Kommunal budgetredegørelse 2006

Transkript

1

2

3 Kommuneinformation A/S 2005 KL 1. udgave, 1. oplag 2005 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S ISSN: ISSN: pdf Bestillingsnr Bestillingsnr pdf Ekspedition: Kommuneinformation A/S Sommerstedgade København V Tlf Fax Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden Kommuneinformations skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

4 Forord De budgetterede kommunale udgifter til service og anlæg i 2006 er noget højere, end det var forudsat i aftalen fra juni 2005 om kommunernes økonomi Det forklares i væsentligt omfang af udgifter til opgave- og strukturreformen, der ikke er taget højde for i økonomiaftalen. For første gang i mange år er der derimod god overensstemmelse mellem det i økonomiaftalen skønnede niveau for kommunernes indkomstoverførsler og det af kommunerne forventede niveau. Kun i de færreste kommuner har skatteudskrivningen for 2006 været et diskussionsemne. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den lov om midlertidige begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning, som Folketinget vedtog i juni Kommuner, der skal sammenlægges med andre kommuner, kunne kun ændre i udskrivningsprocent m.m., hvis det skete som led i en harmonisering af skatteprocenter med de øvrige kommuner i sammenlægningen. Kommuner, der ikke er omfattet af sammenlægninger, kunne ikke hæve udskrivningsprocenten m.m. Regelsættet har indebåret, at der kun er meget få kommuner, som ændrer i deres skatteprocenter og -promiller for Realvæksten i de budgetterede serviceudgifter i forhold til budgetterne for 2005 er på 1,6 pct. eller 2,3 mia. kr., hvor der i aftalen var forudsat stort set nulvækst med henvisning til budgetoverskridelserne i budgetterne for Samtidig er væksten i sammenlægningskommunerne højere end gennemsnittet. Regeringen indkaldte på den baggrund KL til et møde den 22. november for at drøfte situationen. KL understregede på mødet, at halvdelen af aftaleoverskridelsen kan henføres til de ekstraordinære engangsudgifter, der følger direkte af opgave- og strukturreformen. 3

5 KL tilkendegav endvidere, at KL tager skarpt afstand fra enhver sanktion over for kommunerne, men at KL gerne ville medvirke til en opfordring til kommunerne om at genåbne budgetterne. Det skyldes ikke mindst hensynet til sammenlægningsudvalgene, der bør have et godt økonomisk udgangspunkt i den nye kommune og ikke fødes med et økonomisk problem. Det er derfor ikke acceptabelt, at finansministeren kun godt en uge efter mødet med KL den 22. november har søgt hjemmel i Folketinget til at beskære statstilskuddet til kommunerne i KL har beklaget dette skridt. Budgetsamarbejdet bygger på samarbejde og tillid, ikke på trusler. Det havde været passende, om regeringen viste kommunerne og de nye sammenlægningsudvalg tillid og lod dem se på budgetterne igen, inden man farer frem med trusler om et økonomisk indgreb. Hvis regeringen med den nye hjemmel vil tvinge kommunerne til en nulvækst allerede i reformens første budgetår, skal der spares på skoleeleverne, de ældre og de handicappede for at skaffe penge til de udgifter, som regeringen har pålagt kommunerne med reformen. Det skal derfor understreges, at den foreliggende budgetredegørelse alene er baseret på de oprindelige budgetter for 2006, som de forelå i oktober måned Grundlaget er primært de budgetoplysninger, som kommunerne har indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL. Som følge af budgetrevisionen i starten af 2006 må det forventes, at udgifterne på flere områder vil afvige fra det budgetterede. Budgetredegørelsen er udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat. December 2005 Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 4

6 Indhold 3 Forord 7 Anmærkninger 8 Kommunernes økonomi i Skatten som forventet helt uændret 18 Billigere dagtilbud til de mindste børn 23 Folkeskolen på rette spor 30 Effektivisering og harmonisering på ældreområdet 38 Grundtakstområderne sidste år inden reformen 44 Overførsler et skridt i den rigtige retning 52 Sundhed kommunerne forbereder sig på

7

8 Anmærkninger Oplysningerne i Budgetredegørelse 2006 omfatter samtlige 270 kommuner, herunder den primærkommunale del af København og Frederiksberg Kommuner, medmindre andet er anført. Kommunerne på Bornholm indgår i oplysningerne for Fra og med budget 2003 indgår Bornholms Regionskommune med den primærkommunale andel af udgifter og indtægter. Endelig skal det bemærkes, at Marstal og Ærøskøbing Kommuner pr. 1. januar 2006 bliver sammenlagt til Ærø Kommune. Der er anvendt budgettal for 2005 og 2006, mens der for tidligere år er tale om regnskabstal. Budgetterne for år 2006 er opgjort på baggrund af de oplysninger, som kommunerne har indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt KL i oktober måned. Regnskaberne for 2002 til 2004 og budgetterne for 2005 er opgjort ud fra Danmarks Statistiks oplysninger, hvis ikke andet er nævnt. Ved opgørelsen af realvæksten er der forudsat en pris- og lønudvikling på 3,5 pct. fra regnskab 2002 til 2003, 3,4 pct. fra regnskab 2003 til 2004, 2,7 pct. fra regnskab 2004 til budget 2005 samt 3,3 pct. fra budget 2005 til budget Budget 2006 er herudover korrigeret for den højere end oprindeligt forudsete pris- og lønstigning i Der er foretaget korrektion for nye/ændrede opgaver i opgørelsen af de samlede nettodriftsudgifter og nettoudgifterne til service. Der er som hovedregel ikke foretaget korrektioner på de enkelte udgiftsområder, medmindre andet er bemærket i de enkelte kapitler. Danmarks Statistiks endelige opgørelse af budgetterne vil blive udsendt løbende i Kommunalstatistiske Meddelelser i løbet af

9 Kommunernes økonomi i 2006 Kommunerne (ekskl. København og Frederiksberg) budgetterer i 2006 med realvækst i serviceudgifterne på 2,3 mia. kr. eller 1,6 pct. i forhold til budget Det er 2,2 mia. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen for KL har i årets budgetindberetning spurgt kommunerne om årsagerne til denne vækst. Kommunernes tilbagemeldinger viser, at ca. 1 mia. kr. eller omtrent halvdelen af servicevæksten skyldes merudgifter, der er relateret til opgave- og strukturreformen. Disse udgifter konteres på hovedkonto 6 Administration. For det første budgetterer kommunerne i 2006 med knap 0,6 mia. kr. i driftsudgifter til implementering af opgave- og strukturreformen. Der er 1 Økonomiaftalen for 2006 mellem KL og regeringen omfatter alene primærkommunerne samt Bornholms Regionskommune. København og Frederiksberg Kommuner indgik selvstændige aftaler for

10 langt overvejende tale om engangsomkostninger, som må forventes at bortfalde fra og med For det andet har kommunerne ikke på kort sigt realiseret den forudsatte DUT-besparelse på skatteområdet (lignings- og inddrivelsesopgaven). Kommunerne (ekskl. København og Frederiksberg) budgetterer med at spare knap 0,4 mia. kr. mindre, end det beregningsteknisk er forudsat. Den manglende besparelse skyldes, at kommunerne ikke har hjemtaget de fulde besparelser til overhead og støttefunktioner. En række kommuner har over for KL tilkendegivet, at der i vidt omfang er tale om en bevidst personalepolitisk strategi, som skal ses i sammenhæng med implementeringen af opgave- og strukturreformen i sin helhed. Det er således kommunernes klare opfattelse, at tilgangen af de nye opgaver pr. 1. januar 2007 ikke skal udløse fuld overhead og tilsvarende merudgifter til støttefunktionerne. Filosofien er således, at det ikke giver mening at afskedige V postmedarbejder nu for at ansætte 1V postmedarbejdere pr. 1. januar Tilbage står, at kommunerne (ekskl. København og Frederiksberg) budgetterer med at anvende godt 1 mia. kr. til ekstra service ud over det aftalte niveau. Denne ekstra mia. kr. går primært til folkeskolen samt til ældre- /handicapområdet. KL og regeringen har på et møde i november måned drøftet det foreliggende budgetresultat. KL understregede på mødet, at halvdelen af aftaleoverskridelsen kan henføres til de ekstraordinære engangsudgifter, der følger direkte af opgave- og strukturreformen. KL tilkendegav endvidere, at KL tager skarpt afstand fra enhver sanktion over for kommunerne, men at KL gerne ville medvirke til en opfordring til kommunerne om at genåbne budgetterne. Derfor er det ikke acceptabelt, at finansministeren kun godt en uge efter mødet med KL den 22. november har søgt hjemmel i Folketinget til at beskære statstilskuddet til kommunerne i

11 KL har beklaget dette skridt. Budgetsamarbejdet bygger på samarbejde og tillid, ikke på trusler. Det havde været passende, om regeringen viste kommunerne og de nye sammenlægningsudvalg tillid og lod dem se på budgetterne igen, inden man farer frem med trusler om et økonomisk indgreb. For kommunerne under ét (inkl. København og Frederiksberg) udgør serviceudgifterne i det foreliggende budget ,9 mia. kr., mens de kommunale udgifter til overførsler udgør 36,5 mia. kr., jf. nedenstående oversigt med hovedtallene i budget Oversigten viser, at skatterne med 168,2 mia. kr. er klart den største indtægtspost for kommunerne. Endvidere fremgår det, at kommunerne under ét forventer at bruge ca. 3,2 mia. kr. af kassebeholdningen i 2006 for at få budgettet til at hænge sammen. Budget 2006 i hovedtal Alle kommuner Det skattefinansierede område Mia. kr. Serviceudgifter 165,9 Overførselsudgifter 36,5 Nettoanlægsudgifter 8,7 Udgifter i alt på det skattefinansierede område 211,1 De takstfinansierede områder Nettodriftsudgifter -2,6 Nettoanlægsudgifter 2,8 Udgifter i alt på de takstfinansierede områder 0,3 Indtægter Skatter -168,2 Tilskud og udligning -48,5 Nettolånoptagelse -1,3 Forbrug af likvide aktiver -3,2 Moms, renter og finansforskydninger 9,8 Indtægter i alt -211,4 Balance 0,0 Anm.: - = indtægter, + = udgifter Tallene er afrundede. De summer derfor ikke nødvendigvis til totalerne. Inkl. den primærkommunale del af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune. 10

12 Uændrede skatter Kommunerne har i forbindelse med budgetlægningen for 2006 ikke haft de normale frihedsgrader til at fastsætte skatteprocenten inden for skattestoppets rammer. Skatteprocenterne har således som udgangspunkt været låst fast på 2005-niveau. Afvigelse herfra har kun været mulig, såfremt en sammenlægningskommune har ønsket en harmonisering til den nye kommunes procenter, eller hvis en fortsættelseskommune har ønsket at sætte skatteprocenterne ned. Derfor er skatten i 2006 stort set helt uændret i forhold til Enkelte kommuner har benyttet én af ovennævnte muligheder, men samlet set udgør den gennemsnitlige primærkommunale udskrivningsprocent (opgjort ekskl. København og Frederiksberg) også 20,78 pct. i Udviklingen på serviceområderne Fordelingen af kommunernes serviceudgifter er vist i nedenstående figur. Det fremgår, at det største serviceområde er folkeskolen (inkl. frie grundskoler mv.) med en andel på 26 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter. 11

13 De samlede udgifter på området udgør 37,9 mia. kr., hvilket er en realvækst på knap 0,5 mia. kr. eller 1,1 pct. i forhold til budget Merudgifterne skyldes bl.a. det fortsat stigende antal skoleelever. Det næststørste udgiftsområde er ældreområdet, hvor der budgetteres med samlede udgifter på 29,3 mia. kr. Her er der tale om en real stigning på ca. 0,2 mia. kr., når der korrigeres for en række forhold af ren teknisk karakter. De kommunale udgifter til dagpasning (inkl. skolefritidsordninger) udgør 28,0 mia. kr. eller 16 pct. af de samlede serviceudgifter. Der er tale om en stigning i nettodriftsudgifterne på 0,7 mia. kr. i forhold til budget Heraf skyldes de 0,6 mia. kr. kommunale mindreindtægter som følge af, at den maksimale forældrebetaling bliver nedsat fra 33 pct. til 25 pct. for de mindste børn pr. 1. januar Grundtakstområderne, der omfatter sårbare børn og unge samt voksenhandicappede, udgør 15 pct. af det samlede kommunale servicebudget. Der er de sidste par år sket en betydelig opbremsning i udgiftsvæksten på dette område, og denne tendens fortsætter i de kommunale budgetter for Der er tale om en beskeden realvækst på 0,2 pct. eller godt 40 mio. kr. i forhold til budget Kommunernes udgifter til administration i budget 2006 udgør 15 pct. af de samlede serviceudgifter. Den opgavekorrigerede realvækst til administration andrager 1,1 mia. kr. i forhold til budget Men stort set hele denne vækst kan som nævnt i starten af kapitlet forklares ved merudgifter til gennemførelsen af opgave- og strukturreformen. Lavere vækst i udgifterne til overførsler Kommunernes budgetter viser, at de samlede udgifter til overførsler fortsat stiger. Men der er tale om en væsentlig opbremsning i væksten i forhold til budget I budget 2006 udgør kommunernes nettodriftsudgifter til overførsler i alt 36,5 mia. kr. Det er en realvækst på ca. 1,4 mia. kr. eller ca. 3,9 pct. set i forhold til budget Til sammenligning udgjorde væksten fra budget 2004 til 2005 næsten 6 pct. 12

14 Det skal bemærkes, at kommunernes budgetterede udgifter (ekskl. København og Frederiksberg) til overførsler i 2006 ligger 0,2 mia. kr. under det forudsatte aftaleniveau med regeringen. Det kommunale anlægsomfang I økonomiaftalen for 2006 var der på det skattefinansierede område forudsat et samlet kommunalt bruttoanlægsomfang (ekskl. København og Frederiksberg) på 10,9 mia. kr. Det kan konstateres, at kommunerne i 2006 budgetterer med et samlet anlægsomfang på 12,4 mia. kr., svarende til et merforbrug på 1,5 mia. kr. i forhold til det aftalte niveau. Sammenlignet med budget 2005 er der dog kun tale om en mindre stigning i kommunale bruttoanlægsudgifter på 0,6 mia. kr. Samtidig er det værd at notere, at de budgetterede anlægsinvesteringer fortsat ligger noget under den faktiske anlægsaktivitet i årene , jf. nedenstående figur. Det skal bemærkes, at sammenlægningsudvalgene i henhold til den såkaldte reguleringsbekendtgørelse har en række beføjelser i forhold til gamle 13

15 kommunalbestyrelser i de kommuner, der skal sammenlægges. Eksempelvis skal sammenlægningsudvalgene godkende anlægsinvesteringer, der strækker sig ind i 2007, og som indebærer afholdelse af anlægsudgifter over 3 mio. kr. i perioden Det er derfor uvist, om det forudsatte anlægsomfang i sammenlægningskommunerne rent faktisk realiseres. 14

16 Skatten som forventet helt uændret Kommunerne har for budget 2006 ikke haft de normale frihedsgrader til at fastsætte skatteprocenten inden for skattestoppets rammer. Skatteprocenterne har derimod været låst fast på 2005-niveau. Afvigelse herfra har kun været mulig, såfremt kommunen har ønsket en harmonisering til den nye kommunes procenter, eller hvis en ikke-sammenlægningskommune har ønsket at sætte skatteprocenterne ned. Skatten er derfor som forventet helt uændret i 2006 i forhold til 2005 og dog. To kommuner, som ikke skal lægges sammen i 2007, har benyttet muligheden for at sætte deres ejendomsskatter ned. Dertil kommer, at én kommunesammenlægning har benyttet muligheden for at tilpasse deres skatteprocenter til den nye kommunes beregnede skatteprocent. Det betyder, at tre kommuner i sammenlægningen har sat udskrivningsprocenten ned, mens to kommuner har sat skatteprocenten op. 15

17 Udviklingen i udskrivningsprocent og grundskyldspromillen Udskrivningsprocent 1 20,74 20,74 20,75 20,78 20,78 Antal kommuner med: Faldende udskrivningsprocent Uændret udskrivningsprocent Stigende udskrivningsprocent Samlet primær- og amtskommunale udskrivningsprocent 2 32,55 32,58 32,66 32,68 32,68 Grundskyldspromille 13,25 13,33 13,49 13,59 13,57 1: Inklusive kommuner under administration. 2: Inklusive Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udskrivningsprocenten for KL-kommunerne under ét blev derfor som forventet 20,78 pct. i 2006 det samme som i Valget mellem garanti og selvbudgettering Budget 2006 er det 11. budget, hvor kommunerne har skullet vælge mellem statens tilbud om garanti eller selvbudgettering. I budget 2006 er der 129 kommuner, svarende til knap halvdelen, som har valgt statsgaranti. Antal kommuner, der har valgt statsgaranti Antal kommuner, som har valgt statsgaranti Andel af kommuner, som har valgt garanti i pct. 39, ,6 46,1 48,1 Den statsgaranterede andel af udskrivningsgrl. i pct. 44,4 43,2 65,9 48,5 47,3 For budget 2006 er der lagt begrænsninger på, hvor stor en vækst i udskrivningsgrundlaget kommunerne må budgettere med, hvis de vælger at selvbudgettere. Kommuner, som fra 2000 til 2003 har haft en højere vækst i det samlede udskrivningsgrundlag end landsgennemsnittet, har kunnet tillægge denne vækst til den garanterede vækst fra 2003 til 2006 (11,8 pct.) for derved at få det maksimale grundlag, som kommunen kan budgettere sine indkomstskatteindtægter med. Af de 139 kommuner, som har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag for 2006, har 118 kommuner 16

18 valgt det maksimale grundlag, mens de øvrige har valgt at budgettere med et mindre grundlag. De samlede kommunale skatteindtægter i 2006 Kommunernes samlede skatteindtægter udgør 168,2 mia. kr. i budget 2006, hvoraf 85,1 pct. kommer fra indkomstskatter, svarende til 143,1 mia. kr. Den næststørste skatteindtægt er grundskyld, som udgør 5,6 pct. af kommunernes skatteindtægter. Kommunerne budgetterer desuden med en vækst i udskrivningsgrundlaget på 1,6 pct. fra budget 2005 til budget Udviklingen i kommunernes skatteindtægter Indtægter i mia. kr Forskel Forskel i pct. Fordeling i 2006 pct. Indkomstskat 140,9 143,1 2,2 1,5 85,1 Ejendomsværdiskat 7,2 7,3 0,1 1,7 4,4 Grundskyld 8,9 9,4 0,5 5,2 5,6 Pensionsafgifter 2,5 2,6 0,0 1,7 1,5 Selskabsskat 4,4 4,7 0,3 7,4 2,8 Andre skatter 2,2 1,2-1,0-45,8 0,7 Skatter i alt 166,1 168,2 2,1 1,3 100 Andre skatter dækker hovedsageligt over dækningsafgifter på henholdsvis offentlige og private ejendomme og efterreguleringer af gamle indkomstår. I 2006 skal kommunerne betale ca. 2 mia. kr. tilbage til staten som følge af en efterregulering af indkomståret 2003, hvilket er årsagen til det store fald i andre skatteindtægter. 17

19 Billigere dagtilbud til de mindste børn Dagtilbudsområdet har de seneste år været præget af flere lovændringer, og 2006 er ingen undtagelse. Det forventes således, at forældrebetalingen for børn under 3 år i dagtilbud i 2006 nedsættes fra maksimalt 33 pct. til maksimalt 25 procent. Derudover indføres der i 2006 obligatorisk pasningsgaranti for børn fra 6 mdr. frem til skolealderen. Disse tiltag kombineret med det generelt faldende børnetal og mere frit valg stiller store krav til den kommunale styringsindsats på dagtilbudsområdet. Nedsættelse af forældrebetalingen Regeringen har fremsat lovforslag om at nedsætte forældrebetalingen for børn under 3 år i dagtilbud fra maksimalt 33 pct. til maksimalt 25 pct. i Den reducerede forældrebetaling vil betyde en stigning i kommunernes nettodriftsudgifter på dagtilbudsområdet i

20 Kommunerne har i budgettet for 2006 indregnet de økonomiske konsekvenser af den reducerede forældrebetaling, og af budgetindberetningerne fremgår det, at kommunerne budgetterer med et fald i indtægterne på godt 600 mio. kr. Regeringen skønner, at den nedsatte forældrebetaling vil medføre kommunale merudgifter på 521 mio. kr. i 2006 altså små 100 mio. kr. under kommunernes budgettal. Det er herudover regeringens hensigt, at der efterfølgende skal fremsættes lovforslag om også at nedsætte forældrebetalingen for børn mellem 3 år og skolealderen til maksimalt 25 pct. med virkning fra Regeringen skønner, at de samlede merudgifter af takstnedsættelsen for både børn under 3 år og børn op til skolealderen vil være mio. kr. i Kommunerne skal kompenseres for merudgifterne, men der er endnu ikke enighed om, hvor stor kompensationen skal være. Det skal understreges, at KL ikke er enig i de udmeldte tal, og der forhandles således fortsat om den endelige økonomiske kompensation af lovændringen. Bedre kvalitet i dagtilbud I regeringsgrundlaget fra februar 2005 indgår der også, at der afsættes 2 mia. kr. i perioden 2006 til 2009 til bedre kvalitet i børnepasningen. Pengene skal fx bruges til en forstærket indsats over for socialt udsatte børn, forbedringer af lokaler og fremme af etablering af skovbørnehaver. Det afsatte beløb forventes at skulle anvendes efter ansøgning. Som led i finanslovsaftalen er der enighed om foreløbigt at anvende i alt 400 mio. kr. i perioden 2006 til 2009 til bedre kvalitet i dagtilbud. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan de afsatte midler skal anvendes. Stabile enhedsudgifter Nettodriftsudgifterne til børnepasning forventes i 2006 at udgøre 28,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,7 mia. kr. i forhold til budget 2005, hvoraf de 0,6 mia. kr. vedrører nedsat forældrebetaling. 19

21 Nettodrifts- og anlægsudgifter til børnepasning Nettodriftsudgifter, mia. kr. R2002 R2003 R2004 B2005 B2006 Dagtilbud 24,4 24,1 24,0 23,7 24,4 Skolefritidsordninger 3,6 3,6 3,6 3,5 3,6 Børnepasning i alt 27,9 27,7 27,6 27,3 28,0 Vækst ift. året før, pct. 0,0-0,6-0,5-1,3 2,6 Nettoanlægsudgifter i alt, mia. kr. 0,9 0,8 1,0 0,6 0,7 1) Udgifter på funktion 5.17 (særlige dagtilbud og særlige klubber) indgår i dagtilbudsudgifterne. 2) Udgifter til SFO omfatter ikke private SFO. I takt med at antallet af børn i den pasningskrævende alder har været faldende, har nettodriftsudgifterne til børnepasning siden 2002 udvist en svagt faldende tendens. Som tidligere nævnt skyldes stigningen i kommunernes nettodriftsudgifter fra 2005 til 2006 primært, at kommunerne i deres budgetter har indregnet en reduceret forældrebetaling som følge af det fremsatte lovforslag om nedsættelse af forældrebetalingen for børn under 3 år. Dette smitter også af på enhedsudgiften pr. dagtilbudsplads, som forventes at stige i 2006 i forhold til budget Korrigeres der for den faldende forældrebetaling, vil enhedsudgiften derimod fortsat falde, jf. nedenstående tabel. Gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. dagtilbudsplads R2003 R2004 B2005 B2006 Nettodriftsudg. pr. plads i kr * * Tal korrigeret for reduceret forældrebetaling. At enhedsudgifterne har udvist en faldende tendens fra 2003 skyldes hovedsageligt en ændret pladssammensætning, idet kommunerne i denne periode har nedlagt pladser til de mindste børn og oprettet pladser i skolefritidsordninger. Da dagpleje- og vuggestuepladser er dyrere end SFO-pladser, har det medført, at enhedsudgifterne har været faldende i perioden. 20

22 Flere pladser til børn i skolealderen Ifølge budgetindberetningerne for 2006 forventer kommunerne en stigning i det samlede antal dagtilbudspladser på ca i forhold til Antallet af pladser falder beskedent i dagtilbuddene for de små børn indtil skolealderen, mens antallet af dagtilbud til børn i skolealderen forventes at stige med godt pladser. Gennemsnitlige antal dagtilbudspladser, Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integr. institutioner Fritidshjem Skolefritidsordninger Puljeordninger Privatinstitutioner, 11a I alt Note: Tallene er skøn fra kommunernes budgetindberetninger. Antallet af børn i den pasningskrævende alder (0-9 år) skønnes at falde i 2006 med børn, hvilket svarer til 0,8 pct. Når kommunerne budgetterer med flere pladser til trods for et faldende børnetal, dækker det over en stigende efterspørgsel efter pladser til børn i skolealderen, hvor dækningsgraden er stigende. Ca. halvdelen af kommunerne anfører en stigende dækningsgrad som grunden til, at antallet af pladser øges i Ændringerne i børnetallet for de respektive aldersgrupper varierer dog fra kommune til kommune, hvilket betyder, at de enkelte kommuner kan stå over for forskellige udfordringer. Nye styringsformer? Kommunerne har de senere år været underlagt stramme budgetmæssige rammer også på dagtilbudsområdet. Samtidig er der indført pasningsgaranti samt en række nye frit valgs-ordninger på området, som har givet 21

23 kommunerne nye styringsmæssige udfordringer her kan nævnes frit valg over kommunegrænser og indførelse af privatinstitutioner (en pengene følger barnet -model). De her nævnte udfordringer kan tænkes at være en medvirkende forklaring på, at nogle kommuner vælger eller overvejer at indføre nye måder at organisere og styre området på ud over de mere traditionelle styringsmetoder som vippenormering og rammestyring. Modulordninger Indførelse af modulordninger kan være en vej til i højere grad at tilpasse dagtilbuddene til den faktiske efterspørgsel. Grundtanken med modulordninger er, at daginstitutionernes åbningstid opdeles i moduler typisk et grundmodul af en vis tidsmæssig udstrækning samt nogle tilvalgsmoduler alt efter pasningsbehovet for de enkelte børn. Der betales herefter en fastsat takst for hvert modul. Ved udgangen af 2005 har knapt en fjerdedel af kommunerne at have indført modulordninger på et eller flere af dagtilbudsområderne. Yderligere 12 kommuner har en forventning om at indføre modulordninger i løbet af I forhold til 2005 er der tale om en beskeden stigning i antallet af kommuner, der vælger at indføre modulordninger. Fælles ledelse Indførelse af fælles ledelse på tværs af flere daginstitutioner eller på tværs af dagtilbud og skole er en anden måde, hvorpå kommunerne kan at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Formålet med fælles ledelse vil dels være, at den daglige ledelse i daginstitutionerne i højere grad kan bruges til pædagogiske opgaver i stedet for egentlig administration. Dels kan det være lettere at sikre opnåelsen af kommunens strategiske mål for dagtilbuddene, når ledelsen af daginstitutionerne er mere samlet. Godt en fjerdedel af kommunerne svarer i budgetindberetningerne, at de allerede har indført fælles ledelse mellem flere dagtilbud. En mindre andel (ca. 17 pct.) af kommunerne har indført fælles ledelse mellem dagtilbud og skole. Der er herudover ca. 20 kommuner, som overvejer at indføre fælles ledelse i løbet af

24 Folkeskolen på rette spor Engang havde vi verdens dyreste folkeskole. Men den tid er forbi. En ny opgørelse fra OECD viser, at den danske folkeskole lander på en femteplads, når udgifterne pr. elev fra klasse opgøres. 2 Folkeskoleområdet hører dog fortsat til blandt sværvægterne i de kommunale budgetter. Medtages udgifterne til vidtgående specialundervisning og skolepsykologer, forventer kommunerne udgifter på i alt 37,9 mia. kr. I forhold til budget 2005 er der tale om en vækst på 1,1 pct. eller knap 0,5 mia. kr. på folkeskoleområdet under ét. Til undervisning på kommunernes egne skoler budgetteres med udgifter på 30,4 mia. kr. i 2006, svarende til en vækst på 0,6 pct. i forhold til Blandt OECD-landene har Luxembourg, Schweiz, USA og Norge højere udgifter pr. elev end Danmark. Kilde: OECD, Education at a Glance

25 Nettodriftsudgifter på skoleområdet R2002 R2003 R2004 B2005 B2006 Skoleområdet, ekskl. SFO, mia. kr. 36,2 36,8 37,4 37,4 37,9 heraf udgifter til kommunernes egne skoler (3.01) 29,7 30,1 30,3 30,2 30,4 Realvækst ift. året før, pct. 3,2 1,2 0,8-0,3 0,6 Elevtallet (ekskl. vidtgående specialundervisning) Vækst ift. året før, pct. 2,0 1,6 1,2 0,7 0,4 Udgift pr. elev (3.01) Realvækst ift. året før, pct. 1,2-0,4-0,4-0,9 0,2 Anm.: Udgifterne i er kommunernes regnskaber, mens 2005 og 2006 er kommunernes budgetter. De historiske elevtal for er fra Undervisningsministeriets elevdatabase. Elevtallet i 2005 og 2006 er baseret på Undervisningsministeriets landselevtalsprognose fra november Elevtallet er omregnet til regnskabsår. Elever, som modtager vidtgående specialundervisning, indgår ikke, da udgifter hertil opgøres separat. En del af væksten på 0,6 pct. kan forklares af et stigende elevtal. Imidlertid forventes elevtallet kun at stige med godt elever eller 0,4 pct. fra 2005 til Dermed budgetteres med en begrænset stigning i udgiften pr. elev på 0,2 pct., svarende til 100 kr. mere pr. elev i Det er dog værd at bemærke, at udgiften pr. elev rent faktisk er faldet i perioden 2002 til 2004, og at udgiften i budget 2006 har fået et yderligere hak nedad i forhold til denne periode. Der er dermed ingen entydig konklusion på, hvilken vej enhedsudgifterne bevæger sig, men udviklingen tyder på, at kommunerne lever op til økonomiaftalens målsætning om at nedbringe gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen. Mange kommuner har tilsyneladende udnyttet det stigende elevtal til at nedbringe enhedsudgifterne. Ca. halvdelen af kommunerne har således en tildelingsmodel, hvor der automatisk tildeles færre ressourcer pr. elev, når elevtallet stiger. Det stigende elevtal i skoleåret 2006/2007 opleves i over 40 pct. af kommunerne, mens under 15 pct. af kommunerne oplever et fald. De resterende 45 pct. af kommunerne forventer et uændret elevtal. I takt med at antallet af elever stiger, forventer knap 15 pct. af kommunerne en stigende klassekvotient, mens kun 2 pct. forventer en faldende kvotient. 24

26 Hovedparten af kommunerne forventer dog en uændret gennemsnitlig klassekvotient i skoleåret 2006/2007. Fortsat meget undervisning i 2006/2007 Tendensen til en faldende udgift pr. elev sker ikke på bekostning af undervisningstimetallet. Eleverne i folkeskolen vil således få omtrent samme antal undervisningstimer i 2006/2007 som i skoleåret inden. I 2006 forventer hele 92 pct. af kommunerne at tilbyde undervisning ud over folkeskolens minimumstimetal, mens over 60 pct. af kommunerne forventer at ligge på folkeskolens vejledende timetal eller derover. Specialundervisning Kommunernes udgifter til vidtgående specialundervisning ( 20.2) forventes i 2006 at udgøre 2,3 mia. kr. Der er tale om en vækst på 3,2 pct., hvilket er noget højere end på normalområdet. 25

27 Der er 18 pct. af kommunerne, som forventer højere udgifter til den vidtgående specialundervisning ( 20.2), mens kun 6 pct. forventer faldende udgifter. Af de kommuner, som ændrer ressourceforbruget til den almindelige specialundervisning ( 20.1), forventer flest kommuner at bruge færre penge i Det er dog langtfra nok til at modsvare væksten i udgifterne til den vidtgående specialundervisning. Forud for kommunernes overtagelse af flere specialundervisningsopgaver i 2007 er det således oplagt at fokusere på den store styringsopgave på området. Kompetenceløft af ledere og lærere Én ting er antallet af undervisningstimer, noget andet er kvaliteten af undervisningen. I økonomiaftalen for 2006 indgår det, at efteruddannelsen af lærere og skoleledere skal målrettes og styrkes i de kommende år. Kommunernes budgetindberetninger vidner om, at næsten 20 pct. af kommunerne har fulgt denne opfordring og afsat flere midler til kompetenceudvikling af lærere og skoleledere allerede i Hertil kommer, at der over en 4-årig periode fra 2006 til 2009 er afsat 175 mio. kr. i finansloven til kompetenceudvikling på skolerne. I godt en tredjedel af kommunerne er der fra politisk side taget stilling til at målrette de afsatte midler til kompetenceudvikling til bestemte formål. 26

28 Det mest almindelige formål er at øge skoleledernes kompetencer. Et andet formål, som kommunalbestyrelserne har ønsket at målrette midler til, er at øge fagligheden i naturfag og derefter i dansk. Kommunerne har afsat midler til en bred vifte af kompetenceudviklingsformål i 2006 for at øge fagligheden og kvaliteten generelt i de danske folkeskoler. En række eksempler herpå ses nedenfor. Eksempler på kompetenceudvikling på skoleområdet i 2006 Diplomuddannelse for skoleledere Øget faglighed i naturfag, dansk, matematik mv. Etablering af evalueringskultur Øget rummelighed/inkluderende undervisning Dansk som andetsprog Øget samarbejde mellem skole og SFO Frie grundskoler i kølvandet på skolelukninger Knap 10 pct. af kommunerne forventer at tilpasse skolestrukturen i 2006/2007 ved at nedlægge en skole, sammenlægge skoler eller ved at omdanne en skole til en såkaldt fødeskole med fx kun klassetrin. I 2005 har mindst 13 kommuner lukket én eller flere skoler, mens mindst et par kommuner allerede har besluttet at lukke en skole i Mange kommuner oplever imidlertid, at det er vanskeligt at tilpasse strukturen. Fx har halvdelen af de kommuner, som i 2005 har nedlagt en skole, oplevet, at en fri grundskole er blevet oprettet i stedet for. En situation, der nemt opstår pga. de frie grundskolers lave minimumskrav for skolestørrelse. Da dette reducerer kommunernes mulighed for at udvikle en bæredygtig skolestruktur, er der som udløber af de økonomiske forhandlinger for 2006 nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortlægge problemet. Arbejdet ventes at blive afsluttet i december Anlæg bedre fysiske rammer for eleverne Kommunerne har siden årtusindeskiftet været i fuld gang med at forbedre de fysiske rammer for eleverne. I 2006 budgetterer kommunerne med an- 27

29 lægsudgifter på godt 2,7 mia. kr. Der er tale om et fald på 12 pct. i forhold til 2005, men det ændrer ikke ved, at der er tale om et højt niveau i De seneste års udvikling viser dog en begyndende normalisering af anlægsaktiviteten. Godt halvdelen af anlægsudgifterne på knap 2,7 mia. kr. er afsat til gennemgribende renovering/modernisering af skolerne. Til nyopførelse af skoler er afsat 8 pct. af udgifterne, mens der er afsat 30 pct. til tilbygninger af eksisterende skoler. De øvrige anlægsudgifter er afsat til mindre renoveringer for at sikre mere tidssvarende rammer. 28

30 I økonomiaftalen for 2006 er der afsat en lånepulje på 800 mio. kr. på folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes lån på op til 50 pct. af anlægsudgifterne. Behovet oversteg imidlertid kommunernes låneønsker på anlægsområdet med 0,5 mia. kr. Der er dermed kun 50 pct. lånefinansiering af de første 4 mio. kr. og ca. 18 pct. af de øvrige anlægsinvesteringer på folkeskoleområdet. 29

31 Effektivisering og harmonisering på ældreområdet På trods af, at de fleste kommuner har travlt med at forberede opgave- og strukturreformen, er der alligevel mange, som også i 2006 har fokus på at forbedre ressourceudnyttelsen og kvaliteten på ældreområdet. Resultatet er, at væksten i ældreudgifterne fra budget 2005 til budget 2006 er forholdsvis moderat, på trods af at både antallet af ældre og antallet af hjemmehjælpsmodtagere stiger. Ældreudgifterne stiger samlet set med 0,3 mia. kr. fra budget 2005 til budget 2006, svarende til en realvækst på 1,0 pct. Da antallet af ældre stiger i nogenlunde samme takt, svarer det til, at kommunerne under ét bruger ca kr. pr. ældre, både i 2005 og

32 Udgifter til ældreservice R2002 R2003 R2004 B2005 B2006 Nettodriftsudgifter, mia. kr. 28,7 28,7 29,1 29,0 29,3 Realvækst i forhold til året før, pct. 0,0 1,4-0,3 1,0 Udgifter pr. 67-årig og derover (i 1000 kr.) 41,0 41,0 41,4 40,8 40,8 Note: Tallene vedrører kun udgifter for 67+årige. Oplysningerne fra 2005 og 2006 stammer fra kommunernes budgetindberetninger. Oplysningerne fra 2002 til 2004 stammer fra Danmarks Statistik, men er korrigeret for udgifter til under 67-årige. Tallene er endvidere korrigeret for en konteringsændring vedrørende kapitaludgifter til ældreboliger. Hvis man kigger nærmere på sammensætningen af ældreudgifterne, viser der sig et lidt blandet billede: Udgifter til ældreservice, opdelt på funktioner (mio. kr.) B2005 B2006 Forskel Ældreboliger Pleje og omsorg Plejehjem og beskyttede boliger (driftsudgifter) Hjælpemidler til 67+ årige i alt Som det ses i tabellen, falder kommunernes udgifter til plejehjem og ældreboliger fra budget 2005 til budget 2006, mens udgifterne til service stiger med ca. 530 mio. kr. De faldende driftsudgifter til plejehjem skyldes, at kommunerne fortsat omdanner plejehjem og beskyttede boliger til ældreboliger efter almenboligloven og dermed flytter udgifter fra plejehjem til ældreboliger. Grunden til, at udgifterne til ældreboliger ikke stiger på trods heraf, er, at kommunerne siden 2004 har skullet kontere deres kapitaludgifter til ældreboliger på de finansielle konti (hovedkonto 7 og 8). Størstedelen af kommunernes udgifter til ældreboliger konteres altså på hovedkonto 7 og 8, mens huslejeindtægterne konteres sammen med ældreområdets udgifter. Når antallet af ældreboliger stiger, stiger huslejeindtægterne også, hvilket afspejles i udviklingen fra 2005 til 2006 på ældreboligfunktionen (funktion 5.30). Kommunernes udgifter til hjælpemidler og pleje og omsorg (primært hjemmehjælp, hjemmesygepleje og genoptræning) stiger med ca. 530 mio. kr. 31

33 fra 2005 til En stor del af denne stigning kan dog skyldes ændrede momsregler på området. De ændrede momsregler betyder, at kommunerne fra regnskab 2005 skal kontere hjemmehjælpsudgifterne inkl. købsmoms og ligeledes skal indregne købsmomsudgifterne i deres afregning med private leverandører. Begge dele medfører stigende ældreudgifter, idet momsen nu indgår i udgifterne. I økonomiaftalen for 2006 blev den økonomiske konsekvens af de ændrede momsregler opgjort til 340 mio. kr. (hele landet), som kommunerne blev kompenseret for via en midtvejsregulering af de kommunale bidrag til momsudligningsordningen. Hvis kommunerne har indbudgetteret hele dette momsbeløb i ældreudgifterne i 2006, udgør den reelle stigning i ældreserviceudgifterne altså omkring 190 mio. kr. fra budget 2005 til En rundspørge til en række kommuner tyder dog på, at ikke alle kommuner har budgetteret med den højere moms, hvorfor den reelle vækst formentlig udgør over 200 mio. kr. Regeringen bebudede i regeringsgrundlaget fra februar 2005, at den ville afsætte 500 mio. kr. årligt fra 2006 til nye initiativer på ældreområdet. Med finanslovsaftalen for 2006 besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at afsætte 441 mio. kr. heraf i 2006 til en ansøgningspulje på hjemmehjælpsområdet. Kommunerne kan søge om puljemidlerne under flg. temaer: Øget aktivitet Digitalisering Øget valgfrihed og fleksibilitet KL stiller sig meget skeptisk over for særligt det første kriterium, idet ansøgningspuljen kun er étårig, og den fremtidige finansiering af en evt. øget aktivitet er dermed ikke sikret. Ansøgningspuljen fordeles forlods efter visse demografiske kriterier, og den enkelte kommune kan derefter beslutte, om den vil ansøge fra puljen. Kommunerne skal efterfølgende dokumentere via nogle på forhånd fastlagte kriterier effekten af de igangsatte initiativer. Kommunerne får i slutningen af 2005 besked om fordelingen af puljen og om ansøgnings- og dokumentationskriterier. Det må derfor forventes, at kommuners udgifter i regnskab 2006 i det omfang puljen bliver udmøntet vil være højere end de budgetterede udgifter i budget

34 Flere hjemmehjælpsmodtagere i 2006 I budgetindberetningerne er kommunerne blevet bedt om at angive deres forventninger til det gennemsnitlige antal hjemmehjælpsmodtagere pr. uge i Kommunerne forventer ca flere modtagere af personlig og praktisk hjælp 3 i 2006 i forhold til forventningerne for De personer svarer til en stigning på 1 pct. Da antallet af ældre stiger med samme takt fra 2005 til 2006, er andelen af hjemmehjælpsmodtagere pr. 67+årige uændret fra 2005 til Antal modtagere, Antal modtagere af personlig og praktisk hjælp (forventet) (i 1000) Antal 67-årige og derover (i 1000) Modtagere i pct. af 67+ årige 30,5 30,5 Kilde: Kommunernes budgetindberetninger for 2006 Budgetindberetningsoplysningerne giver ikke mulighed for at se nærmere på, hvordan hjemmehjælpsmodtagerne er sammensat i forhold til aldersfordeling, hvilken type hjælp de modtager mv. Disse oplysninger findes i stedet i Danmarks Statistik. Her kan man bl.a. se, at det er de ældste borgere, der fylder mest i ældreplejen, idet mere end halvdelen af hjemmehjælpsmodtagerne er over 80 år. Da antallet af personer i aldersgruppen af 80+årige er mindre end fx antallet af årige, betyder det, at visitationsfrekvensen, dvs. den andel af en aldersgruppe, som modtager hjemmehjælp, er meget høj for de ældste ældre. Faktisk modtager ca. hver anden person over 80 år hjemmehjælp, mens det kun er 13 pct. blandt de årige og 0,7 pct. af personer under 67 år. 3 Alle aldersgrupper og inkl. modtagere i plejeboliger, plejehjem mv. 33

35 Frit valg i fremdrift Det frie leverandørvalg, som blev indført på ældreområdet i 2003, er fortsat i udvikling. Det gælder såvel regelgrundlaget som borgernes anvendelse af det frie valg. Mht. regelgrundlaget blev der i foråret 2005 gennemført en revision af fritvalgsloven, som bl.a. indebar, at de kommuner, som anvender godkendelsesmodellen, fremover skal efterbetale de private leverandører, hvis de kommunale timepriser bliver højere end forudsat. Lovrevisionen indebar også en ligestilling af de to hovedmodeller for frit leverandørvalg, nemlig godkendelsesmodellen og udbudsmodellen. Udbudsmodellen giver i modsætning til godkendelsesmodellen mulighed for priskonkurrence. Budgetindberetningerne viser, at antallet af kommuner, som vælger at benytte udbudsmodellen, er stigende. I 2006 forventer 7 pct. af kommunerne at benytte udbudsmodellen på personlig pleje, 10 pct. forventer at benytte udbudsmodellen på praktisk hjælp, og 13 pct. forventer at anvende udbudsmodellen på madserviceområdet. I 2005 anvendte hhv. 6 pct., 9 pct. og 10 pct. udbudsmodellen på de forskellige ydelsesområder. Kommunernes budgetindberetninger viser også, at antallet af hjemmehjælpsmodtagere, som vælger en privat leverandør, fortsat er stigende. Pr. 1. oktober 2005 udgjorde andelen af ældre, som havde valgt en privat leveran- 34

36 dør af personlig pleje og/eller praktisk hjælp, omkring 12 pct. Det tilsvarende tal for 2004 (dog opgjort ekskl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) var 8,3 pct. Andelen er højest for praktisk hjælp (19,5 pct.) og lavest for modtagere af personlig pleje (3,3 pct.). Når andelen af hjemmehjælpsmodtagere, som vælger privat leverandør, fortsat er stigende, hænger det sammen med, at det særligt er de nyvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, som vælger privat leverandør, mens de hjemmehjælpsmodtagere, som har modtaget hjemmehjælp igennem længere tid, ikke har så stor tilbøjelighed til at vælge private leverandører. Efterhånden som gruppen af hjemmehjælpsmodtagere skiftes ud, stiger andelen, som vælger privat leverandør. 35

37 Effektivisering og harmonisering Selv om der ikke sker direkte opgaveændringer på det kommunale ældreområde i forbindelse med opgave- og strukturreformen, er det alligevel et stort arbejde at implementere reformen på ældreområdet. Det skyldes først og fremmest, at de kommuner, der skal sammenlægges, skal harmonisere deres serviceniveauer, således at visitationspraksis, serviceniveau mv. bliver ens på tværs af de nye storkommuner. Endvidere indebærer opgave- og strukturreformen, at kommunerne overtager ansvaret for genoptræning efter udskrivning fra sygehusene, og denne opgave skal indpasses i kommunernes eksisterende opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Budgetindberetningerne viser, at kommunerne allerede er godt i gang med disse tilpasningsøvelser. Blandt de kommuner, som foretager ændringer i kvalitetsstandarderne i 2006, angiver knap halvdelen, at ændringerne helt eller delvis er et led i en serviceharmonisering som forberedelse til kommunesammenlægningerne. Budgetindberetningerne viser også, at mange kommuner har indført central visitation til genoptræningsområdet, og at flere kommuner forventer at gøre dette i 2006 som forberedelse til overtagelse af de nye genoptræningsopgaver. Da antallet af ældre stiger i de kommende år, mens der fortsat er udsigt til snævre vækstrammer, er der i disse år stor fokus på mulighederne for at øge ressourceudnyttelsen og forbedre effektiviteten på ældreområdet, så man kan få mere service for de samme penge. Bl.a. derfor er der fra centralt hold igangsat diverse initiativer omkring forbedret dokumentation på ældreområdet som udmøntning af økonomiaftalen for Således gennemføres der ultimo 2005 en pilotundersøgelse af organisering og effektivitet på hjemmehjælpsområdet i et mindre antal kommuner. Målet med projektet er at give kommunerne en række redskaber til at kunne vurdere egen effektivitet og organisering på ældreområdet. Derudover igangsættes i efteråret 2005 et større dokumentationsprojekt på ældreområdet i et samarbejde mellem KL og staten. Et af de centrale formål med den forbedrede dokumentation er at muliggøre en øget grad af styring på resultat og effekt frem for på processer. Som et led heri vil der blive udviklet relevante effektmål, som kan bruges af kommunerne, når ressourceforbrug skal sættes i forhold til det leverede produkt på ældreområdet. 36

38 Ud over de nævnte tiltag er kommunerne desuden i gang med flere forskellige initiativer med fokus på at forbedre ressourceudnyttelsen og kvaliteten på ældreområdet. I figuren nedenfor ses det, at der i 2006 er mest fokus på at indføre håndholdt teknologi blandt personalet, der er ude ved brugerne, og på at indføre digital kommunikation med læger og sygehuse. Særligt de sidstnævnte initiativer falder godt i tråd med, at kommunerne fra 2007 skal spille en større rolle på sundhedsområdet og må forventes at få et væsentligt tættere samarbejde med sundhedssektoren end hidtil. Samlet set forventer to ud af tre kommuner at igangsætte et eller flere effektiviseringsinitiativer på ældreområdet i løbet af

39 Grundtakstområderne sidste år inden reformen Grundtakstområderne består af voksen- og handicapområdet samt området for sårbare børn og unge. Grundtakstmodellen blev indført i 2002 og erstattede den tidligere delte finansiering mellem kommuner og amter på de nævnte områder. Formålet var at give kommuner og amter et større incitament til at medtænke økonomien i opgaveløsningen. De eksplosive vækstrater på 7-8 procent i årene op til reformen gjorde nye incitamenter nødvendige. I dag kan det konstateres, at udgiftsvæksten er dæmpet betydeligt. Forklaringerne skal findes i de ændrede økonomiske incitamenter samt et øget politisk fokus på at kontrollere udgiftsudviklingen på områderne. For grundtakstområderne under ét var udgifterne uændrede fra regnskab 2003 til regnskab I kommunernes budgettal ses dog en mindre vækst på 0,2 pct. fra 2005 til Dette er stadig betydeligt lavere end tidligere års vækstrater. 38

40 Nettodriftsudgifter til grundtakstområderne R2002 R2003 R2004 B2005 B2006 Udgifter til sårbare børn (mio. kr.) Udgifter til voksne handicappede (mio. kr.) Udgift i alt (mio. kr.) Vækst i forhold til året før (i pct.) 2,0 0,0-1,8 0,2 Kommunerne vil fra 2007 få det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på grundtakstområderne. Det betyder, at der også fremover vil være et stort behov for kommunal faglig og økonomisk opmærksomhed på områderne. Dette behov bliver endvidere forstærket af regeringens skattestop og de stramme vækstrammer, der må forventes at gælde også i de kommende år. Sårbare børn og unge Kommunernes udgifter til sårbare børn og unge udgør små 8,9 mia. kr. i budget Som det ses af nedenstående tabel, er det budgetterede udgiftsniveau stort set konstant i forhold til såvel budget 2005 som regnskab Dette tyder på, at kommunerne forventer at holde udgiftsniveauet fra 2004 i budget Kommunerne synes således indstillet på at følge regeringens og KL s henstillinger om at bremse udgiftsvæksten. Nettodriftsudgifter til sårbare børn og unge R2002 R2003 R2004 B2005 B2006 Udgifter i alt (mio. kr.) Vækst i forhold til året før (i pct.) 1,6-1,1-0,1 0,0 Selv om den samlede økonomi på området for sårbare børn og unge ikke ændres fra budget 2005 til budget 2006, medfører budget 2006 visse omprioriteringer. Således fremgår det af nedenstående tabel, at kommunerne opprioriterer det forebyggende arbejde. Kommunernes planer om flere og mindre indgribende tiltag i nærmiljøet ligger i fin forlængelse af intentionerne med anbringelsesreformen, der træder i kraft 1. januar

41 Budgetterede nettodriftsudgifter til sårbare børn og unge fordelt på foranstaltninger B 2005 (mio. kr.) B 2006 (mio. kr.) Vækst (i pct.) Særlige dagtilbud og særlige klubber ,3 Plejefamilier og opholdssteder ,1 Forebyggende foranstaltninger ,7 Døgninstitutioner ,8 I alt ,0 Tabellen viser, at kommunernes budgetterede udgifter til forebyggende foranstaltninger stiger, mens særligt udgifterne til døgninstitutioner falder. Som nævnt er de samlede udgifter til sårbare børn og unge uændrede. Denne opprioritering af forebyggende foranstaltninger har dog været undervejs i en årrække. Ved udgangen af år 2000 var der således iværksat ca familierelaterede og børnerelaterede forebyggende foranstaltninger. Ultimo 2004 var disse tal steget til hhv og Antallet af anbragte børn og unge ligger på et relativt stabilt niveau perioden igennem. Kommunerne er i forbindelse med budgetindberetningerne blevet spurgt om deres forventninger til anbringelsestallet i pct. af kommunerne forventer en stigning, mens 21 pct. forventer et fald. 65 pct. forventer et uændret anbringelsestal. I forbindelse med de økonomiske forhandlinger om anbringelsesreformen er det forudsat, at der skal anbringes færre årige. Imidlertid er der blot 25 kommuner, der mener, at anbringelsesreformen får betydning for anbringelsestallet. Kommunerne bør dog overveje deres visitationspraksis, således at den økonomiske kompensation af kommunerne i forbindelse med anbringelsesreformen afspejles i kommunernes adfærd. Fokus på familieplejeområdet og de fremtidige netværksplejefamilier Omkring 45 pct. af de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, anbringes i familiepleje. Der er derfor grund til at være særligt opmærksom på familieplejeområdet såvel fagligt som økonomisk. En økonomisk opmærksomhed er vigtig som led i det fortsatte styringsbehov på området, mens 40