StOP - Standard Operating Procedures

Transkript

1 StOP - Standard Operating Procedures Logistiske flow Version september 2010

2

3 Indhold 1. Indledning Metode Generelt om logistisk flow Sengeflow Sengeflow aftørring på sengestuen Logistikflow - linned Logistikflow - sterilgods Logistikflow - forbrugsartikler Logistikflow - kost Logistikflow - medicin Logistikflow - affaldshåndtering Logistikflow personalebeklædning Sammenfatning/spørgsmål til afklaring... 33

4

5 1. Indledning Det blev i maj 2010 besluttet, at anvende Standard Operating Procedure (StOP) som værktøj til at understøtte udarbejdelsen af dispositionsplanforslaget. Værktøjet benyttes til at dokumentere forudsætninger for dispositionsforslaget og kan på sigt anvendes til andre planlægningsformål, herunder eksempelvis IT, udstyr og organisation. Der er udarbejdet to StOP-rapporter: StOP for patientflow FF Akut (version 2.0, ) StOP for logistiske flow (version 1.1, ) I rapporten patientflow for fagligt fællesskab Akut beskrives koncepter for patientflow i diagramform (StOP), mens vare- og personaleflow beskrives rapporten for logistiske flow. StOP-diagrammet suppleres (på sigt) med oversigtstegninger fra dispositionsforslaget, hvor pile på tegningenn angiver de enkelte flow. Det er således muligt at vurdere om funktioner ligger rigtig i forhold til hinanden. Udgangspunktet for udarbejdelsen af StOP-diagrammebeslutninger i Konceptrapporter januar 2009, Arbejdsvisionen er marts 2010, Helhedsplan maj 2010 og Skitseprojektet september Det har dog været nødvendigt, at skelne imellem koncephenvisning til ter og antagelser. Koncepter benyttes med konceptrapporterne. Antagelser benyttes når præmisser enten ikke er afklaret eller beskrevet i konceptrapporterne. For hvert flow redegøres indledningsvis for de benyttede koncepter og antagelser efterfulgt af en beskrivelse af de respektive forløb. Udarbejdelsen af disse forløb har afdækket behov for afklaring koncepter. Emner med behov for afklaring listes i hvert afsnit og sammenfattes samlet sidst i rapporten. Logistikforløb I denne rapport beskrives de udarbejdede flows over leverancesystemet for følgendee elementer (logistiske flow): sengeflow vareflow - linnedflow - sterilgods - forbrugsartikler - kost - medicin - affaldshåndtering beklædning (personaleflow) Beskrivelserne indledes med generelle logistiske flow om vogntransportsystemet opdelt i udgående vogne (fra forsyningsområde til afdelingerne) retur forløb (fra afdelingerne til forsyningsområdet/affald) Med beslutninger i Regionsrådet 16. juni 2010 om tilpasning til den økonomiske ramme på 6,35 mia. kr. er det besluttet at der ved alternativ forsyningsstruktur skal gennemføres en areal- på m² brutto. reduktion svarende til forsyningsbyen Konsekvensen af denne reduktion vil i efteråret 2010 blive kon- starter de logistiske flow kretiseret nærmere. På den baggrund ved ankomsten til logistik tracéet på plan 4. Der er dermed ikke taget stilling til om forsyninger modtages i en varemodtagelse, leveres fra en forsyningby eller anden forsyningsstruktur. Nærværende rapport er såledess tentativ og vil blive fulgt op af version 2.0, når den alternativee forsyningsstruktur er fastlagt. 1 S i d e

6 2. Metode Med afsæt i en kapacitetsvurdering vil StOP-diagrammer synlig- proces- gøre logistikflow for udvalgte varegrupper. I tilknytning til logistiflow redegøres for de administrative ser, som knytter sig til flowet samt snitfladerne til IT, rum, personale og udstyr (felter i højre side af StOP en). Bemærkningbl.a. uafklarede er, noter eller opmærksomhedspunkter herunder emner, som knytter sig til et bestemt område, noteres ved et nummer og opsamles samlet i tilhørende tekst. Personaleda det vedrører kolonnen er ikke udfyldt i nærværende udgave, den fremtidige organisering og vil blive bearbejdet senere i planlægningsforløbet. Legende: Logistikflowene illustreres ved hjælp af kasser som er differentieret i form og farver. En grå oval cirkel henviser til StOP ens start og i en hvid rombe stilles et spørgsmål, hvor svaret ja (nedad) eller nej (horisontalt) resulterer i konsekvenser på de efterfølgende tiltag en lyserød kasse. Såfremt kassen er blå illustrer dette behov et transportbehov. En gul pile-kasse henviser til en anden StOP. Når udkast til dispositionsforslag foreligger vil tegninger over det respektive område kunne indføres i dokumentet og forsynes med hhv. en grøn pil indgang til afsnittet og en rød pil - udgang af afsnittet. Hvert logistikflow beskrives i tilhørende tekst, hvor bl.a. forud- emner i forhold til sætningerne bliver beskrevet. Uafklarede logistikflow og de fysiske rammer beskrives i teksten, og sidst er der en listning af noter der hører til StOP-diagrammet. Start Spørgsmål Nej Rum Ja Tiltag StOP skift L&L AS 1112_45.1.TB 2 S i d e

7 3. Generelt om logistisk flow Gennemgangen af de logistiske flow indledes med en generel beskrivelse af den del af de logistiske flow, hvor vogntransport- systemet benyttes. Her opdeles beskrivelsen i udgående vogne (fra forsyningsområde til afdelingerne) og retur forløb (fra afdelingerne til forsyningsområdet/affald). Principper/koncept De foreslåede logistiske løsninger indebærer foruden det overordnede mål at sikre at de rette varer er tilstede på rette lokalitet til rette tid (just in time) en række selvstændige mål om at minimere fx: spildtid, tomkørsel og omkostninger højt sikkerhedsniveau for varer under transport Dette gælder foruden vare- og affaldstransport også for sengeog persontransporterne. Således er der i henhold til bygningsprincip for vogntrans- StOP for: portsystem på teknikeretage plan 4 udarbejdet logistik flow udgående returløb for vogne Logistikforløb Med forbehold for en kommende analyse af betydningen af Regionsrådets beslutning om en alternativ forsyningsstruktur antages det, at vogntransportsystemet forsyner både det eksisterende og det nye byggeri med udgangspunkt i en central varemodtagelse. Varerne (linned, sterilgods, medicin, beklædning, etc.) distribueres med vogn rundt på et logistiktracé beliggende på plan 4, hvor klinisk personale, patienter og pårørende er forment adgang, af hensyn til person- og driftsikkerhed. Fra plan 4 fragtes varerne efterfølgende med dedikerede vareelevatorer. I det eksisterende byggeri afsættes vognene ved vareelevatorer langs tracéet på plan 4, hvorefter vognen manuelt bugseres til det plan, og efterfølgende afsnit, hvor den skal afsættes. Transportvogne til det eksisterende SKS kan indeholde forsyninger som skal videre til andre afsnit. Tømmes transportvognen således ikke helt på afsnittet i det eksisterende byggeri, transporteres den videre til næste afsnit. I det nye byggeri vil vognen ikke blive afsat på plan 4, men automatisk fragtet fra tracéet (på plan 4) via elevatorbuffer til det relevante plan. Fra elevatorbufferen på det relevante plan i nybyggeri transporteres vognenn manuelt til det aftagende afsnit. Transportvogne med destinationsafsnit i det nye byggeri vil, i modsætning til det eksisterende byggeri, ikke indeholder forsyninger til øvrige afdelinger. Vognen sendes således retur efter tømning. Vedrørende returløb for vogne forudsættes: for nybyggeriet at vogne sættes i elevatorbuffer for eksisterende byggeri afhentning på afdelingen Endelig afklaring af vogntype varetages på et senere tidspunkt med det videre arbejde med vareforsyning og Forsyningsby. For nuværende er opgaven med valg af vogntyper sat i bero, idet det ikke betragtes som en tidskritisk faktor. Det forudsættes, at der er dedikerede vogne til de respektive varegrupper (medicin, mad, sterilgods, lagervarer). Til affald benyttes samme type vogn, dvs. at f.eks. urent linned konse- og madaffald i madvogn kvent bliver fragtet i linnedvogne osv. 3 S i d e

8 Overordnet princip for vogntransport (Helhedsplan maj 2010) Vogntransportsystem - plan 4 Manuel vogntransport til klinisk afsnit - plan 3 Vognflow Vareelevatorer Vognflow Vognflow plan 4 Vareelevatorer L&L AS 1112_85.3.TB 4 S i d e

9 DNU Logistikflow udgående Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Leverance fra vareforsyning IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Bestilling/booking Bestilling og bookingsystem PC/arbejdsplads Ordre pakkes i vogn Rum for forsyningsenhed Rene vogne Vogn afsættes i buffer for udgående Rum for forsyningsenhed Evt. niveauhåndtering til plan 4 Elevator Vogn kobles på VTS og transpores via tracé (plan 4) Vogn til nybyg Vogn afsættes i indbuffer ved vareelevator Besked til log.ass. Trace/ buffer Vogn afhentes og bringes til rette etage og afd. Elevator/ buffer Vogn afsættes fra VTS i indbuffer ved vareelevator (plan 4) Elevatorhåndtering til rette etage m. afsætning i indbuffer Elevator Stamafdeling L&L AS 1112_81.1.TB 5 S i d e

10 DNU Returløb for vogne Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Returflow fra klinik IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Nybyg man. transport af vogn til/ind i vareelevator Tracé/ tracé Manuel niveauhåndtering til plan 4 Buffer ved elevator Vogn sættes i aut. i buffer Buffer ved elevator Niveauhåndtering til plan 4 Elevator Overlevering til vogntransportsystem Buffer/ tracé Transport imod retursted (forsyningsby) Tracé Vogn tom Vogn afsættes ved rette aftager for tømning Vogn tømmes og sættes i udbuffer Tracé/ Forsyningsby Forsyningsby Vogn afhentes af vogntransportsystem Tracé/ Forsyningsby Vogn vaskes Afsættes i indbuffer vognvask Vognvask Ren tør vogn går til vognbuffer Vognbuffer Vognbuffer 6 S i d e L&L AS 1112_80.1.TB

11 4. Sengeflow Fastlæggelse af princippet for sengeflow er væsentligt, idet der herved fastsættes krav til transport, rengøring og opbevaring af senge. Endvidere har valget af princip for sengeredning betyd- grundprincipper for ning for elevatorbehov. Der er to forskelligee sengeredning: afvaskes/tørres hovedsageligt på sengestuerne transporteres altid til sengevask Begge principper for sengeflow beskrives i dette kapitel. Senge- flow er et af de emner som er væsentlige at få afklaret af hensyn til arealfordelingen i dispositionsforsalget og må derfor betragtes som tidskritisk. 4.1 Sengeflow aftørring på sengestuen Principper/koncept Sengeflowet aftørring på sengestuen er udarbejdet med udgangspunkt i et koncept, hvor sengene primært: afvaskes på sengestuerne transporteres til sengevask efter behov eller hver 14. dag Antagelser Disse forudsætninger for sengeflowet suppleres med følgende antagelser rene senge opbevares på sengestuerne (også tom stue) sengetransporter skal minimeres patienter bliver i samme seng I akutcenteret forbliver patienten på båre ved triagering. Først hvis patienten overføres til visitationsafsnit omlægges patienten til en seng. Hver 14. dag vaskes sengen i sengecentral eller hyppigere efter behov (tilsmudsede senge). Der foretages aftørring af senge på sengestuerne (1-sengsstuer). Dog vaskes naturligvis alle infektionssenge i sengevasken. Urene senge fragtes ikke ud af sengeafsnittet med urent linned. Der forudsættes en organisering, hvor eksempelvis en sengepatrulje kommer rundt og vasker/ aftørre senge på afdelingerne. Det antages at der medbringes vogn med dyner, puder og sengelinned. Der kræves derfor kun mindre lagre af dette i afdelingerne. Det forudsættes ikke at sengenn bundskiftes i forbindelse med operation. Blot sengen er synlig ren og sengen har været bundskiftet dagen forinden (jf Forholdsregler for patienter perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks) Er det nødvendigt at køre sengen ind på operationsstuen, skal dyne og puder blive udenfor OP-stuen. Det antagtes således at bundskifte ikke er nødvendig i forbindelse med operation. Det antages at senge strippes for urent linned på sengestuen inden eventuel transport til sengevask Det kan dog give anledning til hyppigere transport af vogne med urent linned, (note 2). Der er en seng på hver sengestue og der er depot til rene og urene senge i forbindelse med sengecentral. Det antages at der anvendes standardsenge til intensiv, således der ikke er behov for forflytning. Det antages ligeledes at sengetransporter foretages på behandlingsetagen (plan 3). 7 S i d e

12 Konceptet med to steder med sengevask i det eksisterende Skejby Sygehus antages opretholdt. For nybyggeriet antages, at der for hvert sengetårn (72-96 senge) etableres rum med sengeopbevaring af vender til spuling af senge samt mindre depot til senge. Af skitseprojektet september 2010 fremgår det, at det forventes, at der i den nordlige og den sydlige udbygning etableres 2 sengetårne hvert sted. Det antages derfor at der etableres 4 enheder med rum til sengevender til spuling/ rengøring af senge. Herudover antages det, at der for akutsenge (108 senge) etableres et tilsvarende mindre område til spuling af senge med sengevender og depot. Programmeringen af disse områder pågår p.t. med udgangspunkt i bl.a. erfaringer fra konceptet på andre sygehuse. Noter til StOP Indlæggelse via akutcenter (1) Patienter til observationsafsnit omlægges fra bårde til senge. (2) Det antages at tom seng altid strippes for urent linned inden transport. Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) Det forudsættes, at hvis en patient flyttes til anden afdeling eller afsnit følger sengen med. Eventuelt ren seng på destinations- Sengeflow ved indlæggelse via stuen returneres til rent sengedepot. Diagrammer for sengeflow Der er lavet StOP-diagrammer for følgende sengeflow: akutcenter Emner med behov for afklaring Skal endoskopi- og dialyseafdelingen påregne forbrug af rene senge? Typisk genbruger patienter på dialyseafdelingen deres sengetøj 3 gange før det lægges til vask (patienten reder og afreder selv seng og gemmer sengetøjet på afdelingen). Hvordan håndteres specialsengene (elektriske senge, hjerte- senge, etc.) senge, senge til store/tunge patienter, ekstra lange og hvor opbevares disse senge? Hvad bliver belastningen fx på affaldsrum som følge af vogn til urent linned, når senge aftørres og redes lokalt? 8 S i d e

13 DNU Sengeflow - Indlæggelse via akutcenter Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Indlæggelse visitationsafsnit IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Patient udredning Patient udskrives Modtagelse Patient i seng til undersøgelse el. lig. på andet afsnit Seng til sengecentral Sengestue (1) Retur til visitationsafsnit Seng strippes for linned Sengestue Plads til urent linned (2) Transport til sengevask Rekvirering af ny seng Indlæggelse på stamafdeling Sengevask Sengevask Seng opredes Sengevask Rent linned Transport til sengestue Sengevask på stue Sengestue (2) findes anden seng på sengestue Seng anbringes på sengestue Sengestue Anden seng til sengecentral depot (rent) Transport til ny destination L&L AS 1112_62.1.TB 9 S i d e

14 5. Logistikflow - linned Principper/koncept Logistikløsningen forudsætter at alle varer levereses fra centralt hold, jf. logistikrapporten november Varerne plukkes og transporteres i lukkede vogne via et logistiktracé beliggende på plan 04 til modtagende afdeling. Ved ankomst transporteres vognene videre til endelig destinaskabe. Dog tion, hvor de anbringes i nicher eller omlastes til omlastes der altid til skabe i eksisterende SKS. Antagelser Logistikløsningen forudsætter varebestilling via et brikbestillings- system eller tilsvarende elektronisk system. Mængden af sengelinned der som minimum skal ligge i de enkelte afdelinger forudsættes maksimalt at udgøre en vogn pr. dag pr. sengeafsnit. Det forudsættes at senge redes op i forbindelse med sengevask eller at en mobil sengeredningspatrulje servicererr afdelingerne, og forestår sengeredning ved udskrivelse af patienter. Derfor forudsættes det, at forsyning af sengelinned til afdelingerne er til akut skift af sengetøj. Diagram for linnedflow Der er lavet StOP-diagram for følgende linnedflow: Logistikforløb Efter vogn med rent linned ankommer ved elevatorbuffer afhentes vognen til efterfølgende omlastning eller parkering i niche. Af hensyn til målet om begrænset vogntransport anvendes tom vogn til urent linned, såfremt der er et behov herfor. Vognen til urent linned placeres i affaldsrum. Efterfølgende returløb følger det generelle returflow af vogne. Emner med behov for afklaring Sengepatruljens funktion skal afklares. Hvilke senge håndterer sengepatruljen? Bundskiftes alle senge dagligt? Linnedbehov for operationsafsnit, ambulatorier og dagkirurgi skal afklares. Herunder hvor det skal placeres. Det er forsat uafklaret i konceptet om der vil være nicher til opstilling af vogn eller om linned skal omlastes til skabe i de respektive afsnit skal afklares i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget. Noter til StOP Håndtering af linned på afdelinger (1) Ved levering til afdeling jf. StOP Logistikflow udgående vogne (2) Linned forbliver i vogn eller omlastes til skab. (3) Tom linnedvogn anvendes til urent linned efter omlastning. Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) Håndtering af linned på afdeling For forsyning af linned til afdeling og returløb for vogne med linned, henvises til det generelle kapitel vedr. logistiske flow, som viser StOP-diagrammer for: logistikflow udgående vogne og returløb for vogne. 10 S i d e

15 DNU Håndtering af linned på afdelinger Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Håndtering modtagende afdelinger IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst ind bufferplads afdeling Melding Buffer ved elevator Vogn afhentes Afhentes Vogn (1) Omlastes Eksisterende vogn udskiftes med fuld vogn Niche (2) Omlastes til hylder/skabe Niche/ depotskabe Behov for vogn til urent linned Afsættes i affaldsrum Affaldsrum (3) Vogn transporteres til vognbuffer Buffer ved elevator Retur løb Afhentes L&L AS 1112_67.1.TB 11 S i d e

16 6. Logistikflow - sterilgods Principper/koncept Det forudsættes at transport af sterilgods og sterile engangs- følger det artikler fra afsendelsen (i sterilcentralen) til OP-afsnit generelle flow for forsyning, jf. kapitel Generelt om logistisk flow. I forbindelse med arbejdet med typificeret bygningsstruktur er der vedr. kerner (elevatorer mv.) planlagt 4 pladser for indkom- Det forudsætter at vogne ved ankomst trækkes til brugsstedet, mende og 4 pladser for udgående vogne ved vareelevatorerne. så de ikke blokerer ind- og udlastningsområdet. Levering just-in- Håndtering i OP-afsnit time er en forudsætning. Diagrammer for sterilflow Der er lavet StOP-diagrammer for følgende sterilflow: Antagelser Det er i arbejdet med standardrum for operationsafsnit antaget, at der ikke benyttes indervogne til sterilgods, mens dette er antaget i planlægningen af en ny sterilcentral i forbindelse med forsyningsbyen. Derfor skal flow for sterilgods afstemmes med flow for operationsafsnit. Her i denne StOP om sterilgods antages brug af indervogne. Det antages endvidere at ydervogn sendes til central vognvask mens indervogn vaskes i sterilcentral. Akutvogne placeres i sterildepot på operationsafsnittet hvorfra der også kan hentes reserveinstrumenter. Emner med behov for afklaring Organisation af den manuele håndtering af procedurevogn på operationsgangen er ikke afklaret. Det skal i forbindelse med dispositionsforslaget afklares hvor de tomme vogne til opsamling af urent udstyr skal placeres. Ved dagkirurgi kan flowet adskille sig fra flow på central OP. Da behovet for udstyr generelt er mindre i forbindelse med dagkirurgien kan udstyr til flere operationer eventuelt være samlet i én vogn. Dermed kan antallet af transporter reduceres. Det skal bemærkes at det kunne være hensigtsmæssigt at trække indervognen ind på operationsstuen, idet der ikke er ud- at der er en ledig pakningsrum ved dagkirurgi. Det forudsættes vogn til urent udstyr udenfor operationsstuen og vogngennemstik til indervognene. I regi af sterilcentralen er det forudsat at der pakkes på inderaf standardrumsarbejdet for vogne af hensyn til hygiejne. I regi OP og udpakning er der forudsat vogne uden indervogne, dvs. med bakker på hylder i vognen. Det forudsættes at vogne har indervogne. Dette har ikke betydning for nærværende flow, da indholdet af vognene kan tømmes uden at vognene køres ind på operationsstuen eller i udpakningsrumet. Endelig afklaring af vogntype kan foretages på et seneree tidspunkt når det videre arbejde med vareforsyning / Forsyningsby er tilrettelagt. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Et udpakningsrum betjener to operationsstuer. Der skal derfor være plads til midlertidig opmagasinering af en tom vogn indtil den kan anbringes i vogngennemstik til operationstuen (to pr. operationsgang). Alternativt kan man sende en tom vogn retur til forsyningsbyen og senere rekvirere en tom vogn igen til at returnere instrumenter til sterilcentralen. Sidstnævnte løsnings anses for at være uhensigtsmæssig, da det vil kræve unødige transporter af tomme vogne. Plads til midlertidig opbevaring vil desuden give fleksibilitet i forhold til ankomstfrekvensen. Der vurderes at være behov for opstilling af 1-2 vogne pr. operationsgang. 12 S i d e

17 For hver bygningsenhed er der programmeret 5 operationsstuer, men kun 2 udpakningsrum. Der er således en operationsstue uden adgang til udpakningsrum og derfor følger flowet for denne stue flowet for 1. operation på de øvrige operationsstuer, hvor udpakningsrummet ikke benyttes og hvor sterilgods leveres direkte via gennemstik til operationsstuen. Noter til StOP Sterilgods Håndtering i OP-afsnit (1) Akutvogne placeres i sterildepot på OP-afsnit. (2) Ved første operation benyttes udpakningsrummet ikke. (3) Behov for afklaring af vogntype foreløbigt sat i bero. (4) Placering af tom vogn skal afklares i forbindelse med dispositionsforslaget. (5) Ydervogne vaskes i central vognvask, mens indervogne vaskes i sterilcentral. Efterfølgende operationer Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) 1. operation L&L AS 1112_92.1.TB 13 S i d e

18 DNU Sterilgods - Håndtering i OP-afsnit Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af sterilgods IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst vogn fra sterilcentral Buffer ved elevator Ikke akutvogn Sterildepot OP-gang (1) 1. OP? (2) Transport til OP-stue Vogn- til gennemstik OP-stue (3) Vogn tømmes ud på rullebord Steril udpakning på borde Efter operation - urent udstyr flyttes fra borde til vogn /checkliste OP-stue Indervogn? Transport til udpakningsrum Vogngennemstik til udpaknings- rum Vogn tømmes ud på rullebord Steril udpakning på borde Transport af udstyr til OP-stue på rulleborde /checkliste Udpaknings- rum Behov for at opmagasinere vogn? Tom vogn transporteres til vogngennemstik til OP-stue Efter operation - urent udstyr flyttes fra borde til vogn /besked /checkliste Vogn- til gennemstik OP-stue OP-stue (4) Transport til opmagasinering Buffer/ niche? Vogn transport til elevator Buffer ved elevator Returtransport (5) L&L AS 1112_52.2.TB 14 S i d e

19 7. Logistikflow - forbrugsartikler Principper/koncept Logistikløsningen forudsætter at alle varer leveres fra centralt hold (eksempelvis fra en centralvaremodtagelse). Varerne plukkes og transporteres i lukkede vogne via et logistiktracé beliggende på plan 04 til modtagende afdeling, jf. det generelle flow for forsyning, jf. kapitel Generelt om logistisk flow. Ved ankomst transporteres vognene videre til endelig destination, hvor de anbringes i nicher, omlastes til skabe, rene skyllerum eller depoter. Logistikløsningen forudsætter varebestilling via et brikbestillingssystem eller tilsvarende elektronisk system. Diagrammer for flow for forbrugsartikler Der er lavet StOP-diagrammer for følgende flow: Håndtering i afsnit (eksisterende byggeri) Håndtering i afsnit (nybyggeri) Logistikforløb Der foretages en registrering ved ankomst og returtransport. Det er væsentligt, at vognene straks ved ankomst kan flyttes ud af kernen (elevatorområdet) af hensyn til et begrænset antal bufferpladser ved vareelevatorerne. I nybyggeriet sker der automatisk transportt af vognene via dedikerede vareelevatorer til de respektive afdelinger, hvorefter vognen manuelt flyttes ind i afsnit og indholdet omlastes til skabe. Vogne pakkes og transporteres til den enkelte afdeling i nybygandet afsnit (hvilket geriet, men transporteres ikke videre til et er tilfældet på SKS). På eksisterende SKS sker transport fra elevator til slutdestination manuelt (truck). Håndtering omkring ind- og udlastning sker manuelt. Transportvognen vil kunne indeholde forbrugsartikler til flere afdelinger. Håndtering forventes uændret med omlastning til skabe og depoter. Ingen vogne forbliver i afdelingerne som skabe. Emner med behov for afklaring Dedikeret plads til vogne skal disponeres/programmeres. Afklaring af behov for omlastning fra vogn til andre placeringer? Hvem skal håndtere vognene i afdelingerne? Hvor kan vognene stå i venteposition, såfremt de ikke straks kan tømmes/omlastes/ anbringes på slutdestination? Endelig afklaring af vogntype varetages på et senere tidspunkt når det videre arbejde med vareforsyning/forsyningsby til- rettelægges. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Noter til StOP Forbrugsartikler - Håndtering modtagende afdeling (Nybyg) (1) Behov for afklaring af vogntyper sat i bero. (2) Automatisk transport af vogn til rette etage med manuel omlastning. (3) Vogne sendes ikke videre til andet afsnit men returneres til vognbuffer. Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) 15 S i d e

20 DNU Forbrugsartikler - Håndtering modtagende afdeling (SKS) Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Modtagende afdeling håndtering IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Vogn transporteres til destination Truck Omladning Truck Ingen forbrugsartikler til anden afdeling Transport til anden afdeling Depot/ skyllerum Truck Vogn retur til elevator Buffer ved elevator Truck Returløb for vogne L&L AS 1112_65.1.TB 16 S i d e

21 DNU Forbrugsartikler - Håndtering modtagende afdeling (Nybyg) Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Modtagende afdeling håndtering IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Ankomst til afdeling Melding Afhentning Buffer ved elevator Vogn (1) Transport til skabe Niche/depot/ gang/ dedikeret plads Omlastes/udpakkes Niche/depot/ gang/ dedikeret plads (2) Vogn retur til vognbuffer Buffer ved elevator (3) Returløb for vogne L&L AS 1112_64.1.TB 17 S i d e

22 8. Logistikflow - kost Principper/koncept Konceptet skal understøtte målet om tilgængelighed, høj kvalitet og variation og dermed mulighed for bespisning 24 timer i døgnet med faste hovedmåltider og med adgang til mellem- måltider og drikkevarer hele døgnet Kostforsyningen for DNU bygger på et koncept med et centralkøkken og decentrale afsnits-/kantinekøkkener. Fra centraltil den køkkenet leveres varmholdt mad cook & eat nuværende del af Skejby Sygehus, mens der skal leveres fortilberedte retter, der færdigtilberedes i afsnitskøkkener i nybyggeriet. Også til kantiner leveres en kombination af færdigtilberedt kost og fortilberedte retter fra centralkøkkenet. Det vil ikke nødvendigvis være det samme centralkøkken, der leverer til både patienter og kantiner. Behandlingsafsnit (ambulatorier og dagafsnit) modtager færdige produkter fra centralkøkkenet. I ambulatorier indrettes en niche med køleskabe til opbevaring af drikkevarer, sandwich m.v. I dagafsnit og udvalgte ambulatorier med behov for et kost- at program indrettes mindre afsnitskøkkener. Det forudsættes afsnitskøkkenet forsynes med færdigretter fra centralkøkkenet. Ambulatoriekøkkenet udstyres med plads til transportvogn. Det antages at ambulatorier og dagafsnit forsynes 1 gang i døgnet (morgen). Det forudsættes at afsnitskøkkener og kantinekøkkener får forsyninger fra centralkøkkenet 3 gange i døgnet, som understøtter 3 faste hovedmåltider med forvalg og mellem- om, måltider. Det er således afdelingen der træffer beslutning hvordan valgmuligheder ved de enkelte måltider uden forudbestilling skal håndteres. Dette i lyset af, at det er det kliniske personale, der har ansvaret for patienternes ernæring. Diagrammer for flow for kost Derudover dikterer kostkonceptet, at der vil være valgmuligheder mellem f.eks. 3 hovedretter og 3 biretter. Derudover vil der være mulighed for at bestille specielle retter fra en menuliste. Retter kan forberedes i centralkøkkenet med en bestillingstid på indtil en halv time før madvognene kører ud. Konceptet betyder, at afdelingskøkkenerne skal være forsynet så de kan tilgodese princippet om bespisning 24 timer i døgnet med faste hoved- måltider. Der er lavet StOP-diagrammer for følgende flow for kost: Kostforsyning Håndtering i sengeafsnit Logistikforløb Kostforsyningen sker med dedikeredee specielle madvogne, der er indrettet til at holde retter henholdsvis kolde/varme. Vognene indeholder endvidere plads til transport af tørkost, drikkevarer og hyldevarer til køkkenet. Ved returkørsel anvendes vognene til transport af køkkenaffald, der samles i køkkenet og som kører med retur og håndteres i centralkøkkenet/forsyningsbyen. Ligeledes foregår vognvask i centralkøkkenet/forsyningsbyen. Der skal være mulighed for at tilslutte vognene til el. Transportvognene køres direkte fra centralkøkkenet/den centrale varemodtagelse til afsnitskøkkenet/kantinekøkkenet, hvor der er standpladser til vognene. 2 stk. pr. afsnitskøkken på sengeafsnit og x stk. pr. kantinekøkken og 1 stk. i køkkener i dagafsnit. Køleskabe i ambulatorier forsynes fra transportvognene i dag- afsnitskøkkener. Det forudsættes, at tømt affaldsbord køres til spisemiljø. 18 S i d e

23 Emner med behov for afklaring Endelig afklaring af vogntype er nødvendig, men vurderes ikke tidskritisk og kan foretages på et senere tidspunkt, når det videre arbejde med vareforsyning/forsyningsby er tilrettelagt. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Noter til StOP Procedurer for håndtering af mad på sengeafsnit (1) Mulighed for tilslutning af madvogn til el. (2) Tømt affaldsbord køres til spisemiljø. (3) Returkørsel inkl. køkkenaffald kører retur i madvogn til centralkøkkenet. Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) 19 S i d e

24 DNU Kostforsyning Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af madvogn IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Vogn kobles på vogntracé Central- lager/vare- modtagelse Skal vogn leveres til sengeafsnit Vogn til dagsafsnit Vogn til kantine Vogn til patienthotel Vogntracé Ankomst til bufferplads afdeling Ankomst til bufferplads afdeling Ankomst til bufferplads afdeling Ankomst til bufferplads Melding Buffer ved elevator Vogn afhentes Vogn afhentes Vogn afhentes Vogn afhentes Afhentes Vogn Ankomst til afsnitkøkken Sengeafsnit Vogn ankommer til ambulatoriekøkken Ambulatorie Vogn ankommer til kantinekøkken Kantine Vogn ankommer til hotelkøkken Patienthotel Håndtering i afsnit Håndtering i ambulatorium Håndtering i kantine Håndtering i hotellet Køkken L&L AS 1112_60.1.DJ 20 S i d e

25 DNU Procedure for håndtering af maden på sengeafsnit Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Håndtering af mad på sengeafsnit IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Maden bestilles /besked/kostsystem Patientstue Centralkøkkenet producerer Transport til afsnit Transport Buffer ved Elevator (1) Transport til afsnitskøkken Afd.-køkken Maden færdigtilberedes og anrettes i afsnitskøkken Afd.-køkken Spises på stuen Maden (buffervogn) transporteres til spisemiljø Transport Buffervogn Maden transporteres til patienter på stuen Tallerkenvogn Maden (buffervogn) returneres til afsnitskøkken Transport Buffervogn Brugt service mv. samles i afrydningsvogn Spisemiljø/ patientstuer Afrydnigsvogn Afrydningsvogn returneres til afsnitskøkken Afrydnigsvogn (2) Køkkenaffald (madrester) til transportvogn Transportvogn retur til centralkøkken Transportvogn Afdelingskøkken (3) L&L AS 1112_78.1.TB 21 S i d e

26 9. Logistikflow - medicin Principper/koncept En stor del af den samlede transport af medicin foretages med vogne. Ved hastevogne afhentes medicinen i elevatorrummet og vognen sendes retur med det samme. Alternativtt kan haste- medicin medicin sendes med akut budtjeneste. Den resterende transporteres med rørpost (eller budtjeneste). Der er programmeret medicinrum i de enkelte kliniske afsnit. Eksempelvis er der medicinrum på sengeafsnit og i ambulatoriet (8 m²) og på operationsgangen (16 m²). Det antages at der benyttes specielle vogne til transport af medicin (mulighed for aflåsning). Returmedicin transporteres med ligeledes i denne vogn. Antibiotika- og cytostatikaaffald håndteres som klinisk risikoaffald. Mange nuværende arbejdsprocesser forventes fremover at blive automatiserede. Apoteket arbejder på at alle lægemidler skal leveres så klar til brug som muligt for at effektivisere håndteringen, bedre arbejdsmiljøet og minimere risici for fejl på de kliniske afdelinger. Det betyder bl.a. at tabletter bliver leveret dosispakket, at injektionsmedicin blandes og leveres i sprøjter eller infusionspumper til den enkelte patient, samt at antibiotika leveres færdigblandet. Apoteket har allerede næsten et just in time princip, da eksempelvis Intensiv bestiller medicin om morgenen og får leveret allerede samme dag omkring klokken 13. Det vil betyde, at klinikken skal modtage væsentligt flere klar til brug blandinger, end man gør i dag. Det skal samtidig være muligt, at få disse blandinger leveret meget hurtigt. Visse apotekervarer cytostatika, færdigblandet antibiotika og visse smertepumper kræver en meget hurtig leverance, da holdbarheden er begrænset. For visse præparater vil den være helt nede på 1½ time fra præparatet er blandet til det skal være givet. Det betyder at der dagligt vil være behov for hasteleverancer mellem apoteket og afdelingerne. Det betyder at reponstiden af visse transporter skal være på maksimalt ½ time. Diagram for flow for medicin Transport af væsker fra centrallageret behandles ikke. Medicingivning er ligeledes ikke omfattet at nærværende flow. Der er lavet StOP-diagram for følgende flow for medicin: Apotek levering af medicin flow i afsnit. Apotek levering af hastemedicin flow i afsnit. Logistikforløb Det antages at rørpoststation er placeret i reception på afsnit, mens selve rørpostsystemet er placeret i kernen. Vogn med medicin bringes til medicinrummet hvor den tømmes (dvs. vognes bringes ind i rummet). Noget medicin anbringes i køleskab, noget i skab og andet forbliver i vogn. Medicinservice forestår distributionen af medicin til og fra afdelingen, hvor klinisk personale varetager medicingivning efter ordinationen. Hastemedicin forventes leveret straks og med vogn eller bud (cytostatika blandinger med kortets holdbarhed skal være givet senest 1,5 time efter blanding). Blanding af cytostatika og montering af dropsæt foretages centralt i apoteket så medicinen er klar til opsætning. Mængden af medicin der skal gives samt risikoen for knæk på dropsættet med efterfølgende lækage betyder at cytostatikablandinger ikke sendes med rørpost. Antibiotikablandinger kan derimod godt sendes med rørpost. 22 S i d e

27 Emner med behov for afklaring Hovedprincippet er levering af medicin klar til brug fra apoteket. Med beslutningen om at undersøge muligheden alternative forsyningsstruktur (evt. uden forsyningsby, hvor et nyt apotek var planlagt) er det nødvendigt at få afklaret om der fortsat kan produceres medicin klar til brug (dvs. med robotter til unit-dose). Hvilket endvidere kan få betydning distibutionen, herunder brugen af rørpost. Endelig afklaring af vogntype er nødvendig, men vurderes ikke tidskritisk og kan foretages på et senere tidspunkt. Dog vil medicinvogne blive udstyret med låsemekanisme. Noter til StOP Apotek Levering af medicin, flow i afsnit. (1) Rørpoststationen er placeret i receptionen. (2) Vogn bringes manuelt fra elevator til medicinrum hvor den tømmes. (3) Antibiotikablandinger kan sendes med rørpost. Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) 23 S i d e

28 DNU Apotek - Levering af medicin - flow i afsnit Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af medicin IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Levering med vogn Levering med rørpost Levering med bud Medicin ankommer med rørpost til station af modt. Reception (1) Direkte til patient Medicin bringes til medicinrum Medicinrum Ankomst af vogn til afsnit Medicingivning Elevator/ buffer Akut Medicin til medicinrum Medicinrum (2, 3) Medicin afhentes i vogn Elevator/ buffer Medicin bringes direkte til opsætning hos patient Sengestue, U/B eller dagseng Vogn tømmes Medicinrum Evt. returmedicin lastes i tom vogn Medicinrum Vogn retur til elevator Elevator/ buffer Returtransport af vogn L&L AS 1112_59.1.TB 24 S i d e

29 DNU Apotek - Levering af hastemedicin - flow i afsnit Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af hastemedicin IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Levering med vogn Levering med bud Ankomst af vogn til afsnit af modt. Elevator/ buffer Medicin afhentes i vogn Medicin bringes direkte til opsætning hos patient Sengestue, U/B eller dagseng Returtransport af vogn L&L AS 1112_100.1.DJ 25 S i d e

30 10. Logistikflow - affaldshåndtering Principper/koncept Det forudsættes at affald kildesorteres og at der i de kommende år vil ske en øget fraktionering af affaldet. Det stiller krav om, at der i affaldscentralen er plads til det nødvendige antal containere med relevante dimensioner. Restaffaldet forventes også fremover at udgøre den klart største del af de samlede affaldsmængder, selvom der gennemføres en omfattende kildesortering. Antagelser Urene depoter/affaldsrum i afdelingerne indrettes med det nødvendige antal affaldsposer, kasser og bakker. Der forud- til at sættes en hyppig afhentnings-frekvens, svarendee borttransport af husholdningsaffald / restaffald sker indenfor samme døgn. Rummet indrettes med god ventilation med undertryk. Affaldsrum på sengeafsnit er beskrevet i forbindelse med udarbejdelsen af standardrum. Affaldsvogne flyttes manualet ind i vareelevatorerne, jf. StOP: bortskaffelse af affald fra afsnit. Affaldsvognene transporteres herefter til affaldscentralen, hvorfra fyldte containere afhentes af vognmand til videre behandling andetsteds. Det forudsættes således, at der ikke foregår en destruktion eller anden slutbehandling af affaldstyper på hospitalet der er alene tale om en opsamling med henblik på borttransport og behandrestaffaldet ling andet sted. Hvor det er relevant, det gælder samt papir og pap, vil der evt. kunne ske en komprimering af affaldet før det transporteres bort. Med hensyn til papir med konfidentielt indhold, antages mængderne med tiden og den øgede brug af EPJ, at blive stadig mindre. Omfanget af makulering forventes derfor tilsvarende at blive mindre. Hensynet til at hospitalet kan ønske sig fuld kontrol over det fortrolige materiale, taler dog for at der etableres en makuleringsmulighed, fx i affaldscentralen Denne behandling svarer til dagens praksis på SKS. I tilknytning til affaldscentralen skal der være installationer for (automatisk) afvaskning af vogne, containere og evt. andet udstyr som benyttes til affaldstransporten. Det forudsættes, at der kun etableres et fælles anlæg, hvor alle typer vask kan foregå også med hensyntagen til de uens krav, der er til forskellige vogntyper. Der skal etableres køle- og fryserum for lagring af affald som har så små mængder, at der går længeree tid mellem afhentning. Det vil være gældende for dele af risiko- og specialaffaldet Diagram for flow for affald Madaffald, der ikke defineres som restaffald, forventes bortskaffet via madvognens returløb til centralkøkken og passerer dermed ikke via affaldscentralen. For madaffald er flowet således beskrevet i forbindelsee med afsnittet om kost. Der er lavet StOP-diagram for følgende flow for affald: Bortskaffelse af affald fra afsnit. Logistikforløb I eksisterende SKS sættes vogn med affald manuelt ind i elevator mens den i nybyggeriet placeres i returbufferen og der afventer automatisk transport til affaldscentralen. Der opereres i logistikrapporten med to vognkategorier til affaldstransproter en almindelig affaldsvogn til restaffald m.m. og snavsetøj og en miljøvogn til risiko- og specialaffald. Endelig afklaring af vogntyper sker på et senere tidspunkt. 26 S i d e

31 Vognenes ydre dimensioner, inkl. alle slags fittings, udgør 140cm X 90 cm X 160 cm (lxbxh). Risikoaffald opsamles i plastcontainere a 240 liter i dagens situation (2009) er der ca. 135 plastcontainere i cirkulation tilsammen på SKS og ÅS. I rapport om Intern Logistik (november 2009) er flowet for affaldsvognene skitseret således: Emner med behov for afklaring Endelig afklaring af vogntype er nødvendig, men vurderes ikke tidskritisk og kan foretages på et senere tidspunkt, når det videre arbejde med vareforsyning/forsyningsby er tilrettelagt. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Noter til StOP Bortskaffelse af affald fra afsnit (1) I eksisterende byggeri sættes affaldsvogn manuelt ind i elevator. (2) Affaldsvogn transporteres via vogntransportsystemet automatisk til affaldscentralen Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) 27 S i d e

32 DNU Bortskaffelse af affald fra afsnit Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af affald i affaldsrum på div. afdeling IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Affaldsrum Affald registrering Affaldsrum Sække, bakker, container Returvogn pakkes af ledig returvogn Returvogn Vogn kører til vognbuffer Vogn kobles på vogntracé af vognstatus Nybyg Eksisterende SKS Afhentning Elevatorrum Truck (1) Afsættes i returbuffer ved vareelevator Transport til elevator Elevatorrum Elevatortransport til plan 4 Elevator Tilkobling til varetransportsystem Tracé Vogntransport til affaldscentral Indhold fordeles i resp. containere af container og FYLD STATUS Løftegrej div. container (2) Vogn til vognvask Vogn til disp. for ny transport Central vognbuffer L&L AS 1112_57.1.TB 28 S i d e

33 11. Logistikflow personalebeklædning Principper/koncept Personalegarderober er i skitseprojektet placeret på plan 1. Det er endnu ikke besluttet om der skal benyttes udleverings- vil ske vha. automater til personalebeklædning. Antagelse Det antages at udleveringen af personalebeklædning automater. Automater installeres i umiddelbar nærhed af garderoberne beliggende på plan 1, i det eksisterende såvel som i det nye byggeri. Det forudsættes at personale knyttes til en specifik automat, hvilket har betydning for automatens sortiment og sorteringen i vaskeriet. Engangskitler indgår i logistikflow for sterilgods/forbrugsartikler. Grønt tøj til OP-omklædningsrum indgår i ogistikflow for linned. Det forventes, at der vil være et loft på antal beklædningsgen- er stande der kan udleveres. For at denne udleveringskontrol mulig fordrer det en anordning i tøjet og automaten, der mulig- både når beklæd- gør den registrering. Det vil blive registrerett ningsgenstanden trækkes fra automaten og når den leveres igen. Diagram for flow for personalebeklædning Der er lavet StOP-diagram for følgende flow: Den videre distribution af de tomme vogne efter påfyldning af automat, afhænger af muligheden for, at placere tomme vogne til senere afhentning i nærheden af garderoben. Og således også af muligheden for at anvende tomme returvogne til uren beklædning. Personaleflow og placering af automater Personaleflowet til DNU fordeler sig på de respektive indgange for de faglige fællesskaber. Det antages at det er disse indgange der benyttes for enten at gå til garderobe eller direkte til afdeling. Der er behov for en vurdering af personaleflow i forbindelse med brugen af garderober, idet disse er placeret på plan 1, mens indgange til de faglige fællesskaber er placeret på plan 2. I nogle faglige fællesskaber har garderober i umiddelbar tilknytning til fællesskabet (Abdominal, Kvinde-barn, onkologi og Hjerte-lunge-kar.), mens andre har garderoberne fordelt over flere lokationer (Inflammation, Akut og Hoved-neuro), jf. oversigtstegning fra skitseprojektet (maj 2010). Skitseprojektet er dog under revision, som følge af nedskaleringen. På den baggrund bør der undersøges om placering af automater til personalebeklædning kan placeres således, at: automater er ved store garderobeområder automater er ved personaleindgange, hvis garderobe- over større områderne er placeret spredt afstande. Personalebeklædning Logistikforløb Ved indlevering af uren beklædning registrerer automaten indleveringerne og samler dem i en vogn, som anvendes til returtransport til vaskeriet. Der kan evt. fortages automatisk sortering i flere vogne i forbindelse med indlevering. 29 S i d e

34 Fordeling af personalegarderober (Skitseprojekt maj 2010) Den optimale placering af automater afhænger således både af personaleflow og af den enkelte automats kapacitet. Under forbehold for at skitseprojektet er under revision er der dog foretaget nogle beregning for nogle af de faglige fællesskaber, hvor afstanden mellem indgange og garderober er længst. Eksempelvis vil personale tilknyttet fagligt fællesskab Inflammation som ankommer via galleriet i det faglige fællesskab skulle benytte ca. 4 minutter (ekskl. elevatortransport) til at gå til fællesskabets fjerneste garderobe, som er placeret i det eksisterende SKS. Ligeledes vurderes det at ville tage ca. 4-5 minutter (eks. elevatortransport) for en medarbejder i FF Akut, at komme fra indgang til den fjernest liggende garderobe (i eksisterende SKS). Transporttid med elevator afhænger af naturligvis af belastning. Vareelevatorer er dedikerede til denne funktion og kan derfor ikke anvendes til persontransport. Onkologi Hoved-neuro Akut Kvinde-barn Hjerte-Lunge-Kar Inflammation Abdominal For de øvrige faglige fællesskaber skaber vurderes tiden der skal benyttes til at gå til fjernest liggende garderober at være lavere end 4 minutter (eks. elevatortransport). L&L AS 1112_93.1.TB 30 S i d e

35 Emner med behov for afklaring Det bør afklares hvordan omladning fra vogn til automat vil foregå, ligesom graden af automaternes manuelle håndtering bør afklares. Dimensioneringen af kapacitetsbehovet for automater til per- af personer der sonalebeklædning. I den forbindelse skal antallet er på arbejde samtidigt vurderes. Hvilket også kan anvendes i vurderingen af flow gennem indgange, gallerier, elevatorer mv. Idet alle indgange er placeret på plan 2 påregnes et etageskift for at komme til garderoberne. Personaleflowet fra indgangsniveauet på plan 2 til garderoberne på plan 1 bør derfor revurderes i sammenhæng med udformningen af dispositionsforslaget Såfremt det vælges at opstilles fuldautomatiske automater, skal kompatibiliteten for vognene med automat (herunder evt. også vogntracé og vaskeri) afklares. Endelig afklaring af vogntype er nødvendig, men vurderes ikke tidskritisk og kan foretages på et senere tidspunkt, når det videre arbejde med vareforsyning/forsyningsby er tilrettelagt. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Eksempel Eksempel på personaleflow for ansatte i FF Inflammation, der skal til garderober placeret i eksisterende SKS. Ved benyttelse af indgangen via FF Hjerte-Lunge-Kaindgang til fjernest liggende garderobe. minimeres afstanden fra B 5 4 Indgang FF HLK 3 B 1 2 B Hjerte-Lunge-Kar Inflammation Etageskift Ankomst til garderobe Noter til StOP Personalebeklædning (1) Ind- og udlevering af personalebeklædning sker via automat. (2) Ved automat placeres returvogne til urene uniformer. 6 A Indgang FF inflammation Piletegning (piletegning følger senere i forbindelse med dispositionsforslaget) L&L AS 1112_94.1.TB 31 S i d e

36 DNU Personalebeklædning Version: Logistik StOP Administrative processer Snitflader Levering af personalebeklædning IT Rum Personale Forsyning/ udstyr Note Transport af personalebeklædning til garderobe Garderobe plan 1 Vogn Automatisk håndtering Omlades til automat Garderobe plan 1 Vogn Vogn kobles på automat Garderobe plan 1 Vogn Personalebeklædning afhentes ved automat Garderobe plan 1 Automat Personalebeklædning indleveres ved automat Garderobe plan 1 Automat (1) Uren personalebeklædning frasorteres og samles i vogn Garderobe plan 1 Automat (2) Returløb af uren personalebeklædning L&L AS 1112_56.1.TB 32 S i d e

37 12. Sammenfatning/spørgsmål til afklaring Standard Operating Procedure (StOP) er anvendt som en yderligere dokumentation af forudsætningerne for dispositions- forslaget. StOP-værktøjet kan endvidere på sigt anvendes til andre planlægningsformål, herunder eksempelvis IT, udstyr og organisation. Der er udarbejdet to StOP-rapporter: StOP for patientflow FF Akut (version 2.0, ) StOP for logistiske flow (version 1.1, ) Nærværende rapport, som omfatter de logistiske flows, gennem- imellem går senge- og vareflow, for bl.a. at sikre funktionaliteten logistik- og patientforløb. De logistiske koncepter og antagelser har dannet grundlag for udarbejdelsen af logistikflow i nærværende rapport. Gennem omsætningen af koncepter til flow-diagrammeafdækket en række emner eller dimensioner af koncepterne, som er der bør afklares af hensyn til den videre planlægning og disponering. De uafklarede emner fordeler sig primært på distributionen af senge (rene som urene) og forsyninger af varer (linned, sterilpersonalebeklædning/ gods, forbrugsartikler, kost, medicin) samt udleveringsautomater. En del af de rejste spørgsmål drejer sig direkte eller indirekte om organisation. Mange emner har dog indvirkning på arealet og den bygningsmæssige disponering, herunder f.eks. behov for nicher/skabe, elevator-buffer til vogne, sengedepoter mv. Der er behov for afklaring af mængder med henblik på gennem- førelse af konsekvensanalyser af forskelligee konceptmuligheder. Senge-flow Det er helt centralt at få afklaret flowet omkring senge, da logi- indflydelse på disponeringen stikken omkring senge har betydelig af bl.a. de decentrale serviceenheder (sengevask/-depoter) og fordi andre logistiske flows fx linned, er afhængig af sådan en afklaring. Generelt foretages transport af senge på plan 3. For det eksisterende SKS vurderes at konceptet to senge- For nybyggeriet vurderes pt. centraler på plan 1 kan opretholdes. om der i tilknytning til akutcentret og hvert af de 4 sengetårne kan etablere mindre enheder med sengevender til spuling/ rengøring af senge. Varer-flow Endelig afklaring af vogntype er nødvendig, men vurderes ikke tidskritisk og kan foretages på et senere tidspunkt, når det videre arbejde med vareforsyning/forsyningsby er tilrettelagt. For nuværende er opgaven med afklaring af vogntyper sat i bero. Linned Logistikken omkring linned afhænger af en afklaring af bl.a. sengeredning. Skal der i nybyggeriet disponeres med et skab hvortil linned omlastes - eller en niche til linnedvogn i afdelingen? Såfremt linned ikke omlastes men forbliver i vogn, skal vogntype og linned-sortiment afklares. Sterilgods Det skal afklares om der som ønsket fra sterilcentralens side benyttes indervogne eller om bakker med sterilgods placeres på hylder i sterilvognen, som forudsat i standardrumskataloget. I disponeringen af operationsganen, skal muligheden for midlertidig opmagasinering af tom sterilgodsvogn til brugt sterilgods indtænkes. 33 S i d e