Evidensrapport 7 Datablade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 7 Datablade"

Transkript

1 Evidensrapport 7 Datablade Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version aug 2006 Milnersvej Hillerød Tel Fax ww.pharmakon.dk

2

3 Evidensrapport 7 Datablade Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version Pia Knudsen, Birthe Søndergaard, Charlotte Rossing og Hanne Herborg August 2006

4 Pharmakon, august 2006 ISBN som består af: rapporten ISBN datablade ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 ID nummer 7.1 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Incidence of Adverse Drug Reactions in Hospitalized Patients. A Meta-analysis of Prospective Studies Lazarou J, Pomeranz BH, Corey PN. JAMA 1998;279: (USA). Metaanalyse. At estimere forekomsten af alvorlige og dødelige bivirkninger blandt hospitalspatienter. Litteratursøgning i Medline, International Pharmaceutical Abstract, Experta Medica og Science Citation Index i perioden Ud af 153 undersøgelser blev 39 prospektive undersøgelser fra USA valgt. Bivirkninger blev defineret ud fra WHO definition. Forekomsten af bivirkninger blev estimeret som summen af bivirkninger opstået på hospital og forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser blev opgjort. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser. Forekomst af alvorlige og dødelige bivirkninger. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser I alt blev der fundet 18 undersøgelser omhandlende forekomst af bivirkninger blandt indlagte patienter og 17 undersøgelser, der omhandler bivirkningsrelaterede indlæggelser. Forekomst af bivirkninger blandt indlagte patienter: Alle bivirkninger = 10,9 % (18 undersøgelse med patienter) Alvorlige bivirkninger = 2,1 % (12 undersøgelser med patienter) Dødelige bivirkninger = 0,19 % (10 undersøgelser med patienter). Forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser: Alvorlige bivirkninger = 4,7 % (21 undersøgelser med patienter) Dødelige bivirkninger = 0,13 % (6 undersøgelser med patienter). Samlet forekomst: Alle bivirkninger = 15,1 % (39 undersøgelser med patienter) Alvorlige bivirkninger = 6,7 % (33 undersøgelser med patienter) Dødelige bivirkninger = 0,32 % (16 undersøgelser med patienter). Det blev estimeret, at der i 1994 var dødsfald pga. bivirkninger (95 % CI: ) svarende til en forekomst på 4,6 % af samtlige dødsfald i USA. Dette placerer bivirkningsrelaterede dødsfald som den hyppigste 3

6 dødsårsag i USA i Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Se ovenfor Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Forfatterens konklusion Forekomsten af alvorlige og dødelige bivirkninger på amerikanske hospitaler er ekstrem høj. Resultaterne bør tages med forbehold pga. den store heterogenitet i undersøgelser og pga. bias i forhold til antal patienter i undersøgelserne. Trods dette viser resultaterne, at bivirkninger udgør en vigtig klinisk parameter. Faglig vurdering og perspektivering Undersøgelsen omhandler forekomsten af bivirkninger og bivirkningsrelaterede indlæggelser på amerikanske hospitaler. Resultaterne viser, at den samlede forekomst af bivirkninger var 15,1 %. 6,7 % var alvorlige, og 0,32 % var dødelige. Dette placerer bivirkninger som den hyppigste dødsårsag i USA. Ikke-amerikanske undersøgelser blev ekskluderet fra undersøgelsen, hvilket gør det vanskeligt at overføre resultaterne til europæiske og danske forhold. Danske undersøgelser har dog vist høj forekomst af indlæggelser pga. utilsigtede lægemiddelhændelser, herunder bivirkninger. Der findes ingen danske tal for hvor mange dødsfald, der er forårsaget af lægemiddelrelaterede problemer. 4

7 ID nummer 7.2 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Drug-Related Visits to the emergency Department: How Big Is the Problem? Patel P, Zed PJ. Pharmacotherapy 2002;22: (USA). Oversigtsartikel At gennemføre en litteraturundersøgelse over lægemiddelrelaterede problemer som resulterer i skadestuehenvendelser, at estimere frekvensen af disse problemer og indlæggelsesraten, samt at identificere patientfaktorer og lægemidler som er forbundet med den største risiko. Metode Systematisk søgning i Medline ( ), Embase ( ) og PubMed ( ) efter engelsksprogede undersøgelser. Søgeord: Adverse drug reactions, adverse effects, drug interactions, emergency department, patient admission, hospitalization, compliance, health care costs, medicine-related visits, resource utilization. Der blev identificeret 22 relevante undersøgelser, hvoraf 12 artikler indgår i oversigten. Der blev fundet 8 retrospektive undersøgelser og 4 prospektive undersøgelser. Undersøgelse 1 (USA): Retrospektiv undersøgelse omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser og indlæggelse. Skadestue på et 517-sengs hospital. 4 måneders indsamlingsperiode. Undersøgelse 2 (USA): Retrospektiv undersøgelse ved brug af journaler omhandlende bivirkninger. Skadestue på et 238-sengs hospital. 6 måneders indsamlingsperiode. Undersøgelse 3 (USA): Retrospektiv undersøgelse ved brug af journaler omhandlende lægemiddelrelateret sygelighed og indlæggelse. Skadestue på et 560-sengs hospital. En måneds indsamlingsperiode. Undersøgelse 4 (USA): Retrospektiv undersøgelse ved brug af journaler omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser og indlæggelse12 måneders indsamlingsperiode. Undersøgelse 5 (USA): Retrospektiv undersøgelse ved brug af journaler omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser og indlæggelse. Skadestue på et 528-sengs hospital. En måneds indsamlingsperiode. Undersøgelse 6 (USA): Retrospektiv undersøgelse omhandlende lægemiddelrelaterede problemer. 437 skadestuer indgår i undersøgelsen. 12 måneders indsamlingsperiode. Undersøgelse 7 (USA): Retrospektiv undersøgelse omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser. 437 ambulatorier (outpatient departments) indgår i undersøgelsen. 24 måneders indsamlingsperiode. Undersøgelse 8 (USA): Retrospektiv undersøgelse omhandlende bivirkninger. 300 tilfældigt udvalgte patienter over 65 år. Undersøgelse 9 (USA): Prospektiv undersøgelse omhandlende non-compliance hos 100 tilfældigt udvalgte patienter (henvendelser og indlæggelse). 6 dages indsamlingsperiode. Undersøgelse 10 (Italien): Prospektiv undersøgelse omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser, indlæggelse og død. Data blev indsamlet 1 uge/måned i et år. Undersøgelse 11 (USA): Prospektiv undersøgelse omhandlende

8 lægemiddelrelaterede henvendelser. Skadestue på 665-sengs hospital. Data blev indsamlet på 35 tilfældige dage i en 2 måneders periode. Undersøgelse 12 (Indien): Prospektiv undersøgelse omhandlende lægemiddelrelaterede henvendelser og indlæggelse. Skadestue på 1500 sengs hospital. Undersøgelsesparametre Frekvens af lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser. Indlæggelsesrate. Klassificering af lægemiddelrelaterede problemer. Risikopatienter. Risikolægemidler. Økonomiske. Antal og art af utilsigtet lægemiddelhændelse Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Undersøgelse 1: 293 (2,9 %) af patienter, der henvendte sig til skadestuen, var pga. lægemiddelrelaterede problemer. Af disse patienter blev 71 (24,2 %) indlagt på hospitalet. Undersøgelse 2: 118 (0,86 %) af patienter henvendte sig til skadestuen pga. bivirkninger. Undersøgelse 3: 49 (3,9 %) af patienter henvendte sig til skadestue pga. lægemiddelrelateret sygelighed. Af disse patienter blev 8 (16,3 %) indlagt på hospitalet. Undersøgelse 4: (1,7 %) af skadestuehenvendelser var pga. lægemiddelrelaterede problemer. Af disse patienter blev 151 (14,1 %) indlagt på hospitalet. Undersøgelse 5: 244 (4,2 %) af skadestuehenvendelser var pga. lægemiddelrelaterede problemer. Af disse patienter blev 14,8 % indlagt på hospitalet. Undersøgelse 6: lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser i USA. Det svarer til 10,64 lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser/ personer. Undersøgelse 7: lægemiddelrelaterede henvendelser til ambulatorier per år, svarende til 4,77 henvendelser/ personer. Undersøgelse 8: 30 henvendelser (10,6 %) var pga. bivirkninger. Undersøgelse 9: 22 % af skadestuehenvendelserne var pga. noncompliance. Af disse blev 18 % indlagt på hospitalet. Undersøgelse 10: 235 (4,3 %) af skadestuehenvendelserne var pga. lægemiddelrelaterede problemer. Af disse blev 45 (19,1 %) indlagt på hospitalet. Fire patienter døde pga. et lægemiddelrelateret problem, svarende til en dødelighed på 2,7/1000 indlæggelser. Undersøgelse 11: 71 (28,1 %) af 253 patienter henvendte sig til skadestue pga. lægemiddelrelateret problem. 70,4 % havde problemer, som kunne forebygges. Undersøgelse 12: 280 (5,9 %) af patienter henvendte sig pga. lægemiddelrelaterede problemer. Af disse blev 24 (8,6 %) indlagt på hospital. 52 % af skadestuehenvendelserne og 55 % af indlæggelserne var forebyggelige. Undersøgelse 1: Overdosering og misbrug (35,5 %), noncompliance (28,3 %), bivirkninger (27,6 %), forgiftning (7,8 %) og interaktioner (0,3 %). Undersøgelse 2: Bivirkninger (100 %) Undersøgelse 3: Non-compliance (58 %), uhensigtsmæssig ordination (32 %) og bivirkninger (10 %). Undersøgelse 4: Uønskede virkninger (43 %), allergi (19 %) og for lav dosis (12,8 %). Undersøgelse 5: Manglende afhentning af lægemiddel (54 %), suboptimal terapi (14 %), manglende indikation (14 %), bivirkninger (11 %). 6

9 Undersøgelse 7: Bivirkninger (22,9 %). Undersøgelse 10: Bivirkninger (64 %), terapisvigt (31 %), interaktioner (4 %), alkohol-interaktioner (2 %). Undersøgelse 11: Bivirkninger (29,8 %), overdosering (16 %), subterapeutisk dosis (13,8 %), ubehandlet indikation/anvendelse uden indikation (10,6 %). Undersøgelse 12: Bivirkninger (45 %), non-compliance (28 %), læge non-compliance (13 %), overdosering (11 %) og interaktioner (3 %). Risiko lægemidler Undersøgelse 1: Misbrugsmedicin (23,2 %), antiepileptika (17,1 %), antibiotika (12,6 %), medicin til respirationsorganer (8,9 %) og smertestillende (8,9 %). Undersøgelse 2: Antibiotika (34,7 %), smertestillende (11,0 %), centralnervesystem (9,3 %). Undersøgelse 4: Antibiotika (23,6 %), smertestillende (23,6 %), hjerte-kar-midler (18,5 %). Undersøgelse 5: Hjerte-kar-midler (22 %), sympatomimetika (20 %), hormoner (18 %), smertestillende (16 %) og antiepileptika (11 %). Undersøgelse 6: Antibiotika (15,4 %), hormoner (7,8 %) og CNSaktive midler (6,9 %). Undersøgelse 7: Antibiotika (25,5 %), hormoner (18,8 %) og smertestillende (9,1 %). Undersøgelse 8: NSAID, antikoagulanter, diuretika, antidiabetika, beta-blokkere, calciumblokkere og kemoterapeutika. Undersøgelse 10: Aspirin (5,1 %), amoxicillin og phenobarbital (3,8 %). Undersøgelse 11: Hjerte-kar-midler (18,3 %), smertestillende (18,3 %), antibiotika (11,2 %), astmamidler (9,9 %). De forebyggelige lægemiddelhenvendelser var pga. non-compliance (46 %), utilstrækkelig ordination og monitorering (44 %), manglende patientuddannelse (8 %) og dispenseringsfejl (2 %). Undersøgelse 12: NSAID, antidiabetika og antibiotika. Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Undersøgelse 1: Gennemsnitsalderen var 42,2 år. Der var en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Undersøgelse 2: 69 % var kvinder. Gennemsnitsalder for kvinder var 51,6 år og 46,3 år for mænd. Undersøgelse 3: Gennemsnitsalderen var 41,7 år. Der var en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Undersøgelse 4: 62 % var kvinder. Sandsynligheden for indlæggelse steg med stigende alder. Undersøgelse 6: 64 % var kvinder. 8 % af henvendelserne var personer ældre end 75 år. Undersøgelse 7: 65 % kvinder, svarende til 6,10 lægemiddelrelaterede henvendelser/ kvinder mod 3,38 henvendelser/ mænd. 9 % af henvendelserne var hos personer ældre end 75 år. Undersøgelse 8: 50,7 % var kvinder. Gennemsnitsalderen var 78,6 + 8,4 år. Undersøgelse 9: 59 % var kvinder. Gennemsnitsalderen var 42 år (bredde år). De hyppigste diagnoser var astma og krampeanfald. Undersøgelse 12: Gennemsnitsalderen var 46,7 +19,4 år. De fleste patienter var yngre end 20 år eller ældre end 80 år. 7

10 Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Undersøgelse 1: Gennemsnitlig indlæggelseslængde: 5,8 dage Undersøgelse 5: Gennemsnitlig indlæggelsestid: 7,1 + 6,99 dage. Undersøgelse 6: Årsagerne til de lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser var udslæt (13,9 %), kvalme og opkastning (7,5 %), mavesmerter (6,2 %) og svimmelhed (4,8 %). Undersøgelse 1: Gennemsnitlige omkostninger var USD per indlæggelse. Undersøgelse 2: Gennemsnitlige omkostninger var USD333+- USD 241 per skadestuehenvendelse. Undersøgelse 3: Gennemsnitlige omkostninger var USD 678 per skadestuehenvendelse. Undersøgelse 9: Gennemsnitlige omkostninger var USD 576 per skadestuehenvendelse og USD per indlæggelse. Undersøgelse 11: Gennemsnitlige omkostninger for forebyggelige hændelser var USD 1.444/henvendelse mod USD 1.847/ikkeforebyggelig henvendelse. Undersøgelse 4: 89,6 % af patienterne med et lægemiddelrelateret problem blev interviewet efter skadestuebesøget. Viden om lægemidlets anvendelse og administration var god hos hhv. 74,5 % og 69,4 % af patienterne. 30,6 % havde god viden om potentielle bivirkninger, og 29 % havde god viden om potentielle interaktioner. Forfatterens konklusion Lægemiddelrelaterede problemer er en signifikant årsag til skadestruehenvendelser med deraf følgende ressourceanvendelse. Sundhedspersonale i primærsektoren, så som praktiserende læger og farmaceuter, skal arbejde tættere sammen om at udarbejde og følge op på behandlingsplaner for at forebygge lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser og deraf følgende sygelighed og dødelighed. Faglig vurdering og perspektivering Referencer Data fra 8 retrospektive og 4 prospektive undersøgelser indgår i oversigten, der indikerer, at op til 28 % af alle skadestuehenvendelser er lægemiddelrelaterede. Af disse var 70 % forebyggelige, og 28 % resulterede i en hospitalsindlæggelse. Lægemidlerne, som oftest var involveret, var NSAID, antiepileptika, antidiabetika, antibiotika, astmamidler, hormoner, CNS-lægemidler og Hjerte-kar-midler. De hyppigste lægemiddelrelaterede problemer var bivirkninger, noncompliance og uhensigtsmæssige ordinationer. Forfatterne påpeger, at farmaceuterne har en rolle i identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer i samarbejde med lægerne. De hyppigste problemer var bivirkninger, compliance problemer og uhensigtsmæssige ordinationer alle 3 problemtyper har apoteket en god mulighed for at vurdere og opfange i samarbejde med patientens læge. 1. Prince BS, Goetz M, Rihn TL, Olsk M. Drug-related emergency department visits and hospital admissions. Am J Hosp Pharm 1992;94: Stoukides CA, Dángstino PR, Kaufman MB. Adverse drug reaction surveillance in an emergency room. Am J Hosp Pharm 1993;50: Dennehy CE, Kishi DT, Louie C. Drug-related illness in emergency department patients. Am J Health-Syst Pharm 1996;53: Schneitman-McIntire O, Farnen TA, Gordon N, Chan J, 8

11 Toy WA. Medication misadventures resulting in emergency department visits at an HMO medical center. Am J Hosp-Syst Pharm 1996;53: Smith KM, McAdams W, Frenia ML, Todd MW. Drugrelated problems in emergency department patients. Am J Health-Syst Pharm 1997;54: Aparasu RR. Drug-related-injury visits to hospital emergency departments. Am J Helath-Syst Pharm 1998;55: Aparasu RR, Helgeland DL. Visits to hospital outpatient departments in the United States due to adverse effects of medication. Hosp Pharm 2000;35: Hohl CM, Dankoff J, Colacone A, Afilalo M. Polypharmacy, adverse drug-related events, and potential adverse drug reactions in elderly patients presenting to the emergency department. Ann Emerg Med 2001;38: Olshaker JS, Barish RA, Naradzay JF, Jerrard DA, Safir E, Campbell L. Prescription non-compliance: contribution to emergency department visits and cost. J Emerg Med 1999; Raschetti R, Morgutti M, Menniti-Ippolito F et al. Suspected adverse drug events requiring emergency department visits or hospital admissions. Eur J Clin Pharmacol 1999;54: Tafresh MJ, Melby MJ, Kaback KR, Nord TC. Medicationrelated visits to emergency department: a prospective study. Ann Pharmacother 1999;33: Malhotra S, Karan RS, Pandhi P, Jain S. Drug-related medical emergencies in the elderly: role of adverse reactions and non-compliance. Postgrad Med J 2001:77:

12 ID nummer 7.3 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Hospitalisations caused by adverse drug reactions (ADR): a meta-analysis of observational studies Beijer HJM, de Blaey CJ. Pharm World Sci 2002;24:46-54 ( Verden ). Metaanalyse. At vurdere forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser ud fra tilgængelige data fra litteraturen. Metode Litteratursøgning i Medline i april 2000 og april Søgekriterier: hospitalisation, hospital admission, drug-related problems, adverse drug reactions. Der blev identificeret 306 artikler. Eksklusionskriterier: elicit drug use, drug abuse, alcohol abuse, drug-related problems during hospitalisation. Der blev identificeret 159 artikler, hvoraf 38 artikler indeholdt oplysning om bivirkningsrelaterede indlæggelser og det totale antal indlæggelser. Efter søgning i Cochrane og gennemgang af referencer blev det endelige antal artikler i metaanalysen 68 studier publiceret i 64 artikler. Alle undersøgelserne er observationsstudier. Artiklen anvender WHO definitionen på bivirkninger. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser. Risikolægemidler Risikofaktorer: alder Økonomi. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser I de 68 undersøgelser blev der i alt identificeret bivirkningsrelaterede indlæggelser ud af indlæggelser, svarende til at 4,9 % +- 0,1 % af alle indlæggelser er pga. bivirkninger. Der er meget stor spredning på forekomsten i de enkelte undersøgelser (indlæggelsesrate fra 0,2 % til 41,3 %), altså stor heterogenitet. Indlæggelsesrate blandt ikke-ældre (51 undersøgelser): Australien (10 undersøgelser): 2,4 % - 33 % Danmark (4 undersøgelser): 7,9 % - 11,5 % Frankrig (3 undersøgelser): 2,5 % - 9,4 % Israel (3 undersøgelser): 2,9 % - 7,5 % Italien (2 undersøgelser): 5,0 % - 6,4 % Spanien (3 undersøgelser): 3,9 % - 7,2 % USA (19 undersøgelser): 0,2 % (ud af indlæggelser) - 29,3 % (ud af 41 indlæggelser) Øvrige undersøgelser (7 lande): 2,5 % - 18,7 % Samlet blev der fundet bivirkningsrelaterede indlæggelser ud af indlæggelser = 4,1 % + 0,1 % Indlæggelsesrate blandt ældre (65 år +) i alt (17 undersøgelser): Australien (5 undersøgelser): 15,0 % - 31,0 % Canada (2 undersøgelser): 27,0 % - 41,3 % Holland (2 undersøgelser): 13,3 % - 23,6 % England (2 undersøgelser): 10,5 % - 14,2 % USA (6 undersøgelser): 6,6 % - 28,3 % Samlet blev det fundet bivirkningsrelaterede indlæggelser

13 ud af indlæggelser = 16,6 % + 0,8 %. Der var signifikant forskel på forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser i gruppen af ældre og gruppen af øvrige (p<0,001). Store undersøgelser viser lavere indlæggelsesfrekvens end små studier. Den signifikante forskel mellem ældre og øvrige blev bibeholdt i en analyse, hvor resultaterne for små og mellemstore undersøgelser (N<2000 indlæggelser) blev testet (p=0,005). Undersøgelsen viser også, at der ikke findes store undersøgelser omhandlende ældres indlæggelse pga. bivirkninger. Det største ældrestudie omhandler indlæggelser, hvorimod det største studie omhandlende andre omfatter indlæggelser. 12 undersøgelser undersøgte, om indlæggelserne kunne forebygges. Det blev vurderet, at 407 indlæggelser ud af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været forebygget, svarende til 28,9 % + 0,02 %. Ved inddeling i ældre og øvrige, blev det fundet, at 87,9 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været forebygget blandt de ældre mod en forebyggelighed på 24 % blandt øvrige. Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer De hyppigst nævnte lægemiddelrelaterede problemer som årsag til den bivirkningsrelaterede indlæggelse var: Non-compliance: 12 undersøgelser Polyfarmaci: 15 undersøgelser Underdosering: 5 undersøgelser Overdosering: 3 undersøgelser Lægens beslutning om terapien: 4 undersøgelser De hyppigst nævnte lægemidler som årsag til den bivirkningsrelaterede indlæggelse var: Hjerte-kar-midler: 38 undersøgelser NSAID og smertestillende: 30 undersøgelser CNS-virkende midler: 23 undersøgelser Antibiotika: 23 undersøgelser Antidiabetika: 12 undersøgelser Cytostatika: 8 undersøgelser Diuretika: 20 undersøgelser Antikoagulantika: 19 undersøgelser Kortikosteroider: 6 undersøgelser Alder (se ovenfor) Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Forfatterne anvender de internationale resultater til at estimere omkostningerne til bivirkningsrelaterede indlæggelser i Holland. Beregninger viser, at omkostningerne vil ligge mellem 186 mio. euro og 430 mio. euro. 11

14 Psykosociale Forfatterens konklusion Bivirkningsrelaterede indlæggelser er et signifikant og dyrt sundhedsproblem. For det første fordi mange ældres indlæggelser er unødvendige, og fordi mange penge ser ud til at være spildt. Faglig vurdering og perspektivering Undersøgelserne er meget heterogene: store undersøgelser viser lav forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser, mens små undersøgelser viser stor forekomst. Undersøgelserne viser, at ældre har 4 gange så høj risiko for at blive indlagt pga. bivirkninger (16,6 % mod 4,1 % blandt øvrige). Blandt ældre kunne op mod 88 % af indlæggelserne have været forebygget mod 24 % blandt øvrige. Der er tale om en meget interessant metaanalyse, som viser store forskelle blandt lande og aldersgrupper. Endvidere er undersøgelsens størrelse betydende for, hvor stor forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser, der identificeres. Dette gælder for alle lande. Forfatterne kan ikke give nogen begrundelse for denne sammenhæng. 12

15 ID nummer 7.4 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Adverse drug reactions in hospital patients. A systematic review of the prospective and retrospective studies Wiffen P, Gill M, Edwards J, Moore A. Bandolier Extra. Evidencebased health care, June 2002, Metaanalyse At estimere insidensen af bivirkninger, der fører til hospitalsindlæggelser, eller som opstår under indlæggelse At estimere belastningen som følge af bivirkninger (forlængede hospitalsophold, omkostninger og kapacitet) i England At identificere risikofaktorer for bivirkninger At identificere forskning der giver forslag til at reducere antallet af bivirkninger. Metode Systematisk søgning i MEDLINE (1966 til 1999), EMBASE ( ) og IPA ( ). Søgningen omfattede alle artikler uanset publikations-sprog. Søgeordene, der blev anvendt, var: (adverse drug or adverse reaction), iatrogenic, (drug-related or drug-induced) and hospital. Analysen omfatter både undersøgelser, hvor bivirkninger fører til hospitalsindlæggelser, og bivirkninger opstået under indlæggelse. Resultaterne fra de enkelte undersøgelser blev poolede (gennemsnitlige forekomst af bivirkninger) for følgende kategorier: prospektive/retrospektive studier, land, klinisk setting, studier før/efter 1985, bivirkninger, der fører til indlæggelse/bivirkninger opstået på hospital. Ud af 138 potentielle studier indgår 69 unikke studier i denne artikel. Disse studier repræsenterer patienter. Der blev fundet 54 prospektive undersøgelser (forekomst af bivirkninger 5,5 % hos patienter) og 15 retrospektive undersøgelser (forekomst af bivirkninger 7,7 % hos patienter). Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser Risikolægemidler Risikofaktorer: køn og alder Økonomiske. Antal og art af utilsigtet lægemiddelhændelse Der blev identificeret 37 undersøgelser omhandlende bivirkningsrelaterede indlæggelser. Studierne omfatter patienter og fandt en forekomst på 3,1 %. 15 af undersøgelserne var gennemført før 1985 de omhandlede patienter og fandt en forekomst af lægemiddelrelaterede indlæggelser på 6,3 %. De 22 undersøgelser, gennemført efter 1985, omfatter patienter og fandt en forekomst på 2,6 %. Forekomsten af bivirkninger opstået på hospital var 3,7 % baseret på patienter. Den gennemsnitlige forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser og bivirkninger opstået på hospital var 4,6 % for undersøgelser gennemført i Nordamerika (21 undersøgelser), 14,1 % i Europæiske undersøgelser (21 undersøgelser) (eksklusiv UK) og 7,5 % for undersøgelser gennemført i Storbritannien.

16 Antal og art af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Alle identificerede lægemiddelrelaterede problemer omhandler bivirkninger. Følgende risikolægemidler nævnes som værende hyppige i forbindelse med bivirkningsrelaterede indlæggelser bivirkninger opstået på hospital: antibiotika, antikoagulantia, digoxin, diuretika, antidiabetika og NSAID. De nævnte lægemiddelgrupper var ansvarlige for mellem 60 til 70 % af de bivirkninger, der førte til hospitalsindlæggelser, eller som opstod under indlæggelse. Kvinder har større risiko end mænd for at opleve en bivirkningsrelateret indlæggelse eller bivirkninger under indlæggelse. Stigende alder (i særdeleshed over 70 år), stigende antal lægemidler (især hvis disse er i forskellige terapeutiske grupper), øger ligeledes risikoen for bivirkninger og bivirkningsrelaterede indlæggelser. Data fra de engelske sundhedsmyndigheder viser, at der var 14,6 mio. henvendelser til skadestue og ambulatorier i Forfatternes bedste estimat: indlæggelsestid på 5 dage bivirkningsrelateret indlæggelsesrate på 7 % 2 ekstra indlæggelsesdage pga. bivirkninger. Dette ville svare til 1,6 mio. sengedage pga. bivirkninger. De samlede udgifter til bivirkningsrelaterede indlæggelser og bivirkninger opstået på hospital estimeres til GBP 380 mio. for det engelske sundhedssystem (NHS), svarende til 4 % af den samlede sygehuskapacitet. Forfatterens konklusion En større forståelse for prædiktorer og managementsystemer er nødvendigt for at for kunne indføre kvalitetssikringsprocedurer, som skal kunne reducere forekomsten af bivirkninger. Bivirkninger og hospitalsinducerede infektioner udgør tilsammen 1 ud af hver 10. sengedag. Faglig vurdering og perspektivering Bivirkninger er en betydelig byrde på hospitalerne, idet de forårsager forlængede indlæggelser og en stigning i indlæggelsesfrekvensen. Fire ud af 100 hospitalssenge, svarende til at hospitaler i England kun behandler bivirkningsrelaterede indlæggelser. Der er betydelig evidens for, at relativt simple systemer så som computerbaserede hjælpeprogrammer kan halvere ne af bivirkninger, og mere intense tiltag vil kunne reducere dem yderligere. Denne oversigtsartikel er grundigt gennemført. Betingelserne for de estimater, der er foretaget i undersøgelsen er forklaret grundigt og klart. Artiklen fremhæver en række væsentlige, overordnede synspunkter på bivirkningsrelaterede indlæggelser og bivirkninger, der opstår, mens patienten er indlagt: 14

17 Der er fundet væsentlige forskelle mellem den amerikanske og europæiske litteratur på området. I de Nordamerikanske publikationer er frekvensen af bivirkningsrelaterede hospitalsindlæggelser og bivirkninger, der optræder under indlæggelse, ca. det halve af den frekvens, der rapporteres i europæiske studier I de prospektive studier blev der fundet en overordnet bivirkningsfrekvens på 5,5 %, mens det for de retrospektive var 7,7 % Den engelske og den øvrige europæiske litteratur er sammenlignelig I litteratur, der er publiceret efter 1985, ses der betydeligt lavere bivirkningsfrekvenser, end der ses i litteraturen fra før Dette kan skyldes bedre forståelse af bivirkninger, bedre monitorering af receptudstedelser, bedre gennemførte studier eller bedre lægemidler. 15

18 ID nummer 7.5 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Preventable Drug-Related Hospital Admissions Winterstein AG, Sauer BC, Hepler CD, Poole C. Ann Pharmacother 2002;36: Metaanalyse At estimere prævalensen af forebyggelige lægemiddelrelaterede indlæggelser og vurdere om de forskellige undersøgelseskarakteristika påvirker den estimerede prævalens. Systematisk søgning i Medline (1966-december 1999) og IPA (1970-december 1999). Søgeord: (ADR or ADRs or adverse drug reaction or adverse reaction or adverse event or drug-related or drug induced or iatrogenic) and (preventable or preventability or avoidable). Der blev fundet 209 publikationer i Medline og 242 i IPA. 15 undersøgelser indgår i metaanalysen. Undersøgelsesparametre Lægemiddelrelaterede indlæggelser (LRI). Forebyggelige lægemiddelrelaterede indlæggelser (FLRI). Forebyggelsesrate (FR). Antal og art af utilsigtede lægemiddelhændelser Reference/år Land LRI FLRI FR 1 (1999) Frankrig 41/ = 4,8 % 73,2 % 6,6 % 2 (1999) Australien 31/ = 5,8 % 31,3 % 18,0 % 3 (1997) Italien 45/ = 1,4 % 55,6 % 2,5 % 4 (1997) England 54/ = 4,3 % 79,6 % 5,3 % 5 (1996) USA 73/ = 9,5 % 58,9 % 16,2 % 6 (1995) Canada 21/ = 12,0 % 85,7 % 14,0 % 7 (1996) Australien 55/ = 3,7 % 65,5 % 5,7 % 8 (1992) Danmark 8,0 % 3,8 % 46,9 % 9 (1992) England 26/ = 3,1 % 50,0 % 6,3 % 10 (1992) Tyskland 22/87 11 = 12,6 % 50,0 % 25,3 % 11 (1991) USA 45/ = 15,2 % 75,6 % 20,1 % 12 (1987) USA 73/ = 6,6 % 58,9 % 10,6 % 13 (1986) USA 35/ = 2,3 % 54,3 % 4,2 % 14 (1986) Frankrig 97/1651 5,9 % 43 = 2,6 % 44,3 % 15 (1980) Frankrig 23/ = 4,3 % 60,9 % 7,1 %

19 Den mediane prævalens for lægemiddelrelaterede indlæggelser i de 15 undersøgelser var 7,1 % (interkvartil afstand 5,7-16,2 %). Den mediane prævalens for forebyggelige indlæggelser var 4,3 % (interkvartil afstand 3,1 9,5 %). Den mediane forebyggelsesrate var 59 % (interkvartil afstand %). Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Forfatterens konklusion Lægemiddelrelateret sygelighed er et signifikant sundhedsproblem, og en stor andel er forebyggelige. Metoderne til at rapportere prævalenserne varierer, hvilket man skal være opmærksom på ved vurdering af resultaterne og ved planlægning af fremtidig forskning. Faglig vurdering og perspektivering 15 undersøgelser indgår i metaanalysen med det formål at undersøge prævalensen af forebyggelige lægemiddelrelaterede indlæggelser. Den mediane prævalens for lægemiddelrelaterede indlæggelser i de 15 undersøgelser var 7,1 % (interkvartil afstand 5,7-16,2 %). Den mediane prævalens for forebyggelige indlæggelser var 4,3 % (interkvartil afstand 3,1 9,5 %). Den mediane forebyggelsesrate var 59 % (interkvartil afstand %). Undersøgelserne var meget heterogene, hvorfor der ikke er udarbejdet metaanalytiske sum-estimater. Der var ingen evidens for sammenhæng mellem prævalens og forskellige hospitalsafdelinger, inklusion/eksklusion af planlagte indlæggelser, land og forskellige metoder til at verificere de forebyggelige lægemiddelrelaterede problemer. Det mest overraskende ved undersøgelsen er den store andel af forebyggelige indlæggelser (59 %). Apoteket har klart en rolle i identifikation og løsnings af de lægemiddelrelaterede problemer, inden de udvikler sig til lægemiddelrelateret sygelighed. 17

20 ID nummer 7.6 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Indicators of preventable Drug-related Morbidity in Older Adults 2. Use within a Managed Care Organization MacKinnon N, Hepler CD. Journal of Managed Care Pharmacy, 2003; 9: (USA). Retrospektiv beskrivende undersøgelse At undersøge forekomsten af forebyggelig lægemiddelrelateret sygelighed blandt ældre og at identificere risikofaktorer for lægemiddelrelateret sygelighed. Undersøgelsen er baseret på en retrospektiv gennemgang af en database med oplysninger om patienternes samlede kontakter til sundhedsvæsnet. Data fra perioden 1. januar december 1997 indgår i undersøgelsen. I gennemgangen er anvendt 52 kliniske indikatorer for lægemiddelrelateret sygelighed. De kliniske indikatorer var defineret ved resultatet af behandlingen (lægemiddelrelateret sygelighed) og en beskrivelse af indikatorer for processen (fx lægemiddelforbrug og opfølgning), som ledte til lægemiddelrelateret sygelighed. Patienterne blev identificeret ved at søge efter diagnosekoder, som matchede resultaterne i de 52 indikatorer. Dernæst blev patienternes elektroniske medicinprofil undersøgt for, hvorvidt det forløb, som var defineret i indikatorerne, var til stede (proces). Ud fra litteraturgennemgang blev der identificeret 18 potentielle risikofaktorer for lægemiddelrelateret sygelighed. Oplysninger om den enkelte patients risikofaktorer blev indsamlet via Personal Wellness Profile (PWP). Hvorvidt risikofaktorerne var signifikant ift. lægemiddelrelateret sygelighed blev vurderet ved brug af regressionsanalyse ældre, der har kontakt med hospitalssystemet i 1997, indgår i undersøgelsen. Undersøgelsesparametre Forebyggelig lægemiddelrelateret sygelighed Risikolægemidler Risikofaktorer (prædiktorer for lægemiddelrelateret sygelighed) Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser patienter havde oplevet et resultat, som det var defineret i en af de 52 kliniske indikatorer. Disse patienters lægemiddelprofil blev gennemgået, og der blev fundet 158 forløb, som matchede de beskrevne forløb (processer). I alt 97 patienter havde oplevet forebyggelig lægemiddelrelateret sygelighed, svarende til en forekomst på 28,8 per patienter (2,9 %). De 7 hyppigste indikatorer for forebyggelig lægemiddelrelateret sygelighed var:

21 1. Resultat: Sekundær myokardie infarkt = 24 patienter (15,2 % af hændelserne) Proces: Tidligere MI og ingen anvendelse af ASA og/eller betablokker 2. Resultat: Indlæggelse pga. hyperglykæmi =18 patienter (11,4 % af hændelserne) Proces: Anvendelse af oral antidiabetika. Hæmoglobin A1c var ikke målt inden for de seneste 6 måneder. 3. Resultat: Indlæggelse pga. hypothyroidæa = 12 patienter (7,6 % af hændelserne) Proces: Anvendelse af thyroidæa hormoner eller antithyroidæa midler. T4/THS blev ikke målt ved start af behandling og mindst hver 12. måned. 4. Resultat: Indlæggelse pga. hypoglykæmi eller hyperglykæmi = 10 patienter (6,3 % af hændelserne) Proces: Anvendelse af insulin. Hæmoglobin Ac1 var ikke målt mindst hver 6. måned. 5. Resultat: Akut nyresvigt eller nyreinsufficiens = 10 patienter (6,3 % af hændelserne) Proces: Anvendelse af ACE-hæmmere. Serum kreatinin blev ikke målt ved start af behandlingen og mindst hver 3. måned efterfølgende. 6. Resultat: Maveblødning = 8 patienter (5,1 % af hændelserne) Proces: Anvendelse af NSAID i mindst 1 måned. Ingen anvendelse af gastroprotektion. Hæmoglobin blev ikke målt inden for 30 dage efter start af behandling og mindst hver 3. måned efterfølgende. 7. Resultat: Indlæggelse pga. hjerteinsufficiens eller væske retention = 8 patienter (5,1 % af hændelserne) Proces: Diagnose på forhøjet blodtryk og/eller hjerteinsufficiens. Anvendelse af NSAID i mindst 3 måneder. 23 af de kliniske indikatorer optrådte slet ikke i undersøgelsen. De nævnte 7 indikatorer var ansvarlig for 46,8 % af alle hændelser. Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Se de hyppigste indikatorer Følgende risikofaktorer var signifikante prædiktorer for lægemiddelrelateret sygelighed: Fire eller flere diagnoser (Odds ratio 2,9) Anvendelse af antihypertensiv behandling (OR 2,0) Seks eller flere receptpligtige lægemidler (OR 1,9) Fire eller flere receptudstedere (OR 1,3) Kvindeligt køn (OR 0,5) lavere risiko for at udvikle lægemiddelrelateret sygelighed. 19

22 Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Forfatterens konklusion Undersøgelsen demonstrerer at anvendelsen af kliniske indikatorer kan anvendes til identifikation af ældre patienter, som har oplevet lægemiddelrelateret sygelighed. Den anvendte risikomodel kan være medvirkende til, at sundhedsvæsenet mere aktivt kan identificere patienter som er i risiko og til at optimere lægemiddelanvendelsen blandt ældre. Faglig vurdering og perspektivering 2,9 % af de ældre, som indgik i undersøgelsen, havde oplevet forebyggelig lægemiddelrelateret sygelighed. Syv af de undersøgte kliniske indikatorer var årsag til 46,8 % af de utilsigtede hændelser. Den hyppigst forekomne indikator var udvikling af endnu et myokardie infarkt (MI); hvis patienten tidligere havde haft et MI og ikke anvendte ASA og/eller betablokkere. De risikofaktorer, som gav størst risiko for lægemiddelrelateret sygelighed var antallet af diagnoser, antallet af lægemidler, antallet af receptudstedere og anvendelse af antihypertensiv behandling. Der er tale om en meget interessant undersøgelse, der anvender kliniske indikatorer til at vurdere risikoen for og forekomsten af lægemiddelrelateret sygelighed. Sådanne indikatorer kan sagtens udvikles i primærsektoren og i apoteksregi. Det er et interessant resultat, at der kun fremtræder én lægemiddelgruppe (antihypertensiva) i gruppen af risikofaktorer for udvikling af lægemiddelrelateret sygelighed. De øvrige risikofaktorer omhandler lægemiddelanvendelsesprocessen generelt (antal diagnoser, antal lægemidler, antal udstedere) og løsning af disse problemer kræver øget kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle. 20

23 ID nummer 7.7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Counting the Costs of Drug-Related Adverse Events White TJ, Arakelian A, Rho JP. Pharmacoeconomics 1999;15: (USA). Oversigtsartikel Artiklen omhandler publicerede undersøgelser om økonomiske af utilsigtede lægemiddelhændelser generelt (dette datablad) og for specifikke lægemiddelgrupper (se datablad 7.8). Der blev foretaget en søgning i Medline efter engelsksprogede artikler omhandlende økonomiske af utilsigtede hændelser generelt og for specifikke lægemiddelgrupper (se datablad 7.8). De fundne artikler omhandler både omkostninger i forbindelse med utilsigtede hændelser på hospital og i primær sektoren. 6 undersøgelser er gengivet i artiklen, heraf 4 amerikanske undersøgelser blandt hospitalsindlagte og 2 undersøgelser fra primær sektoren (USA og Australien). Antal patienter, der indgik i undersøgelserne: Undersøgelse 1: 4108 indlagte patienter (USA) Undersøgelse 2: 1580 indlagte patienter (USA) Undersøgelse 3: 4031 indlagte patienter (intensiv afd. + andre) (USA) Undersøgelse 4: 965 indlæggelser via ambulatorium (Australien) Undersøgelse 5: Ambulatorium (USA) Undersøgelse 6: 349 lægemiddelrelaterede problemer blandt indlagte (USA). Undersøgelsesparametre Forekomst af utilsigtede lægemiddelhændelser Økonomiske Øvrige helbredsmæssige : forlænget hospitalsindlæggelse Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Undersøgelse 1: Utilsigtede lægemiddelhændelser ved 4,6 % af indlæggelserne. Undersøgelse 2: Utilsigtede lægemiddelhændelser ved 2,43 % af indlæggelserne. Undersøgelse 3: Intensiv afdeling: 19 utilsigtede hændelser/1000 patient-dage. Andre afdelinger: 10 utilsigtede lægemiddelhændelser/1000 patient-dage. Undersøgelse 4: 5,7 % af alle indlæggelser var lægemiddelrelaterede Undersøgelse 5: 8,2 % af alle recepter indeholdt en utilsigtet lægemiddelhændelse (estimeret cost-of-illness model). Undersøgelse 6: Ikke rapporteret. Risiko lægemidler Se datablad 7.8

24 Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Undersøgelse 1: Forlænget indlæggelsestid = 2,2 dage. For forebyggelige utilsigtede lægemiddelhændelser var der en forlænget indlæggelsestid på 4,6 dage. Undersøgelse 2: Forlænget indlæggelsestid = 1,9 dage. Øget risiko for død = 1,88 Undersøgelse 3: Total indlæggelsestid pga. utilsigtet lægemiddelhændelse på intensivafdeling = 13,0 dage og andre afdelinger = 11,4 dage (ikke-signifikant). Undersøgelse 4: Gennemsnitlig indlæggelseslængde = 8,3 dage. Undersøgelse 1: Omkostninger per utilsigtet lægemiddelhændelse = USD Omkostning per forebyggelig utilsigtet lægemiddelhændelse = USD Undersøgelse 2: Omkostninger per utilsigtet lægemiddelhændelse = USD Undersøgelse 3: Totale omkostninger efter en utilsigtet lægemiddelhændelse på intensivafdeling = USD og andre afdelinger = USD Undersøgelse 4: Årlige total omkostninger for hospitalet pga. lægemiddelrelaterede indlæggelser = AUD 3.4 mio. Undersøgelse 5: Lægemiddelrelateret sygelighed og dødelighed blev estimeret til USD 76.6 mia. [30.1 mia mia. ] per år i USA. Undersøgelse 6: Estimeret totale årlige omkostninger pga. lægemiddelrelaterede problemer = USD 1.4 mio. for det pågældende hospital. Forfatterens konklusion Omkostningerne til utilsigtede lægemiddelhændelser er betragtelige. Utilsigtede hændelser resulterer i indlæggelser, forlænget indlæggelsestid og en stigning i de samlede sundhedsudgifter. Estimater på omkostningerne per lægemiddelrelateret indlæggelse ligger fra USD USD Oprettelse af et office of drug safety ville betyde et fald i lægemiddelrelateret dødelighed og sygelighed samt de samlede sundhedsudgifter til glæde for sundhedssektoren og samfundet. Opsummering og faglig vurdering Oversigtsartiklen omhandler 6 undersøgelser om forekomsten af utilsigtede lægemiddelhændelser og de økonomiske af disse. Undersøgelserne viser en forekomst af utilsigtede lægemiddelhændelser på 2,4 % - 4,6 % af alle indlæggelser og på 8,2 % af alle recepter. I 5,7 % af alle hospitalsindlæggelser var lægemiddelrelateret sygelighed en af undersøgelserne. Undersøgelserne viser en forøget indlæggelsestid på ca. 2 dage pga. utilsigtede lægemiddelhændelser opstået på hospitalet (undersøgelse 1 og 2). Omkostninger per utilsigtet lægemiddelhændelse lå mellem USD og USD I De totale omkostninger for lægemiddelrelaterede indlæggelser blev en anden undersøgelse fundet til AUD 3.4 mio.

25 Lægemiddelrelateret sygelighed og dødelighed blev estimeret til USD 76.6 mia. i en af undersøgelserne, og en undersøgelse fandt, at de totale årlige omkostninger pga. lægemiddelrelaterede problemer var USD Det er vanskeligt at sammenligne de nævnte undersøgelser, da nogle omhandler utilsigtede lægemiddelhændelser opstået på hospital, andre omhandler lægemiddelrelaterede indlæggelser, og endelig er der undersøgelser af lægemiddelrelaterede problemer. Sammenfattende konkluderes, at der er tale om meget store udgifter i forbindelse med indlæggelser og forlænget indlæggelsestid pga. utilsigtede lægemiddelhændelser. Referencer 1. Bats DW, Spell N, Cullen DJ et al. The costs of adverse drug events in hospitalized patients. JAMA 1997;277: Classen DC, Pestonik SL, Evans RS et al. Adverse drug events in hospitalized patients: excess length of stay, extra costs, and attributable mortality. JAMA 1997;277: Cullen DJ, Sweitzer BJ, Bates DW et al. Preventable adverse events in hospitalized patients: a comparative study of intensive care end general care units. Crit Care Med 1997;25: Dartnell JGA, Anderson RP, Chohan V et al. Hopitalization for adverse events related to drug therapy: incidence, avoidability and costs. Med J Austr 1996; Johnson JA, Bootmann JL. Drug-related morbidity and mortality. Arch Intern Med 1995;155: Schneider PJ, Gift MG, Lee TP et. al. Cost of medication-related problems at a university hospital. Am J Health Syst Pharm 1995;

26 ID nummer 7.8 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Counting the Costs of Drug-Related Adverse Events White TJ, Arakelian A, Rho JP. Pharmacoeconomics 1999;15: Oversigtsartikel Artiklen omhandler publicerede undersøgelser over de økonomiske af utilsigtede lægemiddelhændelser generelt (se datablad 7.7) og for specifikke lægemiddelgrupper (dette datablad). Der blev foretaget en søgning i Medline efter engelsksprogede artikler omhandlende økonomiske af utilsigtede hændelser generelt (se datablad 7.7) og for specifikke lægemiddelgrupper. Artiklerne omhandler omkostninger af utilsigtede lægemiddelhændelser opdelt på forskellige lægemiddelgrupper. I alt refereres 9 undersøgelser i dette datablad. Undersøgelserne er kun medtaget, hvis der er rapporteret økonomiske. Undersøgelsesparametre Omkostninger af utilsigtede lægemiddelhændelser opdelt på forskellige lægemiddelgrupper. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Helbredsmæssige ved anvendelse af NSAID, aminoglykosider, antidepressive og theophyllin. NSAID og andre analgetika Aminoglykosider Antidepressiva Theophyllin Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske NSAID og andre analgetika: 1) Paracetamol og kronisk nyresvigt = USD 51,1 mio. Acetylsalicylsyre og gastrointestinale skader = USD 458,6 mio. NSAID og akut/kronisk nyresvigt og gastrointestinale skader = USD 1,35 mia. 2) For hver US dollar, der anvendes på NSAID, anvendes USD 0,35 på at behandle utilsigtede hændelser ved behandlingen. Aminoglykosider: 3) Aminoglykosider og lever-toksicitet: Øgede omkostninger per patient (111 patienter), der udviklede leverskader = USD

27 Leverskade opstod hos 7,3 % af de behandlede, svarende til en marginal omkostning på USD 183 per patient, som blev behandlet med aminoglykosider. 4) Aminoglykosider og døvhed: Samfundet er villig til at betale ekstra USD 80 per behandling for at undgå et tilfælde af døvhed (willingness to pay). Dette svarer til en øget udgift på USD per behandling, hvis risikoen for døvhed er 15,7 %. 5) Antibiotika induceret diare med Clostridium: Omkostningerne er baseret på forlænget indlæggelse og forekomst af 100 tilfælde per år = USD Omkostningerne til oral behandling med vancomycin blev estimeret til USD Antidepressiva: 6) Antidepressiva og sløret syn: Patienterne var villige til at betale CAD 22 per måned for at reducere risikoen for sløret syn fra 10 % til 5 %. 7) Depression og terapisvigt: Terapisvigt koster USD 1043 per patient i det første år efter ophør af behandling. 8) Depression og ophør med behandling: Udgifterne per patient (12 måneder) var højere for de patienter, som tidligt var droppet ud af behandling i forhold til patienter, som var i behandling i mindst 3 måneder, inden de droppede ud. Theofyllin: 9) Theophyllin og forgiftning: Hospitalsudgifter pga. forgiftning hos årige = USD 0,75 per person-år og for patienter ældre end 70 år = USD 7,94 per person-år. Psykosociale Forfatterens konklusioner Opsummering og faglig vurdering Referencer Omkostningerne til utilsigtede lægemiddelhændelser er betragtelige. Utilsigtede hændelser resulterer i indlæggelser, forlænget indlæggelsestid og en stigning i de samlede sundhedsudgifter. Estimater på omkostningerne per lægemiddelrelateret indlæggelse ligger fra USD USD Oprettelse af et office of drug safety ville betyde et fald i lægemiddelrelateret dødelighed og sygelighed samt de samlede sundhedsudgifter til glæde for sundhedssektoren og samfundet. Artiklen omsummerer de økonomiske af utilsigtede lægemiddelhændelser forbundet med anvendelsen af analgetika, aminoglykosider, antidepressiva og theophyllin. Undersøgelserne kan ikke sammenlignes, men viser alle betydelige omkostninger forbundet med anvendelsen af disse lægemidler hvorfor de må betragtes som risikolægemidler i forbindelse med opståen af utilsigtede lægemiddelhændelser. 1. McGoldrik MD, Bailie GR. Nonnarcotic analgesics: prevalence and estimated economic impact of toxicities. Ann Pharmacother 1997;31: Johnson RE, Hornbrook MC, Hooker RS et al. Analysis of the costs of NSAID-associated gastropathy: experience in a US health maintenance organisation. Pharmacoeconomics 1997;12: Eisenberg JM, Koffer H, Glick HA, et al. What is the cost of nephrotoxicity associated with aminoglycosides? Ann Intern Med 1987:107:900-25

28 26 4. Davey P, Hernanz C, Lynch W, ret al. Human and nonfinancial costs of hospital-aquired infection. J Hosp Infect 1991:18 Suppl A: Riley TV, Codde JP, Rousse IL. Increased length of hospital stay due to Clostridium difficile associated diarrhoea. Lancet 1995;345: OBrian BJ, Novosel S, Torrance G, et al. Assessing the economic value of a new antidepressant: a willingness to pay approach. Pharmacoeconomics 1995;8: McCombs JS, Nichol MB, Stimmel GL, et al. The cost of antidepressent drug therapy failure: a study of antidepressant use patterns in a Medicaid population. J Clin Psychiatry 1990;51: Thompson D, Buesching D, Gregor KJ, et al. Patterns of antidepressant use and their relation to costs of care. Am J Manage Care 1996;2: Hamilton RA. Economic costs of theofylline toxicity. Pharmacoeconomics 1994;5:

29 ID nummer 7.9 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Adverse Drug Events Associated with Hospital Admission Peyriereh H, Cassan S, Floutand E, Riviere S, Blayac JP, Hillaire- Buys D, Le Quellec A, Hansel S. Ann Pharmacother 2003;37:5-11 (Frankrig). Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital At øge viden om forekomst, sammenhæng og forebyggelighed af utilsigtede lægemiddelhændelser som årsag til indlæggelse på intern medicinsk afdeling og problemer opstået på hospitalet. Prospektiv undersøgelse, der forløb over 6 perioder af en uges varighed gennem 1 år på en intern medicinsk afdeling. Der er indsamlet epidemiologiske data, data om lægemiddelforbrug, data om lægemiddelrelaterede problemer for patienter, der var indlagt i de undersøgte perioder. Data blev indsamlet af en farmaceutstuderende. Herefter blev alle rapporter over utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemiddelbehandlingerne sendt til vurdering på Centeret for Lægemiddelovervågning, hvor de blev vurderet af både en farmaceut og en læge med klinisk farmakologi som speciale. Alle personer, der blev indlagt på afdelingen for intern medicin i løbet af undersøgelsesperioden, er inkluderet i studiet. I alt 156 personer indgår i undersøgelsen. Patienterne blev opdelt i følgende kategorier: Patienter uden utilsigtede lægemiddelhændelser Patienter, der blev indlagt på grund af en utilsigtet lægemiddelhændelse Patienter, der blev indlagt med en utilsigtet lægemiddelhændelse, men hvor dette ikke var årsag til indlæggelsen Patienter, der oplevede utilsigtede lægemiddelhændelser under indlæggelsen Undersøgelsesparametre Lægemiddelrelaterede indlæggelser. Utilsigtede lægemiddelhændelser. Alvorlighed af utilsigtede lægemiddelhændelser. Forebyggelighed af utilsigtet lægemiddelhændelse Lægemiddelrelaterede problemer Risikolægemidler Risikofaktorer: køn, alder, antal lægemidler Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser 32 ud af 156 patienter blev indlagt med en utilsigtet lægemiddelhændelse (20,5 %). I alt blev der identificeret 38 utilsigtede lægemiddelhændelser. 15 patienter blev indlagt på grund af utilsigtede lægemiddelhændelser (6,9 %), 13 patienter blev indlagt med utilsigtede lægemiddelhændelser, men hvor dette ikke var årsag til indlæggelsen, og 10 patienter oplevede utilsigtede lægemiddelhændelser under indlæggelsen. 8 af de fundne utilsigtede lægemiddelhændelser var ikke alvorlige, mens 30 blev vurderet som alvorlige. 3 af hændelserne var livstruende.

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.2-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.2-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.2-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.2-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Prospektivt multicenterstudie

Prospektivt multicenterstudie ID nummer 7.53 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference The majority of hospitalized patients have drug-related problems: result from a prospective study in general hospitals. Blix

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Patientsikkerhed i Danmark

Patientsikkerhed i Danmark Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Dorthe V. Tomsen, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 9. Compliance og concordance

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark

- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark Højrisikomedicin - fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark Den Norske Patientsikkerhedskonference d. 29. september 2011 Marianne Lisby, Postdoc, Ph.d.,

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009 Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS 2009 3 Ældreplejeudgifter 4 Har den danske økonomi det dårligt

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere