Bilag: IKT-arkitektur. IKT-arkitektur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag: IKT-arkitektur. IKT-arkitektur i Faaborg-Midtfyn Kommune 2006-2010"

Transkript

1 Bilag: IKT-arkitektur IKT-arkitektur i Faaborg-Midtfyn Kommune OSG-IKT Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnet model for IKT-arkitekturen Den nationale strategi for digital forvaltning Generelle kommentarer til IKT-arkitekturen Opbygningen af strategidokumentet Vision og pejlemærker Faaborg-Midtfyn Kommunes digitale vision Pejlemærker for den digitale vision... 5 Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Pejlemærke Fremtidsbilleder Organisering og styring af IKT-området Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver IKT i folkeskolen IKT i bibliotekerne Arkitekturprincipper Organisering og styring af IKT-området Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver IKT i folkeskolen Sammenlægningsprocessen Ordliste

3 1. Indledning Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner er i gang med at forberede sammenlægningen af Informations- og KommunikationsTeknologi-området (IKT-området) for den nye Faaborg-Midtfyn Kommune. Den samlede IKT-arkitekturproces er tilrettelagt således, at OmrådeStyreGruppen for IKT (OSG-IKT) har foretaget en nærmere kortlægning, forventningsafstemning og planlægning på IKT-området i de respektive kommuner, inkl. relevante kompetencemæssige og organisatoriske forhold. Denne del af fusionsprocessen kaldet fase 1 og 2 er gennemført. Dokumentationen for fase 2 findes i et særskilt planlægningsnotat på under Drejebog for etablering af Faaborg-Midtfyn Kommune som bilag 9: Planlægningsnotat: Områdestyregruppe IKT. Den videre IKT-proces er baseret på en analyse- og strategiproces i samspil med direktionen (Fase 3) med det formål at få beskrevet den overordnede IKT-arkitektur, som den skal se ud i 2010 suppleret med et kortere IKT-strategisk perspektiv frem til I projektets fase 4 vil der blive lavet handlingsplaner for de projekter/opgaver, som planlægges gennemført i kommunerne inden kommunesammenlægningen i 2007, således at der skabes et godt fundament for arkitekturen og sikres en sikker IKTmæssig start på den fælles kommune i Arkitekturprincipper Forretningsmæssig vision National strategi for digitalforvaltning IKT-Arkitektur IKT-mæssig vision og pejlemærker 1.1 Overordnet model for IKT-arkitekturen Arbejdet med formulering af IKT-arkitekturen har taget udgangspunkt i denne overordnede arkitekturmodel: Fremtidsbillede 2

4 IKT-arkitekturmodellen skal forstås på følgende måde: Faaborg-Midtfyn Kommune IKT-arkitektur IKT-arkitekturen omfatter 1. IKT-mæssig vision og pejlemærker 2. Fremtidsbilleder 3. Arkitekturprincipper IKT-arkitekturen understøtter den forretningsmæssige vision og pejlemærkerne for den nye Faaborg-Midtfyn Kommune samt den nationale strategi i Projekt Digital Forvaltning Vision Visionen for den nye Faaborg-Midtfyn er endnu ikke færdigformuleret, men vil på et visionsstrategiseminar med den kommende direktion tage udgangspunkt i følgende: Borgerdialogen Borgerdialogen er i højsædet, og der skal udvikles nye dialogformer. Borgerdialogen skal munde ud i en bedre prioritering og udvikling af den kommunale service Mangfoldighed Vi skal sikre, at vi får en kommune, som inden for fælles rammebetingelser kan tilbyde en mangfoldighed af løsninger, som samtidig kan være grundlag for udvikling, gensidig inspiration og læring. Øget effektivitet og faglig udvikling Større administrative enheder og større enheder på visse driftsområder skal udnyttes til over en kort årrække at sikre øget effektivitet og styrket faglighed. 1.2 Den nationale strategi for digital forvaltning Hovedvisionen for den nationale strategi er: Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgerne og virksomhederne er i centrum. Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning realisering af potentialet. Til at understøtte visionen er der identificeret fem pejlemærker, som skal være de langsigtede mål i Projekt Digital Forvaltning: 1. Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum. 2. Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer. 3. Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt. 3

5 4. Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel IKT-infrastruktur. 5. Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen. 1.3 Generelle kommentarer til IKT-arkitekturen Følgende forhold vedrørende IKT-arkitekturen skal fremhæves: IKT-arkitekturen for den nye Faaborg-Midtfyn Kommune lægger sig op ad den nationale strategi for Digital Forvaltning. Kommunen vil følge den nationale strategis anbefalinger vedrørende standarder og til stadighed holde sig orienteret om nye tiltag fra nationalt hold og aktivt udnytte mulighederne heri. IKT-arkitekturen er gældende for både den centrale administration på rådhusene samt de decentrale enheder på bl.a. skoler, biblioteker, daginstitutioner og ældrecentre. 1.4 Opbygningen af strategidokumentet Strategidokumentet er struktureret således: I afsnit 2 er visionen og pejlemærkerne for IKT-arkitekturen beskrevet. Visionen afspejler ambitionsniveauet for den nye Faaborg-Midtfyn Kommune i For at konkretisere visionen er der opstillet 6 pejlemærker, der fungerer som delvisioner. Til at understøtte vision og pejlemærker er der i afsnit 3 beskrevet en række fremtidsbilleder grupperet i følgende områder: Organisering og styring af IKT-området Digital forvaltning Skoleområdet Endelig indeholder afsnit 4 en række arkitekturprincipper grupperet efter de samme områder som ovenfor samt nogle principper for sammenlægningsprocessen. 4

6 2. Vision og pejlemærker 2.1 Faaborg-Midtfyn Kommunes digitale vision Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT-vision er: Faaborg-Midtfyn Kommune vil tilbyde borgerne og virksomhederne en mangfoldighed af sammenhængende digitale løsninger, der til enhver tid optimerer dialogmulighederne, og kommunen vil internt anvende de IKT-løsninger, der mest effektivt kan hjælpe med at løse opgaverne. Med denne vision for IKT-udviklingen vil Faaborg-Midtfyn Kommune sigte på at sikre en oplevet helhed, sammenhæng og effektivitet hos såvel borgere som hos virksomheder, når disse er i dialog med kommunen. Dette gælder både dialogen i forbindelse med selvbetjeningsløsninger samt den direkte dialog med Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejdere. Visionens fokus på effektiv anvendelse af interne IKT-løsninger i Faaborg-Midtfyn Kommune, vil samtidig øge mulighederne for at kommunens medarbejdere oplever en udfordrende og krævende arbejdsplads, hvor den helhedsorienterede faglige udvikling er i fokus. 2.2 Pejlemærker for den digitale vision Visionen konkretiseres gennem følgende pejlemærker, der også kan opfattes som delvisioner: Faaborg-Midtfyn Kommune vil forbedre dialogen med borgere og virksomheder ved at udbyde et stigende antal selvbetjeningsløsninger. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sikre en optimal opgaveløsning gennem en løbende effektiv anvendelse af IKT-systemerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gennem effektiv anvendelse af IKT-systemerne løbende styrke det arbejdsfaglige miljø og øge medarbejdernes oplevelse af en attraktiv arbejdsplads. Faaborg-Midtfyn Kommune vil udvikle en forretnings- og driftsorienteret IKTorganisation, der skal sikre fremdrift med udgangspunkt i IKT-visionen. Faaborg-Midtfyn Kommune vil i stigende grad udnytte digitale løsninger til at inddrage og oplyse borgerne om det politiske arbejde i kommunen. Kommunens ledere skal gå forrest og sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan realisere IKT-visionen. Pejlemærke 1 Faaborg-Midtfyn Kommune vil til stadighed forbedre dialogen med borgere og virksomheder ved at udbyde et stigende antal selvbetjeningsløsninger. Dialogen med borgere og virksomheder skal være fokuseret omkring adgang til data og adgang til selvbetjeningsløsninger. Borgerne og virksomhederne skal dels have mulighed for så stor en digitaliseret aktindsigt som muligt, dels kunne følge egne sager, efterhånden som de behandles og ændrer status. 5

7 Dialogen skal være karakteriseret af en enkel informationssøgning, og der bør arbejdes hen imod en IKT-løsning, der giver adgang til selvbetjeningsløsningerne til enhver tid (24/7-princippet). Kommunen vil satse på at være aktiv medspiller i udviklingen af centrale borger- og virksomhedsportalløsninger. De selvbetjeningsløsninger, som Faaborg-Midtfyn Kommune vælger, skal have en reel værdi for borgere og virksomheder. Digitalisering af blanketter er ikke tilstrækkeligt for at forbedre oplevelsen af dialog. Tilsvarende er digitaliserede blanketter heller ikke i sig selv effektivitetsforøgende for opgaveløsningen. Pejlemærke 2 Faaborg-Midtfyn Kommune vil sikre en optimal opgaveløsning gennem en løbende effektiv anvendelse af IKT-systemerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil vælge de IKT-systemer, hvor anvendelsen sikrer den mest effektive arbejdsproces for sagsgangene. Digitalisering af sagsgange af rutinemæssig karakter skal sikre, at der anvendes mindst mulig tid til disse opgaver. Herved bliver der overskud til at behandle sager af mere kompleks karakter, og sandsynligheden for en forøget kvalitet i sagsbehandlingen øges. Effektiv anvendelse af IKT-systemerne skal sikres ved at forbedre samspillet imellem systemerne. Herved skabes det størst mulige overblik over opgaverne og den enkelte borgers sagsbehandling. Dette understøtter mulighederne for at realisere en forbedret borgerdialog. Valg og anvendelse af IKT-systemerne skal være karakteriseret ved en fleksibilitet, der gør det muligt at løse mange forskellige opgaver, og hvor løsningen tilpasses den givne opgave. Der vil dog altid skulle ske en økonomisk og teknisk prioritering mellem på den ene side valg af løsninger baseret på de jure og de facto standarder, og på den anden side den optimale fleksibilitet. Pejlemærke 3 Faaborg-Midtfyn Kommune vil gennem effektiv anvendelse af IKT-systemerne løbende styrke det arbejdsfaglige miljø og øge medarbejdernes oplevelse af en attraktiv arbejdsplads. Faaborg-Midtfyn Kommune vil afpasse anvendelsen af IKT til arbejdsopgaverne og vil som en konsekvens heraf sikre, at medarbejdernes IKT-kompetencer matcher de systemer, der anvendes. Faaborg-Midtfyn Kommune vil med en hensigtsmæssig IKT-anvendelse sikre en forbedret vidensdeling mellem kommunens medarbejdere. Dette vil understøtte den generelle og specifikke faglighed i borgersevicebutikkerne og i de enkelte fagområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sikre den effektive anvendelse af IKTsystemerne med en velovervejet proces for indkøring af det pågældende system og ændring af arbejdsgange. Specifik fokus i processen skal være træning og inddragelse af brugerne. Fornuftigt indkørte systemer vil skabe en øget tilfredshed hos medarbejderne, der kommer til at opleve en mere sammenhængende og alsidig arbejdsdag. Pejlemærke 4 Faaborg-Midtfyn Kommune vil udvikle en forretnings- og driftsorienteret IKT-organisation, der skal sikre fremdrift med udgangspunkt i IKT-visionen. 6

8 Faaborg-Midtfyn Kommune vil styrke sin styring og organisering af IKT-området med det formål at understøtte IKT-visionen og sikre, at pejlemærkerne realiseres. IKT-organisationen skal have tre primære ansvarsområder: 1. IKT-organisationen skal sikre det forretningsorienterede arbejde med at optimere kommunens effektive IKT-anvendelse, samt støtte og samarbejde med fagområderne om effektiviserings- og implementeringsopgaver omkring eksisterende og nye IKT-systemer. 2. IKT-organisationen skal vedligeholde og etablere de nødvendige projektmæssige kompetencer i samspil med Projekt, Plan og Evalueringsstaben (PPE) og sikre, at kommunen kan håndtere de IKT-projekter, der skal gennemføres for at understøtte IKT-visionen. 3. IKT-organisationen skal drifte, vedligeholde og optimere kommunens IKT-infrastruktur og supportprocesser og sikre, at kommunen har en velfungerende IKT-platform, samt at brugerne får den nødvendige service. Ledelsesmæssigt skal IKT-organisationen være bredt funderet og have topledere som aktive aktører. Pejlemærke 5 Faaborg-Midtfyn Kommune vil i stigende grad udnytte digitale løsninger til at inddrage og oplyse borgerne om det politiske arbejde i kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde hen imod digitale løsninger, der udnytter de teknologiske muligheder for at oplyse og inddrage borgerne i det demokratiske arbejde. Tiltagene skal til stadighed forbedre borgerdialogen og øge borgerne indsigt i det demokratiske arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Pejlemærke 6 Kommunens ledere skal gå forrest og sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan realisere IKTvisionen. Ansvaret for realiseringen af Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT-vision hviler på alle medarbejdere, men ledergruppen har et særligt ansvar for at fremme en effektiv anvendelse af IKT for kommunen som helhed og inden for hver deres ansvarsområde. Fagsekretariaterne og stabene i Faaborg-Midtfyn Kommune går forrest og udviser i den daglige ledelse en adfærd både i ord og handling, der understøtter IKT-visionen. 7

9 3. Fremtidsbilleder Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT-vision og de tilhørende pejlemærker understøttes af en række fremtidsbilleder grupperet i tre fokusområder: Organisering og styring af IKT-området Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver IKT i folkeskolen IKT i bibliotekerne Fremtidsbillederne udtrykker, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune fungerer på fokusområderne i Organisering og styring af IKT-området IKT-organisationen sikrer det forretningsorienterede arbejde med at optimere kommunens effektive IKT-anvendelse. IKT-organisationen støtter forvaltningsområderne i effektiviseringsopgaver vedrørende eksisterende IKT-systemer samt i forbindelse med implementering af nye IKT-systemer. IKT-organisationen har også ansvaret for at kunne etablere et samlet overblik over alle aktiviteter og status på IKT-området i hele kommunen, for herved at forsyne kommunens ledelse med det nødvendige beslutningsgrundlag i IKT-relaterede sammenhænge. F.eks. status på IKT-projekter og på kommunens IKT-økonomi. IKT-organisationen har etableret og vedligeholder i samspil med PPEstaben de nødvendige projektmæssige kompetencer med henblik på at assistere eller påtage sig ansvaret for IKT-projekter i kommunen. IKT-organisationen er ansvarlig for at drifte, vedligeholde, udvikle og optimere kommunens IKTinfrastruktur og supportprocesser. IKT-organisationen er således ansvarlig for at afstemme forventninger til IKT-driften med fagområderne via indgåede aftaler (SLA-aftaler) og sikre, at kommunen til enhver tid har den nødvendige IKT-mæssige kapacitet balanceret med omkostningerne hertil. IKT-organisationen varetager service desk-funktionen overfor kommunens IKT-brugere og sikrer, at problemer bliver løst i en prioriteret rækkefølge og sker i et kontrolleret miljø. IKT-organisationen har funderet sine arbejdsprocesser på best practices og arbejder med løbende forbedringer med udgangspunkt i sig selv som en serviceorganisation. IKT-organisationen er bredt funderet og har kommunens topledere som aktive aktører, hvilket sikrer den ledelsesmæssige forankring og beslutningskompetence i relation til IKT-området. Dette gøres bl.a. ved at: Lederen er rollemodel Lederen fremmer medarbejderens udnyttelse af informationsteknologien Lederen skal udfordre bestående fremgangsmåder og vanetænkning blandt medarbejdere Lederen skal sikre innovationskraft og dynamik via medarbejderudvikling og rekruttering 8

10 Faaborg-Midtfyn Kommune vil gennem central organisering af IKT-området opnå en række fordele, som f.eks. forbedring af kommunens IKT-økonomi, standardisering af indkøb og systemanvendelse, forbedret support til brugerne i form af forbedrede og optimerede arbejdsprocesser i IKT-staben. De enkelte fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune er selv systemejere. Det betyder, at de har det faglige ansvar for systemanvendelsen, herunder anmeldelser til Datatilsynet. Fagsekretariaterne har til enhver tid proaktivt ansvaret for at optimere og forbedre anvendelsen af IKT-systemerne i forbindelse med at nå visionen om løbende effektivisering af opgaveløsningen. Fagsekretariaterne har derfor også ansvar for at sikre, at deres brugere kan og vil anvende IKT-systemerne som tænkt. Ligeledes har Fagområdesekretariaterne ansvaret og pligten til at deltage i IKT-projekter omkring systemimplementering, da denne deltagelse er afgørende for det efterfølgende ejerskab hos fagområdets ledere og medarbejdere for det pågældende IKT-system. Fagområderne og IKT-organisationen har et tæt og løbende samarbejde, hvor IKT-relaterede opgaver løses i fællesskab. Ledelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har et stærkt engagement i IKT og dennes anvendelse i kommunen. Det er et krav at enhver leder proaktivt udviser dette engagement. Derfor er opbygning af ledelsesmæssige IKT-kompetencer hos lederne højt prioriteret. 3.2 Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver Faaborg-Midtfyn Kommune afsøger konstant mulighederne for at øge digitalisering af opgaveløsningen i relation til både myndigheds- og driftsopgaver. Borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kan følge egne sager digitalt via adgang til udbudte indholdsrige selvbetjeningsløsninger. Det er således et mål, at borgeren selv kan følge sine sager fx via adgang over internettet, og at borgeren herigennem kan vælge forskellige former for advisering ved ændring af sagens status. Denne advisering kan ske f.eks. via SMS eller . Politikerne skal have fuld digital adgang til relevante borgersager, og kan til enhver tid få adgang til disse sager. Dette sker via internettet fx fra politikerens bærbare PC. Faaborg-Midtfyn Kommune vil for at fremme brugen af selvbetjeningsløsninger etablere en borger og virksomhedsportal, hvor borgeren og virksomheden selv har mulighed for at tilpasse adgangen til selvbetjeningsløsningerne. Det er målet at borgerne, virksomheder og politikerne skal have adgang til sager og selvbetjeningsløsninger til enhver tid (24x7-princippet). Den høje grad af selvbetjening skal bevirke, at kommunen har mere tid til at hjælpe de borgere, der ikke har den fornødne kompetence eller hjælpemidler til at foretage sin sagsbehandling selv. Faaborg-Midtfyn Kommune udnytter de teknologiske muligheder for at oplyse og inddrage borgerne i det demokratiske arbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune afvikler borgerhøringer, afstemninger og brugerundersøgelser digitalt. 9

11 SMS Fax Telefon Borger/ Interesent Medarbejder Bærbar Tablet PC PDA Samtale Computer Mobilt Papir Printer Plotter Post Post Scanner Selvbetjeningsskranker ESDH eller Portal Computer Internet Firewall Bruges i dag - Godt indarbejdet i alle arbejdsgange Bruges i dag i et vist omfang - Skal indarbejdes bedre i alle arbejdsgange. Fagsystemer Kommunens EDB-system Bruges minimalt eller slet ikke i dag. Faaborg-Midtfyn Kommune har sikret sin IKT-infrastrukturmæssige kapacitet, sine datastrukturer, samspil mellem relevante IKT-systemer samt sikkerhedsprocedurer til at realisere de omfattende muligheder. Dette sikrer en tilfredsstillende dialog mellem kommunen og omverdenen. Faaborg- Midtfyn Kommune understøtter løbende sine drifts- og myndighedsopgaver ved at have fokus på en enkel og optimeret IKT-infrastruktur og fælles IKT-systemer. Faaborg-Midtfyn Kommune har desuden løbende fokus på forbedring og optimering af sine arbejdsprocesser såvel i det enkelte fagområde som på tværs af organisationen. Dette betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en effektiv opgave- 10

12 løsning med en høj grad af digitalisering af alle arbejdsprocesser, hvor især de rutineprægede opgaver kræver et minimum af ressourceindsats. 3.3 IKT i folkeskolen Opgaveløsningen i skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er understøttet af en fuldt digitaliseret løsning på skolenetværket inklusiv elev-, forældre-, lærer- og administrationsdel. Tilsvarende er skolebibliotekernes IKT-systemer også en del af netværket, som er understøttet af en optimeret IKTinfrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. De digitaliserede løsninger giver mange muligheder. Blandt dem er elevernes mulighed for at kommunikere virtuelt med ressourcepersoner indenfor relevante fagområder (fx faglæreren i et givet fag). Eleverne har også mulighed for at kommunikere virtuelt med elever fra andre lande i forbindelse med specielle skoleprojekter. Skolerne har øgede muligheder for at variere undervisningsforløbet i hidtil uset grad, og kan inkludere materiale i mange forskellige formater. Herved kan den enkelte elevs behov og indlæring i meget højere grad tilgodeses, og de sociale kompetencer kan styrkes. Et omdrejningspunkt for eleverne i Faaborg-Midtfyn Kommunes skoler er, at de både hjemme og på skolen har nem adgang til skolenetværket. Her har eleverne foruden en række kommunikationsmuligheder også adgang til alt undervisningsmateriale, der i fuld opdateret tilstand er placeret på centrale servere. Faaborg-Midtfyn Kommune har i denne sammenhæng etableret en elevportal, der øger elevernes muligheder for at arbejde med undervisningsmaterialet, hvor og hvornår de ønsker det. Lærerne har via portalen udvidede muligheder for at følge elevernes fremskridt og indlæringsmæssige status, og kan optimere undervisningsforløbet efter den enkelte elevs øjeblikkelig status. I Faaborg- Midtfyn Kommune indtænker lærerne IKT i undervisningen, hvilket stiller store krav til lærernes IKTkompetencer og -færdigheder. Der er derfor en gensidig forpligtelse mellem lærere og Faaborg- Midtfyn Kommune om at sikre en optimal opbygning af lærernes IKT-kompetencer. 3.4 IKT i bibliotekerne Folkebibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune spiller en særlig rolle i forhold til borgernes adgang til IKT. Det er bibliotekernes forpligtelse at formidle digital og netbåren information over for alle befolkningsgrupper, med særligt hensyn til de borgere, der har begrænsede IKT-kompetencer. Bibliotekerne opfylder dette gennem en række tiltag: ved at stille borger-pc er til rådighed med adgang til særligt relevante informations-databaser. ved aktivt at formidle netbåren information og oplysning over for de mange borgere, der kommer på biblioteket. ved gennem bibliotekernes hjemmesider og bibliotekernes nationale net-tjenester at fungere som borgernes portal til information om det offentlige og kommunale område. ved at etablere effektive selvbetjeningsløsninger for borgerne, herunder fjernadgang til relevante informationsdatabaser for alle biblioteksbrugere. Bibliotekerne bidrager på denne måde til at styrke borgernes mulighed for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 11

13 Vedr. Borgerservice kan bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune fremadrettet blive aktive aktører i den fremtidige borgerservicebetjening i samarbejde med borgerservicecentrene. Gode åbningstider og et personale med erfaring i kommunikation og (digital) formidling gør det relevant at pege på bibliotekerne som en af borgernes indgangsport til den kommunale borgerservice. Et samarbejde mellem borgerservice og biblioteker kan understøtte den lokale service overfor borgerne. Dette vil være medvirkende til at styrke decentralisering af opgaveløsningen samt medvirke til bedre udnyttelse af såvel personale som lokaler. 12

14 4. Arkitekturprincipper Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT-vision og pejlemærkerne understøttes af en række arkitekturprincipper grupperet i fire fokusområder: Organisering og styring af IKT-området Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver IKT i folkeskolen Sammenlægningsprocessen De 3 førstnævnte principper vil blive implementeret gradvist, men vil være gældende senest i Organisering og styring af IKT-området Organisering og styring af IKT-området skal planlægges med udgangspunkt i fire principper. 1. Der er en Central styring af IKT-området med hensyn til den overordnede strategiske IKTinfrastruktur herunder den udviklings- og forretningsorienterede anvendelse af IKT. Den centrale styring er forankret i Faaborg-Midtfyn Kommunes øverste ledelse, som evner at arbejde strategisk med IKT. Selve IKT-staben er placeret på én fysisk lokation. En central styring af IKT-området forankret i den øverste ledelse vil befordre den ledelsesmæssige beslutningskompetence og fokus, som kræves for at optimere og effektivisere kommunens anvendelse af IKT med henblik på at arbejde i retning af kommunens IKT-vision. Dette gælder både i relation til at ledelsen gennem den daglige ledelsesadfærd viser medarbejderne den retning, som man ønsker organisationen skal bevæge sig imod, samt i relation til de overordnede IKT-strategiske beslutninger. Dette arkitekturprincip understøtter desuden en central placering af IKT-staben samt opbygningen af kommunens IKT-organisation, hvor referencen for IKT-staben er entydig. IKT-staben placeres på én fysisk lokation, hvilket signalerer, at IKT-staben er én fælles stabsenhed, der servicerer alle kommunens øvrige organisatoriske enheder/virksomheder. Dette stiller krav til, at supportprocesserne optimeres med henblik på at skabe en velfungerende service for både centrale og decentrale brugere. 2. Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT er baseret på en homogen hardwarestruktur. Dette arkitekturprincip understreger valget af at arbejde mod en ensretning af den hardware, som kommunen fremover vælger at anskaffe. Herved opnås en økonomisk, teknisk og sikkerhedsmæssig gevinst samt en forenkling af kompetenceopbygningen. Dette skal sikre en velfungerende support og vedligeholdelse af den pågældende hardware. 3. Faaborg-Midtfyn Kommune anvender outsourcing i forbindelse med drift af centrale servere og andre opgaver, hvor dette vil bevirke en effektivisering af IT-driften og såfremt det ikke hindrer en effektiv applikationsafvikling Kommunens IT-driftsmæssige opgaver skal løbende evalueres i forhold til, om disse mere hensigtsmæssigt kan løses ved outsourcing. Kriterier for evalueringen er en effektiv løsning af opgaven herunder i relation til økonomi, kompetence og driftsikring. 13

15 Systemløsninger på eksempelvis Ældreområdet må eksempelvis forventes at skulle kunne tilgås af brugeren efter 24x7-princippet. En vurdering af kommunens muligheder for at sikre dette krav kapacitetsmæssigt (belastning fra et stort antal brugere) skal indgå i evalueringen af outsourcing. 4. Tilgængeligheden af IKT-systemerne er til enhver tid understøttet med en tilstrækkelig kapacitet, som er fleksibel og kan udvides efter behov. Der er en række forudsætninger, som skal være opfyldt før brugeren (både de interne og eksterne) får en god oplevelse i forhold til brugen af IKT-systemerne, specielt i relation til svartider og hastighed: Tilstrækkelig båndbredde og/eller optimal udnyttelse af eksisterende båndbredde via diverse teknologier Tilstrækkelige systemressourcer. En tilstrækkelig båndbredde er også en nødvendig forudsætning for en fornuftig sammenbinding af alle kommunens lokationer (rådhus(e), borgerservicecentre, institutioner m.m.), og at der kan etableres moderne telefoniløsninger baseret på IP-telefoni. Da behovet for båndbredde samt effektiv udnyttelse af eksisterende båndbredde må forventes at stige løbende, er det vigtigt, at løsninger og teknologier er fleksible, så udvidelser kan ske inden for forsvarlige økonomiske og ressourcemæssige rammer. 4.2 Digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver Den digitale forvaltning af både myndigheds- og driftsopgaver i kommunen skal planlægges med udgangspunkt i fem principper. 1. Faaborg-Midtfyn Kommunes anvendelse og udbud af digitale selvbetjeningsydelser er hovedsageligt baseret på de standardløsninger, som markedet tilbyder. Kommunen skal hovedsageligt tilbyde selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder fra det udbud, der tilbydes af leverandører på dette marked. Kommunen skal derfor ikke anvende ressourcer på at udvikle egne løsninger eller tilpasse løsninger fra en leverandør. Herved øges kommunens driftsikkerhed for løsningerne samtidigt med at disse implementeres med lavest mulige omkostning, når udviklingskompetencer og -ressourcer, implementering, drift samt vedligeholdelse inddrages i den økonomiske betragtning. 2. Faaborg-Midtfyn Kommune vil i forbindelse med IKT-leverancer altid vælge den økonomisk mest fordelagtige løsning udfra nogle faste udvælgelseskriterier, som kan prioriteres fra sag til sag. Valg af leverandør til en IKT-leverance vil basere sig på udvælgelseskriterier vedrørende funktionalitet, pris, vedligeholdelsesbetingelser, juridiske forhold og projektorganisation som kan prioriteres i forhold til den enkelte leverance. 14

16 Den fordel, man opnår ved at arbejde med de samme udvælgelseskriterier, er en konsistent måde at udvælge leverandører på fra sag til sag. At kriterierne fra gang til gang kan prioriteres og vægtes indbyrdes giver fleksibilitet i forhold til den enkelte IKT-leverance. Funktionalitet Her lægges særlig vægt på omfanget af funktionalitet og graden af opfyldelse af overensstemmelse med kravspecifikationen. Herudover vil følgende arkitekturprincipper blive inddraget i vurderingen: Interoperabilitet Sikkerhed Åbenhed Fleksibilitet Skalerbarhed Principperne er vigtige i forhold til at opnå en sammenhængende digital kommunikation indenfor det offentlige med deraf følgende effektivitets- og kvalitetsforbedring, hvor der samtidig optimeres i forhold til den samfundsmæssige værdi af de offentlige serviceydelser. Pris Her lægges særlig vægt på den samlede pris, herunder driftsomkostninger vurderet i forhold til den tilbudte ydelse. Ved den tilbudte pris forstås den tilbudte samlede pris for såvel anskaffelses- /implementeringsfasen som den efterfølgende driftsfase. I denne forbindelse indgår bl.a. en vurdering af de fremtidige drifts-, vedligeholdelses- og udviklingsomkostninger for løsningen. Samlet regnes der med en afskrivningsperiode på 4 år. Vedligeholdelsesbetingelser og servicemål Her lægges særlig vægt på, hvorvidt de tilbudte vedligeholdelsesbetingelser og servicemål opfylder, eller overopfylder, de ønskede niveauer. Juridiske forhold Her lægges særlig vægt på, at tilbudsgivers eventuelle forbehold i mindst muligt omfang forringer Faaborg-Midtfyn Kommunes retsstilling, samt at tilbudte vilkår fremstår som attraktive for Faaborg- Midtfyn Kommune. Projektorganisation Her lægges særlig vægt på dels en sammenhængende og overbevisende projektorganisation, hvor de nødvendige kompetencer er til stede, dels den konkrete faglige kompetence, som leverandørens projektmedarbejdere besidder. 3. Faaborg-Midtfyn Kommune sikrer til enhver tid en optimal udnyttelse af eksisterende applikationer. 15

17 Kommunen skal systematisk foretage en evaluering af om en ny eller ændret opgaveløsning kan ske inden for de eksisterende relevante applikationer. Nyanskaffelser kan kun komme på tale, hvis løsning af en opgave ikke kan ske indenfor de nuværende applikationer, eller hvis andre forhold gør, at optimeret borgerdialog eller effektiv IKT-anvendelse ikke kan ske inden for den eksisterende systemportefølje. Herved sikres en minimering af omkostninger til implementering, uddannelse og opdateringsaktiviteter. 4. Faaborg-Midtfyn Kommune vil til enhver tid basere sin opgaveløsning på en IKT-infrastruktur, hvor såvel borgere, virksomheder og medarbejdere oplever en tilfredsstillende tilgængelighed Dette princip er en forudsætning for dels en optimal anvendelse af selvbetjeningsløsninger, dels en effektiv IKT-anvendelse for politikerne samt en effektiv opgaveløsning hos medarbejderne. 5. Faaborg-Midtfyn Kommune vil inden for de teknologiske muligheder have en fælles snitflade mellem relevante IKT-systemer. Kommunen vil anvende de fælles standarder for snitflader, som er angivet under FESD og FOT. Som et led i optimering af borgerdialog og effektiv IKT-anvendelse vil kommunen indarbejde elektronisk sags- og dokumenthåndtering i arbejdsgangene og anvende et fælles ESDH-system. 4.3 IKT i folkeskolen Faaborg-Midtfyn Kommunes anvendelse af IKT i folkeskolen skal planlægges med udgangspunkt i fire arkitekturprincipper. 1. Faaborg-Midtfyn Kommune har en IKT-anvendelse, der skaber optimale betingelser for elevernes læring. Kommunen indtænker sin nuværende og fremtidige anvendelse af IKT i folkeskolerne i relation til, hvorledes denne kan medvirke til at optimere elvernes indlæring. Faaborg-Midtfyn Kommune evaluerer de enkelte skolers IKT-anvendelse samt lærernes IKT-mæssige kompetenceniveau og opstiller kriterier for samspillet mellem IKT og indlæring. 2. IKT-området i folkeskolen er karakteriseret ved anvendelse af ensartet software og IKTinfrastruktur. Tidssvarende og driftssikre PC ere og netværksmuligheder prioriteres højt. Formålet med dette arkitekturprincip er en forventet omkostningsminimering, dels ved indkøb af fælles løsninger til alle skoler og dels i forbindelse med kompetenceopbygningsaktiviteter over for brugerne, hvor der ved brug af fælles systemer er større mulighed for vidensdeling. Udstyr skal desuden være tidssvarende og driftssikkert, og udstyr kan kun nedarves fra andre steder i kommunen, hvis udstyret opfylder disse krav. I kravet til tidssvarende udstyr ligger også, at PC erne kan konfigureres med fleksible multimedieløsninger. At netværksmulighederne prioriteres højt betyder, at eleverne opnår stor fleksibilitet i deres adgang til skolenetværket både på skolen og i hjemmet. 16

18 3. Faaborg-Midtfyn Kommune har en fælles skoleportal-løsning. Som et led i effektiviseringen af kommunens IKT-anvendelse arbejdes der med en fælles løsning til skolernes portaler. Dette forenkler ressourceindsatsen til support, drift og vedligeholdelse, og vil også gøre det lettere for eleverne at flytte skole indenfor kommunegrænsen. 4. Faaborg-Midtfyn Kommune har etableret en centraliseret styring af IKT-anvendelsen på skoleområdet. Dette betyder at planlægning, indkøb, support/helpdesk, drift m.v. skal forankres i IKT-staben suppleret med lokale IKT-servicemedarbejdere og pædagogiske IKT-vejledere. Ved at integrere IKT-området i skolerne med IKT-området i Faaborg-Midtfyn Kommune som sådan, vil kommunen realisere stordriftsfordele og effektivisere og optimere driftssituationen og den daglige support. Desuden vil skoleområdet drage nytte af den langsigtede og strategiske styring af hele IKTområdet. Ved at lade forankringen i IKT-staben ligge hos dedikerede medarbejdere sikres desuden den fornødne kompetenceopbygning i IKT-staben i relation til skoleområdet. Den lokale repræsentation af IKT-servicemedarbejdere (vedr. kabler, flytning, tilslutning, forbrugsstoffer) samt lokale pædagogiske IKT-vejledere sikrer muligheden for hurtig fysisk assistance, ligesom disse lokale repræsentanter vil være værdifulde i relation til samarbejdet med IKT-staben. 4.4 Sammenlægningsprocessen Den forestående sammenlægningsproces af IKT-området i Faaborg-Midtfyn Kommune skal tage udgangspunkt i fem arkitekturprincipper. Disse principper skal ses i sammenhæng med arkitekturprincipperne specificeret for organisering og styring af IKT-området, for digital forvaltning af myndigheds- og driftsopgaver samt for IKT i folkeskolen. 1. Faaborg-Midtfyn Kommune vil udpege en fælles chef for IKT-staben hurtigst muligt og senest med virkning fra 1. marts Lederen af IKT-staben vil spille en nøglerolle for etableringen af den nye fælles IKT-stab og de mange praktiske, økonomiske, organisatoriske og kulturelle udfordringer, som vil opstå i denne forbindelse. Ligeledes vil lederen af IKT-staben have en helt central rolle i forhold til den meget omfattende proces på IKT-området op til etableringen af den nye Faaborg-Midtfyn Kommune pr. 1. januar Faaborg-Midtfyn Kommunes IKT-stab skal organiseres, samles og centraliseres på én lokation hurtigst muligt. Placering af IKT-staben på én lokation relativt hurtigt i forbindelse med sammenlægningsprocessen vil styrke det forestående arbejde. Fysisk placering af medarbejderne på samme sted vil styrke fællesskabsoplevelsen og afdelingens selvforståelse af at arbejde for den nye fælles organisation, og ikke de nuværende fem afdelinger. Dette kan formentlig også styrke den ledelsesmæssige handlekraft i 17

19 afdelingen. Endvidere vil en lang række samordningsaktiviteter, herunder fælles indkøb og implementering af udstyr og programmel i sammenlægningsfasen blive understøttet væsentligt af en sådan samling. Kommunernes IKT-budget for 2006 skal udarbejdes i fællesskab på tværs af de nuværende fem organisationer, og budgettet skal fremstå som ét fælles budget gældende for Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutninger på IKT-området under sammenlægningsprocessen skal effektueres hurtigst muligt. Ved valg af fælles systemløsninger vil Faaborg-Midtfyn Kommune altid vælge den økonomisk mest fordelagtige løsning ud fra nogle faste udvælgelseskriterier i en fast prioriteret rækkefølge. Kommunen skal være klar med IKT-sammenlægning ved indgangen til 2007, og der vil formentlig skulle foretages store investeringer og en stor ressourceindsats i organisationen for at opgaven kan lykkes. Derfor skal beslutninger på IKT-området effektueres så hurtigt som muligt for at kunne nå opgaven inden fristens udløb. Der er en risiko for, at det fremtidige sammenlægningsudvalg ændrer på nogle af disse beslutninger, men det er en risiko, der må løbes. Ved valg af systemløsning skal der så vidt muligt vurderes alternativer. Indstilling skal ske i henhold til kriterierne i afsnit 4.2, princip 2. Der anvendes i denne forbindelse følgende vægte for de enkelte kriterier: Funktionalitet: 40 % Pris: 30 % Vedligeholdelsesbetingelser og servicemål: 15 % Juridiske forhold: 10 % Projektorganisation: 5 % 4. Kritiske systemer Kritiske systemer er systemer som skal virke den 2. januar Som udgangspunkt er følgende systemer kritiske: Systemer der vedrører sammenlægningen af it-infrastrukturen til én struktur (servere, netværk, kontorprogrammel, telefoni) Økonomi-, løn- og ESDH systemer Systemer der er omfattet af konverteringsaftalen med KMD Øvrige systemer defineres som kritiske beroende på en konkretisering af systemets funktionalitet og nødvendighed for opgaveløsningen fra kommunes start. Det forudsættes at de i sammenlægningsprocessen nedsatte projektgrupper leverer denne konkretisering til ledelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune. 18

20 Ordliste De jure standard Standard, der vedtages på nationalt eller internationalt niveau af standardiseringsorganisationer. De facto standard Standard, der i kraft af sin udbredelse eller dominerende markedsposition har opnået status af mere eller mindre officiel standard, og som er karakteriseret ved at den anvendes af flere leverandører. ESDH Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering. FESD Fællesoffentlige Sags- og Dokumenthåndterings-projekt. Fleksibilitet Fleksibilitet i betydningen designet til forandring og videreudvikling er afgørende i en foranderlig verden. Fleksibilitet har både betydning for innovation og evnen til at tilpasse løsninger til ændringer i behov, regler, arbejdsgange, organisation osv. I en foranderlig verden har fleksibilitet også afgørende betydning for succes af IT-projekter og robusthed i IT-løsningerne. I praksis betyder det, at arkitekturen skal være modulær på en sådan måde, at kapaciteten kan varieres ved indsættelse af flere eller færre elementer (af samme slags) på alle områder, hvor der er brug for skalerbarhed. Denne variation må på intet sted være begrænset af tekniske eller logiske hindringer, for eksempel i form af begrænset kapacitet af et enkelt element, der ikke kan suppleres med flere. FOT Fælles Objekter i digitale kort Interoperabilitet Når information let skal kunne udveksles mellem myndigheder, er det nødvendigt at IT-systemerne taler samme sprog. Kernen i interoperabilitet er fastlæggelsen af fælles datamodeller og fælles protokoller for udveksling af data. Protokollerne skal bære datamodellerne via såkaldte metadata (det vil sige information om data), som bruges til at beskrive og definere data. Det betyder med andre ord, at de organisationer (myndigheder, institutioner og virksomheder), der skal udveksle med hinanden skal være enige om definitioner af data. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har etableret et nationalt, centralt bibliotek (repository) for metadataspecifikationer. 19

21 Denne såkaldte infostrukturbase er et væsentligt element i forbindelse med en fælles national ITarkitektur, fordi det er her, at informationer om indholdet af offentlige registre, ESDH systemer, content management systemer og andre IT-systemer skal lagres. ITIL ITIL er en de facto best practice for IT Service Management som er vidt udbredt og accepteret af såvel virksomheder som leverandører. Standarden identificerer og beskriver best practice for en lang række IT Service Styrings processer. ITIL-konceptet stiller et sæt procesmodeller til rådighed for den bedst mulige understøttelse af leverancen af it-serviceydelser. Disse procesmodeller baserer sig på best practice og beskriver, hvilke processer der skal være på plads, hvilke aktiviteter processerne består af, og anviser, hvordan processerne implementeres. ITIL anvendes world wide af mange hundrede virksomheder og organisationer. Flere store danske virksomheder i Danmark har indført ITIL, bl.a. Post Danmark og Danfoss, og der er flere på vej. Fordelene ved benyttelse af processerne i ITIL er: Overensstemmelse mellem brugernes forventninger til serviceniveau og det leverede serviceniveau Sikker og effektiv håndtering af it-infrastrukturen Erfaringsopsamling - ITIL sikrer, at historiske data opsamles og bearbejdes Kontrol af ændringer, ressourcer og omkostninger Produktivitetsforøgelse, idet der arbejdes efter standardiserede metoder og procedurer Servicedesk Servicedesken (helpdesken) tager sig af forespørgsler og fejlmeldinger og giver løbende information om eventuelle driftsforstyrrelser. Sikkerhed Sikkerhed er afgørende for at beskytte de offentlige informationer og en forudsætning for at alle aktører vil deltage det gælder fra myndigheder over private virksomheder til borgerne. Uden vished for at data behandles sikkert vil der ikke være den fornødne tryghed hos hverken udbydere eller brugere af digital forvaltning. Sikkerhed er derfor også en afgørende forudsætning for digital forvaltning og et overordnet krav til IT-arkitekturen. Sikkerhedsarkitekturen skal opfylde både de lovmæssige krav, borgerens rimelige forventning om en sikker informationsbehandling og myndighedernes behov for at yde effektiv sagsbehandling og god service. For at beskrive de samlede krav til sikkerheden, bør man gå ud fra en fælles definition af sikkerhedsbegreberne på det forretningsmæssige niveau. De konkrete sikkerhedsløsninger (adgangssystemer, certifikater, sikkerhedskopiering osv.) bør vælges, så de overholder de overordnede krav om interoperabilitet m.v. Det betyder, at de baseres på fælles standarder (eventuelt som fælles løsninger) og en fælles forståelse (aftale) om troværdighed, ægthed og administrative procedurer. Skalerbarhed 20

22 Skalerbarhed er en egenskab, der bør indbygges i et system fra starten af. Hvis systemerne ikke kan»følge med«den faktiske brug af dem, bliver hverken serviceniveau eller effektivitet god nok. Ingen kæde er stærkere end det svageste led og i komplekse IT-løsninger er det vigtigt at alle elementer understøtter den nødvendige og tilstrækkelige skalering til at sikre robusthed. Det er vigtigt at kunne opretholde både funktionaliteten og effektiviteten af en IT løsning, når behovet ændres, for eksempel hvad angår brugerantal, transaktionsvolumen eller datamængder. Det er arkitektens rolle at sørge for, at der ikke er unødvendige flaskehalse, der kan skabe problemer ved spids og overbelastning. Det understreges, at skalerbarhed ikke er krav om en bestemt kapacitet, men et princip om at systemet skal kunne udbygges (eller formindskes), så det til stadighed dækker det aktuelle behov på en optimal måde. SLA Service Level Agreements (SLA er) er aftaler med brugerne om at levere serviceydelser på et på forhånd aftalt serviceniveau til en deraf afledt pris, at opretholde og forbedre servicekvaliteten og at håndtere driftsapparatet i katastrofesituationer. 24x7-princippet Angiver tilgængelighed 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, dvs. på et hvilket som helst tidspunkt Åbenhed Åbenhed i relation til grænseflader og modeller for de data, der skal udveksles, er altafgørende for at etablere en velfungerende servicearkitektur. Åbenhed har ikke blot betydning for interoperabilitet og dermed de dertil knyttede målsætninger. Det at basere sig på åbne standarder kan desuden have stor betydning for IT-investeringernes succes og soliditet på såvel kort som langt sigt. Ved at basere sig på åbne standarder kan man blandt andet undgå leverandørafhængighed. Adgang til kildekode (evt. fælles eller åben adgang) kan have betydning for kvaliteten og prisen for specialudviklet software. Man kan tale om åbenhed på flere niveauer: Åbne standarder (for eksempel W3C standarder). Åbne grænseflader (for eksempel XML-baserede). Åbne beskrivelser (for eksempel dokumenterede med schema i infostrukturbasen). Åben kildekode (for eksempel når en myndighed får specialudviklet software). Der findes en række formelle standardiseringsorganer som for eksempel ISO, CEN, CEFACT og IEC. Det er disse organer som kan lave formelle standarder. Derudover findes der en række organisationer der udarbejder åbne specifikationer, der i mange tilfælde får karakter af de facto standarder. Vigtige eksempler er OASIS og W3C. W3C (World Wide Web Consortium) laver for eksempel specifikationer såkaldte anbefalinger (Recommendations) omkring netsteder og internetarkitektur. W3C har blandt andet defineret standarderne HTML og XML, herunder en række teknologier, som tilsammen udgør en væsentlig del af teknologigrundlaget for en serviceorienteret arkitektur. Sådanne industriudviklede 21

23 specifikationer får i reglen karakter af de facto standarder og står ofte uden konkurrence fra mere formelle standarder pga. den arbejdsdeling, der er vokset frem igennem årene. 22

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strateginotat. Vision, pejlemærker og arkitekturprincipper på it-området

Strateginotat. Vision, pejlemærker og arkitekturprincipper på it-området Strateginotat Vision, pejlemærker og arkitekturprincipper på it-området 10. juni 2005 Strateginotat for it-området i Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Overordnet model

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Strateginotat for IT-området i Odder Kommune Odder Kommune IT-strategi November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Forretningsmæssig vision...

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Webstrategi 2010-2012 Hørsholm Kommune

Webstrategi 2010-2012 Hørsholm Kommune Webstrategi 2010-2012 Hørsholm Kommune August 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 OVERORDNEDE RAMMER... 4 Baggrund... 4 Formål... 4 Struktur... 4 SAMMENHÆNG MED ØVRIGE STRATEGIER... 4 STRATEGISKE

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Borgerservice i Kerteminde Kommune

Borgerservice i Kerteminde Kommune Sagsid. 27040, Dok.id. 70315 Maj 2006 Borgerservice i Kerteminde Kommune 1. Indledning Kommunalreformen har for alvor fået sat politisk fokus på borgerbetjeningen, og borgerkontakten i den offentlige sektor.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Børn og Unge

Digitaliseringsstrategi Børn og Unge Digitaliseringsstrategi Børn og Unge Strategiens formål er at sikre en fokuseret og prioriteret digitalisering i Børn og Unge, der understøtter både den pædagogiske og den administrative praksis Digitalisering

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Digital ledelse muligheder og udfordringer

Digital ledelse muligheder og udfordringer www.pwc.dk Digital ledelse muligheder og udfordringer Inspirationsoplæg på DDB Strategidag 2016 1. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Mulighederne: Kort om fremtidens digitale udvikling Det

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere