Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.2-2004"

Transkript

1 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version

2

3 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004

4 Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version Pharmakon, december 2004 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indhold Litteratursøgning Der er foretaget en opdateret søgning i International Pharmaceutical Abstracts (IPA) og Medline i april 2004 og oktober Opdateringen omhandler perioden september 2003 september Der er udelukkende søgt på engelsksprogede tidsskrifter. Abstracts fra konferencer er ekskluderet i søgningen. Søgningen i maj 2004 resulterede i 270 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 31 abstracts at være relevante. Søgningen i oktober 2004 resulterede i 168 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 15 abstracts relevante. Abstracts for de relevante artikler er gennemlæst, og artikler bestilt hjem derfra. Alle abstracts er vurderet og ud fra relevante abstracts (i alt 46) er originalpublikation rekvireret og gennemlæst. For de 37 artikler, der er fundet egnet til evidensrapporterne, er der udarbejdet datablade. Artiklerne fordelte sig som følger på de forskellige evidensrapporter: Evidensrapport Søgning april 2004 Søgning oktober 2004 Antal beskrevne artikler (nye datablade 2004) I alt Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive inkluderet i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen på Opdatering og konklusion Søgningerne resulterede i 13 nye undersøgelser. Der er fundet 8 europæiske undersøgelser og en undersøgelse fra hhv. Canada, USA og Australien. To undersøgelser omhandler et litteraturstudie, otte af undersøgelserne omhandler bivirkningsrelaterede indlæggelser, en omhandler lægemiddelrelaterede indlæggelser, og to undersøgelser omhandler lægemiddelrelaterede dødsfald på sygehus. Undersøgelserne viser en forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser på 2,5 % - 6,5 % og styrker således evidensen fundet i Evidensrapport version 1.1. Opdateringen har fundet 2 undersøgelser gennemført på børneafdelinger, hvilket er nyt i forhold til version 1.1. Forekomsten blandt børn er den samme som blandt voksne. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem børnenes alder og køn og forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser, hvilket er anderledes end for voksne patienter (se senere under risikofaktorer). Forekomsten af bivirkningsrelaterede dødsfald er undersøgt i 5 studier. Fire af undersøgelserne viser, at 0,05 % - 1,0 % af alle indlæggelserne fører til bivirkningsrelaterede dødsfald. I Evidensrapport 1.1 blev der fundet en undersøgelse, som resulterede i en forekomst på 0,05 % af alle indlæggelser. Opdateringen øger således evidensen omhandlende bivirkningsrelaterede dødsfald. Blandt de indlagte med bivirkninger resulterede hhv. 2,3 %; 3,1 % og 4,9 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser i dødsfald. Undersøgelserne i Evidensrapport 1.1 viste, at ca. 2 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser resulterede i dødsfald. Fire undersøgelser viser, at 72 % - 80 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne være forebygget. Dette understøtter data fra version 1.1, hvor forebyggelighedsgraden blev fundet til ca. 60 %. Evidensrapport 3 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 Undersøgelserne viser, at de lægemidler, som oftest er involveret i en bivirkningsrelateret indlæggelse er diuretika, CNS-virkende lægemidler, antibiotika samt NSAID og acetylsalicylsyre. Hermed understøtter resultaterne evidens fra Evidensrapport version 1.1. De fundne undersøgelser understøtter evidens for, at øget alder, kvindeligt køn og antallet af lægemidler er risikofaktorer for bivirkningsrelateret indlæggelse. De økonomiske analyser understøtter evidensen for, at indlæggelsestiden er forlænget i forbindelse med bivirkningsrelaterede indlæggelser. Der er ikke fundet undersøgelser, som omhandler forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer og utilsigtede lægemiddelhændelser i primærsektoren. Perspektivering De fundne undersøgelser fra perioden september 2003 september 2004 understøtter den allerede eksisterende evidens af omfang og omkostninger forbundet med primært bivirkningsrelaterede indlæggelser. Opdateringen har givet et vist kendskab til forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser blandt børn. Vi mangler stadig viden om forekomst og af utilsigtede lægemiddelhændelser i primærsektoren, hvorfor der stadig er et stort behov for undersøgelser på dette område. Geografisk spredning Der er fundet 8 europæiske undersøgelser og en undersøgelse fra hhv. Canada, USA og Australien. To undersøgelser omhandler et litteraturstudie. Otte af undersøgelserne omhandler bivirkningsrelaterede indlæggelser, en omhandler lægemiddelrelaterede indlæggelser, og to undersøgelser omhandler lægemiddelrelaterede dødsfald på sygehus. Undersøgelsesdesign Evidensen for lægemiddelrelaterede problemer i de nu 50 datablade bygger på 5 metaanalyser, 3 oversigtsartikler, 39 prospektive undersøgelser samt 6 retrospektive undersøgelser. Oversigt over nye undersøgelser opdatering 2004 Opdatering 2004 resulterede i 13 nye undersøgelser. Type af artikel/design, artiklens tema samt hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. Datablad Titel Tema Gennemførelse Land Metaanalyse 7.45 Adverse Drug Reaction Monitoring Cost and Benefit Considerations Part II: Cost and Preventability of Adverse Drug Reactions Leading to Hospital Admission Oversigtsartikel Prospektiv undersøgelse 7.44 Adverse Drug Reaction Monitoring Cost and Benefits Considerations Part I: Frequency of Adverse Drug Reactions Causing Hospital Admissions 7.38 Adverse drug reactions as a cause of admission to hospital: prospective analysis of patients. 2 Sygehus Verden 2 Sygehus Verden 2 Sygehus England 6

7 7.39 Drug-related Deaths in a Department of Internal Medicine 7.40 Adverse drug reactions resulting in hospital admission 7.41 A prospective study of adverse drug reactions as a cause of admission to a paediatric hospital 7.42 Drug-related deaths in a university central hospital 7.43 Adverse Drug Reactions (ADR) Causing Hospital Admissions 7.46 Adverse Drug Reactions as Cause of Hospital Admissions: Results from the Italian Group of Pharmacoepidemiology in the Elderly (GIFA) 7.47 Adverse drug reactions as a cause of admission to an acute medical assessment unit: a pilot study 7.48 Adverse events among medical patients after discharge from hospital 7.49 Frequency and characteristics of hospital admissions associated with drug-related problems in paediatrics 7.50 Risk Factors for Adverse Drug Events Among Older adults in the Ambulatory Setting 5 Sygehus Norge 2 Sygehus Kroatien 2 Sygehus Spanien 5 Sygehus Finland 2 Sygehus Tyskland 2 Sygehus Italien 2 Sygehus England 4 Sygehus Canada 1 Sygehus Australien 4 Ambulatoriu m USA Tema: 1 = lægemiddelrelateret indlæggelse 2 = bivirkningsrelateret indlæggelse 3 = lægemiddelrelateret skadestuehenvendelse 4 = lægemiddelrelaterede problemer/utilsigtede lægemiddelhændelser 5 = lægemiddelrelateret sygelighed/dødsfald Kortlægning af lægemiddelrelaterede indlæggelser Der er fundet 8 undersøgelser, som omhandler bivirkningsrelaterede indlæggelser og 1 undersøgelse, der omhandler indlæggelser pga. lægemiddelrelaterede problemer. To undersøgelser omhandler lægemiddelrelaterede dødsfald. Metaanalyser og oversigtsartikler Der er fundet 2 artikler, som er gennemført af den samme forskningsgruppe. Oversigtsartiklen 7.44 omhandler 25 undersøgelser om forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser. Forekomsten er mellem 0,1 % - 16,8 % med en median på 4,1 %. På baggrund af 12 undersøgelser estimeres det, at forekomsten af bivirkningsrelaterede problemer ligger mellem 4,2 % - 6,0 %. I undersøgelse 7.45 estimeres det, at den gennemsnitlige forebyggelighed af bivirkningsrelaterede indlæggelser er 35,4 % med en median på 30,7 % (bygger på 12 undersøgelser). Der blev fundet 21 undersøgelser, som rapporterede indlæggelsestiden for bivirkningsrelaterede indlæggelser. 13 studier opfyldte inklusionskriterierne. Gennemsnitlig 7

8 indlæggelsestid = 9,6 dage (+/- 2,5 dage). Median indlæggelsestid = 8,7 dage. Undersøgelsen udregner de direkte omkostninger i form af totale antal indlæggelser på medicinske afdelinger til 4,5 mio. indlæggelser per år, svarende til udgifter på mio. DM per år. De forebyggelige indlæggelser beløber sig til 350 mio. DM per år. Prospektive undersøgelser Datablad Land Undersøgelsens størrelse 7.38 England indlæggelser 7.40 Kroatien indlæggelser 7.41 Spanien 512 indlæggelser 7.43 Tyskland indlæggelser 7.46 Italien indlæggelser 7.49 Australien indlæggelser Afdeling Forekomst af indlæggelser forårsaget af lægemiddelrelaterede problemer eller bivirkninger Alle afdelinger på 6,5 % 2 hospitaler Medicinsk afdeling 2,5 % Børneafdeling 4,3 % (0-2 år) Medicinsk 2,4 % afdeling. Intensiv afdeling 81 hospitaler 3,4 % Børneafdeling (<17 år) på 2 hospitaler 4,3 % Undersøgelserne viser, at mellem 2,5 % - 6,5 % af alle undersøgelser er forårsaget af bivirkninger. Undersøgelse 7.49 omhandler alle indlæggelser pga. lægemiddelrelaterede problemer. Undersøgelserne, der indgår i version 1.1 af Evidensrapporten viser en forekomst på 2,5 % - 8,0 %. De nye undersøgelser viser således en tilsvarende hyppighed af bivirkningsrelaterede indlæggelser. Alvorlighed af utilsigtede lægemiddelhændelser Der er fundet 2 undersøgelser (7.39 og 7.42), som udelukkende fokuserer på antallet af lægemiddelrelaterede dødsfald. Undersøgelsen gennemført i Norge (7.39) viser, at 133 patienter ud af patienter (0,95 %) døde pga. utilsigtede lægemiddelhændelser. Lægemidler var årsag til 18,2 % af alle dødsfald på sygehuset i den pågældende periode. Undersøgelsen fra Finland (7.42) viser, at 75 dødsfald ud af 1511 dødsfald (4,9 %) var forårsaget af bivirkninger, svarende til 0,053 % af alle indlæggelser. Undersøgelse 7.38 viser, at 28 patienter døde af deres bivirkninger (2,3 % af alle bivirkningsrelaterede indlæggelser), svarende til at bivirkninger er årsag til dødsfald hos 0,15 % af alle indlæggelser. Undersøgelse 7.47 viser, at 1 % af alle indlæggelser fører til bivirkningsrelaterede dødsfald. Undersøgelse 7.40 finder, at 3,1 % af patienterne indlagt pga. bivirkninger døde. Undersøgelse 7.41 viser, at 57,1 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser er moderat alvorlige, og 38,1 % af indlæggelserne er alvorlige. Undersøgelse 7.46 klassificerer 20 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser som alvorlige. Undersøgelse 7.49 finder, at 21,1 % af de lægemiddelrelaterede indlæggelser fører til en øget indlæggelsestid på timer, og 29,1 % af indlæggelserne fører til en forlængelse af indlæggelsen på mere end 48 timer. Forebyggelighed af bivirkningsrelaterede indlæggelser Fire undersøgelser har vurderet, hvor mange bivirkningsrelaterede indlæggelser der kunne være forebygget. Undersøgelse 7.38 finder, at 9 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser er definitivt forebyggelige, og 63 % er muligt forebyggelige. Undersøgelse 7.46 finder, at 75 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne være forebygget, undersøgelse 7.47 viser, at 80 % kunne forebygges og undersøgelse 7.49 viser, at 30,9 % var forebyggelige. 8

9 Risikolægemidler Nedenstående tabel viser, hvilke lægemiddelgrupper der oftest er årsag til de bivirkningsrelaterede indlæggelser. Tabellen viser resultaterne fra 7 undersøgelser. Den angivne procent viser, hvor stor en andel af de samlede bivirkningsrelaterede indlæggelser, der skyldes den pågældende lægemiddelgruppe. Lægemiddelgruppe Hjerte-kar-midler Beta-blokkere ACE-hæmmere Diuretika Digoxin Datablad 7.38 Datablad 7.39* Datablad ,8 % 7,7 % 27,3 % 2,9 % 15,4 % Datablad 7.41** Datablad 7.42* Datablad ,4 % 17,3 % 8,5 % Datablad ,5 % 18,8 % CNS-virkende midler Antidepressiva 7,1 % 15,0 % 6,3 % Antibiotika 25,0 % NSAID oa. smertestillende 29,6 % 23,1 % 38,5 % (ASA) 13,4 % 8,4 % 7,3 % (ASA) 37,5 % Antikoagulerende 10,5 % 26,7 % 6,3 % Kortikosteorider 2,5 % 5,4 % Astmamidler 35,0 % Cytostatika 30,7 % * Lægemiddelrelaterede dødsfald ** Børneafdeling Risikofaktorer Alder Undersøgelse 7.38 finder, at øget alder er forbundet med signifikant større risiko for en bivirkningsrelateret indlæggelse. Undersøgelse 7.39 finder, at mænd indlagt pga. bivirkninger er signifikant ældre end andre mænd. Der er ingen forskel blandt kvinder. Undersøgelse 7.41, der omhandler børn, finder ingen aldersforskel. Det samme er tilfældet for undersøgelse 7.42, der omhandler lægemiddelrelaterede dødsfald. Køn Tre undersøgelser (7.38, 7.43, 7.46) finder signifikant øget risiko for bivirkningsrelaterede indlæggelser for kvinder. Undersøgelse 7.41 og 7.42 finder ingen kønsforskel. Antal lægemidler Tre undersøgelser (7.39, 7.46, 7.47) finder, at et øget antal lægemidler øger risikoen for en bivirkningsrelateret indlæggelse. Undersøgelse 7.40 finder, at ældre anvender flere lægemidler end yngre med bivirkningsrelateret indlæggelse. Undersøgelse 7.41 finder ingen forskel blandt alle indlagte børn. Helbred og økonomi Undersøgelse 7.38 finder, at bivirkningsrelaterede indlæggelser udgør sengedage (6 mdr.) på hospital A, svarende til 3,5 % af alle sengedage per år. På hospital B er der tale om 9

10 9.793 sengedage (6 mdr.), svarende til 4,4 % af alle sengedage per år. Omkostningerne til de bivirkningsrelaterede indlæggelser svarede til GBP 466 mio. per år, udregnet på baggrund af sengedagspriser. Undersøgelse 7.43 finder, at patienter med en bivirkningsrelateret indlæggelse havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 11,81 dage mod 10 dage hos øvrige patienter, og undersøgelse 7.46 finder, at indlæggelsestiden for patienter med en bivirkningsrelateret indlæggelse var signifikant længere end for øvrige patienter (17,0 dage vs. 15,6 dage). Undersøgelse 7.49 finder, at de direkte udgifter som følge af 127 indlæggelser forbundet med lægemiddelrelaterede problemer er GBP , hvoraf GPB ,20 er forbundet med lægemiddelrelaterede problemer, som er forebyggelige. Øvrige undersøgelser Der blev fundet to undersøgelser, som ikke omhandler lægemiddelrelaterede indlæggelser. Undersøgelse 7.47 omhandler vurdering af forekomsten af utilsigtede hændelser hos patienter efter udskrivelse fra hospital. 328 ældre patienter deltog i undersøgelsen og blev fulgt i 14 uger efter udskrivelsen. 204 patienter oplevede en negativt hændelse (62 %). I 76 tilfælde var der tale om en utilsigtet hændelse (23 %). Af alle utilsigtede hændelser var lægemidler skyld i 72 %. Hos 21 patienter (6 %) var hændelsen forebyggelig, og hos 17 patienter kunne resultatet have været forbedret (5 %). 25 % af alle skadestuebesøg, genindlæggelser og dødsfald i opfølgningsperioden var forårsaget af utilsigtede hændelser. Af 56 genindlæggelser var 8 forebyggelige (14 %), og 1 ud af 7 dødsfald var forebyggeligt (14 %). Undersøgelsen viser, at kvinder, diabetes type 2 patienter og patienter med lungebetændelse har størst risiko for at opleve en utilsigtet hændelse, efter de er blevet udskrevet. Undersøgelse 7.50 omhandler kortlægning af risikofaktorer for en utilsigtet lægemiddelhændelse blandt ældre i ambulant behandling. I undersøgelsesperioden var der utilsigtede lægemiddelhændelser hos patienter. 383 utilsigtede lægemiddelhændelser var forebyggelige. For følgende lægemidler var der en øget risiko for at opleve en utilsigtet lægemiddelhændelse: antidepressiva (Odds ratio=1.5), antikoagulantia (Odds ratio=1.8), antiinfektiøse lægemidler (Odds ratio=1.6), diuretika (Odds ratio=1.3), hormoner (Odds ratio=1.5), kardiovaskulære lægemidler (Odds ratio=1.4) og kortikosteroider (Odds ratio=1.5). Risikoen for en utilsigtet lægemiddelhændelse var højest for kvinder, patienter over 80 år, patienter med flere sygdomme og patienter med mange lægemidler. 10

11 ID nummer 7.38 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Adverse drug reactions as a cause of admission to hospital: prospective analysis of patients. Pirmohamed M, James S, Meakin S, Green C, Scott AK, Walley TJ, Farrar K, Park BK, Breckenridge AM. BMJ 2004;329:15-19 (England). Prospektiv, observationsstudie gennemført på hospital. At vurdere forekomsten og effekten af bivirkningsrelaterede indlæggelser ved prospektiv analyse af alle indlæggelser på 2 engelske hospitaler. Undersøgelsen er gennemført på 2 hospitaler i perioden november 2001 og april Det ene hospital var et undervisningshospital (A) med et optageområde på personer, og det andet var distriktssygehus (B) med i optageområdet. På distriktssygehuset blev børn under 16 år og kvinder på gynækologisk afdeling ekskluderet. Alle patienter over 16 år, der blev indlagt i en 6 måneders periode, indgik i undersøgelsen. De fleste patienter blev indlagt via skadestue og akutafdelinger. Patienter med forgiftninger og non-compliante patienter med tilbagefald blev ekskluderet. Hvis der var uklarhed om den medicinske historie, blev patient, pårørende eller egen læge interviewet. Patienter som blev vurderet til at have en indlæggelse, som var bivirkningsrelateret, blev undersøgt af 2 eller 3 personer fra forskergruppen. En forsker gennemgik alle bivirkningsrelaterede indlæggelser for at sikre en korrekt kategorisering. Som kontrol blev 400 tilfældigt udvalgte cases, som var vurderet til ikke at være bivirkningsrelaterede, gennemgået. For alle bivirkningsrelaterede indlæggelser blev der indsamlet oplysninger om lægemidler, bivirkninger, af bivirkningerne og samlede indlæggelsestid. Det blev registreret, om bivirkningen skyldes en interaktion. Forebyggeligheden af bivirkningerne blev klassificeres som definitivt forebyggelig, mulig forebyggelig og ikke forebyggelig. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser. Forebyggelighed. Risikolægemidler Risikofaktorer: alder, køn Indlæggelseslængde og omkostninger Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser I løbet af de 6 måneder var der indlæggelser. Antallet af bivirkningsrelaterede indlæggelser var (6,5 %, CI: 6,2-6,9 %). Indlæggelsesraten på hospital A (n=564, 7,1 %) var signifikant højere end på hospital B (n=661, 6,1 %). 8,0 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser var direkte forårsaget af bivirkninger. I 20 % af tilfældene var bivirkninger medvirkende årsag til indlæggelsen. 340 af indlæggelserne blev klassificeret til at være ikke-forebyggelige (28 %). 107 (9 %) var definitivt forebyggelige, og 773 (63 %) var muligt forebyggelige. Sandsynligheden for, at indlæggelsen var bivirkningsrelateret, blev undersøgt på 2 måder. Langt de fleste indlæggelser blev vurderet som sandsynlige. Overensstemmelsen mellem de to metoder var 87 % patienter (97,7 %) kom sig efter bivirkningerne, mens 28 11

12 patienter døde (2,3 %). Bivirkninger var årsag til dødsfald hos 0,15 % (CI 0,1 %-0,2 %) af alle indlæggelser. Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Interaktioner var årsag til hhv. 88 (15,6 %) og 115 (17,4 %) af de bivirkningsrelaterede indlæggelser på de 2 hospitaler. Samlet svarer dette til 16,6 % af alle bivirkninger. 15 dødsfald (54 %) var pga. gastrointestinal blødning. Aspirin alene, eller i kombination med andre lægemidler, var involveret i 17 dødsfald (61 %). Følgende lægemidler var involveret i de bivirkningsrelaterede indlæggelser: NSAID = 363 indlæggelser (29,6 %), heraf aspirin: 218 (18 % af alle). 162 af disse patienter (74 %) anvendte 75 mg dagligt. Diuretika = 334 indlæggelser (27,3 %), heraf furosemid: 128 (10,5 % af alle) Warfarin = 129 (10,5 %) ACE-inhibitorer = 94 (7,7 %) Antidepressiva = 87 (7,1 %) Beta-blokkere = 83 (6,8 %) Opiater = 73 (6,0 %) Digoxin = 36 (2,9 %) Prednisolon = 31 (2,5 %) Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Patienter, der blev indlagt pga. bivirkninger, var signifikant ældre end øvrige patienter (76 år vs. 66 år). Andelen af kvinder var signifikant højere i gruppen med bivirkningsrelaterede indlæggelser (59 % vs. 52 %). Bivirkningsrelaterede indlæggelser udgjorde sengedage (6 mdr.) på hospital A, svarende til 3,5 % af alle sengedage per år. På hospital B var der tale om sengedage (6 mdr.), svarende til 4,4 % af alle sengedage per år. Omkostningerne til de bivirkningsrelaterede indlæggelser svarede til GBP 466 mio. per år, udregnet på baggrund af sengedagspriser. Forfatterens konklusion Bivirkningsrelaterede indlæggelser er en stor byrde for det offentlige sundhedsvæsen i form af sygelighed, dødelighed og ekstra udgifter. Selv om mange af de involverede lægemidler har vist deres positive egenskaber, er det nødvendigt med mål, som kan reducere byrden af bivirkningsrelaterede indlæggelser og kan forbedre lægemidlets effekt risiko ratio. Faglig vurdering og perspektivering Undersøgelsen omhandler bivirkningsrelaterede indlæggelser blandt patienter på 2 engelske hospitaler. 6,5 % af indlæggelserne var bivirkningsrelaterede. 28 % af disse indlæggelser blev vurderet til ikke at kunne være forebygget. 28 patienter døde af deres bivirkninger (0,15 % af alle indlæggelser). NSAID, diuretika og warfarin var de hyppigste lægemidler, som var involveret i de bivirkningsrelaterede indlæggelser. Omkostningerne til de bivirkningsrelaterede indlæggelser svarede til GBP 466 mio. per år, udregnet på baggrund af sengedagspriser. 12

13 ID nummer 7.39 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Drug-related Deaths in a Department of Internal Medicine. Ebbesen J, Buajordet I, Eriksson J, Brørs O, Hillberg T, Svaar H, Sandvik L. Arch Intern Med 2001;161: (Norge). Samme undersøgelse er også publiceret som: Fatal adverse events: the paradox of drug treatment. Buajordet I, Ebbesen J, Eriksen J, Brørs O, Hilberg T. Journal of Internal Medicine 2001;250: Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital. At undersøge forekomsten af lægemiddelrelaterede dødsfald på en almen medicinsk afdeling og at identificere mulige patient karakteristika for risiko for dødelig utilsigtet lægemiddelhændelse. I en 2 års periode blev alle dødsfald på en almen medicinsk afdeling undersøgt. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 1993 november Vurderingen af lægemiddelrelaterede dødsfald blev foretaget på baggrund af journaloplysning, laboratorieværdier (blodprøve ved udskrivelse/dødsfald), obduktion og lægemiddelforbrug før og under indlæggelsen. Mangelfulde oplysning om medicinbrug blev tjekket med pårørende eller patientens læge. Lægemidlets sandsynlige medvirken til dødsfaldet blev inddelt i 7 kategorier. 6 medlemmer af forskergruppen foretog en individuel vurdering af alle dødsfald som værende mulige lægemiddelrelaterede dødsfald. Grupperne mødtes derefter og diskuterede deres vurdering. Hvis en eller flere medlemmer vurderede, at dødsfaldet var lægemiddelrelateret, blev casen diskuteret på ny. Det var ikke muligt at nå til enighed i 4 ud af de 732 dødsfald. Undersøgelsesparametre Lægemiddelrelaterede dødsfald. Lægemiddelrelaterede problemer. Risikolægemidler. Risikofaktorer: køn, alder, antal lægemidler, diagnose. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler I alt patienter var indlagt i perioden. 732 (5,2 %) af disse patienter døde. 133 patienter døde pga. utilsigtede lægemiddelhændelser (18,2 %). 64 dødsfald blev klassificeret som direkte forårsaget af lægemidler (48,1 % af de lægemiddelrelaterede dødsfald), og 69 dødsfald var indirekte forbundet med lægemiddelbehandlingen (51,9 % af de lægemiddelrelaterede dødsfald). Dette svarede til 9,5 lægemiddelrelaterede dødsfald per indlagte patienter. Der blev foretaget serumanalyse på 306 (41,8 %) af de 732 døde. Patienterne anvendte hyppigst digoxin, xanthiner og psykotropiske lægemidler. 69 patienter (22,5 %) havde en toksisk koncentration af et lægemiddel. 29 af disse dødsfald (42 %) blev klassificeret som lægemiddelrelateret, og 40 (58 %) blev ikke. I ca. halvdelen af de lægemiddelrelaterede dødsfald var der tale om uhensigtsmæssigheder i forhold til præparatvalg, administrationsvej og dosering. Hjerte-kar-midler var involveret i 61 dødsfald. Antiastmatiske lægemidler var involveret i 55 dødsfald. 13

14 Antitrombotiske lægemidler var involveret i 45 dødsfald. Anti-infektionsmidler var involveret i 14 dødsfald. Antipsykotika og anxiolytika var involveret i 12 dødsfald. Analgetika var involveret i 12 dødsfald. NSAID var involveret i 6 dødsfald. Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem køn og lægemiddelrelaterede dødsfald. Mænd, hvis død var lægemiddelrelateret, var signifikant ældre end øvrige mænd, som døde under hospitalsopholdet (72,1 år vs. 69,1 år). Der var ingen forskel blandt kvinder (72,5 år vs. 71,8 år). Antallet af lægemidler ved indlæggelsen var signifikant højere i gruppen med lægemiddelrelateret dødsfald end blandt øvrige dødsfald (5 lægemidler vs. 4 lægemidler). Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem antallet af lægemidler og risiko for lægemiddelrelateret død. 202 patienter anvendte mere end 12 lægemidler på dødstidspunktet, af disse var 48 (23,8 %) lægemiddelrelateret. Blandt patienter, der anvendte færre end 12 lægemidler, var andelen af lægemiddelrelaterede dødsfald 16,2 % (85/526). Comorbiditeten var signifikant højere blandt lægemiddelrelaterede dødsfald end øvrige dødsfald (5 diagnoser vs. 4 diagnoser). Der var ingen forskel på indlæggelsestiden. Andelen af lægemiddelrelaterede dødsfald var højest for patienter, der døde af hjerte-kar-sygdomme og lavest for patienter, som døde af respiratoriske sygdomme og cancer. Forfatterens konklusion Dødelige utilsigtede lægemiddelhændelser er et stort problem på sygehusene, specielt hos ældre patienter med mange sygdomme. Et stort antal lægemidler var forbundet med stor risiko for lægemiddelrelateret dødsfald, men hvorvidt antallet af lægemidler er en uafhængig risikofaktor vides ikke. Anvendelse af obduktionsoplysninger og oplysninger om lægemiddelforbrug var vigtige for at kunne identificere og ekskludere lægemiddelrelaterede dødsfald. Faglig vurdering og perspektivering Dette er en meget spændende undersøgelsen og en af de få, som grundigt har undersøgt forekomsten af lægemiddelrelaterede dødsfald og de tilgrundliggende faktorer. 14

15 ID nummer 7.40 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Adverse drug reactions resulting in hospital admission. Huic M, Mucolic V, Vrhovac B, Francetic I, Bakran I, Giljanovic S. International Journal of Clinical Pharmacology and Therapeutics. 1994;32: (Kroatien). Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital. At undersøge forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser, lægemidler som medfører bivirkninger og at identificere vigtige faktorer af betydning for bivirkningsrelaterede indlæggelser. Metode Undersøgelsen blev gennemført i perioden januar 1992 marts 1993 (14 måneder) og omhandlede alle akutte indlæggelser på en almen medicinsk afdeling. På baggrund af case-historier og case-rapporter og diagnoser blev relevante patienter udvalgt. Der blev anvendt et spørgeskema til indsamling af data. Bivirkningerne blev klassificeret som definitive, sandsynlige og mulige. Resultatet af den bivirkningsrelaterede indlæggelse blev klassificeret som helbredelse, forbedring, død pga. bivirkning, død af anden grund, overflytning og frivillig udskrivelse. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser. Risikolægemidler. Risikofaktorer: alder, antal lægemidler Øvrige helbredsmæssige : indlæggelsestid. Status ved udskrivelse. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler 130 patienter (2,5 %) ud af patienter blev indlagt pga. en bivirkning. 4 patienter døde pga. deres bivirkning (3,1 %). Hos 15,4 % af patienterne skyldes bivirkningen definitivt en interaktion. Hos 6,2 % var en interaktion en sandsynlig årsag, og hos 2,3 % var der tale om en mulig interaktion som årsag til bivirkningen. NSAID og analgetika var årsag til 64,6 % af alle bivirkninger. Hjerte-kar-midler var årsag til 20,8 % af bivirkningerne. Antibiotika var årsag til 3,8 % af bivirkningerne. Antidiabetika var årsag til 2,3 % af bivirkningerne. Det samme var hormoner. Aspirin var årsag til indlæggelse hos 50 patienter (38,5 %), og NSAID var årsag til indlæggelse hos 30 patienter (23,1 %). Digoxin var årsag til 20 bivirkningsrelaterede indlæggelser (15,4 %). Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Patienter over 65 år, som var indlagt pga. bivirkninger, anvendte signifikant flere lægemidler end yngre indlagt pga. bivirkninger (77,5 % anvendte 2-9 lægemidler vs. 47,1 % i den yngre gruppe). Antallet af dage, som patienterne var indlagt, varierede fra dage. Gennemsnittet var 11,81 dage (12,27 dage for mænd og 11,36 dage for kvinder ikke-signifikant). 15

16 Patienter yngre end 65 år var indlagt i gennemsnitlig 12,44 dage. Patienter over 65 år var indlagt i 11,72 dage (ikke-signifikant). 50 % af patienterne var udskrevet efter 7 dage. 80 % var udskrevet efter 14 dage. Ved udskrivelse var tilstanden forbedret hos 85 patienter (65,4 %). 38 patienter var kommet sig helt (25,4 %). 3 patienter (2,3 %) blev overflyttet til en anden afdeling pga. deres tilgrundliggende sygdom, og 4 patienter døde af deres tilgrundliggende sygdom. Økonomiske Psykosociale Forfatterens konklusion Resultaterne viser, at bivirkningsrelaterede indlæggelser udgør en betydelig del af indlæggelserne. Læger må være opmærksomme på, om risikofaktorer høj alder, nedsat nyrefunktion ved polyfarmaci er til stede. Hvis der er den mindste mistanke om en bivirkningsrelateret indlæggelse, er titrering, valg af anden behandling og dosis nødvendig. Faglig vurdering og perspektivering En udmærket undersøgelse med et stort patientantal. Vurdering af risikofaktorer på baggrund af de indlagtes alder og antal lægemidler virker ikke specielt relevant, da patienterne jo har oplavet en utilsigtet lægemiddelhændelse. Det ville have været mere relevant at sammenligne med de patienter, som ikke blev indlagt pga. bivirkninger. Det samme gælder for indlæggelseslængden. 16

17 ID nummer 7.41 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode A prospective study of adverse drug reactions as a cause of admission to a paediatric hospital. Mertinez-Mir I, Garcia-Lopez M, Palop V, Ferrer JM, Estan L, Rubio E, Morales-Olivas FJ. Br J Clin Pharmacol 1996;42: (Spanien). Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital. At beskrive forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser på et børnehospital og at karakterisere patienterne i forhold til børn, som ikke var indlagt pga. bivirkninger. Undersøgelsen blev gennemført på et hospital med et optageområde på , heraf børn under 2 år i perioden juni april Indlæggelserne, der blev vurderet, svarede til anvendelsen af 47 senge i 2 perioder: sommer (105 dage) og vinter (99 dage). Børn i alderen 0-2, der var indlagt mindst 24 timer, indgik i undersøgelsen. Patienter med cancer og HIV blev ekskluderet. Journaler på alle indlagte patienter i de to perioder blev gennemgået. I alt 512 indlæggelser, der involverede 490 patienter, indgik i undersøgelsen. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser. Alvorlighed Risikolægemidler Risikofaktorer: køn, alder, symptom, antal lægemidler Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige 21 ud af 512 indlæggelser blev vurderet til at være forårsaget af bivirkninger (4,3 %). Årsagssammenhængen var definitiv i ét tilfælde; sandsynlig i 15 tilfælde (71,4 %); mulig i 2 tilfælde (9,5 %) og begrundet i sygdommen i 3 tilfælde (14,3 %). 1 indlæggelse blev vurderet som mild i alvorlighed, 12 indlæggelser (57,1 %) blev vurderet som moderat, og 8 indlæggelser (38,1 %) var alvorlige. 40 lægemidler var involveret i de 21 bivirkningsrelaterede indlæggelser. Respiratoriske lægemidler 14 (35 %) Anti-infektionsmidler 10 (25 %) CNS-virkende lægemidler 6 (15 %) Dermatologiske midler 4 (10 %) 7 drenge og 14 piger blev indlagt pga. bivirkninger. Der var ingen forskel på køn i forhold til øvrige indlagte. Der var ingen forskel på alder, vægt, højde og indlæggelsestid for børn, som blev indlagt pga. bivirkninger, og øvrige indlagte. Det organsystem, som hyppigst var påvirket af bivirkninger, var centralnervesystemet (40,5 %), mave-tarm-kanalen (16,7 %) og huden (14,3 %). Der var ikke forskel på antallet af anvendte lægemidler 1 måned før indlæggelsen hos patienter med en bivirkningsrelateret indlæggelse og blandt øvrige indlagte (5,8 lægemidler vs. 4,6 lægemidler). 17

18 Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Forfatterens konklusion Resultaterne af denne type studier kan være påvirket af lægemiddelforbrugsmønstret. Bortset fra dette, gør manglen på specifikke studier om lægemiddelvirkning hos børn det ønskeligt at gennemføre disse farmakoepidemiologiske undersøgelser blandt børn. Faglig vurdering og perspektivering Retrospektiv undersøgelse omhandlende bivirkningsrelaterede indlæggelser blandt børn i alderen 0-2 år. 21 børn blev indlagt pga. bivirkninger (4,3 %). 38 % af indlæggelserne var alvorlige. De lægemidler, som var involveret i bivirkningerne, var respiratoriske lægemidler, antibiotika, CNS-virkende stoffer og dermatologiske midler. Der var ingen sammenhæng mellem bivirkningsrelaterede indlæggelser og køn, alder, antal lægemidler og indlæggelsestid. En interessant undersøgelse, fordi det er en af de få, som omhandler børn og bivirkningsrelaterede indlæggelser. 18

19 ID nummer 7.42 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Drug-related deaths in a university central hospital. Juntti-Patinen L, Neuvonen PJ. Eur J Clin Pharmacol 2002;58: (Finland). Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital. At vurdere incidensen af lægemiddelrelaterede dødsfald på et universitetshospital og at finde ud af, hvilke lægemidler der hyppigst var involveret. Undersøgelsen omhandler alle dødsfald på universitetshospitalet i Patienternes dødsattester, journal, laboratorietest blev gennemgået. Ved mistanke om bivirkningsrelateret dødsfald blev medicinen gennemgået sammen med administrationsvej, indikation og varighed. Selvmord blev ekskluderet. Sandsynligheden for et bivirkningsrelateret dødsfald blev klassificeret i 6 kategorier: sikker, sandsynlig, mulig, usandsynlig, på grund af sygdom og ikke mulig at klassificere. I alt dødsfald inden for 10 specialer blev vurderet (97,7 % af alle dødsfald) 778 mænd og 733 kvinder. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede dødsfald Risikolægemidler Risikofaktorer: køn, alder, indlæggelsestid Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Ud af dødsfald blev 75 dødsfald vurderet til at være sikkert og sandsynligt forårsaget af bivirkninger (4,9 %), svarende til 0,053 % af alle indlæggelser. Kun 7 af de bivirkningsrelaterede dødsfald var noteret på dødsattesten. Bruges alene disse oplysninger, svarer dødeligheden til 0,005 % af alle indlæggelser. Risiko lægemidler Cytostatika 23 dødsfald (30,7 %) Antikoagulantika 20 dødsfald (26,7 %) NSAID 10 dødsfald (13,4 %) NSAID + steroid 2 dødsfald (2,7 %) Steroid 4 dødsfald (5,4 %) Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Der var ingen forskel i kønsfordelingen mellem patienter, der døde af bivirkninger og øvrige dødsfald. Der var ingen forskel i alder og i gennemsnitlig indlæggelsestid. 19

20 Psykosociale Forfatterens konklusion Bivirkninger er en signifikant årsag til dødsfald. De fleste dødsfald skete hos meget syge patienter, der anvendte høj-risiko lægemidler, og disse dødsfald er sjældent forebyggelige. Incidensberegning på baggrund af dødsattester betyder en alvorlig underestimering af hyppigheden. Faglig vurdering og perspektivering Ud af dødsfald på et universitetshospital blev 75 vurderet til at være forårsaget af bivirkninger, svarende til 0,053 % af alle indlæggelser. De hyppigst involverede lægemidler var cytostatika, antikoagulantika og NSAID. Der var ingen sammenhæng mellem bivirkningsrelaterede dødsfald og køn, alder og indlæggelseslængde. Det er interessant, at man har sammenlignet antallet af faktiske bivirkningsrelaterede dødsfald med antallet, som optræder i dødsattesterne. Der findes en faktor 10 i forskel mellem forekomsten af bivirkningsrelaterede dødsfald. 20

21 ID nummer 7.43 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Adverse Drug Reactions (ADR) Causing Hospital Admissions. Schoenemann JH, Müller-Oerlinghausen B, Munter KH, Enayata- Kashani S. Pharmacology and Drug Safety 1998;7:1-3 (Tyskland). Prospektiv undersøgelse gennemført på hospital. At vurdere forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser. Metode I perioden juli 1993 maj 1994 blev alle bivirkninger blandt indlagte patienter (almen medicin og intensivafdeling) vurderet. Bivirkningerne blev registreret ved indlæggelse og under indlæggelsen. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser Risikolægemidler Risikofaktorer: køn, indlæggelsestid Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale 135 ud af indlagte patienter oplevede en bivirkning (3,3 %). For alle indlagte patienter var 2,4 % indlagt pga. bivirkninger. Blandt alle indlagte patienter, havde 0,9 % en bivirkning, som havde medvirket til indlæggelsen. 17 % af alle bivirkningerne var forårsaget af selvmedicinering. De hyppigste lægemidler involveret i en bivirkning var acetylsalicylsyre, cyklofosfamid og digoxin. Lægemiddelgruppen analgetika var den hyppigst forekomne i forbindelse med bivirkninger. Kvinder oplevede bivirkningsrelaterede indlæggelser 1,5 gange hyppigere end mænd (81 kvinder og 54 mænd). Patienter med en bivirkningsrelateret indlæggelse havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 11,81 dage mod 10 dage hos øvrige patienter. Forfatterens konklusion Det store antal af bivirkninger ved indlæggelse peger på, at den praktiserende læge skal involveres. Feedback til praktiserende læger via medier og uddannelse ville hjælpe til at forbedre lægemiddelsikkerheden og dermed reducere antallet af indlæggelser på hospital. Faglig vurdering og perspektivering Konklusionerne på undersøgelsen er svære at vurdere. Det er vanskeligt at se fra artiklen, om der er tale om forekomst af 21

22 bivirkninger eller forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser, specielt mht. risikolægemidler og risikofaktorer. 22

23 ID nummer 7.44 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Adverse Drug Reaction Monitoring Cost and Benefits Considerations Part I: Frequency of Adverse Drug Reactions Causing Hospital Admissions. Muehlberger N, Schneeweiss S, Hasford J. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 1997;6 (Suppl 3): Oversigtsartikel Via et litteraturstudie at udarbejde et validt estimat for forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser som et surrogatmål for alvorlige bivirkninger med stor indflydelse på sundhedsudgifterne. Der blev gennemført en litteratursøgning i Medline, Embase, Toxline, SoMed, Geriatrics, Deutshe Bibliographie og Chemical abstract i perioden Følgende søgeord blev anvendt: drug, drugrelated, adverse event, adverse drug reaction. Der blev identificeret 25 undersøgelser. 90 % var gennemført i USA i perioden Undersøgelserne blev opdelt i homogene grupper efter: undersøgelsespopulation, monitoreringsprocedure (fx spontant indrapportering) og setting (skadestue, alle patienter, medicinske patienter). Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser Risikofaktorer: diagnose og setting Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser i de 25 undersøgelser lå mellem 0,1 % - 16,8 %. Medianen var 4,1 % (interkvartilafstand IQ: 2,5 % - 5,9 %). Undersøgelser, der anvendte spontan indrapportering, fandt en forekomst på: median 1,6 % (IQ 0,3 %-2,9 %). Anvendelse af selekteret monitorering af risikogrupper (fx ældre) viste en forekomst på: median 1,8 % (IQ 0,9 %-2,9 %). Undersøgelser, der anvendte aktiv overvågning af alle patienter, fandt en forekomst på: median 5,7 % (IQ 4,1 %-5,9 %). Aktiv overvågning: 142 patienter blev screenet og førte til identifikation af 4,1 bivirkning per måned (forhold = 35:1). Selekteret monitorering: patienter blev screenet per måned, hvilket førte til identifikation af 13,9 bivirkninger (forhold = 120:1). Spontan rapportering: patienter blev indlagt, heraf var 251 indlæggelser bivirkningsrelaterede (forhold = 110:1). Det bedste estimat, byggende på 12 undersøgelser, er, at 4,2-6,0 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes bivirkninger (median 5,8 %). Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer Sociale Den højeste forekomst blev fundet blandt geriatriske patienter og patienter på hjerte-kar-afdelinger (4 undersøgelser): median 9,3 % (IQ 5,8 %-12,8 %). 23

24 Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Økonomiske Psykosociale Forekomsten var højest blandt indlagte medicinske patienter (median 5,8 %) og lavest blandt henvendelser til skadestue (0,1 %). Forfatterens konklusion Bivirkninger er en hyppig årsag til indlæggelser. Da hospitalsbehandling er meget dyr, er det nødvendigt med en aktiv indsats for at forebygge bivirkninger og dermed indlæggelser. Faglig vurdering og perspektivering Et litteraturstudie med 25 undersøgelser viste, at det bedste estimat for forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser ligger mellem 4,2 %-6,0 % (median 5,8 %). Undersøgelsen viser, at den fundne forekomst afhænger af hvilken metode til indberetning, der er anvendt. Spontan rapportering giver den laveste forekomst, mens aktiv overvågning af alle patienter giver den højeste forekomst. Forekomsten afhænger endvidere af, hvor undersøgelsen er gennemført (hvilket patientunderlag der er tale om). Forekomsten er højest blandt patienter på hjerte-kar-afdelinger og lavest blandt patienter, der henvender sig til skadestue. 24

25 ID nummer 7.45 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Adverse Drug Reaction Monitoring Cost and Benefit Considerations Part II: Cost and Preventability of Adverse Drug Reactions Leading to Hospital Admission. Goettler M, Schneeweiss S, Hasford. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 1997;6 (Suppl 3):79-90 (Tyskland). Metaanalyse At kvantificere de økonomiske af bivirkningsrelaterede indlæggelser på baggrund af indlæggelsestid og at vurdere de økonomiske besparelser, hvis forebyggelige indlæggelser undgås. Der blev gennemført en litteratursøgning i Medline, Embase, Toxline, SoMed, Geriatrics, Deutshe Bibliographie og Chemical abstract i perioden fra 1975 for at identificere studier, der omhandler indlæggelsestid og forebyggelighed. Følgende søgeord blev anvendt: drug, drug-related, adverse drug reaction, length of stay, duration of hospital stay, cost of hospitalization (for omkostninger). Drug, drugrelated, adverse drug reaction, preventability, starting points and costs of prevention (for forebyggelighed). Omkostningerne blev beregnet som: Gennemsnitlig omkostning per bivirkningsrelateret indlæggelse = gennemsnitlig indlæggelsestid (i dage) x omkostninger per indlæggelsesdag (efter tyske forhold). Direkte omkostninger til bivirkningsrelateret indlæggelser på medicinske afdelinger: Estimerede direkte omkostninger per år = gennemsnitlig omkostning per bivirkningsrelaterede indlæggelse x totale antal patienter indlagt på medicinsk afdeling x andelen af indlæggelser pga. bivirkninger. Som bedste estimat for forebyggelighed blev der anvendt median. Starting points for prevention blev klassificeret som: uddannelse af læger, identifikation af risikopatienter, mere omhyggeligt valg af lægemiddel og dosering samt mere omhyggelig klinisk monitorering af patienterne. Undersøgelsesparametre Forebyggelighed af bivirkningsrelaterede indlæggelser. Direkte omkostninger baseret på indlæggelsestid. Besparelsespotentiale. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Der blev fundet 14 undersøgelse, hvor forebyggeligheden af bivirkningsrelaterede indlæggelser er rapporteret. På baggrund af disse resultater blev følgende estimat udregnet: Gennemsnitlig forebyggelighed = 35,4 % (+/- 13,4 %) Median = 30,7 % (Interkvartil 24,8 % - 51,8 %). Konklusion: 30,7 % af de bivirkningsrelaterede indlæggelser er forebyggelige. Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler Risikofaktorer 25

26 Sociale Demografiske Diagnosemæssige Behandlingsmæssige Øvrige helbredsmæssige Der blev fundet 21 undersøgelser, som rapporterede indlæggelsestiden for bivirkningsrelaterede indlæggelser. 13 studier opfyldte inklusionskriterierne. Det bedste estimat blev beregnet ved at poole resultaterne fra 13 undersøgelser. Gennemsnitlig indlæggelsestid = 9,6 dage (+/- 2,5 dage) Median indlæggelsestid = 8,7 dage (interkvartil 8,0 13,2 dage). Økonomiske Direkte omkostninger: Median indlæggelsestid = 8,7 dage. Gennemsnitlig omkostning per indlæggelsesdag = 465 DM (1995-tal). Forekomst af bivirkningsrelaterede indlæggelser = 5,8 % (se datablad 7.44). Totale antal indlæggelser på medicinske afdelinger = 4,5 mio. per år (Tyskland). Direkte omkostninger per år for bivirkningsrelaterede indlæggelser i Tyskland = 8,7 dage x 465 DM/dag x 4,5 mio. indlæggelser x 0,058 = mio. DM. Tabel for følsomhedsanalysen kan ses i artiklen. Hvis der anvendes nederste kvartil for forekomst og indlæggelsestid, bliver de årlige omkostninger på 700 mio. DM. Besparelsespotentiale: Ved forebyggelse af bivirkningsrelaterede indlæggelser = mio. DM x 0,3 = 350 mio. DM. (Referenten får beløbet til 315 mio. DM). Psykosociale Forfatterens konklusion De anvendte estimater er konservative indirekte og uhåndgribelige omkostninger er ikke medtaget, bivirkninger opstået på hospital er ikke medtaget og viser en betragtelig økonomisk byrde af bivirkningsrelaterede indlæggelser. Da 30 % af indlæggelserne kunne forebygges, bør beslutningstagerne investere mere i monitorering og forebyggelse. Omkostningerne til forebyggelse vil være mindre end det sparede og vil samtidig forbedre behandlingskvaliteten. Faglig vurdering og perspektivering De direkte omkostninger til bivirkningsrelaterede indlæggelser, byggende på indlæggelsestid, viser en årlig udgift i Tyskland i 1995 på mio. DM. De identificerede undersøgelser viser, at 30 % af indlæggelserne kunne forebygges, svarende til et besparelsespotentiale på 350 mio. DM om året. Der er tale om en meget interessant undersøgelse, da denne er den første, der beregner omkostninger ud fra originaldata fra andre undersøgelser. Andre beregninger har været bygget på modellering. 26

27 ID nummer 7.46 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference Kategori Formål Metode Adverse Drug Reactions as Cause of Hospital Admissions: Results from the Italian Group of Pharmacoepidemiology in the Elderly (GIFA). Onder G, Pedone C, Landi F, Cesari M, Vedona CD, Bernabei R, Gambassi G. Journal of American Geriatrics Society. 2002;50: (Italien). Prospektiv, multicenter undersøgelse gennemført på hospital. At vurdere forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser blandt ældre, at beskrive de hyppigste kliniske manifestationer, de hyppigst involverede lægemidler og at identificere uafhængige prædiktorer for bivirkningsrelaterede indlæggelser. 81 hospitaler i Italien deltog i undersøgelsen. Alle patienter, som blev indlagt, blev fulgt indtil udskrivelse. Der er foretaget indsamling af data i følgende perioder: Maj-juni og september-december 1988, majjuni 1991, maj-juni og september-oktober 1993, 1995 og Oplysninger om patienter indgår i undersøgelsen. En special trænet læge udfyldte et spørgeskema ved indlæggelsen og derefter dagligt. Spørgeskemaet omhandlede sociodemografiske data, indikatorer for fysisk aktivitet, kognitiv status, lægemidler ved indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivelse. Sandsynligheden for, at en bivirkning var årsag til indlæggelsen, blev klassificeret som definitiv, sandsynlig, mulig og tvivlsom. Undersøgelsesparametre Bivirkningsrelaterede indlæggelser og dødsfald. Alvorlighed. Risikolægemidler. Risikofaktorer: alder, køn, comorbiditet, antal lægemidler. Helbredsmæssige : indlæggelseslængde, status ved udskrivelse. Antal og art utilsigtede lægemiddelhændelser Art og antal af lægemiddelrelaterede problemer Risiko lægemidler patienter indgik i undersøgelsen. 964 patienter (3,4 %) blev indlagt pga. bivirkninger. 598 (62 %) af de bivirkningsrelaterede indlæggelser blev klassificeret som definitive og sandsynlige. 36 indlæggelser (4 %) var tvivlsomme. 40 patienter (4,1 %) indlagt pga. bivirkninger døde. 750 bivirkninger (75 %) blev klassificeret som type A bivirkninger, som er farmakologisk kendt og dermed potentielt forebyggelige. 187 (20 %) af de 964 bivirkningsrelaterede indlæggelser blev kodet som værende alvorlige. Der blev i alt identificeret bivirkninger hos patienterne ved indlæggelsen. Følgende lægemidler var involveret i de bivirkningsrelaterede indlæggelser: Diuretika 17,3 % Calcium blokkere 9,2 % Digoxin 8,5 % NSAID 8,4 % ACE-inhibitorer 7,4 % ASA 7,3 % 27

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Patientsikkerhed i Danmark

Patientsikkerhed i Danmark Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Evidensrapport 7 Datablade

Evidensrapport 7 Datablade Evidensrapport 7 Datablade Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1 2006 31 aug 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Datablade

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Prospektivt multicenterstudie

Prospektivt multicenterstudie ID nummer 7.53 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference The majority of hospitalized patients have drug-related problems: result from a prospective study in general hospitals. Blix

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS 2009 3 Ældreplejeudgifter 4 Har den danske økonomi det dårligt

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Polyfarmaci hos ældre

Polyfarmaci hos ældre Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der

Læs mere

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011 Risikosituationslægemidler Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen Nov. 2011 Agenda Utilsigtede hændelser om medicinering i DPSD Hvorfor fokus på disse lægemidler Processen med at identificere disse lægemidler

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side!

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side! 4 Nyhedsbrev Tema: Risiko oktober 2012, årgang 2 Indhold: Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig Risikosituationslægemidler Hvad bør sundhedspersoner gøre? OBS-meddelelse om stort stomioutput Utilsigtede

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter 26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere