Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive"

Transkript

1 Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Almen del Indledning Uddannelsens opbygning og fagenes omfang Praktikkens tilrettelæggelse Professionsbachelorprojektet Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i fagene Det tværprofessionelle element Fagenes samspil og bidrag til progression i uddannelsen Udbud af linjefag og valg af linjefag på årgang Internationalisering Vejledning om uddannelsens gennemførelse Betingelse for adgang til linjefag Møde- og deltagelsespligt Bortvisning Prøver og eksamen Frivillig undervisning Merit, fritagelse og dispensation Dispensation fra studieordningens regler Bilag Bilag 1: Uddannelsens opbygning og ressourcefordeling Bilag 2: Eksamen Eksamen Faglig del Fælles fag Praktik Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Dansk (aldersspecialiseret) Dansk - fællesforløb Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Matematik (aldersspecialiseret) Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrinnet Matematik alderspecialisering mod mellem- og sluttrin Engelsk Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fysik/kemi Geografi

3 Historie Idræt Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Natur/teknik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Kurser i folkeskolens timeløse fag Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Kursus inden for det praktisk musiske fagområde Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Lov og bekendtgørelser Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 6 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt Bilag 10 Mål for læringsudbytte Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt

4 Almen del 1. Indledning Loven om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen trådte i kraft august Bekendtgørelsen udmønter lovens bestemmelser og angiver, hvad ministeren har fastlagt, hvor hun har bemyndigelse. Studieordningen er en beskrivelse af det enkelte uddannelsessteds regler om uddannelsens tilrettelæggelse, som det er krævet i bekendtgørelsen. Som bilag til studieordningen er vedlagt både lovteksten og bekendtgørelsen, fordi undervisere og studerende i tilrettelæggelsen af arbejdet er forpligtede på alle tre dokumenter. Dertil kommer Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Denne studieordning er at opfatte som en beskrivelse af den rammeaftale som læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive indgår med de studerende. Den beskriver hvad vi forpligter os på som udbydere af læreruddannelsen, og den beskriver hvad I som studerende på uddannelsen er forpligtede på. 1.2 Uddannelsens dobbelte formål: Uddannelse af lærere til folkeskolen og grundlag for videreuddannelse På den ene side understreger loven og bekendtgørelsen meget tydeligt, at uddannelsen er rettet mod professionen, det vil sige mod alle sider af en lærers arbejde i folkeskolen. Det betyder, at vi som uddannelsessted og I som studerende skal tage udgangspunkt i den virkelighed og de tendenser, der er skolens vilkår netop nu. Det vil fremgå af beskrivelsen af tilrettelæggelsen af uddannelsen, hvordan vi prøver at sikre, at det kan finde sted. Dels ved at knytte tæt forbindelse mellem arbejdet på uddannelsesstedet og arbejdet på skolerne, og dels ved at sikre, at I bruger resultater af forskning i skolens og læreres arbejde i jeres studieforløb. Samtidig skal uddannelsen forberede jer som studerende til at kunne videreuddanne jer i forlængelse af læreruddannelsen. I skal derfor også udvikle kompetencer i at iagttage og systematisk bearbejde iagttagelser, dvs. lære at arbejde akademisk og videnskabeligt i forhold til jeres lærerfaglige opgaver. De to formål kan således understøtte hinanden. På forskellig vis vil dette aspekt blive inddraget fra og med 1. årgang og udvikles løbende frem mod bachelorprojektet på 4. årgang. 1.3 Professions- og dannelsessigtet Det professionsrettede sigte med uddannelsen er markeret tydeligt i målsætningen for samtlige fag. Alle fag skal altså medvirke til, at studerende øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogisk-psykologiske kundskaber og færdigheder i løbet af studiet. Udviklingen skal forankres i progressionen i praktikken, som det er beskrevet i bestemmelserne om praktik i uddannelsen. Det betyder, at du som studerende i arbejdet med uddannelsen 4

5 skal udvikle en forståelse af fagets indhold og metoder, forholde dig til fagets muligheder for at bidrage til elevernes læring og dannelse i skolen, og overveje fagets samspil med andre fag i relation til folkeskolens formål Endelig ligger der en udfordring for dig i arbejdet med alle læreruddannelsens fag og i de sager, der angår lærerarbejdet, som fagene er fælles om. Det er en udfordring, der giver dig mulighed for at udvikle din forståelse af skolefagene, af lærerarbejdet og af dig selv som lærer. Vi har en vision om, at den uddannelse, vi tilbyder, kan være med til at give jer en personlig forankret, didaktisk dømmekraft. En dømmekraft som bygger på faglig kunnen, teoretisk indsigt og de tanker, I selv gør jer på baggrund af jeres erfaringer og holdninger. Vi vil gerne uddanne lærere, der fagligt og personligt kan stå inde for deres undervisning og de valg de må træffe som lærere. I skal blive professionelle lærere. En professionel lærer er et menneske der personligt må overveje: Hvad er det for en lærer, jeg gerne vil være? Hvordan vil jeg håndtere mit arbejde som lærer? De spørgsmål kan vi afkræve jer svar på i løbet af uddannelsen og I kan prøve selv at finde svar på det ved at deltage i den samtale, som er bærende i læreruddannelsen. Loven har som en del af sit formål at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Derfor skal læreruddannelsen hos os være præget af vilje og evne til at påtage sig ansvar for fællesskabet og til at vise respekt for individet. Alle er dermed lærerfagligt forpligtede på en dialog om og en afvejning af mulige modsatrettede hensyn til fællesskab og individ i en uddannelse af professionelle lærere. I må påtage jer en del af ansvaret for, at dette aspekt af uddannelsen skal lykkes. 1.4 Samarbejdet mellem undervisere og studerende Som studerende har du medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i og evaluere undervisningen og andre studieaktiviteter. Du har også mulighed for i samarbejde med medarbejdere og ledelse at deltage i uddannelsens tilrettelæggelse og udvikling i uddannelsesstedets råd og udvalg. Begge typer samarbejde er væsentlige for udvikling af sociale og demokratiske kompetencer, som er vigtige i lærerarbejdet. 5

6 2. Uddannelsens opbygning og fagenes omfang 1. år 2. år 3. år 4. år Dansk fælles (36) Dansk 1 (36) Engelsk 1 (36) Engelsk 2 (36) Dansk 2 (36) Matematik 1 (36) Billedkunst (36) Billedkunst (36) Matematik fælles (36) Biologi (36) Biologi (36) Matematik 2 (36) Dansk som andetsprog (36) Dansk som andetsprog (36) Fysik/kemi (36) Fysik/kemi (36) Geografi (36) Geografi (36) Historie (36) Historie (36) Idræt (36) Idræt (36) Kristendomsk./religion (36) Kristendomsk./religion (36) Materiel design (36) Materiel design (36) Musik (36) Musik (36) Natur/teknik (36) Natur/teknik (36) Samfundsfag (36) Samfundsfag (36) Specialpædagogik (36) Specialpædagogik (36) Tysk (36) Tysk (36) Almen didaktik (5,4) Psykologi (10,8) Pædagogik (10,8) Almen didaktik (6) Kristendom/ (17) livsoplysning/ Bachelorprojekt (10) medborgerskab Praktik (7,5) Praktik (7,5) Praktik (9) Praktik (12) Oprettelse af linjefag afhænger af de studerendes valg og de til rådighed værende ressourcer. Med hensyn til ressourcetildeling henvises til bilag 1. Tallene i parentes angiver point i European Credit Transfer System (ECTS-point). En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS. 6

7 2.1 Samlæsning Linjefag kan samlæses på flere årgange eller uddannelsessteder. I så fald gælder studieordningen for den yngste årgang på det samlæste hold. 3. Praktikkens tilrettelæggelse Organisering Praktik indgår i uddannelsen i et omfang af 24 uger. Der er praktik på alle studieår. På 4. studieår indgår en længere periode, skoleperioden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisning. Den studerende skal i løbet af studiet have praktik i alle de valgte linjefag. I praktikordningen sondres mellem et begrænset antal skoler, kontaktskoler, der har en særlig tilknytning til uddannelsesstedet med henblik på løsning af specielle opgaver og andre skoler, der benævnes supplerende praktikskoler. 1. og 2. årgangspraktikken gennemføres på kontaktskolerne. På 3. og 4. årg. kan en række øvrige skoler og undervisningssteder inddrages. Praktikperioderne fordeles således: 1. år 2. år 3. år 4. år Stort eller lille linjefag Obl. linjefag fællesdel Aldersspecialisering Stort eller lille linjefag 3-4 lekt. pr. dag 10lekt. pr. uge 10 lekt. pr. uge 10 lekt. pr. uge 10 lekt. pr. uge 1 dag/uge i 4-6 uger I alt 1 uge 4 uger 5 uger* 6 uger* 7uger* 1 times vejledning pr. studerende pr. praktikuge på alle årgange Obl. linjefag Udgangspunkt Praktik på kontaktskoler Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Aldersspecialisering udgangspunkt Samme skole som 1. år Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Linjefag Evt. andre skoleformer Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Linjefag og bachelorprojekt udgangspunkt Evt. andre skoleformer Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Grupper på 3 studerende Grupper på 3 studerende Grupper på 2 studerende Grupper på 2 studerende 7,5 ECTS 7,5 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 7

8 * For at give den studerende mulighed for sammen med et lærerteam at deltage i skolens mangeartede opgaver, der rækker ud over undervisningen, er der på 2.årg.(2 dage), 3.årg.(2 dage) og 4. årg.(1 dag) tillagt en fleksibel praktik, der ikke er skemabundet. Enkeltdagene på 1. årg. har til formål at introducere til lærerprofessionen og give de studerende lejlighed til at foretage praksisobservationer, der kan være med til at målrette lærerstudiet. 3.1 Praktikledelse Den overordnede planlægning og den daglige administration af praktikken forestås af uddannelsesstedets praktikledelse, som koordinerer praktikken med de øvrige dele af uddannelsen. Principperne for planlægning og evaluering af praktikken fastlægges i et samarbejde mellem studerende, lærere og repræsentanter for praktikskolerne. På praktikskolen er det skolelederen, der har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af praktikken i den enkelte periode, og som sikrer, at praktikken afvikles i henhold til undervisningsministeriets vejledning og studieordningen. 3.2 Praktikgrupper Praktikken gennemføres normalt i grupper på to-tre studerende. I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang vil disse grupper være dannet af praktikledelsen. Derefter dannes grupperne så vidt muligt af de studerende selv efter nærmere angivne kriterier. 3.3 Praktikforberedelse og praktikefterbehandling på uddannelsesstedet På årgang arbejdes med praktikforberedelse og efterbehandling med udgangspunkt i lærerfaglige problemstillinger. De studerende indkredser i et samarbejde med underviserne relevante didaktiske problemstillinger. I forberedelsen skal de studerende øves i systematisk at indsamle empiri under praktikken. Arbejdet med praktikforberedelse og -efterbehandling foregår i fællesfag og linjefag. Det fremgår af fagenes studieordning og af semesterplaner hvordan. Progressionen i dette arbejde følger centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik i samspil med de aktuelle fag på årgangen. Ved praktikefterbehandlingen bringes faglige teorier, begreber og modeller i forhold til relevant empiri fra praktikken og på den baggrund overvejes, hvad der er muligt og professionsetisk rimeligt. På 1. årgang samarbejder almen didaktik og fællesforløbet af det obligatoriske linjefag med deltagelse af KLM På 2. årgang samarbejder de aldersspecialiserede dele af linjefaget med psykologi. På 3. årgang samarbejder linjefagene placeret på 3. år af uddannelsen med pædagogik. På 4. årgang samarbejder linjefagene placeret på 4. år af uddannelsen med almen didaktik. Den studerende på 1., 2. og 3. årgang sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport. Didaktikrapporten skal vise, at den studerende kan: Formulere en lærerfaglig problemstilling 8

9 Anvende fagdidaktisk, psykologisk og pædagogisk viden og begreber i forhold til den lærerfaglige problemstilling Anvende relevante metoder til indsamling af relevant empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling Analysere, argumentere og drage konklusioner på baggrund af den indsamlede empiri Anvende korrekt faglig terminologi Søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer Anvende relevant lærerfaglig litteratur og lærerfaglige informationer Citere korrekt og henvise til litteratur efter APA-standard Desuden involveres biblioteket løbende i systematisk at arbejde med den studerendes informations- og studiekompetencer, jf. pkt. 5.4 Praktiklærere inddrages i uddannelsens praktikforberedelse og -efterbehandling hvor det er hensigtsmæssigt og muligt. Endvidere kan praktiklærere inddrages i et begrænset antal timer i undervisningen i emner med særlig relevans for studiet af lærerens praksis i skolen. 3.4 Vejledning I alle de ovenfor nævnte faser er vejledningen et centralt element. I forbindelse med den enkelte praktikperiode gennemføres følgende former for vejledning: Faglig-pædagogisk vejledning i praktikgrupper før/efter praktikken ved linjefagslærere, lærerne i fællesfagene og evt. praktiklærere. Faglig-pædagogisk vejledning af praktikgrupper under perioden ved praktiklærere. Der vil være en progression i vejledningen i forbindelse med praktikken. Den begynder som en indføring i undervisning og går så over i vejledning og supervision fra praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen, for til sidst at få karakter af konsulentstøtte til praktikanten, der arbejder selvstændigt. 3.5 Den studerende i praktik Den studerende står i praktikperioderne under skoleledelsens tjenstlige og pædagogiske myndighed, og er omfattet af de regler der gælder for skolens ansatte. Den studerende er i lighed med skolens lærere underlagt tavshedspligt m.h.t. personlige forhold, som han måtte få kendskab til i forbindelse med undervisningen og samværet med eleverne i skolen. 3.6 Praktikkens placering Praktik finder sted i folkeskolen og eventuelt i andre skoleformer. Praktik kan finde sted i udlandet i forbindelse med et studieophold efter aftale med praktikledelse og international koordinator. 9

10 3.7 Bedømmelse af praktik Den studerendes præstationer skal hvert studieår bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af uddannelsesstedet på baggrund af en skriftlig, begrundet indstilling: Fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever. Fra de af uddannelsesstedets undervisere, der har ansvaret for praktikforberedelse og - efterbehandling på den pågældende årgang (se 3.3). På årgang med udgangspunkt i vurderingen af didaktikrapporten. Studerende, der får bedømmelsen ikke-bestået, kan tilbydes én ny praktikperiode. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. I særlige tilfælde, såsom sygdom og dødsfald i nærmeste familie, særlige hændelser på praktikskolen eller alvorlige samarbejdsproblemer mellem praktiklærer og studerende, kan studielederen give tilladelse til gennemførelse af endnu en praktikperiode. Får den studerende igen bedømmelsen ikke-bestået må studiet afbrydes. 3.8 Progression Progressionen i faget praktik er den røde tråd i læreruddannelsen og angiver et fokus på lærerfaglighed. Alle fag i læreruddannelsen skal konkret bidrage til læreruddannelsens progression gennem udøvelse af og analyse af praksis. Det fremgår af de enkelte fags studieordninger hvordan progressionen vedrørende praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder og bachelorprojektet indgår i studiet af faget. 4. Professionsbachelorprojektet Som led i uddannelsen udarbejder den studerende en større, selvstændig opgave, professionsbachelorprojektet. Opgaven udgør 10 ECTS-points. I Bilag 6 i Bekendtgørelsen om Uddannelsen til Professionsbachelor, er professionsbachelorprojektet beskrevet således: Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Med sigte på det afsluttende bachelorprojekt udvikler de studerende i løbet af studiet kompetencer i informationssøgning, undersøgelsesmetodik og formidling. Udviklingen af disse kompetencer sker i undervisningen i fagene, i tilknytning til praktik og projekter i samarbejde med uddannelsesbiblioteket og i særligt tilrettelagte kurser (jf. pkt. 5.4). Den studerende færdiggør sin bacheloropgave i 8. semester. I slutningen af 3. studieår orienteres de studerende om bachelorprojektets afslutning, herunder frister og krav. Den studerendes valg af linjefag og emne afleveres på blanket med den studerendes underskrift til studiekontoret, hvorefter den studerende tildeles 2 vejledere: En linjefagslærer og en lærer fra det pædagogiske fagområde. 10

11 I starten af 4. studieår tilbydes den studerende vejledning med begge vejledere. Herefter afleveres en foreløbig emne- og problemstilling med udvidet disposition samt udkast til valg af metode, empiri og teori til kommentering hos vejlederne, som grundlag for den fortsatte vejledning. Senere afleverer den studerende på studiekontoret, inden den fastsatte frist, en emneblanket underskrevet af begge vejledere og af den studerende. Efter vejledernes indstilling godkender studielederen emnevalget og den studerende modtager en kopi af den godkendte emneblanket. Den studerende har hos hver af de to vejledere ret til vejledning i et omfang svarende til tre 3 vejlledningstimer a 45 min, inklusiv vejlederforberedelse og kommunikation pr. mail. Vejledningen kan foregå fagvis, i mindre grupper eller individuelt. Desuden vejleder uddannelsesbiblioteket den studerende i informationssøgning, og de studerende tilbydes kurser i videnskabelig metode og akademisk arbejds- og skrivemåde (jf. pkt. 5.4) 5. Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i fagene Uddannelsens indhold fremgår af denne almene del af studieordningen, for så vidt det angår forhold som alle fag er forpligtede på. Indholdet i øvrigt fremgår af fagbeskrivelserne. Det fremgår af fagbeskrivelserne for samtlige fag, i hvilket omfang der arbejdes med de studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og hvordan der arbejdes med evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen. Fagbeskrivelserne for fællesfagene redegør for, hvordan der arbejdes med skole-hjemsamarbejdet og klasseledelse. 5.1 Nationale og internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder Samtlige fag skal i undervisningen anvende nationale og internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende professionel viden. Der samarbejdes med bibliotekaren om introduktion til dette felt Lokale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder Fællesfag og linjefag skal bistå de studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område. Uddannelsesstedet drøfter med de lokale forvaltninger eventuelle muligheder for forsknings- og/eller udviklingsarbejder i folkeskolen. De studerende inddrages om muligt i sådanne projekter. 5.2 E-portfolio I forbindelse med studiestart tilbydes de studerende et kursus med henblik på at oprette E- portfolio på Studienet. E-portfolio er tænkt som den studerendes redskab til evaluering og dokumentation af egen læring og lærerfaglige udvikling i løbet af studiet. Samtidig kan E-portfolio fungere som dokumentation af den studerendes studieaktivitet. E-portfolio anbefales som minimum at indeholde følgende: 11

12 Alle digitaliserbare, obligatoriske studieprodukter (jf. fagenes studieordninger) Deklarationer til ovennævnte studieprodukter (jf. fagenes studieordninger) Dokumenter og materialer fra praktikken (jf. studieordning for Praktik ). Opgaver og produkter fra andre studieelementer (fx det tværprofessionelle element, tværfaglige forløb, kurser, etc.) Studiebibliografi 5.3 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Som en del af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling påhviler det den enkelte lærer/teamet at sørge for at der finder en løbende intern evaluering sted i dialog mellem underviser og studerende. Det sker med det formål at justere undervisningens indhold og form i processen og de studiekoncepter den enkelte lærer eller teamet til stadighed har under udvikling. Den viden der kommer ud af den interne, løbende evaluering, er et anliggende for de direkte involverede og den holdes inden for dette forum. Desuden skal studielederen, eller person udpeget af studielederen, iværksætte formaliserede evalueringsaktiviteter. Formålet med disse er løbende vurdering og udvikling af grundlæggende forhold vedrørende såvel uddannelsens enkelte elementer som aspekter af de enkelte undervisningsaktiviteter, med henblik på identifikation af områder der kan gøres til genstand for udviklingsprojekter og udviklingsaktiviteter. I begyndelsen af studieåret fastsætter og udmelder studielederen de fokusområder og metoder, der bruges i de formaliserede evalueringer på uddannelsesstedet. 5.4 Studiemetode- og informationskompetence Den studerende tilegner sig forskellige studiemetodiske kompetencer gennem den 4-årige læreruddannelse. Informationskompetence er én af disse og handler om evnen til at kunne: Erkende et informationsbehov Skabe overblik over, hvor behovet kan dækkes Anvende forskellige søgeteknikker og gennemføre systematiske søgninger Kvalitativt sortere og udvælge information (kildekritik) Integrere den fundne information i den allerede etablerede viden Formidle Læreruddannelsens biblioteker er, i tæt samarbejde med uddannelseslederen og udvalgte faglærere, ansvarlige for, at de studerende, i tilknytning til konkrete faglige forløb, træner de enkelte elementer i informationskompetent adfærd gennem de første 3 år af læreruddannelsen. Målet er, at den studerende til bachelorprojektet ud fra sin lærerfaglige problemstilling kan identificere relevante informationstyper, udvælge relevante informationssystemer og gennemføre systematiske søgninger. Lærerstuderende kan individuelt eller i grupper kontakte uddannelsesbibliotekaren, hvis man skønner at have brug for vejledning eller speciel tilrettelagt undervisning. Dette gælder alle lærerstuderende. 12

13 Der vil således også kunne tilbydes virtuel vejledning til netstuderende og andre, der måtte have behov herfor. Derudover arbejdes der systematisk med de lærerstuderendes informationskompetence som følger: 1. årgang: Introduktion til biblioteks- og informationssøgning og ressourcer på det lærerfaglige område. Aktiviteter Introduktion til uddannelsesbiblioteket (varighed ca. 1 lektion) I forbindelse med introforløbet får samtlige lærerstuderende uanset studieforløb en præsentation af det lokale VIA uddannelsesbibliotek og dets tilbud til de studerende Lærerfaglige ressourcer (varighed ca. 2-3 lektioner) I løbet af 1 år præsenteres lærerstuderende for de lærerfaglige informationsressourcer særligt med fokus på læremidler, lærerfaglige kommunikationsplatforme og professionsfaglige ressourcer. Grundlæggende søgeteknik og referencestandard. (varighed ca. 2-3 lektioner) De studerende introduceres for emnesøgning i forbindelse med et studieprodukt. APA benyttes som referencestandard for læreruddannelsen i Nørre Nissum og Skive. De studerende undervises i brugen af APA standarden og præsenteres for akademisk redelighed i opgaveskrivningen Placering / fag Intro forløb Praktik KLM / dansk/ didaktikrapport 2. årgang: Systematisk informationssøgning ud fra en problemformulering. Aktiviteter Placering / fag Undersøgende informationssøgning Værktøjer og strategi Avancerede søgeteknikker (varighed ca. 2-3 lektioner) Psykologi / didaktikrapport På 2. studieår arbejder den lærerstuderende med systematisk informationssøgning ud fra en lærerfaglig problemstilling. Her præsenteres teknikker til at formulere og præcisere informationsbehov ud fra en afsøgning af 13

14 problemstillingen og den studerende afprøver og træner dette i udvalgte informationssystemer. Desuden trænes også brug af avancerede søgeteknikker, hvor igennem man øger og præciserer sit søgeudbytte og der arbejdes med strategier til en informationskompetent brug af internet værktøjer og bibliotekssystemer. 3. årgang: Søgning på forskning & udviklingsarbejde. Aktiviteter Elektroniske databaser & søgemaskiner Videnscentre & forskningsinstitutioner (varighed ca. 3-4 lektioner) Placering/fag Linjefag/ pædagogik / didaktikrapport På 3. årgang arbejdes dybdegående med søgning på forskning og udviklingsarbejder. Her inddrages danske og udenlandske ressourcer. Aktiviteterne på 3. årgang tager udgangspunkt i en faglig problemstilling fra det pædagogiske felt 4. årgang: Bachelorprojektet På 4. årgang kan den studerende, med de værktøjer der er introduceret tidligere i studiet, udarbejde en plan for informationssøgningen, identificere relevante ressourcer og anvende APA-standard til referencer og litteraturlister. I forbindelse med bachelorforløbet tilbyder biblioteket en workshop målrettet bacheloropgaven ligesom den studerende kan søge individuel vejledning hos uddannelsesbibliotekaren. 5.5 It-kompetencer Målet for arbejdet med informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen er, at de studerende lærer at vurdere hvorfor, hvornår og hvordan informations- og kommunikationsteknologien bedst anvendes i pædagogiske sammenhænge og således er rustede til, på en kvalificeret måde, at anvende informations- og kommunikationsteknologi i deres lærervirksomhed i folkeskolen. Alle fag i uddannelsen skal integrere informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang. Det vil sige, at der i alle fag skabes rammer for, at de studerende får mulighed for at eksperimentere med og udforske informations- og kommunikationsteknologiens muligheder og begrænsninger i relation til undervisning og læring i fagene og til lærervirksomhed mere generelt. Arbejdet med informations- og kommunikationskompetencer tilrettelægges af årgangsteamene i samarbejde med it-koordinator. Før undervisningsårets start etableres et sæt studierammer med kriterier for, hvilke it-kompetencer, der skal udvikles/arbejdes med i de enkelte studieår, herunder 14

15 introduktion til E-portfolio og indarbejdning af it-kompetencer i studieprodukter, produktkrav, portfolioindhold, didaktikrapporter, m.m. 5.6 Teamorganisering På 1. og 2. årgang organiseres der et teamsamarbejde mellem lærerne i linjefag og fællesfag. På 3. og 4. årgang organiseres der team omkring de pædagogiske fag sammen med et eller flere linjefag. På 4. årgang dannes der team omkring Almen didaktik storgrupper, som er sammensat af et eller flere linjefagshold. Ledelsen udpeger en teamkoordinator for hvert team (gælder kun LIN). Det er teamets ansvar, at årgangens semesterplaner samlet afspejler bekendtgørelsens krav til indhold og tilrettelæggelse jf Teamenes arbejde ledes af teamkoordinator. Teamkoordinatorerne sikrer, i samarbejde med ledelsen, at følgende forhold varetages af teamet: At teamet varetager de opgaver som er beskrevet i rammepapiret for teamsamarbejdet på årgangen At teamets medlemmer medvirker til en realisering af studieordnings- og bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser. At arbejdet med studieprodukter og deklarationskrav foregår i et lærerfagligt perspektiv. At det løbende arbejde med bachelorprojektets progression tilgodeser bekendtgørelsens og At aftaler om samarbejde med øvrige ressourcepersoner iht. teamets årsplan (praktikledelse, studiebibliotekar, it-vejleder, m.fl.) indgås og rammesættes. 5.7 Teamets opgaver Fagenes semesterplaner koordineres i en overordnet årsplan for teamet, som sikrer at der i årgangens fag arbejdes i forhold til den progression og sammenhængstænkning som kommer til udtryk i bekendtgørelsen og og studieordningens almene del, afsnit 7. Det er et team-anliggende at koordinere fagenes semesterplaner i forhold til overordnede semesterplaner for teamet. Såvel fagenes semesterplaner som teamets overordnede semesterplan gøres tilgængelig på fælles websted for undervisere og studerende senest to uger efter semesterstart. 5.8 Semesterplaner Ved semesterstart udarbejder læreren efter aftaler med de studerende en semesterplan. Semesterplanen omfatter mål, indhold og de arbejdsformer, der anvendes i såvel den fælles undervisning, der omfatter alle studerende, som den undervisning der er baseret på studiegruppearbejde eller individuelt arbejde. Undervisningen kan veksle mellem undervisning der kræver fysisk tilstedeværelse og virtuel undervisning Semesterplanen skal bl.a. indeholde: aftale om forberedelse og efterbehandling af praktikken, en beskrivelse af semesterets bidrag til forberedelsen af bachelorprojektet, en redegørelse for samspillet mellem praktik og uddannelsens øvrige fag, en oversigt over planlagt anvendt litteratur, 15

16 afleveringsfrist for studieprodukter, - krav til studieprodukter skal foreligge før påbegyndelsen af arbejdet med disse. Hvis semesterplanen er inddelt i aftaleperioder, skal indhold, arbejdsformer m.v. for en ny aftaleperiode offentliggøres på det fælles websted senest en uge før aftaleperiodens start. For særlige grupper af studerende kan semesterplanen udformes på måder, så den del af undervisningen, der kræver fysisk tilstedeværelse, udgør en forholdsvis beskeden andel af den tildelte undervisningsressource. Det fremgår i givet fald af semesterplanen, hvilken del af undervisningen der kræver tilstedeværelse gennem deltagelsespligt, og hvilke konsekvenser det har for den studerende, der ikke opfylder denne, herunder om mulighed for at afhjælpe manglende opfyldelse og i sidste ende, hvad en manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan få. 6. Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element skal bidrage til at den studerende, med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet, opnår indsigt i andre relevante professioner og professionsuddannelse. De studerende skal herunder opnå forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet arbejdet med udsatte børn, jf. Bekendtgørelsens 20 og 21. Målene er, at de studerende skal tilegne sig viden om lærerprofessionens og andre professioners særlige opgaver, kompetenceprofiler og uddannelse med særligt blik for grænseflader, ligheder og forskelle professionerne imellem udvikle færdigheder i at anvende sine lærerprofessionelle kompetencer i tværprofessionelle sammenhænge lære at medtænke sin viden om andre professioner i analyser af praktiske pædagogiske udfordringer, og se mulighederne i bidrag fra andre professioner erhverve sig forudsætninger for at kunne agere innovativt i tværprofessionelle sammenhænge Arbejdet med det tværprofessionelle er dels omfattet af et formaliseret samarbejde med andre professionsuddannelser i VIA og er dels indlejret i læreruddannelsens almindelige faglige undervisning. Den konkrete organisering og tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element er genstand for udvikling i og mellem professionsuddannelserne og vil fremgå af diverse rammedokumenter. Der vil være knyttet deltagelsespligt til dele af arbejdet med det tværprofessionelle element. 7. Fagenes samspil og bidrag til progression i uddannelsen I forbindelse med praktikkens tilrettelæggelse, jf. afsnit 5.4 og fagbeskrivelsen for praktik, er der redegjort for, hvordan de enkelte fag i samspil med årgangens andre fag bidrager til den studerendes progression gennem uddannelsen. Som dokumentation for, at undervisningen i de faglige forløb ud over samarbejdet om praktikken, er tilrettelagt med praktikfaget som omdrejningspunkt for de studerendes progression, skal lærerne som del af studieårets afsluttende evaluering kort redegøre for, hvordan de teorier, begreber og 16

17 modeller, som har været præsenteret og bearbejdet i de faglige forløb, forholder sig til de syv lærerfaglige temaer, som er omtalt i praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder for det relevante studieår. I linjefagene på 1. og 2. årgang indgår, som supplement til fagets fagdidaktik, et integreret element bestående af pædagogiske fagområder jf. 25 og 26 i Bekendtgørelsen. Dette element videreføres i linjefagene på 3. og 4. årgang. Det pædagogiske element skal bidrage til at styrke de studerendes forudsætninger for at arbejde med linjefagets indhold i et lærerfagligt perspektiv, herunder anvende observation, beskrivelse, dokumentation og analyse af undervisningspraksis i faget som grundlag for evaluering og fagdidaktisk udvikling. Forholdet mellem teori og praksis styrkes gennem fokus på relations-, læringsledelse og fagdidaktisk kompetence. Tilrettelæggelsen af studiet, herunder arbejdet med E-portfolio, skal udvikle de studerendes studievaner opbygning af informationssøgningskompetencer undersøgelseskompetencer formidlingskompetencer. De studievaner og kompetencer, som ikke kan udvikles gennem honorering af deklarationskravene, udvikles i særligt tilrettelagte forløb, jf. pkt Udbud af linjefag og valg af linjefag på årgang Udbud og placering af linjefag på de forskellige årgange fremgår af skemaet, jf. afsnit 2. Valg af aldersspecialisering i dansk og matematik skal foretages inden udgangen af første semester. 9. Internationalisering Læreruddannelsen er forpligtet på internationalisering. Den enkelte studerende har mulighed for studieophold inklusive praktik i udlandet. Studieophold aftales forud med den internationale koordinator på uddannelsesstedet. Hvis praktik indgår, inddrages også praktiklederen i aftalen, så det sikres at også bedømmelsesprocedurer er på plads, inden den studerende rejser ud. 9.1 Internationalisering hjemme Internationalisering er også en side af arbejdet på uddannelsesstedet. De enkelte fag skal indtænke konkrete tiltag i beskrivelsen af fagets indhold. Det kan være i form af særlige perspektiver eller temaer, studieture eller besøg af udenlandske lærere eller studerende. På tværs af fagene kan etableres internationale arrangementer eller dage. 10. Vejledning om uddannelsens gennemførelse Der skelnes mellem faglig vejledning ved underviserne, studievejledning og studierådgivning. Læreruddannelsesstederne tilbyder den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet indgår bl.a. orientering om den studerendes muligheder for 17

18 valg af linjefag, herunder muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag, og den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag og betydningen heraf i relation til beskæftigelse i folkeskolen (jf. 38). Der tilbydes faglig vejledning herunder vejledning i forbindelse med bachelorprojektet. Desuden tilbydes studiesocial vejledning og personlig, studierelevant rådgivning igennem hele studieforløbet. Rådgivning og vejledning vedrørende valg af linjefag finder sted gennem følgende faser: Før studiestart individuel vejledning med henblik på de studerendes valg af et af de obligatoriske linjefag. Varetages primært af studieadministrationen. Ved studiestart information om uddannelsens opbygning og struktur, valgmuligheder og tidspunkter for valg, herunder om frivillig undervisning. Varetages ved læreruddannelsesstedets ledelse. I løbet af 1. studieårs 1. semester: informeres de studerende om generelle vilkår, muligheder, begrænsninger og konsekvenser ved valg af linjefag og specialiseringsdele informeres de studerende om indhold i de obligatoriske fags specialiseringsdele tilbydes de studerende individuel vejledning om deres konkrete valgmuligheder, herunder muligheder for gymnasiale suppleringskurser m.v. De studerendes valg af andre linjefag skal være foretaget ved udgangen af 1. semester på 1. studieår. 11. Betingelse for adgang til linjefag Den studerende har adgang til linjefaget efter de regler som fremgår af 39, stk. 1, 2 og 3 og 40 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Hvis en studerende ikke opfylder kravene i Bekendtgørelsens 39, stk. 1 og 2, kan en studerende alligevel optages på et linjehold. Det sker på baggrund af en realkompetencevurdering (se afsnit 11.1). Der vil blive lagt vægt på følgende forhold, som den studerende skal dokumentere: Gennemførelse af højskole- eller andet undervisnings-/uddannelsesforløb, hvor et fag med et indhold, der modsvarer de formelle adgangsgivende fag, har været læst i et omfang, som uddannelsesstedet vurderer at modsvare niveau og omfang i en gymnasial uddannelse. Erhvervsvirksomhed, organisatorisk arbejde eller anden virksomhed over flere år, hvor den studerende i praksis har arbejdet med opgaver og funktioner, som efter uddannelsesstedets vurdering har ført til kompetencer, der er tilstrækkelige for at påbegynde linjefagsstudiet på det krævede niveau. Uddannelsesstedet kan endelig give en studerende adgangsmulighed til et linjefag ved at foranstalte en prøve i faget, som modsvarer det krævede niveau i en gymnasial uddannelse. I ganske særlige tilfælde, og efter individuel og konkret vurdering, kan uddannelsesstedet give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 18

19 Ellers henvises den studerende til gymnasiale suppleringskurser Procedure for realkompetencevurdering Der skal foretages en realkompetencevurdering af de faglige forudsætninger hos den studerende, der ikke opfylder de gældende adgangskrav til linjefaget. De studerende har i denne forbindelse adgang til de relevante fagbeskrivelser på uddannelsesstedets hjemmeside. Realkompetencevurderingen foretages ved at den kommende studerende fremsender ansøgning med dokumentation for de uddannelser og/eller tidligere beskæftigelser vedkommende mener, kan berettige til optagelse på det ønskede linjefag. En linjefagsunderviser udfærdiger en sammenfattende indstilling efter at have læst ansøgningen og, om nødvendigt, gennemført en faglig samtale som kan afklare den studerendes faglige forudsætninger, viden og færdigheder i relation til det søgte linjefag. På baggrund af linjefagsunderviserens indstilling, træffer studievejledningen den endelige afgørelse. I tvivlstilfælde inddrages studierektor i vurderingen. 12. Møde- og deltagelsespligt 12.1 Mødepligt på 1. årgang Der er mødepligt til undervisning og vejledning på uddannelsens 1. studieår. Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en lærer til stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet. Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt første vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter. Læreren fører en protokol over fremmødet. Protokollen skal være tilgængelig for den studerende. Protokollen afleveres til studieadministrationen tre gange i løbet af studieåret Deltagelsespligt på 2., 3. og 4. årgang I alle fag udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en semesterplan. Semesterplanen skal udformes, så den tilgodeser bestemmelsen om, at den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesstedet. Semesterplanen og ændringer i den skal meddeles de studerende på de respektive holds elektroniske konferencer. Semesterplanen omfatter en oversigt over undervisningens indhold, indholdets organisering, en oversigt over undervisnings- og arbejdsformer, herunder vejledning, samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Udvalgte områder i studiet kan være omfattet jf. 42 stk Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Studerende, der registreres jævnfør ovenstående med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse, kontaktes af studielederen med anmodning om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Studielederen afgør herefter, om et manglende fremmøde eller en manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. 19

20 Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studielederen efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid og trods flere advarsler, fremkaldt af manglende overholdelse af mødepligten henholdsvis deltagelsespligten i et eller flere fag, fortsat ikke opfylder denne, kan af studielederen bortvises fra uddannelsen. Der kan i de enkelte fagbeskrivelser være formuleret krav om bestemte studieaktiviteter, hvis gennemførelse er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i faget (f.eks. obligatoriske kurser eller ekskursioner, opgave-/rapportafleveringer, fremlæggelser o.l.) (Se nærmere i afsnit 14) Administration af ordning Ved administrationen af ordningen skal der være plads til, at studerende kan være fraværende i begrænset omfang med gyldig grund (sygdom, væsentlige mærkedage samt alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie). Dette skal så vidt muligt være meddelt den ansvarlige lærer personligt på forhånd. I tvivlstilfælde afgør uddannelseslederen, om møde- og deltagelsespligten er opfyldt, og kun uddannelseslederne kan tillade en indstilling til prøverne ved årets afslutning, hvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. Ved gentagen manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligten kan studielederen efter to skriftlige advarsler bringe studieforløbet til ophør. Den studerende har krav på tilbud om at blive hørt og kan i påkommende tilfælde medbringe en bisidder. 13. Bortvisning Bortvisning kan efter skriftlig advarsel forekomme i særlige tilfælde under henvisning til bekendtgørelsens 65. Studielederen kan indhente udtalelser fra De Studerendes Råd. Den studerende har krav på tilbud om at blive hørt og kan i påkommende tilfælde medbringe en bisidder. 14. Prøver og eksamen Se også de generelle eksamensbestemmelser (Bilag 2 i Studieordningen). Tilmelding til prøve Tilmeldingsfristen for indstilling til prøve er fristen for semestertilmelding, som meddeles administrativt, jf. pkt i eksamensbestemmelserne. Aflevering og lodtrækning Aflevering af de af lærerne godkendte problemstillinger, studieprodukter eller emnebeskrivelser med henblik på lodtrækning til eksamen skal ske inden 1. maj eller næstfølgende søgnedag. 20

21 Sidste afleveringsdato, i forhold til at kunne få denne godkendelse rettidigt, fastsættes af læreren i faget. Indstilling til eksamen Betingelsen for at kunne indstille sig til eksamen er, at deltagelsespligten er opfyldt. Resultat af lodtrækning Tidspunkt for lodtrækning og offentliggørelse af resultat af lodtrækning udmeldes administrativt. Ved prøve i et fag kan alle fagets kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Sameksamen Betingelse for sameksamen er at underviserne kan attestere, at der har fundet et integreret studieforløb sted. Deltagelsespligten skal være opfyldt for begge fag. 15. Frivillig undervisning Læreruddannelsen udbyder i løbet af studiet følgende frivillige kurser: Kursus i det praktisk-musiske fagområde på 1.årgang Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke vælger dansk, på 1.årgang Kursus i folkeskolens timeløse fag på 3.årgang Svømmelæreruddannelse Udeskolekursus (LIN) Herudover kan der udbydes andre kurser, som peger mod lærerens arbejdsområder. Det gælder for alle kurser, at de kun gennemføres, hvis de opnår en tilstrækkelig stor tilslutning. Der udstedes kursusbevis ved gennemførelse af kurserne. 16. Merit, fritagelse og dispensation Den enkelte studerende vil efter en individuel vurdering kunne få merit for fag gennemført i en anden uddannelse. 17. Dispensation fra studieordningens regler Uddannelsesinstitutionen kan, jf. Bkg. 67 stk. 2, når ganske særlige grunde taler derfor, dispensere fra de af reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 21

22 Bilag Bilag 1: Uddannelsens opbygning og ressourcefordeling 67, stk. 1, pkt. 1, 3, delvis 8 og 10. Uddannelsens opbygning Fordeling af timer/vejledning Placering af fag på årgange KLM 112/2,51 17 Almen didaktik 36/0 40/2 11,4 Psykologi 72/2 10,8 Pædagogik 72/2 10,8 Dansk-fælles 240/ begynder- og mellemtrin 240/ mellem- og sluttrin 240/6 36 Matematik-fælles 240/ begynder- og mellemtrin 240/ mellem- og sluttrin 240/6 36 Engelsk 240/6 240/6 72 Billedkunst 240/6 v 240/6 36 Biologi 240/6 v 240/6 36 Dansk som andetsprog 240/6 v 240/6 36 Fysik/kemi 240/6 v 240/6 36 Geografi 240/6 v 240/6 36 Hjemkundskab 240/6 v 240/6 36 Historie 240/6 v 240/6 36 Idræt 240/6 v 240/6 36 Kristendomskundskab/religion 240/6 v 240/6 36 Materiel design 240/6 v 240/6 36 Musik 240/6 v 240/6 36 Natur/teknik 240/6 v 240/6 36 Samfundsfag 240/6 v 240/6 36 Specialpædagogik 240/6 v 240/6 36 Tysk 240/6 v 240/6 36 Praktik2 2/5/60 2/5/60 2/6/72 2/7/84 36 Tværprofessionelt element 8 Professionsbachelorprojektet 2/6 10 Retorik og skrivning 40 Praktisk-musisk kursus 40 De timeløse fag år 2. år 3. år 4. år ECTS Tildelingen af lektions- og vejledningsressourcer følger Uddannelsesbekendtgørelsens vejledende tal ved en studentergruppestørrelse på Lektionstimetal/vejledningstimetal 2 Praktikundervisningstimer/vejledningstimer/praktiktimer 22

23 Bilag 2: Eksamen Eksamen 1.1 Indledning For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Læreruddannelsens Ledernetværk udarbejdet fælles retningslinjer. Disse fælles retningslinjer er indholdet i nedenstående bestemmelser og regler Regelgrundlag Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen af 12. marts 2007 ( uddannelsesbekendtgørelsen ). Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse nr. 782 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser af 17. august 2010 ( eksamensbekendtgørelsen ). Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 20. marts 2007 ( karakterbekendtgørelsen ). Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i eksamensbekendtgørelsen kap Interne prøver I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 45 afholdes der interne prøver 1) ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk og matematik, og 2) ved afslutning af førstedelen af linjefaget engelsk Ved intern prøve jf medvirker kun fagets undervisere Ved intern prøve efter gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik efter Undervisningsministeriets bestemmelse afsluttes med en intern eller ekstern prøve, jf. uddannelsesbekendtgørelsens Ved bedømmelsen af de interne prøver efter gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen. 1.3 Eksamensterminer Skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni og i februar måned. 23

24 Prøver for enkelte studerende kan afholdes uden for den normale eksamenstermin Omprøver kan afholdes i august og januar, jf. pkt Indstilling og framelding til prøver Tidsfrister for den studerendes indstilling til prøve fastlægges i studieordningen Den studerendes indstillingsfrist er identisk med frameldingsfrist til prøven, og tæller som ét ud af de tre mulige prøveforsøg, uanset om den studerende går til prøve eller ej. Uddannelsesstedet kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. 5 stk. 3) Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage i en intern prøve, i den del af den studerendes første linjefag, som udgør fællesforløbet og de øvrige prøver, som i henhold til studieordningen, er placeret ved afslutningen af 2. semester. 1.5 Genindstilling til prøver Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. og 5. indstilling kan kun gives, hvis studielederen finder det begrundet usædvanlige forhold (Eks.bkg. 6 stk. 4) Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. 2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen Prøverne i henhold til pkt skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 24

STUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008

STUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008 STUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE ALMEN DEL 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens opbygning og omfang... 7 3. Praktikkens tilrettelæggelse... 8 4. Professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Indhold Indhold... 2 Forord... 4

Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Indhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA

Indhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2012 2 Almen del 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3. Praktikkens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

studieordning læreruddannelsen i Århus

studieordning læreruddannelsen i Århus studieordning 2010 læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 for læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 Gælder for studerende, der i august 2010 eller tidligere

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning - Almen del. Gældende fra august 2009

Studieordning - Almen del. Gældende fra august 2009 Indledning Læreruddannelsen i Silkeborg uddanner lærere til folkeskolen inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for læreruddannelse. Nærværende studieordning gælder for læreruddannelsen

Læs mere

Kurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161

Kurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161 Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen... 4 Læreruddannelsens studieordning... 4 Læreruddannelsens formål og mål... 4 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen

Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag...5 Læreruddannelsens grundlag...5 Seminariets studieordning...5 Uddannelsens formål

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning 2012. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt Læreruddannelsens lovgrundlag... 3 Overordnede mål for læringsudbytte... 3 Læreruddannelsen på University College Lillebælt... 5 Profiler...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

University College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven

University College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven University College Sjælland Studieordning Meritlæreruddannelsen 2008 loven 1 Retsgrundlag for meritlæreruddannelsen Studieordningen for meritlæreruddannelsen i, Professionshøjskolen UCSJ, er udarbejdet

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Retsgrundlaget for læreruddannelsen...4. Læreruddannelsens studieordning...4. Læreruddannelsens formål og mål...4

Retsgrundlaget for læreruddannelsen...4. Læreruddannelsens studieordning...4. Læreruddannelsens formål og mål...4 Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen...4 Læreruddannelsens studieordning...4 Læreruddannelsens formål og mål...4 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN...5 Uddannelsens omfang...6

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Om prøver i læreruddannelsen (LU13)

Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Dette dokument redegør for s gældende fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013. Prøvereglerne er beskrevet i 18-22 i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 2015 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 1: Den institutionelle del Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Læreruddannelserne Metropol. Studieordning 2011

Læreruddannelserne Metropol. Studieordning 2011 Læreruddannelserne Metropol Studieordning 2011 1 Indhold 1 Indledning... 4 2 Uddannelsens varighed og struktur... 4 3 Antal lektioner og vejledningstimer... 7 4 Progression i uddannelsen... 9 5 Adgang

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 4. semester

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Grundoplysninger: Navn: Aabybro Efterskole Adresse: Højskolevej 7, 9440 Aabybro Telefon og mail: 98-241099, info@aabybroefterskole.dk Webadresse: www.aabybroefterskole.dk

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Frederiksberg Seminarium. Studieordning 2007

Frederiksberg Seminarium. Studieordning 2007 Frederiksberg Seminarium Studieordning 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...4 1. FORMÅL, VISION, HISTORISK GRUNDLAG & STRATEGI...5 2. UDDANNELSENS VARIGHED OG STRUKTUR...8 FAGENES VÆGT OG OMFANG I UDDANNELSEN...9

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere