Konsulentbranchen under forvandling

Transkript

1 Institut for Organisation og Ledelse Kandidatafhandling Forfattere: Jesper Linde Nielsen Jesper Dalgaard Cand.merc. Strategi og Ledelse Vejleder: Jacob Storch Konsulentbranchen under forvandling - en undersøgelse af trends i konsulentbranchen i et socialkonstruktionistisk lys. Handelshøjskolen i Århus November 2003

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary... i Kapitel Indledning Problemformulering Definitioner Interviews Afhandlingens struktur... 6 Kapitel 2 Teoretisk udgangspunkt Socialkonstruktionisme Autopoiesis og sociale systemer Biologiske, psykiske og sociale systemer Iagttagelse Selvreference Kybernetik Organisationer Kommunikation Kompleksitet Attractors Sammenfatning af det teoretiske udgangspunkt Kapitel 3 Metode Tematisering Interviewguide Begrebsafklaring Design Datasampling Spørgsmålenes hensigt Interview Transskribering Valg af analysemetode Kapitel 4 Konsultation Traditionel konsultation Traditionel beskrivelse af organisationen Fremgangsmåde ved konsultation Motivationsteorierne Situationsbestemt ledelse Konflikt- og problemløsning Systemisk konsultation Systemisk beskrivelse af organisationen Centrale begreber i systemisk konsultation Neutralitet Hypotesedannelse Cirkulær forståelse Kontekst Systemisk fremgangsmåde i konsultation... 58

3 4.2.4 Konsulentens rolle i organisationen Interventionen Opsummering af traditionel og systemisk konsultation Kapitel 5 Analyse Situationen i konsulentbranchen Konsulenternes forskeligheder Konsulenternes egen udvikling Konsulenternes metoder og tilgangsvinkel Konsulenternes rolle Sammenfatning af analysen Traditionelle konsulenter Systemiske konsulenter Kapitel 6 Verificering Undersøgelsens validitet Reliabilitet og genrealiserbarhed Interviewforløbet Problemet med grupperingen af konsulenterne Kapitel 7 Afrunding og perspektivering Tanker om emnet og videre forskning Sammenhængen mellem den økonomiske situation og konsulentopgaver Det offentliges rolle Hvordan kan konsulenthuse i krise hjælpe andre? Kan og skal de traditionelle bevæge sig mod den systemiske side? Spørgsmål til videre forskning Kapitel 8 Konklusion Yderligere perspektivering Refleksion over processen Jesper Dalgaard Jesper Linde Nielsen Litteraturliste Bilag Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview

4 Executive Summary Within recent years there has been a decrease in the activities in the management consultation line of business. A loss of more than a billion DKK in the last couple of years is a fact. Speculations on the decrease in the business have been the decrease in overall economic activity and economic crisis. However, other factors may influence such a decrease as well. Thus the motivation for this dissertation is a suspicion that a change in the business is at hand, where a more alternative systemic form of consultation is replacing Traditional management consultation. Smaller Systemic oriented businesses have experienced progress, while the general line of business has experienced a decrease in activities. The purpose of this dissertation is to investigate whether a change in the consultation line of business is present in terms of which products are popular and which type of consultant s experiences success. The Dissertation will be written within a Systemic, Social constructionist context with the use of autopoietic thoughts. The autopoietic thoughts will be discussed from Maturana & Varela s point of view but also be used in Luhmanns interpretation. We argue for a complex way to perceive organizations as social systems, where it is not possible to analyse the single parts of an organization without having in mind that they refer to a larger system. The autopoietic conception sets focus on the independent life created by systems. In this way, the systems create understanding through their own self-reference. Through a survey we will suggest how a Systemic and Social constructionist view can help us understand why one type of consultants in the business do better than other. Analysing the following intermediate objectives will be the framework of this dissertation. To state our theoretical basis, which will later constitute the frame for analysing the consultant s statements. A theoretical description of two different schools of business consultation in order to obtain a certain amount of knowledge to be able to perform a research of the two groupings. To perform our research of the two groupings by investigating the following main questions. Which type of consultant experiences success? i

5 Which approach to consultation and what scientific framework do they have? What is their opinion on how to act toward their clients? Which future do they see for the market and what trends do they expect? An analysis of the statements of the consultants in harmony with our theoretical context. Through a description of our theoretical basis, we discovered the thoughts of autopoietic systems to be in harmony with a social constructionistic point of view, where meaning and thoughts are constructed through social interaction. We described some fundamental conceptions in systemic thinking which may help others to understand this new way of thinking of organizations or systems in general. Through the theoretic description of the two groupings of consultants, we concluded that a Traditional consultant used the behaviouristic and linear theories as their main inspiration to help clients. Furthermore they see their role as a consultant to be expert-oriented. The Systemic consultants encouraged more involvement of their clients. They furthermore had a more holistic view on organizations. Thus they find inspiration in circular theories. From the interviews we concluded that the Systemic consultants experienced success in spite of a recession in economy. At the same time the Traditional consultants experienced a decline in the demand of their services. The services demanded by clients went towards solutions that were adapted to each client instead of universal concepts with the purpose of fitting the needs of all organizations. A conclusion was made that the Traditional consultants did not take their foundation in any scientific framework as such, but use the theories that they find convenient in the present situation. The Systemic consultants however, draw strong attention to the fact, that their framework was systemic. Further conclusions were drawn, that the Traditional consultants used linear theories, while the Systemic used circular theories. ii

6 The Traditional consultants saw their role as being a temporary co-worker to their clients. They saw themselves as an initiator of processes and not as an expert who instructs the clients what to do. The role of the Systemic consultants was more unobtrusive. They had the opinion that the clients had to do the work themselves. In this way some of the Systemic consultants argued that the only thing they did to help their clients was to create a frame in which the clients were able to talk to each other. At last we concluded that the consultation line of business is splitting up into two divisions. On the one hand the business is going towards more having more specific knowledge about certain lines of businesses. Contrary, the other part of the market is going towards the use of Systemic consultants that help the clients to help themselves. In this way the Traditional consultants, as we see them, is being replaced by other types of consultants. The Dissertation is ended by some thoughts that we have reflected upon on how to research further from the basis of this dissertation. iii

7 Kapitel Indledning Der har i det seneste års tid været dystre udsigter for den tidligere ellers så forgyldte konsulentbranche. Branchen har inden for de seneste år tabt over en milliard i omsætning. 1 Gisninger omkring hvorfor dette tab er blevet en realitet, går på økonomisk krise og en generel afmatning i økonomien. Spørgsmålet er, om der kan være andre faktorer, som spiller ind på et sådan fald i branchen? Motivationen for denne afhandling har derfor været en mistanke om, at der er ved at ske et paradigmeskift indenfor konsulentbranchen, hvor de store traditionelle konsulenthuse er ved at blive overhalet af mindre konsulenthuse, der benytter sig af nyere og mere alternative metoder. Der har været forlydender om, at nogle mindre, systemisk orienterede konsulenthuse har trodset det generelle fald i branchen og i samme periode haft vækst. Formålet med afhandlingen er, at undersøge om der er ved at ske et skift indenfor konsulentbranchen omkring, hvem der har succes og med hvilke ydelser. Dette i sammenhæng med hvilke metateorier, som de forskellige konsulenthuse tager afsæt i, og hvordan det påvirker deres handlinger og forretningssucces. Dermed ligger vi op til en analyse af, om der er ved at ske et skred i den fortolkning af verden, som de forskellige skoler repræsenterer. Vi vil undersøge, om det er et generelt kulturtræk, at ekspertvældet falder til fordel for nye trends. Eksempelvis er det idag ikke ualmindeligt, at patienter med specielle lidelser er mere opdaterede med behandlingsformer end deres egen praktiserende læge. Patienterne lader sig ikke længere nøjes med lægens mening, men søger aktivt at få et indblik i deres eget sygdomsforløb. Dette kan ses, som et udtryk for den lettere adgang til information, som man har i forbindelse med bl.a. Internettet. Læringstraditionerne er i opbrud og tanken om, at vi kan indlære og påvirke andre instruktivt, er på retur, og kræver i stedet involvering, af de der skal lære (Larsen, 2001). Afhandlingen vil blive skrevet ud fra socialkonstruktionistiske og systemiske tanker samt en verden set ud fra Maturanas autopoiesis-begreb, fortolket af Luhmann. Luhmanns teorier om sociale systemer gør op med vores traditionelle tankegang om, at man udefra kan ændre en organisation i en bevidst retning. Ligesom autopoiesis-begrebet advokerer for en mere kompleks forestilling om organisationer, så vil det systemiske syn her gøre op med idéen om, 1 Morgenavisen Jyllands-Posten søndag d. 23 februar

8 at man kan opdele en organisation i flere delkomponenter, som kan fungere uden relation til de andre dele. Netop denne lineære reduktionistiske virkelighedsopfattelse præsenteres på handelshøjskolen, hvor undervisningen er fagopdelt og ofte omhandler analyse af enkeltdele i en organisation. I stedet advokeres for en væsentlig mere kompleks tankegang, hvor organisationer ses som sociale systemer, der ikke giver mulighed for at betragte de enkelte dele, uden at have øje for at den samtidig er en del af en større sammenhæng. Organisationer er lukkede systemer, som kun kan finde mening i dem selv, en påstand som i afhandlingen sandsynliggøres. 1.2 Problemformulering Vi vil komme med et bud på, hvorledes en systemisk og socialkonstruktionistisk tankegang kan bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle spillere i konsulentbranchen adskiller sig fra andre. Den systemiske helhedstænkning og autopoiesis-begrebet tilbyder nye måder at se verden på, hvor man kan forene de discipliner, som vi behersker. Disse teorier, forfattet ved bl.a. Gergen, Giddens, Maturana og Luhmann, indbyder os til at se verden på en ny måde, som for os giver større mening en den nuværende lineære opfattelse, som er fremherskende. Systemtankegangen anvendes som begreb og indgangen til denne cirkulære måde at tolke verden på. Herunder beskrives tillige de socialkonstruktionistiske tanker ud fra bl.a. Gergen, da disse tanker senere skal understøtte en diskursanalyse af en række interviews, som vil danne grund for en undersøgelse. For at opfylde undersøgelsens formål, er det nødvendigt, at erhverve os viden om emnet, for at være i stand til at stille de rigtige spørgsmål og samtidig være i stand til at indgå i dialog med konsulenterne. Vi har valgt at undersøge to grupper af konsulenter, som vi vil betegne henholdsvis som traditionelle og systemiske konsulenter. Vi har en idé om, at den lineære opfattelse i høj grad bliver brugt af dem, som betegnes traditionelle konsulenter, mens den systemiske konsulent benytter sig af en høj grad af involvering af klienterne og en cirkulær opfattelse af verden. Dermed vil vi beskrive de teoretiske tanker bag den form for konsulentbistand, der her betegnes som traditionel konsultation, som hovedsageligt finder anvendelse indenfor management konsulentbranchen. Herunder vil behaviorisme, situationsbestemt ledelse mv. 2

9 være relevante emner og paralleller til Morgans (1997) 2 maskin- og organismemetafor vil blive draget. Endvidere vil vi beskrive konsultation i et systemisk perspektiv og undersøge de teoretiske tanker, der ligger til grund for dette. Dermed vil vi i en objektiv beskrivelse redegøre for, hvordan man som ekstern konsulent kan hjælpe en organisation med interne problemer indenfor de to forskellige skoler og dertil hørende kontekster. I forlængelse af ovenstående indledes der en undersøgelse, hvor der afholdes interviews med konsulenter inden for den traditionelle og den systemiske skole. Interviewene har til formål at generere data til en analyse af de to gruppers historier omkring konsultation. Formålet er en afdækning af, hvad det er for historier, som konsulenthusene fortæller om deres opgaver, og det at intervenere i virksomheder. Interviewene vil blive transskriberet med det formål, at konsulenternes udsagn skal analyseres i en socialkonstruktionistisk og systemisk kontekst, for i denne kontekst at give en forklaring på, hvordan de forskellige konsulenter ser på konsultation. Det interessante vil her være, om det er muligt at beskrive divergente holdninger i konsulenternes opfattelse af konsultation, samt at se hvori forskellene ligger. Tillige om der overhovedet kan siges at være en skarp opdeling i konsulentbranchen, som kan betegnes dels traditionelle dels systemiske konsulenter. Ved hjælp af interviewene vil vi skabe os et overblik over konsulentbranchen udfra en socialkonstruktionistisk vinkel, hvor konsulenthusene ses som institutioner, der repræsenterer en narrativ virkelighed, som lukker sig om sig selv i sin omgang med verden. Dermed vil vi forsøge at afdække, hvem der har succes, deres metateoretiske udgangspunkt, arbejdsmetoder og undersøge hvilken rolle de mener, at de som konsulent har i forhold til klienterne. Da vi er af den opfattelse, at vores undersøgelsesområde gennemgår en strukturændring, mener vi også det er aktuelt at se på hvad konsulenterne fornemmer, der bliver mere efterspurgt, og hvad trenden er i markedet. For at tydeliggøre afhandlingens formål vil vi her opstille hovedemnerne i punktform. 1. At redegøre for vores teoretiske udgangspunkt, som senere kan danne ramme for en analyse af forskellige konsulenters syn på konsulentbistand 2 Vi har i opgaven valgt at henvise til litteraturen ved at skrive forfatternavnet efterfulgt af en parentes med udgivelsesåret, hvis der henvises i starten af et afsnit, eksempelvis Luhmann (2000) eller hvor navn og år står inde i parentesen, hvis det er i slutningen af et afsnit, eksempelvis (Luhmann, 2000). 3

10 2. At teoretisk beskrive de to forskellige skoler indenfor konsulentbranchen for at danne os et indblik i deres tilgange. Samtidig for at skabe et solidt fundament for en interviewundersøgelse af konsulenters holdninger til konsulentbistand og branchen generelt. 3. At undersøge de to skolers syn på konsulentbranchen, hvor vi vil undersøge vores forskningsspørgsmål: Hvem oplever succes? Hvilke arbejdsmetoder og metateoretiske udgangspunkt har de? Hvilken rolle mener de selv, at de skal spille overfor klienterne? Hvilken fremtid ser de for branchen og hvilke trends forventer de? 4. En analyse af konsulenternes udsagn med udgangspunkt i konteksten af vores teoretiske udgangspunkt. Afslutningsvist vil vi stille nogle relevante nye vinkler og spørgsmål op, som vi gennem vores afhandling er stødt på som mulige fremtidige forskningsfelter. Til slut vil afhandlingen munde ud i en konklusion, som vil opsummere og indeholde refleksioner over vores læringsproces i forbindelse med arbejdet med afhandlingen Definitioner Begreberne traditionel konsulent og systemisk konsulent vil blive brugt flittigt i løbet af afhandlingen. De traditionelle konsulenter vil vi definere som konsulenter, der arbejder indenfor det, der ofte betegnes management konsulentbranchen. Ordet traditionel skal ikke forstås således, at de er gammeldags, men bliver udelukkende benyttet fordi, vi ikke har enkle ord, der er dækkende for deres virke. Den traditionelle konsulent vil vi definere som en konsulent, der tager sit udgangspunkt i behaviorismen samt teorier beskrevet af bl.a. Schein og Porter, altså de mere kausalitetsprægede og dermed lineære teorier. De systemiske konsulenter vil blive betegnet som de, der arbejder med et cirkulært helhedssyn på verden og dets mønstre. Disse benytter sig af værktøjer indenfor proceskonsultation, kommunikationsteori samt autopoiesis og lader sig inspirere af tanker fra socialkonstruktionismen og forfattere som Gergen, Luhmann, Bateson og Campbell mfl. 4

11 Der refereres flere gange i afhandlingen til den generelle afmatning i økonomien. Hermed menes de sidste halvanden til to års afmatning i økonomien, som har været præget af stigende arbejdsløshed og nedsatte økonomiske aktiviteter. Tidsrammen har vi valgt at definere flydende, da det ikke er muligt at fastsætte præcist, hvornår starten på afmatningen er forekommet. Ordene socialkonstruktionisme og konstruktion vil endvidere blive brugt løbende i afhandlingen, og vil begge dække over begrebet socialkonstruktionisme. I afhandlingen vil der forekomme engelske citater og udtryk, som af forståelsesmæssige årsager ikke er oversat til dansk. Endvidere vil litteraturen byde på en række udtryk, som ikke vil blive forklaret i afhandlingen. Disse vil kunne findes i den i litteraturlisten beskrevne litteratur, hvilket vi vil opfordre læseren til selv at studere. Endelig antages en vis initialviden om kendte organisatoriske teorier og systemiske grundbegreber hos læserne Interviews I forbindelse med afhandlingens undersøgelse har vi afholdt interviews med en række konsulenter fra forskellige konsulenthuse. Disse er: Allan Holmgren Dispuk Gitte Haslebo Erhvervspsykolog Jørgen Lægaard Lægaard Management Michael Ejby Right Kjaer & Kjerulf Henrik Ekmann Cultivator John Frost Udviklingskonsulenterne Bjørn Roloff Clausen SBK Jørgen Madsen MacMann Berg Vi vil gerne have lov til at rette en stor tak til konsulenterne, fordi de ville give os noget af deres tid og dermed hjælpe til med afhandlingens tilblivelse. 5

12 1.3 Afhandlingens struktur Kapitel 2 vil redegøre for vores teoretiske udgangspunkt i afhandlingen. Den vil indeholde en teoretisk gennemgang af Maturana og Varelas autopoiesis-begreb og Luhmanns teorier om sociale systemer med reference til socialkonstruktionismen. Desuden argumenteres for valget af en socialkonstruktionistisk indgangsvinkel til afhandlingen. Organisationer beskrives i en systemisk og socialkonstruktionistisk kontekst, hvor de ses som sociale systemer med reference til det samfund, der omgiver dem. Kapitel 3 vil beskrive den metode, som vores undersøgelse vil tage sit udgangspunkt i. I kapitlet vil vi vise, hvordan de ovenfor udlagte teorier giver os et konsistent grundlag for at belyse, hvorfor konsulentvirksomhederne agerer, som de gør. Hertil benytter vi os af en metode beskrevet af Kvale (1997), hvilken vi ligeledes vil argumentere for valget af. Herunder vil vores udgangspunkt som interviewere endvidere blive diskuteret. I kapitel 4 vil vi beskrive de to grupperinger indenfor konsulentbranchen, som vi mener er til stede. Kapitlet skal danne grundlag for vores forståelse af emnet og hjælpe os til at kunne stille de rigtige spørgsmål og indgå i dialog med konsulenterne. Derfor vil de to skoler indenfor konsulentbranchen blive belyst og sammenstillet med ovenstående teoretiske udgangspunkt, for på den måde at belyse arbejdsmetoderne i konteksten af deres verdenssyn. Beskrivelsen af de to former for konsulentbistand vil blive holdt i en objektiv tone. Kapitel 5 vil bestå af selve analysen, hvor undersøgelsens data vil blive analyseret, som de umiddelbart fremstår for os i en kontekst, som er konsistent og meningsfuld i relation til vores teoretiske udgangspunkt. Afslutningsvist vil karakteristika for de to typer af konsulenter blive opsummeret. Kapitel 6 vil indeholde en beskrivelse af, hvordan vi mener, at vores undersøgelse kan verificeres. For at gøre det vil vi beskrive undersøgelsens reliabilitet, validitet og generaliserbarhed set i et socialkonstruktionistisk lys. Kapitel 7 indeholder nogle tanker, som vi har gjort os i forbindelse med vores undersøgelse. Her vil vi komme ind på nogle emner, som vi mener, er relevante at belyse for at sætte vores undersøgelse i perspektiv. Herunder nogle forhold, som kunne medføre, at vores undersøgelse ville have fået et andet udfald. Endvidere vil kapitlet indeholde nogle spørgsmål, som vi efter 6

13 undersøgelsens afslutning har fundet, at der kunne være interessante i forbindelse med videre forskning på området. Kapitel 8 er afhandlingens endelige konklusion/opsummering, hvor der bliver samlet op på afhandlingens vigtigste elementer og disse perspektiveret. Endvidere vil den indeholde de refleksioner, som vi har gjort os i forbindelse med den læreproces, som det har været at skrive afhandlingen og lave undersøgelsen. Dette munder ud i følgende struktur: Figur 1.1 Afhandlingens struktur Indledning Teoretisk Udgangspunkt Metode Traditionelle Konsulenter Systemiske Konsulenter Analyse Sammenfatning & Konklusion 7

14 Kapitel 2 Teoretisk udgangspunkt Dette kapitel har til hensigt at orientere læseren om den teoretiske baggrund, som afhandlingen vil tage sit udgangspunkt i. Socialkonstruktionismen skal ses som den metateori, som afhandlingen er bygget op omkring. 3 I kapitlet vil en nærmere beskrivelse af Maturanas autopoiesis-begreb og Luhmanns fortolkning af denne finde sted. Vi ser disse ideer som et vigtigt redskab til at finde mening i de forskellige interviews i analysedelen og til at forklare konsulentvirksomhedernes situation. Senere er teorierne nyttige i forbindelse med at analysere vores data og perspektivere interviewenes konsekvenser for vores konklusion. Nedenstående figur skal ses som et overblik over den teorigennemgang og behandling, der vil blive foretaget i dette kapitel. Figuren viser hvilken tilknytning, de forskellige begreber har til hinanden. Dette er nødvendigt, da begreberne ofte bliver brugt til at forklare hinanden. Der er således ingen lineær sammenhæng imellem begreberne. Derimod krydser begreberne hinanden, hvorfor dette overblik er hensigtsmæssigt. Figur 2.1 Teoretisk udgangspunkt Social Konstruktion Selvreference Kybernetik Iagttagelse Organisationer Autopoiesis og Sociale systemer Kommunikation Biologiske, psykiske og sociale systemer Attractors Kompleksitet Kilde: Egen tilvirkning 3 Argumentationen for at vælge socialkonstruktionismen og dets implikationer bliver behandlet i afsnit

15 2.1 Socialkonstruktionisme Vi vil nedenstående redegøre for, hvordan vi tolker nogle af socialkonstruktionismens hovedtanker samtidig med, at vi tydeliggører, hvilken effekt disse tanker vil have på vores behandling af emnet. Hvis virkeligheden ses som en social konstruktion, vil det have afgørende betydning for vores fremtidige analyse. Dermed vil forskningsresultaterne blive skabt af interaktionsprocessen mellem os som forskere og undersøgelsesfeltet. Det er ikke muligt at adskille forskeren, fra det der skal udforskes. I sagens natur er det heller ikke muligt at opnå en objektivitet. Denne opfattelse vil give nogle implikationer for vores undersøgelsesdesign senere i afhandlingen, og det er derfor nødvendigt at komme kort ind på begrebet socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionismen kan ses som et modstykke til positivismen, som blev fremherskende i oplysningstidens Europa. Socialkonstruktionismen er et opgør med tanken om, at man kan måle og beskrive fænomener objektivt. Berger & Luckmann (1966) argumenterer således for, at mennesket skaber den sociale virkelighed, som det lever i. Der er ikke én virkelighed, men mange. Virkeligheden består af en mangfoldighed af mentale konstruktioner, som er socialt funderet. Man kan således argumentere for at der, ontologisk set, er tale om en relativistisk virkelighedsopfattelse. Der eksisterer ikke en teori, videnskab eller livsanskuelse, der er den rigtige, men ved at kombinere disse skabes der mening. Socialkonstruktionismen fordrer ifølge Gergen (2001) dialog. Det skal forstås sådan, at når man sætter spørgsmålstegn ved noget, som er taget for givet, så forsøger man at finde alternative forklaringer. Det kan ske ved at have for øje, hvad andre mener om et givet emne. Han mener endog, at konstruktionisterne er med til en demokratisering af samfundet ved, at man får øjnene op for sin egen rolle samtidig med, at både minoriteter og majoriteten bliver hørt i samfundsdebatten. Samtidig kan lydhørhed for andres måder at se verden på være med til at skabe fællesskab i samfundet. Giddens (1982) er et eksempel på en sociolog, som har taget nogle af de konstruktionistiske tanker til sig. Et eksempel er hans strukturaktionsteori, hvor han ser samfundet som noget, der samtidig både skaber og skabes af social praksis blandt individer. Den sociale praksis ændrer sig konstant efter en endeløs række af påvirkninger. Samfundet bliver med andre ord ændret af individernes konstruktion, samtidig med at den påvirker deres verdensbillede. Dynamik er i høj grad kendetegnende for den sociale konstruktion. Sandhed eller viden 9

16 ændres kontinuerligt gennem gensidige påvirkninger, vedvarende refleksion og transformation. Dette sker gennem den ovennævnte dialog. Thatchenkery (Gergen, 2001) beskriver det således: The present account is thus the beginning of a conversation rather than a termination. Konstruktionen foregår hele tiden i vores hoveder, der er aldrig et færdigt resultat af, hvordan vi ser verden. Socialkonstruktionismen kan være mere eller mindre radikal, alt efter hvilken forfatter der fortolker den. 4 Socialkonstruktionismens yderste fløj er blevet kritiseret for ikke at anerkende, at der er nogle sandheder, som er givet fra naturen. Gergen (2001) arbejder med denne kritik og anerkender, at der eksisterer nogle fysiske sandheder, som er uomtvistelige, men at socialkonstruktionismen samtidig gør op med ting, som bliver taget for givet. Han argumenterer derfor for en socialkonstruktionisme, der ikke er så radikal i sin natur. Wenneberg (2000) behandler, hvad han kalder den socialkonstruktionistiske glidebane, hvor videnskabsmanden indleder med at stille kritiske spørgsmål til taget for givet viden og ender med at være den radikale erkendelsesteoretiske relativist. Wenneberg (2000) mener, at der er tale om en glidebane, da der ikke er nogle naturlige stoppesteder eller kriterier, der er lette at formulere, som den enkelte kan identificere sig med. Det er vigtigt at klarlægge, hvor vi har vores ståsted i socialkonstruktionismen. Da det er vanskeligt at definere og klassificere hvilken viden, som er konstrueret, og hvad der er sand viden, så vil vores position fremstå i vores analyse. 5 Der er flere ting i vores tilfælde, der taler for socialkonstruktionismen. Samfundsvidenskaberne er ikke nogle eksakte videnskaber i den forstand, at man ikke kan måle sig frem eller forudsige et præcist resultat. Selv med avancerede dataprogrammer som Adam, der er blevet udviklet af landets bedste økonomer, er det ikke muligt at forudse økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger med stor nøjagtighed. Pinsepakken er et eksempel på finanspolitisk stramning, som man forsøgte at forudse virkningen på. På grund af udefrakommende faktorer og menneskets uforudsigelighed var det ikke muligt at give et præcist tidspunkt på, hvornår stramningen ville slå igennem og med hvilken kraft. Samfundsvidenskaberne har forsøgt at komme ud over denne problemstilling ved at benytte 4 Denne tolkning har stor betydning for, hvordan den senere analyse skal fremstå. 5 Kapitel 5 Analyse. 10

17 sig af begreber som alt andet lige og economic man. Forskerne spørger sig selv, hvad en person som handler økonomisk rationelt ville gøre, og tilsidesætter dermed uforudsete bivirkninger. Juraens Bonus Pater er et eksempel på, at man konstruerer et ideal, som man sammenligner andre med. Ville den gode familiefar købe en B&O video af en fremmed på den lokale bodega for 100 kroner? Her er det en let sag at forholde sig til, men i andre tilfælde kan konstruerede virkeligheder være forskellige, og dermed hvad der er ret og forkert. Man kan endvidere argumentere for at vores undersøgelsesfelt og forskningsspørgsmål 6, er endnu vanskeligere at sammenligne og måle. Det skyldes, at det objektivt er svært at definere, hvad de forskellige organisationer arbejder med, hvad succes er og hvilke ydelser, der ser ud til at have fremgang. Eksempelvis kan et kriterium som succes umiddelbart synes let at definere, men bag en omsætningsfremgang kan være nogle foregående år, der har været specielt dårlige. Regnskabstal er også en problematisk måde at måle succes på. Et godt årsresultat kan skyldes udskudte investeringer eller forskellige måder at værdiansætte aktiver på. Selvom regnskabsloven foreskriver, at årsregnskabets vigtigste funktion er at vise et retvisende billede, så er det stadig en menneskelig fortolkning, som revisoren laver. Hvad angår organisationerne i undersøgelsesfeltet, så har de selv svært ved at beskrive deres arbejdsopgaver præcist, da de er forskelligartede og særegne. Ovenstående afsnit finder vi, er vægtige argumenter for at tage et socialkonstruktionistisk udgangspunkt i vores kandidatafhandling. Vores undersøgelsesdesign og analyse vil således bære præg af en konstruktionistisk tankegang, dog vil vi i forsøget på at opnå forståelighed og undgå den socialkonstruktionistiske glidebane, benytte os af objektive ræsonnementer. 2.2 Autopoiesis og sociale systemer For at skelne mellem de paradigmer som de enkelte konsulentvirksomheder benytter sig af, vil vi behandle nogle af de teoretiske grundantagelser, der ligger bag beskrivelsen af sociale systemer. Vi vil her især skelne til Luhmanns arbejde med sociale systemer. Luhmann mener, at al mellemmenneskelig kontakt altid er af en systemisk karakter. Mennesker påvirker og regulerer derved hinanden. Det drejer sig ikke om en lineær kausalitets logik, men en indirekte påvirkning, hvor man ikke kan determinere hinandens 6 Kapitel 3 Metode. 11

18 adfærd. I Luhmanns beskrivelse af samfundet benytter han sig af en skelen mellem biologiske, psykiske og sociale systemer 7, hvor disse er lukkede enheder, som er betinget af hinandens eksistens. Denne tankegang er inspireret af Maturana og Varelas teori om autopoiesis (Kneer & Nassehi, 1997). Autopoiesis betyder selvfrembringelse eller selvopretholdelse. Autopoiesis benyttes af Maturana og Varela til at beskrive levende væsners egenartede organisation. Denne organisation er kendetegnet ved: lukkethed, selvreferentialitet og autonomi. De argumenterer for, at levende systemer ikke overordnet kan begribes udfra et religiøst synspunkt eller deres funktion og struktur, men udfra den måde hvorpå de levende systemer opretholder sig selv. Denne selvopretholdelse sker gennem benævnelsen autopoiesis: An autopoietic machine is a machine organized as a network of processes of production of components that produces the components which: through their interactions and transformations continuously regenerate and realize the network of processes that produced them; and constitute it as a concrete unity in space in which they exist by specifying the topological domain of its realization as such a network (Maturana & Varela, 1980). Maturana blev af hans studerende stillet spørgsmålet: Hvad er liv? Det inspirerede ham til at arbejde med autopoiesis-begrebet. Maturana (1987) kom med følgende definition af liv: Det, der kendetegner et levende system, må være dets organisation i sin helhed. Og det levende systems organisationsprincip er cirkularitet. Levende væsner karakteriseres ved deres autopoietiske organisation, der er forskellige fra hinanden i deres struktur, men de er ens i deres organisation. Maturana og Varela (1987) slår fast, at der i autopoietiske systemer er tale om reproduktion og ikke replikation. Replikation ville indebære, at det der blev produceret i systemerne, ville være nøjagtige kopier af hinanden, og at de producerede enheder ville være historisk uafhængige. Historisk uafhængige produkters karakteristika vil ikke afhænge af det foregående produkt. Anderledes er det med reproduktion, som er kendetegnene for autopoietiske systemer. Her er produktionerne ikke identiske med hinanden, men hører til den samme klasse og dermed samme organisation. Når et produkt bliver dannet, modtager den del-produkter fra den oprindelige enhed, og man kan derfor tale om historisk afhængighed. Kernen i den 7 Vil blive behandlet yderligere i afsnit

19 biologiske reproduktive proces (til forskel fra replikation eller kopi) er, at alt sker i enheden som en del af den, og at der ingen adskillelse er mellem det reproducerende system og det reproducerede system (Maturana og Varela, 1987). Reproduktion kan også foregå i ikke autopoietiske systemer, men her skal der en ydre kraft eller påvirkning til, før reproduktionen kan ske. Dette er ikke tilfældet for autopoietiske systemer, som besidder en dynamik, som en produktion i det reproduktive plan. Kneer og Nassehi (1997) nævner celler som eksempler på autopoietiske systemer. Cellen skaber selv de bestanddele (protein, fedtstoffer, nukleinsyrer glykosider, metabolitter), som den skal bruge til sin egen selvopretholdelse. De enkelte molekyler er således integrerede i et netværk, der gennem deres organisation, frembringer og opretholder sig selv. Cellen og autopoietiske systemer generelt er lukkede, og forholder sig derfor kun til sig selv. Cellen eller det autopoietiske system reproducerer udfra sine egne produkter og resultater af sine operationer, og bruger disse i sit grundlag for videreudvikling. Samtidigt er autopoietiske systemer også en slags åbne systemer. Cellen bliver påvirket af dens omverden gennem forstyrrelser. Forholdet mellem cellen og omverden kan ikke ses udfra en lineær kausal sammenhæng, men kan betegnes som et betingelsesforhold. Det autopoietiske system kan ikke overleve uden dets omverden. Celler går til grunde, hvis deres vært dør, eller miljøet bliver for fjendtligt. Sociale systemers produktion og opretholdelse af kommunikation vil ophøre, hvis der ikke er medier til at udbringe den. Maturana & Varela (1987) beskriver omverdens indflydelse på et autopoietisk system således: at interaktionerne (så længe de er tilbagevendende) mellem enhed og miljø vil bestå af gensidige forstyrrelser (perturbationer). Vi taler om strukturel kobling, når som helst der er en historie af tilbagevendende interaktioner, der fører til strukturel overensstemmelse mellem to eller flere systemer. Maturana og Varela mener, at autopoietiske systemer er relevante, når det drejer sig om levende væsner, mens Luhmann (2000) finder anvendelse for begrebet indenfor hans beskrivelse af psykiske og sociale systemer. Hvor Maturana mener, at sociale systemer består af mennesker, og således ikke er autopoietiske, så mener Luhmann, at sociale systemer er autopoietiske ved, at de producerer og opretholder kommunikation. 13

20 2.2.1 Biologiske, psykiske og sociale systemer Som tidligere nævnt opererer Luhmann med en tredeling af begrebet menneske: biologiske, psykiske og sociale systemer. Det biologiske system, er det område, som Maturana og Varela har arbejdet med, og som er blevet gennemgået i ovenstående afsnit. Celler producerer selv de byggesten, de er skabt og bliver opretholdt af, og er således autopoietiske systemer. Psykiske systemer er bevidsthedselementer, der har begivenhedskarakter, dvs. de er kun af kort, momentan varighed (Luhmann, 2000). Det kunne være tanker, følelser, perceptioner, hukommelse med videre. Det psykiske system er autopoietisk, da det skaber og opretholder sig selv gennem tanker og forestillinger. Et eksempel på nødvendigheden af en opdeling af mennesket i analytisk sammenhæng kunne være, når et menneske brænder sig på et lys. Kroppen, det biologiske system, er ikke i stand til selv at fjerne hånden, men udsender signaler til hjernen, som provokerer det psykiske system til at reagere. De to systemer har ikke en direkte adgang til hinanden, da de benytter sig af hvert sit reproduktionsmedie, hvorfor de er begrænset til at forstyrre hinanden. Mennesket oplever smerte, som får individet til at trække hånden til sig igen. For at overleve bliver det psykiske system nødt til at kunne tolke dets omverden, i dette eksempel varmen fra lyset. Dette betingelsesforhold betegner Luhmann en strukturel kobling. Den tredje opdeling som Luhmann arbejder med, er sociale systemer. Sociale systemer er populært sagt den måde, hvorpå psykiske systemer kommer i kontakt med hinanden. Sociale systemer er kommunikationssystemer, og er af autopoietisk karakter. De reproducerer sig selv på den måde, at de fortløbende knytter kommunikationer an til kommunikationer. Sociale systemer kan ikke eksistere af egen kraft, altså uden bestemte organiske, neurale og psykiske omverdensforudsætninger (Luhmann, 2000). Sociale systemer bliver i Luhmanns begrebsverden også delt op i tre: samfundet, interaktive systemer og organisationer. Samfundet er det omfattende sociale system, som indeholder alt det sociale, og som følge heraf ikke kender nogen social omverden (Luhmann, 2000). Hvis der bliver dannet nye kommunikationer, vil de således blive en del af det eksisterende samfund. Luhmann definerer samfundet som det mest omfattende sociale system, i hvilket handlinger er kommunikativt indenfor rækkevidde. Derfor argumenterer han også for, at det 14

21 som han kalder samfundet, ikke er en nationalstat, som man ellers normalt ville gøre, men hele verdenssamfundet. Det skyldes, at det i dag er hele verden, som er indenfor kommunikativ rækkevidde. Interaktive systemer opstår ved, at personer mødes og sanser hinanden (Luhmann, 2000). Det kunne eksempelvis være, når venner mødes over en god middag. Når vennerne er færdige, og går hvert til sit, opløses det interaktive system. Der sker med andre ord en midlertidig lukning, dvs. en dannelse af et midlertidigt socialsystem, som alene konstitueres af den gensidige interaktion. Sociale systemer kan betragtes som organisationssystemer, når medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. Denne definition beskriver en organisation som et socialt system, der er internt relateret. Ved hjælp af regler for medlemskab lykkes det for organisationen, relativt vedvarende at reproducere adfærdsmåder af en i høj grad kunstig art (Kneer & Nassehi, 1997). I organisationer foregår der således en reproduktion af normer og regler for adfærd indenfor organisationen. I praksis kunne det være, at der i organisationen eksisterede et begrænset antal legitime adfærdsmåder overfor samfundet generelt. I det efterfølgende anskueliggøres autopoiesis-begrebet gennem behandlingen af nogle begreber, som er indeholdt i dette, og derfor kan virke forklarende Iagttagelse For at et system kan eksistere, må den have evnen til at iagttage både dets omverden og sig selv. Luhmann definerer iagttagelse som en betegnelse ved hjælp af en skelen. Noget kan imidlertid kun blive betegnet og dermed iagttaget, når det skelnes fra noget andet: eksempelvis ægte/uægte, tung/let osv. På et senere tidspunkt kan den anden side af ens skelen vælges, og det er dermed muligt at iagttage sin forrige iagttagelse refleksivt. Denne iagttagelse af iagttagelse betegner Luhmann iagttagelse af anden orden. I tilfældet med sociale systemer vil iagttagelse foregå gennem kommunikation indenfor systemet. Det sociale system kan ikke kommunikere med omverden, men kun kommunikere internt om omverden. En kommunikation iagttager dermed det, som den informerer om 15

22 (Luhmann, 2000). Dette resulterer i, at enhver kommunikation kombinerer selv- og fremmedreference Selvreference Selvreference er et vigtigt begreb i autopoietiske systemer: systemer må frembringe og benytte en beskrivelse af sig selv, for at muliggøre vedligeholdelsen af dets elementer i henhold til grundtanken bag selvskabelse. Selvreferentialitet betyder dermed, at systemet refererer til sig selv som et helt igennem fundamentalt princip. Også når systemet refererer til omverdenen, sker det gennem en selvreference (Cederstrøm mfl., 1993). Luhmann (2000) deler selvreference op i tre niveauer: basal selvreference, refleksivitet og refleksion. Basal selvreference kan være gentagelser, f.eks. smil og andre attituder, der fortæller om, og fastholder positioner, og identificerer identiteter. Refleksivitet er handlinger set i lyset af en bestemt situation, og hvad der er socialt acceptabelt i netop den omtalte situation. Refleksion giver mulighed for at sammenholde egen og fremmedreference, og giver dermed mulighed for, at systemet kan forandre sig Kybernetik Kybernetik er læren om selvregulerende organismer, mekanismer og organisationer. Det omhandler forholdet mellem kontrollør, og det der kontrolleres. Kneer og Nassehi (1997) benytter sig af et eksempel for at vise feedback effekten, som gør systemerne selvregulerende. En termostat måler et rums temperatur og tilslutter opvarmningen, når temperaturen er faldet tilstrækkeligt meget. Termostaten (kontrolløren) kontrollerer hermed rummets temperatur. Når rummet er blevet varmet tilstrækkeligt op, lukker termostaten for varmen, for så at slutte den til igen efter en følgende afkøling. Det kontrollerede virker således tilbage på kontrolløren. Den første ordens kybernetik er baseret på forestillingen om, at systemet kan forstås uafhængigt af den person, som iagttager og beskriver det. Dermed eksisterer systemet uafhængigt af den observerende, hvorfor fokus er på det observerede system (Haslebo og Nielsen, 1997). En nyere retning indenfor kybernetikken betegner Maturana (1980) for anden ordens kybernetik. Denne nye retning, der repræsenterer et paradigmeskift, har sat spørgsmålstegn ved objektiviteten af kontrolløren. Ved anden ordens kybernetik mener man, at alt hvad der bliver betragtet som normalt og hvad der er konsensus om, er sociale konstruktioner. 16

23 Vurderingen af et systems adfærdsmønstre, normer og værdier er altså kun udtryk for observatørens virkelighedsopfattelse og ikke en objektiv vurdering, der kan verificeres. Hermed forstås systemer som billeder af en verden, der er opbygget gennem menneskers erfaringer og grundlæggende antagelser, hvorved systemerne ikke opfattes som noget objektivt. Indenfor anden ordens kybernetik er fokus derfor på det observerende system i stedet for på det observerede, og den observerende part bliver set som en del af det observerede system (Haslebo og Nielsen, 1997) Organisationer Luhmann mener at grunden til, at der eksisterer organisationer er, at de er i stand til at opretholde sig selv. Det sker ved, som alle autopoietiske systemer, at organisationen ved at bruge sin selvreference er i stand til vedvarende at skabe og genskabe sig selv. Organisationen kan kun fornemme omverden, ved at se denne i dets eget lys. Før organisationer kan åbne sig må de lukke sig ; før de vender sig udad må de vende sig indad (Cederstrøm m.fl., 1993). Maturana og Varela (1987) arbejder også med begrebet organisation i deres beskrivelse af autopoietiske systemer. Organisation betegner i deres begrebsverden de relationer, der må eksistere mellem delene i et system, for at det kan være medlem af en bestemt klasse. Struktur er de komponenter og relationer, som faktisk opbygger en bestemt enhed, og gør dens organisation virkelig. De benytter sig af et praktisk eksempel for at fastslå deres pointe, nemlig organisationen i et toilet. Organisationen består af det system, der regulerer vandniveauet og noget andet, der er i stand til at stoppe tilløbet af vand. Strukturen af toilettet kan ændres ved at benytte en anden slags ventil, men det vil stadig være en toiletorganisation. Når en organisation grundlægges betyder det, at der trækkes en grænse mellem organisationen og dens omverden. Luhmann (2000) mener ikke, at organisationer består af ting og mennesker, men ligesom alle andre sociale systemer, består organisationer af kommunikation. Thyssen (2000) beskriver organisations bestanddele således: En organisation kan ikke forefinde sine elementer fikse og færdige i omverden. Den må skabe sine egne elementer i sit netværk af elementer, om må altså udvikle strukturer selektive redskaber som kan sikre, ikke en samling af elementer, men et flow af elementer. Hans argument er, at kommunikation er flygtig, og derfor vil en organisation hele tiden ændre sin struktur. De bestanddele som 17

24 organisationen består af, vil ændre sig med tiden, da dens elementer hele tiden må kædes sammen med nye elementer, som den selv har skabt. Thyssen (2000) mener endvidere, at hvis en organisation skal overleve på langt sigt, er den nød til at tvinge sin kommunikation ind i selvvalgte baner. Det skyldes, at organisationen ellers risikerer at blive overvældet af kommunikation, som ikke har noget at gøre med dens autopoiesis. Organisationen må fastlægge de rammer, der afgør, hvad der er relevant eller irrelevant i organisationen. Den må med andre ord beslutte hvilken kommunikation, der skal foregå indenfor organisationen. Thyssen (2000) formulerer det således. Det særlige ved det organiserede system er dets fokus på beslutningen som midlet til at reproducere sig selv genskabe sig selv ud af sig selv. Hvert enkelt medlem af organisationen må acceptere at gøre sine egne motiver sekundære og overtage organisationens officielle motiver. Dermed dannes der regler for adfærd, som ifølge Luhmann (2000) adskiller organisationssystemer fra andre sociale systemer. Omverden besidder så mange facetter, at det er umuligt for et system at overskue dem alle. Organisationen kan dog ikke tillade sig at være uvidende, om alt hvad der foregår i dens omverden. Ligesom cellen går til grunde, hvis deres vært dør, eller miljøet bliver for fjendtligt, må organisationen reagerer på de gensidige forstyrrelser, der opstår mellem den og omverden for ikke at gå til grunde. Som andre sociale systemer består organisationer af kommunikation Kommunikation Kommunikation er ikke kun det talte sprog, men også nonverbal kommunikation. Luhmann skelner mellem sociale og psykiske systemer, når han skal definere kommunikation. Mennesker kan ikke kommunikere, ikke engang bevidstheden kan kommunikere. Kun kommunikation kan kommunikere. Derfor opererer det, som vi oplever som hver vores egen bevidsthed, som et operativt lukket autopoietisk system (Luhmann, 2000). Psykiske systemer tænker, og sociale systemer kommunikerer. Det er ikke muligt for psykiske systemer at kommunikere, ligesom det ikke er muligt for sociale systemer at tænke. Sociale systemer er autopoietiske systemer, der kontinuerligt producerer kommunikation udfra kommunikation. Dette implikerer, at der er visse betingelser, som sociale systemer er 18

25 afhængige af. Hovedpointen er, at det er nødvendigt med mindst to psykiske systemer. Kommunikation kan således ikke forstås som overførsel af et budskab fra sender til modtager, som man ellers normalt ville karakterisere det. De psykiske systemer som deltager i kommunikationen, opererer selvreferentielt lukket, og kan derfor hverken modtage eller sende budskaber. For at kommunikation kan være mulig, er det nødvendigt med et fælles sprog, hvad enten det er verbalt eller nonverbalt. Luhmann kalder dette sprog koder. Med kode forstår Luhmann en binær skematik, som kan skelne mellem to tilstande: sand/falsk, have/ikke have, etc. (Thyssen, 1994). Uden koder eksisterer der ingen information kun støj. Kommunikationen indeholder både skjulte og synlige koder, og der er ingen grænser for, hvad der kan betegnes som kode. Kommunikation er ensbetydende med at vælge noget og at udelade at vælge noget andet. Denne selektion er forbundet med en risiko for at have valgt forkert. Som Luhmann udtrykker det: Ud af den til enhver tid aktuelle henvisningshorisont griber kommunikation noget og lader andet ligge (Cederstrøm m.fl., 1993). Luhmann taler, i modsætning til materialistiske kommunikationsmodeller, ikke om nogen transport af information eller bevidsthed, men om fremtvunget selektion. Dette indebærer naturligvis ikke at kommunikation transporterer bevidsthed af sted stykke for stykke. I stedet manøvrerer kommunikation bevidsthed uanset hvad den ellers kunne finde på at tænke ind i en situation af fremtvunget valg (Cederstrøm m.fl., 1993). I praksis opdeler Luhmann kommunikation i tre selektioner (Thyssen, 1994): Information Meddelelse Forståelse Information kan være en reference i forhold til omverdenen, mens meddelelsen er en handling, som andre opfatter som et budskab. Meddelelsen kan være en nonverbal indikation på, at man eksempelvis er meget sikker på det man siger, eller at man er sur. Forståelse drejer sig om, at observanten kan forstå det, som er blevet sagt. Man kan derved ridse det op således: Information kommunikeres gennem en meddelelse til en adressat, der vil forsøge at opnå en forståelse gennem sin selvreference. For at modtageren kan forstå budskabet, må han/hun benytte sig af allerede eksisterende meningsstrukturer. Den der kommunikerer, henleder opmærksomheden til noget, der giver mening for adressaten, og refererer til noget, der endnu 19