Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007"

Transkript

1 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007

2 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version Pharmakon, juni 2007 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

3 Forord Dette notat om diabetes er udarbejdet med baggrund i de data, som allerede ligger på området i Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Formålet med notatet er, at redegøre for status for dokumentationsdatabasens evidens omkring emnet diabetes, og indeholder en gennemgang af undersøgelserne, der er fundet i dokumentationsdatabasen, med samlende konklusioner og perspektivering. Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis har til formål at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter), samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, som er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Evidensrapporterne indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Der er udarbejdet 10 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl 9. Compliance og concordance 10. Opportunistiske screeninger i primær sundhedssektor Evidensrapport 1-10 omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser, i det omfang redaktionen er bekendt med rapporterne. 18. april 2007 bestod databasen af 421 datablade. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Pia Knudsen, Charlotte Rossing og Luise Bastholm Kristoffersen Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1 juni 2007 Pharmakon 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Tabeloversigt... 4 Indledning... 5 Baggrund... 5 Formål... 6 Søgning og inklusion af evidens... 6 Validitet... 6 Læsevejledning... 6 Samlet konklusion... 9 Effekten af interventioner vedrørende diabetes... 9 Lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes...10 Compliance i relation til behandling af diabetes...11 Screening for diabetes...11 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle...13 Afgrænsning...15 Undersøgelsestyper og placering i sundhedsvæsenet...15 Undersøgelsesdesign...16 Resultater af litteratursøgningen...17 Dokumentationsdatabasens bidrag...17 Dato...17 Systematisk litteratursøgningen efter review i PubMed...19 Geografisk spredning...20 Forsøgsdesign...20 Evidensens fordeling på diabetestyper...21 Kortlægning af evidens Effekten af interventioner vedrørende diabetes...23 Lægemiddelrelaterede problemer i relation til behandlingen af diabetes...29 Medicineringsfejl i relation til behandling af diabetes...30 Compliance i relation til behandlingen af diabetes...30 Screening for diabetes...33 Hovedresultater...37 Effekten af interventioner vedrørende diabetes...37 Lægemiddelrelaterede problemer i relation til behandlingen af diabetes...40 Medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes...40 Compliance i relation til behandlingen af diabetes...40 Screening for diabetes...42 Oversigt over inkluderede datablade...43 Datablade...49 Bilag Bilag

6 Tabeloversigt Tabel 1: Evidensrapporter fordelt på placering i sundhedssektoren, artikeltyper og undersøgelsestyper...16 Tabel 2: Resultat af søgning...17 Tabel 3: Oversigt over søgeresultat og de fundne undersøgelsers fordeling på evidensrapporter...19 Tabel 4: Geografisk fordeling af de inkluderede undersøgelser...20 Tabel 5: Oversigt over undersøgelsernes fordeling på diabetestyper Tabel 6: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling i forhold til forsøgsdesign og emne for datablad

7 Indledning Baggrund Type 2-diabetes har i dag karakter af en folkesygdom, og bliver en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Sammenlagt anslås det, at mellem og danskere lider af sygdommen. Af disse ved ca. halvdelen det ikke 1. Tilfældene af diabetes estimeres at stige 2,3. Et dansk MTV studie fra 2002 peger på, at forekomsten af type 2-diabetes i Københavns Amt er steget med 58 % blandt 60-årige mænd og med 21 % blandt 60-årige kvinder gennem de seneste 22 år. Det estimeres, at en screening af hele den danske befolkning vil medføre en nydiagnosticering på personer med diabetes 2. Diabetessygdommen kan i sig selv give generende symptomer, men endvidere kan sygdommen føre til en række diabetiske komplikationer, som kan have meget alvorlige konsekvenser for patientens sundhedstilstand på længere sigt 1,2,3,4. Således er livet med diabetes forbundet med risiko for udvikling af sen-diabetiske komplikationer i form af skader på øjne, nyre, nervesystemet og de store kar, og risikoen for denne udviklingen stiger generelt med sygdomsvarigheden 4. Da antallet af type 2-diabetikere er stort i forhold til antallet af patienter med type 1- diabetes, og da antallet er stigende, er det ikke overraskende, at det netop er type-2- diabetikere, der efterhånden bidrager med det største antal uerkendte sen-komplikationer 1. Grundet det store antal personer med diabetes i Danmark samt sygdommens livslange karakter og association til invaliderende sen-komplikationer repræsenterer diabetes en belastning for patienter som for samfundet. En dansk undersøgelse foretog en karakterisering af diabetes i Danmark i året 2001 med antal gennemlevede patientår og skøn over diabetesrelaterede omkostninger. Undersøgelsen estimerer, at de totale diabetesrelaterede omkostninger var omkring 13 mia. kr. svarende til ca kr. i gennemsnit pr. gennemlevet diabetesår 4. En dansk undersøgelse har vist, at diabetikere foretager valg og fravalg i deres behandling, som kan føre til en svingende compliance 5. Non-compliance med lægemiddelbehandlinger har også store omkostninger for patienter og samfund. Omkostningerne omfatter spild af ressourcer i form af ikke anvendte lægemidler og forbrug af sundhedsydelser samt - vigtigere - manglende behandlingseffekt, som senere kan føre til lægemiddelrelateret sygdom og død 1, 6. Der er en væsentlig gevinst at hente både for patienter og for samfundet ved en intensiv behandlingsindsats på diabetes området 4. En indsats for at forebygge sygdommen og dens følgevirkninger er derfor af stor vigtighed. 1 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling, Medicinsk Teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Screening og intervention en strategi for type 2-diabetes. Jørgensen T, Glümer C, Borch-Johnsen K. Ugeskrift for læger 2002;164: Screening for type 2-diabetes. Engelgau MM, Narayan KMV, Herman WH. Diabetes Care 2000; 23: (USA). 4Diabetes. Hilsted J, Borch-Johnsen K, Christiansen JS. Munksgaard Danmark, Maunsbach M. En ting er teori noget andet er praksis Aspekter af compliance blandt type 2-diabetikere. Ph. d. afhandling. Aarhus Universitet: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Cleemput I, Kesteloot K. Economic implications of non-compliance in health care. Lancet 2002;359:

8 Formål Dette notat har til formål, at redegøre for status af evidensen omkring emnet diabetes i Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Søgning og inklusion af evidens Ved at benytte den eksisterende dokumentationsdatabase som søgemaskine til identifikation af litteratur, bliver der opnået en aktiv målrettet udnyttelse af den evidens, der allerede er samlet i dokumentationsdatabasen. Det er litteratur, der tidligere er selekteret, vurderet og fundet relevant for dokumentationsdatabasens formål: At apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består på nuværende tidspunkt af ti evidensrapporter, som til dels har forskellige afgrænsninger og inklusionskriterier. De første seks evidensrapporter indeholder evidens indenfor de seks GPP (good pharmacy practice) områder, og omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. De efterfølgende tre evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse og går bredere ud end apotekssektoren. Den sidste rapport beskriver evidensen af opportunistiske screeninger i primærsektor, herunder apotekspraksis. Som nærmere beskrevet i afgrænsningsafsnittet har dette haft betydning for hvilke typer af undersøgelser, der er inkluderet i de respektive rapporter samt databladenes opbygning, og har derfor også haft betydning for den evidensen, der er indeholdt i dette notat. Der er foretaget en litteratursøgning i dokumentationsdatabasen på søgeordene: Diabetes*, Insulin*, Blodsukker*, Blodglucose*, HbA1c, Sukkersyg*, Sukkersyge*, Diabetic* og Antidiabetik*. I søgningen var det nødvendigt at foretage nogle afgrænsninger undervejs. Helt overordnet er de undersøgelser, der er sygdomsspecifikke på området diabetes inkluderet. Undersøgelser med mere generel viden, men som perifert omhandler emnet, er vurderet yderligere for endelig inklusion. For at styrke validitet, er der endvidere udført en PubMed-søgning for review og oversigtsartikler for diabetes. En uddybende beskrivelse findes i afgrænsningsafsnittet samt i afsnittet om resultater af litteratursøgningen. Undersøgelser, der er medtaget i dette notat, er publiceret i perioden Validitet Ved at benytte den eksisterende dokumentationsdatabase som søgemaskine til identifikation af litteratur, bliver der opnået en aktiv målrettet udnyttelse af den evidens, der allerede er samlet i dokumentationsdatabasen. Det er litteratur, der tidligere er selekteret, vurderet og fundet relevant for dokumentationsdatabasens formål. Dette betyder, at dokumentationen ikke er opbygget lige så systematisk som i en videnskabelig søgemaskine. Overordnet er det centralt i en sammenholdning af resultater, at være sig bevidst om evidensrapporternes forskellige karakter og inddrage dette i resultatbehandling og resultatpræsentation. Læsevejledning Notatet begynder med den samlede konklusion samt perspektiveringen. Derefter følger et afgrænsningsafsnit samt resultatet af litteratursøgningen. Endelig følger en mere detaljeret gennemgang af litteraturen med kortlægning af den fundne evidens. Der afsluttes med hovedresultaterne samt datablade. I konklusionen vil de anvendte interventioner overordnet referere til de 6 GPP områder, men vil være uddybet i hovedresultaterne. 6

9 De læsere, som er mest interesseret i de konkrete resultater, henvises til den samlede konklusion og perspektivering. De læsere, som er interesseret i detaljerede resultater, henvises til kortlægningsafsnittet og hovedresultaterne i sin helhed. Endvidere henviser vi for mere dybdegående gennemlæsning af undersøgelserne til de respektive evidensrapporter. Databladene på de inkluderede undersøgelser er vedlagt sidst i notatet. 7

10 8

11 Samlet konklusion Effekten af interventioner vedrørende diabetes Helbredsmæssig effekt I ni undersøgelser fra syv projekter dokumenteres det, at apotekets interventioner i form af farmaceutiske omsorgsprogrammer har en positiv effekt på HbA1c. Fem af undersøgelserne viste signifikante resultater (3.20, 3.36, 3.37, 3.45, 3.61, 3.73, 3.82, 3.84, 5.27). Der er forskellige resultater omkring effekten af apotekets interventioner på diabetikernes blodsukkerværdier. Tre undersøgelser dokumenterer en reduktion i blodsukkerværdien hos diabetikere ved farmaceutisk omsorgsprogrammer (3.21, 3.73) og gruppeundervisning (5.27). To af undersøgelserne viste signifikant reduktion. En undersøgelse, hvor apoteket foretog individuel rådgivning, kunne derimod ikke påvise en ændring i blodsukkerværdi (2.3). Det er svært at sammenligne effekten af apotekets interventioner på livskvalitet. I de respektive undersøgelser anvendes forskellige livskvalitetsmål, hvilket vanskeliggør sammenligning. Interventionerne bestod i farmaceutiske omsorgsprogrammer, og disse viste alle tegn på øget livskvalitet (3.5, 3.20, 3.32, 3.36,3.73) To undersøgelser har signifikant øget livskvalitetsmål på nogle områder (3.20, 3.32). Der var en statistisk signifikant forbedring af velværescoren, men ingen signifikante ændringer i livskvalitet i en undersøgelse (3.73). Tre undersøgelser fra to projekter dokumenterer en positiv effekt af apotekets interventioner på LDL/HDL-niveauet. Interventionen bestod i farmaceutisk omsorg (3.36, 3.37, 3.82). Tre undersøgelser dokumenterer et fald i indlæggelser og i kontakter til skadestue og læge samt et fald i sygedage hos diabetikere efter farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.20, 3.32, 3.37) Tre undersøgelser viser, at farmaceutiske omsorgsprogrammer har en effekt på det systoliske blodtryk (3.61, 3.82), kontrol af fødder (3.20, 3.82) og fald i symptomer (3.5). En undersøgelse dokumenterer, at den gennemsnitlige BMI-værdi ikke ændredes signifikant efter gruppeundervisning (5.27). Interventionens sundhedsøkonomiske effekt Der er modstridende dokumentation for den sundhedsøkonomiske effekt af farmaceutiske omsorgsprogrammer. Fire undersøgelser fra tre projektet viser, at der er udgifter ved farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.36, 3.84) herunder en stigning i de totale lægemiddelomkostninger (3.20, 3.37). Fire undersøgelser fra tre projekter peger på et fald i de samlede sundhedsomkostninger i form af færre ambulantbehandling, lægebesøg, skadestuebesøg, indlæggelser og færre sygedage (3.20, 3.36, 3.37, 3.82). Efter farmaceutiske omsorgsprogrammer finder en undersøgelse, at der er signifikant større sandsynlighed for at få et fald på 10 % i omkostninger forbundet med diabetes (3.45). En anden undersøgelse dokumenterer, at den gennemsnitlige udgift pr. diabetiker blev reduceret med 10,8 % årligt (3.82) 9

12 Der estimeres en besparelse på USD (DKK i 2006) pr. diabetiker pr. år. ved en farmaceutisk omsorgsindsats (3.20) Interventionens effekt på kunde- /patienttilfredshed Fem undersøgelser fra tre projekter viser evidens for tilfredshed med apotekets farmaceutiske omsorgsprogram i form af opfølgning på lægemiddelrelaterede problemer og rådgivning (3.5, 3.20, 3.36, 3.45, 3.62). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis Seks undersøgelser dokumenterer en øget viden efter apotekets farmaceutiske omsorgsprogram (2.3, 3.5, 3.32, 3.61, 3.70, 3.82). En undersøgelse, hvor undervisningen foregår på dagshospital viser samme resultat (9.31). Der er modstridende evidens om effekten på selvmonitorering af blodsukkermåling. To undersøgelse dokumenterer, at selvtest af blodsukker steg efter farmaceutisk omsorgsprogram (3.37) og gruppeundervisning (5.27). En undersøgelse med farmaceutisk omsorg som intervention fandt ingen effekt på blodsukkermålingen (3.21). Der er dokumentation for, at patientuddannelse (3.37) og gruppeundervisning (5.27) har en positiv effekt på fodpleje. Patientuddannelse og rådgivning har en positiv effekt på efterlevelse af kostplan (3.32, 3.82 ). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse En undersøgelse viser, at kampagner i og udenfor apoteket ikke synes at have effekt på lægemiddelforbruget (2.10). Tre undersøgelser dokumenterer en effekt på lægemiddelforbruget ved intervention i form af farmaceutisk omsorg (3.71) inklusiv medicingennemgang (3.21, 3.70). Interventionens effekt på procesmål Der er god dokumentation for, at apoteket kan gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets diabetespatienter i form af medicingennemgang, rådgivning og/eller patientuddannelse og patientinformation. Der er endvidere dokumentation for at apoteket kan undervise diabetespatienter i selvmonitorering af blodsukkeret og henviser til andre sundhedspersonale (3.5, 3.20, 3.21, 3.32, 3.36, 3.37, 3.45, 3.70, 3.71, 3.73, 3.82, 3.84, 5.27). Lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl i relation til behandlingen af diabetes Fem undersøgelser peger på, at inventioner i form af farmaceutisk omsorg (3.21, 3.32, 3.61, 3.70) og klinisk vurdering af recepter (1.19) kan identificere lægemiddelrelaterede problemer. Der er dokumentation for at antidiabetika er årsag til indlæggelser (7.15), bivirkningsrelaterede indlæggelser (7.29, 7.31, 7.40) og skadestuehenvendelser (7.2). En undersøgelse dokumenterer, at insulin er årsag til 25 % af alle de lægemiddelrelaterede indlæggelser (7.15). En undersøgelse dokumenterer, at insulin er blandt de lægemidler, som hyppigst er involveret i medicineringsfejl i sundhedsvæsenet (8.13). Tre undersøgelser uden for sygehusvæsenet dokumenterer, at der er problemer relateret til diabetes (7.24, 7.48) og brugen af insulin (8.39). 10

13 Compliance i relation til behandling af diabetes Forekomst af non-compliance En oversigtsartikel dokumenterer, at 84 % - 92 % af en population af type 1- diabetikere tager dagligt deres insulin som anvist, mens 15 % angiver, at de tager deres insulin som anvist næsten dagligt (9.02). Efter et års observation er det kun 15 % af de type 2-diabetikere, der fik ordineret en et-stofs-behandling, der forsat tager præparatet regelmæssigt. Ca. 75 % af type 2-diabetikere, der modtager deres antidiabetika på et apotek, er kompliante (9.02). Forekomst af non-compliance med nonfarmakologisk behandling Der er dokumentation for at selvmonitorering af blodsukkeret ikke sker så ofte, som det er anbefalet blandt type-1 og type 2-diabetikerer (9.02). Der er dokumenteret variation i diabetikernes efterlevelse af anbefalingerne for diæt og motion (9.02). Faktorer med indflydelser på compliance Patientens alder, køn, socialt netværk, følelsesmæssige tilstand, sygdomsperioden og behandlingskompleksiteten har vist sig at være udslagsgivende for complianceadfærden hos diabetespatienter (9.02). Non-compliance er signifikant forbundet med et forhøjet HbA1c og LDL kolesterolniveau (9.21). Interventioner Fem undersøgelser dokumenterer en øget compliance efter farmaceutiske omsorgsprogrammer (3.20, 3.21, 3.61, 3.70 og 3.73). På tværs af undersøgelserne blev compliance vurderet af patienterne til at stige fra 82 % til 98,3 %. Screening for diabetes Resultat af screening Der anvendes flere typer af screeningsmetoder (fastende blodglucose, HbA1c, oral glukosetolerancetest og forskellige spørgeskemaer). For at opnå de mest præcise og valide resultater kan flere screeningmetoder kombineres. Der blev fundet varierende antal af personer i risikogruppen som diabetikere, og antallet af personer synes at afhænge af screeningskriterierne (10.8). Gennemsnitligt blev der blandt de screenede personer fundet 2 %, der fik stillet diagnosen diabetes med en spredning på 0,5 % til 4,3 % (10.6, 10.10, 10.18, 10.19). Det estimeres, at en screening af hele den danske befolkning vil medføre en nydiagnosticering på personer med type 2-diabetes (10.12). Tidlig screening og screening for sen-komplikationer kan udsætte eller reducere komplikationer og følgesygdomme og give øget livskvalitet hos type-2-dibetikere (10.4, 10.14). Screeningens sundhedsøkonomiske konsekvenser Generelle folkescreeninger for type 2-diabetes er ikke økonomisk rentabelt (10.13). opportunistisk screening er billigere (10.15). Målrettet screeninger mod følgesygdomme anbefales ud fra økonomiske betragtninger (10.14). Undersøgelse 3.36, 3.37, 3.45 og 3.62 alle er fra det samme projekt. Undersøgelse 3.70 og 3.73 knytter sig ligeledes til et fælles projekt. 11

14 12

15 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle Type 2-diabetes har i dag karakter af en folkesygdom, og bliver en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Sammenlagt anslås det, at mellem og danskere lider af sygdommen, og det estimeres at tilfældene af diabetes vil stige. Diabetessygdommen i sig selv kan give generende symptomer, men sygdommen kan også føre til en række diabetiske komplikationer og følgesygdomme, som kan have meget alvorlige konsekvenser for patientens sundhedstilstand på længere sigt. Diabetes repræsenterer en belastning for patienter som for samfundet, og der er en væsentlig gevinst at hente ved en intensiv behandlingsindsats på diabetes området. En tidlig behandling udsætter tidspunktet for komplikationer og følgesygdomme og øger livskvaliteten. En stor udfordring ved denne sygdom er derfor, at få identificeret sygdommen og få patienten korrekt medicineret. På disse områder kan apoteket tage en aktiv rolle. Evidensen peger specielt på to indsatsområder, hvor apoteket kan være aktivt. Med hensyn til screening af patienter med risiko for at udvikle type 2-diabetes og der er fundet effekt af farmaceutiske omsorgsprogrammer overfor type 2-diabetikere. Undersøgelserne dokumenterede, at screening for diabetes kan implementeres i primærsektoren. Ud fra den fundne litteratur anbefales ikke massescreeninger for diabetes. I stedet anbefales screeninger af patienter med risikofaktorer. I en økonomisk modulering anbefales opportunistiske screeninger. Der er et stort potentiale forbundet med tidlige opsporing og behandling af personer med diabetes, og her kan apotekerne være aktive. Ved at få påbegyndt en tidlig behandling udsættes og reduceres senere komplikationer og følgesygdomme. Apotekerne kan ligeledes være aktive i at hjælpe og optimere allerede diagnosticerede diabetikere i deres behandling, således at sen-komplikationer og følgesygdomme reduceres. Undersøgelserne viser at apotekerne ved interventioner kan gøre en klinisk forskel hos diabetikere. Specielt farmaceutiske omsorgsprogrammer synes at have en effekt. Primært er der en positiv effekt på HbA1c niveauet, men der er også dokumenteret positiv effekt på LDL/HDL-niveau, blodtryk samt kontakt til sundhedsvæsenet. En undersøgelse peger specifikt på, at et fald på 10 % i omkostninger forbundet med diabetes efter en farmaceutisk omsorgsindsats. Type 2-diabetikere foretager valg og fravalg i deres behandling, som kan føre til en svingende compliance. Dette kan for diabetikeren resultere i manglende behandlingseffekt og dermed igen øge risikoen for sen-komplikationer og følgesygdomme. I relation til dette kan apoteket indgå i et forebyggende arbejde, og undersøgelserne viser, at farmaceutiske omsorgsprogrammer er medvirkende til en øget compliance. Interventionerne indeholder oftest en kombination af patientrådgivning/-uddannelse, medicingennemgang samt selvmonitorering af blodsukker. En fremtidig opgave vil være at få præciseret og optimeret interventioner overfor diabetikere til en permanent klinisk farmaceutisk ydelse på apoteket. I relation til dette, er det vigtig, at de apoteksansatte er klædt på til denne formidlingsopgave. Der er fundet evidens for, at antidiabetes medicin er en lægemiddelgruppe, som er involveret i lægemiddelrelaterede problemer, og hvor der sker medicineringsfejl. Disse fejl og problemer kan have alvorlige konsekvenser for brugerne af lægemidlerne, og her kan apoteket tage en aktiv rolle i forhold til patientsikkerheden. Dels i form af medicingennemgang og dels ved information til kunden. Desuden er det generelt vigtigt, at apoteket tænker patientsikkerhed ind i arbejdsgangene og sikrer korrekt udlevering og indtagelse af lægemidlerne. 13

16 14

17 Afgrænsning Dette notat omhandler diabetes. Alle undersøgelser, der ikke direkte omhandler diabetes, er i første omgang ekskluderet. Undersøgelser, som er af mere generel karakter, og som kun perifert omhandler emnet, er vurderet yderligere for endelig inklusion. Disse tilfælde vil klart fremgå i oversigten over inkluderede undersøgelser (tabel 3) og uddybes yderligere i resultater af litteratursøgningen. Undersøgelsestyper og placering i sundhedsvæsenet Der er udarbejdet 10 evidensrapporter. De første seks evidensrapporter er baseret på interventionsstudier indenfor de seks GPP områder. De efterfølgende tre evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse og går, til forskel fra de seks første rapporter, bredere ud end apotekssektoren. Den sidste evidensrapport omhandler evidens for opportunistiske screeningstiltag i forhold til sygdom i primærsektor, herunder apotekspraksis. Rapporternes forskellige indgange har haft betydning for hvilke typer af undersøgelser, der er inkluderet, og dermed hvordan databladene er opbygget (tabel 1). En sammenskrivning af evidensen er derfor systematiseres på følgende måde: I de første seks rapporter er følgende syv temaområder beskrevet: Endelige resultatmål: Helbredsmæssige effekter Sundhedsøkonomiske effekter Effekter på kunde-/patienttilfredshed Intermediære resultatmål: Effekter på viden, adfærd og praksis (KAP) Effekter på lægemiddelrelaterede problemer Effekter på lægemiddelanvendelsen Dokumentation af indsatsen (procesmål): Dokumentation af ydelser og interventioner I Evidensrapport 7 beskrives forekomsten af utilsigtede lægemiddelhændelser og lægemiddelrelaterede problemer ikke kun identificeret på apotek, men i hele sundhedssektoren. I denne rapport indgår mest generelle deskriptive opgørelser af utilsigtede lægemiddelhændelser, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. I Evidensrapport 8 beskrives undersøgelser over forekomsten af medicineringsfejl samt eventuelle årsager til fejlenes opståen og konsekvenserne af fejlene i hele sundhedssektoren. I denne rapport indgår mest generelle deskriptive opgørelser af medicineringsfejl, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. I Evidensrapport 9 beskrives forekomsten af problemer med non-compliance, faktorer der bidrager til non-compliance samt interventioner, der sigter mod at forbedre compliance til lægemiddelbehandlinger. Undersøgelserne er ofte generelle, og kun resultater med relevans for emnet diabetes er medtaget i dette notat. Fokus i Evidensrapport 10 er på opportunistiske screeninger i den primære sundhedssektor. Screeningerne er selvsagt sygdomsspecifikke og vil blive præsenteret i forhold til diabetes i dette notat. Evidensrapporterne omfatter originalundersøgelser, der er publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter eller relevante danske tidsskrifter. Endvidere er der medtaget danske og nordiske rapporter. Hvor det har været muligt, er metaanalyser og oversigtsartikler 15

18 inkluderet. For evidensrapport 10 er der desuden inkluderet sundhedsøkonomiske moduleringer (tabel 1). Evidensrapport Placering Artikeltype Undersøgelsestyper 1-6 Apotek Originalarbejder Interventionsstudier Interventionsstudier indenfor de seks GPP områder. 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer 8 Patientsikkerhed og medicineringsfejl Apotek Plejehjem Lægepraksis Sygehuse (primært lægemiddelrelaterede indlæggelse) Apotek Plejehjem/hjemmepleje Lægepraksis Sygehuse (med relevans for primærsektoren) Metaanalyser Oversigtsartikler Originalarbejder Rapporter Metaanalyser Oversigtsartikler Originalartikler Rapporter Deskriptive undersøgelser Deskriptive undersøgelser 9 Compliance og concordance Apotek Lægepraksis Sygehuse Sundheds/plejecentre Metaanalyser Oversigtsartikler Originalarbejder Rapporter Interventionsstudier Deskriptive undersøgelser 10 Opportunistiske screeninger Primærsektor, herunder apotekspraksis Originalarbejder Oversigtsartikler Rapporter Sundhedsøkonomiske moduleringer Deskriptive undersøgelser Medicinsk teknologivurdering Tabel 1: Evidensrapporter fordelt på placering i sundhedssektoren, artikeltyper og undersøgelsestyper Overordnet har undersøgelserne på tværs af evidensrapporterne inkluderet undersøgelser fra Danmark, Europa og øvrige engelsktalende lande. Undersøgelsesdesign Ved inklusionen af artikler i dokumentationsdatabasen er kvaliteten af undersøgelserne, når det har været muligt, blevet vurderet ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx før-efter undersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsundersøgelser og kvalitative undersøgelser. Denne kvalitetsvurdering er derfor ikke foretaget for dette notat. 16

19 Resultater af litteratursøgningen Dokumentationsdatabasens bidrag. I februar og marts 2007 blev der foretaget en søgning i den eksisterende dokumentationsdatabase på søgeordene: Diabetes* Insulin* Blodsukker* Blodglucose* HbA1c, Sukkersyge* Diabetic* Antidiabetic* Ved søgningen i dokumentationsdatabasen kom der samlet 100 hits (tabel 2). Søgeord Søgested Dato Diabetes* Dokumentationsdatabase Insulin* Dokumentationsdatabase Blodsukker* Dokumentationsdatabase Blodglucose* Dokumentationsdatabase HbA1c Dokumentationsdatabase Sukkersyge* Dokumentationsdatabase Diabetic* Dokumentationsdatabase Antidiabetic* Dokumentationsdatabase Tabel 2: Resultat af søgning Antal hits Alle datablade er gennemgået og sorteret for dubletter, hvilket gav en total på 71 datablade. 42 datablade blev fundet efterfølgende relevante og inkluderet. Af tabel 3 nedenfor ses, at der indenfor inklusionskriterierne blev fundet evidens omkring emnet diabetes i rapporterne 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10. Der blev ikke identificeret relevante datablade fra: Evidensrapport 4, Egenomsorg og Evidensrapport 6, Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Redaktionen var bekendt med, at rapporterne 7 og 8 indeholdt relevant viden, som relaterer sig til diabetesbehandlingen, hvorfor der blev foretaget håndsøgning på disse to. Desuden blev evidensrapporterne 1, 4 og 6 håndsøgt som et kvalitetstjek på de få hits. Disse håndsøgninger resulterede i at yderligere 4 undersøgelser blev identificeret, som perifert omhandler emnet, men som er vurderet til at indeholde relevant viden. I alt 46 datablade er inkluderet i notatet. Se tabel

20 Evidensrapport Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Antal hits ved søgning i databasen Status for søgning i databasen 1 hit 1 datablad inkluderes Status for håndsøgning 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Inkluderede datablade 1.19 Evidensrapport 2 Patientinformation om recept medicin 5 hits 3 datablade inkluderes 2 datablade ekskluderes Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (Farmaceutisk Omsorg) 26 hits 14 datablade inkluderes 12 datablade ekskluderes Evidensrapport 4 Egenomsorg 0 hits 0 datablade inkluderes på baggrund af inklusionskriterierne 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 8 hits 1 datablad inkluderes 7 datablade ekskluderes 5.27 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 4 hits 0 datablade inkluderes på baggrund af inklusionskriterierne 0 datablade inkluderes ved håndsøgning Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer 9 hits 6 datablade inkluderes 3 datablade ekskluderes 3 datablade inkluderes ved håndsøgning

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon. Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek Version

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk PRÆSENTATION INDHOLD Formål, metode, afgrænsning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Compliance & Concordance

Compliance & Concordance Compliance & Concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2 Compliance og concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere