Konsulentbranchen under forvandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsulentbranchen under forvandling"

Transkript

1 Institut for Organisation og Ledelse Kandidatafhandling Forfattere: Jesper Linde Nielsen Jesper Dalgaard Cand.merc. Strategi og Ledelse Vejleder: Jacob Storch Konsulentbranchen under forvandling - en undersøgelse af trends i konsulentbranchen i et socialkonstruktionistisk lys. Handelshøjskolen i Århus November 2003

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary... i Kapitel Indledning Problemformulering Definitioner Interviews Afhandlingens struktur... 6 Kapitel 2 Teoretisk udgangspunkt Socialkonstruktionisme Autopoiesis og sociale systemer Biologiske, psykiske og sociale systemer Iagttagelse Selvreference Kybernetik Organisationer Kommunikation Kompleksitet Attractors Sammenfatning af det teoretiske udgangspunkt Kapitel 3 Metode Tematisering Interviewguide Begrebsafklaring Design Datasampling Spørgsmålenes hensigt Interview Transskribering Valg af analysemetode Kapitel 4 Konsultation Traditionel konsultation Traditionel beskrivelse af organisationen Fremgangsmåde ved konsultation Motivationsteorierne Situationsbestemt ledelse Konflikt- og problemløsning Systemisk konsultation Systemisk beskrivelse af organisationen Centrale begreber i systemisk konsultation Neutralitet Hypotesedannelse Cirkulær forståelse Kontekst Systemisk fremgangsmåde i konsultation... 58

3 4.2.4 Konsulentens rolle i organisationen Interventionen Opsummering af traditionel og systemisk konsultation Kapitel 5 Analyse Situationen i konsulentbranchen Konsulenternes forskeligheder Konsulenternes egen udvikling Konsulenternes metoder og tilgangsvinkel Konsulenternes rolle Sammenfatning af analysen Traditionelle konsulenter Systemiske konsulenter Kapitel 6 Verificering Undersøgelsens validitet Reliabilitet og genrealiserbarhed Interviewforløbet Problemet med grupperingen af konsulenterne Kapitel 7 Afrunding og perspektivering Tanker om emnet og videre forskning Sammenhængen mellem den økonomiske situation og konsulentopgaver Det offentliges rolle Hvordan kan konsulenthuse i krise hjælpe andre? Kan og skal de traditionelle bevæge sig mod den systemiske side? Spørgsmål til videre forskning Kapitel 8 Konklusion Yderligere perspektivering Refleksion over processen Jesper Dalgaard Jesper Linde Nielsen Litteraturliste Bilag Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview

4 Executive Summary Within recent years there has been a decrease in the activities in the management consultation line of business. A loss of more than a billion DKK in the last couple of years is a fact. Speculations on the decrease in the business have been the decrease in overall economic activity and economic crisis. However, other factors may influence such a decrease as well. Thus the motivation for this dissertation is a suspicion that a change in the business is at hand, where a more alternative systemic form of consultation is replacing Traditional management consultation. Smaller Systemic oriented businesses have experienced progress, while the general line of business has experienced a decrease in activities. The purpose of this dissertation is to investigate whether a change in the consultation line of business is present in terms of which products are popular and which type of consultant s experiences success. The Dissertation will be written within a Systemic, Social constructionist context with the use of autopoietic thoughts. The autopoietic thoughts will be discussed from Maturana & Varela s point of view but also be used in Luhmanns interpretation. We argue for a complex way to perceive organizations as social systems, where it is not possible to analyse the single parts of an organization without having in mind that they refer to a larger system. The autopoietic conception sets focus on the independent life created by systems. In this way, the systems create understanding through their own self-reference. Through a survey we will suggest how a Systemic and Social constructionist view can help us understand why one type of consultants in the business do better than other. Analysing the following intermediate objectives will be the framework of this dissertation. To state our theoretical basis, which will later constitute the frame for analysing the consultant s statements. A theoretical description of two different schools of business consultation in order to obtain a certain amount of knowledge to be able to perform a research of the two groupings. To perform our research of the two groupings by investigating the following main questions. Which type of consultant experiences success? i

5 Which approach to consultation and what scientific framework do they have? What is their opinion on how to act toward their clients? Which future do they see for the market and what trends do they expect? An analysis of the statements of the consultants in harmony with our theoretical context. Through a description of our theoretical basis, we discovered the thoughts of autopoietic systems to be in harmony with a social constructionistic point of view, where meaning and thoughts are constructed through social interaction. We described some fundamental conceptions in systemic thinking which may help others to understand this new way of thinking of organizations or systems in general. Through the theoretic description of the two groupings of consultants, we concluded that a Traditional consultant used the behaviouristic and linear theories as their main inspiration to help clients. Furthermore they see their role as a consultant to be expert-oriented. The Systemic consultants encouraged more involvement of their clients. They furthermore had a more holistic view on organizations. Thus they find inspiration in circular theories. From the interviews we concluded that the Systemic consultants experienced success in spite of a recession in economy. At the same time the Traditional consultants experienced a decline in the demand of their services. The services demanded by clients went towards solutions that were adapted to each client instead of universal concepts with the purpose of fitting the needs of all organizations. A conclusion was made that the Traditional consultants did not take their foundation in any scientific framework as such, but use the theories that they find convenient in the present situation. The Systemic consultants however, draw strong attention to the fact, that their framework was systemic. Further conclusions were drawn, that the Traditional consultants used linear theories, while the Systemic used circular theories. ii

6 The Traditional consultants saw their role as being a temporary co-worker to their clients. They saw themselves as an initiator of processes and not as an expert who instructs the clients what to do. The role of the Systemic consultants was more unobtrusive. They had the opinion that the clients had to do the work themselves. In this way some of the Systemic consultants argued that the only thing they did to help their clients was to create a frame in which the clients were able to talk to each other. At last we concluded that the consultation line of business is splitting up into two divisions. On the one hand the business is going towards more having more specific knowledge about certain lines of businesses. Contrary, the other part of the market is going towards the use of Systemic consultants that help the clients to help themselves. In this way the Traditional consultants, as we see them, is being replaced by other types of consultants. The Dissertation is ended by some thoughts that we have reflected upon on how to research further from the basis of this dissertation. iii

7 Kapitel Indledning Der har i det seneste års tid været dystre udsigter for den tidligere ellers så forgyldte konsulentbranche. Branchen har inden for de seneste år tabt over en milliard i omsætning. 1 Gisninger omkring hvorfor dette tab er blevet en realitet, går på økonomisk krise og en generel afmatning i økonomien. Spørgsmålet er, om der kan være andre faktorer, som spiller ind på et sådan fald i branchen? Motivationen for denne afhandling har derfor været en mistanke om, at der er ved at ske et paradigmeskift indenfor konsulentbranchen, hvor de store traditionelle konsulenthuse er ved at blive overhalet af mindre konsulenthuse, der benytter sig af nyere og mere alternative metoder. Der har været forlydender om, at nogle mindre, systemisk orienterede konsulenthuse har trodset det generelle fald i branchen og i samme periode haft vækst. Formålet med afhandlingen er, at undersøge om der er ved at ske et skift indenfor konsulentbranchen omkring, hvem der har succes og med hvilke ydelser. Dette i sammenhæng med hvilke metateorier, som de forskellige konsulenthuse tager afsæt i, og hvordan det påvirker deres handlinger og forretningssucces. Dermed ligger vi op til en analyse af, om der er ved at ske et skred i den fortolkning af verden, som de forskellige skoler repræsenterer. Vi vil undersøge, om det er et generelt kulturtræk, at ekspertvældet falder til fordel for nye trends. Eksempelvis er det idag ikke ualmindeligt, at patienter med specielle lidelser er mere opdaterede med behandlingsformer end deres egen praktiserende læge. Patienterne lader sig ikke længere nøjes med lægens mening, men søger aktivt at få et indblik i deres eget sygdomsforløb. Dette kan ses, som et udtryk for den lettere adgang til information, som man har i forbindelse med bl.a. Internettet. Læringstraditionerne er i opbrud og tanken om, at vi kan indlære og påvirke andre instruktivt, er på retur, og kræver i stedet involvering, af de der skal lære (Larsen, 2001). Afhandlingen vil blive skrevet ud fra socialkonstruktionistiske og systemiske tanker samt en verden set ud fra Maturanas autopoiesis-begreb, fortolket af Luhmann. Luhmanns teorier om sociale systemer gør op med vores traditionelle tankegang om, at man udefra kan ændre en organisation i en bevidst retning. Ligesom autopoiesis-begrebet advokerer for en mere kompleks forestilling om organisationer, så vil det systemiske syn her gøre op med idéen om, 1 Morgenavisen Jyllands-Posten søndag d. 23 februar

8 at man kan opdele en organisation i flere delkomponenter, som kan fungere uden relation til de andre dele. Netop denne lineære reduktionistiske virkelighedsopfattelse præsenteres på handelshøjskolen, hvor undervisningen er fagopdelt og ofte omhandler analyse af enkeltdele i en organisation. I stedet advokeres for en væsentlig mere kompleks tankegang, hvor organisationer ses som sociale systemer, der ikke giver mulighed for at betragte de enkelte dele, uden at have øje for at den samtidig er en del af en større sammenhæng. Organisationer er lukkede systemer, som kun kan finde mening i dem selv, en påstand som i afhandlingen sandsynliggøres. 1.2 Problemformulering Vi vil komme med et bud på, hvorledes en systemisk og socialkonstruktionistisk tankegang kan bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle spillere i konsulentbranchen adskiller sig fra andre. Den systemiske helhedstænkning og autopoiesis-begrebet tilbyder nye måder at se verden på, hvor man kan forene de discipliner, som vi behersker. Disse teorier, forfattet ved bl.a. Gergen, Giddens, Maturana og Luhmann, indbyder os til at se verden på en ny måde, som for os giver større mening en den nuværende lineære opfattelse, som er fremherskende. Systemtankegangen anvendes som begreb og indgangen til denne cirkulære måde at tolke verden på. Herunder beskrives tillige de socialkonstruktionistiske tanker ud fra bl.a. Gergen, da disse tanker senere skal understøtte en diskursanalyse af en række interviews, som vil danne grund for en undersøgelse. For at opfylde undersøgelsens formål, er det nødvendigt, at erhverve os viden om emnet, for at være i stand til at stille de rigtige spørgsmål og samtidig være i stand til at indgå i dialog med konsulenterne. Vi har valgt at undersøge to grupper af konsulenter, som vi vil betegne henholdsvis som traditionelle og systemiske konsulenter. Vi har en idé om, at den lineære opfattelse i høj grad bliver brugt af dem, som betegnes traditionelle konsulenter, mens den systemiske konsulent benytter sig af en høj grad af involvering af klienterne og en cirkulær opfattelse af verden. Dermed vil vi beskrive de teoretiske tanker bag den form for konsulentbistand, der her betegnes som traditionel konsultation, som hovedsageligt finder anvendelse indenfor management konsulentbranchen. Herunder vil behaviorisme, situationsbestemt ledelse mv. 2

9 være relevante emner og paralleller til Morgans (1997) 2 maskin- og organismemetafor vil blive draget. Endvidere vil vi beskrive konsultation i et systemisk perspektiv og undersøge de teoretiske tanker, der ligger til grund for dette. Dermed vil vi i en objektiv beskrivelse redegøre for, hvordan man som ekstern konsulent kan hjælpe en organisation med interne problemer indenfor de to forskellige skoler og dertil hørende kontekster. I forlængelse af ovenstående indledes der en undersøgelse, hvor der afholdes interviews med konsulenter inden for den traditionelle og den systemiske skole. Interviewene har til formål at generere data til en analyse af de to gruppers historier omkring konsultation. Formålet er en afdækning af, hvad det er for historier, som konsulenthusene fortæller om deres opgaver, og det at intervenere i virksomheder. Interviewene vil blive transskriberet med det formål, at konsulenternes udsagn skal analyseres i en socialkonstruktionistisk og systemisk kontekst, for i denne kontekst at give en forklaring på, hvordan de forskellige konsulenter ser på konsultation. Det interessante vil her være, om det er muligt at beskrive divergente holdninger i konsulenternes opfattelse af konsultation, samt at se hvori forskellene ligger. Tillige om der overhovedet kan siges at være en skarp opdeling i konsulentbranchen, som kan betegnes dels traditionelle dels systemiske konsulenter. Ved hjælp af interviewene vil vi skabe os et overblik over konsulentbranchen udfra en socialkonstruktionistisk vinkel, hvor konsulenthusene ses som institutioner, der repræsenterer en narrativ virkelighed, som lukker sig om sig selv i sin omgang med verden. Dermed vil vi forsøge at afdække, hvem der har succes, deres metateoretiske udgangspunkt, arbejdsmetoder og undersøge hvilken rolle de mener, at de som konsulent har i forhold til klienterne. Da vi er af den opfattelse, at vores undersøgelsesområde gennemgår en strukturændring, mener vi også det er aktuelt at se på hvad konsulenterne fornemmer, der bliver mere efterspurgt, og hvad trenden er i markedet. For at tydeliggøre afhandlingens formål vil vi her opstille hovedemnerne i punktform. 1. At redegøre for vores teoretiske udgangspunkt, som senere kan danne ramme for en analyse af forskellige konsulenters syn på konsulentbistand 2 Vi har i opgaven valgt at henvise til litteraturen ved at skrive forfatternavnet efterfulgt af en parentes med udgivelsesåret, hvis der henvises i starten af et afsnit, eksempelvis Luhmann (2000) eller hvor navn og år står inde i parentesen, hvis det er i slutningen af et afsnit, eksempelvis (Luhmann, 2000). 3

10 2. At teoretisk beskrive de to forskellige skoler indenfor konsulentbranchen for at danne os et indblik i deres tilgange. Samtidig for at skabe et solidt fundament for en interviewundersøgelse af konsulenters holdninger til konsulentbistand og branchen generelt. 3. At undersøge de to skolers syn på konsulentbranchen, hvor vi vil undersøge vores forskningsspørgsmål: Hvem oplever succes? Hvilke arbejdsmetoder og metateoretiske udgangspunkt har de? Hvilken rolle mener de selv, at de skal spille overfor klienterne? Hvilken fremtid ser de for branchen og hvilke trends forventer de? 4. En analyse af konsulenternes udsagn med udgangspunkt i konteksten af vores teoretiske udgangspunkt. Afslutningsvist vil vi stille nogle relevante nye vinkler og spørgsmål op, som vi gennem vores afhandling er stødt på som mulige fremtidige forskningsfelter. Til slut vil afhandlingen munde ud i en konklusion, som vil opsummere og indeholde refleksioner over vores læringsproces i forbindelse med arbejdet med afhandlingen Definitioner Begreberne traditionel konsulent og systemisk konsulent vil blive brugt flittigt i løbet af afhandlingen. De traditionelle konsulenter vil vi definere som konsulenter, der arbejder indenfor det, der ofte betegnes management konsulentbranchen. Ordet traditionel skal ikke forstås således, at de er gammeldags, men bliver udelukkende benyttet fordi, vi ikke har enkle ord, der er dækkende for deres virke. Den traditionelle konsulent vil vi definere som en konsulent, der tager sit udgangspunkt i behaviorismen samt teorier beskrevet af bl.a. Schein og Porter, altså de mere kausalitetsprægede og dermed lineære teorier. De systemiske konsulenter vil blive betegnet som de, der arbejder med et cirkulært helhedssyn på verden og dets mønstre. Disse benytter sig af værktøjer indenfor proceskonsultation, kommunikationsteori samt autopoiesis og lader sig inspirere af tanker fra socialkonstruktionismen og forfattere som Gergen, Luhmann, Bateson og Campbell mfl. 4

11 Der refereres flere gange i afhandlingen til den generelle afmatning i økonomien. Hermed menes de sidste halvanden til to års afmatning i økonomien, som har været præget af stigende arbejdsløshed og nedsatte økonomiske aktiviteter. Tidsrammen har vi valgt at definere flydende, da det ikke er muligt at fastsætte præcist, hvornår starten på afmatningen er forekommet. Ordene socialkonstruktionisme og konstruktion vil endvidere blive brugt løbende i afhandlingen, og vil begge dække over begrebet socialkonstruktionisme. I afhandlingen vil der forekomme engelske citater og udtryk, som af forståelsesmæssige årsager ikke er oversat til dansk. Endvidere vil litteraturen byde på en række udtryk, som ikke vil blive forklaret i afhandlingen. Disse vil kunne findes i den i litteraturlisten beskrevne litteratur, hvilket vi vil opfordre læseren til selv at studere. Endelig antages en vis initialviden om kendte organisatoriske teorier og systemiske grundbegreber hos læserne Interviews I forbindelse med afhandlingens undersøgelse har vi afholdt interviews med en række konsulenter fra forskellige konsulenthuse. Disse er: Allan Holmgren Dispuk Gitte Haslebo Erhvervspsykolog Jørgen Lægaard Lægaard Management Michael Ejby Right Kjaer & Kjerulf Henrik Ekmann Cultivator John Frost Udviklingskonsulenterne Bjørn Roloff Clausen SBK Jørgen Madsen MacMann Berg Vi vil gerne have lov til at rette en stor tak til konsulenterne, fordi de ville give os noget af deres tid og dermed hjælpe til med afhandlingens tilblivelse. 5

12 1.3 Afhandlingens struktur Kapitel 2 vil redegøre for vores teoretiske udgangspunkt i afhandlingen. Den vil indeholde en teoretisk gennemgang af Maturana og Varelas autopoiesis-begreb og Luhmanns teorier om sociale systemer med reference til socialkonstruktionismen. Desuden argumenteres for valget af en socialkonstruktionistisk indgangsvinkel til afhandlingen. Organisationer beskrives i en systemisk og socialkonstruktionistisk kontekst, hvor de ses som sociale systemer med reference til det samfund, der omgiver dem. Kapitel 3 vil beskrive den metode, som vores undersøgelse vil tage sit udgangspunkt i. I kapitlet vil vi vise, hvordan de ovenfor udlagte teorier giver os et konsistent grundlag for at belyse, hvorfor konsulentvirksomhederne agerer, som de gør. Hertil benytter vi os af en metode beskrevet af Kvale (1997), hvilken vi ligeledes vil argumentere for valget af. Herunder vil vores udgangspunkt som interviewere endvidere blive diskuteret. I kapitel 4 vil vi beskrive de to grupperinger indenfor konsulentbranchen, som vi mener er til stede. Kapitlet skal danne grundlag for vores forståelse af emnet og hjælpe os til at kunne stille de rigtige spørgsmål og indgå i dialog med konsulenterne. Derfor vil de to skoler indenfor konsulentbranchen blive belyst og sammenstillet med ovenstående teoretiske udgangspunkt, for på den måde at belyse arbejdsmetoderne i konteksten af deres verdenssyn. Beskrivelsen af de to former for konsulentbistand vil blive holdt i en objektiv tone. Kapitel 5 vil bestå af selve analysen, hvor undersøgelsens data vil blive analyseret, som de umiddelbart fremstår for os i en kontekst, som er konsistent og meningsfuld i relation til vores teoretiske udgangspunkt. Afslutningsvist vil karakteristika for de to typer af konsulenter blive opsummeret. Kapitel 6 vil indeholde en beskrivelse af, hvordan vi mener, at vores undersøgelse kan verificeres. For at gøre det vil vi beskrive undersøgelsens reliabilitet, validitet og generaliserbarhed set i et socialkonstruktionistisk lys. Kapitel 7 indeholder nogle tanker, som vi har gjort os i forbindelse med vores undersøgelse. Her vil vi komme ind på nogle emner, som vi mener, er relevante at belyse for at sætte vores undersøgelse i perspektiv. Herunder nogle forhold, som kunne medføre, at vores undersøgelse ville have fået et andet udfald. Endvidere vil kapitlet indeholde nogle spørgsmål, som vi efter 6

13 undersøgelsens afslutning har fundet, at der kunne være interessante i forbindelse med videre forskning på området. Kapitel 8 er afhandlingens endelige konklusion/opsummering, hvor der bliver samlet op på afhandlingens vigtigste elementer og disse perspektiveret. Endvidere vil den indeholde de refleksioner, som vi har gjort os i forbindelse med den læreproces, som det har været at skrive afhandlingen og lave undersøgelsen. Dette munder ud i følgende struktur: Figur 1.1 Afhandlingens struktur Indledning Teoretisk Udgangspunkt Metode Traditionelle Konsulenter Systemiske Konsulenter Analyse Sammenfatning & Konklusion 7

14 Kapitel 2 Teoretisk udgangspunkt Dette kapitel har til hensigt at orientere læseren om den teoretiske baggrund, som afhandlingen vil tage sit udgangspunkt i. Socialkonstruktionismen skal ses som den metateori, som afhandlingen er bygget op omkring. 3 I kapitlet vil en nærmere beskrivelse af Maturanas autopoiesis-begreb og Luhmanns fortolkning af denne finde sted. Vi ser disse ideer som et vigtigt redskab til at finde mening i de forskellige interviews i analysedelen og til at forklare konsulentvirksomhedernes situation. Senere er teorierne nyttige i forbindelse med at analysere vores data og perspektivere interviewenes konsekvenser for vores konklusion. Nedenstående figur skal ses som et overblik over den teorigennemgang og behandling, der vil blive foretaget i dette kapitel. Figuren viser hvilken tilknytning, de forskellige begreber har til hinanden. Dette er nødvendigt, da begreberne ofte bliver brugt til at forklare hinanden. Der er således ingen lineær sammenhæng imellem begreberne. Derimod krydser begreberne hinanden, hvorfor dette overblik er hensigtsmæssigt. Figur 2.1 Teoretisk udgangspunkt Social Konstruktion Selvreference Kybernetik Iagttagelse Organisationer Autopoiesis og Sociale systemer Kommunikation Biologiske, psykiske og sociale systemer Attractors Kompleksitet Kilde: Egen tilvirkning 3 Argumentationen for at vælge socialkonstruktionismen og dets implikationer bliver behandlet i afsnit

15 2.1 Socialkonstruktionisme Vi vil nedenstående redegøre for, hvordan vi tolker nogle af socialkonstruktionismens hovedtanker samtidig med, at vi tydeliggører, hvilken effekt disse tanker vil have på vores behandling af emnet. Hvis virkeligheden ses som en social konstruktion, vil det have afgørende betydning for vores fremtidige analyse. Dermed vil forskningsresultaterne blive skabt af interaktionsprocessen mellem os som forskere og undersøgelsesfeltet. Det er ikke muligt at adskille forskeren, fra det der skal udforskes. I sagens natur er det heller ikke muligt at opnå en objektivitet. Denne opfattelse vil give nogle implikationer for vores undersøgelsesdesign senere i afhandlingen, og det er derfor nødvendigt at komme kort ind på begrebet socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionismen kan ses som et modstykke til positivismen, som blev fremherskende i oplysningstidens Europa. Socialkonstruktionismen er et opgør med tanken om, at man kan måle og beskrive fænomener objektivt. Berger & Luckmann (1966) argumenterer således for, at mennesket skaber den sociale virkelighed, som det lever i. Der er ikke én virkelighed, men mange. Virkeligheden består af en mangfoldighed af mentale konstruktioner, som er socialt funderet. Man kan således argumentere for at der, ontologisk set, er tale om en relativistisk virkelighedsopfattelse. Der eksisterer ikke en teori, videnskab eller livsanskuelse, der er den rigtige, men ved at kombinere disse skabes der mening. Socialkonstruktionismen fordrer ifølge Gergen (2001) dialog. Det skal forstås sådan, at når man sætter spørgsmålstegn ved noget, som er taget for givet, så forsøger man at finde alternative forklaringer. Det kan ske ved at have for øje, hvad andre mener om et givet emne. Han mener endog, at konstruktionisterne er med til en demokratisering af samfundet ved, at man får øjnene op for sin egen rolle samtidig med, at både minoriteter og majoriteten bliver hørt i samfundsdebatten. Samtidig kan lydhørhed for andres måder at se verden på være med til at skabe fællesskab i samfundet. Giddens (1982) er et eksempel på en sociolog, som har taget nogle af de konstruktionistiske tanker til sig. Et eksempel er hans strukturaktionsteori, hvor han ser samfundet som noget, der samtidig både skaber og skabes af social praksis blandt individer. Den sociale praksis ændrer sig konstant efter en endeløs række af påvirkninger. Samfundet bliver med andre ord ændret af individernes konstruktion, samtidig med at den påvirker deres verdensbillede. Dynamik er i høj grad kendetegnende for den sociale konstruktion. Sandhed eller viden 9

16 ændres kontinuerligt gennem gensidige påvirkninger, vedvarende refleksion og transformation. Dette sker gennem den ovennævnte dialog. Thatchenkery (Gergen, 2001) beskriver det således: The present account is thus the beginning of a conversation rather than a termination. Konstruktionen foregår hele tiden i vores hoveder, der er aldrig et færdigt resultat af, hvordan vi ser verden. Socialkonstruktionismen kan være mere eller mindre radikal, alt efter hvilken forfatter der fortolker den. 4 Socialkonstruktionismens yderste fløj er blevet kritiseret for ikke at anerkende, at der er nogle sandheder, som er givet fra naturen. Gergen (2001) arbejder med denne kritik og anerkender, at der eksisterer nogle fysiske sandheder, som er uomtvistelige, men at socialkonstruktionismen samtidig gør op med ting, som bliver taget for givet. Han argumenterer derfor for en socialkonstruktionisme, der ikke er så radikal i sin natur. Wenneberg (2000) behandler, hvad han kalder den socialkonstruktionistiske glidebane, hvor videnskabsmanden indleder med at stille kritiske spørgsmål til taget for givet viden og ender med at være den radikale erkendelsesteoretiske relativist. Wenneberg (2000) mener, at der er tale om en glidebane, da der ikke er nogle naturlige stoppesteder eller kriterier, der er lette at formulere, som den enkelte kan identificere sig med. Det er vigtigt at klarlægge, hvor vi har vores ståsted i socialkonstruktionismen. Da det er vanskeligt at definere og klassificere hvilken viden, som er konstrueret, og hvad der er sand viden, så vil vores position fremstå i vores analyse. 5 Der er flere ting i vores tilfælde, der taler for socialkonstruktionismen. Samfundsvidenskaberne er ikke nogle eksakte videnskaber i den forstand, at man ikke kan måle sig frem eller forudsige et præcist resultat. Selv med avancerede dataprogrammer som Adam, der er blevet udviklet af landets bedste økonomer, er det ikke muligt at forudse økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger med stor nøjagtighed. Pinsepakken er et eksempel på finanspolitisk stramning, som man forsøgte at forudse virkningen på. På grund af udefrakommende faktorer og menneskets uforudsigelighed var det ikke muligt at give et præcist tidspunkt på, hvornår stramningen ville slå igennem og med hvilken kraft. Samfundsvidenskaberne har forsøgt at komme ud over denne problemstilling ved at benytte 4 Denne tolkning har stor betydning for, hvordan den senere analyse skal fremstå. 5 Kapitel 5 Analyse. 10

17 sig af begreber som alt andet lige og economic man. Forskerne spørger sig selv, hvad en person som handler økonomisk rationelt ville gøre, og tilsidesætter dermed uforudsete bivirkninger. Juraens Bonus Pater er et eksempel på, at man konstruerer et ideal, som man sammenligner andre med. Ville den gode familiefar købe en B&O video af en fremmed på den lokale bodega for 100 kroner? Her er det en let sag at forholde sig til, men i andre tilfælde kan konstruerede virkeligheder være forskellige, og dermed hvad der er ret og forkert. Man kan endvidere argumentere for at vores undersøgelsesfelt og forskningsspørgsmål 6, er endnu vanskeligere at sammenligne og måle. Det skyldes, at det objektivt er svært at definere, hvad de forskellige organisationer arbejder med, hvad succes er og hvilke ydelser, der ser ud til at have fremgang. Eksempelvis kan et kriterium som succes umiddelbart synes let at definere, men bag en omsætningsfremgang kan være nogle foregående år, der har været specielt dårlige. Regnskabstal er også en problematisk måde at måle succes på. Et godt årsresultat kan skyldes udskudte investeringer eller forskellige måder at værdiansætte aktiver på. Selvom regnskabsloven foreskriver, at årsregnskabets vigtigste funktion er at vise et retvisende billede, så er det stadig en menneskelig fortolkning, som revisoren laver. Hvad angår organisationerne i undersøgelsesfeltet, så har de selv svært ved at beskrive deres arbejdsopgaver præcist, da de er forskelligartede og særegne. Ovenstående afsnit finder vi, er vægtige argumenter for at tage et socialkonstruktionistisk udgangspunkt i vores kandidatafhandling. Vores undersøgelsesdesign og analyse vil således bære præg af en konstruktionistisk tankegang, dog vil vi i forsøget på at opnå forståelighed og undgå den socialkonstruktionistiske glidebane, benytte os af objektive ræsonnementer. 2.2 Autopoiesis og sociale systemer For at skelne mellem de paradigmer som de enkelte konsulentvirksomheder benytter sig af, vil vi behandle nogle af de teoretiske grundantagelser, der ligger bag beskrivelsen af sociale systemer. Vi vil her især skelne til Luhmanns arbejde med sociale systemer. Luhmann mener, at al mellemmenneskelig kontakt altid er af en systemisk karakter. Mennesker påvirker og regulerer derved hinanden. Det drejer sig ikke om en lineær kausalitets logik, men en indirekte påvirkning, hvor man ikke kan determinere hinandens 6 Kapitel 3 Metode. 11

18 adfærd. I Luhmanns beskrivelse af samfundet benytter han sig af en skelen mellem biologiske, psykiske og sociale systemer 7, hvor disse er lukkede enheder, som er betinget af hinandens eksistens. Denne tankegang er inspireret af Maturana og Varelas teori om autopoiesis (Kneer & Nassehi, 1997). Autopoiesis betyder selvfrembringelse eller selvopretholdelse. Autopoiesis benyttes af Maturana og Varela til at beskrive levende væsners egenartede organisation. Denne organisation er kendetegnet ved: lukkethed, selvreferentialitet og autonomi. De argumenterer for, at levende systemer ikke overordnet kan begribes udfra et religiøst synspunkt eller deres funktion og struktur, men udfra den måde hvorpå de levende systemer opretholder sig selv. Denne selvopretholdelse sker gennem benævnelsen autopoiesis: An autopoietic machine is a machine organized as a network of processes of production of components that produces the components which: through their interactions and transformations continuously regenerate and realize the network of processes that produced them; and constitute it as a concrete unity in space in which they exist by specifying the topological domain of its realization as such a network (Maturana & Varela, 1980). Maturana blev af hans studerende stillet spørgsmålet: Hvad er liv? Det inspirerede ham til at arbejde med autopoiesis-begrebet. Maturana (1987) kom med følgende definition af liv: Det, der kendetegner et levende system, må være dets organisation i sin helhed. Og det levende systems organisationsprincip er cirkularitet. Levende væsner karakteriseres ved deres autopoietiske organisation, der er forskellige fra hinanden i deres struktur, men de er ens i deres organisation. Maturana og Varela (1987) slår fast, at der i autopoietiske systemer er tale om reproduktion og ikke replikation. Replikation ville indebære, at det der blev produceret i systemerne, ville være nøjagtige kopier af hinanden, og at de producerede enheder ville være historisk uafhængige. Historisk uafhængige produkters karakteristika vil ikke afhænge af det foregående produkt. Anderledes er det med reproduktion, som er kendetegnene for autopoietiske systemer. Her er produktionerne ikke identiske med hinanden, men hører til den samme klasse og dermed samme organisation. Når et produkt bliver dannet, modtager den del-produkter fra den oprindelige enhed, og man kan derfor tale om historisk afhængighed. Kernen i den 7 Vil blive behandlet yderligere i afsnit

19 biologiske reproduktive proces (til forskel fra replikation eller kopi) er, at alt sker i enheden som en del af den, og at der ingen adskillelse er mellem det reproducerende system og det reproducerede system (Maturana og Varela, 1987). Reproduktion kan også foregå i ikke autopoietiske systemer, men her skal der en ydre kraft eller påvirkning til, før reproduktionen kan ske. Dette er ikke tilfældet for autopoietiske systemer, som besidder en dynamik, som en produktion i det reproduktive plan. Kneer og Nassehi (1997) nævner celler som eksempler på autopoietiske systemer. Cellen skaber selv de bestanddele (protein, fedtstoffer, nukleinsyrer glykosider, metabolitter), som den skal bruge til sin egen selvopretholdelse. De enkelte molekyler er således integrerede i et netværk, der gennem deres organisation, frembringer og opretholder sig selv. Cellen og autopoietiske systemer generelt er lukkede, og forholder sig derfor kun til sig selv. Cellen eller det autopoietiske system reproducerer udfra sine egne produkter og resultater af sine operationer, og bruger disse i sit grundlag for videreudvikling. Samtidigt er autopoietiske systemer også en slags åbne systemer. Cellen bliver påvirket af dens omverden gennem forstyrrelser. Forholdet mellem cellen og omverden kan ikke ses udfra en lineær kausal sammenhæng, men kan betegnes som et betingelsesforhold. Det autopoietiske system kan ikke overleve uden dets omverden. Celler går til grunde, hvis deres vært dør, eller miljøet bliver for fjendtligt. Sociale systemers produktion og opretholdelse af kommunikation vil ophøre, hvis der ikke er medier til at udbringe den. Maturana & Varela (1987) beskriver omverdens indflydelse på et autopoietisk system således: at interaktionerne (så længe de er tilbagevendende) mellem enhed og miljø vil bestå af gensidige forstyrrelser (perturbationer). Vi taler om strukturel kobling, når som helst der er en historie af tilbagevendende interaktioner, der fører til strukturel overensstemmelse mellem to eller flere systemer. Maturana og Varela mener, at autopoietiske systemer er relevante, når det drejer sig om levende væsner, mens Luhmann (2000) finder anvendelse for begrebet indenfor hans beskrivelse af psykiske og sociale systemer. Hvor Maturana mener, at sociale systemer består af mennesker, og således ikke er autopoietiske, så mener Luhmann, at sociale systemer er autopoietiske ved, at de producerer og opretholder kommunikation. 13

20 2.2.1 Biologiske, psykiske og sociale systemer Som tidligere nævnt opererer Luhmann med en tredeling af begrebet menneske: biologiske, psykiske og sociale systemer. Det biologiske system, er det område, som Maturana og Varela har arbejdet med, og som er blevet gennemgået i ovenstående afsnit. Celler producerer selv de byggesten, de er skabt og bliver opretholdt af, og er således autopoietiske systemer. Psykiske systemer er bevidsthedselementer, der har begivenhedskarakter, dvs. de er kun af kort, momentan varighed (Luhmann, 2000). Det kunne være tanker, følelser, perceptioner, hukommelse med videre. Det psykiske system er autopoietisk, da det skaber og opretholder sig selv gennem tanker og forestillinger. Et eksempel på nødvendigheden af en opdeling af mennesket i analytisk sammenhæng kunne være, når et menneske brænder sig på et lys. Kroppen, det biologiske system, er ikke i stand til selv at fjerne hånden, men udsender signaler til hjernen, som provokerer det psykiske system til at reagere. De to systemer har ikke en direkte adgang til hinanden, da de benytter sig af hvert sit reproduktionsmedie, hvorfor de er begrænset til at forstyrre hinanden. Mennesket oplever smerte, som får individet til at trække hånden til sig igen. For at overleve bliver det psykiske system nødt til at kunne tolke dets omverden, i dette eksempel varmen fra lyset. Dette betingelsesforhold betegner Luhmann en strukturel kobling. Den tredje opdeling som Luhmann arbejder med, er sociale systemer. Sociale systemer er populært sagt den måde, hvorpå psykiske systemer kommer i kontakt med hinanden. Sociale systemer er kommunikationssystemer, og er af autopoietisk karakter. De reproducerer sig selv på den måde, at de fortløbende knytter kommunikationer an til kommunikationer. Sociale systemer kan ikke eksistere af egen kraft, altså uden bestemte organiske, neurale og psykiske omverdensforudsætninger (Luhmann, 2000). Sociale systemer bliver i Luhmanns begrebsverden også delt op i tre: samfundet, interaktive systemer og organisationer. Samfundet er det omfattende sociale system, som indeholder alt det sociale, og som følge heraf ikke kender nogen social omverden (Luhmann, 2000). Hvis der bliver dannet nye kommunikationer, vil de således blive en del af det eksisterende samfund. Luhmann definerer samfundet som det mest omfattende sociale system, i hvilket handlinger er kommunikativt indenfor rækkevidde. Derfor argumenterer han også for, at det 14

21 som han kalder samfundet, ikke er en nationalstat, som man ellers normalt ville gøre, men hele verdenssamfundet. Det skyldes, at det i dag er hele verden, som er indenfor kommunikativ rækkevidde. Interaktive systemer opstår ved, at personer mødes og sanser hinanden (Luhmann, 2000). Det kunne eksempelvis være, når venner mødes over en god middag. Når vennerne er færdige, og går hvert til sit, opløses det interaktive system. Der sker med andre ord en midlertidig lukning, dvs. en dannelse af et midlertidigt socialsystem, som alene konstitueres af den gensidige interaktion. Sociale systemer kan betragtes som organisationssystemer, når medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. Denne definition beskriver en organisation som et socialt system, der er internt relateret. Ved hjælp af regler for medlemskab lykkes det for organisationen, relativt vedvarende at reproducere adfærdsmåder af en i høj grad kunstig art (Kneer & Nassehi, 1997). I organisationer foregår der således en reproduktion af normer og regler for adfærd indenfor organisationen. I praksis kunne det være, at der i organisationen eksisterede et begrænset antal legitime adfærdsmåder overfor samfundet generelt. I det efterfølgende anskueliggøres autopoiesis-begrebet gennem behandlingen af nogle begreber, som er indeholdt i dette, og derfor kan virke forklarende Iagttagelse For at et system kan eksistere, må den have evnen til at iagttage både dets omverden og sig selv. Luhmann definerer iagttagelse som en betegnelse ved hjælp af en skelen. Noget kan imidlertid kun blive betegnet og dermed iagttaget, når det skelnes fra noget andet: eksempelvis ægte/uægte, tung/let osv. På et senere tidspunkt kan den anden side af ens skelen vælges, og det er dermed muligt at iagttage sin forrige iagttagelse refleksivt. Denne iagttagelse af iagttagelse betegner Luhmann iagttagelse af anden orden. I tilfældet med sociale systemer vil iagttagelse foregå gennem kommunikation indenfor systemet. Det sociale system kan ikke kommunikere med omverden, men kun kommunikere internt om omverden. En kommunikation iagttager dermed det, som den informerer om 15

22 (Luhmann, 2000). Dette resulterer i, at enhver kommunikation kombinerer selv- og fremmedreference Selvreference Selvreference er et vigtigt begreb i autopoietiske systemer: systemer må frembringe og benytte en beskrivelse af sig selv, for at muliggøre vedligeholdelsen af dets elementer i henhold til grundtanken bag selvskabelse. Selvreferentialitet betyder dermed, at systemet refererer til sig selv som et helt igennem fundamentalt princip. Også når systemet refererer til omverdenen, sker det gennem en selvreference (Cederstrøm mfl., 1993). Luhmann (2000) deler selvreference op i tre niveauer: basal selvreference, refleksivitet og refleksion. Basal selvreference kan være gentagelser, f.eks. smil og andre attituder, der fortæller om, og fastholder positioner, og identificerer identiteter. Refleksivitet er handlinger set i lyset af en bestemt situation, og hvad der er socialt acceptabelt i netop den omtalte situation. Refleksion giver mulighed for at sammenholde egen og fremmedreference, og giver dermed mulighed for, at systemet kan forandre sig Kybernetik Kybernetik er læren om selvregulerende organismer, mekanismer og organisationer. Det omhandler forholdet mellem kontrollør, og det der kontrolleres. Kneer og Nassehi (1997) benytter sig af et eksempel for at vise feedback effekten, som gør systemerne selvregulerende. En termostat måler et rums temperatur og tilslutter opvarmningen, når temperaturen er faldet tilstrækkeligt meget. Termostaten (kontrolløren) kontrollerer hermed rummets temperatur. Når rummet er blevet varmet tilstrækkeligt op, lukker termostaten for varmen, for så at slutte den til igen efter en følgende afkøling. Det kontrollerede virker således tilbage på kontrolløren. Den første ordens kybernetik er baseret på forestillingen om, at systemet kan forstås uafhængigt af den person, som iagttager og beskriver det. Dermed eksisterer systemet uafhængigt af den observerende, hvorfor fokus er på det observerede system (Haslebo og Nielsen, 1997). En nyere retning indenfor kybernetikken betegner Maturana (1980) for anden ordens kybernetik. Denne nye retning, der repræsenterer et paradigmeskift, har sat spørgsmålstegn ved objektiviteten af kontrolløren. Ved anden ordens kybernetik mener man, at alt hvad der bliver betragtet som normalt og hvad der er konsensus om, er sociale konstruktioner. 16

23 Vurderingen af et systems adfærdsmønstre, normer og værdier er altså kun udtryk for observatørens virkelighedsopfattelse og ikke en objektiv vurdering, der kan verificeres. Hermed forstås systemer som billeder af en verden, der er opbygget gennem menneskers erfaringer og grundlæggende antagelser, hvorved systemerne ikke opfattes som noget objektivt. Indenfor anden ordens kybernetik er fokus derfor på det observerende system i stedet for på det observerede, og den observerende part bliver set som en del af det observerede system (Haslebo og Nielsen, 1997) Organisationer Luhmann mener at grunden til, at der eksisterer organisationer er, at de er i stand til at opretholde sig selv. Det sker ved, som alle autopoietiske systemer, at organisationen ved at bruge sin selvreference er i stand til vedvarende at skabe og genskabe sig selv. Organisationen kan kun fornemme omverden, ved at se denne i dets eget lys. Før organisationer kan åbne sig må de lukke sig ; før de vender sig udad må de vende sig indad (Cederstrøm m.fl., 1993). Maturana og Varela (1987) arbejder også med begrebet organisation i deres beskrivelse af autopoietiske systemer. Organisation betegner i deres begrebsverden de relationer, der må eksistere mellem delene i et system, for at det kan være medlem af en bestemt klasse. Struktur er de komponenter og relationer, som faktisk opbygger en bestemt enhed, og gør dens organisation virkelig. De benytter sig af et praktisk eksempel for at fastslå deres pointe, nemlig organisationen i et toilet. Organisationen består af det system, der regulerer vandniveauet og noget andet, der er i stand til at stoppe tilløbet af vand. Strukturen af toilettet kan ændres ved at benytte en anden slags ventil, men det vil stadig være en toiletorganisation. Når en organisation grundlægges betyder det, at der trækkes en grænse mellem organisationen og dens omverden. Luhmann (2000) mener ikke, at organisationer består af ting og mennesker, men ligesom alle andre sociale systemer, består organisationer af kommunikation. Thyssen (2000) beskriver organisations bestanddele således: En organisation kan ikke forefinde sine elementer fikse og færdige i omverden. Den må skabe sine egne elementer i sit netværk af elementer, om må altså udvikle strukturer selektive redskaber som kan sikre, ikke en samling af elementer, men et flow af elementer. Hans argument er, at kommunikation er flygtig, og derfor vil en organisation hele tiden ændre sin struktur. De bestanddele som 17

24 organisationen består af, vil ændre sig med tiden, da dens elementer hele tiden må kædes sammen med nye elementer, som den selv har skabt. Thyssen (2000) mener endvidere, at hvis en organisation skal overleve på langt sigt, er den nød til at tvinge sin kommunikation ind i selvvalgte baner. Det skyldes, at organisationen ellers risikerer at blive overvældet af kommunikation, som ikke har noget at gøre med dens autopoiesis. Organisationen må fastlægge de rammer, der afgør, hvad der er relevant eller irrelevant i organisationen. Den må med andre ord beslutte hvilken kommunikation, der skal foregå indenfor organisationen. Thyssen (2000) formulerer det således. Det særlige ved det organiserede system er dets fokus på beslutningen som midlet til at reproducere sig selv genskabe sig selv ud af sig selv. Hvert enkelt medlem af organisationen må acceptere at gøre sine egne motiver sekundære og overtage organisationens officielle motiver. Dermed dannes der regler for adfærd, som ifølge Luhmann (2000) adskiller organisationssystemer fra andre sociale systemer. Omverden besidder så mange facetter, at det er umuligt for et system at overskue dem alle. Organisationen kan dog ikke tillade sig at være uvidende, om alt hvad der foregår i dens omverden. Ligesom cellen går til grunde, hvis deres vært dør, eller miljøet bliver for fjendtligt, må organisationen reagerer på de gensidige forstyrrelser, der opstår mellem den og omverden for ikke at gå til grunde. Som andre sociale systemer består organisationer af kommunikation Kommunikation Kommunikation er ikke kun det talte sprog, men også nonverbal kommunikation. Luhmann skelner mellem sociale og psykiske systemer, når han skal definere kommunikation. Mennesker kan ikke kommunikere, ikke engang bevidstheden kan kommunikere. Kun kommunikation kan kommunikere. Derfor opererer det, som vi oplever som hver vores egen bevidsthed, som et operativt lukket autopoietisk system (Luhmann, 2000). Psykiske systemer tænker, og sociale systemer kommunikerer. Det er ikke muligt for psykiske systemer at kommunikere, ligesom det ikke er muligt for sociale systemer at tænke. Sociale systemer er autopoietiske systemer, der kontinuerligt producerer kommunikation udfra kommunikation. Dette implikerer, at der er visse betingelser, som sociale systemer er 18

25 afhængige af. Hovedpointen er, at det er nødvendigt med mindst to psykiske systemer. Kommunikation kan således ikke forstås som overførsel af et budskab fra sender til modtager, som man ellers normalt ville karakterisere det. De psykiske systemer som deltager i kommunikationen, opererer selvreferentielt lukket, og kan derfor hverken modtage eller sende budskaber. For at kommunikation kan være mulig, er det nødvendigt med et fælles sprog, hvad enten det er verbalt eller nonverbalt. Luhmann kalder dette sprog koder. Med kode forstår Luhmann en binær skematik, som kan skelne mellem to tilstande: sand/falsk, have/ikke have, etc. (Thyssen, 1994). Uden koder eksisterer der ingen information kun støj. Kommunikationen indeholder både skjulte og synlige koder, og der er ingen grænser for, hvad der kan betegnes som kode. Kommunikation er ensbetydende med at vælge noget og at udelade at vælge noget andet. Denne selektion er forbundet med en risiko for at have valgt forkert. Som Luhmann udtrykker det: Ud af den til enhver tid aktuelle henvisningshorisont griber kommunikation noget og lader andet ligge (Cederstrøm m.fl., 1993). Luhmann taler, i modsætning til materialistiske kommunikationsmodeller, ikke om nogen transport af information eller bevidsthed, men om fremtvunget selektion. Dette indebærer naturligvis ikke at kommunikation transporterer bevidsthed af sted stykke for stykke. I stedet manøvrerer kommunikation bevidsthed uanset hvad den ellers kunne finde på at tænke ind i en situation af fremtvunget valg (Cederstrøm m.fl., 1993). I praksis opdeler Luhmann kommunikation i tre selektioner (Thyssen, 1994): Information Meddelelse Forståelse Information kan være en reference i forhold til omverdenen, mens meddelelsen er en handling, som andre opfatter som et budskab. Meddelelsen kan være en nonverbal indikation på, at man eksempelvis er meget sikker på det man siger, eller at man er sur. Forståelse drejer sig om, at observanten kan forstå det, som er blevet sagt. Man kan derved ridse det op således: Information kommunikeres gennem en meddelelse til en adressat, der vil forsøge at opnå en forståelse gennem sin selvreference. For at modtageren kan forstå budskabet, må han/hun benytte sig af allerede eksisterende meningsstrukturer. Den der kommunikerer, henleder opmærksomheden til noget, der giver mening for adressaten, og refererer til noget, der endnu 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

GENNEMBRUD.NU. Med Christian Campbell. Management-By-Me 26. og 27. november 2015

GENNEMBRUD.NU. Med Christian Campbell. Management-By-Me 26. og 27. november 2015 GENNEMBRUD.NU Med Christian Campbell Management-By-Me 26. og 27. november 2015 FORMÅL Ledelsen er top 15% 08:00 09:00 DAGENS PROGRAM 08:00 09:00 Siden sidst 09:00 09:15 Pause 09:15 10:15 Personligt Lederskab

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere