerierhvervet. Finansiering af investeringer Mange gartnerierne har vanskeligt ved at finansiere nødvendige, rentable investeringer. Problemerne vedrører typisk lånets størrelse og løbetid, men kun sjældent renteniveauet og låneomkostningerne i øvrigt. Årsagen er typisk: Lav indtjening med negativ konsolidering til følge Manglende evne til at tilbyde sikker pant for lånet

2 Kreditvurderingen knyttet til ejerens person Usikkerhed med hensyn til gartneriet fremtidige økonomiske resultater Usikkerhed med hensyn til gartnerierhvervets fremtid i Danmark Det vil øge gartneriet kreditværdighed, hvis nogle af de usikkerheder, der typisk knytter sig til væksthusgartneriets fremtidige indtjeningsevne kan mindskes. Det kan for eksempel være: Stigende anvendelse af kontraktsalg Afklaring af vilkårene for brugen af udenlandsk arbejdskraft Afklaring vedrørende gartneriets energiomkostninger på længere sigt En ejerstruktur som kan sikre, at gartneriets drift ikke er knyttet til en enkelt person Planlagt generationsskifte i tide Herudover har gartnerierhvervet mulighed for at benytte adgangen til Vækstkaution. Efter den ordning kan der opnås delvis statsgaranti for et lån i et pengeinstitut eller en kreditforening i forbindelse med investeringer i erhvervsaktiver. Ordningen udløber senest ved udgangen af Dansk Gartneri tager initiativ til et møde imellem realkreditinstitutter, pengeinstitutter og væksthusgartneriet med henblik på åben, gensidig dialog om erhvervets fremtidige situation og adgangen til lånekapital. Dansk Gartneri foreslår regeringen at forlænge jordbrugets adgang til vækstkaution. Initiativet koordineres med Landbrug & Fødevarer. Finansiering af nye væksthusgartnerier Mange væksthusgartnerier er nedslidte og tilmed placeret geografisk forket i forhold til mulighederne for kollektiv varmeforsyning, nærhed til salgsorganisationer m.v. Etablering af nye væksthusgartnerier på bar mark er imidlertid ikke set i Danmark de seneste årtier.

3 I Holland er det muligt at flytte bynære gartnerier til nye gartnerikolonier. Årsagerne hertil er dels mulighederne for at sælge jorden til en meget høj pris til byudvikling dels at den hollandske stat aktivt har deltaget i udviklingen af gartnerikoloniernes infrastruktur. Vilkårene for etablering af nye væksthusgartnerier syntes generelt ikke pt. at være til stede i Danmark. Dog syntes mulighederne for at realisere tankerne om Gartneripark Fyn bedre i dag end tidligere jfr. neden for. Gartneripark Fyn I 2004 udarbejdede en arbejdsgruppe en rapport om mulighederne for at bygge et nyt, stort væksthusgartneri på Fyn, hvor gartnere får mulighed for at leje et areal for en kortere eller længere årrække. For gartneren kan det betyde en høj grad af fleksibilitet samtidig med et relativt begrænset kapitalkrav, fordi arealet lejes. I samarbejde med Odense kommune blev der udpeget en optimal placering af gartneriet i forhold til fjernvarme, vand samt transport ad motorvej m.v. Arealet skal dog købes i fri handel. Årsagerne til, at projektet ikke blev realiseret var efter det oplyste primært af økonomisk karakter. Dels var det vanskeligt at finde en investor til finansiering af byggeriet, dels forudså arbejdsgruppen, at de potentielle lejere kunne få vanskeligt ved at få finansieret opstatsfasen i de lejede bygninger. Siden projektet blev opgivet er renteniveauet faldet markant. Da der samtidig er sket en spredning i gartneriernes driftsresultat kan vilkårene for at realisere projektet måske være bedre i dag end dengang. Derfor bør det revurderes, om det nu er muligt for at få projektet finansieret.

4 Dansk Gartneri nedsætter en arbejdsgruppe bestående af personer med egen interesse i projektets realisering. Arbejdsgruppens deltagere honoreres ikke for indsatsen. Finansiering med midler fra pensionskasser Regeringen har erkendt, at især små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at opnå kreditter til finansiering af nødvendige investeringer. Regeringen er derfor i dialog med pensionskasserne for at aftale vilkår, hvorunder pensionskasserne vil stille kapital til rådighed for dansk erhvervsliv. Dansk Gartneri skal sikre, at også gartnerierhvervet får adgang til en kommende finansiering baseret på pensionsmidler. Konkrete aktiviteter afventer regeringens aftale med pensionskasserne. Tilskud til ny miljøteknologi Siden 2006 har dansk gartneri modtaget mere end 100 mio. kr. i tilskud til implementering af ny miljøteknologi inden for visse fokusområder (energi, næringsstoffer, pesticider, vand, arbejdsmiljø) efter det danske landdistriktsprogram. Programmet, der medfinansieres af EU, løber frem til Det foreløbige forslag, som kommissionen fremlagde ultimo 2010, tyder på, at der også efter 2013 vil være mulighed for en dansk ordning med tilskud til ny miljøteknologi med EU medfinansiering under et landdistriktsprogram i den kommende periode fra Dansk Gartneri tager kontakt til regeringen og Dansk Folkeparti med henblik på at bevare støttemuligheden til ny miljøteknologi som erhvervets 1. prioritet i relation til et kommende landdistriktsprogram.

5 Tilskud til opførelse af nye væksthuse EU-forordningen bag det danske landdistriktsprogram åbner mulighed for tilskud til opførelse af driftsbygninger, herunder også væksthuse. Forordningens muligheder benyttes imidlertid ikke i Danmark, fordi der er tale om et generelt driftstilskud. Det gælder inden for både landbrug og gartneri. Ny væksthuse er mere produktive og energiøkonomiske end gamle og kan placeres i områder med overskudsvarme fra kraftproduktion. Derfor er der såvel et privatøkonomisk som et klimamæssigt perspektiv i at yde et tilskud til udskiftning af gamle væksthuse med nye væksthuse. Dansk Gartneri foreslår en ordning med tilskud til udskiftning af gamle væksthuse i det danske landdistriktsprogram for perioden Initiativet koordineres med Landbrug & Fødevarer. Kriseløsninger Mange driftsgrene inden for dansk jordbrug befinder sig i dag i en kriselignende situation med et stærkt forringet bytteforhold sammenlignet med tidligere. Som konsekvens heraf er jordprisen på kun et par år er blevet reduceret fra omkring kr. pr ha. i gennemsnit til omkring kr. Under tidligere kriser har regeringen taget finansielle krisestyringsværktøjer i anvendelse for at sikre arbejdspladser, valutaindtægter m.v. Som eksempler herpå kan nævnes henstandslån og gældssaneringslån.

6 Dansk Gartneri foreslår Landbrug & Fødevarer en nærmere analyser af behovet for kriseløsninger, som også kommer til at omfatte gartnerierhvervet. Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Dansk Gartneri har igennem en årrække modtaget betydelige tilskud til udvikling af nye produkter og produktionsmetoder efter Innovationsordningen. I 2010 blev Innovationsordningen af løst af GUDP med ny uafhængig bestyrelse på 8 personer. Bestyrelsen for GUDP vil i begyndelsen af 2011 fremlægge en strategi for tildelingen af midler under GUDP i perioden frem til For dansk gartneri er det vigtigt, at der fortsat vil være mulighed for tilskud til projekter, som gennemføres af jordbrugets primærproducenter. Dansk Gartneri har sammen med Landbrug & Fødevarer blandt andet foreslået, at projekter fra primærproducenter tildeles en særlig bevillingsramme, at små udviklingsprojekter igen skal kunne støttes og at ordningen åbnes for flere årlige ansøgningsrunder end i overgangsåret Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer udarbejder høringssvar til udkast til strategi for GUDP , når udkastet foreligger. Bedre vilkår for finansiering af generationsskifter 1. Regeringen har foreslået, at yngre jordbrugerordningen skal ophøre. Baggrunden for forslaget er, at garantiordningen er brugerfinansieret og at betalingen er stærkt stigende. Den 18. december 2010 steg præmien fra 0,7 % til 3,55 % på grund af øgede tab og færre ansøgninger end tidligere.

7 2. Vækstkaution kan anvendes i forbindelse med generationsskifte. Betalingen for kautionen er 2 % i stiftelsesprovision og en årlig præmie på 1,25 % af garantisummen. Jordbrugets adgang til ordningen udløber senest ved udgangen af Regeringen har fremlagt forslag om at genåbne adgangen til at anbringe etablerings- og iværksætterkontoindskud i obligationer. Kursgevinster og kurstab indgår i opsparingen på kontoen. 1. Yngre jordbrugerordningen bør videreføres i en moderniseret udgave, som også kan benyttes ved etablering i selskabsform. Ordningen kan eventuelt helt elle delvist finansieres via landdistriktsprogrammet med medfinansiering fra EU. 2. Jordbrugets adgang til vækstkaution bør gøres permanent. Adgangen til at benytte vækstkaution i forbindelse med generationsskifte bør i al fald bevares, hvis yngre jordbrugerordningen bliver indstillet, som foreslået af regeringen. 3. Regeringen forslag bør støttes. Etablerings- og iværksætterkonto kan i modsætning til yngre jordbrugerlån også benyttes ved etablering i selskabsform (A/S elle Aps). Dansk Gartneri retter henvendelse til fødevareminister Henrik Høegh vedrørende Yngre Jordbrugerordningen og jordbrugets adgang til Vækstkaution. Henvendelsen koordineres med Landbrug & Fødevarer. Det glidende generationsskifte Erfaringerne inden for gartnerierhvervet er, at det glidende generationsskifte har nogle væsentlige fordele sammenlignet med et traditionelt køb/salg. Et glidende generationsskifte over for eksempel 10 år vil nemlig betyde, at virksomheden ikke mister både viden og kapital fra den ene dag til den anden.

8 Forudsætningerne for et vellykket glidende generationsskifte er først og fremmest, at generationsskiftet bliver planlagt i god tid og at kemien passer imellem den ældre og den yngre gartner. Hvis generationsskiftet senere må opgives, har det glidende generationsskifte i selskabsform visse fordele, fordi parternes privatøkonomier ikke er flettet sammen. Kendskabet til det glidende generationsskifte bør øges hos såvel den unge som den ældre gartner, herunder vigtigheden af rettidig planlægning. Dansk Gartneri afholder en konference eller lignende med fokus på det glidende generationsskifte. Konferencen fokuserer på erfaringerne inden for erhvervet. Sælgerfinansiering af generationsskiftet Yngre gartnere har vanskeligt ved at opnå den tilstrækkelige finansiering til at kunne overtage gartnerier selvom gartneriet er i drift. Mulighederne for, at den ældre gartner lader kapital stå i virksomheden på særlige vilkår til er tilpasset den unge gartneres situation bør nærmere afdækkes. Dansk Gartneri beder Videncenter for Landbrug om en kort redegørelse for muligheder og vilkår i lyset af erfaringerne fra jordbruget. Selvstændighedskulturen skal styrkes På trods af, der knytter sig væsentlig kvaliteter til det at være selvstændig har for få unge gartnere et ønske at blive selvstændige gartner.

9 De unge gartnere skal kende de fordele og ulemper der er ved at være selvstændig og de nødvendige forudsætninger med hensyn til uddannelse, erfaring, opsparing m.v. for at få succes som selvstændig. Dansk Gartneri tager kontakt til gartnerskolerne og Den Unge Gartner med henblik på en drøftelse af, om skolerne og erhvervet sammen eller hver for sig kan gøre noget aktivt for at styrke selvstændighedskulturen inden for gartneriet. Lige vilkår ved etablering i selskabsform Etablering i selskabsform kan være at foretrække for den unge gartner. Det gælder især når den virksomhed, der overtages allerede ejes / drives i selskabsform eller der er tale om et glidende generationsskifte over en årrække med en ældre gartner. Yngre jordbrugerordningen kan kun anvendes ved etablering personligt eje og det er medvirkede til at fastholde jordbruget i utidssvarende ejerstruktur. Ordningen bør derfor udvides til også at kunne benyttes ved etablering i selskabsform Dansk Gartneri tager kontakt til fødevareminister Henrik Høegh med henblik på en modernisering af Yngre Jordbrugerordningen. Særlige tilbud i etableringsfasen Virksomheden er særlig sårbar i etableringsfasen, hvor likviditeten ofte er særlig stram. Derfor er der et stort motiv hos nyetablerede for at begrænse omkostningerne til

10 konsulentbistand m.v. til det absolut mest nødvendige selvom behovet er til stede på andre områder. Det bør overvejes, om der kan etableres særlige tilbud for nyetablerede for eksempel de første 3 år efter etableringen. Det kunne være: Rabat på konsulentydelser fra faglige konsulenter Rabat på kontingenter til faglige organisationer o. lign. Sikkerhed for afsætningen af virksomhedens produkter Dansk Gartneri kontakter Videncenter for Landbrug, erhvervets eksportører m.v. for at høre, om de kan tilbyde noget særligt til de nyetablerede gartnere. Mentorordning for nyetablerede gartnere Rollen som selvstændig gartner stiller i dag store krav til den unge gartner inden for flere forskellige fagområder: produktion, afsætning, økonomi, personaleledelse m.v. Typisk har den unge gartner både uddannelse og erfaring inden for visse fagområder, men i sagens natur ikke det endelige økonomiske ansvar for dispositionerne. I de tilfælde, hvor gartneriet overtages fra den ene dag til den anden kunne en mentorordning have væsentlige fordele for den unge gartner. Her tænkes på en situation, hvor en mere erfaren gartner knyttes til gartneriet uden at dette belaster økonomien i nævneværdig grad. Dansk Gartneri undersøger mulighederne for at finde erfarne gartnere, som har interesse i at deltage i en mentorordning.

11 Sammenligning af konkurrenceevne Den internationale konkurrenceevne vil være bestemmende for den langsigtede udvikling inden for dansk væksthusgartneri. Den tilgængelige viden om konkurrenceevne er imidlertid meget begrænset. Arbejdsgruppen ønsker en komparativ analyse af væksthusgartneriet i Holland, Tyskland og Danmark. Analysen skal belyse dansk væksthusgartneris internationale konkurrenceevne og kunne danne grundlag for beslutninger omkring større investeringer, politiske beslutninger om rammevilkår m.v. Arbejdsgruppen forestiller sig modelberegninger, som også inkluderer prisforskelle på de vigtigste produktionsfaktorer, herunder især arbejdskraft og energi. Analysen bør omfatte såvel væksthusgrøntsager som prydplanter i væksthus. Ved valg af metode bør ske under iagttagelse af nationale forskelle imellem gartnerierne. Fødevareøkonomisk Institut har de nødvendige kompetencer til at kunne løse opgaven. Hvad gør de bedste bedre? Pkrevisions regnskabsanalyse for 2010 viser, at en gruppe af gartnerier har været i stand til at opnå endog særdeles gode økonomiske resultater, mens andre fortsat har vanskeligt ved at sikre den økonomiske overlevelsesevne.

12 Vejen til det gode økonomiske resultat er ikke entydig. Vurderingen er imidlertid, at de gartnerier, som har opnået de gode resultater har viden og erfaringer, som kan inspirere andre gartnerier. Dansk Gartneri og Pkrevision afholder et gå-hjem-møde, hvor 3 gartneriejere fra regnskabsanalysens kategori best practice fortæller om baggrunden for deres flotte økonomiske resultater.