Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab MØDEREFERAT 18. AUGUST 2015 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Onsdag den 24. juni 2015 møde nr. 120 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Christian Fink Hansen, Stine Jacobsen, Charlotte Bjørnvad, Sofie Stistrup, Johannes Fogh, Sebastian Bue Qvist Hoelgaard, Tina Sødring og Jeanne Wirenfeldt Johannesen Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (Sekretær) Freja Dalsgaard Olsen (Leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab) Anne Marie Thuri Christensen Studieleder på Companion Animal Clinical Science IPH Maria Gaston Andresen (punkt 8) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Maria Vang Johansen, Mette Olaf Nielsen og Bonnie Edahl Hoelstad

2 SIDE 2 AF 3 Dagsorden 1. Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 119 den 28. maj 2015 (bilag) ca. kl Første drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i Animal Science v Christian Fink Hansen (FORTROLIGT bilag) ca. kl Ændringer til indeværende år (2015/2016) og kommende studieår (2016/2017) 4. Første drøftelse af ændringer for bacheloruddannelsen i veterinærmedicin V Peter Holm (bilag kommer 18. juni) ca. kl Ændringer til indeværende år (2015/2016) og kommende studieår (2016/2017) 5. Første drøftelse af ændringer for Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin V Peter Holm (Bilag) ca. kl Ændringer til indeværende år (2015/2016) og kommende studieår (2016/2017) 6. Diskussion om vejledningspraksis V Freja Dalsgaard (bilag) ca. kl Særligt fokus på studienævnets behov for at behandle dispensationsansøgninger 7. Fortroligt punkt ca. kl V Louise Berntsen/Carsten Sestoft A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 119 den 28. maj 2015 (Bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag) Bemærk at der primært vil blive prioriteret tid til drøftelse af de sager hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde, at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillingen er det markeret med gult, hvis der er sager af principiel karakter, der vil blive kommenteret til mødet. C. Oversigt over meritsager behandlet det foregående år (bilag) 8. Godkendelse af procedure for startmerit V Maria Gaston (bilag) ca. kl Godkendelse af nye procedure/nedsættelse af startmeritudvalg/ Godkendelse af forretningsorden

3 9. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. (bilag) ca. kl Studieleder Animal Science: Studieleder Veterinærmedicin: - AVMA opfølgning (bilag) Status på bæredygtighed SIDE 3 AF Orientering fra Uddannelsesråd (bilag) ca. kl Meddelelse ca. kl Evt. ca. kl A. Møder for efteråret 2015: B. KU: Vejledende retningslinjer for dispensation til 30 ECTS point pr. semester dateret 3. juni 2015 C. Styrelsen for Videregående Uddannelser: Framelding til et eller flere fag på grund af studerendes deltagelse i opgavevaretagelse efter universitetslovens styrelsesregler Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen tilføjelser. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 119 den 28. maj 2015 Ingen bemærkninger. Ad. 3. Første drøftelse af ændringer på kandidatuddannelsen i Animal Science v Christian Fink Hansen Christian Fink Hansen fremlagde forslag til ændring af studieordningen. Han understregede, at bilaget er fortroligt, da han ikke ønskede, at der skulle skabets flere rygter og uro på grund af et bilag til studienævnsmødet før der er truffet beslutning om hvilken ændringer studienævnet ønsker at gå videre med. Hans Henrik Saxild har efter studienævnsmødet givet en klar udmelding om at studienævnet skal gå i gang med at træffe beslutninger om ændringer og ikke skal afvente høringer mv. Christian Fink Hansen ønskede dog at bibelholde den bedst mulige kommunikation til SCIENCE i forbindelse med ændringerne. Dekanatet bør have en strategi for at kommunikere ændringer.

4 Rammerne for den nuværende studieordning: MSc Animal Science is an English programme. The program is 120 ECTS and must include the following elements: Thesis (30 or 45 ECTS) within the Animal Science area Compulsory courses 22.5 ECTS Restricted elective courses, min 37.5 or 52.5 ECTS depending on the thesis credit points o 22.5 ECTS chosen from list 1 o 15 or 30 ECTS chosen from list 1 or 2 Elective courses 15 ECTS. Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at least 105 ECTS Forslag til rammerne for kommende studieordning: MSc Animal Science is an English programme. The program is 120 ECTS and must include the following elements: Compulsory courses 37.5 ECTS Restricted elective courses, min 22.5 ECTS Elective courses 15/10 ECTS Thesis 45 ECTS within the Animal Science area Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at least 105/110 ECTS SIDE 4 AF 3 Rammerne for arbejdet har været: - Indarbejde kurser vedr. dyreparasitter da uddannelsen i Parasitologi er nedlagt på SCIENCE - Øge antal obligatoriske og reducere antal valgfrie kurser for at sikre en bedre faglig og økonomisk styring af uddannelsen. - Kun have en specialestørrelse på 45 ECTS, da det giver en bedre fagligstyrring af uddannelsen. De studerende skal skrive speciale sammen på grupper af minimum 2 studerende. - Grundet krav om økonomisk bæredygtighed udbydes som udgangspunkt kun valgfrie kurser, som tiltrækker minimum 20 studerende pr. kursus - Ønske om at reducere de helt valgfri point fra 15 til 10 ECTS (jf. I Bekendtgørelsen minimumskrav på 10 ECTS valgfrihed). Studienævnet ønsker dette for at reducere risikoen for tvangsmeritering af kurser, som ikke har faglig sammenhæng til Animal Science.

5 Kursusudbud i de forskellige elementer: Compulsory courses 37.5 ECTS - Animal Production Science (15 ECTS) - Animals and Sustainability /.5 ECTS)(merged with Animals in society (7.5 ECTS)) - Experimental Animal Nutrition and Physiology (7.5 ECTS) - Basic Parasitology (7.5 ECTS). Studienævnet ønsker at dette nye kursus udbydes af SUND SIDE 5 AF 3 Restricted elective courses, min 22.5 ECTS - Advanced Animal Production Science (15 ECTS) (merged with equine nutrition and management of horses 15 ECTS) - Nutrition and Management of Companion and Exotic Animals (15 ECTS) - Animal Parasitology (15 ECTS) - Advanced Quantitative Method in Herd Management 15 ECTS (merged with Quantitative Genetics, Genomics and Breeding (15 ECTS) - Ethology (7.5 ECTS) Elective courses 15/10 ECTS The elective courses are to be chosen freely among all MSc course elements. - Rådgivning (7.5 ECTS), summer course in Danish) - Project in Practise in Animal Science (15 ECTS) - Project outside the course scope (7.5/15 ECTS) Thesis 45 ECTS within the Animal Science area Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at least 105/110 ECTS

6 Oversigt over uddannelsen Compulsory = med fed Restricted electives = Kursiv Electives = almindelig skrift (#) = ECTS Year 1 1. semester 2. semester SIDE 6 AF 3 Block 1 Restricted electives/electives forslag: Advanced Quantitative Methods, Genetics and Breeding (15) Advanced Animal Production Science (15)) Nutrition and Management of Companion and Exotic Animals (15) Parasitic Zoonoses (7.5) Ethology (7.5) Immunology theoretical (7.5) Block 2 Experimental Animal Nutrition and Physiology (7.5) Basic Parasitology (7.5) Block 3 Animal Production Science (15 ECTS) Block 4 Restricted electives/electives forslag: Animal Parasitology (15) Sommer: Evt. Rådgivning (7.5) eller Project outside the course scope (7.5/15 ECTS), Year 2 3. semester Block 1 Animals and Sustainability (7.5 ECTS) Restricted electives/electives: Se Block 1 Year 1 Block 2 Thesis 45 ECTS 4. semester Block 3 Thesis 45 ECTS Block 4 Thesis 45 ECTS Studienævnet besluttede at støtte studielederens forslag med følgende bemærkninger: Studienævnet mente, at det ville være en fordel at flytte det obligatoriske kursus Animals and Sustainability fra År 2 blok 1 til År 1 f.eks. blok 1, da studerende derved ville få mulighed for at kombinerer erhvervsprojekt med specialet på år 2. Dette vil øge fleksibilitet i forbindelse oprettelse af er-

7 hvervsbaserede specialer og i sidste ende øge samarbejdsmulighederne med erhvervet Studienævnet ønskede, at studielederen overvejer om Project outside the course scope (7.5/15 ECTS) kun skal være en del af listen af begrænset valgfri kurser for at understøtte fagligheden og undgå at studerende både vælger et erhvervsprojekt og en point-opgave. SIDE 7 AF 3 Studienævnet er opmærksom på at, hvis den valgfrie del reduceres til 10 ECTS kan det betyder et øget antal dispensationssager vedrørende udvidelse af studierammen (ECTS rammen), idet de fleste nuværende kurser på relevante uddannelser er på 7,5 eller 15 ECTS. Det kan derfor være vanskeligt for studerende at finde relevante valgfrie kurser inden for en 10 ECTSramme. Studienævnet ønsker, at dekanen for Uddannelsen tager stilling til, hvordan kommunikationen med SCIENCE i relation til lukning af kurser i forbindelse med studieordningsændringen skal foregå. Animal Science kurserne skal også have tilpasset forelæsninger: (iht. dekanatsbeslutning om Bæredygtigt veterinært område): a) Antal forelæsninger reduceres med ca. 12,5 % b) Generel friholdelse af blokuge 8 for forelæsninger c) Mulighed for friholdelse af skemalagt øvelsesaktivitet i blokuge 8 Denne tilpasning skal ske for kurserne i studieåret 2016/2017, da det ikke giver mening at tilpasse kurser i indeværende år der måske skal nedlægges eller tilpasses senere. SUNDS retningslinjer indeholder en retningslinje om, at de studerende skal have mindst minimum 12 og maksimum 20 konfrontationstimer om ugen. Institutterne skal iflg. dekanatsbeslutningen tilpasse kursusudgifterne de foreslåede normtal kr. pr. STÅ for ikke-hospitalsafhængige kurser samt. Når der skal fremsendes en høringsskrivelse til institutterne mv. skal der tilføjes lidt flere begrundelser for ændringerne. Institutlederne præsenteres for studienævnets indstilling den 24. august. Studienævnet behandler høringsskrivelse den 27. august.

8 SIDE 8 AF 3 Ad. 4. Første drøftelse af ændringer for bacheloruddannelsen i veterinærmedicin V Peter Holm Peter Holm havde udarbejdet forslag til en række tiltag for ændringer på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin i studieåret 2015/2016 og 2016/2017. Ændringerne er begrundet i krav fra Dimittend- og aftagerundersøgelse, AVMA tilbagemelding, Krav om økonomisk bæredygtighed samt initiativer fra studienævnet vedr. optimering af uddannelsen. Veterinære BSc-projekter (iht. dekanatsbeslutning - Bæredygtigt veterinært område): a) 2 studerende pr. bachelorprojekt. Studienævnet kan dispensere under særlige omstændigheder. Der skal fremsendes en faglig begrundelse fra hovedvejleder. Studienævnets bemærkninger: Det skal fremgå klart, hvilke forhold der kan give dispensation fra reglen om, at der skal være to studerende pr. bachelorprojekt. F.eks. at projektet vejledes fra et ikke-veterinært institut. De studerende var bekymrede for, om der var nogen studerende, der kunne komme i klemme, hvis de blev tvunget til at arbejde sammen med nogen, de ikke kunne samarbejde med. Underviserne mente, at det ville være godt for de studerende at arbejde sammen, da det er en kompetence de får brug for gennem studiet og i arbejdslivet. Studienævnets beslutning vedr. Veterinære bachelorprojekter: Studielederen foretager ændringer i kursusbeskrivelsen (2015/2016), således at dette træder i kraft pr. 1. februar 2016 (lille årshjul). Krav til eventuelle forhold, som kan medføre dispensation fra kravet om 2 studerende pr. projekt skal klart fremgå. Studienævnet beder institutterne om at informere vejlederne om det nye krav og opfordrer institutterne til at gøre ændringen gældende også for husdyrvidenskabsuddannelsen, således at VetSkolens vejledere ikke skal forskelsbehandle studerende fra forskellige studieretninger.

9 Studienævnet skal orientere Studieservice om reglerne vedr. krav om gruppearbejde, så de kan håndtere eksaminerne. SIDE 9 AF 3 Forelæsninger (iht. dekanatsbeslutning om Bæredygtigt veterinært område): a) Antal forelæsninger reduceres med ca. 12,5 % b) Generel friholdelse af blokuge 8 for forelæsninger c) Mulighed for friholdelse af skemalagt øvelsesaktivitet i blokuge 8 Studienævnets bemærkninger: SUNDS retningslinjer indeholder en retningslinje om, at de studerende skal have mindst minimum 12 og maksimum 20 konfrontationstimer om ugen. De veterinærstuderende har timer om ugen i gennemsnit. De er vigtigt, at studieordningen tilrettelægges således, at underviserne skal bruge mindre på undervisning og undervisningsrelaterede arbejdsbyrder), da der pga. besparelserne på Vet-områdets undervisning vil være færre undervisere fremover, og der skal frigives ressourcer til at løfte de øvrige forpligtelser (forskning og administration). Institutternes undervisningsudvalg skal sikre, at kurser, som i forvejen har meget få forelæsninger i relation til kursets ECTS (studielederen anførte Speciel patologi og fjerkræsygdomme som et eksempel), kan helt eller delvist fritages fra denne reduktion, som i så tilfælde skal overføres til instituttets andre kurser. Studienævnet understreger, at reduktionen af forelæsninger er et tiltag, som har været planlagt siden 2012 med det formål at give de studerende mere tid til aktiv selvstudietid, herunder mulighed for planlægning af reel tid til eksamensforberedelser. Det er derfor vigtigt at få kommunikeret til studerende og øvrige SUND, at dette ikke fra studienævnet er tænkt som en sparreøvelse. Studienævnets beslutning vedr. forelæsninger: Studienævnet beder institutternes undervisningsudvalg i samarbejde med kursusansvarlige at indskrive nødvendige ændringer i kursusbeskrivelserne, så de kan træde i kraft per 1. februar 2016 (lille årshjul). Institutternes undervisningsudvalg kan forfordele reduktionerne mellem de enkelte kurser ud fra faglige vurdering, blot de samlede forelæsningsaktivitet nedsættes med 12,5%. Veterinær kemi og biokemi (iht. Studienævns initiativ, jf. indsendte forslag fra ILF):

10 a) Reduktion af to kemiske laboratorieøvelser inkl. rapportskrivning (i alt 12 t). Dette er allerede godkendt b) Øgning af forelæsninger (2 t) og teoretiske øvelser (6 t) i kemi. Er allerede godkendt c) Ny forelæsningsplan uden gymnasiepensum SIDE 10 AF 3 Yderligere forslag fra Studielederen på baggrund af samtale med professor Preben D. Thomsen: d) Sammenlægning af Veterinær kemi og biokemi og Cytologi og almen histologi vil formodentlig give et bedre læringsforløb af kemi-biokemicellebiologi pensum, herunder tilrettelæggelse af de praktiske øvelser på kurserne og friholdelse af blok 7 og 8 til eksamenslæsning. Kemivægtningen ved eksamen vil falde. Kursusansvaret kan derefter overgå til IKHV. Studienævnets bemærkninger: Studienævnet ønskede, at der skulle arbejdes med to løsninger. Studienævnets beslutning vedr. Kemi og biokemi Der skal arbejdes med to løsninger: Løsning 1 (jf. pkt. a, b og c ovenfor): Kurset i Kemi og biokemi bevares og tilrettes iht. ovenstående punkter a, b og c. Løsning 2 (d): Studienævnet beder studielederen tage en drøftelse med kursusansvarlige angående eventuelle fordele og ulemper ved sammenlægning af kurserne Veterinær kemi og biokemi og Cytologi og almen histologi og på baggrund af dette møde eventuelt udarbejde et alternativt udkast til ny studieordning, som dels indeholder forbedringerne nævnt under pkt. a, b og c og samtidig mulighed for en bedre tilrettelæggelse af første bachelor år. Anatomi og fysiologi 1 og 2 (iht. Studienævns initiativ og studielederens forslag, som er stillet på bagrund af interne dokumenter i Anatomi-fysiologi arbejdsgruppen. Studienævnet modtog ikke et officielt dokument fra Anatomi-fysiologi arbejdsgruppen forud for mødet): a) Sammenlægning af Anatomi og fysiologi 1 og 2, så det nye kursus forløber over 3 blokke b) Opdeling af undervisningsforløbet i otte fagmoduler, der hver afsluttes med obligatoriske Absalon-baserede tests og gruppeopgaver og efterfølgende feedback (jf. opbygning af nye kursus i Veterinær farmakologi og toksikologi) c) Godkendt kursusattest på baggrund af besvarede tests og gruppeopgaver inden eksamen. Ingen begrænsning på antal forsøg i forbindelse med tests. Test og gruppeopgaver er ikke forudsætning for at gå til eksamen d) 2-delt eksamen: anatomi, - stationsbaseret/skriftlig praktisk prøve (f.eks. 2t) og fysiologi skriftlig teoretisk (f.eks. 4t)

11 Studienævnets bemærkninger: Det skal overvejes, om kursusattesten skal have ECTS-vægtning, såfremt dette vil forklare og understøtte en jævn fordeling af arbejdsbyrden af de obligatoriske kursuselementer og eksamensbyrden henover 3 blokke. Det skal i den forbindelse afklares hvordan kurser, som forløber over 3 blokke håndteres på SUND. Det skal sikres, at læringsmålene er klinisk relevante. SIDE 11 AF 3 Førsteårsprøven skal ændres. Studienævnets beslutninger vedr. Anatomi og fysiologi: Studienævnet beder de kursusansvarlige om at udarbejde et færdigt forslag til ny kursusbeskrivelse iht. a, b, c og d og studienævnets bemærkninger. Studienævnet beder studielederen udarbejde ny Bachelorstudieordning, som indeholder den skitserede kursusændring. Forslaget fremlægges på studienævnets møde i august samtidig med en ny kursusbeskrivelse. Inden udarbejdelse af endeligt forslag, skal det undersøges, om der er administrative begrænsninger vedr. udbud af kurser over tre blokke. Infektionsmikrobiologi og Immunologi, almen patologi og patofysiologi (iht. Studienævns initiativ, jf. forslag fra IVS): a) Kursusplanerne ændres så de to kurser løber parallelt over to blokke (blok 1, 2) b) Kursusaktiviteterne mellem de to kurser synkroniseres c) Grænsefladerne til Mikrobiel Fødevaresikkerhed og Specielpatologi og Fjerkræsygdomme specificeres d) Udvikling og anvendelse af E-learning, som skal understøtte løbende aktivlæring og feedback til de studerende Studienævnets bemærkninger: E-læring skal også støtte aktiv læring. De studerende var bekymrede for, at der vil blive en for stor eksamensbelastning, når kurserne blev udbudt parallelt i blok 1 og 2. Derfor bør det overvejes om eksamensformen kan ændres på Immunologi, almen patologi og patofysiologi til f.eks. løbende eksamen eller en kombination af løbende obligatoriske tests og opgaver og sammenhængende ( constructive aligned ) eksamen (jf. nye kursus i Farmakologi og Toksikologi). Studielederen ønskede at få oplyst, hvordan der sikres en læringsmæssig sammenhæng ( construktive alignment ) mellem undervisningsform og feedback til studerende på Infektionsmikrobiologi og den mundtlige eksamensform.

12 Når de studerende skal til to eksaminer, skal undervisningen slutte i uge 6, så de studerende kan forberede sig i uge 7 og 8. SIDE 12 AF 3 Det skal sikres, at de studerende løbende testes i de kompetencer, de vil blive testet i til eksamen, dvs. at der er stor sammenhæng mellem undervisningsform, løbende tests og opgaver og eksamensform og bedømmelseskriterier. Studienævnets beslutninger vedr. Infektionsmikrobiologi og Immunologi, almen patologi og patofysiologi: Studienævnet beder de kursusansvarlige om at færdiggøre udarbejdede forslag til ny kursusbeskrivelser iht. indsendte skitser og med hensyntagen til studienævnets bemærkninger. Det skal i kursusbeskrivelserne fremgå, hvordan de studerende skal deltage i løbende tests/opgaver (med feedback), og hvordan disse hænger sammen med eksamensformerne. Derudover skal de kursusansvarlige gøre rede for, hvordan de vil sikre en fordeling af belastning for de studerende, når de skal til 2 stk. 15 ECTS-eksaminer i slutningen af blok 2. Studienævnet beder studielederen udarbejder ny Bachelorstudieordning, der kan fremlægges på studienævnets møde i august samtidig med en ny kursusbeskrivelse. Speciel patologi og fjerkræsygdomme/antal obduktioner (iht. Studienævns initiativ jf. forslag fra IVS samt krav fra AVMA om øget antal obduktioner, især på antal obducerede hunde og katte): a) Speciel patologi og fjerkræsygdomme spredes over blok 1, 2 og 3 med ca. 5 ECTS pr. blok b) Antal forelæsninger bibeholdes til 60 t c) Praktiske øvelser øges fra 114 til 138 t inkl. hhv. 9 og 4 formiddage med obduktionsøvelser i specielpatologi og fjerkræ d) E-læring øges, så det udover histologi også inkluderer sektions-teori e) Eksamen ændres til tidligere form: teoretisk eksamen og en praktisk skriftlig (spot) f) Antal obduktioner øges, især på hund og kat (antal i 2014: 47 hund og 26 kat) g) Tilsigtet integrering i kliniske rotationer og differentieringer på kandidatuddannelsen sikres Studienævnets bemærkninger: Der var bekymring for, at den reelle studiebelastning på kurset ville vokse, hvis det bliver spredt ud over flere blokke, herunder antallet af forelæsninger. Desuden efterlystes en beskrivelse af, hvordan det sikredes, at de studerende fik løbende feedback på deres præstationer gennem kursets øvelser og

13 e-læringsmoduler (jf. bemærkningerne vedr. løbende tests og opgaver på kurserne Immunlogi, Almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi). Underviserne på de kliniske områder udtrykte stor utilfredshed med det samarbejde, der har været med patologerne om obduktioner og mente ikke, at den nuværende organisering af de rutinemæssige obduktioner på patologi tilgodeser klinikkernes og de kliniske studerendes behov for patologiske diagnostiske input. Det blev nævnt, at kliniske undervisere inden for familiedyr har oplevet, at de nu kun kunne sende et dyr pr. uge til obduktion (tidligere var det et om dagen). Dette forhold har været en klar forringelse af undervisningen og den læring, der er for de studerende. SIDE 13 AF 3 I Taastrup fungerer videolinket til Frederiksberg/Patologi ikke, og derfor kan de ikke følge obduktionerne fra Taastrup. Og ingen vil tilsyneladende tage ansvaret for at få det ordnet. Der var utilfredshed med antal obduktioner samt kvaliteten af obduktionerne. De kliniske undervisere på mødet understregede, at klinikkerne gerne sender materiale til obduktion, såfremt obduktioner foretages, så resultaterne kan anvendes i forbindelse med pågående undervisning og diagnostiske arbejde. Peter Holm fandt de beskrevne forhold meget utilfredsstillende og fandt, at han, som studieleder, skulle gøre noget ved disse forhold. at disse forhold skulle han som studieleder gøre noget ved. Studienævnets beslutninger vedr. Speciel patologi og fjerkræsygdomme Studienævnet skal bede kursusansvarlige om at færdiggøre kursusbeskrivelsen iht. indsendte forslag (jf. a, b, c, d og e) og studienævnets bemærkninger. Der må ikke ske udvidelse af pensum og antal forelæsninger. De studerende skal løbende testes/kunne teste sig selv i, om de har de opnået de færdigheder og viden, som de bedømmes på til eksamen. Studienævnet beder studielederen udarbejder ny Bachelorstudieordning, der kan fremlægges på studienævnets møde i august samtidig med en ny kursusbeskrivelse. Studielederen indkalder relevante ledere på de tre institutter til møde med henblik på at sikre, at antal obduktioner øges, herunder at hospitalerne indsender øget antal dyr til obduktion. Obduktionerne kan og skal blive integreret i de kliniske rotationer som oprindelig tilsigtet. Kvaliteten af obduktionerne skal være sådan, at resultaterne kan anvendes i det kliniske arbejde og undervisning.

14 Studienævnet pålægger kursusansvarlige for de relevante kliniske rotationskurser og differentieringer at sikre, at anvendelse af patologiske fund og (obduktioner) og diagnoser specifikt indgår som en del af kursusbeskrivelserne. SIDE 14 AF 3 Det skal undersøges i AUS, om der er eventuelle administrative begrænsninger for kurser over tre blokke. Veterinær etik og videnskabsteori og Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab (iht. dekanatsbeslutning - Bæredygtigt veterinært område og Dimittend- og aftagerundersøgelsen): a) Kursusaktiviteten på kurserne tilpasses STÅ-midler, der tilflyder institutterne, dvs kr. pr STÅ b) Håndtering af veterinær etiske dilemmaer i relation til økonomi- lovgivning-etik skal tydeligt indgå i undervisning og læringsmål c) Viden om besætnings- og embedsdyrlægers funktioner og samarbejde med myndigheder skal tydeligt indgå i undervisning og læringsmål d) Andre forhold: Nuværende kursusbeskrivelse ang. Retsmedicin overholdes ikke mht. indsendelse af kursusattest-protokol 10 dage før eksamen Studienævnets bemærkninger: Studienævnet diskuterede muligheden opsplitning af Retsmedicin og Forsøgsdyrskundskabs kurser. I den forbindelse var der enighed om, at det bør overvejes at placere/integrere nogle retsmedicinske emner i blok 1 på første år sammen med Veterinær Etik og Videnskabsteori. Men studienævnet fandt det svært konkret at vurdere om - og hvordan - en sådan løsning skulle etableres, herunder hvilke retsmedicinske elementer, som med fordel kunne flyttes til kandidatuddannelsen, og hvilke der skal blive på bacheloruddannelsen. Studienævnsbeslutninger vedr. Veterinær etik og videnskabsteori og Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab Studienævnet beder studielederen tage kontakt til de kursusansvarlig for at undersøge mulighederne og de faglige konsekvenser af en eventuel omplacering af retsmedicinske emner til år 1. En eventuel ny løsning skal kunne indpasses i de øvrige studieordningsændringer, som er foreslået. Studienævnet beder efterfølgende de kursusansvarlige om at: 1. Udarbejde nyt forslag til kursusbeskrivelse, som kan gennemføres inden for nye rammer (jf. a), og som indeholder de eventuelle ændringer af kursusforløb, som er resultatet af drøftelserne med studielederne. Studienævnet forventer, at kvaliteten af læringsmål herunder bedømmelseskriterier ved eksamen som helhed ikke forringes.

15 2. Redegøre for, hvordan hhv. b og c indgår i læringsmål, undervisning og eksamen (inkl. kursusattest) på kurserne og fremsende forslag til nye kursusbeskrivelser, såfremt det er nødvendigt for at imødekomme evt. mangler. 3. Der mht. kursusattest og eksamen på kursusmodulet i Retsmedicin bliver overensstemmelse mellem kursusbeskrivelsen og den faktiske afvikling af kursusattest og eksamen. SIDE 15 AF 3 Studienævnet beder også studielederen om at udarbejde ny Bachelorstudieordning som indeholder eventuelle nye, forslåede ændringer. Forslaget bedes fremlagt på studienævnets møde i august samtidig med en ny(e) kursusbeskrivelse. Der skal vurderes, hvilken løsning der skal arbejdes med. Veterinær farmakologi og toksikologi (iht. SN-initiativ og gældende studieordning og dimittend- og aftagerundersøgelse 2014.): a) Nyt kursus oprettet og godkendt pr. 1. Februar iht. Studienævns-initiativ b) Manglende kompetencer i medicinordinering og udlevering iht. dimittend- og aftagerundersøgelse 2014 Studienævnsbeslutninger vedr. Veterinær farmakologi og toksikologi: Studienævnet beder kursusansvarlige redegøre for, hvordan b) indgår i læringsmål, undervisning og eksamen (inkl. kursusattest) på kurset og fremsende forslag til nye kursusbeskrivelser, såfremt det er nødvendigt for at imødekomme evt. mangler. Husdyrernæring (iht. dimittend- og aftagerundersøgelse 2014.): a) Manglende kompetencer vedr. Vurdering / rådgivning af foderstand til hest og produktionsdyr Studienævnets bemærkninger: Studienævnet mente ikke, at pkt. a) var en relevant del af læringsmålene for Husdyrernæring, da disse færdigheder undervistes på kandidatuddannelsen. Derimod påpegede de studerende, at kurset i flere år i træk havde været udsat for kritik fra de studerende (jf. kursusevalueringsresultaterne). De studerende mente ikke, at der hidtil var blevet taget hånd om de problemer, der er påpeget i evalueringerne. Vigtigheden af at der anvendes cases og eksempler i undervisning, som har veterinær klinisk relevans, blev understreget.

16 SIDE 16 AF 3 Studienævnsbeslutninger vedr. Husdyrernæring: Studienævnet beder studielederen tale med kursusansvarlig om evalueringsresultaterne, og hvordan kritikpunkter er blevet imødegået. Studielederen vurderer, om der skal ske ændringer i kurset til 2016/2017. Afskaffelse af Veterinær zoologi som selvstændigt kursus og integration af de komparative anatomiske og fysiologiske elementer og andre kernefaglige kurser/kursus (studieleders forslag) a) Veterinær zoologi er ikke et kernefagligt område. Elementer af fagområdet forventes dækket af gymnasial undervisning b) Komparative anatomiske og fysiologiske elementer er vigtige i relation til eksotiske husdyr (herunder fjerkræ og gnavere) Studienævnsbeslutning vedr. afskaffelse af Veterinær zoologi som selvstændigt kursus: Studienævnet ønsker, at der på sigt udarbejdes et forslag til ny Bachelorstudieordning, hvor veterinær zoologi udgår som selvstændigt kursus, og de komparative elementer (jf. b) integreres i andre BSc-kurser, fx Anatomi og Fysiologi og/eller Basal klinisk teori kurserne. Studielederen opfordres til at påbegynde dette arbejde snarest. Basal klinisk teori, familiedyr og store husdyr samles til et kursus. (studieleders forslag): a) Effektivisering af studieplan - mindskelse af unødvendige gentagelser - større fleksibilitet i øvelsesplanlægning kan spredes over to blokke - evt. integration af klinisk teoretiske og/eller praktiske komparative elementer vedr. eksotiske husdyr (jf. veterinær zoologi punkt) Studienævnsbemærkninger: Hvis studienævnet beslutter, at Speciel patologi og fjerkræsygdomme skal afvikles over tre blokke, mente studienævnet, at det ville være uhensigtsmæssigt at samle de to kurser, da de kliniske undervisere mener kurserne er meget forskellige. Basal klinisk teori, store husdyr, et øvelsesmodul og det har Basal klinisk teori, mindre husdyr ikke. En eventuel adskillelse af den teoretiske undervisning og øvelsesmodulet, så sidstnævnte kunne foregå i blok 4, ville imidlertid være ok, såfremt dette er hensigtsmæssigt i relation til ændringerne af studieordningen i forbindelse med spredning af Speciel patologi og Fjerkræsygdomme over blok 1, 2 og 3.

17 De studerende pointerede, at der var mange gentagelser i de to kurser. Charlotte Bjørnvad anførte, at der er brug for, at de studerende påpeger gentagelserne mellem kurserne, så disse reduceres. SIDE 17 AF 3 Charlotte Bjørnvad pointerede, at den nuværende placering af Speciel patologi og fjerkræsygdomme medfører, at de studerende ikke studerer de anbefalede lærebøger til Basal Klinisk Teori, mindre husdyr, da de tilsyneladende prioriterer patologieksamen. Studienævnsbeslutninger vedr. Basal klinisk teori, mindre husdyr og store husdyr samles til et kursus Studienævnet besluttede, at der ikke skal arbejdes videre med at udbyde et samlet kursus. På baggrund af ovenstående bemærkninger udarbejder studielederen en høringsskrivelse og forslag til ændringer i bachelorstudieordningen 2015/2016 og 2016/2017. Ad. 5. Første drøftelse af ændringer for Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin V Peter Holm Peter Holm havde udarbejdet forslag til en række tiltag for ændringer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin i studieåret 2015/2016 og 2016/2017. Ændringerne er begrundet i krav fra Dimittend- og aftagerundersøgelse, AVMA tilbagemelding, Krav om økonomisk bæredygtighed samt initiativer fra studienævnet vedr. optimering af uddannelsen. Veterinære specialer (iht. dekanatsbeslutning - Bæredygtigt veterinært område): a) 2 studerende pr. speciale Studienævnet kan dispensere under særlige omstændigheder inklusive faglig begrundelse og udtalelse fra hovedvejleder. Studienævnets bemærkninger: Ændringen kan tidligst træde i kraft pr. 1. februar, da mange studerende der skal skrive speciale i efteråret har planlagt at skrive alene og har fundet vejleder. Det skal fremgå af kursusbeskrivelser, hvilke forhold der eventuelt kan give dispensation fra reglen, om at der skal være to studerende pr. specialeprojekt. F.eks. (1) at projektet vejledes fra et ikke-veterinært institut (2) at projektet får ekstern finansiel støtte med særlige vilkår, (3) at det er et smalt projekt, som ikke var andre studerende er interesseret, men at projektet er en nødvendig del af et større forskningsprojekt.

18 Det er vigtigt, at der skal være lempelige muligheder for studerende til at skrive alene i en overgangsperiode. De studerende, der allerede på nuværende tidspunkt har en aftale om at skrive speciale i foråret, skal ikke tvinges til at skive sammen med en medstuderende. SIDE 18 AF 3 Studienævnsbeslutninger vedr. speciale: Studienævnet beder studielederen foretage ændringer iht. a) i kursusbeskrivelsen, således at dette træder i kraft pr. 1. februar Studienævnet beder institutterne om at informere vejlederne om de nye krav og opfordrer institutterne til også at gøre ændringen gældende for studerende fra andre uddannelser, som skriver speciale på VetSchool. Forelæsninger (iht. dekanatsbeslutning om Bæredygtigt veterinært område): a) Antal forelæsninger reduceres med ca. 12,5 % b) Generel friholdelse af blokuge 8 for forelæsninger c) Om muligt friholdelse af skemalagt øvelsesaktivitet i blokuge 8, evt. gennem brug af de mellemuger, der er fri for reeksaminer Studienævnsbemærkninger: Problemet vedr. forelæsninger i uge 8 er ikke så omfattende på kandidatuddannelsen som på bacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen er der på de praktiske kurser mere øvelsesundervisning i uge 8 end forelæsninger. Studienævnsbeslutninger vedr. forelæsninger: Studienævnet beder institutternes undervisningsudvalg i samarbejde med kursusansvarlige at indskrive nødvendige ændringer a, b og c i kursusbeskrivelserne, så de kan træde i kraft per 1. februar Studienævnet lægger op til, at institutternes undervisningsudvalg kan forfordele reduktionerne mellem de enkelte kurser ud fra faglige vurderinger, blot den samlede forelæsningsaktivitet nedsættes med 12,5%. Tilpasning af kurser til nye kursusbudgetnormer (iht. dekanats-beslutning om Bæredygtigt veterinært område): a) Institutterne skal iflg. dekanatsbeslutningen tilpasse kursusudgifterne de foreslåede normtal på kr. pr. STÅ for hospitalsafhængige rotationsog differentieringskurser og kr. pr. STÅ for ikke-hospitalsafhængige kurser (dette gælder også Animal Science kurser) b) E-læringskurset Retsmedicin og husdyrvelfærdsvurdering skal tilpasses kursusnormen kr. pr STÅ

19 Studienævnets bemærkninger: Stine Jacobsen mente, at det var provokerende, at studielederen havde skrevet, at kvaliteten af læringsmål herunder bedømmelseskriterierne ikke forringes, da man med besparelserne måtte forvente forringelser. Studielederen påpegede i den forbindelse, at ordlyden kvaliteten af læringsmål herunder bedømmelseskriterierne netop var anvendt bevidst i stedet for kvaliteten af undervisning for at signalere, at studienævnet nødvendigvis accepterer, at kvaliteten af undervisningen, dvs. undervisernes kvalitative, aktive deltagelse i kurserne herunder forelæsninger, øvelser, e-læring mm, vil ændres, når der bliver færre undervisere til samme antal kurser, men at kravende til de studerendes læring (udtrykt som læringsmål og eksamensbedømmelseskriterier) ikke forventes ændret. SIDE 19 AF 3 Studienævnsbeslutning vedr. til nye kursusbudgetnormer: Studienævnet beder de kursusansvarlige udarbejde nyt forslag til kursusbeskrivelse, hvis undervisnings- og eksamensaktiviteter kan gennemgøres indenfor nye rammer (jf. a / b). Studienævnet forventer, at eksisterende læringsmål opfyldes herunder bedømmelseskriterierne bibeholdes. Manglende tilegnelse af kompetencer på Almen klinisk praksis, familiedyr (iht. dimittend- og aftagerundersøgelsen, AVMA og/eller tidligere Studienævnsinitiativer). a) Manglende kirurgiske kompetencer (kastrationer og neutralisationer) b) Manglende inddragelse af obduktioner/patologiske diagnoser c) Manglende færdigheder i udformning af juridiske dokumenter d) Manglende kompetencer/viden om biosecurity Studienævnsbeslutninger vedr. manglende tilegnelse af kompetencer på Almen klinisk praksis, familiedyr: Studienævnet beder kursusansvarlige redegøre for, hvordan hhv. a, b, c og d indgår i læringsmål, undervisning og eksamen (inkl. kursusattest) på kurserne. Studienævnet beder kursusansvarlige, eventuelt i samarbejde med studielederen, at fremsende forslag til ny kursusbeskrivelse, hvor de manglende forhold a, b, c og d bliver adresseret og imødekommet, eventuelt med inddragelse af en af de ekstra-murale seeing practice i den interne kursusrotation.

20 Manglende tilegnelse af kompetencer på Almen klinisk praksis, store husdyr og/eller Praktiske besætningsrådgivning og kødkontrol (iht. dimittent- og aftagerundersøgelsen, AVMA og/eller tidligere SNinitiativer): a) Manglende kirurgiske kompetencer (laporatomi) b) Manglende inddragelse af obduktioner/patologiske diagnoser i undervisning c) Manglende færdigheder i udformning af juridiske dokumenter d) Manglende viden omkring besætnings- og embedsdyrlægefunktionerne e) Manglende kompetencer/viden om biosecurity f) Manglende færdigheder vedr. vurdering af /rådgivning om foderstand hos hest og produktionsdyr SIDE 20 AF 3 Studienævnsbeslutning vedr. manglende tilegnelse af kompetencer på Almen klinisk praksis, store husdyr og/eller Praktiske besætningsrådgivning og kødkontrol: Studienævnet beder kursusansvarlige på de to kurser redegøre for, hvordan hhv. a, b, c, d og e indgår i læringsmål, undervisning og eksamen (inkl. kursusattest) på kurserne. Studienævnet beder kursusansvarlige, eventuelt i samarbejde med studielederen, at fremsende forslag til ny justeret kursusbeskrivelse, hvor de manglende forhold bliver adresseret og imødekommet. Retsmedicin og retsmedicinske emner (iht. Dimittend- og aftagerundersøgelsen, udvalgsarbejdet vedr. Bæredygtigt veterinærområde, og studieleders studieadministrative overvejelse): a) Manglende viden om besætnings- og embedsdyrlægers funktioner og samarbejde b) Manglende kompetencer ved udformning af veterinær juridiske dokumenter c) Forslag fra bæredygtighedsudvalg om bedre integration af retsmedicin i kandidatkurser d) Nuværende placering af kurset med en uge på hver sin side af sommerferien er uhensigtsmæssig og administrativt besværlig. Studienævnets bemærkninger: Der er behov for, at det gøres klart, hvilke dele af retsmedicin pensum, der er placeret på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen og hvorfor. Studielederen bør tale med den kursusansvarlige for at få optimeret undervisningen. Studienævnsbeslutninger vedr. Retsmedicin og retsmedicinske emner: Studienævnet beder kursusansvarlig redegøre for, hvordan hhv. a og b indgår i læringsmål, undervisning og eksamen (inkl. kursusattest) på kurserne

21 og fremsende forslag til nye kursusbeskrivelser, såfremt det er nødvendigt for at imødekomme evt. mangler. SIDE 21 AF 3 Der skal ikke foretages større ændringer i studieordningen i nærmeste fremtid. Differentieringsforløb (iht. dekanats-beslutning om Bæredygtigt veterinært område): Udgangspunktet i bæredygtighedsarbejdet har været det faktiske antal studerende optaget på kandidatuddannelse. Dette har hidtil ikke oversteget 160 studerende. a) Familiedyrsdifferentieringen udvides fra 45 til 60 studerende b) Hestedifferentieringen bibeholdes med 25 studerende. Der omtales et mere alment stordyrsklinik indhold, som tilgodeser, at kun et fåtal dimittender ansættes i rene hestepraksis c) Besætningssundhed reduceres fra 45 til 20 studerende d) One-Health reduceres fra 35 til 20 studerende e) Biomedicin bibeholdes med 35 studerende f) Afkortning eller opdeling af differentieringsforløb for at give plads til fleksibelt speciale evt. kombination af speciale og erhvervsprojekt Studienævnets bemærkninger: Øgning af antal studerende på familiedyrsdifferentieringen ville kunne ske indenfor de nuværende kursusrammer, men vil betyde flere studerende pr. interne rotationshold. Hvis besætningssundhed bibeholdte de 45 pladser, ville der ikke være behov for at øge familiedyrsdifferentieringen. De 20 pladser, som bæredygtighedsudvalgets forslag ikke forholder sig til (forskellen mellem reelle antal kandidatstuderende (=160) og lovmæssige kapacitet (=180), kunne også fordeles solidarisk, så hver differentiering skal tage flere studerende ind, såfremt det bliver nødvendigt. Man kunne også beslutte, at de ekstra pladser fordeles på den alternative differentiering. De alternative differentieringer bør alle indeholde et erhvervsprojekt. Peter Holm oplyste, at aftagerpanelet efterlyste mere tilknytning til erhvervet i forbindelse med specialeskrivning. Studienævnet ønskede, at veterinærstuderende kunne få forskningsår á la medicin. Studienævnsbeslutninger vedr. differentieringsforløb: Studienævnet besluttede, at følge indstillingen fra Bæredygtighedsudvalget / Dekanatet mht. normal-kapaciteten på differentieringerne (jf. pkt. a, b, c, d og e). Men studienævnet udskød beslutningen om, hvordan differentierin-

22 gerne (inklusive alternativ differentiering), hvis nødvendigt, skal kunne opsuge de sidste 20 studerende (det faktiske antal på 160 kandidatstuderende pr. år vs. maksimumkapacitet på 180 studerende), som uddannelsen skal kunne tilbyde af kursusplads i tilfælde af maksimal optagelse. Det er nødvendigt at adspørge institutter og AUS om eventuelt kapacitetsmæssige og administrative begrænsninger, inden studienævnet kan tage stilling. SIDE 22 AF 3 Studienævnet var positivt indstillet overfor bæredygtighedsudvalgenes og aftagerpanelets ønske om større fleksibilitet omkring specialelængder (jf. f), fx 15, 30 eller 45 ECTS, og muligheden for at tilknytte disse erhvervet. Studienævnet mente dog ikke, at det ville være hensigtsmæssigt med en så gennemgribende ændring af nuværende studieordning med virkning 1. september 2016, men ønskede at der i næste studienævnssamling arbejdes videre på en løsning, som f.eks. kan indebære en afkortning af eksisterende differentieringer eller opdeling af dem i to særskilte men serielle moduler, hvoraf et kunne erstattes af udvidet speciale evt. kombination af erhvervsprojekt og speciale. Studienævnet beder studielederen arbejde videre med f) i samarbejde med institutter og kursusansvarlige. På baggrund af ovenstående bemærkninger udarbejder studielederen en høringsskrivelse og forslag til ændringer i studieordningerne 2015/2016 og 2016/2017. Ad. 6. Diskussion om vejledningspraksis V Freja Dalsgaard Freja Dalsgaard præsenterede SUNDs Studie- og karrierevejlednings (SSK) udspil til fælles vejledningspraksis: SSK arbejdet med vejledning i forhold til dispensationsansøgninger og alternative studieplaner, sådan at der kommer en ensartet og gennemskuelig vejledningspraksis på alle uddannelser. Der er udarbejdet to vejledningsredskaber, der skal hjælpe den studerende med at overskueliggøre og tydeliggøre vedkommendes overvejelser og argumenter for dispensation og alternative studieplaner. SKK håber, at dette kan bidrage til at lette arbejdet i dispensationsudvalgene med tydelige og ensartede dispensationsansøgninger og alternative studieplaner, der følger de samme retningslinjer. Ved afgørelser i studienævnet og anden kontakt med de studerende, kan der altid opfordres til at tage kontakt til studievejledningen. Vejledningsredskaber- og skabelon til vejledning vedr. dispensationsansøgningen og skematisk studieplan. Præcisering af udspil:

23 Dispensationsansøgninger Vejledningssamtalen tager udgangspunkt i det redskab, vi har udarbejdet, og den studerende skriver noter i de relevante felter undervejs Redskabet fungerer som en form for disposition for en dispensationsansøgning, arket kan ikke afleveres som dispensationsansøgning, men danner udgangspunkt for den studerendes egen skrivelse Vi forsøger at skabe overblik over det samlede dispensationsbehov sammen med den studerende, og vi taler om årsagerne til at søge dispensation, argumentationen for en evt. dispensation, fremadrettede handlinger for at håndtere de omstændigheder, der er årsag til dispensationsansøgningen, og hvilken dokumentation der evt. skal vedlægges I forbindelse med samtaler om dispensation kigger vi sammen med de studerende på deres selvbetjening Vi taler med den studerende om de praktiske forhold i forbindelse med dispensationsansøgningen med udgangspunkt i den vejledning, der står på KUnet Vi læser ikke den studerendes endelige ansøgning igennem ud fra argumentet om, at det er en personlig ansøgning, vi ikke kan kvalitetssikre I forhold til dispensation til ekstra eksamensforsøg er det ikke relevant at forholde sig fremadrettet til en handlingsplan ift. at bestå fremtidige eksaminer, jf. eksamensbekendtgørelsen 13 stk. 2 må studienævnet kun forholde sig til de usædvanlige forhold, der har været i forbindelse med de ikke-beståede forsøg SIDE 23 AF 3 Studieplaner/plan for gennemførelse af uddannelse Vejledningssamtalen tager udgangspunkt i det redskab, vi har udarbejdet, og den studerende skriver i arket undervejs i samtalen Når der er udarbejdet en studieplan, som den studerende kan vedkende sig, er det den studerendes eget ansvar at renskrive dokumentet, som kan vedlægges en evt. dispensationsansøgning I den renskrevne udgave kan den studerende notere, at studieplanen er udarbejdet i samarbejde med studievejledningen. Vi godkender ikke studieplaner, da vi ikke kan sikre os, hvad den studerende vælger at prioritere i den alternative studieplan. Vi kan være med til at realitetstjekke og udfordre deres planer Studieplaner er den studerendes ansvar. SSK er ikke garanter for overholdelsen af en studieplan. Hvis en dispensation er betinget af,

24 at den studerende overholder en studieplan, skal dette tydeliggøres i afgørelsen SIDE 24 AF 3 Hvad har SN behov for i forbindelse med dispensationsansøgninger og studieplaner? Studienævnet havde ingen bemærkninger til selve skabelonen udover, at den virker som et godt redskab. Studienævnet bruger planerne meget i forbindelse med behandling af dispensationer. Planerne giver et hurtig og nyttig overblik over de studerendes planer og planlagte ECTS-belastning. Det er ikke nødvendigt med et stempel. Det er dog vigtigt at sikre, at ansøgerne har haft en samtale med en vejleder, når de skal søge om dispensation (særligt gældende ved de tunge dispensationer). Studienævnet ville gerne bibeholde den plan, der allerede bruges af de veterinære og Animal Science studerende. Den plan er der nemlig både blokstruktur og ECTS på. Ad. 7. Fortroligt punkt V Louise Berntsen Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 119 den 28. maj 2015 Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag) Se det fortrolige referat. Ad. C. Oversigt over meritsager behandlet det foregående år Studienævnet fandt opsamlingen nyttig, men efterspurgte en reel database, hvor alle kunne se hvad der er givet merit for. Databasen er under udarbejdelse og tages snart i brug i administrationen. Ad. 8. Godkendelse af procedure for startmerit Maria Gaston Andresen fra AUS/LOS deltog i behandlingen af punktet. I august 2014 modtog Fakultet ca ansøgninger om startmerit fra kommende bachelor- og kandidatstuderende, som skulle have svar vedr. 1. semesters fag senest den 31. august Til bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin var der ca. 116 ansøgere om startmerit. Det drejer sig om ansøgninger om merit på baggrund af tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau fra endnu ikke optagne studerende.

25 Til august 2015 forventes mindst det samme antal. Dette betyder for Fakultetet, at de mange ansøgninger skal behandles indenfor 3 uger mod, at de tidligere blev behandlet hen over hele året; dog med spidsbelastningsperioder. SIDE 25 AF 3 Derfor har alle behov for en ændret procedure end den traditionelle meritsagsbehandling. For at kunne overholde fristerne for svar og for at kunne give den bedste service til både studerende, VIP ere og TAP-kollegaer, planlægger Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening at ændre sagsbehandlingsprocedurerne for behandling af de mange ansøgninger om startmerit. Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening stiller derfor bl.a. forslag om, at der nedsættes et særligt ad hoc startmeritudvalg for hver bacheloruddannelse. Subsidiært foreslår Sektionen, at ansøgningerne om startmerit behandles af et dispensations/dispensations- og meritudvalg. Det foreslås, at udvalget består af seks medlemmer, tre kursusledere og tre studerende, og at det er beslutningsdygtigt med fire medlemmer til stede på mødet. Meritsagsbehandleren vil foretage visitation af ansøgningerne inden udsendelse. Det eventuelle udvalg vil modtage alle meritansøgningerne 2-3 dage før mødet. På selve mødet er det tanken, at alle sagerne afgøres en ad gangen, og at meritsagsbehandleren deltager som sekretær for udvalget. Meritsagsbehandleren kan herefter udsende afgørelserne i umiddelbar tilknytning til mødet i august. Mødedatoerne foreslås i perioden august. Andet forbedringsarbejde. Sektionen arbejder også på andre måder at forberede procedurerne for behandlingen af de mange ansøgninger på kort tid. Eksempelvis forbedres vejledningen til ansøger mhp. at indhente korrekt og relevant materiale på et tidligt tidspunkt. Vi arbejder også på at klæde vejledningen bedre på i forhold til at vejlede ansøgerne på et tidligt tidspunkt. Derudover vil der ske en grundig visitation af ansøgningerne i uge 33, for at sortere ansøgninger fra, som enten ikke er på niveau eller som hidrører fra en afsluttet uddannelse, og derfor ikke er omfattet af reglerne for startmerit. Derudover skal der ske fortsat samarbejde med bl.a. Sektion for Studieservice for at sikre, at de er klar til straks-inddatering i STADS og eventuelt ændring af holdsætning. Proces

26 Ansøgningerne om startmerit (for bachelorstuderende i første omgang) bliver sendt til meritsagsbehandlerne fra Vejledning og Optag primo august. I uge 33 skal meritsagsbehandlerne lave visitation af ansøgninger for at efterse, om de relevante bilag er medsendt og om baggrundsuddannelsen er på niveau (grovsortering; ikke faglig bedømmelse) og uafsluttet. I uge 34 skal ansøgerne sendes til medlemmerne af startmeritudvalget, som skal mødes for gennemgang og afgørelse af, om der kan tildeles merit. SIDE 26 AF 3 Startmeritudvalg Sektionen ønsker, at der nedsættes et startmeritudvalg pr. studienævn. Subsidiært foreslår sektionen, at ansøgningerne om startmerit behandles af et dispensations/dispensations- og meritudvalg pr. uddannelse. Det foreslås, at der holdes møde i august. Mødedatoerne foreslås i perioden august. Subsidiært: Hvis en uddannelse modtager så mange ansøgninger om startmerit, at de ikke kan behandles på ét møde, foreslås det, at man afholder to møder; ét i august for meritansøgninger om 1. semesters ansøgninger (den korte frist) og et i september vedr. ansøgninger om merit for de øvrige 5 semestre. Studienævnet Bedes herefter om at tage stilling, om man ønsker at nedsætte et meritudvalg. Hvis ja, da bedes studienævnet afgøre, om den vedhæftede forretningsorden kan godkendes og indstille seks navngivne medlemmer til udvalget. Studienævnet besluttede, at nedsætte et udvalg bestående af fire medlemmer, to fastansat videnskabelige personaler og to studerende. Medlemmerne til første periode blev udpeget til at være studielederne for Vet og AniSci, og en studerende pr. uddannelse (Veterinærmedicin og Animal Science). De studerede sender efter mødet besked til Maria Gaston Andresen vedr. navne på dem, der skal være studentermedlemmer. Studienævnet godkendte ny procedure og forretningsorden. Ad. 9. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. Studieleder Animal Science: Ingen yderligere bemærkninger. Studieleder Veterinærmedicin: