Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition. Side 04

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Internationalt kæmpe-campus på Syddansk Universitet side 22 Pharmadanmark ønsker autorisationsordning side 24 Drop frygten for det ubeskrevne blad side 26 Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition Side 04

2 Leder 2014 blæser det den rigtige vej? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Foto: Colourbox Politikere og økonomer står næsten i kø for at levere deres synspunkter på, om vi er lige ved eller måske allerede har bevæget os ind i en økonomisk opgangsperiode. Signalerne er usikre, og tolkningerne kan næsten gives farve efter det politiske tilhørsforhold. Men et synes der dog at være nogenlunde enighed om: Dansk lægemiddelindustri står stærkt, biotekvirksomheder under ét har det bedre end i de foregående år, og dansk medicoindustri demonstrerer sin styrke. Alt i alt ikke dårligt, hvis man ser på beskæftigelsesmulighederne for vores medemmer. Når hertil kommer, at den kliniske farmaci er i fremgang, at værdien af især farmaceuternes medvirken ved sygehusenes håndtering af lægemidler i bred forstand bliver stadig mere åbenbar, og når forskningen både på sygehuse og i forskningscentre tillægges større værdi, så tegner der sig en god og varieret fremtid mht. jobmuligheder og faglig udvikling. Hvis vi så oven i købet får en modernisering af apotekslovgivningen, der værner mod de mest merkantile træk ved apoteksområdet og sikrer, at det faglige ansvar og -lederskab er forankret hos farmaceuter, kan vi på en gang se frem til bedre udviklingsmuligheder for vores medlemmer og større sikkerhed og bedre tilbud til patienterne. Og de faktiske forholdpeger på, at vinden blæser den rigtige vej. Vi har en lav ledighed på vores område. Med en ledighed på kun 2,5 procent skal man helt tilbage til før finanskrisen for at finde en tilsvarende god beskæftigelsessituation. Dimittendledigheden er stadig høj, men er faldende. Det betyder både, at der er færre dimittender, der mangler job, og at den tid, en dimittend, der ikke har fået job inden afslutningen skal regne med at skulle være jobsøgende, er faldet til mellem fem og seks måneder. Forhåbentligt bliver 2014 året, hvor det for alvor bliver lettere for nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Lønstatistikken for Pharmadanmark-medlemmer er trods alt også ganske positiv læsning. Selv om lønstigningerne nu er mere moderate end for nogle år siden, er der for de fleste fortsat tale om en lønudvikling, der ligger over udviklingen i priserne. Og dimittenderne opnåede faktisk en højere startløn, end vi havde forventet. Alt i alt vidner det om, at akademikere på lægemiddelområdet holder deres høje markedsværdi. Både de store etablerede lægemiddelvirksomheder og de mest betydende medicovirksomheder er slået ind på en bane med flere ansættelser. Det samme gælder for en række af de nye mindre biotekvirksomheder. Flere har formået at rejse kapital på deres vej frem mod kommercialisering af deres projekter. Man kan med rette håbe på, at 2014 bliver året, hvor en ellers noget vingeskudt dansk biotekbranche rejser sig og indfrier noget af sit potentiale. Det ser ud som om grunden på mange områder er lagt, og at vinden blæser den rigtige vej. Bekymringerne retter sig mere mod det, der er i støbeskeen: Fremdriftsreformen på universiteterne, en kvalitetsreform, der skal baseres alene på økonomiske vurderinger, en produktivtetskommission, der flittigt byder ind i alle diskussioner, herunder diskussionen om prioritering af de højere uddannelser, primært ud fra, hvad der giver økonomisk afkast, og en patentreform der risikerer at blive væltet af en uhellig alliance mellem højre og venstre. Måtte fremdriften mod bedre løsninger få rigeligt med medvind. Velkommen til Dansk lægemiddelindustri står stærkt, biotekvirksomheder under ét har det bedre, og dansk medico industri demonstrerer sin styrke. Antje Marquardsen Formand 2 pharma januar 2014

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Internationalt kæmpe-campus på Syddansk Universitet side 22 Pharmadanmark ønsker autorisationsordning side 24 Drop frygten for det ubeskrevne blad side 26 Indhold 04 Fælles vækst muligheder og samme kompetencebehov 09 Valgte produkt udvikling inden for medico 10 Det lysner for Contura 12 Kort om 14 Trainee på Novo Nordisks største produktionssite 16 Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt ACorganisationerne? 18 Handicap bør ikke stå i vejen for job 20 Kort om 22 Syddansk Universitet får internationalt kæmpecampus 24 Farmaceuter skal autoriseres 26 Frygten for det ubeskrevne blad 28 Kort om Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt AC-organisationerne? s Pharmadanmark går i rette med artikel i Ugeskrift for Læger 32 Én indgang for industrien til kliniske forsøg 40 Pharma in English 42 Meddelelser s.04 s.22 s.24 Januar 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2014 Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition Side 04 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Kenneth Toustrup Journalist kt@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Februar: februar Marts: marts April: april Medlemsblad for Pharmadanmark Janur 2014 pharma januar

4 Af Kenneth Grothe Toustrup og Christian K. Thorsted / Foto Tom Ingvardsen Dansk medico og farma: Fælles vækstmuligheder og samme kompetencebehov Væksten og ikke mindst behovet for højtuddannet arbejdskraft er i stor udstrækning fælles for farmaområdet og medico området. Pharma sætter nu og fremadrettet fokus på dansk medico tendenserne, virksomhederne og menneskerne i den. Medicobranchen er en dansk styrkeposition med flere store, globale virksomheder, en underskov af mindre, nye virksomheder og et stærkt samspil med det offentlige sundhedsvæsen. Hertil kommer en stor og veluddannet arbejdsstyrke.»vi har i Danmark fået en stor og innovativ medicoindustri en industri, som på mange måder begynder at ligne lægemiddelindustrien, ikke mindst i forhold til behovet for højtuddannet arbejdskraft. Dette behov vil øges i takt med, at myndighedernes krav om dokumentation for produkternes kvalitet og sikkerhed vil stige. Det er baggrunden for, at vi i Pharmadanmark i stigende grad fokuserer på medicoområdet og dets jobmuligheder for vores medlemmer. Farmaindustrien og medicoindustrien har i stor udstrækning de samme jobfunktioner fx i forhold til safety, og allerede i dag ser vi et arbejdsmarked, hvor der sker en rig udveksling imellem de to sektorer,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter:»vores fokus på medicoområdet indebærer også, at vi er meget opmærksomme på, at industrien på linje med farma-biotekområdet har gode rammevilkår at arbejde under, så den kan udnytte sit potentiale til at skabe nye vidensarbejdspladser i Danmark.«Medicoindustrien herhjemme spiller en meget væsentlig rolle for samfundsøkonomien. De 32 største medicovirksomheder i Danmark omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner og beskæftigede ansatte. Omkring 220 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen, men i alt er godt virksomheder i større eller mindre grad beskæftiget med medicoområdet. Fælles om muligheder og udfordringer Medicobranchen er meget fragmenteret i forskellige nicheområder og dækker et bredt produktsortiment. Det strækker sig lige fra hæfteplaster til kørestole og fra pacemakere til kunstige knæ. Men selv om der kan være endog meget langt fra et lægemiddel til et stykke medicinsk udstyr, så er lighederne mellem lægemiddelindustri og medicoindustri alligevel udtalte. De to industrier deler potentiale for vækst og behovet for specialiseret arbejdskraft, der kan drive den nødvendige innovation.»udviklingen inden for farma og medico er ikke i modstrid med hinanden, tværtimod. De er to dele af samme system og supplerer hinanden godt både i forhold til afsætning og innovation, og de er fælles om væksten. Medicobranchen er bl.a. kendetegnet ved højt specialiserede medarbejdere, og netop den specialiserede arbejdskraft er endnu et fælles træk for de to brancher,«siger Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien. Det globale marked for medico anslås at ligge på mellem milliarder kroner og milliarder kroner, og fremtiden byder på øget efterspørgsel efter nye sundhedsteknologiske løsninger. Verdens befolkning vokser 4 pharma januar 2014

5 Fokusområde Medico Hvad er medicinsk udstyr? Sundhedsstyrelsen giver på styrelsens hjemmeside følgende definition på medico og lægemidler:»medicinsk udstyr er produkter, der anvendes til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme, handicap, skader m.m. I modsætning til lægemidler fremkaldes hovedvirkningen ved medicinsk udstyr ikke ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej. Medicinsk udstyr dækker et meget bredt produktsortiment, der strækker sig lige fra hæfteplaster og kørestole til pacemakere og kunstige knæ.«medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, eller når vi bliver indlagt på et sygehus og de hjælpemidler som bruges på fx plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen. Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi fx. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte-, knæ- og brystimplantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer. Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rollatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-test, graviditetstest og lignende. Omsætningen i den danske medicoindustri fordeler sg således: Forbrugsvarer (bandager, katetre, stomiposer, plasthandsker, førstehjælpsudstyr, kanyler) 39,1 procent Kapitalprodukter (ultralydsapparater, MR-scannere, CT-scannere, røntgenudstyr) 10,1 procent Dentalprodukter (tandlægebor, tandlægestole, røntgenudstyr til tandbehandling) 2,4 procent Ortopædiske produkter m.v. (kunstige hofter, knæ og andre implantater) 1,0 procent Personlige hjælpemidler (høreapparater, pacemakere) 39,5 procent Andet 8,0 procent Kilde: Medicoindustrien pharma januar

6 nemlig, og der bliver stadig flere ældre. Samtidig stiger levestandarden, og det samme gør forventningerne til sundhed og livskvalitet. Medicobranchen står med løsningerne til at kunne opfylde de stigende behov for bedre og mere effektive diagnoser og behandlinger. Danmark har en lang historie og tradition inden for medico, hvor flere virksomheder har opnået globale markedsandele. Men skal branchen bevare sin styrkeposition, kræver det, at branchen formår at udvikle nye innovative teknologier og bringe dem frem til markedet. Lægemiddelindustrien har præcis samme udfordringmht. kravene til innovation.. Innovation og vækst At innovation og vækst præger de to områder konkluderer også Højteknologifonden, der i fondens otteårige levetid har investeret i lang række forskningsprojekter inden for både farma og medico.»i løbet af de otte år har farma, medico og biotek udgjort procent af vores samlede aktiviteter. Vores erfaring er, at resultaterne af projekterne ligner hinanden, men at der er forskel på naturen af projekterne inden for henholdsvis medico og farma,«siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden. Han peger på, at der er en afgørende forskel i produktudviklingen.»inden for farma arbejder man mere med hypoteser, og produktudviklingen foregår i laboratoriet fx med et mikromolekyle i en musemodel. Medico har til forskel herfor muligheden for at lave en prototype af produktet. Tidshorisonterne er også forskellige, og især farma arbejder med langsigtet produktudvikling år mod 3-5 år på medicoområdet.«netop forskellighederne i produktudviklingen har en afsmittende effekt på finansieringen af ny projekter, fortæller Peter Huntley:»Medico passer godt til risikovillig kapital. Tidshorisonten adskiller sig fra farmas, og produktudviklingen sker i høj grad i et klinisk miljø på sygehuset og i et samarbejde mellem hospitalet og virksomheden modsat farma, der arbejder i laboratoriet og er langt mere forskningsbaseret. Medico har en åben udviklingsproces, hvor lægerne ofte inddrages direkte og kan komme med ønsker til produktet. Det betyder, at de to området appellerer til Medicoindustrien i Danmark De 32 største danske medicovirksomheder baseret i Danmark og udlandet omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner en stigning fra 2011 på 4,5 procent. Til sammenligning var den samlede danske eksport af medicin og farmaceutiske produkter i 2012 på over 66 milliarder kroner. De 32 største medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet beskæftigede i ansatte en stigning fra 2011 på fire procent. Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5 procent af det globale marked. Udgifter til medicinsk udstyr udgør cirka fem procent af de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet. Det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af branchens produkter Andre aftagere er kommuner (fx i forbindelse med pleje og genoptræning), private hospitaler og private borgere. Branchen er kendetegnet ved at have få dominerende spillere, der står for den primære andel af omsætningen. Blandt de største virksomheder kan nævnes Coloplast, Ambu, Oticon, BK Medical, Uno Medical, GN Resound, Novo Nordisk, og Widex. Men samtidig er der en stor andel af små og mellemstore virksomheder i branchen. To tredjedele af virksomhederne har under 50 ansatte. Kilde: Medicoindustrien. 6 pharma januar 2014

7 Fokusområde Medico forskellige former for venturekapital, hvor det kan være sværere at tiltrække penge til farma,«siger Peter Huntley. Risiko og dokumentation Den aktuelle debat om, om hvorvidt reglerne for godkendelse og overvågning af medicinsk udstyr skal strammes og i hvilken grad, udtrykker en forskel på de to områder, mener Peter Huntley.»Når vi taler risiko, så er der både ligheder og forskelle. Medico har mere end slags udstyr, mens der findes omkring forskellige lægemidler. Regulatorisk har man de samme krav inden for farma et biologisk eller kemisk lægemiddel møder fx de samme krav til dokumentation. Medicinsk udstyr adskiller sig her, for der er enormt stor forskel på en ct-scanner, en hofte, en hjerteklap og et hospitalsbord det er vidt forskellige risikoklasser. Inden for farma er det er svært at definere risikoen på forhånd, hvorfor man har en lang række omfattende kliniske forsøg. Hvis produktet er en brille, kan man godt på forhånd definere risikoen som lav, mens en insulinpumpe eller en kunstig hofte nærmer sig lægemiddelområdet i graden af risiko,«siger Peter Huntley. I debatten har Pharmadanmark i øvrigt gjort sig til talsmand for behovet for en strengere godkendelsesproces, når det handler om højrisiko-produkter. For at øge patientsikkerheden ønsker foreningen bl.a. en central godkendelsesmyndighed for disse produkter. Grænserne flytter sig Medico-området rummer produkter så forskellige som plastre, sonder, implantater og diagnosticeringsudstyr, og der er ifølge Peter Huntley så meget gang i produktudviklingen, at selv tilsyneladende enkle produkter bliver avancerede.»vi ser flere områder i vækst fx inden for invasiv kirurgi, kikkerter og sonder, også hvis man ser på noget så simpelt som en skalpel her er det seneste, at man kan placere en censor i spidsen af kniven. Selv kitlerne bliver bedre og er både antiseptiske og antibakterielle,«fortæller Peter Huntley og peger desuden på udviklingen inden for drug delivery, som er et grænseområde mellem medico og farma, der også udvikler sig hurtigt.»dispensere til astmamedicin, insulinpumper og insulinpenne er eksempler på produkter, der vækster og trækker på de samme kompetencer blandt medarbejdere på tværs af områderne. Her kommer vi givetvis til at se mere vækst og flere af de højt specialiserede arbejdspladser. Men også på de andre produktområder har vi nogle spændende virksomheder herhjemme, der går forrest fx Coloplast inden for stomi og kontinens og Ambu inden for genoplivningsudstyr og anæstesi,«siger Peter Huntley. Han fremhæver også en række mindre, men spændende virksomheder med interessante produkter som Magventure, der udvikler elektromagnetisk stimulering til behandling af depression, Ictalcare, der udvikler en epilepsialarm og NRT, der udvikler diagnosticeringsudstyr til at sikre, at implantater opereres korrekt ind i kroppen. Endelig peger han på, at der er en lang række store udenlandske virksomheder til stede i Danmark, fx Cook Medical, der laver stents og udstyr til ballonudvidelser, Medtronic, der udvikler diabetespumper og pacemakere, og de store scannerproducenter Phillips Danmark og Siemens healthcare. Historien om medicoindustrien Den danske medicoindustri er grundlagt af mennesker, som ønskede at finde nye løsninger på behandling af sygdomme. Coloplast blev således grundlagt, fordi en sygeplejerske ville hjælpe sin søster til et mere normalt liv med stomi. Det blev fundamentet for Coloplasts stomipose. Ingeniører på Radiometer udviklede blodgasmålere i forbindelse med polioepidemien i 1950 erne, og Ambu blev etableret af en ingeniør, som ville redde menneskeliv ved at udvikle genoplivelsesudstyr. Historien om dansk medico er også historien om en tradition for et frugtbart samarbejde mellem dels teknikere og ingeniører, dels personer med kliniske kompetencer, fx læger og sygeplejersker. De bedste medicoløsninger udvikles typisk i samarbejde mellem praktikere, som har viden om behovene ved diagnosticering og behandling, pharma januar og teknikere, som kan udvikle løsninger, der virker.

8 8 pharma januar 2014

9 Fokusområde Medico Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Tom Ingvardsen Valgte produktudvikling inden for medico Da Morten Vestergaard blev færdig som farmaceut i 2007, søgte han bredt og var opsat på at komme hurtigt i gang med sit første job. Snart stod han med to tilbud på hånden og skulle vælge mellem medicinsk udstyr og lægemidler. Han valgte medicovejen med en stilling hos Contura, der har bragt ham flere forskellige kasketter i dag en stilling som leder af produktionen. Produktudvikling, design inputs, kravspecifikationer, risikoanalyser, regulatoriske ansøgninger, procesvalidering og produktion Morten Vestergaard har i løbet af sine seks år hos Contura haft vidt forskellige opgaver på sit bord og trukket flittigt på bredden i sin baggrund som farmaceut.»jeg kendte ikke Contura på forhånd, men faldt over opslaget i en af de store jobbanker. Min erfaring var begrænset, jeg kendte Lundbeck, men ellers vidste jeg ikke så meget og ville egentlig bare i gang. Allerhelst ville jeg gerne have et job inden for produktudvikling, men der kommer man ikke langt i industrien uden en ph.d. Så jeg søgte i stedet bredt, bl.a. inden for det regulatoriske område, hos Contura og en lægemiddelvirksomhed. Jeg fik tilbudt job hos begge, men da jeg fik mulighed for at arbejde med produktudvikling hos Contura, valgte jeg det,«fortæller Morten Vestergaard, development & operations manager hos Contura. Learning by doing Det viste sig at være et godt valg på den måde, at opgaverne var mange, og Morten Vestergaard blev med det samme kastet ud i det. Ud over et kortere ophold i udviklingsafdelingen hos Lundbeck, hvor han lavede dyreforsøg i target research, var rollen helt ny.»mine første opgaver lå inden for research & development produktudvikling inden for bl.a. endoskopi og vores hydrogel implantater. Jeg stod for at koordinere forskellige opgaver, fx at udarbejde design history files dokumenter, udvikle og teste prototyper samt koordinere diverse prækliniske forsøg. Inden for medicoområdet opstiller man de kliniske forsøg alt efter produktets risici. Der er ikke noget specifikt krav om, at alle produkter skal igennem de forskellige faser 1 4 af kliniske forsøg som i traditionel lægemiddeludvikling. I stedet inddeles medicinsk udstyr i forskellige risikoklasser, og afhængig af risikoen af det medicinske udstyr tilrettelægges den kliniske afprøvning,«siger Morten Vestergaard. Han fortæller videre, at baggrunden som farmaceut er en fordel på en arbejdsplads, hvor der løbende lander nye og meget forskellige opgaver på bordet, og hvor han har skiftet titel flere gange.»at vide lidt om mange ting og være mere generalist end specialist har været en hjælp. Ellers er det learning by doing, og man må spørge sig frem hos kollegaer, konsulenter eller i netværket,«siger Morten Vestergaard. En ny lederrolle Sommeren 2012 fik Morten Vestergaard igen en ny titel, da han blev ansvarlig for produktionen og herunder fik personaleansvar for fem fastansatte og en studentermedhjælper. Afdelingen tæller bl.a. en fysiker, en, en nanoteknolog, operatører og en supply chain manager, og det nye ansvar har igen krævet ny viden.»inden for medicinsk udstyr følger vi direktivet og ISO-standarder for produktionen, men ikke GMP-reglerne (Eudralex vol. 4). Der er dog mange ligheder mellem ISO-standarderne og GMP-reglerne. Jeg var tidligere ansvarlig for process development og leder af en afdeling på fire ingeniører, så jeg kendte til området, før jeg overtog ansvaret som leder af produktionen. Jeg har i stedet fået opkvalificeret mine lederkompetencer med en supplerende uddannelse,«siger Morten Vestergaard. Medico du følger produktet hele vejen Ifølge Morten Vestergaard har det givet nogle fordele at vælge Contura og medico frem for en lægemiddelvirksomhed, hvor de fleste studiekammerater er søgt hen fagligt har det givet masser af udvikling og muligheden for at følge produktet hele vejen.»hvis man sammenligner medico med lægemiddelområdet, så trækker man stort set på de samme kompetencer, men der er nogle forskelle, især omkring produkterne. Hvis du har fundet et molekyle med potentiale til at blive til et lægemiddel, så kan der gå rigtig mange år, før der er et produkt på markedet. Med medicinsk udstyr har man i højere grad mulighed for at følge produktet hele vejen fra den første produktudvikling, til produktet er på markedet. Du har en anden brugerinddragelse og er undervejs i dialog med både patienter og læger,«siger Morten Vestergaard. pharma januar

10 Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Tom Ingvardsen Det lysner for Contura Efter flere år med underskud og afskedigelser lysner det forude for Contura. Lovende salgstal og en mulig entré på det amerikanske marked har løftet forventningerne og åbnet for vækst og nyansættelser i virksomheden. Contura blev stiftet i 2000 og har sin levetid oplevet både underskud og afskedigelser, men nu begynder fremtiden at se lysere ud. I foråret 2013 blev Contura opkøbt af britiske Speciality European Pharma (SEP), og det har sammen med en række interessante nyheder fra produktudviklingen tilført virksomheden ny energi.»det er ingen hemmelighed, at det har været svære tider for os. Men det lysner, salget stiger, og det ser generelt godt ud, når vi kigger frem. Der er sket nye ting, efter vi har fået nye ejere, og vi både lærer og profiterer af hinanden,«siger Leva Ankorina-Stark, Chief Scientific Officer, Contura International A/S. Hun henviser her til Bulkamid og behandlingen af urininkontinens, et af virksomhedens hovedområder, som især har drevet den gode udvikling i salgstallene. Netop urologi er det primære forretningsområde for SEP, der i august 2013 overtog salgsrettighederne til Bulkamid fra Johnson & Johnson. Bejler til det amerikanske marked Potentialet for Bulkamid er ifølge Leva Ankorina-Stark stort ikke mindst fordi udsigterne til en FDA-godkendelse er rykket tættere på, efter at Contura har gennemført et stort studie i USA med lovende resultater.»vores studie er det hidtil største og bedste på området. Det har været en succes, og nu baserer vi vores ansøgning til FDA, der skal af sted inden for en kort tidshorisont, på det«fortæller Leva Ankorina-Stark. Hun peger desuden på, at der ikke er nogen direkte konkurrenter med en lignende kombination af gel og eksklusivt injektionssystem til behandlingen, hvorfor forventningerne er store til en fremtidig lancering i USA.»Bulkamid er en gel, der implanteres i urinrørets slimhinde ved brug af et endoskop og fungerer som en slags indvendig pakning. Behandlingen er både effektiv og skånsom og giver lægen fuld visuel kontrol, fordi den udføres sammen med et specielt udviklet endoskopisk udstyr. Vi er førende på det her område, og det begynder at afspejle sig i væksten,«siger Leva Ankorina-Stark. Hun forklarer videre, at behandling med Bulkamid på sigt også kan bruges til anal inkontinens. Her er muligheden i øjeblikket en omfattende og dyr operation, hvorfor Bulkamid kan blive et konkurrencedygtigt alternativ det er endnu et projekt for fremtiden. Porteføljen rører på sig Ud over de gode takter med Bulkamid og behandlingen af inkontinens, sker der også udvikling på de øvrige produktområder kosmetiske behandlinger og behandling af slidgigt.»aquamid, der anvendes til kosmetiske ansigtskorrektioner, oplever stort vækst på det asiatiske marked. Desuden har vi gode resultater med behandling af halthed hos heste, hvor vores kliniske data viser, at mere end 70 pct. af hestene bliver rengående efter behandlingen. For en halt hest er det også en behandling, der redder liv. Udviklingen på vores tre hovedområder betyder, at vi i den kommende tid kommer til at ansætte på det regulatoriske område, i produktionen og inden for produktudvikling,«siger Leva Ankorina-Stark. Hun understreger dog, at Contura fortsat skal være en mindre og derved fleksibel virksomhed. 10 pharma januar 2014

11 Fokusområde Medico Om Contura Contura blev stiftet i 2000 som datterselskab af Ferrosan. Virksomheden udvikler, producerer og sælger en gel, der bruges som medicinske implantater inden for tre områder: kosmetiske behandlinger, inkontinens og slidgigtsbehandling. I 2002 blev Contura solgt fra Ferrosan. De to virksomheder er i dag naboer i Søborg. I sommeren 2013 blev Contura købt af britiske Speciality European Pharma, der har urologi som hovedområde. pharma januar

12 Foto: Kamilla Brøndum Kort om Professor trækker sig fra komite Professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet og Rigshospitalet, trækker sig som medlem af Novo Nordisk Fondens Natur- og Lægevidenskabelige Komite. Det sker som konsekvens af afgørelsen i hendes sag i UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed). Bente Klarlund Pedersen har været medlem af komiteen siden 2006, men tog orlov fra arbejdet i den i maj 2011 pga. sagen i UVVU. Den 18. december 2013 offentliggjorde UVVU sin afgørelse af tre klager vedrører Bente Klarlund Pedersen. En af klagerne blev rejst af professor Henrik Galbo med en påstand om videnskabelig uredelighed i 12 artikler. UVVU s konklusion er, at der i seks af artiklerne er begået videnskabelig uredelighed. Bente Klarlund Pedersen siger flg. om afgørelsen:»uvvu s afgørelser har været to og et halvt år undervejs og har affødt megen omtale i medierne og diskussion i videnskabelige kredse. Jeg har gentagne gange beklaget, at jeg ikke opdagede den af Milena Penkowa udførte billedmanipulation, og jeg har også beklaget, at der i enkelte artikler var sket utilsigtede fejl, som jeg efterfølgende har taget ansvar for at rette. Den beklagelse står jeg ved. Det er imidlertid fortsat min opfattelse, at der er en afgørende forskel på at snyde og at begå utilsigtede fejl, og derfor har jeg gjort opmærksom på, at de påpegede fejl havde en karakter, som ikke kunne sidestilles med uredelighed. «Hun fortsætter:»med tanke på det lange forløb og de mange ressourcer, der er blevet brugt på at belyse denne sag, så burde man kunne forvente, at den endelige afgørelse ville være korrekt og uangribelig. Dette er desværre ikke tilfældet, da der er såvel formelle som konkrete og faktuelle fejl i afgørelsen, som kunne have været undgået. Det støder mig, at man kan blive erklæret uredelig, når man ikke har snydt.«nye og udvidede patientrettigheder inden for EU Hvornår er det en mulighed at rejse til et andet EU-land og modtage behandling? Og hvad kan man få dækket af det offentlige? Det er nu blevet klarere på europæisk plan med det lovforslag, L33, som Folketinget har vedtaget. Loven, som har til formål at implementere dele af et EU-direktiv, betyder nemlig, at der nu gælder nye, fælles regler for grænseoverskridende patientrettigheder i EU.»Lovændringen fastlægger nu et sæt klare fælles regler for, hvornår EU-borgere har mulighed for at modtage sundhedsydelser i et andet EU-land, og sikrer patienter adgang til det samlede europæiske sundhedsvæsen,«siger sundhedsminister Astrid Krag. Direktivet fra EU betyder bl.a., at det er patientens hjemlige rettigheder, der er afgørende for, hvad der er muligt i udlandet. Det betyder fx, at danske patienter efter nærmere kriterier har adgang til behandling i andre EU-lande og kan modtage refusion for behandlingen, hvis de har ret til den pågældende behandling i Danmark. Dermed er der også åbnet for at opnå tilskud til lægemidler købt i udlandet. Det beløb, man kan få refunderet, svarer til, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen herhjemme. Hvis behandlingen i udlandet er billigere end behandlingen i Danmark, refunderes dog kun op til det beløb, som patienten har betalt i udlandet.»danske patienter har jo i forvejen gode muligheder for at modtage behandling i udlandet, så direktivet får måske mindre betydning herhjemme i forhold til i andre lande. Men pointen er, at man med direktivet får skabt et fælles grundlag, der kommer alle europæiske borgere til gavn fra Danmark til Slovenien og til Sverige. Og så er der også nogle nye muligheder for danskere; fx bliver det muligt at få tilskud til lægemidler købt i et andet EU-land,«forklarer ministeren. 12 pharma januar 2014

13 Er du studerende? Tjek studiekonto.dk Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som medlem af Pharmadanmark kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bund solid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Pharmadanmark, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring: Ring til os på Online: Gå på lsb.dk/pharma og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. pharma januar

14 Boksord de flytter sig Blå bog: Jonas Arendal Grønskov, 33 år 2013: Novo Nordisk A/S, Kalundborg, Teamleder Trainee : Næstved Løve Apotek, souschef : Hvidovre Apoteket Friheden 2006: Cand.pharm., Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Af Christian K. Thorsted /Harry Nielsen Trainee på Novo Nordisks største produktionssite Du har taget et stort spring fra souschef på apotek til trainee på Novo Nordisk i Kalundborg Hvorfor? Jeg var ved at være der, hvor jeg skulle beslutte mig for, om jeg skulle gå meget målrettet efter at blive apoteker, eller om jeg skulle skifte job og på den måde få opbygget nogle andre ledelsesmæssige kompetencer. Samtidig forholder det sig sådan, at apotekerverdenen er lidt usikker, i alt fald så længe rapporten om modernisering af sektoren ikke er kommet. Den usikkerhed om fremtiden påvirker også souscheferne. Jeg afviser bestemt ikke at skulle tilbage til sektoren på et tidspunkt, men jeg nåede frem til, at jeg qua min unge alder ville have godt af at udfordre mig selv ledelsesmæssigt. Når man bor i det midtsjællandske, så er det meget nærliggende at se, hvad Novo Nordisk i Kalundborg kan tilbyde. Hvorfor et trainee-job? Jeg søgte en stilling som teamleder i en supportafdeling en stilling som kræver stor viden om og erfaring med bl.a. GMPregler og produktion i det hele taget. Jeg var glad for at kunne konstatere, at de anerkendte, at jeg som apotekssouschef har mange gode ledelsesmæssige kompetencer, og at disse kompetencer er umiddelbart anvendelige i en virksomhed som Novo Nordisk. Det tror jeg måske i virkeligheden kom lidt bag på dem. De ville gerne ansætte mig, men mente samtidig, at jeg manglede noget erfaring med at arbejde i et produktionsmiljø, før jeg kunne sætte mig i en tung teamlederfunktion. Derfor tilbød de mig en trainee-stilling, hvor jeg i god ro og orden kan få mulighed for at lære området, kulturen og ledelsesstilen at kende. Når de vurderer, at jeg er klar, finder de så en officiel plads som teamleder til mig. Trainee-stillinger er et nyt initiativ på Novo Nordisk, og jeg synes virkelig, at de er godt tænkt. De er etableret i erkendelse af, at der er rigtig mange ting at sætte sig ind i, når man kommer udefra, fx fra apoteksverdenen. Vil man ruste nye medarbejdere til at kunne træde ind i en teamlederfunktion, er det en god idé først at sætte dem fri, når de er klar til det. Skabelonen for disse stillinger er ikke lagt helt fast, men for mig fungerer det godt, at jeg kan prøve mig selv af og få en god sparring med et team, jeg er koblet på. Hvad laver du som trainee? Jeg er koblet på afdelingens teamleder, som styrer to team: Et team, som bl.a. kalibrerer udstyr, og et substratlaboratorium. 14 pharma januar 2014

15 Jeg er blevet uofficiel teamleder af substratlaboratoriet og tager mig af de ledelsesmæssige opgaver i den forbindelse, bl.a. morgenmøder. På det ledelsesmæssige plan kan jeg mærke, at de redskaber, jeg har erfaring for virker i apoteksverdenen, også virker her. Det er ledelse, hvor man er tæt på sine medarbejdere. Har det været en stor omvæltning at gå fra apotek til en stor produktionsvirksomhed? Egentlig ikke, selv om der selvfølgelig er forskel på at være på en arbejdsplads med ansatte og på et provinsapotek. Men der er rigtig meget, jeg skal sætte mig ind i fx GMP-regler og SOP er. Det er da også en omvæltning, at jeg i dette job ikke som på apotek hele tiden har slutbrugeren patienten i fokus. Jeg er kommet meget længere væk fra patienten og er helt tilbage i værdikæden. På apotek kan man have uformelle samtaler med en patient om, hvordan det nu lige går med hans eller hendes sygdom. Den dialog vil jeg nok komme til at savne, men jeg har jo så fået noget andet i stedet for. Job siden sidst Aidin Esfanjani Apotek 1 Aldin Ugarak Linde Apoteket Anas Al-Khawaja Københavns Universitet, KU Anita Tranberg Simonsen Aarhus Universitetshospital Anne Lisbeth Wind Novo Nordisk A/S, Måløv Anne Thestrup Nielsen Esbjerg Jerne Apotek Anne-Sofie Studsgaard Voss Novo Nordisk A/S Bettina Bryde Nielsen DTU,Risø, Afd. for stråleforsk Birgitte Drøhse Høgedal Alectia A/S Charlotte Møller Kristensen Novo Nordisk A/S Christian Ansgar Hundahl Novo Nordisk A/S, Kalundborg Christina Boye Jensen Novo Nordisk A/S, Hillerød Christina Møller Hansen Frederiksberg Apotek Dennis Aslak Olsen Hvidovre Apoteket Friheden Diana Mark Skovgårds Region Syddanmark Ditte Christina Koch LEO Pharma Ditte Tulinius Novartis Healthcare A/S Durita R. Olsen Tjaldurs Apotek Fatma Schmücker Conteh LEO Pharma Flemming Seier Nielsen Novo Nordisk forskningssite, Beijing Gitte Süleyman Hassan Ferring Pharmaceuticals A/S Hongjian Song Novo Nordisk A/S Inna Larsen Santaris Pharma A/S Jonas Arendal Grønskov Novo Nordisk A/S, Kalundborg Karen Søndergaard Madsen LEO Pharma Katrine Ask Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Kenny Glæsner Sundhedsstyrelsen Kristoffer Rigbolt Gubra ApS Lars Orup Andersen Odense Apoteket Bryggergården Lars Skovgaard Novo Nordisk A/S Line Nielsen Hvalsø Apotek Lise Harthøj MSD Danmark ApS Liselotte Jensen Andersen Rødovre Apotek Lone Grodt Novo Nordisk A/S Louise Fogh Novo Nordisk A/S Mads Dyrholm Jørgensen Pharmacosmos A/S Mads Kjelgaard-Hansen Novo Nordisk A/S, Måløv Malene Hammer Krag Region Hovedstadens Apotek, Nordsjællands Hospital Malene Skovgaard Terkildsen Ferring Pharmaceuticals A/S Manal Al Nairab Sygehus Apotek, Amager Maria Oxenbøll Knudsen Actavis A/S Marie Muus Simonsen H. Lundbeck A/S Martin Kaae Kock-Mogensen Sygehus Apotek, Roskilde Mikkel Klindt Sølbeck Novo Nordisk A/S Morten Jonassen Ditt Apotek Kongsvinger Morten Vinther Ammitzbøll Novartis Healthcare A/S Morten Østergaard Bayer A/S Nina Winther Jakobsen Novo Nordisk A/S Pernille Damgaard Petersen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Rasmus Olsen Nordic Bioscience A/S Rikke Søborg Novo Nordisk A/S Rune Busk Damgaard University of Oxford Samir Taha Ghazal Vitusapotek CC Vest Sandra Brorson Stendal Roche A/S Sarah Nejlund CytoTrack ApS Sherry Dadsetan Prince Filipe Research Center Stina Ehlig-Jensen Novartis Healthcare A/S Stine Glasdam Novo Nordisk A/S Stine Skov Jensen Novo Nordisk A/S Thomas Bisgaard Olsen ALK Abello A/S Thy Dinh Boots Tina Bay Novo Nordisk A/S Zarmina Waziri Århus Jernbane Apotek pharma januar

16 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Medlemstilfredshed: Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt ACorganisationerne? Bente Gade Da Pharmadanmark i 2011 gennemførte en tilfreds heds undersøgelse, viste resultatet, at foreningens medlemmer var de mest tilfredse sammenlignet med de øvrige ACorganisationers. Nu gennemføres undersøgelsen snart igen. Pharmadanmark gennemfører snart for tredje gang en Membership Satisfaction Index-undersøgelse (MSI) blandt foreningens medlemmer. Håbet er, at resultatet vil være mindst lige så godt som for to år siden. Dengang var foreningens medlemmer de mest tilfredse akademikere.»da Pharmadanmark i 2009 for første gang gennemførte MSI- undersøgelsen var resultatet flot, og anden gang i 2011 var resultatet endnu bedre. Naturligvis ser vi meget gerne fortsat øget tilfredshed hos medlemmerne. Men det handler ikke bare om at klare sig godt i undersøgelsen. Det handler primært om at få en pålidelig vurdering af medlemmernes tilfredshed, så vi kan bruge resultatet til at blive endnu bedre,«siger chef for medlemsrelationer Bente Gade, der er ansvarlig for undersøgelsen. Fra 2009 til 2011 steg den generelle tilfredshed hos Pharmadanmarks medlemmer med 5 indekspoint og loyaliteten med 6 eks indekspoint. Resultaterne var de bedste blandt de deltagende akademiske faglige organisationer.»det betød også, at vores tal var MSI best practice AC-organisationer. Så vi har virkelig noget at leve op til,«siger Bente Gade. Sammenholder man niveauerne for tilfredshed og loyalitet med de øvrige AC-organisationers, lå Pharmadanmark i indekspoint højere i forhold til medlemstilfredshed og 15 indekspoint højere i forhold til medlemsloyalitet. Tilfredse nye medlemmer Undersøgelsen fra 2011 viste i øvrigt, at der blandt foreningens medlemmer ikke var de store forskelle i vurderingerne mellem offentligt, apoteks- og privatansatte, ligesom de studerende ikke skilte sig ud fra færdiguddannede. Derimod skilte medlemmer med en anden uddannelse end farmaceut og humanbiolog 16 pharma januar 2014

17 der er foreningens traditionelle medlemmer sig ud som værende markant mere tilfredse med foreningen. Også loyaliteten var højere end gennemsnittet for gruppen af medlemmer med en af de nye uddannelser på lægemiddelområdet.»netop disse nye medlemmers tilfredshed er også i år et område, som vi interesserer os meget for. Det er vores fornemmelse, at de værdsætter de traditionelle fagforenings ydelser endnu højere end vores traditionelle medlemmer,«siger Bente Gade. Indsatsområder Ud over at give en samlet beskrivelse af medlemmernes tilfredshed og loyalitet identificerer MSI-rapporten, hvilke forhold medlemmerne tillægger størst værdi, og som dermed har den største påvirkning på deres tilfredshed og loyalitet.»msi-modellen er et strategisk værktøj, der skal bruges til at identificere indsatsområder. Ud over at vise, hvilke tilbud medlemmerne er mindre tilfredse med, viser analysen også, hvilke områder der tillægges den største betydning og dermed har størst påvirkning på tilfredsheden. Det handler om hele tiden at tilpasse og blive bedre,«siger Bente Gade. Undersøgelsen fra 2011 viste bl.a. stor tilfredshed med foreningens medlemsrådgivning. Fakta om MSI MSI-medlemstilfredshedsundersøgelsen (Membership Satisfaction Index) er en gennemtestet model, som er udviklet på initiativ af EU-kommissionen. Herhjemme bruges MSI efterhånden af bl.a. mange faglige organisationer, herunder Djøf, IDA, FOA og Dansk Sygeplejeråd. I Danmark var Finansforbundet den første organisation, som gennemførte undersøgelsen. Spørgeskemaet og de statistiske analyser er udarbejdet af MSI Research ved Aarhus Universitet. Som en del af analysen konverterer forskerne ved Aarhus Universitet medlemmernes svar på en skala fra 1 til 10 til en skala fra 0 til 100. I 2011 blev alle aktive medlemmer inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf udfyldte personer det elektroniske spørgeskema, hvilket gav en svarprocent på 33,4. pharma januar

18 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Handicap bør ikke stå i vejen for job Kun halvdelen af danskere med et handicap er i beskæftigelse til sammenligning er tre ud af fire uden handicap i job. Også Pharmadanmark har medlemmer, som på grund af handicap har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Men der findes tekniske og praktiske hjælpemidler, som kan kompensere for et handicap. Mange ordninger er gratis for arbejdsgiverne. Hvis beskæftigelsesandelen for personer med handicap skulle være lige så høj som den øvrige befolknings, skulle yderligere personer med handicap i beskæftigelse. Virkeligheden er desværre, at vejen kan være lang til et job, hvis man har et handicap også selv om kvalifikationerne er i orden. Det oplever man også i Pharmadanmarks medlemsrådgivning.»problemet kan ligge i, at virksomhederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at man faktisk kan få støtte til fx at indrette arbejdspladsen handicapvenligt eller støtte til hjælpemidler, så den handicappede kan fungere på linje med de øvrige ansatte,«siger juridisk konsulent i Pharmadanmark Maria Lundskær. Hun har rådgivet medlemmer, som føler sig ignoreret og tilsidesat, fordi de trods stor iver i jobsøgningen og de rigtige uddannelsesmæssige kvalifikationer ikke formår at komme i job. Hun oplever, at den handicappede kan blive mødt med afslag, som bunder i, at virksomheden vurderer handicappet som en hindring for udførslen af jobbet, fx et problem for sikkerheden i et laboratorium eller belastende skrankearbejde på apotek.»der vil være tilfælde, hvor man vil kunne rejse en sag om forskelsbehandling af den handicappede. Der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af handicap, hvis fx en ansøger til en ledig stilling får afslag med den begrundelse, at han eller hun har et handicap. Indirekte forskelsbehandling sker, hvis fx et krav i jobopslaget, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med fx handicap ringere end andre personer.«hun fortsætter:»men det er naturligvis så langt at foretrække, at det slet ikke kommer til at handle om jura. Virksomheden kan i stedet vælge at se handicappet som en udfordring, der skal løses. Og huske på, at et handicap ikke behøver at fylde særlig meget i dagligdagen, når de gode løsninger er fundet. Mange virksomheder ser jo også en værdi i at være en mangfoldig arbejdsplads, hvor medarbejderne bidrager med noget forskelligt.«maria Lundskær anerkender, at selvom de faglige og personlige kvalifikationer er i orden, kan der være arbejdsopgaver, som kan være vanskelige for en medarbejder med handicap. Løsningen kan være en personlig assistent, der hjælper medarbejderen med konkrete og praktiske opgaver som sekretæropgaver eller tegnsprogstolkning. Det kan også være hjælp til de sociale relationer på arbejdspladsen.»de rigtige hjælpemidler eller en mindre indretning af arbejdspladsen kan være afgørende for, at en jobsøger eller en allerede ansat medarbejder kan klare jobbet. Udvalget af hjælpemidler er stort og som regel er medarbejderen med handicap den bedste til at vurdere, hvad der er brug for.«23 procent af de personer med handicap, som er i beskæftigelse, er ansat på særlige vilkår, fx i fleksjob og skånejob. De øvrige 77 procent er ansat på ordinære vilkår. Her står deres handicap altså ikke i vejen for et arbejde. Tilpasning af arbejdspladsen Lovgivningen siger, at arbejdsgivere har en særlig tilpasningspligt i forhold til handicappede. Det betyder, at der skal foretages visse tilpasninger af arbejdspladsen for at give personer med handicap lige adgang til beskæftigelse. Det gælder, hvor en jobsøger eller en medarbejder med handicap i øvrigt har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride jobbet. Det afgørende er, hvilke behov for tilpasning af arbejdspladsen den pågældende person med handicap konkret har. 18 pharma januar 2014

19 Der kan fx ske en tilpasning af arbejdspladsen gennem: indretning af lokaler tilpasning af udstyr tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion at arbejde med holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen videreuddannelse af kolleger i fx tegnsprog eller viden om handicap Det er dog kun rimelige tilpasninger, som arbejdsgivere har pligt til at foretage. Om en nødvendig tilpasning er rimelig, vil afhænge af, hvor dyr den er, hvor stor virksomheden er, og hvor meget støtte der kan opnås fra det offentlige. Hjælpemidler En person med handicap kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for det handicap, han eller hun har. De kompenserende hjælpemidler kan både være arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet med ordningen er at gøre det muligt for en person med handicap at udføre sit arbejde på lige fod med andre medarbejdere. Derfor er betingelsen for at få tilskud, at hjælpemidlet er afgørende for, at vedkommende kan udføre sit arbejde. Der kan kun bevilges kompenserende hjælpemidler, hvis udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at arbejdsredskabet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen. Eksempler på kompenserende hjælpemidler er: mindre arbejdsmaskiner til personligt brug særlige arbejdsstole håndgreb installation af ramper og lift m.m. Barrierer for ansættelse En nyere rapport om virksomheders sociale engagement, byggende på interviewoplysninger med cirka virksomheder, belyser arbejdsgivernes vurdering af barrierer for ansættelse af personer med handicap. Næsten halvdelen af virksomhederne nævner, at personer med handicap ikke matcher kvalifikationskravene i de udbudte job, 43 procent siger, det er en barriere, at virksomhederne ikke modtager ansøgninger fra personer med handicap, 37 procent. nævner, at det kræver for mange særlige hensyn, og 33 procent. er nervøse for, om personer med handicap kan fungere på virksomheden. Virksomhederne nævner ikke så ofte, at det giver for meget papirarbejde og bureaukrati, eller at der ikke er tilstrækkelige muligheder for kompensation fra det offentlige. I undersøgelsen har man også spurgt til forhold, der kan få virksomhederne til at overveje ansættelse af personer med handicap. Her nævnes egne positive erfaringer hyppigst (60 procent) efterfulgt af ansøgninger fra personer med handicap (50 procent). I undersøgelsen angiver 40 procent, at de ikke kendte til eller har tilstrækkeligt kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Blandt private virksomheder med under 50 ansatte er det næsten halvdelen, som ikke kender eller har tilstrækkeligt kendskab til ordningerne.»det viser igen, at handicappedes problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis skyldes modvilje hos arbejdsgiverne. Man må derfor håbe, at mere information til arbejdsgiverne om støtte i forbindelse med ansættelse af en handiappet medarbejder på sigt vil gøre adgangen lettere for denne gruppe,«siger Maria Lundskær, Pharmadanmark. pharma januar

20 Kort om Medicin bliver nemmere at genkende Apotekerne er nu begyndt at skrive navnet på det aktive indholdsstof på de hvide etiketter, som apoteket sætter på medicinpakningen, og hvor bl.a. patientens navn og dosering af medicinen også står. Initiativet skal gøre det lettere for både den enkelte medicinbruger, sygeplejersker og sosu er at genkende og holde styr på medicinen, selvom den ikke ser ens ud hver gang.»det er klart, at det kan skabe forvirring og utryghed, når medicinen pludselig bliver blå i stedet for hvid. Det gælder særligt for borgere, som bruger meget medicin. Dette tiltag gør livet lidt nemmere for patienterne og også for det personale, som hjælper med at holde styr på medicinen,«siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen. Baggrunden for, at patienternes medicin kan se forskellig ud fra gang til gang, er generisk substitution. Den indebærer, at apotekerne skal tilbyde patienten det billigste lægemiddel inden for en gruppe af lægemidler med samme indholdsstof, som har samme virkning. Priser på lægemidler bliver sat i en slags licitation hver 14. dag. Det sikrer en meget skarp konkurrence mellem producenterne om at have den billigste variant i en lægemiddelgruppe. Den nye ordning om etiketterne på medicinpakningerne er aftalt mellem Sundhedsministeriet og Apotekerforeningen og trådte i kraft 6. januar. Flere danske børn skal vaccineres Mange forældre glemmer at få deres børn vaccineret mod mæslinger, kighoste, polio og de andre sygdomme, som børnevaccinationsprogrammet beskytter mod. Derfor lægges der i et lovforslag fra regeringen op til, at forældre fremover vil få en påmindelse, hvis deres børn ikke har fået de anbefalede vaccinationer. Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram er lavere end i de lande i Europa, vi normalt sammenligner os med. En UNICEF-rapport fra april i år viser, at under 90 procent af danske børn får de anbefalede vaccinationer. Det er et stykke fra WHOs målsætning om, at 95 procent af alle børn skal vaccineres mod mæslinger, difteri, kighoste, stivkrampe og polio, og en hel del lavere end i eksempelvis Sverige, hvor næsten 97 procent er vaccineret. Og endnu færre danske børn får de anbefalede vaccinationer efter toårsalderen. Ser man eksempelvis på tilslutningen til den MFR-vaccination, der gives mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, når barnet er fyldt 12 år, er det procent af børnene, der er født i årene fra , som er vaccineret. Sundhedsministeriet vurderer, at nogle forældre ikke tager imod tilbuddet om gratis vaccination pga. et aktivt fravalg. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Statens Serum Institut viser bl.a., at en af de hyppigste årsager til, at børn ved femårsalderen ikke havde fået en revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, var en forglemmelse hos forældrene. Lovforslaget betyder konkret, at Statens Serum Institut på baggrund af oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister kan sende påmindelser til forældre til børn, der mangler at modtage én eller flere af de vaccinationer, der indgår i børnevaccinationsprogrammet. Det forventes, at loven vil træde i kraft 1. maj De mest populære LinkedInbuzzwords Det sociale arbejdsnetværk Linked- In har nu opgjort, hvilke ord brugerne helst beskriver sig med. Det viser sig, at brugerne i år har forvist det tidligere mest populære buzzword «kreativ» til en tredjeplads. I stedet bruger største delen af medlemmerne nu ordet «ansvarlig», mens «strategisk» er det næstmest brugte i 2013 et ord, der end ikke har nået på top-ti tidligere. LinkedIn anbefaler i øvrigt, at man bruger konkrete eksempler på sine talenter, frem for at bruge buzzwords. 20 pharma januar 2014