Frem over stepperne: Iværksætteri uden planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frem over stepperne: Iværksætteri uden planlægning"

Transkript

1 Frem over stepperne: Iværksætteri uden planlægning Steffen Korsgaard, Ph.d. stipendiat Tel.: ASB, Institut for Ledelse, CORE Lars Hedemann Ph.d. stipendiat Tel.: ASB, Institut for Ledelse, CORE Paper til Nye tider nye udfordringer Konference arrangeret af Det Danske Ledelsesakademi Kategori: Forskningsbaseret paper 1

2 Indledning Det er bredt anerkendt at iværksætteri er et essentielt element i udviklingen af samfundsøkonomien, samt at iværksætteri kan være et attraktivt alternativ til lønmodtagertilværelsen for mange mennesker. Iværksætteri er ikke blot en kilde til samfundsøkonomisk vækst men måske endnu vigtigere en kilde til tilfredshed, udfordringer og et meningsfuldt arbejdsliv for mange. Det gælder uanset om iværksætteri forstås som opstart af en ny virksomhed, opstart af nye aktiviteter i eksisterende virksomheder, socialt iværksætteri, eller simpelthen det at sætte noget nyt i gang. Det er således afgørende at man er i stand til at forstå de processer der er involveret iværksætteri og at man kan udvikle modeller, som kan tjene som værktøjer for potentielle iværksættere. Dette papir er et forsøg på at etablere og beskrive en model for iværksætteriprocessen, der kan hjælpe potentielle iværksættere godt i gang med deres projekter. Modellen tager udgangspunkt i dele af den senere iværksætteriforskning; særligt den der afviger fra de mere traditionelle ideer om iværksætteri, med deres udgangspunkt i den etablerede strategi og ledelsesteori. Centralt i den her præsenterede model er det at planlægning ikke, som traditionelt anslået, er et essentielt element i iværksætteri aktivitet. I stedet fokuseres der på foretagsomhed og omkostningsbevidsthed i de allertidligste faser af processen. Formålet med modellen er således at anskueliggøre måder at bedrive iværksætteri på, der tager udgangspunkt i de ressourcer, kompetencer og netværkskontakter den potentielle iværksætter allerede har til rådighed. Derved opnås et projekt der er omkostningslet, som umiddelbart lader sig omsætte i handling og derved kan afprøves øjeblikkeligt, uden en tidsmæssigt og ressourcemæssigt omkostningsfuld planlægningsfase. En sådan model er særligt relevant i økonomiske krisetider af to årsager. Denne omkostningslette og handlingsorienterede type af iværksætteri er en mulighed for mange af de mennesker der mister arbejdet i krisetider. Endvidere beror den i ringe 2

3 grad på lånefinansiering, en ting der kan være ekstraordinært svært at opnå i krisetider. Planlægning For de fleste opfattes planlægning som en essentiel aktivitet for iværksættere. Det antages således at det er vigtigt at iværksættere grundigt overvejer hvad de skal gøre, og hvorfor de skal gøre det, inden de kaster sig ud i den egentlige opstart af en ny virksomhed eller et nyt projekt. Grundig planlægning forventes at resultere i bedre muligheder for overlevelse og bedre performance i det lidt længere løb. Planlægningsprocessen i starten af opstartsprocessen opsummeres ofte i en forretningsplan. Mange opfatter forretningsplanen som et uundværligt værktøj for iværksættere (Barringer & Ireland, 2008; Wickham, 2006). En forretningsplan er således et værktøj, der kan hjælpe iværksætteren med at beskrive hvilke aktiviteter der skal igangsættes og hvilke handlinger, der skal udføres, det vil sige som et slags rutekort (Barringer & Ireland, 2008). Ydermere betragtes forretningsplanen som et vigtigt kommunikationsværktøj både internt i forhold til medarbejdere og eksternt i forhold til potentielle investorer, kunder og leverandører. Forretningsplanen indeholder en række elementer der alle søger at etablere et fast grundlag for handling. Ifølge Wickham (2006) bør en forretningsplan indeholde informationer om: Virksomhedens mission De finansielle og strategiske målsætninger for virksomheden Markedsoplysninger; markedets størrelse, vækstrate, konkurrenceforhold osv. Oplysninger om virksomhedens strategi i forhold til eksempelvis produktdifferentiering, prissætning, distribution og marketing Budget Oplysninger om nøglepersoner i projektet Nøgleaktiviteter der skal igangsættes 3

4 Forretningsplanen bør således indeholde en beskrivelse af den mulighed virksomheden planlægger at udnytte (Barringer & Ireland, 2008; Wickham, 2006), hvordan muligheden skal udnyttes samt hvilke resultater (typisk økonomiske) denne udnyttelse forventes at resultere i. Ifølge Wickham (2006) er sammenhængen mellem udarbejdelse af forretningsplan og efterfølgende performance ikke entydig. Alligevel fastslår han at det helt intuitivt giver mening at en god forretningsplan vil understøtte virksomhedens performance. Men som ligeledes anført af Wickham (2006) er en forretningsplan en investering, der skal kunne betale sig og som således bør reflekteres over af enhver potentiel iværksætter. I det følgende vil jeg alligevel anfægte værdien af at udføre en grundig planlægning og forretningsplan ved opstart af ny virksomhed eller nyt projekt; vel at mærke for så vidt forretningsplanen forventes at udgøre en ruteplan (Barringer & Ireland, 2008). Som kommunikationsværktøj vil jeg ikke anfægte dens værdi. Der er flere grunde til at være skeptisk overfor værdien af planlægning for iværksættere. Som pointeret af Sarasvathy (2001a, 2008) bygger planlægningstankegangen på den antagelse at det på baggrund af grundig analyse er muligt at forudsige fremtiden, eller i det mindste klarlægge forskellige scenarier. Men som bekendt er det svært at spå, specielt om fremtiden, og kritikere hævder således også at forudsigelse er et meget problematisk fundament at skabe virksomhed på. Endvidere antager planlægningstankegangen, at muligheden der skal udnyttes kan og bør defineres som det allerførste i opstartsprocessen og fastholdes efterfølgende. Denne tankegang er ligeledes blevet kritiseret i en voksende litteratur på iværksætteri feltet (for en oversigt over denne litteratur se Korsgaard, 2009). Her anføres det, at muligheder ikke er noget der først opdages og dernæst udnyttes. Snarere bliver muligheder skabt og udviklet i et dynamisk samspil mellem 4

5 nøgleaktører såsom investorer, kunder leverandører etc. Det bliver således mindre relevant at investere i at udvikle muligheden før man engagerer med andre aktører. Jeg vil således argumentere for at en udførlig planlægning kan vise sig ikke at være en investering der kan betale sig. Investering af tid og ressourcer i en forretningsplan gør processen unødvendigt lang (Nielsen, Klyver, Evald, & Bager, 2009), og man risikerer at ende i det en iværksætter har kaldt analyse paralyse (Ziegler, Ziegler, & Rosenzweig, 1992), hvor man fortsætter med at analysere uden at handle, fordi man tror at man mangler den sidste lille bid af information der gør hele forskellen. Endvidere kan det gøre projektet unødvendigt omkostningsfuldt ved i første omgang at fokusere på udvikling og analyse af ideen og kun sekundært på de ressourcer, der er til rådighed for den potentielle iværksætter. Bricolage, effectuation og improvisation Det meste af den nyere iværksætteri litteratur tager udgangspunkt i og anbefaler en først planlægning dernæst udførelse model (Baker, Miner, & Eesley, 2003). Blandt andet fastslår Delmar og Shane (2004) og Brinckmann et al. (fortkommende), at der er en sammenhæng mellem det at lave en form for forretningsplan før eller i forbindelse med opstart og efterfølgende økonomisk performance. Der er imidlertid også alternative strømme i iværksætterilitteraturen, der forfølger alternativer til først planlægning dernæst udførelse tankegangen. I stedet fokuseres der her på måder at være iværksætter på, hvor der ikke investeres tid og penge i en planlægningsfase, hvor muligheden defineres, markedet analyseres og scenarier opstilles. Blandt disse står litteraturen om bricolage, effectuation og improvisation særligt frem (Archer, Baker, & Mauer, 2009). I det følgende vil jeg kort skitsere hvad disse tre begreber handler om, med henblik på at integrere centrale indsigter fra alle disse i den efterfølgende alternative model for iværksætteri. Bricolage Baker and Nelson (2005: 333) definerer entrepreneurial bricolage som: making do by applying combinations of the resources at hand to new problems and 5

6 opportunities. Definitionen indeholder således tre elementer, der kan optræde hver for sig i faktisk iværksætteraktivitet. Det første element making do anfører at man afviser aktivt at søge efter nye ressourcer ved mødet med en ny mulighed eller et nyt problem. Om end dette ikke er udførligt diskuteret hos Baker og Nelson, sættes det mere eller mindre eksplicit i modsætning til anskaffelsen af nye ressourcer gennem gældsoptagelse eller andre former for ekstern financiering. Det andet element - applying combinations of the resources at hand betyder at ressourcer kombineres eller genbruges til andre formål end de oprindeligt var tiltænkt. Ressourcerne genfortolkes således og indsættes i nye kombinationer. Det betyder blandt andet at i entrepreneuriel bricolage kan nye produkter eller løsninger ikke blot bygges på men med ruinerne af tidligere (Lanzara, 1999), dvs. en form for genbrug. Det tredje element to new problems and opportunities, signalerer det innovative potentiale i bricolage. Mens det traditionelle først planlægning dernæst udførelse tankegang sættes fokus på at afsøge muligheder og først derefter identificere og anskaffe de nødvendige ressourcer (Shane & Venkataraman, 2000), ansporer bricolage begrebet til at man i langt højere grad er opmærksom på de ressourcer der allerede er tilstede, og at nytænkning af disse i sig selv kan være en kilde til muligheder. Bricolage er således en særlig indstilling til ressourcer, hvor man fokuserer på de ressourcer der allerede er til rådighed eller som kan anskaffes uden eller med meget få omkostninger. Oftest ressourcer der traditionelt ikke tilskrives værdi. En bricolage indstilling til ressourcer kan derfor være et effektivt værkstøj til at udfordre etablerede tankegange i en virksomhed eller industri (Baker & Nelson, 2005) og anspore til nye og kreative anvendelser af ressourcer der pludselig kan blive værdifulde. Bricolage som sådan, er ikke i modstrid med først planlægning dernæst udførelse tankegangen. Det er således muligt at planlægge at ville bruge de ressourcer der er til rådighed på et senere tidspunkt. Men skal man følge ideen om at springe over 6

7 planlægningsfasen er bricolage, som jeg vil vise senere, et afgørende element for at minimere omkostningerne i iværksætteriprocessen. Improvisation Improvisation er, i modsætning til bricolage, den absolutte modpol til først planlægning dernæst udførelse tankegangen. Improvisation kan defineres som sammenfald af design (planlægning) og udførelse (Baker et al., 2003). Dette sammenfald er både tidsmæssigt for så vidt at det sker samtidigt, men også substantielt, således, at design og udførelse influerer på hinanden. Improvisations forskere indenfor organisation og iværksætteri fremhæver improvisation som en blandt flere mulige reaktioner, når man bliver konfronteret med en mulighed eller et problem. Man kan således vælge ingenting at gøre, gøre noget tilfældigt, gøre brug af eksisterende rutiner, begynde at planlægge, bruge en allerede lavet plan, eller endeligt improvisere (Baker et al., 2003). Forskellen mellem de forskellige reaktionsmuligheder kan illustreres med en teatermetafor. Vælger man således at gøre ingenting bliver der ikke sat et stykke op. I først planlægning dernæst udførelse vælger man omhyggeligt et manuskript og opfører forestillingen efter den plan der er udlagt i manuskriptet. Improvisationsteater derimod har ikke et forudgivet manuskript, der fortæller skuespillerne hvad de skal sige og gøre. Her må de reagere på de cues der gives fra publikum og medspiller og bruge de rekvisitter der er til rådighed på scenen. Dette betyder imidlertid ikke at det er planløst hvad der foregår. Planlægning og udførelsen af stykket sker samtidigt og ideelt konvergerer skuespillernes individuelle og improviserede planer sig til et meningsfuldt hele. Improvisation er i sagens natur problematisk, hvis man på forhånd har en ide om hvor stykket skal ende. Men hvis enden på stykket er åben, kan improvisation føre nye og interessante resultater med sig; resultater man måske ikke kunne have skrevet sig frem til i et manuskript eller plan. 7

8 I Baker et al.s (2003) papir gives der flere eksempler på improviserede virksomheder eller aktiviteter hvor en virksomhed etableres umiddelbart for at gribe en mulighed eller problem, oftest i tæt interaktion med de potentielle kunder. Fordelen ved improvisationsbegrebet er at det sætter fokus på muligheden af at reagere spontant og umiddelbart på muligheder og problemer, og at improvisation kan fungere som vigtigt strategisk værktøj ved opstart. Det er således ikke usædvanligt at improviserede løsninger efterfølgende opløftes til egentlig strategi i nye virksomheder, med gode resultater (Baker et al., 2003). Effectuation Saras Sarasvathy har i en række publikationer (2001a, 2001b, 2003, 2004, 2008) redegjort for sin teori om effectuation logik. I sin Ph.d afhandling undersøgte Sarasvathy hvordan ekspertiværksættere ræsonnerer i forbindelse med vigtige beslutninger i iværksætterprocessen. I studiet fik hun 27 ekspertiværksættere til at løse en række opgaver der omhandlede en fiktiv virksomhed (Sarasvathy, 2001a, 2001b). Mens iværksætterne løste opgaverne skulle de tænke højt og deres ord blev nedskrevet og analyseret. Det centrale resultat i denne analyse var at iværksættere grundlæggende ræsonnerede på baggrund af to vidt forskellige logikker: effectuation og causation logik (Sarasvathy, 2001a, 2001b, 2004). Causation logik følger tæt den traditionelle måde at ræsonnere på, hvor markedsanalyse, mulighedsidentifikation og planlægning er afgørende elementer (Sarasvathy, 2001a). Her tages målet for givet, og der lægges planer for, hvordan man kan komme derhen mest hensigtsmæssigt. Man starter med at identificere et problem og beskrive kuren. På den måde har vi et mål, vi arbejder hen imod. Effectuation logik derimod er det stik modsatte af causation. Her tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? Med andre ord iværksætterens egne træk, evner og sociale netværk (Sarasvathy, 2001a, 2001b, 2004). Dernæst spørges, givet disse midler hvilke 8

9 effekter kan jeg skabe, hvad kan jeg gøre? Måles bestemmes således i høj grad af midlerne, og kan naturligvis ændre sig løbende i processen og efterhånden som de tilgængelige midler ændrer sig. Det siger sig selv at en iværksætter vil have andre og måske bedre midler og ressourcer efter at have været i gang i tre år, end i de første måneder. Forskellen mellem causation og effectuation logikkerne kan illustreres ved at vi forestiller os at vi skal lave et måltid mad. Der er grundlæggende to tilgange til det. Enten finder man en opskrift og følger denne. Dette vil kræve at man anskaffer sig de nødvendige ingredienser og tilbeder dem efter opskriftens forskrifter. Eller man kan åbne sine køkkenskabe og se hvad man allerede har, og så lave mad med disse ingredienser. At følge en opskrift svarer til causation logik, mens effectuation logikken svarer til at lave mad udfra hvad der allerede er i køkkenskabene (Sarasvathy, 2001a). En anden illustration handler om patchwork (Sarasvathy, 2003). Patchwork handler grundlæggende om at få mere eller mindre tilfældige og forhåndenværende lapper strikket sammen til et meningsfuldt hele. I starten forsøger man sig frem og prøver forskellige muligheder, men efterhånden som arbejdet skrider frem og et mønster har udviklet sig, kan man begynde at eftersøge særlige lapper fra andre. Disse nye lapper kan også få en til at genoverveje designet og løbende ændre på dele at tæppet. Den kausale modpol til patchwork er puslespillet hvor billedet allerede er givet og opgaven består i at finde de korrekte stykker og lægge den korrekt sammen. Hvor causation logik sigter mod at forudsige fremtiden og gennem reduktion af risiko opnå en form for kontrol, søger effectuation logikken at overflødiggøre forudsigelse gennem kontrol. Da fremtiden i meget høj grad er produkt af menneskelig handling forsøger man i effectuation logikken at skabe eller modellere fremtiden, blandt andet ved at inddrage centrale stakeholders, der kan hjælpe med at skabe de ønskede betingelser (Sarasvathy, 2003). Denne kontrol logik manifesteres i tre principper, der danner kernen i den måde iværksættere træffer beslutninger indenfor en effectuation logik (Sarasvathy, 2003, s. 210): 9

10 Der fokuseres på overkommelige tab, frem for forventet gevinst. Man anslår hvor meget kan man tåle at tabe og lader dette styre i beslutningsprocessen, i stedet for forventet gevinst, som det er tilfældet i causation logik. Man indgår i højere grad i partnerskaber, og lader dette stå i stedet for grundige markedsanalyser. Partnerskaber sigter mod at skabe den ønskede fremtid, i stedet for at forudsige den. Man forsøger at udnytte uforudsete begivenheder (contingencies) i stedet for at undgå dem. Har man, som i causation logik, en fast plan bliver uforudsete begivenheder en trussel. Planlægger man løbende, kan man forsøge at vende det til en fordel og indrette sig på dem. Opsamling Det måske mest afgørende fællestræk mellem de tre teoretiske begreber er, at de alle har en hang til handling (Archer et al., 2009). Det vil sige, at de alle inkorporerer en forestilling om handling som det afgørende element, og at handling derfor bør opprioriteres i forhold til planlægning. Hvor den traditionelle først planlægning dernæst udførelse tankegang ser handling som noget der følger efter og gerne skulle være styret af planlægning, er det omvendt i både bricolage, improvisation og effectuation. En alternativ model for iværksætteri I den alternative model, jeg vil beskrive nedenfor, er der to centrale principper: foretagsomhed og omkostningsminimering. Ved foretagsomhed forstås det at man tilstræber at komme så hurtigt som muligt fra tanke til handling (Kirketerp & Korsgaard, 2007). Ideen er at processen accelereres mest muligt. Man omgår således den forsinkelse der ligger i planlægningsfasen og går direkte til handlingseller implementeringsfasen. 10

11 Omkostningsminimering, forstås her ikke blot som den almindelige sunde fornuft der ligger i at vælge den billigste løsning, og generelt holde omkostningerne nede i nystartede virksomheder, eller projekter. Snarere forstås en involvering af omkostminimeringen i de allertidligste faser af processen. Det bliver således et centralt kriterium at ideer der er omkostningslette prioriteres. Principperne om foretagsomhed og omkostningsminimering er ikke umiddelbart forenelige. Omend foretagsomhed eliminerer de omkostninger der er forbundet med planlægningsfasen, kan en foretagsom adfærd hvor iværksætteren skyder fra hoften, nemt ende med at være omkostningstung på det lidt længere sigt. Der ligger således en udfordring i at forene de to principper. Her er de tre ovennævnte teoretiske perspektiver behjælpelige med forskellige logikker der kan anvendes til at forene foretagsomhed med omkostningsminimering. Den grundlæggende tankegang er, at iværksætteren, i stedet for først at identificere en mulighed og dernæst afsøge de nødvendige ressourcer og kompetencer, skal forsøge at skabe muligheder ud fra de ressourcer, kompetencer og netværksrelationer, der er allerede er til rådighed. En sådan mulighedsskabelse vil automatisk være omkostningsbevidst, og vil endvidere gøre det muligt at handle på muligheden med det samme. Denne logik er afbilledet i figur 1. 11

12 Figur 1 Ressourcer Omkostningsbevidsthed Mulighed Kompetencer Netværk At skabe muligheder En mulighed forstås i denne sammenhæng som en ide, som vurderes at kunne skabe værdi for andre (Nielsen et al., 2009, s. 74). I den traditionelle iværksætteritænkning antages det, at muligheder findes i markedet i form af ikkedækkede behov hos et markedssegment eller undervaluerede ressourcer, der kan udnyttes bedre i nye kombinationer (Kirzner, 1973; Shane & Venkataraman, 2000). At skabe muligheder ud fra de ressourcer, kompetencer eller netværksforbindelser der allerede er til rådighed kræver en anden tilgang. I stedet for at tænke først og fremmest på om der er et marked, ser man på hvad der kan lade sige gøre med de ressourcer, der allerede er til rådighed. Et eksempel kan illustrere forskellen. I 1990 skal kunsthåndværkeren Bente Rübner 1 have skiftet taget på sin villa. I stedet for at smide de gamle skifferplader ud, lader Bente dem ligge i baghaven med en forventning om at hun på et eller andet tidspunkt vil få en ide til at bruge dem. Nogle år senere er tiden inde til at få den gode ide, og 1 Dette eksempel er blevet givet mig af Helle Neergaard, og kilden til historien er Rübners hjemmeside (www.rubner.dk) 12

13 ved at udforske materialet finder hun på at fremstille et bord af skifferplader. Bente udvikler og bygger et bord og tager af sted til designmøbelforretninger for at sælge det. Responsen er overvældende og på baggrund af dette bygger Bente en virksomhed op, der i dag sælger designmøbler i hele Norden. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at undersøge om der er et marked for forskellige typer af skifferprodukter, tager Bente udgangspunkt i det hun allerede har: Skiffer og kunsthåndværksmæssige kompetencer. Det betyder, at hun med det samme kan skride til handling og bygge et produkt af skiffer. Og skulle det vise sig at der ikke er eller kan skabes et marked, har omkostningerne ved projektet været begrænsede. Et andet eksempel er Steen Møller, der gennem en årrække havde arbejdet som økologisk landmand i et landbrugskollektiv og forstander på en højskole. Begge steder havde Steen oplevet at glæden ved arbejdet blev hæmmet ved konstant at skulle forholde sig til de økonomiske krav og problemer der udsprang af at have optaget lån. Steen besluttede sig således for at han ville være gældfri. For at opnå dette var det nødvendigt at bygge et hus så billigt at han kunne finansiere det uden at optage lån. Steen byggede derfor et hus i landsbyen Sdr. Felding ved hjælp at uforarbejdede eller genbrugte materialer, han kunne opdrive i lokalområdet. Huset kom således til at bestå af bl.a. stampet jord, hør, uforarbejdet træ, osv. I alt kostede huset omkring at bygge. Steen blev således gældfri, men måske endnu mere interessant kom folk fra nær og fjern for at høre om Steens hus og de ideer om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed som Steen virke er baseret på. Endvidere kunne Steen bruge sine erfaringer med byggeriet (og selve huset) til at afholde workshops om alternativt byggeri. Senere blev Steen og hans hus portrætteret af den daværende DR medarbejder Anton Gammelgaard. De to opbyggede et godt samarbejde og venskab. Senere samarbejdede de om at videreudvikle Steens ideer, og skabte Frilands projektet, hvor en alternativ landsby blev bygget udenfor Feldballe alt imens DR fulgte processen tæt. Disse programmer er for nyligt blevet genudsendt på DR 2. 13

14 Steen tog således også udgangspunkt i de ressourcer der var til rådighed og opdagede senere at der faktisk var et behov for at høre historier som hans, og for at lade sig inspirere af hans tilgang til livet og byggeri. Da han senere ville udbygge projektet tog han fat i en eksisterende netværkskontakt, Anton, og sammen kom de frem til at kombineret TV og byggeprojekt, der senere fik meget stor opmærksomhed. Steens historie afspejler endvidere meget fint hvordan denne måde inkorporerer en ekstrem omkostningsbevidsthed. Ressourcer, kompetencer og netværksforbindelser Hvis udgangspunktet ikke er en ide som man kan analysere og planlægge, hvor starter man så? Som antydet ovenfor foreslår Sarasvathy en model hvor udgangspunktet er tre spørgsmål: hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvem kender jeg. En rudimentær ide formuleres baggrund af svarene på disse spørgsmål, og dernæst kontakter man folk man kender med henblik på at sikre deres deltagelse i eller bidrag til projektet (stakeholder commitment). Det afgørende i forhold til stakeholder commitments er ikke i første omgang om deres kompetencer og ressourcer passer ind i projektet, men om de er villige til at committe sig og investere disse ressourcer og kompetencer (Wiltbank, Dew, Read, & Sarasvathy, 2006). Det bliver således projektet eller ideen der formes til at passe til kompetencerne og ressourcerne, og ikke omvendt, som det er tilfældet i først planlægning dernæst udførelse tankegangen. Efterhånden som flere tager del i projektet bliver hvem er jeg? til hvem er vi? og mængden af viden og netværkskontakter stiger; dvs. der bliver flere midler til rådighed. Det bliver således muligt at gøre meget mere. På den anden side bidrager hver deltager til en konsolidering af ideen eller målet, hvilket mindsker handlefriheden og fleksibiliteten i forhold til ideen. Dette er dog ikke et problem for netop konsolideringen af ideen gør at den bliver til en egentlig mulighed; dvs. en ide der kan skabe værdi for andre. Sarasvathy og hendes kollegers model er glimrende til at illustrere en model for iværksætteri, hvori både foretagsomhed og omkostningsbevidsthed er inkorporeret i 14

15 alle elementer. Jeg har dog et enkelt forbehold overfor modellen. Den anskueliggør ikke tilstrækkeligt at muligheder kan skabes med udgangspunkt i fysiske ressourcer eller netværkskontakter. Som fortalt ovenfor skabte Bente Rübner en mulighed ud fra de fysiske ressourcer hun havde liggende i baghaven. Det kunne selvfølgelig ikke have ladet sig gøre uden Bentes viden og interesse (hvem er jeg og hvad ved jeg), men udgangspunktet var de fysiske ressourcer. På samme vis udspringer Frilandsprojektet af netværkskontakten mellem Steen og Anton, hvor udgangspunktet var hvad kan vi lave sammen?. Man kan således forestille sig en proces der kan tage udgangspunkt i enten ressourcer, kompetencer eller netværkskontakter, og i en cirkulær eller iterativ dynamik inddrage de øvrige elementer. Ved at spørge til sine ressourcer, (hvad har jeg?), kompetencer (hvad ved/kan jeg?) og netværkskontakter kan formulere en ide der kan handles på uden yderligere forsinkelse. Figur 2: Ressourcer: Hvad har jeg? Netværkskontakter: Hvem kender jeg? Kompetencer: Hvad ved/kan jeg? Handling En sådan model kan bruges i den første fase af iværksætteriprocessen. Ideerne der genereres ved sådan en model har to fordele: De tager udgangspunkter i elementer 15

16 der allerede er tilstede, og derfor ikke kræver ny-investering af tid og ressourcer. De vil således kunne realiseres med meget lave omkostninger. Endvidere vil de, af samme årsag kunne iværksættes med det samme. Der bliver således potentielt meget kort fra tanke til handling. Kombineres denne model med Sarasvathy s gives følgende en figur for iværksætterprocessen (figur 3): Figur 3: Flere midler Hvem er jeg? Hvad ved jeg? Hvad har jeg? Hvem kender jeg? Handling Stakeholder commitments Hvad kan jeg gøre? Begrænset handlefrihed ift. mål og ide Inspireret af Sarasvathy (2008) To illustrative historier Til at afslutte og illustrere fremstilling af modellen for iværksætteri uden planlægning vil jeg fremdrage to eksempler, der illustrerer forskellen mellem den traditionelle og den her fremsatte model. Eksempel 1: Mette er 22 år gammel og bor i en større provinsby. Hun arbejder i en juicebar, og har tidligere arbejdet som barista i en kaffebar. Hun er således godt bekendt med 16

17 branchen og har erfaring med de fleste elementer i at drive sådanne typer af forretning. I sit nuværende arbejde er der en del ting, hun synes kunne gøres bedre i forhold til produktkvalitet, ekspedition af kunderne og markedsføring. Hun har derfor besluttet at forsøge at starte sin egen juicebar ud fra en forestilling om at markedet for friskpresset juice bliver større og at en juicebar der tilbyder et overlegent produkt til nogenlunde den samme pris som konkurrenterne vil kunne have succes. Mette er således gået i gang med at finde egnede lokaler i midtbyen og undersøge mulighederne for at låne penge i banken til at starte op. For at låne penge skal Mette lave en forretningsplan der skitserer udgifterne forbundet med opstart og drift, samt lægge et budget for hvilke indtægter der er nødvendige. Blandt udgifterne tæller lokale og udstyrsleje samt ansatte tungt. Eksempel 2: Ulla er 32 og bor ligeledes i en større provinsby. For to år siden gik hun på barsel med sit første barn, og havde under sin barsel stor fornøjelse af at købe børnetøj på nettet. Da hun i forvejen var træt af sit arbejde besluttede hun sig for at hun, efter endt barsel, ville lave noget med børnetøj i stedet. Da hun oplevede hos sig selv og andre mødre i hendes bekendtskabskreds, at der var i stigende grad blev købt børnetøj over nettet, besluttede hun sig for at starte sin egen internet-baserede børnetøjsforretning. Også Ulla var nødt til at låne penge i sin bank for at etablere en professionel hjemmeside og et varelager. I den første tid gik salget meget trægt, og Ulla følte sig nødsaget til at investere yderligere i online markedsføring på hjemmesider der henvender sig til mødre. Dette har hjulpet en smule men Ulla kæmper stadig med at lave overskud, og overvejer nu at lukke butikken. Dette ville dog, som det står nu, medføre et tab på omkring

18 Både Mette og Ulla har startet deres proces ved identificere en ide, de gerne vil forfølge. Hos Mette udspringer ideen i en oplevelse af at hun vil kunne tilbyde et overlegent produkt i sin egen forretning, mens Ullas ide snarere udspringer af en stærk interesse for børnetøj. Fælles for både Mette og Ulla er det, at deres forretninger er forholdsvis omkostningstunge. Drifts- og opstartsomkostningerne for en juicebar er høje da det fordrer lokaler og lange åbningstider og derved ansatte. For Ulla gælder det, at hun er nødt til at investere i et varelager og konstruktionen af en professionel hjemmeside for at kunne starte op. Dette behøver ikke nødvendigvis at være et problem, hvis de antagelser der ligger bag Mette og Ullas ideer viser sig at være korrekte. Det vil sige hvis Mettes produkt faktisk er overlegent og hvis markederne for friskpresset juice og online børnetøjskøb faktisk vokser i en grad der kan bære yderligere to udbydere. Pointen er imidlertid her, at uanset hvor meget analyse og planlægning Mette og Ulla vælger at investere kan der ikke gives et sikkert svar på forhånd. Ideernes skæbne er således usikker per definition. Mens denne usikkerhed er uoverstigelig er der et andet sted hvor Mette og Ulla kunne have garderet sig, nemlig på udgiftssiden. Begge vælger forretningsmodeller og produkter der er omkostningstunge, ud fra en forventning om en betydelig gevinst i tilfælde af succes. Men ved at genoverveje både Mette og Ullas ide er det muligt at tænke sig andre veje, der kunne have været betydeligt mindre omkostningsfulde, og måske stadigvæk havde dækket deres lyst til at starte selv og arbejde med henholdsvis juice og børnetøj. Ved at tage udgangspunkt i de ressourcer Mette og Ulla allerede havde til rådighed ved opstart ville alternative ideer kunne tage form. For Mettes vedkommende er det særligt butikslokaler, udstyr og ansatte der er dyre anskaffelser. Det kunne således være en fordel at finde en ide, som hun selv ville kunne udføre, kunne udføre hjemmefra, og muligvis med det udstyr hun allerede havde til rådighed. En mulighed kunne være at levere friskpresset juice til virksomheder, på samme vis som nogle virksomheder får leveret mad og frugt. Dette ville kræve udstyr hun muligvis allerede havde til rådighed i sit køkken samt overflødiggøre både butikslokaler og ansatte. Det er muligt at dette marked er betydeligt mindre end markedet for traditionelt detailsalg 18

19 som i juicebaren. Til gengæld skal Mette ikke have nær så stor en omsætning for at få overskud, og hun kan endvidere engagere markedet øjeblikkeligt ved at tage direkte kontakt til potentielle kunder og få afprøvet ideen uden omkostninger (om end det måske kunne være en fordel at medbringe smagsprøver). Og sidst men ikke mindst: skulle det mislykkes ville Mette umiddelbart kunne skifte spor og starte sin juicebar, en erfaring rigere. Omvendt ville en mislykkes opstart af en juicebar, sandsynligvis efterlade Mette med gæld. For Ullas vedkommende står hun netop i en situation, hvor hun ikke kan lukke sin virksomhed uden tab. Hun kunne således med fordel have forsøgt en anden strategi fra starten. Havde hun taget udgangspunkt i sine ressourcer havde hun måske forsøgt at etablere en virksomhed der nok beskæftigede sig med børnetøj, men ikke nødvendigvis gennem detailsalg. En mulighed for Ulla kunnet have været at forsøge sig som børnetøjs ækvivalent til personlig stylist, det vil sige en der rådgiver om hvilken slags tøj der passer i forhold til stil, pris og funktionalitet samt hvilke butikker der kunne være gode. Dette koncept ville i høj grad trække på Ullas interesse for og viden om børnetøj snarere end et omkostningstungt varelager. Det ville reelt ikke fordre andet end en bil, en telefon og en hjemmeside. Det vil sige ting, Ulla nemt ville kunne mønstre. En oplagt målgruppe for dette ville være mødregrupper, der ville kunne slå sig sammen om en konsultation og derved få råd om børnetøj. Holdbarheden af dette koncept ville Ulla kunne afprøve hurtigt og uden videre omkostninger ved at trække på sit netværk af bekendte og komme i kontakt med mødregrupper. Ulla ville endvidere kunne bruge dette koncept til at videreudvikle sin eksisterende forretning og måske opnå synergi ved at tilbyde særlige rabatter til mødregrupperne. Disse eksempler er tankeeksperimenter, og skal derfor ikke tages for mere end dette. Men forhåbentlig illustrerer de at man kan gardere sig mod den usikkerhed der er forbundet med opstart af nye virksomheder eller aktiviteter hvis man tænker omkostningsreduktion ind i de allertidligste faser, ved at fokusere på de ressourcer, kompetencer og netværkskontakter man allerede er i besiddelse af. 19

20 Afslutning og perspektivering Denne model til iværksætteri indeholder en alle kan gøre det tilgang, der forsøger at beskrive iværksætteri som en aktivitet der er let tilgængelig, ikke er dyr, og som ej heller dyrker forestillingen om iværksætteren som en ensom ulv eller en ildsjæl der jagter sit mål betingelsesløst. Det er en aktivitet som alle principielt tage del i, på stor eller lille skala. Og skulle det gå galt, så er skaden ikke så stor. Som sådan er den særligt relevant i økonomiske krisetider. Dels fordi den tegner iværksætteri som en attraktiv og let tilgængelig mulighed for dem der skulle være uheldige at miste deres arbejde. Endvidere baserer den sig ikke i nogen videre grad på lånekapital eller andre former for ekstern finansiering, og som kan være endnu sværere at opnå i krisetider. Dog skal det siges om modellen at den ikke nødvendigvis understøtter vækstiværksætteri, eller som sådan øger chancen for virksomhedens overlevelse. Snarere er perspektivet dette at skulle det mislykkes med virksomheden er tabet af en sådan karakter at det er muligt for iværksætteren hurtigt at starte et nyt projekt eller virksomhed op igen. Der vil således ske en hurtigere akkumulering og udnyttelse af læring med denne model. Referencer Archer, G. R., Baker, T., & Mauer, R Towards an alternative theory of entrepreneurial success: Integrating bricolage, effectuation and improvisation, Babson College Entrepreneurship Research Conference. Babson Part, MA. Baker, T., Miner, A. S., & Eesley, D. T Improvising firms: Bricolage, account giving and improvisational competencies in the founding process. Research Policy, 32(2): Baker, T. & Nelson, R. E Creating Something from Nothing: Resource Construction through Entrepreneurial Bricolage. Administrative Science Quarterly, 50(3): Barringer, B. R. & Ireland, D. R Entrepreneurship: Succesfully launching new ventures (2nd ed.). Upper Saddle River NJ.: Pearson Prentice Hall. Brinckmann, J., Grichnik, D., & Kapsa, D. Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A meta-analysis on contextual factors impacting the business planningperformance relationship in small firms. Journal of Business Venturing, In Press, Corrected Proof. Delmar, F. & Shane, S Legitimating first: organizing activities and the survival of new ventures. Journal of Business Venturing, 19(3):

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober 2010 Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Kristian Philipsen, lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet,

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB PRÆSENTATION HVAD ER UDFORDRINGEN? HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER SKABE LØSNINGER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab

Læs mere

EVENTS MED PULS FÆLLESSKAB. En Quick-guide til foreningsevents

EVENTS MED PULS FÆLLESSKAB. En Quick-guide til foreningsevents EVENTS MED PULS OG FÆLLESSKAB En Quick-guide til foreningsevents KOM I GANG MED FORENINGSEVENTS! Hvad er en foreningsevent? En foreningsevent kan være et enkeltstående arrangement tilpasset én eller flere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik*

Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik* Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik* Af Anne Kirketerp og Steffen Korsgaard Resumé Entreprenørskab er blevet et centralt begreb inden for politik og ledelse.

Læs mere

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge r/transformativ>laering>og>identitet& & Link&til&den&bog&Pia&Rasmussen&har&skrevet&sammen&med&Per&

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017

Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017 Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017 Konceptbeskrivelse af ideen til de regionale mesterskaber og bedømmelseskriterier: Indhold til konceptbeskrivelse af ideen: Skriftstørrelse 12 Max

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING - ENTERPRISERS 2009

ERFARINGSOPSAMLING - ENTERPRISERS 2009 ERFARINGSOPSAMLING - ENTERPRISERS 2009 5. - 9. Januar 2009, Warvick University, England Enterprisers 2009 var Center for Entrepreneurial Learning, Judge Business School, Cambridge University 26. Enterprisers

Læs mere

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber De regionale mesterskaber for studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser sætter fokus på de studerendes evne til at handle på en forretningsidé

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET SMAGSPRØVE PÅ ONLINE MARKEDSFØRING KURSUS PERMISSION MARKETING 2 MEN HVAD SÅ MED DE 99 %, SOM KIGGER FORBI OG IKKE KØBER ABONNEMENT? HVAD KAN VI

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE Lederskab i en turbulent verden Niels Duedahl, CEO, SE Markedet ændrer sig med stor hastighed Vi er nødt til at revidere vores samfundsmodel på mange områder Ny Teknologi og konstant Innovation er det

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere