Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007"

Transkript

1 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007

2 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version Pharmakon, juni 2007 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

3 Forord Dette notat om diabetes er udarbejdet med baggrund i de data, som allerede ligger på området i Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Formålet med notatet er, at redegøre for status for dokumentationsdatabasens evidens omkring emnet diabetes, og indeholder en gennemgang af undersøgelserne, der er fundet i dokumentationsdatabasen, med samlende konklusioner og perspektivering. Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis har til formål at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter), samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, som er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Evidensrapporterne indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Der er udarbejdet 10 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl 9. Compliance og concordance 10. Opportunistiske screeninger i primær sundhedssektor Evidensrapport 1-10 omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser, i det omfang redaktionen er bekendt med rapporterne. 18. april 2007 bestod databasen af 421 datablade. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Pia Knudsen, Charlotte Rossing og Luise Bastholm Kristoffersen Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1 juni 2007 Pharmakon 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Tabeloversigt... 4 Indledning... 5 Baggrund... 5 Formål... 6 Søgning og inklusion af evidens... 6 Validitet... 6 Læsevejledning... 6 Samlet konklusion... 9 Effekten af interventioner vedrørende diabetes... 9 Lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes...10 Compliance i relation til behandling af diabetes...11 Screening for diabetes...11 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle...13 Afgrænsning...15 Undersøgelsestyper og placering i sundhedsvæsenet...15 Undersøgelsesdesign...16 Resultater af litteratursøgningen...17 Dokumentationsdatabasens bidrag...17 Dato...17 Systematisk litteratursøgningen efter review i PubMed...19 Geografisk spredning...20 Forsøgsdesign...20 Evidensens fordeling på diabetestyper...21 Kortlægning af evidens Effekten af interventioner vedrørende diabetes...23 Lægemiddelrelaterede problemer i relation til behandlingen af diabetes...29 Medicineringsfejl i relation til behandling af diabetes...30 Compliance i relation til behandlingen af diabetes...30 Screening for diabetes...33 Hovedresultater...37 Effekten af interventioner vedrørende diabetes...37 Lægemiddelrelaterede problemer i relation til behandlingen af diabetes...40 Medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes...40 Compliance i relation til behandlingen af diabetes...40 Screening for diabetes...42 Oversigt over inkluderede datablade...43 Datablade...49 Bilag Bilag

6 Tabeloversigt Tabel 1: Evidensrapporter fordelt på placering i sundhedssektoren, artikeltyper og undersøgelsestyper...16 Tabel 2: Resultat af søgning...17 Tabel 3: Oversigt over søgeresultat og de fundne undersøgelsers fordeling på evidensrapporter...19 Tabel 4: Geografisk fordeling af de inkluderede undersøgelser...20 Tabel 5: Oversigt over undersøgelsernes fordeling på diabetestyper Tabel 6: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling i forhold til forsøgsdesign og emne for datablad

7 Indledning Baggrund Type 2-diabetes har i dag karakter af en folkesygdom, og bliver en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Sammenlagt anslås det, at mellem og danskere lider af sygdommen. Af disse ved ca. halvdelen det ikke 1. Tilfældene af diabetes estimeres at stige 2,3. Et dansk MTV studie fra 2002 peger på, at forekomsten af type 2-diabetes i Københavns Amt er steget med 58 % blandt 60-årige mænd og med 21 % blandt 60-årige kvinder gennem de seneste 22 år. Det estimeres, at en screening af hele den danske befolkning vil medføre en nydiagnosticering på personer med diabetes 2. Diabetessygdommen kan i sig selv give generende symptomer, men endvidere kan sygdommen føre til en række diabetiske komplikationer, som kan have meget alvorlige konsekvenser for patientens sundhedstilstand på længere sigt 1,2,3,4. Således er livet med diabetes forbundet med risiko for udvikling af sen-diabetiske komplikationer i form af skader på øjne, nyre, nervesystemet og de store kar, og risikoen for denne udviklingen stiger generelt med sygdomsvarigheden 4. Da antallet af type 2-diabetikere er stort i forhold til antallet af patienter med type 1- diabetes, og da antallet er stigende, er det ikke overraskende, at det netop er type-2- diabetikere, der efterhånden bidrager med det største antal uerkendte sen-komplikationer 1. Grundet det store antal personer med diabetes i Danmark samt sygdommens livslange karakter og association til invaliderende sen-komplikationer repræsenterer diabetes en belastning for patienter som for samfundet. En dansk undersøgelse foretog en karakterisering af diabetes i Danmark i året 2001 med antal gennemlevede patientår og skøn over diabetesrelaterede omkostninger. Undersøgelsen estimerer, at de totale diabetesrelaterede omkostninger var omkring 13 mia. kr. svarende til ca kr. i gennemsnit pr. gennemlevet diabetesår 4. En dansk undersøgelse har vist, at diabetikere foretager valg og fravalg i deres behandling, som kan føre til en svingende compliance 5. Non-compliance med lægemiddelbehandlinger har også store omkostninger for patienter og samfund. Omkostningerne omfatter spild af ressourcer i form af ikke anvendte lægemidler og forbrug af sundhedsydelser samt - vigtigere - manglende behandlingseffekt, som senere kan føre til lægemiddelrelateret sygdom og død 1, 6. Der er en væsentlig gevinst at hente både for patienter og for samfundet ved en intensiv behandlingsindsats på diabetes området 4. En indsats for at forebygge sygdommen og dens følgevirkninger er derfor af stor vigtighed. 1 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling, Medicinsk Teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Screening og intervention en strategi for type 2-diabetes. Jørgensen T, Glümer C, Borch-Johnsen K. Ugeskrift for læger 2002;164: Screening for type 2-diabetes. Engelgau MM, Narayan KMV, Herman WH. Diabetes Care 2000; 23: (USA). 4Diabetes. Hilsted J, Borch-Johnsen K, Christiansen JS. Munksgaard Danmark, Maunsbach M. En ting er teori noget andet er praksis Aspekter af compliance blandt type 2-diabetikere. Ph. d. afhandling. Aarhus Universitet: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Cleemput I, Kesteloot K. Economic implications of non-compliance in health care. Lancet 2002;359:

8 Formål Dette notat har til formål, at redegøre for status af evidensen omkring emnet diabetes i Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Søgning og inklusion af evidens Ved at benytte den eksisterende dokumentationsdatabase som søgemaskine til identifikation af litteratur, bliver der opnået en aktiv målrettet udnyttelse af den evidens, der allerede er samlet i dokumentationsdatabasen. Det er litteratur, der tidligere er selekteret, vurderet og fundet relevant for dokumentationsdatabasens formål: At apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består på nuværende tidspunkt af ti evidensrapporter, som til dels har forskellige afgrænsninger og inklusionskriterier. De første seks evidensrapporter indeholder evidens indenfor de seks GPP (good pharmacy practice) områder, og omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. De efterfølgende tre evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse og går bredere ud end apotekssektoren. Den sidste rapport beskriver evidensen af opportunistiske screeninger i primærsektor, herunder apotekspraksis. Som nærmere beskrevet i afgrænsningsafsnittet har dette haft betydning for hvilke typer af undersøgelser, der er inkluderet i de respektive rapporter samt databladenes opbygning, og har derfor også haft betydning for den evidensen, der er indeholdt i dette notat. Der er foretaget en litteratursøgning i dokumentationsdatabasen på søgeordene: Diabetes*, Insulin*, Blodsukker*, Blodglucose*, HbA1c, Sukkersyg*, Sukkersyge*, Diabetic* og Antidiabetik*. I søgningen var det nødvendigt at foretage nogle afgrænsninger undervejs. Helt overordnet er de undersøgelser, der er sygdomsspecifikke på området diabetes inkluderet. Undersøgelser med mere generel viden, men som perifert omhandler emnet, er vurderet yderligere for endelig inklusion. For at styrke validitet, er der endvidere udført en PubMed-søgning for review og oversigtsartikler for diabetes. En uddybende beskrivelse findes i afgrænsningsafsnittet samt i afsnittet om resultater af litteratursøgningen. Undersøgelser, der er medtaget i dette notat, er publiceret i perioden Validitet Ved at benytte den eksisterende dokumentationsdatabase som søgemaskine til identifikation af litteratur, bliver der opnået en aktiv målrettet udnyttelse af den evidens, der allerede er samlet i dokumentationsdatabasen. Det er litteratur, der tidligere er selekteret, vurderet og fundet relevant for dokumentationsdatabasens formål. Dette betyder, at dokumentationen ikke er opbygget lige så systematisk som i en videnskabelig søgemaskine. Overordnet er det centralt i en sammenholdning af resultater, at være sig bevidst om evidensrapporternes forskellige karakter og inddrage dette i resultatbehandling og resultatpræsentation. Læsevejledning Notatet begynder med den samlede konklusion samt perspektiveringen. Derefter følger et afgrænsningsafsnit samt resultatet af litteratursøgningen. Endelig følger en mere detaljeret gennemgang af litteraturen med kortlægning af den fundne evidens. Der afsluttes med hovedresultaterne samt datablade. I konklusionen vil de anvendte interventioner overordnet referere til de 6 GPP områder, men vil være uddybet i hovedresultaterne. 6

9 De læsere, som er mest interesseret i de konkrete resultater, henvises til den samlede konklusion og perspektivering. De læsere, som er interesseret i detaljerede resultater, henvises til kortlægningsafsnittet og hovedresultaterne i sin helhed. Endvidere henviser vi for mere dybdegående gennemlæsning af undersøgelserne til de respektive evidensrapporter. Databladene på de inkluderede undersøgelser er vedlagt sidst i notatet. 7

10 8

11 Samlet konklusion Effekten af interventioner vedrørende diabetes Helbredsmæssig effekt I ni undersøgelser fra syv projekter dokumenteres det, at apotekets interventioner i form af farmaceutiske omsorgsprogrammer har en positiv effekt på HbA1c. Fem af undersøgelserne viste signifikante resultater (3.20, 3.36, 3.37, 3.45, 3.61, 3.73, 3.82, 3.84, 5.27). Der er forskellige resultater omkring effekten af apotekets interventioner på diabetikernes blodsukkerværdier. Tre undersøgelser dokumenterer en reduktion i blodsukkerværdien hos diabetikere ved farmaceutisk omsorgsprogrammer (3.21, 3.73) og gruppeundervisning (5.27). To af undersøgelserne viste signifikant reduktion. En undersøgelse, hvor apoteket foretog individuel rådgivning, kunne derimod ikke påvise en ændring i blodsukkerværdi (2.3). Det er svært at sammenligne effekten af apotekets interventioner på livskvalitet. I de respektive undersøgelser anvendes forskellige livskvalitetsmål, hvilket vanskeliggør sammenligning. Interventionerne bestod i farmaceutiske omsorgsprogrammer, og disse viste alle tegn på øget livskvalitet (3.5, 3.20, 3.32, 3.36,3.73) To undersøgelser har signifikant øget livskvalitetsmål på nogle områder (3.20, 3.32). Der var en statistisk signifikant forbedring af velværescoren, men ingen signifikante ændringer i livskvalitet i en undersøgelse (3.73). Tre undersøgelser fra to projekter dokumenterer en positiv effekt af apotekets interventioner på LDL/HDL-niveauet. Interventionen bestod i farmaceutisk omsorg (3.36, 3.37, 3.82). Tre undersøgelser dokumenterer et fald i indlæggelser og i kontakter til skadestue og læge samt et fald i sygedage hos diabetikere efter farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.20, 3.32, 3.37) Tre undersøgelser viser, at farmaceutiske omsorgsprogrammer har en effekt på det systoliske blodtryk (3.61, 3.82), kontrol af fødder (3.20, 3.82) og fald i symptomer (3.5). En undersøgelse dokumenterer, at den gennemsnitlige BMI-værdi ikke ændredes signifikant efter gruppeundervisning (5.27). Interventionens sundhedsøkonomiske effekt Der er modstridende dokumentation for den sundhedsøkonomiske effekt af farmaceutiske omsorgsprogrammer. Fire undersøgelser fra tre projektet viser, at der er udgifter ved farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.36, 3.84) herunder en stigning i de totale lægemiddelomkostninger (3.20, 3.37). Fire undersøgelser fra tre projekter peger på et fald i de samlede sundhedsomkostninger i form af færre ambulantbehandling, lægebesøg, skadestuebesøg, indlæggelser og færre sygedage (3.20, 3.36, 3.37, 3.82). Efter farmaceutiske omsorgsprogrammer finder en undersøgelse, at der er signifikant større sandsynlighed for at få et fald på 10 % i omkostninger forbundet med diabetes (3.45). En anden undersøgelse dokumenterer, at den gennemsnitlige udgift pr. diabetiker blev reduceret med 10,8 % årligt (3.82) 9

12 Der estimeres en besparelse på USD (DKK i 2006) pr. diabetiker pr. år. ved en farmaceutisk omsorgsindsats (3.20) Interventionens effekt på kunde- /patienttilfredshed Fem undersøgelser fra tre projekter viser evidens for tilfredshed med apotekets farmaceutiske omsorgsprogram i form af opfølgning på lægemiddelrelaterede problemer og rådgivning (3.5, 3.20, 3.36, 3.45, 3.62). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis Seks undersøgelser dokumenterer en øget viden efter apotekets farmaceutiske omsorgsprogram (2.3, 3.5, 3.32, 3.61, 3.70, 3.82). En undersøgelse, hvor undervisningen foregår på dagshospital viser samme resultat (9.31). Der er modstridende evidens om effekten på selvmonitorering af blodsukkermåling. To undersøgelse dokumenterer, at selvtest af blodsukker steg efter farmaceutisk omsorgsprogram (3.37) og gruppeundervisning (5.27). En undersøgelse med farmaceutisk omsorg som intervention fandt ingen effekt på blodsukkermålingen (3.21). Der er dokumentation for, at patientuddannelse (3.37) og gruppeundervisning (5.27) har en positiv effekt på fodpleje. Patientuddannelse og rådgivning har en positiv effekt på efterlevelse af kostplan (3.32, 3.82 ). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse En undersøgelse viser, at kampagner i og udenfor apoteket ikke synes at have effekt på lægemiddelforbruget (2.10). Tre undersøgelser dokumenterer en effekt på lægemiddelforbruget ved intervention i form af farmaceutisk omsorg (3.71) inklusiv medicingennemgang (3.21, 3.70). Interventionens effekt på procesmål Der er god dokumentation for, at apoteket kan gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets diabetespatienter i form af medicingennemgang, rådgivning og/eller patientuddannelse og patientinformation. Der er endvidere dokumentation for at apoteket kan undervise diabetespatienter i selvmonitorering af blodsukkeret og henviser til andre sundhedspersonale (3.5, 3.20, 3.21, 3.32, 3.36, 3.37, 3.45, 3.70, 3.71, 3.73, 3.82, 3.84, 5.27). Lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes Fem undersøgelser peger på, at inventioner i form af farmaceutisk omsorg (3.21, 3.32, 3.61, 3.70) og klinisk vurdering af recepter (1.19) kan identificere lægemiddelrelaterede problemer. Der er dokumentation for at antidiabetika er årsag til indlæggelser (7.15), bivirkningsrelaterede indlæggelser (7.29, 7.31, 7.40) og skadestuehenvendelser (7.2). En undersøgelse dokumenterer, at insulin er årsag til 25 % af alle de lægemiddelrelaterede indlæggelser (7.15). En undersøgelse dokumenterer, at insulin er blandt de lægemidler, som hyppigst er involveret i medicineringsfejl i sundhedsvæsenet (8.13). Tre undersøgelser uden for sygehusvæsenet dokumenterer, at der er problemer relateret til diabetes (7.24, 7.48) og brugen af insulin (8.39). 10

13 Compliance i relation til behandling af diabetes Forekomst af non-compliance En oversigtsartikel dokumenterer, at 84 % - 92 % af en population af type 1- diabetikere tager dagligt deres insulin som anvist, mens 15 % angiver, at de tager deres insulin som anvist næsten dagligt (9.02). Efter et års observation er det kun 15 % af de type 2-diabetikere, der fik ordineret en et-stofs-behandling, der forsat tager præparatet regelmæssigt. Ca. 75 % af type 2-diabetikere, der modtager deres antidiabetika på et apotek, er kompliante (9.02). Forekomst af non-compliance med nonfarmakologisk behandling Der er dokumentation for at selvmonitorering af blodsukkeret ikke sker så ofte, som det er anbefalet blandt type-1 og type 2-diabetikerer (9.02). Der er dokumenteret variation i diabetikernes efterlevelse af anbefalingerne for diæt og motion (9.02). Faktorer med indflydelser på compliance Patientens alder, køn, socialt netværk, følelsesmæssige tilstand, sygdomsperioden og behandlingskompleksiteten har vist sig at være udslagsgivende for complianceadfærden hos diabetespatienter (9.02). Non-compliance er signifikant forbundet med et forhøjet HbA1c og LDL kolesterolniveau (9.21). Interventioner Fem undersøgelser dokumenterer en øget compliance efter farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.20, 3.21, 3.61, 3.70 og 3.73). På tværs af undersøgelserne blev compliance vurderet af patienterne til at stige fra 82 % til 98,3 %. Screening for diabetes Resultat af screening Der anvendes flere typer af screeningsmetoder (fastende blodglucose, HbA1c, oral glukosetolerancetest og forskellige spørgeskemaer). For at opnå de mest præcise og valide resultater kan flere screeningmetoder kombineres. Der blev fundet varierende antal af personer i risikogruppen som diabetikere, og antallet af personer synes at afhænge af screeningskriterierne (10.8). Gennemsnitligt blev der blandt de screenede personer fundet 2 %, der fik stillet diagnosen diabetes med en spredning på 0,5 % til 4,3 % (10.6, 10.10, 10.18, 10.19). Det estimeres, at en screening af hele den danske befolkning vil medføre en nydiagnosticering på personer med type 2-diabetes (10.12). Tidlig screening og screening for sen-komplikationer kan udsætte eller reducere komplikationer og følgesygdomme og give øget livskvalitet hos type-2-dibetikere (10.4, 10.14). Screeningens sundhedsøkonomiske konsekvenser Generelle folkescreeninger for type 2-diabetes er ikke økonomisk rentabelt (10.13). opportunistisk screening er billigere (10.15). Målrettet screeninger mod følgesygdomme anbefales ud fra økonomiske betragtninger (10.14). Undersøgelse 3.36, 3.37, 3.45 og 3.62 alle er fra det samme projekt. Undersøgelse 3.70 og 3.73 knytter sig ligeledes til et fælles projekt. 11

14 12

15 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle Type 2-diabetes har i dag karakter af en folkesygdom, og bliver en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Sammenlagt anslås det, at mellem og danskere lider af sygdommen, og det estimeres at tilfældene af diabetes vil stige. Diabetessygdommen i sig selv kan give generende symptomer, men sygdommen kan også føre til en række diabetiske komplikationer og følgesygdomme, som kan have meget alvorlige konsekvenser for patientens sundhedstilstand på længere sigt. Diabetes repræsenterer en belastning for patienter som for samfundet, og der er en væsentlig gevinst at hente ved en intensiv behandlingsindsats på diabetes området. En tidlig behandling udsætter tidspunktet for komplikationer og følgesygdomme og øger livskvaliteten. En stor udfordring ved denne sygdom er derfor, at få identificeret sygdommen og få patienten korrekt medicineret. På disse områder kan apoteket tage en aktiv rolle. Evidensen peger specielt på to indsatsområder, hvor apoteket kan være aktivt. Med hensyn til screening af patienter med risiko for at udvikle type 2-diabetes og der er fundet effekt af farmaceutiske omsorgsprogrammer overfor type 2-diabetikere. Undersøgelserne dokumenterede, at screening for diabetes kan implementeres i primærsektoren. Ud fra den fundne litteratur anbefales ikke massescreeninger for diabetes. I stedet anbefales screeninger af patienter med risikofaktorer. I en økonomisk modulering anbefales opportunistiske screeninger. Der er et stort potentiale forbundet med tidlige opsporing og behandling af personer med diabetes, og her kan apotekerne være aktive. Ved at få påbegyndt en tidlig behandling udsættes og reduceres senere komplikationer og følgesygdomme. Apotekerne kan ligeledes være aktive i at hjælpe og optimere allerede diagnosticerede diabetikere i deres behandling, således at sen-komplikationer og følgesygdomme reduceres. Undersøgelserne viser at apotekerne ved interventioner kan gøre en klinisk forskel hos diabetikere. Specielt farmaceutiske omsorgsprogrammer synes at have en effekt. Primært er der en positiv effekt på HbA1c niveauet, men der er også dokumenteret positiv effekt på LDL/HDL-niveau, blodtryk samt kontakt til sundhedsvæsenet. En undersøgelse peger specifikt på, at et fald på 10 % i omkostninger forbundet med diabetes efter en farmaceutisk omsorgsindsats. Type 2-diabetikere foretager valg og fravalg i deres behandling, som kan føre til en svingende compliance. Dette kan for diabetikeren resultere i manglende behandlingseffekt og dermed igen øge risikoen for sen-komplikationer og følgesygdomme. I relation til dette kan apoteket indgå i et forebyggende arbejde, og undersøgelserne viser, at farmaceutiske omsorgsprogrammer er medvirkende til en øget compliance. Interventionerne indeholder oftest en kombination af patientrådgivning/-uddannelse, medicingennemgang samt selvmonitorering af blodsukker. En fremtidig opgave vil være at få præciseret og optimeret interventioner overfor diabetikere til en permanent klinisk farmaceutisk ydelse på apoteket. I relation til dette, er det vigtig, at de apoteksansatte er klædt på til denne formidlingsopgave. Der er fundet evidens for, at antidiabetes medicin er en lægemiddelgruppe, som er involveret i lægemiddelrelaterede problemer, og hvor der sker medicineringsfejl. Disse fejl og problemer kan have alvorlige konsekvenser for brugerne af lægemidlerne, og her kan apoteket tage en aktiv rolle i forhold til patientsikkerheden. Dels i form af medicingennemgang og dels ved information til kunden. Desuden er det generelt vigtigt, at apoteket tænker patientsikkerhed ind i arbejdsgangene og sikrer korrekt udlevering og indtagelse af lægemidlerne. 13

16 14

17 Afgrænsning Dette notat omhandler diabetes. Alle undersøgelser, der ikke direkte omhandler diabetes, er i første omgang ekskluderet. Undersøgelser, som er af mere generel karakter, og som kun perifert omhandler emnet, er vurderet yderligere for endelig inklusion. Disse tilfælde vil klart fremgå i oversigten over inkluderede undersøgelser (tabel 3) og uddybes yderligere i resultater af litteratursøgningen. Undersøgelsestyper og placering i sundhedsvæsenet Der er udarbejdet 10 evidensrapporter. De første seks evidensrapporter er baseret på interventionsstudier indenfor de seks GPP områder. De efterfølgende tre evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse og går, til forskel fra de seks første rapporter, bredere ud end apotekssektoren. Den sidste evidensrapport omhandler evidens for opportunistiske screeningstiltag i forhold til sygdom i primærsektor, herunder apotekspraksis. Rapporternes forskellige indgange har haft betydning for hvilke typer af undersøgelser, der er inkluderet, og dermed hvordan databladene er opbygget (tabel 1). En sammenskrivning af evidensen er derfor systematiseres på følgende måde: I de første seks rapporter er følgende syv temaområder beskrevet: Endelige resultatmål: Helbredsmæssige effekter Sundhedsøkonomiske effekter Effekter på kunde-/patienttilfredshed Intermediære resultatmål: Effekter på viden, adfærd og praksis (KAP) Effekter på lægemiddelrelaterede problemer Effekter på lægemiddelanvendelsen Dokumentation af indsatsen (procesmål): Dokumentation af ydelser og interventioner I Evidensrapport 7 beskrives forekomsten af utilsigtede lægemiddelhændelser og lægemiddelrelaterede problemer ikke kun identificeret på apotek, men i hele sundhedssektoren. I denne rapport indgår mest generelle deskriptive opgørelser af utilsigtede lægemiddelhændelser, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. I Evidensrapport 8 beskrives undersøgelser over forekomsten af medicineringsfejl samt eventuelle årsager til fejlenes opståen og konsekvenserne af fejlene i hele sundhedssektoren. I denne rapport indgår mest generelle deskriptive opgørelser af medicineringsfejl, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. I Evidensrapport 9 beskrives forekomsten af problemer med non-compliance, faktorer der bidrager til non-compliance samt interventioner, der sigter mod at forbedre compliance til lægemiddelbehandlinger. Undersøgelserne er ofte generelle, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. Fokus i Evidensrapport 10 er på opportunistiske screeninger i den primære sundhedssektor. Screeningerne er selvsagt sygdomsspecifikke og vil blive præsenteret i forhold til diabetes i dette notat. Evidensrapporterne omfatter originalundersøgelser, der er publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter eller relevante danske tidsskrifter. Endvidere er der medtaget danske og nordiske rapporter. Hvor det har været muligt, er metaanalyser og oversigtsartikler 15

18 inkluderet. For evidensrapport 10 er der desuden inkluderet sundhedsøkonomiske moduleringer (tabel 1). Evidensrapport Placering Artikeltype Undersøgelsestyper 1-6 Apotek Originalarbejder Interventionsstudier Interventionsstudier indenfor de seks GPP områder. 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer 8 Patientsikkerhed og medicineringsfejl Apotek Plejehjem Lægepraksis Sygehuse (primært lægemiddelrelaterede indlæggelse) Apotek Plejehjem/hjemmepleje Lægepraksis Sygehuse (med relevans for primærsektoren) Metaanalyser Oversigtsartikler Originalarbejder Rapporter Metaanalyser Oversigtsartikler Originalartikler Rapporter Deskriptive undersøgelser Deskriptive undersøgelser 9 Compliance og concordance Apotek Lægepraksis Sygehuse Sundheds/plejecentre Metaanalyser Oversigtsartikler Originalarbejder Rapporter Interventionsstudier Deskriptive undersøgelser 10 Opportunistiske screeninger Primærsektor, herunder apotekspraksis Originalarbejder Oversigtsartikler Rapporter Sundhedsøkonomiske moduleringer Deskriptive undersøgelser Medicinsk teknologivurdering Tabel 1: Evidensrapporter fordelt på placering i sundhedssektoren, artikeltyper og undersøgelsestyper Overordnet har undersøgelserne på tværs af evidensrapporterne inkluderet undersøgelser fra Danmark, Europa og øvrige engelsktalende lande. Undersøgelsesdesign Ved inklusionen af artikler i dokumentationsdatabasen er kvaliteten af undersøgelserne, når det har været muligt, blevet vurderet ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx før-efter undersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsundersøgelser og kvalitative undersøgelser. Denne kvalitetsvurdering er derfor ikke foretaget for dette notat. 16

19 Resultater af litteratursøgningen Dokumentationsdatabasens bidrag. I februar og marts 2007 blev der foretaget en søgning i den eksisterende dokumentationsdatabase på søgeordene: Diabetes* Insulin* Blodsukker* Blodglucose* HbA1c, Sukkersyge* Diabetic* Antidiabetic* Ved søgningen i dokumentationsdatabasen kom der samlet 100 hits (tabel 2). Søgeord Søgested Dato Diabetes* Dokumentationsdatabase Insulin* Dokumentationsdatabase Blodsukker* Dokumentationsdatabase Blodglucose* Dokumentationsdatabase HbA1c Dokumentationsdatabase Sukkersyge* Dokumentationsdatabase Diabetic* Dokumentationsdatabase Antidiabetic* Dokumentationsdatabase Tabel 2: Resultat af søgning Antal hits Alle datablade er gennemgået og sorteret for dubletter, hvilket gav en total på 71 datablade. 42 datablade blev fundet efterfølgende relevante og inkluderet. Af tabel 3 nedenfor ses, at der indenfor inklusionskriterierne blev fundet evidens omkring emnet diabetes i rapporterne 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10. Der blev ikke identificeret relevante datablade fra: Evidensrapport 4, Egenomsorg og Evidensrapport 6, Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Redaktionen var bekendt med, at rapporterne 7 og 8 indeholdt relevant viden, som relaterer sig til diabetesbehandlingen, hvorfor der blev foretaget håndsøgning på disse to. Desuden blev evidensrapporterne 1, 4 og 6 håndsøgt som et kvalitetstjek på de få hits. Disse håndsøgninger resulterede i at yderligere 4 undersøgelser blev identificeret, som perifert omhandler emnet, men som er vurderet til at indeholde relevant viden. I alt 46 datablade er inkluderet i notatet. Se tabel

20 Evidensrapport Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Antal hits ved søgning i databasen Status for søgning i databasen 1 hit 1 datablad inkluderes Status for håndsøgning 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Inkluderede datablade 1.19 Evidensrapport 2 Patientinformation om recept medicin 5 hits 3 datablade inkluderes 2 datablade ekskluderes Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (Farmaceutisk Omsorg) 26 hits 14 datablade inkluderes 12 datablade ekskluderes Evidensrapport 4 Egenomsorg 0 hits 0 datablade inkluderes på baggrund af inklusionskriterierne 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 8 hits 1 datablad inkluderes 7 datablade ekskluderes 5.27 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 4 hits 0 datablade inkluderes på baggrund af inklusionskriterierne 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer 9 hits 6 datablade inkluderes 3 datablade ekskluderes 3 datablade inkluderes ved håndsøgning

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Dorthe V. Tomsen, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 9. Compliance og concordance

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013 1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere