Dokumentationsdatabasenotat

Transkript

1 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version Dec 2007 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2

3 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version Pia Knudsen og Charlotte Rossing December 2007

4 Version Pharmakon, december 2007 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Forord Dette notat om ældre er udarbejdet med baggrund i de data, som allerede ligger på området i Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Formålet med notatet er at redegøre for status for dokumentationsdatabasens evidens om emnet ældre, og det indeholder en gennemgang af undersøgelserne, der er fundet i dokumentationsdatabasen med samlende konklusioner og perspektivering. Dokumentationsdatabasen i Apotekspraksis har til formål at sikre, at sundhedssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter) samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, der er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Derudover rummer databasen litteratur fra tværgående temarapporter af apoteksrelevante emner. Evidensrapporterne indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser om lægemiddelanvendelse og effekten af apotekspraksis. Der er udarbejdet 10 evidensrapporter inden for følgende områder: distribution og receptekspedition patientinformation om receptmedicin opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) egenomsorg sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer patientsikkerhed og medicineringsfejl compliance og concordance opportunistiske screeninger i primærsundhedssektor. Evidensrapport 1-10 omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter om undersøgelser i det omfang, redaktionen er bekendt med rapporterne. Pr. oktober 2008 består databasen af 584 datablade. Af tværgående temarapporter er der udarbejdet én undersøgelse inden for emnet medicingennemgang. Databasen er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. Databasen findes i en søgbar, elektronisk version på hvor alle har adgang til at søge. Her findes både rapporterne og de enkelte datablade. Rapporterne kan også findes på apotekerforeningen.dk. Faglige redaktører: Pia Knudsen, Charlotte Rossing og Luise Bastholm Kristoffersen Dokumentationsdatabasenotat vedrørende ældre Version 1.1 december 2007 Pharmakon 1

6 2

7 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Tabeloversigt... 4 Bilagsoversigt... 4 Indledning... 5 Baggrund... 5 Formål... 6 Søgning og inklusion af evidens... 6 Validitet... 7 Læsevejledning... 7 Samlet konklusion - baseret på de to stærkeste evidensniveauer... 9 Ældre i hjemmet... 9 Ældre på plejehjem Ældre i sektorovergange Samlet konklusion - baseret på danske undersøgelser med svagere evidens Ældre i hjemmet Ældre på plejehjem Ældre på plejehjem og i hjemmeplejen Ældre i sektorovergange Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle Afgrænsning Undersøgelsestyper og placering i sundhedsvæsenet Undersøgelsesdesign Resultater af litteratursøgningen Dokumentationsdatabasens bidrag Systematisk litteratursøgningen efter review i Pubmed Geografisk spredning Forsøgsdesign Kortlægning af evidens Effekten af interventioner relation til behandlingen af ældre Lægemiddelrelaterede problemer i relation til behandlingen af ældre Compliance i relation til behandlingen af ældre Danske undersøgelser på ældreområdet med svagere evidens Oversigt over inkluderede datablade Oversigt over danske datablade med svagere evidens Datablade

8 Tabeloversigt Tabel 1: Evidensrapporter fordelt på placering i sundhedssektoren, artikeltyper og undersøgelsestyper Tabel 2: Resultat af søgning Tabel 3: Oversigt over søgeresultat og de fundne undersøgelsers fordeling på evidensrapporter Tabel 4: Geografisk fordeling af de inkluderede undersøgelser Tabel 5: Effekten af interventioner opgjort efter de miljøer, de ældre er tilknyttet Tabel 6: Oversigt over de inkluderede undersøgelsers fordeling i forhold til forsøgsdesign og emne for datablad Tabel 7: Oversigt over de ekskluderede undersøgelsers fordeling i forhold til forsøgsdesign og emne for datablad Bilagsoversigt Bilag Bilag Bilag

9 Indledning Baggrund Gennem de seneste år er den ældre del af den danske befolkning steget, og i 2006 udgjorde gruppe 60 + år 21,4 %. I dag er den gennemsnitlige levetid 80 år for kvinder og næsten 76 år for mænd 1. Knap 60 % af det danske medicinforbrug anvendes af personer over 60 år. De ældres medicinforbrug er stigende, både talt i kroner og defineret i døgndoser. Fra 2004 til 2006 steg de ældres forbrug i døgndoser med 16 %, mens deres forbrug i kroner steg med 8 %. De ældre anvendte i 2006 gennemsnitligt tre definerede døgndoser pr. dag 2. I 2001 anvendte de ældre gennemsnitligt mellem 5 og 8 forskellige lægemiddelstoffer om året. Over 2/3 af alle ældre medicinbrugere havde i løbet af et kalenderår mindst en gang været udsat for polyfarmaci, altså anvendt tre eller flere lægemiddelstoffer inden for en måned, og andelen af medicinbrugere, som anvendte flere end 10 forskellige lægemiddelstoffer pr. år, var steget 3. Risikoen for lægemiddelrelaterede indlæggelser stiger generelt med alderen og øget antal lægemidler. Op imod 80 % af indlæggelserne er alvorlige. Brug af uhensigtsmæssige præparater, bivirkninger, non-compliance, interaktioner samt over- og underdoseringer er oftest årsager til de lægemiddelrelaterede problemer 4. En dansk undersøgelse, som undersøgte compliance blandt ældre i eget hjem, dokumenterer, at 22 % af de ældre ikke har alle de ordinerede lægemidler; 71 % afviger fra de ordinerede doser, og 66 % afviger fra de lægeordinerede intervaller, lægemidlerne skal tages i 5. En dansk apoteksundersøgelse dokumenterer, at 41,3 % af ældre polyfarmacipatienter rapporterer, at de oplever bivirkninger 6. Medicineringsfejl findes overalt i sundhedssystemet, og risikoen for medicineringsfejl stiger ligeledes med alderen 7. I en undersøgelse af dødsfald forårsaget af medicineringsfejl på hospital, ambulatorier og patienters hjem blev det fundet, at 48,6 % af dødsfaldene var i aldersgruppen over 60 år, og 20 % var i aldersgruppen år 8. Der er ligeledes dokumentation for, at ældre på plejehjem og i hjemmepleje oplever mange medicineringsfejl. Ved plejehjemseftersyn i 2006 er der fundet fejl i medicinhåndteringen i 63 % af tilsynsbesøgene 9. En undersøgelse om medicineringsfejl i hjemmeplejen viste, at ældre patienter var involveret i 24 % af hændelserne 6. Ældre flyttes ofte mellem primær- og sekundærsektor, og der er evidens for, at der sker medicineringsfejl i denne overgang 4,7. En undersøgelse fandt, at der gennemsnitligt var 2 fejl, hver gang en ældre patient blev overflyttet mellem primær- og sekundærsektor 10. Ældre mennesker er en voksende gruppe i det danske samfund, med et stort og ofte kompliceret lægemiddelforbrug, og dermed med øget risiko for problemer. Risikoen for lægemiddelrelaterede indlæggelser stiger generelt med alderen og øget antal lægemidler, og det er dokumenteret, at lægemiddelrelaterede indlæggelser har indlæggelsestid og udgifter 1 Danmarks Statistik. Danmark i tal Lægemiddelstatistikdata (LSD). Udtrukket Ikke offentlig statistik. 3 Lægemiddelstyrelsen. Ældres brug af lægemider. Notat af 12. februar dre_notat.pdf. Citeret d Søndergaard B, Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Herborg H: Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version Barat I, Andersen F, Damsgaard EMS. Drug therapy in the elderly: What doctors believe and patients actually do. British Journal of Clinical Pharmacology 2001;51: Søndergaard B, Herborg H, Jörgensen T et al. Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service, Pharmakon Knudsen P, Søndergaard B, Herborg H, Rossing C, Tomsen D. Evidensrapport 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl. Pharmakon. Version Phillips J, Beam S, Brinker A et al. Retrospective analysis of mortalities associated with medication errors. Am J Health-Syst Pharm 2001;58: Sundhedsstyrelsen. Plejehjemstilsynet Midlöv P, Bergkvist A, Bondesson Å et al. Medication errors when transferring elderly patients between primary health care and hospital care. Pharm World Sci. 2005;27:

10 over det normale 4. En korrekt lægemiddelbehandling er af stor vigtighed, da lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl både har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Formål Formålet med dette notat er at give et overblik over evidensen omkring interventioner over for ældre ud fra Dokumentationsdatabasen i apotekspraksis. Evidensen er baseret på de to stærkeste evidensniveauer af fire niveauer, nemlig randomiserede kontrollerede undersøgelser/metaanalyser (kvalitetskategori A) samt kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med anvendelse af historisk kontrol/ oversigtsartikler (kvalitetskategori B). Der er i dansk regi lavet en del undersøgelser på ældreområdet, men disse lå ofte uden for det inkluderede evidensområde. Der er derfor i notatet inkluderet et supplerende afsnit, som beskriver status for danske undersøgelser på ældreområdet med evidensniveau C (undersøgelser uden kontrolgruppe/før- og efterundersøgelser/store beskrivende undersøgelser baseret på databaser) og evidensniveau D (beskrivende undersøgelser, observationsundersøgelser og kvalitative undersøgelser). Søgning og inklusion af evidens Dokumentationsdatabasen består på nuværende tidspunkt af ti evidensrapporter og en temarapport. De første seks evidensrapporter indeholder evidens inden for de seks GPP (good pharmacy practice) områder og omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål), effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. De efterfølgende tre evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse og går bredere ud end apotekssektoren. Den sidste rapport beskriver evidensen af opportunistiske screeninger i primærsektor, herunder apotekspraksis. Temarapporten omhandler emnet medicingennemgang. Som nærmere beskrevet i afgrænsningsafsnittet har dette haft betydning for, hvilke typer af undersøgelser er inkluderet i de respektive rapporter samt databladenes opbygning, og har derfor også haft betydning for den evidensen, der er indeholdt i dette notat. Der er foretaget en litteratursøgning i dokumentationsdatabasen på søgeordene: Ældre, Gammel, Gamle, Plejehjem*, Hjemmepleje*, Old*, Elder*, Nursing home*, Long-term care*/longterm care*. På grund af den store mængde litteratur, som fremkom ved søgningen, var det nødvendigt at foretage nogle afgrænsninger. Helt overordnet er der kun inkluderet undersøgelser fra de to stærkeste evidensniveauer randomiserede, kontrollerede undersøgelser/metaanalyser samt kontrollerede undersøgelser. Relevante undersøgelser, som omhandler emnet, men er uden kontrolgrupper og undersøgelser af mere deskriptiv karakter, er refereret i baggrundsafsnittet. Endvidere er der inkluderet et supplerende afsnit, som beskriver status for danske undersøgelser på ældreområdet med svagere evidens. For at styrke validitet blev der endvidere udført en Pubmed-søgning for review og oversigtsartikler for ældre. En uddybende beskrivelse findes i afgrænsningsafsnittet samt i afsnittet om resultater af litteratursøgningen. Som det fremgår af søgningen i dokumentationsdatabasen er der ikke sat en aldersgrænse på, men der er taget udgangspunkt i termerne ældre og gammel. Som det fremgår af Bilag 2, har de fleste undersøgelser defineret ældre som 65+ år. På grund af søgestrategien kan det ikke udelukkes, at der i plejehjems- og hjemmeplejeundersøgelserne kan forekomme patienter i en anden aldersgruppe. 4 Søndergaard B, Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Herborg H: Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version

11 Nogle undersøgelser har involveret alle aldersgrupper. Af den type undersøgelser er det kun de, hvor man specifikt har kunnet relatere resultaterne til ældregruppen, som er blevet inkluderet. Undersøgelser, der er medtaget i dette notat, er publiceret i perioden Validitet Ved at benytte den eksisterende dokumentationsdatabase som søgemaskine til identifikation af litteratur bliver der opnået en aktiv målrettet udnyttelse af den evidens, der allerede er samlet i dokumentationsdatabasen. Det er litteratur, der tidligere er selekteret, vurderet og fundet relevant for dokumentationsdatabasens formål: At apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Dette betyder endvidere, at dokumentationen ikke er opbygget lige så systematisk som i en videnskabelig søgemaskine. Overordnet er det centralt i en sammenholdning af resultater at være sig bevidst om evidensrapporternes forskellige karakter samt afgrænsningen foretaget i udarbejdelsen af notatet og inddrage dette i resultatbehandling og -præsentation. Læsevejledning Notatet begynder med den samlede konklusion samt perspektiveringen. Derefter følger et afgrænsningsafsnit samt resultatet af litteratursøgningen. Endelig følger en mere detaljeret gennemgang af litteraturen med kortlægning af den fundne evidens. Der afsluttes med datablade samt bilag med oversigtstabeller. Både i kortlægningsafsnittet og i den samlede konklusion er de økonomiske resultater omregnet til den nuværende valuta. Kortlægningen af evidensen er opgjort efter effektmål. I den samlede konklusion er den fundne evidens opgjort i forhold til de forskellige miljøer, de ældre er knyttet til (hjem, plejehjem og sektorovergang). Der er i den forbindelse opstillet en skematisk oversigt over de miljøer, de ældre er knyttet til, interventionerne og effekten af disse (Bilag 1). Der er i dansk regi lavet en del undersøgelser på ældreområdet, men disse lå ofte uden for det inkluderede evidensområde. Der er derfor i notatet inkluderet supplerende afsnit, som beskriver status for danske undersøgelser på ældreområdet med svagere evidens. Dette er ligeledes begrundelsen for, at den samlede konklusion er opdelt dels i den stærke evidens, dels i de danske undersøgelser med svagere evidensniveau. De læsere, som er mest interesseret i de konkrete resultater, henvises til den samlede konklusion og perspektivering. De læsere, som er interesseret i detaljerede resultater, henvises til kortlægningsafsnittet i sin helhed. Endvidere henviser vi for mere dybdegående gennemlæsning af undersøgelserne til de respektive evidensrapporter og temarapporten. Databladene er nummereret efter deres placering i Evidensrapporterne Databladene, som refererer til temarapporten om medicingennemgang, er nummereret 20.x. Databladene på de inkluderede undersøgelser af stærk evidens er vedlagt sidst i notatet. 7

12 8

13 Samlet konklusion - baseret på de to stærkeste evidensniveauer Den stærke evidens blev fundet i rapporterne 2, 3, 6, 7 og 9. Flest undersøgelser stammer fra Evidensrapport 3 Farmaceutisk omsorg og Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Det har vist sig, at evidensen på ældreområdet ikke fremstår entydigt, men overordnet retter evidensen sig mod emnerne: lægemiddelrelaterede problemer, farmaceutisk omsorg og medicingennemgang hos ældre. De til tider modsatrettede resultater kan skyldes, at gruppen af ældre er varierende med hensyn til helbred, medicineringsgrad, og hvilken setting de indgår i. Der blev inkluderet 31 undersøgelser. Heraf er 20 randomiserede, kontrollerede undersøgelser/metaanalyser (kategori A) og 11 kontrollerede undersøgelser uden randomisering/ oversigtartikler (kategori B). Ældre i hjemmet Opsummering 17 undersøgelser beskæftiger sig med ældre i hjemmet (2.4, 3.2, 3.7, 3.17, 3.23, 3.24, 3.46, 3.55, 3.66, 3.97, 6.15, 6.24, 6.37, 7.25, 9.27, O.07, O.11). Resultaterne peger på, at de ældre er tilfredse med interventionerne, og at der er en tendens til, at kontakten til andet sundhedsvæsen falder efter interventionerne. Tydeligst dokumenteres, at apoteket kan identificere lægemiddelrelaterede problemer hos ældre i hjemmet. Tre undersøgelser viser forbedrede lægemiddelrelaterede problemer efter apotekets tiltag. Interventionens helbredsmæssige effekt Otte undersøgelser dokumenterer effekten af apotekets interventioner på de ældres helbred. Seks undersøgelser dokumenterer en tendens til fald i kontakten til sundhedsvæsenet efter apotekets interventioner. To undersøgelser finder, at interventioner i form af identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette signifikant reducerer indlæggelsesfrekvensen (3.17, 3.23). En undersøgelse dokumenterer ligeledes et fald i indlæggelser, men en svag stigende kontakt til lægepraksis (3.2). I undersøgelse 3.24, hvor interventionen er individuel rådgivning, dokumenteres et svagt fald i indlæggelser. To undersøgelser finder et ikke signifikant fald. Interventionerne er her identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.7, 3.55). To undersøgelser finder, at antallet af lægebesøg sænkes (3.17, 3.23). Tre undersøgelser dokumenterer positiv effekt af intervention på symptombehandlingen. Interventionen består af identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette(3.7, 3.23, 3.55). En undersøgelse finder, at identifikation af lægemiddelrelaterede problemer samt rådgivning af den ældre i samarbejde med lægen, ikke har nogen effekt på oplevet symptom (3.46). Tre undersøgelser dokumenterer en negativ effekt på livskvaliteten ved identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.7, 3.17, 3.55). To undersøgelser baseret på interventioner med udgangspunkt i den ældres lægemiddelprofil, finder ingen forskel på livskvalitet mellem kontrol- og interventionsgruppen (3.2, 3.97). Efter medicingennemgang finder en undersøgelse et fald i den gennemsnitlige helbredsstatus i interventions- og kontrolgrupperne (6.37). En anden, at interventionsgruppens helbredsstatus er signifikant forbedret over tid (3.23). 9

14 Undersøgelse 3.66 dokumenterer en reduktion af totalt kolesterol blandt hjemmeboende ældre i colestipolterapi. Interventionen er individuel undervisning. Interventionens sundhedsøkonomiske effekt Syv undersøgelser dokumenterer den sundhedsøkonomiske effekt. Tre undersøgelser finder ingen forskel (3.2, 3.7, 6.37), og en finder næsten signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgrupperne (3.55) efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette. En undersøgelse finder, at en nettobesparelse pr. interventionspatient er DDK (DKK i 2006). Det samlede besparelsespotentiale på landsplan bliver estimeret til DKK 328 mio. (DKK 360 mio. i 2006). Interventionen er også her identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.23). En undersøgelse finder en ligeledes gennemsnitlig besparelse på GBP 4,72 (DKK 69 i 2006) pr. patient i interventionsgruppen. Omkostningerne til farmaceutlønning var GBP 7 (DKK 103 i 2006) pr. konsultation. Interventionen består i medicingennemgang (6.24). En undersøgelse, hvor interventionen er rådgivning i hjemmet viser, at udgifterne til receptordinationer stiger med 12 % ved interventionen (3.24). En undersøgelse finder, at identifikation af lægemiddelrelaterede problemer samt rådgivning af den ældre i samarbejde med lægen ikke giver en sundhedsøkonomisk forskel mellem kontrol- og interventionsgruppe (3.46). Interventionens effekt på kunde-/patienttilfredshed Fem undersøgelser finder positiv effekt på tilfredshed efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.7, 3.17, 3.23, 3.55) og individuel rådgivning (2.4). En undersøgelse finder ingen forskel i tilfredshed 12 måneder efter udarbejdelse af lægemiddelprofil mellem kontrol- og interventionsgruppe (3.97). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis Syv undersøgelser dokumenterer interventionernes effekt på de ældres viden om medicinen. En undersøgelse finder lavere viden (3.17), og to finder ingen forskel i viden mellem interventions- og kontrolgruppe (3.7, 3.46) efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette. Tre undersøgelser dokumenterer forbedret viden efter individuel rådgivning (2.4) og efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.23, 3.55). En undersøgelse finder ingen signifikant forandring i patienters forståelse af deres diæt efter individuel rådgivning af ældre i colestipolterapi (3.66). Tre undersøgelser dokumenterer en positiv holdning til deres lægemidler efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.17, 2.23) og individuel rådgivning (2.4). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse Otte undersøgelser dokumenterer interventionens effekt på lægemiddelanvendelse, og resultaterne er modstridende. To undersøgelser finder ingen ændringer (3.7, 3.97), og en finder, at det gennemsnitlige antal receptpligtige lægemidler falder i interventionsgruppen (3.23) efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette. Fire undersøgelser finder en stigning i forbruget efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.55, 3.66, 6.24) og individuel rådgivning (3.24). 10

15 En undersøgelse finder, at identifikation af lægemiddelrelaterede problemer samt rådgivning af den ældre i samarbejde med lægen har en effekt på seponering af lægemidler (3.46). To undersøgelser finder ingen forskel mellem kontrol- og interventionsgruppe efter medicingennemgang (6.37) og patientuddannelse (3.17). Lægemiddelrelaterede problemer Syv undersøgelser dokumenterer lægemiddelrelaterede problemer blandt ældre i hjemmet. I en undersøgelse er de hyppigst selvrapporterede problemer besvær med at åbne emballage (30,4 %) og aktuelle bivirkninger (29,4 %) (7.25). To undersøgelser dokumenterer, at bivirkninger er et problem i 31 %-48,3 % af tilfældene (3.17, 7.25). I en undersøgelse med medicingennemgang bliver der i gennemsnit fundet 2,5 lægemiddelrelaterede problemer pr. patient (6.37). Tre undersøgelser finder en forbedring af de lægemiddelrelaterede problemer efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.2, 3.23, 3.55). Compliance Ni undersøgelser dokumenterer compliance blandt ældre i hjemmet. En undersøgelse finder, at 71 % ældre afviger fra de ordinerede doser, og 66 % fra den ordinerede indtagelsesfrekvens (9.27). Tre undersøgelser finder øget compliance efter interventionerne, individuel rådgivning (2.4) og identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette (3.7, 3.55). En undersøgelse finder ingen forskel mellem grupperne (3.17), og to ingen ændring (3.23, 3.46) efter identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og opfølgning på dette. En litteraturgennemgang finder, at polyfarmaci og dårlige læge-patientforhold (inkl. brug af flere behandlere) er determinanter for non-compliance blandt ældre, når sociodemografiske faktorer udelukkes (O.11). Af remindersystemer til afhjælpning af complianceproblemer synes telefonopkald at være det mest effektive. Generelt er der en tendens til, at flerdimensionelle, individuelle interventioner har størst effekt blandt ældre (O.07). Interventionens effekt på procesmål Seks undersøgelser dokumenterer procesmålene for behandling af ældre i hjemmet. Implementeringsgraden blandt lægerne er spredt (3.7, 3.46, 3.97, 6.15, 6.37) Undersøgelse 3.55 peger på manglende tid, andre prioriteringer, problemer med dataindsamling og sværheden med at rekruttere ældre som årsager til manglende implementering. Ældre på plejehjem Opsummering Otte undersøgelser beskæftiger sig med ældre på plejehjem (6.1, 6.6, 6.18, 6.38, 6.39, 6.40, 6.44, 7.55). 11

16 Resultaterne dokumenterer, at apotekets interventioner har positiv sundhedsøkonomisk effekt, og at der er tendens til fald i lægemiddelforbruget efter interventionerne. Resultaterne viser endvidere, at der er lægemiddelrelaterede problemer hos ældre på plejehjem, og at mange er forebyggelige. Interventionens helbredsmæssige effekt Tre undersøgelser beskæftiger sig med de helbredsmæssige effekter. I en undersøgelse, hvor interventionen er identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og vurdering af behandlingen, bliver19 % af ændringerne i behandlingerne vurderet til at have en gavnlig effekt hos beboerne. 47 % bliver vurderet til ikke at medføre nogen observerbar ændring, og 8 % bliver vurderet til at have negativ effekt for beboeren (6.38). I to undersøgelser består interventionen i medicingennemgang. Resultaterne af disse er ikke entydige. Den ene dokumenterer, at interventionen ikke resulterer i signifikant ændring i dødelighed, sygelighed og hospitalisering (6.39). Den anden finder signifikant flere dødsfald i kontrolgruppen end i interventionsgruppen (6.40). Interventionens sundhedsøkonomiske effekt Fire undersøgelser dokumenterer positive sundhedsøkonomiske effekter ved apotekets interventioner. I tre af undersøgelserne består interventionen i medicingennemgang. Der bliver dokumenteret en reduktion i udgifter på interventionsplejehjemmene (6.40). En undersøgelse finder, at lægemiddelforbrug falder svarende til en årlig besparelse på AUD 64 (DKK 441 i 2006) pr. beboer (6.39), en anden, at faldet i lægemiddelomkostninger alene udgør GBP 9,70/beboer (DKK 145/beboer i 2006) (6.44). I en undersøgelse består interventionen i, at plejehjemslæge, afdelingsleder, farmaceut og overlæge foretager kontorstuegang og gennemgår patienternes journaler, og at medicinprofilen bliver vurderet. Undersøgelsen dokumenterer, at en halvårlige besparelse på lægemiddelomkostninger i interventionsgruppen (n=57) er DKK ,50 (DKK ,48 i 2006) (6.1). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse Fem undersøgelser dokumenterer interventionernes effekt på de ældres lægemiddelanvendelse. Fire undersøgelser finder evidens for fald i lægemiddelforbruget efter intervention. I en undersøgelse består interventionen i, at plejehjemslæge, afdelingsleder, farmaceut og overlæge foretager kontorstuegang og gennemgår patienternes journaler, og at medicinprofilen bliver vurderet. Dette resulterer i, at det samlede medicinforbrug falder med DKK 20,4 (10,1 %) i interventionsgruppen (n=57) (6.1). I to af undersøgelserne er interventionen medicingennemgang. I den ene undersøgelse falder medicinforbruget 14,8 % for beboerne på interventionsplejehjemmene (6.39). I den anden oplever beboerne på både kontrol- og interventionsplejehjemmene et fald i gennemsnitlige antal ordinerede lægemidler (6.40). I en undersøgelse bliver de ældres sovemedicin vurderet, og plejehjemspersonalet efterfølgende informeret. Her resulterer interventionen i, at færre ældre får sovemedicin, og færre anvender mere end et præparat (6.6). Andelen af beboere, som anvender høje doser af sovemedicin, stiger signifikant på interventionsplejehjemmene fra 38,3 % til 60,0 %, efter at de ældres sovemedicin bliver vurderet, og plejehjemspersonalet bliver informeret af en farmaceut (6.6). En plejehjemsundersøgelse dokumenterer, at der sker signifikant flere ændringer i behandlingen, når medicingennemgangen er foretaget af læge og farmaceut i forhold til farmaceut alene (6.18). 12

17 Lægemiddelrelaterede problemer Fire undersøgelser identificerer lægemiddelrelaterede problemer. En undersøgelse finder, at hyppighed for utilsigtede lægemiddelhændelser er 9,8 pr. 100 måneder tilknyttet plejehjemmet, hvoraf 4,1 pr. 100 måneder tilknyttet plejehjemmet er forebyggelige (7.55). Af de 815 identificerede hændelser bliver 225 vurderet til at være alvorlige, livstruende eller fatale utilsigtede lægemiddelhændelser. Af disse er 137 (61 %) forebyggelige (7.55). De hyppigste lægemiddelrelaterede problemer er valg af præparat (43 %) og usikker klinisk indikation (34 %) (6.38). Behandling uden indikation 32,6 % og sikker eller effektiv anvendelse af lægemidlet (29,5 %) (6.40). De forebyggelige fejl forekommer hyppigst i ordination og monitorering (7.55). En undersøgelse finder ingen signifikant ændring i antallet af registrerede bivirkninger efter medicingennemgang (6.39). Identificerede risikolægemidler: antikoagulerende lægemidler, antipsykotiske lægemidler, antibiotika, antiepileptika (7.55). Interventionens effekt på procesmål Implementeringsgrad fra lægens side spredte sig fra 39 % (6.39) til 91,6 % (6.40). Ældre i sektorovergange Opsummering Fem undersøgelser beskæftiger sig med ældre i sektorovergange (6.12, 7.2, 7.3, 7.44, 7.50). Resultaterne dokumenterer, at forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser og lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser stiger med alderen. Interventionens helbredsmæssige effekt En undersøgelse dokumenterer ingen forskel mellem kontrol- og interventionsgruppe efter interventionen, som består i en hospitalsfarmaceuts medicingennemgang ved udskrivelse og hjemmebesøg af apoteksfarmaceut. Der bliver målt på: dødsfald, genindlæggelser, kontakt til ambulatorium og læge, samt livskvalitet (6.12). Interventionens effekt på kunde- /patienttilfredshed En undersøgelse dokumenterer ingen forskel i tilfredshed mellem kontrol- og interventionsgruppe efter interventionen, som består i en hospitalsfarmaceuts medicingennemgang, opfulgt af apoteksfarmaceut og praktiserende læge (6.12). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis En undersøgelse dokumenterer ingen forskel i viden og compliance mellem kontrolog interventionsgruppe efter interventionen, som består i en hospitalsfarmaceuts medicingennemgang ved udskrivelse og hjemmebesøg af apoteksfarmaceut. Endvidere kontakt til praktiserende læge (6.12). Lægemiddelrelaterede problemer Fire undersøgelser beskæftiger sig med forekomst af bivirkningsrelaterede skadestuehenvendelser, indlæggelser og risikofaktorer (7.2, 7.3, 7.44, 7.50). En metaanalyse finder, at der er signifikant forskel på forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser i gruppen af ældre og gruppen af øvrige (68 studier, hvoraf 17 omhandler ældre) (7.3). Ved anvendelse af selekteret monitorering af ældre ligger forekomsten af bivirkningsrelaterede indlæggelser på median 1,8 % (25 under- 13

18 søgelser) (7.44). Sandsynligheden for lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser stiger med alder og det at være kvinde (4 undersøgelser ud af 12 i oversigtsartikel) (7.2). Uafhængige faktorer medvirkende til en højere risiko for utilsigtede lægemiddelhændelser på ambulatorium er at være kvinde og have en alder på 80 år eller mere, have flere sygdomme og flere lægemidler i fast anvendelse (7.50). En metaanalyse finder, at de hyppigst nævnte lægemiddelrelaterede problemer, som forårsager bivirkningsrelateret indlæggelse, er non-compliance (12 undersøgelser) og polyfarmaci (15 undersøgelser) (7.3). Undersøgelse 6.40 og 6.44 er fra det samme projekt og 7.25 udspringer ligeledes fra samme projekt. O.0x-undersøgelserne findes i Evidensrapport 9 Compliance og concordance. 14

19 Samlet konklusion - baseret på danske undersøgelser med svagere evidens Evidens blev fundet i rapporterne 2, 6, 7, 8, 10 og 20. Flest datablade stammer fra Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, Evidensrapport 8 Patientsikkerhed og medicineringsfejl og Temarapporten 20 om medicingennemgang. Dette betyder, at evidensen primært retter sig mod emnerne: lægemiddelrelaterede problemer, medicineringsfejl og medicingennemgang hos ældre. Der blev fundet 22 danske undersøgelser. 16 fra søgningen i dokumentationsdatabasen og seks fra håndsøgningen i temarapporten om medicingennemgang. Af de 22 undersøgelser er tre undersøgelser uden kontrolgruppe/før- og efterundersøgelser/store beskrivende undersøgelser baseret på databaser (kategori C) og 19 beskrivende undersøgelser/observationsundersøgelser/kvalitative undersøgelser (kategori D). Ældre i hjemmet Opsummering Otte undersøgelser beskæftiger sig med ældre i hjemmet (1.23, 6.2, 6.5, 7.61, 8.21, 20.1, 20.3, 20.4). Det dokumenteres, at apoteket kan identificere lægemiddelrelaterede problemer hos ældre i hjemmet. Procesmålene viser, at der er etableret samarbejde med hjemmepleje og praktiserende læger, men med varierende intensitet. Der er barrierer for samarbejdet primært i form af manglende tid og processens kompleksitet. Interventioners sundhedsøkonomiske effekt En undersøgelse, som undersøger effekten af medicingennemgang på apoteket af kunder identificeret af lægen, viser, at hver kunde i gennemsnit sparer DKK 478,97 på årsbasis til lægemiddeludgifter (20.1). En anden undersøgelse, hvor målet er at sikre den mest hensigtsmæssige ordination samt udvikle et rationel farmakoterapeutisk koncept til generelt håndtering af dosispakning, finder, at ved gennemgang og vurdering af doseringskort bliver omkostningerne til medicin alene reduceret med ca. 25 %, men samlet var omkostningerne næsten på samme niveau ca. DKK 40 pr. dag inkl. forskellige gebyrer (20.4). Interventionens effekt på patient-/kundetilfredshed En undersøgelse finder, at hjemmeplejen sparer tid ved apotekets dosisdispensering. Det giver luft i hverdagen og sparer udgifter (1.23). En undersøgelse om effekten af medicingennemgang viser, at for 64 % af patienterne giver interventionen en større tilfredshed, især om forbedret viden om medicinen (20.1). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis En undersøgelse om effekten af medicingennemgang viser, at for 32 % af patienterne giver interventionen en større viden om deres medicin (20.1). Interventionens effekt på lægemiddelrelaterede problemer Tre undersøgelser dokumenterer lægemiddelrelatede problemer hos ældre i hjemmet. Tre undersøgelser identificerer typer af lægemiddelrelaterede problemer og finder, at bivirkninger er et problem i 14,9 % - 22,8 % af tilfældene (6.2, 7.61, 20.3). To undersøgelser finder, at forkert præparatvalg ses i omkring 16 % af tilfældene af lægemiddelrelaterede problemer (6.2, 20.3). To undersøgelser dokumenterer, at usikkerhed/utryghed ved præparat og usikkerhed ved substitution er til stede i 15

20 12 % - 16,1 % af tilfældene af de identificerede lægemiddelrelaterede problemer (6.2, 7.61). Compliance og Uhensigtsmæssig anvendelse hos patienten er til stede i 14,9 % - 17,5 % af de lægemiddelrelaterede problemer (7.61, 20,3). En undersøgelse identificerer i gennemsnit 2 potentielle problemer pr. patient (20.3). En anden undersøgelse finder, at 16,2 % af kunderne har over tre lægemiddelrelaterede problemer (7.61). I en undersøgelse af 179 ældre kunder på apoteket bliver i alt 255 lægemiddelrelaterede problemer identificeret. Overordnet kan 62,8 % af problemerne løses efter en samtale med en farmaceut (7.61). I samme undersøgelse bliver i alt 255 lægemiddelrelaterede problemer identificeret, hvoraf 41 relaterer til usikkerhed ved substitution (7.61). To undersøgelser dokumenterer, at den hyppigste intervention fra farmaceutens side er information/rådgivning og henvisning til lægen (6.2, 20.3). En undersøgelse finder, at medicin til smerter og astma tegner sig for næsten halvdelen af problemerne (45 %). Medicin til hjerte-kar-lidelser udgør 14 %, og medicin mod infektioner udgør 8 % af problemerne (6.2). Medicineringsfejl På to tilfældige dage identificerer en hjemmesygeplejerske under arbejde 14 forskellige uregelmæssigheder. Disse er: planlægningsfejl, doseringsfejl, indtagelsesfejl og dokumentationsfejl (8.21). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse I en undersøgelse, som omhandler gennemgang af doseringskort ved dosisdispensering, bliver der foretaget svarende til 2,2 interventioner i gennemsnit pr. person. Hyppigste interventioner her var seponering (20.4). Risikofaktorer En undersøgelse i hjemmeplejen identificerer flest problemer blandt +65 år (62 %) og kvinder (73 %) (6.2). Interventionens effekt på procesmål Seks undersøgelser ser på procesmålene i relation til behandling af ældre i hjemmet (1.23, 6.2, 6.5, 20.1, 20.3, 20.4). Seks undersøgelser ser på apotekets samarbejde med hjemmepleje (1.23, 6.2, 6.5, 20.4) og læge (20.1, 20.4, 20.3). Samarbejde mellem apotek og hjemmepleje kan udmønte sig i indirekte besparelse i sygeplejetid (1.23). Men der er behov for en justering af praksis. Dette udmønter sig i ni konkrete aftaler og anbefalinger fra en undersøgelse (6.2). En undersøgelse dokumenterer, at 2/3 af apotekerne har sporadisk kontakt med hjemmeplejen oftest hjemmesygeplejersken. 13 % har fast formaliseret kontakt til hjemmesygeplejersken. 26 % har ingen kontakt til administrative ledere, og 25 % har ingen kontakt til hjemmehjælpere. 54 % af apotekerne har daglige/ugentlige henvendelse fra hjemmeplejen, som omfatter andet end afhentning af medicin. Apoteket peger på, at en barriere for samarbejdet primært er apotekets manglende tid (6.5). I en undersøgelse, som omhandler gennemgang af doseringskort ved dosisdispensering af læge og farmaceut i fællesskab, bliver samarbejdet styrket, og apoteket og hjemmeplejen er i regelmæssig kontakt; men processen er bøvlet og tidskrævende (20.4). En undersøgelse dokumenterer, at lægen efter medicingennemgang verificerer 89 % af de foreslåede interventioner (20.1). I en medicingennemgangsundersøgelse på fem apoteker bliver der ikke indledt systematisk samarbejde med patienternes praktiserende læger, som der ellers bliver lagt op til i manualen. I samme undersøgelse udtrykker farmaceuterne et behov for træning i kommunikation med praktiserende læger (20.3). 16

21 En undersøgelse dokumenterer, at en medicingennemgang på apoteker varierer fra 26 minutter til 53 minutter med et gennemsnit på ca. 42 minutter, hvilket er et større tidsforbrug end forventet (20.3). Ældre på plejehjem Opsummering Seks undersøgelser beskæftiger sig med ældre på plejehjem (7.36, 8.20, 8.26, 8.29, 8.38, 20.6). Tydeligst dokumenteres, at der er medicineringsfejl hos ældre på plejehjem. En samarbejdsundersøgelse omkring medicingennemgang på plejehjem viser, at samarbejdet og respekten omkring medicinering styrkes, men at der er barriere i form af manglende ressourcer samt problemer faggrupperne imellem. Interventioners sundhedsøkonomiske effekt En undersøgelse med medicingennemgang af i alt 144 medicinprofiler for ældre på plejehjem viser, at omkostning pr. medicingennemgang er ca. DKK 400; men besparelsen er ikke undersøgt, og omkostningseffekt kan ikke vurderes på datamaterialet (20.6). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis En undersøgelse med medicingennemgang viser, at tiltag i form af kvalitetssikring og medicinfaglig undervisning blandt personalet giver øget viden og respekt omkring medicinhåndteringen (20.6). Interventionens effekt på lægemiddelrelaterede problemer Hos syv beboere på plejehjemmet identificerer farmaceuten i alt 29 potentielle lægemiddelrelaterede problemer. Sygeplejersken udpeger yderligere 5 problemer. Hyppigst er uhensigtsmæssigt præparatvalg (7.36). Medicineringsfejl Fire undersøgelser beskæftiger sig med medicineringsfejl blandt ældre på plejehjem. Tre embedslægerapporter identificerer utilsigtede hændelser og medicineringsfejl på plejehjem (8.20, 8.26, 8.38). En undersøgelse dokumenterer 952 uoverensstemmelser ud af ordinerede præparater (17,6 %). 8 % af præparaterne på plejehjemmets medicinliste er ikke til stede på lægens medicinliste, imens lægerne har 5 % præparater noteret på deres lister, som ikke findes på plejehjemmets liste (8.20). To rapporter finder mangler i medicinhåndteringen ved 37,3 % - 42 % af alle tilsynsbesøgene (8.26, 8.38 ). Ved ca. 2 % af besøgene bliver manglerne vurderet som værende alvorlige (8.38). Blandt medicinlister fra 126 personer på 35 plejehjem i 15 kommuner i Vestsjællands Amt er der for 10 % forskel mellem lægens og plejehjemmenes registrering af dosis eller doseringsform. For 37 beboere (29 %) er der fuld overensstemmelse mellem præparaterne, som lægen har registreret, og dem, der bliver givet på plejehjemmet (8.29). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse Hos de 7 beboere på plejehjemmet med i alt 34 mulige problemer bliver der foreslået at intervenere over for 17 (7.36). Interventionens effekt på procesmål En samarbejdsmodelundersøgelse mellem plejehjem, apotek og læge styrker samarbejde mellem plejehjemmene og apoteket. Begrænsningerne ligger i, at indsatsen kræver yderligere ressourcer. Apotekernes motivation til projektet skaber endvidere mistillid. Desuden er frafaldet for forslag i processen fra apotek til læge uhensigtsmæssigt stort. Apotekerne oplever, at de i 43 % af tilfældene ikke modtager respons fra lægen. Plejehjem og praktiserende læge vurderer endvidere, at de fundne 17

22 forslag ikke er af afgørende betydning for sundhedstilstanden (20.6). Ældre på plejehjem og i hjemmeplejen Opsummering Fire undersøgelser beskæftiger sig med ældre på plejehjem og i hjemmeplejen (7.63, 10.2, 20.2, 20.5). Der dokumenteres lægemiddelrelaterede problemer hos ældre på plejehjem/hjemmeplejen ved medicingennemgang, og apotek og læger samarbejder i det efterfølgende tiltag. Procesmålene viser, at der er etableret samarbejde med plejepersonale, apotek og læger, og at holdningen generelt er positiv lægerne dog med forbehold. I en undersøgelse giver farmaceuter udtryk for utilstrækkelige erfarne på det kliniske område og usikkerhed omkring egen viden i diskussionen med den praktiserende læge. Interventioners helbredsmæssige effekt I en ernæringsmæssig screeningsundersøgelse bliver ældre i ernæringsrisikogruppe eller i dårlig ernæringstilstand tilbudt superkost. Dette bliver vurderet til at have tilfredsstillende resultater på de ældres vægt (10.2). Interventioners sundhedsøkonomiske effekt I en undersøgelse med medicingennemgang af polyfarmacipatienter bliver det vurderet, at der ikke økonomisk sker nogen ændring for de 28 patienter, idet den totale merudgift er på DKK 0,64 /døgn (20.5). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis Tre undersøgelser dokumenterer viden, dels blandt ældre (20.5), dels blandt sundhedspersonale (7.63, 20.2). En undersøgelse konkluderer, at medicingennemgang viser en bedring i de ældres viden og tilfredshed med medicineringen (20.5). To undersøgelser dokumenterer, at personalet er tilfreds med oplevelsen (7.63, 20,5). En undersøgelse omhandlende medicingennemgang hos brugere af antipsykotika sammenfatter, at der i pleje- og lægepraksis tilsyneladende er for lidt viden om og fokus på årsager til udvikling af adfærdsforstyrrelser eller psykotiske symptomer, samt medicinpræparater, der kan udløse konfuse tilstande hos patienter (7.63). I en undersøgelse giver flere farmaceuter udtryk for, at de ikke føler sig sikre nok på deres egen viden i diskussionen med den praktiserende læge. Desuden føler de sig af og til ikke tilstrækkelig erfarne på det kliniske område (20.2). Interventionens effekt på lægemiddelrelaterede problemer Tre undersøgelser identificerer lægemiddelrelaterede problemer. To undersøgelser finder, at der er problemer med uhensigtsmæssig anvendelse i 12,5 % - 17,8 % af tilfældene, og med interaktioner i 11,5 % - 12,5 % af tilfældene (20.2, 20.5). En undersøgelse omhandlende medicingennemgang hos brugere af antipsykotika bliver følgende bivirkninger identificeret: ekstrapyramidale, sløvhed, fald, immobilitet. Irrationel farmakoterapi bliver identificeret hos mere end 5 % af de ældre (7.63). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse To undersøgelser dokumenterer tiltag i lægemiddelanvendelsen efter medicingennemgang. I begge undersøgelser er et af de store tiltag seponering af lægemidler 18

23 (7.63, 20.5). Interventionens effekt på procesmål Tre undersøgelser dokumenterer procesmål i relation til behandlingen af ældre. To undersøgelser dokumenterer lægens accept af apotekets forslag til intervention efter medicingennemgang. I en undersøgelse bliver 117 ud af 157 potentielle lægemiddelrelaterede problemer diskuteret med personalet, og 33 bliver efterfølgende diskuteret med lægen, heraf bliver 26 accepteret (20.2). Efter medicingennemgang polyfarmacipatienter bliver der blandt de 28 patienter foreslået i alt 55 interventioner, hvoraf 36 bliver accepteret (20.5). I en undersøgelse med medicingennemgang blandt 28 polyfarmacipatienter har farmaceuten kontakt med 11 læger. Seks patienter bliver henvist til praktiserende læge, da der er problemer, der kræver en konsultation (20.5). To undersøgelser dokumenterer sundhedspersonalets holdninger til samarbejde om medicingennemgang. I den ene undersøgelse er de plejeansvarlige og gerontopsykiatrien også positivt indstillet. De deltagende apoteker virker alle tilfredse med projektet. Hos de læger, som projektteamet kommer i kontakt med, er holdningen generelt positiv med et kraftigt men (7.63). I den anden undersøgelse synes sygeplejersken, at samarbejdet med farmaceuten har været godt. Otte af de involverede læger synes, at der er behov, og tre ser ikke et behov (20.5). Ældre i sektorovergange Opsummering Resultater af apotekets interventioner i sektorovergange er få. Tydeligst dokumenteres, at ældre er i stor risiko for lægemiddelrelaterede problemer. Fire undersøgelser beskæftiger sig med ældre i sektorovergangen (2.15, 7.15, 7.16, 7.17). Interventionens effekt på patient-/kundetilfredshed 82 % af 94 ældre er tilfredse med udformningen af medicinoversigten, som bliver udleveret ved udskrivningen fra en medicinsk afdeling (2.15). Interventionens effekt på viden, adfærd og praksis En undersøgelse peger på en positiv effekt efter medicingennemgang. En undersøgelse dokumenterer, at 1/3 af de ældre føler mere tryghed og sikkerhed ved deres medicinanvendelsen efter udformningen af medicinoversigten. 13 % har vist oversigten til familien, fordi det gør dem trygge at vide, at familien ved besked om medicinen (2.15). Interventionens effekt på lægemiddelrelaterede problemer For i alt 82 % af de 94 ældre udskrevet fra en medicinsk afdeling er der uoverensstemmelser mellem medicinoversigten og den medicin, de ældre oplyser, at de anvender (2.15). Interventionens effekt på lægemiddelanvendelse En undersøgelse viser, at 6 % har fået ændret administrationen af deres medicin som følge af udformning af medicinoversigt (2.15). Risikofaktorer Tre undersøgelser viser, at patienter med lægemiddelrelaterede indlæggelser på medicinsk afdeling er signifikant ældre (67,3 år vs. 63,2 år) (7.15). Patienter med lægemiddelrelaterede indlæggelser på hjerteafdeling er signifikant ældre end andre indlagte patienter (68,7 år vs. 60,2 år) (7.16), og patienter med lægemiddelrelaterede indlæggelser på gastroenterologisk afdeling er ældre end øvrige patienter (ikke signifikant) (7.17). 20.x undersøgelserne relaterer til den tværfaglige undersøgelse om medicingennemgang. 19

24 20

25 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle Resultaterne viser ikke et klart billede af evidensen for effekten af apotekets indsatser på ældreområder, og resultaterne er generelt modstridende. De modstridende effektmål gør, at der ikke kan konkluderes entydigt på effekten af apotekets interventioner, men i stedet kan der påpeges en række tendenser. Som tidligere nævnt er ældre en uhomogen gruppe, idet gruppen rummer mange forskellige sygdomme og helbredsniveauer, og denne spændvidde kan være en mulig årsag til den modsatrettede evidens. En tendens skiller sig ud både blandt undersøgelseskerne med de stærkeste evidensniveauer og de danske undersøgelser med svagere evidensniveau, og det er, at denne gruppe oplever lægemiddelrelaterede problemer, som apoteksinterventioner med succes kan intervenere over for. Resultaterne dokumenterer, at de ældre, både i hjemmet og på plejehjemmet, har lægemiddelrelaterede problemer, og at konsekvenserne er alvorlige, idet bivirkningsrelaterede indlæggelser og lægemiddelrelaterede skadestuehenvendelser stiger med alderen. Undersøgelser viser, at op imod 80 % af de lægemiddelrelaterede indlæggelser er alvorlige. Brug af uhensigtsmæssige præparater, bivirkninger, non-compliance, interaktioner samt over og underdoseringer er oftest årsager til de lægemiddelrelaterede problemer. Klinisk farmaci udbudt af apotekerne kan være en mulig vej til at identificere og arbejde med disse problemer for de ældre. En undersøgelse blandt ældre i hjemmet viste complianceproblemer blandt ældre, idet 71 % afveg fra de ordinerede doser, og 66 % fra den ordinerede hyppighed for indtagelse af lægemidlet. Blandt de danske undersøgelser med svagere evidens dokumenterer en undersøgelse, at der ved medicingennemgang i gennemsnit blev identificeret to potentielle problemer pr. patient. En anden finder, at 16,2 % af de ældre havde over tre lægemiddelrelaterede problemer. Samme undersøgelse finder, at overordnet kunne 62,8 % af problemerne løses efter en farmaceutsamtale. En apoteksintervention over for lægemiddelrelatede problemer blandt ældre i hjemmet ved en farmaceutisk identifikation af problemerne og en opfølgning kunne løse eller eventuelt forebygge lægemiddelrelaterede problemer. Et andet tiltag af stor relevans er at etablere og udbygge samarbejdet mellem apotek og den praktiserende læge samt plejepersonale i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Dels kunne apoteket tilbyde at gennemgå den ældres medicin i et samarbejde med de andre sundhedsfaglige. Dels har apoteker kompetence inden for lægemiddelområdet og kvalitetssikring af medicinhåndtering. Med iværksættelsen af de lovpligtige tilsyn af plejehjem fra 2002 og standardiseringerne af disse 11 vil det være oplagt, at apoteket underviser personalet i kvalitetssikring 12, og dette er allerede blevet gjort med succes 13. Det er vigtigt, at der arbejdes med samarbejdsmodellen, da resultaterne, ud over tilfredshed og styrkelse af samarbejdet, også viser en del barrierer, idet apoteket for nogen er en ny samarbejdspartner, og relationen skal således oparbejdes. Et nyt område på vej frem er patienternes overgang mellem primær- og sekundærsektor, hvor det dokumenteres, at der sker mange fejl 4, 7. En undersøgelse har vurderet, at der gennemsnitligt sker 2 fejl hver gang, en ældre patient bliver overflyttet mellem primær- og 11 : citeret Kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem og i hjemmeplejen. Danmarks Apotekerforening og Pharmakon Pultz K, Søndergaard B, Herborg H. Evalueringsrapport. Farmaceutisk rådgivning til plejehjem.. Pharmakon, juli Søndergaard B, Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Herborg H. Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version