Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition. Side 04

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Internationalt kæmpe-campus på Syddansk Universitet side 22 Pharmadanmark ønsker autorisationsordning side 24 Drop frygten for det ubeskrevne blad side 26 Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition Side 04

2 Leder 2014 blæser det den rigtige vej? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Foto: Colourbox Politikere og økonomer står næsten i kø for at levere deres synspunkter på, om vi er lige ved eller måske allerede har bevæget os ind i en økonomisk opgangsperiode. Signalerne er usikre, og tolkningerne kan næsten gives farve efter det politiske tilhørsforhold. Men et synes der dog at være nogenlunde enighed om: Dansk lægemiddelindustri står stærkt, biotekvirksomheder under ét har det bedre end i de foregående år, og dansk medicoindustri demonstrerer sin styrke. Alt i alt ikke dårligt, hvis man ser på beskæftigelsesmulighederne for vores medemmer. Når hertil kommer, at den kliniske farmaci er i fremgang, at værdien af især farmaceuternes medvirken ved sygehusenes håndtering af lægemidler i bred forstand bliver stadig mere åbenbar, og når forskningen både på sygehuse og i forskningscentre tillægges større værdi, så tegner der sig en god og varieret fremtid mht. jobmuligheder og faglig udvikling. Hvis vi så oven i købet får en modernisering af apotekslovgivningen, der værner mod de mest merkantile træk ved apoteksområdet og sikrer, at det faglige ansvar og -lederskab er forankret hos farmaceuter, kan vi på en gang se frem til bedre udviklingsmuligheder for vores medlemmer og større sikkerhed og bedre tilbud til patienterne. Og de faktiske forholdpeger på, at vinden blæser den rigtige vej. Vi har en lav ledighed på vores område. Med en ledighed på kun 2,5 procent skal man helt tilbage til før finanskrisen for at finde en tilsvarende god beskæftigelsessituation. Dimittendledigheden er stadig høj, men er faldende. Det betyder både, at der er færre dimittender, der mangler job, og at den tid, en dimittend, der ikke har fået job inden afslutningen skal regne med at skulle være jobsøgende, er faldet til mellem fem og seks måneder. Forhåbentligt bliver 2014 året, hvor det for alvor bliver lettere for nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Lønstatistikken for Pharmadanmark-medlemmer er trods alt også ganske positiv læsning. Selv om lønstigningerne nu er mere moderate end for nogle år siden, er der for de fleste fortsat tale om en lønudvikling, der ligger over udviklingen i priserne. Og dimittenderne opnåede faktisk en højere startløn, end vi havde forventet. Alt i alt vidner det om, at akademikere på lægemiddelområdet holder deres høje markedsværdi. Både de store etablerede lægemiddelvirksomheder og de mest betydende medicovirksomheder er slået ind på en bane med flere ansættelser. Det samme gælder for en række af de nye mindre biotekvirksomheder. Flere har formået at rejse kapital på deres vej frem mod kommercialisering af deres projekter. Man kan med rette håbe på, at 2014 bliver året, hvor en ellers noget vingeskudt dansk biotekbranche rejser sig og indfrier noget af sit potentiale. Det ser ud som om grunden på mange områder er lagt, og at vinden blæser den rigtige vej. Bekymringerne retter sig mere mod det, der er i støbeskeen: Fremdriftsreformen på universiteterne, en kvalitetsreform, der skal baseres alene på økonomiske vurderinger, en produktivtetskommission, der flittigt byder ind i alle diskussioner, herunder diskussionen om prioritering af de højere uddannelser, primært ud fra, hvad der giver økonomisk afkast, og en patentreform der risikerer at blive væltet af en uhellig alliance mellem højre og venstre. Måtte fremdriften mod bedre løsninger få rigeligt med medvind. Velkommen til Dansk lægemiddelindustri står stærkt, biotekvirksomheder under ét har det bedre, og dansk medico industri demonstrerer sin styrke. Antje Marquardsen Formand 2 pharma januar 2014

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Internationalt kæmpe-campus på Syddansk Universitet side 22 Pharmadanmark ønsker autorisationsordning side 24 Drop frygten for det ubeskrevne blad side 26 Indhold 04 Fælles vækst muligheder og samme kompetencebehov 09 Valgte produkt udvikling inden for medico 10 Det lysner for Contura 12 Kort om 14 Trainee på Novo Nordisks største produktionssite 16 Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt ACorganisationerne? 18 Handicap bør ikke stå i vejen for job 20 Kort om 22 Syddansk Universitet får internationalt kæmpecampus 24 Farmaceuter skal autoriseres 26 Frygten for det ubeskrevne blad 28 Kort om Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt AC-organisationerne? s Pharmadanmark går i rette med artikel i Ugeskrift for Læger 32 Én indgang for industrien til kliniske forsøg 40 Pharma in English 42 Meddelelser s.04 s.22 s.24 Januar 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2014 Medicinsk udstyr: En dansk styrkeposition Side 04 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) [email protected] Formand Antje Marquardsen Tlf [email protected] Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) [email protected] Tlf Kenneth Toustrup Journalist [email protected] Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, [email protected] Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Februar: februar Marts: marts April: april Medlemsblad for Pharmadanmark Janur 2014 pharma januar

4 Af Kenneth Grothe Toustrup og Christian K. Thorsted / Foto Tom Ingvardsen Dansk medico og farma: Fælles vækstmuligheder og samme kompetencebehov Væksten og ikke mindst behovet for højtuddannet arbejdskraft er i stor udstrækning fælles for farmaområdet og medico området. Pharma sætter nu og fremadrettet fokus på dansk medico tendenserne, virksomhederne og menneskerne i den. Medicobranchen er en dansk styrkeposition med flere store, globale virksomheder, en underskov af mindre, nye virksomheder og et stærkt samspil med det offentlige sundhedsvæsen. Hertil kommer en stor og veluddannet arbejdsstyrke.»vi har i Danmark fået en stor og innovativ medicoindustri en industri, som på mange måder begynder at ligne lægemiddelindustrien, ikke mindst i forhold til behovet for højtuddannet arbejdskraft. Dette behov vil øges i takt med, at myndighedernes krav om dokumentation for produkternes kvalitet og sikkerhed vil stige. Det er baggrunden for, at vi i Pharmadanmark i stigende grad fokuserer på medicoområdet og dets jobmuligheder for vores medlemmer. Farmaindustrien og medicoindustrien har i stor udstrækning de samme jobfunktioner fx i forhold til safety, og allerede i dag ser vi et arbejdsmarked, hvor der sker en rig udveksling imellem de to sektorer,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter:»vores fokus på medicoområdet indebærer også, at vi er meget opmærksomme på, at industrien på linje med farma-biotekområdet har gode rammevilkår at arbejde under, så den kan udnytte sit potentiale til at skabe nye vidensarbejdspladser i Danmark.«Medicoindustrien herhjemme spiller en meget væsentlig rolle for samfundsøkonomien. De 32 største medicovirksomheder i Danmark omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner og beskæftigede ansatte. Omkring 220 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen, men i alt er godt virksomheder i større eller mindre grad beskæftiget med medicoområdet. Fælles om muligheder og udfordringer Medicobranchen er meget fragmenteret i forskellige nicheområder og dækker et bredt produktsortiment. Det strækker sig lige fra hæfteplaster til kørestole og fra pacemakere til kunstige knæ. Men selv om der kan være endog meget langt fra et lægemiddel til et stykke medicinsk udstyr, så er lighederne mellem lægemiddelindustri og medicoindustri alligevel udtalte. De to industrier deler potentiale for vækst og behovet for specialiseret arbejdskraft, der kan drive den nødvendige innovation.»udviklingen inden for farma og medico er ikke i modstrid med hinanden, tværtimod. De er to dele af samme system og supplerer hinanden godt både i forhold til afsætning og innovation, og de er fælles om væksten. Medicobranchen er bl.a. kendetegnet ved højt specialiserede medarbejdere, og netop den specialiserede arbejdskraft er endnu et fælles træk for de to brancher,«siger Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien. Det globale marked for medico anslås at ligge på mellem milliarder kroner og milliarder kroner, og fremtiden byder på øget efterspørgsel efter nye sundhedsteknologiske løsninger. Verdens befolkning vokser 4 pharma januar 2014

5 Fokusområde Medico Hvad er medicinsk udstyr? Sundhedsstyrelsen giver på styrelsens hjemmeside følgende definition på medico og lægemidler:»medicinsk udstyr er produkter, der anvendes til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme, handicap, skader m.m. I modsætning til lægemidler fremkaldes hovedvirkningen ved medicinsk udstyr ikke ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej. Medicinsk udstyr dækker et meget bredt produktsortiment, der strækker sig lige fra hæfteplaster og kørestole til pacemakere og kunstige knæ.«medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, eller når vi bliver indlagt på et sygehus og de hjælpemidler som bruges på fx plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen. Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi fx. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte-, knæ- og brystimplantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer. Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rollatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-test, graviditetstest og lignende. Omsætningen i den danske medicoindustri fordeler sg således: Forbrugsvarer (bandager, katetre, stomiposer, plasthandsker, førstehjælpsudstyr, kanyler) 39,1 procent Kapitalprodukter (ultralydsapparater, MR-scannere, CT-scannere, røntgenudstyr) 10,1 procent Dentalprodukter (tandlægebor, tandlægestole, røntgenudstyr til tandbehandling) 2,4 procent Ortopædiske produkter m.v. (kunstige hofter, knæ og andre implantater) 1,0 procent Personlige hjælpemidler (høreapparater, pacemakere) 39,5 procent Andet 8,0 procent Kilde: Medicoindustrien pharma januar

6 nemlig, og der bliver stadig flere ældre. Samtidig stiger levestandarden, og det samme gør forventningerne til sundhed og livskvalitet. Medicobranchen står med løsningerne til at kunne opfylde de stigende behov for bedre og mere effektive diagnoser og behandlinger. Danmark har en lang historie og tradition inden for medico, hvor flere virksomheder har opnået globale markedsandele. Men skal branchen bevare sin styrkeposition, kræver det, at branchen formår at udvikle nye innovative teknologier og bringe dem frem til markedet. Lægemiddelindustrien har præcis samme udfordringmht. kravene til innovation.. Innovation og vækst At innovation og vækst præger de to områder konkluderer også Højteknologifonden, der i fondens otteårige levetid har investeret i lang række forskningsprojekter inden for både farma og medico.»i løbet af de otte år har farma, medico og biotek udgjort procent af vores samlede aktiviteter. Vores erfaring er, at resultaterne af projekterne ligner hinanden, men at der er forskel på naturen af projekterne inden for henholdsvis medico og farma,«siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden. Han peger på, at der er en afgørende forskel i produktudviklingen.»inden for farma arbejder man mere med hypoteser, og produktudviklingen foregår i laboratoriet fx med et mikromolekyle i en musemodel. Medico har til forskel herfor muligheden for at lave en prototype af produktet. Tidshorisonterne er også forskellige, og især farma arbejder med langsigtet produktudvikling år mod 3-5 år på medicoområdet.«netop forskellighederne i produktudviklingen har en afsmittende effekt på finansieringen af ny projekter, fortæller Peter Huntley:»Medico passer godt til risikovillig kapital. Tidshorisonten adskiller sig fra farmas, og produktudviklingen sker i høj grad i et klinisk miljø på sygehuset og i et samarbejde mellem hospitalet og virksomheden modsat farma, der arbejder i laboratoriet og er langt mere forskningsbaseret. Medico har en åben udviklingsproces, hvor lægerne ofte inddrages direkte og kan komme med ønsker til produktet. Det betyder, at de to området appellerer til Medicoindustrien i Danmark De 32 største danske medicovirksomheder baseret i Danmark og udlandet omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner en stigning fra 2011 på 4,5 procent. Til sammenligning var den samlede danske eksport af medicin og farmaceutiske produkter i 2012 på over 66 milliarder kroner. De 32 største medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet beskæftigede i ansatte en stigning fra 2011 på fire procent. Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5 procent af det globale marked. Udgifter til medicinsk udstyr udgør cirka fem procent af de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet. Det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af branchens produkter Andre aftagere er kommuner (fx i forbindelse med pleje og genoptræning), private hospitaler og private borgere. Branchen er kendetegnet ved at have få dominerende spillere, der står for den primære andel af omsætningen. Blandt de største virksomheder kan nævnes Coloplast, Ambu, Oticon, BK Medical, Uno Medical, GN Resound, Novo Nordisk, og Widex. Men samtidig er der en stor andel af små og mellemstore virksomheder i branchen. To tredjedele af virksomhederne har under 50 ansatte. Kilde: Medicoindustrien. 6 pharma januar 2014

7 Fokusområde Medico forskellige former for venturekapital, hvor det kan være sværere at tiltrække penge til farma,«siger Peter Huntley. Risiko og dokumentation Den aktuelle debat om, om hvorvidt reglerne for godkendelse og overvågning af medicinsk udstyr skal strammes og i hvilken grad, udtrykker en forskel på de to områder, mener Peter Huntley.»Når vi taler risiko, så er der både ligheder og forskelle. Medico har mere end slags udstyr, mens der findes omkring forskellige lægemidler. Regulatorisk har man de samme krav inden for farma et biologisk eller kemisk lægemiddel møder fx de samme krav til dokumentation. Medicinsk udstyr adskiller sig her, for der er enormt stor forskel på en ct-scanner, en hofte, en hjerteklap og et hospitalsbord det er vidt forskellige risikoklasser. Inden for farma er det er svært at definere risikoen på forhånd, hvorfor man har en lang række omfattende kliniske forsøg. Hvis produktet er en brille, kan man godt på forhånd definere risikoen som lav, mens en insulinpumpe eller en kunstig hofte nærmer sig lægemiddelområdet i graden af risiko,«siger Peter Huntley. I debatten har Pharmadanmark i øvrigt gjort sig til talsmand for behovet for en strengere godkendelsesproces, når det handler om højrisiko-produkter. For at øge patientsikkerheden ønsker foreningen bl.a. en central godkendelsesmyndighed for disse produkter. Grænserne flytter sig Medico-området rummer produkter så forskellige som plastre, sonder, implantater og diagnosticeringsudstyr, og der er ifølge Peter Huntley så meget gang i produktudviklingen, at selv tilsyneladende enkle produkter bliver avancerede.»vi ser flere områder i vækst fx inden for invasiv kirurgi, kikkerter og sonder, også hvis man ser på noget så simpelt som en skalpel her er det seneste, at man kan placere en censor i spidsen af kniven. Selv kitlerne bliver bedre og er både antiseptiske og antibakterielle,«fortæller Peter Huntley og peger desuden på udviklingen inden for drug delivery, som er et grænseområde mellem medico og farma, der også udvikler sig hurtigt.»dispensere til astmamedicin, insulinpumper og insulinpenne er eksempler på produkter, der vækster og trækker på de samme kompetencer blandt medarbejdere på tværs af områderne. Her kommer vi givetvis til at se mere vækst og flere af de højt specialiserede arbejdspladser. Men også på de andre produktområder har vi nogle spændende virksomheder herhjemme, der går forrest fx Coloplast inden for stomi og kontinens og Ambu inden for genoplivningsudstyr og anæstesi,«siger Peter Huntley. Han fremhæver også en række mindre, men spændende virksomheder med interessante produkter som Magventure, der udvikler elektromagnetisk stimulering til behandling af depression, Ictalcare, der udvikler en epilepsialarm og NRT, der udvikler diagnosticeringsudstyr til at sikre, at implantater opereres korrekt ind i kroppen. Endelig peger han på, at der er en lang række store udenlandske virksomheder til stede i Danmark, fx Cook Medical, der laver stents og udstyr til ballonudvidelser, Medtronic, der udvikler diabetespumper og pacemakere, og de store scannerproducenter Phillips Danmark og Siemens healthcare. Historien om medicoindustrien Den danske medicoindustri er grundlagt af mennesker, som ønskede at finde nye løsninger på behandling af sygdomme. Coloplast blev således grundlagt, fordi en sygeplejerske ville hjælpe sin søster til et mere normalt liv med stomi. Det blev fundamentet for Coloplasts stomipose. Ingeniører på Radiometer udviklede blodgasmålere i forbindelse med polioepidemien i 1950 erne, og Ambu blev etableret af en ingeniør, som ville redde menneskeliv ved at udvikle genoplivelsesudstyr. Historien om dansk medico er også historien om en tradition for et frugtbart samarbejde mellem dels teknikere og ingeniører, dels personer med kliniske kompetencer, fx læger og sygeplejersker. De bedste medicoløsninger udvikles typisk i samarbejde mellem praktikere, som har viden om behovene ved diagnosticering og behandling, pharma januar og teknikere, som kan udvikle løsninger, der virker.

8 8 pharma januar 2014

9 Fokusområde Medico Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Tom Ingvardsen Valgte produktudvikling inden for medico Da Morten Vestergaard blev færdig som farmaceut i 2007, søgte han bredt og var opsat på at komme hurtigt i gang med sit første job. Snart stod han med to tilbud på hånden og skulle vælge mellem medicinsk udstyr og lægemidler. Han valgte medicovejen med en stilling hos Contura, der har bragt ham flere forskellige kasketter i dag en stilling som leder af produktionen. Produktudvikling, design inputs, kravspecifikationer, risikoanalyser, regulatoriske ansøgninger, procesvalidering og produktion Morten Vestergaard har i løbet af sine seks år hos Contura haft vidt forskellige opgaver på sit bord og trukket flittigt på bredden i sin baggrund som farmaceut.»jeg kendte ikke Contura på forhånd, men faldt over opslaget i en af de store jobbanker. Min erfaring var begrænset, jeg kendte Lundbeck, men ellers vidste jeg ikke så meget og ville egentlig bare i gang. Allerhelst ville jeg gerne have et job inden for produktudvikling, men der kommer man ikke langt i industrien uden en ph.d. Så jeg søgte i stedet bredt, bl.a. inden for det regulatoriske område, hos Contura og en lægemiddelvirksomhed. Jeg fik tilbudt job hos begge, men da jeg fik mulighed for at arbejde med produktudvikling hos Contura, valgte jeg det,«fortæller Morten Vestergaard, development & operations manager hos Contura. Learning by doing Det viste sig at være et godt valg på den måde, at opgaverne var mange, og Morten Vestergaard blev med det samme kastet ud i det. Ud over et kortere ophold i udviklingsafdelingen hos Lundbeck, hvor han lavede dyreforsøg i target research, var rollen helt ny.»mine første opgaver lå inden for research & development produktudvikling inden for bl.a. endoskopi og vores hydrogel implantater. Jeg stod for at koordinere forskellige opgaver, fx at udarbejde design history files dokumenter, udvikle og teste prototyper samt koordinere diverse prækliniske forsøg. Inden for medicoområdet opstiller man de kliniske forsøg alt efter produktets risici. Der er ikke noget specifikt krav om, at alle produkter skal igennem de forskellige faser 1 4 af kliniske forsøg som i traditionel lægemiddeludvikling. I stedet inddeles medicinsk udstyr i forskellige risikoklasser, og afhængig af risikoen af det medicinske udstyr tilrettelægges den kliniske afprøvning,«siger Morten Vestergaard. Han fortæller videre, at baggrunden som farmaceut er en fordel på en arbejdsplads, hvor der løbende lander nye og meget forskellige opgaver på bordet, og hvor han har skiftet titel flere gange.»at vide lidt om mange ting og være mere generalist end specialist har været en hjælp. Ellers er det learning by doing, og man må spørge sig frem hos kollegaer, konsulenter eller i netværket,«siger Morten Vestergaard. En ny lederrolle Sommeren 2012 fik Morten Vestergaard igen en ny titel, da han blev ansvarlig for produktionen og herunder fik personaleansvar for fem fastansatte og en studentermedhjælper. Afdelingen tæller bl.a. en fysiker, en, en nanoteknolog, operatører og en supply chain manager, og det nye ansvar har igen krævet ny viden.»inden for medicinsk udstyr følger vi direktivet og ISO-standarder for produktionen, men ikke GMP-reglerne (Eudralex vol. 4). Der er dog mange ligheder mellem ISO-standarderne og GMP-reglerne. Jeg var tidligere ansvarlig for process development og leder af en afdeling på fire ingeniører, så jeg kendte til området, før jeg overtog ansvaret som leder af produktionen. Jeg har i stedet fået opkvalificeret mine lederkompetencer med en supplerende uddannelse,«siger Morten Vestergaard. Medico du følger produktet hele vejen Ifølge Morten Vestergaard har det givet nogle fordele at vælge Contura og medico frem for en lægemiddelvirksomhed, hvor de fleste studiekammerater er søgt hen fagligt har det givet masser af udvikling og muligheden for at følge produktet hele vejen.»hvis man sammenligner medico med lægemiddelområdet, så trækker man stort set på de samme kompetencer, men der er nogle forskelle, især omkring produkterne. Hvis du har fundet et molekyle med potentiale til at blive til et lægemiddel, så kan der gå rigtig mange år, før der er et produkt på markedet. Med medicinsk udstyr har man i højere grad mulighed for at følge produktet hele vejen fra den første produktudvikling, til produktet er på markedet. Du har en anden brugerinddragelse og er undervejs i dialog med både patienter og læger,«siger Morten Vestergaard. pharma januar

10 Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Tom Ingvardsen Det lysner for Contura Efter flere år med underskud og afskedigelser lysner det forude for Contura. Lovende salgstal og en mulig entré på det amerikanske marked har løftet forventningerne og åbnet for vækst og nyansættelser i virksomheden. Contura blev stiftet i 2000 og har sin levetid oplevet både underskud og afskedigelser, men nu begynder fremtiden at se lysere ud. I foråret 2013 blev Contura opkøbt af britiske Speciality European Pharma (SEP), og det har sammen med en række interessante nyheder fra produktudviklingen tilført virksomheden ny energi.»det er ingen hemmelighed, at det har været svære tider for os. Men det lysner, salget stiger, og det ser generelt godt ud, når vi kigger frem. Der er sket nye ting, efter vi har fået nye ejere, og vi både lærer og profiterer af hinanden,«siger Leva Ankorina-Stark, Chief Scientific Officer, Contura International A/S. Hun henviser her til Bulkamid og behandlingen af urininkontinens, et af virksomhedens hovedområder, som især har drevet den gode udvikling i salgstallene. Netop urologi er det primære forretningsområde for SEP, der i august 2013 overtog salgsrettighederne til Bulkamid fra Johnson & Johnson. Bejler til det amerikanske marked Potentialet for Bulkamid er ifølge Leva Ankorina-Stark stort ikke mindst fordi udsigterne til en FDA-godkendelse er rykket tættere på, efter at Contura har gennemført et stort studie i USA med lovende resultater.»vores studie er det hidtil største og bedste på området. Det har været en succes, og nu baserer vi vores ansøgning til FDA, der skal af sted inden for en kort tidshorisont, på det«fortæller Leva Ankorina-Stark. Hun peger desuden på, at der ikke er nogen direkte konkurrenter med en lignende kombination af gel og eksklusivt injektionssystem til behandlingen, hvorfor forventningerne er store til en fremtidig lancering i USA.»Bulkamid er en gel, der implanteres i urinrørets slimhinde ved brug af et endoskop og fungerer som en slags indvendig pakning. Behandlingen er både effektiv og skånsom og giver lægen fuld visuel kontrol, fordi den udføres sammen med et specielt udviklet endoskopisk udstyr. Vi er førende på det her område, og det begynder at afspejle sig i væksten,«siger Leva Ankorina-Stark. Hun forklarer videre, at behandling med Bulkamid på sigt også kan bruges til anal inkontinens. Her er muligheden i øjeblikket en omfattende og dyr operation, hvorfor Bulkamid kan blive et konkurrencedygtigt alternativ det er endnu et projekt for fremtiden. Porteføljen rører på sig Ud over de gode takter med Bulkamid og behandlingen af inkontinens, sker der også udvikling på de øvrige produktområder kosmetiske behandlinger og behandling af slidgigt.»aquamid, der anvendes til kosmetiske ansigtskorrektioner, oplever stort vækst på det asiatiske marked. Desuden har vi gode resultater med behandling af halthed hos heste, hvor vores kliniske data viser, at mere end 70 pct. af hestene bliver rengående efter behandlingen. For en halt hest er det også en behandling, der redder liv. Udviklingen på vores tre hovedområder betyder, at vi i den kommende tid kommer til at ansætte på det regulatoriske område, i produktionen og inden for produktudvikling,«siger Leva Ankorina-Stark. Hun understreger dog, at Contura fortsat skal være en mindre og derved fleksibel virksomhed. 10 pharma januar 2014

11 Fokusområde Medico Om Contura Contura blev stiftet i 2000 som datterselskab af Ferrosan. Virksomheden udvikler, producerer og sælger en gel, der bruges som medicinske implantater inden for tre områder: kosmetiske behandlinger, inkontinens og slidgigtsbehandling. I 2002 blev Contura solgt fra Ferrosan. De to virksomheder er i dag naboer i Søborg. I sommeren 2013 blev Contura købt af britiske Speciality European Pharma, der har urologi som hovedområde. pharma januar

12 Foto: Kamilla Brøndum Kort om Professor trækker sig fra komite Professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet og Rigshospitalet, trækker sig som medlem af Novo Nordisk Fondens Natur- og Lægevidenskabelige Komite. Det sker som konsekvens af afgørelsen i hendes sag i UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed). Bente Klarlund Pedersen har været medlem af komiteen siden 2006, men tog orlov fra arbejdet i den i maj 2011 pga. sagen i UVVU. Den 18. december 2013 offentliggjorde UVVU sin afgørelse af tre klager vedrører Bente Klarlund Pedersen. En af klagerne blev rejst af professor Henrik Galbo med en påstand om videnskabelig uredelighed i 12 artikler. UVVU s konklusion er, at der i seks af artiklerne er begået videnskabelig uredelighed. Bente Klarlund Pedersen siger flg. om afgørelsen:»uvvu s afgørelser har været to og et halvt år undervejs og har affødt megen omtale i medierne og diskussion i videnskabelige kredse. Jeg har gentagne gange beklaget, at jeg ikke opdagede den af Milena Penkowa udførte billedmanipulation, og jeg har også beklaget, at der i enkelte artikler var sket utilsigtede fejl, som jeg efterfølgende har taget ansvar for at rette. Den beklagelse står jeg ved. Det er imidlertid fortsat min opfattelse, at der er en afgørende forskel på at snyde og at begå utilsigtede fejl, og derfor har jeg gjort opmærksom på, at de påpegede fejl havde en karakter, som ikke kunne sidestilles med uredelighed. «Hun fortsætter:»med tanke på det lange forløb og de mange ressourcer, der er blevet brugt på at belyse denne sag, så burde man kunne forvente, at den endelige afgørelse ville være korrekt og uangribelig. Dette er desværre ikke tilfældet, da der er såvel formelle som konkrete og faktuelle fejl i afgørelsen, som kunne have været undgået. Det støder mig, at man kan blive erklæret uredelig, når man ikke har snydt.«nye og udvidede patientrettigheder inden for EU Hvornår er det en mulighed at rejse til et andet EU-land og modtage behandling? Og hvad kan man få dækket af det offentlige? Det er nu blevet klarere på europæisk plan med det lovforslag, L33, som Folketinget har vedtaget. Loven, som har til formål at implementere dele af et EU-direktiv, betyder nemlig, at der nu gælder nye, fælles regler for grænseoverskridende patientrettigheder i EU.»Lovændringen fastlægger nu et sæt klare fælles regler for, hvornår EU-borgere har mulighed for at modtage sundhedsydelser i et andet EU-land, og sikrer patienter adgang til det samlede europæiske sundhedsvæsen,«siger sundhedsminister Astrid Krag. Direktivet fra EU betyder bl.a., at det er patientens hjemlige rettigheder, der er afgørende for, hvad der er muligt i udlandet. Det betyder fx, at danske patienter efter nærmere kriterier har adgang til behandling i andre EU-lande og kan modtage refusion for behandlingen, hvis de har ret til den pågældende behandling i Danmark. Dermed er der også åbnet for at opnå tilskud til lægemidler købt i udlandet. Det beløb, man kan få refunderet, svarer til, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen herhjemme. Hvis behandlingen i udlandet er billigere end behandlingen i Danmark, refunderes dog kun op til det beløb, som patienten har betalt i udlandet.»danske patienter har jo i forvejen gode muligheder for at modtage behandling i udlandet, så direktivet får måske mindre betydning herhjemme i forhold til i andre lande. Men pointen er, at man med direktivet får skabt et fælles grundlag, der kommer alle europæiske borgere til gavn fra Danmark til Slovenien og til Sverige. Og så er der også nogle nye muligheder for danskere; fx bliver det muligt at få tilskud til lægemidler købt i et andet EU-land,«forklarer ministeren. 12 pharma januar 2014

13 Er du studerende? Tjek studiekonto.dk Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som medlem af Pharmadanmark kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bund solid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Pharmadanmark, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring: Ring til os på Online: Gå på lsb.dk/pharma og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. pharma januar

14 Boksord de flytter sig Blå bog: Jonas Arendal Grønskov, 33 år 2013: Novo Nordisk A/S, Kalundborg, Teamleder Trainee : Næstved Løve Apotek, souschef : Hvidovre Apoteket Friheden 2006: Cand.pharm., Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Af Christian K. Thorsted /Harry Nielsen Trainee på Novo Nordisks største produktionssite Du har taget et stort spring fra souschef på apotek til trainee på Novo Nordisk i Kalundborg Hvorfor? Jeg var ved at være der, hvor jeg skulle beslutte mig for, om jeg skulle gå meget målrettet efter at blive apoteker, eller om jeg skulle skifte job og på den måde få opbygget nogle andre ledelsesmæssige kompetencer. Samtidig forholder det sig sådan, at apotekerverdenen er lidt usikker, i alt fald så længe rapporten om modernisering af sektoren ikke er kommet. Den usikkerhed om fremtiden påvirker også souscheferne. Jeg afviser bestemt ikke at skulle tilbage til sektoren på et tidspunkt, men jeg nåede frem til, at jeg qua min unge alder ville have godt af at udfordre mig selv ledelsesmæssigt. Når man bor i det midtsjællandske, så er det meget nærliggende at se, hvad Novo Nordisk i Kalundborg kan tilbyde. Hvorfor et trainee-job? Jeg søgte en stilling som teamleder i en supportafdeling en stilling som kræver stor viden om og erfaring med bl.a. GMPregler og produktion i det hele taget. Jeg var glad for at kunne konstatere, at de anerkendte, at jeg som apotekssouschef har mange gode ledelsesmæssige kompetencer, og at disse kompetencer er umiddelbart anvendelige i en virksomhed som Novo Nordisk. Det tror jeg måske i virkeligheden kom lidt bag på dem. De ville gerne ansætte mig, men mente samtidig, at jeg manglede noget erfaring med at arbejde i et produktionsmiljø, før jeg kunne sætte mig i en tung teamlederfunktion. Derfor tilbød de mig en trainee-stilling, hvor jeg i god ro og orden kan få mulighed for at lære området, kulturen og ledelsesstilen at kende. Når de vurderer, at jeg er klar, finder de så en officiel plads som teamleder til mig. Trainee-stillinger er et nyt initiativ på Novo Nordisk, og jeg synes virkelig, at de er godt tænkt. De er etableret i erkendelse af, at der er rigtig mange ting at sætte sig ind i, når man kommer udefra, fx fra apoteksverdenen. Vil man ruste nye medarbejdere til at kunne træde ind i en teamlederfunktion, er det en god idé først at sætte dem fri, når de er klar til det. Skabelonen for disse stillinger er ikke lagt helt fast, men for mig fungerer det godt, at jeg kan prøve mig selv af og få en god sparring med et team, jeg er koblet på. Hvad laver du som trainee? Jeg er koblet på afdelingens teamleder, som styrer to team: Et team, som bl.a. kalibrerer udstyr, og et substratlaboratorium. 14 pharma januar 2014

15 Jeg er blevet uofficiel teamleder af substratlaboratoriet og tager mig af de ledelsesmæssige opgaver i den forbindelse, bl.a. morgenmøder. På det ledelsesmæssige plan kan jeg mærke, at de redskaber, jeg har erfaring for virker i apoteksverdenen, også virker her. Det er ledelse, hvor man er tæt på sine medarbejdere. Har det været en stor omvæltning at gå fra apotek til en stor produktionsvirksomhed? Egentlig ikke, selv om der selvfølgelig er forskel på at være på en arbejdsplads med ansatte og på et provinsapotek. Men der er rigtig meget, jeg skal sætte mig ind i fx GMP-regler og SOP er. Det er da også en omvæltning, at jeg i dette job ikke som på apotek hele tiden har slutbrugeren patienten i fokus. Jeg er kommet meget længere væk fra patienten og er helt tilbage i værdikæden. På apotek kan man have uformelle samtaler med en patient om, hvordan det nu lige går med hans eller hendes sygdom. Den dialog vil jeg nok komme til at savne, men jeg har jo så fået noget andet i stedet for. Job siden sidst Aidin Esfanjani Apotek 1 Aldin Ugarak Linde Apoteket Anas Al-Khawaja Københavns Universitet, KU Anita Tranberg Simonsen Aarhus Universitetshospital Anne Lisbeth Wind Novo Nordisk A/S, Måløv Anne Thestrup Nielsen Esbjerg Jerne Apotek Anne-Sofie Studsgaard Voss Novo Nordisk A/S Bettina Bryde Nielsen DTU,Risø, Afd. for stråleforsk Birgitte Drøhse Høgedal Alectia A/S Charlotte Møller Kristensen Novo Nordisk A/S Christian Ansgar Hundahl Novo Nordisk A/S, Kalundborg Christina Boye Jensen Novo Nordisk A/S, Hillerød Christina Møller Hansen Frederiksberg Apotek Dennis Aslak Olsen Hvidovre Apoteket Friheden Diana Mark Skovgårds Region Syddanmark Ditte Christina Koch LEO Pharma Ditte Tulinius Novartis Healthcare A/S Durita R. Olsen Tjaldurs Apotek Fatma Schmücker Conteh LEO Pharma Flemming Seier Nielsen Novo Nordisk forskningssite, Beijing Gitte Süleyman Hassan Ferring Pharmaceuticals A/S Hongjian Song Novo Nordisk A/S Inna Larsen Santaris Pharma A/S Jonas Arendal Grønskov Novo Nordisk A/S, Kalundborg Karen Søndergaard Madsen LEO Pharma Katrine Ask Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Kenny Glæsner Sundhedsstyrelsen Kristoffer Rigbolt Gubra ApS Lars Orup Andersen Odense Apoteket Bryggergården Lars Skovgaard Novo Nordisk A/S Line Nielsen Hvalsø Apotek Lise Harthøj MSD Danmark ApS Liselotte Jensen Andersen Rødovre Apotek Lone Grodt Novo Nordisk A/S Louise Fogh Novo Nordisk A/S Mads Dyrholm Jørgensen Pharmacosmos A/S Mads Kjelgaard-Hansen Novo Nordisk A/S, Måløv Malene Hammer Krag Region Hovedstadens Apotek, Nordsjællands Hospital Malene Skovgaard Terkildsen Ferring Pharmaceuticals A/S Manal Al Nairab Sygehus Apotek, Amager Maria Oxenbøll Knudsen Actavis A/S Marie Muus Simonsen H. Lundbeck A/S Martin Kaae Kock-Mogensen Sygehus Apotek, Roskilde Mikkel Klindt Sølbeck Novo Nordisk A/S Morten Jonassen Ditt Apotek Kongsvinger Morten Vinther Ammitzbøll Novartis Healthcare A/S Morten Østergaard Bayer A/S Nina Winther Jakobsen Novo Nordisk A/S Pernille Damgaard Petersen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Rasmus Olsen Nordic Bioscience A/S Rikke Søborg Novo Nordisk A/S Rune Busk Damgaard University of Oxford Samir Taha Ghazal Vitusapotek CC Vest Sandra Brorson Stendal Roche A/S Sarah Nejlund CytoTrack ApS Sherry Dadsetan Prince Filipe Research Center Stina Ehlig-Jensen Novartis Healthcare A/S Stine Glasdam Novo Nordisk A/S Stine Skov Jensen Novo Nordisk A/S Thomas Bisgaard Olsen ALK Abello A/S Thy Dinh Boots Tina Bay Novo Nordisk A/S Zarmina Waziri Århus Jernbane Apotek pharma januar

16 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Medlemstilfredshed: Har Pharmadanmark stadig de mest tilfredse medlemmer blandt ACorganisationerne? Bente Gade Da Pharmadanmark i 2011 gennemførte en tilfreds heds undersøgelse, viste resultatet, at foreningens medlemmer var de mest tilfredse sammenlignet med de øvrige ACorganisationers. Nu gennemføres undersøgelsen snart igen. Pharmadanmark gennemfører snart for tredje gang en Membership Satisfaction Index-undersøgelse (MSI) blandt foreningens medlemmer. Håbet er, at resultatet vil være mindst lige så godt som for to år siden. Dengang var foreningens medlemmer de mest tilfredse akademikere.»da Pharmadanmark i 2009 for første gang gennemførte MSI- undersøgelsen var resultatet flot, og anden gang i 2011 var resultatet endnu bedre. Naturligvis ser vi meget gerne fortsat øget tilfredshed hos medlemmerne. Men det handler ikke bare om at klare sig godt i undersøgelsen. Det handler primært om at få en pålidelig vurdering af medlemmernes tilfredshed, så vi kan bruge resultatet til at blive endnu bedre,«siger chef for medlemsrelationer Bente Gade, der er ansvarlig for undersøgelsen. Fra 2009 til 2011 steg den generelle tilfredshed hos Pharmadanmarks medlemmer med 5 indekspoint og loyaliteten med 6 eks indekspoint. Resultaterne var de bedste blandt de deltagende akademiske faglige organisationer.»det betød også, at vores tal var MSI best practice AC-organisationer. Så vi har virkelig noget at leve op til,«siger Bente Gade. Sammenholder man niveauerne for tilfredshed og loyalitet med de øvrige AC-organisationers, lå Pharmadanmark i indekspoint højere i forhold til medlemstilfredshed og 15 indekspoint højere i forhold til medlemsloyalitet. Tilfredse nye medlemmer Undersøgelsen fra 2011 viste i øvrigt, at der blandt foreningens medlemmer ikke var de store forskelle i vurderingerne mellem offentligt, apoteks- og privatansatte, ligesom de studerende ikke skilte sig ud fra færdiguddannede. Derimod skilte medlemmer med en anden uddannelse end farmaceut og humanbiolog 16 pharma januar 2014

17 der er foreningens traditionelle medlemmer sig ud som værende markant mere tilfredse med foreningen. Også loyaliteten var højere end gennemsnittet for gruppen af medlemmer med en af de nye uddannelser på lægemiddelområdet.»netop disse nye medlemmers tilfredshed er også i år et område, som vi interesserer os meget for. Det er vores fornemmelse, at de værdsætter de traditionelle fagforenings ydelser endnu højere end vores traditionelle medlemmer,«siger Bente Gade. Indsatsområder Ud over at give en samlet beskrivelse af medlemmernes tilfredshed og loyalitet identificerer MSI-rapporten, hvilke forhold medlemmerne tillægger størst værdi, og som dermed har den største påvirkning på deres tilfredshed og loyalitet.»msi-modellen er et strategisk værktøj, der skal bruges til at identificere indsatsområder. Ud over at vise, hvilke tilbud medlemmerne er mindre tilfredse med, viser analysen også, hvilke områder der tillægges den største betydning og dermed har størst påvirkning på tilfredsheden. Det handler om hele tiden at tilpasse og blive bedre,«siger Bente Gade. Undersøgelsen fra 2011 viste bl.a. stor tilfredshed med foreningens medlemsrådgivning. Fakta om MSI MSI-medlemstilfredshedsundersøgelsen (Membership Satisfaction Index) er en gennemtestet model, som er udviklet på initiativ af EU-kommissionen. Herhjemme bruges MSI efterhånden af bl.a. mange faglige organisationer, herunder Djøf, IDA, FOA og Dansk Sygeplejeråd. I Danmark var Finansforbundet den første organisation, som gennemførte undersøgelsen. Spørgeskemaet og de statistiske analyser er udarbejdet af MSI Research ved Aarhus Universitet. Som en del af analysen konverterer forskerne ved Aarhus Universitet medlemmernes svar på en skala fra 1 til 10 til en skala fra 0 til 100. I 2011 blev alle aktive medlemmer inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf udfyldte personer det elektroniske spørgeskema, hvilket gav en svarprocent på 33,4. pharma januar

18 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Handicap bør ikke stå i vejen for job Kun halvdelen af danskere med et handicap er i beskæftigelse til sammenligning er tre ud af fire uden handicap i job. Også Pharmadanmark har medlemmer, som på grund af handicap har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Men der findes tekniske og praktiske hjælpemidler, som kan kompensere for et handicap. Mange ordninger er gratis for arbejdsgiverne. Hvis beskæftigelsesandelen for personer med handicap skulle være lige så høj som den øvrige befolknings, skulle yderligere personer med handicap i beskæftigelse. Virkeligheden er desværre, at vejen kan være lang til et job, hvis man har et handicap også selv om kvalifikationerne er i orden. Det oplever man også i Pharmadanmarks medlemsrådgivning.»problemet kan ligge i, at virksomhederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at man faktisk kan få støtte til fx at indrette arbejdspladsen handicapvenligt eller støtte til hjælpemidler, så den handicappede kan fungere på linje med de øvrige ansatte,«siger juridisk konsulent i Pharmadanmark Maria Lundskær. Hun har rådgivet medlemmer, som føler sig ignoreret og tilsidesat, fordi de trods stor iver i jobsøgningen og de rigtige uddannelsesmæssige kvalifikationer ikke formår at komme i job. Hun oplever, at den handicappede kan blive mødt med afslag, som bunder i, at virksomheden vurderer handicappet som en hindring for udførslen af jobbet, fx et problem for sikkerheden i et laboratorium eller belastende skrankearbejde på apotek.»der vil være tilfælde, hvor man vil kunne rejse en sag om forskelsbehandling af den handicappede. Der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af handicap, hvis fx en ansøger til en ledig stilling får afslag med den begrundelse, at han eller hun har et handicap. Indirekte forskelsbehandling sker, hvis fx et krav i jobopslaget, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med fx handicap ringere end andre personer.«hun fortsætter:»men det er naturligvis så langt at foretrække, at det slet ikke kommer til at handle om jura. Virksomheden kan i stedet vælge at se handicappet som en udfordring, der skal løses. Og huske på, at et handicap ikke behøver at fylde særlig meget i dagligdagen, når de gode løsninger er fundet. Mange virksomheder ser jo også en værdi i at være en mangfoldig arbejdsplads, hvor medarbejderne bidrager med noget forskelligt.«maria Lundskær anerkender, at selvom de faglige og personlige kvalifikationer er i orden, kan der være arbejdsopgaver, som kan være vanskelige for en medarbejder med handicap. Løsningen kan være en personlig assistent, der hjælper medarbejderen med konkrete og praktiske opgaver som sekretæropgaver eller tegnsprogstolkning. Det kan også være hjælp til de sociale relationer på arbejdspladsen.»de rigtige hjælpemidler eller en mindre indretning af arbejdspladsen kan være afgørende for, at en jobsøger eller en allerede ansat medarbejder kan klare jobbet. Udvalget af hjælpemidler er stort og som regel er medarbejderen med handicap den bedste til at vurdere, hvad der er brug for.«23 procent af de personer med handicap, som er i beskæftigelse, er ansat på særlige vilkår, fx i fleksjob og skånejob. De øvrige 77 procent er ansat på ordinære vilkår. Her står deres handicap altså ikke i vejen for et arbejde. Tilpasning af arbejdspladsen Lovgivningen siger, at arbejdsgivere har en særlig tilpasningspligt i forhold til handicappede. Det betyder, at der skal foretages visse tilpasninger af arbejdspladsen for at give personer med handicap lige adgang til beskæftigelse. Det gælder, hvor en jobsøger eller en medarbejder med handicap i øvrigt har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride jobbet. Det afgørende er, hvilke behov for tilpasning af arbejdspladsen den pågældende person med handicap konkret har. 18 pharma januar 2014

19 Der kan fx ske en tilpasning af arbejdspladsen gennem: indretning af lokaler tilpasning af udstyr tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion at arbejde med holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen videreuddannelse af kolleger i fx tegnsprog eller viden om handicap Det er dog kun rimelige tilpasninger, som arbejdsgivere har pligt til at foretage. Om en nødvendig tilpasning er rimelig, vil afhænge af, hvor dyr den er, hvor stor virksomheden er, og hvor meget støtte der kan opnås fra det offentlige. Hjælpemidler En person med handicap kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for det handicap, han eller hun har. De kompenserende hjælpemidler kan både være arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet med ordningen er at gøre det muligt for en person med handicap at udføre sit arbejde på lige fod med andre medarbejdere. Derfor er betingelsen for at få tilskud, at hjælpemidlet er afgørende for, at vedkommende kan udføre sit arbejde. Der kan kun bevilges kompenserende hjælpemidler, hvis udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at arbejdsredskabet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen. Eksempler på kompenserende hjælpemidler er: mindre arbejdsmaskiner til personligt brug særlige arbejdsstole håndgreb installation af ramper og lift m.m. Barrierer for ansættelse En nyere rapport om virksomheders sociale engagement, byggende på interviewoplysninger med cirka virksomheder, belyser arbejdsgivernes vurdering af barrierer for ansættelse af personer med handicap. Næsten halvdelen af virksomhederne nævner, at personer med handicap ikke matcher kvalifikationskravene i de udbudte job, 43 procent siger, det er en barriere, at virksomhederne ikke modtager ansøgninger fra personer med handicap, 37 procent. nævner, at det kræver for mange særlige hensyn, og 33 procent. er nervøse for, om personer med handicap kan fungere på virksomheden. Virksomhederne nævner ikke så ofte, at det giver for meget papirarbejde og bureaukrati, eller at der ikke er tilstrækkelige muligheder for kompensation fra det offentlige. I undersøgelsen har man også spurgt til forhold, der kan få virksomhederne til at overveje ansættelse af personer med handicap. Her nævnes egne positive erfaringer hyppigst (60 procent) efterfulgt af ansøgninger fra personer med handicap (50 procent). I undersøgelsen angiver 40 procent, at de ikke kendte til eller har tilstrækkeligt kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Blandt private virksomheder med under 50 ansatte er det næsten halvdelen, som ikke kender eller har tilstrækkeligt kendskab til ordningerne.»det viser igen, at handicappedes problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis skyldes modvilje hos arbejdsgiverne. Man må derfor håbe, at mere information til arbejdsgiverne om støtte i forbindelse med ansættelse af en handiappet medarbejder på sigt vil gøre adgangen lettere for denne gruppe,«siger Maria Lundskær, Pharmadanmark. pharma januar

20 Kort om Medicin bliver nemmere at genkende Apotekerne er nu begyndt at skrive navnet på det aktive indholdsstof på de hvide etiketter, som apoteket sætter på medicinpakningen, og hvor bl.a. patientens navn og dosering af medicinen også står. Initiativet skal gøre det lettere for både den enkelte medicinbruger, sygeplejersker og sosu er at genkende og holde styr på medicinen, selvom den ikke ser ens ud hver gang.»det er klart, at det kan skabe forvirring og utryghed, når medicinen pludselig bliver blå i stedet for hvid. Det gælder særligt for borgere, som bruger meget medicin. Dette tiltag gør livet lidt nemmere for patienterne og også for det personale, som hjælper med at holde styr på medicinen,«siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen. Baggrunden for, at patienternes medicin kan se forskellig ud fra gang til gang, er generisk substitution. Den indebærer, at apotekerne skal tilbyde patienten det billigste lægemiddel inden for en gruppe af lægemidler med samme indholdsstof, som har samme virkning. Priser på lægemidler bliver sat i en slags licitation hver 14. dag. Det sikrer en meget skarp konkurrence mellem producenterne om at have den billigste variant i en lægemiddelgruppe. Den nye ordning om etiketterne på medicinpakningerne er aftalt mellem Sundhedsministeriet og Apotekerforeningen og trådte i kraft 6. januar. Flere danske børn skal vaccineres Mange forældre glemmer at få deres børn vaccineret mod mæslinger, kighoste, polio og de andre sygdomme, som børnevaccinationsprogrammet beskytter mod. Derfor lægges der i et lovforslag fra regeringen op til, at forældre fremover vil få en påmindelse, hvis deres børn ikke har fået de anbefalede vaccinationer. Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram er lavere end i de lande i Europa, vi normalt sammenligner os med. En UNICEF-rapport fra april i år viser, at under 90 procent af danske børn får de anbefalede vaccinationer. Det er et stykke fra WHOs målsætning om, at 95 procent af alle børn skal vaccineres mod mæslinger, difteri, kighoste, stivkrampe og polio, og en hel del lavere end i eksempelvis Sverige, hvor næsten 97 procent er vaccineret. Og endnu færre danske børn får de anbefalede vaccinationer efter toårsalderen. Ser man eksempelvis på tilslutningen til den MFR-vaccination, der gives mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, når barnet er fyldt 12 år, er det procent af børnene, der er født i årene fra , som er vaccineret. Sundhedsministeriet vurderer, at nogle forældre ikke tager imod tilbuddet om gratis vaccination pga. et aktivt fravalg. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Statens Serum Institut viser bl.a., at en af de hyppigste årsager til, at børn ved femårsalderen ikke havde fået en revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, var en forglemmelse hos forældrene. Lovforslaget betyder konkret, at Statens Serum Institut på baggrund af oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister kan sende påmindelser til forældre til børn, der mangler at modtage én eller flere af de vaccinationer, der indgår i børnevaccinationsprogrammet. Det forventes, at loven vil træde i kraft 1. maj De mest populære LinkedInbuzzwords Det sociale arbejdsnetværk Linked- In har nu opgjort, hvilke ord brugerne helst beskriver sig med. Det viser sig, at brugerne i år har forvist det tidligere mest populære buzzword «kreativ» til en tredjeplads. I stedet bruger største delen af medlemmerne nu ordet «ansvarlig», mens «strategisk» er det næstmest brugte i 2013 et ord, der end ikke har nået på top-ti tidligere. LinkedIn anbefaler i øvrigt, at man bruger konkrete eksempler på sine talenter, frem for at bruge buzzwords. 20 pharma januar 2014

21 Danskerne er positive over for telemedicin Telemedicin rummer potentialet til at øge behandlingskvaliteten, effektivisere behandlingsforløb og mindske udgiftsniveauet for behandlingen. Samtidig gør teknologien det muligt at give patienter den samme behandling, uanset om de bor i udkanten af Danmark eller lige ved et sygehus. Telemedicin er et af regionernes store satsningsområder i de kommende år. Det sker i erkendelse af, at telemedicin er et værktøj, der kan afhjælpe nogle af de udfordringer, som kommer til at præge sundhedsvæsnet fremover, hvor man kan forvente en aldrende befolkning, flere patienter med kroniske sygdomme og dyrere behandlingsmetoder. Telemedicin kan kort defineres ved digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser over afstand. I praksis betyder det altså, at patienten kan sidde i eget hjem og blive behandlet, og at læger kan samarbejde på tværs af sygehusafdelinger. Men hvad siger danskerne til telemedicin? Det giver en ny undersøgelse svar på. 45 procent er mest positivt stemt over for en højere grad af brug af online-konsultationer/telemedicin inden for fx KOL, astma, diabetes, kroniske sygdomme osv. 28 procent er neutrale, 18 procent er mest imod, mens 9 procent er i tvivl. Lundbeck-forskere med i gennembrud i forståelsen af skizofreni For første gang nogensinde har forskere vist, at bestemte variationer i den menneskelige arvemasse, de såkaldte kopinummervariationer, har direkte betydning for hjernen og er forbundet med nedsat intellekt og funktionsevne hos mennesker med disse varianter. Fundene er interessante, fordi genvariationerne øger risikoen for, at bærerne udvikler den invaliderende og livstruende hjernesygdom skizofreni. Dermed er den nye forskning et gennembrud i forståelsen af årsagerne til udvikling af skizofreni. Denne banebrydende nye forskning er udført af et internationalt forskerhold med deltagelse af forskere fra Lundbeck. Resultaterne er så opsigtsvækkende, at de netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.»Vores forskningsresultater giver håb om, at vi i fremtiden kan udvikle lægemidler, som måske kan nedbringe visse personers risiko for at udvikle skizofreni, og at vi desuden kan udvikle behandlinger mod de såkaldt kognitive symptomer, der er forbundet med sygdommen,«siger Michael Didriksen, den ene af de to Lundbeck-forskere, der er med i artiklen i Nature. Den anden er Tine Bryan Stensbøl. De eksisterende lægemidler til behandling af skizofreni er kendetegnet ved at behandle de positive symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger, mens der fortsat eksisterer et stort udækket behandlingsbehov i forhold til de negative og kognitive symptomer, som patienter med skizofreni oplever. Forskergruppen bag resultaterne har fundet sammen som en del af det store europæiske IMI- NEWMEDSsam arbejde, hvor universiteter og lægemiddelvirk- somheder arbejder sammen om at frembringe en større viden om depression og skizofreni. Uden dette unikke samarbejde ville denne nye viden aldrig være blevet skabt. Det konkrete projekt er resultatet af et samarbejde mellem det islandske biotekfirma decode genetics, Heidelberg Universitetet i Tyskland, King s College i London og Lundbeck. pharma januar

22 Uddannelse Af Kenneth Grothe Toustrup Syddansk Universitet får internationalt kæmpecampus I løbet af de næste 10 år bliver området omkring Syddansk Universitet omdannet til en af Danmarks største forskerparker, hvor nybygget hospital, professionsskoler, kollegier, erhverv og letbane skal flettes sammen med universitetet. Ambitionen er at skabe et tværfagligt videncenter på internationalt niveau. Der er lagt store planer for området omkring Syddansk Universitet. Ikke alene skal området efter planen tiltrække erhvervslivet og genere omkring arbejdspladser, det nye campus skal rumme et af Danmarks største videncentre med et helt nyt universitetshospital, professionsskoler for bl.a. laboranter og radiografer, medicinstudiet, der flytter tilbage for igen at blive integreret med resten af universitetet osv. Planen for området rummer således et stort potentiale for samarbejde på tværs i forhold til uddannelse og forskning. Tradition for tværfaglighed I 1972 oprettede man i Odense for første gang et selvstændigt naturvidenskabeligt fakultet. Hidtil havde naturvidenskaben indgået som en integreret del af medicinstudiet, men der var brug for et selvstændigt optag med henblik på gymnasieskolen dog var det første år fortsat fælles med medicinstudiet. I dag ligger de to fakulteter to forskellige steder i Odense, men den tværfaglige tradition lever i bedste velgående.»vi har altid haft tradition for det tværfaglige, og i dag bærer de naturvidenskabelige uddannelser også tydeligt præg af den tværfaglige tilgang. Fx følger alle nye studerende på Det Naturvidenskabelig Fakultet det samme grundforløb det første år. Uanset om du vil være farmaceut, biolog eller matematikker, så skal du igennem de samme fag og projekter og på den måde introduceres til den naturvidenskabelige praksis,«siger Claus Michelsen, prodekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syd- 22 pharma januar 2014

23 Lægemiddel faglige uddannelser Odense Af et samlet optag på naturvidenskab på 500 nye studerende er omkring halvdelen rettet mod lægemiddelområdet. 45 på biokemi/molekylær biologi 90 på farmaci 128 på biomedicin Nyt campus på vej Over de næste 10 år bliver der investeret mere end 20 milliarder kroner i at skabe et innovativt miljø i europæisk topklasse med et af Danmarks nye supersygehuse, en af Danmarks største forskerparker, Cortex Park, og et endnu stærkere Syddansk Universitet. Cortex Park bliver en af Danmarks største forsker- og videnparker og er en central part i Campus Odense. På det nye campus samles de lægemiddelfaglige uddannelser medicinstudiet flytter tilbage til universitetet, og professionsuddannelser til radiograf og laborant flyttes også til campus. Det skal åbne for endnu mere tværfagligt samarbejde omkring uddannelse og forskning. dansk Universitet. Han slår fast, at den kommende campus rummer store muligheder for at bygge videre på den tradition for samarbejde og for en stærk tværfaglig forskning. Naturvidenskabens betydning Et vigtigt ben i strategien for uddannelserne på fakultet er ifølge Claus Michelsen at synliggøre naturvidenskabens samfundsmæssige betydning. Også her går campusplanerne fint i spænd med den strategi, der allerede er integreret i uddannelserne.»når vi sidder med opbygningen af uddannelserne, så skeler vi også til samfundet og vurderer, hvor der kan være et samfundsmæssigt behov. Der er brug for innovation og vækst og masser af nye arbejdspladser, og det tager vi med i planlægningen. Nu får vi et helt nyt område med bl.a. universitet, hospital og erhverv integreret, og på den måde kan vores forskning blive tværfaglig og lægge op til en større grad af anvendelse. Vi skal som forskere ikke kun skabe erkendelse, men også være bevidste om værdien i det, vi laver altså anvendelsen,«siger Claus Michelsen. Som følge heraf får de studerende i løbet af de to første år indlagt projekter, der skal uddanne dem i også at tænke i anvendelse.»første år har alle de studerende det samme tema, hvor de skal lave et projekt med en naturvidenskabelig problemstilling, producere en poster og præsentere den for en videnskabelig jury, familie og venner. Det andet studieår er bygget op på samme måde, hvor alle skal lave et projekt men denne gang er te- maet innovation med fokus på udvikling. De studerende skal udvikle en idé og ved hjælp af naturvidenskabelig metode færdiggøre projektet, som afsluttes med en præsentation for erhvervslivet. Ud over projekterne opfordrer vi desuden de studerende til at få perspektiv på uddannelsen, fx gennem praktikophold, udlandsophold, fag på et andet studie eller lign,«siger Claus Michelsen. Data skal på plakaten Udover det bærende fokus på tværfaglighed og uddannelsernes anvendelighed, så er data og håndteringen af data et område, som har høj prioritet i uddannelsernes sammensætning på nuværende tidspunkt og i planlægningen af den nye campus.»sundhedsvidenskaben og de biologiske videnskaber retter sig i stigende grad mod de enorme mængder biologisk data, som forskerne inden for lægemiddelområdet skal kunne håndtere. Det kommer til at præge vores uddannelser fremover, at computeren er mere og mere et centrum for forskningen. Der er brug for kompetencer inden for datahåndtering og sundhed, og derfor er de tre ben i vores strategi: teori, eksperiment og data,«siger Claus Michelsen. Han fremhæver igen fordelen ved den tværfaglige forskning, som på sigt vil give mulighed for at etablere nye uddannelsesretninger i krydsfeltet mellem fx datalogi, biologi og sundhed - både blandt kandidater og ph.d.-studerende. Regionens universitet Ifølge Claus Michelsen er universitetets fremtidsplaner ikke kun rettet mod campusprojektet, men også mod at få etableret Syddansk Universitet som regionens universitet og positionere universitet blandt de andre. Han siger:»man kan sige, at vi er det mindste af de store og den store blandt de små universiteter. Vi skal stadig lægge os i selen for at tiltrække de studerende og har et forholdsvis lavt optag. Men universitetet udvikler sig, og vi har stort fokus på at samarbejde med erhvervslivet, at tiltrække de internationale studerende og som sagt den tværfaglige forskning.«et andet tiltag er, at der på sigt skal være færre blindgyder på uddannelserne.»det skal være nemmere at komme videre med sin uddannelse og bygge på. Det gælder især professionsuddannelserne, hvor det kan være svært at komme videre fra en professionsbachelor til en kandidat, men i høj grad også på de øvrige uddannelser, hvor vi skal blive endnu bedre til at udnytte tværfagligheden,«siger Claus Michelsen. pharma januar

24 Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Farmaceuter skal autoriseres Pharmadanmark beder nu sundhedsministeren om at etablere en autorisationsordning for farmaceuter som sundhedspersoner. Autorisationsordninger findes allerede for en lang række professioner i Danmark. Farmaceuter bør være underlagt samme autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i Danmark, fastslår Pharmadanmark i en henvendelse til sundhedsminister Astrid Krag. Henvendelsen er udarbejdet i tæt samarbejde med de sundhedsvidenskabelige fakulteter på KU og SDU og Danmarks Farmaceutiske Selskab altså repræsentanter for den samlede farmaceutstand.»i alle de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, betragtes farmaceuter som sundhedspersoner og er derfor som noget helt naturligt underlagt autorisationsordninger. Sådan er det ikke i Danmark, men det mener vi, at der er gode, saglige argumenter for, at der skal laves om på,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed er der i Danmark indført autorisationsordninger for en lang række stort set alle sundhedspersoner. For nogle grupper er der alene tale om en titelbeskyttelse, og for andre grupper er der udover titelbeskyttelsen også et forbeholdt virksomhedsområde. Formålet med autorisationsordningerne er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Notat og lovtekst Pharmadanmarks henvendelse til sundhedsministeren består af et notat, som belyser og begrunder behovet for en autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner. Der er også vedlagt et udkast til lovtekst for at gøre det så ligetil og konkret for ministeriet som muligt at gå videre med sagen. Arbejdet med henvendelsen har stået på siden september sidste år. I notatet er det væsentligste argumenter for en autorisationsordning: Farmaceuter er i stigende grad i direkte og selvstændig kontakt med patienter til gavn for patientsikkerheden, men også til potentiel fare, såfremt farmaceuten ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Farmaceuter bærer en beskyttet titel, og erhvervet er reguleret af samme EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som de øvrige autoriserede sundhedspersoner. Der er på nuværende tidspunkt et hul i lovgivningen, som resulterer i manglende sanktionsmuligheder over for farmaceuter, der ikke er ansat på apotek. Manglende autorisationsordning er en barriere for den fri bevægelighed og som sådan i strid med intentionerne med EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. En autorisationsordning vil bidrage til afbureaukratisering på hospitalerne. Farmaceuter spiller en større rolle Antje Marquardsen peger på, at de professioner, som er autoriseret efter lov om autorisation af sundhedspersoner, er karakteriseret ved, at de udfører en sundhedsfaglig virksomhed med direkte patientkontakt og ansvar for patientbehandling, samt at den autoriserede har en vis selvstændighed i virksomhedsudøvelsen. Autorisationen er også et udtryk for, at sundhedspersonens faglige virksomhed anses for at være af en vis farlighed.»det er veldokumenteret, at farmaceuter spiller en væsentlig og voksende rolle i forhold til optimering af lægemiddelanvendelsen, patientsikkerheden og kvaliteten af centrale områder af sundhedsvæsenets ydelser. Håndtering og anvendelse af lægemidler er potentielt forbundet med risiko for medicineringsfejl og alvorlige bivirkninger. Dermed er det også indiskutabelt, at farmaceuter arbejder inden for et område, som er forbundet med ganske store risici for patientsikkerheden,«siger hun. Farmaceuter er også i direkte og selvstændig kontakt med patienter både på hospitaler, hvor de bl.a. gennemfører me- 24 pharma januar 2014

25 Disse grupper er autoriserede Autorisationsloven omfatter følgende sundhedsprofessioner: læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere, fodterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Danmarks Farmaceutisk Selskab:»Danmarks Farmaceutisk Selskab ønsker, at farmaceuter bliver omfattet af autorisationslovens regler om ansvar og tilsyn på lige fod med alt andet sundhedspersonale. Farmaceuten kan dermed selvstændigt drages til ansvar for egne handlinger. Det vil kunne styrke patientens tillid, samt øge mulighederne for at farmaceuternes råd til bedre medicinefterlevelse efterleves i praksis.«alejandra Mørk, formand for Danmarks Farmaceutiske Selskab, og Dorte Glintborg, formand for Sektion for Klinisk Farmaci, i brev til Sundhedsminister Astrid Krag. dicingennemgange, på apoteker, hvor de rådgiver om korrekt brug af lægemidler, men også i stigende grad også uden for apoteksvæsenet, fx i kommunalt regi til eksempelvis at indgå i det team af sundhedspersoner, som varetager behandlingen af beboere på plejehjem.»farmaceuter i apotekssektoren, på hospitalerne og i andre dele af sundhedssektoren er i praksis en del af det sundhedspersonale, som varetager lægemiddelbehandlingen af patienter og bør derfor omfattes af bestemmelserne i autorisationsloven,«fastslår Antje Marquardsen. Stilles dårligere Antje Marquardsen fremhæver også, at en autorisationsordning vil være en fordel, når danske farmaceuter søger ansættelse i udlandet. Problemet er i dag bl.a., at sundhedsmyndighederne i andre EU- lande kræver, at farmaceuter skal kunne fremvise et certifikat for at kunne opnå autorisation, men sådan et udsteder den danske Sundhedsstyrelse ikke, fordi danske farmaceuter altså ikke er autoriserede.»i realiteten betyder den manglende danske autorisationsordning, at danske farmaceuter stilles dårligere end farmaceuter i andre EU-lande, og at den manglende autorisation er en barriere for arbejdskraftens frie bevægelighed, som er hovedintentionen med EU direktivet om gensidig anerkendelse af kvalifikationer,«siger hun. Opbakning fra alliancepartnere Notatet om behovet for en autorisationsordning er skrevet med input fra en baggrundsgruppe, der har bestået af: Sven Frøkjær og Ulf Madsen, KU- SUND Kim Brøsen, Lise Aagaard og Kent Kristensen, SDU-SUND/SAMF Dorte Glintborg, Anton Pottegård, Trine Rune Høgh Nielsen, Birgit Toft og Helle McNulty, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Sektion for Klinisk Farmaci. Herudover er notatet blevet fremsendt til orientering til Sygehusapotekernes Koordinationsudvalg, Amgros, Farmakonomforeningen og Apotekerforeningen. Alle har meldt positivt tilbage på nær Apotekerforeningen, som behandler henvendelsen på foreningens kommende bestyrelsesmøde. pharma januar

26 Selvledelse & Trivsel Af Malene Gude, Gude Coaching Frygten for det Hvis de ukendte udfordringer i 2014 enten kan mødes med lammende frygt eller kan bruges som drivkraft, hvilken version vælger du så? 2014 ligger ren og ubeskrevet foran os. Fristende som nyfalden sne og samtidig frygtindgydende som en stormende Bodil. Alt efter din aktuelle sindstilstand. For nogle dage kan vi bare det hele. Andre dage gruer vi for at blive afsløret i ingenting at kunne. Vi ved det godt: Frygten er en del af vores basale eksistensvilkår. Vi er helt utrolig dygtige til at fokusere på det, vi ikke har (fuld) kontrol over. Tag bare vores uudtømmelige emne, vejret. Eller hvorvidt din mail bliver læst og besvaret. Eller bekymringer om ikke at være god nok og om alt det, der kan gå galt i dit jobliv. Det betyder, at det ubeskrevne blad, det nye år og usikkerheden kan enten mødes med en lammende frygt eller kan bruges som drivkraft til at nå det, vi ønsker. Usikkerhed et grundvilkår Vi er gået fra landbrug til industrisamfund og er på vej ind en ny og udefineret epoke. Hvad bliver det næste? Vi taler om et vidensamfund med viden som råstof. Mange akademikere bliver målt på resultater relateret til at samle og dele viden frem for på antal arbejdstimer, og de har derfor allerede flydende arbejdstid. Og ja, også selv om du er i vagtskema på apotek eller sygehus eller har 37 timers uge i det private, så kan du selv eller arbejdskulturen sætte forventninger om ekstra indsatser, artikellæsning og efteruddannelse på frivillig basis. En akademiker kan regne med at skifte job 5-10 gange i løbet af sin karriere. Der er talt meget om, at vi skal vænne os til ikke længere at have et job for livstid. At der ikke længere findes noget, der hedder jobsikkerhed. Hvis du ikke bryder dig om grundvilkårene i dagens arbejdsmarked, så er det nemmere at begræde end at lave om på. Her gælder altså reglen om at forholde sig til verden, som den er - ikke som den burde være! Vi må med andre ord se i øjnene, at der ikke længere findes begreber som livstidsstillinger, og at tjenestemænd er en uddøende race. At vi arbejder i en global kontekst frem for en lokal. Foranderlighed en drivkraft? Når det er sagt, så er det måske heller ikke så slemt endda. Faktisk er jeg slet ikke så sikker på, at jeg hellere ville have tidligere tider. I 1920 erne fandtes hverken velfærdssamfund, pensionsordninger og fri i weekenden eller det sociale sikkerhedsnet, som vi har i dag. Krisen ramte, og det hele kulminerede i nok det mest utrygge af alt, nemlig 2. verdenskrig. Selv en anerkendt forsker som Niels Bohr var også dengang afhængig af løbende donationer og internationale kolleger til at drive sin forskning videre fremad. Bohr levede, så vidt jeg kan bedømme, altså ikke i nogen romantisk og tryg verden. Usikkerhed var altså et grundvilkår. Ikke desto mindre så kom der aldeles banebrydende ny forskning ud af hans institut. Med andre ord, så må jeg udfordre den romantiserende illusion om fortidens gyldne tider og livslange ansættelsesforhold. Sat på spidsen, så drømmer vi om tidligere tider og tryghed, fordi vi er så pokkers magelige og ikke mindst tryghedssøgende, når vi har denne her grundlæggende angst for, hvad fremtiden skal bringe. Vi ved endnu ikke, hvad der kommer efter industrividen- eller velfærdssamfundet. Men kunne verdens foranderlighed ligefrem være en drivkraft i hverdagen? Du er selvstændig så sæt i værk! Hvis du tænker over det, så er vi alle selvstændige. Uanset om vi er lønmodtagere eller har egen virksomhed. Du har ingen garanti for, at apoteksmonopolet består, at dit projekt ikke stoppes, at dit arbejde ikke flyttes til et andet land eller erstattes af nye teknologier. Der findes ikke et begreb som jobsikkerhed. Men vi kan have en opfattelse af, at vi har mere sikkerhed som ansat end som selvstændig. Og det kan være trygt og rart og endda mageligt at have dette tilhørsforhold. Samtidig har krisen givet grobund for en stressende følelse af at være ansat på lånt tid. Når nu vi ikke kender dagen i morgen, så gælder det om at gøre sig umage nu og her. For du er ikke 26 pharma januar 2014

27 ubeskrevne blad bedre end dit seneste resultat. Dermed er dit eget udførte arbejde det, som giver dig sikkerhed på jobbet. Men du bør også have et øje på, hvordan du potentielt kan vokse fremover, så du sikrer din markedsværdi. Sæt i værk! Du kan med fordel tænke over: Det er aldrig vejrets skyld, når det ikke går godt. Koncentrer dig i stedet om de ting, du kan påvirke. Hvordan kan dit nuværende job/projekt føre dig til dit næste job/projekt? I stor og lille skala. Vel vidende, at du også kan vælge at fortsætte i samme rolle. Men hvis du ikke gør dig overvejelserne, så bliver din mulighed for selv at påvirke din aktuelle situation og dine valgmuligheder mindre. Du får dit job qua dine kompetencer OG dit potentiale. Det er derfor naturligt, at du også tænker over, hvordan dit job styrker dine kompetencer yderligere. Hvis du er stationær i en dynamisk verden, så falder din markedsværdi. Nutidens teenagere ved ikke, hvad et kassettebånd er - og du klarer dig i øvrigt uden. Din markedsværdi afhænger både af, hvad du ved, OG hvem du kender. Så plej dit netværk, og sæt nye ting i værk. Hjælp andre, så hjælper nogle andre dig. Identificer: Hvad vil jeg gerne lære i mit nuværende job? Hvad skal det give mig? Hvordan og hvem skal betale? Lad dig ikke stoppe af undskyldninger som mangel på tid og penge. Hvis du virkelig vil, så finder du en løsning. Brug sparring, netværk eller coaching til at blive klogere. Tag stoptesten: Hvis du skulle vurdere værdien af samarbejdet mellem dig og dit firma - altså bedømme om det er en fordelagtig handel - skal samarbejdet så fortsætte de næste år? Hvis de ukendte udfordringer i 2014 enten kan mødes med lammende frygt eller kan bruges som drivkraft, hvilken version vælger du så? Med ønsket om et bragende godt nytår! pharma januar

28 Kort om Lange udsigter for strammere medicoregler EU s sundhedsministre synes ikke umiddelbart at kunne blive enige om skærpede regler for medicinsk udstyr, herunder højrisikoudstyr som implantater. Dermed kan implementeringen af lovgivningen bliver forsinket. Pharmadanmark ser med bekymring på risikoen for, at det vil trække ud med at give patienterne en meget tiltrængt bedre beskyttelse.»vi var skuffede over, at EU-Parlamentet ikke gik længere end som så, da det for nylig vedtog en række skærpelser af lovgivningen for medicinsk udstyr. Ikke mindst fandt vi det ærgerligt, at man ikke ville arbejde for at etablere en central godkendelsesmyndighed for højrisikoudstyr. Men når det er sagt, repræsenterede parlamentets foreslåede stramninger trods alt en forbedring af patientsikkerheden, som vi længe har påpeget er helt nødvendig. Derfor er enhver forsinkelse af den endelige vedtagelse af lovgivningen problematisk,«siger Arne Kurdahl, adm. direktør, Pharmadanmark. Han fortsætter:»at parlamentet ikke kunne enes om bringe lovgivningen for medicinsk udstyr på niveau med lægemiddelområdets er og bliver et nederlag for patientsikkerheden. Men en længere forsinkelse forårsaget af uenighed landene imellem vil være et dobbelt nederlag for patientsikkerheden.«pharmadanmarks holdning er, at højrisikoudstyr kan være til lige så stor og ofte større fare for patientsikkerheden end flere lægemidler, bl.a. fordi de i modsætning til lægemidler bliver i kroppen. Derfor er det oplagt, at der skal være tydeligere krav til og bedre kontrol af disse produkter. Derfor bør de være underlagt de samme principper som lægemidler. EU Parlamentet vedtog i oktober en række stramninger, og den endelige lovtekst skal herefter forhandles færdig med Ministerrådet. Først når ministrene bliver enige, kan de begynde forhandlingerne med parlamentet. Kæmpe overskud på apotekerne Det gennemsnitlige overskud pr. apotek før udligning steg med cirka 34 procent fra 2011 til 2012, mens omsætningen er faldet med 4 procent. Det viser Sundhedsstyrelsens undersøgelse af apotekernes driftsforhold i Dan Rosenberg Asmussen, viceadm. direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer udviklingen således:»det store omsætningsfald på apotekerne skyldes faldende priser. Et prisfald, som fortsætter i De faldende priser skyldes, at en række meget brugte lægemidler er gået af patent, hvorefter der er markedsført væsentligt billigere generiske kopier. Apotekerne substituerer til de billigere kopilægemidler, hvorfor prisfaldet kommer ekstremt hurtigt efter patentudløb. Selve aktivitetsniveauet, altså hvor mange pakninger der ekspederes, er stort set uændret. Da apoteket får et fast honorar pr. pakning giver den faldende omsætning ikke anledning til en faldende avance.«han fortsætter:»samtidig udviser apotekerne stor udgiftstilbageholdenhed i øjeblikket. Det hænger nok sammen med den politisk usikre situation, som fører til et fald i apotekernes investeringer. Det skaber en kunstig større bundlinje. Mange apoteker har tidligere investeret i at bygge om og købe fremtagningsrobotter, som henter medicinen frem til skranken. Den slags er der færre, der tør kaste sig ud i lige nu. Det giver et større overskud. Vores forventning til apotekets overskud for 2013 er, at det er tilbage på 2011-niveau.«. I Pharmadanmark konstaterer adm. direktør, Arne Kurdahl, at det sjældent ses, at tilbageholdenhed med investeringer i fx at øge effektivitet og kundevenlighed giver så store overskud på bundlinjen.»apotekerforeningen plejer at forklare apotekernes høje produktivitet med stor parathed til at investere, så på den baggrund er forklaringen usædvanlig. Realiteten er vel, at der både er sket betydelige investeringer, og at der har været en mærkbar reduktion i antallet af apoteksfarmaceuter i de seneste par år. Sammenholdt med apotekernes løntilbageholdenhed er det nok i højere grad i de to faktorer, at forklaringen skal findes,«siger han. 28 pharma januar 2014

29 Tjek din mailbox Pharmadanmark udsender hvert kvartal det gratis nyhedsbrev Pharma Student med bl.a. gode råd om studieteknik og karrierevalg, arrangementer for studerende og nyt om farma, biotek og medico. Så hold øje med din indbakke det nye udgave af Pharma Student med fokus på studiejob blev udsendt 9. januar. Læs mere om Pharmadanmarks tilbud til studerende på under medlemskab. pharma januar

30 Pharma Af Christian K. Thorsted / Foto Lars Skaaning Pharmadanmark går i rette med artikel i Ugeskrift for Læger Ugeskrift for Læger bragte i slutningen af 2013 en artikel, hvor to reservelæger argumenterer for, at der er svag evidens for brugen af medicingennemgang på sygehuse. Pharmadanmark mener langt fra, at artiklen er overbevisende, og har nu fået bragt et modsvar i ugeskriftet.»i en tid, hvor vores akutmodtagelser er økonomisk pressede, bør Region Hovedstaden og andre danske regioner nøje overveje, om medicingennemgange skal indføres systematisk på baggrund af en relativt svag evidens.«sådan lyder konklusionen i en artikel, som Ugeskrift for Læger bragte i november sidste år. Pharmadanmark er helt uenig i konklusionen og sætter i et svar i ugeskriftet spørgsmålstegn ved det Cochrane Review, som ligger bag den kritiske artikel.»mange sygehuse benytter sig af medicingennemgang, og derfor er det naturligt, at indsatsen diskuteres. Desværre giver artiklen ikke det bedste udgangspunkt for en sådan debat, fordi valget af kilder og brugen af disse ikke i alle tilfælde medvirker til at tegne et retvisende billede,«skriver Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent i Pharmadanmark, i indlægget. Det er reservelægerne Andreas Lundh og Mikkel Christensen, som står bag artiklen i ugeskriftet. Artiklen er skrevet på baggrund af et Cochrane Review om medicingennemgange hos indlagte patienter, som de publicerede sidste år. I deres review fandt de ingen effekt af medicingennemgange på dødelighed og genindlæggelser, men medgav, at medicingennemgange dog syntes at mindske antallet af skadestuebesøg. De ville heller ikke udelukke en effekt på andre endepunkter såsom antal af lægemidler, compliance og patienttilfredshed. Andreas Lundh og Mikkel Christensen skrev i artiklen, at de fandt ideen bag medicingennemgange fornuftig, men pegede på, at de er meget ressourcekrævende. De angav, at en farmaceut i gennemsnit bruger 2 timer og 20 min pr. patient. Derfor vil det koste kroner at forhindre skadestuebesøg for en patient i et år, anslog de. Samtidig hæftede de sig ved, at lægerne kun i ringe grad følger anbefalingerne fra de kliniske farmaceuter kun mellem 18 og 39 procent bliver fulgt, skrev de. Anbefalinger følges Men Marie Fog afviser de to reservelægers argumentation og ikke mindst deres brug af kilder.»konklusionen om, at lægerne kun i ringe grad følger anbefalingerne, står i skærende kontrast til erfaringerne fra de kliniske farmaceuter, som ser en implementeringsgrad på helt op til 70 procent,«skriver hun i artiklen. Marie Fog fremhæver en undersøgelse fra 2013 foretaget på Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Lillebælt. Den dokumenterer, at 59 procent af anbefalingerne blev fulgt. 47 procent af de forhold, som farmaceuterne påpegede, blev efterfølgende vurderet til at kunne have alvorlige konsekvenser. Hun afviser også blankt, at kliniske farmaceuter bruger så meget tid på medicingennemgange, som de to reservelæger påstår.»de henviser til det svenske Gillespiestudie fra Man kan dog ikke sammenligne den undersøgte svenske metode med den, som anvendes i danske akutafdelinger. Gillespie-metoden er 30 pharma januar 2014

31 langt mere omfattende og indeholder bl.a. medicinanamnese, monitorering under indlæggelse og samtale med patienten.«hun fortsætter:»man kunne i stedet have trukket paralleller til den såkaldte LIMM-model, også fra Sverige, der er beskrevet og evalueret i adskillige publikationer. Her konkluderer man, at for hver time farmaceuten bruger på medicingennemgang, spares der en time blandt det øvrige sundhedspersonale.«hun mener, at en anderledes brug af kilderne og et andet kildevalg fra forfatternes side ville have nuanceret billedet af værdien af medicingennemgange. Fagpolitik må ikke blokere Marie Fog skriver, at man sagtens kan diskutere, hvilken faggruppe der skal fortage medicingennemgange, og om der er evidens for, at det gør en forskel, om den ene eller anden faggruppe udfører dem.»erfaringen er, at kliniske farmaceuter øger fokus på rationel og sikker brug af medicin. Når man tager mængden af medicineringsfejl i betragtning, virker det hensigtsmæssigt, at begge fagligheder er til stede og supplerer hinanden. Et sådant fagligt miljø synes på alle måder at være gavnligt for både det sundhedsfaglige personale og i særdeleshed for patienterne. Patienterne bør få den bedste behandling, og ikke mindst derfor bør fagpolitik ikke blokere for de rigtige løsninger,«slutter hun i artiklen. pharma januar

32 Branche Af Christian K. Thorsted Én indgang for industrien til kliniske forsøg Danmark har i de senere år mistet mange af de både tidlige og sene stadier af industrisponsorerede lægemiddelforsøg. Det skyldes bl.a., at samarbejdet mellem lægemiddelvirksomheder og hospitaler langt fra er optimalt. Det skal initiativet Èn indgang for industrien til kliniske forsøg afhjælpe. Fra politisk side er der blevet gjort forskellige forsøg på at bremse det kraftige fald i industrisponsorerede lægemiddelforsøg. I slutningen af 2010 etablerede Region Hovedstaden således Clinical Trial Alliance for at skabe bedre samarbejdsmuligheder mellem forskere og industri et initiativ som farmaceut Britta Smedegaard Andersen stod i spidsen for, og som hun blev interviewet om til Pharma i oktober 2011.»Siden blev Clinical Trial Alliance til Èn indgang for industrien til kliniske forsøg og er blevet til en fast forankret funktion i Region Hovedstaden. Og nu er det udvidet til at omfatte alle landets regioner,«fortæller Britta Smedegaard Andersen, specialkonsulent, - kliniske forsøg, Region Hovedstaden. Baggrunden for etableringen af den fælles regionale indgang er, at alle regioner via økonomiaftalen med regeringen i 2012 forpligtede sig til at have en funktion magen til Region Hovedstadens. Hver region har derfor nu ansat en regional koordinator for industrisamarbejde omkring kliniske forsøg, og de arbejder tæt sammen som et nationalt netværk. Regionernes jurister er også gået sammen i et nationalt netværk, som arbejder for at få udarbejdet standard samarbejdsaftaler, CTA er (Clinical Trial Agreement) med industrien på tværs af regioner.»vi har etableret en landsdækkende feasibilityservice, som går ud på, at vi tilbyder industrien hjælp til at finde potentielle samarbejdspartnere omkring kliniske forsøg. Hvis et firma kontakter os som led i feasibility, tilbyder vi at finde forslag til investigatorer i specifikke kliniske forsøg nationalt; det vil sige, at hvis industrien kontakter en af os i netværket, så koordinerer vi et samlet svar med navne og kontaktdetaljer til firmaet inden for fire arbejdsdage. På sigt arbejder vi også på en national løsning, som vil kunne tilbyde at understøtte feasibility med registersøgninger af, hvor patienter med en specifik diagnose findes. Tilbuddet omkring hjælp til feasibility er der blevet taget overordentligt godt imod, og det vurderes at være et rigtigt godt kort at kunne fortælle om i udlandet,«fortæller Britta Smedegaard. Hun forklarer videre, at man i Èn indgang for industrien til kliniske forsøg også arbejder strategisk.»vi ønsker at deltage i den politiske debat om tiltag, der kan hjælpe til, at vi som land vedbliver at være et attraktivt sted at udføre klinisk forskning,«siger hun. Optimering af gennemførsel Som en udløber af en strategisk samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden, KU og GlaxoSmithKline (GSK) er Region Hovedstaden gået i dialog med industri og landets lungemedicinere om muligheder og interesse i at etablere et lungemedicinsk netværk, som kan fungere som et samlet kontaktpunkt for industrien omkring lungemedicinske kliniske forsøg. Dette initiativ er løftet ind i det nationale netværk, og i december vedtog landets lungemedicinere et kommissorium som fundament i lungemedicinsk netværk. Idéen med et lungemedicinsk netværk er at optimere feasibilityprocessen ved, at alle feasibilities i fremtiden skal til lungemedicinsk netværk via den nationale koordinator, hvorfra der samlet svares tilbage til firmaet om mulighederne for gennemførsel af forsøget. Således skal hver enkelt investigator ikke 32 pharma januar 2014

33 kontaktes direkte af firmaet i fremtiden for at gennemføre feasibility inden for lungemedicin i Danmark, men processen optimeres ved at bruge lungemedicinsk netværk som kontaktflade.»vi håber, at lungemedicinsk netværk kan bidrage til optimering af gennemførsel af kliniske forsøg i Danmark med for eksempel hurtig opstart af forsøg og rekruttering af flere patienter pr. center pr. forsøg,«siger Britta Smedegaard, der er valgt som national koordinator. Et andet initiativ, som der vil blive arbejdet med i Én indgang netværket, er forholdene omkring tidlig fase forsøg i Danmark. Med regeringens INNO+ initiativ og vedtagelse af finanslov 2014 med etablering af specialespecifikke tidlig fase enheder er startskuddet gået til, at man nationalt skal tænke professionelle løsninger for sådanne enheder, som kan hjælpe med at trække tidlig fase forskning (proof-of-concept) til Danmark.»Kan vi etablere flere stærke sygdomsspecifikke tidlig fase klinikker som fase I enheden Phase I Unit på Rigshospitalet, vil vi have gode muligheder for at manifestere os internationalt,«siger Britta Smedegaard Andersen. Kurven knækket Allerede nu er der noget, som tyder på, at fokusset på at forbedre rammevilkårene for klinisk forskning i Danmark har hjulpet. Efter drastiske dyk i Danmark de seneste fem år i de virksomheds-igangsatte kliniske forsøg, er der i alt fald tegn på, at den nedadgående kurve over antallet af kliniske forsøg er knækket. Lægemiddelindustriforeningens (Lif) og Dansk Bioteks årlige undersøgelse af de respektive medlemsvirksomheders kliniske forskning viste således, at der var 297 igangværende virksomheds-initierede Pharma omtalte i oktober 2011, at farmaceut Britta Smedegaard skulle stå i spidsen for Clinical Trial Alliance i Region Hovedstaden. Initiativet skulle bremse faldet i antallet af lægemiddelforsøg i Danmark. Nu er initiativet udvidet til hele landet. pharma januar

34 Boksord pharma in english The January edition of Pharma features articles on Danish medtec industry, authorisation legislation for pharmacists and a new satisfaction survey for members of Pharmadanmark. Danish medical devices and pharmaceuticals: Common challenges and opportunities Growth, challenges and, not least of all, the need for highly trained workers are to a large extent common to the pharmaceutical and medical device industry. Both now and looking forward, Pharma is focussing on Danish medical devices the trends, the businesses and the people within it. In Denmark we have developed a large and innovative medical device industry an industry that is in many ways starting to resemble the pharmaceutical industry, not least in terms of the need for highly trained workers. Looking forward, this need will grow as the authorities requirements for documentation of the quality and safety of products must be expected to increase. This is also partly why we at Pharmadanmark are increasingly focussing on the medical device industry and its job opportunities for our members. The pharmaceutical and medical device industries need the same job functions, for example in relation to safety, and we can already see a labour market in which a rich exchange of competence takes place between the two sectors explains Antje Marquardsen, Chairman of Pharmadanmark. The medical device industry is highly fragmented between various niche areas and covers a broad range of products from sticking plasters and wheel chairs to pacemakers and artificial knees. But even though there may still be a very long way from a medicinal product to a medical device, the similarities between the pharmaceutical industry and the medical device industry are very pronounced. The trends within the pharmaceutical and the medical device industry do not conflict with one other, quite the opposite. They are two parts of the same system and supplement one another well in terms of sales and innovation, and they both share growth in common. The medical device industry is, among other things, characterised by highly specialist workers, and it is precisely these specialist workers that are another common feature between the two industries asserts Peter Huntley, Director of Medicoindustrien. Chose product development within the medical device industry When Morten Vestergaard had completed his training as a pharmacist in 2007, he had two offers open to him and had to choose between medical devices and pharmaceuticals. He chose a job with the medical device company Contura. Above all, I wanted a job in product development, but you can t get very far in the industry without a PhD, and so I had a good look round, including in the regulatory area, at Contura and a pharmaceutical company. I was offered both jobs, but when I got a chance to work with product development at Contura, I chose that explains Morten Vestergaard, development & operations manager at Contura. It proved a good choice in the sense that there were many tasks, and Morten Vestergaard was thrown in the deep end right away. 34 pharma januar 2014

35 New satisfaction survey Pharmadanmark will shortly be conducting for the third time a Membership Satisfaction Index (MSI) survey of the association s members. The hope is that the results will be at least as good as two years ago. That time, the association s members were the most satisfied graduates. When Pharmadanmark first conducted the MSI survey in 2009, the results were excellent, and even better the second time in Of course, we would love to see a continued improvement in satisfaction among members. But it is not merely a question of putting up a good showing in the survey. It is primarily a question of getting a reliable assessment of members satisfaction, so we can use the results to become even better asserts Bente Gade, Head of Member Relations at Pharmadanmark. From 2009 until 2011, general satisfaction among Pharmadanmark s members rose by five index points, and loyalty by six index points. The results were the best among the participating graduate professional organisations. Pharmadanmark disputing article in the Journal of the Danish Medical Association At a time when our emergency wards are financially hard-pressed, the Metropolitan Region and other Danish regions should consider carefully whether medical reviews should be introduced systematically on the basis of relatively weak evidence. That was the conclusion of an article that the Journal of the Danish Medical Association drew in November last year. Pharmadanmark completely disagrees with this conclusion and in a response in the journal casts doubt on the Cochrane Review, which lies behind the critical article. Many hospitals use medical reviews, and so it is natural for the contribution to be discussed. Unfortunately, the article does not provide the best starting point for such a debate because the choice of sources and their use does not in all cases help paint an accurate picture writes Marie Fog, pharmaceutical consultant at Pharmadanmark, in the contribution. Among other things, she rejects a claim that doctors follow the recommendations of clinical pharmacists only to a small extent. This is in sharp contrast to the experiences of clinical pharmacists, who see an implementation level of as much as 70%, she writes in the article. As a regular part of the magazine, Pharma now includes pages in English where readers with an international background may get a brief summary of its most relevant content both news from Pharma danmark and from the pharma ceutical field in general. Pharmacists must be authorised Pharmacists should be subject to the same authorisation legislation as other health practitioners in Denmark, claims Pharmadanmark in a submission to health minister Astrid Krag. The submission has been drawn up in close cooperation with the health faculties at KU and SDU and Danmarks Farmaceutiske Selskab (the Danish Pharmaceutical Society), i.e. representatives from the entire pharmaceutical profession. In all the countries with which Denmark normally compares itself, pharmacists are regarded as health practitioners and are therefore quite naturally subject to authorisation schemes. This is not the case in Denmark, but we think that there are sound, objective arguments for changing this asserts Antje Marquardsen, Chairman of Pharmadanmark. Under the licensing of health professionals and healthcare act, authorisation schemes have been introduced in Denmark for a range of (largely all) health practitioners. The aim of the authorisation schemes is to improve patient safety and promote the quality of the health system s services. pharma januar

36 FERIEBOLIGER PHARMAFORSIKRING Forsikringsforeningen for medlemmer af Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening Se billeder af husene på Pharmaforsikrings hjemmeside Nu foretages der lodtrækning for sommer- og efterårssæsonen 2014 i Pharmaforsikrings ferieboliger i Le Broc, Nice, Lucca i Toscana og på Bornholm. Er du Tryg familie kunde, d.v.s. er du registreret som Farmaceut Familie kunde, eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse forudsætninger, vil din ansøgning ikke blive behandlet. Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri og husdyr må ikke medbringes. Le Broc, som er en lille sydfransk landsby, ligger ca. 25 km. fra Nice og ca. 1 times kørsel fra Italien. Bebyggelsen er udformet som en terrassebebyggelse og ligger 450 m. over havet med en enestående udsigt. Hus 1. nr. 17 Huset er på ca. 76m 2 i to plan med en stue og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er fladskærms tv med danske kanaler og stereoradio med cd-afspiller. På 1. sal er der to soveværelser med fransk altan, barneseng, høj stol, nyere badeværelse med vaskemaskine. Separat toilet med håndvask. Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i stuen. Der må max. være seks personer. Udenfor er der en stor terrasse med markise og havemøbler. Hus 2. nr. 23 Huset er på ca. 70m 2 i et plan med stue og to soveværelser. Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i stuen. Der må max. være seks personer. Ellers er alt det samme som i hus nr. 1. Til bebyggelsen hører swimmingpool, tennisbaner og squash-baner. Udlejning for sæsonen, som er fra 24. maj til 18. oktober, sker ved lodtrækning. Lejen udgør kr ,- pr. uge + slutrengøring. Indtil 24. maj og fra 18. oktober til 27.december er lejen kr ,-. Her kan man leje husene uden lodtrækning. Det er ikke muligt at leje husene uden for sæsonen for 2015, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september. Deltagelse i lodtrækningen sker ved at indsende en ansøgning på Pharmaforsikrings hjemmeside under sommerhuse. Hvis der ønskes flere forskellige uger, skal der indsendes en ansøgning for hver uge. Send 1. prioritet først. Hvis der står, at vi ikke kender dit telefonnummer, går du blot videre i processen. Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 14. februar Hvis du har specielle ønsker m.h.t. at leje hus 1 eller 2, så anfør venligst dette, ellers vil du få det hus, som er ledigt i den ønskede periode. Vi skal gøre opmærksom på, at bookingsystemet desværre ikke virker på ipad og lignende enheder, som ikke fungerer med Java. pharma januar pharma januar 2014

37 Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jette Hansen, og på foreningens hjemmeside Lucca, Toscana, Italien Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat. Huset ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde op ad en blød bjergskråning, der vender mod syd. Lejligheden er på 128m 2 i to etager med det synlige tagtømmer i de skrå lofter på øverste etage, hvilket gør lejligheden utrolig smuk og intim. I lejligheden til seks personer er der to badeværelser, tre soveværelser og integreret køkken/stue. Der må max overnatte otte personer, men der er kun senge og sengetøj til seks. Der forefindes tv, stereoradio og alt i børneudstyr. I køkkenet er der komfur, køleskab, fryser, opvaskemaskine samt vaskemaskine. Der findes air-condition. Der hører swimmingpool incl. børnepool til lejligheden, som ligger 50 meter fra terrassen, som er placeret 10 meter fra huset med en fantastisk udsigt. Udlejning for sommersæsonen, som er fra 24. maj til 18. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående. Lejen udgør kr ,- pr. uge + slutrengøring Uden for sæsonen er lejen kr ,- Her kan man leje lejligheden uden lodtrækning. Det er ikke muligt at leje lejligheden uden for sæsonen 2015, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september. Bornholm, Svanebakken i Svaneke Huset ligger med en enestående udsigt over Svaneke by og Østersøen. Der er gåafstand til byen og klippebadestrand. Huset er i to plan, i alt ca.105m 2 med fire soveværelser til max. ni personer. I stueetagen er der alrum med lille brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med to udgange til terrassen og to soveværelser. Farve-tv med digitalbox til Canal+ og fællesantenne, DVD, stereoanlæg med cd-afspiller. I køkkenet forefindes køleskab, elkomfur med grill og ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og diverse køkkenting. Badeværelse med bruseniche, toilet, vaskemaskine og tørretumbler, På 1. sal er der to værelser og opholdsstue med sovesofa + toilet. Der er barneseng og triptrap stol samt div. børneudstyr. Udlejning for sæsonen, som er fra 24. maj til 18. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående. Lejen udgør kr ,- pr. uge + slutrengøring. Uden for sæsonen er lejen kr ,-. Her kan man leje huset uden lodtrækning. Det gælder for alle husene, at de udtrukne får besked via mail i uge 8/9. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 10/11. Hovden, Norge Hytten er beliggende i et hytteområde 290 km. fra Oslo og 214 km. fra Kristianssand. Hytten er på 88 m 2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og fire soveværelser. Der findes tv med danske kanaler, DVD og radio med cd-afspiller. Køkkenet er forsynet med elkomfur med ovn, køleskab, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Der findes ligeledes en stor fryser. Badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler. Der er mulighed for mange gode naturoplevelser i et ualmindeligt skønt naturterræn. Der findes et stort badeland lige i nærheden med en helt ny og meget lækker spaafdeling. Ovennævnte hytte kan uden lodtrækning lejes fra 26. april til 13. december. I juni, juli og august er lejen kr ,- pr. uge + slutrengøring. Øvrige måneder er lejen kr ,- pr. uge. Der foretages lodtrækning for vintersæsonen. Henvendelse se ovenstående. pharma januar 2014 pharma januar

38 Erica Pharmadanmarks sommerhuse Fa FE Sommerperioden 2014 samt efterårsferien, uge 42 Pharmadanmarks medlemmer vil i sommerperioden fra lørdag den 24. maj til lørdag den 13. september 2014 (ugerne inklusive) kunne disponere over foreningens tre sommerhuse i Danmark og feriehytten i Norge. Sommerhusenes beliggenhed Erica - Langbakkevej 13, Femmøller, 8400 Ebeltoft Verbascum - Helleager 2, Rågeleje, 3210 Vejby Dryas - Hytten i Norge: Beitostølen, 220 km. nord for Oslo Soldug - Paradisdalen 20, Tversted, 9881 Bindslev Udlejning Alle sommerhuse udlejes i sommerferiesæsonen samt i efterårsferien normalt for en periode af en uges varighed. I disse uger: uge og uge 42 foretages lodtrækning om udlejningen. Resten af året kan husene lejes uden lodtrækning for en uge, eventuelt en weekend. Priser pr. uge - eksklusive slutrengøring Højsæson: kr. Uden for sæson: kr. For Dryas, Norge, er der en særlig vintersæson fra ultimo december til ultimo april, og for denne periode trækkes der lod senere på året. Annoncering vil ske ultimo juli - primo august. Ønsker du at deltage i lodtrækningen til et sommerhus eller feriehytten i sommerperioden/efterårsferien, bedes elektronisk ansøgningsblanket udfyldt. Blanketten ligger på Ansøgningsblanketten skal være sekretariatet i hænde senest den 14. februar Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Det gælder for alle husene, at de udtrukne får besked via mail i uge 8/9. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 10/11. Dryas: Vinterlodtrækning og sommerlodtrækning holdes adskilt, men ellers er retningslinierne de samme. Eventuelle forespørgsler omkring udlejning/lodtrækning kan rettes til Jette Hansen ([email protected]). Du kan se flere billeder af husene på Vi gør opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri. Verbascum Dryas Soldug MA AP MA Læ på Tilm Fab Er d kan Ulb Kur pharma januar 2014 pharma januar pharma januar 2014

39 Erica Verbascum Dryas Soldug Sagt op eller i tidsbegrænset ansættelse? Det skal du huske: Meld dig ledig på dit lokale jobcenter på din første ledighedsdag Kontakt din a-kasse med bl.a. ledighedserklæring, opsigelse, ansættelseskontrakt samt seneste 14 måneders lønsedler Giv Pharmadanmark besked. Du har mulighed for at få nedsat dit kontingent, hvis du ikke er berettiget til støtte fra PDA. Send en kopi af din opsigelse til [email protected] og skriv, at du ansøger om støtte fra PDA, senest 14 dage efter, at du har modtaget din opsigelse. Hvis din tidsbegrænsede ansættelse udløber, skal du senest en måned før indsende en ansøgning sammen med en kopi af din ansættelseskontrakt. Du kan læse mere om PDA på under medlemskab. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har tegnet en tillægsforsikring ved ledig hed. Er din tillægsforsikring tegnet gennem Pharmadanmark, skal du kontakte os. Farmaceutisk efteruddannelse FEBRUAR Pharmacovigilance - en introduktion 25. GMP for kombinationsprodukter Kvalificering og validering af produktionsudstyr MARTS Markedsføringstilladelse til lægemidler 2. del maj GMP for indkøbere EU-GMP regler - krav og fortolkninger. Afsluttende eksamen APRIL QP er - Qualified Person/sagkyndig person - GMP opdatering, udfordringer og dilemmaer Statistisk kvalitetskontrol GDP-regler - krav og fortolkninger. Afsluttende eksamen MAJ Lægemiddelformulering - en introduktion Validering af analysemetoder 19. Kontrol af råvarer 22. GMP for ledere Læs mere om de enkelte kurser på vores kursusdatabase på Tilmelding på til Inge Fabech, [email protected], Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte uddannelseschef, cand. pharm. Ella Ulbak, [email protected], Kurserne afholdes på Pharmakon Milnersvej Hillerød pharma januar 2014 pharma januar

40 INFO Arrangementer Rejsemedicin Tirsdag den 4. februar 2014 kl /19.00-ca , Årslev Kro Vi sætter fokus på rejsemedicinske problemstillinger sammen med overlæge Mads R. Buhl. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Midt-Øst Jylland Nå dine karrieremål med LinkedIn Torsdag den 6. februar 2014 kl , Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Du kender LinkedIn, men udnytter du alle mulighederne? Arrangør: Pharmadanmark Stat & Pharmadanmark Privat Det stigende forbrug af ADHD-medicin Tirsdag den 4. marts 2014 Kl , DGI-Huset Vejle, Willy Sørensens Plads 5, Vejle. Hvad skyldes det stigende forbrug i ADHD-medicin? Hør oplæg ved overlæge Tomas Toft og deltag i debatten. Arrangør: Pharmadanmark Apotek Horsens-Vejle Brug rekrutteringsfirmaerne rigtigt Onsdag den 5. marts 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Mange oplever jævnligt at blive kontaktet af rekrutteringsfirmaer, men hvordan skal man forholde sig over for disse henvendelser? Kan man, og hvordan skal man, bruge rekrutteringsfirmaer aktivt, hvis man har en ledighedsperiode eller blot ønsker nyt job? Arrangør: Pharmadanmark Arrangementer for studerende Karriereaften i Aalborg Torsdag den 6. marts 2014 kl , Aalborg Universitet Pharma Student sætter fokus på karriereveje, og hvordan du kan bruge din uddannelse i Medicin med industriel specialisering efter endt studium. Aftenen vil både byde på et generelt oplæg om jobsøgning og to til tre individuelle historier. Arrangør: Pharma Student Drømmer du om en fremtid som klinisk farmaceut? Torsdag den 3. april 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Vi sætter fokus på karrieremuligheder inden for klinisk farmaci. Er du i tvivl om, hvad man laver som klinisk farmaceut, er dette møde noget for dig. Arrangør: Pharma Student Husketeknik Tirsdag den 29. april 2014 kl , Aarhus Universitet Mandag den 12. maj 2014 kl , Syddansk Universitet Torsdag den 14. maj 2014 kl , Aalborg Universitet Styrk din hukommelse med lynkursus i husketeknik. Hvorfor bruge uger på at lære tungt fagligt stof udenad ved gentagende læsning, hvis det kan læres langt hurtigere, sjovere og mere effektivt med de rigtige husketeknikker Arrangør: Pharma Student Kurser i ledelse Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA Lederforum en række kurser i ledelse til medlemsrabat. Forretningsmodel og strategi 24. februar-5. maj 2014 kl , Ingeniørhuset, København. Professionel Projektledelse 2 - København 3. marts-12. maj 2014 kl , Ingeniørhuset, København. Professionel Projektledelse 2 - Aarhus marts 2014 kl. 9-17, Hotel Scandic Aarhus City, Aarhus. Projektledelse (IPMA) 18. marts-20. maj 2014 kl , Ingeniørhuset, København. Personligt lederskab 13. maj-25. august 2014 kl , Ingeniørhuset, København. Teknologi og marked 1. september-3. november 2014 kl , Ingeniørhuset, København. Marketing og salg 17. november februar 2015 kl , Ingeniørhuset, København. 40 pharma januar 2014

41 Kommende netværksmøder Klinisk udvikling af medicinsk udstyr Tirsdag den 25. februar 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Der stilles løbende højere krav til medicinsk udstyr, og produkterne er ofte i søgelyset hos både politikere, medier og sundhedspersonale. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud? Arrangør: Netværket for Klinisk Udvikling Kan et job i Regulatory affairs være strategisk? Onsdag den 26. februar 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Få inspiration til, hvordan du som regulatorisk medarbejder kan agere strategisk, så udviklingsprocessen bliver så målrettet som muligt. Arrangør: Det Regulatoriske netværk Risikokommunikation Torsdag den 27. februar 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Vi sætter fokus på, hvordan farmaceutiske virksomheder og sundhedsmyndigheder kan blive bedre til at kommunikere om risici ved lægemidler. Arrangør: Pharmacovigilancenetværket Transport af biofarmaceutiske produkter Tirsdag den 11. marts 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Kravene omkring transport er de senere år blevet skærpet. Hvordan kan man som transportvirksomhed følge med i og leve op til de gældende GDP-regler? Arrangør: Netværket for Qualified Persons Stress og vidensarbejde Onsdag den 12. marts 2014 kl , Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Allé 1, Hellerup. Tag din chef eller kollega i hånden, kom til netværksmøde og hør om, hvordan din virksomhed kan forebygge og håndtere de stressbelastninger, vidensarbejdere udsættes for. Arrangør: Netværk for yngre forskere Seniorfarmaceuterne, Jylland Torsdag 20. februar klokken på Mariager Saltcenter, Ny Havnevej 6, 9550 Mariager. Deltagerne får en guidet tur gennem Saltcentret, hvorefter der er mulighed for at se sydehytten og tage en tur ned i saltminen. Klokken 12 spises der frokost i cafe Saltbøssen, som er en del af Saltcentret. Under besøget er der også mulighed for at tage en svømmetur i Det døde Hav. Badetøj kan lejes eller medbringes. Deltagerantallet kan være og prisen er 98 kroner plus frokosten. Tilmelding senest onsdag 12. februar til Poul Walløe, mail [email protected] eller tlf / Arrangør: Seniornetværket, Jylland Seniornetværket, Sjælland Onsdag 12. februar, kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Tove Udsholt fortæller om Min jødiske barndom og hvad der videre hændte. I oktober 1943 måtte de danske jøder gå i skjul i Gilleleje for derefter at flygte til Sverige. Selv blev Tove efterladt i Gilleleje. Tilmelding senest onsdag 5. februar til Kirsten Rald, tlf eller til Jytte Jacobsen tlf Oplys venligst navn og telefonnummer. Arrangør: Seniornetværket, Sjælland Tilbud til ledige Er du ledig, og har du brug for faglig relevant opkvalificering for at få hul igennem på jobmarkedet? Pharmadanmark har igen fået tildelt enkelte pladser på en række fagrelevante kurser på Pharmakon. Pharmacovigilance en introduktion 24. februar 2014, Pharmakon, Hillerød. Markedsføringstilladelse til lægemidler marts og maj 2014, Pharmakon, Hillerød. EU-GMP-regler krav og fortolkninger, med afsluttende eksamen marts 2014, Pharmakon, Hillerød. Lead Auditor i GMP/GDP med afsluttende eksamen juni 2014, Pharmakon, Hillerød. Se mere på pharmadanmark.dk pharma januar

42 INFO Økonomisk støtte Studiefonden Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. februar Læs mere på under Fonde & legater Knud Wegges Rejselegat Der er ansøgningsfrist for ansøgninger til Knud Wegges Rejselegat den 1. februar Legatportionerne er på op til kroner og går til rejselegater til medlemmer, som ønsker at videreuddanne sig herhjemme eller i udlandet. Læs mere på under Fonde & legater. Klavs Steen Andersens Fond Klavs Steen Andersens Fond er en fond i tilknytning til Pharmadanmark, men også farmakonomstuderende og farmakonomer kan søge fonden. Fonden uddeler hvert år et legat til fordel for sygdomsramte eller på anden måde nødstedte personer med tilknytning til farmacien. Du kan læse mere om fonden på under Fonde & legater, hvor du også finder et elektronisk ansøgningsskema. Sidste frist for ansøgning er den 15. marts Uddannelsesfonden for Pharmadanmark Hospital Ansøgningsfrist: 1. marts 2014 Er du medlem af Pharmadanmark-Hospital? Er der kongresser, du gerne vil deltage aktivt i? Har du planer om at arrangere en studierejse for en gruppe kredsmedlemmer, eller har du andre aktiviteter på bedding, som opfylder betingelserne for at få støtte fra vores fælles Uddannelsesfond, så bemærk: Fristen for næste ansøgning er 1. marts Der ydes støtte til deltagelse i kongresser, symposier og lignende. Støtten er betinget af aktiv deltagelse, det vil sige præsentation af foredrag, poster, eller lignende. Der kan maksimalt tildeles kr. i individuel støtte per ansøgning, men det typiske støttebeløb vil snarere være kr. Man vil således sjældent kunne få dækket alle udgifter fra Uddannelsesfonden. Der ydes kun støtte til tilmeldingsgebyr, rejseomkostninger, opholdsudgifter. Der gives ikke tilskud til diæter eller forplejning udover den forplejning, som måtte være indeholdt i tilmeldingsgebyret. Læs mere på under Fonde & legater. Kontingent 2014: Stadig fastfrosset Kontingentet for medlemskab af Pharmadanmark holdes for 11. år i træk helt i ro. I forhold til sidste år sker der dog den ændring, at Pharma danmark har nedsat kontingentet for medlemmer ansat på udenlandsk kontrakt til det halve, så prisen i højere grad hænger sammen med det, man får for sit medlemskab. Dit kontingent til Pharmadanmark er sammensat af flere dele og varierer afhængigt af, hvor du er ansat, og hvilken kreds du tilhører. Det er derfor vigtigt, at du giver medlemsadministrationen besked om ændringer i dine ansættelsesforhold så hurtigt som muligt. Du kan give besked om ændrede ansættelsesforhold på din personlige side. For at få adgang til "Min side" skal du være logget på som medlem. Kontingenter opkræves kvartalsvis, med forfaldsdato: 5. februar, 5. maj, 5. august og 5. november. Kontingenter pr. 1. januar 2014 Alle satser er pr. kvartal Kontingent til Pharmadanmark Kredsenes Fællesfond 50 Forhandlingsfond 31 PDA inklusiv Forenede Gruppeliv 300 Samlet Kontingent Nedsat kontingent, ledige uden PDA eller medlemmer på orlov uden løn 445 Aktiv udland (ansat på udenlandsk kontrakt) (inklusiv PDA og Gruppeliv) 745 Passive 445 Studerende 75 Pensionister 75 Pharmadanmark - Hospital, Uddannelsesfonden pharma januar 2014

43 Farmaceut og teamleder til Ikast Apotek Vi prioriterer udvikling på apoteket højt til gavn for vores kunder og medarbejdere, og vi ønsker på den baggrund at øge antallet af vores farmaceuter fra to til tre ud over apotekeren. VI TILBYDER ET JOB SOM LEDER AF VORES SALGSTEAM, HERUNDER AT Sikre prioritering af god kundebetjening og fortsat udvikling af omsorgssalg Gå forrest med salg og være rollemodel Coache, udvikle og motivere den enkelte medarbejder i salgsfærdigheder og god kundebetjening Have overblik over teamets opgaver og sikre optimal udnyttelse af teamets ressourcer Indgå i apotekets ledelsesgruppe. DESUDEN VIL DU I SAMARBEJDE MED APOTEKETS TO ØVRIGE FARMACEUTER OG LEDELSEN BLIVE ENGAGERET I BL.A. Kompetenceudvikling af medarbejderne Uddannelse af farmakonomelever og farmaceutstuderende Fortsat udvikling af sundhedsfremmende ydelser Kvalitetsudvikling gennem Team Q. I en travl hverdag vil du naturligvis sammen med dygtige og engagerede kolleger deltage i ekspedition og rådgivning af apotekets kunder, som er vores primære opgave. Vi ønsker, at du er kundeorienteret, fleksibel og effektiv, har et smittende engagement, kan motivere og inspirere kolleger samt er god til at indhente og formidle viden. Vi forventer, at du tager ansvarsområder til dig og opfylder det ansvar og de beslutningskompetencer, der følger med. Dermed bidrager du til, at Ikast Apotek fortsat er i front. Jobbet på timer/måned giver mulighed for ledelsesmæssige og faglige udfordringer, hvor du kan udvikle dine kvalifikationer, og vi tilbyder relevant efteruddannelse samt løn efter kvalifikationer. Ønsker du flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte souschef, farmaceut Lene Just Jørgensen eller apoteker Karen Marie Østergaard på tlf eller mobil Ansøgning vedhæftet CV, udtalelser og eksamensbevis sendes pr. mail til [email protected] snarest muligt og senest mandag den 17. februar. Vi indkalder løbende til samtale, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgninger behandles fortroligt. Ikast Apotek er en kvalitetsbevidst virksomhed med fokus på vores værdier Respekt, Udvikling, Faglighed, Fællesskab og Arbejdsglæde. Vores motto er: Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele. Apoteket er et mellemstort apotek med 23 medarbejdere, heraf 3 farmaceuter, 10 farmakonomer, 3 farmakonomelever samt 7 servicemedarbejdere og bude. I efteråret 2008 flyttede vi til nye velindrettede lokaler, hvor vi har indført robotteknologi. Ikast Apotek er medlem af kæden A-apoteket og arbejder aktivt med kompetenceudvikling af personalet både inden for faglig rådgivning og inden for omsorgssalg. Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og arbejder løbende med kvalitetsudvikling. Vi har ingen vagtforpligtigelser. Ikast Apotek Østergade Ikast pharma januar pharma januar

44 Køb bøger med medlemsrabat ID-nr Sorteret Magasinpost (SMP) Nyt medlemstilbud Du kan nu købe bøger hos Academic Books med 10 procents rabat og fast lav fragt gennem Pharmadanmark. Academic Books er en webshop med et bredt sortiment fra børnebøger over voksenlitteratur til faglitteratur. Læs mere og start din handel på Som åbningstilbud tilbyder vi Syv Gode Vaner til kun kr Dette tilbud gælder frem til 12. februar. Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: Telefon: