Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage"

Transkript

1 Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage Polyfoni, Governmentality og Big Society V. Vibe Strøier Jeg i mange år haft det privilegium at arbejde for pædagogiske psykologiske rådgivninger i forskellige kommuner. Mine opgaver er på flere planer: Konsulent - uddannelse af de fagprofessionelle grupper i PPR, PPR s organisationsudvikling og ledelse, PPR`s kobling til dets netværk af samarbejdspartnere og endelig inklusionsprocesser i skoler og dagsinstitutioner. Jeg betragter selv mit felt som værende udvikling af PPR s bæredygtighed. organisatorisk, strukturelt, netværksmæssigt, ledelsesmæssigt og fagprofessionelt. I det følgende vil jeg præsentere et lille udpluk af de organisationspsykologiske teorier og betragtninger, der lader til at give mening for PPR i denne overgangstid for både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Rites de Passage I givne epoker i organisationers liv kan man opleve, at organisationer bringes på glatis med hensyn til hvad meningen er med deres samarbejde med andre, opgaveløsning ja næsten deres eksistens. I offentlig virksomhed optræder den slags søgen efter mening oftest i perioder med både lovgivningsmæssige, organisatoriske og ideologiske forandringer. En sådan periode er kendetegnet af større opbrud i tænkning og rammer end bare almindelige glidende konstante forandringer. Begrebet Rites de Passage (på dansk overgangsrite ) blev lanceret første gang af en den franske antropolog Arnold van Gennep i Det er en religionsvidenskabelig og etnografisk ritualmodel, der benyttes ved analyse af ritualer i overgange fra en tilstand til en anden. Rites de Passage indeholder tre faser: 1. Separation og adskillelse fra det gamle liv 2. Overgangen/liminal fase mellem de to livssituationer 3. Genindtrædelse/absorption i samfundet i en ny rolle. Hvor man i de ældre organisationskulturer kunne skelne skarpt mellem de tre faser ses i de moderne organisationer en tendens til samtidighed i faserne. Man skilles fra det gamle, samtidig med at man er i en overgang og bygger det nye op. Denne Rites du Passage tilstand kan både ses som angstfyldt men også som en mulighed for at re - analysere og re - fortælle organisationen og dens ydelser.

2 Det er min påstand, at PPR befinder sig i en sådan periode. Der er opbrud i forhold til lovgivningen, i forhold til ydelser til samarbejdspartnerne, i forhold til hvilke typer af faglighed PPR skal indeholde, i forhold til fagprofessionelle bastioner, i forhold til samarbejdsformer med borgere, i forhold til PPR s måde at arbejde på, i forhold til ideologierne der omgiver PPR, i forhold til ledelse af PPR, i forhold til tvivl om hvilke faggrupper der skal være i PPR og endelig en eksistentiel lurende angst for (eller håb om) hvorvidt PPR som enhed kommer til at beholde sin form og struktur og fagligheder eller om vi vil se andre måder at organisere faglighederne på. I det følgende vil jeg belyse denne Rites de Passage ud fra følgende perspektiver: En beskrivelse af nogle af de mange stridende synspunkter og stemmer i og udenfor PPR, der snor sig rundt om hinanden i indbyrdes interaktion i kommunerne for øjeblikket. Disse synspunkter og stemmer belyses ved hjælp af begreberne Polyfoni og Skyggetider hentet fra den narrative performance teori. Et fokus på begrebet Det Flydende som en eksistentiel betingelse i denne fase. Det flydende er et begreb der metaforisk favner nutidens forandringer, som i de fleste kommuner er kendetegnet ved, at ideologierne marcherer hurtigere end der er bæredygtighed. Det betyder, at PPR arbejder med sin egen forandring samtidig med at de er med til at skabe rammer og indhold for skoler og daginstitutioner, der selv er i forandring. En diskussion af de ideologier der har præget PPR gennem de seneste mange år og som blandt andet har en betydning for PPR s rolle som inklusionens arkitekter og fortropper. Denne særlige rolle belyses ud fra begrebet Governmentality som er et begreb fra en poststrukturalistisk terminologi som er nyttigt i forståelsen af den særlige kombination af styringsmetoder og dannelse som PPR har stået for i samarbejdet med både professionelle og familier og børn. En afrunding via inddragelse af et forhåbentlig fremadrettet perspektiv nemlig en introduktion af de seneste engelske politologiske teoridannelser om Big Society som har rødder i en systemisk tænkning Polyfoni og Skyggetider Det narrative perspektiv i organisationstænkning jeg vil introducere i dette afsnit fokuserer på hvordan meningsskabelse sker gennem fortællinger. I den såkaldte narrative performative tilgang (Czarniawska 1997)(Borum og Reff Pedersen 2008) er fokus på de mange forskellige fortællinger

3 der dukker op i overgangsfaser i organisationer, deres indbyrdes interaktion og på selve indholdet af fortællingerne. I denne tradition vægtes, hvorledes samfundsmæssige fortællinger påvirker lokale fortællinger og omvendt hvordan lokale kontekstuelle organiseringsforhold kan påvirke fortællingerne. Fokus er altså ikke på fortællerne men på fortællingerne De fortællinger, der fortælles om PPR for øjeblikket, er i høj grad påvirket af både de lidt større samfundsmæssige fortællinger men i høj grad også af lokale forhold. Det er ikke muligt for øjeblikket at stratificere og klassificere fortællingerne om PPR fremtid i kategorier som skoleledernes synspunkter, PPR ledernes synspunkter, medarbejderne i PPR synspunkt, lærernes synspunkt, pædagogernes synspunkt, forældrenes synspunkter. Den russiske sprogforsker Bakhtin (Bakhtin 1981) (Dentith 1995) benævner dette virvar af modstridende og interagerende stemmer på givne historiske tidspunkter for en polyfoni. Begrebet polyfoni kommer fra græsk og betyder mange stemmer. I en polyfonisk tilgang er der ikke nogen stemmer, der er givet en privilegeret status. Der er med dette begreb som sagt ikke fokus på fortællerne, men på fortællingerne og deres indbyrdes interaktion. I en polyfoni kan der sagtens eksistere modstridende, ikkesammenhængende fortællinger på samme tid. Inspireret af Bakhtin kan vi se organisationer som fortællingernes mange typer af polyfone interaktionsformer, der interagerer og fremtræder. De fortællinger der fremkommer om PPR s fremtid er i høj grad polyfone. Som konsulent oplever jeg hvordan de mange fortællinger om PPR snor sig rundt om hinanden:

4 PPR skal teste børn noget mere og blive dygtigere til at diagnostisere Den tyske filosof Heidegger(Strøier 2011) har et begreb om som giver god mening for øjeblikket i denne periode af PPR`s historie, nemlig begrebet kastethed. Vi mennesker kastes ind i tilværelsen med valg vi ikke selv har indflydelse på, det Heidegger benævner fakticiteten. PPR er for øjeblikket kastet i en situation, de ikke selv har bestemt nemlig ændring af lovgivning og inklusionsprocesserne. Kastetheden har ikke noget at gøre med om man er enig eller ej, men om selve den situation PPR er i. Der er meget store forskellige på hvordan vi som mennesker håndterer vores kastethed. Vi kan leve i ond tro som filosoffen Sartre benævner det valg man kan gøre sig ved ikke at vælge. Eller vi kan udforske hvor vores valgmuligheder og frihed ligger i vores kastethed. Finde vores frihed indenfor den fakticitet der er til stede. Der er stor forskel på PPR`s ageren for øjeblikket, Nogle råber yes med armene i vejret og melder ud at nu kan de endelig komme til at arbejde med alle de tiltag som på en både har stået i skyggen af skal opgaverne: Uddannelse af medarbejdere i skoler og daginstitutioner til inklusion med fælles udvikling af nye spændende metoder, andre udvikler sig mere og mere i retning af at være en offentlig privat konsulentorganisation, nogle lever i frygten for at skoleledere selv vil ansætte deres egne PPR fagprofessionelle, andre kigger mere klinisk mod et evt. samarbejde med Børnepsykiatri om en oprettelse af kliniske udredende og støttende enheder i kommunerne osv. Et vigtigt begreb fra denne narrative tradition er de såkaldte skyggetidsbegreber: Foreshadowing og Sideshadowing (Borum og Reff Pedersen 2008 s. 99 Jeg har valgt at beholde den engelske terminologi) Den narrative performance tradition lægger vægt på at se tid som et åbent begreb. Det er via vores forskellige opfattelser at vi kan skabe lukninger af tiden (Borum og Reff Pedersen (2008 s. 98) Fortid, nutid og fremtid er forskellige tider der har forskellige grader af åbenhed. Den største

5 grad af bundethed sker mellem fortid og nutid. Fortiden er for de fleste af os den mest bundne tid mens fremtiden er åben og nutiden repræsenterer øjeblikkets muligheder. Tidsopfattelser Foreshadowing Sideshadowing Definition Konsekvens Fortalt fremtid sender tegn tilbage til nutiden via en bagudrettet kausalitet Nutid er en forberedelse til en hypotetisk fremtid. Nutidens valg er betinget af fremtidens forventninger. Hvis fremtiden er fortalt skabes en snæver nutid uden mange råderum Det mulige, der kunne have fundet sted, men ikke gjorde det. Invitation til andre muligheder i den åbne tid Stiller hele tiden spørgsmål til, hvad der også kunne være sket Selv fortællinger hvad der også kunne være sket er med til at ændre vores opfattelse af hvad der er sket Kilde: Borum og Reff Pedersen 2008 s. 100 Foreshadowing er fortællinger om fremtiden, der rummer en bagudrettet kausalitet, hvormed nutiden bliver en forberedelse til en hypotetisk fremtid. Disse fortællinger, ofte formet som visioner og håndfaste strategier, skal man være opmærksom på kan være fortællinger der kan begrænse organisationernes udvikling i en periode hvor tiden faktisk er mere åben. Mit råd er derfor at PPR i denne periode skal passe på med at skrue sig selv frem i en al for håndfast vision, men langt snarere arbejde med mindre innovationsprojekter i samarbejde med PPR `s samarbejdspartnere. For øjeblikket befinder PPR sig i en sådan mulig tid fordi PPRs tidligere langt mere faste og lovbundne kontekst vakler og dermed skaber rum for mange flere fortællinger, fortællinger der knytter sig til skyggetidsbegrebet Sideshadowing. Sideshadowing er det mulige, der kunne have fundet sted, men ikke gjorde det og som kan inspirere til at vi integrerer disse muligheder. I stedet

6 for at kaste en skygge fra fremtiden kastes en skygge fra siden og genskaber dermed mulighedernes mulighed. Det er både ledere og medarbejderes rolle med udgangspunkt i denne tilgang at hjælpe PPR til at fastholde åbenheden og hjælpe til at undgå for fastlåste strategier. Det er min erfaring for øjeblikket, at PPR mange steder manøvrer rigtig strategisk dygtigt med en åben fremtid med en række eksperimenter og dialoger om Sideshadows. Det tillades og understøttes, med mange eksperimenter med forskellige typer af ydelser og forskellige typer af processer. Medarbejdere i PPR er blevet roligere og er stoppet med den ufrugtbare fastholdelse af en differentiering i kan og skal ydelser. I stedet holdes fremtiden åben ved at man ledelsesmæssigt og kollegialt bakker mange forskellige initiativer op. Og netop i en periode holder tiden åben for små eksperimenter som ikke alle behøver at deltage i. Faren bliver, hvis man i denne periode af Rites de Passage bliver alt for optaget af at ville lave en fælles strategi og dermed kommer til at afskære de innovative muligheder og kræfter som en opbrudsperiode som denne rummer. Det flydende I offentlig virksomhed er den ledelsesmæssige udfordring forholdet mellem den centraliserede styring og fagbureaukratiernes diskurs. I en lang periode har forandringerne været centralt styrede og forankrede. I en kultur som den offentlige hvor involvering og innovation næsten har været sidestillet og hvor en organisation som PPR består af veluddannede videns - medarbejdere tyder alt på, at alt for centralt styrede strategiprocesser gennemført over en længere periode har en negativ effekt, ikke kun på motivation, følgeskab og medejerskab, men også på effektivitet. Dette medfører krav til lederskabet i PPR og deres samarbejdspartnere om at kunne identificere og fokusere på de organisatoriske områder, der især tilbyder muligheder for involvering. Derfor er mindre projekter hvor der eksperimenteres med forskellige arbejdsmodeller med en stærk medarbejderstyring utrolig vigtig i denne periode. De konjunkturbestemte, ideologiske og strukturelle vilkår sætter i øjeblikket både udfordrende og til tider vanskelige betingelser i denne liminale fase i PPRs historie hvad angår en fornuftigt tilrettelagt bevægelse fra det gamle til det nye. Selvom mange professionelle tilslutter sig de nye

7 bærende ideologier om for eksempel et mere konsultativt perspektiv og inklusion er der et stort arbejde med at opbygge en organisatorisk bæredygtighed for de nye initiativer både i PPR, men også i de organisationer PPR betjener. Ideologierne marcherer hurtigere end der er organisatorisk bæredygtighed i form af de rigtige fysiske rammer, bæredygtige rammer, kompetenceudvikling, lederskab og brugerinvolvering. Der er mange eksempler på dette. I daginstitutioner og skoler foregår der inklusion af børn der tidligere fik særbehandling i døgninstitutioner, specialskoler og specialforanstaltninger. I dag er de i skolerne, hvilket de fleste professionelle godt kan støtte ideologisk, mens de oplever kravet om inklusion som et reelt problem i hverdagen, da den organisatoriske bæredygtighed for at inklusionen kan blive en succes, ikke helt er etableret. Et andet eksempel er, at man lukker døgnanbringelsessteder ned for at bygge nye typer af modeller op, som er gode i deres intention, men som ikke er helt grydeklare endnu. I denne overgang imellem det gamle og det nye, der er på vej, arbejdes der hårdt med denne samtidighed af lukning, slukning og nyskabelse. Det er en stor taktisk og strategisk udfordring. En af de teoretikere, der skarpest analyserer denne bevægelse er den engelsk- polske sociolog Zygmundt Bauman. (Bauman 2000, 2005 og 2006). Bauman har i halvtreds år skrevet kritiske eassys om det moderne samfund. Han er gennem hele sit forfatterskab optaget af at se samfundet som et opholdssted for det moderne menneske og undersøger i sine bøger samfundets udviklingstendenser for at give borgerne større mulighed for at forstå deres vilkår i øjeblikket. Hans på en gang kritiske og sarkastiske stil er forbundet med hans mission om at blive ved at sætte spørgsmålstegn ved den menneskelige samfundsskabte virkelighed. På den måde kan hans omfattende forfatterskab læses som en advarsel om, at vi aldrig må lade teorier forstene. Det flydende liv og den flydende modernitet er intimt forbundet. Den flydende tilværelse er den slags liv, der tenderer mod at blive levet i et flydende moderne samfund. Det flydende moderne er et samfund, hvor medlemmernes livs og handlingsbetingelser forandrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i vaner og rutiner. Tilværelsens og samfundets flydende kvalitet fodrer og nærer hinanden. Hverken det flydende samfund eller det flydende liv kan fastholde sin form eller blive på en kurs gennem længere tid. Kort sagt: Det flydende liv er et skrøbeligt liv, der leves under betingelser præget af usikkerhed. Den mest akutte og stædige bekymring, der jager

8 sådan et liv, er frygten for, at man kan blive opdaget mens man tager sig en lur, for at man ikke kan følge med i begivenhedsforløb, der bevæger sig lynhurtigt, for at man bliver efterladt, for at man overser sidste salgsdag, for at ingen længere begærer det, man har at tilbyde, for at man først ser, at man skulle have valgt en anden retning, når det er for sent.. (Bauman 2005: 1-3; egen oversættelse) En central pointe i det ovenstående citat af Bauman er, at betingelserne for de forandringer vi er del af, ændrer sig hurtigere, end vi kan nå at konsolidere os i nye vaner og rutiner Denne lille sætning vækker utroligt gehør i offentlige organisationer, hvad enten det er hos pædagogerne i vuggestuen, lærerne på skolerne eller hos medarbejderne i PPR. De fleste ledere og medarbejdere får med det samme mange associationer til den virkelighed, de befinder sig i, når de præsenteres for citatet. Baumanns pointe er, at når forandringer i vores tid har den særlige karakter, at betingelserne under hvilke vi agerer, ændrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i rammer og rutiner, må vi vænne os til at leve i det flydende. Denne pointe er meget vigtig at holde sig for øje som leder. Den store udfordring for PPR i en længere periode er, at PPR som organisation selv står i en stor forandring samtidig med at medarbejdere skal agere i skoler og daginstitutioner som er i kæmpe forandringer: Fusioner, sammenlægninger, inklusion og ideologiske og pædagogisk nytænkning Det betyder, at der bliver meget fokus på medarbejderes evne til at kunne befinde sig på mange abstraktionsniveauer på samme tid og håndtere en høj grad af kompleksitet. Denne udfordring benævner jeg styring af styring. I organisationers og lederes hverdagspraksis kommer det flydende moderne til udtryk på en række områder, som får indflydelse på, hvordan vi tænker udvikling. Ledelse har således ændret karakter. Offentlige ledere skal stadig sætte rammer, men de skal i høj grad også uddelegere ansvar og administrere relevant videnstilførsel. Det er derfor nogle helt nye lederprofiler, der kendetegner offentlig ledelse i dag. Et af kendetegnene ved den nye lederprofil er processuelle styringskompetencer. Og kendetegnende for medarbejdere i PPR er, at de også skal være i besiddelse af processuelle styringskompetencer: At kunne styre styring.

9 Governmentality I den offentlige sektor har der som sagt igennem en længere periode været meget kig på de styringsmæssige, økonomiske og rationelle aspekter. Det har flyttet diskursen fra meningsfuldhed til styringsrationaler. Derfor opleves et fokus på organisationernes mission som meget livgivende. Hvad er den bredere samfundsmæssige mening med, at vi er her? Dette spørgsmål kobler sig på det stadig stigende behov for at finde sammenhængskraft i organisationer, der hele tiden undergår store forandringer. Styringen af ressourcerne, værdierne, medarbejderne og økonomien udgør en mere og mere kompleks lederopgave i det offentlige, og ansvaret for og opgaven med den dertil hørende kompleksitet trænger længere og længere ud i ledelsessystemerne. New Public Management, som har domineret den offentlige praksis i en årrække har fokuseret på styring og styringsredskaber. Mange af styringsværktøjerne rummer forskellige retninger og forskellige logikker. I dag fungerer ledere således som bestyrere af alle disse forskellige styringsværktøjer: Akkreditering, benchmarking, lean, fastsættelse og udvikling af standarter og patientbehandlingspakker, samt de mere empowermentorienterede processuelle udviklingsværktøjer, der skal lære borgerne, brugerne og patienterne at styre sig selv. Yderst interessante i denne forbindelse er PPR s stadig stigende kompleksitet i opgaverne med vægtning af såvel videnstilførsel, decideret uddannelse af andre faggrupper og kompetenceudvikling af forældre og børn. Det, der forlades i denne epoke, er den gamle ide om specialisten. I dag er der stadig tale om høj grad af specialviden i PPR men den formidles i hvert fald som udgangspunkt i en pædagogisk velovervejet involveringsproces med deltagelse af både forældre, børn og andre fagpersoner. En interessant og vigtig tækning i forståelsen af denne kompleksitet er Governmentalityteoretikere. Helt overordnet betyder Governmentality styring af styringen (Dean 2008; Rose 1998;1999; 2009; Villadsen 2004). Governmentalityteoretikere kan bredt set benævnes som poststrukturalister med et specifikt fokus på diskurser om styring. Deres tænkning har stor nutidig betydning og relevans for en forståelse af styringsideologier i den offentlige

10 sektor. Den mest prominente teoretiker, og en vigtig ophavsmand til denne diskurs, er Michel Foucault (Foucault 1975; Dean 2008; Heede 2004; Rose 1998, 1999, 2009). Hos Foucault knytter begrebet Governmentality an til en særlig analyse af forholdet mellem viden og magt i det moderne samfund. Governmentality betegner således de særlige mentaliteter, kundskaber, styringsmekanismer og produktion af sandheder, som er en bærende del af vores velfærdssamfund. Et væsentligt fælletræk i de poststrukturalistiske tilgange, som interesserer os her, er, vægtningen af, at erkendelse er kontekstafhængig. Erkendelse er ikke en proces, hvor man undersøger, hvordan tingene i sandhed eller virkeligt hænger sammen eller forholder sig. Undersøgte begivenheder anskues snarere som aktiviteter, der bliver mulige indenfor en sammenhæng, som ikke kan blotlægges fuldstændigt. Erkendelse og tænkning er selv med til at definere deres kontekst. Poststrukturalismen rummer således et analysestrategisk niveau, der omhandler formningen og konditioneringen af det blik, der synliggør det sociales tilbliven som videnskabelig genstand. Iagttagelsens tilrettelæggelse belyser både iagttageren og genstanden, der iagttages. En Governmentality forståelse opfatter styringsmodeller som bestemte former for magt, der forklarer, afgrænser, beslutter, retfærdiggør, medskaber, normaliserer og patologiserer det felt de bruges i forhold til. Afledt af Governmentalitytænkningen betegner Governmentality- studier en særlig type af magtanalyser, som er inspireret af den sene Foucault (Foucault 1982). Foucault påpeger, at styring altid rummer en indstilling til eller opfattelse af det objekt, der skal styres, og at styring generelt må forstås som struktureringen af det mulige handlefelt for andre. Styringen er en praksis, som i det moderne vestlige samfund viser sig ved at lære mennesket at styre sig selv. Iflg. Den neoliberalistiske ideologi (som er fundamentet for New Public Management) har igennem mange år efterhånden stået for dette styringsrationale. Denne ide om, at det moderne individ skal styre sig selv afspejles i fx i den danske velfærdspolitik, og den har i de senere år yderligere betydet forandringer i forhold til, hvordan de professionelle arbejder. Den pædagogiske psykolog skal nu ikke længere kun give barnet en diagnose, men skal samarbejde

11 med skole og forældre, så de kan udvikle fælles styringstaktikker og teknikker for, hvordan barnet kan lære at styre sig selv, så det bedre kan leve op til den nye verden af selvstændighed, hvor det er friheden, der er styringen og ikke tvangen. Kravet til nutidig velfærdspraksis om at bidrage til styring af frie agenters selvstyring repræsenterer en udfordring, som PPR i høj grad har været frontløber for at løfte. Dean (2008)definerer Governmentality ved hjælp af ordet Conduct som er den engelske oversættelse af det franske begreb for styring, conduire. Både på engelsk og fransk har dette begreb en dobbelt betydning. Conduct bruges både om det at føre, dirigere og guide, men også i betydningen to conduct oneself, at opføre sig på en bestemt måde, altså det man med et moderne ord kalder selvledelse. Styring er altså også en moralsk aktivitet, fordi den søger at indvirke på, hvordan såvel de styrede som de styrende leder sig selv. Styring bliver et moralsk anliggende, fordi man via specifikke former for viden fremhæver, hvad der er en god og passende adfærd. Styring i de moderne neoliberale velfærdsstater bliver således et spørgsmål om at lægge rammer frem, hvori denne selvstyring kan foregå: Det som jeg også ovenfor betegnede som styring af styring. Styring som styring af styring kræver, at den styrede er en fri aktør. Dean påpeger, at de styrede er frie og dermed også i stand til at handle på måder, der ikke er forudset. At styre betyder dermed at strukturere feltet for mulige handlinger. Styring omhandler ikke bare magt og autoritetsrelationer, men også spørgsmålet om identitet og selvet. Styring er en kunstart og en aktivitet, som kræver fantasi, klogskab, dygtighed og knowhow. I en længere periode har PPR s medarbejdere være trænet i hvad jeg benævner som procesteknologier (konsultativt arbejde) det vil sige kompetencer i at drive samtale - processer særligt inspireret af konstruktionistisk og narrativ tænkning. På en lang række områder har introduktionen og træningen af medarbejdere i denne tænkning været meget meningsfuld og givende i forhold til arbejdet med at involvere og motivere barnet, forældre og de professionelle omkring barnet: lærere, pædagoger. Bagsiden af denne tænkning har været, at den med sit stærke fokus på spørgeteknikker (særligt den narrative tænkning har en hel Encyklopædi til rådighed) let kan komme til at virke belærende og instrumentel og ikke lyttende. Det smukke formål at empower (agent) - gøre både de professionelle og barnet og familien kan nogle gange af familie og samarbejdspartnere føles som

12 en magtposition PPR medarbejderen sætter sig i med sine bedrevidende på forhånd givne og udviklede spørgsmål. PPR medarbejderen har i en lang periode stået i den klemme, at vedkommende ofte mod lærernes og pædagogens vilje skulle anerkende dem (læs manipulere dem) til at beholde barnet i klassen eller institutionen. Det barn som lærere og pædagoger oftest havde forsøgt alt muligt med i en periode for så endelig at kaste håndklædet i ringen og tilkalde PPR som så forsøgte med lys og lygte at finde situationer hvor de gik bedre mens lærerne eller pædagogerne trak den anden vej Samtidig stod PPR medarbejderen i en situation hvor vedkommende havde magt til at trække barnet væk og denne magt er ændret med den nye lovgivning. Dette kombineret med at børnene skal inkluderes og skoleledere ikke har noget valg giver en stor frihed til PPR til at blive mere samarbejdsorienteret og knap så moraliserende og belærende Et vigtigt udviklingsfelt for PPR ligger derfor i en videre - udvikling af medarbejdernes evne til at kunne involvere og delegere og at kunne iscenesætte og styre kombinationen af videns tilførsel, involveringsprocesser og udvikling på en langt mere planlagt, involverende og kreativ måde end tidligere. Og samtidig at have tid til at udvikle nye meningsfyldte ydelser til samarbejdspartnere idet skoler og daginstitutioner nogle steder selv nu kan gøre det, der typisk tidligere var psykologens arbejde. Big Society: Whole systems go! Jeg vil afslutningsvist perspektivere artiklen ved at inddrage en række interessante betragtninger om de udfordringer, der er i offentlig virksomhed og som PPR er en markant aktør i. Benington og Jean Hartley fra National School of Government, Sunningdale Institute (Benington og Hartley 2009) beskæftiger sig med hvordan man skal udvikle lederuddannelser i offentlig virksomhed. På baggrund af en række analyser og artikler med fokus på den nutidige kontekst for lederuddannelser har de en række betragtninger om udviklingen i offentlig virksomhed som jeg synes er interessant for PPR. Disse ideer er i høj grad influeret og inspireret af en systemisk klassisk tankegang. Metaforerne og den stærke vægtning af den interrelationelle sammenhæng er kendt fra de mere klassiske systemiske tankesæt. I 1980erne, 90erne og 2000 har vi i offentlig virksomhed set en gennemførelse af en række neoliberale ideer. Denne tænkning er ofte benævnt New Public Management og havde fokus på en effektivisering, standardisering og markeds - gørelse af offentlig virksomhed.

13 Disse forskere peger på, at den næste epoke i offentlig virksomhed kalder på en række nye overenskomster, samarbejdsformer mellem stat, civilsamfund og de private aktører. Der er ikke længere et inde hvor de professionelle agerer og et udenfor hvor civilsamfundet og borgere og de private agerer. Vi er alle inde: Derfor metaforen Big Society. Vi vil komme til at opleve samarbejdsformer mellem civilsamfundet borgerne, de frivillige, de private markedsdrevne og det offentlige på måder der allerede nu er begyndt at dukke op. Lad mig citere nogle af de to forskeres interessante perspektiver og anbefalinger: Many leading- edge public organisations are already pioneering new approaches along the following lines: Public authorities increasingly see their role as to help develop their citizens and communities as well as to deliver services community development as well as service delivery This requires them to look downwards to the grassroots level, and outwards to other partner organisations, not just upwards to national government, and inwards to their internal organisation Refusing to collude with the fantasy that the public authority and its leadership can, on its own, solve the complex crosscutting problems facing communities. Challenging the public to move beyond blaming and scapegoating and to take its share of responsibility for resolving problems and finding innovative solutions. (The Kings Fund Commission on Leadership and Management in the NHS 2011) Benington og Hartley skelner mellem to typer af problemer i offentlig virksomhed: Tame og Wicked. De tamme problemer er der hvor der er rimelig konsensus om både forklaringer og løsninger, men de komplekse forheksede er problemer som der ikke er konsensus om forklaringerne på og ej heller konsensus om løsninger men hvor alle aktører i forhold til problemet er nødt til at træde frem og være med. Disse wicked problemer er PPR i høj grad i gang med i sin tænkning, hvor man i forhold til et barn er nødt til at involvere både de professionelle og civilsamfundet forældre og andre aktører. Med hensyn til inklusion (ofte et wicked problem) kommer man ingen vegne uden at involvere forældrene i klasserne (civilsamfundet) i samarbejde med de professionelle. Efter en udrensning hvor mange private aktører ikke klarede skærene er der en række nye private virksomheder på vej med offentlige serviceydelser, I mange kommuner er der en vækst og man ser også offentlige ansatte med bivirksomhed hos private aktører der servicerer offentlig virksomhed.

14 Kombineret med denne del af civilsamfundet vil vi også være nødt til at invitere frivillige med til løsning af kommende arbejdsopgaver hvis der skal opretholdes et nogenlunde fundament for velfærd. Så der er nok at tage fat på for PPR Konklusion: Jeg vil slutte min artikel med meget praksis relaterede råd til PPR med udgangspubnkt i hvor jeg ser ting virke: 1. Hold tiden åben: Benyt lejligheden til at eksperimentere. Lad vær at bruge tid på at skabe en årelang fælles strategi for typer af ydelser 2. Stop en konkurrerende dialog med skolelederne om de selv skal ansætte for eksempel psykologisk fagligheder eller ej. Vær i stedet på forkant med hvad de har brug for og udvikl PPR medarbejdernes kompetencer den vej, så PPR ses som en slags videns- og konsulentcenter med skarpe og dygtige fagligheder. Lad noget gå til skolederne og de nye centre på skolerne. 3. Pas på med ikke kun at spørge hvad samarbejdspartnerne har brug for men vær på forkant med hvad der kan ske. Husk små eksperimenter er er guld værd innovativt. 4. Vær åben for andre typer af samarbejdspartnere end skoler og daginstitutioner: jobcentre(psykologisk støtte af unge i uddannelse er et kæmpe issue) udvid evt. Aldersgrænsen for jeres ydelser, tag meget mere kontakt med Børne og ungdomspsykiatrien for fælles projekter, kobl jer til forskere og ph.d. studerende bliv et videns - center med videns- netværk til universiteterne. Litteraturliste Andersen, Åkerstrøm & Thygesen, Niels Thyge 2007: Styring af styringsværktøjer. i Greve(red) Offentlig ledelse og styring. Jurist og Økonomernes Forlag Borum, Finn og Reff Pedersen, Anne: Fusioner, ledelse og fortællinger Burr, Vivien. (1995). Social Construction. Rout ledge Bauman, Zygmunt. (2005). Liquid Life. Polity Press Bauman, Zygmunt. (2006). Liquid Fear. Polity Press

15 Benington, John & Hartley, Jean(2009) Sunningdale institute : Whole systems go! National School of Government Czarniawska, Barbara. (1997). Narrating the Organization. The University of Chicago Press. Dentith, Simon (1995): Bakhtinian thought. Rout ledge Esmark, Kim, Laustsen, Carsten Bagge og Andersen, Niels Åkerstrøm. (2005)Poststrukturalistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag Fly Steensen, Elmer. (2008). Virksomheders strategiprocesser og præstationer: Top down styring skader effektiviteten. Ledelse & Erhvervsøkonomi. 72. årgang nr. 1/marts 2008 Foucault, Michel. (1975). Overvågning og straf. Rhodos Radius Foucault, Michel. (1982). The subject of Power. Critical Inquiry 8. University of Chicago Foucault. Michel, 2006). Ordene og tingene. Det Lille forlag. Frederiksberg Greve, Carsten(red): Offentlig ledelse og styring. Jurisr og Økonomforbudnets Forlag 2007 Hartley, Jean & Benington, John: Recent trends in leadership. Thinking and action in the public and voluntary service Melander, Preben (red): Det fortrængte offentlige lederskab. Jurist og økonomforbundets forlag 2008 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, vol Tema: Inklusions- og eksklusionsprocesser i sociale sammenhænge Rose, Nikolas. (1998) Inventing Our Selves, Psychology, Power and Personhood, Cambridge University Press Rose, Nikolas (1999). Powers of Freedom, Reframing Political Thought, Cambridge University Press Strøier, Vibe (2011) Konsulentens Grønspættebog. Dansk Psykologisk Forlag

16 Tsoukas, Haridimos & Chia, Robert. (2002). On Organizational Becoming: Rethinking Organizational Change. Organization Science. Vol.13, No.5,: Van Wart, Montgomery(2008) Leadership in Public Organisaions Armonk New England Weick, Karl: (1995): Sensemaking in Organizations. Sage. Thousand Oakes. CA Weick, Karl E and Framces Westley (1996) Organizational Learning: Affirming an Oxymoron Fra: Handbook of Organization Clegg, Hardy & Nord: Sage Publications London

Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1)

Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1) Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1) Vibe Strøier I dette kapitel vil jeg komme med mit bud på, hvordan det systemiske bidrag til strategiudvikling kan videreudvikles ved at

Læs mere

Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse.

Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse. Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse. Ved Vibe Strøier Det følgende er et essay om ledelse, strategitænkning og systemteori, set gennem en organisationspsykologisk optik.

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

1. korrektur DEN GENE ALOGISKE ME TODE INNOVATIONSPROCESSER KAPITEL 10 < 287. Af Vibe Strøier

1. korrektur DEN GENE ALOGISKE ME TODE INNOVATIONSPROCESSER KAPITEL 10 < 287. Af Vibe Strøier KAPITEL 10 Den GENEALOGISKE METODE: Et OVERGANGSRITual i INNOVATIONSPROCESSER Af Vibe Strøier Dette kapitel henvender sig til proceskonsulenter, der arbejder med at understøtte innovation i virksomheder

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Region Syddanmark nr. OA2011051300001 Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Uddannelsen tilrettelægges, så den er med SVU, for SVU - berettigede, det

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER Søren Barlebo Rasmussen Eksempler på centrale dilemmaer Vigtigt Effektiv drift Faglig udvikling Ledelse Her og nu Strategisk ledelse Strategi Udvikling bestemt af Centralt

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere