DOWN&UP. Sansemotorik i teori og praksis. Fosterdiagnostikkens paradoks. World down syndrom congres 2012 LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOWN&UP. Sansemotorik i teori og praksis. Fosterdiagnostikkens paradoks. World down syndrom congres 2012 LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM"

Transkript

1 1 2. årgang nr. 3 september DOWN&UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM World down syndrom congres 2012 Sansemotorik i teori og praksis Fosterdiagnostikkens paradoks

2 DOWN &UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM INDHOLD Formanden har ordet... side 3 Information vedr. hjemmesiden... side 4 International konference... side 4 Annoncer, sats og tryk: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, Boks 54, 8670 Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. MEDLEM AF: Landsforeningen LEV: Udvikling for udviklingshæmmede FORMAND: Thomas Hamann REDAKTION: Kirsten Sørensen FORENINGENS FORENINGENS HJEMMESIDE: Bestyrelsen.... side 4 Children of dreams, children of hope... side 5 World Down Syndrom Congress... side 8 Vores sommerferie... side 10 Rikke STU-dent.... side 13 Sansemotorik i teori og praksis... side 16 Lokalafdelinger.... side 20 Laura og sansemotorisk træning... side 22 Det lille ekstra.... side 25 Fosterdiagnostikkens paradoks... side 28 Boganmeldelse... side 33 En hverdagshistorie... side 35 Kalender... side 37 Indmeldelseskupon... side 39 COPYRIGHT: Da der kan være copyright på en del af artiklerne, må DOWN & UP kun kopieres og på anden måde anvendes efter forudgående aftale. FORSIDEFOTO: Shéri FOTO: Lasse Surrow 2 DEADLINE for indlæg til næste nummer: den 31. oktober årgang nr. 3 september DOWN&UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM Landskursus 2012 handicappedes demokratiske special olympics aktivitetsweekend 2012 ret sjofles idrætsfestival

3 Formanden har ordet Af Thomas Hamann Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer med masser af gode oplevelser sammen med familie og venner. Personligt har jeg selv og familien haft nogle gode uger i det tyske, blandt andet i Berlin som varmt kan anbefales. Under vores ferie blev vi dog ringet op af et barselsafsnit, som havde forsøgt at få fat i os flere gange. De var kommet ud for det, som mange i vores sundhedssystem ikke ønsker, nemlig en familie, som pludselig stod der med et barn med Downs. En lille ny pige som var smuttet gennem alle test og sikkerhedsnet og nu var kommet med krav om at blive holdt af. Familien var i lidt af et chok, for hvordan kan det ske? Forståeligt nok, når nu vores system er blevet så godt til at sortere fra. Men det, der var endnu mere uforståeligt, var et system, som pludselig var handlingslammet og uden nogen form for handlingsplan. Hvad gør man, når man står med en familie med et barn med DS? Man ringer og skriver til Landsforeningen og beder om psykologbistand, for sådan en har vi vel tilknyttet. Jeg kan undre mig over den manglende viden i år 2012, når læger og sygeplejersker er nødt til at gå på nettet og søge på Downs syndrom. En undren som blev fulgt op af flere artikler i Politiken samt deadline på DR2, hvor der blev sat fokus på retten til liv, uanset handicap. En god dialog, som sjovt nok endte med at et medlem af etisk råd efterspurgte mere information til nye forældre, når de blev stillet i dilemmaet mellem tilvalg eller fravalg. Det sjove er, at folketinget for flere år siden lavede en lov, som netop skulle sørge for dette. Derfor tror jeg, at dette citat, som er fundet på nettet, ville passe godt ind: En dårlig hukommelse sikrer en altid god samvittighed Afslutningsvis vil jeg lige skrive, at familien er blevet tilbudt kontakt gennem LDS, men har ikke ønsket kontakten endnu. Derudover har vi hjulpet med telefonnumre til de rette myndigheder. Videre til noget meget sjovere, nemlig aktivitetsweekenden. En weekend som jeg ved, der er mange, som ser frem til. Der er i hvert fald ikke flere pladser på hverken vandrehjem eller hotellet. Jeg glæder mig meget til at se alle til en weekend med sjove aktiviteter og musik. Tænk en gang, en hel weekend hvor det unormale er helt normalt. 3

4 Information vedr. hjemmesiden Af Karina Rhiger Er dit kodeord blevet væk, har du glemt det eller lignende, så kan du fra forsiden klikke på log in i øverste højre hjørne. Når du gør det, kommer en blå tekst frem, hvor der står glemt kodeord. Klik på den, skriv den mailadresse du er tilmeldt foreningen med og klik på send nyt kodeord. Du skulle indenfor meget kort tid herefter modtage et nyt kodeord, så du på ny kan logge ind. Kodeordet ændres ved at klikke på din mailadresse, efter at du er logget ind (øverste højre hjørne). Skriv dit nye kodeord to gange i de to felter under ændre kodeord og klik på knappen ændre kodeord så er dit nye kodeord aktivt. Vi har altid brug for at vide, hvem vi kan trække på i foreningens netværk og til hvad. Derfor har vi under medlemmer og debat lavet et indlæg, der hedder ressource-kompetencebank. Hvis vi må trække på dig og dine kompetencer, så gå ind og lav et indlæg, hvor du fortæller, hvad vi kan trække på ved dig. På forhånd tusind tak! Bestyrelsen pr. 1. september 2012 Thomas Hamann formand Grete Fält-Hansen 1. næstformand, ansvarlig for kommunikation Lasse Surrow 2. næstformand, ansvarlig for aktivitetsweekend, FU- og HB-medlem i LEV Lasse Ditlevsen kasserer Kirsten Sørensen redaktør, HB-medlem i LEV Karina Rhiger bestyrelsesmedlem Lene Simonsen bestyrelsesmedlem International konference om hjerneskadede børn Foreningen Hjernebarnet afholder en international konference om rehabilitering af hjerneskade den september Konferencens formål er at samle, præsentere og diskutere forskellige metoder til rehabilitering af hjerneskadede børn. Der har i Danmark været begrænset fokus på rehabilitering af børn med medfødte hjerneskader eller med hjerneskader erhvervet pga. fejl i arvematerialet, mens der har været stort fokus på metoder til rehabilitering af hjerneskader pådraget efter fødslen. Målgruppen er alle, der beskæftiger sig med rehabilitering af hjerneskadede: Forældre til hjerneskadede børn, beslutningstagere, fagpersoner, forskere, undervisere samt ledere og medarbejdere i styrelser, regioner og kommuner. Læs mere om konferencen på 4

5 Children of dreams Children of hope I 1963 satte den brasilianske læge Raymundo Veras som den første nogensinde et barn med Downs syndrom på et neurologisk stimulationsprogram. Resultatet var enestående, og kort før sin død i 1975 skrev han bogen Children of dreams, Children of hope. Bogen beskriver hans bemærkelsesværdige resultater med behandling af børn med Downs syndrom. Af Erica Krummelinde Pedersen børnenes historie Raymundos budskab er, at børn med Downs syndrom er kloge børn med hjerneskader, som er blevet misforstået gennem historien. Vi har ikke set og forstået deres potentiale. Og målet for Raymundos behandling af børn med Downs syndrom er normalitet. Et andet budskab i bogen er, at børn med Downs syndrom bliver endnu mere hjerneskadede af at blive anbragt i specielle miljøer med reduceret stimuli. Som alle hjerneskadede børn har de brug for MERE stimuli end normale børn. Raymundo mener derfor, at vi skal skabe et excellent neurologisk miljø til dem med øget stimuli, og hvis vi gør det, så har de alle muligheder for at udvikle sig på lige fod med alle andre børn. Raymundos historie Raymundos baggrund for at behandle hjerneskadede børn er, at hans egen søn ZeCarlos bliver lam fra halsen og ned efter en tragisk dykkerulykke, da drengen er 13 år. På hospitalet fortæller lægerne Raymundo, at hans søn vil dø inden for to til tre uger. Raymundo vil ikke acceptere denne dom og bringer sønnen til sin egen klinik, hvor han våger over ham dag og nat. Tre måneder senere er sønnen stadig i live og bruddet er helet. Men han er stadig lam fra halsen og ned. Raymundo søger med lys og lygte efter en behandling, som kan give ZeCarlos førligheden tilbage. Han finder hjælp på The Institut for Achievement of Human Potential i Philadelphia, USA, som behandler hjerneskadede børn. På instituttet sættes sønnen på et neurologisk stimulationsprogram, som efter flere års behandling giver ZeCarlos førligheden tilbage i overkroppen. De enestående resultater inspirerer Raymundo til at tage tilbage til Brasilien for at åbne et tilsvarende institut til at behandle hjerneskadede børn. Ved et tilfælde kommer han til at behandle børn med Downs syndrom, der er de hjerneskadede børn, som han har de bedste resultater med. Sønnen ZeCarlos uddanner sig til læge, og fortsætter farens arbejde med hjerneskadede børn efter farens død. smagsprøver Raymundos bog indeholder mange tankevækkende og interessante udsagn om mennesker» 5

6 med Downs syndrom og muligheden for at behandle deres hjerneskader. Her en smagsprøve på hans synspunkter: In years past, it was believed that the brain of a mongoloid was deficient, and therefore its function could not be improved or enhanced. We believed this because the mongoloid brain does often look different from what is considered normal (s. 161).This attitude has categorized, victimized and ostracized mongoloid children. It is not only a great sadness it is an insanity (s. 162). I do not have the slightest doubt that they can be helped not the slightest for I have seen their lives enhanced and their abilities improved. I have seen them enter normal school with normal children. I have seen them become normal people (s. 165). These poor children were relegated to second-class status, and a special environment was created for them. I will call this environment sensory deprivation. These children were deprived of auditory, visual, and tactile sensation; they were deprived of normal learning situations. Most often, it is this inadequate and abnormal environment that causes the mongoloid child to become an abnormal child (s. 174). The child is slave of his environment. His nervous system develops by use in an appropriate environment. And if this is so, as we believe it to be, then it is unwise to separate the mongoloid child from other human beings unless we wish to make the mongoloid child an inferior creature (s. 178). Why doesn t the mongoloid progress in a normal environment with normal stimulation? Because he is injured. Like other brain-injured children, he needs more, more seeing, more hearing, more feeling, more tasting, more smelling, more mobility more everything (s. 179). Is there such a thing as normal? I don t want to play word games. When I say normal, most people know pretty well what I mean. When a mother says to me that she prays that one day her child will be normal, I do not ask what she means by normal. I have more than a good idea what she means (s. 179). [.] it appears that most mongoloids are able to take in information at one level of development higher than they are able to perform. They are usually one level brighter than their actions might indicate (s. 184). Don t feel obligated to explain to anyone about your child. Don t be defensive. Every time someone asks questions, emphasize the normal conditions of your child, because if you don t, then you are perpetuating the idea that mongoloids are strange people. The public must be educated to the normalities of these children (s. 197). When the parents of a mongoloid child believe that he will one day be normal and begin to treat him like other children, then his chances of becoming normal are greatly improved. The goal for our mongoloids is normality and nothing less (s. 199). Mongoloid children are not stupid. They are not special. They are brain-injured children who need better environments and better stimulation. They should not be put away, out of mind, out of sight. Not only do many mongoloids children have the potential for normality, but many have the potential for genius. Many of my mongoloids children read sooner and better than normal children. Many of my mongoloids are earlier and more proficient mathematicians. So I will not hear of my mongoloids being placed in special classes unless, of course, that special class is for genius children (s. 199). If the world says it s impossible for braininjured children to get well and only one child gets well, then the world is proved wrong. From that point on, such negative statements are either mistakes or lies (s. 200). (Sidehenvisningerne refererer til bogen. red.) Du kan læse mange flere citater fra bogen på 7

7 World Down Syndrom Congress 2012 Kl onsdag den 15. august gik Verdens Downs Syndrom Kongres 2012 endelig i gang. Det var den 11. afholdte verdenskongres i DSI s (Down Syndrom International) historie, og den afholdtes i Cape Town i Sydafrika. Der var over 600 deltagere fra 48 lande. Af Lasse Surrow Vi blev mødt med trommedans og afrikanske dansere, og disse rytmer kan man kun blive i godt humør af, og kroppen begynder pr. automatik at bevæge sig. Vi blev budt velkommen af vicepræsidenten for DSI Vanessa dos Santos, som også har været ansvarlig for planlægningen af verdens- kongressen og samtidig er fra Down Syndrom South Afrika DSSA. Vanessa er én, vi tidligere har stiftet bekendtskab med, og hun har flere gange været i Danmark og også deltaget på et Landskursus i Landsforeningen. Efterfølgende talte præsidenten for DSI Pat Clark fra Irland, som i 2009 stod for afholdelsen af verdenskongressen. Det er sådan, at det land, som afholder kongressen, samtidig får overladt præsidentposten i DSI indtil næste afholdelse af verdenskongressen. Så når vi slutter på fredag, vil Vanessa blive udnævnt til præsident indtil afholdelsen af næste verdenskongres i Indien i Efterfølgende var der underholdning af E. motionists, en dansegruppe fra Australien 8

8 med 18 dansere, alle med Downs syndrom. Et både bevægende og også meget professionelt udført show og ikke mindst underholdende. Og også lidt sjovt, da vi flere gange under de første dage vi var her, har rendt ind i dem flere gange rundt omkring i Cape Town og haft nogle spændende snakke med dem. De er sponsoreret af det nationale australske flyselskab, så de kan rejse rundt i verden og underholde og samtidig sende budskabet Yes we can. Efterfølgende var der velkomsttale af ministeren for kvinder, børn og rettigheder som samtidig var den officielle åbning af verdenskongressen, og efterfølgende blev der båret faner ind for alle de deltagende lande, og også dannebrog blev der svinget med. Alle fanebærerne var selvfølgelig børn og unge med DS. Og så var nok et af højdepunkterne hidtil, en vokal pigegruppe, som havde skrevet og komponeret en speciel sang til lejligheden, og jeg skal lige love for, at det var en sanselig oplevelse, også når man sidder mange tusinde kilometer væk fra dem derhjemme. Også tankerne under en sådan fremførelse går hjemad, så bliver den gamle her sgu temmelig emotionelt påvirket. Efterfølgende er cd en blevet købt og sangen vil blive loadet på vores hjemmeside og oversat i bladet. Til yderligere fornøjelse underholdte pigerne i den efterfølgende kaffepause ude på gangene. Så var der tale af Jesse, en pige med DS på 30 år, som er den første i Sydafrika, der har taget/gennemført en teknisk højere uddannelse, og hun havde mange pointer, der rev én rundt i alle facetter af både humor, grin, eftertænksomhed, refleksion og emotionelle udbrud. Efter pausen begyndte de 5 emner/big Five. Grete, Karina og undertegnede vil i det næste blad gå i dybden med de mange emner og oplevelser, vi har haft under kongressen. 9

9 Det er jo altid dejligt at være på sommerferie... men at holde sommerferie sammen med sin bedste ven det er en FEST. 10

10 Vores sommerferie Af Mette Hamann Derfor valgte vi for andet år i træk at tage på sommerferie med Nannas gode veninde Maja og hendes familie. I år gik turen til Weissenhäuser strand i det nordlige Tyskland Et slaraffenland med spændende og udfordrende aktiviteter for både store og små. En super lækker strand, et kæmpemæssigt badeland med MANGE og STORE rutchebaner og et fantastisk indendørs legeland var bare nogle af de mange muligheder som ferieparken bød på. Vi havde i god tid booket 2 lejligheder ved siden af hinanden, så pigerne ja også deres mindre søskende kunne rende frem og til- bage mellem de forskellige hjem og rigtigt få følelsen af at have sin bedste ven tæt på. Og der er ingen tvivl om, at det var stort at prøve det, da vi til hverdag bor med ca. 45 minutters kørsel fra hinanden og ikke altid kan ses, hver gang pigerne har lyst til det. Så der blev badet, leget, sunget, danset, set film og sidst men ikke mindst så sov ungerne samme hver nat i enten den ene eller anden lejlighed. Så efter en uge i godt selskab drog vi hjem med kufferten fuld af gode oplevelser og gode minder og Maja og Nanna de havde haft en dejlig fest. 11

11 Rikke STU-dent Den 28. juni 2012 var en stor dag. Vi skulle til dimission på CSV Vejle Rikke havde gennemført sin ungdomsuddannelse. Af Kirsten Sørensen Rikke glædede sig om end hun også var lidt ked af at skulle forlade CSV, hvor hun har haft 3 gode år. Rikke har prøvet forskellige praktikker i løbet af årene. Dels har hun været i praktik hos to frisører, har været i praktik i to køkkener, har været i et atelier samt på beskyttet værksted det sidste brød hun sig ikke om der var bl.a. for meget larm. Atelieret og det ene køkken var også på det beskyttede værksted men i mindre grupper afskærmet fra værkstedet og var derfor mere overskueligt. Rikke har også fået hygiejnebevis og har dermed prøvet at være til en rigtig eksamen uha, hvor var hun nervøs. Men rigtig stolt og glad var hun, da det hele var vel overstået. Til arrangementet holdt lederen af STU en flot tale for hver enkelt elev inden de fik overrakt deres bevis. Det helt store øjeblik var da STU-huen skulle sættes på hovedet. Rikkes lærer, Lea, fik lov til at give Rikke huen på. Det var meget festligt og Rikke strålede som en sol. Men hvad er man så klar til efter denne uddannelse? Det er meget forskelligt for de enkelte elever. Nogle kommer på beskyttet værksted det er de fleste andre er ikke helt klar til at komme på arbejdsmarkedet endnu og har brug for mere input for at få en god start på voksenlivet. Nogle flytter hjemmefra, andre har brug for at være hjemme lidt endnu. Rikkes billede af en kommende arbejdsuge er to eller tre dage på atelier og to dage i et køkken. Fysisk vil hun ikke kunne arbejde i et køkken hele ugen, så forhåbentlig kan det lade sig gøre at mikse en arbejdsuge. Men Rikke er ikke klar til arbejdsmarkedet endnu. Først på året var vi noget panikslagne over, at Rikkes sagsbehandler ville, at hun skulle» 13

12 flytte i egen lejlighed i Vejle midtby (Rikke har boet i Give hele sit liv). Med hjælp fra en ny uddannelsesvejleder og Rikkes daværende skole, CSV Vejle, fik vi overbevist sagsbehandleren om at Rikke havde brug for at få styrket sine sociale kompetencer og sin selvstændighed. Efter at have besøgt Bøgevangsskolen i Vejle besluttede vi, at et ophold der ville være godt for Rikke. Rikke blev indskrevet på Bøgevangskolen i Vejle. En skole, hvor man bor man har sit eget værelse og hvor man får undervisning i fag, der forbereder en på voksenlivet bl.a. lærer man at holde sit værelse pænt. Man er sammen med andre unge mennesker både i skoletid og i fritid altsammen meget vigtigt for, at du bliver klar til dit voksenliv. Rikke har netop brug for, at få styrket sine sociale kompetencer. Og det går altså lettest, når man er sammen med jævnaldrene kammerater hele døgnet. Den 12. august flyttede Rikke med sin dyne og hovedpude. En stor dag og jeg må indrømme, at jeg have en klump i halsen. Rikke var ved godt mod filmen knækkede dog lidt, da vi skulle sige farvel, men det gik. Om tirsdagen kom en sms med beskeden: Mor der er to piger, som jeg snakker rigtigt godt med de er blevet mine bedste veninder. Det var en dejlig besked. Rikke har aldrig før haft veninder. Et godt tegn er også, at det er begrænset, hvad hun sender af SMS er. Det var en meget glad Rikke, jeg hentede om fredagen det havde været en dejlig første uge. Hendes lærer fortalte, at Rikke havde været i dejligt humør og meget lattermild hele ugen. I skrivende stund har Rikke været på Bøgevangskolen i 4 uger, og hun er meget glad for at være der. Godt begyndt er halvt fuldendt, og vi håber, det bliver en rigtig god og meget givende oplevelse for Rikke. 15

13 Spædbørn skal masseres, vugges og drejes i alle retninger. De lidt ældre børn skal hoppe og trille, rulle og klatre, gynge og tumle, smatte og så videre igen og igen for at have en god motorik. Voksne skal bruge deres indre legebarn. Læs her om de tre primære sanser og hvilke stimuli, der skal til for at træne dem. Sansemotorik i teori og praksis Af Vibeke Schultz, sundhedsplejerske og sansemotorisk konsulent med egen praksis Børn kan holde til meget mere, end de fleste tror. Vi skal turde vende bøtten i vejret på dem fra de er helt små. En god og sikker motorik kommer ikke af sig selv, men ved at bevæge sig igen og igen. Sansemotorisk træning styrker forbindelsen mellem sanseindtryk, krop og hjerne. Sansemotorikken beskæftiger sig med tre primære sanser: Vestibulærsansen, taktilsansen 16 og kinæstesisansen. Populært kaldes de også for labyrintsansen, følesansen og muskel/ledsansen, og det kan være fornuftigt at bruge de betegnelser i hverdagstale. Ikke en løsning på alle problemer Sansemotorisk træning er altid god som forebyggelse, men er ikke nødvendigvis kun løsningen på de tegn, der kan være på en understimuleret motorik. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, om der er

14 andre problemer omkring barnet/den voksne, der kan være årsag. For eksempel handicaps eller vilkår i opvæksten. Omvendt er der ingen problemer forbundet med at lege og træne motorikken. Det styrker barnets selvværd, og det vil ofte være et godt supplement til anden behandling og adfærdsændring. Hvis man føler ubehag ved bestemte stimuli, for eksempel kvalme ved træning af vestibulærsansen, bør man begynde et andet sted, hvor det er mere accepteret. Efter kort tids træning kan man begynde at trappe op. Stimuleringen sker gennem bevægelse, både den passive hvor personen modtager stimuli og den aktive form, hvor personen selv deltager. Velfungerende børn vil som regel udfordre sig selv gennem leg og eksperimenter. Sanser der er understimulerede vil kunne ses i personens adfærd, enten undviger man, trækker sig fra eller viser ubehag. terapibold er godt. Hængekøjer og trampoliner giver mange muligheder for bevægelse i flere plan. Taktilsansen (følesansen) Taktilsansen er hudens og slimhindernes beskyttende og undersøgende følesans. BETYDNING: Den har blandt andet indflydelse på vores evne til at reagere på fare, til psykisk og fysisk kontakt med andre, til at balancere, at fornemme vores krop og rummet omkring os. TEGN: Barnet/den voksne kan vise tegn på ubehag ved hudkontakt. Mindre børn kan vise dette ubehag ved for eksempel at skrige, hver gang det skal have tøj på. Måske er barnet kun rolig, når det ligger alene. Større børn/voksne har tendens til indesluttet adfærd, mens andre ikke kan sidde stille. Nogle, især børn, bliver udadreagerende, mens andre vil styrte forrest for at undgå kropskontakt. Måske er der aktive reflekser, for eksempel Galanrefleksen, der giver kropslig uro og gør det svært at sidde stille på numsen. Vestibulærsansen (labyrintsansen) Balanceorganet ligner en tredimensionel labyrint, der sidder inde i øret. Som et vaterpas giver det signal til hjernen om hovedets stilling. Der flyder en geléagtig væske i buegangene i henholdsvis kolbøttebuen, snurre rundt om sig selv -buen og i vejrmøllebuen. Alle buer skal stimuleres. Der er også fimrehår i balanceorganet, der fortæller om forholdet til tyngdekraften og acceleration. BETYDNING: Vestibulærsansen har blandt andet indflydelse på lysten til at gynge, snurre rundt og rutsje. Den har også indflydelse på vores evne til at balancere, styre øjnene, koncentrere os og på vores sprogudvikling. TEGN: Store børn og voksne kan for eksempel ikke lide at gynge eller vil kun gynge vildt. Ligesom stillingsskifte giver symptomer fra sig i form af svimmelhed og ubehag. Transportsyge er et andet tegn. STIMULI: Trille, rulle, gynge, snurre, vippe, løbe, hinke og balancere. Balanceøvelser på» 17

15 Disse tegn vil være der for børn såvel som for voksne, dog vil adfærden være anderledes. STIMULI: Massage, klap og karkludsvrid er altid godt. Tag godt ved og vær tydelig i berøringen, så det ikke kilder. Nogle skal have en tung berøring og krammes lidt hårdere. Det kræver vedholdende og daglig stimuli flere gange om dagen. Brug gerne massagebolde, skrubber, køkkensvampe, flonelsklæde mv. Kinæstesisansen (muskel-/ledsansen) Kinæstesisansen fortæller hjernen om leddenes stilling og musklernes spændstighed. BETYDNING: Den har betydning for vores evne til at bruge muskler og led til alle bevægelser, fornemmelse af egen muskelkraft og evnen til at koordinere, for eksempel mellem øjne og hænder/fødder. TEGN: Problemer viser sig ved lav tonus, hvor der i muskulaturens spændstighed er slaphed, som forårsager tunge og langsomme bevægelser. Modsat kan for høj tonus virke som anspændthed i muskulaturen, og personens bevægelser bliver for kraftfulde. Begge ydergrupper har problemer i deres bevægelser. Man kan virke klodset, falde over egne ben, tabe ting og virke usikker sammen med mange mennesker i bevægelse. STIMULI: Krydskoordinerende bevægelser, ledkompessioner og muskelvrid. Man kan lægge sig tæt op ad en væg, hvor man skubber fra med benene/sparker ind på væggen. Børn som voksne skal kravle, skubbe, trække, accelerere, decelerere, kaste, gribe, klatre, hoppe, cykle og lave koordinerede bevægelser. Trampoliner er et fantastisk redskab til at udfordre kropsligheden gennem kinæstesisansen (brugen af trampolin kræver dog voksennærhed og helt klare regler for at sikre barnets sikkerhed under brugen). Koordinering kan ske ved at danse, skubbe arme/ben modsat hinanden ind over kroppens midtlinie, svømme, arbejde med forskellige bevægelser af arme/ben på én gang mv. Sansernes samarbejde Sansemotorisk træning og børns udvikling er naturligvis meget mere komplekst. Der er et tæt sammenspil mellem de tre primære sanser og mellem sanserne og andre funktioner i kroppen og hjernen. Dette samspil skal hele tiden holdes i gang, da nedsat eller ingen brug giver en understimulering af en eller flere sanser og nedsætter kroppens evne til sansning. Dette med funktionsnedsættelse til følge. Synet har også en afgørende betydning for eksempel for balancen og for at koordinere bevægelser. Det er derfor ikke uvæsentligt at holde øje med, om ens barn har velfungerende øjenmuskulatur, hvilket har indflydelse på indlæringen. Som voksen kan man styrke sine øjenmuskler ved at have et fikspunkt og så dreje hovedet vandret/lodret eller lade øjnene gøre arbejdet ved at have fokus på en genstand i bevægelse. Egen investering At give sine sanser et tjek er en rigtig god investering i sit eget og sit barns liv. Velfungerende sanser danner fundamentet for videre udvikling og påvirker livskvaliteten ganske betragtelig. Uden vores sansers fulde brug har vi en kropslig funktionsnedsættelse som også påvirker vores selvværd. Er det mon nødvendigt at påpege vigtigheden af at træne sine primære sanser, hvis man i forvejen har et livslod, der forhindrer en i at have sin fulde førlighed? Hertil vil jeg selv svare: Sanser, der ikke stimuleres gennem daglige gøremål, SKAL trænes gennem aktiv indsats. Ikke mindst personer der har særlige livsvilkår som for eksempel Downs syndrom har brug for daglig indsats, hvor sansemotorisk stimulation sker som et bevidst tilvalg. Link: 19

16 Lokalafdelinger Down AArhus Familieaktivitetsdag i Down Aarhus den 2. juni 2012 på Bøgeskovgård Aktivitetscenter Af Britta Nielsen Pilegaard Den 2. juni kl mødtes ca. 50 børn og voksne fra Down Aarhus til den årlige familieaktivtetsdag på Bøgeskovgård Aktivitetscenter i Viby, der til daglig fungerer som dagaktivitetscenter for voksne udviklingshæmmede i Aarhus Kommune. Vejret viste sig heldigvis fra sin pænere side, så vi kunne nyde dagen og alle de udendørs aktiviteter i tørvejr, og der var nok at gå igang med. Aktivitetscentret kan selv byde på bl.a. fodboldgolf og basketball foruden det store dejlige og grønne område med sansehave og mulighed for mange andre forskellige udeaktiviteter. Vi havde selv sørget for en hoppeborg, der blev brugt flittigt af både store og små. Den største succes var dog nok, da Bøgeskovgårds genbo Lise-Lotte ankom med to af sine små ponyer Mini og Rikke, som børnene kunne få en lille ridetur på og få lov til at børste og strigle og give en gulerod. Der var 20

17 Lokalafdelinger også sørget for forfriskninger til de tobenede i form af kaffe, te og saftevand med mulighed for et stykke kage, frugt eller måske et bæger popcorn eller en slush-ice, så der var noget at vælge imellem for alle størrelser. Alt i alt havde alle en rigtig god eftermiddag, hvor der både var mulighed for at nyde alle aktiviteterne og få en hyggelig snak med de andre medlemmer, der var dukket op til den årlige familie-aktivitetsdag i Down Aarhus. Vi vil gerne benytte lejligheden til at minde vores medlemmer om det næste arrangement i Down Aarhus nemlig vores årlige sommerfest, der afholdes på Mariendal ved Ajstrup Strand syd for Aarhus. Det er lørdag den 1. september med mulighed for overnatning til den 2. september, og her kommer der både et spændende fagligt indlæg for de voksne og noget underholdning for børnene, så vi håber, at rigtig mange af jer dukker op også denne weekend. Det bliver hyggeligt. Der er tidligere udsendt mail med indbydelse og yderligere oplysninger om arrangementet og tilmelding. 21

18 Laura og sansemotorisk træning Vi har en datter, Laura på 12 år, med Downs syndrom. Vores interesse for sansemotorisk træning blev vakt på Landskursus 2011, hvor Inga Friis Mogensen holdt oplæg om betydningen af, at grundmotorikken var på plads, og senere en informationsaften i Viborg, hvor Vibeke Schulz fortalte om sine erfaringer med motorisk træning. Af Lone Bech Laura har et handicap, som hun skal leve med hele livet, men hvis hun får bedre styr på sin motorik, er der mange dagligdags ting, som vil blive lettere for hende, og det vil øge hendes livskvalitet. Hun er rimeligt godt med motorisk, men alligevel blev jeg inspireret og fik lyst til at få hendes motorik testet. Hun blev testet hos Vibeke Schulz, som har en sansemotorisk klinik i Bjerringbro. Testen viste, at Laura især havde brug for at få støttet sin muskel-/ledsans, hvor hendes hybermobile led gav hende nogle ekstra udfordringer i det daglige. Hendes bevægelser var tunge og upræcise, og hun brugte hele tiden meget energi på at holde sin krop stabil, ligesom hendes hop var tunge som en elefants. Der blev samtidigt lavet en test af hendes syn, hvilket bl.a. viste, at hun intet 3D-syn havde og hendes øjenbevægelser var meget hoppende, hvilket bl.a. gjorde det svært for hende at følge linjerne i den tekst, hun skulle læse. Vi besluttede at gå i gang med et forløb, da det pludseligt føltes helt forkert, hvis vi valgte ikke at hjælpe hende videre på et så grundlæggende område. Laura var meget motiveret for at deltage i træningen. Kun når øvelserne var svære, kunne det knibe lidt med motivationen, men her blev der hurtigt fundet en ny øvelse, som motiverede hende til at prøve igen. Ca. hver 2. eller 3. uge var vi ude ved Vibeke for at vise, hvad vi havde trænet med og for at få nye øvelser med hjem. Nogle gange var det sjove øvelser, som vi skulle hjem og se om storesøstrene eller far kunne klare, for Lauras kommentar til nye øvelser var ofte: Det er da nemt. Vi brugte ca. 30 min. dagligt på træning. Øvelserne kunne være snurreture på en kontorstol, at kaste bolde og andet i en spand eller samle småting op fra gulvet med tæerne. Hun har trænet bevidsthed om højre og venstre side bl.a. ved at hoppe på og over en streg, Der har været øvelser som Soldaten, Bjørnen eller Hønen, der skulle holde på sit æg. Det var også sjovt at være spagetti, hvor arme og ben skulle være helt slappe. Vi har også trænet hukommelses- og kombinationsspil, 22

19 samt læsning af billeder og bogstaver med klap for det ene øje. Vi har samlet trænet i ca. 6 mdr. hele tiden med tydelige fremskridt. Undervejs i forløbet valgte vi at supplere med at give hende fiskeolie, for på den måde at hjælpe processerne i hjernen på vej. Gennem hele forløbet har 10 min. massage været en fast del af programmet, og det nyder Laura fortsat meget. Udover den tid og energi, som vi har investeret, har det også kostet os omkring 9000 kr., at Laura har været gennem dette forløb. Selvom det ind i mellem har knebet med overskuddet til at få lavet øvelserne, dog mest hos de voksne, har belønningen været at se hendes fremskridt og opleve det øgede overskud, det har givet hende i det daglige. Vi kan også nu mærke, at hun er blevet bedre til at læse i den periode, vi har trænet med hende. Om det skyldes den motoriske træning er svært at sige, men vi er overbeviste om, at det har hjulpet hende på vej. Som en del af den motoriske træning valgte vi også at træne Lauras samsyn. Det var her, vi kom til kort. Trods daglig træning med en ophængt bold, som hun skulle følge med det ene øje, mens der var klap for det andet. Dette var svært for Laura, hvilket også var med til at gøre det svært at motivere hende. En test hos optikeren efter ca. 5 mdr. s træning, viste det sig ikke at have haft nogen effekt. Lige fra starten havde vi fået at vide, at det var svært måske umuligt at bedre hendes syn, men vi syntes, det skulle prøves. Til sommer skal hun spille håndbold på årets sportsskole. Sidste år havde hendes skud ikke styrke og præcision nok til at tro på de store målchancer, men i år tror vi på det. Laura er helt med på den, når vi finder nogle af øvelserne frem igen for at holde hendes gode udvikling ved lige. Samlet set har det været et meget lærerigt forløb, som har været med til at give Laura mere selvværd og mod på at kaste sig ud i nye motoriske udfordringer. 23

20 Forskellen imellem det ordinære og det ekstraordinære er det lille ekstra En af de gennemgående pointer på WDSC 2012 var, at mennesker med og uden Downs syndrom har mere til fælles, end de er forskellige. Af Grete Fält-Hansen Rammen om den 11. World Down Syndrome Congress er Capetown i Sydafrika, der for mange af os danskere er synonym med erindringer om en heldigvis forgangen tid med apartheid og racediskrimination af værste skuffe. Et grundlæggende paradigme for apartheid var, at sorte og hvide mennesker efter de hvides opfattelse var så forskellige, at de ikke kunne leve sammen. Denne absurde ide byggede i stor udstrækning på uvidenhed og fordomme overfor den oprindelige sydafrikanske befolkning, og den var baggrunden for, at alt i det sydafrikanske samfund var delt op, så sorte og hvide færdedes i to parallelle verdener i det selvsamme land. For os her i Danmark i 2012, er det nok umuligt helt at forestille sig, hvordan det må have været. Men hvad med os selv? Lever vi egentlig i et samfund, hvor alle er lige, og hvor ingen lever parallelle liv adskilt fra andre? Har alle lige ret til uddannelse, og får alle den respekt, de fortjener? Shéri s historie En af de første talere på konferencen, sydafrikanske Shéri Brynard, har selv Downs syndrom. Shéri fortalte åbent og ærligt om sit liv. Da hun blev født for 31 år siden, sagde hendes bedstemor til hendes forældre, at de ikke skulle være kede af det; hun blev nok alligevel ikke så gammel! Overalt blev de mødt med uvidenhed og misforstået trøst, men hendes forældre holdt fast i at støtte Shéri i det, hun var god til, og i at de ville forvente det samme af hende, som af hendes søster; nemlig at hun gjorde sit bedste. Hun gik derfor i børnehave og skole som alle andre, og hun fortsatte videre på High School, hvor hun studerede på engelsk, selv om hendes modersmål er afrikansk. Hun måtte arbejde hårdt også hårdere end de andre studerende, blandt andet fordi hun tog ekstra-timer i engelsk, men hun VILLE gennemføre, og det gjorde hun. Helt uden særlige foranstaltninger, men det kostede hende til sidst et mavesår! Efter High School fortsatte hun på College, og hun var den første person med Downs syndrom nogensinde i Sydafrika, der dimitterede fra College. Da hun fik sit eksamensbevis overrakt på Rådhuset i Capetown, modtog hun stående applaus fra de forsamlede. Shéri fortalte ærligt og varmt om nogen af de mange svære ting, hun også har været igennem. Da hendes søster fx flyttede hjemmefra og blev gift, begyndte Shéri også at drømme om at stifte familie. Men samtidig forstod hun også godt, at det kunne blive vanskeligt for hende selv med hjælp og støtte. I en periode var hun meget langt nede over, at denne drøm nok ikke kunne gå i opfyldelse, men hun fandt blandt andet styrke og trøst i» 25

21 at se på andre (fx hjemløse og fattige) mennesker, og begyndte i stedet at føle sig heldig. Heldig og privilegeret over at have en dejlig familie, der elsker og støtter hende og over at have venner og kollegaer osv. Hun traf derfor den beslutning, at hun fra da af kun ville fokusere på det, hun kunne og dyrke de talenter, hun er udstyret med. Den beslutning har bragt hende langt! I dag bruger Shéri sit liv på at hjælpe andre, der har særlige behov. Hun er uddannet og arbejder som teacher assistant på en skole, og hun har til dato holdt næsten 200 foredrag og workshops om Downs syndrom verden over. Hun har modtaget flere priser og æresbeviser for sit arbejde med, og omsorg for, mennesker med handicap. Alt i alt er hun til fulde en beundringsværdig ung kvinde, der lever et liv fyldt med mening og indhold. Men hun er ikke kommet sovende til det! Ud over at have arbejdet ekstra hårdt for sine mål, pegede Shéri på, at hendes liv har formet sig, som det har, fordi hun konsekvent har insisteret på at være lige som de andre. Hun har været inkluderet i det almindelige skolesystem og samfund i øvrigt, og selv om hun har skullet kæmpe ekstra hårdt for at nå sine mål, er det lykkedes hende. Hvordan gør vi i Danmark? Shéris historie fik mig til at reflektere over, hvad det så egentlig er, vi gør i Danmark? Hvordan mødes børn og unge med Downs syndrom af daginstitutionerne og uddannelsessystemet i Danmark? Det nye sort i den danske folkeskole har som bekendt længe været inklusion, men det virker som om, at ingen rigtig helt ved, hvad dette begreb dækker over. Man får let indtryk af, at inklusion mange steder er det kort, der trækkes, når man ønsker at nedlægge dyre specialskoler, og trække børn med alle former for særlige behov hjem til de lokale folkeskoler. Her kan de ikke nødvendigvis rum- mes i normal-klasserne, så i stedet samles de under ét i special-klasser parallelt med normal-klasserne. Også i mange (ikke alle) daginstitutioner lever børn med særlige behov et parallelt liv i forhold til den øvrige børnegruppe. Som i specialklasserne har disse børn derfor sjældent andre at spejle sig i end andre børn med særlige behov, samtidig med at forventningerne til deres faglige og sociale formåen ligger begrædeligt lavt. Kan vi gøre det anderledes? Kan vi gøre det bedre? I det kommende nummer af Down & Up, vil vi forsøge at komme med nogle af WDSC 2012 s bud på dette. Følg med og deltag gerne i debatten på hjemmesiden eller på Facebook. 27

22 Fosterdiagnostikkens paradoks Af Erica Krummelinde Pedersen I Danmark har der siden 2004, hvor nakke foldsscanningen blev intro duceret, udviklet sig en kollektiv holdning til, at fosterdiagnostik er en naturlig ting, som er tæt forbundet med kvindens ret til at vælge ikke bare hvornår, men også hvilket barn hun vil have. Da jeg blev mor til et barn med Downs syndrom, blev jeg nødt til at revidere min holdning til fosterdiagnostik. Dette er min historie om mit møde med fosterdiagnostikken. 28

23 KVINDE 1 Hun sidder foran overlægen, som skal følge hende under graviditeten. Hun har født en lille væksthæmmet pige, der var dødfødt, og lægen skal følge hende for at forebygge, at det sker igen. Hun er alene om at få barnet, som vokser i hendes mave, og hun overvejer en biopsi. For hun kan da ikke passe et handicappet barn alene. Og hun vil jo heller ikke have et handicappet barn med 47 kromosomer. Det vil da ødelægge hendes liv. Overlægen er alvorlig i snakken om biopsi: - Risikoen for abort er 1 pct., og ikke kun i den første uge, men resten af graviditeten. Hun følger hans råd og undlader en biopsi, og hendes tal er da også flotte for en kvinde på 36 år. Risikovurderingen siger 1 til Seks måneder senere føder hun en velskabt dreng med 46 kromosomer. Alt gik som det skulle. KVINDE 2 Hendes dreng er blevet tre år, hun har mødt sin store kærlighed, og hun er endelig blevet gravid uden at abortere i en alder af 40 år. Efter nakkefoldsscanningen er risikovurdering 1 til 439. Det er et flot tal for en moden kvinde på 40, fortæller jordemoderen, som har scannet hende. - Vi kan jo ikke love dig et raskt barn, men vi anbefaler ikke biopsi med den risiko, fortsætter hun. Moderkagebiopsi kan slet ikke komme på tale. Hun har lige lagt to spontane aborter bag sig, og hun vil ikke løbe nogen risiko overhovedet, nu hvor hun endelig er nået til 12. uge uden at abortere. Og det er selvfølgelig et raskt barn. Og ikke et barn med Downs syndrom. Hun har tillid til, at Moder Natur endnu en gang vil skænke hende et sundt og raskt barn med 46 kromosomer. Seks måneder senere føder hun en dreng, og da hun ser ham umiddelbart efter kejsersnittet er hendes første tanke: Du ligner da en med Downs syndrom. Dagen efter be- kræfter en læge hendes mistanke, og fire dage senere bekræfter en blodprøve, at drengen har Trisomi 21. KVINDE 3 Hendes negative forestillinger om et liv med et barn med 47 kromosomer har heldigvis intet med virkeligheden at gøre. Hendes lille dreng er så sød og dejlig, og inden hun har set sig om, har hun sluttet fred med det, som hun til enhver tid ville have fravalgt uden at tænke nærmere over det. Hun priser sig lykkelig for, at hun fravalgte biopsien. Aldrig ville hun undvære sin lille skat med 47 kromosomer. Hendes kæreste er ud af en søskendeflok på tre, og han har hele tiden sagt, at de da skulle have tre børn. Da de hurtigt vælger hjemmetræning med den lille dreng, er det oplagt, at de vil byde et tredje barn velkomment. Men hun betinger sig straks, at så skal de have en biopsi, for to børn som skal hjemmetrænes, det er alligevel mere, end hun kan klare. Kæresten hælder til at tage imod det barn, som måtte komme, men bakker op om hendes beslutning. Biopsien forløber ifølge overlægen helt ukompliceret. Hun føler sig bekræftet i, at hun selvfølgelig ikke vil abortere efter biopsien. Hun er derfor ikke så bekymret for abortrisikoen, men den forhøjede risiko for et barn med Downs syndrom lagt sammen med den aldersbetingede risiko frygter hun. Kan hun vælge abort, hvis barnet har 47 kromosomer? Kan hun magte to børn med hjerneskade? Det første brev kommer efter fire dage. Hun venter en pige, som har normale kromosomer på kromosom 13, 18 og 21. Glæden er stor, men hurtigt kommer bekymringen for det sidste brev. Det kommer nøjagtig 14 dage senere. Glæden vil ingen ende tage. De venter en pige med normale kromosomer. Hun føler, at en cirkel sluttes på den mest perfekte vis: Hun mistede den lille dødfødte pige for seks» 29

24 år siden, og nu venter hun en pige, og hun har normale kromosomer! Hvor heldig har et menneske lov til at være? Ikke så heldig, i hvert fald er lykken i denne omgang kort. Dagen efter sidder hun til en stor 40-års fødselsdag. Efter anden forret går hun på toilettet, og der er blod. Skanningen en time senere viser, at der ikke er hjertelyd længere, og at fosterets størrelse svarer til Det vil sige, at det lille pigefoster er holdt op med at vokse 4 dage efter biopsien! KVINDE 4 Hun kan ikke fatte, ikke rumme, at hun er blevet ramt af det utænkelige. Hun føler sorg, og hun føler skam. Hun mærker nålen igen og igen. Det gjorde ikke ondt dengang, det var bare ubehageligt. Nu gør det ondt som ind i helvede. Hvordan kunne hun gøre det, når hun vidste, at der var en lille risiko for, at det ville gå galt? Spørgsmålet runger i hendes trætte hoved. Som dagene går, kan hun huske, hvorfor hun løb risikoen. Kvinde 3 kendte utallige kvinder, som havde fået en biopsi og havde født sunde og raske børn. Hun havde kort før biopsien mødt tre kvinder, alle med døtre, som havde storebrødre med Downs syndrom, De havde også valgt biopsi, og havde alle født piger med 46 kromosomer. Ligesom hun skulle have gjort. Alle bekræfter hende i, at hun har gjort det rigtige. Og nogle påpeger, at det jo ikke er sikkert, at det var pga. biopsien. Men hun ved bedre: Hun spillede russisk roulette. Oddsene var ikke 1 til 6, men 1 til 100. Og hun fik en kugle for panden. Men hun er ikke død, og det store spørgsmål er, hvordan hun skal leve videre med den viden. Hun ser paradokset krystalklart: Hvis hun ikke havde aborteret, men havde født en pige med normale kromosomer, så ville hun være blevet bekræftet i den kollektive holdning i Danmark: Kvinden har ret til at vælge, om hun vil have et barn med kromosomfejl. Og en risiko på en halv til en procent er jo så lidt, at vi stort set altid slipper af sted med det. Og bare det ikke er mig, der mister! Men Kvinde 4 har mistet, og hun ønsker absolution. Hun beder derfor Moder Natur om at sende endnu et æg, der både er befrugtnings- og levedygtigt. Hun lover, at hun aldrig mere vil spille russisk roulette. Hun vil tage imod det barn, der kommer. Og hvem skulle være mere klar til at modtage et barn med en hjerneskade end hende? Hun har læst alle bøgerne og hjemmetræner allerede et barn med en hjerneskade. EPILOG Kvinde 3 blev spurgt, om hun ville være med i et forskningsprojekt i forbindelse med biopsien. Hun skulle blot afgive en blodprøve, som ville blive sammenholdt med resultatet af biopsien. Projektet går ud på at undersøge muligheden for at identificere genetisk materiale fra fosteret, som cirkulerer frit i morens blod. Metoden er ikke tilstrækkeligt afprøvet til, at den på nuværende tidspunkt kan erstatte moderkagebiopsi eller fostervandsprøve. Men overlægen fortalte Kvinde 3, at han forventer, at man i Danmark kan og vil tilbyde risikofri fosterdiagnostik af Downs syndrom om tre år. Kvinde 3 siger ja til at afgive en blodprøve. Kvinde 4 forstår hende godt. Hun ønsker ikke, at nogen kvinde nogensinde igen skal opleve det, som hun har været igennem. Men hun sætter spørgsmålstegn ved om det er rigtigt. Har vi ret til at fjerne børn med Downs syndrom, bare fordi vi kan udføre fosterdiagnostik risikofrit? Hvis du er interesseret, kan du læse om forskningsprojektet Risikofri fosterdiagnostik på: hvor vi har lagt materialet om projektet fra Hvidovre Hospital under menupunktet Fosterdiagnostik. 31

25 karl og karla bøgerne Boganmeldelse Af Brita Mannick Laursen Karl og Karla bøgerne er en kort serie på to læse-let bøger (lix 16 = kan læses af børn fra 8-9 år) om tvillingerne Karl og Karla på ti år. Karl har Downs syndrom, og bøgerne er skrevet fra Karlas synsvinkel. Karla sætter ord på tanker og følelser omkring det at have en bror med Downs på godt og ondt. Vi følger Karl og Karla i deres dagligdag. Karla fortæller om, hvordan Karl har svært ved nogle ting, men også at hun af og til selv føler sig sat på et sidespor, da Karl tager en del af familiens tid. Karla er både flov over sin bror men også kærlig og omsorgsfuld, som søskende jo er. I den første bog Karl og Karla i kiosken møder vi Karl og Karla. Karl bliver væk ved kiosken, da Karla et øjeblik sætter sine egne behov forrest og glemmer Karl. Snart indhen- ter den dårlige samvittighed Karla, og hun må sætte alle sejl ind for at finde sin bror. Heldigvis finder hun ham igen, bogen ender godt. I anden bog hører vi om Karl, der ønsker sig en kæreste ligesom sin søster Karla. Igen sættes der på fin vis ord på de tanker, en tiårig kunne have. Også denne bog ender godt, men hvad der sker med kæresteriet, må du selv læse. Det er en sød historie. Bøgerne sætter tanker i gang som forælder. Den kunne fint læses sammen med søskende eller i en skoleklasse som optakt til det at have en bror/søster, som er anderledes. I bøgerne er der fine illustrationer til at understøtte læsningen. Det er Forlaget Forum fra Rosinante, som har udgivet. Se faktaboks om bøgerne her, hvis du er interesseret. karl og karla. i kiosken af nanna gyldenkærne Forum forlag 2012 isbn nr Vejl. pris kr. 129,95 karl og karla. kærester af nanna gyldenkærne Forum forlag 2012 isbn nr Vejl. pris kr. 129,95 33

26 EN HVERDAGSHISTORIE Rikke til bryllup En augustdag skulle Rikkes fætter Martin giftes med sin Signe. Længe inden var invitationen kommet, og vi skulle alle med til fest og glæden var stor. Af Kirsten Sørensen Da vi var på Højskole i Vester Vedsted (for 4. år i træk) malede hun et lille maleri til det kommende brudepar. Et flot maleri i lyse farver med masser af hjerter hjerter var også motivet på invitationen, som vi havde fået. Rikke havde endnu en plan, som hun holdt for sig selv. I god tid fik Rikke købt en flot kjole til brylluppet, så det var på plads. Men jeg kunne mærke, hun puslede med et eller andet. Da jeg hentede Rikke hjem fra en lille ferie hos bedstemor, fandt jeg ud af, hvad det var, der fyldte meget i Rikke hun ville holde en tale for Signe og Martin, og hun havde faktisk skrevet den, mens hun var på ferie hos bedstemor. Jeg spurgte Rikke, om hun var klar over, at der kom rigtig mange mennesker til brylluppet ca 120? Det var lige meget. Mor det er fætter Martin og Signe, der skal giftes, og de skal have en tale. Og sådan blev det om end hun måtte vente længe på, at det blev hendes tur. Martin og Signe blev meget glade og rørte både for tale og maleri. 35

27 A K T I V i t e t s k a l e n d e r / DATO HVEM HVAD - HVOR september LDS Aktivitetsweekend, Fredericia oktober LEV Repræsentantskabsmøde Trinity, Fredericia 31. oktober Medieudvalg Deadline for stof til blad nr. 4, november LDS Bestyrelsesmøde 13. december Medieudvalg Down & Up 4 og kalender 2013 forventes at udkomme marts LDS Generalforsamling marts LDS Landskursus marts LDS Downs syndrom Dag HUSK også at du kan finde aktuelle kursustilbud på 37

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Klub Æblebørn. April 2013

Klub Æblebørn. April 2013 Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Årsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Hvil i fred min ven. Laila

Hvil i fred min ven. Laila Sagsnummer: 31 Navn: Teghizan Vilma (Precup Rusalim) Alder: 57 Ansøgt om: Medicinhjælp Ansøgt om beløb 520 Lei pr. måned Bevilget beløb april 2013 1.000 Lei I alt Bevilget beløb Sep. 2013 1.000 Lei + 500

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013 Fælles info Dagen efter Kristihimmelfartsdag. Denne dag har vi lukket! Og når vi er ved det. Det har vi også grundlovsdag. Den 5. juni. Det er til gengæld de eneste 2 dage på et helt langt år vi har lukket.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

fra bestyrelsen Kære Forældre,

fra bestyrelsen Kære Forældre, Nyhedsbrev januar 2015 fra bestyrelsen Kære Forældre, Det er nu et år siden, vi åbnede Ærtebjerghave børnecenter som privat institution. Og det er med stor glæde, at vi kan sætte punktum efter det første

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Program for Forældrekursus den 29. 30. marts 2014 På Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart. Lørdag:

Program for Forældrekursus den 29. 30. marts 2014 På Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart. Lørdag: Forældreskabet til børn med ; Mestring og inklusion Målgruppe: Kurset henvender sig primært til forældre og fagfolk til børn i alderen 0 18 år med Downs. Kurset henvender sig også til fagfolk og forældre

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Velkommen i Idræts- Og Sprogdagplejen hos Tina Jeg bor på Vallekildevej 60 i Hørve

Velkommen i Idræts- Og Sprogdagplejen hos Tina Jeg bor på Vallekildevej 60 i Hørve Velkommen i Idræts- Og Sprogdagplejen hos Tina Jeg bor på Vallekildevej 60 i Hørve Vi synger om dyrene Vi leger med terapibolde Vi går/glider på klude i hallen Min familie og Jeg :O) Mikkel Tobias H A

Læs mere

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september Pris: 325,00 kr. for en voksen og et barn Instruktør: Helle Tag mor, far eller en anden voksen med til tumlingeleg.

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Velkommen til din logbog!

Velkommen til din logbog! Logbog for: Junior Velkommen til din logbog! Denne bog er til dig, der skal træne med Hukommelsesleg Flex. I logbogen får du information om arbejdshukommelsen. Du får at vide, hvordan træningen foregår,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014

MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014 MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014 Kalenderen 1 Isabella (1. klasse) 8 år 16 Hele Fritteren på Katbakken Karoline J.P. (0. klasse) 7 år Peter (3. klasse) 10 år 2 Frittervenner kommer 17 Stjerneskuddene kommer på

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 Jeg har siden min start her på ergoterapeutuddannelsen været meget interesseret i at komme på udveksling ifm. studiet, da jeg syntes det kunne være

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere